Help Print this page 

Document 52018DC0314

Title and reference
Forslag til RÅDETS HENSTILLING om sikkerhedsmål og funktionelle krav til passagerskibe under 24 meter i længden

COM/2018/314 final - 2018/0159 (NLE)
Multilingual display
Text

Bruxelles, den 23.5.2018

COM(2018) 314 final

2018/0159(NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om sikkerhedsmål og funktionelle krav til passagerskibe under 24 meter i længden

{SWD(2018) 238 final}




BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Den 20. december 2017 trådte ændringsforslagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/Europa-Kommissionen 1 i kraft, med undtagelse af for små passagerskibe (dvs. skibe under 24 meter i længden), med virkning fra 21. december 2019. Dette skyldes anbefalingerne fra programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) kvalitetskontrol på EU-lovgivning om passagerskibes sikkerhed 2 .

Direktiv 2009/45/Europa-Kommissionen har skabt et fælles højt sikkerhedsniveau i hele EU og vigtige indre markedsfordele. Det har dog undladt at gøre dette for små skibe (under 24 meter lange), for hvilke flere vigtige sikkerhedsaspekter ikke er blevet harmoniseret (hvilket afspejler vanskelighederne med at anvende de nuværende forskriftsmæssige standarder på en fælles måde for det store udvalg af små skibe og de betingelser, de opererer under i hele EU). Det blev også klart, at den brede vifte af tjenester, som disse fartøjer er bygget til, producerer en meget bred vifte af designs og tekniske løsninger. Dette gjorde det yderst udfordrende at identificere et fælles sæt detaljerede regler, og nødvendiggjorde en anden reguleringsstrategi.

Endvidere er kun ca. 60 små stålskibe ud af ca. 1950 små skibe er blevet certificeret i henhold til direktiv 2009/45/Europa-Kommissionen. Det skyldes, at et stort flertal af små skibe i øjeblikket er bygget af andre materialer end stål (træ, ca. 1000 skibe, kompositmaterialer, ca. 590 skibe og aluminium, ca. 170 skibe). For sådanne skibe eksisterer der for tiden ingen fælles standarder eller sikkerhedsstandarder, hverken på EU-plan eller internationalt plan. Hver medlemsstat har forskellige tilgange til reguleringen af sikkerhed, hvilket medfører forskelle i tiltag, tilgange og fortolkninger, hvilket igen gør konstruktionen af skibe til et bredere indre marked til en udfordring.

Fraværet af harmoniserede sikkerhedsstandarder udgør en væsentlig udfordring, især for mindre europæiske rederier, der baserer sig på markedet for brugte små passagerskibe (72 % af ca. 360 rederier med passagerskibe i henhold til direktiv 2009/45/Europa-Kommissionen har kun et indenlandsk passagerskib). Hvis skibet ikke er certificeret i henhold til direktivet, bør gensidig anerkendelse principielt finde anvendelse. I praksis viser det sig dog, at hvert skib er tæt på at være en prototype, dvs. bygget til et bestemt formål i henhold til de tekniske specifikationer, som er fastlagt af dets fremtidige ejer. I tilfælde af flagskifte skal skibet derfor ændres og gencertificeres, med de tilhørende ekstraomkostninger, som dette indebærer.

Hvad angår ulykkesstatistikken, som rapporteret i det ledsagende arbejdsdokument, har dataene siden 2011 ikke udvist nogen umiddelbar sikkerhedsrisiko. For små indenlandske passagerskibe uden for direktivets anvendelsesområde, blev der registreret 555 ulykker mellem 2011 og 2017 på Den Europæiske Informationsplatform for Ulykker til Søs (European Marine Casualty Information Platform (EMCIP)) med 165 tilskadekomne personer og 11 dødsfald. Det betyder, at der var ca. 2 dødsfald for hver 100 ulykker og 1 tilskadekommen person for hver 3. ulykke.

Ikke desto mindre skaber fraværet af visse krav i nogle medlemsstater (f.eks. om underopdeling af små skibe) eller forskelligheden af krav vedrørende f.eks. brandisolering, behov for yderligere overvejelse af det opnåede sikkerhedsniveau (bestemt ved supplerende foranstaltninger, der er afpasset efter lokale og geofysiske forhold, såsom navigationsrestriktioner).

De foreslåede sikkerhedsmål og funktionskrav for små passagerskibe under 24 meter i længden fastsætter vejledende principper for sikkerheden for disse fartøjer, der, hvis de bliver modtaget af medlemsstaterne og videreudviklet, kan bane vejen for en mere fælles tilgang med hensyn til sikkerheden for små passagerskibe i indenrigsfart i EU-farvand.

Denne nye tilgang, baseret på ydelse snarere end ufravigelige krav, vil give en vis grad af frihed til at tilpasse til lokale forhold, hvor det er nødvendigt, og fremme innovative designs. Det afspejler også bedre de mange forskellige designs, materialer og drift af små passagerskibe, som er mere følsomme over for lokale driftsforhold.

Forslaget sigter således på at opfordre medlemsstaterne til at modtage den anbefalede præstationsbaserede sikkerhedsstrategi for små passagerskibe.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget er i fuld overensstemmelse med direktiv (EU) 2017/2108, især betragtning 8, hvor medlovgiverne opfordrede Kommissionen til snarest muligt at vedtage retningslinjer for små passagerskibe, så medlemsstaterne kan tage hensyn til dem ved fastsættelsen af deres egne nationale sikkerhedsstandarder. Sådanne retningslinjer bør tage hensyn til internationale aftaler og konventioner fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), hvis det er relevant, og bør undgå at indføre yderligere krav, der rækker videre end eksisterende internationale regler. Målet er at bane vej for en mere fælles tilgang med hensyn til sikkerheden for små passagerskibe i indenrigsfart i EU-farvand. 

Forslaget er helt i overensstemmelse med REFIT's anbefalinger om kvalitetskontrol for udvikling af retningslinjer eller standarder for små fartøjer, baseret på funktionelle krav, som en del af en målbaseret standardramme. Anbefalingen bygger primært på erfaringer, der er opnået på internationalt plan inden for rammerne af IMO.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget leverer på Kommissionens dagsorden for bedre lovgivning ved at sikre, at EU's indsats er nødvendig, tilføjer værdi og holder trit med opstående politiske, samfundsmæssige og teknologiske udviklinger. Det leverer også på målene for søtransportstrategien for 2018 3 ved at sikre bl.a. kvaliteten af færgetjenester ved almindelig passagertransport inden for EU.

2.RETSGRUNDLAGET, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 292 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ifølge hvilken Rådet vedtager henstillinger efter forslag fra Kommissionen, sammenholdt med artikel 100, stk. 2, i TEUF, som forudser foranstaltninger vedrørende søtransport.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Dette initiativ har til formål at lette overførslen af skibe mellem nationale registre, således at konkurrence kan foregå på lige fod, uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det giver også et anbefalet fælles sikkerhedsniveau i EU for små passagerskibe i indenrigsfart i EU-farvand. Ingen af disse målsætninger kunne opnås ved ensidig handling på medlemsstaternes niveau.

Proportionalitetsprincippet

Anbefalingen giver medlemsstaterne en ikke-bindende standard for sikkerhedsniveauet for små passagerskibe, som, hvis medlemsstaterne beslutter at rette sig efter de fælles sikkerhedsmål og funktionelle krav, ville sende et klart signal om potentialet for det indre marked og kunne blive yderligere udbygget. REFIT-kvalitetskontrollen anbefalede de præstationsbaserede standarder for små passagerskibe som den eneste lovgivningsmæssige tilgang, som ville være forholdsmæssig og skabe EU-merværdi. Denne tilgang giver den fornødne grad af frihed til tilpasning til lokale forhold, hvor det er nødvendigt, og fremmer innovative designs.

