EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.5.2018
COM(2018) 354 final
2018/0179(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2018) 257 final}
{SWD(2018) 264 final}
{SWD(2018) 265 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Dette forslag indgår i et bredere initiativ, som Kommissionen har taget vedrørende bæredygtig udvikling. Forslaget danner grundlaget for en EU-ramme, der tildeler miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) hensyn en central plads i det finansielle system for at bidrage til omstillingen af EU's økonomi til et grønnere, mere modstandsdygtigt og cirkulært system. ESG-faktorer bør tages i betragtning, når der træffes investeringsbeslutninger for at gøre investeringerne mere bæredygtige.
Dette forslag og de retsakter, som foreslås parallelt hermed, har til formål at integrere ESG-hensyn i investerings- og rådgivningsprocesser på en ensartet måde på tværs af sektorerne. Dette skal sikre, at finansielle markedsdeltagere — administrationsselskaber for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er), forsikringsselskaber, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP'er), forvaltere af europæiske venturekapitalfonde (EuVECA), forvaltere af europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF) og investeringsselskaber — som modtager mandat fra deres kunder eller investeringsmodtagere til at træffe investeringsbeslutninger på deres vegne, integrerer ESG i deres interne processer og informerer deres kunder i den forbindelse. Dette forslag vil også sikre, at investeringsselskaber og forsikringsformidlere, der yder rådgivning, betragter ESG som drivkræfter for værdi i den rådgivning, der ydes som del af deres pligter over for investorer, og at de forelægger investorerne de relaterede oplysninger. Med forslagene indføres der endvidere nye kategorier af benchmarks for lille CO2-effekt og for positiv CO2-effekt for at hjælpe investorerne med at sammenligne investeringers CO2-aftryk. Disse forslag, der gensidigt styrker hinanden, skal lette investeringer i bæredygtige projekter og aktiver i hele EU.
Kommissionens pakke følger efter den globale indsats i retning af en mere bæredygtig økonomi. Regeringer verden over valgte en mere bæredygtig kurs for vores planet og økonomi, da de vedtog Parisaftalen om klimaændringer fra 2016 og De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.
EU arbejder hen imod en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtighed har længe været fokusområde for det europæiske projekt. EU-traktaterne anerkender de sociale og miljømæssige aspekter heraf, og at disse bør adresseres samlet.
Med Kommissionens meddelelse om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid fra 2016 kædes målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) inden for rammerne af De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling sammen med EU's politikramme for at sikre, at SDG'erne fra starten integreres i alle EU-foranstaltninger og politiske initiativer både i EU og på verdensplan. EU er fast besluttet på at nå EU's klima- og energimål for 2030 og integrere bæredygtig udvikling i EU's politikker som bebudet af Jean-Claude Juncker i de politiske retningslinjer for Europa-Kommissionen fra 2014. Mange af Europa-Kommissionens politiske prioriteter for perioden 2014-2020 indgår derfor i EU's klimamål og gennemfører 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Disse omfatter investeringsplanen for Europa, pakken om cirkulær økonomi, energiunionspakken, revisionen af EU's bioøkonomiske strategi, kapitalmarkedsunionen og EU's budget for 2014-2020, herunder Samhørighedsfonden og forskningsprojekter. Derudover har Kommissionen iværksat en flerpartsplatform til opfølgning og udveksling af bedste praksis om gennemførelsen af SDG'erne.
Det kræver store investeringer at nå EU's mål for bæredygtighed. Der skønnes at være behov for en yderligere årlig investering på 180 mia. EUR for blot at nå klima- og energimålene inden 2030. En væsentlig del af disse finansielle strømme skal komme fra den private sektor. Hvis det skal lykkes at lukke dette investeringshul, vil de private kapitalstrømme i væsentlig grad skulle omdirigeres i retning af mere bæredygtige investeringer, og det vil kræve en omfattende nytænkning af den europæiske finansielle ramme.
I den forbindelse nedsatte Kommissionen i december 2016 en ekspertgruppe på højt niveau med henblik på at udforme en overordnet og sammenhængende EU-strategi for bæredygtig finansiering. I gruppens rapport, der blev offentliggjort den 31. januar 2018, fremlægges en omfattende vision for bæredygtig finansiering for Europa, og der indkredses to behov i det europæiske finansielle system. Det er for det første nødvendigt at forbedre finansieringens bidrag til bæredygtig og inklusiv vækst. Det er for det andet nødvendigt at styrke den finansielle stabilitet ved at indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i investeringsbeslutningerne. Som opfølgning herpå offentliggjorde Kommissionen den 7. marts 2018 en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst.
Finansielle produkter, hvad enten der er tale om investeringsfonde, livsforsikring, pensionsprodukter eller porteføljepleje, har til formål at samle investorernes kapital og investere den i fællesskab via en portefølje af finansielle instrumenter såsom aktier, obligationer og andre værdipapirer. Selv om institutionelle investorer og kapitalforvaltere i henhold til de eksisterende regler i direktiv 2009/65/EF, direktiv 2009/138/EF, direktiv 2011/61/EU, direktiv 2014/65/EU og direktiv (EU) 2016/2341 skal handle i deres kunders bedste interesse og give mulighed for at integrere bæredygtighedsrelaterede risici, tager de ikke systematisk disse risici i betragtning og integrerer dem på en ensartet måde i deres investeringsbeslutninger og offentliggørelsesprocesser.
Direktiv 2009/65/EF og direktiv 2011/61/EU suppleres af fire retsakter om fonde:
·forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde
·forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde
·forordning (EU) 2015/760 om europæiske langsigtede investeringsfonde
·forordning (EU) 2017/1131 om pengemarkedsforeninger.
De lovgivningsmæssige rammer for finansielle produkter suppleres af distributionsregler, herunder reglerne om rådgivning, der er fastsat i direktiv 2014/65/EU og direktiv (EU) 2016/97. I henhold til disse direktiver skal investeringsselskaber og forsikringsformidlere, der yder rådgivning, handle i deres kunders bedste interesse, men det er ikke et krav, at de i deres rådgivning skal tage udtrykkeligt hensyn til ESG-risici, eller at de skal offentliggøre disse overvejelser.
Direktiv (EU) 2016/2341 er et første skridt i retning af en mere koncis offentliggørelsesramme i sektoren for finansielle tjenesteydelser hvad angår ESG-faktorer. Direktiv (EU) 2017/828 om langsigtet aktivt ejerskab medførte flere gennemsigtighedsforpligtelser for institutionelle investorer og kapitalforvaltere ved at kræve, at de udformer og offentliggør en strategi for aktivt ejerskab, herunder en beskrivelse af, hvordan de overvåger selskaber, hvori der investeres, inden for ikkefinansiel performance, social og miljømæssig indvirkning og god selskabsledelse, samt at de på årsbasis oplyser om, hvordan deres politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført. Der mangler dog stadig gennemsigtighed om, hvordan institutionelle investorer, kapitalforvaltere og finansielle rådgivere tager hensyn til bæredygtighedsrelaterede risici i deres investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocesser. Deres kunder får dermed ikke adgang til alle de oplysninger, de har brug for, for at kunne kvalificere deres investeringsbeslutninger eller -anbefalinger. Virksomheder, der er omfattet af direktiv 2014/95/EU om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, som ændrede direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger, udarbejder desuden en ikkefinansiel redegørelse om deres udvikling, performance og situation samt indvirkningen af deres aktiviteter, når det gælder bl.a. miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og personalespørgsmål.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Med dette forslag indføres yderligere krav til eksisterende elementer i den relevante lovgivning. Disse nye elementer er i overensstemmelse med målene for de gældende regler på dette politikområde, særlig direktiv 2009/65/EF, direktiv 2009/138/EF, direktiv 2011/61/EU, direktiv 2014/65/EU, direktiv (EU) 2016/97, direktiv (EU) 2016/2341, forordning (EU) nr. 345/2013, forordning (EU) nr. 346/2013 og forordning (EU) 2015/760. Forslaget bringer reglerne under de forskellige lovgivningsmæssige rammer på linje med hinanden og bevarer sammenhængen med dem.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Europa konfronteres i stigende grad med de katastrofale og uforudsigelige konsekvenser af klimaændringer og ressourceudtømning. En mere bæredygtig økonomisk vækst, dvs. omstilling til en kulstoffattig, mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, mere gennemsigtighed og langsigtet tænkning og planlægning, samtidig med at stabiliteten af det finansielle system sikres, er afgørende for økonomiens konkurrenceevne i EU på lang sigt. Det finansielle system spiller en vigtig rolle i den forbindelse, og vi bør derfor fremme tilførslen af privat kapital til mere bæredygtige investeringer. Denne tankegang er kernen i kapitalmarkedsunionen (CMU).
