EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.2.2020

COM(2020) 56 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber

1)Indledning

Ved forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber 1 ("forordningen") blev der indført en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Artikel 10 i forordningen fastsætter følgende:

Senest den 31. december 2013 og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Rapporten evaluerer navnlig kvaliteten af de indberettede data, dataindsamlingsmetoderne, den administrative byrde på medlemsstaterne og på respondenterne samt gennemførligheden og effektiviteten af disse statistikker.

Dette er den tredje rapport til opfyldelse af denne forpligtelse. De foregående rapporter blev offentliggjort i 2016 2 og 2013 3 . Denne gennemførelsesrapport dækker perioden fra 2016 til 2018.

2)Miljøøkonomiske regnskaber

4 Den europæiske grønne pagt bekræfter nok engang Kommissionens tilsagn om at tackle klima- og miljøudfordringer. Kommissionen forpligter sig til bringe Europa ind på en ny kurs mod bæredygtig og inklusiv vækst, samtidig med at EU's naturkapital beskyttes og styrkes. I henhold til den grønne pagt har EU til hensigt at:

·øge EU's klimaambition om at opnå klimaneutralitet senest i 2050

·levere ren energi

·tilvejebringe en cirkulær økonomi

·bygge på energi- og ressourceeffektivitet

·opnå nulforurening og et giftfrit miljø

·bevare og genoprette økosystemer og biodiversitet

·sikre et bæredygtigt og sundt fødevaresystem

·fremme bæredygtig og intelligent mobilitet.

Sikring af en "retfærdig omstilling" hen imod klimaneutralitet og finansiering af omstillingen er centrale elementer, der skal integreres i alle politikker. Den europæiske grønne pagt er en integreret del af Kommissionens strategi for gennemførelse af 2030-dagsordenen og FN's mål for bæredygtig udvikling.

Miljøøkonomiske regnskaber eller blot miljøregnskaber er en stærk, multifunktionel informationsramme, der tager fat på bæredygtighedsaspekterne af vores økonomiske adfærd. Generelle økonomiske statistikker såsom nationalregnskaberne, der ligger til grund for BNP, tager ikke hensyn til de miljømæssige aspekter af produktion, forbrug, investeringer eller finansiering. Miljøregnskaberne gør det muligt at integrere de økonomiske og miljømæssige aspekter for at supplere dette billede.

Det centrale element i miljøregnskaberne er integrering. Dette gælder både integreringen af miljømæssige og økonomiske aspekter og integreringen i et sammenhængende økonomisk regnskabssystem af en række centrale tematiske miljøaspekter såsom i) energi, beskatning og luftemissioner, ii) materialeudvinding og affald og iii) offentlige og erhvervsmæssige udgifter og investeringer. Denne integrering gør det muligt at udvikle sammenhængende sæt af indikatorer og bidrager til at identificere mulige synergier og afvejninger mellem sektorpolitikker. Miljøregnskaberne fremmer dette af de grunde, der er anført nedenfor.

·De skaber sammenhængende sæt af indikatorer, der er forbundet med hinanden i en samlet og konsekvent økonomisk og miljømæssig ramme. På tilsvarende vis er regnskaberne velegnede som vurderingsrammer i relation til nøglekomponenterne i naturkapital (luft, vand, jord og biodiversitet) og flerdimensionale, tværgående emner som f.eks. fremskridt i retning af at nå målene for bæredygtig udvikling eller cirkulær økonomi.

·De tilvejebringer en struktur og forbedrer mulighederne for analyse. Oplysninger er ordnet, så der kan udnyttes synergier på tværs af forskellige tematiske områder. Dette muliggør analyser af omkostningseffektivitet, scenariemodellering og prognoser. Regnskaberne gør det muligt at allokere emissioner eller ressourceforbrug til import, eksport, forbrug og investeringer samt beregne indikatorer for fodaftryk ved hjælp af input-output-teknikker. Andre anvendelser omfatter måling af bidraget fra naturressourcer og energi til økonomisk vækst (vækstregnskab, dekompositionsanalyse).

Den regnskabsmæssige tilgang er nyttig, fordi den gør det muligt at tilvejebringe oplysninger af høj kvalitet (dvs. ved at integrere kildedata og kombinere dem med robuste estimater) og anvende tilgængelige data, som kan genbruges, for at begrænse den administrative byrde for virksomhederne og borgerne.

