Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018DC0269

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge

COM/2018/269 final

Bruxelles, den 22.5.2018

COM(2018) 269 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

FMT:ItalicEngagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge

{SWD(2018) 168 final}
{SWD(2018) 169 final}


1.    Mod en ny EU-strategi for unge

Unge mennesker er ivrige efter at styre deres eget liv og samarbejde med og støtte andre. Dog er der mange, som står over for en usikker fremtid, hvilket skyldes teknologiske forandringer, den demografiske udvikling, diskrimination, social udstødelse, falske nyheder og populisme, der har en hidtil ukendt indvirkning på arbejdsmarkedet, færdigheder og måden, vores demokratier fungerer på. Unge skal nu mere end nogensinde være modstandsdygtige over for og kunne tilpasse sig disse udfordringer. De skal tilegne sig de færdigheder, der er nødvendige for at bidrage til velstående, demokratiske og sammenhængende samfund i og uden for Europa. I dagens tæt forbundne verden er mange unge mennesker bekymret for globale problemstillinger såsom klimaforandringer eller fred og sikkerhed.

På trods af det økonomiske opsving og den lave arbejdsløshed er der fortsat uligheder, også mellem generationer. For første gang siden Anden Verdenskrig er der en reel risiko for, at nutidens unge ender med at blive fattigere end deres forældre 1 . 29 % af de 16-29-årige er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, og 11,6 % af de 15-24-årige er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er) 2 , mens 15,9 % af de unge mennesker i denne aldersgruppe er arbejdsløse, hvilket er dobbelt så mange som i den generelle befolkning. Socioøkonomisk og demokratisk udstødelse går hånd i hånd 3 . Unge, der kæmper med problemer, er generelt set mindre aktive borgere og har mindre tillid til institutioner. De får også mindre gavn af mobilitetserfaringer, herunder Erasmus+.

Europa har ikke råd til, at unge spilder deres talenter, bliver socialt udstødt eller marginaliseret. Unge mennesker skal ikke kun være i stand til at forme deres eget liv, men bør også bidrage til en positiv forandring i samfundet. Det nye europæiske solidaritetskorps er et bevis på mange unge europæeres bestræbelser på at vise solidaritet over for betrængte personer og steder, hvilket er en central værdi i det europæiske samarbejde.

EU-lederne anerkendte i 2016 behovet for tiltag til at støtte unge 4 . I Bratislava-køreplanen 5 forpligtede de sig til at skabe bedre muligheder for unge, og der er efterfølgende blevet fulgt op på disse ambitioner, eksempelvis i forbindelse med arbejdet med at skabe et europæisk uddannelsesområde 6 .

For at unge mennesker kan få det fulde udbytte af EU's tiltag, er disse nødt til at afspejle deres forventninger, kreativitet og evner. Til gengæld beriger unge mennesker EU's ambitioner: denne generation er den mest veluddannede nogensinde og en af de mest kreative, hvad angår brugen af informations- og kommunikationsteknologi og sociale medier.

EU har siden 2002 forvaltet et dedikeret samarbejde om en europæisk ungdomspolitik baseret på principperne om aktivt medborgerskab og lige adgang til muligheder i samspil med andre politikker, der er målrettet mod unge mennesker såsom uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdet opfordrede til politiske og lovgivningsmæssige ændringer i medlemsstaterne og bidrog til kapacitetsopbygning af ungdomsorganisationer. Men der er stadig store udfordringer, der skal tages hånd om såsom at involvere flere unge mennesker fra forskellige baggrunde, herunder unge med færre muligheder, og mere udbredelse på græsrodsniveau.

Ved at involvere og mobilisere unge kvinder og mænd kan en ungdomspolitik bidrage til en vellykket imødegåelse af visionen om et kontinent, hvor unge mennesker kan gribe muligheder og relatere til europæiske værdier, som fastsat i meddelelsen fra Kommissionen om "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" 7 .

Et fornyet EU-samarbejde på ungdomsområdet kan bidrage til at overvinde det nuværende deltagelsesparadoks. Unge mennesker viser interesse i politik 8 og er socialt aktive: 53 % er involveret i organiserede aktiviteter, næsten en tredjedel er aktive frivillige, og andre støtter en god sag gennem omtale i medierne eller bevidste forbrugervalg. De har dog en tendens til at fravælge de traditionelle former for medborgerskab. Unge, der er i risiko for at blive socialt udstødt, er underrepræsenterede over hele linjen. Beslutningstagerne er nødt til at virkeliggøre et aktivt medborgerskab for alle unge mennesker: at være transparente omkring tiltag, som kan gavne dem, at nå ud til dem og kommunikere på en tilgængelig måde via deres foretrukne kanaler (såsom sociale medier) og fremme deres inddragelse i beslutninger.

Kommissionen forpligtede sig i sin meddelelse fra december 2016 til at styrke unges aktive medborgerskab i perioden efter 2018 9 . Til gengæld opfordrede Rådet til at "opretholde og forbedre et effektivt europæisk samarbejde på ungdomsområdet efter 2018" 10 .