Dette forslag er et supplement til dette mål og en prioriteret foranstaltning i midtvejsevalueringen af kapitalmarkedsunionen, da det indeholder foranstaltninger til udnyttelse af forandringspotentialet ved den finansielle teknologi og til at flytte privat kapital over i bæredygtige investeringer. Det bidrager til udviklingen af mere integrerede kapitalmarkeder ved at gøre det lettere for investorerne at drage fordel af det indre marked og samtidig træffe kvalificerede beslutninger.
Dette forslag er del af en mere omfattende EU-pakke for at nå målene i EU's dagsorden for klima og bæredygtig udvikling og indgår i EU's energi- og klimamål for 2014-2020, f.eks. politikken for ren luft, pakken om cirkulær økonomi, strategien for energiunionen, herunder pakken om ren energi for alle europæere og EU-strategien for tilpasning til klimaændringer. I modsætning til de andre EU-initiativer fokuserer dette forslag eksplicit på aspekter af finansiering fra den private sektor. Det er i overensstemmelse med revisionen af Det Europæiske Finanstilsynssystem, som omfatter ændringer af forordningerne om oprettelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, således at tilsynsmyndighederne tager højde for risici forbundet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, når de udfører deres opgaver. På denne måde sikres det, at aktiviteterne på de finansielle markeder er i bedre overensstemmelse med bæredygtige mål. Kommissionens forslag om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) lægger op til, at der skal offentliggøres flere oplysninger i forbindelse med ESG-faktorer.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Forslaget hører ind under den delte kompetence, jf. artikel 4, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og er baseret på artikel 114 i TEUF, der gør det muligt at vedtage foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af nationale bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
Oplysninger til slutinvestorerne vil øge beskyttelsen af disse, eftersom de derved vil kunne træffe mere kvalificerede investeringsvalg. Slutinvestorerne kan i øjeblikket ikke høste fordel af det indre marked, da der ikke findes en målrettet og sammenhængende offentliggørelsesramme for den integration af ESG-risici, som foretages af kapitalforvaltere, herunder investeringsselskaber, der yder porteføljepleje, IORP'er og andre pensionsudbydere, forsikringsselskaber, der udbyder forsikringsbaserede investeringsprodukter (IBIP'er), forsikringsformidlere og investeringsselskaber, der yder rådgivning. Slutinvestorerne modtager i øjeblikket heller ikke sammenhængende oplysninger om finansielle produkter og tjenesteydelser, der tager sigte på bæredygtige investeringer.
Ifølge den analyse, der blev foretaget som en del af konsekvensanalyserapporten, mangler finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere lovgivningsmæssige incitamenter til at oplyse slutinvestorerne om, hvordan de integrerer bæredygtighedsfaktorer i deres investeringsbeslutningsproces. Dette gør det vanskeligere og dyrere for slutinvestorerne at træffe kvalificerede investeringsvalg. Offentliggørelsen af oplysninger inden for kapitalforvaltning, forsikring og pensioner er fortsat usystematisk og usammenhængende og sikrer ikke sammenlignelighed.
Konsekvensanalyserapporten viste, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne og sektorerne for finansielle tjenesteydelser. Der foregår også en paralleludvikling af markedsbaseret praksis på basis af kommercielt drevne prioriteter, hvilket fører til forskellige resultater og dermed yderligere unødig opsplitning af markedet. Forskellige oplysningsstandarder og forskellig markedsbaseret praksis gør det meget vanskeligt at sammenligne forskellige finansielle produkter og tjenesteydelser, skaber ulige vilkår for forskellige finansielle produkter og tjenesteydelser, producenter og distributionskanaler og fører til yderligere hindringer for det indre marked. Forskellene er også forvirrende for slutinvestorerne, fordrejer deres investeringsbeslutninger og reducerer mulighederne for bæredygtige investeringer. Forskellige krav og tilgange medfører hindringer for de grundlæggende friheder og har således en direkte indvirkning på det indre markeds funktion. Som reaktion på Parisaftalen om klimaændringer vil medlemsstaterne, eftersom de finansielle markedsdeltagere udgør en vigtig drivkraft, sandsynligvis også træffe yderligere forskellige nationale foranstaltninger for at tilskynde til mere bæredygtige investeringer. Disse forskellige foranstaltninger kan imidlertid skabe hindringer for et velfungerende indre marked og være til skade for finansielle markedsdeltagere. Oplysningsreglerne regulerer ikke markedsadgangen for disse finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, men måden, hvorpå de udfører deres aktiviteter. Reglerne er medvirkende til at få det indre marked til at fungere korrekt og sikkert, sikrer konkurrence mellem de forskellige finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere og bevarer adfærdsincitamenterne til innovation. Artikel 114 i TEUF er derfor et passende retsgrundlag.
Udøvelse af virksomhed som fondsforvalter er reguleret ved direktiv 2009/65/EF, direktiv 2011/61/EU, forordning (EU) nr. 345/2013 og forordning (EU) nr. 346/2013. Udøvelse af virksomhed som IORP er reguleret ved direktiv (EU) 2016/2341, som forsikringsselskab ved direktiv 2009/138/EF, som udbyder af porteføljepleje ved direktiv 2014/65/EU og som finansiel rådgiver ved direktiv 2014/65/EU og direktiv (EU) 2016/97. Disse finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere vil fortsat være omfattet af disse rammer, og de oplysningsregler, som er fastsat herunder, vil blive suppleret med oplysningsreglerne i denne nye forordning.
Dette forslag ændrer direktiv (EU) 2016/2341, der var baseret på artikel 53 og 62 samt artikel 114, stk. 1, i TEUF. Det tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som præciserer "prudent person"-princippet hvad angår hensyntagen til ESG-risici og integration af ESG-faktorer i interne investeringsbeslutnings- og risikostyringsprocesser. Eftersom ESG-faktorer og -risici allerede bør integreres i den generelle ledelse og risikostyring, bør disse aktiviteter være tilrettelagt således, at de overholder de delegerede retsakter. Da Kommissionen påtænker at gøre brug af de nuværende beføjelser i henhold til direktiv 2009/65/EF, direktiv 2009/138/EF og direktiv 2011/61/EU til at fastsætte bestemmelser om integration af ESG-risici i henhold til disse direktiver, giver beføjelserne i henhold til direktiv (EU) 2016/2341 mulighed for både at sikre forbrugerbeskyttelse og lige vilkår for IORP'er og andre finansielle markedsdeltagere. Da de foreslåede ændringer af direktiv (EU) 2016/2341 vedrører regler for IORP'ers investeringsadfærd, er artikel 114 i TEUF et passende retsgrundlag.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
I overensstemmelse med nærhedsprincippet må der kun handles på EU-plan, hvis de forventede mål ikke kan opfyldes af medlemsstaterne alene. De identificerede problemer er ikke begrænset til én medlemsstats område. Følgelig er formålet med forslaget at sikre en koordineret løsning på de mangler, som knytter sig til den nuværende EU-lovgivning, der omfatter finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere. Ensartethed og retssikkerhed med hensyn til udøvelsen af de traktatfæstede friheder kan bedre sikres gennem foranstaltninger på EU-plan.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i artikel 5 i TEU. De foreslåede foranstaltninger er nødvendige for at nå målet om gennemsigtighed og om at reducere søgeomkostningerne for investorerne, når de skal vurdere, hvordan finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere har integreret bæredygtighedsrelaterede risici i investeringsprocessen. Adgangen til og kvaliteten af oplysningerne om dette aspekt udgør et vigtigt element, når det drejer sig om at skabe lige vilkår ved at sikre en sammenhængende tilgang på tværs af sektorer og medlemsstater. En høring viste, at de omkostninger, der er forbundet med at tage hensyn til og integrere ESG-faktorer, er begrænsede.