På europæisk plan understøtter de europæiske miljøregnskaber miljøspørgsmålenes overnationale dimension og tilvejebringer en systematisk strategi og dækning på tværs af medlemsstaterne samt miljørelaterede temaer, der gør det muligt at foretage politiske vurderinger og sammenligninger mellem medlemsstaterne.

De europæiske miljøregnskaber er baseret på den internationale standard for det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem 2012 – Central ramme (SEEA CF) 5 . Denne standard blev udarbejdet og offentliggjort inden for rammerne af De Forenede Nationer, Europa-Kommissionen (Eurostat), FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Internationale Valutafond og Verdensbankgruppen.

Ved forordningen indføres de europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Forordningen er EØS-relevant 6 . Den strukturerer regnskaberne i moduler, hvoraf der oprindeligt blev skabt tre (dvs. bilag I-III til forordningen), som følger:

·Luftemissionsregnskab: emissionerne til atmosfæren af seks drivhusgasser (herunder CO2 og CO2 fra biomasse, der anvendes som brændsel) og syv luftforurenende stoffer (herunder ammoniak og partikler af finstøv) med en opdeling, der dækker 64 udledende industrier plus husholdninger.

·Miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet: miljøskatter for fire overordnede grupper: energi, transport, forurening og ressourcer med en opdeling, der dækker 64 betalende industrier plus husholdninger og ikke-residenter.

·Materialestrømsregnskab for økonomien som helhed: mængderne af fysiske input i økonomien, materialeakkumulering i økonomien og output til andre økonomier eller tilbage til miljøet.

Siden 2013 har der været en forpligtelse til at indsende data til Kommissionen (Eurostat) i henhold til bilag I-III.

Der blev tilføjet yderligere tre moduler i 2014 (bilag IV-VI) 7 , som følger:

·Regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter: udgifter afholdt af økonomiske enheder til miljøbeskyttelse.

·Regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser: output, værditilvækst og eksport af varer og tjenesteydelser, der er designet og produceret specielt med henblik på miljøbeskyttelse eller ressourcestyring. Den beskæftigelse, der er forbundet med disse aktiviteter, indberettes også.

·Fysiske energistrømsregnskaber: strømme af energi fra miljøet ind i økonomien (udvinding af naturlige input), inden for økonomien (fremstilling og anvendelse af energiprodukter) og fra økonomien til miljøet (udledning af overskydende energi).

Siden 2017 har der været en forpligtelse til at indsende data til Kommissionen (Eurostat) i henhold til bilag IV-VI.

I oktober 2019 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret særberetning nr. 16/2019 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber 8 . Revisionsretten kontrollerede, om Kommissionens udformning, forvaltning og anvendelse af de europæiske miljøøkonomiske regnskaber var hensigtsmæssig. Revisionsretten konkluderede, at de europæiske miljøøkonomiske regnskaber er en vigtig datakilde til overvågning og evaluering af miljøpolitikker, f.eks. det syvende miljøhandlingsprogram, og fremskridt i retning af at nå FN's mål for bæredygtig udvikling. Revisionsretten fremsatte tre anbefalinger vedrørende i) den strategiske ramme for miljøregnskaber, ii) relevansen for den politiske beslutningstagning og iii) dataenes aktualitet. Selv om nogle af anbefalingerne stemmer overens med Kommissionens (Eurostats) og medlemsstaternes igangværende aktiviteter, vil Revisionsrettens beretning kræve yderligere arbejde.

3)Aktiviteter siden den sidste rapport

Retsgrundlag

Der er ikke vedtaget nye retsakter i relation til forordningen siden den sidste gennemførelsesrapport i 2016.

Dataindsamlingsmetoder og administrativ byrde

Miljøøkonomiske regnskaber kræver almindeligvis ikke indsamling af nye data. De gør i stedet mest brug af eksisterende data, som de nationale myndigheder allerede er i besiddelse af, suppleret med yderligere estimater, hvor det er nødvendigt. Dette skyldes, at de sammenstiller data fra en bred vifte af kilder, f.eks. underliggende statistikker om energi, transport, landbrug, offentlige udgifter og beskatning samt visse ikkestatistiske kilder ud over nationalregnskabsdataene.

