EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den15.5.2018

COM(2018) 306 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation - Europas chance for at forme sin fremtid

Europa-Kommissionens bidrag til EU's stats- og regeringschefers uformelle møde om innovation den 16. maj 2018 i Sofia

"Men vores fremtid kan ikke forblive et scenarie, en skitse, en idé blandt mange. Vi skal udvikle morgendagens Union – i dag."

Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker

Tale om Unionens tilstand, Strasbourg den 13. september 2017

"Forskning og innovation er yderst vigtig for vores fremtid. Det er den eneste måde, hvorpå vi på simultan og bæredygtig vis kan tage hånd om lav økonomisk vækst, begrænset jobskabelse og globale udfordringer indenfor sundhed og sikkerhed, fødevarer, havene, klima og energi".

Europa-Kommissionens bidrag til det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne den 23. februar 2018.

"Vi vil give mulighed for den manøvremargen på de forskellige niveauer, der er nødvendig for at styrke Europas innovations- og vækstpotentiale".

Romerklæringen af 25. marts 2017

Europa-Kommissionen hilser det velkommen, at Det Europæiske Råds formand har besluttet at afholde drøftelser mellem stats- og regeringschefernes om forskning og innovation og de nødvendige skridt til at sikre Europas globale konkurrenceevne. I denne meddelelse fremlægges en række konkrete tiltag til at fremme EU's forsknings- og innovationsdagsorden. Formålet er at bidrage til de uformelle drøftelser, som vil blive afholdt mellem stats- og regeringscheferne den 16. maj 2018 i Sofia.

1. Europas chance for at investere i fremtiden

Investeringer i forskning og innovation er en investering i Europas fremtid. De hjælper os i den globale konkurrence og med at bevare vores unikke samfundsmodel. Investeringerne forbedrer det daglige liv for millioner af mennesker her i Europa og rundt om i verden ved at løse nogle af de største udfordringer for vores samfund og generation. Forskning og innovation findes overalt omkring os. Vi ser eksempler på det, når der stilles 1,6 mio. doser ebolavaccine til rådig, bliver fremstillet et batteri, som er 100 gange mere kraftfuldt end almindelige batterier, eller der udvikles bybusser drevet af hydrogenbrændstofceller.

Det er derfor klart, at vi som samfund kun kan bevæge os fremad, hvis vi er innovative. Samfundet kan kun skabe varig velstand, hvis befolkningens viden, iværksætterånd og produktivitet udnyttes optimalt. Som samfundsøkonomi kan vi således kun holde os foran konkurrenterne, hvis vi sørger for at være i front med den nyeste forskning og innovation.

Det er den udfordring, Unionen står over for i dag, hvis vi skal bevare og forbedre vores måde at leve på her i Europa. Det er tid til at investere i fremtiden. Teknologidrevne innovationer, den øgede digitalisering i alle sektorer og globale megatrends ændrer den måde, vi lever vores liv på. Deri ligger store muligheder, men også nye udfordringer. Efterhånden som denne udvikling tager til i fart, vil behovet for innovation blive stadig mere presserende. Lande rundt om i verden investerer nu massivt i forskning og innovation på alle områder af samfundsøkonomien. Derved intensiveres den globale konkurrence, hvilket truer Europas førende position i centrale industrielle sektorer. At øge af Europas innovationskapacitet, sikre de nødvendige investeringer og udbrede innovation hurtigere over hele Europa er derfor en nødvendighed for at sikre vores fremtidige velstand.

Der står meget på spil – men Europa har også et stort potentiale. Den næste innovationsbølge vil kombinere det fysiske og digitale og være baseret på videnskab, teknologi og ingeniørkunst. Her har Europa en konkurrencefordel, som det er vigtigt at fastholde. Med 7 % af verdens befolkning tegner Europa sig for 20 % af de globale investeringer i forskning og udvikling og ca. en tredjedel af alle videnskabelige publikationer af høj kvalitet 1 . Europa har også et stærkt industrigrundlag.

Europa skal bygge videre på disse styrker og sine værdier med henblik på at udvikle sin egen særlige model for innovation. Det bør udnytte sin samarbejdsprægede, partnerskabsbaserede kultur, som er med til at fostre innovation på tværs af Unionen. I forbindelse hermed bør Europa sikre, at det høje beskyttelsesniveau med hensyn til borgernes oplysninger og privatlivets fred – som nu er blevet et globalt benchmark – bliver et grundlag for at opnå konkurrencemæssige fordele i forbindelse med teknologier som f.eks. kunstig intelligens eller big data 2 .

EU er det mest åbne område i verden, når det gælder forskning og innovation. EU lader ikke blot forskningsorganisationer fra hele verden deltage i sine projekter, det samarbejder også i vidt omfang med internationale partnere om fælles programmer. For at fremme lige konkurrencevilkår bør EU være fødselshjælper for nye markedsmuligheder for innovative varer og tjenesteydelser. EU bør ligeledes stimulere synergier og grænseoverskridende investeringer i forskning og innovation til gensidig fordel for mennesker og virksomheder 3 og samtidig fastholde sine interesser i strategiske sektorer.

Europa har imidlertid et innovationsunderskud på andre områder. Dette skyldes ikke mangel på ideer eller virksomhedsopstarter: Problemet er snarere en manglende opskalering og udbredelse, idet innovationer ikke altid bliver omsat til nye markeds- og vækstmuligheder. Erhvervslivet bør investere mere i forskning og innovation. EU er ved at blive overhalet af Kina og USA med hensyn til omfanget af investeringer i de teknologier, der bliver de centrale i fremtiden.

