EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.10.2020
COM(2020) 629 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EU's tømmerforordning)
Toårsrapport for perioden marts 2017 til februar 2019
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EU's tømmerforordning)
Toårsrapport for perioden marts 2017 til februar 2019
1.Indledning
Den Europæiske Union (EU) vedtog Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (i det følgende benævnt "EUTR") som en del af gennemførelsen af EU-handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT).
Træ spiller en betydelig rolle i EU. Ifølge Eurostat blev 2,3 mia. ton træ og træprodukter (til en værdi af mere end 1,3 bio. EUR) bragt i omsætning på det indre marked i 2008-2018. 25 % af dette træ blev importeret fra lande uden for EU, og en del af den øvrige interne handel i EU kan være med træ eller træprodukter, der oprindeligt blev importeret til EU. EU's træindustri, målt i bruttoværditilvækst, udgjorde 129 mia. EUR og beskæftigede 3,1 millioner mennesker i 2018 (henholdsvis 7,1 % og 10,5 % af den samlede fremstillingsvirksomhed), eksklusive Det Forenede Kongerige.
EUTR finder anvendelse i EU siden marts 2013. Som en handelsforanstaltning er den relevant for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og den finder derfor anvendelse i Island, Liechtenstein og Norge.
I EUTR fastsættes tre hovedkrav:
1.Det er forbudt som en del af erhvervsvirksomhed at levere ("bringe i omsætning på markedet") ulovligt fældet træ (dvs. træ fældet i strid med gældende lovgivning i hugstlandet) eller træprodukter fremstillet deraf til EU's marked i første omsætningsled ("forbud").
2.Det kræves, at virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning på EU's indre marked skal etablere en "due diligence"-ordning og på baggrund af dette udvise fornøden omhu. Virksomhederne skal gennemføre en risikostyringsøvelse, der sikrer, at kun lovligt fældet træ (dvs. træ fældet i overensstemmelse med den gældende lovgivning i hugstlandet) eller træprodukter fremstillet af dette træ bringes på det indre marked, eller at der er tale om træ og træprodukter, hvor risikoen for ulovlig fældning højst er ubetydelig, og at dette kan dokumenteres ("due diligence-krav").
3.Det kræves, at forhandlere af træ og træprodukter, der allerede er bragt i omsætning på det indre marked, fører fortegnelser over deres leverandører og kunder ("sporbarhedskrav").
Indtil den nuværende rapporteringsperiode, nemlig marts 2017 til og med februar 2019, var Kommissionen i henhold til artikel 20, stk. 2, i EUTR forpligtet til at udarbejde en rapport baseret på de indsendte oplysninger fra medlemsstaterne i deres toårsrapporter og derefter indsende denne til Europa-Parlamentet og Rådet hvert andet år. Denne rapport indeholder en analyse af de rapporter vedrørende gennemførelsen af EUTR, der er indsendt af alle 28 lande, der var EU-medlemsstater i hele rapporteringsperioden, samt Norge. Den giver et detaljeret overblik over, hvordan EUTR gennemføres i EU og i EØS (i det følgende benævnt "det indre marked") og skitserer konklusionerne. Endvidere omhandler denne rapport også status med hensyn til de frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler, der er juridisk bindende handelsaftaler mellem EU og træproducerende lande uden for EU, samt deres bidrag til at minimere tilstedeværelsen af ulovligt fældet træ og træprodukter i det indre marked.
2.Status over gennemførelsen
2.1
Udpegelse af kompetente myndigheder
I henhold til artikel 7, stk. 1, i EUTR er landene forpligtet til at udpege én eller flere kompetente myndigheder, som især har ansvaret for regelmæssigt at føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af EUTR i overensstemmelse med artikel 4 i EUTR (forbud) og artikel 6 i EUTR samt artikel 5 i gennemførelsesforordningen om due diligence og overvågningsorganer (due diligence-krav). Alle indberettende lande samt Liechtenstein og Island indsendte oplysninger om de udpegede kompetente myndigheder. De udpegede myndigheders institutionelle strukturer, retlige beføjelser og status kan variere for de enkelte lande som følge af deres forskellige retlige og institutionelle rammer.