Ifølge den konsekvensanalyserapport, der ledsager dette forslag, indeholder direktiv 2009/65/EF, direktiv 2009/138/EF, direktiv 2011/61/EU, direktiv 2014/65/EU, direktiv (EU) 2016/97, direktiv (EU) 2016/2341, forordning (EU) nr. 345/2013 og forordning (EU) nr. 346/2013 ingen eksplicitte overvejelser eller oplysningskrav hvad angår bæredygtighed. Dette forslag har til formål at reducere søgeomkostningerne for slutinvestorerne i forbindelse med bæredygtige investeringer.
Forslaget går derfor ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at afhjælpe problemerne på EU-plan.
•Valg af retsakt
Dette forslag indeholder bestemmelser, som på en koordineret måde kompenserer for mangler ved investorbeskyttelsesforanstaltningerne og sikrer større retssikkerhed for slutinvestorerne. Problemet med den manglende gennemsigtighed i forbindelse med integration af bæredygtighedsrelaterede risici og gennemførelse af bæredygtige investeringer vil ikke kunne løses alene ved at ændre direktiv 2009/65/EF, direktiv 2009/138/EF, direktiv 2011/61/EU, direktiv 2014/65/EU, direktiv (EU) 2016/97, direktiv (EU) 2016/2341, forordning (EU) nr. 345/2013 og forordning (EU) nr. 346/2013, da dette kunne give anledning til en uensartet gennemførelse. Forslaget har til formål at øge gennemsigtigheden ved integrationen af bæredygtighedsrelaterede risici og gennemførelsen af bæredygtige investeringer. Det er nødvendigt med en umiddelbart gældende forordning, der sikrer fuld harmonisering, for at nå disse politikmål, og en sådan forordning vil også bedst kunne levere maksimal harmonisering af de forskellige regelsæt, samtidig med at forskelle undgås.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interesserede parter
Svarene på en offentlig høring om langsigtede og bæredygtige investeringer (18. december 2015 til 31. marts 2016) tydede på, at der en svag forbindelse mellem institutionelle investorers og kapitalforvalteres pligter og ESG, og at markederne ikke i tilstrækkelig grad integrerer ESG-risici eller udnytter de muligheder, der er forbundet med ESG.
Ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering (HLEG) blev nedsat i december 2016 med det formål at medvirke til at udforme en EU-strategi for bæredygtig finansiering gennem henstillinger: Ekspertgruppen offentliggjorde sin foreløbige rapport om "Finansiering af en bæredygtig europæisk økonomi" i midten af juli 2017 og fremlagde rapporten ved et arrangement for interessenter den 18. juli 2017 efterfulgt af en spørgeskemabaseret høring. En tilbagemelding blev offentliggjort sammen med HLEG's endelige rapport om "Finansiering af en bæredygtig europæisk økonomi" den 31. januar 2018. Tilbagemeldingen sammenfatter respondenternes spørgeskemabesvarelser. Alle svarene viste visse tydelige tendenser, bl.a.:
·vigtigheden af en klar EU-dækkende strategi for bæredygtighed
·vigtigheden af at skabe et gunstigt miljø for bæredygtige investeringer og efterfølgende finansiering
·behovet for at definere institutionelle investorers og kapitalforvalteres pligter med hensyn til bæredygtighed, som kan udvides til også at omfatte mere vidtgående miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn; denne pligt bør også omfatte begrebet "bæredygtighed"
·behovet for bedre oplysninger.
Kommissionen modtog otte svar på den indledende konsekvensanalyse om institutionelle investorers og kapitalforvalteres pligter med hensyn til bæredygtighed (13. november 2017 til 11. december 2017). Alle støttede Kommissionens arbejde med at sikre, at der foretages en vurdering af bæredygtighedsfaktorerne, at der konsekvent tages hensyn til disse, og at de offentliggøres af institutionelle investorer og kapitalforvaltere. De henviste endvidere alle til spørgsmål om f.eks. gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger, tilsyn med integrationen af ESG, klarhed om investorers pligter i henhold til gældende EU-lovgivning, sammenligneligheden og pålideligheden af foreliggende data, risikostyrings- og ledelsesordninger.
Kommissionen hørte interesserede parter yderligere gennem en offentlig høring om institutionelle investorers og kapitalforvalteres pligter med hensyn til bæredygtighed (13. november 2017 til 29. januar 2018). Høringen fulgte op på to ud af otte henstillinger i HLEG's foreløbige rapport og havde især til formål at indhente synspunkter på institutionelle investorers og kapitalforvalteres integration af ESG-faktorer. Kommissionen modtog 191 svar på høringen.
Kommissionen afholdt ligeledes målrettede interviews med interesserede parter (januar til februar 2018), dvs. med mellemstore og store kapitalforvaltere og institutionelle investorer (forsikringsselskaber og pensionsfonde), som allerede har integreret ESG-faktorer i deres investeringsbeslutningsprocesser og/eller udbyder socialt ansvarlige investeringsprodukter. 23 enheder blev interviewet. Der blev gjort brug af spørgeskemaer om input og data. Langt størstedelen af de interviewede enheder bekræftede behovet for, at der på EU-niveau foretages en præcisering af, hvorvidt institutionelle investorers og kapitalforvalteres pligter indebærer en vurdering af ESG-relaterede risici og hensyntagen hertil, hvis de er relevante. De interviewede enheder gav yderligere oplysninger om f.eks. investeringsstrategi, risikostyring, ledelsesmæssige foranstaltninger (dvs. et særligt ESG-udvalg, et ESG-bestyrelsesmedlem, interne ESG-kontrolprocesser), samarbejdet med de enheder, der er investeret i, og afstemningspolitik. Nogle enheder nævnte også, at de havde indført særskilte ESG-politikker, at de skulle rapportere til et ESG-udvalg og til deres bestyrelse, og at deres aflønningspolitikker var tilpasset ESG. Kapitalforvaltere nævnte, at fordelene ved at integrere ESG bl.a. omfattede en positiv indvirkning på den finansielle performance (især på lang sigt), forbedrede risiko-/afkastprofiler for de porteføljer, som de forvalter, omdømmemæssige fordele ved at integrere ESG og mulighed for at tiltrække nye kunder. Forsikringsselskaber og pensionsudbydere nævnte en stigning i efterspørgslen fra investorernes side. Størstedelen af de interviewede enheder offentliggør ESG-relaterede oplysninger på enhedsniveau samt i årsrapporter og periodiske rapporter, mens andre forelægger oplysningerne specifikt for kunderne, uden at de offentliggøres. Nogle få enheder er begyndt at offentliggøre oplysninger om ESG på produktniveau.
Derudover arrangerede Kommissionen den 18. juli 2017 en konference om "Bæredygtig finansiering: En foreløbig rapport". Omkring 450 repræsentanter havde mulighed for at drøfte HLEG's foreløbige rapport og give feedback. Kommissionen arrangerede den 22. marts 2018 ligeledes en konference på højt plan om "Finansiering af bæredygtig vækst" for at fastholde momentummet fra One Planet-topmødet og fortsat konsolidere støtten og engagementet hos EU-ledere og vigtige private aktører, når det gælder de ændringer af det finansielle system, der er nødvendige for at finansiere omstillingen til en kulstoffattig økonomi.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen støttede sig til flere undersøgelser, oplysninger og datakilder fra De Forenede Nationers Miljøprogram, OECD, HLEG, Eurosif, den akademiske verden, tænketanke, European Fund and Asset Management Association samt markedsrapporter og -undersøgelser udført af private virksomheder. I den forbindelse blev der også trukket på Kommissionens undersøgelse "Investorers ressourceeffektivitet og tillidsforpligtelser", der blev offentliggjort i 2015. Kommissionen trak ligeledes på erfaringerne fra to Horisont 2020-projekter vedrørende bæredygtig finansiering, dvs. et projekt om udvikling af parametre og benchmarks for bæredygtige energiinvesteringer (SEI) samt vurderingsværktøjer til den finansielle sektor og et projekt om risiciene ved en energiomstilling og mulighederne i den forbindelse.
