Help Print this page 

Document 52018PC0353

Title and reference
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

COM/2018/353 final
Multilingual display
Text

Bruxelles, den 24.5.2018

COM(2018) 353 final

2018/0178(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2018) 257 final}
{SWD(2018) 264 final}
{SWD(2018) 265 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

   Forslagets begrundelse og formål

Dette forslag indgår i Kommissionens bredere initiativ om bæredygtig udvikling. Det danner grundlag for en EU-ramme, hvor miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG-kriterier) er fokusområde for det finansielle system, med det formål at bidrage til omstillingen af EU's økonomi til et grønnere, mere modstandsdygtigt og cirkulært system. For at gøre investeringer mere bæredygtige bør der tages hensyn til ESG-kriterierne i investeringsbeslutningsprocessen, når der tages højde for faktorer såsom drivhusgasemissioner, ressourceudtømning eller arbejdsvilkår. Dette forslag og de foreslåede retsakter har til formål at integrere ESG-kriterier i investerings- og rådgivningsprocessen på en ensartet måde på tværs af sektorer. Dette bør sikre, at deltagere på det finansielle marked (investeringsinstitutters administrationsselskaber, FAIF'er, forsikringsselskaber, IORP'er, forvaltere af EuVECA- og EuSEF-fonde), forsikringsdistributører eller investeringsrådgivere, som får et mandat fra deres kunder eller investeringsmodtagere til at træffe investeringsbeslutninger på deres vegne, integrerer ESG-kriterier i deres interne processer og giver deres kunder meddelelse herom. For at hjælpe investorerne med at sammenligne investeringernes CO2-fodaftryk indfører forslagene desuden nye kategorier af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt. Disse forslag, som gensidigt forstærker hinanden, skal fremme investeringer i bæredygtige projekter og aktiver i hele EU.

Der fastlægges med forslaget navnlig ensartede kriterier for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. Der fastsættes desuden en proces for oprettelse af en multiinteressentplatform med det formål at oprette et fælles klassificeringssystem baseret på en række specifikke kriterier til bestemmelse af, hvilke økonomiske aktiviteter der betragtes som bæredygtige.

Dette vil give økonomiske aktører og investorer klarhed over, hvilke aktiviteter der betragtes som bæredygtige, så de kan træffe kvalificerede beslutninger. Det vil bidrage til at sikre, at investeringsstrategier rettes mod økonomiske aktiviteter, som reelt bidrager til opnåelsen af miljømål, og samtidig sikre overholdelsen af en række sociale og ledelsesmæssige minimumsstandarder. Større klarhed over, hvad der kan betragtes som en miljømæssigt bæredygtig investering, vil lette adgangen til det grænseoverskridende kapitalmarked for miljømæssigt bæredygtige investeringer.

Kommissionens pakke er i overensstemmelse med den globale indsats i retning af en mere bæredygtig økonomi. Verdens regeringer valgte i 2016 med vedtagelsen af Parisaftalen om klimaændringer og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling en mere bæredygtig kurs for vores planet og vores økonomi.

EU er besluttet på at sikre en udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at det går ud over de kommende generationers muligheder for at opfylde deres egne behov. Bæredygtighed har længe været en central del af det europæiske projekt, og EU-traktaterne anerkender dens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner, der bør tackles under ét.

I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid knyttes målene for bæredygtig udvikling (SDG) 1 i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling til den europæiske politikramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle EU's foranstaltninger og politikinitiativer i EU og globalt. EU er også fast besluttet på at opfylde EU's klima- og energimål for 2030 og at integrere bæredygtig udvikling i EU's politikker som bebudet i Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2 fra 2014. Mange af Kommissionens politiske prioriteter for perioden 2014-2020 indgår derfor i EU's klimamål og gennemfører FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Disse omfatter investeringsplanen for Europa 3 , pakken om cirkulær økonomi 4 , energiunionspakken 5 , opdateringen af EU's bioøkonomiske strategi 6 , kapitalmarkedsunionen 7 og EU-budgettet for 2014-2020, herunder Samhørighedsfonden og forskningsprojekter. Kommissionen har desuden lanceret en multiinteressentplatform, der skal følge op på og udveksle bedste praksis for gennemførelse af bæredygtige udviklingsmål.

Hvis EU's mål for bæredygtighed skal nås, skal der foretages store investeringer. Alene på klima- og energiområdet skønnes det, at der skal foretages en yderligere årlig investering på 180 mia. EUR for at kunne nå klima- og energimålene senest i 2030 8 . En væsentlig del af disse finansielle strømme skal komme fra den private sektor. Hvis investeringsunderskuddet skal udlignes, skal der ske en væsentlig omlægning af de private kapitalstrømme til mere bæredygtige investeringer, og det kræver en omfattende nytænkning af den europæiske finansielle ramme.

I den forbindelse nedsatte Kommissionen i december 2016 en ekspertgruppe på højt plan, der skulle udvikle en EU-strategi for bæredygtig finansiering. Ekspertgruppen offentliggjorde sin endelige rapport 9 den 31. januar 2018. Denne rapport indeholdt en omfattende vision for en bæredygtig finansiering for Europa, og der blev identificeret to akutte behov for det finansielle system i Europa. Det første er at forbedre finansieringens bidrag til bæredygtig og inklusiv vækst. Det andet er at styrke den finansielle stabilitet ved at indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG-kriterier) i investeringsbeslutningerne. Ekspertgruppen fremsatte otte centrale anbefalinger, som efter gruppens opfattelse er væsentlige byggesten i et bæredygtigt europæisk finansielt system. Ekspertgruppen opfordrer bl.a. til, at der oprettes et teknisk robust klassificeringssystem på EU-plan for at skabe klarhed over, hvad der er "grønt" eller "bæredygtigt" – en såkaldt bæredygtighedsklassificering. Ekspertgruppen anbefalede, at det som et første skridt blev fastlagt, hvornår en økonomisk aktivitet kan betragtes som miljømæssigt bæredygtig.

Som opfølgning på arbejdet i ekspertgruppen offentliggjorde Kommissionen den 8. marts 2018 en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst 10 . Planen forpligtede Kommissionen til at fremsætte et lovforslag i andet kvartal 2018, der sikrer gradvis oprettelse af et EU-klassificeringssystem for klimaændringer og miljømæssigt og socialt bæredygtige aktiviteter, der i givet fald tager udgangspunkt i den nuværende indsats. Målet er at integrere EU's fremtidige klassificering i EU-lovgivningen og skabe et grundlag for anvendelsen af dette klassificeringssystem inden for forskellige områder (f.eks. standarder, mærker og bæredygtighedsbenchmarks).

   Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget fastlægger kriterierne og proceduren for identificering af miljømæssigt bæredygtige investeringer for at sikre, at det indre marked ikke fordrejes på grund af forskellige fortolkninger af dette begreb i medlemsstaterne. Dette forslag er i overensstemmelse med andre regler om det indre marked og de finansielle markeder, da det ikke griber ind i gældende regler, men gør det muligt at basere gældende og fremtidige regler på det fælles begreb miljømæssigt bæredygtige investeringer i fremtiden. Der er ingen forskelle i forhold til eller uoverensstemmelser med andre bestemmelser om politikken for det indre marked.

   Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget supplerer EU's eksisterende miljø- og klimapolitikker. Den fælles forståelse af, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig investering, supplerer EU's nuværende miljøpolitik, idet det er et referencepunkt, der kan anvendes fremover, således at disse politikker udvikler sig mere sammenhængende i hele Unionen. Forslaget bygger på eksisterende politikker og begreber, der er udviklet under disse politikker for at sikre sammenhæng. Det er baseret på de begreber, der er udviklet under det syvende miljøhandlingsprogram 11 , vandrammedirektivet 12 , handlingsplanen for den cirkulære økonomi 13 , direktivet om industrielle emissioner 14 , f.eks. når der henvises til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, EU-miljømærkeforordningen 15 , den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (NACE) 16 , CEPA-klassifikationen (Classification of Environmental Protection Activities) og CReMA-klassifikationen (Classification of Resource Management Activities) 17 .

2.    RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

   Retsgrundlag

Ved artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tillægges Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion. I henhold til artikel 114 i TEUF kan EU træffe foranstaltninger for at fjerne nuværende hindringer for udøvelsen af de grundlæggende friheder og for at undgå, at sådanne hindringer opstår, herunder de hindringer, der gør det vanskeligt for erhvervsdrivende, herunder investorer, at drage fuld nytte af fordelene ved det indre marked.

I øjeblikket fortolker medlemsstaterne bæredygtige investeringer forskelligt. Nogle medlemsstater har indført mærkningsordninger eller markedsbaserede initiativer til at bestemme, hvad der udgør grønne investeringer, hvorimod andre medlemsstater ikke har nogen regler på dette område og ofte lovgiver på grundlag af deres egen definition af bæredygtige investeringer. Nationale mærker baseret på forskellige kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter gør det vanskeligt for investorer at sammenligne grønne investeringer, hvilket afskrækker dem fra at investere på tværs af grænserne.

De nuværende forskelle er også en byrde for de erhvervsdrivende, der skal opfylde forskellige standarder i forskellige medlemsstater. For at tackle de nuværende forskelle og forhindre yderligere hindringer for det indre marked fastsættes der i dette forslag en generel EU-definition af, hvad der anses for at være en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet til investeringsformål. Formålet med dette forslag er at standardisere begrebet miljømæssigt bæredygtige investeringer i hele Unionen og derved lette investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, både nationalt og i mere end én EU-medlemsstat. Det standardiserede begreb vil også gøre det nemmere for erhvervsdrivende at tiltrække investeringer fra udlandet.

Artikel 114 i TEUF udgør retsgrundlaget for EU's vedtagelse af dette forslag, da formålet er at lette investeringer i bæredygtige økonomiske aktiviteter på tværs af landegrænserne.

   Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I henhold til dette princip kan der kun handles på EU-niveau, hvis de påtænkte mål ikke kan nås på et lavere niveau.

Den nuværende mangel på klarhed med hensyn til, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet, kan blive forværret, hvis medlemsstaterne forsøger at handle på dette område parallelt uden koordinering. I lyset af de afgivne tilsagn om at nå miljø- og klimapolitiske mål både på internationalt plan (f.eks. Parisaftalen) og EU-plan vil flere og flere medlemsstater sandsynligvis undersøge muligheden for at indføre mærker for bæredygtige finansielle produkter ved brug af deres egne skræddersyede klassificeringssystemer. Dette ville øge de nationale hindringer for de kapitalmarkeder hvor der rejses kapital til bæredygtige projekter. Forskellige klassificeringssystemer vil øge markedsopsplitningen og skabe konkurrenceproblemer, hvilket gør det vanskeligere og dyrere for investorer at finde ud af, hvad der er, og hvad der ikke er bæredygtigt.

Kriterierne til bestemmelse af, hvad der udgør en bæredygtig aktivitet til investeringsformål, bør derfor standardiseres på EU-plan. Der bør efterfølgende oprettes et ensartet klassificeringssystem gennem en proces med deltagelse af alle relevante interessenter. Det vil gøre det lettere for erhvervsdrivende at tiltrække kapital til bæredygtige investeringer fra hele EU. Det vil være et første skridt i imødegåelsen af "grønvaskning" og vil gøre det lettere for investorer at identificere de kriterier, der anvendes ved klassificering af et finansielt produkt som "grønt" eller bæredygtigt. Forslaget er derfor udformet med henblik på at afhjælpe manglerne ved den eksisterende retlige ramme ved at indføre standardkriterier for at afgøre, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig investering. Foranstaltninger på EU-plan sikrer i højere grad ensartethed og retssikkerhed med hensyn til udøvelsen af de traktatfæstede friheder.

   Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i artikel 5 i TEU. De foreslåede foranstaltninger skaber incitamenter til at investere i grønne aktiviteter uden at være til skade for andre investeringer. De er nødvendige for at skabe klarhed for investorer ved at standardisere de kriterier, der bruges til at vurdere graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed, på EU-plan. Indførelsen af standardkriterier vil gøre det lettere for investorer at identificere en bestemt investerings relative miljømæssige bæredygtighed og at sammenligne investeringer både nationalt og medlemsstaterne imellem.

Forslaget er udformet med henblik på at tackle forskellene mellem de eksisterende nationale klassificeringssystemer og markedsbaserede initiativer på nationalt plan med det formål at afhjælpe risikoen for "grønvaskning", gøre det lettere for erhvervsdrivende at rejse kapital til miljømæssigt bæredygtige aktiviteter på tværs af grænserne og skabe lige vilkår for alle markedsdeltagere.

Med hensyn til omkostningerne forbundet med en sådan harmonisering for deltagere på det finansielle marked pålægger forslaget kun de deltagere, der markedsfører finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige, en oplysningspligt. Dette vil først være gældende, når EU-klassificeringssystemet er blevet udviklet. Desuden giver tilgangen i dette forslag medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at træffe beslutning om specifikke nærmere forhold i forbindelse med nationale mærker, idet deltagere på det finansielle marked f.eks. har fleksibilitet til at bestemme, i hvor høj grad det finansielle produkt, der udbydes, indeholder aktiver, som anses for at være miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU-klassificeringssystemet.

Derfor går forslaget ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at afhjælpe problemerne på EU-plan.

   Valg af retsakt

Forslaget er udformet med henblik på at standardisere bestemmelsen af en investerings grad af miljømæssig bæredygtighed ved at fastlægge de kriterier, som en sådan investering skal opfylde, med det formål at undgå uens nationale tilgange. Ved valg af et andet instrument, f.eks. en ikkelovgivningsmæssig foranstaltning eller et direktiv om minimumsharmonisering, ville det blive overladt til medlemsstaterne at definere en miljømæssigt bæredygtig investering på grundlag af forskellige nomenklaturer for økonomiske aktiviteter. Dette skøn kunne gøre det indre marked mere fragmenteret og betyde, at finansielle produkter med dårlige miljøpræstationer stadig vil blive mærket som "miljømæssigt bæredygtige". Dette forslag sikrer, at deltagere på det finansielle marked, som markedsfører finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika, gør det klart over for investorerne, hvorfor disse produkter kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, på grundlag af ensartede kriterier på EU-plan. En umiddelbart gældende forordning, der sikrer fuld harmonisering, er nødvendig for at nå disse politikmål. En forordning er derfor den bedste måde at opnå fuld harmonisering, undgå forskelle og derved sikre større klarhed for markedsdeltagerne.