Ifølge rapporterne har de kompetente myndigheder for så vidt angår importeret træ eneansvaret for tilsyn med virksomheder i 18 lande; for indenlandsk træ gælder dette for 11 lande. Ansvaret for at føre tilsyn med virksomhederne har været delvist eller fuldt uddelegeret til regionale kompetente myndigheder i 10 lande for indenlandsk træ og i 7 lande for importeret træ. I visse tilfælde kan andre myndigheder, såsom toldmyndighederne og politiet, støtte disse tilsyn.
2.2 Sanktioner som defineret i de nationale retssystemer
I henhold til artikel 19 i EUTR skal medlemsstaterne fastsætte regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i EUTR. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning. De skal ligeledes træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse regler iværksættes. Alle indberettende lande indsendte oplysninger om deres retlige rammer.
Alle indberettende lande leverede oplysninger om sanktionsmulighederne for potentielle overtrædelser af EUTR. Sanktioner kan være både administrative og strafferetlige i 9 lande, kun administrative i 11 lande og kun strafferetlige i 7 lande.
I 28 lande (alle indberettende lande med undtagelse af Italien) kan der udstedes påbud om udbedrende foranstaltninger eller lignende, hvis der registreres mangler. Dette giver virksomhederne mulighed for at tilpasse deres due diligence-ordning, før de kontrolleres igen. Disse påbud kan kombineres med midlertidige foranstaltninger, såsom beslaglæggelse af træ eller forbud mod at bringe det i omsætning på det indre marked.
Der blev indsendt oplysninger om de gældende bøder for overtrædelse af EUTR fra 29 lande. Disse bøder spænder fra så lidt som 50 EUR til ubegrænsede bøder (se figur 1). De største bøder, der blev indberettet, omhandlede forbuddet mod at bringe ulovligt fældet træ samt træprodukter fremstillet af ulovligt fældet træ på det indre marked:
·Op til 100 000 EUR: Østrig, Bulgarien, Kroatien, Grækenland, Ungarn, Italien, Litauen, Malta, Portugal, Rumænien og Slovenien.
·Op til 1 000 000 EUR: Tjekkiet, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Slovakiet og Spanien.
·Over 1 000 000 EUR: Belgien, Estland.
Danmark, Finland og Sverige rapporterede, at de ikke har en fast grænse. Der er ligeledes intet øvre loft for strafferetlige sanktioner i Tyskland (overtrædelse af forbud) og Det Forenede Kongerige (overtrædelse af forbud eller due diligence-krav).
Beslaglæggelse af træ eller træprodukter blev indberettet som en potentiel sanktion af 23 lande, mens 17 lande kan suspendere handelstilladelsen.
Overtrædelse af EUTR kan straffes med fængsel i 17 lande, hvor 10 år er den længste potentielle maksimumstraf (Grækenland).
Figur 1: De maksimale administrative bøder udstedt til virksomheder som følge af overtrædelser af forpligtelsen til at udvise due diligence, af forbuddet mod at bringe ulovligt fældede træer samt træprodukter fremstillet af dette træ i omsætning på markedet samt af sporbarhedskravet gennem hele forsyningskæden i henhold til EUTR, hvis dette var udspecificeret. Der var ikke indsendt en national rapport fra Island eller Liechtenstein. Forklaring: *= ingen øvre grænse for bøder for overtrædelse af forbud, due diligence og sporbarhed ** = ingen øvre grænse for bøder for overtrædelse af forbud og due diligence.