•Konsekvensanalyse
Der blev gennemført en konsekvensanalyse i forbindelse med udarbejdelsen af dette initiativ.
I forslaget tages der hensyn til udtalelserne (den positive udtalelse med forbehold afgivet den 14. maj 2018 og de foregående to negative udtalelser) fra Udvalget for Forskriftskontrol (RSB). I forslaget og den reviderede konsekvensanalyse besvares de konkluderende bemærkninger i RSB's udtalelser om, at det var nødvendigt med tilpasninger, inden man kunne gå videre med dette initiativ. Udvalgets største bekymring var de omkostninger, som oplysningskravene ville være forbundet med for både mindre udstedere og relevante finansielle enheder. De politiske løsningsmodeller i konsekvensanalyserapporten afspejler derfor udvalgets bekymringer ved at:
a)præcisere, hvilke oplysninger der skal offentliggøres i forbindelse med integration af bæredygtighedsrelaterede risici, og oplysningskravene for finansielle produkter og tjenesteydelser, der tager sigte på bæredygtige investeringer
b)indkredse incitamenter for finansielle markedsdeltagere og rådgivere til at nedbringe eventuelle omkostninger for de virksomheder, der er investeret i, dvs. til at gøre brug af oplysninger i ledelsesberetninger eller ikkefinansielle redegørelser i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU
c)give eksempler på situationer, hvor oplysningerne eller dataene måske ikke er direkte tilgængelige på markedet, eller hvor de foreliggende data er af mindre god kvalitet og/eller ikke er sammenlignelige
d)forbedre præsentationen af cost-benefit-afvejninger.
De løsninger, der vurderes i konsekvensanalysen, er generelt følgende:
a)udtrykkeligt krav om, at ESG-risici skal integreres i investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocesser som del af pligterne over for investorer og/eller investeringsmodtagere
b)indførelse af en forpligtelse for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere til at offentliggøre oplysninger om, hvordan ESG-risici er integreret i investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocesserne
c)indførelse af en forpligtelse til at offentliggøre oplysninger om, hvordan ESG-risici for et givent finansielt produkt eller en given finansiel tjenesteydelse er integreret i investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocesserne
d)hvis finansielle markedsdeltagere eller finansielle rådgivere i deres markedsføring af finansielle produkter eller tjenesteydelser hævder, at disse produkter eller tjenesteydelser er rettet mod bæredygtige investeringsmål, indførelse af en forpligtelse for dem til at offentliggøre oplysninger om investeringsbeslutningernes bidrag til opfyldelse af de bæredygtige investeringsmål (efterfølgende oplysninger i forbindelse med den regelmæssige rapportering) samt oplysninger om, hvordan investeringsstrategien er tilpasset bæredygtige investeringsmål (forudgående oplysninger i førkontraktlige og kontraktlige dokumenter).
Denne forordning omfatter løsning a), b), c) og d). Løsning a) er omfattet af ændringen af direktiv (EU) 2016/2341, hvorved der indføres beføjelse for Kommissionen til at vedtage relevante delegerede retsakter.
Feedback fra interesserede parter viste, at en klar og sammenhængende tilgang til integration af ESG-risici vil have følgende økonomiske virkninger. Slutinvestorer vil for det første få flere oplysninger om, hvordan finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere integrerer ESG-risici i deres investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocesser. Der vil på mere systematisk vis blive taget hensyn til ESG-risici i den finansielle modellering, hvilket vil resultere i et optimalt trade-off mellem risiko og afkast i det mindste på lang sigt og dermed fremme markedseffektivitet. Dette vil tilskynde finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere til at være innovative i deres investeringsstrategier eller anbefalinger, da de vil skulle tage hensyn til en bredere vifte af faktorer – både finansielle og ikkefinansielle – for at skabe forudsætningerne for at tiltrække nye investorer. Dette vil i sidste ende øge konkurrencen, idet enhederne vil få incitament til at indføre høje ESG-standarder.
Feedback fra interesserede parter viste også, at ESG-relaterede omkostninger indgår i de samlede interne og organisatoriske omkostninger i forbindelse med risikostyring og overvågning af visse eksponeringer. De yderligere opgaver, som pålægges de finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, der er omfattet af dette initiativ, vil blive indarbejdet i de eksisterende organisatoriske og operationelle procedurer.
En forpligtelse til offentliggørelse af oplysninger vil øge gennemsigtigheden generelt ved at reducere asymmetrien i oplysningerne mellem slutinvestorer og finansielle enheder. Detaljeringsgraden af de oplysninger, som er tilgængelige for slutinvestorerne, vil blive forøget. Oplysningerne vil effektivt nå ud på markedet og vil bedre kunne bidrage til opfyldelsen af det generelle mål om lavere søgeomkostninger for slutinvestorer.
Nogle interesserede parter gav udtryk for, at de største omkostninger vil være omkostningerne i forbindelse med en gennemgang af de førkontraktlige og kontraktlige dokumenter (f.eks. omkring 40 000 EUR pr. prospekt, hvilket ville være en engangsomkostning). Disse omkostninger forventes dog at være begrænsede, hvis der er en overgangsperiode som foreslået under den foretrukne løsningsmodel. De gav endvidere udtryk for, at prospektet under alle omstændigheder vil skulle revideres regelmæssigt; omkostningerne ved at tilføje ESG-relaterede oplysninger burde derfor blot udgøre en brøkdel heraf. Offentliggørelse af oplysningerne vil desuden være forbundet med omdømmemæssige fordele for finansielle enheder, ligesom det vil være ensbetydende med lavere omkostninger for slutinvestorer at finde finansielle produkter og/eller tjenesteydelser samt træffe investeringsbeslutninger, der svarer til deres bæredygtighedspræferencer.
Kombinationen af et mere konkurrencedygtigt og effektivt marked for ESG-produkter og tjenesteydelser samt den voksende efterspørgsel blandt slutinvestorer efter disse – hjulpet på vej af de reducerede søgeomkostninger – burde i sidste ende få dette marked til at vokse.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget fremmer rettigheder, der er knæsat i chartret om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Forslaget har indvirkning på integrationen af et højt miljøbeskyttelsesniveau (chartrets artikel 37), forskellige sociale rettigheder (f.eks. chartrets artikel 25 og 26) og social samhørighed (chartrets artikel 36), da det først og fremmest har til formål at fremme institutionelle investorers og kapitalforvalteres integration af bæredygtighedsfaktorer og at tilvejebringe en offentliggørelsesramme for så vidt angår integration af investeringer og deres indvirkning på realøkonomien samt evne til at fremme og skabe de rette incitamenter for omstilling til en grøn, kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen budgetmæssige virkninger for Kommissionen.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
En evaluering af denne forordning vil blive foretaget senest 60 måneder efter dens ikrafttræden.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I artikel 1 fastlægges forordningens genstand, nemlig at fastsætte gennemsigtighedskrav for finansielle markedsdeltagere, forsikringsformidlere, der yder forsikringsrådgivning om forsikringsbaserede investeringsprodukter (IBIP'er), og investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning (finansielle rådgivere), når det drejer sig om at integrere bæredygtighedsrelaterede risici i deres investeringsbeslutningsprocesser eller i givet fald rådgivningsprocesser, samt gennemsigtighedskrav hvad angår finansielle produkter, der tager sigte på bæredygtige investeringer, herunder en reduktion af CO2-emissionerne.
Artikel 2 indeholder de begreber og definitioner, der anvendes med henblik på denne forordning, navnlig "finansiel markedsdeltager", "finansielt produkt", "bæredygtige investeringer" m.fl. Ved "finansiel markedsdeltager" forstås bl.a. et forsikringsselskab, der udbyder et IBIP, en forvalter af en alternativ investeringsfond (FAIF), et investeringsselskab, der yder porteføljepleje, en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (IORP), et investeringsinstituts administrationsselskab, en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond eller en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond. Eftersom europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er) i henhold til forordning (EU) 2015/760 kun kan forvaltes af FAIF'er, falder FAIF'er, der forvalter ELTIF'er, ind under definitionen af "finansiel markedsdeltager" og skal således opfylde nærværende forordnings gennemsigtighedskrav med hensyn til ELTIF'er. For at gruppelivsforsikringspolicer med investeringskomponenter kan være omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde, omfatter IBIP'er med henblik på denne forordning IBIP'er som defineret i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1286/2014 samt
forsikringsinvesteringsprodukter, der udbydes til professionelle investorer.