For at udnytte sit potentiale bedst muligt og rydde hindringerne af vejen skal Europa fokusere på tre områder i sin strategi: For det første er der behov for betydelige investeringer i videnskabelig og teknologisk forskning med fokus på store samfundsmæssige og industrielle udfordringer såsom sikkerhed, klimaændringer og konsekvenserne af befolkningens aldring. For det andet skal erhvervsmiljøet gøres mere innovationsvenligt og risikovilligt. For det tredje skal de europæiske borgere have støtte i løbet af det, der vil være en hurtig og – for nogle – turbulent overgang.

Europas chance for at tage føringen i den næste innovationsbølge vil afhænge vores evne til at sammensætte den rette blanding af politikker og instrumenter. Det er afgørende for Europa at støtte den konkurrencedygtige udvikling af fremtidens strategiske værdikæder 4 . Det digitale indre marked 5 , energiunionen 6 , industrielle strategier 7 og vores konkurrencepolitik giver os en solid ramme. Redskaber såsom investeringsplanen 8 , Horisont 2020-programmet for forskning og innovation 9 og de europæiske struktur- og investeringsfonde 10 har bevist deres værd. Dette grundlag har bidraget til at give EU en global placering helt fremme på mange områder inden for videnskab og teknologi og har gjort det nemmere for virksomheder at være innovative og at konkurrere.

Nu er det tid til at gå et skridt videre. Det kan vi kun gøre, hvis vi vælger en ægte europæisk tilgang, hvor vi samarbejder på tværs af grænserne og handler på EU-plan. Om vi opnår et vellykket resultat vil afhænge af vores evne til at anvende privat kapital og offentlige investeringer effektivt sammen. Det vil afhænge af fremtidssikrede lovgivningsmæssige rammer på europæisk og nationalt plan, der er gunstige for innovation. Det vil afhænge af et indre marked, hvor effektiv og fair konkurrence belønner og ansporer til private investeringer i innovation. Det vil afhænge af evnen til at skubbe på for at gøre europæiske universiteter mere iværksætterorienterede. Det vil afhænge af, om man kan sikre, at hver medlemsstat og hver enkelt region i Europa kan bidrage til styrke produktionen af videnskab og innovation af topkvalitet. Alle disse faktorer kan vi kollektivt styre på EU-plan, og derfor er det på tide, at vi tager vores fremtid i egne hænder.

2. En ny dagsorden for et stærkere europæisk forsknings- og innovationsøkosystem

Forskning og innovation præger hele vores samfund og involverer forskellige spillere, instrumenter og politikker på lokalt, nationalt og europæisk plan. Europa er nødt til at bringe disse forskellige drivkræfter og forvaltningsniveauer tættere sammen for at skabe et forsknings- og innovationsvenligt miljø. Heri indgår at skabe forbindelser mellem de forskellige lokale og regionale forsknings- og innovationssystemer med henblik på at skabe innovation på tværs af værdikæderne i EU.

På europæisk plan kan lovgivning, grænseoverskridende samarbejde og EU-budgettet alle være effektive politikredskaber. Politikker på områder som energi, transport og industri bidrager til en kulstoffattig og bæredygtig økonomi. Økonomisk udvikling gennem innovation er en central del af samhørigheds- og landbrugspolitikken. Der er blevet etableret specifikke programmer med henblik på at fremme den digitale revolution i EU. Forskning og innovation er det centrale omdrejningspunkt for alle vores uddannelsespolitikker. Politikkerne for det indre marked og konkurrenceområdet er udformet, så de understøtter og skaber muligheder for innovative virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, og hjælper dem med at opskalere og udvikle nye markeder.

Der er imidlertid huller og nye problemstillinger, som Europa kan og bør forbedre sig i forhold til. I denne meddelelse sættes der fokus på de fremskridt, der er gjort, og der foreslås nye tiltag på de områder, hvor EU kan gøre en forskel.

2.1 Sikring af væsentlige offentlige investeringer og stimulering af private investeringer

Der er dokumentation for, at omfanget af private og offentlige investeringer i forskning og innovation har en direkte indvirkning med hensyn til at øge produktiviteten og den globale konkurrenceevne 11 . EU er imidlertid langt væk fra det overordnede mål om at investere 3 % af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling 12 .

Forsknings- og udviklingsintensitet 2016 13

Offentlige investeringer

Langt størstedelen af de offentlige investeringer i forskning og innovation i EU – omkring 85 % – finansieres på nationalt plan. Mens den offentlige finansiering til forskning og udvikling i EU og medlemsstaterne generelt er sammenlignelig med udgifterne hertil i USA, er der store forskelle medlemsstaterne imellem. En forøgelse af de offentlige investeringer i forskning og innovation i de medlemsstater, som har de laveste udgifter hertil, er vigtig for at maksimere EU's innovationspotentiale.

På europæisk plan har det nuværende program for forskning og innovation, Horisont 2020, været en stor succes – idet programmet har sikret EU's placering som globalt førende på mange områder inden for videnskab og teknologi 14 . Med et samlet budget på over 13,1 mia. EUR for perioden 2014-2020 har Det Europæiske Forskningsråd 15 været med til at fremme videnskabelig topkvalitet i frontlinjeforskningen og tiltrække nogle af de bedste talenter til Europa 16 . Via Marie Sklodowska Curie-foranstaltninger med et budget på 6,2 mia. EUR har topforskere modtaget støtte gennem hele deres karriere 17 .

Investeringsplanen for Europa har støttet innovative projekter og især små og mellemstore virksomheder 18 . De europæiske struktur- og investeringsfonde har været afgørende for de offentlige investeringer i forskning og for deres regionale spredning 19 .

I sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 af 2. maj 2018 20 har Kommissionen gjort det klart, at forskning og innovation fortsat bør være en helt central EU-prioritet. Kommissionen har foreslået at øge investeringerne i forskning og innovation ved at tildele 100 mia. EUR til det kommende program Horisont Europa og Euratoms program for forskning og uddannelse. Kommissionen har ligeledes foreslået at mobilisere ca. 11 mia. EUR til markedsbaserede instrumenter, herunder finansielle instrumenter og en dedikeret komponent under InvestEU-fonden, som til gengæld skal føre til mobilisering af 200 mia. EUR i private investeringer til støtte for forskning og innovation 21 . Dette afspejler den enighed, der er om, at investeringer i forskning og innovation ikke bare er afgørende for job og vækst i EU, men også er et område, hvor der er en meget høj europæisk merværdi.

Innovation bør være en central drivkraft for EU's politikker og programmer for 2021-2027. Komplementaritet og synergi med EU-finansieringsprogrammer vil blive fuldt udnyttet, således at finansieringen er strømlinet og koordineret, og det vil føre til forbedringer i forsknings- og innovationsaktiviteterne. Ud over Horisont Europa-programmet vil andre store finansieringsprogrammer også i betydelig grad stimulere til innovation. Dette gælder f.eks. Connecting Europe-faciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, Den Europæiske Forsvarsfond, den fælles landbrugspolitik og rumprogrammet.

Private investeringer

Lave private investeringer i innovation er fortsat en svaghed i Europa. Niveauet for erhvervslivets investeringer i forskning og innovation i EU er på 1,3 % af bruttonationalproduktet. Dette er ikke imponerende i forhold til Kina (1,6 %), USA (2 %), Japan (2,6 %) og Sydkorea (3,3 %) 22 .

EU's virksomheder bruger mindre på forskning og udvikling end deres konkurrenter 23

Udviklingen inden for erhvervslivets FoU-intensitet 2000-2016

Europa har brug for en industri, der er innovativ og investerer i innovation. For at fremme de private investeringer har EU behov for et bedre miljø for virksomhederne med en enkel, klar og effektiv lovgivningsramme. EU bør sørge for åbne og konkurrenceprægede markeder, de rette incitamenter for investeringer og nemmere adgang til finansiering, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Finansiering til industriel forskning, navnlig via offentlig-private partnerskaber, er ligeledes meget vigtig for at kunne følge med i den globale konkurrence.

Sigtet med EU's strategi for industripolitikken er at forbedre de overordnede forretningsvilkår for investeringer i privat innovation, herunder at fremme offentlige indkøb af innovative løsninger. Dette sker gennem en omfattende række af foranstaltninger på områder som f.eks. modernisering af rammerne for intellektuel ejendomsret og vedtagelsen af initiativer for det digitale indre marked, f.eks. vedrørende cybersikkerhed og regulering af dataudveksling 24 . Foranstaltningerne supplerer EU's dagsorden for bedre regulering, som sikrer, at EU's politikker og love via systematisk høring af interessenter, evalueringer og konsekvensanalyser bliver så effektive som muligt 25 . De seneste initiativer vedrørende bl.a. kunstig intelligens, højtydende databehandling og dataøkonomi vil kunne hjælpe EU til at være på forkant med den næste innovationsbølge 26 . Investeringsplanen for Europa fjerner hindringer for investeringer, skaber synlighed, sørger for teknisk bistand til investeringsprojekter og sikrer mere intelligent anvendelse af finansielle ressourcer 27 .

En specifik europæisk svaghed er venturekapital, der er en central finansieringskilde for nystartede innovative virksomheder. De samlede venturekapitalinvesteringer svarer til en femtedel af USA's 28 . Den gennemsnitlige størrelse på disse fonde er for lille til at tiltrække større institutionelle og private investorer. Dette fører til en mangel på finansiering af virksomheder, efterhånden som de vokser, og til en overdreven afhængighed af offentlig støtte.

Tilvejebragt venturekapital (mia. EUR) i EU og USA, 2007-2016 29

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har skabt ny fremgang for investeringer i strategiske projekter, og en tredjedel af de forventede samlede investeringer på mere end 500 mia. EUR forventes at gå til forskning og innovation.

Kommissionen har lagt stor vægt på at fremme adgangen til finansiering for innovation, både på tidlige stadier og på vækststadier. Dette gøres via InnovFin-finansieringsværktøjerne under "Horisont 2020" (forventede investeringer på 30 mia. EUR) og programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (forventede investeringer på 40 mia. EUR). Små og mellemstore virksomheder kan også få adgang til finansiering via finansielle instrumenter, der understøttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 30 . 

I fremtiden skal vi "udrette mere med mindre" ved at anvende finansielle instrumenter effektivt og intelligent og tiltrække en kritisk masse af private investeringer. I den sammenhæng har vi også brug for et skattesystem, som understøtter innovation ved at gøre omkostningerne i forbindelse med investeringer i forskning og innovation fradragsberettigede og give unge virksomheder yderligere fordele. Kommissionens forslag om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag har til formål at virkeliggøre denne ambition. Det er nu afgørende, at Europa-Parlamentet og Rådet hurtigt vedtager forslaget, således at medlemsstaterne kan udnytte dette vigtige instrument fuldt ud med henblik på at fremme private forsknings- og innovationsinvesteringer 31 .

I et nyt stort initiativ kombineres Horisont 2020, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder til at lancere VentureEU. Venturekapitalinvesteringer i EU, der foretages under ledelse af private forvaltere og overvejende finansieres via private investeringer 32 skal styrkes med dette initiativ. VentureEU bør kunne tilskynde institutionelle investorer og opmuntre flere fondsforvaltere til at gå ind på det europæiske marked og operere på tværs af grænserne, således at der gøres noget ved de eksisterende mangler på langsigtet finansiering. EU har med investeringer på i alt 410 mio. i udgangspunktet en målsætning om at mobilisere over 2,1 mia. EUR de næste 12 måneder, hvilket skal føre til ca. 6,5 mia. EUR i investeringer i ca. 1500 europæiske nyetablerede virksomheder (start-ups) og hurtigt voksende virksomheder (scale-ups). VentureEU har potentialet til at fordoble venturekapitalinvesteringerne i Europa. Dertil kommer, at Kommissionen i øjeblikket er ved at udvikle et såkaldt Escalar-initiativ, som har til formål at hjælpe venturekapitalfonde med hurtigere at vokse sig større ved at mobilisere store private fonde, f.eks. pensions- eller forsikringsfonde.