For størstedelen af de lande, der indberetter for en sammenlignelig lovgivning (f.eks. love om gennemførelse af FLEGT-forordningen eller forordningen om beskyttelse af vilde dyr og planter) er de forventede bøder for overtrædelser af EUTR på samme niveau som bøderne for overtrædelser af den sammenlignelige lovgivning.
2.3 Tilsyn med virksomheder, forhandlere og overvågningsorganer
2.3.1 Estimat over antal virksomheder
22 lande indsendte estimater over det samlede antal virksomheder (se tabel 1). Det er vigtigt at bemærke, at selv om det ikke er et krav i henhold til EUTR, kræver nogle lande, at virksomhederne skal være registreret. I andre lande er disse estimater baseret på en række kilder (tolddata og andre nationale databaser eller registre, herunder skovningstilladelser). Endvidere afhænger antallet af virksomheder af størrelsen af det enkelte lands træindustri samt strukturen af landets skovbrugssektor. Endvidere er tallene vedrørende antallet af virksomheder ikke altid direkte sammenlignelige, da nogle estimater kun omfatter aktive virksomheder, mens andre inkluderer virksomheder, der måske ikke længere er aktive. Virksomhederne kan også variere i forhold til størrelse, risikoniveau i forsyningskæderne, hyppighed af træimport samt mængder og værdien af importeret træ.
Tabel 1: Samlet antal virksomheder, der bringer indenlandsk træ, importeret træ eller begge typer træ i omsætning på det indre marked i rapporteringsperioden, efter land (*lande, der indberetter for perioden marts 2017-februar 2019, De resterende lande indberettede for januar 2017-december 2018). (Tal i kursiv er estimater. Visse lande indberettede af en række årsager uden at medtage visse fysiske eller juridiske personer i disse estimater eller optællinger af virksomheder inden for definitionerne i EUTR).
|
Land
|
Indenlandske virksomheder
|
Importvirksomheder
|
Indenlandske virksomheder og importvirksomheder
|
Udelukket/bemærkninger
|
|
Østrig*
|
140 000
|
7 000
|
ukendt
|
Et ukendt antal indenlandske virksomheder ikke medtaget, da meget små skovejere ikke var inkluderet i undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur (disse skovejere var ikke inkluderet i tilsynsplanen, men alle skovejere var dog omfattet af skovinspektoratet, der håndhæver skovlovgivningen, inklusive EUTR).
Et uspecificeret antal importvirksomheder ikke medtaget, da de manglede et EORI-nummer og/eller et momsnummer (disse importer er ikke som sådan udelukkede, men taget med i betragtning i den risikobaserede tilgang).
|
|
Belgien
|
2 340
|
4 800
|
ukendt
|
Der er ingen detaljerede oplysninger om indenlandske virksomheder tilgængelige
|
|
Bulgarien*
|
4 000
|
ukendt
|
ukendt
|
Der findes intet register over importvirksomheder
|
|
Kroatien
|
ukendt
|
3 589
|
ukendt
|
|
|
Cypern
|
62
|
780
|
2
|
|
|
Tjekkiet*
|
300 000
|
2 500
|
ukendt
|
|
|
Danmark*
|
24 000
|
3 889
|
(24 000)
|
"Nærmest ingen" indenlandske virksomheder er også importvirksomheder, men <1 % af importvirksomhederne er også indenlandske virksomheder
|
|
Estland
|
10 000
|
450
|
1
|
20 indenlandske virksomheder ikke medtaget, da mængden af træ bragt i omsætning på markedet var under en vis grænse
|
|
Finland
|
350 000
|
2 000
|
ukendt
|
|
|
Frankrig
|
5 000
|
14 000
|
ukendt
|
|
|
Tyskland
|
2 000 000
|
27 000
|
ukendt
|
|
|
Grækenland*
|
1 600
|
1 228
|
ukendt
|
Et uspecificeret antal indenlandske virksomheder, som ikke blev medtaget som fysiske personer, der bringer træ i omsætning på markedet, blev ikke talt med
|
|
Ungarn
|
46 946
|
2 920
|
246
|
|
|
Island
|
Ingen national rapport indsendt
|
|
|
Irland*
|
ukendt
|
2 169
|
ukendt
|
Et uspecificeret antal importvirksomheder, som ikke blev medtaget som fysiske personer, der bringer træ i omsætning på markedet, blev ikke talt med.
