Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018PC0639

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstilinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF

COM/2018/639 final

Bruxelles, den 12.9.2018

COM(2018) 639 final

2018/0332(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstilinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2018) 406 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

EU's sommertidsordning indebærer, at urene stilles henholdsvis frem om foråret og tilbage om efteråret for at tage højde for det skiftende dagslys og drage størst mulig fordel af dagslyset i en given periode. Urene stilles en time frem om morgenen den sidste søndag i marts og en time tilbage til standardtid om morgenen den sidste søndag i oktober.

Af historiske grunde har visse medlemsstater før i tiden valgt at indføre sommertid. Tyskland og Frankrig var de første til at indføre sommertid under første verdenskrig for at reducere kulforbruget, navnlig den del af forbruget, der gik til fremstilling af elektricitet til belysning. Storbritannien, de fleste allierede og en række neutrale europæiske lande fulgte hurtigt efter, allerede under krigen. Senere, efter slutningen af de to verdenskrige, afskaffede mange europæiske lande sommertiden igen. De moderne sommertidsordninger stammer fra 1970'erne, idet Italien indførte sommertid i 1966 og Grækenland i 1971. Det Forenede Kongerige og Irland afskaffede sommertidsordningen i 1968 for at rette sig ind efter resten af Europa, men genindførte sommertiden i 1972. Spanien indførte sommertid i 1974 og Frankrig i 1976 med det formål at reducere energiforbruget. I perioden 1976-1981 indførte 10 EU-medlemsstater sommertidsordninger, i de fleste tilfælde for at være i trit med nabolandene.

På internationalt plan har ca. 60 lande indført sommertid, herunder i Nordamerika og Oceanien. Et stigende antal EU-nabolande eller handelspartnere har imidlertid valgt ikke at anvende sommertidsordninger eller har afskaffet dem, f.eks. Island, Kina (1991-), Rusland (2011-), Hviderusland (2011-) og Tyrkiet (2016-).

Der blev første gang indført EU-lovgivning om sommertid i 1980 1 med det formål at ensrette de eksisterende, forskellige sommertidsordninger og at indføre et fælles tidspunkt for tidsomstillingen på det indre marked. Sommertidsordningen i EU har siden 2001 været reguleret af direktiv 2000/84/EF 2 , som forpligter alle medlemsstaterne til at skifte til sommertid den sidste søndag i marts og tilbage til standardtid ("vintertid") den sidste søndag i oktober.

Parallelt med, men uafhængigt af, EU's sommertidsordning er EU-medlemsstaternes territorium på det europæiske fastland fordelt på tre forskellige tidszoner eller standardtider. Beslutningen om standardtid træffes af hver enkelt medlemsstat for hele dens territorium eller for forskellige dele heraf 3 .

Borgerne, Europa-Parlamentet og et voksende antal medlemsstater har i stigende grad sat spørgsmålstegn ved, om ordningen med et tidsskifte hvert halve år bør fortsætte. Kommissionen har derfor analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på, at det er vigtigt at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt. Dette synspunkt støttes af Europa-Parlamentet 4 såvel som andre aktører (f.eks. i transportsektoren). Kommissionen har også gennemført en offentlig høring, der resulterede i 4,6 mio. svar, hvoraf 84 % af respondenterne gik ind for at afskaffe det halvårlige tidsskifte, mens 16 % gik ind for at beholde det. Spørgsmålet er ligeledes blevet rejst af transportministrene i forbindelse med de seneste rådsmøder i december 2017 og juni 2018, og en række medlemsstater har givet udtryk for, at de helst vil afskaffe den gældende sommertidsordning.