3.    RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

   Høringer af interesserede parter

Interessenternes synspunkter blev indsamlet i forbindelse med en offentlig høring om den foreløbige rapport fra ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering og Kommissionens målrettede interview med finansielle institutioner. Interessenterne blev spurgt om, hvad et EU-klassificeringssystem bør omfatte, om de mente, at der er behov for reguleringsindgreb, og om, hvilket anvendelsesområde et EU-klassificeringssystem i første omgang bør have. De indsamlede synspunkter vedrørende disse tre temaer kan sammenfattes som følger:

·EU-reguleringsindgreb – de fleste respondenter støtter udviklingen af et klassificeringssystem (dvs. en klassificering af bæredygtige økonomiske aktiviteter) på EU-plan. Mange af respondenterne mente, at et EU-klassificeringssystem bør bygge på eller i det mindste tage de eksisterende internationale rammer (f.eks. FN's mål for bæredygtig udvikling) og klassifikationer (f.eks. arbejdet med klimaobligationsinitiativet, Eurosif, taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger osv.) i betragtning.

·Anvendelsesområde – et flertal af respondenterne anførte, at et EU-klassificeringssystem med tiden bør dække alle bæredygtige mål (miljømæssige og sociale). Nogle respondenter gik ind for en trinvis tilgang med indledende fokus på miljøet.

·Detaljeringsgrad – der var delte meninger om, hvilken detaljeringsgrad et EU-klassificeringssystem bør have. Den finansielle sektor gik generelt ind for et ikkebindende klassificeringssystem, hvorimod andre interessenter (private og civilsamfundet) foretrak et mere detaljeret klassificeringssystem med klare definitioner og (målbare) kriterier.

Kommissionens forslag er i store træk i overensstemmelse med interessenternes synspunkter, da det: i) fastsætter ensartede kriterier og en klar procedure for etablering af et EU-klassificeringssystem for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter i en bindende retsakt på grundlag af miljømål, ii) sikrer, at EU-klassificeringssystemet er baseret på eksisterende internationale rammer og er tilstrækkelig detaljeret til at skabe grundlag for et fælles og entydigt sprog for bæredygtighed, iii) indeholder en revisionsklausul, som eventuelt også kan omfatte sociale mål. Dette bør afhjælpe den nuværende fragmentering og give investorerne den nødvendige klarhed over, hvad der er miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

   Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget bygger på den endelige rapport fra ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering, hvori det anbefales at indføre og vedligeholde en fælles bæredygtighedsklassificering på EU-plan. Ifølge denne rapport bør dette fælles EU-klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter:

·være i overensstemmelse med EU's erklærede mål for den offentlige politik, herunder gennemførelsen af Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling

·give kapitalmarkedsdeltagerne vejledning om relevansen af specifikke aktiviteter eller deres bidrag

·parametrene for klassificeringssystemet og de data, som ligger til grund herfor, bør være frit tilgængelige og udvikles gennem en multiinteressentproces for at sikre markedets accept

·være et dynamisk redskab. Videnskaben om bæredygtighed er dynamisk og udvikler sig, og det samme gælder samfundets forventninger samt investorernes og markedets behov. Klassificeringssystemet bør derfor tage afsæt i den bedste foreliggende viden og skal revideres løbende.

Forslaget bygger desuden på undersøgelsen "Defining 'green' in the context of green finance", som Kommissionen bestilte i 2017, der indeholder:

·et overblik over og en analyse af globale definitioner af grønne obligationer og lån og grøn noteret egenkapital

·en redegørelse for metoderne til og mulighederne for at identificere grønne aktiver og aktiviteter gennem begrebsmæssige definitioner, klassificeringssystemer, vurderingsmetodologier og andre mekanismer

·en liste over tilgængelige "grønne" definitioner, beskrivelser og vurderinger af udvalgte definitioner samt en sammenligning af eksisterende "grønne" sektorspecifikke klassificeringssystemer.

Med dette forslag indledes en gradvis oprettelse af et EU-klassificeringssystem med inddragelse af en bred vifte af interessenter med den relevante viden og ekspertise. Som et første skridt fastsætter forslaget rammerne for fastlæggelse af ensartede kriterier for, hvornår en økonomisk aktivitet kan betragtes som miljømæssigt bæredygtig. Kommissionen vil derefter udpege de aktiviteter, der kan betragtes som bæredygtige, og trække på teknisk rådgivning fra eksperterne tilknyttet platformen for bæredygtig finansiering.

Denne tilgang afspejler det forhold, at viden om miljøvirkninger og ekspertise på området udvikler sig hurtigt. Den retlige ramme skal derfor være fleksibel, så den kan ajourføres, når det er nødvendigt på baggrund af den fremtidige videnskabelige, teknologiske og markedsmæssige udvikling. I forslaget tages der desuden højde for den store kompleksitet og detaljeringsgrad og dermed for de krævede ressourcer, der betyder, at EU-klassificeringssystemet skal udvikles gradvist med indledende fokus på de miljøområder, hvor behovet for tiltag er mest presserende, og hvor der er størst viden.

   Konsekvensanalyse

I forslaget tages der hensyn til udtalelserne (den positive udtalelse med forbehold afgivet den 14. maj 2018 og de to foregående negative udtalelser) fra Udvalget for Forskriftskontrol. I forslaget og den reviderede konsekvensanalyse behandles bemærkningerne fra Udvalget for Forskriftskontrol, som i dets udtalelser konkluderede, at der skulle foretages tilpasninger, før man gik videre med dette initiativ.

I de modtagne bemærkninger i forbindelse med den positive tredje udtalelse var der fokus på:

·at sikre klarhed med hensyn til anvendelsen af begreberne "ikke at gøre skade" og "bidrage væsentligt til bæredygtighed"

·at sikre, at overvågnings- og evalueringsrammen omfatter de aspekter og risici, der skal tages i betragtning ved udviklingen af de tekniske screeningskriterier

·at gøre afvejningen af cost-benefit ved sammenligning af løsningsmodeller mere gennemsigtig.

Disse aspekter blev taget op i den endelige og reviderede version af konsekvensanalysen.

De tidligere modtagne bemærkninger fra Udvalget for Forskriftskontrol er blevet taget fuldt ud i betragtning i forslaget og den ledsagende reviderede konsekvensanalyse, og de kan inddeles i tre overordnede problemområder:

For det første foreslog udvalget generelt, at der i konsekvensanalysen redegøres bedre for anvendelsesområdet for, rækkefølgen af og sammenhængen mellem de forskellige foranstaltninger, herunder klassificeringssystemet og dets sammenhæng med de andre forslag. Den endelige udgave af konsekvensanalysen er således blevet forbedret:

·Der er redegjort nærmere for de umiddelbare og potentielle fremtidige anvendelser af klassificeringssystemet og gennemførelsen heraf.

·Det er præciseret, at der vil blive foretaget en konsekvensanalyse af arten og størrelsen af interessenternes udgifter inden vedtagelsen af en delegeret retsakt om fastsættelse af de tekniske screeningskriterier.

·Der er redegjort for sammenhængen og komplementariteten med eksisterende EU-lovgivning og -politikker på andre områder (f.eks. miljø og klima, energi, transport).

·Der er redegjort for rækkefølgen og interaktionerne mellem et "miljøklassificeringssystem" og et "socialt klassificeringssystem".

·Der er redegjort for, hvordan klassificeringssystemet vil blive udvidet og ajourført over tid, og for de dermed forbundne anslåede administrative omkostninger.

·Der er redegjort for, hvordan medlovgiverne vil blive underrettet/inddraget i udviklingen af de tekniske screeningskriterier.

For det andet og mere specifikt gav Udvalget for Forskriftskontrol udtryk for betænkeligheder over den umiddelbare anvendelse af klassificeringssystemet og de risici, der er forbundet med at gøre det obligatorisk for deltagere på det finansielle marked at bruge systemet, inden det er tilstrækkelig stabilt og modent. I den foreslåede retsakt imødegås disse betænkeligheder med udgangspunkt i den endelige reviderede konsekvensanalyse som følger:

·En række bestemmelser i dette forslag sikrer, at klassificeringssystemet først vil blive anvendt, når det er stabilt og modent, for at undgå uforholdsmæssigt store omkostninger for deltagere på det finansielle marked. Formålet med disse beskyttelsesforanstaltninger er, at klassificeringssystemet først vil blive anvendt efter afslutningen af en høring af interessenterne, som har skabt opbakning til og en god forståelse af begrebet.

I henhold til artikel 18 træder den operationelle del af denne forordning (artikel 3-12) således i kraft seks måneder efter de delegerede retsakters ikrafttræden. Dette betyder, at deltagere på det finansielle marked ikke vil være forpligtet til at anvende kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, før de har haft tilstrækkelig tid til at forberede sig og stifte bekendtskab med reglerne og deres anvendelse.

Deltagere på det finansielle marked, som markedsfører finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige, vil være forpligtet til at fremlægge relevante oplysninger. Dette forslag sikrer imidlertid, at de relevante oplysningsforpligtelser er af en sådan karakter, at de ikke pålægger de pågældende deltagere på det finansielle marked en uforholdsmæssig stor byrde. I henhold til artikel 4 skal det oplyses, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for bestemmelse af en investerings miljømæssige bæredygtighed som fastlagt i klassificeringssystemet er blevet taget i betragtning i beslutningsprocessen. I de delegerede retsakter præciseres det nøjagtige omfang af denne oplysningspligt baseret på en grundig konsekvensanalyse.

Administratorer af benchmarks for lille CO2-effekt eller positiv CO2-effekt vil få mulighed for at udforme deres metodologier og de dermed forbundne oplysningsforpligtelser uden at være forpligtet til at anvende klassificeringssystemet, der kun udgør en reference for udvælgelsen af benchmarkets underliggende aktiver.

For det tredje var udvalget bekymret over, hvordan seks miljømål for klassificeringssystemet som fastsat i artikel 5 vil blive gennemført, navnlig med hensyn til begrebet "ikke at gøre skade" og dets samspil med eksisterende EU-lovgivning samt begrebet "bidrage væsentligt til bæredygtighed". En relateret bekymring var potentielle problemer med konkurrencefordrejning, når der fastsættes forskellige kriterier for forskellige delsektorer. Disse bekymringer blev afspejlet i konsekvensanalysen og imødegås i retsakten som følger:

·Det understreges i betragtningerne, at der vil blive foretaget en grundig konsekvensanalyse af de delegerede retsakter, der fastsætter de tekniske screeningskriterier for de seks miljømål. Det fastsættes i Kommissionens beføjelse, at begge sæt kriterier – de kriterier, der opfylder kravet om "ikke at gøre skade", og kriterierne om en aktivitets "væsentlige bidrag til bæredygtighed" – skal behandles samlet i en enkelt delegeret retsakt for hvert af de seks mål.

·I henhold til artikel 14, stk. 1, litra d), skal der ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier tages hensyn til al relevant eksisterende EU-lovgivning.

·I henhold til artikel 14, stk. 1, litra h) skal risikoen for strandede aktiver og den potentielle indvirkning af de foreslåede foranstaltninger på markedslikviditeten anerkendes ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier. Disse risici samt eventuelle risici forbundet med indførelsen af uoverensstemmende incitamenter vil blive nøje vurderet ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier i de delegerede retsakter som omhandlet i artikel 14.

·Det fastsættes i artikel 14, stk. 1, litra i), at der skal udarbejdes delegerede retsakter for de enkelte mål for alle relevante sektorer, således at konkurrencen ikke fordrejes. Denne bestemmelse understøttes i betragtning 27.

·I artikel 18 indføres yderligere sikkerhedsforanstaltninger for deltagere på det finansielle markeds anvendelse af klassificeringssystemet ved at udsætte anvendelsen af de operationelle bestemmelser i denne forordning. Dette sikrer, at deltagere på det finansielle marked ikke pålægges yderligere forpligtelser, før der er tilstrækkelig klarhed over klassificeringssystemets indhold og overholdelsen heraf.

Forslaget er i overensstemmelse med konklusionerne i konsekvensanalysen om den foretrukne løsningsmodel.

De overordnede politikalternativer, som blev undersøgt i konsekvensanalysen, bestod af følgende løsningsmodeller:

·Ingen EU-indsats (løsningsmodel 1)

·EU-miljøklassificeringssystem med middel detaljeringsgrad (løsningsmodel 2)

·EU-miljøklassificeringssystem med stor detaljeringsgrad (løsningsmodel 3)

Med den første løsningsmodel vil markedsstyrede eller markedsbaserede initiativer med forskellige anvendelsesområder sandsynligvis blive videreudviklet, og de vil konkurrere med fremtidige klassificeringssystemer udviklet af offentlige organer (f.eks. EIB), og der vil således ikke blive indført et sammenhængende og entydigt klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter på mellemlang til lang sigt. Dette vil sandsynligvis mindske muligheden for omlægning af kapitalstrømme i retning af bæredygtige mål. I løsningsmodel 2 identificeres seks EU-miljø, og en række økonomiske aktiviteter, som utvetydigt bidrager til at nå målene, identificeres og klassificeres (opdelt på makrosektorer, sektorer og delsektorer). Da der ikke er opstillet mere detaljerede tekniske screeningskriterier, er der imidlertid tvivl om i) den reelle karakter af det "grønne" klassificeringssystem i løsningsmodel 2 (da det muligvis kan fremme økonomiske aktiviteter i en delsektor, der er defineret som "grøn", selv om aktiviteterne har dårlige miljøpræstationer) og om ii) bidraget til et givent EU-miljømål (uden målbare virkninger er det f.eks. også vanskeligere at indsamle og overvåge data).

Løsningsmodel 3 – udvikling af tekniske screeningskriterier for specifikke delsektorer og de EU-miljømål, som delsektorerne bidrager til – er den foretrukne løsningsmodel, da den giver fuld klarhed over, hvilke aktiviteter der er miljømæssigt bæredygtige, og afhjælper de væsentligste identificerede mangler ved det mindre detaljerede klassificeringssystem (løsningsmodel 2). Med hensyn til økonomiske virkninger vil en ensartet klassificering på EU-plan bidrage til at fastlægge, hvilke aktiviteter der kan betragtes som bæredygtige, og sende passende signaler til økonomiske aktører, da den vil "omsætte" EU's politiske mål til konkret vejledning om identifikation af relevante projekter eller investeringer. Den vil derfor kunne bidrage til omlægningen af flere kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer. Denne forordning er et vigtigt første skridt i retning af at skabe klarhed over, hvad der udgør en bæredygtig investering, men selve klassificeringssystemet vil blive fastlagt i delegerede retsakter. Konsekvenserne for interessenterne afhænger af de endelige anvendelser af klassificeringssystemet og dets nærmere indretning. Med hensyn til omkostninger koster udviklingen af et sådant klassificeringssystem tid og penge, hvilket også vil have en indvirkning på EU-budgettet (jf. afsnittet om virkninger for budgettet nedenfor).