Et uspecificeret antal importvirksomheder, som ikke blev medtaget, da de udelukkende importerede træ en enkelt gang i løbet af en 12-måneders periode.
Ikke-medtagne virksomheder kan stadig være underlagt krav om tilsyn
|
|
Italien
|
ukendt
|
30 210
|
ukendt
|
Den nationale liste over EUTR-virksomheder er stadig under udarbejdelse
|
|
Letland
|
135 000
|
400
|
ukendt
|
Et uspecificeret antal importvirksomheder, som ikke blev medtaget, da deres årlige importværdi var under en vis grænse (disse virksomheder kan stadig være underlagt krav om tilsyn)
|
|
Liechtenstein
|
Ingen national rapport indsendt
|
|
|
Litauen
|
17 000
|
1 481
|
ukendt
|
|
|
Luxembourg
|
400
|
484
|
0
|
|
|
Malta
|
0
|
750
|
0
|
|
|
Nederlandene
|
100
|
4 900
|
ukendt
|
|
|
Norge
|
120 000
|
5 500
|
ukendt
|
|
|
Polen
|
ukendt
|
8 000
|
ukendt
|
|
|
Portugal
|
1 056
|
4 144
|
uspecificeret
|
Registrering er obligatorisk for virksomheder. Det nuværende registreringssystem kategoriserer ikke formelt virksomhederne som indenlandske virksomheder eller importvirksomheder, selv om denne funktion snart bliver tilgængelig. I mellemtiden er estimaterne baseret på den økonomiske klassificering af virksomheden og typen af produkt, der bringes i omsætning på markedet
|
|
Rumænien*
|
3 700
|
161
|
uspecificeret
|
|
|
Slovakiet
|
ukendt
|
2 550
|
ukendt
|
|
|
Slovenien
|
ukendt
|
2 124
|
uspecificeret
|
Alle skovejere, der sælger træ, bliver en "virksomhed". På baggrund af antallet af skovejere kunne det samlede antal indenlandske virksomheder ikke estimeres.
428 importvirksomheder, som ikke blev medtaget som fysiske personer, der bringer træ i omsætning på markedet, blev ikke talt med. 670 importvirksomheder blev ikke medtaget, da de var udenlandske importører.
|
|
Spanien*
|
800
|
6 000
|
uspecificeret
|
En række virksomheder har angivet dette gennem de ansvarserklæringer, de skal indsende
|
|
Sverige*
|
880
|
4 473
|
10
|
Et ukendt antal indenlandske virksomheder blev ikke medtaget, hvis fældningen udgjorde mindre end 0,5 hektar, eller der var tale om tynding.
6 100 importvirksomheder, som ikke blev medtaget som fysiske personer, der bringer træ i omsætning på markedet, blev ikke talt med, og dette var også tilfældet for anpartsselskaber, kommanditselskaber og handelsselskaber
|
|
Det Forenede Kongerige*
|
ukendt
|
6 000
|
ukendt
|
Et uspecificeret antal importvirksomheder, som ikke blev medtaget som fysiske personer, der bringer træ i omsætning på markedet, blev ikke talt med
|
2.3.2 Planer for tilsyn med virksomheder og forhandlere
Ifølge artikel 10 i EUTR skal landene udarbejde og regelmæssigt revidere planerne for tilsyn i henhold til en risikobaseret tilgang, hvor der er fleksibilitet til at udføre yderligere tilsyn, hvis der modtages nye oplysninger, såsom begrundet mistanke. Landene skal ligeledes føre register over disse tilsyn (artikel 11). Alle lande bekræftede, at disse planer var indført. Endvidere rapporterede størstedelen af de lande, der responderede, at de førte et register over tilsyn med forhandlere (28) og overvågningsorganer (16).