I lyset af ovenstående finder Kommissionen det nødvendigt fortsat at sikre det indre markeds gnidningsløse funktion ved hjælp af en harmoniseret ordning, som gælder for alle medlemsstater, dog under hensyntagen til den udvikling, der er beskrevet ovenfor. Kommissionen foreslår følgelig at afskaffe de sæsonbestemte tidsændringer i Unionen, idet det sikres, at medlemsstaterne fortsat selv kan bestemme deres standardtid, navnlig om de vil anvende sommertiden som deres standardtid på permanent basis, eller om de vil anvende deres nuværende standardtid på permanent basis.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag om afskaffelse af det halvårlige tidsskifte kræver, at direktiv 2000/84/EF samtidig ophæves.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Det tyder på, at en ensretning af tiltagene på dette område er nødvendig for, at det indre marked kan fungere ordentligt. Samtidig med at dette forslag har til formål at afskaffe det halvårlige tidsskifte, tager det også sigte på at bibeholde en fælles regel på dette område, hvilket er afgørende for det indre markeds funktion.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Formålet med forslaget er at sikre, at det indre marked fungerer gnidningsløst. Artikel 114 i TEUF er derfor det rette retsgrundlag. Samme artikel er desuden retsgrundlag for direktiv 2000/84/EF.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Undersøgelsesresultaterne viser, at det er vigtigt at have EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt. Eftersom der i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved den nuværende sommertidsordning, er en koordineret afskaffelse af det halvårlige tidsskifte som beskrevet i dette forslag den eneste mulighed for fortsat at sikre en ensartet tilgang. For netop at sikre denne ensartede tilgang foreslår Kommissionen derfor at ophæve sommertidsordningen i Unionen og at overlade det til hver enkelt medlemsstat at vælge sin standardtid, nærmere bestemt, om de enkelte medlemsstater permanent vil ændre deres standardtid (stille urene en time frem), således at den falder sammen med den nuværende sommertid, eller om de permanent vil anvende den standardtid, som svarer til den nuværende vintertid.

Proportionalitetsprincippet

Kommissionens forslag er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, i og med at det ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for nå målet om fortsat at sikre, at det indre marked fungerer korrekt hvad angår tidsordningerne. Til dette formål indeholder forslaget bestemmelser om en harmoniseret tidsordning i Unionen uden at fratage medlemsstaterne deres ret til at bestemme, om de vil anvende sommertid eller vintertid. Forslaget påvirker ikke medlemsstaternes ret til at bestemme, hvilken eller hvilke standardtider de vil anvende på områder under deres jurisdiktion.

Valg af retsakt

Eftersom medlemsstaterne fortsat frit kan vælge, hvilken eller hvilke standardtider de vil anvende, og navnlig eftersom de i 2019 skal vælge, om de vil anvende sommer- eller vintertid, og det vil være nødvendigt at vedtage bestemmelser herom i henhold til national lovgivning, er et direktiv den mest egnede løsning til dette forslag.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Der er i løbet af årene foretaget en lang række undersøgelser af EU's sommertidsordning. Der er tale om forskellige undersøgelser og rapporter foretaget eller udarbejdet af både eksterne kontrahenter og Kommissionen selv, f.eks. en undersøgelse fra 1999 af EU's sommertidsordnings indvirkning på de vigtigste økonomiske sektorer og på menneskets sundhed og fritid 5 , en kommissionsrapport fra 2007 om sommertidsdirektivets virkninger 6 og en undersøgelse fra 2014 om de mulige konsekvenser af manglende harmonisering af sommertidsordningen i EU 7 . I februar 2016 offentliggjorde den tyske Forbundsdag en rapport om virkningen af sommertid 8 , og i oktober 2017 forelagde Europa-Parlamentets Forskningstjeneste en rapport, hvori der gøres rede for de seneste undersøgelsesresultater vedrørende sommertid 9 .

Hvad angår virkningerne af sommertidsordningen viser de undersøgelsesresultater, der er omhandlet i ovennævnte rapporter, følgende:

·Det indre marked: På nuværende tidspunkt viser resultaterne utvetydigt, at det ville være til skade for det indre marked, hvis der gives tilladelse til ukoordinerede tidsomstillinger i medlemsstaterne, da det vil føre til højere udgifter til grænseoverskridende handel, ulemper og potentielle forstyrrelser inden for transport, kommunikation og rejseaktivitet og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser.

·Energi: Selv om ønsket om energibesparelser var den væsentligste begrundelse for at indføre den nuværende sommertidsordning, viser undersøgelser, at de samlede besparelser som følge af sommertidsordningen er minimale. Resultaterne varierer dog, bl.a. afhængigt af geografisk beliggenhed. Her er nogle af de eksempler, som medlemsstaterne har fremsendt:

·Den italienske transmissionssystemoperatør, Terna, rapporterede i 2016, at den årlige energibesparelse som følge af sommertid i Italien var på ca. 580 GWh (~0,2 % af det årlige elforbrug), hvilket er en årlig besparelse på ca. 94,5 mio. EUR 10 .

