EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020PC0563

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")

COM/2020/563 final

Bruxelles, den 17.9.2020

COM(2020) 563 final

2020/0036(COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Den 4. marts 2020 vedtog Kommissionen sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") 1 .

Forslaget til forordning om den europæiske klimalov er en del af en større pakke af ambitiøse foranstaltninger, der blev bebudet i Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt 2 . Med den europæiske grønne pagt lanceres en ny vækststrategi for EU, der har til formål at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund, forbedre livskvaliteten for nuværende og kommende generationer med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner af drivhusgasser i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Den sigter også mod at beskytte, bevare og styrke EU's naturlige kapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod klima- og miljørelaterede trusler og konsekvenser. Den europæiske grønne pagt bekræfter Kommissionens ambition om, at Europa senest i 2050 skal være det første klimaneutrale kontinent.

Forslaget sigter mod at udstikke en retning ved at forankre EU's mål om klimaneutralitet i 2050 i lovgivningen, styrke sikkerheden og tilliden til EU's engagement samt skabe gennemsigtighed og ansvarlighed.

I det oprindelige forslag blev det anført, at Kommissionen senest i september 2020 ville fremlægge en plan baseret på en konsekvensanalyse for at øge EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 til mindst 50 % og op imod 55 % sammenlignet med 1990-niveauet på en ansvarlig måde, og at Kommissionen ville foreslå, at forslaget ændres i overensstemmelse hermed. Dette fremgik af artikel 2, stk. 3, og betragtning 17 i Kommissionens oprindelige forslag. 2030-klimamålplanen viser, at det både er muligt og gavnligt at øge EU's emissionsreduktionsmål for 2030 til mindst 55 %.

Med henblik på at opnå klimaneutralitet i Unionen inden 2050 foreslås det derfor, at EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 øges til mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauet, inklusive emissioner og optag. Dette forslag ændrer Kommissionens oprindelige forslag (COM(2020) 80 final) og medtager det reviderede mål i den europæiske klimalov.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

I begrundelsen til Kommissionens oprindelige forslag gøres der nærmere rede for sammenhængen med de gældende bestemmelser. 2030-klimamålplanen viser, at en forhøjelse af målet indebærer en indsats for at reducere drivhusgasemissioner i alle sektorer og forøgelse af optag, som skal muliggøres gennem forskellige politikker. Senest i juni 2021 vil Kommissionen derfor gennemgå alle relevante politiske instrumenter, jf. artikel 2a, stk. 2, i forslaget.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Initiativet er knyttet til mange andre politikområder, da alle EU's foranstaltninger og politikker bør fremme en retfærdig omstilling til klimaneutralitet og en bæredygtig fremtid som beskrevet i begrundelsen til Kommissionens oprindelige forslag.

Efter vedtagelsen af Kommissionens oprindelige forslag førte udbruddet af coronavirus desuden til en folkesundhedskrise og et socioøkonomisk chok af hidtil uset omfang. EU's politiske reaktion på covid-19 var uden sidestykke og giver en enestående mulighed for at fremskynde omstillingen til en klimaneutral økonomi og en bæredygtig fremtid, samtidig med at de alvorlige konsekvenser af krisen afbødes. Forslaget er i overensstemmelse med meddelelserne om Next Generation EU 3 og et moderniseret langsigtet EU-budget 4 , hvori Kommissionen opstiller en ambitiøs genopretningsplan, der skal styre og opbygge et mere bæredygtigt, modstandsdygtigt og retfærdigt Europa til den næste generation. De viser, at de forpligter sig til "ikke at gøre skade" med hensyn til vores klima- og miljømæssige ambitioner, sikre, at pengene bruges i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt, og fremskynde overgangen til en grøn og digital teknologi på en socialt retfærdig måde.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 192, stk. 1, i TEUF, det samme som Kommissionens oprindelige forslag.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

I begrundelsen til Kommissionens oprindelige forslag beskrives nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Disse forklaringer gælder også for de foreslåede ændringer, da et EU-dækkende mål for økonomien som helhed kun kan fastsættes på EU-plan.

Valg af retsakt

Dette forslag ændrer Kommissionens forslag COM(2020) 80 final. Den valgte retsakt er en forordning i overensstemmelse med den valgte retsakt til Kommissionens oprindelige forslag. Dette valg forklares i begrundelsen til Kommissionens oprindelige forslag.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Høringer af interesserede parter

I begrundelsen til Kommissionens oprindelige forslag redegøres der nærmere for høringerne af de berørte parter, f.eks. den offentlige høring, der blev afholdt af Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af meddelelsen "En ren planet for alle" 5 og det offentlige arrangement i januar 2020 om gennemførelse af den europæiske grønne pagt — den europæiske klimalov.

