EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019PC0330

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027: Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet

COM/2019/330 final

Bruxelles, den 11.7.2019

COM(2019) 330 final

2019/0152(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for
Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027:
Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2019) 275 final} - {SWD(2019) 330 final} - {SWD(2019) 331 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) blev oprettet i 2008 ved forordning (EF) nr. 294/2008 1 . Dets formål er at imødegå store samfundsudfordringer ved at forbedre EU's innovationskapacitet og -resultater gennem integrering af videntrekanten – uddannelse, forskning og innovation. EIT når primært disse mål gennem sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er).

I perioden 2021-2027 finansieres EIT gennem EU-programmet Horisont Europa. EIT er en integreret del af Kommissionens forslag om oprettelse af Horisont Europa 2 og er en af de tre komponenter i dets søjle "Et innovativt Europa". I forslaget om Horisont Europa fastsættes budgettet for EIT for den næste FFR og dets rationale, merværdi og indsatsområder samt hovedlinjerne for aktiviteterne. Selve forslaget om Horisont Europa udgør dog ikke retsgrundlaget for videreførelse af EIT's drift fra og med 2021. Retsgrundlaget for EIT er fortsat EIT-forordningen, der fastlægger dets mission, dets vigtigste opgaver og rammerne for dets funktionsmåde.

I henhold til artikel 17 i EIT-forordningen skal Kommissionen desuden hvert syvende år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til en strategisk innovationsdagsorden (SID), der fastlægger EIT's prioriterede områder og langtidsstrategi og dets finansielle behov. SID skal derfor være i overensstemmelse med det gældende rammeprogram for forskning og innovation 3 . For perioden 2021-2027 bør SID således sikre overensstemmelse med målene for Horisont Europa samt den strategiske flerårige plan, overvågningskravene og andre krav i programmet og fremme synergi med andre relevante programmer.

Nærværende forslag til en ny strategisk innovationsdagsorden (SID) for EIT for 2021-2027 fremlægges derfor sammen med forslaget om en omarbejdning af EIT-forordningen.

EIT's SID for 2021-2027 fastlægger EIT's prioriterede områder, strategi og finansieringsbehov for nævnte periode og fastsætter, hvordan EIT vil bidrage til at nå målene for Horisont Europa. Den skitserer også de planlagte aktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation og den respektive budgetfordeling. Den fastsætter tidsplanen for udvælgelse og udpegelse af nye VIF'er for den næste programmeringsperiode.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

EIT er integreret i Horisont Europa som en del af søjle III ("Et innovativt Europa"). Der vil dog blive sikret synergi og komplementaritet med programmets øvrige komponenter. EIT vil gennem sine VIF'er også bidrage til at imødegå de globale udfordringer under søjle II ("Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne") og søjle I ("Videnskabelig topkvalitet").

Den flerårige strategiske planlægningsproces under Horisont Europa vil sikre, at alle aktiviteter under Horisont Europa, herunder EIT's VIF'er, der er institutionaliserede europæiske partnerskaber, koordineres på effektiv vis. I denne forbindelse understreges det i forslaget om Horisont Europa, at forslag til EIT's VIF i overensstemmelse med EIT-forordningen vil blive angivet i EIT's strategiske innovationsdagsorden, og udfaldet af den strategiske planlægningsproces samt prioriteterne under søjlen Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne vil blive taget i betragtning.

Der vil også blive etableret et samarbejde mellem EIT og Det Europæiske Innovationsråd (EIC) med henblik på at undgå overlapninger og sikre synergieffekter og større virkning af deres foranstaltninger. EIC vil, udvikle og udbrede banebrydende innovationer og støtte hurtig opskalering af innovative virksomheder, der gennemfører markedsskabende innovationer på europæisk og internationalt plan. EIT vil for sin del bidrage til udviklingen af Europas innovationskapacitet gennem integrering af videntrekanten og støtte til innovationsøkosystemer.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

SID vil fremme synergi, ikke blot med EU's rammeprogram til støtte for forskning og innovation, men også med andre relevante EU-programmer under den respektive FFR. Den vil navnlig sikre passende synergi og komplementaritet mellem EIT's aktiviteter og andre EU-initiativer, -politikker og -instrumenter. Samarbejdet videreføres for så vidt angår programmer og instrumenter såsom Erasmus, det digitale Europa, de europæiske struktur- og investeringsfonde, InvestEU-programmet eller Et Kreativt Europa. Derudover sikres synergi og komplementaritet mellem EIT's og VIF'ernes aktiviteter og nationale programmer og initiativer gennem den styrkede rolle, som gruppen af medlemsstaternes repræsentanter vil spille.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

EU har delt kompetence inden for industripolitik baseret på artikel 173 i TEUF (afsnit XVII). I henhold til artikel 173, stk. 1, sørger Unionen og medlemsstaterne for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede. Med henblik herpå tager deres indsats i overensstemmelse med et åbent og konkurrencepræget markedssystem også sigte på at fremme en bedre udnyttelse af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling. I henhold til artikel 173, stk. 3, kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure som omhandlet i artikel 294 træffe afgørelse om specifikke foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner med henblik på virkeliggørelse af det nævnte mål, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Denne bestemmelse er retsgrundlaget for den nuværende EIT-forordning og SID i perioden 2014-2020.

Den foreslåede styrkelse af EIT's aktiviteter, bl.a. inden for områderne uddannelse og den regionale dimension, er innovationsdrevet og har til formål at opfylde målet i artikel 173 i TEUF.

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Forslaget til en strategisk innovationsdagsorden for 2021-2027 overholder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Det går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå Unionens mål, og giver en klar EU-merværdi med hensyn til stordriftsfordele, omfanget og hastigheden af investeringer inden for forsknings- og innovationsområder sammenlignet med nationale og regionale initiativer og løsninger. Desuden vil en EU-indsats ikke gribe ind i rent nationale scenarier eller kræve harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

EIT har en enestående evne til at opbygge EU-dækkende innovationsøkosystemer inden for uddannelse, forskning, erhvervsliv og andre berørte områder 4 . De samarbejdsaktiviteter, der støttes af EIT, fører til øget kvalitet i indsatsen, øget innovation og internationalisering af VIF-partnere og -organisationer, skabelse af grænseoverskridende tværfaglige netværk, mere samarbejde på tværs af sektorer og større geografisk rækkevidde.

EIT er desuden det eneste instrument inden for rammerne af Horisont Europa med et særligt fokus på uddannelse som en central drivkraft for innovation, vækst og konkurrenceevne.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Ekstern evaluering

Forslaget bygger på den eksterne evaluering af EIT, der blev foretaget i 2017, og som bekræfter, at der ligger et velbegrundet rationale bag oprettelsen af EIT, og at dets model for innovationsbaseret integrering af videntrekanten fortsat er relevant. EIT-modellen er målrettet mod strukturelle svagheder i innovationskapaciteten i EU (på centrale tematiske områder) såsom begrænset iværksætterkultur, ringe grad af samarbejde mellem den akademiske verden og industrien og utilstrækkelig udvikling af det menneskelige potentiale, og den har til formål at bidrage til at lukke innovationskløften mellem EU og dets største konkurrenter.

Åben offentlig høring

I forslaget tages der hensyn til resultaterne af den åbne offentlige høring, der blev afholdt som en del af Europa-Kommissionens konsekvensanalyse til støtte for dens forslag til revision af forordningen om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) (EF nr. 294/2008) og til en ny strategisk innovationsdagsorden for EIT (2021-2027). Formålet med den åbne offentlige høring var at indhente oplysninger, meninger og synspunkter fra en lang række interessenter om 1) udfordringer og muligheder i det europæiske rum for forskning og innovation, 2) EIT's politiske mål og 3) politiske løsninger til håndtering af udfordringerne.

Konsekvensanalyse

Dette forslag støttes af en konsekvensanalyse, som både omfatter forslagene om en revision af EIT-forordningen og til en SID for EIT for perioden 2021–2027.

Konsekvensanalysen af EIT bygger på den konsekvensanalyse, der er foretaget for Horisont Europa. Udtalelsen fra Udvalget for Forskriftskontrol var "positiv" og indeholdt en anbefaling om yderligere at forklare i) de interesserede parters synspunkter om de forskellige løsninger, ii) leveringsmekanismerne for den nye finansieringsmodel og iii) den regionale rækkevidde.

I konsekvensanalysen blev følgende løsninger indkredset: et referencescenarie og to forskellige løsninger på de problemer og tekniske spørgsmål, som fremhæves i konsekvensanalysen.

Referencescenarie 1 består i at videreføre EIT's aktiviteter i deres nuværende form og kun foretage de justeringer, der er nødvendige med henblik på tilpasning til forslaget om Horisont Europa. Løsning 2 bygger på referencescenariet. Derudover indebærer denne løsning, at der vedtages en række tekniske foranstaltninger for at styrke EIT's funktionsmåde, ligesom der foreslås en ny foranstaltning til fremme af iværksætteruddannelser i hele Europa. Løsning 3 adskiller sig fra løsning 2 ved at oprette et EIT-knudepunkt i hver medlemsstat for at øge indvirkningen af EIT's aktiviteter i hele Europa.

Løsning 2 blev udpeget som den foretrukne løsning, da den skaber den bedste balance, når det gælder om at nå initiativets målsætninger under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer og samtidig opnå de største økonomiske og samfundsmæssige virkninger. Løsningen vil desuden føre til væsentlige forbedringer af EIT i den næste programmeringsperiode.

Grundlæggende rettigheder

I Kommissionens forslag overholdes de grundlæggende rettigheder og principperne i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I finansieringsoversigten redegøres der nærmere for de budgetmæssige virkninger af forslaget samt de krævede menneskelige og administrative ressourcer.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Overvågning og evaluering er grundlæggende redskaber, når det drejer sig om at måle EIT's virkninger, og de vil blive styrket yderligere og forbedret løbende i den næste programmeringsperiode. I betragtning af karakteren af modellen for integrering af videntrekanten vil det være vigtigt at anvende en overvågningsramme, der giver mulighed for fleksibilitet på alle relevante niveauer og sikrer sammenhæng med de generelle målsætninger for Horisont Europa og de tilstræbte virkninger.

Overvågning

Alle input, output, resultater og virkninger, der indkredses i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, vil blive overvåget ved hjælp af indikatorer. Sådanne indikatorer findes allerede for de fleste kategorier. Når sådanne ikke findes, vil der blive udviklet nye indikatorer for at sætte EIT i stand til at overvåge gennemførelsen af sine mål.

Der vil parallelt hermed og i fuld overensstemmelse med eksisterende overvågningsredskaber blive tilstræbt tæt sammenhæng mellem overvågningsbestemmelserne for EIT og de bestemmelser, der er indført for Horisont Europa. EIT vil f.eks. bringe sine overvågningsredskaber i overensstemmelse med Horisont Europas virkningsveje, der skal bevirke, at behovet for indikatorer til måling af videnskabelige, økonomiske og samfundsmæssige virkninger imødegås mere omfattende. Det vil være EIT's ansvar at overvåge VIF'ernes driftsmæssige resultater regelmæssigt og tilpasse sine overvågnings- og rapporteringssystemer løbende. Resultaterne af en sådan overvågning vil indgå i VIF'ernes forretningsplanlægningsprocesser og EIT's beslutningstagning vedrørende budgettildeling og forberedelse af rammepartnerskabsaftalerne med VIF'erne som modtagere. Overvågningsresultaterne bør til stadighed indgå i processen for politikudformning.

EIT vil nøje følge implementeringen af Innovation Radar-metoden i Horisont Europa og undersøge, hvordan VIF'erne kan udnytte Innovation Radar til at forbedre dets overvågningsaktiviteter.

Evaluering

Evalueringen af EIT's resultater vil blive foretaget af Kommissionen i overensstemmelse med betingelserne i den ændrede EIT-forordning og vil indgå i den overordnede evaluering af Horisont Europa-programmet, der vil blive foretaget midtvejs og efterfølgende. Dette vil omfatte en vurdering af EIT's synergi med de øvrige instrumenter i programmet.

Hvad angår VIF'erne, vil der blive anvendt en særlig indikatorramme til at vurdere VIF'ernes resultater i den næste programmeringsperiode (beskrevet i forslaget til en ny SID). Denne ramme bygger på nuværende og tidligere indikatorer og udfylder konstaterede huller og mangler i det nuværende resultatmålingssystem. Rammen er også tilpasset indikatorrammen for Horisont Europa.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I EIT's strategiske innovationsdagsorden (SID) for 2021-2027 fremhæves EIT's bidrag til målene for Horisont Europa, EU- rammeprogrammet til støtte for forskning og innovation i denne periode. Der peges på EIT's vigtigste styrker, som dets fremtidige strategi skal bygge på, og de specifikke udfordringer og problemer, instituttet vil tage fat på. SID præciserer endvidere EIT's rolle i Horisont Europa-programmet og fastlægger dets komplementaritet med de forskellige dele af Horisont Europa, navnlig også Det Europæiske Innovationsråd.

SID indeholder en række forbedringer af den eksisterende EIT-model. De vedrører tilpasningen til de europæiske partnerskaber under Horisont Europa og deres forvaltningsregler, forbedringen af den nuværende finansieringsmodel som anbefalet af Den Europæiske Revisionsret og muligheden for, at EIT kan indgå samarbejdsmemoranda med VIF'erne for at bevare tidligere VIF'er som aktive medlemmer af EIT-fællesskabet efter afslutningen af deres rammepartnerskabsaftale.

SID indeholder specifikke præciseringer af de principper, der er fastlagt i EIT-forordningen. Den giver et overblik over de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for gennemførelsen af EIT's mål. Der er fastsat klare overvågnings- og evalueringsbestemmelser under hensyntagen til Horisont Europa-rammeprogrammet og de særlige forhold, der gør sig gældende for EIT.

Derudover indfører SID klare målsætninger for iværksættelsen af en ny støtte- og koordineringsforanstaltning. Med denne nye foranstaltning støttes udviklingen af iværksætter- og innovationskapaciteten i de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner uden for VIF'erne, så de bedre kan integreres i lokale innovationsøkosystemer. EIT-mærket vil være en del af EIT's styrkede fokus på uddannelse.

EIT vil i høj grad fokusere på tværgående foranstaltninger såsom kommunikation, identificering, kodificering og formidling af god praksis og internationalt samarbejde. Et andet vigtigt indsatsområde for EIT vil være udvidelsen og styrkelsen af instituttets regionale rækkevidde gennem den regionale innovationsordning (RIS). RIS vil navnlig give medlemsstater med lave innovationsresultater muligheder og øget adgang til EIT's VIF'er.

I SID peges på de kulturelle og kreative industrier som et prioriteret område for et nyt VIF med iværksættelsen af en indkaldelse af forslag i 2021. Der er planlagt endnu en indkaldelse af forslag til et nyt VIF i 2024, såfremt bilag I ændres med henblik på tilføjelse af nye prioriterede områder. Andre prioriterede områder kan tilføjes i SID, og efterfølgende vil der kunne iværksættes yderligere indkaldelser af forslag til nye VIF'er, i tilfælde af at EIT tildeles ekstra budgetmidler.

2019/0152 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for
Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027:

Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi 5 , særlig artikel 17,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til forordning (EF) nr. 294/2008 skal der vedtages en strategisk innovationsdagsorden ("SID").

(2)SID bør fastlægge de prioriterede områder og langtidsstrategien for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi ("EIT"), inklusive en vurdering af dens socioøkonomiske konsekvenser og evne til at skabe den størst mulige merværdi på innovationsområdet. SID bør tage hensyn til resultaterne af overvågningen og evalueringen af EIT.

(3)SID bør indeholde en analyse af potentiel og passende synergi og komplementaritet mellem EIT's aktiviteter og andre EU-initiativer, -instrumenter og -programmer.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for perioden 2021-2027 som anført i bilaget vedtages hermed.

Artikel 2

SID gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. [...] om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi 6 .

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på [...]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.    FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.    Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.    Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.    Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.    Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.    Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.    Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.    Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.    Varighed og finansielle virkninger

1.6.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

   2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

   2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

   2.2.1.    Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

   2.2.2.    Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

   2.2.3.    Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

   2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

   3.1.    Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

   3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

   3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

   3.2.2.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

   3.2.3.    Tredjemands bidrag til finansieringen

   3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.    FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om fastsættelse af en strategisk innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027

1.2.    Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

Horisont Europa – Rammeprogrammet for forskning og innovation (2021-2027)

1.3.    Forslaget/initiativet vedrører:

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 7  

X en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.    Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.    Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan    for iværksættelsen af initiativet

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er en integreret del af Kommissionens forslag til Horisont Europa (2021-2027) under søjlen "Åben innovation", men har et særskilt retsgrundlag (EIT-forordningen).