For at opfylde de datakrav, der er fastsat i forordningen, kan medlemsstaterne tilpasse de eksisterende data for at bringe dem i overensstemmelse med begreberne i SEEA CF. Dette kan kræve en særlig indsats fra medlemsstaternes statistiske kontorers side. Det faktum, at miljøøkonomiske regnskaber genbruger eksisterende data, betyder, at den ekstra byrde, der pålægges virksomheder og husholdninger, holdes på et meget lavt niveau, så længe der findes datakilder, og de vedligeholdes. Lande kan også vælge at gennemføre specifikke dataindsamlingsprocesser med henblik på de miljøøkonomiske regnskaber, hvilket vil bidrage til at forbedre datakvaliteten. Et eksempel herpå er regnskaberne for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser (bilag V til forordningen), der indebar, at visse lande indførte specialiserede undersøgelser for at supplere deres øvrige datakilder. Disse undersøgelser finder sted hvert år eller med flere års mellemrum, og byrden for virksomhederne er ofte lille.

De nationale myndigheder (typisk de nationale statistiske kontorer) udfører størstedelen af det arbejde, der kræves for at udarbejde regnskaberne, hvilket indebærer behandling af eksisterende data og forbedring af deres analytiske potentiale. Det gennemsnitlige antal medarbejdere, der skal udarbejde regnskaberne i hver national myndighed, anslås til mellem fire og seks årsværk for de seks bilag til forordningen. Der er forskelle mellem medlemsstaterne på grund af deres forhold og eksistensen eller omfanget af datakilder osv. Regnskaberne tilfører de grundlæggende data betydelig værdi og forbedrer muligheden for at analysere samspillet mellem emnerne i bilagene, f.eks. luftemissioner og energiforbrug. Flere nationale myndigheder anvendte pilotundersøgelser (medfinansieret af Kommissionen) til at oprette metoder til behandling og analyse af data.

Gennemførlighed og effektivitet

Modulerne i forordningen blev testet og afprøvet, før Kommissionen foreslog en juridisk ramme, hvilket sikrede deres gennemførlighed (se nedenfor). Afprøvningen udføres i samarbejde med medlemsstaterne for at udnytte deres ekspertise og sikre, at der er en fælles forståelse af modulernes gennemførlighed. Der gennemføres for øjeblikket pilotundersøgelser af yderligere, potentielle nye moduler.

Effektiviteten af de miljøøkonomiske regnskaber afhænger af to faktorer: for det første, hvordan eksisterende oplysninger kan omorganiseres til en fælles ramme, og for det andet, hvordan og i hvilket omfang regnskaberne anvendes.

Hvad angår det første punkt, er luftemissionsregnskaberne (bilag I til forordningen) et eksempel på, hvordan eksisterende oplysninger er blevet omorganiseret. Luftemissionsregnskaberne bruger oplysninger, der allerede er indsamlet til de luftemissionsopgørelser, der kræves for indberetning i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande. Yderligere oplysninger føjes til dataene for at bringe dem i overensstemmelse med de klassifikationer og begreber, der anvendes i nationalregnskaberne. Luftemissionsregnskabet kan derefter kombineres med input-output-tabeller for at beregne miljøfodaftrykket. De kan anvendes sammen med nationalregnskabet til at beregne, hvor meget miljøet bidrager til økonomisk vækst (dekompositionsanalyse).

Luftemissionsregnskabet kan også anvendes sammen med miljøregnskaberne for andre områder, f.eks. energi- eller miljøskatter. Disse oplysninger kan anvendes i kausale rammer til at beskrive og analysere samspillet mellem samfund og miljø ligesom rammen "drivkraft, påvirkning, status, indvirkning og reaktion (DPSIR)", der er vedtaget af Det Europæiske Miljøagentur .

Med hensyn til det andet punkt understøtter miljøregnskaberne det syvende EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020, "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" 9 . De miljøøkonomiske regnskaber anvendes til at overvåge fremskridtene hen imod målene for bæredygtig udvikling i en EU-sammenhæng 10 . Miljøregnskaberne anvendes også til at måle de fremskridt, der gøres i EU's politikker vedrørende den cirkulære økonomi, da indikatorer baseret på miljøregnskaber indgår i EU's overvågningsramme for den cirkulære økonomi 11 . Miljøskatter (bilag II til forordningen) anvendes i forbindelse med miljøafgiftsformundersøgelser 12 .

Kvaliteten af de data, der er indberettet siden sidste rapport

I henhold til forordningen skal medlemsstaterne og EØS-landene indberette data til Eurostat 13 . Schweiz samt en række kandidatlande og potentielle kandidatlande til EU-medlemskab indberetter også data på frivillig basis. Denne gennemførelsesrapport fokuserer på den første gruppe af lande (EU- og EØS-lande). Eurostat validerer de modtagne data og gør dem offentligt tilgængelige på sit websted 14 sammen med tekniske forklaringer (metadata) og et særligt afsnit 15 med baggrundsinformation.

