Help Print this page 

Document 52018DC0272R(02)

Title and reference
Forslag til RÅDETS HENSTILLING om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

COM/2018/272 final/3 - 2018/0128 (NLE)
Multilingual display
Text
The HTML format is unavailable in your User interface language.

Bruxelles, den22.5.2018

COM(2018) 272 final/2

2018/0128(NLE)

CORRIGENDUM
This document corrects the document COM(2018) 272 final.
Concerns correction of date for all linguistic versions.

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

{SWD(2018) 174 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

·Forslagets begrundelse og formål

Efter drøftelserne på topmødet i Göteborg om fair job og vækst i november 2017 gav stats- og regeringscheferne udtryk for deres vilje til at gøre mere inden for uddannelse og kultur. Kommissionen leverede startskuddet til drøftelserne med en meddelelse om "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" 1 , som indeholder en vision om et europæisk uddannelsesområde, som skal oprettes inden 2025. Visionen beskriver et Europa, hvor inklusiv uddannelse og forskning af høj kvalitet ikke hæmmes af landegrænser; hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere, lære eller arbejde er blevet standarden; hvor det at tale to sprog ud over ens modersmål er blevet langt mere udbredt og hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og en fornemmelse af Europas kulturarv og dens mangfoldighed.

Bedre tilegnelse af europæiske sprog bidrager til en gensidig forståelse og mobilitet i EU og til at øge produktiviteten, konkurrenceevnen og den økonomiske modstandsdygtighed. Sprog er grundlaget for et barns kognitive og sociale udvikling, og fordelene ved flersprogede kompetencer har betydning for alle livets aspekter.

Sproglige kompetencer vil spille en central rolle i bestræbelserne på at skabe et europæisk uddannelsesområde. Derfor gentog stats- og regeringscheferne i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14. december 2017 2 deres ambition om "at fremme sproglæring, således at flere unge kan tale mindst to europæiske sprog ud over deres modersmål".

Manglende sproglige kompetencer er en hindring for mobilitet i Unionen og på verdensplan, både hvad angår uddannelse og adgang til det europæiske arbejdsmarked. Årsrapporten for 2017 om arbejdskraftmobilitet inden for EU indikerer, at sproglige hindringer kan overskygge økonomiske muligheder på forskellige arbejdsmarkeder i grænseregioner 3 . I oplægget om styring af globaliseringen 4 hedder det med rette, at "(en) verden med flere indbyrdes forbindelser har givet nye muligheder. Borgerne rejser, arbejder, uddanner sig og bor i andre lande end hjemlandet. De interagerer med hinanden på nettet og udveksler idéer, kulturer og erfaringer. Studerende har online-adgang til kurser ved førende universiteter i hele verden." Sproglige kompetencer er afgørende elementer for at få adgang til disse nye muligheder. En forbedring af unges sproglige kompetencer i EU kræver en overvejelse af, hvordan vi kan forbedre sprogundervisning og -indlæring i alle dele af den obligatoriske skolegang.

Denne henstilling fokuserer på sprogundervisning og sprogindlæring i den obligatoriske skolegang (som omfatter både almene og erhvervsrettede skoler); flersprogede kompetencer kan senere udvikles i et livslangt læringsperspektiv.

I øjeblikket gør medlemsstaterne ikke tilstrækkelige fremskridt til at kunne overholde det mål, som blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002, om en forbedret indsats for "meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog" 5 . Selv om de fleste elever i EU begynder at lære det første fremmesprog tidligere end i de foregående årtier, er ambitionsniveauet stadig lavt, når det gælder det andet fremmedsprog. Andelen af elever, der begynder at lære deres første fremmedsprog i grundskolens laveste trin, er nu på 83,8 %, hvilket er en stigning på 16,5 % i forhold til 2005. I 11 lande er det imidlertid ikke obligatorisk at lære endnu et fremmedsprog på et gymnasium eller en handelsskole/teknisk skole, og i 16 landes uddannelsessystemer bruger eleverne på erhvervsuddannelser betydeligt færre år på at lære fremmedsprog end eleverne på et gymnasium eller en handelsskole/teknisk skole 6 .

Når perspektivet ændres fra deltagelse i læring til den faktiske tilegnelse af sproglige kompetencer, viser en række undersøgelser 7 et generelt lavt færdighedsniveau blandt eleverne ved afslutningen af den obligatoriske skolegang samt en række store forskelle medlemsstaterne imellem. I 2012 præsenterede Kommissionen en analyse af sproglige kompetencer i Europa 8 . På baggrund af den første europæiske undersøgelse af sproglige kompetencer 9 viste analysen, at uddannelsessystemerne på trods af en række investeringer i sprogindlæring og -undervisning stadig kæmper med at forbedre de sproglige kompetencer.

Selv om der er udbredt enighed om, at en vurdering af sproglige kompetencer kan bidrage til at fremme flersprogethed og understøtte en mere effektiv sprogundervisning og sprogindlæring i skolerne, foreligger der ingen sammenlignelige data om sproglige kompetencer i Unionen. En undersøgelse af sammenligneligheden af sprogprøver i medlemsstaterne viste, at de nuværende metoder til vurdering og overvågning af forbedringer heller ikke giver et fuldstændigt billede af den enkeltes sproglige kompetencer. Det vil kræve en regelmæssig indsamling af supplerende data 10 , hvis vi skal opnå et mere nøjagtigt og sammenligneligt billede af de sproglige kompetencer i Unionen.

Dette forslag omhandler a) behovet for at investere i sprogindlæring ved at fokusere på læringsresultater og b) muligheder for at forbedre sprogindlæringen i det obligatoriske skolegang ved at øge den sproglige bevidsthed i skoleundervisningen.

Sprogligt bevidste skoler integrerer sprogindlæring af både fremmedsprog og det sprog, der anvendes i skolen, i en tværfaglig tilgang baseret på en vurdering af de lærendes sproglige kompetencer og ved at hjælpe dem med at forbedre deres sproglige kompetencer afhængigt af behov, omstændigheder, evner og interesser 11 .

Skoler og uddannelsescentre, som er meget sprogligt bevidste, kan blive fundamentet for det europæiske uddannelsesområde; de kan skabe øget interesse for andre lande, kulturer og sprog og danne grundlaget for læringsmobilitet og samarbejde på tværs af grænserne. Dette forslag til en henstilling indeholder konkrete muligheder for at forbedre sprogindlæringen og gøre det muligt for unge mennesker at tale to sprog som kvalificerede brugere og tilegne sig et andet fremmedsprog som uafhængige brugere 12 .

