EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.12.2018
COM(2018) 838 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
om retningslinjer til de nationale forvaltningsmyndigheder om gennemsigtighed og vurdering af grænseoverskridende takster for pakker, jf. forordning (EU) 2018/644 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1263
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
om retningslinjer til de nationale forvaltningsmyndigheder om gennemsigtighed og vurdering af grænseoverskridende takster for pakker, jf. forordning (EU) 2018/644 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1263
I.Indledning
Virkningen af forordning (EU) 2018/644 om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester (i det følgende benævnt "forordningen") vil i høj grad afhænge af de nationale forvaltningsmyndigheders evne til at indhente oplysninger og foretage de nødvendige opfølgningsaktiviteter (navnlig vurderingen af taksterne i henhold til artikel 6). De nationale forvaltningsmyndigheders arbejde er således af afgørende betydning for at opfylde forordningens målsætninger. Derfor bygger denne meddelelse på input fra Gruppen af Europæiske Forvaltningsmyndigheder for Posttjenester (ERGP).
Meddelelsen indeholder en vejledning om brugen af de skemaer, der er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1263 om skemaerne til pakkeleveringsvirksomheders indgivelse af oplysninger (baseret på forordningens artikel 4) og om forelæggelse af oplysninger for Kommissionen, jf. forordningens artikel 5, stk. 2, ved hjælp af en elektronisk database, der er oprettet til dette formål. Meddelelsen indeholder også retningslinjer for den metode, der skal anvendes i forbindelse med elementerne til brug for vurderingen af grænseoverskridende takster for enkeltstykspakker, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2018/644. Derudover giver meddelelsen vejledning om det objektive prævurderingsfilter til udpegning af disse takster. Vejledningen er udformet i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 1 (som kræver forudgående udpegning af takster) En sådan forudgående udpegning vil reducere de administrative byrder for de nationale forvaltningsmyndigheder og for pakkeleveringsvirksomheder omfattet af befordringspligten.
II.Oplysningspligt
Bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1263 indeholder skemaer til brug for pakkeleveringsvirksomhedernes indgivelse af oplysninger, jf. artikel 4 i forordning (EU) 2018/644.
I tabel 1.1, 1.2 og 1.3 i bilag II til gennemførelsesforordningen skelnes der mellem pakker, der skal indberettes som "aftalt med afsenderen" og "håndteret på vegne af en anden virksomhed". Denne skelnen er nødvendig for at undgå dobbelttælling af pakker.
Ved indberetning af sådanne oplysninger om antallet/omsætningen af indgående pakker skal pakkeleveringsvirksomhederne sondre mellem de tilfælde, hvor de har indgået en direkte aftale med afsenderen i udlandet (i en anden medlemsstat eller et tredjeland), og de tilfælde, hvor de har modtaget pakker fra en anden pakkeleveringsvirksomhed i udlandet, som har indgået en direkte aftale med afsenderen.
Bilaget til denne meddelelse indeholder praktiske eksempler på indberetning af sådanne oplysninger for forskellige forretningsmæssige/operationelle scenarier.
Det er vigtigt at have et overblik over pakker fra hhv. inden for og uden for EU/EØS for at kunne tegne et præcist billede af markedet, navnlig den relative størrelse af importen/eksporten. Dette er især nødvendigt i lyset af den seneste tids vækst i e-handel med lande uden for EU og EØS. Overblikket er også vigtigt med henblik på at evaluere virkningerne af importen/eksporten på de forskellige trin i postleveringskæden.
III.Gennemsigtighed af grænseoverskridende takstoversigter
I henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, og bilaget til forordningen, bør pakkeleveringsvirksomheder, der har pligt til at indberette oplysninger, indgive den offentlige takstoversigt, som er gældende pr. 1. januar i hvert kalenderår for så vidt angår omdeling af enkeltforsendelser nationalt og inden for EU, til de nationale forvaltningsmyndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret. Denne liste bør indeholde de gældende takster for op til 15 standard-, rekommanderede og track and trace-forsendelser i forskellige vægtkategorier mellem 500 g og 5 kg.
Pakkeleveringsvirksomheden bør indberette prisdata til de nationale forvaltningsmyndigheder senest den 31. januar i hvert kalenderår. De nationale forvaltningsmyndigheder bør for deres vedkommende indberette de modtagne oplysninger til Kommissionen senest den 28. februar i hvert kalenderår. Kommissionen bør offentliggøre alle offentlige takster, der modtages, på et særligt websted senest den 31. marts i hvert kalenderår.