Derfor foreslår Kommissionen en ny EU-strategi for unge for at markere den fælles forpligtelse mellem Kommissionen og medlemsstaterne til denne politik under fuld hensyntagen til subsidiaritetsprincippet. For at tilpasse ungdomspolitikken endnu mere effektivt til EU-finansiering, der støtter dens mål, skal strategien fortsætte indtil udløbet af den næste flerårige finansielle ramme. Dens prioriteringer trækker på solide datakilder 11 , en ekstern evaluering 12 , holdninger, som europæiske institutioner har givet udtryk for, og høringer foretaget i 2017 som en del af "Lytteåret" 13 og "En ny fortælling om Europa" 14 . Disse understreger entydigt, at EU-samarbejdet på ungdomsområdet har medført håndgribelige fordele og henviser til dets potentiale. Den nye strategi bygger videre på resultaterne fra den foregående ved at forbedre dens tilgængelighed, synlighed og indvirkning for at sikre, at flere unge mennesker deltager.

Oversigt over primære tiltag

-Forbedre tværsektorielt samarbejde på tværs af politiske områder, herunder ved hjælp af en EU-ungdomskoordinator, for at give unge mulighed for at komme til orde i forbindelse med udformningen af EU-politikker

-Spore EU's udgifter til ungdomsområdet

-Indlede en ny og mere omfattende ungdomsdialog i EU med fokus på unge med begrænsede muligheder

-Fjerne hindringer for og lette deltagelsen i frivilligt arbejde og solidarisk mobilitet

-Gennemføre en dagsorden for ungdomsarbejde for at øge anerkendelsen af ikke-formel læring

-Styrke forbindelsen mellem EU's ungdomspolitik og relaterede EU-programmer (Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps).

2.    Engagement. Netværk. Mobilisering.

EU's samarbejde på ungdomsområdet skal udnytte ungdomspolitikkens potentiale bedst muligt. Det kan fremme unges deltagelse i det demokratiske liv i henhold til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det kan også støtte det sociale engagement samt medborgeraktiviteter og socialpædagogiske aktiviteter (ungdomsarbejde), der giver unge mennesker livsfærdigheder og fungerer som en bro til samfundet, især for socialt dårligt stillede unge.

I de kommende år bestræber strategien sig på at:

-gøre unge mennesker i stand til at forme deres eget liv, styrke deres modstandsdygtighed og udstyre dem med livsfærdigheder til at klare sig i en verden i forandring

-opfordre unge mennesker til at blive aktive medborgere, fortalere for solidaritet og positiv forandring for samfund i hele Europa inspireret af EU's værdier og en europæisk identitet

-hjælpe med at forebygge social udstødelse blandt unge

-forbedre virkningen af politiske beslutninger om unge mennesker via dialog og hensyntagen til deres behov på tværs af sektorer.

For at opnå dette vil samarbejdet om ungdomspolitikken iværksætte aktiviteter opdelt i tre indsatsområder.

ENGAGEMENT: Fremmer unges deltagelse i det demokratiske liv

NETVÆRK: Bringer unge mennesker sammen på tværs af EU og uden for EU's grænser for at fremme frivilligt engagement, læringsmobilitet, solidaritet og interkulturel forståelse

MOBILISERING: Støtter mobilisering af unge via kvalitet, innovation og anerkendelse af unges arbejde

Strategien har særligt fokus på:

at nå ud til alle unge mennesker: den skal bestræbe sig på at give bedre udsigter for alle unge mennesker, uanset deres baggrund og sociale status. Erasmus+ Ungdom har værktøjerne til at nå ud til personer med begrænsede muligheder, og disse udgør over 36 % af programmets støttemodtagere 15 . Dog er der behov for yderligere tiltag for at EU's ungdomspolitik og Erasmus+ kan blive fuldstændigt inkluderende.

Fra globalt til lokalt plan: unge mennesker er fast besluttet på at tage fat på de globale udfordringer, særligt målene for bæredygtig udvikling. Omvendt starter mobiliseringen af unge på græsrodsniveau og afhænger af de forskellige situationer, som de unge mennesker befinder sig i. EU's samarbejde på ungdomsområdet skal etablere en bedre forbindelse til beslutningstagere og aktører på regionalt og lokalt plan og opfordre unge til at starte græsrodsinitiativer.

... og den virtuelle verden: digitale teknologier har revolutioneret unge menneskers liv på mange måder, og politikker er nødt til at overveje både muligheder og udfordringer ved at udnytte de sociale mediers potentiale, udvikle de unges digitale færdigheder og fremme kritisk tænkning og mediekendskab.

2.1.    ENGAGEMENT

På baggrund af overvejelserne om Europas fremtid er det nu på tide at lytte til de unge mennesker og mobilisere dem for at kunne realisere deres drømme.