Finansielle markedsdeltagere er i henhold til artikel 3 forpligtede til at offentliggøre skriftlige politikker for integration af bæredygtighedsrelaterede risici i investeringsbeslutningsprocesser. Finansielle markedsdeltagere skal offentliggøre politikkerne på deres websteder og holde dem ajour. Denne forpligtelse gælder også for finansielle rådgivere.
I artikel 4 fastsættes det, at finansielle markedsdeltagere blandt de oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, også skal medtage oplysninger om, hvordan finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere integrerer bæredygtighedsrelaterede risici. Dette er en tilføjelse til, hvad der allerede kræves i henhold til gældende sektorspecifikke regler (direktiv 2009/65/EF, direktiv 2009/138/EF, direktiv 2011/61/EU, direktiv 2014/65/EU, direktiv (EU) 2016/97, direktiv (EU) 2016/2341, forordning (EU) nr. 345/2013 og forordning (EU) nr. 346/2013). Finansielle markedsdeltagere skal fremlægge beskrivelser af de procedurer og betingelser, der er anvendt ved integrationen af bæredygtighedsrelaterede risici i investeringsbeslutninger, oplysninger om, i hvilket omfang bæredygtighedsrelaterede risici forventes at indvirke på afkastet af de udbudte finansielle produkter, samt oplysninger om, hvordan der i finansielle markedsdeltageres aflønningspolitikker tages hensyn til integrationen af bæredygtighedsrelaterede risici og bæredygtige investeringer. De samme forpligtelser, der er tilpasset rådgivningsprocessen, gælder også for finansielle rådgivere.
I artikel 5 fastsættes gennemsigtighedsregler for bæredygtige investeringer forud for indgåelse af en aftale. Finansielle markedsdeltagere skal medtage oplysninger om, hvordan det sikres, at bæredygtige investeringer opfylder deres målsætning, dvs. hvorvidt der er angivet et indeks som referencebenchmark, og en forklaring på, hvorfor vægtningen og bestanddelene af benchmarket adskiller sig fra et bredt markedsindeks. Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som i overensstemmelse med metoderne i forordning (EU) nr. 346/2013 stiller oplysninger til rådighed om de positive sociale virkninger, som er sigtet med en given fond, kan gøre brug af disse oplysninger med henblik på artikel 5. I artikel 5 fastsættes specifikke oplysningsregler for finansielle produkter, der sigter mod en reduktion af CO2-emissionerne. Med henblik på at standardisere og strømline de oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, tillægges Kommissionen ved denne artikel beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder. Udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder bør udarbejdes i fællesskab, i Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (Det Fælles Udvalg), af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).
Ved artikel 6 indføres der en forpligtelse for finansielle markedsdeltagere til på deres websteder ved siden af de oplysninger, der skal forelægges i henhold til artikel 5 og 7, at offentliggøre en beskrivelse af det bæredygtige investeringsmål samt oplysninger om de metoder, der er anvendt til at vurdere, evaluere og overvåge effektiviteten af investeringerne. Med henblik på at standardisere og strømline de oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, tillægges der ved denne artikel også beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder. Udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder bør udarbejdes i fællesskab, i Det Fælles Udvalg, af EBA, EIOPA og ESMA.
Da de nuværende oplysningskrav, der er fastsat i EU-lovgivningen, ikke omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige for, at slutinvestorer kan blive informeret ordentligt om den bæredygtighedsrelaterede virkning af deres investeringer, skal finansielle markedsdeltagere i henhold til artikel 7 derfor i periodiske rapporter beskrive virkningerne af bæredygtige investeringer ved hjælp af relevante bæredygtighedsindikatorer. Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der stiller oplysninger til rådighed om de opnåede generelle sociale resultater og de metoder, der er anvendt i forbindelse hermed og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 346/2013, kan gøre brug af disse oplysninger med henblik på artikel 7. Hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark, skal de finansielle markedsdeltagere også foretage en sammenligning af virkningerne af porteføljen med benchmarket og et bredt markedsindeks, hvad angår vægtning, bestanddele og bæredygtighedsindikatorer. Beskrivelserne skal føjes til de rapporteringsforpligtelser, som blev indført for finansielle markedsdeltagere ved direktiv 2009/65/EF, direktiv 2011/61/EU, direktiv (EU) 2016/2341, forordning (EU) nr. 345/2013 og forordning (EU) nr. 346/2013. For så vidt angår forsikringsbaserede investeringsprodukter, pålægges forsikringsselskaber ingen årlige rapporteringsforpligtelser ved direktiv 2009/138/EF. Artikel 7 sikrer derfor, at de respektive oplysninger gøres tilgængelige hvert år og i overensstemmelse med artikel 185, stk. 6, i direktiv 2009/138/EF, dvs. skriftligt og på et officielt sprog som fastsat i overensstemmelse med nævnte direktiv. Artikel 7 sikrer ligeledes, at investeringsselskaber, der yder porteføljepleje, offentliggør oplysningerne i de periodiske rapporter, der er omhandlet i artikel 25, stk. 6, i direktiv 2014/65/EU. For at opfylde oplysningskravene kan finansielle markedsdeltagere gøre brug af oplysninger i ledelsesberetninger eller ikkefinansielle redegørelser, jf. artikel 19 og artikel 19a i direktiv 2013/34/EU. Med henblik på at standardisere og strømline oplysningerne fastsættes der ved denne artikel også beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder. Udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder bør udarbejdes i fællesskab, i Det Fælles Udvalg, af EBA, EIOPA og ESMA.
I henhold til artikel 8 skal finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere sikre, at alle oplysninger, der offentliggøres på deres websteder, holdes ajour, herunder redegøre tydeligt for enhver ændring af de offentliggjorte oplysninger.
I henhold til artikel 9 skal finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere sikre, at markedsføringsmateriale ikke er i modstrid med de oplysninger, der offentliggøres i henhold til nærværende forordning, medmindre der i den sektorspecifikke lovgivning, navnlig direktiv 2009/65/EF, direktiv 2014/65/EU, direktiv (EU) 2016/97 og forordning (EU) nr. 1286/2014, er fastsat strengere regler. Artikel 9 giver også Kommissionen beføjelse til at gennemføre tekniske standarder. Udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder bør udarbejdes i fællesskab, i Det Fælles Udvalg, af EBA, EIOPA og ESMA.
Direktiv (EU) 2016/2341 ændres ved artikel 10. Med ændringen tillægges Kommissionen beføjelser til i delegerede retsakter, jf. artikel 290 i TEUF, at præcisere "prudent person"-princippet hvad angår hensyntagen til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici og integration af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i interne investeringsbeslutnings- og risikostyringsprocesser. Da ledelses- og risikostyringsregler i henhold til direktiv (EU) 2016/2341 allerede finder anvendelse på investeringsbeslutninger og risikovurderinger, herunder miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn, bør IORP'ers aktiviteter og underliggende processer defineres således, at de overholder de delegerede retsakter. De delegerede retsakter skal sikre overensstemmelse, hvis det er relevant, med delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af direktiv 2009/65/EF, direktiv 2009/138/EF og direktiv 2011/61/EU.
Det fastsættes ved artikel 11, at en evaluering af anvendelsen af nærværende forordning skal foretages senest 60 måneder efter dens ikrafttræden.
I henhold til artikel 12 skal denne forordning finde anvendelse tolv måneder efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. De beføjelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 4, artikel 9, stk. 2, og artikel 10 finder dog anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden. For at sikre, at de første årsrapporter, der indeholder oplysninger som fastsat i artikel 7, stk. 1-3, relaterer til et helt kalenderår, udsættes anvendelsen af artikel 7, stk. 1-3, til den 1. januar i året efter den dato, der er nævnt i artikel 7, andet afsnit.