Ved udarbejdelsen af 2030-klimamålplanen gennemførte Kommissionen desuden en offentlig høring fra den 31. marts til den 23. juni 2020 og modtog mere end 4 000 svar fra en lang række interessenter. Høringsaktiviteterne vedrørende planen opsummeres i en sammenfattende rapport 6 .

Konsekvensanalyse

Til støtte for meddelelsen "En ren planet for alle" foretog Kommissionens tjenestegrene en dybdegående analyse 7 . Her undersøgte man, hvordan klimaneutralitet kan opnås i 2050 ved at se på alle de vigtigste økonomiske sektorer, herunder energi, transport, industri og landbrug. Denne vurdering og evalueringen af EU's tilpasningsstrategi (2018) understøtter Kommissionens oprindelige forslag som beskrevet nærmere i begrundelsen til det forslag.

De foreslåede ændringer af forslaget vedrører EU's mål for nettoreduktion af drivhusgasemissioner i 2030. Med hensyn til forhøjelsen af dette mål foretog Kommissionen en konsekvensanalyse 8 , der ledsager 2030-klimamålplanen.

Grundlæggende rettigheder

I begrundelsen til Kommissionens oprindelige forslag redegøres der nærmere for overvejelserne vedrørende de grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De budgetmæssige virkninger fremlægges i finansieringsoversigten til Kommissionens oprindelige forslag og berøres ikke af denne ændring.

5.ANDRE FORHOLD

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

De foreslåede ændringer af bestemmelserne i det oprindelige forslag til en europæisk klimalov vedrører medtagelsen af et nyt mål for reduktion af drivhusgasemissioner i EU for 2030 i artikel 2a, stk. 1, i forslaget. Denne ændrede bestemmelse erstatter artikel 2, stk. 3, i det oprindelige forslag, som beskriver den proces, der skal føre til denne ændring.

I artikel 2a, stk. 2, i det reviderede forslag bebudes der en proces for revision af EU-lovgivningen til gennemførelse af 2030-målet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i det oprindelige forslag, der flyttes til den nye artikel 2a, og hvor der er indsat en henvisning til det nye 2030-mål.

Artikel 1 i det oprindelige forslag ændres også, så den omfatter en henvisning til det nye 2030-mål vedrørende anvendelsesområdet for forordningen om den europæiske klimalov, og de tilhørende betragtninger er blevet tilpasset.

2020/0036 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")

I Kommissionens forslag COM(2020) 80 foretages følgende ændringer:

(1)Betragtning 17 affattes således:

"Som bebudet i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" vurderede Kommissionen Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner inden 2030 i sin meddelelse "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne" 9 på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse og under hensyntagen til sin analyse af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som forelægges Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 10 . I lyset af 2050-målet om klimaneutralitet bør drivhusgasemissionerne inden 2030 reduceres og optaget øges, således at nettoemissionerne af drivhusgasser, der er emissioner efter fratrækning af optag, reduceres for økonomien som helhed og på nationalt plan med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med niveauerne i 1990. Dette nye 2030-klimamål for Unionen er et efterfølgende mål for så vidt angår artikel 2, nr. 11, i forordning (EU) 2018/1999 og erstatter derfor 2030-målet på EU-plan for drivhusgasemissioner, der er fastsat i dette punkt. Derudover bør Kommissionen senest den 30. juni 2021 vurdere, hvordan den relevante EU-lovgivning til gennemførelse af dette mål bør ændres med henblik på at opnå sådanne nettoemissionsreduktioner."

(2)I artikel 1, andet afsnit, tilføjes følgende punktum:

"Den fastsætter også et bindende EU-mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030."

(3)Artikel 2, stk. 3 og 4, udgår.

(4)Følgende indsættes som artikel 2a:

"Artikel 2a

Klimamålet for 2030

1.    For at nå målet om klimaneutralitet i artikel 2, stk. 1, er Unionens bindende 2030-mål for klimaet en reduktion af nettoemissionerne af drivhusgasser (emissioner efter fratrækning af optag) på mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne inden 2030.

2.    Senest den 30. juni 2021 reviderer Kommissionen den relevante EU-lovgivning for at muliggøre gennemførelsen af det i ovenstående stk. 1 og det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, og den overvejer at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag, i overensstemmelse med traktaterne."

(5)Artikel 3, stk. 2, affattes således:

"2. Kursen tager sit udgangspunkt i Unionens 2030-mål for klimaet, jf. artikel 2a, stk. 1."

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

(1)    COM(2020) 80 final.
(2)    COM(2019) 640 final.
(3)    COM(2020) 456 final.
(4)    COM(2020) 442 final.
(5)    COM(2018) 773 final.
(6)    SWD(2020) 178.
(7)    Dybdegående analyse til støtte for Kommissionens meddelelse COM(2018) 773, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/docs/pages/com_2018_733_analysis_in_support_en_0.pdf.
(8)    SWD(2020) 176.
(9)    COM (2020) 562.
(10)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
Top