Langt de fleste medlemsstater indberetter konsekvent komplette datasæt i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i forordningen. Et lille antal medlemsstater indberettede en forsinkelse, normalt på nogle få dage. Kun én medlemsstat indberettede en længere forsinkelse. Disse forsinkelser havde ingen praktisk betydning for behandlingen eller formidlingen af dataene.

Der er identificeret en række områder og specifikke emner, hvor landene har problemer med at sikre, at dataene er af god kvalitet. Kommissionen (Eurostat) samarbejder fortsat med medlemsstaterne om at løse problemer på teknisk plan. Indtil der er fundet en fuldstændig løsning på disse problemområder, har Kommissionen (Eurostat) for at minimere tabet af oplysninger for brugerne som følge af sådan ufuldstændig indberetning fremskaffet de manglende data, som medlemsstaterne skulle have indsendt, og beregnet EU-aggregater.

De aktiviteter, der blev gennemført i perioden 2016-2018 med henblik på at forbedre dataenes kvalitet, omfatter følgende:

For så vidt angår de regnskaber, der er blevet indberettet siden 2013, og som der er indhøstet flere erfaringer med, blev der i den tidligere gennemførelsesrapport allerede identificeret specifikke områder og emner, hvor landene har problemer med at sikre, at dataene er af god kvalitet. De spørgsmål, der er anført i den tidligere gennemførelsesrapport, og som nu er blevet løst eller ved at blive løst, er beskrevet nedenfor.

·De spørgsmål, der er blevet løst, er for bilag I (luftemissioner): dækning af emissioner af fluorholdige gasser. For bilag III (materialestrømsregnskab for økonomien som helhed): i) estimater for afgrøderesidualer, foderafgrøder og biomasse til græsning, sand- og grusudvinding (med vejledning og forslag til løsninger i en ny håndbog fra Eurostat 16 , der blev offentliggjort i 2018, og nyligt offentliggjorte Eurostat-statistikker over afgrødeproduktion), ii) tilpasning af residensprincippet for hele EU.

·De problemer, der er ved at blive løst, er for bilag I: afstemning med estimaterne for rapporteringsforpligtelser i henhold til UNFCCC og konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (man er ved at finde en løsning ved brug af internationale databaser over personbefordring ad luftvejen og vejtransport med lastbil). For bilag II (miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet): i) Allokeringen af skatteindtægter til ikke-residenter er blevet væsentligt forbedret, da næsten 70 % af landene nu rapporterer om dette aspekt fuldt ud. ii) Der foreligger nu kun begrænsede tilfælde af ikkerelevante administrative kildedata efter revisioner af de makroøkonomiske statistikker.

Ud over at tage disse spørgsmål op er kvaliteten af dataene for bilag I-III blevet konsolideret siden gennemførelsesrapporten fra 2016 gennem i) indførelse af længere tidsserier, ii) afhjælpning af datamangler, iii) forbedret konsekvens, iv) forbedring af procedurerne for validering og formidling og v) forøgelse af omfanget af frivillig indberetning af supplerende variabler og opdelinger ud over kravene i forordningen. Endvidere formidles dataene hurtigere ved hjælp af særlige modelbaserede tidlige estimater fra Eurostats side og en hurtigere indberetning fra medlemsstaternes side.

Med hensyn til bilag IV-VI (henholdsvis regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter, regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser og fysiske energistrømsregnskaber) omfattede aktiviteterne i perioden 2016-2017 frem til den første indberetningsfrist i slutningen af 2017 det forberedende arbejde i forbindelse med den første obligatoriske dataindsamling, herunder i) årlige frivillige dataindsamlinger, ii) vedledning fra Kommissionen (Eurostat), iii) udarbejdelse af håndbøger og iv) tilvejebringelse af indsamlingsværktøjer og uddannelse. Siden 2018 er der fortsat blevet afholdt kurser, og arbejdet har fokuseret på at give feedback til medlemsstaterne om kvaliteten af de indsendte data. Ekspertgrupper ("taskforcer") har udviklet løsninger på to metodologiske spørgsmål, nemlig i) allokering af emissioner fra vejtransport til NACE-nomenklaturen (primært bilag I og VI) og ii) ajourføring af klassificeringen af økonomiske aktiviteter på miljøområdet (bilag IV og V).