·Hvad Frankrig angår skønnede miljø- og energistyrelsen, ADEME (Agence de l'Environnement et de la Maitrise de l'Energie), i 2010, at besparelserne til belysning var på ca. 440 GWh (~0,1 % af det årlige elforbrug), hvortil kommer eventuelle varmebesparelser. I 1995 anslog EDF, at besparelserne beløb sig til ca. 1 200 GWh, mens de seneste skøn dog ligger tættere op ad 2010-resultaterne 11 .

·Den tyske sammenslutning af energi- og vandforsyningsoperatører (BDEW) erklærede i 2015, at besparelserne i Tyskland ikke længere er relevante, eftersom energiforbruget til belysning er blevet reduceret til ca. 8 % af det samlede energiforbrug, mens forbruget til fritidsaktiviteter er steget 12 .

·For Spaniens vedkommende rapporterede Institute of Diversification and Energy Savings (IDAE — en styrelse under energiministeriet), at besparelsen som følge af sommertidsordningen i 2015 beløb sig til 5 % af det samlede elforbrug til belysning, hvilket svarer til en årlig besparelse på 300 mio. EUR 13 .

·Den undersøgelse fra 2014, som Kommissionen bestilte, viste, at sommertidsordningen forårsager administrative problemer for gasoperatørerne, når de indgiver bestillinger til transmissionssystemoperatørerne 14 .

Anvendelsen af ny belysningsteknologi (og intelligente elmålere, programmeringstjenester osv.) udligner allerede i et vist omfang de potentielle energibesparelser, der kan opnås som følge af sommertid.

·Sundhed: Visse undersøgelser viser, at sommertidsordningen kan have en positiv virkning, fordi den giver mulighed for flere fritidsaktiviteter udendørs. Omvendt tyder kronobiologisk forskning på, at konsekvenserne for menneskets biologiske rytme kan være alvorligere end hidtil antaget. I en rapport fra Forbundsdagen fra 2016 henvises der f.eks. til undersøgelser, der viser, at menneskets biologiske rytmer tilpasser sig tidsomstillingen i foråret mindre godt end hidtil troet, og at det kan tage mennesker af bestemte kronobiologiske typer adskillige uger at tilpasse sig, mens tidsomstillingen om efteråret giver anledning til færre problemer. Den samlede sundhedsmæssige virkning (dvs. positive over for negative konsekvenser) er fortsat uafklaret.

·Færdselssikkerhed: Det står fortsat ikke klart, hvilken indflydelse sommertidsordningen har på antallet af trafikulykker. Nogle undersøgelser viser, at manglen på søvn, som følge af at urene stilles frem om foråret, kan øge risikoen for ulykker. Det er imidlertid generelt vanskeligt at se den direkte effekt af sommertiden på ulykkesstatistikkerne, når der også tages højde for andre faktorer.

·Landbrug: Sommertidsordningen har givet anledning til betænkeligheder med hensyn til forstyrrelse af dyrenes biologiske rytme og ændrede malknings- og fodringstidspunkter som følge af tidsomstillingen. Disse betænkeligheder er dog efterhånden forsvundet som følge af nyt udstyr, kunstig belysning og automatiseringsteknologi.

Høringer af interesserede parter

Kommissionen gennemførte en offentlig høring i perioden 4. juli-16. august 2018 for at indsamle de europæiske borgeres, interessenters og medlemsstaters mening om EU's sommertidsordning som fastsat i direktiv 2000/84/EF og deres mening om en eventuel ændring af denne ordning, navnlig en eventuel afskaffelse af den halvårlige tidsomstilling.