Oplysninger om postforsendelser nævnt i bilaget til forordningen
De største tilladte dimensioner af de postforsendelser, der er angivet i punkt a)-i) i bilaget til forordningen (brevpostprodukter) tager højde for de relevante dimensioner fastsat i Verdenspostkonventionen. De postforsendelser, der er angivet i punkt j)-o) (pakker) bør ikke være mindre end den eneste minimumsstørrelse, der er fastsat for brevpostprodukter, som er 20 mm.
Pakkeleveringsvirksomheder, der anvender forskellige takster inden for EU afhængigt af modtagermedlemsstaten, bør angive taksterne for hver enkelt medlemsstat separat.
Hvis mere end en postforsendelse falder ind under en af kategorierne under a)-o) angivet i bilaget til forordning (EU) 2018/644, bør kun forsendelsen med den billigste takst indberettes. For at bestemme denne takst bør pakkeleveringsvirksomheden i princippet sammenligne taksterne for forskellige postforsendelser, der henhører under samme kategori med hensyn til kvalitet (forsendelsestid), men se bort fra tjenester, der har en anden geografisk tilgængelighed eller omdeling (f.eks. en postforsendelse, der kun er tilgængelig for et meget specifikt bestemmelsessted i bestemmelseslandet).
Befordringspligtige virksomheder bør angive, hvilke produkter, der er underlagt en almindelig befordringspligt og i princippet kan være genstand for vurderingen i artikel 6 forordning (EU) 2018/644. Pakkeleveringsvirksomhederne skal også indberette yderligere oplysninger om produkterne i denne kategori, som f.eks.: i) produktets handelsnavn, så produktet kan identificeres, ii) særlige produktegenskaber (herunder særligt formatet) og iii) oplysninger om eventuelle geografiske begrænsninger for levering af produktet.
Procedure til indhentning af data
For at lette den administrative byrde for de nationale forvaltningsmyndigheder og pakkeleveringsvirksomheder bør de oplysninger, der skal indberettes, overføres elektronisk i henhold til forordning (EU) 2018/644.
For at nå disse mål har Kommissionen udviklet en webbaseret applikation som de nationale forvaltningsmyndigheder kan benytte til at fremsende oplysninger i henhold til forordningens artikel 5, stk. 2. For at hjælpe de nationale forvaltningsmyndigheder med at indhente disse oplysninger fra virksomhederne understøtter applikationen også videregivelsen af virksomhedernes oplysninger til de nationale forvaltningsmyndigheder.
I den webbaserede applikation er der blevet udviklet to moduler til dette formål, ét til dataformidling i henhold til artikel 5, stk. 1, og ét til dataformidling i henhold til artikel 5, stk. 2.
Det første modul i applikationen giver pakkeleveringsvirksomheder (herunder befordringspligtige virksomheder) mulighed for at indsende den offentlige takstoversigt for de af deres tjenester, der falder ind under de 15 kategorier angivet i bilaget til forordningen, til de nationale forvaltningsmyndigheder.
Det andet modul i applikationen giver de nationale forvaltningsmyndigheder mulighed for at indsende oplysningerne til Kommissionen. Hver enkelt national forvaltningsmyndighed kan kontrollere og godkende de modtagne oplysninger, inden de fremsendes til Kommissionen.
Hvis pakkeleveringsvirksomhederne som følge af en afgørelse truffet af de nationale forvaltningsmyndigheder bruger andre midler til at indsende oplysninger til de nationale forvaltningsmyndigheder, bør den relevante nationale forvaltningsmyndighed indtaste de modtagne takstoplysninger i den webbaserede applikation og videresende dem til Kommissionen.
IV.Vurdering af grænseoverskridende takster for enkeltstykspakker
1.Prævurderingsfilter
Udpegning af takster
Ifølge artikel 6, stk. 1 udpeger den nationale forvaltningsmyndighed for hver af de i bilaget anførte enkeltforsendelser de grænseoverskridende takster, som er omfattet af befordringspligt, og som den nationale forvaltningsmyndighed objektivt finder det nødvendigt at vurdere. Til dette formål foreslås det i forordningen, at der anvendes et objektivt prævurderingsfilter, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Prævurderingsfilteret har til formål at mindske den administrative byrde for de nationale forvaltningsmyndigheder og pakkeleveringsvirksomheder, der er underlagt befordringspligt, og fokuserer på vurderingen af et begrænset antal takster, jf. forordningens artikel 6, stk. 2 og 3. Anvendelsen af et prævurderingsfilter er også nødvendig for overholdelsen af proportionalitetsprincippet. Filteret bør ikke anvendes til at erstatte eller gentage den detaljerede vurdering, der foretages i henhold til artikel 6, stk. 2 og 3. Filteret bør under ingen omstændigheder anvendes til at nå frem til en afgørelse om, hvorvidt taksterne er "urimeligt høje", da dette er et skøn, som kun kan foretages, når vurderingen i artikel 6, stk. 2 og 3 er afsluttet. I stedet bør filteret anvendes til objektivt at udpege de takster, der i) let kan udpeges på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed i henhold til artikel 5, og ii) kan være urimeligt høje, men som kræver en mere omfattende vurdering.