Forslaget om Horisont Europa 8 bekræftede EIT's og VIF'ernes betydning og bidrag, når det drejer sig om at gennemføre EU's strategiske prioriteringer på innovationsområdet. Heri forelægges EIT's budget for 2021-2027 9 , dets anvendelsesområde, merværdi og vigtigste aktivitetsområder, samtidig med at der peges på en revideret rolle for EIT med henblik på at styrke dets bidrag til Horisont Europas målsætninger.

Initiativet har til formål at gøre EIT-forordningen forenelig med Horisont Europa og forbedre EIT's funktionsmåde under hensyntagen til de seneste års erfaringer. Det har også til formål at foreslå en ny strategisk innovationsdagsorden (SID), som fastlægger EIT's strategi og prioriteter for perioden 2021-2027 og definerer dets målsætninger, nøgleaktioner, forventede resultater og de nødvendige ressourcer.

EIT's overordnede mission for perioden 2021-2027 er at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevnen i Europa gennem styrkelse af medlemsstaternes og Unionens innovationskapacitet. Dette skal ske ved at fremme og integrere uddannelse, forskning og innovation på højeste niveau.

EIT vil stadig primært arbejde på grundlag af sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som er europæiske partnerskaber i stor skala, der beskæftiger sig med specifikke samfundsudfordringer. EIT vil fortsat styrke innovationsøkosystemerne omkring dem ved at fremme integreringen af videntrekantens tre sider. Hvert enkelt VIF bevarer sin organisationsstruktur baseret på "samlokaliseringscentre", som er de geografiske centre, der samler aktørerne i videntrekanten og giver mulighed for geografisk nærhed og tættere samarbejde.

EIT vil gennemføre aktiviteter, der har til formål:

(1)at styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i hele Europa

(2) at fremme udviklingen af iværksætter- og innovationsfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv og støtte omstillingen af EU's videregående uddannelsesinstitutioner for at fremme iværksætterkultur

(3)at indføre nye løsninger på globale udfordringer på markedet.

EIT vil i forbindelse med gennemførelsen af sine aktiviteter udvikle synergi og skabe merværdi inden for Horisont Europa. Gennemførelsen vil finde sted via støtte til VIF'er og gennem EIT-koordinerede aktiviteter.

Støtte til VIF'er:

EIT vil konsolidere de otte eksisterende VIF'er og fremme deres vækst og virkninger og følge deres overgang til finansiel bæredygtighed. Dette vil navnlig vedrøre den første bølge af tre VIF'er, der blev iværksat i 2009 (EIT Climate, EIT Digital og EIT InnoEnergy), hvis partnerskabsrammeaftaler udløber efter 2024.

EIT vil også iværksætte to nye VIF'er inden for specifikke tematiske områder for at tackle fremtidige, nye globale samfundsmæssige udfordringer og behov (forslagsindkaldelser planlagt i 2021 og 2024).

EIT vil yde støtte til VIF'er, der arbejder med porteføljer af aktiviteter inden for videntrekanten, gennem:

1- Uddannelsesaktiviteter med stærke iværksætterkomponenter med henblik på at uddanne den næste generation af talenter, herunder udformning og gennemførelse af EIT-mærkede programmer, navnlig på kandidat- og ph.d.-niveau (EIT-mærket)

2- Aktiviteter til støtte for innovation med henblik på at udvikle produkter og tjenester, der imødekommer en specifik forretningsmulighed

3- Virksomhedsetablering og -støtteaktiviteter såsom acceleratorordninger for at hjælpe iværksættere med at omsætte deres idéer til vellykkede projekter og sætte skub i væksten.

EIT-koordinerede aktiviteter:

EIT vil sigte mod at støtte videregående uddannelsesinstitutioner, så de bliver bedre integreret i innovationsværdikæder og -økosystemer. EIT vil gennem sine VIF'er iværksætte en støtteforanstaltning, der skal bringe videregående uddannelsesinstitutioner og andre centrale innovationsaktører, såsom virksomheder, sammen i projekter med henblik på at arbejde på strategiske kapacitetsudviklingsområder. Partnerne vil have fælles mål og sammen arbejde mod resultater, der er til gensidig fordel. Foranstaltningen vil sikre en inklusiv tilgang med henblik på at tiltrække videregående uddannelsesinstitutioner ud over VIF-partnere, en tværfaglig og tværsektoriel tilgang; og en forbindelse til Europa-Kommissionens strategi for intelligent specialisering, relevante tematiske platforme og EIT-RIS-enheder.

Gennem den regionale innovationsordning og de nye EIT-koordinerede aktiviteter vil EIT øge sin regionale rækkevidde og den dertil knyttede virkning på innovationsområdet.

1.4.2.    Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

Innovationsudfordringernes karakter og omfang kræver, at aktører og ressourcer på europæisk plan mobiliseres gennem grænseoverskridende samarbejde. Der er brug for at nedbryde siloerne mellem fagområder og langs værdikæder og fremme etableringen af et gunstigt miljø, hvor der kan foretages en effektiv udveksling af viden og ekspertise, og hvor iværksættertalenter kan udvikles og tiltrækkes.

I konsekvensanalysen vedrørende Horisont Europa peges der på specifikke strukturelle svagheder i EU's innovationskapacitet, som skal afhjælpes på EU-plan, og som vil være i fokus for EIT's bidrag. Især de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner skal fremme iværksætteri, overvinde faggrænser og institutionalisere et stærkt, ikke-disciplinært samarbejde i EU mellem den akademiske verden og industrien. Adgang til iværksættertalent er sammen med adgangen til professionelle tjenester, kapital og markeder på EU-plan og samling af de vigtigste innovationsaktører om et fælles mål de vigtigste forudsætninger, når det handler om at pleje et innovationsøkosystem. Det er nødvendigt at koordinere indsatsen på EU-plan for at skabe en kritisk masse af indbyrdes forbundne iværksætterklynger og -økosystemer i hele EU. Interventionens størrelse og omfang går ud over, hvad medlemsstaterne kan gøre alene, og kræver en indsats på EU-plan.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)

EIT forventes at nå sine mål for perioden 2021-2027 som beskrevet i forslaget om Horisont Europa. De specifikke fordele ved EU's investeringer i EIT vil resultere i:

- skabelse af nye miljøer, der er fremmende for samarbejde og innovation

- styrkelse af den akademiske verdens og forskningssektorens innovationskapacitet

- en ny generation af iværksættere

- skabelse og udvikling af innovative projekter

- større regional rækkevidde af EIT's innovationsaktiviteter.

1.4.3.    Erfaringer fra lignende foranstaltninger

EIT blev oprettet i 2008 med det formål at imødegå store samfundsudfordringer gennem forbedring af EU's innovationskapacitet og -resultater. I 2017 blev det i midtvejsevalueringen af EIT konkluderet, at EIT fortsat er særdeles relevant og bidrager med en klar EU-merværdi. Der findes ikke andre instrumenter til opbygning af EU-dækkende innovationsnetværk inden for uddannelse, forskning, erhvervsliv og andre berørte områder.

EIT har skabt et innovationsøkosystem i Europa med mere end 1 200 partnere fra erhvervslivet og forsknings- og uddannelsesmiljøet, som er organiseret i 8 videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) og omfatter over 40 samlokaliseringscentre. Mere end 50 % af partnerne fra erhvervssektoren (industrien, SMV'er og nye virksomheder) viser, at instrumentet er tæt på markedet. EIT-fællesskabet giver resultater: over 600 nye produkter og tjenester lanceret på markedet, støtte til over 1 250 nye virksomheder og innovative projekter, eksterne investeringer til en værdi af over 890 mio. EUR og over 6 000 skabte job. Den første gruppe på ca. 1 700 dimittender fra EIT-mærkede masteruddannelser er nu på vej ind på arbejdsmarkedet.

EIT er udformet som et uafhængigt organ, hvilket gør det fleksibelt, selvstændigt, erhvervsdrevet og smidigt i beslutningsprocessen. Tiden til bevilling af tilskud er 4 måneder sammenlignet med et gennemsnit på 6 måneder under Horisont 2020. Bestemmelserne om konkurrencebaseret finansiering, finansiel bæredygtighed og forenkling fremmer innovation i VIF'erne. EIT's administrationsomkostninger er meget lave og udgør mindre end 2 % af det samlede budget sammenlignet med det gennemsnit på 4,6 %, der er angivet for Horisont 2020.

For 2021-2027 vil de vigtigste forbedringer af EIT især være rettet mod:

- yderligere forenkling af procedurerne for effektiv forvaltning af VIF'er (f.eks. med indførelse af en ny samfinansieringsordning, flerårige tilskud osv.)

- støtte til bedre integration af videregående uddannelsesinstitutioner i innovationsværdikæder og -økosystemer

- imødegåelse af mere globale udfordringer gennem lancering af 2 nye VIF'er

- styrkelse af åbenheden og gennemsigtigheden i VIF'erne og deres tilpasning til den foreslåede tilgang for europæiske partnerskaber under Horisont Europa

- forbedring af EIT's virkninger på regionalt og lokalt plan og navnlig i lande med lavere innovationsresultater

- øget synliggørelse af EIT's indsats i og uden for medlemsstaterne

- øget synergi og komplementaritet med andre instrumenter under Horisont Europa og andre EU- og medlemsstatsinstrumenter.

1.4.4.    Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

EIT's brede indsatsområde og særlige rolle giver det gode forudsætninger for at skabe synergi og sikre komplementaritet med andre EU-programmer eller -instrumenter, bl.a. ved at øge sin støtte til VIF'erne i deres planlægnings- og gennemførelsesaktiviteter. Nedenstående ikke-udtømmende liste indeholder konkrete eksempler på, at EIT vil bidrage til synergi på mellemlang og lang sigt inden for og uden for Horisont Europa.

Horisont Europa: Der forventes stærk synergi mellem EIT og hele Horisont Europa-programmet. Synergi med EIC vil især være afgørende for virkningen af søjlen "Åben innovation" samt støtten til økosystemer.

Under søjlen [Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne] kan EIT gennem sine VIF'er samarbejde med europæiske partnerskaber, bidrage til missioner, støtte foranstaltninger på efterspørgselssiden og levere udnyttelsesmuligheder med henblik på at fremme teknologioverførsel og fremskynde markedsføringen af de resultater, der opnås ved hjælp af tematiske klynger eller andre europæiske partnerskaber.

Erasmus: Erasmus og EIT vil skabe synergi mellem deres respektive fællesskaber. Samarbejdet vil være rettet mod at sikre Erasmus-studerende, der deltager i VIF-partneruddannelsesinstitutioner, adgang til VIF'ernes sommerskoler eller andre relevante uddannelsesaktiviteter (f.eks. om iværksætteri og innovationsstyring), og skabe kontakt med VIF'ernes netværk af tidligere studerende.

Der vil, hvor det er muligt, blive sikret synergi med initiativet Europauniversiteter, som kan bidrage til at strømline EIT's uddannelsesaktiviteter med henblik på at opnå en systemisk virkning.

Programmet for et digitalt Europa: VIF'ernes samlokaliseringscentre vil samarbejde med de europæiske digitale innovationsknudepunkter for at støtte den digitale omstilling af industrien og organisationerne i den offentlige sektor.

Midler under samhørighedspolitikken (navnlig EFRU og ESIF+): Gennem deres samlokaliseringscentre vil EIT's VIF'er fremme regionalt og tværregionalt samarbejde mellem videntrekantens aktører (uddannelse, forskning, erhvervsliv) og forvaltningsmyndigheder i synergi med Europa-Kommissionens arbejde med interregionalt samarbejde og investeringer i relaterede prioriteter for intelligent specialisering.

InvestEU: EIT's VIF'er vil søge muligheder for samarbejde med InvestEU-rådgivningsplatformen for at yde teknisk støtte og bistand til VIF'ernes støttede projekter i forbindelse med forberedelse, udvikling og gennemførelse af projekter.

Et Kreativt Europa: Programmet vil være særlig relevant for aktiviteterne i et fremtidigt VIF for kulturelle og kreative industrier. Der vil blive udviklet stærk synergi og tilstræbt komplementaritet med programmet på områder som kreative færdigheder, job og forretningsmodeller.


1.5.    Varighed og finansielle virkninger

X begrænset varighed

X    gældende fra [1.1.]2021 til [31.12.]2027

X    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2029 for betalingsbevillinger.

 ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ,

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 10  

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i gennemførelsesorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

X de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

2.    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

EIT vil anvende en evaluerings- og overvågningsramme, der giver mulighed for fleksibilitet på alle relevante niveauer og sikrer sammenhæng med de generelle målsætninger for Horisont Europa og de tilstræbte virkninger. Der vil navnlig blive sørget for feedbacksløjfer mellem Kommissionen, EIT og VIF'erne for at fremme målsætningerne på en konsekvent, sammenhængende og effektiv måde.

OVERVÅGNING

Overvågningen af EIT vil blive indført i overensstemmelse med nedenstående trin:

1. Overvågningen af gennemførelsen af EIT's driftsbudget, navnlig gennem VIF'er, vil være en af instituttets hovedopgaver. Kommissionen vil deltage i den fælles udformning af alle relevante virknings- og overvågningsredskaber, som udvikles eller anvendes af EIT for at sikre overensstemmelse og sammenhæng med det overordnede overvågningssystem for Horisont Europa, herunder de vigtigste virkningsveje, rammen af kriterier for europæiske partnerskaber og den strategiske planlægningsproces.

Det vil være EIT's ansvar at overvåge VIF'ernes driftsmæssige resultater regelmæssigt og tilpasse sine overvågningssystemer løbende. Resultaterne af en sådan overvågning vil indgå i VIF'ernes forretningsplanlægningsprocesser og EIT's beslutningstagning om budgettildelingen og forberedelsen af rammepartnerskabsaftaler og specifikke tilskudsaftaler med VIF'erne som modtagere.

2. Overvågningen af EIT's egne aktiviteter (output, resultater og virkninger af aktiviteterne) vil kombinere kvantitative og kvalitative indikatorer på mellemlang sigt. Efter at EIT fik fuld finansiel autonomi i januar 2018, blev der undertegnet et aftalememorandum (MoU) mellem EIT og Kommissionen (GD EAC). I aftalememorandummet fastlægges vilkårene for samarbejdet mellem dem og de nærmere regler for ydelsen af det finansielle bidrag til EIT fra Den Europæiske Unions almindelige budget.

Gennem overvågningen af EIT's aktiviteter undersøges gennemførelsesgraden for SID og enhedsprogrammeringsdokumentet gennem analysen af indikatorerne. Systemet skal også f.eks. måle EIT's støtte til VIF'erne, forvaltningen af projekter, der er knyttet til EIT's koordinerede aktiviteter, intensiteten og omfanget af bevidstgørelsesaktiviteter og opsøgende aktiviteter (antallet af workshopper og bedste praksis-arrangementer), formidling og internationale aktiviteter samt EIT's indvirkning på EU's bredere politiske dagsordener for innovation, forskning og uddannelse.

3.

De periodiske evalueringer af EIT's aktiviteter, herunder de aktiviteter, der forvaltes af VIF'erne, vil blive foretaget af Kommissionen i 2023 og 2026 i overensstemmelse med EIT-forordningen og Horisont Europa-forordningen. I disse evalueringer vurderes måleffektiviteten, omkostningseffektiviteten, relevansen, sammenhængen og EU-merværdien af EIT's aktiviteter. De vil være baseret på uafhængige eksterne evalueringer og indgå i midtvejsevalueringer og de efterfølgende evalueringer af det overordnede Horisont Europa-program med henblik på at sikre synergi mellem EIT og andre dele af programmet. Derudover kan Kommissionen til enhver tid foretage yderligere evalueringer af temaer eller emner af strategisk relevans. Det bør sikres, at EIT's planlagte aktiviteter skaber synergi med andre EU-programmer gennem Kommissionens vurdering af EIT's enhedsprogrammeringsdokument.

RAPPORTERING

EIT er et EU-organ, der modtager støtte fra Den Europæiske Unions budget. Hvad angår økonomisk forvaltning og kontrol, vil EIT blive behandlet som alle andre organer, der er oprettet i medfør af traktaten. Det betyder, at den interinstitutionelle aftale 11 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning finder anvendelse på EIT.