Med hensyn til miljømæssige virkninger forventes EU-klassificeringssystemet at have en positiv indirekte miljømæssig indvirkning i EU, når det er operationelt. Ved at skabe klarhed over, hvad der er "grønt", vil det fremme investeringer i bæredygtige projekter og aktiver i hele EU. Dette vil bidrage til at nå EU's miljømål, f.eks. reduktion af drivhusgasemissioner, i overensstemmelse med Parisaftalen og overgangen til en ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. De yderligere investeringer som følge af øget gennemsigtighed og harmonisering kan bidrage til at sikre en vidtrækkende bæredygtig omlægning i overensstemmelse med de eksisterende miljøpolitikker på EU- og medlemsstatsniveau. Investeringer i grønne sektorer (f.eks. vedvarende energi, energieffektivitet, affaldshåndtering, miljøgenopretning) vil udmønte sig i umiddelbare og langsigtede miljøfordele såsom reducerede forureningsniveauer (f.eks. til luft, vand og jord) med tilknyttede sundhedsfordele, reducerede drivhusgasemissioner, der modvirker farlige klimaforandringer, og bevaring og forbedring af naturkapital og økosystemtjenester.

Med hensyn til sociale virkninger kan der forventes en række positive sociale virkninger, da forslaget indeholder minimumsgarantier, herunder vedrørende sociale aspekter. Der kan forventes flere vigtige sociale virkninger, når det foreslåede initiativ revideres med henblik på at omfatte sociale mål og socialt bæredygtige aktiviteter i henhold til revisionsklausulen.

   Grundlæggende rettigheder

Forslaget er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder på grund af kravet om, at den identificerede miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktivitet skal udøves i overensstemmelse med en række sociale og ledelsesmæssige minimumsgarantier.

4.    VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget indeholder en artikel om oprettelse af en platform for bæredygtig finansiering. Denne platform skal bistå Kommissionen i forbindelse med den gradvise udvikling og ajourføring af EU-klassificeringssystemet. Den vil ligeledes varetage andre opgaver, som er nødvendige for at nå målene i handlingsplanen for bæredygtig finansiering, og navnlig rådgive Kommissionen om behovet for at ændre de rammer, der fastlægges ved dette forslag. Den får ligeledes til opgave at overvåge og med jævne mellemrum aflægge rapport til Kommissionen om kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer.

De europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) kommer til at spille en central rolle i udviklingen af EU's bæredygtighedsklassificering for at sikre, at systemet kan anvendes af finansielle institutioner og på finansielle produkter, og at det er foreneligt med EU's finansielle lovgivning. ESA'erne kommer til at spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at EU's bæredygtighedsklassificering udformes således, at systemet kan anvendes i forbindelse med klimascenarieanalyser og på et senere tidspunkt klimastresstest. For at varetage disse og andre opgaver har myndigheden brug for en yderligere fuldtidsansat i 2020, hvor det forventes, at de forskellige bestemmelser i forslaget træder i kraft.

Det skal bemærkes, at alle budgetmæssige krav fra ESA'erne fortsat vil være underlagt alle ansvarligheds- og revisionsmekanismer, der er indført i ESA-forordningerne, for så vidt angår udarbejdelsen, vedtagelsen og gennemførelsen af deres årlige budgetter. Desuden vil den årlige beslutning om EU's udligningsbidrag til ESA'erne og deres stillingsfortegnelser (f.eks. beslutningen om bemandingsniveau) stadig blive godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet, og Europa-Parlamentet skal meddele decharge for den efter henstilling fra Rådet.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) vil også være tæt involveret i arbejdet med bæredygtig finansiering, navnlig ved at stille sin tekniske viden på forskellige miljøområder til rådighed med henblik på at udvikle og vedligeholde EU's bæredygtighedsklassificering for alle klimarelaterede og miljømæssige spørgsmål. EEA vil ligeledes indsamle og fremlægge data om investeringsstrømme og -behov i EU-medlemsstaterne inden for rammerne af observatoriet for bæredygtig finansiering og yde rådgivning til EU-medlemsstaterne for at fremme deres strategier for bæredygtige lavemissionsinvesteringer. For at varetage disse og andre opgaver har EEA brug for to yderligere fuldtidsansatte i 2020.

Europa-Kommissionen vil være ansvarlig for forvaltningen af platformen (f.eks. tilrettelæggelse af platformens og eventuelle undergruppers møder, rapportering om resultatet, udarbejdelse af lovforslag, samarbejde med ESA'erne og EEA, vedligeholdelse af et IT-samarbejdsværktøj, godtgørelse af eksperter, varetagelse af andre sekretariatsopgaver osv.). For at varetage disse og andre opgaver har Europa-Kommissionen brug for 10 yderligere fuldtidsansatte i 2020 (8 AD og 2 AST).

Der gøres nærmere rede for dette forslags finansielle og budgetmæssige virkninger i finansieringsoversigten til forslaget.

Det skal bemærkes, at de oplysninger, der er givet i finansieringsoversigten, er forenelige med forslaget til den flerårige finansielle ramme efter 2020.

5.    ANDRE FORHOLD

   Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

De ensartede kriterier til bestemmelse af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter fastlægges og gennemføres i efterfølgende delegerede retsakter om fastlæggelse af de tekniske screeningskriterier. Der vil blive foretaget en behørig konsekvensanalyse af disse delegerede retsakter. Ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier vil der især blive taget hensyn til deres indvirkning på konkurrencen i og mellem sektorer, på de eksisterende grønne finansielle produkter og markeder og på likviditeten på de finansielle markeder samt på potentielle risici forbundet med indførelsen af uoverensstemmende incitamenter.

Evaluering og rapportering vil finde sted hvert tredje år efter denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen skal offentliggøre en rapport om anvendelsen af denne forordning med en vurdering af fremskridt i gennemførelsen af forordningen med hensyn til fastlæggelse af tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter og af behovet for at revidere de fastsatte kriterier i denne forordning for at kunne betragte en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig.

Kommissionen bør også vurdere, om det er hensigtsmæssigt at oprette en kontrolmekanisme med henblik på at kontrollere overholdelsen af kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig.

Endelig bør Kommissionen vurdere, om det er hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte andre bæredygtige mål, navnlig sociale mål, samt anvendelsen af det fælles begreb miljømæssigt bæredygtige investeringer i EU-retten og på medlemsstatsniveau.

Fremtidige lovforslag fra Kommissionen om obligatorisk anvendelse af EU-klassificeringssystemet for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter på andre områder vil blive ledsaget af konsekvensanalyser i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning.

Kommissionen skal sende sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen er forpligtet til at fremsætte forslag til ændring af denne forordning, hvis det er relevant.

   Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Artikel 1 fastlægger forordningens genstand og anvendelsesområde.

Dette forslag fastsætter rammerne for fastlæggelse af ensartede kriterier for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, udelukkende med det formål at bestemme graden af en investerings bæredygtighed.

Dette forslag udgør grundlaget for bestemmelse af økonomiske aktiviteters miljømæssige bæredygtighed – ikke virksomheders eller aktivers miljømæssige bæredygtighed. Det harmoniserer derfor ikke den metodologi, der anvendes til at afgøre, om en investering i visse virksomheder eller aktiver, er miljømæssigt bæredygtig. De ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter vil imidlertid gøre det muligt at bestemme graden af en bestemt virksomheds miljømæssige bæredygtighed i investeringsøjemed. Hvis en virksomhed kun udøver miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, betragtes investeringen i denne virksomhed som miljømæssigt bæredygtig. En andel i denne virksomhed vil således være et miljømæssigt bæredygtigt aktiv. De virksomheder, der udøver flere aktiviteter, hvoraf kun nogle er miljømæssigt bæredygtige, kan have forskellige grader af miljømæssig bæredygtighed, som f.eks. kan bestemmes på grundlag af den andel af omsætningen, der stammer fra bæredygtige aktiviteter i forhold til andre aktiviteter. De aktiver, der udelukkende anvendes til at finansiere miljømæssigt bæredygtige aktiviteter i virksomheden (f.eks. visse typer obligationer), vil blive betragtet som miljømæssigt bæredygtige investeringer, mens andre aktiver kan have en anden grad af miljømæssig bæredygtighed. Graden af miljømæssig bæredygtighed kan ligeledes bestemmes for investeringsporteføljer bestående af flere virksomheder, hvilket vil fremme investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter uden at straffe eller skabe hindringer for investeringer i andre økonomiske aktiviteter.

Denne forordning finder anvendelse på medlemsstaterne og Unionen i forbindelse med markedsføringskrav til markedsaktørerne og udbud af miljørelaterede finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, navnlig i forbindelse med mærkning.

Denne forordning indfører ikke et mærke for bæredygtige finansielle produkter, men fastsætter derimod rammerne for fastlæggelse af de kriterier, der skal tages højde for ved indførelsen sådanne mærker på nationalt plan eller EU-plan. Denne forordning er således ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller styrker mærkningsordninger, hvis de opfylder de kriterier, der er fastsat i denne forordning for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Fremover kan miljømærker under allerede eksisterende nationale mærkningsordninger anvendes samtidig med miljømærker for finansielle produkter, der udvikles under miljømærkningsforordningen, forudsat at de opfylder betingelserne i artikel 11 i miljømærkeforordningen.

Dette forslag hænger sammen med forslaget til forordning om forbedring af oplysninger vedrørende bæredygtighed [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341].

Denne forordning pålægger de deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af de oplysningsforpligtelser, som er fastsat i forslaget til forordning om forbedring af oplysninger om bæredygtighed som anført ovenfor (f.eks. fondsforvaltere), at oplyse om graden af miljømæssig bæredygtighed af de finansielle produkter, som de markedsfører som miljømæssigt bæredygtige.

Hvis en fondsforvalter udbyder og markedsfører en fond som en "grøn fond", skal forvalteren af den pågældende fond angive, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter er blevet anvendt til at bestemme den miljømæssige bæredygtighed af investeringen, i fondens prækontraktuelle oplysninger.

Omfanget af denne pligt præciseres i delegerede retsakter efter fastlæggelse af de tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter.

Denne oplysningspligt vil gøre det lettere for investorerne at forstå graden af den miljømæssige bæredygtighed af et finansielt produkt og at sammenligne produkterne, inden de træffer deres investeringsbeslutninger.

Denne forordning indeholder bestemmelser om fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier, der ligger til grund for oprettelsen af EU-klassificeringssystemet for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Den indeholder bestemmelser om en gradvis ikrafttræden af forordningen, når kriterierne for klassificering af de enkelte miljømål er tilstrækkelig modne og stabile, hvilket giver mulighed for en høring af interessenterne for at skabe opbakning til og en god forståelse af begrebet blandt relevante deltagere på det finansielle marked.

Artikel 2 indeholder definitionerne af de begreber, der anvendes i forordningen.

Definitionerne af deltagere på det finansielle marked og af finansielle produkter er de definitioner, der er fastsat i forslaget til forordning om forbedring af oplysninger vedrørende bæredygtighed.

I artikel 3 fastlægges kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, med det formål at bestemme graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed. I henhold til disse kriterier skal den økonomiske aktivitet bidrage væsentligt til et eller flere miljømål, og den må ikke skade et eller flere af disse mål alvorligt. I henhold til kriterierne skal den økonomiske aktivitet udøves i overensstemmelse med sociale og arbejdsmarkedsmæssige internationale minimumsstandarder i overensstemmelse med de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Når Kommissionen via delegerede retsakter har fastlagt de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, hvad der udgør et væsentligt bidrag til et miljømål, og hvad der udgør alvorlig skade på andre mål, finder disse kriterier ligeledes anvendelse.

I artikel 4 fastsættes medlemsstaternes og deltagerne på det finansielle markeds forpligtelser til at anvende de i artikel 3 fastlagte kriterier i bestemte tilfælde.

Det bestemmes, at både medlemsstaterne og Unionen skal anvende ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter ved fastlæggelsen af krav til markedsføring af finansielle produkter eller virksomhedsobligationer som miljømæssigt bæredygtige, navnlig i forbindelse med mærkningsordninger (f.eks. for grønne obligationer). I artiklen pålægges kapitalforvaltere og institutionelle investorer, som udbyder finansielle produkter, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige eller som investeringer med lignende karakteristika, en oplysningspligt, hvis omfang vil blive yderligere præciseret i Kommissionens delegerede retsakter.

I henhold til artikel 18 vil disse forpligtelser først finde anvendelse, når Kommissionen har præciseret de tekniske kriterier, der skal anvendes for at fastslå, hvornår en aktivitet bidrager væsentligt til et bestemt miljømål og ikke skader de andre mål alvorligt.

I henhold til artikel 5 i denne forordning forstås ved miljømål: 1) modvirkning af klimaændringer, 2) tilpasning til klimaændringer, 3) bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, 4) overgang til en cirkulær økonomi, forebyggelse og genanvendelse af affald, 5) forebyggelse og bekæmpelse af forurening og 6) beskyttelse af sunde økosystemer.

I artikel 6-11 fastlægges endvidere kriterierne for et væsentligt bidrag til de enkelte miljømål.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at fastlægge de tekniske screeningskriterier for, hvad der kan anses for at udgøre et væsentligt bidrag til et specifikt miljømål for en specifik økonomisk aktivitet, og hvad der anses for at skade andre mål alvorligt.

I hver artikel angives datoen for vedtagelse af den relevante delegerede retsakt for at sikre en gradvis oprettelse af EU-klassificeringssystemet baseret på de tekniske screeningskriterier. Kriterierne vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer vil blive vedtaget først (senest i december 2019). Kriterierne vedrørende de andre mål vil blive gradvist fastlagt og anvendt senest i december 2021 (overgang til en cirkulær økonomi, forebyggelse og genanvendelse af affald samt forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og senest i december 2022 (bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer og beskyttelse af sunde økosystemer).

I artikel 12 fastlægges de nærmere kriterier for at afgøre, hvornår en økonomisk aktivitet skader et miljømål væsentligt.

I artikel 13 fastlægges minimumsgarantier med henvisning til de principper og rettigheder, som er fastlagt i de otte grundlæggende konventioner, der er identificeret i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen.

I artikel 14 opstilles rammerne for Kommissionens beføjelser ved at fastsætte kravene til de tekniske screeningskriterier, der skal fastlægges i delegerede retsakter.

Det kræves navnlig, at disse kriterier baseres på standarder og mærker, som allerede eksisterer på EU-plan, og der fastsættes kriterier for miljømæssig bæredygtighed i andre sammenhænge (f.eks. produktmærkning, miljøbeskyttelse osv.). Da disse standarder ikke automatisk betyder, at aktiverne er investeringsegnede, bør de tekniske kriterier operationalisere dem med henblik på investeringer.