Valg af retsakt

På baggrund af, hvor ny den foreslåede strategi er, vil modtagelsen af denne hos EU's medlemsstater være nøglen til dens succes. Derfor fremsendes de foreslåede sikkerhedsmål og funktionelle krav til medlemsstaterne som inspiration og vejledning. Dette initiativ tager form af et forslag fra Kommissionen til en henstilling fra Rådet om at søge om godkendelse af Rådets foreslåede tilgang i et ikke-bindende instrument.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Dette initiativ følger anbefalingerne for kvalitetskontrol, der drives af Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT). Kvalitetskontrollen viste, at hovedmålene for EU sikkerhedslovgivning for passagerskibe vedrørende passagersikkerhed og det indre marked stadig er yderst relevante. Imidlertid identificerede den blandt andet også en række væsentlige problemer, herunder muligheden for at udvikle harmoniserede standarder for skibe bygget af ikke-stål eller tilsvarende materialer, som i øjeblikket ikke er omfattet af EU's regelsæt. Resultaterne af kvalitetskontrol og de tilsvarende opfølgningsforanstaltninger blev beskrevet i Kommissionens rapport.

Høringer af interesserede parter

De foreslåede sikkerhedsmål og funktionskrav til små passagerskibe (Vejledning for små passagerskibe) 4 er blevet udviklet med nationale eksperter og interessentorganisationer inden for rammerne af ekspertgruppen for passagerskibssikkerhed (PSS), som er blevet udvidet med henblik herpå, til at omfatte observatører af interessenter. Det tekniske arbejde er blevet koordineret af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, som afholdt en særlig workshop den 13. november 2017 ud over de faste møder i PSS-ekspertgruppen og koordinerede en korrespondancegruppe nedsat til dette formål.

Mens det store flertal af eksperter fra nationale kompetente myndigheder og interessentorganisationer har støttet dette initiativ, var der nogle spørgsmål om behovet for og værditilvæksten af dette initiativ. Oversigten over og tilbagemeldingen på disse spørgsmål er angivet i det ledsagende arbejdsdokument.

Desuden blev der arrangeret en online høring mellem juli og november 2017 5 . Denne høring var rettet mod økonomiske aktører involverede i bygning og handel med passagerskibe på under 24 meter i længden, såsom skibsværfter, designere, ejere og operatører deraf. Alle andre interessenter kunne bidrage til denne høring i det omfang, de selv ønskede det. Denne høring blev igangsat med henblik på at indsamle synspunkter fra økonomiske aktører, især de små og meget små, om, hvorvidt fælles EU-regler for små passagerskibe kunne være en støtte for det indre marked med små passagerskibe. Høringen havde også til formål at samle anekdotiske beviser til støtte for dette. Denne onlinehøring supplerede den ovennævnte høring med nationale myndigheder og interessenter, der fokuser på den tekniske udvikling af sikkerhedsmål og funktionelle krav.

Generelt har resultaterne vist, at dette initiativ støttes stærkt af økonomiske aktører (samt nogle få nationale myndigheder, som også har indsendt deres svar eller holdninger), og at fælles EU-sikkerhedsregler for små passagerskibe ses som havende en meget positiv eller positiv indvirkning på etablering og fremme af det indre marked for disse fartøjer, øget konkurrence og muligvis også innovation på markedet. I deres generelle bemærkninger understregede respondenterne, at eventuelle fælles EU-regler bør baseres på eksisterende praksis og bør være tilstrækkeligt fleksible til at give mulighed for at afspejle lokale driftsforhold og ekspertise.

I betragtning de helt nye principper i den anbefalede tilgang anses vedtagelsen af fælles EU-regler som forhastet. Videreudvikling af fælles præstationsbaserede sikkerhedsrammer for små passagerskibe vil nødvendiggøre at identificere og vurdere, sammen med medlemsstaterne og interessenterne, hvordan dette kunne gøres på EU-plan og konsekvenserne heraf.

Indhentning og brug af ekspertbistand

Med hensyn til data om flåden og ulykker bygger dette initiativ på de data, der blev indsamlet under REFIT-kvalitetskontrolprocessen og rapporteret i Kommissionens arbejdsdokument "Kursjustering: EU's kvalitetskontrol af sikkerhedslovgivning for passagerskibe", som blev vedtaget 16. oktober 2015 6 . Resultater af ekstern undersøgelse udført til støtte af kvalitetskontrollen er også blevet anvendt 7 , samt resultaterne af den hidtidige indsats på dette område. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) leverede den vigtigste tekniske bistand i denne proces, herunder et overblik over de mest relevante eksisterende praksisser for disse skibe.

Konsekvensanalyse

Forslaget definerer ikke nogen specifikke sikkerhedsstandarder eller -procedurer og forventes derfor ikke at have nogen direkte væsentlige indvirkninger eller politiske alternativer, der kunne vurderes ex ante. De anbefalede sikkerhedsmål og funktionelle krav er udviklet på baggrund af eksisterende praksis og i fællesskab med medlemsstaternes eksperter og interessentorganisationer. I denne fase fremsendes de til medlemsstaterne som inspiration og vejledning for at vise, at en mere fælles tilgang til passagerskibes sikkerhed er muligt. De er under ingen omstændigheder beregnet til at blive anvendt på en obligatorisk måde.

Forslaget ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der beskriver den relevante eksisterende praksis og rapporterer om interessenternes input. Skulle Kommissionen i fremtiden beslutte at følge op på dette initiativ med udviklingen af specifikke sikkerhedsstandarder eller -procedurer, vil der blive foretaget en konsekvensanalyse.

Målrettet regulering og forenkling

Dette initiativ er baseret på de såkaldte præstationsbaserede standarder, der er blevet identificeret i REFIT-kvalitetskontrollen som den eneste lovgivningsmæssige tilgang, der ville være forholdsmæssig og skabe EU-merværdi. Skulle medlemsstaterne beslutte at rette sig efter de fælles sikkerhedsmål og funktionelle krav for denne type skibe på EU-plan, ville dette sende et klart signal om det indre markeds potentiale, som kunne viderebygges.

Da dette initiativ ikke på nuværende tidspunkt tager sigte på at definere specifikke sikkerhedsstandarder eller -procedurer, og da dets optagelse udelukkende afhænger af medlemsstaternes beslutning, forventes det ikke at have umiddelbare kvantificerbare besparelser og fordele. Sådanne indvirkninger kunne kvantificeres, hvis dette initiativ bliver taget op og videreudviklet.

Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen konsekvenser for EU's budget.    

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapporteringen

Der forventes ingen rapporteringsordninger.

Forklarende dokumenter (for direktiver)

Forklarende dokumenter er ikke nødvendige for denne type initiativ.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser

Med hensyn til omfanget af de foreslåede sikkerhedsmål og funktionelle krav (Vejledningen for små passagerskibe) er målet at dække alle små passagerskibe under 24 meter i længden, uanset hvilket materiale de er bygget af. Vejledningen for små passagerskibe er inspireret af de eksisterende præstationsbaserede lovgivningsmæssige tilgange og svarer til de to første niveauer i den målbaserede standardmodel for Den Internationale Søfartsorganisation og erfaringen med dens anvendelse.

Strukturen af den foreslåede Vejledning for små passagerskibe følger sikkerhedskategorierne og underkategorierne i eksisterende maritime konventioner og regelsamlinger, dvs. sikkerhedskategori (kapitel) og sikkerhedsunderkategori (forordning), herunder a) funktionskrav, b) behandling af risici, og c) præstationskrav.