Forslaget rejser desuden spørgsmålet om indførelsen af et benchmark for sprogindlæring i EU, som kan fremme udformningen af effektive og virkningsfulde sprogstrategier og en generel forbedring af sproglige kompetencer i hele EU.

·Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Sprogindlæring indgår i en lang række uddannelsespolitiske områder.

I 2006 blev der i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring 13 defineret to kompetencer i forbindelse med sprogindlæring: "Kommunikativ kompetence i modersmålet" (hvor modersmålet sidestilles ofte med det sprog, der anvendes i skolen) og "Kommunikativ kompetence i fremmedsprog". En revision af denne henstilling blev bebudet i den nye dagsorden for færdigheder i Europa 14 . Forslaget til Rådets nye henstilling om nøglekompetencer for livslang læring blev vedtaget af Kommissionen den 17. januar 2018 15 og foreslår en definition af kompetencerne "Læse- og skrivekompetence" og "Sproglig kompetence", som giver en mere fleksibel forståelse af forholdet mellem modersmål og det sprog, der anvendes i skolen. Denne nye tilgang skal løse udfordringen med både ringe læse- og skrivefærdigheder i Europa 16 og manglende sprogfærdigheder.

Den tætte forbindelse mellem læse- og skrivekompetencer og sproglige kompetencer understreger opfattelsen af, at kompetencerne skal udvikles på det sprog, der anvendes i skolen, uanset om der her er tale om den lærendes modersmål eller et fremmedsprog.

Øget sprogindlæring understøtter endvidere de idéer, der kommer til udtryk i Kommissionens forslag til Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen 17 , da det fremmer mobilitet, interkulturel udveksling og forståelse samt understøtter forståelsen af fælles værdier.

Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for digital uddannelse 18 berørte spørgsmålet om en mere effektiv anvendelse af digitale teknologier i forbindelse med læring, herunder sprogindlæring. It

Handlingsplanen understregede den digitale teknologis rolle i bestræbelserne på at "styrke samspillet ved at udvikle specifikt indhold på flere sprog og ved at bruge EU's centrale platforme såsom School Education Gateway og Teacher Academy". 19

·Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Henstillingen er først og fremmest et supplement til Kommissionens igangværende arbejde med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, således at henstillingen endvidere støtter "retten til inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter [alle] i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet" 20 . Sproglige kompetencer betragtes som en af de afgørende færdigheder, der er behov for på dette område.

I Kommissionens meddelelse om fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner 21 argumenteres der for at fremme flersprogethed i grænseregionerne. Medlemsstaterne, regionerne og kommunerne opfordres til at "udnytte mulighederne for livslang læring til at intensivere bestræbelserne på at fremme tosprogethed i grænseregioner".

I retningslinjerne for beskæftigelsen 2018 22 foreslås det, at "mobiliteten blandt arbejdstagere og studerende/lærlinge bør fremmes ud fra en målsætning om at forbedre færdigheder, der øger beskæftigelsesegnetheden, og om fuldt ud at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked. Hindringer for mobilitet inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, for overførsel af arbejdsmarkedspensioner og personlige pensioner og for anerkendelse af kvalifikationer bør fjernes". Manglen på sproglige kompetencer kan betragtes som en hindring for mobilitet, som kan afhjælpes gennem uddannelse, herunder også i den obligatoriske skolegang.

I Kommissionens handlingsplan om integration af tredjelandsstatsborgere 23 fra 2016 fremhæves det, at uddannelse er ét af de mest virkningsfulde integrationsværktøjer. Det fremgår, at "det er afgørende for en vellykket integration af tredjelandsstatsborgerne, at de lærer bestemmelseslandets sprog. (...) Alle børn, uanset deres familiemæssige eller kulturelle baggrund eller køn, har ret til uddannelse for at fremme deres udvikling. Der kan være tilfælde, hvor flygtningebørn har haft en afbrydelse i deres uddannelse eller ikke har kunnet gå i skole, og de vil da have brug for målrettet støtte, bl.a. via opsamlingsklasser. Lærerne har brug for de færdigheder, der er nødvendige for at hjælpe dem, og bør støttes i deres arbejde i gradvis mere forskellige klasser, bl.a. for at forhindre skolenederlag og uddannelsesmæssig opdeling".



2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

·Retsgrundlag

Henstillingen er i overensstemmelse med artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det fremgår af artikel 165, at Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for indholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne. Det fremgår desuden, at et af målene for Unionens indsats er at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog.

Ifølge artikel 166 skal Unionen iværksætte en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne. Det fremgår desuden, at Unionen skal "begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge". Støtte til sprogindlæring og -undervisning bidrager til opfyldelsen af dette mål.

Henstillingen indeholder ikke forslag om en udvidelse af Unionens lovgivningsmæssige beføjelser og forudsætter ingen bindende forpligtelser fra medlemsstaternes side. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvorledes de gennemfører denne henstilling fra Rådet i overensstemmelse med deres nationale forhold.

·Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Kommissionen iværksætter dette tiltag for at fremme, støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter inden for sprogindlæring samtidig med at den respekterer medlemsstaternes overordnede ansvar for deres egne uddannelsessystemer.

Sprogindlæringen i den obligatoriske skolegang har ikke udviklet sig som ønsket i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona 2002. En mangel på sproglige kompetencer betragtes stadig som en hindrig for den frie bevægelighed og for grænseoverskridende handel og tjenesteydelser 24 .

Merværdien ved EU-tiltag er EU's muligheder for:

·at fremme udveksling og deling af god praksis mellem organisationer i forskellige lande med henblik på at øge den sproglige bevidsthed og forbedre sprogundervisningen og -indlæringen; og

·at udvikle initiativer, der yderligere støtter initiativer med henblik på sprogindlæring i det europæiske uddannelsesområde, støtte lærere og skoleledere i deres opgaver og desuden udvikle sprogstrategier og flersprogede tilgange, der fremmer inklusive uddannelser af høj kvalitet.

·Proportionalitetsprincippet

Forslaget indeholder eksempler på god praksis og tilbyder støtte til medlemsstaterne i bestræbelserne på at dele god praksis og oplysninger og på at udarbejde politikker både på nationalt niveau og på EU-plan. Da medlemsstaternes forpligtelser er af frivillig art, og da hver medlemsstat selv vælger sin tilgang til at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen, anses foranstaltningen for at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.