Ved fastlæggelsen af disse kriterier bør der også tages hensyn til de krav, der er fastsat i eksisterende EU-lovgivning, navnlig ved fastlæggelsen af de minimumskrav, der skal opfyldes for at undgå alvorlig skade på et miljømål. Dette indebærer en vurdering af, hvorvidt de eksisterende krav er tilstrækkelige til dette formål.

De tekniske screeningskriterier bør være praktiske, lette at anvende og kontrollerbare, overholdelsesomkostningerne bør være rimelige, og kriterierne bør sikre tilstrækkelig juridisk klarhed.

Ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen vurdere anvendelsen af forskellige mulige kriterier for støtteberettigelse i de enkelte økonomiske sektorer og delsektorer, og den bør tilstræbe at sikre, at den erhvervsdrivende i vid udstrækning kan udøve en aktivitet, som kan anses for at være bæredygtig, med samme lethed i de enkelte sektorer.

Kommissionen bør også tage hensyn til eventuelle virkninger af disse kriterier for værdiansættelsen af de aktiver, der indtil vedtagelsen af de tekniske screeningskriterier blev betragtet som "grønne" aktiver i henhold til gældende markedspraksis. Den bør vurdere, om disse kriterier for bæredygtige aktiviteter giver anledning til strandede aktiver, og risikoen for, at visse aktiver mister værdi som følge af overgangen til en mere bæredygtig økonomi, samt risikoen for indførelse af uoverensstemmende incitamenter.

I de tekniske screeningskriterier bør der også tages hensyn til indvirkningen på markedslikviditeten og konkurrencen.

I henhold til artikel 15 skal Kommissionen oprette en platform for bæredygtig finansiering sammensat af eksperter, der skal rådgive Kommissionen om de tekniske screeningskriterier. Platformen vil tage form af en af ekspertgruppe nedsat af Kommissionen i overensstemmelse med de horisontale regler om ekspertgrupper, og den vil erstatte den tidligere ekspertgruppe med tilsvarende opgaver.

Artikel 16 regulerer udøvelsen af de delegerede beføjelser.

Artikel 17 indeholder en revisionsklausul, der pålægger Kommissionen at offentliggøre en rapport om gennemførelsen af denne forordning med en vurdering af behovet for at ændre forordningen senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år.

I artikel 18 fastsættes datoen for forordningens ikrafttræden og umiddelbare anvendelse.

Anvendelsen af forordningen udskydes til efter vedtagelsen af de delegerede retsakter om fastlæggelse af de tekniske screeningskriterier for de enkelte miljømål. Bestemmelserne vedrørende de enkelte miljømål vil således først finde anvendelse seks måneder efter fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier for at give de berørte aktører på markedet tilstrækkelig tid til at forberede sig.

2018/0178 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 18 ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 19 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union har til formål at oprette et indre marked til fremme af en bæredygtig udvikling i Europa, bl.a. baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten.

(2)Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling 20 centreret omkring målene for bæredygtig udvikling (SDG) og tre søjler for bæredygtighed: miljømæssig, social og økonomisk/ledelsesmæssig bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid 21 knyttes de bæredygtige udviklingsmål til EU's politikramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle EU's foranstaltninger og politikinitiativer i EU og globalt. I Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017 22 blev det bekræftet, at Unionen og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter.

(3)Rådet indgik på Den Europæiske Unions vegne Parisaftalen om klimaændringer 23 i 2016. I artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen om klimaændringer fastsættes målet om at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(4)EU's konkurrenceevne på lang sigt afhænger af bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig og klimaresistent mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Bæredygtighed har længe været fokusområde for EU-projektet, og de sociale og miljømæssige aspekter heraf er anerkendt i traktaterne.

(5)I december 2016 gav Kommissionen en ekspertgruppe på højt plan mandat til at udvikle en omfattende og sammenhængende EU-strategi for bæredygtig finansiering. I rapporten fra ekspertgruppen på højt plan, der blev offentliggjort den 31. januar 2018 24 , opfordrer ekspertgruppen til, at der oprettes et teknisk robust klassificeringssystem på EU-plan for at skabe klarhed over, hvilke aktiviteter der er "grønne" eller "bæredygtige"; første trin i klassificeringssystemet er modvirkning af klimaændringer.

(6)I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst 25 med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Oprettelsen af et fælles klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter er den vigtigste og mest presserende foranstaltning i handlingsplanen. Det anerkendes i handlingsplanen, at en omlægning af kapitalstrømme til mere bæredygtige aktiviteter skal være baseret på en fælles fortolkning af begrebet "bæredygtig". Som et første skridt bør klare retningslinjer for de aktiviteter, der bidrager til modvirkning af klimaændringer, kunne bidrage til at informere investorerne om de investeringer, som finansierer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Yderligere retningslinjer for aktiviteter, der bidrager til andre bæredygtige mål, herunder sociale mål, kan udarbejdes på et senere tidspunkt.

(7)I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU 26 blev der opfordret til en forøgelse af den private sektors finansiering af miljø- og klimarelaterede udgifter, navnlig gennem indførelse af incitamenter og metoder, der tilskynder virksomheder til at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og det overskud, der opnås ved at anvende miljøtjenesteydelser.

(8)Hvis EU's bæredygtige udviklingsmål skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. Det er også vigtigt at sikre, at kapitalstrømme, der kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer, ikke forstyrres i det indre marked.

(9)Udbud af finansielle produkter, som fremmer miljømæssigt bæredygtige mål, er en effektiv metode til at kanalisere private investeringer i retning af bæredygtige aktiviteter. Nationale krav vedrørende markedsføring af finansielle produkter og virksomhedsobligationer som bæredygtige investeringer, navnlig de krav, der giver de relevante markedsaktører mulighed for at anvende et nationalt mærke, har til formål at øge investorernes tillid, at skabe synlighed og at adressere problemstillinger vedrørende "grønvaskning". Grønvaskning er den praksis, der består i at opnå en urimelig konkurrencefordel ved at markedsføre et finansielt produkt som miljøvenligt, selv om det i virkeligheden ikke opfylder grundlæggende miljøstandarder. På nuværende tidspunkt har nogle få medlemsstater indført mærkningsordninger. De bygger på forskellige klassificeringssystemer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. I betragtning af de politiske tilsagn i Parisaftalen og på EU-plan vil flere og flere medlemsstater sandsynligvis oprette mærkningsordninger eller pålægge markedsaktørerne andre krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige. Medlemsstaterne vil i denne forbindelse anvende deres egne nationale klassificeringssystemer for at afgøre, hvilke investeringer der kan betragtes som bæredygtige. Hvis sådanne nationale krav er baseret på forskellige kriterier for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, vil investorerne vige tilbage for at investere på tværs af grænserne, fordi det er vanskeligt at sammenligne de forskellige investeringsmuligheder. Derudover vil erhvervsdrivende, der ønsker at tiltrække investeringer fra hele Unionen, skulle opfylde forskellige kriterier i de forskellige medlemsstater, hvis deres aktiviteter skal betragtes som miljømæssigt bæredygtige i forbindelse med de forskellige mærker. Mangel på ensartede kriterier vil således øge omkostningerne og være en betydelig hæmsko for de erhvervsdrivende og til hinder for adgangen til grænseoverskridende kapitalmarkeder for bæredygtige investeringer. Hindringerne for adgang til grænseoverskridende kapitalmarkeder med henblik på at rejse kapital til bæredygtige projekter forventes at vokse yderligere. Kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, bør derfor harmoniseres på EU-plan for at fjerne hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at de opstår i fremtiden. Med en sådan harmonisering vil de erhvervsdrivende få lettere ved at rejse kapitel til deres grønne aktiviteter på tværs af grænserne, da deres økonomiske aktiviteter kan sammenlignes på grundlag af ensartede kriterier, således at de kan udvælges som underliggende aktiver for miljømæssigt bæredygtige investeringer. Det vil derfor bidrage til at tiltrække investeringer på tværs af grænserne i Unionen.

(10)Hvis markedsdeltagerne ikke forklarer investorerne, hvordan de aktiviteter, som de investerer i, bidrager til miljømål, eller hvis de anvender forskellige begreber, når de forklarer, hvad der udgør en "bæredygtig" økonomisk aktivitet, vil investorerne desuden finde det uforholdsmæssigt byrdefuldt at undersøge og sammenligne disse forskellige finansielle produkter. Det er blevet konstateret, at dette afholder investorer fra at investere i grønne finansielle produkter. Investorernes manglende tillid har desuden store skadelige virkninger for markedet for bæredygtige investeringer. Det er endvidere blevet påvist, at nationale regler eller markedsbaserede initiativer, der træffes for at håndtere dette problem inden for nationale grænser, vil føre til en fragmentering af det indre marked. Hvis deltagere på det finansielle marked oplyser, hvordan de finansielle produkter, som de markedsfører som miljøvenlige, opfylder miljømål, og de for sådanne oplysninger anvender fælles kriterier i hele Unionen for, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet, vil dette gøre det nemmere for investorerne at sammenligne miljøvenlige investeringer på tværs af grænserne. Investorerne vil investere i grønne finansielle produkter med større tillid i hele Unionen, hvilket forbedrer det indre markeds funktion.

(11)For at imødegå de eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at der opstår sådanne hindringer i fremtiden, bør medlemsstaterne være forpligtet til at anvende et fælles begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer ved fastlæggelsen af krav til markedsaktører vedrørende mærkning af finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige på nationalt plan. Af samme årsag bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der anfører, at de forfølger miljømål, anvende det samme begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer, når de redegør for, hvordan de forfølger disse mål.

(12)Fastlæggelse af kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter kan tilskynde virksomhederne til frivilligt at offentliggøre oplysninger om deres miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter på deres websteder. Disse oplysninger vil ikke blot gøre det lettere for relevante aktører på de finansielle markeder at identificere, hvilke virksomheder der udøver miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, men de vil også gøre det lettere for disse virksomheder at rejse kapital til deres grønne aktiviteter.

(13)En EU-klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter burde muliggøre udviklingen af fremtidige EU-politikker, herunder EU-dækkende standarder for miljømæssigt bæredygtige finansielle produkter, og i sidste ende indførelse af mærker, der formelt anerkender, at disse standarder overholdes i hele Unionen. Ensartede lovkrav, der skal opfyldes for at kunne betragte investeringer som miljømæssigt bæredygtige, baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter er nødvendige som reference for fremtidig EU-lovgivning til fremme af disse investeringer.

(14)I forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i Unionen har politiske valg såsom oprettelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vist sig at være effektive med hensyn til at bidrage til at kanalisere private og offentlige midler i retning af bæredygtige investeringer. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 27 er der fastlagt et investeringsmål for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer om, at 40 % af EFSI-finansieringen skal gå til infrastruktur- og innovationsprojekter. Fælles kriterier for økonomiske aktiviteters bæredygtighed kan danne grundlag for fremtidige lignende EU-initiativer til støtte for investeringer i klimarelaterede mål eller andre miljømål.

(15)For at undgå fragmentering af markedet og at skade forbrugernes interesser som følge af forskellige opfattelser af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør nationale krav, som markedsaktørerne skal overholde, hvis de ønsker at markedsføre finansielle produkter eller virksomhedsobligationer som miljømæssigt bæredygtige, være baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Disse markedsaktører omfatter deltagere på det finansielle marked, der udbyder "grønne" finansielle produkter, og ikkefinansielle virksomheder, der udsteder "grønne" virksomhedsobligationer.

(16)For at undgå at skade forbrugernes interesser bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige, oplyse, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. De offentliggjorte oplysninger bør sikre investorerne klarhed over omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter og således over graden af investeringens miljømæssige bæredygtighed. Kommissionen bør præcisere, hvilke oplysninger der skal offentliggøres til dette formål. Disse oplysninger bør sikre, at de nationale kompetente myndigheder let kan kontrollere overholdelsen af oplysningsforpligtelsen og håndhæve denne forpligtelse i overensstemmelse med gældende national ret.

(17)For at undgå omgåelse af oplysningsforpligtelsen bør denne forpligtelse også finde anvendelse, når finansielle produkter udbydes som produkter med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer, herunder produkter med miljøbeskyttelse som et generelt mål. Deltagere på det finansielle marked bør ikke være forpligtet til udelukkende at investere i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er defineret i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastlagt i denne forordning. De bør opfordres til at underrette Kommissionen, hvis de mener, at en økonomisk aktivitet, som ikke opfylder de tekniske screeningskriterier, eller for hvilken sådanne kriterier endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, således at Kommissionen lettere kan vurdere, om det er hensigtsmæssigt at supplere eller opdatere de tekniske screeningskriterier.

(18)For at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, bør der opstilles en udtømmende liste over miljømål.

(19)Miljømålet om beskyttelse af sunde økosystemer bør fortolkes under hensyntagen til relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF 28 , Rådets direktiv 92/43/EØF 29 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 30 , EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 31 EU's strategi for grøn infrastruktur, Rådets direktiv 91/676/EØF 32 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 33 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 34 , handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet 35 og handlingsplanen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter 36 .

(20)Der bør for hvert miljømål fastlægges ensartede kriterier for, hvornår økonomiske aktiviteter kan anses for at bidrage væsentligt til dette mål. Et af elementerne i de ensartede kriterier bør være at undgå, at de miljømål, der er fastsat i denne forordning, skades alvorligt. Dette er for at undgå, at investeringer betragtes som miljømæssigt bæredygtige, selv om de økonomiske aktiviteter, der investeres i, skader miljøet i et omfang, der opvejer deres bidrag til et miljømål. Kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade bør sikre investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der bidrager reelt til miljømålene.

(21)I lyset af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles tilsagn om at gennemføre de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder til støtte for bæredygtig og inklusiv vækst og betydningen af internationale minimumsstandarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder bør betingelsen for, at økonomiske aktiviteter kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, være, at minimumsgarantierne overholdes. Økonomiske aktiviteter bør derfor kun blive betragtet som miljømæssigt bæredygtige, hvis de udøves under overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen og ILO's otte grundlæggende konventioner. I ILO's grundlæggende konventioner defineres de menneskerettigheder og arbejdsrettigheder, som virksomhederne skal respektere. Flere af disse internationale standarder er også forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde og princippet om ikkeforskelsbehandling. Disse minimumsgarantier berører ikke anvendelsen af relevante strengere krav til miljø, sundhed og sikkerhed og social bæredygtighed, der er fastsat i EU-lovgivningen.