Erfaringerne har vist, at udarbejdelse af et separat lag af mål for hvert specifikt funktionelt krav har relativ lille merværdi. Derfor er målene og funktionskravene blevet slået sammen i Vejledningen for små passagerskibe. Ikke desto mindre og på baggrund af feedback fra eksperter er der udarbejdet en række generelle mål for vejledningen i sin helhed (snarere end for hvert krav).

De funktionelle krav er hentet fra eller inspireret af eksisterende kilder og erfaringer på såvel internationalt som nationalt plan, herunder SOLAS-konventionen fra 1974, det igangværende arbejde i Den Internationale Søfartsorganisation, Sveriges nationale lovgivning samt reglerne for ANEP 77. Hvor de er tilgængelige, blev de samme kilder brugt til at fastslå de risici, der behandles, og de tilsvarende præstationskrav. Ordlyden af de funktionelle krav er finjusteret sammen med eksperterne, som beskrevet i detaljer i det vedlagte arbejdsdokument. I tilfælde af divergerende synspunkter er løsningen, der støttes af flertallet af eksperter, blevet bevaret.

Endelig er Vejledningen for små passagerskibe blevet omhyggeligt formuleret for at undgå kvalitative formuleringer og specifikke tekniske løsninger så meget som muligt, for at undgå tvetydighed og ikke hindre innovation.

2018/0159 (NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om sikkerhedsmål og funktionelle krav til passagerskibe under 24 meter i længden

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292 og artikel 100, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2108 8 , som blev vedtaget den 15. november 2017, er passagerskibe under 24 meter i længden ("små passagerskibe") af stål eller tilsvarende materiale udelukket fra anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF 9 efter anbefaling fra programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT), under hvilket der er gennemført en kvalitetskontrol af EU-sikkerhedslovgivningen for passagerskibe 10 . Denne ændring finder anvendelse fra den 21. december 2019.

(2)Kvalitetskontrollen har vist, at de præskriptive krav i direktiv 2009/45/EF, der er afledt af den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen ("SOLAS-konventionen af 1974"), er vanskelige at tilpasse til små passagerskibe. Da der ikke foreligger specifikke sikkerhedshensyn og tilstrækkelige standarder i direktiv 2009/45/EF, er skibe på under 24 meter i længden udelukket fra direktivets anvendelsesområde.

(3)Små passagerskibe er hovedsageligt bygget af andre materialer end stål, og langt størstedelen af denne flåde er derfor allerede certificeret i henhold til national lovgivning. Medlemsstaterne har forskellige tilgange til at regulere sikkerheden for små passagerskibe, hvilket fører til forskelle i sikkerhedsregler og -standarder. En sådan divergens udgør en vigtig udfordring, især for mindre rederier i Unionen, der er afhængige af brugtmarkedet for små passagerskibe. Dette er blevet bekræftet af resultaterne af den åbne høring, hvor størstedelen af respondenterne er mikrovirksomheder eller små virksomheder. Høringen har vist, at en mere fælles tilgang til sikkerhedsregler for mindre passagerskibe kunne have en positiv indvirkning på det indre markeds funktion på dette område.

(4)Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF 11 er der oprettet et indre marked for fritidsfartøjer og fastlagt regler om harmonisering af fritidsfartøjers sikkerhedskarakteristika i alle medlemsstater, hvilket fjerner hindringer for samhandlen mellem medlemsstaterne. Dette er ikke tilfældet for små passagerskibe.

(5)Som følge af kvalitetskontrollen anbefales det at fastsætte en ramme for præstationsstandarder, som betragtes som den eneste tilgang, der kunne være forholdsmæssig og skabe merværdi på EU-plan. En sådan tilgang ville give en grad af frihed til at tilpasse sig lokale omstændigheder, hvor det er nødvendigt, og fremme innovative design, med forbehold af verifikation af, at det krævede sikkerhedsniveau er opfyldt. Sammenlignet med et forskriftsmæssigt regelsæt vil det bedre afspejle det store udvalg af design, materialer og drift af små passagerskibe, såvel som det forhold, at medlemsstaterne bedre er i stand til at vurdere de lokale begrænsninger for navigation for små passagerskibe i form af afstand til kyst eller havn og vejrforhold.

(6)Sikkerhedsmålene og de funktionelle krav, der er vedlagt som bilag til denne henstilling, er baseret på en sådan ramme for præstationsstandarder, såvel som den foreliggende erfaring på internationalt plan, EU-plan og nationalt plan. De er udviklet i fællesskab med medlemsstaternes eksperter og interesserede parter og kan, hvis de følges af medlemsstaterne og videreudvikles, være en reference til passagerer, der sejler med disse skibe i EU-farvande. De kan også lette EU-producenters og -operatørers adgang til det bredere EU-marked.

(7)Denne henstilling indeholder sikkerhedsmål og funktionskrav, som er bedre tilpasset små passagerskibe. Medlemsstaterne bør derfor opfordres til at opfylde de sikkerhedsmål og funktionelle krav, der er vedlagt som bilag til denne henstilling, med henblik på at nå frem til en mere fælles tilgang til sikkerhedsregler for mindre passagerskibe  

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.Medlemsstaterne opfordres til at bane vej for en mere fælles tilgang til sikkerhedsregler for passagerskibe under 24 meter i længden ("små passagerskibe"), der opererer på indenrigsruter i EU-farvande og hverken er fritidsfartøjer som defineret i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2013/53/EU eller passagerskibe omfattet af artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/45/EF, som ændret ved direktiv (EU) 2017/2108, der gælder fra den 21. december 2019.

2.Med henblik herpå anbefales det, at medlemsstaterne fra den 21. december 2019:

(a)hvor det er relevant, opfylder sikkerhedsmålene og de funktionelle krav til små passagerskibe, der er opført i bilaget

(b)støtter yderligere udvikling af de mål og krav, der henvises til i litra a), inden for de præstationsbaserede rammer, herunder identifikation og vurdering af alternative former for verifikation og gennemførelse

(c)tilskynder til involvering af de interesserede parter i en sådan proces.

3.Denne henstilling berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge sikkerhedsregler for små passagerskibe som omhandlet i punkt 1.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2108 af 15. november 2017 om ændring af direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 40).
(2)    COM(2015) 508.
(3)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - EU's søtransportpolitik frem til 2018 – strategiske mål og anbefalinger (COM(2009) 0008).
(4)    Oprindeligt udviklet under arbejdstitlen "Regelsæt for små fartøjer".
(5)    Høringens hjemmeside: https://ec.europa.eu/info/consultations/targeted-consultation-safety-goals-and-functional-requirements-small-passenger-ships .
(6)    SWD(2015) 197.
(7)    Tractebel, 2015. Støtteundersøgelse for kvalitetskontrol (FC) - Evaluering af lovgivning for passagerskibssikkerhed (offentliggjort i EU boghandel: https://publications.europa.eu/en/web/general-publications/publications ).
(8)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2108 af 15. november 2017 om ændring af direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 40).
(9)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1).
(10)    COM(2015) 508.
(11)    Ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 90).
Top

Bruxelles, den23.5.2018

COM(2018) 314 final

BILAG

til

Forslag til Rådets henstilling

om sikkerhedsmål og funktionelle krav for passagerskibe på under 24 meter i længden

{SWD(2018) 238 final}


BILAG

Vejledning for små passagerskibe

IAlmindelige bestemmelser

I-1.1. Definitioner

Medmindre andet er angivet, gælder definitionerne i direktiv 2009/45/EF for denne vejledning.

Endvidere gælder følgende definitioner:

(a)"redningssystemer": systemer, som er uafhængige af moderskibet, og som kan rumme alle personer om bord for at beskytte dem mod livs- eller helbredsfare, hvis skibet skal evakueres

(b)"evakueringstid": den tid, der er nødvendig for at få alle personer om bord i redningssystemerne.