Sammenlignelighed og retfærdighed i hele EU
Anvendelsen af forskellige filtre ville medføre en uensartet vurderingsproces og få indflydelse på resultaternes sammenlignelighed. De nationale forvaltningsmyndigheder kan dog også vurdere andre takster end dem, der udpeges med prævurderingsfilteret og er sammenlignelige i hele EU. I givet fald kan den nationale forvaltningsmyndighed gøre dette på egen foranledning (f.eks. baseret på viden, der ikke er opnået i henhold til artikel 5) eller på grundlag af et supplerende prævurderingsfilter.
Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt filter, der tager hensyn til ændringer i markedet
For at nå de ovenfor fastsatte mål bør de nationale forvaltningsmyndigheder anvende et filter, der er baseret på en rangordning af de grænseoverskridende takster i alle medlemsstater for hver af de 15 kategorier af enkeltstyksforsendelser opført i bilaget til forordningen. Dette filter har den fordel, at de respektive takster, som de nationale forvaltningsmyndigheder vil have adgang til via Kommissionens webapplikation, kan sammenlignes i hele EU-området. Filteret er desuden enkelt og klart. Det er ikke afhængigt af omkostninger (eller referencer for omkostninger), som er en del af vurderingsproceduren. For at opnå en korrekt og retfærdig sammenligning bør taksterne på Kommissionens websted korrigeres i henhold til Eurostats købekraftspariteter. For at imødegå den manglende fleksibilitet, der er forbundet med en fast procentdel, er det hensigtsmæssigt at fastsætte et interval på mellem 25 % og 5 % af de højeste takster for hver kategori. I de første to år anvendes den højeste sats (dvs. 25 %), hvorefter procentsatsen sættes gradvist ned. Efterfølgende bør den procentsats, der skal benyttes i filteret, fastsættes i tæt samarbejde mellem Kommissionen, de nationale forvaltningsmyndigheder og ERGP.
2.Metode til vurdering af grænseoverskridende takster for enkeltstykspakker (artikel 6, stk. 2 og 3)
I artikel 6, stk. 2, identificeres fire elementer, som de nationale forvaltningsmyndigheder bør tage særlig hensyn til ved vurderingen af grænseoverskridende takster for enkeltstykspakker, der er omfattet af befordringspligten. Der er ingen rangordning af elementerne, og en vurdering bør derfor omfatte dem alle, under hensyntagen til de særlige betingelser, der er anført under de pågældende punkter. I artikel 6, stk. 3 identificeres yderlige to elementer, som kan medtages i vurderingen.
a)de indenlandske og andre relevante takster for sammenlignelige pakkeleveringstjenester i oprindelsesmedlemsstaten og i modtagermedlemsstaten
De sammenlignelige pakkeleveringstjenester (med andre ord: produkter) vil i princippet være de tilsvarende befordringspligtprodukter i modtagermedlemsstaten. Dog kan det stadig være hensigtsmæssigt at undersøge, om der er andre pakkeleveringstjenester, der kan sammenlignes med de produkter, der er under vurdering. Takster for enkeltstyksforsendelser afhænger normalt i vid udstrækning af kvaliteten af tjenesten og andre produktegenskaber. Derfor bør det produkt, der anvendes til vurdering af taksterne, være, om ikke identisk, så ligne så meget som muligt, især når det gælder kvalitet og egenskaber.
Den nationale forvaltningsmyndighed bør — ud over de takster for postforsendelser, der er omfattet af befordringspligten — i sin vurdering også tage hensyn til andre postforsendelser i pakkeleveringsvirksomheder, der ikke er omfattet af befordringspligten. For at sådanne forsendelser kan tages i betragtning, er det afgørende, at der forinden indhentes specifikke oplysninger om produktets egenskaber og kvaliteten af tjenesterne (f.eks. forsikring/ansvar, leveringstempo, den garanterede eller gennemsnitlige transporttid, geografisk dækning) for at sikre, at tjenesterne er substituerbare på markedsvilkår.