(22)I betragtning af de specifikke nærmere tekniske oplysninger, der er nødvendige for at vurdere de miljømæssige virkninger af en økonomisk aktivitet, og den hurtige udvikling inden for videnskab og teknologi bør kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter tilpasses regelmæssigt til denne udvikling. Hvis kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade skal været ajourført, bør de præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter og ajourføres regelmæssigt på grundlag af videnskabelig dokumentation og input fra eksperter og relevante interessenter Kommissionen bør med henblik herpå fastlægge detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier for de forskellige økonomiske aktiviteter på grundlag af teknisk input fra en multiinteressentplatform om bæredygtig finansiering.

(23)Nogle økonomiske aktiviteter har en negativ indvirkning på miljøet, og der kan ydes et væsentligt bidrag til et eller flere miljømål ved at mindske denne negative indvirkning. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter, som kræver en væsentlig forbedring af de miljømæssige resultater, bl.a. i forhold til gennemsnittet for sektoren. I disse kriterier bør der også tages hensyn til en specifik økonomisk aktivitets langsigtede indvirkning.

(24)En økonomisk aktivitet bør ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtig, hvis den skader miljøet mere end de fordele, den medfører. De tekniske screeningskriterier bør omfatte minimumskrav, der er nødvendige for at undgå, at andre mål skades alvorligt. Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen sikre, at disse kriterier er baseret på tilgængelig videnskabelig dokumentation og ajourføres regelmæssigt. Når den videnskabelige evaluering ikke gør det muligt at fastslå risikoen med tilstrækkelig sikkerhed, bør forsigtighedsprincippet anvendes i overensstemmelse med artikel 191 i TEUF.

(25)Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen tage hensyn til relevant EU-ret samt eksisterende ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 37 , EU's ordning for miljøledelse og miljørevision 38 , EU's kriterier for grønne offentlige indkøb 39 og det igangværende arbejde med regler for produkters og organisationers miljøaftryk 40 . For at undgå unødvendige uoverensstemmelser med eksisterende nomenklaturer for økonomiske aktiviteter til andre formål bør Kommissionen også tage hensyn til de statistiske nomenklaturer for økoindustrien, nemlig CEPA-klassifikationen (Classification of Environmental Protection Activities) og CReMA-klassifikationen (Classification of Resource Management Activities) 41 .

(26)Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen også tage hensyn til de særlige forhold i infrastruktursektoren og til miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i en cost-benefit-analyse. I denne forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til arbejdet i internationale organisationer såsom OECD, relevante EU-regler og standarder, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF 42 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU 43 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU 44 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 45 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU 46 og den metodologi, der anvendes i dag. De tekniske screeningskriterier bør i denne forbindelse fremme hensigtsmæssige forvaltningsrammer, der integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, som omhandlet i de FN-støttede principper om ansvarlige investeringer 47 på alle stadier af et projekts livscyklus.

(27)For at undgå at fordreje konkurrencen i forbindelse med rejsning af kapital til finansiering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør de tekniske screeningskriterier sikre, at alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige og behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i denne forordning. Den potentielle kapacitet til at bidrage til at nå disse miljømål kan dog variere på tværs af sektorer, hvilket bør afspejles i kriterierne. Disse kriterier bør dog ikke være til urimelig ulempe for visse økonomiske aktiviteter i forhold til andre, hvis førstnævnte aktiviteter bidrager til miljømålene i samme omfang som sidstnævnte aktiviteter.

(28)Ved fastsættelsen af tekniske screeningskriterier bør Kommissionen vurdere, hvorvidt vedtagelsen af disse kriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter fører til strandede aktiver eller indførelse af uoverensstemmende incitamenter, og hvorvidt det vil have en negativ indvirkning på likviditeten på de finansielle markeder.

(29)For at undgå uforholdsmæssigt byrdefulde overholdelsesomkostninger for de erhvervsdrivende bør Kommissionen fastlægge tekniske screeningskriterier, som sikrer tilstrækkelig juridisk klarhed, er praktiske, lette at anvende, og hvis overholdelse kan kontrolleres med rimelige overholdelsesomkostninger.

(30)For at sikre, at investeringerne kanaliseres i retning af de økonomiske aktiviteter, som har den største positive indvirkning på miljømålene, bør Kommissionen prioritere fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der potentielt kan bidrage mest til miljømålene.

(31)Der bør fastlægges hensigtsmæssige tekniske screeningskriterier for transportsektoren, herunder for mobile aktiver, hvor der tages hensyn til, at transportsektoren, herunder international skibsfart, tegner sig for næsten 26 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Som anført i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst 48 tegner transportsektoren sig for ca. 30 % af behovet for yderligere årlige investeringer i bæredygtig udvikling i Unionen, herunder som følge af øget elektrificering eller overgang til renere transportformer ved at fremme trafikoverflytning og trafikstyring.

(32)Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen forud for udarbejdelsen af de tekniske screeningskriterier gennemfører relevante høringer i overensstemmelse med kravene om bedre lovgivning. Relevante interessenter bør også inddrages i proceduren for fastlæggelse og ajourføring af de tekniske screeningskriterier, og der bør søges rådgivning fra eksperter med dokumenteret viden og erfaring på de relevante områder. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette en platform for bæredygtig finansiering. Denne platform bør være sammensat af eksperter fra både den offentlige og private sektor. Eksperterne fra den offentlige sektor bør omfatte eksperter fra Det Europæiske Miljøagentur, de europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Investeringsbank. Eksperterne fra den private sektor bør omfatte repræsentanter for relevante interessenter, herunder aktører på det finansielle marked, universiteter, forskningsinstitutter, foreninger og organisationer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udvikling, analyse og revision af tekniske screeningskriterier, herunder om deres potentielle indvirkning på værdiansættelsen af aktiver, der indtil vedtagelsen af de tekniske screeningskriterier, blev betragtet som grønne aktiver i henhold til gældende markedspraksis. Platformen bør også rådgive Kommissionen om, hvorvidt de tekniske screeningskriterier er egnet til andre anvendelser i fremtidige EU-politikinitiativer til fremme af bæredygtige investeringer.

(33)Med henblik på at præcisere de krav, der er fastsat i denne forordning, og især for at fastlægge og ajourføre detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier for forskellige økonomiske aktiviteter med hensyn til, hvad der udgør et væsentligt bidrag og alvorlig skade på miljømål, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, og de tekniske screeningskriterier, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(34)For at give de relevante aktører tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med de kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er fastsat i forordningen, og til at forberede deres anvendelse, bør de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for de enkelte miljømål, først træde i kraft seks måneder efter vedtagelsen af de pågældende tekniske screeningskriterier.

(35)Anvendelsen af denne forordning bør revideres regelmæssigt for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer og for at vurdere, om der skal indføres en mekanisme for at kontrollere, at kriterierne overholdes. Revisionen bør også omfatte en vurdering af, om anvendelsesområdet for denne forordning bør udvides til at omfatte sociale mål for bæredygtighed.

(36)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at fastlægge ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter på EU-plan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde

1.I denne forordning fastlægges kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, med det formål at bestemme graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed.

2.Denne forordning finder anvendelse på:

a)foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne eller Unionen, og som pålægger markedsaktører krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige.

b)deltagere på det finansielle marked, som udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika.

Artikel 2
Definitioner

1.I denne forordning forstås ved:

a)"miljømæssigt bæredygtig investering": en investering, som finansierer en eller flere økonomiske aktiviteter, der betragtes som miljømæssigt bæredygtige i henhold til denne forordning

b)"deltagere på det finansielle marked": deltagere på det finansielle marked som defineret i artikel 2, litra a), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341].

c)"finansielle produkter": finansielle produkter som defineret i artikel 2, litra j), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341].

d)"modvirkning af klimaændringer": processen med at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau

e)"tilpasning til klimaændringer": tilpasningsprocessen til faktisk og forventet klima og dets konsekvenser

f)"drivhusgasser": drivhusgasser, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 49  

g)"cirkulær økonomi": en økonomi, hvor værdien af produkter, materialer og ressourcer bevares i økonomien længst muligt, og affaldsproduktionen minimeres, bl.a. ved anvendelse af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF 50

h)"forurening":

i)direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter, af stoffer, rystelser, varme, støj eller andre forurenende stoffer i luft-, vand- eller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, miljøets kvalitet eller materielle værdier, forringe naturfaciliteter eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet

ii)i forbindelse med havmiljøet forurening som defineret i artikel 3, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF 51

i)"sundt økosystem": et økosystem i god fysisk, kemisk og biologisk tilstand eller i god fysisk, kemisk og biologisk kvalitet

j)"energieffektivitet": en mere effektiv energianvendelse på alle trin i energikæden lige fra produktion til endeligt forbrug

k)"god miljøtilstand": miljøtilstand som defineret i artikel 3, stk. 5, i direktiv 2008/56/EF

l)"havområder": havområder som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF

m)"overfladevand", "indvand", "overgangsvande" og "kystvand" har samme betydning som i nr. 1), 3), 6) og 7) i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF 52

n)"bæredygtig skovforvaltning": anvendelse af skove og skovområder på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer.

Kapitel II

Miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

Artikel 3
Kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

Med det formål at bestemme graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed betragtes en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig, hvis denne aktivitet opfylder alle følgende kriterier:

a)den økonomiske aktivitet bidrager væsentligt til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 6-11

b)den økonomiske aktivitet skader ikke alvorligt et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 12

c)den økonomiske aktivitet udøves i overensstemmelse med de minimumsgarantier, der er fastsat i artikel 13

d)den økonomiske aktivitet er i overensstemmelse med tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har fastlagt i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2.

Artikel 4
Anvendelse af kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

1.Medlemsstaterne anvender de kriterier til bestemmelse af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er fastsat i artikel 3, for så vidt angår alle foranstaltninger, der pålægger markedsaktører krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som "miljømæssigt bæredygtige".

2.Deltagere på det finansielle marked, som udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika, oplyser, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som fastlagt i artikel 3 anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. Hvis deltagere på det finansielle marked mener, at en økonomisk aktivitet, som ikke opfylder de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, eller for hvilken disse tekniske screeningskriterier endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, kan de underrette Kommissionen herom.

3.Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at supplere stk. 2 og præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige for at opfylde dette stykke, under hensyntagen til de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning. Disse oplysninger skal gøre det muligt for investorer at få klarhed over:

a)den procentuelle andel af værdipapirporteføljen, som vedrører virksomheder, der udøver miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

b)omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt efter stk. 3 senest den 31. december 2019 for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. Kommissionen kan ændre den pågældende delegerede retsakt, navnlig i lyset af ændringer i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2.

Artikel 5
Miljømål

I denne forordning forstås ved miljømål:

1)modvirkning af klimaændringer

2)tilpasning til klimaændringer

3)bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

4)overgang til en cirkulær økonomi, forebyggelse og genanvendelse af affald,

5)forebyggelse og bekæmpelse af forurening

6)beskyttelse af sunde økosystemer.

Artikel 6
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til stabiliseringen af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig antropogen indvirkning på klimasystemet ved at forhindre eller nedbringe drivhusgasemissioner eller øge drivhusgasoptag på en af følgende måder, herunder gennem proces- eller produktinnovation:

a)produktion, oplagring eller anvendelse af vedvarende energi eller klimaneutral energi (bl.a. CO2neutral energi), herunder gennem anvendelse af innovative teknologier med et stort potentiale for fremtidige besparelser eller gennem en nødvendig forstærkning af nettet

b)forbedring af energieffektiviteten

c)forøgelse af miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet

d)overgang til brug af vedvarende materialer

e)øget anvendelse af opsamling og lagring af CO2

f)udfasning af antropogene drivhusgasemissioner, herunder fra fossile brændstoffer

g)etablering af den nødvendige energiinfrastruktur for dekarbonisering af energisystemer

h)produktion af rene og effektive brændstoffer fra vedvarende energikilder eller CO2neutrale kilder.

2.Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020.

Artikel 7
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer

1.En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at reducere de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima eller til at forhindre en forøgelse eller omdirigering af de negative virkninger af klimaændringer ved at:

a)forebygge eller mindske de lokalitets- og kontekstsbestemte negative virkninger af klimaændringer for den økonomiske aktivitet, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser

b)forebygge eller mindske de negative virkninger, som klimaændringer kan have for det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser.

2.Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020.

Artikel 8
Væsentligt bidrag til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

1.En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til en god tilstand for vande, herunder ferskvand, overgangsvande og kystvande, eller til en god miljøtilstand for havområder ved at:

a)beskytte vandmiljøet mod negative påvirkninger fra udledning af by- og industrispildevand ved at sikre en tilstrækkelig opsamling og rensning af byspildevand og industrispildevand i henhold til artikel 3, 4, 5 og 11 i Rådets direktiv 91/271/EØF 53

b)beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at det er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og at det opfylder de minimumskrav, der er fastsat i bilag I, del A og B, til Rådets direktiv 98/83/EF 54 , og øge borgernes adgang til rent drikkevand

c)indvinde vand i overensstemmelse med målet om god kvantitativ tilstand som defineret i tabel 2.1.2 i bilag V til direktiv 2000/60/EF

d)forbedre vandeffektiviteten, lette genbrug af vand eller enhver anden aktivitet, der beskytter eller forbedrer kvaliteten af EU's vandområder i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF

e)sikre en bæredygtig anvendelse af marine økosystemtjenester eller bidrage til en god miljøtilstand i havområder som fastsat på grundlag af de kvalitative deskriptorer, der er opstillet i bilag I til direktiv 2008/56/EF, og som er yderligere præciseret i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 55 .

2.Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en bestemt økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt og under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022.

Artikel 9
Væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald

1.En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til overgangen til en cirkulær økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til dette miljømål ved at:

a)forbedre den effektive anvendelse af råstoffer i produktionen, herunder ved at mindske forbruget af primære råstoffer og øge anvendelsen af biprodukter og affald

b)øge produkternes holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder eller genbrugsmuligheder

c)øge produkternes genanvendelighed, herunder de enkelte materialer i produkter, bl.a. ved at erstatte eller reducere anvendelsen af produkter og materialer, som ikke kan genanvendes

d)reducere indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter

e)forlænge anvendelsen af produkter, herunder gennem øget genbrug, genfremstilling, opgradering, reparation og forbrugernes deling af produkter

f)øge anvendelsen af sekundære råstoffer og deres kvalitet, herunder gennem højkvalitetsgenanvendelse af affald

g)reducere affaldsproduktionen

h)øge forberedelsen med henblik på genbrug og genanvendelse af affald

i)undgå forbrænding og bortskaffelse af affald

j)undgå og foretage oprydning af affald og anden forurening forårsaget af uhensigtsmæssig affaldshåndtering

k)anvende naturlige energikilder effektivt.

2.Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til den cirkulære økonomi og affaldsforebyggelse og -genanvendelse i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2021, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2021.