Selv om høringsperioden var kortere end standardhøringsperioden på 12 uger, blev der modtaget omkring 4,6 mio. svar, idet over 99 % af svarene kom fra borgerne. Svarene kom fra alle medlemsstaterne, om end svarprocenten var forskellig fra land til land: Tyskland, Østrig og Luxembourg tegnede sig for den største svarprocent efterfulgt af Finland, Estland og Cypern. 84 % af alle respondenter ønsker at afskaffe den halvårlige tidsomstilling, mens 16 % ønsker at beholde den. Hvis man ser på de enkelte medlemsstater, viser høringen, at borgerne og interessenterne i samtlige medlemsstater generelt går ind for at afskaffe den halvårlige tidsomstilling, undtagen i Grækenland og Cypern, hvor et lille flertal blandt respondenterne foretrækker at beholde den gældende ordning. I Malta er det tæt på 50/50. Et flertal af de offentlige myndigheder har ligeledes givet udtryk for, at de gerne vil have den halvårlige tidsomstilling afskaffet. Hensynet til menneskets helbred og dernæst de manglende energibesparelser blev anført som de vigtigste begrundelser for, at respondenterne ønsker at afskaffe tidsomstillingen.

Der findes yderligere oplysninger om den offentlige høring om EU's sommertidsordning i den ledsagende resultatrapport 15 .

Konsekvensanalyse

Begrundelsen for at fastsætte lovgivning på dette område på EU-plan har været ønsket om at harmonisere de eksisterende sommertidsordninger og tidspunkterne for de halvårlige omstillinger. Første gang Kommissionen rejste spørgsmålet om de forskellige sommertidsordningers negative indvirkning på det indre marked — på den grænseoverskridende transport, kommunikation og handel — var i en meddelelse, den forelagde i 1975 16 . I forbindelse med ICF-undersøgelsen af 2014, som Kommissionen bestilte, blev der foretaget en undersøgelse af de (hypotetiske) konsekvenser af manglende harmonisering af sommertidsordningerne, navnlig for det indre markeds funktion, men også for virksomheder og borgere, og det konkluderedes, at asynkrone ordninger vil resultere i større omkostninger, flere ulemper og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser.

Andre undersøgelser 17 peger ligeledes på fordelene for det indre marked ved en harmoniseret tilgang og på risikoen for fragmentering, hvis der ikke findes en sådan harmoniseret tilgang. På andre områder viser undersøgelserne, at sommertidsordningen har begrænsede virkninger (f.eks. en relativt lille energibesparelse), eller at det fortsat ikke står klart, hvilke virkninger den har (f.eks. på helbredet generelt eller trafiksikkerheden).

I februar 2018 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori den opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af direktivet og, om nødvendigt, fremsætte forslag om en revision. Det anføres ligeledes i beslutningen, at "det er afgørende at bevare en samlet EU-tid, selv efter udløbet af de halvårlige tidsskifter".

Det er Kommissionens vurdering, at det fortsat er afgørende at have fælles regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt. De vigtigste politiske alternativer, der kan sikre en harmoniseret ordning, er: 1) at beholde EU's nuværende sommertidsordning i henhold til direktiv 2000/84/EF eller 2) at stoppe de halvårlige tidsomstillinger for alle medlemsstaterne. Dette vil ikke påvirke valget af tidszone, og det vil fortsat være op til de enkelte medlemsstater at vælge, om de vil have permanent sommertid (ved at ændre deres nuværende standardtid) eller beholde den såkaldte vintertid (som svarer til deres nuværende standardtid).

Kommissionen finder det nødvendigt at træffe foranstaltninger nu for fortsat at sikre, at det indre marked fungerer korrekt, og for at undgå eventuelle potentielt alvorlige forstyrrelser på det indre marked, idet der tages hensyn til den seneste udvikling.

Det kan på grundlag af ovennævnte resultater af undersøgelserne af virkningerne af EU's sommertidsordning konkluderes, at en harmoniseret ordning, i henhold til hvilken alle medlemsstaterne afskaffer de halvårlige tidsomstillinger, fortsat vil være til gavn for det indre markeds funktion. Virkningerne for de øvrige områder står fortsat ikke klart og vil sandsynligvis afhænge af den geografiske beliggenhed og af, om medlemsstaterne vælger at beholde sommertiden eller vintertiden som permanent tid.