·Valg af retsakt

En rådshenstilling er et egnet instrument på uddannelsesområdet, hvor Unionen har understøttende kompetence, og er et instrument, der ofte er blevet anvendt til indsatser på EU-plan på uddannelsesområdet. Som retligt instrument signalerer den, at medlemsstaterne forpligter sig på foranstaltningerne i teksten, og den giver et solidt politisk grundlag for samarbejde på det pågældende område, samtidig med at medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet respekteres fuld ud.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

·Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant.

·Høringer af interesserede parter

Henstillingen bygger på relevante elementer fra høringen af interessenter vedrørende sprogrelaterede aspekter i henstillingen om nøglekompetencer 25 . Hvad angår sproglige kompetencer, understregede onlinehøringen, holdningsdokumenterne og høringsmøderne/-konferencerne behovet for at adressere efterspørgslen efter læse- og skrivekompetencer samt sproglige og kommunikative kompetencer i dagens flersprogede og kulturelt forskelligartede samfund på en mere integreret måde.

Desuden skal vi øge fokus på udvikling af læse- og skrivefærdigheder og sproglige kompetencer generelt. Dette kan omfatte et bredere perspektiv af, hvad der i dag betragtes som kompetence i sprog, hvor der tages højde for specialiseret eller akademisk sprog eller udviklingen inden for digital kommunikation.

For at indsamle input på et bredere grundlag og drøfte de første idéer, som efterfølgende blev udviklet i dette forslag, afholdt Kommissionen i begyndelsen af februar 2018 et møde med interesserede parter med repræsentanter fra omtrent 60 civilsamfundsorganisationer og nøgleparter på uddannelsesområdet samt ca. 20 repræsentanter fra medlemsstaternes uddannelsesministerier.

Høringsmødet bekræftede relevansen af Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogindlæring i skolerne i Unionen. En række talere gjorde opmærksom på, at der var sket begrænset fremskridt siden 2002, og at en henstilling ville skulle foreslå initiativer, som rent faktisk har potentiale til at forbedre sprogindlæringen. Sprogstrategier på skoleniveau blev fundet nyttige, da skolerne skal tackle en lang række udfordringer og har forskellige behov for at adressere sprog (grænseregioner, antal studerende med migrant- eller minoritetsbaggrund).

Flere deltagere udtrykte bekymring over, at en række fakulteter for moderne fremmedsprog lukkes på universiteterne, hvilket forværrer manglen på kvalificerede sproglærere. Lærermanglen risikerer at bringe undervisningen i moderne fremmedsprog i fare i den obligatoriske skolegang.



Følgende andre punkter blev også drøftet:

spørgsmålet om at skabe læringsmiljøer, hvor sprogene trives, og hvor efterspørgslen efter og motivationen for at lære sprog støttes, hvorved det sikres, at pædagogikken fokuserer på de lærende og skaber selvstændige lærende

lærere og skoleledere har brug for støtte og ressourcer lærernes forberedelse og uddannelse blev betragtet som centrale spørgsmål med henblik på at skabe holdningsændringer og forbedre sprogindlæringen i Europa

der er brug for særlig opmærksomhed på situationen for børn med migrant- eller minoritetsbaggrund, hvilket omfatter en ny opfattelse af vurderingen af sproglige kompetencer, da dette kan bidrage til bedre indlæring navnlig i forbindelse med børnenes flersprogethed

anerkendelse af tidligere indlæring og kendskab til sprog, der ikke indgår i læseplanen, bør støttes støtte skolerne i at tilbyde andre sprog end engelsk.

·Indhentning og brug af ekspertbistand

Henstillingen bygger videre på arbejdet i den tidligere arbejdsgruppe om sprog i uddannelse og erhvervsuddannelse inden for strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020) 26 .

Senere organiserede Kommissionen i 2016 og 2017 en række tematiske ekspertpaneler og to peerlæringsaktiviteter med to fælles mål: at give input om læse- og skrivefærdigheder samt sproglige kompetencer med henblik på revisionen af rammen for nøglekompetencer og undersøge, hvordan medlemsstaterne hjælper børn af migranter med hurtigt at tilegne sig kompetencer på det sprog, der undervises på i skolen (nuværende prioritet under ET2020) 27 .

Den seneste rapport med nøgletal om sprogundervisning i skolerne i Europa indeholdt også værdifuld indsigt i tendenserne for udbuddet af sprogundervisning i hele Europa, herunder (for første gang) data om struktureret sprogstøtte til børn af migranter 28 .

·Konsekvensanalyse

I betragtning af den komplementære tilgang til medlemsstaternes initiativer, de foreslåede aktiviteters frivillige karakter og omfanget af de forventede virkninger blev der ikke foretaget en konsekvensanalyse. Udarbejdelsen af forslaget skete på baggrund af tidligere undersøgelser, høringer af medlemsstaterne og den offentlige høring.

Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

·Grundlæggende rettigheder

I denne henstilling overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til uddannelse, respekt for kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed og ikke-forskelsbehandling. I henstillingen fremmes navnlig barnets rettigheder som defineret i artikel 24, og der tages højde for FN's konvention om barnets rettigheder, navnlig artikel 29, stk. 1, litra c), hvori det hedder, at "uddannelsen af barnet skal have til hensigt at udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, og, i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer, og for civilisationer, som adskiller sig fra barnets egen" 29 . Henstillingen skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De tiltag, der foreslås i denne henstilling og som har virkninger for budget, vil blive støttet inden for de eksisterende midler under programmet Erasmus+ og eventuelt Horisont 2020 eller de europæiske struktur- og investeringsfonde, forudsat at bestemmelserne i de relevante basisretsakter tager højde for en sådan støtte. Dette initiativ foregriber ikke forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme og fremtidige programmer. Der er ikke behov for yderligere midler fra EU-budgettet.

5.    ANDRE FORHOLD

·Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

For at støtte gennemførelsen foreslår Kommissionen at udarbejde supplerende vejledningsmateriale, der kan udfylde de identificerede mangler ved gennemførelsen af kompetenceorienteret uddannelse og indlæring.

Kommissionen har til hensigt at aflægge rapport om anvendelsen af henstillingen som led i det europæiske samarbejde på uddannelses- og læringsområdet.

·Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant.

·Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Bestemmelser vedrørende medlemsstaterne

For at hjælpe alle børn og unge med at tilegne sig et niveau som kvalificerede brugere i mindst et andet EU-sprog og tilskynde til dem til at tilegne sig endnu et sprog (tredje sprog) som uafhængige brugere anbefales det i forslaget, at medlemsstaterne:

·anvender samlede tilgange til at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen på alle niveauer og på alle uddannelsesområder

·udvikler sprogligt bevidste skoler i henhold til retningslinjerne i bilaget til denne henstilling og derved giver lærerne den rette uddannelse og støtte

·fremmer læringsmobilitet på uddannelsesområdet for alle sproglærere og fremmer studieophold i udlandet

·identificerer og fremmer innovativ, inklusiv og flersproget pædagogik og derved anvender europæiske værktøjer og platforme, hvor det er relevant

·sigter mod at udvikle metoder til at overvåge fremskridtene i sproglige kompetencer på forskellige uddannelsesniveauer.

Bestemmelser vedrørende Kommissionen

Henstillingen foreslår at bifalde Kommissionens hensigt om at:

·støtte gennemførelsen af henstillingen og bilaget hertil, fremme peer læring blandt medlemsstaterne og udvikle passende referencemateriale og -værktøjer

·tilvejebringe EU-midler til at støtte sprogundervisning og sprogindlæring og navnlig ved at styrke mobilitetsdelen for lærende under programmet Erasmus+, EU-programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport

·styrke samarbejdet med Europarådet og Det Europæiske Center for Moderne Sprog inden for deres respektive ekspertiseområder.

2018/0128 (NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I meddelelsen "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" 30 beskriver Europa-Kommissionen en vision om et europæisk uddannelsesområde, hvor inklusiv uddannelse og forskning af høj kvalitet ikke hæmmes af landegrænser; hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere, lære eller arbejde er blevet standarden; hvor det at tale to sprog ud over ens modersmål er blevet langt mere udbredt og hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv og dens mangfoldighed.

(2)Under det uformelle arbejdsmøde på topmødet i Göteborg om fair job og vækst drøftede stats- og regeringscheferne den rolle, som uddannelse og kultur spiller i forbindelse med Europas fremtid. I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 14. december 2017 31 opfordres medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til i overensstemmelse med deres respektive beføjelser at fremme arbejdet på dette område.

(3)Sproglige kompetencer er kernen i visionen om et europæisk uddannelsesområde. I en situation med stigende mobilitet med henblik på uddannelse og arbejde inden for Unionen, øget indvandring fra tredjelande til Unionen og det overordnede globale samarbejde må uddannelsessystemerne genoverveje udfordringerne i forbindelse med undervisning og indlæring af sprog og de muligheder, der er forbundet med Europas sproglige mangfoldighed.

(4)Med mere og bedre sprogindlæring vil vi kunne styrke den europæiske dimension i undervisningen 32 . Det kan fremme udviklingen af en europæisk identitet i al dens mangfoldighed som et supplement til lokale, regionale og nationale identiteter og traditioner samt en bedre forståelse af Unionen og dens medlemsstater.

(5)Næsten halvdelen af Europas borgere oplyser, at de ikke kan føre en samtale på andre sprog end deres modersmål 33 . Manglende sproglige kompetencer medfører vanskeligheder og hindrer en meningsfuld udveksling mellem offentlige administrationer og borgerne på tværs af grænserne i Unionen 34 .

(6)Kun fire ud af ti elever i grundskolens sidste del eller på en ungdomsuddannelse opnår et niveau som "uafhængig bruger" på deres første fremmedsprog, hvilket indikerer, at de kan føre en simpel samtale. Kun en fjerdedel opnår dette niveau på deres andet fremmedsprog 35 . En sammenlignende analyse af sprog i forbindelse med uddannelse 36 viste, at de fleste medlemsstater har store udfordringer med at sikre passende læringsresultater i sprogundervisningen. Udfordringerne findes i alle uddannelsessektorer, men er særligt store på erhvervsuddannelser, hvor der lægges mindre vægt på sprogindlæring.

(7)Begrænsede sproglige kompetencer er stadig en af de største hindringer for at kunne udnytte mulighederne i europæiske uddannelses- og ungdomsprogrammer 37 . Omvendt vil bedre sproglige kompetencer sætte folk i stand til i højere grad at udnytte mulighederne på det indre marked, f.eks. den frie bevægelighed for arbejdstagere, og træffe en bedre informerede og retfærdige valg om mulighederne i andre EU-lande.

(8)Sproglige kompetencer giver konkurrencemæssige fordele for både virksomheder og jobsøgende, hvis de indgår i et bredere sæt af nyttige færdigheder 38 . Der er en positiv sammenhæng mellem kompetencer i fremmedsprog og sandsynligheden for at være i beskæftigelse 39 . Resultaterne af den seneste undersøgelse af efter- og videreuddannelse (CVTS 2016) viser imidlertid, at kun 7,9 % af virksomhederne (der tilbyder uddannelse til deres ansatte) sender deres ansatte på sprogkurser (tallet varierer lige fra 22,1 % i Slovakiet til 0,5 % i Irland).

(9)Borgerne har brug for det rette sæt af færdigheder og kompetencer 40 , hvis den nuværende levestandard, den høje beskæftigelsesrate og den sociale samhørighed skal opretholdes i morgendagens samfund og arbejdsunivers. Dette er også afgørende for at sikre fuld integration af indvandrerbørn, studerende og voksne indvandrere 41 . I et samfund, der bliver stadig mere mobilt og digitalt, er der desuden behov for at udforske nye læringsmetoder 42 . Hvis borgerne tilegner sig bedre sproglige kompetencer, vil dette kunne støtte øget mobilitet og samarbejde inden for Unionen. Navnlig den digitale udvikling gør det muligt at lære flere og flere sprog, der også kan anvendes uden for skolesammenhæng. De nuværende vurderingsprocedurer afspejler ikke til fulde denne udvikling.

(10)Under det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder 43 er det fastsat, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet. Sproglige kompetencer er en af de vigtigste forudsætninger for at fremme beskæftigelsesevnen, personlig udfoldelse, aktivt medborgerskab og social inklusion. Ved denne kompetence forstås "evnen til at anvende forskellige sprog til at kommunikere på en passende og effektiv måde" 44 .

(11)Mere end halvdelen af medlemsstaterne anerkender officielt regionale sprog og mindretalssprog inden for deres grænser i forbindelse med juridiske eller administrative anliggender, herunder nationale tegnsprog. Flere af disse sprog rækker ud over de nationale grænser. Indvandrerbefolkningernes sprog fuldender det sproglige billede i Europa 45 .

