Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018DC0088

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af artikel 5 i forordning (EU) nr. 576/2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr

COM/2018/088 final

Bruxelles, den 6.3.2018

COM(2018) 88 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om anvendelsen af artikel 5 i forordning (EU) nr. 576/2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr


RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om anvendelsen af artikel 5 i forordning (EU) nr. 576/2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr

Indholdsfortegnelse

1.Dokumentets formål

2.Juridisk baggrund

2.1.Indledning

2.2.De vigtigste bestemmelser i artikel 5 i forordning (EU) nr. 576/2013

2.2.1.Del A-arter

2.2.2.Del B-arter

2.3.Retlig forpligtelse til at forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet

3.Høring af interesserede parter

3.1.Indledning

3.2.Resultatet af høringerne

3.2.1.Del A-arter

3.2.2.Del B-arter

4.Konklusioner

4.1.Del A-arter

4.2.Del B-arter

4.3.Overordnet konklusion



1.Dokumentets formål

Med dette dokument opfylder Kommissionen sin forpligtelse til at forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 5 i forordning (EU) nr. 576/2013 1 (i det følgende benævnt "selskabsdyrsforordningen").

Dokumentet bygger overvejende på resultaterne af en høring med de kompetente myndigheder i visse EU-medlemsstater og et EFTA-land, Norge, om deres erfaringer med anvendelsen af denne artikel.

2.Juridisk baggrund

2.1.Indledning

Ved selskabsdyrsforordningen er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for ikkekommerciel flytning til medlemsstaterne af selskabsdyr, der ledsager deres ejer, og som forbliver under dennes ansvar. Forordningen har fundet anvendelse siden den 29. december 2014.

Ved forordningen er der opstillet en liste over dyrearter, som skal være omfattet af harmoniserede dyresundhedsmæssige betingelser, når dyr af de pågældende arter holdes som selskabsdyr og flyttes i ikke-kommercielt øjemed. Ved denne liste tages der hensyn til deres modtagelighed over for — eller rolle i — epidemiologien for rabies.

Hunde, katte og fritter er dyr af arter, der er modtagelige for rabies, og er opført i del A i bilag I til forordningen (i det følgende benævnt "del A-arter"). Ved forordningen er der fastsat dyresundhedsbestemmelser for ikke-kommerciel flytning af dyr af disse arter.

Dyr, der holdes som selskabsdyr, og som er af arter, der ikke er modtagelige for rabies (eller som ikke er epidemiologisk signifikante med hensyn til rabies), er opført i del B i bilag I (i det følgende benævnt "del B-arter"). I henhold til forordningen finder nationale bestemmelser anvendelse på ikkekommerciel flytning til medlemsstaterne af dyr af del B-arterne, indtil de i artikel 9 og 14 omhandlede EU-bestemmelser er vedtaget.

Erfaringen viser, at handel inden for Unionen med og import til Unionen fra tredjelande af selskabsdyr af del A-arterne kan finde sted svigagtigt under foregivende af, at der er tale om ikke-kommerciel flytning. De lovgivende institutioner bag selskabsdyrsforordningen ønskede at forhindre en sådan svigagtig praksis, der kan udgøre en fare for dyresundheden. De besluttede derfor at fastsætte, hvor mange selskabsdyr af del A-arterne, som højst må ledsage deres ejer eller en bemyndiget person ved flytning til en medlemsstat fra en anden medlemsstat eller fra et område eller et tredjeland. Denne bestemmelse findes i forordningens artikel 5, og der kan gøres undtagelser på visse nærmere angivne betingelser.

2.2.De vigtigste bestemmelser i artikel 5 i forordning (EU) nr. 576/2013 

2.2.1.Del A-arter

I henhold til artikel 5, stk. 1-4, i selskabsdyrsforordningen må det maksimale antal selskabsdyr af del A-arter, som ledsager ejeren eller en bemyndiget person under en enkelt, ikke-kommerciel flytning til en medlemsstat fra en anden medlemsstat eller fra et område eller et tredjeland, ikke overstige fem. I henhold til stk. 2 i nævnte artikel må dette antal dog som en undtagelse overstige fem, hvis visse betingelser vedrørende dyrenes alder, den dokumentation, der skal fremlægges, og formålet med flytningen er opfyldt. En kontrol af, at disse betingelser er opfyldt, skal foretages i overensstemmelse med forordningens artikel 33 og 34.