. Følgende gælder for rapporteringen om gennemførelsen af overvågningssystemet:

Enhedsprogrammeringsdokumentet (SPD) for EIT, der vedtages hvert år, indeholder et flerårigt arbejdsprogram (n+3) og et årligt arbejdsprogram (n+1). Disse arbejdsprogrammer skal indeholde den samlede strategiske programmering for årene n+1 til n+3, herunder mål, forventede resultater og performanceindikatorer til overvågning af opnåelsen af mål og resultater. Derudover vil enhedsprogrammeringsdokumentet bl.a. indeholde et overslag over EIT's indtægter og udgifter, en ressourceplan, oplysninger om dets ejendomspolitik, en strategi for opnåelse af effektivitetsgevinster og synergi, strategien for systemerne for organisatorisk styring og intern kontrol, herunder den seneste version af strategien til bekæmpelse af svig og en angivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at forhindre gentagelse af interessekonflikter, uregelmæssigheder og svig.

• Den årlige aktivitetsrapport for det foregående år (n-1) vil indeholde resultaterne af overvågningsprocessen for n-1 og beskrive, hvordan og i hvilket omfang målene er opfyldt. Den årlige aktivitetsrapport bør tage højde for VIF'ernes omkostnings- og performancerapporter for det foregående driftsår (n-1).

Betingelserne for VIF'ernes rapportering er fastsat i rammepartnerskabsaftalen og tilskudsaftalerne (rapportering om resultater og omkostninger). For at øge effektiviteten og omkostningseffektiviteten og på grundlag af EIT's erfaringer med gennemførelsen af VIF'ernes tilskudsaftaler vil der i tilskudsforvaltningsprocessen blive gennemført en række forenklingsforanstaltninger, som primært har til formål at mindske den administrative arbejdsbyrde for VIF'erne og øge kvaliteten af de indsamlede data.

2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.    Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Da det drejer sig om et organ, som er fuldt integreret i Horisont Europa-programmet, er de foreslåede finansieringsmekanismer, betalingsvilkår og kontrolstrategier tilpasset Horisont Europa for at sikre modtagerne og interessenterne en konsekvent tilgang for så vidt angår støtteberettigelsesregler og forsvarlig økonomisk forvaltning.

EIT's resultater for perioden 2014-2020 er med en fejlprocent, der konsekvent ligger under 2 %, blandt de bedste i forskningsfamilien, og EIT kombinerer takket været sin skræddersyede udformning lave fejlprocenter med en kontrolmetode, der med omhyggelig brug af outsourcing fører til lave kontrolomkostninger, samtidig med at effektiviteten bevares.

2.2.2.    Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem 

På grund af det indlysende behov for at forvalte EU-budgettet på en effektiv måde og sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning har EIT indført et internt kontrolsystem, som kan give en rimelig sikkerhed for, at fejlprocenten i løbet af den flerårige udgiftsperiode ligger inden for og faktisk er lavere end de grænser, som er foreslået under Horisont Europa. EIT's rammer for intern kontrol vil også være baseret på: Kommissionens interne kontrolstandarder, EIT's egne procedurer, forudgående kontrol af alle udgifter, der anmeldes af VIF'erne, og som er finansieret af EIT, revisionsattester, forudgående certificering af metoder til omkostningserklæringer, efterfølgende revision af udvalgte krav, projektresultater og ekstern evaluering.

EIT har indført en organisatorisk struktur samt interne forvaltnings- og kontrolsystemer og -procedurer, der er tilpasset udførelsen af EIT's opgaver. Dette er sket i overensstemmelse med de standarder, som bestyrelsen har vedtaget på grundlag af tilsvarende standarder fastsat af Kommissionen, og under hensyn til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger.

Risikostyringsøvelsen udføres årligt for at afhjælpe risici i forbindelse med gennemførelsen af alle EIT's aktiviteter. EIT skal i forbindelse med indførelsen af rammerne for intern kontrol tage højde for de risici, der er forbundet med de gennemførte aktiviteter, befolkningens særlige karakteristika og et sammenfald af modtagere, hyppigheden af de tildelte tilskud og transaktionernes størrelse samt forhindre overlapning af finansieringen.

En række af de forenklingsforanstaltninger, der blev indført i 2014, har resulteret i en nedbringelse af fejlprocenterne. Den konstaterede fejlprocent ifølge den efterfølgende kontrol af EIT's tilskud ligger langt under væsentlighedstærsklen på 2 %.

Det kontrolsystem, som EIT indfører, giver en rimelig sikkerhed for, at der kan opnås en tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med operationernes mål- og omkostningseffektivitet, sikrer de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed og skaber balance mellem tillid og kontrol. Som led i det kontrolsystem, som gennemføres af EIT, er revisionsstrategien baseret på den finansielle revision af en repræsentativ stikprøve af udgifter i EIT-budgettet, navnlig via de årlige tilskud til VIF'er. Denne repræsentative stikprøve kan suppleres af en udvælgelse foretaget på basis af en vurdering af risiciene i forbindelse med de forudgående kontroller med alle krav. Resultaterne heraf vil indgå i vurderingen af rammerne for kontrol af risikovurdering i forbindelse med gennemførelsen af tilskud. Revision af udgifter vil fortsat blive foretaget på en konsekvent måde i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Hvad angår EIT's rammer for intern kontrol, har EIT udviklet en samlet strategi, inklusive en tilsynsstruktur, for gennemførelsen af interne kontrolprocesser, som understøtter hele livscyklussen for udgifter. Den øverste ledelse sikrer, at denne samlede strategi formelt godkendes af bestyrelsen og gennemføres. De vigtigste elementer i denne strategi er planlægning og rapportering i overensstemmelse med Kommissionens standarder og i sammenhæng med risikostyringsmetoden. EIT har desuden udviklet en række operative standardprocedurer (SOP). SOP er detaljerede, skriftlige instrukser, der skal sikre en ensartet udførelse af en specifik proces. Instrukserne dækker normalt mere end én opgave eller ét område inden for EIT, enheden, afdelingen eller grupper.

VIF'erne og de forskellige partnere fremlægger revisionsattester i forbindelse med årsregnskaberne, hvorved det af uafhængige revisorer, med hvem EIT har indgået kontrakt, attesteres, at de beløb, der er anført i regnskaberne, er lovlige og i overensstemmelse med gældende regler.

2.2.3.    Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Baseret på det seneste skøn ligger kontrolomkostningerne for EIT på under 3 % af de forvaltede midler kombineret med en fejlrisiko på 1 %. Der anvendes rutinemæssigt afhjælpende foranstaltninger via revisionsattester i forbindelse med årsregnskaberne og efterfølgende revision. En beskeden størrelse kombineret med en effektiv outsourcing gør det muligt at holde kontrolomkostningerne nede og sikre en tilstrækkelig grad af sikkerhed, således som det fremgår af Den Europæiske Revisionsrets seneste revisionserklæringer.

2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

EIT træffer de nødvendige foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser.

EIT er fast besluttet på at bekæmpe svig på alle trin af tilskudsforvaltningsprocessen og i forbindelse med de øvrige gennemførte aktiviteter. Alle EIT's afgørelser og alle kontrakter, det indgår, fastsætter udtrykkeligt, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten kan foretage undersøgelser på stedet af dokumenter hos alle kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler, også i de endelige modtageres lokaler.

EIT har siden 2015 haft en strategi for bekæmpelse af svig, der er i overensstemmelse med Kommissionens strategi, og forbedrer løbende sine foranstaltninger til forebyggelse og afsløring af svig.

3.    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.    Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet 

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

01.010101 Udgifter vedrørende tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der gennemfører programmer for forskning og innovation under Horisont Europa

01.010102 Eksternt personale, der gennemfører programmer for forskning og innovation under Horisont Europa

01.010103 Andre administrationsudgifter i forbindelse med programmer for forskning og innovation under Horisont Europa

Udgiftsområde I — Det indre marked, innovation og det digitale område

IOB 12 .

fra EFTAlande 13

fra kandidatlande 14

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel [21, stk. 2, litra b)]

01.02.03.XX Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

OB

JA

JA

JA

NEJ

3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

I

Udgiftsområde I — Det indre marked, innovation og det digitale område

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Afsnit I i EIT's budget (personaleudgifter) 15

Forpligtelser = betalinger

1)

5,413

5,588

5,768

5,954

6,147

6,346

6,551

41,767

Afsnit II i EIT's budget (infrastruktur og driftsudgifter)

Forpligtelser = betalinger

2)

1,309

1,335

1,362

1,389

1,417

1,445

1,474

9,732

Afsnit III i EIT's budget (driftsudgifter) Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit 3.1 anførte budgetposter)

Forpligtelser

3)

386,423

394,190

402,088

410,155

418,460

426,790

435,394

2 873,500

Betalinger

4)

270,496

391,860

399,719

407,735

415,969

424,291

432,813

130,618

2 873,500

01.02.03.XX Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) – Aktionsbevillinger

Forpligtelser

5) =1) + 2) +3)

393,145

401,113

409,218

417,499

426,024

434,581

443,419

2 925,000

Betalinger

(6)=(1)+(2)+(4)

277,218

398,783

406,849

415,079

423,533

432,082

440,838

130,618

2 925,000

01.010101 Udgifter vedrørende tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der gennemfører programmer for forskning og innovation under Horisont Europa

Forpligtelser = betalinger

7)

0,527

0,545

0,565

0,584

0,605

0,626

0,648

4,100

01.010102 Eksternt personale, der gennemfører programmer for forskning og innovation under Horisont Europa

Forpligtelser = betalinger

8)

0,108

0,110

0,113

0,115

0,117

0,119

0,122

0,804

01.010103 Andre administrationsudgifter i forbindelse med programmer for forskning og innovation under Horisont Europa

Forpligtelser = betalinger

9)

9,445

9,629

9,816

10,006

10,202

10,398

10,600

70,096

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet 16

Forpligtelser = betalinger

10) = 7) + 8) + 9)

10,081

10,285

10,493

10,705

10,924

11,143

11,370

 

75,000

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 i den flerårige finansielle ramme for EIT

Forpligtelser

11) = 5) + 10)

403,226

411,398

419,711

428,204

436,948

445,724

454,789

3 000,000

Betalinger

12) = 6) + 10)

287,299

409,068

417,342

425,784

434,456

443,225

452,208

130,618

3 000,000



Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

7

"Administrationsudgifter"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.



i mio. EUR (tre decimaler)

Europa-Kommissionen

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme for EIT

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme for EIT

Forpligtelser

403,226

411,398

419,711

428,204

436,948

445,724

454,789

3 000,000

Betalinger

287,299

409,068

417,342

425,784

434,456

443,225

452,208

130,618

3 000,000

3.2.2.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Regnskabsår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre administrationsudgifter

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer. 01.010101 Udgifter vedrørende tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der gennemfører programmer for forskning og innovation under Horisont Europa

0,527

0,545

0,565

0,584

0,605

0,626

0,648

4,100

Menneskelige ressourcer. 01.010102 Eksternt personale, der gennemfører programmer for forskning og innovation under Horisont Europa

0,108

0,110

0,113

0,115

0,117

0,119

0,122

0,804

01.010103 Andre administrationsudgifter i forbindelse med programmer for forskning og innovation under Horisont Europa

9,445

9,629

9,816

10,006

10,202

10,398

10,600

70,096

Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

10,081

10,285

10,493

10,705

10,924

11,143

11,370

75,000

I ALT

10,081

10,285

10,493

10,705

10,924

11,143

11,370

75,000

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.



3.2.2.1    Anslået behov for menneskelige ressourcer 17

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Regnskabsår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

I hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer

4

4

4

4

4

4

4

Delegationer

Forskning

Eksternt personale (i årsværk: ) — KA, LA, UNE, V og JED  18

Udgiftsområde 7

Finansieret over UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme 

- i hovedsædet

- i delegationer

Finansieret over bevillingsrammen for programmet  19

- i hovedsædet

2

2

2

2

2

2

2

- i delegationer

Forskning

Andet (angiv nærmere))

I ALT

6

6

6

6

6

6

6

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

- udarbejdelse af Kommissionens udtalelse om enhedsprogrammeringsdokumentet

- udarbejdelse af udtalelse fra Kommissionens observatør på EIT's bestyrelsesmøder

- udarbejdelse af Kommissionens afgørelse om udnævnelse af medlemmer til EIT's bestyrelse

- generel koordinering med andre af Kommissionens tjenestegrene og koordinering med og tilpasning til andre EU-initiativer, navnlig Horisont Europa

- udarbejdelse af Kommissionens holdning på EIT's interessentplatform

- udarbejdelse af Kommissionens holdning i gruppen af medlemsstaternes repræsentanter

- tilrettelæggelse af de årlige møder mellem EIT-VIF'er og Kommissionens tjenestegrene

- opfølgning på indkaldelser af forslag til nye VIF'er

- overvågning og evaluering af EIT

- tilsagn om overensstemmelse mellem EIT-mærkede kandidat- og ph.d.-grader og de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med området for videregående uddannelse

- opgaver vedrørende forberedelsen af Kommissionens procedurer i forbindelse med den strategiske planlægnings- og programmeringscyklus (den årlige aktivitetsrapport...) og budgetforvaltning

- opfølgning på revisioner, der forestås af den interne revisionsfunktion (IAC) og Den Interne Revisionstjeneste (IAS) og Den Europæiske Revisionsret (ECA).

Eksternt personale

- bidrag til udarbejdelsen af Kommissionens udtalelse om SPD

- bidrag til den generelle koordinering med andre af Kommissionens tjenestegrene og koordinering med og tilpasning til andre EU-initiativer, navnlig Horisont Europa

- bidrag til Kommissionens holdning på EIT's interessentplatform

- bidrag til Kommissionens holdning i gruppen af medlemsstaternes repræsentanter

- bidrag til tilrettelæggelsen af de årlige møder mellem EIT-VIF'er og Kommissionens tjenestegrene

- opfølgning på indkaldelserne af forslag til nye VIF'er

- bidrag til tilsagn om overensstemmelse mellem EIT-mærkede kandidat- og ph.d.-grader og de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med området for videregående uddannelse

- bidrag til forberedelsen af Kommissionens procedurer i forbindelse med den strategiske planlægnings- og programmeringscyklus (den årlige aktivitetsrapport...) i forbindelse med budgettet

- bidrag til opfølgning på revisioner (den interne revisionsfunktion (IAC), Den Interne Revisionstjeneste (IAS) og Revisionsretten).

3.2.2.2    Anslået behov for menneskelige ressourcer i Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

Overslag angives i årsværk

EIT (i Budapest)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Kommissionens tjenestemænd

Heraf AD

Heraf AST

Heraf AST-SC

Midlertidigt ansatte

Heraf AD

40

40

40

40

40

40

40

Heraf AST

5

5

5

5

5

5

5

Heraf AST-SC

Kontraktansatte

23

23

23

23

23

23

23

UNE'er

2

2

2

2

2

2

2

I alt

70

70

70

70

70

70

70

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

- EIT's budget, planlægning og rapportering

- EIT's dagsorden for forenkling

- forberedelse af de nye bølger af udpegning og udvælgelse af VIF'er

- koordinering med og tilpasning til andre EU-initiativer, navnlig Horisont Europa

- EIT's interessentplatform

- "gruppen af medlemsstaternes repræsentanter"

- forberedelse af møderne i EIT's bestyrelse og forretningsudvalg

- tilrettelæggelse af møder og høringer mellem EIT og VIF'er

- konsolidering af eksisterende VIF'er

- overvågning og evaluering af VIF'erne og EIT's koordinerede aktiviteter

- EIT's indvirkning via vidensdeling, formidling, opsøgende aktiviteter og international eksponering

- udformning og forvaltning af EIT's koordinerede aktiviteter

- fremme af samarbejde og synergi mellem VIF'er

- udformning og koordinering af VIF'ernes uddannelsesaktiviteter

- gennemførelse af EIT's kommunikation

- iværksættelse og opfølgning på indkaldelser af forslag til VIF'er

- revisionsforvaltning (Den Interne Revisionstjeneste , den interne revisionsfunktion og Den Europæiske Revisionsret).

Eksternt personale

- bidrag til forberedelsen af de nye bølger af udpegning og udvælgelse af nye VIF'er

- bidrag til udarbejdelsen af EIT's dagsorden for iværksætteri og uddannelse

- bidrag til EIT's interessentplatform

- bidrag til gruppen af medlemsstaternes repræsentanter

- bidrag til forberedelsen af møderne i EIT's bestyrelse og forretningsudvalg

- bidrag til tilsagn om overensstemmelse mellem EIT-mærkede kandidat- og ph.d.-grader og de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med området for videregående uddannelse

- bidrag til gennemførelsen af EIT's kommunikation - bidrag til forvaltningen af EIT's koordinerede aktiviteter

- bidrag til overvågning og opfølgning på VIF'erne og EIT's koordinerede aktiviteter.