(12)Skolerne bliver i stigende grad opmærksomme på behovet for at sikre, at alle børn, uanset deres baggrund og modersmål, tilegner sig et rigtig godt niveau på det sprog, der anvendes i skolen, eventuelt gennem særlige støtteforanstaltninger. Dette støtter lighed og lige muligheder og mindsker risikoen for skolefrafald 46 .

(13)Sproglig bevidsthed på skolerne kan omfatte bevidsthed om forståelse af alle elevers sproglige kompetencer, herunder kompetencer i sprog, der ikke undervises i på skolen. Skolerne kan skelne mellem forskellige niveauer af nødvendige sproglige kompetencer afhængigt af kontekst og formål, og som svarer til den enkelte lærendes omstændigheder, behov, evner og interesser.

(14)Manglen på lærere på visse fagområder som f.eks. moderne fremmedsprog, nævnes som en udfordring i over halvdelen af uddannelsessystemerne i Den Europæiske Union 47 , og flere medlemsstater har indført reformer eller incitamenter for at tackle manglen på sproglærere. Disse reformer og incitamenter kan omfatte stipendier for at tiltrække færdiguddannede med anden erhvervserfaring til læreruddannelsen eller meritlæreruddannelsen 48 .

(15)Initiativer til forbedring af nøglekompetencer i skoleundervisningen 49 , herunder ved bedre at sammenknytte erfaringer fra det virkelige liv med akademisk læring ved hjælp af digitale teknologier og ved at fremme innovation i skolerne, har skabt et styrket fokus på læringsresultater 50 . De støttede desuden også indsatsen for tilegnelsen af sproglige kompetencer.

(16)Integreret indholds- og sproglæring, dvs. undervisning i andre fag på et fremmedsprog, og digitale værktøjer samt onlineværktøjer til sprogindlæring har vist sig effektive for forskellige grupper af lærende 51 . Sproglærere i hele Europa kan med fordel deltage i løbende faglig udvikling ved både at opdatere deres digitale kompetencer og samtidig lære, hvordan de bedst kan underbygge deres undervisningspraksis ved hjælp af forskellige metoder og nye teknologier. En fortegnelse over åbne uddannelsesressourcer 52 kunne gavne disse bestræbelser.

(17)En række forskellige tiltag i Europa har støttet fastlæggelsen og udviklingen af sproglige kompetencer. Den fælles europæiske referenceramme for sprog er en gennemsigtig, sammenhængende og overordnet referenceramme, som anvendes til vurdering og sammenligning af kompetenceniveauer 53 . Der skelnes her mellem basisbrugere, uafhængige brugere og kvalificerede brugere, hvor sidstnævnte er i stand til at arbejde eller studere på det evaluerede sprog. I 2018 blev referencerammen suppleret med nye deskriptorer for mægling, unge lærende og tegnsprog for at gøre den mere tilgængelig for en bredere målgruppe 54 .

(18)Den europæiske sprogpris 55 gives for at belønne høj kvalitet og innovation i sprogundervisningen i alle de deltagende lande. Den gives som et incitament for skolerne til at anvende nye metoder og strategier i arbejdet med at tackle lokale, regionale, nationale eller europæiske prioriteter. Sprogprisen har været medvirkende til at skabe øget bevidsthed om det europæiske samarbejde inden for sprogundervisning og sprogindlæring og til at fremme den flersprogede dynamik på tværs af uddannelsessektorer 56 .

(19)Medlemsstaterne har erkendt behovet for fremme flersprogethed og udvikle sproglige kompetencer i Unionen 57 . For at give et mere præcist billede af de sproglige kompetencer i Unionen vil Europa-Kommissionen arbejde på et forslag til et nyt europæisk benchmark for sproglige kompetencer, herunder muligheder for dataindsamling.

(20)Det erkendes i denne henstilling, at sproglige kompetencer tilegnes gennem hele livet, og at der bør være mulighed for dette i alle livets faser, og samtidig vedrører denne henstilling især den obligatoriske skolegang og er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet på dette område —

VEDTAGET AT HENSTILLE TIL MEDLEMSSTATERNE AT:

I overensstemmelse med national og europæisk lovgivning, tilgængelige ressourcer og nationale forhold samt i tæt samarbejde med alle relevante interessenter:

1)undersøge mulighederne for at hjælpe alle unge med - ud over det sprog, der anvendes i skolen - at tilegne sig et niveau som kvalificeret bruger i mindst et andet EU-sprog før afslutningen af uddannelse fra et gymnaisum eller en handelsskole/teknisk skole og tilskynde dem til at tilegne sig endnu et sprog (tredje sprog) på niveau som selvstændig bruger

2)anvende samlede tilgange til at forbedre sprogundervisningen og -indlæringen på nationalt, regionalt eller lokalt niveau eller på skoleniveau ved hjælp af de eksempler på politikker, der er anført i bilaget

3)sikre, at alle sektorer i den obligatoriske skolegang medtages, og starter tidligst muligt og inkluderer erhvervsuddannelse

4)sikre udviklingen af sproglig bevidsthed i skoler og uddannelsescentre som led i disse samlede tilgange ved at:

a)yde aktiv støtte til de lærendes mobilitet, herunder også ved at gøre brug af de muligheder, der tilbydes under EU's relevante støtteprogrammer;

b)sætte lærerne i stand til at anvende særlig sprogbrug på deres respektive fagområde

c)styrke kompetencerne i det sprog, der anvendes i skolen, som grundlag for yderligere læring og uddannelsesmæssige resultater i skolen for alle lærende og navnlig lærende med migrantbaggrund eller fra dårligt stillede miljøer

d)værdsætte de lærendes sproglige mangfoldighed og udnytte den som en læringsressource, blandt andet ved at inddrage forældre og det bredere lokalsamfund i sprogundervisningen

e)tilbyde muligheder for at vurdere og validere sproglige kompetencer, der ikke indgår i læseplanen, men som de lærende har tilegnet sig i andre sammenhænge, herunder ved at udvide antallet af sprog, der kan tilføjes den lærendes kvalifikationer ved afslutningen af skoleuddannelsen

5)støtte lærere, undervisere og skoleledere i arbejdet med at udvikle den sproglige bevidsthed ved at:

a)investere i grund-, videre- og efteruddannelse af sproglærere for at opretholde et bredt sprogtilbud i den obligatorisk skolegang

b)medtage forberedelse til sproglig mangfoldighed i klasseværelset i grunduddannelsen og den løbende faglige udvikling af lærere og skoleledere

c)fremme studieophold i udlandet for alle studerende på læreruddannelsen og tilskynde til mobilitet for alle lærere og undervisere

d)integrere læringsmobilitet i uddannelsen af alle sproglærere, således at nyuddannede sproglærere kan få gavn af mindst seks måneders lærings- eller undervisningsophold i et andet land

e)anbefale brugen af eTwinning 58 til at berige læringserfaringer i skolerne og udvikle lærernes og elevernes sproglige kompetencer.