Det kan ske, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at disse produkter, ud fra et brugersynspunkt, er indbyrdes udskiftelige i tilstrækkelig grad med produkterne under vurdering (under hensyntagen til tjenesteydelsernes egenskaber, herunder eventuelle merværdiskabende tillæg, tilsigtet anvendelse og prisfastsættelse). I så fald bør sammenligningen kun ske for produkter, der er omfattet af befordringspligten.
Figuren viser de mulige postforsendelser, der kan indgå i sammenligningen. Rød viser forsendelsen under vurdering, orange de primære mulige udskiftelige tjenesteydelser og grøn de sekundære mulige udskiftelige tjenesteydelser.
Derfor bør følgende takster tages i betragtning, når sammenligningen med de(n) takst(er), der er under vurdering, foretages:
·for det første, summen af den indenlandske takst for den befordringspligtige virksomhed i modtagermedlemsstaten og den indenlandske takst for den befordringspligtige virksomhed i bestemmelsesmedlemsstaten (den primære sammenligning)
·for det andet, summen af den indenlandske takst for den befordringspligtige virksomhed i modtagermedlemsstaten og den indenlandske takst for en relevant konkurrent, som yder indbyrdes udskiftelige tjenester (se ovenfor) i bestemmelsesmedlemsstaten (den sekundære sammenligning).
Derudover bør vurderingen også tage hensyn til, at der anvendes forskellige principper i forbindelse med fastsættelsen af takster. Taksterne for befordringspligttjenester fastsættes i henhold til forpligtelsen om at overholde principperne i artikel 12 i direktivet om posttjenester. Det betyder, at disse takster skal være omkostningsbaserede, rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende.
Hvis vurderingen viser væsentlige forskelle mellem den takst, der vurderes, og summen af de nationale takster eller sammenlignelige grænseoverskridende takster, vil det især være vigtigt at vurdere de respektive underliggende omkostninger for den tjenesteydelse, der vurderes.
b) enhver anvendelse af en ensartet takst for to eller flere medlemsstater
Anvendelsen af ensartet takst kan i sig selv betragtes som en legitim afvigelse fra princippet om omkostningsægthed, da denne mulighed er fastsat i artikel 12, tredje led, i direktivet om posttjenester. I den forbindelse henviser forordningen til, at ensartede takster for grænseoverskridende levering til to eller flere medlemsstater kan være vigtig for at beskytte regional og social samhørighed. Som følge heraf bør de nationale forvaltningsmyndigheder tage hensyn til, at der kan være en begrundet forskel mellem omkostningerne for en specifik tjeneste (dvs. de underliggende omkostninger for en postforsendelse til et bestemt bestemmelsessted) og tjenestens pris. I sådanne tilfælde vil der finde en vis udligning sted mellem forskellige destinationer, og derfor også mellem postforsendelser med forskellige omkostningsstrukturer.
I praksis tager de fleste befordringspligtige virksomheder en enkelt ensartet pris for breve og ofte også for pakker, der sendes til alle andre medlemsstater. Nogle befordringspligtige virksomheders har også flere ensartede takster, der generelt er knyttet til geografisk nærhed (f.eks. nabomedlemsstater/resten af EU, to eller tre regioner). Kun meget få befordringspligtige virksomheder foretager en yderligere skelnen eller opererer med differentierede takster til alle medlemsstater.
c) bilaterale mængder, specifikke transport- eller håndteringsomkostninger, andre relevante omkostninger og kvalitetsstandarder
Oplysningerne i artikel 6, stk. 2, litra c) i forordningen vedrører omkostninger i bred forstand og bør udgøre kernen i den nationale forvaltningsmyndigheds vurdering. Listen er ikke udtømmende, og den dækker alle former for mulige omkostninger (se nedenfor under "andre udgifter").
Den oprindelige (og muligvis vigtigste) kilde til relevant information i den henseende vil være de befordringspligtige virksomheders omkostningsbaserede regnskabssystem, som er oprettet i overensstemmelse med artikel 14 i postdirektivet (der bl.a. giver oplysninger om mængder og omkostninger pr. tjeneste). Oplysningerne om omkostningerne vil kun være sammenlignelige med tjenesterne opført i bilaget til forordning (EU) 2018/644, hvis de opdeles i individuelle produkter og registreres separat. Hvis de relevante detaljerede oplysninger ikke er tilgængelige fra denne kilde, bør de nationale forvaltningsmyndigheder anvende deres beføjelser til at anmode om de pågældende oplysninger, jf. artikel 6, stk. 5 i forordningen.