3.2.3.    Tredjemands bidrag til finansieringen 

Forslaget/initiativet:

   indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

X indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Regnskabsår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Angiv organ, som deltager i samfinansieringen 

Samfinansierede bevillinger I ALT 20  

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

   Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

X    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

   for egne indtægter

X    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte    

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Forslagets/initiativets virkninger

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Konto 6013

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

01.02XX Bevillinger hidrørende fra tredjeparters deltagelse

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode/formel, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

Tredjelande kan bidrage til finansiering af programmet via associeringsaftaler. I betingelserne for fastlæggelse af den finansielle støttes omfang, som vil blive fastsat i associeringsaftaler med hvert land, sikres det, at eventuelle betydelige skævheder automatisk korrigeres i forhold til det beløb, som enheder etableret i associerede lande modtager i kraft af deres deltagelse i programmet, idet der tages hensyn til omkostningerne i forbindelse med programmets forvaltning.

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 (EUT L 347 af 11.12.2013, s. 174).
(2)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling. COM(2018) 435 final.
(3)    Den nuværende SID dækker perioden 2014-2020.
(4)    ICF (2017), Evaluation, s. 36.
(5)    EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1.
(6)    Henvisning til den vedtagne omarbejdede EIT-forordning. 
(7)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(8)    COM(2018) 435 final.
(9)    Artikel 9, stk. 2, litra c), nr. 2.
(10)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  
(11)    COM(2018) 323 final af 2.5.2018.
(12)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(13)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(14)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
(15)    Omkostningerne vedrørende EIT's personale og afsnit II er beregnet ved hjælp af justeringskoefficienten for HU (71,9), som anført på side 16, tabel 5, i https://ec.europa.eu/eurostat/documents/6939681/7070380/Annualreport2018.pdf/97053a94-29eb-4e93-8883-e826426e3d55 . 
(16)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. Det er den maksimale andel af det beløb, der er tildelt EIT fra programmet, der kan afsættes til Kommissionens administrationsudgifter.
(17)    Disse tal er i overensstemmelse med den generelle finansieringsoversigt for Horisont Europa, som kun omfatter autoriserede ansatte i generaldirektoraterne i 2020, men ikke foregriber de eventuelle specifikke behov, som personale, der arbejder med EIT, måtte have, for perioden 2021-2027.
(18)    KA: kontraktansatte LA: lokalt ansatte UNE: udstationerede nationale eksperter V: vikarer JED: junioreksperter ved delegationerne.
(19)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(20)    De bilaterale associeringsaftaler ligger ikke fast endnu. Bidrag fra associerede lande vil komme oven i de beløb, der fremgår af denne finansieringsoversigt.
Top

Bruxelles, den 11.7.2019

COM(2019) 330 final

BILAG

til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for
Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027:
Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet

{SEC(2019) 275 final} - {SWD(2019) 330 final} - {SWD(2019) 331 final}


BILAG

Indholdsfortegnelse

1.Indledning

1.1.EIT: et vigtigt innovationsinstrument for EU

1.2.Vigtigste styrker

1.3.De vigtigste udfordringer

2.Hævelse af niveauet: EIT i 2021-2027

2.1.Mål

2.2.Positionering i Horisont Europa

3.Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet

3.1.Videns- og innovationsfællesskaber

3.2.Støtte til innovationskapaciteten i de videregående uddannelser

3.3.EIT's tværgående foranstaltninger

3.4.Sådan får vi det til at fungere

3.5.Synergi og komplementaritet med andre programmer

4.Ressourcer

4.1.Budgetbehov

4.2.Indvirkning (overvågning og evaluering)

5.Bilag 1A

6.Bilag 1B

1.Indledning

I denne strategiske innovationsdagsorden (SID) fastsættes strategien og prioriteterne for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for perioden 2021-2027. Den er EIT's vigtigste politiske dokument for den næste programmeringsperiode og definerer dets mål, nøgleforanstaltninger, forventede resultater og de nødvendige ressourcer. SID sikrer den nødvendige tilpasning af EIT i forhold til [forslaget om Horisont Europa], som er EU's rammeprogram til støtte for forskning og innovation i perioden 2021-2027. Den sikrer også passende synergi og komplementaritet mellem EIT's aktiviteter og andre EU-initiativer, -politikker og -instrumenter.

SID 2021-2027 er baseret på konsekvensanalysen fra Europa-Kommissionen. Den tager udgangspunkt i udkastet til SID fra EIT's bestyrelse, som blev forelagt Europa-Kommissionen den 20. december 2017 i overensstemmelse med EIT-forordningen 1 . Den afspejler også Europa-Kommissionens nye [forslag om Horisont Europa] fra juni 2018 og navnlig EIT's centrale rolle som en del af søjlen [Åben innovation] (søjle III) og dets bidrag til at imødegå globale udfordringer, herunder de fastlagte klimamål og europæisk industriel konkurrenceevne (søjle II) samt videnskabelig topkvalitet (søjle I). SID bygger på de erfaringer, der er gjort inden for de seneste år med EIT's virksomhed, og resultaterne af en bred høringsproces med de vigtigste interessenter.

SID tager hensyn til den strategiske planlægning af Horisont Europa for at sikre, at der er overensstemmelse med rammeprogrammets aktiviteter og andre relevante EU-programmer og sammenhæng med EU's prioriteter og forpligtelser, og øge komplementariteten og synergien med nationale og regionale finansieringsprogrammer og -prioriteter.



1.1.EIT: et vigtigt innovationsinstrument for EU

EIT blev oprettet i 2008 med det formål at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennem styrkelse af medlemsstaternes og Den Europæiske Unions innovationskapacitet. Instituttet har været banebrydende inden for integrering af uddannelse, erhvervsliv og forskning (videntrekanten) og lægger stor vægt på iværksættertalent og innovationsfærdigheder. Midtvejsevalueringen af EIT i 2018 bekræftede, at der ligger et velbegrundet overordnet rationale bag oprettelsen af EIT, og at modellen for innovationsbaseret integrering af videntrekanten fortsat er relevant.

Et årti efter EIT's oprettelse er innovationshastigheden steget dramatisk. Innovation ændrer de økonomiske sektorer, griber ind i de eksisterende virksomheder og skaber hidtil usete muligheder. Ændringer i den økonomiske verdensorden og stigende international konkurrence gør EU mere og mere afhængigt af talent og evnen til at innovere. Fælles udformning, samarbejde og medskabelse på tværs af fagområder og mellem uddannelse, erhvervsliv og forskning har aldrig haft så stor betydning som i dag, når det gælder om at bidrage til at imødegå de globale udfordringer, som er forbundet med klimaændringer og ikke-bæredygtig anvendelse af naturressourcer, digital omstilling, demografiske ændringer eller fremtidens sundhedspleje og fødevarer.

Med [Horisont Europa-forslaget] om et nyt rammeprogram til støtte for forskning og innovation i perioden 2021-2027 afgav Kommissionen et fast tilsagn om at øge Europas innovationspotentiale for at være i stand til at reagere på fremtidens udfordringer. EIT's særlige rolle med hensyn til at fremme innovation ved at samle erhvervsliv, uddannelse, forskning, offentlige myndigheder og civilsamfundet styrkes i kraft af dets positionering inden for [søjlen "Et innovativt Europa"] i [forslaget om Horisont Europa]. [Forslaget om Horisont Europa] afspejler EU's voksende ambitioner med hensyn til innovation og behovet for at levere resultater på dette område.

1.2.Vigtigste styrker

Siden oprettelsen har EIT gradvist etableret sig som et effektivt instrument til at imødegå samfundsmæssige udfordringer. EIT fungerer primært gennem videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som er europæiske partnerskaber i stor skala mellem uddannelses-, erhvervs- og forskningsorganisationer. Der er i øjeblikket otte VIF'er, som gennemfører aktiviteter inden for følgende områder: klimaændringer, digital omstilling, energi, fødevarer, sundhed, råmaterialer, mobilitet i byerne og fremstilling med høj værditilvækst (se figur 2).

Hvert enkelt VIF er organiseret omkring fem til ti samlokaliseringscentre 2 , hvis formål er at fungere som geografiske knudepunkter for den praktiske integrering af videntrekanten. De er organiseret og struktureret i overensstemmelse med deres respektive nationale og regionale innovationskontekst og bygger på et paneuropæisk netværk af eksisterende laboratorier, kontorer eller campusser hos VIF'ernes centrale partnere.

VIF'ernes formål er at forvalte videntrekantens aktivitetsporteføljer gennem:

·Uddannelsesaktiviteter med stærke iværksætterkomponenter med henblik på at uddanne den næste generation af talenter, herunder udformning og gennemførelse af programmer, der har fået tildelt EIT-mærket 3 , navnlig på kandidat- og ph.d.-niveau

·Aktiviteter til støtte for innovation med henblik på at udvikle innovative produkter, processer og tjenester, der imødekommer en specifik forretningsmulighed

·Virksomhedsetablering og -støtteaktiviteter såsom acceleratorordninger for at hjælpe iværksættere med at omsætte deres idéer til vellykkede projekter og sætte skub i væksten.

VIF'erne udgør dynamiske innovationsøkosystemer, der frembringer en bred vifte af resultater (se figur 1 nedenfor).

Figur 1: EIT's resultater indtil dato, kilde: EIT

Uddannelse, udvikling af talent og færdigheder er kernen i EIT-modellen. Ingen andre EU-tiltag på innovationsområdet inddrager videregående uddannelse i innovationsværdikæden i samme omfang som EIT. EIT's uddannelsesdagsorden er nøglen til at udvikle højtkvalificerede innovative iværksættere. I 2017 havde mere end 1 700 personer med en videregående uddannelse gennemført et EIT-mærket master- og/eller ph.d.-program, og tusinder har deltaget i innovative iværksætteruddannelsesaktiviteter og -formater.

EIT har fokus på globale udfordringer gennem integrering af videntrekanten og adskiller sig derved fra andre innovationsinstrumenter. Ved at yde tilskud til VIF'erne i op til 15 år leverer EIT på sit langsigtede mål om at tackle globale udfordringer gennem innovative produkter og tjenester og skaber konkrete fordele for vores samfund og borgere. EIT har også sat som mål for VIF'erne, at de skal være finansielt bæredygtige efter 15 år, hvilket er en differentierende faktor, der gør dem til et erhvervs- og resultatorienteret innovationsinstrument. I den forbindelse skal VIF'erne udarbejde og gennemføre indtægtsskabende strategier for at bevare deres innovationsøkosystem ud over den periode, der er omfattet af tilskudsaftalen.

Med EIT's tilgang bidrages der både til trinvise og disruptive innovationer, til effektivt at håndtere markedssvigt og hjælpe med at omstille industrien. Den gør det muligt at opstille langsigtede forretningsstrategier med henblik på at imødegå globale udfordringer og bidrager til at skabe de rammebetingelser, der er afgørende for, at et velfungerende innovationsøkosystem kan vokse, og innovationen trives.

EIT tilbyder en effektiv platform for iværksættelse, opskalering og forvaltning af VIF'er med store netværkseffekter og positiv afsmitning (se figur 2 nedenfor). Den første bølge af VIF'er (EIT Digital, EIT Climate-VIF og EIT InnoEnergy), der blev iværksat i 2009, er etableret og veludviklet, og efter 2024 vil deres rammepartnerskabsaftaler blive bragt til ophør i overensstemmelse med den maksimale tilskudsperiode. Der er gjort fremskridt med anden og tredje generation af VIF'er (EIT Health og EIT Raw Materials (2014), EIT Food (2016)). EIT Urban Mobility og EIT Manufacturing, de to VIF'er, der blev udpeget i december 2018, påbegynder deres aktiviteter i 2019.

Figur 2: EIT's videns- og innovationsfællesskaber, kilde: Europa-Kommissionen

Med sine otte VIF'er og deres 1 000 partnere fra erhvervslivet og forsknings- og uddannelsesmiljøet er EIT det største EU-støttede innovationsøkosystem. EIT har støttet over 1 200 nye virksomheder og innovative projekter, hvilket har ført til, at disse virksomheder har tiltrukket ekstern finansiering på over 890 mio. EUR, og at over 6 000 job er blevet skabt af de nye virksomheder, der har fået støtte. Mere end 50 % af VIF-partnerne er fra erhvervssektoren (industrien, SMV'er og nye virksomheder), hvilket understreger den nære relation til markedet. Stigningen i antallet af partnere i hvert VIF viser EIT-modellens tiltrækningskraft og langsigtede potentiale. I 2019 deltager over 600 virksomheder, 250 videregående uddannelsesinstitutioner, 200 forskningsorganisationer og mere end 50 civilsamfundsorganisationer og myndigheder i EIT's VIF'er.

På baggrund af de vedvarende regionale forskelle i innovationsresultaterne lancerede EIT en regional innovationsordning (RIS) i 2014 for at udvide sin regionale rækkevidde til lande, som er beskedne eller moderate innovatorer. Gennem RIS har EIT udvidet sine aktiviteter i hele Europa og giver nu regioner med lave innovationsresultater mulighed for at indgå i aktiviteter inden for videntrekanten som en del af VIF-fællesskabet. Dette afspejles også i den andel af EIT-midlerne, der tildeles EU-13-partnere (8,3 % sammenlignet med 4,8 % under Horisont 2020 fra 2018).

Figur 3: EIT i Europa, kilde: EIT, 2018

EIT har været i stand til at bevare sin reaktionsevne og udvikle forvaltningsprincipper og -regler for en vellykket administration af sine VIF'er inden for den overordnede ramme for Horisont 2020 i overensstemmelse med EIT-forordningen. Dets driftsmæssige uafhængighed har givet instituttet mulighed for at teste og effektivt gennemføre en række nye foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af sine støttemodtagere, såsom en konkurrencebaseret finansieringsmekanisme, mål for finansiel bæredygtighed og specifikke centrale performanceindikatorer.

1.3.De vigtigste udfordringer

EIT er en del af den overordnede ramme for Horisont Europa, der bl.a. har til formål at skabe videnskabelige, økonomiske/teknologiske og samfundsmæssige virkninger for derigennem at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag; opfylde Unionens strategiske politiske prioriteter, fremme dens konkurrenceevne i alle medlemsstater, herunder i industrien, og bidrage til at tackle globale udfordringer, herunder målene for bæredygtig udvikling. En af de vigtigste forudsætninger for, at denne opgave kan lykkes, er at imødekomme det vedvarende behov for at øge innovationskapaciteten i hele Unionen. Der er især tre udfordringer, som EU står over for, og som vil være retningsvisende for EIT's aktiviteter i 2021-2027, hvilket er afspejlet i de generelle mål.

For det første er nutidens økonomier i stigende grad drevet af menneskers og organisationers færdigheder og evner til at omsætte idéer til produkter og tjenester. Innovationsfærdigheder og en iværksætterkultur gør hele forskellen i dag, især inden for de teknologiske og videnskabelige områder, men i stigende grad også inden for andre fagområder. Der er et stort behov for yderligere at styrke innovationskapaciteten i de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. EIT er i en unik position, når det gælder om at levere resultater på dette område inden for rammerne af Horisont Europa.

For det andet er fysisk nærhed en central forudsætning for innovation. Initiativer, der tager sigte på at udvikle innovationsnetværk og levere tjenester, der understøtter skabelse, udveksling og overførsel af viden, spiller en central rolle med hensyn til at fremme samspillet mellem erhvervslivet, den akademiske verden, forskningsorganisationer, myndigheder og enkeltpersoner. Der er dog betydelige variationer i forsknings- og innovationsresultaterne i EU, hvilket fremgår af den årlige europæiske resultattavle for innovation. Det har afgørende betydning, at der er tale om inklusiv innovation, som er forankret i lokalområderne. Takket være deres "stedbaserede tilgang" er EIT's aktiviteter velegnede til at bidrage til en styrkelse af de lokale innovationsøkosystemer.