Hvis de angivne betingelser ikke er opfyldt, og antallet af selskabsdyr af del A-arter overstiger det fastsatte maksimale antal, skal dyrene opfylde de relevante dyresundhedsmæssige betingelser i direktiv 92/65/EØF 2 og, alt efter hvad der er relevant, underkastes den i direktiv 90/425/EØF 3 eller 91/496/EØF 4 omhandlede veterinærkontrol.

Da de lovgivende institutioner har fastsat bestemmelsen om et maksimalt antal selskabsdyr af del A-arter i selskabsdyrsforordningen, vil en enhver ændring af denne bestemmelse kun kunne overvejes, hvis Kommissionen forelægger et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om at ændre de relevante stykker i artikel 5 efter den almindelige lovgivningsprocedure.

2.2.2.Del B-arter

For andre arter end hunde, katte og fritter tillægges Kommissionen ved artikel 5, stk. 5, i selskabsdyrsforordningen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter til at fastsætte det maksimale antal selskabsdyr, der kan ledsage deres ejer eller en bemyndiget person under en enkelt, ikkekommerciel flytning.

Kommissionen har endnu ikke gjort brug af denne beføjelsesbestemmelse. Hvis Kommissionen ikke gør brug af bestemmelsen, kan nationale bestemmelser i henhold til forordningens artikel 9 og 14 finde anvendelse. I henhold til disse to artikler skal de nationale bestemmelser dog stå i rimeligt forhold til den risiko for folke- eller dyresundheden, der er forbundet med den ikke-kommercielle flytning af selskabsdyr af de pågældende arter. I henhold til nævnte artikler må de pågældende nationale bestemmelser ikke være strengere end dem, der gælder for handel inden for Unionen med og import til Unionen fra tredjelande af de pågældende dyr i henhold til direktiv 92/65/EØF eller 2006/88/EF 5 .

2.3.Retlig forpligtelse til at forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet

I henhold til artikel 5, stk. 6, i selskabsdyrsforordningen skal Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 5. Rapporten forelægges senest den 29. juni 2018. Kommissionen kan på grundlag af rapporten foreslå ændringer af forordningen om nødvendigt.

3.Høring af interesserede parter

3.1.Indledning 

For at kunne udarbejde sin rapport opfordrede Kommissionen den 27. september 2017 cheferne for veterinærtjenesterne fra EU-medlemsstaterne og tre EFTA-medlemsstater (Norge, Schweiz og Island) til at rapportere om deres erfaringer med at anvende artikel 5 i selskabsdyrsforordningen. Kommissionen sendte en påmindelse om denne opfordring til cheferne for veterinærtjenesterne den 8. december 2017.

Da Kommissionen ikke har registreret nogen klager eller andre henvendelser fra borgere eller interesserede parter i relation til anvendelsen af artikel 5, fandt den ikke, at det var nødvendigt med en offentlig høring i forbindelse med denne rapport.

Siden forordningen trådte i kraft, har direktoratet for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet under Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed ikke gennemført nogen audit i medlemsstaterne for at evaluere effektiviteten af den kontrol, der er indført i forbindelse med ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, hvorved eventuelle mangler i forbindelse med anvendelsen af artikel 5 ville kunne opdages. Dette skyldes, at direktoratet har haft andre prioriteter.

3.2.Resultatet af høringerne 

De kompetente myndigheder i 20 EU-medlemsstater og i Norge reagerede på opfordringen til at deltage i høringen og sendte deres bidrag til Kommissionen.

3.2.1.Del A-arter

De fleste af de besvarende kompetente myndigheder havde kun registreret få indberetninger eller forespørgsler vedrørende flytning til en medlemsstat af mere end fem selskabsdyr af del A-arterne fra en anden medlemsstat eller fra et område eller et tredjeland. Bestemmelsen om det maksimale antal selskabsdyr af del A-arter, der tillades under en enkelt, ikkekommerciel flytning, er almindeligt kendt i offentligheden og anvendes generelt korrekt. De besvarende kompetente myndigheder gik derfor generelt ind for at fastholde det maksimale antal som fastsat i artikel 5, stk. 1. De kompetente myndigheder i to lande fandt dog, at denne bestemmelse tilskynder til svigagtig handel under foregivende af, at der er tale om ikke-kommerciel flytning. De gik derfor ind for at ophæve eller nedsætte det maksimale antal selskabsdyr, der må flyttes under en enkelt, ikke-kommerciel flytning.