Som en støtteforanstaltning foretages der med de initiativer, som lanceres under kapitalmarkedsunionen, en forenkling af de lovgivningsmæssige rammer for mobilisering og forvaltning af venturekapitalfonde i Europa. Dette vil i sidste ende bidrage til at gøre den risikovillige kapital lettere tilgængelig. Der er imidlertid brug for en yderligere indsats for at nå den skala, som svarer til Europas økonomiske vægt.

2.2    Lovgivningsmæssige rammer klar til innovation

Velfungerende markeder, der giver tilskyndelse til konkurrence og innovation, skaber job og vækst. Den europæiske økonomi har brug for en lovgivningsmæssig ramme, som er gearet til innovation og fleksibelt kan tilpasses et erhvervsliv og samfund i hurtig udvikling. Regulering og håndhævelse af konkurrenceregler spiller en afgørende rolle for at sikre lige vilkår for nye markedsdeltagere og tilskynde til innovation. Fælles standarder og interoperabilitetsregler letter udbredelsen og udrulningen på markedet af innovative løsninger. Reguleringen på både europæisk plan og i medlemsstaterne bør derfor sikre en balance mellem forudsigelighed og fleksibilitet. Den bør garantere fair konkurrence uden at straffe mislykkede forsøg eller risikovilje.

I forbindelse med den nye flerårige finansielle ramme vil Kommissionen foretage en yderligere forenkling af statsstøttereglerne for at øge synergierne og understøtte offentlig finansiering af innovative projekter. Den vil gøre det lettere at kombinere EU-midler og nationale midler. Den vil ligeledes gøre det muligt for Horisont Europa-projekter, der har fået "kvalitetsstempel", at få lettere adgang til finansiering på regionalt niveau og under de europæiske struktur- og investeringsfonde 33 .

Lovgiverne er nøglespillere i forbindelse med innovation, både med hensyn til at skabe de rigtige vilkår og med hensyn til at sikre, at lovgivningen følger med i samme tempo som innovationen i produkter og tjenester. For at sikre, at europæiske politikker udformes med henblik på innovation, er Europa-Kommissionen allerede begyndt at anvende innovationsprincippet 34 , når den forbereder store lovgivningsmæssige initiativer. Medlemsstaterne bør gøre en tilsvarende indsats. De lovgivningsmæssige rammer bør muliggøre flere test og mere læring og tilpasning, og offentlige politikker bør gøre bedre brug af eksisterende data og analyser.

For at få større indsigt i eksisterende lovgivningsmæssige kravs betydning for innovative idéer er Kommissionen i gang med pilotforsøg i form af innovationsaftaler, der skal hjælpe innovatorer, som oplever hindringer i forbindelse med EU-lovgivningen. De første resultater i pilotforsøgene vedrørende batterier og vandforbrug tyder på, at erfaringerne kan udgøre nyttig feedback med henblik på at forbedre lovgivningen og fremme innovation.

For at stimulere en kultur, hvor der eksperimenteres og tages risici, er det også meget vigtigt med effektiv regulering på nationalt plan. Kommissionen har på den baggrund foreslået en ny insolvenslovgivning, som gør det muligt for virksomheder i problemer at foretage omstruktureringer på et tidligt tidspunkt og undgå konkurs. Derigennem vil hæderlige innovatorer og iværksættere få en ny chance via fuldstændig gældsanering fra tidligere virksomhed efter en periode på tre år – dog med de begrænsninger, der er nødvendige for at beskytte berettigede almene interesser 35 .

For bidrage til at skabe efterspørgsel efter innovative løsninger blandt offentlige myndigheder har Kommissionen i dag offentliggjort retningslinjerne for innovative offentlige indkøb, som handler om, hvordan indkøb af innovation kan gennemføres, herunder med mange konkrete eksempler på god praksis 36 .

2.3 Hvordan bliver EU førende inden for markedsskabende innovation?

EU har en global førerstilling inden for videnskab. Vi er hjemsted for nogle af verdens mest kreative og intelligente iværksættere og fødested for nogle af de mest innovative ideer. Det er en lang proces, men vi har stadig svært ved at bringe denne innovation ud på markedet.

EU står relativt stærkt, når det handler om at forøge eller fastholde værdien af eksisterende produkter, tjenester og processer, hvilket betegnes som trinvis innovation. Vi har set det i så forskellige sektorer som rum- og luftfart, medicinalindustrien, elektronik, vedvarende energi, biobaserede industrier og inden for kompleks fremstillingsvirksomhed. Vi har også gjort fremskridt med hensyn til at understøtte innovation via centrale støtteteknologier som f.eks. robotteknik, fotonik og kunstig intelligens 37 . Disse teknologier kan udnyttes og anvendes inden for mange industrisektorer, frembringe viden og nye former for deltagelse, og de er afgørende for at løse centrale samfundsmæssige udfordringer, samtidig med at de bidrager til EU's industrielle førerrolle 38 .

Det er imidlertid nødvendigt, at EU bliver bedre til at skabe disruptiv og banebrydende innovation.