Endelig kræver dynamiske innovationsøkosystemer en blanding af viden, infrastruktur og talent. Der skal indføres rammebetingelser for samarbejdet mellem europæisk forskning, uddannelse og innovation ledsaget af stærke synergieffekter for at sikre, at knappe ressourcer investeres ordentligt og effektivt i forskning og innovation. En dybere integrering af videntrekanten gennem eksisterende og nye VIF'er er en dokumenteret metode til at fremme miljøer, der er befordrende for innovation, og er en vejledende målsætning for EIT.

2.Hævelse af niveauet: EIT i 2021-2027

EIT vil som en integreret del af Horisont Europa-programmet bidrage til at opfylde dets overordnede mål og prioriteter. VIF'erne vil være en del af de institutionaliserede europæiske partnerskaber, hvilket betyder, at de vil følge et sæt principper og livscykluskriterier for at sikre en mere sammenhængende, åben og virkningsorienteret tilgang. EIT's generelle mål afspejler derfor EIT's overordnede rolle i Horisont Europa og dets plads i [søjlen "Et innovativt Europa"].

2.1.Mål

EIT's overordnede indsatsområder er defineret i [forslaget om Horisont Europa]. EIT vil fortsat støtte sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) med henblik på at styrke de innovationsøkosystemer, der medvirker til at tackle globale udfordringer. Dette vil ske ved at fremme integreringen af uddannelse, forskning og erhvervsliv og derved skabe miljøer, der fremmer innovation, og ved at fremme og støtte en ny generation af iværksættere og stimulere oprettelsen af innovative virksomheder i tæt synergi og komplementaritet med EIC. EIT skal således især:

1)styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i hele Europa

2)fremme innovation og iværksætteri gennem bedre uddannelse

3)indføre nye løsninger på globale udfordringer på markedet.

I overensstemmelse med de identificerede udfordringer, som EIT står over for (beskrevet i kapitel 1.3.), og for at bidrage til ovennævnte overordnede mål for EIT, som fastsat i [forslaget om Horisont Europa], er de specifikke mål for EIT i perioden 2021-2017:

a)at øge VIF'ernes virkninger og integreringen af videntrekanten

b)at øge innovationskapaciteten i den videregående uddannelsessektor ved at fremme institutionelle ændringer i de videregående uddannelsesinstitutioner

c)at øge EIT's regionale rækkevidde for at afhjælpe regionale skævheder i innovationskapaciteten i hele EU.

2.2.Positionering i Horisont Europa

Ved at opfylde disse mål bidrager EIT til opnåelsen af de videnskabelige, økonomiske/teknologiske og samfundsmæssige virkninger under Horisont Europa. EIT vil fortsat styrke innovationsøkosystemer, der bidrager til at tackle globale udfordringer, ved at fremme integreringen af videntrekanten inden for VIF'ernes aktivitetsområder. Horisont Europas strategiske planlægningsproces vil sikre en tættere sammenhæng mellem EIT's aktiviteter og resten af Horisont Europa. EIT vil med sine dokumenterede resultater spille en vigtig rolle i søjlen "Åben innovation".

Stærk synergi mellem EIT og Det Europæiske Innovationsråd vil være afgørende for virkningen af søjlen [Et innovativt Europa]. EIT og EIC vil gennemføre supplerende aktiviteter med det formål at strømline støtten til innovative projekter. På grundlag af VIF'ernes ekspertise vil EIT levere virksomhedsaccelerationstjenester og -uddannelse til modtagere af EIC-støtte.

EIT vil desuden gøre det lettere for EIC's modtagere at få adgang til VIF'ernes innovationsøkosystemer og relevante aktører i videntrekanten. På denne måde kan EIC's modtagere involvere sig aktivt i VIF'ernes aktiviteter og drage fordel af VIF'ernes tjenester. Sideløbende hermed vil EIT's modtagere kunne ansøge om støtte gennem EIC's instrumenter i tilfælde, hvor støtten fra EIT's VIF'er ikke er tilgængelig. EIC kan hjælpe nye virksomheder, der modtager støtte fra VIF'erne, og som har et højt vækstpotentiale, med at udvikle sig hurtigt. De mest innovative VIF-støttede projekter kan, hvis de udvælges inden for rammerne af EIC, navnlig nyde godt af den blandede finansieringsstøtte, der tilbydes af EIC Accelerator og/eller den finansielle støtte, der tilbydes af InvestEU-instrumenterne.

EIT vil også sikre stærkere synergi med programmer og initiativer under søjlen [Videnskabelig topkvalitet] for at fremskynde omdannelsen af viden, der stammer fra "blue sky"-forskning, til konkrete løsninger til gavn for samfundet. Med hensyn til Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) vil EIT samarbejde om udviklingen af innovations- og iværksætterfærdigheder hos MSCA-stipendiater.

EIT vil bidrage til søjlen [Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne] og supplere relevante aktiviteter med henblik på at tackle globale udfordringer og øge EU's konkurrenceevne på globalt plan. EIT vil gennem sine VIF'er navnlig søge at bidrage til relevante missioner og tematiske klynger og andre europæiske partnerskaber ved især at støtte foranstaltninger på efterspørgselssiden og levere udnyttelsesmuligheder for at fremme teknologioverførsel og fremskynde markedsføringen af de opnåede resultater.

EIT vil sikre sammenhæng med den del af Horisont Europa, der vedrører de europæiske innovationsøkosystemer. EIT vil navnlig tage aktiv del i EIC-forummets aktiviteter og etablere forbindelser mellem EIT-fællesskabet og relevante aktiviteter til støtte for innovationsøkosystemer for at undgå overlapning og sikre sammenhæng og komplementaritet mellem aktiviteterne.

Det vil også blive undersøgt, om der kan skabes synergi mellem den del af Horisont Europa, der vedrører deling af topkvalitet, og de opsøgende aktiviteter, som støttes af EIT. Navnlig vil de lande, som "Deling af topkvalitet" under Horisont Europa vedrører, være i stand til at udnytte EIT's ekspertise og støtte til udvikling af downstreamaktiviteter (dvs. tæt på markedet) som målgruppe for EIT's opsøgende aktiviteter.

3.Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet

EIT vil spille en styrket rolle med fokus på aktiviteter, hvor det skaber merværdi på EU-plan og bidrager til at nå målene for Horisont Europa, og som vil være retningsgivende for EIT's strategi for 2021-2027. For det første vil EIT fortsat støtte innovationskapaciteten og -økosystemerne gennem VIF'erne, deres videre udvikling og ekspansion og gennem oprettelsen af nye VIF'er. For det andet vil EIT på grundlag af sine erfaringer med integreringen af videntrekanten direkte støtte udviklingen af iværksætter- og innovationskapaciteten i den videregående uddannelsessektor. Endelig vil EIT ved hjælp af mere effektive tværgående foranstaltninger sikre, at dets virkning på EU-plan øges. Desuden vil EIT forbedre sine aktiviteter på en række områder for at øge sin effektivitet og virkning.

3.1.Videns- og innovationsfællesskaber

1)Støtte til eksisterende VIF'er

EIT's og VIF'ernes integrering af videntrekanten på EU-plan, medlemsstatsplan og regionalt og lokalt plan vil fortsat være en hovedopgave med henblik på at styrke innovationsøkosystemerne og gøre dem bæredygtige samt udvikle nye løsninger på globale udfordringer. EIT vil fortsat yde støtte til en portefølje af VIF'er (se figur 2) og vil yderligere styrke sin vellykkede platform for iværksættelse, udvikling og forvaltning af disse. VIF'erne vil fortsat fungere gennem samlokaliseringscentre. VIF'erne vil fortsat tilstræbe finansiel bæredygtighed for at opnå finansiel uafhængighed af EIT's støtte på lang sigt (senest efter 15 år) ved at mobilisere offentlige og private investeringer.

EIT vil afsætte en større del af sit budget til at støtte VIF'erne. Det vil overvåge og analysere deres resultater og sikre, at de tjener til at opfylde målene for EIT og Horisont Europa-programmet. Ud over finansiel støtte vil EIT, baseret på indhøstede erfaringer, føre strategisk tilsyn med VIF'erne samt yde vejledning om horisontale og specifikke spørgsmål, herunder om etablering af synergi inden for Horisont Europa og med andre EU-initiativer. EIT vil navnlig bistå VIF'erne med at etablere grænseflader og fremme fælles aktiviteter med relevante europæiske partnerskaber og andre relevante EU-initiativer og -programmer.

Det vil også overvåge tildelingen af EIT-mærket til VIF'ernes uddannelsesprogrammer og undersøge mulighederne for en mere effektiv kvalitetssikringsmekanisme, herunder ekstern anerkendelse og akkreditering af EIT-mærket.

EIT vil lette VIF'ernes adgang til fælles tjenester og udvekslingen af erfaringer og god praksis mellem VIF'er og fremme samarbejdet mellem dem (aktiviteter på tværs af VIF'er) om både tematiske og horisontale emner. Aktiviteter på tværs af VIF'erne har det største potentiale, og flere VIF'er har allerede taget fat på fælles EU-politiske prioriteter på de områder, hvor der ikke findes særlige VIF'er. Inddragelsen af de forskellige VIF-fællesskaber i særlige fælles aktioner med gensidige fordele har et stort synergipotentiale, og EIT vil sætte skub i sådanne aktiviteter og deltage aktivt i fastlæggelsen af indholdet og strukturen af aktiviteterne på tværs af VIF'erne. Det vil overvåge gennemførelsen af aktiviteter på tværs af VIF'erne og de opnåede resultater med henblik på at gøre disse aktiviteter til en integreret del af VIF'ernes strategier.

2)Øge VIF'ernes virkninger på regionalt plan

EIT vil yderligere øge sine regionale virkninger gennem øget åbenhed over for potentielle partnere og interessenter og en bedre koordineret regional strategi for VIF'er, herunder forbindelser til de relevante strategier for intelligent specialisering.

EIT's regionale innovationsordning, der styres af EIT og gennemføres af VIF'erne, har hidtil været administreret på frivillig basis. Fra og med 2021 bliver EIT-RIS-enhederne en integreret del af VIF'ernes flerårige strategi. EIT vil fortsat yde vejledning og støtte til VIF'erne i forbindelse med udarbejdelsen af flerårige EIT-RIS-strategier og gennemførelsen heraf. EIT-RIS-aktiviteterne fortsætter med øget støtte til innovationskapaciteten i lande og regioner, der klarer sig dårligere med hensyn til innovation. EIT's budget til gennemførelse af EIT-RIS-aktiviteter vil udgøre mindst 10 % af EIT's samlede støtte til VIF'erne, hvorved antallet af VIF-partnere fra målregioner øges. Aktiviteter, der støttes gennem RIS, har til formål at:

·forbedre innovationskapaciteten i det lokale økosystem gennem kapacitetsopbyggende aktiviteter og tættere samspil mellem de lokale innovationsaktører (klynger, netværk, regionale myndigheder, videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og erhvervsuddannelsesinstitutioner)

·skabe forbindelse mellem lokale innovationsøkosystemer og fælleseuropæiske innovationsøkosystemer gennem samarbejde med EIT's VIF'er og deres samlokaliseringscentre.

For at sikre en dybere integrering af VIF'erne i de lokale innovationsøkosystemer vil hvert VIF desuden være forpligtet til at udvikle og gennemføre en strategi, der har til formål at styrke forbindelserne med regionale og lokale innovationsaktører, og EIT vil aktivt overvåge gennemførelsen. En "stedbaseret" innovationstilgang bør integreres i VIF'ernes flerårige strategi og forretningsplan og tage udgangspunkt i VIF'ernes samlokaliseringscentre (og RIS) for på denne måde at fremme deres rolle som en portal, der giver adgang til et VIF-fællesskab og interaktion med samlokaliserede partnere. VIF'er bør dokumentere forbindelser med lokale strategier for intelligent specialisering og med aktiviteterne for relevante tematiske platforme og interregionale initiativer, herunder ESI-fondenes forvaltningsmyndigheder. EIT vil også overvåge, hvordan samlokaliseringscentrene fungerer, og hvordan de indgår i de lokale innovationsøkosystemer.

3)Iværksættelse af nye VIF'er

For at bidrage til at imødegå nye og kommende globale udfordringer vil EIT iværksætte nye VIF'er inden for prioriterede områder, der udvælges på grundlag af kriterier, som bl.a. vurderer deres relevans i forhold til de politiske prioriteter under Horisont Europa og deres potentiale og merværdi, som skal afklares ved hjælp af EIT-modellen. Ved iværksættelsen af nye VIF'er vil der blive taget hensyn til den strategiske planlægning af Horisont Europa og budgettet for EIT i perioden 2021-2027. De relevante udvælgelseskriterier for europæiske partnerskaber, der er defineret i bilag III til [Horisont Europa-forordningen], vil indgå i indkaldelsen af VIF-forslag og vurderes i forbindelse med evalueringen.

Listen over prioriterede områder for fremtidige VIF'er er fastlagt i bilag 1A til denne SID.

På grundlag af et forslag fra EIT's bestyrelse og en analyse heraf foreslås det, at der i 2022 for første gang lanceres et VIF på området kulturelle og kreative industrier, og at der offentliggøres en indkaldelse af forslag i 2021. Dette prioriterede område har den stærkeste komplementaritet med de otte VIF'er, der allerede er iværksat af EIT, samt med de potentielle prioriterede områder for andre europæiske partnerskaber, som skal indledes inden for rammerne af Horisont Europa. De kulturelle og kreative industrier er en sektor med et stort vækstpotentiale, mange græsrodsinitiativer og en stærk appel til borgerne. De er stærkt forankret i deres lokale og regionale økosystemer. De kulturelle og kreative industrier er dog stadig en meget fragmenteret sektor, og innovatører og virksomhedsskabere mangler de nødvendige iværksætter- og innovationsfærdigheder. Disse flaskehalsproblemer kan bedst afhjælpes af et VIF takket være dets integrerende tilgang til videntrekanten, det langsigtede perspektiv og den stedbaserede tilgang. Bilag 1B til denne SID indeholder et faktablad, der opsummerer udfordringerne på området kulturelle og kreative industrier og den forventede virkning af det fremtidige VIF.

På grundlag af det foreslåede budget for EIT vil der blive iværksat endnu et nyt VIF i 2025, og forslagsindkaldelsen vil blive offentliggjort i 2024 efter en ændring af bilag 1A for at tilføje nye prioriterede områder. De(t) prioriterede område(r) vil blive udvalgt på baggrund af forslagene fra EIT's bestyrelse. I disse forslag vil der blive taget hensyn til de prioriterede områder, der skal identificeres i Horisont Europas strategiske forsknings- og innovationsplan, og de kriterier, der er fastsat for udvælgelsen af europæiske partnerskaber, navnlig åbenhed, gennemsigtighed, EU-merværdi, sammenhæng og synergieffekter. Kriterierne for udvælgelse af nye VIF'er vil blive tilpasset kriterierne i Horisont Europa. De vil også støtte gennemførelsen af EU's politiske prioriteter såsom missioner og mål for bæredygtig udvikling. Der kan udvælges andre nye VIF'er, såfremt EIT tildeles ekstra budgetmidler.

EIT vil:

·styrke innovationsøkosystemerne ved fortsat at støtte eksisterende VIF'er med henblik på at imødegå globale udfordringer gennem integrering af videntrekanten

·definere områder og fremme stærkere samarbejde på tværs af VIF'erne om emner af strategisk og politisk relevans

·sikre, at VIF'erne udvikler og gennemfører en strategi for at skabe samarbejde og synergi med relevante europæiske partnerskaber og andre relevante EU-initiativer og -programmer

·sikre, at VIF'erne har en inklusiv tilgang, der har til formål at styrke deres forbindelser med nationale, regionale og lokale innovationsaktører

·sikre, at EIT-RIS-aktiviteterne skaber øgede virkninger på regionalt niveau og fuldt ud integreres i VIF'ernes flerårige strategier

·iværksætte nye VIF'er inden for udvalgte tematiske områder af strategisk betydning, begyndende med et VIF på området kulturelle og kreative industrier i 2022.

3.2.Støtte til innovationskapaciteten i de videregående uddannelser

Gennem modellen for integrering af videntrekanten har EIT medvirket til at slå bro over den vedvarende kløft mellem videregående uddannelse, forskning og innovation. EIT er navnlig et vigtigt redskab til udvikling af menneskelig kapital gennem sit særlige fokus på iværksætteruddannelse. EIT's virkning er dog fortsat begrænset til VIF-partnerne.

For at støtte innovationen mere bredt er de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa nødt til at være innovative og iværksætterorienterede i deres tilgang til uddannelse, forskning og samarbejde med erhvervslivet og det bredere lokale innovationsøkosystem, herunder civilsamfundet.