I-1.2. Anvendelsesområde

Denne vejledning vedrører nyligt byggede passagerskibe med et heldæk på under 24 meter i længden, der opererer på indenrigsruter.

Denne vejledning vedrører ikke passagerskibe, som er:

(i)    krigsskibe og troppetransportskibe

(ii)    sejlskibe

(iii)    skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler

(vii)    lystyachter

(viii)    skibe, der udelukkende sejler rundt i havneområder

(ix)    offshoreserviceskibe

(x)    tenderbåde

(xi)    højhastighedsfartøjer

(xii)    traditionelle skibe

(xiii) kabelfærger eller

(xiv) træskibe af primitiv konstruktion.

I-1.3. Formål

Hovedformålene med denne vejledning er som følger:

(1)Design, konstruktion og vedligeholdelse af skibet og dets systemer skal tilvejebringe sikkerhed til søs, forebygge personskade og tab af menneskeliv og undgå skade på miljøet, især havmiljøet, og på ejendom.

(2)Brand skal forebygges, opdages, indesluttes og slukkes, mens der opretholdes essentielle sikkerhedssystemer under og efter brandens udbrud.

(3)Risikoen for at miste livet, for skibet, for dets gods og for miljøet som følge af brand skal nedbringes.

(4)Menneskeliv skal reddes og bevares under og efter en nødsituation, herunder en potentiel evakuering af skibet.

(5)Der skal sørges for effektiv kommunikation og transmission og modtagelse af nødalarmer.

(6)Der skal sørges for sikker navigation.

I-1.4. Driftsforhold

(1)De tilsigtede driftsforhold (både parametre og begrænsninger) og anvendelsesbegrænsninger skal defineres for hvert enkelt skib. Disse forhold definerer de standarder, som skibet skal overholde.

(2)Et skib må kun operere inden for dets tilsigtede driftsforhold, som skal afspejles i skibets officielle dokumentation.

I-1.5. Sikkerhedskontrolsystem

Hvert enkelt skib skal være omfattet af et kontinuerligt sikkerhedskontrolsystem tilpasset den iværksatte drift. Sikkerhedskontrolsystemet skal sørge for sikkerheden til søs, forebygge personskade eller tab af menneskeliv, undgåelse af miljøskader, især på havmiljøet, samt skader på ejendom.

I-1.6. Transport af gods

Hvor transport af gods og farligt gods er tilladt ved national lovgivning for passagerskibe, der ligger inden for denne vejledning, skal følgende principper tages i betragtning:

(1)Godstransport med skib skal håndteres på en måde, således at sikkerheden for de ombordværende, skibet og dets omgivelser ikke sættes på spil.

(2)Gods skal placeres og sikres på en sådan måde, at risikoen for, at godset flytter sig under transport, minimeres. Godsområder, lastbærere og indretning til sikring af gods skal designes og opretholdes, så de kan absorbere de kræfter, der kan opstå som følge af acceleration under transport.

(3)Farligt gods skal transporteres på en sådan måde, at sikkerheden for de ombordværende, skibet og dets omgivelser ikke sættes på spil, og således at påvirkningen af det omkringliggende miljø minimeres.

I-1.7. Teknisk innovation

Der skal træffes særlige foranstaltninger, når en innovativ løsning medfører yderligere farer for dem, der er identificeret i denne vejledning.

I-1.8. Udstyr på skibe

Med forbehold for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU 1 skal udstyr på skibe, som overholder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU 2 , installeres på passagerskibe i henhold til denne vejlednings anvendelsesområde. Under ekstraordinære og behørigt begrundede omstændigheder, hvor administrationen i den stat, hvis flag skibet har ret til at føre, tillader installation af udstyr, som ikke overholder kravene i dette direktiv, skal den pågældende stat sikre, at sådant udstyr leverer et tilsvarende sikkerhedsniveau under de tiltænkte driftsforhold.



II-1Konstruktion, stabilitet, skibskontrol og strøminstallationer

II-1.1.Konstruktionens styrke

Funktionskrav

Skibets konstruktion skal designes, bygges og vedligeholdes for at levere den påkrævede styrke til at modstå de byrder og belastninger, som skibet vil blive underlagt under de tiltænkte driftsforhold.

Adresserede farer

Strukturelt svigt som følge af utilstrækkelige dimensioner for de byrder og belastninger, skibet vil blive udsat for.

Præstationskrav

Design, konstruktion og vedligeholdelse af strukturen skal være i overensstemmelse med de standarder, der er specificeret for klassifikationen i reglerne fra en anerkendt organisation eller tilsvarende regler, som en administration i flagstaten anvender, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 3 .

II-1.2.Forankring

Funktionskrav

Et skib skal kunne fastholdes på havbunden uden brug af kraft.

Adresserede farer

Tab af kontrol – skibet kunne drive frit rundt, hvilket potentielt kan medføre kollision eller grundstødning 4 .

Præstationskrav

Der skal tilvejebringes foranstaltninger, der gør det muligt at holde skibet fast til havbunden uafhængigt af tilstedeværelsen af elektricitet eller drivkraft eller begge.

II-1.3.Fortøjning

Funktionskrav

Et skib skal kunne fortøjes og derefter, uden brug af kraft, forblive fastgjort langs molen eller et andet fortøjningssted.

Adresserede farer

·At skibet driver frit rundt i havnen.

·Ødelæggelse af fortøjningselementer.

·Sikkerhed for personer, som stiger om bord eller fra borde.

Præstationskrav

(a)Der skal tilvejebringes foranstaltninger, der gør det muligt at sikre skibet langs molen eller et andet fortøjningssted uafhængigt af tilstedeværelsen af elektricitet eller drivkraft eller begge.

(b)Det svageste element i det respektive system skal kunne modstå de forventede belastninger, når skibet er fortøjet.

(c)Det skal sikres, at skibet holdes på plads, mens passagerer stiger om bord eller fra borde.

II-1.4.Bugseringssystem

Funktionskrav

Der skal tilvejebringes faciliteter, som muliggør bugsering af skibet.

Adresserede farer

Tab af kontrol – det skal være muligt at bugsere skibet i tilfælde af tab af drivkraft eller styring eller begge.

Præstationskrav

Systemets styrke skal være tilstrækkelig til at modstå bugseringsbelastninger under de værst tænkelige driftsforhold.

II-1.5.Tanke

Funktionskrav

Opsætningen af tanke skal designes, og væsker skal opbevares, på en sådan måde, at skade på personer om bord og på skibet forhindres.

Adresserede farer

·Eksplosion som følge af koncentration af farlige gasser i tankene.

·Spild af væsker opbevaret i tankene.

·Strukturel skade som følge af for højt tryk i tankene.

·Tab af kraft: indtrængning af vand i tanke, der indeholder brændstof eller smøreolie, hvilket medfører svigt af drivkraft eller elproduktion.

Præstationskrav

(a)Der skal opsættes ordninger, der forhindrer antændelse af dampe i tanken.

(b)Det skal være muligt at bestemme niveauet af væske i en tank og i utilgængelige hulrum.

(c)Der skal opsættes ordninger, der forhindrer under- eller overtryk.

(d)Indtrængning af regn- eller havvand i tanke, der indeholder brændstof eller smøreolie, skal forhindres, selv hvis ordningerne til forhindring af overtryk eller antændelse af dampe går i stykker.

(e)Der skal tilvejebringes sikker indgang i tanke, hvor det er nødvendigt.

II-1.6.Ombordstigning og landsætning 5

Funktionskrav

Passagerer og besætning skal være i stand til at stige sikkert om bord på skibet og at stige sikkert fra borde.

Adresserede farer

·Skader på personer, mens de stiger om bord eller fra borde.

·Personer, der skades af køretøjer, mens de stiger om bord eller fra borde.