Planer for tilsyn med virksomheder er primært oplyst af tolddata og nationale registre over virksomheder eller skovejere Alle lande skal under udarbejdelsen af deres risikobaserede planer for tilsyn tage hensyn til en række risikokriterier, herunder hugstland, produkt, art og andre grunde til bekymring fra tredjepart (se figur 2).
Figur 2: Risikokriterier, som landene tog med i betragtning ved planlægning af tilsyn, efter antal lande, der anvender disse i deres risikobaserede planlægning for tilsyn med indenlandske virksomheder og importvirksomheder.
2.3.3 Tilsyn med virksomheder
Fra marts 2017 og frem til februar 2019 udførte de kompetente myndigheder i alt 17 280 tilsyn med virksomheder, der bringer indenlandsk træ i omsætning på markedet, og 3 976 tilsyn med virksomheder, der bringer importeret træ i omsætning på markedet.
For så vidt angår indenlandsk træ udførte 16 lande 80 % eller flere af de planlagte tilsyn, og for importeret træ var dette tal 21 (se bilaget til rapporten).
Antallet af tilsyn med virksomheder, der håndterer indenlandsk træ, varierede betydeligt fra land til land, hvor visse lande indberettede tusindvis af tilsyn, mens andre indberettede meget begrænset eller slet intet tilsyn. I visse lande er EUTR-tilsyn integreret som en del af de tilsyn, der udføres af de ansvarlige myndigheder for skovforvaltning. I disse tilfælde indberettede landene forskelligt med hensyn til antallet af tilsyn (f.eks. indberettede Tyskland ingen planer eller antal tilsyn, men indberettede alligevel et antal sanktioner, der var blevet anvendt). Belgien, Kroatien, Danmark, Letland, Malta, Nederlandene og Det Forenede Kongerige udførte ikke tilsyn med virksomheder inden for indenlandsk træ og angav en række forskellige årsager hertil, herunder begrænset indenlandsk produktion.
2.3.4 Tilsyn med forhandlere
23 lande førte tilsyn med i alt 2 333 forhandlere og deres overholdelse af sporbarhedskravet, hvor antallet af tilsyn varierede fra 1 (Belgien og Slovakiet) til 683 (Bulgarien).
2.3.5 Begrundet mistanke
I henhold til artikel 10, stk. 2, i EUTR kan der ud over de tilsyn, der udføres i overensstemmelse med de risikobaserede planer, foretages tilsyn, når en kompetent myndighed er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder på grundlag af begrundet mistanke fra tredjemands side vedrørende en virksomheds overholdelse af EUTR. 18 lande rapporterede, at de havde modtaget begrundet mistanke om virksomheder, hovedsageligt fra ikke-statslige organisationer (NGO'er) og toldmyndighederne (se figur 3). Ud af de 289 identificerede virksomheder blev 282 (98 %) kontrolleret, og der blev gennemført tvangsforanstaltninger mod 73 (ca. 26 %) af disse. I nogle tilfælde var disse tilsyn stadig i gang på rapporteringstidspunktet.
Tre lande modtog også begrundet mistanke i forbindelse med forhandlere fra NGO'er og medlemmer af offentligheden. De 214 begrundede mistanker, der blev modtaget, involverede 188 forhandlere, hvor der blev ført tilsyn med alle (100 %), og der blev pålagt 165 sanktioner.
Figur 3: Lande, der modtog begrundede mistanker vedrørende virksomheder i løbet af rapporteringsperioden, inklusive efterfølgende tilsyn og tvangsforanstaltninger (Østrig, Bulgarien, Danmark, Tjekkiet, Grækenland, Irland, Rumænien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige indberettede for perioden marts 2017 til februar 2019. De resterende lande indberettede for januar 2017-december 2018). Der var ikke indsendt en national rapport fra Island eller Liechtenstein.