En banebrydende innovation fører til helt nye produkter, tjenesteydelser eller processer eller til væsentlige forbedringer i kvaliteten af de allerede eksisterende. Et eksempel kunne være fordoblingen af energitætheden i et batteri til en elektrisk bil. Dette åbner op for helt nye forretningsmodeller og markedsmuligheder. Sammenlignet med trinvis innovation stammer banebrydende innovationer oftest fra nye markedsdeltagere, ofte nystartede virksomheder uden eksisterende aktiver eller likviditet. De indebærer en større risiko med hensyn til teknologi, marked og regulering. En disruptiv innovation er en nyskabelse, der har potentialet til at overflødiggøre en eksisterende løsning eller industri. De klassiske eksempler er smartphones og streamingtjenester for video og musik. Disruptive innovationer skaber helt nye produkter og tjenester, men også nye forretningsmodeller eller i nogle tilfælde endda nye markeder.

Disruptive og banebrydende innovationer er stadig for sjældne i EU. Dette skyldes en række faktorer, herunder manglen på venturekapital, en rodfæstet modvilje mod at tage risici, manglende overførsel af nye teknologi fra forskningslaget og manglende evne til at udnytte EU-markedets størrelse. Der er for få nyetablerede europæiske virksomheder, som overlever den kritiske første fase på 2-3 år. Af dem, som når til dette punkt, er der for få, som ender med at vokse sig store og opskalere på globalt plan 39 . Mindre end 5 % af EU's små og mellemstore virksomheder vokser internationalt 40 .

For at fremme større banebrydende innovationer foreslår Kommission at oprette et Europæisk Innovationsråd. Det Europæiske Innovationsråd skal være en one-stop shop for teknologier med stort potentiale og banebrydende teknologier samt for innovative virksomheder med potentiale til at opskalere. Det skal understøtte den kommercielle rejse for lovende idéer fra forskning til industri. Dette vil blive gjort via nystartede virksomheder, spinout-virksomheder eller overførsler til industrien. Innovationsrådet skal støtte opskaleringen af innovation i opstartsfasen for at sikre, at denne omsættes til øget beskæftigelse og vækst 41 . Rådet vil gøre dette ved at strømline, rationalisere og forenkle eksisterende strukturer. Det vil samarbejde med og komplementere Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

Der er allerede blevet lanceret et pilotprojekt, som grupperer de relevante eksisterende ordninger og gennemfører de første reformer af Horisont 2020. 2,7 mia. EUR er blevet øremærket hertil i perioden 2018-2020. Det fremtidige fuldt udbyggede Europæiske Innovationsråd vil blive forvaltet på en måde, der giver mulighed for investeringer i projekter med en højere risiko. På baggrund af strategisk rådgivning fra førende innovatorer vil Innovationsrådet prioritere høj kvalitet og indvirkningens omfang. Det bør fremskynde markedsføringen og opskaleringen af innovative nystartede virksomheder, som udspringer af Horisont Europa-projekter. Det bør også yde rådgivning om finansieringsordninger for forskning og innovation for at sikre fokus, størrelse og resultater i forhold til EU's politiske prioriteter.

Kommissionen vil supplere dette med initiativet Innovation Radar, et værktøj, som gør det muligt at få øje på EU-finansierede innovationer med markedspotentiale.

2.4    Fastlæggelse af EU-dækkende missioner for forskning og innovation

Europæisk støtte til forskning og innovation hjælper EU til at levere på sine prioriteter, gør dagliglivet den smule lettere for borgerne og bidrager til skabe store gennembrud, der vil kunne mærkes af millioner af mennesker i hele verden. Gennemførelse af vores forpligtelser i Parisaftalen om klimaforandringer, opdagelse af nye planeter og store fremskridt i kræftbehandlingen er alle områder, hvor EU-finansiering har en reel og påviselig merværdi. Engang i fremtiden vil EU-finansiering måske endda kunne bidrage til at printe en 3D-version af dit drømmehus.

Europa kan gå et skridt videre med hensyn til at skabe merværdi ved at fastlægge missioner for forskning og innovation på EU-plan. Deri vil der blive fastsat ambitiøse mål, som vil rykke grænserne for forskning og innovation, være en drivkraft for vores dagsorden for beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne og bidrage til at finde løsninger på nogle af de største samfundsudfordringer. Disse missioner vil skulle defineres i tæt samarbejde med medlemsstater, interessenter og borgere. De kan spænde fra bekæmpelse af sygdomme til ren transport eller plastfri have.

I anerkendelse af at målbarhed er lig med resultater, bør disse missioner fastsætte ambitiøse, fokuserede og tidsbestemte mål. Tager man eksemplet med plast i havene, kunne disse mål f.eks. omfatte en reduktion af mængden af ny plast i havmiljøet med 90 % og en indsamling af mere end halvdelen af plasten i verdenshavene inden udgangen af 2025.

Missionerne vil opmuntre til investeringer og deltagelse på tværs af flere sektorer og politikområder (f.eks. energi og klima, transport, kompleks fremstillingsvirksomhed, sundhed og ernæring og digitalisering), videnskabelige discipliner (herunder samfundsvidenskab og humaniora) og blandt forskellige aktører og interessenter. Dette kræver en inklusiv proces, hvori de områder udpeges, som på den ene side har det største potentiale med hensyn til den økonomiske effekt, og som på den anden side tager fat på samfundsmæssige udfordringer. Missionerne kunne have et socialt, videnskabeligt eller teknologisk fokus og bør skabe synergier med forsknings- og innovationsstrategier på medlemsstatsplan, regionalt plan og lokalt plan.

Missionerne bør opmuntre til og kræve, at der eksperimenteres og tages risici. De vil kunne bygge videre på og fortsætte i sporet fra flagskibsprojekter som Graphene og Human Brain 42 samt det nyere Quantum-projekt, som alle kendetegnes ved store ambitioner og en stærk teknologidrevet tilgang baseret på tværfaglig forskning.