6)fremme forskning i og anvendelse af innovativ, inklusiv og flersproget pædagogik, herunder brugen af digitale værktøjer og integreret indholds- og sproglæring

7)udvikle metoder til at overvåge de sproglige kompetencer, der tilegnes i forskellige faser af uddannelsessystemet, og supplerer eksisterende oplysninger om mulighederne for sprogindlæring

8)aflægge rapport om erfaringer og fremskridt med hensyn til fremme af sprogindlæringgennem de eksisterende rammer og værktøjer

OG BIFALDER, AT KOMMISSIONEN AGTER AT:

1.støtte opfølgningen af henstillingen ved at lette gensidig læring blandt medlemsstaterne og ved, i samarbejde med medlemsstaterne, at udvikle:

a)retningslinjer for at knytte sprogundervisning og evaluering til den fælles europæiske referenceramme for sprog 59

b)evidensbaseret vejledende materiale om nye former for læring og understøttende tilgange

c)digitale værktøjer til sprogindlæring og faglig udvikling af undervisningspersonale inden for sprogindlæring, såsom online masselæringskurser, selvevalueringsværktøjer 60 , netværk, herunder eTwinning og Teacher Academy under School Education Gateway

d)metoder og værktøjer til overvågning af sproglige kompetencer i Den Europæiske Union

2.styrke mobiliteten for skoleelever og lærende på erhvervsuddannelser under programmet Erasmus+ og støtte den overordnede anvendelse af EU-finansiering, såsom Erasmus+, Horisont 2020, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) eller de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant for gennemførelsen af denne henstilling og bilaget hertil, dog uden at dette berører forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme

3.styrke samarbejdet med Europarådet og Det Europæiske Center for Moderne Sprog inden for sprogindlæring for at fremme innovative metoder inden for sprogundervisning og sprogindlæring og skabe en øget bevidsthed om den afgørende rolle, som sprogindlæring spiller i det moderne samfund

4.aflægge rapport om opfølgningen af gennemførelsen af denne henstilling, primært gennem de eksisterende rammer og værktøjer.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formanden