At gøre de videregående uddannelsesinstitutioner til mere innovative og iværksætterorienterede organisationer kræver en klar strategi, en metodologisk ramme og afsættelse af ressourcer. På grundlag af sine erfaringer er EIT i en unik position, når det gælder om at støtte udviklingen af de videregående uddannelsesinstitutioners iværksætter- og innovationskapacitet under Horisont Europa.

Aktiviteterne vil blive gennemført af EIT gennem VIF'erne på en åben og målrettet måde, der sigter mod at øge innovationskapaciteten inden for videregående uddannelse for at integrere langt flere højere uddannelsesinstitutioner i innovationsværdikæder og -økosystemer. Disse aktiviteter vil supplere EIT's indsats på uddannelsesområdet som en central del af VIF'ernes aktiviteter til integrering af videntrekanten, navnlig ved at gøre dem mere åbne og tilgængelige for ikke-VIF-partnere. EIT's virkning vil strække sig ud over VIF'erne og bidrage til EIT's grundlæggende opgave, nemlig at fremme bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne ved at styrke medlemsstaternes innovationskapacitet i overensstemmelse med Horisont Europas mål om at fremme iværksætter- og innovationsfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv, herunder øge kapaciteten hos de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa.

EIT's støtte vil bygge på politiske initiativer som HEInnovate 4 og RIIA 5 -rammerne, der har bevist deres værdi i en række videregående uddannelsesinstitutioner og medlemsstater på tværs af EU. EIT udformer støtteaktiviteterne i tæt samarbejde med Kommissionen for at sikre sammenhæng og komplementaritet med relevante aktiviteter inden for rammerne af Horisont Europa, Erasmus og andre programmer. De nærmere detaljer om implementerings- og gennemførelsesmekanismen vil blive yderligere udbygget og finjusteret i de første tre år og blive genstand for overvågning og evaluering i løbet af denne pilotfase, inden der foretages en yderligere opskalering.

EIT vil spille en ledende og koordinerende rolle i gennemførelsen og overvågningen af de aktiviteter, der vil blive forvaltet af VIF'erne. Der vil blive lagt særlig vægt på at sikre: en inklusiv tilgang med henblik på at tiltrække videregående uddannelsesinstitutioner ud over VIF-partnere, en tværfaglig og tværsektoriel tilgang og en forbindelse til Europa-Kommissionens strategi for intelligent specialisering, relevante tematiske platforme og EIT-RIS-enheder.

EIT vil knytte sin støtte til udviklingen af innovationskapacitet inden for videregående uddannelse til EIT-mærket, som på nuværende tidspunkt tildeles VIF'ernes uddannelsesprogrammer. Deltagende videregående uddannelsesinstitutioner kan især inddrages i anvendelsen af EIT-mærket. EIT vil også udvide EIT-mærket til aktiviteter i forbindelse med livslang læring, som omfatter og når ud til en bredere målgruppe af studerende, voksne lærende og institutioner (herunder erhvervsuddannelsesinstitutioner) uden for VIF'erne. Anvendelsen af mærket uden for EIT-fællesskabet vil få en mere strukturerende virkning på alle niveauer (individuelt niveau, program- og institutionsniveau).

EIT vil især fokusere på videregående uddannelsesinstitutioner fra lande, der er beskedne og moderate innovatorer, og andre regioner med lave resultater, som ønsker at styrke deres innovative fodspor og strategier for intelligent specialisering. EIT vil afsætte mindst 25 % af det samlede budget til disse aktiviteter.

EIT vil:

·i samarbejde med Kommissionen udforme og iværksætte aktiviteter til støtte for udviklingen af innovationskapaciteten inden for videregående uddannelse, som vil blive gennemført via VIF'erne og indledt i 2021

·indføre en opsøgende ordning for at tilskynde videregående uddannelsesinstitutioner fra lande, der er moderate og beskedne innovatorer, til at udvikle deres innovationskapacitet

·yde specifik vejledning, ekspertise og coaching til de deltagende videregående uddannelsesinstitutioner

·styrke og udvide anvendelsesområdet for EIT-mærket ud over VIF'erne til at omfatte de videregående uddannelsesinstitutioner, der deltager i projektet.

3.3.EIT's tværgående foranstaltninger

1)Kommunikation

EIT vil styrke sin kommunikation og synlighed. Med et stigende antal VIF'er og en ny foranstaltning, der støtter den iværksætterorienterede udvikling af videregående uddannelsesinstitutioner, vil EIT sætte skub i sine bestræbelser på at opnå større anerkendelse som et kvalitetsmærke inden for innovation. Denne mærkeforvaltning og en forbedret kommunikation har afgørende betydning, navnlig i forhold til borgerne, eftersom de innovationer, der fremkommer via EIT, medvirker til at påvise den konkrete virkning af EU's investeringer gennem det europæiske rammeprogram for forskning og innovation. EIT vil anvende en forbedret mærkestrategi over for sine vigtigste interessenter (videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer, virksomheder osv.) i og uden for medlemsstaterne i overensstemmelse med Horisont Europas kommunikationstilgang.

For at sikre en bredere formidling og bedre forståelse af de muligheder, EIT tilbyder, vil EIT undersøge muligheden for at styrke vejledning og bistand i forbindelse med aspekter, der vedrører deltagelse i EIT's VIF'er i hele Europa, ved at bygge på eksisterende informationsnetværk i hele Europa.

For at sikre, at en bredere kreds af interessenter på tværs af videntrekanten på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau er bekendt med samtlige indkaldelser og finansierede projekter fra EIT (og VIF'erne), vil de også blive offentliggjort på den europæiske portal for finansierings- og udbudsmuligheder under Horisont Europa.

EIT vil mindst to gange om året afholde regelmæssige møder i gruppen af medlemsstaternes repræsentanter samt Kommissionens relaterede tjenestegrene for at sikre en hensigtsmæssig kommunikation og udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og på EU-plan og holde dem underrettet om resultaterne af de EIT-finansierede aktiviteter. Gruppen af medlemsstaternes repræsentanter skal også sikre passende støtte, så der kan skabes forbindelse mellem EIT-støttede aktiviteter og nationale programmer og initiativer, herunder eventuel national medfinansiering af disse aktiviteter.

EIT vil fortsat administrere forummet for EIT's interessenter og EIT-priserne for at fremme samspillet med de europæiske aktører i videntrekanten og anerkende de mest lovende iværksættere og innovatorer i Europa.

EIT vil fortsat styre og yde strategisk vejledning til EIT's alumnefællesskab 6 (i samarbejde med EIT's alumnebestyrelse) for at maksimere dets iværksætter- og samfundsmæssige virkninger og den løbende inddragelse af dets medlemmer i EIT-støttede aktiviteter. I løbet af 2021-2027 vil fællesskabet fortsætte med at vokse og vil også omfatte de tidligere studerende, der deltager i foranstaltninger til støtte for innovationskapaciteten i de videregående uddannelsesinstitutioner.

2)Identificere og udveksle god praksis med interessenter

EIT spiller en central rolle i formidlingen af god praksis og indhøstede erfaringer. VIF'erne og de projekter, der støtter innovation og iværksætterkapacitet i videregående uddannelsesinstitutioner, er en værdifuld kilde til dokumentation og eksperimenterende læring for politiske beslutningstagere, idet de giver eksempler på god praksis og støtte i forbindelse med udvikling og gennemførelse af EU's politik inden for deres tematiske områder.

Hidtil er god praksis og erfaringer, der stammer fra VIF'erne, ikke blevet tilstrækkeligt kodificeret og formidlet effektivt. I sin støttefunktion som videnpartner for politiske beslutningstagere og hele innovationssamfundet vil EIT videreudvikle sin rolle som et innovationsinstitut, der er i stand til at registrere, analysere, kodificere, dele og sikre anvendelsen af innovative metoder, erfaringer og resultater fra de EIT-finansierede aktiviteter (uddannelse, støtte til innovation, støtte til iværksætteri) i et større omfang. Denne aktivitet vil bygge på forbindelserne og synergien med de andre initiativer inden for [søjlen "Et innovativt Europa"] i [forslaget om Horisont Europa].

3)Internationalt samarbejde

Inden for rammerne af EIT-forordningen vil EIT søge at optimere virkningen af sine aktiviteter gennem internationalt samarbejde og vil koordinere VIF'ernes internationale EIT-finansierede aktiviteter. Instituttets fokus vil være nøje afstemt med EU's relevante industripolitiske mål samt dets forsknings- og innovationsprioriteter og sikrer europæisk merværdi.

I sit internationale samarbejde vil EIT i samråd med Kommissionen fokusere på en effektiv håndtering af globale samfundsmæssige udfordringer, bidrage til relevante internationale initiativer og målene for bæredygtig udvikling, sikre adgang til talent og øget udbud af og efterspørgsel efter innovative løsninger. EIT og VIF'erne planlægger og gennemfører deres internationale aktiviteter i tæt samarbejde med Kommissionen i overensstemmelse med Horisont Europas tilgang og andre relevante EU-politikker samt under tilsyn af EIT's bestyrelse.

EIT vil:

·forbedre sin synlighed gennem en stærkere mærkestrategi over for de vigtigste interessenter i medlemsstaterne

·sikre synligheden af Den Europæiske Unions støtte

·undersøge muligheden for at anvende de eksisterende EU-informationsnetværk og sørge for koordinering af deres aktiviteter for at sikre bedre rådgivning og vejledning til potentielle EIT-VIF-partnere

·tilrettelægge regelmæssige møder i gruppen af medlemsstaternes repræsentanter for at sikre en effektiv kommunikation og udveksling af oplysninger med medlemsstaterne

·øge synligheden af instituttets indsats over for borgerne og kredsen af interessenter via interessentforummet, EIT's priser og EIT's alumnefællesskab

·identificere, kodificere og effektivt udveksle erfaringer og god praksis fra EIT-finansierede aktiviteter, samarbejde med EU-medlemsstaternes myndigheder på både nationalt og regionalt plan ved at etablere en struktureret dialog og koordinere indsatsen med henblik på at identificere, udveksle og formidle god praksis og erfaringer

·udvikle hovedretningslinjer for EIT's og VIF'ernes internationale samarbejde under tilsyn af EIT's bestyrelse i overensstemmelse med Kommissionens strategi for internationalt samarbejde om forskning og innovation og i samråd med de respektive tjenestegrene i Kommissionen.

3.4.Sådan får vi det til at fungere

Dette afsnit indeholder en række foranstaltninger, der har til formål at tilpasse og forbedre den måde, EIT og VIF'erne fungerer på. En effektiv og strategisk bestyrelse for EIT vil overvåge gennemførelsen af disse foranstaltninger på EIT-niveau og tilvejebringe de nødvendige incitamenter og kontrolforanstaltninger, bl.a. gennem proceduren for tildelingen af midler, for at sikre, at VIF'erne gennemfører dem.

1)VIF'ernes driftsmodel

EIT vil yde driftsmæssig vejledning til og overvåge VIF'erne i overensstemmelse med principperne om forsvarlig forvaltning og de principper og kriterier, der er fastsat for europæiske partnerskaber i Horisont Europa-forordningen, samt sikre tilpasning til Horisont Europas prioriteter med henblik på at maksimere deres resultater og virkning.

Foranstaltninger, hvormed der sikres fortsat åbenhed og gennemsigtighed i VIF'erne under gennemførelsen, vil blive forbedret, navnlig ved at indføre fælles bestemmelser for nye medlemmer, som tilfører partnerskaberne værdi. De vil også gennemføre deres aktiviteter på en fuldstændig gennemsigtig måde. VIF'erne vil fortsat være dynamiske partnerskaber, som nye partnere, herunder en stigende andel af SMV'er, kan tilslutte sig på grundlag af ekspertise og strategisk overensstemmelse. For at begrænse koncentrationen af finansieringen og sikre, at der i VIF'ernes aktiviteter indgår et bredt netværk af partnere, vil proceduren for udarbejdelse af en forretningsplan (herunder prioritering, udvælgelse af aktiviteter og tildeling af midler) blive gjort mere gennemsigtig og inklusiv. Endelig vil VIF'erne øge andelen af indkaldelser, navnlig for innovationsprojekter, som er åbne for tredjeparter. Alle disse foranstaltninger vil øge antallet af deltagende enheder, der deltager i VIF'ernes aktiviteter. Endelig bør VIF'erne give oplysninger om inddragelsen af nye partnere i deres regelmæssige rapportering.

Da VIF'er opererer på tværs af hele innovationsværdikæden, vil de sikre en passende balance mellem uddannelse, iværksætteri og innovationsaktiviteter i deres portefølje-forretningsplan. VIF'ernes aktiviteter vil blive gennemført ved hjælp af en enkel, effektiv og omkostningseffektiv struktur, som vil holde administrations- og generalomkostninger på et minimum. EIT vil sikre, at VIF'erne når deres forventede virkninger gennem en bred vifte af aktiviteter, der er identificeret i VIF'ernes forretningsplaner, og som effektivt understøtter opfyldelsen af deres mål.

Forpligtelserne fra hver enkelt VIF-partner i hele initiativets kontraktuelle løbetid vil blive sikret ved regelmæssigt at overvåge partnerens faktiske bidrag i forhold til de oprindelige forpligtelser. EIT vil sikre, at VIF'erne har indført et risikostyringssystem i tilfælde af, at nogle partnere ikke er i stand til at opfylde deres oprindelige forpligtelser.

EIT vil:

·sikre, at VIF'erne anvender strenge principper om åbenhed og gennemsigtighed, navnlig hvad angår udvælgelsen af nye partnere og proceduren for udarbejdelse af forretningsplaner

·sikre, at gennemførelsen af VIF'erne er i fuld overensstemmelse med de respektive krav i Horisont Europa-forordningen

·sikre en passende balance i forretningsplanerne mellem videntrekantens aktiviteter

·sikre, at VIF'erne holder deres administrationsomkostninger på et minimum

·sikre, at de eksisterende otte VIF'er overgår til at opfylde de nye gennemførelseskriterier for europæiske partnerskaber under Horisont Europa.

2)VIF'ernes finansieringsmodel

Ved hjælp af en slank og forenklet finansieringsmodel vil EIT forøge VIF'ernes virkning og bidrag til opfyldelsen af målene i Horisont Europa-programmet. For at øge støttens merværdi vil EIT tilpasse sin finansieringsmodel. Der er fire hovedområder, hvor EIT vil gennemføre forbedringer.

For det første vil EIT indføre en medfinansieringssats for at øge de private og offentlige investeringer. Tilpasningen af finansieringsmodellen vil gøre det lettere for VIF'erne at omstille sig til finansiel bæredygtighed. Det vil give dem incitament til gradvist at reducere andelen af EIT-finansiering i deres forretningsplan i løbet af rammepartnerskabsaftalernes varighed, samtidig med at samfinansieringsbidraget fra andre kilder end EIT øges. Fast faldende medfinansieringssatser vil finde anvendelse i alle faser af VIF'ernes livscyklus (opstartsfase, vækstfase, modenhedsfase, afslutning af EIT-tilskud) som anført nedenfor.

Opstartsfase

Vækstfase

Modenhedsfase

Afslutning af EIT-tilskud

År

1–4

5–7

8–11

12-15

EIT's medfinansieringssats

Op til 100 %

Op til 80 %

Op til 70 %

50 % i år 12, faldende med 10 % pr. år

Figur 4: EIT's medfinansieringssatser 2021-2027

For det andet vil den procedure for tildeling af tilskud, der i øjeblikket anvendes, i højere grad blive rettet mod konkurrencedygtige resultater og anvendelsen af flerårige tilskud. EIT's bestyrelse vil give stærkere incitamenter til VIF'erne, navnlig på grundlag af deres individuelle resultater, for at sikre, at virkningerne når det højeste niveau. EIT vil derfor ændre sine bestemmelser om konkurrencebaseret finansiering for at forbedre dets virkning som en del af Horisont Europa.

For det tredje vil EIT anvende strenge regler for at styrke revisionsmekanismen inden udløbet af VIF'ernes første 7-årige aktivitetsperiode. Denne midtvejsevaluering, der skal foretages ved hjælp af eksterne eksperter, bør følge bedste internationale praksis i overensstemmelse med Horisont Europa-kriterierne for overvågning og evaluering af europæiske partnerskaber og finde sted inden udløbet af den første syvårige periode. På baggrund af denne evaluering vil bestyrelsen træffe afgørelse om enten at fortsætte med at yde et finansielt bidrag til et VIF eller at afbryde støtten (og dermed ikke forlænge rammepartnerskabsaftalen med det pågældende VIF) og omfordele ressourcerne til aktiviteter med bedre resultater.