2.5 Støtte til hurtig formidling af innovation og dennes udbredelse i hele Unionen

I Europa var der tidligere en klar innovationskløft mellem nord og syd og øst og vest. Men denne opdeling er nu langt mere nuanceret, fordi en række lande har gjort betydelige fremskridt, især med hensyn til investeringsniveauet. Der er opstået lommer med høj videnskabelig og teknologisk kvalitet i alle dele af Europa. Der er imidlertid stadig en innovationskløft mellem regionerne, således at adskillige regioner fortsat er betydeligt bagefter med hensyn til investeringer, innovationskapacitet og resultater. Svagheder i udbredelsen af innovation forklarer den lave samlede vækst i produktiviteten i Europa 43 .

Resultater med hensyn til innovation i EU's regioner 44  

Der er behov for en yderligere indsats for at fremskynde udbredelsen af innovation i mindre udviklede regioner og i mere traditionelle sektorer. Der skal foretages mere effektive og virkningsfulde investeringer, der er bedre tilpasset til regionale og lokale behov. EU's støtte har været afgørende for at udvikle regionale innovationsøkosystemer, herunder innovationscentre eller -knudepunkter, som giver små og mellemstore virksomheder lettere adgang til infrastruktur og ekspertise til at eksperimentere med nye teknologier. Med henblik på at støtte denne indsats er strategier for intelligent specialisering helt centrale for at kunne sikre, at alle EU-regioner kan udnytte deres potentiale og gennemføre en vellykket innovationsbaseret industriel omstilling 45 .

Siden 2014 er de europæiske struktur- og investeringsfondes fokus på innovation blevet styrket gennem 120 strategier for intelligent specialisering, som fremmer innovation på grundlag af hver enkelt regions styrker. Der er afsat ca. 80 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til fremme af iværksætteri, digitalisering og erhvervsmæssig forskning, især i de mindst udviklede regioner. Via Den Europæiske Socialfond og programmet Erasmus + gives der støtte til investering i udvikling af borgernes kvalifikationer. Den fælles landbrugspolitik styrker innovationskapaciteten i landdistrikterne gennem støtte til udbredelsen af digitalt baserede muligheder.

For at opbygge en større innovationskapacitet og opnå mere effektiv og hurtigere udbredelse af innovation på tværs af EU behøves der en stærkere og mere strategisk koordinering på tværs af EU's forskellige finansieringsordninger og en bedre overensstemmelse mellem prioriteterne på europæiske plan, herunder mellem strategien for intelligent specialisering og Horisont Europa. Der er behov for mere støtte til grænseoverskridende og tværregionalt samarbejde på tværs af europæiske og internationale værdikæder. Den institutionelle kapacitet på regionalt og lokalt plan skal også styrkes for at støtte reformer af innovationssystemerne og bidrage til at udvikle de nye færdigheder, der bliver brug for.

2.6    Investeringer i kvalifikationer på alle niveauer og styrkelse af europæiske universiteter, så de kan blive mere iværksætterorienterede og tværfagligt orienterede

Udviklingen af et lærende og iværksætterorienteret samfund i Europa er afgørende for at kunne fremme innovation i alle sektorer af økonomien og i alle befolkningssegmenter. Det kræver store ændringer i uddannelses- og forskningssystemet og på arbejdspladserne at sikre, at livslang læring og opkvalificering bliver for alle. Det er nødvendigt for at tage hånd om de kvalifikationsgab og kvalifikationsmismatch, der findes i Europa. Det vurderes, at ca. 40 % af arbejdsstyrken i Europa har behov for digital opkvalificering, mens 70 mio. europæere ikke er i besiddelse af grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder.

Mere end halvdelen af alle borgere har enten grundlæggende eller ingen digitale færdigheder 46

I den anden ende af kvalifikationsspektret skal de europæiske universiteter blive bedre til at udnytte deres potentiale inden for innovation og iværksætteri 47 . Det vil bidrage til at skabe de ideer og nye forretningsmodeller, som kan blive til nye virksomhedsopstarter eller spin-off-virksomheder. Universiteterne bør også være mere klar til at nedbryde barrierer mellem disciplinerne og arbejde sammen med erhvervslivet og civilsamfundet. Desuden bør der inden for både almene og tekniske uddannelser gøres mere for at tilpasse sig til nye erhvervs- og samfundsmæssige behov ved at tilbyde mere fleksible læringsprogrammer, som vil kunne bidrage til at lukke kvalifikationsgabet og til hurtigere udbredelse og genbrug af og adgang til viden.

På topmødet i Göteborg i november 2017 anerkendte EU's ledere den centrale rolle, som videregående uddannelser spiller med hensyn til at levere de fremtidsorienterede færdigheder og kompetencer, som kan bidrage til innovation 48 . Det Europæiske Råd opfordrede medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at videreføre arbejdet med en række initiativer, og tilskyndede bl.a. til, at der senest i 2024 skulle være oprettet en snes "Europauniversiteter" bestående af bottom-up-netværk af universiteter over hele EU 49 . "Europauniversiteterne" vil skabe et mere omfattende grænseoverskridende samarbejde, end der findes i dag, gennem udvikling af langsigtede strategier for uddannelse, forskning og innovation af høj kvalitet, større mobilitet for de studerende, ansatte og forskere og ægte tværnationale teams for skabelse af viden. De bør blive en vigtig drivkraft i det europæiske uddannelsesområde og bidrage til de europæiske universiteters internationale konkurrenceevne 50 .

Indførelsen af åben videnskabelig praksis på forskellige stadier af forskernes karriere kan også stimulere attraktive karrieremiljøer for alle, give større anerkendelse og belønne mobilitet internationalt og mellem videnskab og erhvervsliv 51 . Moderniseringen af universiteter og offentlige forskningsorganisationer bør derfor også støttes med en mærkning for åben videnskab. Et sådant kvalitetsmærke kunne tildeles enkeltuniversiteter og grænseoverskridende universitetspartnerskaber og ville blive anerkendt i forbindelse med fremtidig EU-støtte til grænseoverskridende projekter med deltagelse af universiteter 52 .