For alle bilag I-VI blev datakvaliteten forbedret i perioden 2016-2018. De statistiske data for bilag I-III, som medlemsstaterne har indsendt i henhold til forordningen, er af høj kvalitet. Dataene for bilag IV-VI viser en lavere grad af modenhed, fordi obligatorisk indberetning først blev påbegyndt i 2017, dvs. at der indtil da kun havde været to dataindsamlingsrunder. Desuden er bilag IV og V mere komplekse end de øvrige bilag og kræver andre kategorier af kildedata. Kommissionen forventer, at kvaliteten af dataene vedrørende bilag IV-VI vil blive forbedret i de kommende år. Der er stadig områder, hvor der er behov for forbedringer. Kommissionen (Eurostat) samarbejder fortsat med medlemsstaterne om at løse problemer på teknisk plan. En række foranstaltninger er enten ved at blive gennemført eller planlagt med henblik på at forbedre kvaliteten, se næste afsnit.

4)Forbedringsforanstaltninger

Dette afsnit omhandler forslag om indførelse af nye miljøøkonomiske regnskabsmoduler og de foranstaltninger, der træffes for at forbedre datakvaliteten og dataindsamlingsmetoder, jf. artikel 10 i forordningen.

Initiativerne i dette afsnit er resultatet af to hovedstrategier. Den første er gennemførelsesstrategien 17 for SEEA CF, der er den internationale statistiske standard, som de europæiske miljøøkonomiske regnskaber overholder. Denne globale gennemførelsesstrategi anbefaler en fleksibel og modulær tilgang for at tage hensyn til forskellige politiske behov og tilgængeligheden af forskellige dataniveauer.

Den anden er den europæiske strategi for miljøregnskaber for perioden 2019-2023 18 . Dette er et program for yderligere arbejde, som er aftalt mellem Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne og vedtaget af Udvalget for det Europæiske Statistiske System. Denne strategi koordinerer den europæiske indsats og baner vejen for eventuelle nye moduler. Målene for 2019-2023 er at:

·fortsætte med at forbedre kvaliteten af de nuværende europæiske miljøregnskaber, herunder lange tidsserier og aktualitet

·forbedre formidlingen af relevansen og indholdet af de europæiske miljøregnskaber, herunder formidling af miljømodulerne som helhed

·imødekomme brugernes behov ved at tilbyde yderligere udvidelser, anvendelser og indikatorer, herunder fodaftryk, på grundlag af de nuværende europæiske miljøregnskaber

·vurdere behovet for at tilpasse de europæiske miljøregnskaber til nye prioriteter og områder

·støtte dem, der udarbejder regnskaber i medlemsstaterne, med finansielle ressourcer, uddannelse, håndbøger og dataindsamlingsværktøjer

·bidrage til den videre udvikling af globale standarder for SEEA (under FN) og globale initiativer såsom overvågning af målene for bæredygtig udvikling.

Den europæiske strategi for miljøregnskaber er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater også udvikler andre arbejdsgange i overensstemmelse med deres nationale forhold, politiske behov og disponible ressourcer.

Forslag om nye moduler

I henhold til artikel 10 i forordningen skal denne gennemførelsesrapport om nødvendigt og under hensyntagen til resultaterne af pilotundersøgelserne ledsages af forslag om nye moduler på en række navngivne områder 19 .

Der udvikles fortsat flere nye regnskaber, herunder dem, der er anført i artikel 10 i forordningen, og programmet for pilotundersøgelser, som er udarbejdet i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordningen, finder fortsat anvendelse. I perioden 2016-2018 gennemførte medlemsstaterne pilotundersøgelser vedrørende økosystemregnskaber, miljøsubsidier og lignende overførsler, vandregnskaber samt regnskaber for udgifter til ressourceforvaltning.

Ud over disse pilotundersøgelser fandt der andet udviklingsarbejde sted som beskrevet nedenfor.

·Med hensyn til miljøsubsidier og lignende overførsler har Eurostat siden 2015 gennemført en frivillig dataindsamling. Ca. 13 medlemsstater har hidtil deltaget, men der er endnu ikke opnået en kritisk masse af medlemsstater. På det seneste er der i forbindelse med indikatorerne for målene for bæredygtig udvikling blevet arbejdet på at yde subsidier til fossile brændstoffer. Miljøsubsidier er et område, der er mere krævende end miljøskatter, fordi deres registrering i statistikker over offentlige finanser er mere kompleks.