Præstationskrav

(a)Der skal tilvejebringes foranstaltninger til at undgå tilskadekomst af passagerer eller besætning, når de stiger om bord eller fra borde, med særlig opmærksomhed på muligheden for at falde ned mellem skibet og molen eller et andet fortøjningssted.

(b)Gulvet, der benyttes ved ombordstigning og landsætning, skal være skridsikkert, især når det er vådt.

(c)Fodgængere skal holdes adskilt fra kørende trafik.

(d)Ombordstignings- og landsætningsfaciliteter til passagerer med gangbesvær skal designes til deres specifikke behov.

II-1.7.Fribord

Funktionskrav

(1)Skibet skal have tilstrækkeligt fribord og højde på forstævnen til de tilsigtede driftsforhold:

1.1.At give et flydeevnereserve.

1.2.At forhindre overdreven søfart på havene.

(2)Skibets strukturelle styrke og stabilitet skal være tilstrækkelig til den dybgang, der svarer til det fastsatte fribord.

Adresserede farer

·Synkning eller kæntring.

·Strukturel skade som følge af overbelastning.

Præstationskrav

(a)Skibet skal under de tilsigtede driftsforhold have et fribord, som:

a.1tillader skibet at forblive flydende med en flydeevnereserve;

a.2forhindrer, at søfart på havene hæmmer skibets flydeevne, særligt i forenden.

(b)Den dybgang, der svarer til det fastsatte fribord (maksimal dybgang), skal markeres på en sådan måde, at den er synlig for en ekstern observatør.

(c)For- og agterdybgangen skal markeres på en sådan måde, at de er synlige for en ekstern observatør.

(d)Det skal bekræftes, at den strukturelle styrke og stabilitet er tilstrækkelige til det belastningsforhold, der svarer til det fastsatte fribord (maksimal dybgang).

II-1.8.Stabilitet

Funktionskrav

(1)Skibet skal have en modstand mod hældning for at forhindre kæntring, når det forstyrres, samt tilstrækkelig energi til at genoprette sig til opret position, når forstyrrelsen er væk, under de tilsigtede driftsforhold.

(2)Efter oversvømmelse af et enkeltstående vandtæt rum i kontakt med skallen, skal skibet være i stand til at holde sig flydende under sådanne betingelser, så alle personer om bord har mulighed for at forlade skibet.

Adresserede farer

·Synkning eller kæntring i intakt tilstand

·Synkning eller kæntring i beskadiget tilstand.

Præstationskrav

(a)Under de forudsete belastningsforhold skal skibet under de tilsigtede driftsforhold i forbindelse med bølger og vind:

a.1modstå rulning og slagside forårsaget af en forstyrrelse;

a.2vende tilbage til oprejst position fra en rulning eller slagside forårsaget af en forstyrrelse, når forstyrrelsen er væk.

(b)Efter oversvømmelse af et enkeltstående vandtæt rum i kontakt med skallen, skal skibet holde sig flydende og bibeholde passende stabilitet:

b.1i en vinkel, der er forenelig med udrulningen af relevante redningssystemer som angivet i kapitel III.

b.2i en vinkel, der er forenelig med muligheden for, at passagerer kan bevæge sig igennem skibet.

(c)Ved beregning af forholdet, under hvilket skibet vil forblive flydende og bibeholde en passende stabilitet efter beskadigelse, skal de krængningsmomenter, som vil finde sted i forbindelse med denne situation, hvad angår passagerplacering, udrulning af redningsanordninger og vejr- og havtilstande, også tages i betragtning.

II-1.9.Vand- og vejrtæthed

Funktionskrav

Skibet skal være designet til at yde et niveau af vand- og vejrtæthed, som beskytter skibet mod bølger og indtrængende vand, som kan udgøre en risiko for flyveevnen og stabiliteten, under de tilsigtede driftsforhold.

Adresserede farer

Synkning eller kæntring som følge af utilsigtet ophobning af vand inden i skibet.

Præstationskrav

(a)Skibet skal have vand- og vejrtætte grænser for at forhindre ophobning af vand i områder, hvor det kan udgøre en risiko for de designede stabilitets- eller flyveevneparametre under de tilsigtede driftsforhold.

(b)Alle skibe skal designes med et niveau, hvorunder det skal være vandtæt under de tilsigtede driftsforhold: vandtæthedsniveau.

(c)Skibets ydre konstruktion og beslag skal være vandtætte over vandtæthedsniveauet, som minimum op til det næste dæk eller niveau.

(d)Forenden af skibet skal yde vandtæt beskyttelse til resten af skibet i tilfælde af en kollision.

(e)Der skal tilpasses et system, som er i stand til at fjerne ophobet væske fra et vandtæt rum under de tilsigtede driftsforhold. I maskinrum skal der tilvejebringes et højniveaualarmsystem.

(f)Alle eksponerede dæk skal have frie afløb.

II-1.10.Beskyttelse af personer om bord

Funktionskrav

Ethvert system, udstyr eller armatur, der er installeret på skibet, skal designes og installeres på sådan måde, at det ikke forårsager tilskadekomst på personer om bord.

Adresserede farer

Tilskadekomst på personer om bord.

Præstationskrav

(a)Personer om bord skal beskyttes mod alle de følgende:

a.1bevægelige dele;

a.2varme elementer;

a.3dele, som kan forårsage elektrisk stød;

a.4glatte overflader;

a.5høje støj- og vibrationsniveauer;

a.6elementer under belastning;

a.7giftige stoffer.

(b)Der skal tilvejebringes foranstaltninger til at beskytte alle personer om bord mod at falde over bord.

II-1.11.Drivkraft og styring

Funktionskrav

Det skal være muligt at kontrollere skibets hastighed og kurs under de tilsigtede driftsforhold, herunder potentielle fejlscenarier.

Adresserede farer

Manglende evne til at manøvrere på grund af manglende drivkraft eller styringskapacitet, hvilket potentielt kan medføre kollision eller grundstødning.

Præstationskrav

(a)Der skal tilvejebringes redundans af drivkrafts- og styringsudstyr, herunder eventuelle hjælpetjenester, hvor der tages hensyn til skibets størrelse og driftsområdet.

(b)Det skal være muligt at betjene drivkraftsmaskineriets primære funktioner (mekanisk, elektrisk osv.) fra styrehuset, herunder hastighed og reaktionskraftens retning, ved enhver værdi af slagside og trim under de tilsigtede driftsforhold.

(c)Driftsindikatorer, som afgiver en tidlig alarm for en eventuel fejltilstand i forbindelse med drivkraften eller styringen, skal være tilgængelige for masteren i styrehuset.

(d)Fejltilstande, som kan efterlade skibet uden kontrol over drivkraft eller styring, skal angives med en synlig og hørbar alarm i styrehuset og i det relevante maskinrum, hvis det er bemandet.

(e)Det skal være muligt at have lokal kontrol over hastigheden og styringen.

(f)Der skal tilvejebringes foranstaltninger til kommunikation af ordrer fra styrehuset til de lokale kontrolpositioner for drivkraft og styring.

(g)Det skal være muligt at starte og stoppe det primære drivkraftssystem og betjene det fra en dødskibsposition uden brug af eksterne strømkilder.

(h)Design, konstruktion og vedligeholdelse af det primære og sekundære maskineri til styring af skibets hastighed og kurs skal være i overensstemmelse med de standarder, der er specificeret for klassifikationen i reglerne fra en anerkendt organisation eller tilsvarende regler, som en administration i flagstaten anvender, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009.

II-1.12.Strømforsyning til nødstrømsanlæg

Funktionskrav

Essentielle sikkerhedssystemer skal modtage strøm fra mindst to forskellige strømkilder uafhængigt af hinanden, hvor én af dem, strømforsyningen til nødstrømsanlægget, er dedikeret udelukkende til essentielle sikkerhedssystemer.