Endelig vil EIT fortsætte sin indsats for forenkling med henblik på at lette de unødvendige administrative byrder 7 for VIF'erne, således at de kan gennemføre deres årlige forretningsplan og den flerårige strategi på en fleksibel og effektiv måde. Dette omfatter anvendelse af faste beløb eller enhedsomkostninger for de relevante VIF-aktiviteter. For at sikre en bedre planlægning af ressourcerne, navnlig innovationsaktiviteterne, samt fremme et stærkere engagement og langsigtede investeringer fra deltagende partnere i VIF'ernes aktiviteter, vil EIT desuden, når det er hensigtsmæssigt, indgå flerårige tilskudsaftaler med VIF'er inden for rammerne af de respektive rammepartnerskabsaftaler. Disse flerårige tilskudsaftaler bør ikke overstige 3 år.

EIT vil:

·indføre en ny finansieringsmodel, der skal tilskynde VIF'ernes partnere til at engagere sig

·løbende forbedre finansieringsmodellen ved at forenkle VIF'ernes rapporteringspraksis og, når det skønnes hensigtsmæssigt, indgå flerårige tilskudsaftaler med VIF'erne inden for de respektive rammepartnerskabsaftaler

·tilpasse den konkurrencebaserede proces for tildeling af tilskud med henblik på belønning af resultater

·styrke den omfattende gennemgang af hvert enkelt VIF's resultater inden udløbet af dets 7. aktivitetsår for at støtte en afgørelse fra bestyrelsen om fortsættelse eller afslutning af deres finansielle støtte i overensstemmelse med Horisont Europas ramme for europæiske partnerskaber.

3)EIT's forbindelser med VIF'erne efter afslutning af rammepartnerskabsaftalen

Med forbehold af en tilbundsgående uafhængig undersøgelse i tæt samarbejde med Kommissionen vil EIT inden udgangen af 2023 fastlægge sine forbindelser med VIF'er, der ophører med at modtage støtte i løbet af programmeringsperioden 2021-2027. Forudsat at resultatet af en endelig gennemgang er positivt, kan EIT indgå et "samarbejdsmemorandum" med hvert VIF med det formål at opretholde samarbejdet med VIF'erne efter afslutningen af rammepartnerskabsaftalen. Dette memorandum bør bl.a. omfatte rettigheder og forpligtelser i forbindelse med:

·anvendelsen af EIT-mærket, deltagelse i EIT's priskonkurrencer og i andre initiativer, der organiseres af EIT

·anvendelsen af EIT-mærket for uddannelsesprogrammer

·deltagelse i EIT's konkurrencebaserede indkaldelser af forslag til aktiviteter på tværs af VIF'erne og delte tjenester

·forbindelser med EIT's alumnefællesskab.

EIT vil:

·udvikle de generelle principper for forbindelserne med VIF'er efter afslutningen af rammepartnerskabsaftalen i overensstemmelse med Horisont Europas ramme for europæiske partnerskaber

·med forbehold af en positiv endelig gennemgang og afgørelse fra EIT's bestyrelse, indgå samarbejdsmemoranda med VIF'erne med henblik på at beholde dem som aktive medlemmer af EIT-fællesskabet.

3.5.Synergi og komplementaritet med andre programmer

EIT's brede indsatsområde og særlige rolle giver det gode forudsætninger for at skabe synergi og sikre komplementaritet med andre EU-programmer eller -instrumenter, bl.a. ved at øge sin støtte til VIF'erne i deres planlægnings- og gennemførelsesaktiviteter. Nedenstående liste indeholder konkrete eksempler på, at EIT vil bidrage til synergieffekter på mellemlang og lang sigt, der rækker ud over Horisont Europa.

Erasmus

·Erasmus og EIT vil skabe synergi mellem deres respektive fællesskaber. Samarbejdet vil være rettet mod at sikre Erasmus-studerende, der deltager i videregående uddannelsesinstitutioner, som er VIF-partnere, adgang til VIF'ernes sommerskoler eller andre relevante uddannelsesaktiviteter (f.eks. om iværksætteri og innovationsstyring) og skabe kontakt med VIF'ernes netværk af tidligere studerende.

·Samarbejdsaktiviteterne kan også omfatte uddannelsesaktiviteter fra EIT/VIF'erne rettet mod akademisk personale (der kommer fra alle videregående uddannelsesinstitutioner, og ikke kun fra VIF'erne) i forbindelse med programmer, som integrerer iværksætteri og innovation, samt afprøvning, vedtagelse og opskalering af innovative praksisser, der udvikles inden for rammerne af Erasmusnetværk (som f.eks. videnalliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder) af VIF'er og omvendt.

·Der vil, hvor det er muligt, blive sikret synergi med initiativet Europauniversiteter, som kan bidrage til at strømline EIT's uddannelsesaktiviteter med henblik på at opnå en systemisk virkning.

Programmet for et digitalt Europa

·VIF'ernes samlokaliseringscentre vil samarbejde med de europæiske digitale innovationsknudepunkter for at støtte den digitale omstilling af industrien og organisationerne i den offentlige sektor.

·Gennemførligheden vil blive undersøgt, når det gælder anvendelsen af infrastrukturer og kapacitet, der er udviklet af VIF'erne inden for uddannelse som led i programmet for et digitalt Europa (f.eks. dataressourcer og biblioteker med algoritmer inden for kunstig intelligens; kompetencecentre inden for højtydende databehandling i medlemsstaterne) samt til prøvnings- og demonstrationsformål i innovationsprojekter.

Midler under samhørighedspolitikken (navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond)

·EIT's VIF'er vil gennem deres samlokaliseringscentre og RIS-enheder fremme regionalt og tværregionalt samarbejde mellem videntrekantens aktører (uddannelse, forskning, erhvervsliv) og forvaltningsmyndighederne - i synergi med interregionalt samarbejde og interregionale investeringer langs værdikæder inden for relaterede prioritetsområder for intelligent specialisering og det arbejde, der udføres af tematiske platforme for intelligent specialisering. EIT vil også undersøge, hvordan der kan bidrages til initiativer til kompetenceudvikling i samhørighedsfondenes regi gennem udveksling af bedste praksis.

·EIT's VIF'er vil fremme samarbejdet med platformen for intelligent specialisering, navnlig de projekter, hvor der er opnået erfaring med at samarbejde med de myndigheder, som forvalter midlerne under samhørighedspolitikken, med henblik på at fremme synergi mellem EIT-ressourcer, samhørighedsmidler og andre europæiske, nationale og/eller regionale programmer.

InvestEU

·EIT's VIF'er vil søge muligheder for samarbejde med InvestEU-rådgivningsplatformen for at yde teknisk støtte og bistand til VIF'ernes støttede projekter i forbindelse med forberedelse, udvikling og gennemførelse af projekter.

·EIT's VIF'er vil bidrage med oplysninger til InvestEU-portalen med henblik på at bringe investorerne tættere på VIF-støttede projekter, i nært samarbejde med Kommissionens tjenestegrene.

Et Kreativt Europa

·Det nye program Et kreativt Europa vil være særlig relevant for aktiviteterne i et fremtidigt VIF for kulturelle og kreative industrier. Der vil blive udviklet stærk synergi og tilstræbt komplementaritet med programmet på områder som kreative færdigheder, job og forretningsmodeller.

Programmet for det indre marked (COSME)

·VIF'erne vil søge at etablere et samarbejde med Enterprise Europe-netværket og dets sektorgrupper for at lette samarbejdet mellem virksomheder, teknologioverførsel og innovationspartnerskaber for iværksættere, der ønsker at udvikle deres aktiviteter i og uden for EU. Organisationerne i Enterprise Europe-netværket vil fremme VIF'ernes aktiviteter blandt deres SMV-kunder. EIT vil undersøge mulighederne for samarbejde om mobilitetsprogrammer for nye iværksættere for at forbedre deres iværksætterevner.

4.Ressourcer

4.1.Budgetbehov

EIT's budgetbehov i perioden 2021-2027 er på [3 000] mio. EUR og bygger på tre hovedbestanddele: 1) udgifterne til de nuværende otte VIF'er (hvoraf det fremgår, at rammepartnerskabsaftalerne for tre af dem udløber i 2024) og iværksættelsen af to nye VIF'er (i 2022 og 2025); 2) iværksættelse af en ny støtte- og koordineringsforanstaltning for EIT og 3) administrationsudgifter.

Omkring [2 500] mio. EUR (83,3 % af EIT's samlede budget) afsættes til finansiering af eksisterende og nye VIF'er og omfatter [200] mio. EUR til den regionale innovationsordning. Med indførelsen af en medfinansieringssats forventes VIF'erne at mobilisere yderligere [1 500] mio. EUR fra andre offentlige og private kilder. Budgettet til iværksættelse af to nye VIF'er (der vil blive iværksat i henholdsvis 2022 og 2025) udgør ca. [300] mio. EUR. Såfremt EIT tildeles ekstra budgetmidler, kan det ligeledes iværksætte yderligere VIF'er.

EIT vil lancere en ny støtteforanstaltning for at bidrage til udviklingen af de videregående uddannelsesinstitutioners iværksætter- og innovationskapacitet. Denne foranstaltning kræver horisontale projektstyrings- og overvågningstjenester. Omkring [400] mio. EUR fra EIT-budgettet (højst 14 %) skal bruges på at gennemføre disse aktiviteter, hvoraf [120] mio. EUR går til opstartsfasen (de første 3 år) og resten til opskaleringsfasen (de sidste 4 år).

EIT vil fortsat være en slank og dynamisk organisation. Administrationsudgifterne, dvs. de nødvendige udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift, vil stige, men overstiger i gennemsnit ikke 3 % af EIT's budget. En del af administrationsudgifterne dækkes af Ungarn i form af gratis kontorlokaler frem til udgangen af 2029. På dette grundlag vil administrationsudgifterne derfor være på ca. 73 mio. EUR i perioden 2021-2027. Budgetfordelingen fremgår af nedenstående tabel:

4.2.Indvirkning (overvågning og evaluering)

Målingen af EIT's virkninger vil løbende blive forbedret i løbet af den næste programmeringsperiode, idet der tages hensyn til de indhøstede erfaringer og de erfaringer, der er gjort indtil nu. EIT vil anvende en ramme for evaluering, rapportering og overvågning, der sikrer sammenhæng med den overordnede tilgang for Horisont Europa, samtidig med at der sikres fleksibilitet. Navnlig forbedres feedbacksløjfer mellem Kommissionen, EIT og VIF'erne for at fremme målsætningerne på en konsekvent, sammenhængende og effektiv måde.

Evaluering

De periodiske evalueringer af EIT's aktiviteter, herunder de aktiviteter, der forvaltes af VIF'erne, vil blive foretaget af Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i EIT-forordningen og Horisont Europa-forordningen. I disse evalueringer vurderes måleffektiviteten, omkostningseffektiviteten, relevansen, sammenhængen og EU-merværdien af EIT's aktiviteter, herunder VIF'erne. De vil være baseret på uafhængige eksterne evalueringer og indgå i de samlede midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer af Horisont Europa. EIT vil desuden gennemgå hvert enkelt VIF inden udgangen af det 7. og 14. driftsår i henhold til rammepartnerskabsaftalerne.

Rapportering og overvågning

Rapporteringen og overvågningen af VIF'ernes driftsmæssige resultater vil være en af EIT's hovedopgaver og gennemføres i samarbejde med Horisont Europas fælles tjenester. Rapporterings- og overvågningssystemet for VIF'er vil blive indbygget i det overordnede overvågningssystem for Horisont Europa, navnlig ved at implementere fælles datamodeller, herunder dataindsamling. Kommissionen vil deltage i den fælles udformning af alle relevante virknings- og overvågningsindikatorer og -redskaber, som udvikles eller anvendes af EIT for at sikre overensstemmelse og sammenhæng med det overordnede overvågningssystem for Horisont Europa, herunder de vigtigste virkningsveje, rammen af kriterier for europæiske partnerskaber og den strategiske planlægningsproces. EIT vil endvidere nøje følge implementeringen af Innovation Radar-metoden i Horisont Europa og undersøge, hvordan VIF'erne kan udnytte Innovation Radar til at forbedre dets overvågningsaktiviteter.

Overordnet set vil det være EIT's ansvar at overvåge VIF'ernes driftsmæssige resultater regelmæssigt og tilpasse sine overvågningssystemer løbende i overensstemmelse med Horisont Europas overvågnings- og rapporteringsramme for europæiske partnerskaber og i samarbejde med Horisont Europas fælles tjenester. Resultaterne af en sådan overvågning vil indgå i VIF'ernes forretningsplanlægningsprocesser og EIT's beslutningstagning vedrørende budgettildeling og forberedelse af rammepartnerskabsaftalerne med VIF'erne som modtagere.

EIT's aktiviteter, herunder dem, der forvaltes af VIF'erne, forventes at have

1)økonomiske/innovationsrelaterede virkninger ved at påvirke virksomhedsetablering og -vækst samt skabelsen af nye innovative løsninger til at imødegå globale udfordringer, og ved at skabe direkte og indirekte job og mobilisere andre offentlige og private investeringer

2)videnskabelige og uddannelsesmæssige virkninger ved at styrke den menneskelige kapital inden for forskning og innovation, forbedre innovations- og iværksætterkvalifikationerne både på det individuelle og organisatoriske niveau og fremme en åben formidling af viden og innovation i samfundet

3)samfundsmæssige virkninger ved at fokusere på EU's politiske prioriteter inden for klimaændringer, energi, råmaterialer, sundhed og fødevarer gennem innovative løsninger, inddragelse af borgere og slutbrugere og ved at styrke udbredelsen af innovative løsninger på disse områder i samfundet.

Nedenstående tabel indeholder en ikke-udtømmende liste over forvaltningsindikatorer og deres mål, som skal overvåges af EIT i 2021-2027. Disse indikatorer udgør de vigtigste retningslinjer for input og output, som anvendes til overvågning af fremskridtene mod EIT's centrale mål for perioden 2021-2027, såsom fremme af innovation og iværksætteri gennem bedre uddannelse, forøgelse af instituttets regionale virkninger og åbenhed over for potentielle partnere og interessenter og indførelse af nye innovative løsninger på de globale udfordringer på markedet.

EIT vil sammen med Kommissionen udvikle yderligere indikatorer, bl.a. indikatorer for samfundsmæssige virkninger inden for VIF'ernes aktivitetsområder, i overensstemmelse med udviklingen af indikatorrammen for Horisont Europa-programmet for at afspejle den overordnede tilgang for de europæiske partnerskabers bidrag til de videnskabelige, økonomiske og samfundsmæssige virkninger. Samlet set vil tilpasningen af virkningsindikatorerne til Horisont Europa sigte mod at overvåge fremskridtene hen imod de fastsatte mål over tid. Dette vil sikre et sammenligneligt evidensgrundlag for de resultater og virkninger, som genereres af VIF'erne, i forhold til resten af programmet. Desuden vil EIT sikre, at overvågningssystemet registrerer fremskridt i forhold til de aktiviteter, der er specifikke for VIF-modellen, som f.eks. videntrekantens integrering og iværksætterfærdigheder. Disse yderligere indikatorer vil være rettet mod at overvåge fremskridtene og virkningerne over tid. Eksempelvis skal indikatorerne for EIT's uddannelsesrelaterede aktiviteter (herunder aktiviteter, der støtter de videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet) anvendes til at overvåge den menneskelige kapitals kompetenceerhvervelse (på kort sigt), karriere (på mellemlang sigt) og arbejdsvilkår (på lang sigt), de videregående uddannelsesinstitutioners engagement og kapacitetsforbedringer (på kort sigt) eller de videregående uddannelsesinstitutioners rolle og resultater i de lokale innovationsøkosystemer (på mellemlang og lang sigt).