På europæisk plan bør vi arbejde videre med og yderligere forbedre de initiativer, der har vist sig at give gode resultater, f.eks. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, Marie Skłodowska-Curie-foranstaltninger og initiativet for innovation på højere uddannelser (HEInnovate) 53 . Disse initiativer forbinder erhvervsliv, uddannelses- og forskningsorganisationer og fremmer iværksætteri og større videnudveksling i værdikæden.

For at styrke videnoverførslen er der behov for en tættere forbindelse mellem erhvervsrettet uddannelse og innovationssystemer. Dette vil kunne bidrage til bedre viden om færdigheder og til bedre færdighedsmatchning i overensstemmelse med dagsorden for færdigheder i Europa 54 .

Med henblik på at sørge for opfyldelse af kravene i den nye økonomi og bidrage til en mere fleksibel og iværksætterorienteret arbejdsstyrke vil Den Europæiske Socialfond derudover fortsat hjælpe europæerne med omskoling eller opkvalificering, mens planen for sektorsamarbejde om færdigheder 55 kan bidrage til at tilpasse uddannelser til nye former for beskæftigelse i udvalgte sektorer. Handlingsplanen for digital uddannelse og strategien for digitale færdigheder har til formål at sørge for identifikation og udvikling med hensyn til fremtidige færdighedsbehov.

3. Konklusioner

EU's økonomiske og sociale velstand afhænger af vores evne til at innovation. For at opretholde EU's sociale og økonomiske model, modernisere industrien og opbygge en sammenhængende og inklusiv Europæisk Union skal vi sikre, at innovation spiller en integreret rolle i alle politikker og sociale, økonomiske og industrielle beslutninger.

Innovationens ændrede karakter vil give nye muligheder for at fremme jobskabelse og vækst i Europa. Vi skal være i stand til at gribe disse muligheder, samtidig med at vi tager hånd om udfordringerne og usikkerheden. I den forbindelse skal vi være på vagt og sikre, at fordelene fordeles ligeligt i vores samfund.

Denne overgang vil kræve en fælles ambition og en holdningsændring med hensyn til innovation og videnskab i Europa. Det har afgørende betydning, at regionerne, medlemsstaterne og Europa-Kommissionen har en fælles dagsorden. Vi må bygge videre på Europas styrker og udstikke en ny kurs og skabe ny fremdrift, så Europa kan blive en ægte global leder inden for innovation for alle.

(1)

   Rapporten "Science, Research and Innovation Performance of the EU 2018".

(2)

   COM(2018) 237.

(3)

   Dette har været særlig relevant i forbindelse med EU's forhandlinger af handelsaftaler. Se Kommissionens forslag til en forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU (COM(2017)487).

(4)

   Rapporten "Re-finding Industry – Defining Innovation" fra den uafhængige gruppe på højt plan vedrørende industrielle teknologier under ledelse af Jürgen Rüttgers, Europa-Kommissionen, 2018.

(5)

   COM(2015) 192 og COM(2015) 550.

(6)

   COM(2015) 80 og COM(2016) 763.

(7)

   COM(2017) 479.

(8)

   30 % af investeringsplanens midler er blevet tildelt små og mellemstore virksomheder, 22 % til forsknings- og innovationsprojekter og 11 % til projekter, der har til formål at øge EU's digitale kapacitet.

(9)

   EU bruger næsten 80 mia. EUR på Horisont 2020, EU's rammeprogram for forskning og innovation, i perioden 2014-2020.

(10)

   Via de europæiske struktur- og investeringsfonde investeres der over 44 mia. EUR i forskning og innovation, herunder ca. 30 mia. i overgangsregioner og i regioner, der er mindre udviklede, befinder sig i den yderste periferi eller er tyndt befolkede.

(11)

   COM(2018) 2.

(12)

   COM (2010) 2020, COM(2017) 690. Se også rapporten "Science, Research and Innovation Performance of the EU 2018" og rapporten "Lab, Fab, App" fra den uafhængige gruppe på højt plan om maksimering af virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer under ledelse af Pascal Lamy.

(13)

   Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Forskning og innovation. Data: Eurostat.

(14)

   COM(2018) 2 og rapporten "Lab, Fab, App".

(15)

   Det Europæiske Forskningsråd blev oprettet i 2013 med henblik på at gennemføre en del af Horisont 2020. Det består af et uafhængigt videnskabeligt råd, der er det styrende organ og består af anerkendte forskere, og et forvaltningsorgan, der står for gennemførelsen. Det udgør en del af Horisont 2020.

(16)

   For eksempel kan det nævnes, at professor Bernard L. Feringa, som har modtaget støtte fra Det Europæiske Forskningsråd og er ledende videnskabsmand på et samfinansieret projekt inden for Marie Skłodowska-Curie-foranstaltningernes rammer, i 2016 modtog nobelprisen i kemi.

(17)

   Marie Skłodowska-Curie-foranstaltninger er en del af Horisont 2020-programmet. Siden 2013 har ni nobelprisvindere været enten tidligere Marie Skłodowska-Curie-stipendiater eller -rådgivere.

(18)

   30 % af investeringsplanens midler er tildelt til SMV'er, 22 % til forsknings- og innovationsprojekter og 11 % til projekter, der har til formål at øge EU's digitale kapacitet.

(19)

   Se rapporten "Science, Research and Innovation Performance of the EU" – i BG, CZ, EE, HR, LV, LT, HU, MT, PL, RO, SI og SK er de europæiske struktur- og investeringsfonde den vigtigste kilde til finansiering af forskning og innovation.

(20)

   COM(2018) 321.