·Med hensyn til økosystemregnskaber har der fundet en betydelig udvikling sted drevet af Kommissionens INCA-projekt 20 , som forventes afsluttet i 2020 (fase 1 er afsluttet, og fase 2 skrider frem). Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at deltage i denne fase, men de holdes underrettet og vil kunne tilslutte sig, hvis projektet bliver vellykket. Ud over INCA bidrog Kommissionen (Eurostat) til udsendelsen af de tekniske anbefalinger til støtte for SEEA's forsøgsvise regnskab for økosystemer 21 i december 2017 og til revisionen af SEEA's forsøgsvise regnskab for økosystemer, der efter planen skal være afsluttet senest i 2020 22 .

·Med hensyn til vandregnskaber udførte Kommissionen (Eurostat) det begrebsmæssige arbejde i forbindelse med fysiske vandstrømsregnskaber, som blev dokumenteret i et udkast til håndbog. Der er ikke blevet iværksat nogen dataindsamling. Kommissionen (Eurostat) følger Det Europæiske Miljøagenturs aktiviteter med henblik på at udarbejde vandregnskaber.

·Med hensyn til skovregnskaber har Kommissionen (Eurostat) strømlinet og forenklet en frivillig dataindsamlingsproces. Erfaringerne i nogle af de deltagende medlemsstater er, at tidligere pilotprojekter ikke levede op til brugernes forventninger, og arbejdet blev indstillet på nationalt plan, men der er stor interesse for det i andre medlemsstater.

Medlemsstaterne ville støtte udviklingen af nye moduler, men i et langsommere tempo, da de er betænkelige ved de ressourcer, der er nødvendige for regelmæssig udarbejdelse af regnskaber. De moduler, der anses for at give de største fordele med de laveste omkostninger, er dem, der allerede er indført i forordningen. De resterende potentielle nye moduler anses for at have forholdsmæssigt færre fordele og er dyrere.

Prioriteterne med hensyn til relevans kan ændre sig i fremtiden. Der sker mange tekniske fremskridt, f.eks. i form af big data, satellitbilleder (Copernicus) osv. Behovet for oplysninger med henblik på at udforme politikker er stigende på områder som dem, der har relation til målene for bæredygtig udvikling, den cirkulære økonomi, naturkapital osv. Den årlige strategi for bæredygtig vækst 23 har et stærkere fokus på miljømæssig bæredygtighed, herunder klimaændringer, som et af dens strategiske mål tillige med produktivitet, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet 24 . Kommissionen vil fortsat overvåge gennemførelsen af denne forordning.

Forbedring af kvaliteten: den seneste udvikling

Forbedring af kvaliteten af regnskaberne vil fortsat være i fokus i de kommende år. Forbedring af kvaliteten har også været en del af den europæiske strategi for miljøregnskaber. Kvalitetsforbedringer øger også relevansen og gør det muligt at opnå effektivitetsgevinster, der igen mindsker den administrative byrde. De nuværende og kommende aktiviteter er følgende:

a)Ydelse af tilskud til pilotundersøgelser og kvalitetsforbedringer. Artikel 4 i forordningen opfordrer Kommissionen til at udarbejde et program for pilotundersøgelser, der skal gennemføres af medlemsstaterne på frivillig basis. Formålet med undersøgelserne er at i) udvikle indberetningsmetoder og forbedre datakvaliteten, ii) etablere lange tidsserier, iii) udvikle de metoder, der anvendes til behandling af dataene, og iv) afprøve mulighederne for at indføre nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber. Kommissionen (Eurostat) har hvert år medfinansieret pilotundersøgelser (nu op til 90 % af omkostningerne) og offentliggjort resultaterne på det offentlige CIRCABC-websted (Communication and Information Resource Centre for Administrations, Businesses and Citizens) 25 . Disse resultater tages i betragtning ved planlægningen af kvalitetsforbedringer og indførelsen af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber.