2018/0179 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Omstilling til en kulstoffattig, mere bæredygtig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi er afgørende for at sikre økonomiens konkurrenceevne i Unionen på lang sigt. Parisaftalen om klimaændringer (COP21), der blev ratificeret af Unionen den 5. oktober 2016, og som trådte i kraft den 4. november 2016, har til formål at styrke indsatsen over for klimaændringer ved bl.a. at bringe finansieringsstrømmene i overensstemmelse med en tilgang hen imod lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.
(2)Et fælles mål for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 er at lette adgangen til og udøvelsen af virksomhed for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er), forsikringsselskaber, investeringsselskaber, forsikringsformidlere, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP'er), forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde (EuVECA-forvaltere) og forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde (EuSEF-forvaltere). Nævnte direktiver og forordninger sikrer en mere ensartet beskyttelse af slutinvestorerne og gør det lettere for dem at nyde godt af en lang række finansielle produkter og tjenesteydelser, samtidig med at de fastsætter regler, der gør det muligt for investorer at træffe kvalificerede investeringsbeslutninger. Disse mål er i vid udstrækning nået, men de oplysninger, der forelægges slutinvestorer om, hvordan investeringsinstitutters administrationsselskaber, FAIF'er, forsikringsselskaber, investeringsselskaber, der yder porteføljepleje, IORP'er, pensionsudbydere, EuVECA-forvaltere og EuSEF-forvaltere (finansielle markedsdeltagere) integrerer bæredygtighedsrelaterede risici og bæredygtige investeringsmål i investeringsbeslutningsprocessen, samt de oplysninger, der forelægges slutinvestorer om, hvordan forsikringsformidlere, der yder forsikringsrådgivning om forsikringsbaserede investeringsprodukter (IBIP'er), og investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning, (finansielle rådgivere) integrerer bæredygtighedsrelaterede risici i rådgivningsprocessen, er ikke tilstrækkeligt udviklet, da sådanne oplysninger endnu ikke er underlagt harmoniserede krav.
(3)Så længe der ikke findes harmoniserede EU-regler om bæredygtighedsrelaterede oplysninger til slutinvestorer, risikerer man, at der fortsat vedtages forskellige foranstaltninger på nationalt niveau, og at der i de forskellige sektorer for finansielle tjenesteydelser anvendes forskellige tilgange. Sådanne forskellige foranstaltninger og tilgange vil fortsætte med at forårsage alvorlige konkurrenceforvridninger som følge af store forskelle i oplysningsstandarder. Den paralleludvikling af markedsbaseret praksis, der foregår på basis af kommercielt drevne prioriteter, og som fører til forskellige resultater, forårsager i øjeblikket en yderligere opsplitning af markedet og kan endda forringe det indre markeds fremtidige funktion yderligere. Forskellige oplysningsstandarder og forskellig markedsbaseret praksis gør det meget vanskeligt at sammenligne forskellige finansielle produkter og tjenesteydelser, skaber ulige vilkår for disse produkter og tjenesteydelser samt for distributionskanaler og fører til yderligere hindringer for det indre marked. Sådanne forskelle kan også være forvirrende for slutinvestorer og kan fordreje deres investeringsbeslutninger. For at sikre overholdelse af Parisaftalen om klimaændringer vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage forskellige nationale foranstaltninger, der kan skabe hindringer for et velfungerende indre marked og være til skade for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere. Manglen på harmoniserede regler om gennemsigtighed gør det desuden vanskeligt for slutinvestorer at sammenligne forskellige finansielle produkter og tjenesteydelser i forskellige medlemsstater for så vidt angår de hermed forbundne miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici samt bæredygtige investeringsmål. Det er derfor nødvendigt at afhjælpe eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og at forebygge sandsynlige fremtidige hindringer.
(4)For at sikre, at denne forordning anvendes på ensartet vis, og at de finansielle markedsdeltagere anvender de oplysningsforpligtelser, der er fastsat i denne forordning, på en klar og konsekvent måde, er det nødvendigt at fastsætte en harmoniseret definition af "bæredygtige investeringer".
(5)Finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres aflønningspolitikker bør være i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrelaterede risici og, hvis det er relevant, bæredygtige investeringsmål og bør være udformet således, at de bidrager til langsigtet bæredygtig vækst. De oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, bør derfor omfatte oplysninger om, hvordan disse enheders aflønningspolitikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrelaterede risici og, hvis det er relevant, med de bæredygtige investeringsmål for de finansielle produkter og tjenesteydelser, som udbydes af finansielle markedsdeltagere, eller som finansielle rådgivere rådgiver om.
(6)Da bæredygtighedsbenchmarks tjener som standardreferencepunkter, som bæredygtige investeringer måles i forhold til, bør slutinvestorer gennem oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, informeres om egnetheden af det angivne indeks, dvs. indeksets tilpasning til det bæredygtige investeringsmål. Finansielle markedsdeltagere skal ligeledes anføre årsagerne til den forskellige vægtning og de forskellige bestanddele af det angivne indeks sammenlignet med et bredere markedsindeks. For yderligere at fremme gennemsigtighed skal finansielle markedsdeltagere også angive, hvor de metoder, der er anvendt ved beregningen af det angivne indeks og det brede markedsindeks, kan findes, således at slutinvestorer får de nødvendige oplysninger om, hvordan de underliggende aktiver i indekserne er udvalgt og vægtet, hvilke aktiver der er udelukket og med hvilken begrundelse, hvordan de bæredygtighedsrelaterede virkninger af de underliggende aktiver er målt, eller hvilke datakilder der er anvendt. Sådanne oplysninger skal muliggøre sammenligning og bidrage til, at der udvikles en korrekt opfattelse af bæredygtighedsvenlige investeringer. Hvis der ikke er angivet noget indeks som referencebenchmark, skal finansielle markedsdeltagere redegøre for, hvordan det bæredygtige investeringsmål nås.
(7)Hvis et finansielt produkt eller en finansiel tjenesteydelse sigter mod en reduktion af CO2-emissionerne, bør de oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, omfatte oplysninger om den tilstræbte eksponering for lav CO2-emission. I de tilfælde, hvor der på EU-niveau ikke findes et harmoniseret CO2-benchmark, bør oplysningerne omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte overholdelse af det pågældende mål sikres.
(8)For at øge gennemsigtigheden og informere slutinvestorerne bør adgangen til oplysningerne om, hvordan finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere integrerer bæredygtighedsrelaterede risici i henholdsvis investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocesser, være reguleret ved at pålægge disse enheder at sikre, at disse oplysninger til enhver tid fremgår af deres websteder.
(9)De nuværende oplysningskrav, der er fastsat i EU-lovgivningen, foreskriver ikke, at alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne oplyse slutinvestorerne ordentligt om den bæredygtighedsrelaterede virkning af deres investeringer, skal offentliggøres. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte mere specifikke oplysningskrav for så vidt angår bæredygtige investeringer. Der bør f.eks. aflægges regelmæssig rapport om de samlede bæredygtighedsrelaterede virkninger af finansielle produkter ved hjælp af indikatorer, som er relevante for det valgte bæredygtige investeringsmål. Hvis der er angivet et egnet indeks som referencebenchmark, skal disse oplysninger også forelægges for dette indeks og for et bredt markedsindeks for at muliggøre sammenligning. Der bør også forelægges oplysninger om bestanddelene af det angivne indeks og det brede markedsindeks samt om disses vægtning som supplement til oplysningerne om, hvordan de bæredygtige investeringsmål nås. Hvis EuSEF-forvaltere stiller oplysninger til rådighed om de positive sociale virkninger, som er sigtet med en given fond, samt om de opnåede generelle sociale resultater og de metoder, der er anvendt i forbindelse hermed og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 346/2013, kan de i givet fald gøre brug af disse oplysninger med henblik på offentliggørelse af oplysninger i henhold til nærværende forordning.
(10)Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU indføres gennemsigtighedsforpligtelser hvad angår sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige aspekter i forbindelse med ikkefinansiel rapportering. Den påkrævede form og præsentation i henhold til disse direktiver egner sig imidlertid ikke til, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere kan gøre direkte brug heraf i forbindelse med slutinvestorer. Finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere bør have mulighed for, når det er relevant, og med henblik på nærværende forordning at gøre brug af oplysninger i ledelsesberetninger og ikkefinansielle redegørelser i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU.