De fleste af de besvarende kompetente myndigheder gik ind for undtagelsen i artikel 5, stk. 2, og for at bevare den i sin nuværende ordlyd. Kun to kompetente myndigheder udtrykte forbehold med hensyn til anvendelsen og gik derfor ind for at ophæve eller yderligere at begrænse denne undtagelse. De foreslog at begrænse det tilladte antal selskabsdyr i forbindelse med undtagelsen eller at begrænse formålet med flytningen til visse arrangementer. Begge gik ind for at opretholde minimumsalderen på seks måneder. Ifølge dem skyldes det først og fremmest vanskelighederne med at kontrollere den skriftlige dokumentation, der fremlægges af ejere af selskabsdyr, og med at fastslå formålet med flytningen.

3.2.2.Del B-arter

De fleste af de besvarende kompetente myndigheder kommenterede ikke på del B-arterne, ligesom de heller ikke formulerede holdninger til, hvorvidt Kommissionen skal udøve sine beføjelser til at vedtage delegerede retsakter til at fastsætte det maksimale antal selskabsdyr af del B-arter, der må flyttes under en enkelt, ikke-kommerciel flytning.

Kun få besvarende kompetente myndigheder mente, at der var behov for at vedtage EU-bestemmelser, der fastsætter det maksimale antal selskabsdyr af bestemte del B-arter, der må flyttes under en enkelt, ikke-kommerciel flytning. De myndigheder, der var af denne opfattelse, gav ingen begrundelse herfor.

Kun meget få besvarende kompetente myndigheder var stødt på problemer med selskabsdyr af del B-arterne. Det var derfor kun meget få myndigheder, der anbefalede at fastsætte et maksimalt antal selskabsdyr af del B-arter, der må flyttes under en enkelt, ikkekommerciel flytning. Nogle af de besvarende kompetente myndigheder fortalte, at de havde vedtaget nationale bestemmelser i fraværet af EU-bestemmelser. Disse nationale bestemmelser fastsætter det maksimale antal selskabsdyr af alle eller bestemte del B-arter (som f.eks. fugle og kaniner, for hvilke direktiv 92/65/EØF fastsætter dyresundhedsmæssige betingelser), når de handles i Unionen eller importeres fra tredjelande.

4.Konklusioner

4.1.Del A-arter

Kommissionen bemærker, at størstedelen af de besvarende kompetente myndigheder går ind for at opretholde det maksimale antal selskabsdyr af del A-arter, der må flyttes under en enkelt, ikke-kommerciel flytning som fastsat i artikel 5, stk. 1, i selskabsdyrsforordningen. De finder, at bestemmelsen er egnet til at forhindre svigagtig handel inden for Unionen med og import til Unionen af dyr af de pågældende arter under foregivende af, at der er tale om ikke-kommerciel flytning.

Kommissionen bemærker ligeledes, at de få kompetente myndigheder, der går ind for at ophæve eller begrænse bestemmelsen, er af den opfattelse, at den tilskynder til ulovlig praksis. Det er deres opfattelse, at visse aktører fortolker bestemmelsen således, at den karakteriserer enhver flytning på op til fem selskabsdyr af del A-arterne som ikke-kommerciel. I betragtning af disse argumenter finder Kommissionen, at det er nødvendigt at minde offentligheden og bemyndigede dyrlæger om definitionerne af "ikke-kommerciel flytning" og "selskabsdyr" i artikel 3, litra a) og b), i selskabsdyrsforordningen. Kommissionen mener især, at det er afgørende at præcisere, at hvis dyrets flytning ikke er en følge af ejerens bevægelser, så kan den generelt ikke anses for at være ikkekommerciel. Dette gælder, uanset hvor mange selskabsdyr der er berørt af flytningen.

4.2.Del B-arter

Kommissionen bemærker, at et mindretal af de besvarende kompetente myndigheder har udtrykt ønske om, at Kommissionen udøver sine beføjelser til at vedtage delegerede retsakter til at fastsætte det maksimale antal selskabsdyr af del B-arter, der må flyttes under en enkelt, ikke-kommerciel flytning. Så længe der ikke er en tilstrækkelig begrundelse for en sådan retsakt, er Kommissionen dog ikke i stand til på nuværende tidspunkt at påbegynde det forberedende arbejde med at vedtage en delegeret retsakt i dette øjemed.