b)Udarbejdelse af tidlige estimater for at mindske tidsforsinkelsen for tilgængeligheden af data. Miljøregnskaberne blev oprindeligt betragtet som forholdsvis detaljerede, strukturelle data, der bliver tilgængelige med lange forsinkelser. Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne vurderer, om miljøregnskaber kan udarbejdes og indsendes tidligere, og undersøger også, hvordan man kan udarbejde tidlige estimater for nogle af de vigtigste indikatorer. Disse tidlige estimater kan have en højere fejlmargen og kan være mindre detaljerede end de data, der kræves i henhold til forordningen, men synes at give brugerne værdifulde tidlige oplysninger. Tidlige estimater gør det muligt at udarbejde statistikker flere måneder tidligere uden at øge byrden for medlemsstaterne. Der er gjort betydelige fremskridt for at opnå flere og bedre tidlige estimater. Som følge heraf udarbejder og offentliggør Kommissionen (Eurostat) nu tidlige estimater over materialestrømsregnskabet for økonomien som helhed (bilag III til forordningen) seks måneder efter udgangen af referenceåret, hvilket er 18 måneder tidligere end fristen i forordningen. På tilsvarende vis udarbejder Kommissionen (Eurostat) estimater for luftemissionsregnskabet (bilag I) 12 måneder efter udløbet af referenceperioden, som er et år tidligere end krævet i forordningen. Der arbejdes også på at strømline de data, der indsamles om miljøskatter (bilag II), med data om nationale skattefortegnelser, der er udarbejdet i henhold til ENS 2010-ENS-indberetningsprogrammet for nationalregnskabsdata 26 . Kommissionen (Eurostat) er i færd med at undersøge gennemførligheden og kvaliteten af de tidlige estimater for de øvrige moduler.

c)Offentliggørelse af håndbøger og ydelse af metodologisk vejledning. Dette referencemateriale gør det muligt at udarbejde statistikker og hjælpe statistikere både i og uden for EU. Siden den sidste gennemførelsesrapport i 2016 har Kommissionen (Eurostat) offentliggjort følgende håndbøger og retningslinjer: i) håndbog om sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser 27 (2016), ii) praktisk vejledning om sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser 28 (2016), iii) håndbog om regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter 29 (2017) og iv) håndbog om materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed 30 (2018).

d)Fastsættelse af standarder for fremsendelse af data og kvalitetsrapporter. I bestræbelserne på at opnå bedre effektivitet og robusthed nåede medlemsstaterne og Kommissionen (Eurostat) til enighed om standarder for datatransmission. De er igen tilpasset globale standarder, der er fastsat af FN, OECD og Kommissionen (Eurostat), hvilket gør det muligt at oprette globale databaser for miljøoplysninger. Kvalitetsrapporter baseret på Microsoft Word og Excel er også gradvist ved at blive udfaset til fordel for rapporter, der er uafhængige af ejendomsretligt beskyttet software.

e)Opretholdelse af klassificeringer. Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne opretholder og forbedrer de to klassificeringer, der er anvendt i bilag IV og V, nemlig klassificeringen af miljøbeskyttelsesaktiviteter og klassificeringen af ressourceforvaltningsforanstaltninger. Disse klassifikationer anvendes også uden for Europa.

f)Levering af værktøjer til udarbejdelse af regnskaber. Kommissionen (Eurostat) skaber værktøjer til udarbejdelse af regnskaber, som er tilgængelige for medlemsstaterne og andre lande. For eksempel leveres et IT-værktøj kaldet PEFA-Builder, der udarbejder fysiske energistrømsregnskaber (bilag VI til forordningen) på grundlag af energistatistikker. Kommissionen (Eurostat) fører også ajourførte lister (klassificeringer) over produkter og aktiviteter, der er nødvendige for udarbejdelse af regnskaber. Kommissionen (Eurostat) leverer værktøjer til beregning af fodaftryk, der måler de økonomiske aktørers (virksomhedernes, familiernes, statens) påvirkning af miljøet, når de gør brug af naturressourcer. Fodaftryk fås ved at kombinere miljøøkonomiske regnskaber med andre statistikker som input-output-tabeller.

g)Fremme af kurser under det europæiske uddannelsesprogram inden for statistik. Kommissionen afholder ca. fem kurser om året om miljøøkonomiske regnskaber. Det tidligere anvendte materiale er offentliggjort på CIRCABC-webstedet 31 .

h)Fremme af udveksling af erfaringer mellem landene. Kommissionen (Eurostat) nedsætter to arbejdsgrupper 32 , der mødes hvert år for at udveksle erfaringer, identificere bedste praksis og koordinere forbedringer. Der er også taskforcer, der behandler specifikke metodologiske spørgsmål og foreslår anbefalinger. Kommissionen (Eurostat) deltager i de internationale initiativer, der organiseres af OECD, De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa og FN.

5)Konklusioner

Kommissionen og medlemsstaterne forbedrer fortsat de europæiske miljøregnskaber i henhold til forordning (EU) nr. 691/2011, navnlig gennem:

·styrkelse af datakvaliteten og -effektiviteten

·bedre kommunikation

·udvikling af yderligere indikatorer for at imødekomme brugernes behov og

·vurdering af behovet for at tilpasse de europæiske miljøregnskaber til nye prioriteter og områder. 