Artikel 10
Væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, hvis denne aktivitet bidrager til et højt niveau miljøbeskyttelse mod forurening ved at:

a)reducere udledningen af forurenende stoffer, bortset fra drivhusgasser, til luft, vand og jord

b)forbedre luft-, vand- eller jordbundskvaliteten i de områder, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, og samtidig reducere skadelige følger og risici for menneskers sundhed og miljøet

c)reducere skadelige følger for menneskers sundhed og miljøet af produktion og brug af kemiske stoffer.

2.Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2021, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2021.

Artikel 11
Væsentligt bidrag til beskyttelse af sunde økosystemer

1.Med henblik på denne forordning anses en økonomisk aktivitet for at bidrage væsentligt til sunde økosystemer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at beskytte, bevare og forbedre biodiversiteten og økosystemtjenester i overensstemmelse med de relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter på en af følgende måder:

a)naturbevaring (levesteder, arter), beskyttelse, genopretning og forbedring af økosystemers tilstand og deres evne til at levere tjenester

b)bæredygtig arealforvaltning, herunder tilstrækkelig beskyttelse af jordbundens biodiversitet, jordforringelsesneutralitet og rensning af forurenede grunde

c)bæredygtige landbrugsmetoder, herunder metoder, der bidrager til at standse eller forebygge skovrydning og tab af habitater

d)bæredygtig skovforvaltning.

2.Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til beskyttelsen af sunde økosystemer i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022.

Artikel 12
Alvorlig skade på miljømål

Med henblik på artikel 3, litra b), anses en økonomisk aktivitet for at forvolde alvorlig skade på:

a)modvirkningen af klimaændringer, når denne aktivitet fører til betydelige drivhusgasemissioner

b)tilpasningen til klimaændringer, når denne aktivitet øger de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima for og ud over det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted

c)den bæredygtige udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, når denne aktivitet i væsentlig grad skader en god tilstand for Unionens vande, herunder ferskvand, overgangsvande og kystvande, eller en god miljøtilstand for EU-havområder

d)den cirkulære økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald, når denne aktivitet fører til betydelig ineffektivitet i anvendelsen af materialer i en eller flere faser af produkters livscyklus, herunder produkters holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder, genbrugsmuligheder eller genanvendelsesmuligheder, eller når denne aktivitet fører til en betydelig stigning i produktionen, forbrændingen eller bortskaffelsen af affald

e)forebyggelsen og bekæmpelsen af forurening, når denne aktivitet fører til en betydelig stigning i udledningen af forurenende stoffer til luft, vand og jord, sammenlignet med situationen før denne aktivitet blev påbegyndt

f)sunde økosystemer, når denne aktivitet i væsentlig grad skader en god tilstand i økosystemer.

Artikel 13
Minimumsgarantier

De i artikel 3, litra c), omhandlede minimumsgarantier skal bestå af procedurer, som gennemføres af den virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet, for at sikre, at de principper og rettigheder, som er fastlagt i de otte grundlæggende konventioner, der er identificeret i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, dvs. retten til ikke at blive udsat for tvangsarbejde, foreningsfriheden, arbejdstagernes ret til at organisere sig, retten til at føre kollektive forhandlinger, lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi, lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv samt retten til ikke at blive udsat for børnearbejde, overholdes.

Artikel 14
Krav til tekniske screeningskriterier

1.De tekniske screeningskriterier vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. skal:

a)identificere de mest relevante potentielle bidrag til det specifikke miljømål, ikke kun ud fra de kortsigtede, men også de langsigtede virkninger af en bestemt økonomisk aktivitet

b)præcisere de minimumskrav, der skal være opfyldt for at undgå, at de relevante miljømål skades alvorligt

c)være kvalitative eller kvantitative eller begge dele og indeholde tærskler, når det er muligt

d)være baseret på EU-mærknings- og certificeringsordninger, EU-metoder til vurdering af miljøaftryk og statistiske EU-klassificeringssystemer, hvor det er relevant, og tage hensyn til al relevant eksisterende EU-lovgivning

e)være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation og i påkommende tilfælde tage hensyn til forsigtighedsprincippet, der er forankret i artikel 191 i TEUF

f)tage hensyn til de miljømæssige virkninger af den økonomiske aktivitet og af de produkter og tjenester, der er knyttet til den pågældende økonomiske aktivitet, navnlig ved at tage hensyn til deres produktion, anvendelse og bortskaffelse

g)tage hensyn til karakteren og omfanget af den økonomiske aktivitet

h)tage hensyn til den mulige indvirkning på likviditeten på markedet, risikoen for strandede aktiver, hvis aktiverne mister værdi som følge af overgangen til en mere bæredygtig økonomi, samt risikoen for indførelse af uoverensstemmende incitamenter

i)omfatte alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor og sikre, at disse aktiviteter behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere miljømål, for at undgå at fordreje konkurrencen på markedet

j)lette kontrollen af overholdelsen af disse kriterier, når dette er muligt.

2.De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal ligeledes omfatte kriterier for aktiviteter relateret til omstillingen til ren energi, navnlig energieffektivitet og vedvarende energi, i det omfang disse aktiviteter bidrager væsentligt til miljømålene.

3.De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal ligeledes omfatte kriterier for aktiviteter relateret til omstillingen til miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet, herunder gennem trafikoverflytning, effektivitetsforanstaltninger og alternative brændstoffer, i det omfang disse aktiviteter bidrager væsentligt til miljømålene.

4.Kommissionen revurderer regelmæssigt de i stk. 1 omhandlede screeningskriterier og ændrer i givet fald de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af denne forordning, i overensstemmelse med den videnskabelige og teknologiske udvikling.

Artikel 15
Platform for bæredygtig finansiering

1.Kommissionen opretter en platform for bæredygtig finansiering sammensat af:

a)repræsentanter for:

i)Det Europæiske Miljøagentur

ii)de europæiske tilsynsmyndigheder

iii)Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

b)eksperter, der repræsenterer de relevante private interessenter

c)eksperter, der udnævnes personligt, med dokumenteret viden og erfaring på de områder, der er omfattet af denne forordning.

2.Platformen for bæredygtig finansiering:

a)rådgiver Kommissionen om de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i artikel 14, og om behovet for at ajourføre disse kriterier

b)analyserer indvirkningen af de tekniske screeningskriterier i form af potentielle omkostninger og fordele ved deres anvendelse

c)bistår Kommissionen med at analysere anmodninger fra interessenter om at udvikle eller revidere tekniske screeningskriterier for en bestemt økonomisk aktivitet

d)rådgiver Kommissionen om de tekniske screeningskriteriers egnethed til mulige yderligere anvendelser

e)overvåger og aflægger med jævne mellemrum rapport til Kommissionen om kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer

f)rådgiver Kommissionen om behovet for at ændre denne forordning.

3.Platformen for bæredygtig finansiering ledes af Kommissionen.

Artikel 16
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.Den i stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Kapitel III

Afsluttende bestemmelser

Artikel 17
Revisionsklausul

1.Senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning. I rapporten vurderes følgende:

a)fremskridt i gennemførelsen af forordningen med hensyn til fastlæggelse af tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

b)behovet for at revidere de fastsatte kriterier i denne forordning for at kunne betragte en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig

c)hensigtsmæssigheden af at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte andre bæredygtige mål, navnlig sociale mål

d)anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer i EU-retten og på medlemsstatsniveau, herunder hensigtsmæssigheden af at oprette en kontrolmekanisme med henblik på at kontrollere overholdelsen af de kriterier, der er fastlagt i denne forordning.

2.Rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen fremsætter ledsagende forslag, hvor det er relevant.

Artikel 18
Ikrafttræden og anvendelse

1.Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.Artikel 3-13 i nærværende forordning anvendes:

a)for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 1 og 2, fra den 1. juli 2020

b)for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 4 og 5, fra den 31. december 2021

c)for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 3 og 6, fra den 31. december 2022

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand



FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for [organet]s bevillinger

3.2.3.Anslåede virkninger for [organet]s menneskelige ressourcer

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Politikområde: Finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunion

Aktivitet: Bæredygtig finansiering

1.3.Forslagets/initiativets art

 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

 Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 56  

 Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Bidrage til et bedre integreret og innovativt indre marked for bæredygtige finansielle tjenesteydelser og samtidig sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse og finansiel stabilitet.

1.4.2.Specifikke mål

I 2015 blev der indgået skelsættende internationale aftaler med vedtagelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG) og Parisaftalen om klimaændringer (COP21) . Disse tilsagn, og den voksende bevidsthed om, at det haster med at imødegå klimaændringer, anden miljøforringelse og risiciene for bæredygtigheden, kræver en effektiv strategi for bæredygtig finansiering.

I Kommissionens meddelelse Kapitalmarkedsunionen – En fremskyndelse af reformprocessen fra september 2016 bebudede Kommissionen, at der ville blive nedsat en ekspertgruppe på højt plan om bæredygtig finansiering, der skulle udvikle en omfattende EU-strategi på dette område. Kapitalmarkederne og private ressourcer kommer til at spille en afgørende rolle med hensyn til at mobilisere investeringer i bæredygtige teknologier, applikationer og infrastruktur og bidrage til EU's indsats for at nå sine klima- og miljømål.

I december 2016 nedsatte Kommissionen en ekspertgruppe på højt plan om bæredygtig finansiering sammensat af 20 højt kvalificerede ledende eksperter fra civilsamfundet, erhvervslivet og andre ikkeoffentlige institutioner. I januar 2018 forelagde gruppen en række politiske anbefalinger, der tager sigte på at a) lette strømmen af offentlig og privat kapital i retning af bæredygtige investeringer og b) minimere mulige risici for EU's finansielle system som følge af dets eksponering for kulstofintensive aktiver. Der blev navnlig fokuseret på miljømæssig bæredygtighed, men andre relevante bæredygtighedsaspekter såsom sociale og ledelsesmæssige risici blev også taget i betragtning.

I meddelelsen om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen fra juni 2017 forpligtede Kommissionen sig til senest i første kvartal af 2018 at træffe "afgørelse om den konkrete opfølgning på henstillingerne fra den højtstående ekspertgruppe om bæredygtig finansiering". Med henblik herpå danner Kommissionens handlingsplan rammen for målene for Kommissionens politik for bæredygtig finansiering, den definerer prioriteterne og redegør for de skridt, som Kommissionen vil tage, og for tidsplanen herfor.

Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst af 8. marts 2018 er ledsaget af følgende foranstaltninger:

• Oprettelse af et EU-klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter (første trin er klimarelaterede aktiviteter)

• Udarbejdelse af standarder og mærker for grønne finansielle produkter

• Bedre integrering af bæredygtighed i de institutionelle investorers og kapitalforvalteres investeringsmandater

• Udvikling af bæredygtighedsbenchmarks

• Bedre integrering af bæredygtighed i kreditvurderinger og markedsanalyser

• Bedre oplysningsregler

• Integrering af bæredygtighed i tilsynsmæssige krav

• Mere bæredygtig selskabsledelse og færre kortsigtede dispositioner på kapitalmarkederne

• Bedre integrering af bæredygtighed i tilsynsprocesser (f.eks. bør ESA'erne vejlede om, hvordan der kan tages højde for bæredygtighed i forbindelse med EU's relevante lovgivning om finansielle tjenesteydelser, og bidrage til at identificere eksisterende mangler, fremme en ensartet gennemførelse af bæredygtighedsaspekterne i EU-lovgivningen, identificere og indberette de risici, som ESG-kriterier medfører for den finansielle stabilitet – f.eks. gennem udviklingen af en fælles EU-metode for relevante scenarieanalyser, som senere kan føre til klima-/miljøstresstest).

• Oprettelse af en offentlig-privat platform (offentlige organer såsom ESA'erne, EEA, EIB og Eurostat), der overvåger de vigtigste udviklinger for at sikre den gradvise udvikling og tilpasning af EU's bæredygtighedsklassificering. Med tiden vil den også kunne udføre andre opgaver, som er nødvendige for at nå målene i handlingsplanen.

I forslaget til forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer er der fokus på etablering af et fælles sprog for bæredygtig finansiering, f.eks. et fælles EU-klassificeringssystem (eller en såkaldt taksonomi). Klassificeringssystemet vil være grundlaget for alle ovennævnte foranstaltninger, og dette arbejde vil være tæt forbundet med disse aktiviteter.

Den foreslåede platform for bæredygtig finansiering skal i) ajourføre og sikre den gradvise udvikling af EU's bæredygtighedsklassificering, ii) udføre andre opgaver, som er nødvendige for at nå målene i handlingsplanen for bæredygtig finansiering, og iii) overvåge og med jævne mellemrum aflægge rapport om kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer. De centrale aktører i dette arbejde er:

• Europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er): ESA'erne vil blive inddraget i alle ovennævnte målrettede tiltag, som er forenelige med deres nuværende mandater og med deres reviderede mandater som foreslået i lovforslaget vedrørende ESA'erne fra september 2017 , hvor ESA'ernes mandat styrkes, således at de specifikt forpligtes til at integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici) i deres arbejde. Bemærk: Lovforslaget om ESA'erne omfatter ikke en anmodning om midler for dette styrkede mandat.

ESA'erne kommer til at spille en central rolle i udviklingen af EU-klassificeringssystemet for at sikre, at systemet kan anvendes af finansielle institutioner og på finansielle produkter, og at det er foreneligt med EU's finansielle lovgivning, herunder den tilsynsmæssige regulering. EBA og EIOPA vil f.eks. sikre, at EU-klassificeringssystemet kan anvendes til at analysere risikoforskelle mellem bankers og forsikringsselskabers aktiver/eksponeringer, og analysere disse forskelle og deres eventuelle integration i den tilsynsmæssige regulering. ESMA og EIOPA vil bidrage til, at EU-klassificeringssystemet indarbejdes i de regler, som investeringsselskaber og pensionskasser forvaltes efter. ESMA og EBA vil navnlig sikre, at EU-klassificeringssystemet kan indgå i udviklingen af standarder for grønne obligationer og andre miljømærker for finansielle produkter og bidrage til udviklingen af sådanne standarder og mærker. ESMA vil også sikre, at EU-klassificeringssystemet indgår i udviklingen/analysen af bæredygtighedsbenchmarks, og bidrage til at knytte EU-klassificeringssystemet til egnethedsvurderinger af finansielle instrumenter og til virksomhedsrapportering.

ESA'erne, navnlig EBA og EIOPA, kommer til at spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at klassificeringssystemet udformes således, at systemet kan anvendes i forbindelse med klimascenarieanalyser og på et senere tidspunkt klimastresstest og vil bidrage til udviklingen af metodologier for sådanne scenarieanalyser og stresstest baseret på EU-klassificeringssystemet.