2.3.6 Tvangsforanstaltninger som følge af tilsyn
Der blev i alt identificeret 2 273 overtrædelser, 1 552 overtrædelser vedrørende indenlandsk træ, 700 vedrørende importeret træ og 21 vedrørende uspecificeret træ. Størstedelen af overtrædelserne vedrørende indenlandsk træ omhandler at bringe ulovligt fældet træ i omsætning på markedet (1 228), mens størstedelen af overtrædelserne vedrørende importeret træ omhandler brud på due diligence-kravene (390).
Ud af i alt 2 450 tvangsforanstaltninger fandt størstedelen (1 665) anvendelse på indenlandsk træ, 762 på importeret træ og 23 på uspecificeret træ (figur 4).
For indenlandsk træ blev der uddelt 488 administrative bøder, udstedt 231 påbud om udbedrende foranstaltninger, udført 23 suspenderinger, foretaget 6 beslaglæggelser og anvendt 911 "andre straffe". For importeret træ var størstedelen af tvangsforanstaltninger påbud om udbedrende foranstaltninger (412) og administrative bøder (272), mens der også blev udført 6 beslaglæggelser, 4 handelssuspenderinger og 61 "andre former for straffe". I perioden blev der gennemført 13 retssager (11 vedrørende importeret træ, 2 vedrørende indenlandsk træ).
Problemer hos forhandlere af indenlandsk træ med hensyn til sporbarheden førte til 422 påbud om udbedrende foranstaltninger, 206 administrative bøder, 58 beslaglæggelser, 92 handelssuspenderinger og 20 andre udbedrende foranstaltninger hos disse. For importeret træ blev der gennemført 1 påbud om udbedrende foranstaltninger, 32 administrative bøder og 3 beslaglæggelser, 17 handelssuspendering og 2 andre udbedrende foranstaltninger hos forhandlerne. For 121 påbud om udbedrende foranstaltninger og 27 andre straffe var det ikke angivet, hvorvidt der var tale om importeret eller indenlandsk træ.
Figur 4: Det samlede antal tvangsforanstaltninger pr. land, der blev gennemført mod virksomheder i løbet af rapporteringsperioden, for de lande, der indberettede at have truffet disse foranstaltninger (Østrig, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Grækenland, Irland, Rumænien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige indberettede for perioden marts 2017 til februar 2019. De resterende lande indberettede for januar 2017 til december 2018). Det samlede tal omfatter ikke 804 sager vedrørende indenlandsk træ, der blev videregivet til politiet, samt igangværende sager vedrørende importeret træ (Letland) og 26 sager vedrørende importeret træ, hvor der blev givet en mundtlig advarsel, men endnu ikke yderligere foranstaltninger (Malta). Der var ikke indsendt en national rapport fra Island eller Liechtenstein.
2.3.7 Tilsyn med overvågningsorganer
I overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i EUTR samt artikel 6, stk. 1, i gennemførelsesforordningen om due diligence-ordningen og overvågningsorganer skal de kompetente myndigheder mindst én gang hvert andet år føre tilsyn med de overvågningsorganer, der er registreret i deres land. Op til slutningen af rapporteringsperioden (februar 2019) er 13 overvågningsorganer blevet anerkendt i EU.
Tyskland, Italien, Letland og Det Forenede Kongerige førte tilsyn med alle overvågningsorganer med hovedsæde i deres land. Frankrig og Nederlandene, hvor 2 overvågningsorganer har deres hovedsæde registreret, førte tilsyn med 1 hver. Estland og Spanien med hver 1 registreret overvågningsorgan, indberettede ikke at have udført noget tilsyn med disse. Estland bemærkede, at virksomhederne ikke anvendte overvågningsorganernes tjenesteydelser, og Spanien erklærede, at overvågningsorganet i deres land ikke havde denne funktion. Ingen af disse tilsyn førte til indberetninger til Kommissionen vedrørende problemer, der kunne føre til en tilbagekaldelse af anerkendelsen som overvågningsorgan.