Adresserede farer

·Svigt af essentielle sikkerhedssystemer som følge af strømmangel.

·Mislykket start eller betjening af strømforsyninger til nødstrømsanlæg som følge af temperatur eller slagside- og trimforhold.

Præstationskrav

(a)Strømforsyningen til nødstrømsanlægget skal aktiveres automatisk i tilfælde af svigt af de andre strømkilder, der leverer strøm til de essentielle sikkerhedssystemer.

(b)Strømforsyningen til nødstrømsanlægget og tilknyttede strøfordelingssystemer skal placeres på sådan måde, at systemet ikke svigter i tilfælde af brand, indtrængning af vand eller andre uheld, der påvirker de andre strømkilder, der leverer strøm til de essentielle sikkerhedssystemer.

(c)De essentielle sikkerhedssystemer er, når de er tilpasset, alle følgende:

c.1dræningsudstyr;

c.2branddetektionsudstyr;

c.3nødbrandslukningspumpe og, hvis relevant, sprinklersystemer;

c.4det nødvendige kommunikationsudstyr til at advare alle personer om bord, at advare eller tale med eftersøgnings- og redningstjenester og transmittere aktive signaler, som muliggør lokalisation af skibet;

c.5alarmer og varslinger;

c.6navigationslys og nødvendigt udstyr til at opretholde navigationsfunktioner;

c.7nødbelysning, herunder det, der er nødvendigt for evakueringsveje;

c.8ethvert andet system, der er nødvendigt for at lade alle ombordværende personer forlade skibet.

(d)De essentielle sikkerhedssystemer skal opretholdes i minimum den tid, det forventes at tage at modtage assistance eller redning fra eksterne ressourcer.

(e)Strømforsyningen til nødstrømsanlægget skal:

e.1fungere effektivt ved enhver grad af slagside og trim under de tilsigtede driftsforhold og forudsigelige skadeforhold og

e.2kunne betjenes uden problemer ved alle temperaturer under de tilsigtede driftsforhold.

(f)Design, konstruktion og vedligeholdelse af strømforsyningerne til nødstrømsanlægget og deres fordeling skal være i overensstemmelse med de standarder, der er specificeret for klassifikationen i reglerne fra en anerkendt organisation eller tilsvarende regler, som en administration i flagstaten anvender, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009.



II-2Brandsikring

II-2.1.Antændelse

Funktionskrav

(1)Antændelse af brændbare materialer og brandfarlige væsker, gasser og dampe skal forhindres.

(2)Brændbare materialer, brandfarlige væsker og områder, hvor brandfarlige gasser og dampe kan ophobes, samt potentielle antændelseskilder såsom batterier til drivkraft, skal identificeres.

Adresserede farer

Antændelse af brændbart materiale eller brandfarlige væsker og gasser og dampe.

Præstationskrav

(a)Der skal tilvejebringes foranstaltninger til at undgå og kontrollere lækage af brandfarlige væsker.

(b)Der skal tilvejebringes foranstaltninger til at begrænse ophobning af brandfarlige gasser og dampe.

(c)Antændelseskilder skal holdes adskilt fra brændbare materialer, brandfarlige væsker og gasser.

(d)Brandfarlige væsker og gasser skal opbevares på dertil indrettede steder.

(e)Der skal træffes yderligere sikkerhedsforanstaltninger, herunder brug af den internationale sikkerhedskode for skibe, der anvender gasser eller andre brændstoffer med lavt brændpunkt (IGF-koden), hvis der anvendes et brændstof med et brændpunkt under 60 °C.

II-2.2.Brandvækst

Funktionskrav

(1)Der skal tilvejebringes kontrolforanstaltninger for lufttilførslen til alle lukkede rum.

(2)Der skal tilvejebringes kontrolforanstaltninger med henblik på at stoppe strømmen af brandfarlige væsker.

(3)De ombordværende rums brandbelastning skal begrænses.

Adresserede farer

Brandudbredelse.

Præstationskrav

(a)Det skal være muligt at lukke alle ventilationskanaler til rum med høj brandrisiko og rum, som kræver høj brandsikring, fra en position uden for rummet.

(b)Det skal være muligt at stoppe al eldrevet ventilation fra en position uden for det rum, hvor ventilationen er installeret.

(c)Ventilationen af indkvarteringsområderne skal være uafhængig af ventilationen fra ethvert andet rum med høj brandrisiko.

(d)Der skal tilvejebringes kontrolforanstaltninger til at stoppe ethvert system, der anvender brandfarlige væsker, f.eks. brændstofpumper, smøreoliepumper, termiske oliepumper og olieseparatorer (renseapparater).

(e)Følgende udsatte overflader skal have lav flammespredningsevne:

e.1gange og trappeopgange, der udgør en del af en flugtvej;

e.2lofter og beklædninger i indkvarteringsområder, serviceområder og kontrolrum.

(f)Brændbart materiale, hvor det er installeret, skal have en begrænset brændværdi. En sådan grænse skal afhænge af skibets konstruktionsmateriale, men må under ingen omstændigheder være højere end 45 MJ/m2.

(g)Den maksimale brandbelastning i hvert rum skal begrænses i henhold til MSC.1/cirk. 1003 eller en tilsvarende standard.

II-2.3.Røgdannelse og giftighed

Funktionskrav

Mængden af røg og giftige produkter, der frigives fra materialer under brand, herunder overfladebehandlinger, skal begrænses.

Adresserede farer

Livsfare som følge af røg og giftige produkter, der dannes under en brand i områder, hvor personer har adgang.

Præstationskrav

(a)Maling, lak og andre overfladematerialer, som bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke kunne frembringe store mængder røg og giftige produkter.

(b)Primære dækbelægninger skal, hvis de er anvendt i indkvarterings- og serviceområder og kontrolrum, bestå af godkendt materiale, som ikke må producere røg eller giftige eller eksplosive farer ved forhøjede temperaturer.

II-2.4.Branddetektion og -alarm

Funktionskrav

Fastsatte installationer af branddetektions- og brandalarmsystemer skal være egnede til typen af rum, brandvækstpotentialet og potentiel røg- og gasdannelse.

Adresserede farer

Manglende detektion af en brand om bord på et tidligt stadie, så der skabes tid nok til brandslukning eller tidlig evakuering eller begge.

Præstationskrav

(a)Branddetektionsforanstaltninger skal tilvejebringes i områder med høj brandrisiko og områder klassificeret som krævende brandsikring i henhold til punkt II-2.5(a).

(b)Branddetektionsforanstaltninger skal afgive et signal i styrehuset i tilfælde af brand. Sådan et signal skal ledsages af en lydalarm.

(c)Hvis lydalarmen i styrehuset ikke anerkendes i løbet af rimelig tid, skal den kunne høres overalt på skibet, hvor besætningen har adgang.

(d)Alarmniveauet skal justeres efter støjniveauet på skibet under normal drift, så den kan opfanges af besætningen.

(e)Det skal være muligt at identificere det sted på skibet, hvor branden er blevet detekteret.

II-2.5.Strukturmæssig brandsikring

Funktionskrav

(1)Brande skal holdes under kontrol på deres oprindelsessted, så der skabes tilstrækkelig tid til brandslukning, eller til at alle personer om bord kan forlade skibet, eller begge dele.

(2)Hvert enkelt skib skal underinddeles efter temperatur- og strukturmæssige grænser.

Adresserede farer

Personer om bord, der kommer til skade under en brand, før de når til et redningssystem.