ESA'erne, navnlig ESMA, vil bidrage til indsamling og analyse af markedsdata (herunder transaktionsdata) for observatoriet for bæredygtig finansiering.

For at varetage de anførte opgaver har de enkelte myndigheder brug for følgende nye stillinger i 2020: 1 kontraktansat til EBA, 1 kontraktansat til EIOPA og 1 midlertidigt ansat til ESMA.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA): EEA's nye opgaver falder inden for det nuværende mandat i henhold til forordningen om oprettelse af EEA , men disse opgaver vil samtidig være yderligere opgaver for EEA og vil derfor kræve flere ressourcer.

EEA vil være tæt involveret i arbejdet med bæredygtig finansiering, navnlig i arbejdet med EU-klassificeringssystemet for bæredygtige aktiviteter, standarder og mærker til grønne finansielle produkter og i rådgivnings-/observationsfunktioner. EEA skal stille sin tekniske viden på forskellige miljøområder til rådighed med henblik på at udvikle og vedligeholde EU-klassificeringssystemet for alle klima- og miljømæssige spørgsmål. EEA vil ligeledes indsamle og fremlægge data om investeringsstrømme og -behov i EU-medlemsstaterne inden for rammerne af observatoriet for bæredygtig finansiering og yde rådgivning til EU-medlemsstaterne for at fremme deres strategier for bæredygtige lavemissionsinvesteringer. EEA har behov for følgende nye stillinger i 2020: 1 midlertidigt ansat og 1 kontraktansat.

• Europa-Kommissionen: Europa-Kommissionen vil være involveret i alle ovennævnte målrettede foranstaltninger, men navnlig i forvaltningen af den ovennævnte offentlig/private platform (f.eks. tilrettelæggelse af platformens og eventuelle undergruppers møder, rapportering om resultatet, høring af interessenter, udarbejdelse af lovforslag, støtte til rådgivnings-/observationsfunktionen, samarbejde med ESA'erne og EEA, vedligeholdelse af IT-samarbejdsværktøjet, godtgørelse af eksperter og andre sekretariatsopgaver osv.). Europa-Kommissionen har behov for følgende personale: 10 FTE'er (8 AD og 2 AST):

– FISMA skal bruge 3 FTE'er: 1 FTE (AD) til formanden for platformen, 2 FTE'er (AD) til at forvalte gruppen og 2 FTE'er (AST) til at yde logistisk støtte.

– ENV har behov for 2 FTE'er (AD) til at forvalte denne platform.

– CLIMA har behov for 2 FTE'er (AD) til at forvalte denne platform.

ESTAT har brug for 1 FTE (AD), der skal bidrage til klassificeringssystemet, navnlig platformens overvågningsaspekt. Dette arbejde er et supplement til Sustainable Development in the EU: Monitoring report on progress towards SDGs in the EU context (2017) og Eurostat Resource efficiency scoreboard .

Platformen skal tilpasse og anvende et af Kommissionens eksisterende IT-samarbejdsværktøjer til kommunikationsformål. De årlige operationelle IT-omkostninger, der skal lette det arbejde, der udføres af platformens medlemmer, vil være 50 000 EUR, og de årlige omkostninger til forskning/studier/undersøgelser, der skal understøtte det arbejde, som udføres af platformens medlemmer, vil være 500 000 EUR. De enkelte søjler i platformen forventes at mødes 10 gange om året, og de årlige godtgørelsesomkostninger anslås til 223 500 EUR.

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Platformen for bæredygtig finansiering skal ajourføre og sikre den gradvise udvikling af EU's bæredygtighedsklassificering, udføre andre opgaver, som er nødvendige for at nå målene i handlingsplanen for bæredygtig finansiering, og overvåge og med jævne mellemrum aflægge rapport om kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer.

Et klart og samlet begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer vil sende passende signaler til økonomiske aktører om, hvilke aktiviteter der betragtes som bæredygtige, beskytte private investorer ved at undgå risikoen for grønvaskning, sikre, at det indre marked ikke er fragmenteret, og danne grundlag for yderligere fornuftige foranstaltninger (da der vil være klarhed over, hvad der er "bæredygtigt" eller "grønt") på områder såsom standarder, mærker, oplysninger og eventuelle fremtidige ændringer af tilsynsreglerne.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger i forslaget vil blive overvåget af Kommissionen. Indikatorer kunne omfatte:

– antal ajourføringer af klassificeringssystemet

– antal overvågningsrapporter om kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

I dette forslag til forordning, der fremsættes efter vedtagelsen af Kommissionens handlingsplan af 8. marts 2018 og den endelige rapport fra ekspertgruppen på højt plan fra januar 2018, identificeres en række initiativer, der skal fremme bæredygtig finansiering i den europæiske finansielle sektor. Selv om der allerede er vedtaget en række lovgivningsinitiativer på dette område, anses det for nødvendigt at indføre andre foranstaltninger (lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige) for at sikre, at den europæiske finansielle sektor kan udnytte fordelene ved bæredygtig finansiering, og samtidig sikre en tilstrækkelig grad af forbruger- og investorbeskyttelse og finansiel stabilitet. Kommissionen vil desuden oprette en mere stabil forvaltningsstruktur i form af en offentlig-privat platform for at tilpasse EU's bæredygtighedsklassificering og overvåge de vigtigste udviklinger.

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (det kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Med henblik på dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås værdien af EU's intervention, som supplerer værdien af den indsats, medlemsstaterne gør alene.

Begrundelse for handling på EU-plan (ex ante):

Et klart og fælles EU-klassificeringssystem (og det relaterede begreb "miljømæssigt bæredygtig investering") vil sende passende signaler til økonomiske aktører om, hvilke aktiviteter der betragtes som bæredygtige, beskytte private investorer ved at undgå risikoen for grønvaskning, sikre, at det indre marked ikke er fragmenteret, og danne grundlag for yderligere fornuftige foranstaltninger på områder såsom standarder, mærker, oplysninger og eventuelle fremtidige ændringer af tilsynsreglerne.

Forventet merværdi på EU-plan (ex post):

Det planlagte arbejde i dette forslag vil muliggøre mobiliseringen af bæredygtig finansiering i hele EU og samtidig sikre et højt niveau af finansiel stabilitet. Et fælles klassificeringssystem og overvågningen af bæredygtige investeringer vil fremme bæredygtig finansiering i den europæiske finansielle sektor.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Ikke relevant

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Formålet i dette forslag er i tråd med en række andre EU-politikker og igangværende initiativer, som har til formål at: i) udvikle Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), ii) udvikle kapitalmarkedsunionen, iii) integrere bæredygtighed i EU's finansielle system og samtidig beskytte det finansielle systems stabilitet mod risici forbundet med ESG-kriterier.

For det første er dette forslag i overensstemmelse med ØMU'en. De fem formænds rapport om gennemførelsen af Europas Økonomiske og Monetære Union understregede, at en tættere integration af kapitalmarkederne og en gradvis fjernelse af de tilbageværende nationale barrierer kan skabe nye risici for den finansielle stabilitet. Ifølge denne rapport vil der være behov for at udvide og styrke tilsynsrammen for at sikre soliditeten hos alle finansielle aktører.

For det andet er dette forslag i overensstemmelse med projektet vedrørende kapitalmarkedsunionen. Set i lyset af den voksende indbyrdes afhængighed mellem de finansielle markeder i EU og på globalt plan er der behov for yderligere at integrere EU's overvågning for at løse de fremtidige udfordringer for EU's finansielle markeder. Både FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen gør det klart, at en reform af det finansielle system er afgørende for at styre vores økonomi ind på en bæredygtig vækstkurs. En omlægning af de private kapitalstrømme til mere bæredygtige investeringer kræver en omfattende og grundig nytænkning af vores finansielle ramme. Et fælles klassificeringssystem og en mekanisme til overvågning af omlægningen af kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer vil støtte kapitalmarkedsunionen.

For det tredje er bæredygtig finansiering et led i Kommissionens indsats for at mobilisere privat kapital til grønne og bæredygtige investeringer for at muliggøre omstillingen til en lavemissionsøkonomi og vidner om EU's stærke tilsagn om at afbøde risici forbundet med klimaændringer og miljøudfordringer. Det er navnlig nødvendigt at udstyre EU's finansielle sektor med de rette instrumenter til fremme af bæredygtig finansiering og sikre finansiel stabilitet. Et klart og fælles EU-klassificeringssystem (og det relaterede begreb "miljømæssigt bæredygtig investering") vil danne grundlag for yderligere tiltag på områder såsom standarder, mærker, oplysninger og eventuelle fremtidige ændringer af tilsynsreglerne.

1.6.Varighed og finansielle virkninger

 Forslag/initiativ af begrænset varighed

Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

 Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 57  

 Direkte forvaltning ved Kommissionen via

gennemførelsesorganer

 Delt forvaltning med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ EIB og Den Europæiske Investeringsfond

☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

Bemærkninger

Ikke relevant

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Forslaget indeholder et forslag om oprettelse af en offentlig-privat platform for bæredygtig finansiering, der skal overvåge de vigtigste udviklinger for at sikre den gradvise udvikling og tilpasning af EU's bæredygtighedsklassificering. Kommissionen vil overvåge ESA'ernes og EEA's involvering på grundlag af de opgaver, der er fastlagt i forslaget.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

For så vidt angår den retlige, økonomisk forsvarlige og effektive anvendelse af bevillingerne til de foranstaltninger, der skal gennemføres af ESA'erne og EEA i forbindelse med dette forslag, medfører dette initiativ ikke nye væsentlige risici, som ikke allerede er omfattet af eksisterende interne kontrolordninger.

De foranstaltninger, der skal gennemføres i forbindelse med dette forslag, vil blive påbegyndt i 2020 og vil fortsætte, og der skal tages højde herfor i den nye flerårige finansielle ramme (FFR).

2.2.2.Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Der er indført forvaltnings- og kontrolsystemer i de gældende forordninger for ESA'erne og EEA. Disse organer arbejder tæt sammen med Kommissionens interne revisionstjeneste for at sikre, at de relevante standarder overholdes inden for alle områder af det interne kontrolsystem.

Europa-Parlamentet meddeler hvert år efter henstilling fra Rådet decharge til hver ESA og EEA for gennemførelsen af deres budgetter.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), anvendelse på ESA'erne og EEA uden nogen begrænsninger. ESA'erne og EEA har en særskilt strategi til bekæmpelse af svig og en deraf følgende handlingsplan. Endvidere indeholder forordningerne om oprettelse af ESA'erne og EEA såvel som ESA'erne finansforordning bestemmelser om gennemførelse og kontrol af ESA'ernes og EEA's budgetter og gældende finansielle regler, herunder dem, der vedrører bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer

OB/IOB 58

fra EFTA-lande 59

fra kandidatlande 60

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

1a) Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

12.0201FISMA

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

12.0204 EBA

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

12.0205 EIOPA

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

12.0206 ESMA

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer

OB 61

fra EFTA-lande 62

fra kandidatlande 63

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

2 – Bæredygtig vækst: Naturressourcer

07.0203 GD ENV 

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

07.0206 EEA

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer

IOB 64

fra EFTA-lande 65

fra kandidatlande 66

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

5 – Administrationsudgifter

12 01 01 01 GD FISMA

Menneskelige ressourcer

Administrationsudgifter

IOB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

07 01 01 01 GD ENV

IOB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

34 01 01 01 GD CLIMA

IOB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

29 01 01 01 ESTAT

IOB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

·Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer[Budgetpost…]

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidatlande

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[XX.YY.YY.YY]

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler) 67

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

1a)

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

GD FISMA

År
2020

År
2021 68

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) 69

I ALT

FISMA

Forpligtelser

1.

0,050

0,050

0,050

0,050

0,200

Betalinger

2.

0,050

0,050

0,050

0,050

0,200

Bevillinger I ALT
til FISMA

Forpligtelser

=1+1a +3a

0,050

0,050

0,050

0,050

0,200

Betalinger

=2+2a

+3b

0,050

0,050

0,050

0,050

0,200

EBA

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT (På grund af samfinansieringsordning 60/40 er kun 40 % nævnt her)

Budgetafsnit 1: Personaleudgifter

Forpligtelser

1.

0,034

0,034

0,034

0,034

0,136

Betalinger

2.

0,034

0,034

0,034

0,034

0,136

Budgetafsnit 2: Infrastruktur- og driftsudgifter

Forpligtelser

(1a)

Betalinger

(2a)

Budgetafsnit 3: Driftsudgifter

Forpligtelser

(3a)

Betalinger

(3b)

Bevillinger I ALT
til EBA

Forpligtelser

=1+1a +3a

0,034

0,034

0,034

0,034

0,136

Betalinger

=2+2a

+3b

0,034

0,034

0,034

0,034

0,136

EIOPA

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT (På grund af samfinansieringsordning 60/40 er kun 40 % nævnt her)

Budgetafsnit 1: Personaleudgifter

Forpligtelser

1.

0,029

0,029

0,029

0,029

0,116

Betalinger

2.

0,029

0,029

0,029

0,029

0,116

Budgetafsnit 2: Infrastruktur- og driftsudgifter

Forpligtelser

(1a)

Betalinger

(2a)

Budgetafsnit 3: Driftsudgifter

Forpligtelser

(3a)

Betalinger

(3b)

Bevillinger I ALT
til EIOPA

Forpligtelser

=1+1a +3a

0,029

0,029

0,029

0,029

0,116

Betalinger

=2+2a

+3b

0,029

0,029

0,029

0,029

0,116

ESMA

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT (På grund af samfinansieringsordning 60/40 er kun 40 % nævnt her)

Budgetafsnit 1: Personaleudgifter

Forpligtelser

1.

0,066

0,066

0,066

0,066

0,264

Betalinger

2.

0,066

0,066

0,066

0,066

0,264

Budgetafsnit 2: Infrastruktur- og driftsudgifter

Forpligtelser

(1a)

Betalinger

(2a)

Budgetafsnit 3: Driftsudgifter

Forpligtelser

(3a)

Betalinger

(3b)

Bevillinger I ALT
til ESMA:

Forpligtelser

=1+1a +3a

0,066

0,066

0,066

0,066

0,264

Betalinger

=2+2a

+3b

0,066

0,066

0,066

0,066

0,264

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1
i den flerårige finansielle ramme
 

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,179

0,179

0,179

0,179

0,714

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

2

Bæredygtig vækst: Naturressourcer

GD ENV

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

ENV (undersøgelser)

Forpligtelser

1.

0,500

0,500

0,500

0,500

2,000

Betalinger

2.

0,500

0,500

0,500

0,500

2,000

Bevillinger I ALT
til GD ENV

Forpligtelser

=1+1a +3a

0,500

0,500

0,500

0,500

2,000

Betalinger

=2+2a

+3b

0,500

0,500

0,500

0,500

2,000

EEA

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

Budgetafsnit 1: Personaleudgifter

Forpligtelser

1.