(11)For at sikre pålideligheden af de oplysninger, der offentliggøres på finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres websteder, bør disse oplysninger holdes ajour, og der bør tydeligt redegøres for enhver revision eller ændring.
(12)For at præcisere, hvordan IORP'er træffer investeringsbeslutninger og vurderer risici for at tage hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår direktiv (EU) 2016/2341. Ledelses- og risikostyringsregler finder allerede anvendelse på investeringsbeslutninger og risikovurderinger med det formål at sikre kontinuitet og regelmæssighed i udførelsen af IORP'ers aktiviteter. Investeringsbeslutningerne bør træffes, og vurderingen af relevante risici, herunder miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, foretages på en måde, der sikrer, at der tages hensyn til medlemmernes og investeringsmodtagernes interesser. IORP'ers aktiviteter og underliggende processer skal sikre, at målet med de delegerede retsakter nås. De delegerede retsakter skal sikre overensstemmelse, hvis det er relevant, med delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af direktiv 2009/65/EF, direktiv 2009/138/EF og direktiv 2011/61/EU. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(13)Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) (samlet betegnet som ESA'erne), der blev oprettet ved henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, skal i Det Fælles Udvalg udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer præsentationen og indholdet af de oplysninger om bæredygtige investeringsmål, som skal gives i førkontraktlige dokumenter og periodiske rapporter samt på finansielle markedsdeltageres websteder, jf. artikel 10-14 i forordning nr. 1093/2010, i forordning nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder.
(14)Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESA'erne har udarbejdet i Det Fælles Udvalg, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, jf. artikel 291 i TEUF, og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010 med henblik på at fastsætte standardpræsentationen af bæredygtige investeringer i markedsføringsmateriale.
(15)Da periodiske rapporter i princippet sammenfatter de forretningsmæssige resultater for hele kalenderår, bør anvendelsen af bestemmelserne om gennemsigtighedskrav i periodiske rapporter udsættes til den [PO: Please insert 1st January of the year following the date referred to in the second subparagraph of Article 12].
(16)Oplysningsreglerne i nærværende forordning skal supplere, og anvendes i tillæg til, bestemmelserne i direktiv 2009/65/EF, direktiv 2009/138/EF, direktiv 2011/61/EU, Europa-Parlaments og Rådets direktiv (EU) 2016/2341, forordning (EU) nr. 345/2013 og forordning (EU) nr. 346/2013.
(17)I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(18)Målene for denne forordning, nemlig at styrke beskyttelsen af slutinvestorer og forbedre oplysningerne til dem, herunder i forbindelse med grænseoverskridende handel, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at fastsætte ensartede oplysningskrav på EU-plan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes der harmoniserede bestemmelser om gennemsigtighed, der skal anvendes af finansielle markedsdeltagere, forsikringsformidlere, der yder forsikringsrådgivning om IBIP'er, samt investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning om integrationen af bæredygtighedsrelaterede risici i investeringsbeslutnings- eller rådgivningsprocesser, samt om gennemsigtigheden af finansielle produkter, der sigter mod bæredygtige investeringer, herunder en reduktion af CO2-emissionerne.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a)"finansiel markedsdeltager" enhver af følgende:
i)et investeringsselskab, der udbyder et IBIP, en FAIF, et investeringsselskab, der yder porteføljepleje, en IORP eller en udbyder af et pensionsprodukt
ii)en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, der er registreret i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 345/2013
iii)en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, der er registreret i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 346/2013
iv)et investeringsinstituts administrationsselskab
b)"forsikringsselskab: et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2009/138/EF
c)"IBIP" et af følgende:
i)et forsikringsbaseret investeringsprodukt som defineret i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014
ii)et forsikringsprodukt, der udbydes til en professionel investor, og som har en værdi ved udløb eller en tilbagekøbsværdi, og hvor denne værdi ved udløb eller tilbagekøbsværdi direkte eller indirekte er helt eller delvis eksponeret mod markedsudsving
d)"FAIF": en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/61/EU
e)"investeringsselskab": et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU
f)"porteføljepleje": porteføljepleje som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8, i direktiv 2014/65/EU
g)"IORP": en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, der er meddelt tilladelse eller er registreret i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv (EU) 2016/2341
h)"pensionsprodukt" et af følgende:
i)et pensionsprodukt som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 1286/2014
ii)et individuelt pensionsprodukt som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra g), i forordning (EU) nr. 1286/2014
i)"investeringsinstituts administrationsselskab": et administrationsselskab som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF eller et investeringsselskab som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i samme direktiv
j)"finansielt produkt": porteføljepleje, en AIF, et IBIP, et pensionsprodukt, en pensionsordning eller et investeringsinstitut
k)"AIF": en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU
l)"pensionsordning": en pensionsordning som defineret i artikel 6, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/2341
m)"investeringsinstitut": et institut for kollektiv investering i værdipapirer, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2009/65/EF
n)"investeringsrådgivning": investeringsrådgivning som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 4), i direktiv 2014/65/EU
o)"bæredygtige investeringer" enhver af følgende eller en kombination af enhver af følgende:
i)investeringer i en økonomisk aktivitet, som bidrager til et miljømæssigt mål, herunder en miljømæssigt bæredygtig investering som defineret i artikel 2 i [PO: Please insert reference to Regulation on the establishment of a framework to facilitate sustainable investment]
ii)investeringer i en økonomisk aktivitet, som bidrager til et socialt mål, navnlig investeringer, som bidrager til at bekæmpe uligheder, investeringer, som fremmer den sociale samhørighed, social integration og arbejdsmarkedsrelationer, eller investeringer i menneskelig kapital eller socialt dårligt stillede lokalsamfund
iii)investeringer i virksomheder, der følger god ledelsespraksis, navnlig virksomheder med sunde ledelsesstrukturer og arbejdstagerforhold samt en forsvarlig aflønning af det relevante personale, og som overholder skattereglerne
p)"detailinvestor": en investor, som ikke er en professional investor
q)"professionel investor": en kunde, der opfylder kriterierne i bilag II til direktiv 2014/65/EU
r)"forsikringsformidler": en forsikringsformidler som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i direktiv (EU) 2016/97
s)"forsikringsrådgivning": rådgivning som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 15), i direktiv (EU) 2016/97.
Artikel 3
Gennemsigtighed af politikker vedrørende bæredygtighedsrelaterede risici
1.Finansielle markedsdeltagere offentliggør på deres websteder skriftlige politikker for integration af bæredygtighedsrelaterede risici i investeringsbeslutningsprocessen.
2.Forsikringsformidlere, der yder forsikringsrådgivning om IBIP'er, og investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning, offentliggør på deres websteder skriftlige politikker for integration af bæredygtighedsrelaterede risici i investerings- eller forsikringsrådgivningen.
Artikel 4
Gennemsigtighed i forbindelse med integrationen af bæredygtighedsrelaterede risici
1.Finansielle markedsdeltagere forelægger som del af de oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, beskrivelser af følgende:
a)de procedurer og betingelser, der er anvendt ved integrationen af bæredygtighedsrelaterede risici i investeringsbeslutningerne
b)i hvilket omfang de bæredygtighedsrelaterede risici forventes at have en relevant indvirkning på afkastet af de udbudte finansielle produkter
c)hvordan finansielle markedsdeltageres aflønningspolitikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrelaterede risici og, hvis det er relevant, med det bæredygtige investeringsmål for det finansielle produkt.
2.Forsikringsformidlere, der yder forsikringsrådgivning om IBIP'er, og investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning, forelægger som del af de oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, beskrivelser af følgende:
a)de procedurer og betingelser, der er anvendt ved integrationen af bæredygtighedsrelaterede risici i investerings- eller forsikringsrådgivningen
b)i hvilket omfang de bæredygtighedsrelaterede risici forventes at have en relevant indvirkning på afkastet af de finansielle produkter, der rådgives om
c)hvordan de aflønningspolitikker, som føres af investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning, og af forsikringsformidlere, der yder forsikringsrådgivning om IBIP'er, er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrelaterede risici og, hvis det er relevant, med det bæredygtige investeringsmål for det finansielle produkt, der rådgives om.