Som allerede nævnt er det op til de enkelte medlemsstater at vælge, om de på permanent basis vil anvende sommer- eller vintertid som deres standardtid. Virkningen af dette valg vil derfor skulle overvejes på nationalt plan. Generelt kan det siges, at virkningerne vil afhænge af hver medlemsstats geografiske beliggenhed: De nordeuropæiske medlemsstater oplever allerede store sæsonmæssige ændringer i dagslyset i årets løb. De har derfor mørke vintre med meget lidt dagslys og lyse somre med korte nætter. Disse forskelle er ikke nær så udtalte for de sydeuropæiske medlemsstater, eftersom dagslængden ikke ændrer sig nær så meget i løbet af året. Medlemsstaternes beliggenhed i deres respektive tidszoner vil sandsynligvis også være af stor betydning. Jo længere mod vest et land ligger i tidszonen, jo senere står solen op og går ned, hvorimod morgenerne vil være lysere, og solen gå tidligere ned, jo længere mod øst et land befinder sig i tidszonen 18 .

Hvis ordningen ændres, medfører dette også overgangsomkostninger. Selv om de nuværende omkostninger som følge af de halvårlige tidsomstillinger forsvinder, vil overgangen til en ny ordning uden sæsonmæssige tidsomstillinger give anledning til omkostninger i en overgangsperiode. IT-systemer vil skulle omprogrammeres og rekonfigureres. Dette er særlig vigtigt for tidsplanlægnings- og kalendersoftware (sundhedssystemer, rejsebookingssystemer), tidsafhængig software og intelligente teknologier 19 . I transportsektoren skal tidsplanerne justeres. Som en række interessenter gjorde opmærksom på i deres høringssvar, er det derfor vigtigt, at der afsættes en vis tid til at foretage disse ændringer.

Målrettet regulering og forenkling

Forslaget forfølger målet om at øge effektiviteten og mindske den lovgivningsmæssige og administrative byrde for virksomhederne og borgerne. Målet forfølges ved navnlig at forenkle tidsordningen i Unionen, ved at fjerne de regelmæssige sæsonbestemte tidsomstillinger og ved at indføre permanente tidsordninger, som vil være lettere og mindre byrdefulde at implementere.

Grundlæggende rettigheder

Ikke relevant.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Ikke relevant.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

For at vurdere virkningen af dette direktiv, navnlig hvad angår det indre markeds funktion, og også hvad angår dets indvirkning på interessenterne og borgernes dagligdag, agter Kommissionen at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest den 31. december 2024, på hvilket tidspunkt der skulle foreligge tilstrækkelige oplysninger til at vurdere direktivets virkning.

Medlemsstaterne bør bistå Kommissionen og sende den alle relevante oplysninger om direktivets gennemførelse, således at den bliver i stand til at aflægge rapport.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I artikel 1, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, fastsættes det, at medlemsstaterne fra den 1. april 2019 ikke længere må ændre deres standardtid (eller standardtider, hvis der er tale om medlemsstater, der af geografiske årsager har flere standardtider) som følge af årstidernes skiften. Medlemsstaterne skifter stadig til sommertid i henhold til direktiv 2000/84/EF den 31. marts 2019, hvorefter de fra den 1. april 2019 ikke længere foretager sæsonbestemte tidsomstillinger.

I artikel 1, stk. 2, fastsættes det, at medlemsstaterne kan vælge at foretage en eller flere ændringer af deres standardtid søndag den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Når denne ændring er foretaget, foretager medlemsstater, der har valgt at anvende artikel 1, stk. 2, ikke længere sæsonbestemte ændringer af deres standardtid.

I artikel 2 understreges det, at medlemsstaterne frit kan ændre deres standardtid, så længe ændringen ikke er sæsonbestemt. Hvis medlemsstaterne foretager uforudsete ændringer af deres standardtid, kan dette imidlertid få konsekvenser for det indre markeds funktion, og medlemsstaterne bør for at undgå sådanne forstyrrelser underrette Kommissionen i god tid om deres intentioner om at ændre deres standardtid. Fra den dato, hvor der er mindre end seks måneder, til en anmeldt tidsændring får virkning, bør medlemsstaterne implementere den anmeldte ændring for at undgå usikkerhed om retstilstanden og eventuelle yderligere forstyrrelser af det indre marked. Kommissionen underretter alle medlemsstaterne og offentliggør oplysningerne herom, således at de nationale myndigheder, de økonomiske operatører og borgerne kan blive underrettet korrekt og rettidigt, og de kan forberede sig på ændringen.