2.4 Frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler – bidrag til gennemførelse og håndhævelse af EUTR
Siden 2003, hvor FLEGT-handlingsplanen blev vedtaget, er syv frivillige partnerskabsaftaler blevet ratificeret (Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Ghana, Indonesien, Liberia, Republikken Congo og Vietnam) og to frivillige partnerskabsaftaler er blevet foreløbigt godkendt (Guyana og Honduras). Der er forhandlinger i gang med seks lande (Elfenbenskysten, Den Demokratiske Republik Congo, Gabon, Laos, Thailand og Malaysia). Indonesien er det eneste FLEGT-licensudstedende land. Landet begyndte at udstede licenser den 15. november 2016.
10 lande bemærkede, at overholdelsen af EUTR var blevet lettere med de igangværende processer med de frivillige partnerskabsaftaler. Endvidere rapporterede et land, at disse processer havde medført et fald i antallet af tilsyn. 16 lande bemærkede imidlertid, at der stadig ikke fandtes pålidelige resultater med hensyn til, hvorvidt og hvordan processerne med frivillige samarbejdsaftaler bidrog til gennemførelsen og håndhævelsen af EUTR.
For så vidt angår bidraget til gennemførelsen og håndhævelsen af EUTR var der væsentlige forskelle i de enkelte landes vurdering af den potentielle relevans af de forskellige processer med frivillige samarbejdsaftaler (både indgåede og under forhandling), og dette afhang af de forskellige handelseksponeringsniveauer. Indonesien, Vietnam, Cameroun og Malaysia er blandt de processer med frivillige samarbejdsaftaler, der oftest anses for at have høj eller middelhøj relevans. Den potentielle relevans af frivillige samarbejdsaftaler med Guyana, Honduras, Laos og Liberia blev derimod oftest anset for værende lav. Der er visse undtagelser, f.eks. en frivillig samarbejdsaftale med høj potentiel relevans for blot et eller to lande.
De kompetente myndigheder identificerede adskillige andre lande, der ikke deltog i en proces med en frivillig samarbejdsaftale, som værende en prioritet for gennemførelsen og håndhævelsen af EUTR, herunder Ukraine, Den Russiske Føderation, Kina, Brasilien, Hviderusland, Myanmar og Serbien.
2.5 Samarbejde om gennemførelse og håndhævelse af EUTR
I artikel 12 i EUTR opfordres der til samarbejde med henblik på at sikre overholdelse af EUTR og udveksling af oplysninger om alvorlige fejl og mangler, der registreres i forbindelse med tilsyn, samt om de sanktioner, der er blevet gennemført nationalt. 27 lande indberettede, at de samarbejdede med nationale agenturer om udveksling af oplysninger eller koordinering af fælles tilsyn, særlig med toldmyndigheder eller skattemyndigheder, CITES-myndigheder, politiet eller andre lovhåndhævelsesmyndigheder.
Yderligere 25 lande indberettede, at de samarbejdede med andre kompetente myndigheder og EU-institutioner. Dette vedrørte primært deltagelse i EUTR-FLEGT-ekspertgruppemøderne, brug af EUTR-FLEGT-platformen for kompetente myndigheder, der forvaltes af Kommissionen, samarbejde med Kommissionen og deltagelse i det nordisk-baltiske samarbejde.
16 lande indberettede om udveksling af oplysninger med institutioner i lande uden for EU, navnlig i De Forenede Stater, samt med NGO'er.