0,291

0,291

0,291

0,291

1,164

Betalinger

2.

0,291

0,291

0,291

0,291

1,164

Budgetafsnit 2: Infrastruktur- og driftsudgifter

Forpligtelser

(1a)

Betalinger

(2a)

Budgetafsnit 3: Driftsudgifter

Forpligtelser

(3a)

Betalinger

(3b)

Bevillinger I ALT
for EEA

Forpligtelser

=1+1a +3a

0,291

0,291

0,291

0,291

1,164

Betalinger

=2+2a

+3b

0,291

0,291

0,291

0,291

1,164

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 2
i den flerårige finansielle ramme
 

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,791

0,791

0,791

0,791

3,164



Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

5

Administrationsudgifter

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

Europa-Kommissionen

• Menneskelige ressourcer

1,430

1,430

1,430

1,430

5,720

• Andre administrative udgifter (konference- og mødeomkostninger)

0,224

0,224

0,224

0,224

0,896

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
 

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

1,654

1,654

1,654

1,654

6,616

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
 

Forpligtelser

2,624

2,624

2,624

2,624

10,496

Betalinger

2,624

2,624

2,624

2,624

10,496

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

EBA

Der angives mål og resultater

År
2020

År
2021 70

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) 71

I ALT

RESULTATER

Type 72

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL nr. 1 73 Støtte platformens arbejde med klassificeringssystemet, give input til observatoriet for bæredygtig finansiering og gennemføre tiltag i handlingsplanen for bæredygtig finansiering

Stille analyser, vejledning, rapporter, data og rådgivning til rådighed

Analyse, vejledning, rapporter, data og rådgivning

0,034 (pr. FTE)

1

0,034

1

0,034

1

0,034

1

0,034

1

0,136

Subtotal for specifikt mål nr. 1

0,034

0,034

0,034

0,034

0,136

OMKOSTNINGER I ALT

0,034

0,034

0,034

0,034

0,136

EIOPA

Der angives mål og resultater

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 74

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL nr. 1 75 Støtte platformens arbejde med klassificeringssystemet, give input til observatoriet for bæredygtig finansiering og gennemføre tiltag i handlingsplanen for bæredygtig finansiering

Stille analyser, vejledning, rapporter, data og rådgivning til rådighed

Analyse, vejledning, rapporter, data og rådgivning

0,029

1

0,029

1

0,029

1

0,029

1

0,029

1

0,115

Subtotal for specifikt mål nr. 1

0,029

0,029

0,029

0,029

0,115

OMKOSTNINGER I ALT

0,029

0,029

0,029

0,029

0,115

ESMA

Der angives mål og resultater

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 76

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL nr. 1 77 Støtte platformens arbejde med klassificeringssystemet, give input til observatoriet for bæredygtig finansiering og gennemføre tiltag i handlingsplanen for bæredygtig finansiering

Stille analyser, vejledning, rapporter, data og rådgivning til rådighed

Analyse, vejledning, rapporter, data og rådgivning

0,066 (pr. FTE)

1

0,066

1

0,066

1

0,066

1

0,066

1

0,263

Subtotal for specifikt mål nr. 1

0,066

0,066

0,066

0,066

0,263

OMKOSTNINGER I ALT

0,066

0,066

0,066

0,066

0,263

EEA

Der angives mål og resultater

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 78

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 79 Støtte platformens arbejde med klassificeringssystemet, standarder og mærker, give input til observatoriet for bæredygtig finansiering og rådgive medlemsstaterne om udvikling af deres strategier for bæredygtige lavemissionsinvesteringer

Stille analyser, vejledning, rapporter, data og rådgivning til rådighed

Analyse, vejledning, rapporter, data og rådgivning

0,145

2

0,291

2

0,291

2

0,291

2

0,291

2

1,164

Subtotal for specifikt mål nr. 1

0,291

0,291

0,291

0,291

1,164

OMKOSTNINGER I ALT

0,291

0,291

0,291

0,291

1,164

FISMA

Der angives mål og resultater

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 80

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL nr. 1 81 Sikre, at platformens medlemmer/observatører anvender et IT-kommunikationssystem

– Add-ins til Confluence-samarbejdsplatformen

Add-ins

0,025

2

0,050

2

0,050

2

0,050

2

0,050

8

0,200

OMKOSTNINGER I ALT

0,050

0,050

0,050

0,050

0,200

GD ENV

Der angives mål og resultater

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 82

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL nr. 1 Anvende forskning/undersøgelser/studier til støtte for platformens arbejde

– Gennemføre forskning/undersøgelser/studier

Forskning/undersøgelser/studier

0,250

2

0,500

2

0,500

2

0,500

2

0,500

8

2,000

OMKOSTNINGER I ALT

0,500

0,500

0,500

0,500

2,000

3.2.3.Anslået behov for menneskelige ressourcer

3.2.3.1.Resumé

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

EBA (1 kontraktansat)

År
2020

År
2021 83

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) 84

I ALT

Tjenestemænd (AD)

Tjenestemænd (AST)

Kontraktansat personale

0,034

0,034

0,034

0,034

0,136

Midlertidigt ansatte

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

0,034

0,034

0,034

0,034

0,136

Det antages, at den planlagte ansættelsesdato er den 1. januar 2020.

EIOPA (1 kontraktansat)

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

Tjenestemænd (AD)

Tjenestemænd (AST)

Kontraktansat personale

0,029

0,029

0,029

0,029

0,116

Midlertidigt ansatte

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

0,029

0,029

0,029

0,029

0,116

Det antages, at den planlagte ansættelsesdato er den 1. januar 2020.

ESMA (1 kontraktansat)

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

Tjenestemænd (AD)

Tjenestemænd (AST)

Kontraktansat personale

Midlertidigt ansatte

0,066

0,066

0,066

0,066

0,264

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

0,066

0,066

0,066

0,066

0,264

Det antages, at den planlagte ansættelsesdato er den 1. januar 2020.

EEA (1 midlertidigt ansat og 1 kontraktansat)

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

Tjenestemænd (AD)

Tjenestemænd (AST)

Kontraktansat personale

0,099

0,099

0,099

0,099

0,396

Midlertidigt ansatte

0,191

0,191

0,191

0,191

0,764

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

0,291

0,291

0,291

0,291

1,164

Det antages, at den planlagte ansættelsesdato er den 1. januar 2020.

Europa-Kommissionen (10 tjenestemænd) 85  

År
2020 86

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

Tjenestemænd (AD)

1,144

1,144

1,144

1,144

 

 

 

4,576

Tjenestemænd (AST)

0,286

0,286

0,286

0,286

 

 

 

1,144

Kontraktansat personale

 

 

 

 

 

 

 

Midlertidigt ansatte

 

 

 

 

 

 

 

Udstationerede nationale eksperter

 

 

 

 

 

 

 

I ALT

1,430

1,430

1,430

1,430

 

 

 

5,720

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat og tilknyttede generaldirektorater/tjenestegrene

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

År
2020

År
2021 87

År 2022

År 2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) 88

·Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 89

12 01 01 01 FISMA

5

5

5

5

07 01 01 01 ENV

2

2

2

2

34 01 01 01 CLIMA

2

2

2

2

29 01 01 01 EUROSTAT

1

1

1

1

XX 01 01 02 (i delegationer)

XX 01 05 01 (indirekte forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

Eksternt personale (i årsværk) 90

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)

XX 01 04 yy 91

– i hovedsædet 92

– i delegationer

XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)

10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)

Andre budgetposter (skal angives)

I ALT

10

10

10

10

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Kommissionen vil være involveret i alle de målrettede foranstaltninger, der er nævnt i punkt. 1.4.2, og navnlig i forvaltningen af den ovennævnte offentlig/private platform (f.eks. tilrettelæggelse af platformens og eventuelle undergruppers møder, rapportering om resultatet, høring af interessenter, udarbejdelse af lovforslag, støtte til rådgivnings-/observationsfunktionen, samarbejde med ESA'erne og EEA, vedligeholdelse af IT-samarbejdsværktøj, godtgørelse af eksperter og andre sekretariatsopgaver osv.).

Eksternt personale

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme og forslaget til den flerårige finansielle ramme efter 2020.

Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse

Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 93 .

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

De nationale konkurrencemyndigheder 94

År
2020

År
2021 95

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) 96

I ALT (på grund af samfinansieringsordning 60/40 er kun 60 % nævnt her)

EBA

0,051

0,051

0,051

0,051

0,204

EIOPA

0,043

0,043

0,043

0,043

0,173

ESMA

0,098

0,098

0,098

0,098

0,394

Samfinansierede bevillinger I ALT

0,193

0,193

0,193

0,193

0,771



3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 97

År
2020

År
2021

År
2022

År
2023

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

Artikel…

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne. 

(1)    De 17 bæredygtige udviklingsmål omfatter kvalitative og kvantitative målsætninger for de næste 15 år, for at vi kan forberede os på fremtiden og arbejde hen imod menneskelig værdighed, stabilitet, en sund planet, retfærdige og modstandsdygtige samfund og fremgangsrige økonomier.
(2)    En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring. Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission, Strasbourg, 15. juli 2014, findes på: https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/juncker-political-guidelines-speech_da.pdf .
(3)    COM(2014) 903 final.
(4)    COM(2015) 614 final.
(5)    COM(2015) 80 final.
(6)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om gennemgangen af den europæiske bioøkonomiske strategi fra 2012 – "Commission Staff Working Document on the review of the 2012 European Bioeconomy Strategy" (SWD(2017) 374 final).
(7)    COM(2015) 468 final.
(8)    Vurderingen er det gennemsnitlige årlige investeringsunderskud for perioden 2021 til 2030 baseret på PRIMES-modellens prognoser som anvendt af Europa-Kommissionen i forbindelse med konsekvensanalysen af forslaget til direktivet om energieffektivitet (2016), der findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1483696687107&uri=CELEX:52016SC0405 .
(9)    Endelig rapport fra EU-ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering "Financing a Sustainable European Economy", findes på: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/180131-sustainable-finance-final-report_en.pdf .
(10)    COM(2018) 97 final.
(11)    Afgørelse nr. 1386/2013/EU.
(12)    Direktiv 2000/60/EF.
(13)    COM(2015) 614 final.
(14)    Direktiv 2010/75/EU.
(15)    Forordning (EF) nr. 66/2010.
(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(17)    Bilag 4 og 5 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 538/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 158 af 27.5.2014).
(18)    EUT C […] af […], s. […].
(19)    EUT C […] af […], s. […].
(20)    "Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development" (FN 2015), findes på: https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld.
(21)    COM(2016) 739 final.
(22)    CO EUR 17, CONCL. 5.
(23)    Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).
(24)    Endelig rapport fra EU-ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering "Financing a Sustainable European Economy", findes på: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/180131-sustainable-finance-final-report_en.pdf .
(25)    COM(2018) 97 final.
(26)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 34).
(28)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(29)    Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).
(31)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU' s biodiversitetsstrategi frem til 2020 (KOM(2011) 244 endelig).
(32)    Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).
(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 59).
(34)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).
(35)    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – Retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) – Forslag til EU-handlingsplan (KOM(2003) 251 endelig).
(36)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2016) 87 final).
(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).
(38)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
(39)    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Offentlige indkøb for et bedre miljø {SEC(2008) 2124} {SEC(2008) 2125} {SEC(2008) 2126} (KOM(2008) 400 endelig).
(40)    2013/179/EU: Kommissionens henstilling af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 27.4.2013, s. 1).
(41)    Bilag 4 og 5 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 538/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 158 af 27.5.2014).
(42)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).
(43)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
(44)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
(45)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(46)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(47)    https://www.unpri.org/download?ac=1534.
(48)    COM(2018) 97 final.
(49)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
(50)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(51)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(52)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(53)    Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
(54)    Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
(55)    Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 43).
(56)    Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
(57)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .
(58)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(59)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(60)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
(61)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(62)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(63)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
(64)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(65)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(66)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
(67)    Den lille forskel i det samlede beløb skyldes afrundingen af tal til tre decimaler.
(68)    Udgifterne for perioden efter 2020 er forenelige med Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027), der blev offentliggjort den 2. maj 2018.
(69)    Det kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, hvor mange år det tager at gennemføre platformens arbejde. I tabellen vises indvirkningen på udgifterne derfor kun for de første fire år af platformens eksistens. Det forventes, at platformen som minimum vil eksistere under den næste FFR (dvs. indtil 2027).
(70)    Udgifterne for perioden efter 2020 er forenelige med Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027), der blev offentliggjort den 2. maj 2018.
(71)    Det kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, hvor mange år det tager at gennemføre platformens arbejde. I tabellen vises indvirkningen på udgifterne derfor kun for de første fire år af platformens eksistens. Det forventes, at platformen som minimum vil eksistere under den næste FFR (dvs. indtil 2027).
(72)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(73)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål…".
(74)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(75)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål…".
(76)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(77)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål…".
(78)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(79)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål…".
(80)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(81)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål…".
(82)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(83)    Udgifterne for perioden efter 2020 er forenelige med Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027), der blev offentliggjort den 2. maj 2018.
(84)    Det kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, hvor mange år det tager at gennemføre platformens arbejde. I tabellen vises indvirkningen på udgifterne derfor kun for de første fire år af platformens eksistens. Det forventes, at platformen som minimum vil eksistere under den næste FFR (dvs. indtil 2027).
(85)    Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoraterne allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoraterne, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
(86)    Udgifterne for perioden efter 2020 er forenelige med Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027), der blev offentliggjort den 2. maj 2018.
(87)    Det kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, hvor mange år det tager at gennemføre platformens arbejde. I tabellen vises indvirkningen på udgifterne derfor kun for de første fire år af platformens eksistens. Det forventes, at platformen som minimum vil eksistere under den næste FFR (dvs. indtil 2027).
(88)    Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoraterne allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoraterne, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
(89)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.
(90)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(91)    Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).
(92)    Jf. artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.
(93)    Baseret på de nuværende forvaltnings- og finansieringsmetoder (dvs. 60 % samfinansiering fra medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder og et EU-tilskud på 40 %), hvor der ikke tages hensyn til Kommissionens forslag om evaluering af ESA'erne, som endnu ikke er vedtaget.
(94)    Udgifterne for perioden efter 2020 er forenelige med Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027), der blev offentliggjort den 2. maj 2018.
(95)    Det kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, hvor mange år det tager at gennemføre platformens arbejde. I tabellen vises indvirkningen på udgifterne derfor kun for de første fire år af platformens eksistens. Det forventes, at platformen som minimum vil eksistere under den næste FFR (dvs. indtil 2027).
(96)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
Top