Præstationskrav

(a)Områderne om bord skal klassificeres som følger:

a.1Områder med høj brandrisiko, herunder:

·områder indeholdende internt forbrændingsmaskineri;

·ro-ro-områder;

·områder indeholdende brandfarlige væsker;

·visse elektriske højkapacitetsbatterirum.

a.2Områder, der kræver høj brandsikring, herunder:

·flugtveje, herunder trappeopgange og gange;

·kontrolrum;

·indkvarteringsområder;

·samlings- og ombordstigningsområder;

·drivkrafts- og styringsmaskinrum;

·rum anvendt til elektrisk energiomdannelse, fordeling og opbevaringsudstyr (batterier).

(b)Der skal være (en) temperaturgrænse(r), der yder strukturmæssig brandsikring (SFP) mellem et område med høj brandrisiko og et område, der kræver høj brandsikring.

(c)SFP'en for temperaturgrænsen skal som tommelfingerregel forhindre passage af flammer og røg i 60 minutter. Denne tid kan nedbringes som en funktion af evakueringstiden beregnet i henhold til punkt II-2.6, men skal under ingen omstændigheder være kortere end 30 minutter.

(d)I temperaturgrænselag fremstillet af stål må gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stige mere end 140 °C over begyndelsestemperaturen, og temperaturen må ikke på noget punkt, herunder en hvilken som helst samling, stige mere end 180 °C over begyndelsestemperaturen under SFP-tiden, når den afprøves med en standardbrandprøvning.

(e)Hvor der er anvendt andre materialer end stål i temperaturgrænselagene, skal isoleringen være fremstillet således, at den strukturelle kerne ikke når en temperatur, der medfører, at den mister sine strukturelle egenskaber under SFP-tiden. For aluminium er temperaturen, der skal tages i betragtning, f.eks. 200 oC.

(f)For skibe, som ikke er af stål, skal hver grænse for et område med høj brandrisiko, som er i kontakt med skallen, tildeles en temperaturgrænse.

(g)Brandsikringen af ventilationskanalerne skal være den samme som for det område, hvori de er installeret.

II-2.6.Evakueringstid

Funktionskrav

Den tid, der er nødvendigt for at evakuere skibet, skal beregnes 6 eller demonstreres om bord, eller begge dele, for hvert enkelt skib.

Adresserede farer

Dødsfald eller personskade i tilfælde af en nødsituation, som kræver evakuering af skibet.

Præstationskrav

(a)Når evakueringstiden skal bestemmes, skal alle flugtveje betragtes som brugbare.

(b)Evakueringstiden udtrykt i minutter skal være under følgende værdi:

Maksimal tid = (SFP–7)/3

Hvor SFP er den strukturmæssige brandsikringstid i minutter.

II-2.7.Brandbekæmpelse

Funktionskrav

Brande skal holdes nede og slukkes på deres oprindelsessted.

Adresserede farer

Brandudbredelse.

Præstationskrav

(a)Det skal være muligt at nå alle de områder på skibet, hvor personer har adgang, og åbne dæk med en vandstråle med effektivt tryk og en kapacitet, der er tilpasset det pågældende skib.

(b)Der skal være installeret mindst to vandbrandpumper på skibet, hvor den ene får strøm fra strømforsyningen til nødstrømsanlægget (nødbrandpumpe).

(c)Nødbrandpumpen og dens sug skal befinde sig i et andet rum end dem, der indeholder andre brandpumper, og være adskilt af en temperaturbarriere fra drivkraftsmaskinrummene.

(d)Alle områder med høj brandrisiko skal indeholde et fastgjort brandbekæmpelsessystem.

(e)Der skal være automatiske sprinklersystemer i soveområderne.

(f)Der skal være flytbare brandslukkere i nærheden af indgangene til områder med høj brandrisiko eller stort behov for brandsikring.

(g)Det medium, der benyttes til enten fastgjorte eller flytbare brandbekæmpelsesforanstaltninger, skal:

g.1være egnet i henhold til den type brand, der har størst sandsynlighed for at opstå i det beskyttede område, og

g.2ikke være skadeligt for menneskers helbred, medmindre de er:

·foranstaltninger, der skal sikre, at området kan lukkes fuldkomment af, så enhver åbning lukkes af fra omgivelserne; og

·foranstaltninger, der skal sikre, at der ikke befinder sig nogen personer i området, før den relevante brandbekæmpelse påbegyndes.

II-2.8.Flugtveje

Funktionskrav

Personer om bord skal være i stand til at nå redningssystemerne via tilgængelige flugtveje, som er synligt markerede, frie for forhindringer og beskyttede mod brand og oversvømmelse.

Adresserede farer

At personer om bord ikke er i stand til at forlade skibet i tilfælde af evakuering.

Præstationskrav

(a)Skibe skal have mindst to forskellige flugtveje fra hvert af de områder, der normalt bruges af mennesker, som i sidste ende fører til ombordstigningspositioner.

(b)De to flugtveje skal være placeret, således at begge flugtveje vil være frie i ethvert muligt brandscenarie.

(c)Flugtvejene:

c.1 skal indeholde håndgreb;

c.2 må ikke være blokerede;

c.3 skal være tydeligt afmærkede med mærker, som er synlige under dårlige lysforhold;

c.4skal oplyses af lyskilder, der får strøm fra to strømkilder, hvor den ene af dem er strømkilden til nødstrømsanlægget, og

c.5skal være bred nok til at muliggøre fri bevægelighed for personer om bord, herunder personer klædt i beskyttelsesudstyr, transport af personer på bårer og handicappede personer.

(d)Der skal fremvises planer over flugtvejene i hver kabine, hvis relevant, og i de fælles områder.

IIIRedningsmidler og -arrangementer

III.1Redningsmidlernes overordnede parathed

Funktionskrav

Alle redningsmidler skal være konstant parate uafhængigt af skibets forsyninger under de tilsigtede driftsforhold.

Adresserede farer

·Tilskadekomst af personer om bord under normal drift, oplæring, vedligeholdelse eller nødsituationer.

·Funktionsfejl eller forsinkelse ved brug af redningsmidler enten i en virkelig nødsituation eller under oplæring eller øvelser.

Præstationskrav

Redningsmidler:

(a)skal være let tilgængelige;

(b)må ikke være blokerede eller låste;

(c)skal kunne betjenes og udnyttes uafhængigt af skibets strømforsyninger;

(d)skal opretholdes i en tilstand af konstant parathed;

(e)skal kunne betjenes under de tilsigtede driftsforhold; og

(f)skal kunne udnyttes ved enhver grad af slagside og trim under de tilsigtede driftsforhold og forudsigelige skadeforhold.

III.2Tilvejebringelse af information om nødsituationer

Funktionskrav

Tilvejebringelse af frit tilgængelige oplysninger og anvisninger vedrørende nødsituationer til alle personer om bord, afhængigt af deres tildeling af redningsmidler.

Adresserede farer

Mangel af tilstrækkelige oplysninger og anvisninger til passagererne vedrørende nødprocedurer, hvilket potentielt kan medføre yderligere forsinkelse, forvirring eller panik.

Præstationskrav

(a)Oplysninger og anvisninger til alle personer om bord skal:

a.1præsenteres på en måde, som gør dem lette at forstå (f.eks. stil og sprog); og

a.2være tydeligt fordelt over hele skibet.

(b)Oplysninger og anvisninger vedrørende nødprocedurer, placering og brug af udstyr skal som minimum inkludere:

b.1vejvisning til samlingssteder;

b.2placering af redningsmidler; og

b.3betjening og brug af redningsmidler.

(c)Anvisningerne til redningsmidlerne skal være læselige og forståelige under lav belysning (f.eks. nødbelysning), og redningsmidlernes opbevaringssteder skal være tydeligt markeret.

III.3Kommunikation

Funktionskrav

(1)Der skal tilvejebringes foranstaltninger til at advare og vejlede eftersøgnings- og redningstjenester (SAR) til skibets lokation og redningssystemerne.