(1)    Meddelelse fra Kommissionen "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" COM(2017) 673 final  
(2)    Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-19-2017-REV-1/da/pdf  
(3)    Europa-Kommissionen 2017, Årsrapport for 2017 om arbejdskraftmobilitet inden for EU: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8066&furtherPubs=yes  
(4)    Europa-Kommissionen (2017), Oplæg om styring af globaliseringen: https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/reflection-paper-globalisation_da.pdf  
(5)    Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, marts 2002, http://ec.europa.eu/invest-in-research/pdf/download_en/barcelona_european_council.pdf .
(6)    Europa-Kommissionen/ EACEA/ Eurydice (2017) Nøgletal om sprogundervisning på skoler i Europa, 2017, https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/mwikis/eurydice/images/0/06/KDL_2017_internet.pdf .
(7)    F.eks.: Language competences for employability, mobility and growth, SWD(2012)372: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52012SC0372&from=EN . Undersøgelsen blev gennemført i 2011. Resultaterne blev offentliggjort i juni 2012. http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/languages/library/studies/executive-summary-eslc_en.pdf
(8)    Language competences for employability, mobility and growth, SWD(2012)372: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52012SC0372&from=EN  
(9)    Undersøgelsen blev gennemført i 2011. Resultaterne blev offentliggjort i juni 2012. http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/languages/library/studies/executive-summary-eslc_en.pdf  
(10)    Europa-Kommissionen (2015) Study on comparability of language testing in Europe, http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/reports/language-test-summary_en.pdf . I 2014 foreslog Kommissionen et europæisk benchmark for sproglige kompetencer, som efterfølgende blev afvist af Rådet.
(11)    Se for eksempel Carl James og Peter Garrett: Language awareness in the classroom .
(12)    Definitioner af kvalificeret og uafhængig bruger kan findes i kompetencenøglen i den fælles europæiske referenceramme for sprog: https://www.coe.int/en/web/common-european-framework-reference-languages/table-1-cefr-3.3-common-reference-levels-global-scale  
(13)    Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring: (2006/962/EF)
(14)    Meddelelse fra Kommissionen om en ny dagsorden for færdigheder i Europa COM(2016)0381 henviser flere gang til vigtigheden af at erhverve sprogfærdigheder som en del af den overordnede EU-politik for færdigheder.
(15)    Forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, COM (2018) 24 : Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om Nøglekompetencer for livslang læring, SWD (2018)14  
(16)    OECD (2016), Resultaterne af PISA-undersøgelsen 2015, https://www.oecd.org/pisa/pisa-2015-results-in-focus.pdf.
(17)    Forslag til Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen COM(2018)23 final    
(18)    Meddelelse fra Kommissionen om handlingsplanen for digital uddannelse COM(2018)22
(19)    Teacher Academy: https://www.schooleducationgateway.eu/da/pub/teacher_academy.htm  
(20)    De 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder: https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights/european-pillar-social-rights-20-principles_da    
(21)    Meddelelse fra Kommissionen "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner" COM(2017)534
(22)    Bilag til forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker COM(2017)677 final  
(23)    Meddelelse fra Kommissionen om en handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere, COM(2016)377
(24)    Meddelelse fra Kommissionen "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner" COM(2017)534
(25)    Europa-Kommissionen (2017), Rapport om resultaterne af høringen af interesserede parter, https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/96e12ad1-8b9b-11e7-b5c6-01aa75ed71a1/language-en  
(26)    Samtlige rapporter kan findes på: http://ec.europa.eu/education/library_en?field_eac_eat_event_categories_value=language_teaching_learning&field_eac_eat_type_of_documentr_value=All&field_eac_eat_year_value=2014&=Apply
(27)    Samtlige rapporter kan findes på: https://ec.europa.eu/education/policy/multilingualism/multilingual-classrooms_da .
(28)    Europa-Kommissionen/ EACEA/ Eurydice (2017) Nøgletal om sprogundervisning på skoler i Europa, https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/mwikis/eurydice/images/0/06/KDL_2017_internet.pdf .
(29)    FN's konvention om barnets rettigheder 1989, vedtaget den 20.11.1989:
http://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/CRC.aspx  
(30)    Meddelelse fra Kommissionen "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" KOM(2017) 673 endelig  
(31)    Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-19-2017-REV-1/da/pdf
(32)    Forslag til Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen COM(2018)23 final
(33)    Europæerne og deres sprog - resumé af en særlig Eurobarometer-rapport fra 2012: http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/archives/ebs/ebs_386_sum_en.pdf .
(34)    Meddelelse fra Kommissionen "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner"   COM(2017)534
(35)    Europa-Kommissionen (2012) - resumé af den første europæiske undersøgelse af sproglige kompetencer : http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/languages/library/studies/executive-summary-eslc_en.pdf
(36)    Europa-Kommissionen (2014) — sammenlignende analyse af sprog i uddannelse og erhvervsuddannelse: http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/languages/library/studies/lang-eat_en.pdf
(37)    Programmet Erasmus+ tilbyder i den sammenhæng sproglig onlinesupport .  https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/online-linguistic-support_da .
(38)    Europa-Kommissionen (2015) Study on Foreign Language Proficiency and Employability .
(39)    Europa-Kommissionen (2015) Languages and employability .
(40)    Se Europa-Kommissionen oplæg om Europas sociale dimension 2017, https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-social-dimension-europe_da .
(41)    Meddelelse fra Kommissionen om en handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere, COM(2016) 377 .
(42)    Europa-Kommissionen (2017), Oplæg om styring af globaliseringen, https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-harnessing-globalisation_da .
(43)    Meddelelse fra Kommissionen om etablering af en europæisk søjle for sociale rettigheder COM(2017) 250 final
(44)    Forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, COM (2018) 24 :
(45)    Europa-Kommissionen/ EACEA/ Eurydice (2017) Nøgletal om sprogundervisning på skoler i Europa, 2017, https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/mwikis/eurydice/images/0/06/KDL_2017_internet.pdf .
(46)    Europa-Kommissionen (2017), Rapporten om uddannelsesovervågning: http://ec.europa.eu/education/policy/strategic-framework/et-monitor_da  
(47)    Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice(2018) Teaching careers in Europe: Access, progression and support: https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/mwikis/eurydice/images/b/b9/220EN_teaching_careers_N_cert.pdf  
(48)    Europa-Kommissionen (2014) — Sprog i uddannelse og erhvervsuddannelse: Endelig sammenlignende analyse, se fodnote 36.
(49)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om Nøglekompetencer for livslang læring, SWD (2018)14
(50)    Meddelelse fra Kommissionen om skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet , COM(2017)248 .
(51)    Europa-Kommissionen (2014) Report on improving the effectiveness of language learning: http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/languages/library/studies/clil-call_en.pdf.  
(52)    Det europæiske center for moderne sprog ICT-Rev https://ict-rev.ecml.at/ .  
(53)    Europarådet (2001) - Den fælles europæiske referenceramme for sprog , https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMContent?documentId=090000168045bb6e
(54)    Europarådet (2018) - CEFR: Supplementsbindet med nye deskriptorer: https://rm.coe.int/cefr-companion-volume-with-new-descriptors-2018/1680787989  
(55)    Den europæiske sprogpris uddeles inden for rammerne af Europa-Kommissionens program Erasmus+.
(56)    Den Europæiske Sprogpris: http://ec.europa.eu/education/initiatives/language-label_da
(57)    Rådets konklusioner fra maj 2014 om flersprogethed og udvikling af sprogkundskaber, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014XG0614(06)&rid=7
(58)    eTwinning er et fællesskab af lærere fra børnehaveklasse- til gymnasielærere, der ligger på en sikker platform: https://www.etwinning.net
(59)    Baseret på Europarådets erfaring og ekspertise med oprettelsen og opdateringen af referencerammen og på det europæiske center for moderne sprogs og Europa-Kommissionens anvendelse af dette arbejde i uddannelsen af lærere gennem projekter, der finansieres i fællesskab: https://relang.ecml.at/Home/tabid/4079/language/en-GB/Default.aspx
(60)    Europass omfatter på nuværende tidspunkt et selvevalueringsværktøj for sprogkompetencer, og værktøjets funktion og virkningsfuldhedvil blive revideret som led i gennemførelsen af den nye Europass-afgørelse. https://europass.cedefop.europa.eu/documents/european-skills-passport/language-passport  
Top

Bruxelles, den12.6.2018

COM(2018) 272 final/3

CORRIGENDUM
This document corrects document COM(2018) 272 final/2 of 22.5.2018.
Concerns all language versions, except the English language version.
In the Annex, on the cover page "Propsal for" was missing and has been corrected.
The text shall read as follows:

BILAG

til

Forslag til Rådets henstilling

om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

{SWD(2018) 174 final}


BILAG
Sproglig bevidsthed i skoler -

udvikling af samlede tilgange til sprogindlæring

Gennemførelsen af henstillingen om sprogindlæring kan understøttes af samlede tilgange til sprogindlæring. Dette bilag omfatter en række pædagogiske principper og eksempler på god praksis, som har det til fælles, at deres mål er at skabe større sproglig bevidsthed på skoler med det overordnede mål at forbedre resultater af sprogindlæring.

Sprogundervisning er et vigtigt element for alle fag, idet der ses på de forskellige måder, sproget anvendes på i klasseværelset, og den afgørende rolle, som sproget har i forbindelse med indlæring og forståelse af fagligt indhold. Tilegnelsen af et indgående kendskab til akademisk sprog går hånd i hånd med udviklingen af fagkendskab og forståelsen heraf.

Sproglig bevidsthed på skoler og på uddannelsescentre kan styrke forståelsen af, at sprogindlæring er en dynamisk og vedvarende proces - tilegnelsen af modersmålet og dets forskellige registre og stilniveauer fortsætter og er nært forbundet med indlæringen af andre sprog, på forskellige kompetenceniveauer svarende til den enkelte lærendes omstændigheder, behov og interesser.

Sproglig bevidsthed på skoler og på uddannelsescentre kan forstærke drøftelserne om den sproglige dimension på alle niveauer inden for skolens organisation, undervisning og praksis: til udvikling af læse- og skrivefærdigheder, undervisning af fremmedsprog, undervisning af andre fag, anerkendelse af andre sprog, som eleverne anvender, kommunikation med forældre og det bredere skolemiljø mv.