2.6 Tilgængelige ressourcer til gennemførelse og håndhævelse af EUTR
Der var stor forskel på de kompetente myndigheders adgang til menneskelige og økonomiske ressourcer til gennemførelse og håndhævelse af EUTR i de enkelte lande, om end de indberettede ressourcer er svære at sammenligne som følge af den varierende detaljeringsgrad af de indsendte oplysninger fra de forskellige lande. De samlede menneskelige ressourcer spændte fra så lidt som en ottendedel (0,125) af en fuldtidsækvivalent (FTE) til 20 fuldtidsækvivalenter for importeret og indenlandsk træ, selv om kernemedarbejderne støttes af yderligere menneskelige ressourcer i en række lande. De tilgængelige økonomiske ressourcer varierede meget, da budgettet synes at være ekstremt begrænset i visse lande. Ti lande rapporterede, at der ikke var et specifikt budget til gennemførelse og håndhævelse af EUTR. Det er uklart, hvilke af disse lande der ikke skal overholde en specifik øvre grænse, og hvilke lande der slet ikke har fået tildelt et specifikt budget.
3.Teknisk bistand til og kapacitetsudvikling af virksomheder
I rapporteringsperioden tilbød 24 lande bistand og undervisning til virksomheder, hovedsageligt gennem kurser, foredrag eller seminarer efterfulgt af formidling af information online. Den mest rapporterede undervisningstype var formidling af information om virksomhedernes forpligtelser i henhold til EUTR (24 lande) efterfulgt af formidling af specifik vejledning om implementeringen af en due diligence-ordning (20 lande) samt vejledning vedrørende processen for tilsyn med gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til forordningen (16 lande). Fire lande berettede, at de ikke havde udbudt undervisning til virksomhederne i rapporteringsperioden.
Det indberettede antal virksomheder, der var blevet nået gennem disse aktiviteter, varierede blandt landene, fra 7 (Cypern) til 4 000 (Tyskland). Hvor stor en andel af de virksomheder, som modtog undervisning, der var mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) varierede fra nul (Cypern, Tyskland, Grækenland, Norge og Rumænien) til 100 % (Tjekkiet, Danmark, Italien og Sverige), I gennemsnit udgjorde SMV'er 59 % af de virksomheder, der blev nået (for de lande, der indberettede oplysninger om antallet af nåede virksomheder).
4.Konklusioner
Denne tredje rapport om gennemførelsen af EUTR viser fremskridt efter seks års anvendelse. Alle lande overholder de formelle krav i henhold til EUTR. I rapporteringsperioden har antallet af tilsyn med indenlandske virksomheder været nogenlunde det samme som i den foregående periode, mens antallet af tilsyn med importvirksomheder er steget. Samlet set er antallet af sanktioner for overtrædelser af EUTR som en procentdel af alle udførte tilsyn faldet.
På trods af fremskridt er en fortsat indsats nødvendig for at sikre en ensartet og effektiv anvendelse af EUTR i alle lande. En uens gennemførelse kan potentielt have indvirkning på både lovgivningens effektivitet og lige konkurrencevilkår for aktørerne på markedet. I flere lande var antallet af tilsyn fortsat lavt i forhold til antallet af virksomheder, og det er tvivlsomt, hvorvidt et så lavt antal tilsyn kan have en reel afskrækkende virkning i industrien. Endvidere skal der ydes en ekstra indsats for at sikre, at omfanget og kvaliteten af de udførte tilsyn afspejler en mere ensartet tilgang på tværs af EU.
Om end der er sket fremskridt i visse lande, lever det nuværende niveau for teknisk kapacitet og de ressourcer (både menneskelige og økonomiske), der bevilges til de kompetente myndigheder, ofte ikke op til det reelle behov og skal derfor øges i størstedelen af medlemsstaterne for at sikre flere og bedre tilsyn med overholdelsen.
På baggrund af medlemsstaternes erfaringer er der kun meget lidt dokumentation for, hvordan de frivillige partnerskabsaftaler bidrager til gennemførelsen af EUTR.