For at kunne evaluere, om direktivet har nået ovennævnte mål om at sikre, at det indre marked fungerer korrekt, og for at kunne vurdere dets virkninger skal Kommissionen i henhold til artikel 3 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og andre relevante oplysninger.

I artikel 4 er det fastsat, at medlemsstaterne skal gennemføre direktivet senest den 1. april 2019. Dette forudsætter, at Europa-Parlamentet og Rådet vedtager nærværende forslag hurtigt, og senest i marts 2019. Medlemsstaterne skal anvende direktivet fra den 1. april 2019. Dette betyder, at medlemsstaterne senest den 27. april 2019 på grundlag af eventuelle høringer og vurderinger på nationalt plan og i samråd med de øvrige medlemsstater skal meddele, om de i oktober 2019 agter permanent at skifte til deres nuværende vintertid som standardtid eller beholde deres sommertid som standardtid.

Fra den dato, hvor dette direktiv træder helt i kraft, foretager medlemsstaterne ikke længere sæsonbestemte ændringer af deres standardtid i henhold til direktiv 2000/84/EF. I artikel 5 er det derfor fastsat, at nævnte direktiv ophæves.



2018/0332 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstilinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 20 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Medlemsstaterne har før i tiden hver især valgt at indføre sommertid på nationalt plan. For at det indre marked kunne fungere ordentligt, var det derfor vigtigt at fastsætte en fælles dato og et fælles tidspunkt for overgangen til henholdsvis sommer- og vintertid, som skulle gælde i hele Unionen. Alle medlemsstater anvender i øjeblikket sommertidsordningen som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF 21 fra den sidste søndag i marts til den sidste søndag i oktober samme år.

(2)I sin beslutning af 8. februar 2018 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i beslutningen, at det er afgørende at bevare en harmoniseret tilgang til tidsordningen i hele Unionen.

(3)Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Det står ikke klart, om fordelene ved sommertidsordningen opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger.

(4)Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen, og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe den. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret måde.

(5)Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne.

(6)Det er derfor nødvendigt at afskaffe den harmoniserede periode, der er omfattet af sommertidsordningen i direktiv 2000/84/EF, og at indføre fælles regler, der hindrer medlemsstaterne i at anvende forskellige sæsonbestemte tidsordninger ved at ændre deres standardtid mere end én gang om året, og regler, der forpligter medlemsstaterne til at meddele planlagte ændringer af deres standardtid. Dette direktiv tager sigte på at bidrage på afgørende vis til det indre markeds gnidningsløse funktion og bør derfor være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis.

(7)Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2019, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 31. marts 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, hvis medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2019, på koordineret vis.

(8)Gennemførelsen af dette direktiv bør overvåges. Kommissionen bør forelægge resultaterne af denne overvågning i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten bør baseres på de oplysninger, som medlemsstaterne sender til Kommissionen i god tid, således at rapporten kan forelægges til en bestemt tid.

(9)Eftersom målene med dette direktiv for så vidt angår harmoniserede tidsordninger ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(10)Den harmoniserede tidsordning bør anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne om traktaternes territoriale anvendelsesområde som fastsat i artikel 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(11)Direktiv 2000/84/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

1.Medlemsstaterne må ikke foretage sæsonbestemte ændringer af deres standardtid eller -tider.

2.Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2019, forudsat at det sker den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

Artikel 2

1.Hvis en medlemsstat uanset artikel 1 beslutter at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, underretter den Kommissionen herom, senest seks måneder før ændringen får virkning. Hvis en medlemsstat har givet en sådan meddelelse og ikke har trukket den tilbage senest seks måneder før datoen for anvendelsen af den planlagte ændring, skal medlemsstaten gennemføre ændringen.

2.Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom senest en måned efter meddelelsen og offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

1.Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv senest den 31. december 2024.

2.Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest den 30. april 2024.

Artikel 4

1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. april 2019.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2019.