EIT's forvaltningsindikatorer

Mål 2023

(referencescenarie 2020)

Mål 2027

(referencescenarie 2020)

Antal enheder/organisationer, der deltager i EIT's og VIF'ernes aktiviteter

Stigning på 20 %

Stigning på 50 %

Antal innovationer (produkter og tjenester), der lanceres på markedet

1 500

4 000

Videregående uddannelsesinstitutioner, der deltager i EIT's og VIF'ernes aktiviteter

300, heraf 100 fra den nye uddannelsesforanstaltning

750, heraf 450 fra den nye uddannelsesforanstaltning

Antal studerende, der er involveret i EIT's og VIF'ernes uddannelsesaktiviteter

10 000

30 000

Antal støttede nye virksomheder

300

700

VIF'ernes medfinansiering

700 mio. EUR

1 500 mio. EUR

Antal enheder/organisationer, der deltager i EIT's og VIF'ernes aktiviteter, fra regioner uden for området for VIF'ernes samlokaliseringscentre

Stigning på 50 %

Stigning på 100 %

EIT vil sikre, at de data, det indsamler via sit interne overvågningssystem, herunder resultaterne fra VIF'erne, integreres fuldt ud i det overordnede datastyringssystem under Horisont Europa-programmet. EIT vil sikre, at detaljerede oplysninger, der følger af dets overvågnings- og evalueringsproces, stilles til rådighed i rette tid og er tilgængelige i en fælles e-database om gennemførelsen af Horisont Europa. EIT vil desuden sikre specifik rapportering om kvantitative og kvalitative virkninger, herunder om forpligtede og faktisk ydede finansielle bidrag.

EIT vil:

·forbedre sine nuværende overvågningssystemer og indføre en rapporterings- og overvågningsramme, herunder virkningsindikatorer, som er i overensstemmelse med de vigtigste virkningsveje i [Horisont Europa-programmet]

·regelmæssigt overvåge VIF'ernes driftsmæssige resultater, output og fremskridt hen imod at opnå en virkning i overensstemmelse med [Horisont Europa-rammen]

·sikre udvikling af specifikke samfundsmæssige indikatorer inden for VIF'ernes aktivitetsområder og regelmæssig overvågning heraf i overensstemmelse med Horisont Europas ramme for samfundsmæssige virkninger

·sikre rapportering af kvantitative og kvalitative virkninger, herunder om finansielle bidrag

·sikre adgang til resultater og projektdata fra VIF'erne og integrere dem i Horisont Europa-programmets overordnede datastyrings- og rapporteringssystem.



5.Bilag 1A

Prioriterede områder for iværksættelse af nye videns- og innovationsfællesskaber.

1. Kulturelle og kreative industrier

6.Bilag 1B

Faktablad om videns- og innovationsfællesskabet "Kulturelle og kreative industrier"

7)Udfordringen

Kulturelle og kreative industrier kan skabe en horisontal løsning på en række voksende udfordringer, som er permanente, og som kan imødegås ved hjælp af forsknings- og innovationsaktiviteter. Disse udfordringer kan inddeles i fire søjler: 1) europæernes kreativitet, kulturelle mangfoldighed og værdier; 2) europæisk identitet og samhørighed; 3) europæisk beskæftigelse, økonomisk modstandsdygtighed og intelligent vækst og 4) Europa som en global aktør.

Europæernes kreativitet og kulturelle mangfoldighed afhænger af modstandsdygtige og robuste kulturelle og kreative sektorer. Disse sektorer, navnlig den audiovisuelle sektor og musiksektoren, står imidlertid over for en række udfordringer som følge af den øgede konkurrence fra globale aktører og den digitale omstilling.

·Producenter, distributører, radio- og tv-selskaber, biografer og alle typer af kulturelle organisationer er nødt til at innovere for at tiltrække nye publikumsgenerationer.

·Manglen på iværksætteri og tværgående færdigheder i de kulturelle og kreative industrier 8 vedrører både nye undersektorer og de meget modne undersektorer, som undergår en gennemgribende digital omstilling. Disse færdigheder er nødvendige for innovation og er afgørende i lyset af de ændringer på arbejdsmarkedet, som sektoren står over for.

Samfundsmæssige udfordringer, der vedrører europæisk identitet og samhørighed, kan generelt beskrives ud fra manglen på "broer", der forbinder forskellige dele af samfundet, herunder forskellige territorier. De omfatter spørgsmål vedrørende social udstødelse, behovet for at opbygge tættere interkulturelle forbindelser og udvikle en følelse af fælles tilhørsforhold baseret på vores kulturelle mangfoldighed og fælles arv, hvilket kan imødegås gennem mere samfundsdeltagelse, innovationer inden for design, arkitektur og udnyttelsen af offentlige rum samt kulturbaseret social innovation. Der er navnlig tale om følgende udfordringer:

·Der er et begrænset samarbejde mellem forskere og mellem forskning og industrien samt utilstrækkelig koordinering af FoU-indsatsen, udveksling af metoder, resultater og bedste praksis. Desuden er størstedelen af forskningen i de kulturelle og kreative industrier ikke blevet oversat, hvilket fører til gentagelser, da forskere ofte ikke er bevidste om lignende projekter.

·Integreringen af kreative klynger og innovationsknudepunkter er utilstrækkelig.

·En betydelig del af de regionale prioriteter for intelligent specialisering i Europa henviser til kultur ud fra andre synsvinkler (f.eks. kulturarv, kreative industrier osv.). I betragtning af den vigtige rolle, som kultur og kreativitet spiller for den økonomiske og sociale udvikling i byer og regioner, og deres evne til yderligere at bidrage til afhjælpning af uligheder i Europa, har VIF'et for kulturelle og kreative industrier et meget stort potentiale.

Udfordringer i forbindelse med europæisk beskæftigelse, økonomisk modstandsdygtighed og intelligent vækst omfatter økonomiske spørgsmål som arbejdsløshed (især ungdomsarbejdsløshed) og global konkurrence.

·Markedskoncentrationen er høj: - ca. 50 % af den samlede omsætning og merværdi skabes i Tyskland, Det Forenede Kongerige og Frankrig.

·De europæiske industrier udfordres af digitaliseringen og globaliseringen og disses stærke indflydelse på, hvordan kunstnere producerer og distribuerer deres værker og forholder sig til publikum. DVD-markedernes kollaps, forbrugernes nye forventninger og de amerikanske studiers fortsatte magt, ledsaget af fremkomsten af globale digitale giganter som Amazon, ITunes, Google og Netflix, har påvirket den traditionelle værdikæde.

Endelig er det vigtigt for Europa som global aktør at fremme udbredelsen af kulturelt indhold, som er skabt i Europa. Europa er nødt til at forblive konkurrencedygtig i det globale digitale kapløb om at skabe nye teknologier (f.eks. AI, IoT, blockchain), hvor de kulturelle og kreative industrier er vigtige producenter af indhold, produkter og tjenester på globalt plan. På globalt plan bidrager de kulturelle og kreative industrier (f.eks. design, arkitektur osv.) desuden aktivt til bæredygtig udvikling og fremmer grøn innovation, mens kulturelt indhold (litteratur, film og kunst) kan øge bevidstheden om miljømæssige problemer og informere offentligheden.

8)Relevans og virkning

Et EIT-VIF for kulturelle og kreative industrier vil – med dets holistiske og integrerede tilgang – bidrage til at imødegå alle ovennævnte udfordringer. Ved at dække næsten alle sektorer i vores liv, samfund og økonomi vil et sådant VIF være yderst relevant, når det gælder økonomiske og samfundsmæssige virkninger og skabelsen af strategiske muligheder for økonomisk, teknologisk og social innovation.

Kulturbaserede og kreativitetsdrevne innovationer fremmer den europæiske konkurrenceevne enten direkte ved at skabe nye virksomheder og job eller indirekte ved at skabe sektoroverskridende fordele for økonomien som helhed, forbedre livskvaliteten og øge Europas tiltrækningskraft. De kulturelle og kreative industrier opfattes i stigende grad som nye kilder til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og jobskabelse, og sektoren beskæftiger allerede over 12 millioner personer i EU, hvilket udgør 7,5 % af EU's samlede beskæftigelse.

Kulturens og kreativitetens bidrag til innovation er ikke begrænset til de kulturelle og kreative industriers direkte virkning, eftersom innovation generelt i stigende grad er drevet af ikke-teknologiske faktorer såsom kreativitet, design og nye organisatoriske processer eller forretningsmodeller. Navnlig har kulturelle og kreative industrier med forskellige værdikæder (dvs. musik, design, mode, audiovisuelle produkter, videospil, arkitektur osv.) en stærk innovationskapacitet i økonomisk henseende og er i stand til at fremme innovation i andre økonomiske sektorer.

Kultur og deltagelse i kulturelle aktiviteter har direkte indvirkning på borgernes trivsel. De kulturelle og kreative industrier styrker de samfundsmæssige værdier som identitet, demokrati og samfundsdeltagelse. Kultur har et stort potentiale til at styrke en europæisk følelse af at høre til, hvor mangfoldighed udgør et aktiv. Dette har grundlæggende betydning, når det gælder om at opnå modstandsdygtighed, social tilgængelighed, samhørighed i samfundet, antiradikalisering og ligestilling mellem kønnene samt at tackle Europas politiske usikkerhed og behov for enhed.

Et EIT-VIF for kulturelle og kreative industrier vil styrke netværksmuligheder, samarbejde, medskabelse og overførsel af knowhow mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv inden for de kulturelle og kreative sektorer og i forhold til andre samfunds- og økonomisektorer. Det vil sætte gang i bottom up- og top down-initiativer på regionalt og nationalt plan samt på EU-plan. Det vil udvikle de nødvendige rammebetingelser for oprettelse og opskalering af nye projekter inden for innovative økosystemer. Det vil stille forskere og studerende til rådighed inden for mange fagområder (bl.a. kunst, humaniora, erhvervsliv, samfundsvidenskab og anvendt videnskab) såvel som iværksættere inden for de kulturelle og kreative industrier og andre sektorer - med den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at levere innovative løsninger og omsætte dem til nye forretningsmuligheder. VIF'et vil give mulighed for yderligere samspil med andre økonomiske og industrielle sektorer og fungere som en katalysator for innovation.

9)Synergi og komplementaritet med eksisterende initiativer

Et VIF for kulturelle og kreative industrier vil være et supplement til en række andre EU-initiativer og dermed også på medlemsstatsniveau. De vigtigste synergieffekter, som forventes på EU-plan, er beskrevet nedenfor.

Et VIF for kulturelle og kreative industrier forventes at skabe stærk synergi med relevante politiske initiativer under Horisont Europa-programmet, navnlig under søjle II med klyngen [Inklusive og sikre samfund], og dets indsatsområder inden for kulturarv og demokrati. Et fremtidigt VIF kan også levere værdifulde horisontale input på tværs af de forskellige aktiviteter, der skal gennemføres i klyngen [Det digitale område og industri], navnlig med hensyn til de fremstillingsteknologier, hvor behovet for at udvikle nye produkter er stærkt afhængigt af de kulturelle og kreative industrier. Desuden kan det effektivt supplere andre dele af Horisont Europa-programmet, indsatsen inden for det eksisterende EIT Digital og de foranstaltninger, der er planlagt under andre EU-programmer som f.eks. InvestEU, Digital Europe eller midler under samhørighedspolitikken.

Det nye program "Et kreativt Europa" vil være særdeles relevant for aktiviteterne i VIF'et inden for kulturelle og kreative industrier. Programmets indsatsområder og specifikke indkaldelser afspejler nogle af de allerede nævnte udfordringer, som sektoren står over for (f.eks. den kreative industris færdigheder og beskæftigelse, forretningsmodeller osv.), og der bør udvikles stærke synergieffekter og komplementaritet. Inden for rammerne af programmet "Et Kreativt Europa" og på baggrund af den begrænsede adgang til finansiering inden for de kulturelle og kreative sektorer kan der dog forventes synergi med garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, en finansieringsmekanisme, som hjælper kulturelle og kreative projekter med at opskalere ved at yde forsikring til finansielle formidlere.

Platformen for intelligent specialisering (S3) om industriel modernisering har identificeret en række FoU-strategier, der fokuserer på kulturelle og kreative industrier og undersøger nye forbindelser mellem lokale aktiver, potentielle markeder og samfundsmæssige udfordringer gennem inddragelse af en lang række iværksætteraktører. Styrkelsen af nye partnerskaber mellem forskningsorganisationer, virksomheder og offentlige myndigheder vækker især bekymring i forbindelse med S3-strategier, hvilket kræver etablering af nye samarbejdsplatforme.

Konklusion

Et EIT-VIF inden for kulturelle og kreative industrier er bedst egnet til at imødegå de store økonomiske og samfundsmæssige udfordringer, der er skitseret ovenfor. Kreativitet er en vigtig drivkraft for innovation, og et VIF for kulturelle og kreative industrier har kapacitet til at frigøre det potentiale, der ligger i kulturbaseret kreativitet, og bidrage til at styrke konkurrenceevne og intelligent vækst i Europa.

Et EIT-VIF for kulturelle og kreative industrier vil:

·mindske opsplitningen af innovationslandskabet inden for de kulturelle og kreative sektorer ved at fremme oprettelsen af innovationsøkosystemer, der forbinder aktører og netværk på tværs af sektorer og fagområder på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan

·uddanne den næste generation af innovatorer inden for de kulturelle og kreative sektorer ved at udstyre dem med de iværksættermæssige og tekniske færdigheder, der er nødvendige for at trives i et miljø under hastig forandring

·bidrage til udviklingen af de rette rammebetingelser for at omdanne idéer til ny teknologisk udvikling og social innovation, der vil forbedre livskvaliteten og være til gavn for EU's borgere

·fremme skabelsen og udviklingen af nye projekter inden for de kulturelle og kreative sektorer ved at tilvejebringe investeringer og langsigtede tilsagn fra erhvervslivet

·skabe synergi med de eksisterende VIF'er og med andre europæiske partnerskaber, programmer og initiativer for at fremme innovation uden for de kulturelle og kreative industrier i andre økonomiske sektorer

·styrke EU's position som global aktør inden for de kulturelle og kreative industrier ved at udnytte europæernes kreativitet og kulturelle mangfoldighed.

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 174).
(2)    Et "samlokaliseringscenter" er et geografisk område, hvor de vigtigste VIF-partnere i videntrekanten er placeret, og hvor de let kan interagere for således at udgøre knudepunktet for VIF'ernes aktivitet på dette område.
(3)    EIT-mærket er et kvalitetsstempel, som af EIT tildeles de VIF-uddannelsesprogrammer, der opfylder specifikke kvalitetskriterier vedrørende bl.a. iværksætteruddannelse og innovative "learning by doing"-programmer.
(4)    HEInnovate er en politikramme udviklet af Europa-Kommissionen og OECD. HEInnovate tilbyder videregående uddannelsesinstitutioner en metode til at identificere områder med innovationskapacitet, som kan videreudvikles, og udforme relevante strategier og tiltag for at opnå den ønskede virkning. HEInnovate er baseret på en fornuftig metodisk tilgang med otte kapacitetsudviklingsområder: ledelse og forvaltning, digital omstilling, organisationsmæssig kapacitet, iværksætterorienteret undervisning og læring, forberedelse af og støtte til iværksættere, udveksling af viden, internationalisering, og måling af virkning. OECD har offentliggjort en række landerapporter baseret på HEInnovate, se OECD's Skills Studies-serier på webstedet https://www.oecd-ilibrary.org/education/.
(5)    Rammen for vurdering af regionale innovationsvirkninger (RIIA) blev udviklet af Europa-Kommissionen som et første skridt mod nærmere bestemmelser for vurderingen af universiteters innovationsvirkninger på grundlag af metrikbaserede casestudier. En vurdering af innovationsvirkningerne, f.eks. inden for rammerne af RIIA, kan potentielt knyttes til finansieringsinstrumenter, som er baseret på innovationsresultater, på regionalt eller nationalt plan eller EU-plan.
(6)    EIT's alumnefællesskab samler iværksættere og forandringsagenter, der har deltaget i et uddannelses- eller iværksætterprogram udbudt af et VIF. Fællesskabet repræsenterer et netværk på over 5 000 medlemmer.
(7)    Navnlig vil den årlige rapportering om VIF'ernes supplerende aktiviteter ophøre, som anbefalet af Revisionsretten i dens særberetning fra 2016 (henstilling 1, s. 51).
(8)    De kulturelle og kreative studier på europæiske universiteter er for det meste fokuseret på den "kreative del", og de færdiguddannede er ikke altid klar til at komme ind på det moderne arbejdsmarked, fordi de mangler tværsektorielle færdigheder (inden for iværksætteri, digitalisering og finansiel forvaltning). Med hensyn til de videregående uddannelsesinstitutioner er EU bagud i forhold til USA inden for kommunikation- og medieuddannelser (mens EU's universiteter klarer sig bedre inden for mere traditionelle discipliner såsom kunst og design eller udøvende kunstarter).
Top