Mængderne af forsendelser til en bestemt medlemsstat vil påvirke omkostningerne pr. enhed. Hvis mængderne er store, vil der muligvis være stordriftsfordele. Hvis mængderne er små, er der måske ikke sådanne stordriftsfordele (og dermed en højere enhedspris). Mængderne bør måles i antallet af pakker for den tjenesteydelse, der skal vurderes, og andre tjenesteydelser, der eventuelt udføres samtidig. Selv om der f.eks. er meget få forsendelser af et bestemt produkt fra medlemsstat A til medlemsstat B, kan der stadig være forsendelser af et eller flere produkter, som transporteres sammen, som kan skabe stordriftsfordele og dermed sænke enhedsomkostningerne. Såfremt detaljerede oplysninger om mængder ikke er tilgængelige, bør de nationale forvaltningsmyndigheder foretage et skøn af mængden. Dette overslag kan f.eks. være baseret på indtægtsdata.
Transportomkostninger vil i høj grad afhænge af de valgte transportmidler. F.eks. vil udgifter til lufttransport (som kan være den eneste mulighed for ømedlemsstater) sandsynligvis være højere end landtransport (herunder jernbane). De påkrævede standarder for kvaliteten af tjenesten kan også påvirke brugen af et bestemt transportmiddel direkte (det gælder især for transport over lange afstande).
Håndteringsomkostninger kan sandsynligvis variere betydeligt for de forskellige forsendelser opført i bilaget til forordningen, da breve generelt maskinsorteres. Andre forsendelser, særligt visse pakker, håndteres ofte manuelt. Det kan medføre højere arbejdskraftomkostninger for disse forsendelser.
Der bør også tages hensyn til andre omkostninger. En af disse er terminaltakster. Som fastsat i de relevante bestemmelser, der er vedtaget af Verdenspostforeningen (UPU), omfatter begrebet "terminaltakster" både terminalafgifter (der gælder for brevforsendelser) og indgående lands takster (der gælder for pakker). I den forbindelse bør der stilles krav om, at pakkeleveringsvirksomhederne forelægger den nationale forvaltningsmyndighed de relevante specifikke terminaltakster for den takst, der er under vurdering.
Desuden kan der være andre omkostninger i forbindelse med en særlig (bilateral) rute, som kan være relevante. Sådanne omkostninger kan skyldes omdeling til øer eller tyndt befolkede områder og bjergområder
d)hvor det er muligt uden at påføre uforholdsmæssige byrder, den sandsynlige virkning af de gældende grænseoverskridende takster for privatpersoner og små og mellemstore virksomheder, herunder også i fjerntliggende eller tyndt befolkede områder, og for personer med handicap eller nedsat mobilitet
Den sandsynlige virkning af den grænseoverskridende takst under vurdering bør evalueres ud fra et brugersynspunkt (navnlig ud fra perspektivet om prismæssig overkommelighed og tilgængelighed). Virkningen af sådanne takster bør derfor ikke være af ren hypotetisk karakter. Der bør være årsager (dvs. undersøgelser) til at antage, at de brugere, der betragtes som sårbare, faktisk påvirkes af de pågældende takster.
e)om taksterne er omfattet af en særlig prisregulering i henhold til den nationale lovgivning
Ifølge ERPG's rapport om takstregulering i en tid med faldende mængder findes der forskellige former for prisregulering i de forskellige medlemsstater. I princippet er prislofter eller individuelle priskontroller de foretrukne metoder til takstregulering. Imidlertid er bestemmelser om prislofter eller individuel priskontrol kun nyttige, hvis taksten for den pågældende postforsendelse opført i bilaget til forordningen er omfattet af en specifik, individuel priskontrol (dvs. at princippet om omkostningsægthed gælder for hver enkelt tjeneste).
Den nationale forvaltningsmyndighed bør anvende de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med takstregulering til at afgøre, om der er en objektiv begrundelse for den grænseoverskridende takst, som er blevet identificeret som potentielt urimeligt høj (se ovenfor under IV.1).
f)misbrug af en dominerende markedsstilling i henhold til den relevante gældende lovgivning
Det andet valgfrie element, som den nationale forvaltningsmyndighed kan tage hensyn til, er en tidligere håndhævelse af konkurrencereglerne. Der kan for eksempel være tilfælde, hvor konkurrencemyndighederne tidligere har konstateret, at den befordringspligtige virksomhed har misbrugt sin dominerende stilling på markedet for levering af grænseoverskridende postforsendelser. Med henblik på vurderingen vil en sådan afgørelse fra konkurrencemyndigheden hovedsagelig være relevant, når misbrug af en dominerende markedsstilling havde betydning for slutbrugerne (f.eks. urimeligt høje priser) snarere end for udelukkelsen af en konkurrent (f.eks. underbudspriser eller prispres).