Artikel 6

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

(1)    EFT L 205 af 7.8.1980, s. 17.
(2)     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid    (EFT L 31 af 2.2.2001, s. 21).
(3)    EU-medlemsstaternes territorium på det europæiske fastland strækker sig i dag over tre tidszoner, nemlig    Vesteuropæisk tid eller Greenwich Mean Time (GMT), centraleuropæisk tid (GMT+1) og østeuropæisk tid (GMT+2). Otte medlemsstater (Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Grækenland, Letland, Litauen og Rumænien) bruger GMT+2 som deres standardtid. Sytten medlemsstater (Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig) bruger GMT+1, og tre medlemsstater (Irland, Portugal og Det Forenede Kongerige) bruger GMT. Der gælder desuden specifikke ordninger for Azorerne og De Kanariske Øer.
(4)    Europa-Parlamentets beslutning: B8-0070/2018 / P8_TA-PROVE(2018)0043 af 8. februar 2018.
(5)    Reincke og van den Broek, Research voor Beleid, Summertime, In-depth investigation into the effects of summer-time clock arrangements in the European Union, 1999 (undersøgelse foretaget på vegne af Europa-Kommissionen).
(6)    Meddelelse fra Kommissionen i henhold til artikel 5 i direktiv 2000/84/EF om bestemmelserne vedrørende sommertid (KOM(2007) 739 endelig), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52007DC0739&qid=1536653254425&from=DA . 
(7)    ICF International, The application of summertime in Europe: a report to the European Commission Directorate-General for Mobility and Transport (DG MOVE), september 2014 , https://ec.europa.eu/transport/sites/transport/files/facts-fundings/studies/doc/2014-09-19-the-application-of-summertime-in-europe.pdf.
(8)    Cavaziel og Revermann, Bilanz der Sommerzeit: Endbericht zum TA-Projekt, TAB, Office of Technology Assessment at the German Bundestag, rapport nr. 165, februar 20 16, http://www.tab-beim-bundestag.de/de/untersuchungen/u20100.html.
(9)    Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, EU summer-time arrangements under Directive 2000/84/EC: Ex-post impact assessment, oktober 2017 , http://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document.html?reference=EPRS_STU%282017%29611006.
(10)    Barbarulo, Eliana, "Terna: con ora legale risparmio energetico pari a 94,5 mln di euro", 26. marts 2016, http://www.ambientequotidiano.it/2016/03/26/ora-legale-risparmio-energetico/ .
(11)    ADEME, "Changement d’heure: quels impacts?", 23. oktober 2014, http://www.presse.ademe.fr/2014/10/les-impacts-du-changement-dheure.html .  
(12)    Præsentation ved Michael Wunnerlich, Bundesverband der Energie- und Wasserwirtschaft i forbindelse med den offentlige høring "Time to Revisit summertime", som Europa-Parlamentets udvalg JURI, ITRE og TRAN foretog i Europa-Parlamentet den 23. maj 2015.
(13)    Instituto para la Diversificacion y Ahorro de la Energia, "La madrugada del domingo, 25 de octubre, finaliza la “Hora de Verano", oktober 2015, http://www.idae.es/index.Php/id.327/mod.noticias/mem.detalle .
(14)    ICF International, The application of summertime in Europe: a report to the European Commission Directorate-General for Mobility and Transport (DG MOVE), september 2014.
(15)    SWD(2018) 406.
(16)    Europa-Kommissionen, Indførelse af en sommertidsordning i Fællesskabet (KOM(75) 319), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1508082547523&uri=CELEX:51975DC0319.
(17)    F.eks. 2017-rapporten fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste.
(18)    Se https://ec.europa.eu/transport/sites/transport/files/sunset-sunrise-table.pdf , som indeholder sammenlignende oplysninger om tidspunkterne for solopgang og solnedgang i alle europæiske hovedstæder, afhængigt af om der vælges permanent sommertid eller permanent vintertid som standardtid.
(19)    ICF International, The application of summertime in Europe: a report to the European Commission Directorate-General for Mobility and Transport (DG MOVE), september 2014.
(20)    EUT C af , s. .
(21)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid (EFT L 31 af 2.2.2001, s. 21).
Top