3.De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal offentliggøres på følgende måde:
a)for så vidt angår FAIF'er, i oplysningerne til investorerne, jf. artikel 23, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU
b)for så vidt angår forsikringsselskaber, i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 185, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF
c)for så vidt angår IORP'er, i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 41 i direktiv (EU) 2016/2341
d)for så vidt angår forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 345/2013
e)for så vidt angår forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. 346/2013
f)for så vidt angår udbydere af pensionsprodukter, skriftligt og i god tid, inden en detailinvestor bliver bundet af en aftale, der vedrører et pensionsprodukt
g)for så vidt angår investeringsinstitutters administrationsselskaber, i prospektet, jf. artikel 69 i direktiv 2009/65/EF
h)for så vidt angår investeringsselskaber, der yder porteføljepleje eller investeringsrådgivning, i overensstemmelse med artikel 24, stk. 4, i direktiv 2014/65/EU
i)for så vidt angår forsikringsformidlere, der yder forsikringsrådgivning om IBIP'er, i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/97.
Artikel 5
Gennemsigtighed af bæredygtige investeringer i de oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale
1.Hvis et finansielt produkt har bæredygtige investeringer eller investeringer med lignende karakteristika som sit mål, og der er angivet et indeks som referencebenchmark, skal de oplysninger, som skal offentliggøres i henhold til artikel 4, stk. 1, være ledsaget af følgende:
a)oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset dette mål
b)en forklaring på, hvorfor vægtningen og bestanddelene af det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, adskiller sig fra et bredt markedsindeks.
2.Hvis et finansielt produkt har bæredygtige investeringer eller investeringer med lignende karakteristika som sit mål, og der ikke er angivet noget indeks som referencebenchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 4, stk. 1, omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
3.Hvis et finansielt produkt har en reduktion af CO2-emissionerne som sit mål, skal de oplysninger, som skal offentliggøres i henhold til artikel 4, stk. 1, omfatte oplysninger om den tilstræbte eksponering for lav CO2-emission.
Hvis der i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger noget [EU-benchmark for lille CO2-effekt] eller noget [benchmark for positiv CO2-effekt], skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 4, uanset stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan det fortsat sikres, at målet om at reducere CO2-emissioner nås.
4.Finansielle markedsdeltagere forelægger som del af de oplysninger, der i henhold til artikel 4, stk. 1, skal offentliggøres, en angivelse af, hvor de metoder, der er anvendt ved beregningen af de i stk. 1 nævnte indekser og de i stk. 3, andet afsnit, nævnte benchmarks kan findes.
5.Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udarbejder i Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (Det Fælles Udvalg) udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer præsentationen og indholdet af de oplysninger, som skal offentliggøres i henhold til denne artikel.
6.EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [PO: Please insert date 18 months after the date of entry into force].
Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 6
Gennemsigtighed af bæredygtige investeringer på websteder
1.Finansielle markedsdeltagere offentliggør og ajourfører på deres websteder, for så vidt angår ethvert finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, følgende:
a)en beskrivelse af det bæredygtige investeringsmål
b)oplysninger om, hvilke metoder der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt for det finansielle produkt, herunder dets datakilder, screeningkriterier for de underliggende aktiver og de relevante bæredygtighedsindikatorer, der er anvendt til at måle det finansielle produkts samlede bæredygtige indvirkning
c)de oplysninger, der er nævnt i artikel 5
d)de oplysninger, der er nævnt i artikel 7.
De oplysninger, som skal offentliggøres i henhold til første afsnit, skal offentliggøres på en klar måde og på et fremtrædende sted på webstedet.
2.EBA, EIOPA og ESMA udarbejder i Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer præsentationen og indholdet af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b).
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [PO: Please insert date 18 months after the date of entry into force].
Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 7
Gennemsigtighed af bæredygtige investeringer i periodiske rapporter
1.Hvis finansielle markedsdeltagere udbyder et finansielt produkt som omhandlet i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, skal de i periodiske rapporter medtage en beskrivelse af følgende:
a)de samlede bæredygtighedsrelaterede virkninger af det finansielle produkt ved hjælp af relevante bæredygtighedsindikatorer
b)hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark, en sammenligning af de samlede virkninger af det finansielle produkt med det angivne benchmark og et bredt markedsindeks, hvad angår vægtning, bestanddele og bæredygtighedsindikatorer.
2.De i stk. 1 nævnte oplysninger skal offentliggøres på følgende måde:
a)for så vidt angår FAIF'er, i årsrapporten, jf. artikel 22 i direktiv 2011/61/EU
b)for så vidt angår forsikringsselskaber, skriftligt hvert år i overensstemmelse med artikel 185, stk. 6, i direktiv 2009/138/EF
c)for så vidt angår IORP'er, i pensionsoversigten, jf. artikel 38 i direktiv (EU) 2016/2341, og i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 43 i direktiv (EU) 2016/2341
d)for så vidt angår forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, i årsrapporten, jf. artikel 12 i forordning (EU) nr. 345/2013
e)for så vidt angår forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, i årsrapporten, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 346/2013
f)for så vidt angår udbydere af pensionsprodukter, skriftligt mindst i årsrapporter eller i rapporter i overensstemmelse med national lovgivning
g)for så vidt angår investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsinstitutters investeringsselskaber, i halvårs- og årsberetningerne, jf. artikel 69 i direktiv 2009/65/EF
h)for så vidt angår investeringsselskaber, der yder porteføljepleje, i de periodiske rapporter, jf. artikel 25, stk. 6, i direktiv 2014/65/EU.
3.Med henblik på stk. 1 kan finansielle markedsdeltagere, når det er relevant, gøre brug af oplysningerne i ledelsesberetninger eller i ikkefinansielle redegørelser, jf. artikel 19 og artikel 19a i direktiv 2013/34/EU.
4.EBA, EIOPA og ESMA udarbejder i Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer indholdet og præsentationen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [PO: Please insert date 18 months after the date of entry into force].
Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 8
Kontrol af oplysninger
1.Finansielle markedsdeltagere sikrer, at alle oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 3 eller 6, holdes ajour. Hvis en finansiel markedsdeltager ændrer disse oplysninger, offentliggøres på samme websted en klar begrundelse for ændringerne.
2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på forsikringsformidlere, der yder forsikringsrådgivning om IBIP'er, og investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning, for så vidt angår oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3.
Artikel 9
Markedsføringsmateriale
1.Uden at det berører strengere sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv 2009/65/EF, direktiv 2014/65/EU, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 og forordning (EU) nr. 1286/2014, skal finansielle markedsdeltagere, forsikringsformidlere, der yder forsikringsrådgivning om IBIP'er, og investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning, sikre, at deres markedsføringsmateriale ikke er i modstrid med de oplysninger, der offentliggøres i henhold til denne forordning.
2.EBA, EIOPA og ESMA kan i Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge standardpræsentationen af oplysninger om bæredygtige investeringer.
Beføjelsen til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 10
Ændringer af direktiv (EU) 2016/2341
I direktiv (EU) 2016/2341 foretages følgende ændringer:
1)I artikel 19 tilføjes som stk. 9:
"9. Kommissionen tillægges beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 60a at vedtage foranstaltninger, som sikrer, at:
a)der tages hensyn til "prudent person"-princippet, for så vidt angår hensyntagen til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici
b)miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer integreres i interne investeringsbeslutnings- og risikostyringsprocesser.
Disse delegerede retsakter skal tage hensyn til størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af IORP'ers aktiviteter og risiciene ved disse aktiviteter og sikre overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2009/65/EF, artikel 132 i direktiv 2009/138/EF og artikel 12 i direktiv 2011/61/EU."
2)Som artikel 60a indsættes:
"Artikel 60a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, stk. 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
3. Den i artikel 19, stk. 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 19, stk. 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.".
Artikel 11
Evaluering
Kommissionen foretager senest den [PO: Please insert date 60 months after the date of entry into force] en evaluering af anvendelsen af denne forordning.
Artikel 12
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den [PO: Please insert 12 months following the date of publication in the Official Journal of the European Union].
Artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 4, artikel 9, stk. 2, og artikel 10 anvendes dog fra den [PO: Please insert the date of entry into force], og artikel 7, stk. 1-3, anvendes fra den [PO: Please insert January 1 of the year following the date referred to in the second subparagraph].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
[…]
[…]
Formand
Formand