(2)Der skal tilvejebringes foranstaltninger, der lader skibsføreren eller besætningen kommunikere samtidigt med alle personer om bord i nødsituationer.

(3)Der skal tilvejebringes foranstaltninger til at advare alle personer om bord om nødsituationer.

Adresserede farer

·Vanskeligheder ved at blive opdaget af SAR i tilfælde af en nødsituation (enten skibet eller et redningssystem til søs).

·Manglende evne til at etablere effektiv tovejskommunikation mellem besætningsmedlemmerne for at understøtte flugt, evakuering og redningsaktiviteter.

·Manglende evne til at levere effektive oplysninger og anvisninger i rette tid til personerne om bord vedrørende en nødsituation.

·Manglende evne til at advare personer om bord om en nødsituation i god tid.

·Forsinkelser og organisatoriske fejl.

Præstationskrav

(a)Der skal tilvejebringes følgende foranstaltninger til at lede SAR-tjenester til skibet og til redningssystemerne:

a.1et elektronisk signal, som kan opfanges automatisk og eksternt af SAR-tjenester (herunder signaler udsendt af satellitnavigationssystemer såsom Galileo);

a.2et signal, som kan opfanges visuelt i nærheden; og

a.3et bærbart kommunikationssystem til brug mellem redningssystemerne og SAR.

(b)Foranstaltninger til intern kommunikation skal:

b.1muliggøre tovejskommunikation mellem besætningsmedlemmerne uafhængigt af området på skibet, hvor de er placeret;

b.2give kontinuerlige hørbare informationer og anvisninger i alle skibets områder, hvor personer har adgang.

(c)Foranstaltninger til advarsel af alle personer om bord skal:

c.1kunne høres i alle områder, hvor personer har adgang; og

c.2være egnet til verbal kommunikation om bord.

III.4Evakuering

Funktionskrav

(1)Hvert enkelt skib skal have samlingssteder, hvor alle personer om bord skal samles, før de overføres til redningssystemer.

(2)Det skal være muligt at overføre enhver person fra samlingsstedet til et redningssystem uden tilskadekomst og med "tørre fødder", det vil sige uden behov for at opholde sig i vandet selv i begrænset tid.

(3)Der skal tilvejebringes foranstaltninger til alle personers overlevelse efter evakuering.

Adresserede farer

·Mangelfulde redningssystemer, som hverken er tilstrækkelige, egnede eller tilgængelige for alle personer om bord.

·At passagerer ikke samles på korrekt vis, hvilket medfører forsinkelser og forvirring under evakuering.

·Mulighed for, at visse redningssystemer ikke er tilgængelige, hvis de er mistet som følge af brand, oversvømmelse eller andre skader.

·Skader på redningssystemerne eller personerne eller begge dele under igangsættelse.

·Drukning.

·Hypotermi.

Præstationskrav

(a)Hvert enkelt skib skal indeholde redningssystemer, som er fordelt på skibet med tilstrækkelig kapacitet, således at hvis et hvilket som helst redningssystem mistes eller bliver ubrugeligt, så kan de resterende redningssystemer rumme det samlede antal personer, som skibet er certificeret til at medbringe.

(b)Redningssystemernes fordeling, udrulningsordninger og kapacitet skal kunne rumme alle personer, som skibet er certificeret til at medbringe, på hver side af skibet 7 .

(c)Samlingssteder skal have tilstrækkelig plads til samling af alle personer om bord.

(d) Ingen personer skal forventes af hoppe mere end 1 meter i højden for at komme til redningssystemet. For større højder, skal der tilvejebringes en anordning til at hjælpe ombordstigningen (f.eks. en evakueringssliske eller ombordstigningsstige).

(e)Igangsættelse af redningssystemerne skal foretages uden forhindring eller forstyrrelse fra andre strukturer, især propellen.

(f)Hvert enkelt skib skal indeholde en individuel flydeanordning egnet til hver person om bord.

(g)Der skal tilvejebringes passende temperaturbeskyttelse til personer afhængigt af driftsforholdene.

III.5Redning

Funktionskrav

Der skal tilvejebringes foranstaltninger til redning af personer fra vandet.

Adresserede farer

Manglende evne til effektivt og hurtigt at redde en person op fra vandet, hvilket kan medføre forringelse af den overlevendes helbred eller endda dødsfald.

Præstationskrav

(a)Skibet skal indeholde flydeanordninger, som kan kastes fra skibet ned til en person i vandet.

(b)Redning af en person fra vandet skal foretages enten af skibet eller en dedikeret enhed.

IVRadiokommunikation

Funktionskrav

(1)Skibet skal være i stand til at transmittere og modtage relevant information om sikkerhed til søs.

(2)Alle skibe skal være i stand til at transmittere og modtage nødvarsler.

(3)Det skal være muligt at kommunikere med eksterne assistanceressourcer, enten luft- eller søfartøjer, under en SAR-aktion.

Adresserede farer

·Manglende evne til at modtage eller transmittere relevant information om sikkerhed til søs.

·Manglende kommunikation med eksterne ressourcer i tilfælde af en nødsituation.

·Manglende evne til at hjælpe omgivende skibe i nød.

Præstationskrav

Hvert enkelt skib skal være i stand til at:

(a)transmittere nødvarsler fra skib til kyst;

(b)modtage nødvarsler fra kyst til skib;

(c)transmittere og modtage nødvarsler fra skib til skib (også via satellitsystemer);

(d)transmittere og modtage koordinerende kommunikation til eftersøgnings- og redningsaktioner;

(e)transmittere og modtage kommunikation på stedet;

(f)transmittere og modtage information om sikkerhed til søs;

(g)transmittere og modtage generel radiokommunikation til og fra kystbaserede radiosystemer eller netværk; og

(h)transmittere og modtage kommunikation fra styrehus til styrehus.



VSejlads

Funktionskrav

Skibet skal være designet, konstrueret, udstyret og vedligeholdt således, at det til søs kan:

(1)navigeres uafhængigt; og

(2)afgive advarsler til besætningen om alle navigationsfarer, faste eller mobile.

Adresserede farer

·Kollision og grundstødning.

·Manglende evne til at bestemme skibets position.

Præstationskrav

(a)Detaljeret information om det geografiske havområde, hvor skibet befinder sig, skal gøres tilgængelig.

(b)Der skal tilvejebringes midler til at fastslå skibets position, kurs og hastighed (f.eks. satellitnavigationssystemer, herunder Galileo).

(c)Der skal tilvejebringes midler til at hjælpe med navigation og undgåelse af kollision (f.eks. satellitnavigationssystemer, herunder Galileo).

(d)Styrehusets konfiguration skal tilvejebringe tilstrækkeligt panoramaudsyn til den vagthavende navigatør.

(e)Der skal tilvejebringes midler til at fastslå propellens rotationsretning og strømbehov og rorets position i forhold til skibets primære retning.

(f)Der skal tilvejebringes midler til at fastslå vanddybden.

(g)Det skal være muligt for omkringliggende skibe at detektere skibet.

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).
(2)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146).
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 11).
(4)    Det anerkendes, at det ikke kan garanteres, at skibet fastholdes på havbunden i alle situationer. Dette vil afhænge af mange faktorer, f.eks. typen af havbund, havdybden, miljøforhold osv., men under passende omstændigheder kan det hæmme et skib i at drive frit rundt.
(5)    Kystbaserede systemer dækkes ikke.
(6)    MSC.1/cirk.1533 og MSC.1/cirk.1166, som ændret, kan fungere som reference for beregningskonceptet.
(7)    Dette krav betyder ikke nødvendigvis, at 100 % kapacitet er nødvendig på hver side af skibet. Det er muligt at anvende redningssystemer, som kan udrulles fra både den ene og den anden side af skibet.
Top