(1)    http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:02011R0691-20140616.

(2)    https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1478531808092&uri=CELEX:52016DC0663.

(3)    http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:52013DC0864.

(4)    https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/european-green-deal-communication_en.pdf.

(5)    http://unstats.un.org/unsd/envaccounting/seea.asp.

(6)

   Den omfatter Norge og Island. Liechtenstein er fuldstændig undtaget. Den bilaterale statistiske aftale mellem Schweiz og Den Europæiske Union har omfattet forordningen siden december 2019.

(7)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 538/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

(8)    https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=51214.

(9)    http://ec.europa.eu/environment/action-programme/.

(10)    https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-statistical-books/-/KS-01-18-656. Eksempler på indikatorer baseret på miljøregnskaber er: "ressourceproduktivitet", "udnyttelsesgrad for cirkulære materialer" og "miljøskatternes andel af de samlede skatteindtægter".

(11)     https://ec.europa.eu/eurostat/web/circular-economy/indicators/monitoring-framework . Et eksempel på en indikator, der er baseret på miljøregnskaber, er "udnyttelsesgraden for cirkulære materialer".

(12)    https://ec.europa.eu/environment/integration/green_semester/index_en.htm.

(13)    Med hensyn til de tre nye moduler var Spanien, Frankrig, Italien og Cypern omfattet af undtagelser i henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/335 af 7. marts 2016 om undtagelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber for så vidt angår Spanien, Frankrig, Italien og Cypern (http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=uriserv:OJ.L_.2016.062.01.0018.01.DAN). Desuden er der i afsnit 5.1 i bilag IV til forordning (EU) nr. 691/2011 fastsat en undtagelse for disse NACE-koder, som medlemsstaterne ikke er forpligtede til at indsamle i henhold til forordning (EF) nr. 295/2008 om statistik over erhvervsstrukturer.Island er midlertidigt undtaget fra at indberette de i bilag IV-VI omhandlede data indtil 2019 som angivet i en afgørelse truffet af EFTA-Tilsynsmyndigheden den 20. oktober 2015. Liechtenstein er fuldstændig undtaget fra forordning 691/2011 som fastsat i afgørelse nr. 98/2012 truffet af Det Blandede EØS-Udvalg den 30. april 2012 om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen (https://www.efta.int/sites/default/files/documents/legal-texts/eea/other-legal-documents/adopted-joint-committee-decisions/2012%20-%20English/098-2012.pdf).

(14)    https://ec.europa.eu/eurostat/web/environment/data/database.

(15)    http://ec.europa.eu/eurostat/web/environment/overview.

(16)    https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-GQ-18-006.

(17)    http://unstats.un.org/unsd/statcom/doc13/BG-SEEA-Implementation.pdf.

(18)    https://ec.europa.eu/eurostat/documents/1798247/6191525/European+Strategy+for+Environmental+Accounts/.

(19)    Tre af de nye områder, der er anført i artikel 10, blev i sidste ende til bilag IV-VI til forordningen og kan derfor ikke blive fremtidige områder.

(20)    Integreret system for regnskaber for naturkapital og økosystemydelser, jf. projektbeskrivelsen (http://ec.europa.eu/environment/nature/capital_accounting/pdf/KIP-INCA-ScopingPaper.pdf ) og den endelige rapport for fase 1 (http://ec.europa.eu/environment/nature/capital_accounting/pdf/KIP_INCA_final_report_phase-1.pdf).

(21) https://seea.un.org/sites/seea.un.org/files/technical_recommendations_in_support_of_the_seea_eea_final_white_cover.pdf.

(22)    https://seea.un.org/content/seea-experimental-ecosystem-accounting-revision.

(23)       https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1578392227719&uri=CELEX%3A52019DC0650 .

(24)    https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/2020-european-semester-annual-sustainable-growth-strategy_en.pdf.

(25)    https://circabc.europa.eu/ui/group/b01d2930-990e-44fb-9121-a9a6b00a1283/library/bfd9a826-38e7-4a02-b7d6-89064f903e51?p=1&n=10&sort=modified_DESC.

(26)    http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:32013R0549.

(27)    https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-GQ-16-008.

(28)    https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-GQ-16-011.

(29)    https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-GQ-17-004.

(30)    https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-GQ-18-006.

(31)    https://circabc.europa.eu/w/browse/6ade1ca8-6a06-44bd-bff0-498217d0ec05.

(32)    Arbejdsgruppen om miljøregnskaber og arbejdsgruppen om monetære miljøstatistikker og -regnskaber.