Kommissionen bemærker ligeledes, at anvendelsen af nationale bestemmelser har bevirket en bedre kontrol med flytning af selskabsdyr af del B-arter. Kommissionen har dog visse betænkeligheder med hensyn til, hvor proportionelle og strenge sådanne bestemmelser er, og om de er i overensstemmelse med artikel 9 og 14 i selskabsdyrsforordningen. De bestemmelser, der er fastsat i direktiv 92/65/EØF for handel inden for Unionen med og import til Unionen af visse del B-arter som f.eks. fugle og kaniner, indebærer faktisk ikke et maksimalt tilladt antal.

4.3.Overordnet konklusion

Høringsbidragene fra de kompetente myndigheder i EU-medlemsstaterne og Norge giver ikke noget pålideligt grundlag for at konkludere, at det maksimale antal selskabsdyr af del A-arter (og muligheden for at gøre undtagelse herfra), som fastsat i artikel 5 i selskabsdyrsforordningen, samt manglen på EU-bestemmelser, der fastsætter det maksimale antal selskabsdyr af del B-arter, udgør en urimelig byrde for den ikke-kommercielle flytning af selskabsdyr. Bidragene giver heller ikke noget grundlag for at konkludere, at disse bestemmelser tilskynder til svigagtig handel inden for Unionen med og import til Unionen af dyr af bestemte arter under foregivende af, at der er tale om ikke-kommerciel flytning.

Det er derfor nødvendigt over en længere periode at indhøste mere erfaring med den praktiske anvendelse af artikel 5 i selskabsforordningen, før Kommissionen kan overveje at foreslå ændringer af de nuværende bestemmelser for selskabsdyr af del A-arter eller vedtagelse af EU-bestemmelser for selskabsdyr af del B-arter.

Det skal endvidere bemærkes, at der ved artikel 246 i forordning (EU) 2016/429 6 er fastsat regler for det maksimale antal selskabsdyr, der må flyttes under en enkelt, ikke-kommerciel flytning. Disse bestemmelser svarer næsten til bestemmelserne i artikel 5 i selskabsdyrsforordningen. Ved forordning (EU) 2016/429 ophæves selskabsdyrsforordningen med virkning fra den 21. april 2021. Selskabsdyrsforordningen finder dog i overensstemmelse med artikel 277 i forordning (EU) 2016/429 "fortsat anvendelse indtil den 21. april 2026 for ikkekommercielle flytninger af selskabsdyr i stedet for nærværende forordnings del VI".

Det er derfor ikke realistisk for Kommissionen at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til ændring af artikel 5, stk. 1-4, i selskabsdyrsforordningen for så vidt angår del A-arter, der skal være vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure inden den 21. april 2021 og finde anvendelse indtil den 21. april 2026. Enhver ændring på dette område bør også omfatte de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/429, herunder overgangsordningerne.

Hvad angår en eventuel vedtagelse af bestemmelser, der fastsætter det maksimale antal selskabsdyr af del B-arter, udløber Kommissionens delegerede beføjelser til at vedtage sådanne bestemmelser i henhold til artikel 5, stk. 5, i selskabsdyrsforordningen den 21. april 2021. Et maksimalt antal selskabsdyr af de pågældende arter, der vedtages i henhold til artikel 246, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429, vil først finde anvendelse fra den 21. april 2026. Kommissionen har, idet der tages hensyn til høringen af EU-medlemsstaterne og Norge samt behovet for at prioritere det forberedende arbejde i forbindelse med vedtagelsen af de vigtige delegerede retsakter, der er nævnt i artikel 274 i forordning (EU) 2016/429, ikke til hensigt at udøve sine delegerede beføjelser i henhold til artikel 5, stk. 5, i selskabsdyrsforordningen.

Kommissionen vil dog fortsat overvåge situationen og opfordre medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre en korrekt gennemførelse og håndhævelse af gældende lovgivning, som den anser for nødvendig for at bekæmpe svigagtig praksis. Kommissionen har også taget flere initiativer til at hjælpe medlemsstaterne med at øge bevidstheden blandt de offentlige tjenester og lette udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem nationale myndigheder. Dette omfatter uddannelse af embedsmænd fra medlemsstaterne inden for rammerne af initiativet "Bedre uddannelse – større fødevaresikkerhed" 7 , regelmæssig udveksling af synspunkter på møderne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder og oprettelse af et "nationalt netværk af kontaktpunkter for selskabsdyr".

(1)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikkekommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003 (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1).

(2)

   Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54).

(3)

   Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29).

(4)

   Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56).

(5)

     Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14).

(6)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven") (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).

(7)

    https://ec.europa.eu/food/safety/btsf_en .

Top