Et tæt samarbejde mellem forskellige dele af skolemiljøet, ideelt set inden for rammerne af en opfattelse af skolen som en læringsorganisation eller inden for en samlet tilgang for hele skolen, kan fremme en sådan forståelse af sproglig bevidsthed.

For at støtte den sproglige bevidsthed på skoler og på uddannelsescentre er det identificeret følgende eksempler på god praksis.

1. Flersprogethed i skoler og på uddannelsescentre

·En positiv holdning til den sproglige mangfoldighed kan bidrage til at skabe et sprogvenligt miljø, hvor indlæring og brug af flere sprog opfattes som en rigdom og en ressource. Bevidstheden om betydningen af sprogindlæring og af de uddannelsesmæssige, kognitive, sociale, interkulturelle, faglige og økonomiske fordele ved den bredere anvendelse af sprog kan øges og fremmes.

·Udviklingen af sproglige kompetencer og sproglig bevidsthed kan integreres generelt i undervisningsplanerne. Ved at integrere sprog og andre fag kan der skabes mulighed for mere autentisk indlæring med henblik på situationer fra det virkelige liv.

·De lærendes motivation til at studere sprog kan fremmes ved at skabe forbindelse mellem uddannelsesindhold og deres eget liv og interesser og ved at tage højde for uformel læring og fremme synergier med aktiviteter uden for undervisningsplanen. Forbindelsen mellem brugen af sprog i hverdagen og i skoler og uddannelsescentre kan styrkes ved at anerkende tidligere sprogindlæring og ved at give mulighed for at tilføje sproglige kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem, til eksamensbeviset.

·Den lærendes samlede sprogfærdigheder kan vurderes og styrkes i skolen og samtidig anvendes som en pædagogisk ressource til yderligere læring til gavn for alle lærende. Eleverne kan hjælpe hinanden med at lære, forklare deres sprog til de andre og sammenligne sprogene.

·Skolerne kan tilbyde en bredere vifte af sprog ud over de vigtigste globale kommunikationssprog. Udbredelsen heraf kan variere afhængigt af, om et land har to eller flere officielle sprog eller om der er en erklæret interesse i af fremme indlæringen af et nabolands sprog.

·Oprettelsen af tosprogede vuggestuer, børnehaver og skoler i grænseområder vil tilskynde børn til at lære naboens sprog i en tidlig alder og medvirke til at mindske sprogbarrierer i grænseregioner.

2. Effektiv og innovativ undervisning med henblik på styrket sprogindlæring

·Det potentiale, der ligger i digitale værktøjer, kan med fordel anvendes til at fremme sprogindlæring, sprogundervisning og -vurdering. Teknologien kan i vidt omfang anvendes til at udvide udbuddet af sprog og give mulighed for sproglig påvirkning, og kan desuden være meget nyttig til at styrke de sprog, der ikke undervises i skolerne. Udvikling af kritisk tænkning og mediekendskab samt en hensigtsmæssig anvendelse af teknologi kan være et afgørende læringselement i denne forbindelse.

·Virtuelt samarbejde mellem skoler gennem eTwinning kan give unge menneskeder mulighed for at forbedre sprogindlæringen, arbejde med jævnaldrende fra et andet land og forberede mobilitet med henblik på studier eller frivilligt arbejde.

·Elevmobilitet, herunder også gennem Erasmus+, kan gøres til en fast del af indlæringsprocessen. Dette bør omfatte virtuel og omfattende personalemobilitet.

·Lærere, undervisere og lærende kan anvende en blanding af diagnostisk, formativ og sammenfattende vurdering til at overvåge og evaluere den sproglige udvikling; individuelle sprogmapper anvendes til at holde øje med fremskridt f.eks. gennem den europæiske sprogmappe eller Europass-sprogpasset.

3. Støtte til lærere og undervisere

·Lærere, der underviser i moderne sprog, bør tilskyndes til at deltage i udvekslingsordninger med lande, hvor det underviste sprog tales, som led i deres grunduddannelse og/eller efter- og videreuddannelse. Nyuddannede sproglærere bør have gennemført et lærings- eller undervisningsophold i udlandet på mindst seks måneder.

·Lærere og undervisere, der underviser i andre fag end moderne sprog, kan tilegne sig sproglig bevidsthed og viden om sproglig didaktik og strategier til at støtte de lærende.

·Sprogassistenter kan indgå i sprogundervisningen og udnytte mulighederne i udvekslingsordningerne mellem medlemsstaterne.

·Løbende faglig udvikling kan gøres tilgængelig for alle lærere (gennem netværk, praksisfællesskaber, online masselæringskurser, ekspertisecentre, samarbejdsorienteret online læring, forskningsaktioner mv.), så de kan holde sig ajour med den nyeste pædagogiske nyskabelser og opkvalificere sig.

4. Partnerskaber og forbindelser i det bredere skolemiljø som støtte for sprogindlæring

·Skoler og uddannelsescentre kan samarbejde med forældrene om, hvordan de kan støtte deres børns sprogindlæring, især når børnene vokser op med mere end et sprog eller anvender et andet sprog hjemme end det, der anvendes i skolen. 

·Skoler og uddannelsescentre kan udvikle partnerskaber med sprogcentre/sproglaboratorier, offentlige biblioteker, kulturcentre eller andre kulturelle organisationer, universiteter og forskningscentre for at skabe mere attraktive læringsmiljøer, udbrede tilegnelsen af sprog og skabe bedre og mere innovativ undervisningspraksis.

·Skoler, uddannelsescentre og kommuner kan med fælles ressourcer skabe sprogcentre med et større udbud af sprog for at bevare de mindre udbredte sprog og/eller sprog, der ikke undervises i skolen.

·Et samarbejde med arbejdsgivere i regionen eller andre steder kan bidrage til at skabe en større forståelse af betydningen af sproglige kompetencer i forbindelse med arbejdslivet og bidrage til at sikre, at tilegnede sproglige kompetencer effektivt fremmer beskæftigelsesegnetheden.

·Partnerskaber på tværs af grænserne mellem uddannelsesinstitutioner i grænseregioner bør tilskyndes. Mobilitet for studerende, lærere, undervisere og administrativt personale samt for Ph.d.-studerende og forskere kunne fremmes ved at tilbyde information om og kurser i de sprog, der tales i nabolandet. Ved at fremme flersprogethed som led i disse partnerskaber på tværs af grænserne kan nyuddannede forberedes til at blive integreret på arbejdsmarkedet på begge sider af grænsen.

Top