(21)

   Andre programmer som f.eks. innovationsfonden, programmet for det indre marked, fonde for landbrugs- og havpolitik, Den Europæiske Socialfond, Erasmus + og EU's programmer for kultur og værdier vil også indeholde centrale innovationskomponenter.

(22)

   Rapporten "Science, Research and Innovation Performance of the EU 2018".

(23)

   Kilde: Europa-Kommissionen, GD for Forskning og Innovation. Data: Eurostat, OECD.

(24)

   COM(2017) 479.

(25)

   COM(2015) 215 og COM(2017) 651.

(26)

   COM(2018) 8 og COM(2018)237.

(27)

      http://www.consilium.europa.eu/en/policies/investment-plan/  

(28)

   PwC / CB Insights MoneyTree™ Report, Q4 2017.

(29)

   Kilde: Europa-Kommissionen, GD for Forskning og Innovation – Data: Invest Europe, NVCA/Pitchbook/

(30)

     Der er for øjeblikket planer om at afsætte 9,2 mia. EUR til låne-, garanti- og egenkapitalinstrumenter i relation til intelligent vækst, som skal tiltrække væsentlige yderligere private og offentlige midler.

(31)

   Forslaget til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag sigter mod at fremme investeringer med et bonusfradrag for FoU-investeringer. COM(2016) 685.

(32)

   VentureEU er en paneuropæisk venturekapital-fund of funds, der omfatter seks privatdrevne fonde ( http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-2763_en.htm ) 

(33)

   Kvalitetsstemplet er en attestering til projekter på et internationalt højt niveau, der imidlertid ikke har modtaget finansiering, som indgives til Horisont 2020-programmet, således at de kan modtage finansiering fra strukturfondene.

(34)

   Innovationsprincippet er en integreret del af EU's strategi for bedre regulering, og det sikrer, at der foretages en nøje vurdering af indvirkningen på innovation i forbindelse med al udarbejdelse af politikker og lovgivning.

(35)

   Europa-Kommissionens forslag til et direktiv om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering ( http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52016PC0723&rid=1 )

(36)

   C(2018) 3051.

(37)

    http://ec.europa.eu/research/industrial_technologies/pdf/re_finding_industry_022018.pdf#view=fit&pagemod e=none

(38)

   Rapporten "Re-finding Industry – Defining Innovation", den uafhængige gruppe på højt plan vedrørende industrielle teknologier, Europa-Kommissionen, 2018.

(39)

   Den andel af virksomheder, som overhovedet ikke vokser eller vokser med mindre end 5 % udgør over 45 % i EU sammenlignet med 37 % i USA. Europa-Parlamentet (2017), Helping European SMEs to grow.

    http://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document.html?reference=EPRS_IDA(2017)603967

(40)

   EU's mangler ses helt tydeligt i det nærmest totale fravær af EU-baserede virksomheder blandt førende globale teknologivirksomheder.

(41)

   Gruppen af innovatorer på højt plan i deres rapport "Europe is back: accelerating breakthrough innovation" ( https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/eic_hlg_bz_web.pdf ).

(42)

   Graphene er et Horisont 2020-projekt, som EU lancerede i 2013. Det er en af EU's hidtil største forskningsinitiativer og tager sigte på at bringe grafen (et ultratyndt kulstofmateriale, som muligvis kan afløse silikone) og todimensionelle materialer fra laboratorierne og ud i det europæiske samfund. Human Brain er en Horisont 2020-initiativet, som blev iværksat i 2013, som har til formål at skabe yderligere fremdrift på områder som neurovidenskab, databehandling og hjernerelateret medicin. De understøttes begge af Den Europæiske Udviklingsfonds investeringer i henholdsvis Graphene instituttet i Manchester og Det Europæiske Institut for Neuromorfiske Databehandlingssystemer i Heidelberg.

(43)

   Rapporten "Science, Research and Innovation Performance of the EU 2018" ( https://ec.europa.eu/info/support-policy-making-eu-and-horizon-2020-associated-countries/srip-report_en ).

(44)

   Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik.

(45)

   COM(2017) 376.

(46)

   Kilde: Data fra den digitale resultattavle, Europa-Kommissionen.

(47)

    https://heinnovate.eu/en  

(48)

    https://ec.europa.eu/commission/publications/eu-leaders-meeting-education-culture_en

(49)

   Det Europæiske Råd, december 2017. Som svar herpå præsenterede Kommissionen den 17. januar 2018 den første pakke af foranstaltninger, der adresserer nøglekompetencer, digitale færdigheder samt fælles værdier og inklusiv uddannelse. En ny pakke om lettere anerkendelse af eksamensbeviser, styrkelse af sproglæring og øget kvalitet i førskoleundervisning og børnepasning og fremskridtene med hensyn til at Europauniversiteterne og EU-studiekortet blev fremlagt den 16. maj 2018 under numrene COM(2018) 267-272.

(50)

   Arbejdet med "Europauniversiteterne" er skredet hurtigt frem siden Det Europæiske Råds konklusioner blev fremlagt, og den første indkaldelse af forslag til pilotprojekter vil allerede blive offentliggjort til oktober inden for rammerne af Erasmus+.

(51)

    https://ec.europa.eu/research/openscience/index.cfm?pg=home&section=monitor

(52)

   Der indføres en række incitamenter, således at eksisterende, vellykkede ordninger anerkendes, og der gives støtte til nye, som bidrager til at udvikle digitale og iværksætterorienterede færdigheder, videnoverførsel, innovative læseplaner, karrieremæssige incitamenter, tværsektoriel mobilitet og tværfaglighed.

(53)

   "HEInnovate"-initiativet hjælper universiteterne til at evaluere deres iværksætterkapacitet og støtter medlemsstaterne i at udvikle dem.

(54)

   COM(2016) 381.

(55)

    http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1415&langId=en