Mange ønsker at være involveret i det politiske liv, men forventer at deres holdning tæller. Selv om de ofte er mindre engageret i at stemme eller i politiske partier end ældre grupper er, angiver de at have interesse i politik og har den mest positive opfattelse af EU. Følelsen af at være en EU-borger er stærkere blandt personer født efter 1980 (73 %) end hos dem, der er født før 1946 (54 %) 16 . Som understreget i rapporten om unionsborgerskab fra 2017 17 er unges engagement altafgørende i forhold til valget til Europa-Parlamentet i 2019.

EU's ungdomspolitik inddrager i dag unge mennesker gennem den strukturerede dialog 18  , som siden 2010 er nået ud til over 200 000 af de unge. Selv om den er blevet et indflydelsesrigt værktøj, foreslår Kommissionen af gå et skridt videre og forny den. Ved også at bygge videre på erfaringer opnået fra "En ny fortælling om Europa" skal den udvide sin rækkevidde, så den ikke kun omfatter ungdomsorganisationer, der er aktive i forbindelse med EU-anliggender, men i stedet inddrage et mere blandet publikum, herunder på lokalt plan. Den skal være mere målrettet mod socialt dårligt stillede grupper, for eksempel ved at bygge videre på strategien om inklusion og mangfoldighed 19 under Erasmus+, samtidig med at unge eksperters og forskeres ekspertise udnyttes. Som supplement til de anerkendte EU-ungdomskonferencer og -møder vil ungdomsdialogen i EU inddrage nye og alternative former for deltagelse, herunder onlinekampagner, høringer via digitale platforme, der er forbundet med Den Europæiske Ungdomsportal. Dialogen vil blive koordineret på EU-plan med input fra unge på alle niveauer og støttet af nationale arbejdsgrupper med forbedrede overvågningstiltag. Den skal være transparent og synlig, hvad angår indvirkninger. For at gøre det muligt for unge mennesker at danne deres egen holdning baseret på fakta og argumenter er det afgørende, at der er adgang til oplysninger af høj kvalitet.

Samarbejdet på EU-plan vil fokusere på:

-Indledning af en ny ungdomsdialog i EU for at flere forskellige unge kan komme til orde og bidrage til politiske beslutninger i EU

-Konsolidering af Den Europæiske Ungdomsportal som et digitalt fælles adgangspunkt for unge mennesker til at engagere sig i EU

-Intensivering af unges deltagelse i det demokratiske liv, herunder adgang til oplysninger af høj kvalitet, der er valideret af troværdige kilder, og fremme af deltagelsen i europæiske og andre valg

-Støtte af "læring i deltagelse" og at vække interessen for inddragende tiltag på tværs af og uden for Europa gennem Erasmus+. 

Medlemsstaterne opfordres til at fokusere på at:

-fremme dialogen og inddragelsesmekanismer på alle niveauer i beslutningstagningen, eksempelvis i form af ungdomsråd, der har særligt fokus på feedbackmekanismer og på at nå ud til unge med forskellige baggrunde. Dette kunne omfatte støtte til offentlige myndigheder, så de kan inddrage offentligheden, for eksempel ved hjælp af værktøjssæt

-opfordre unge mennesker til socialt engagement og aktivt medborgerskab, herunder deltagelse i ungdomsorganisationer eller onlineaktivisme

-hjælpe med at forberede unge mennesker på deltagelse, gennem ungdomsarbejde, ungdomsparlamenter eller simuleringer, tiltag forbundet med medborgerskab og mediekendskab i samspil med formel uddannelse og offentlige myndigheder

-udforske innovative og alternative former for demokratisk deltagelse

-anvende værktøjer til at fremme debatten om EU såsom værktøjssættet, der blev udviklet i forbindelse med "En ny fortælling om Europa".

2.2.    NETVÆRK

Strategien for unge vil underbygge unge menneskers muligheder for selv at opleve udvekslinger, samarbejde og aktivt medborgerskab i en europæisk kontekst.

Erasmus+, et af EU's mest succesfulde instrumenter, hjælper unge mennesker med at udvide deres horisont og bygge broer på tværs af og uden for kontinentet. Fra 2014 til 2020 vil over 500 000 deltagere have opnået erfaringer og færdigheder i udlandet som følge af ungdomsudvekslinger og frivilligt arbejde. Erasmus+ Virtual Exchanges 20 muliggør en dialog mellem unge i EU og i de sydlige Middelhavslande. Sådanne erfaringer styrker beskæftigelsesevnen og hjælper med til at opnå en forståelse af europæiske værdier og tolerance 21 . EU bør udvide udbuddet af innovative måder til at bringe unge mennesker sammen på, mens velafprøvede formater såsom ungdomsudvekslinger og samarbejde mellem ungdomsorganisationer udnyttes.

Unge mennesker deltager i stigende grad i frivilligt arbejde 22 , dog er det kun 8 %, der gør det i udlandet. EU har i mere end 20 år støttet frivilligt arbejde. Det foreslås nu at udvide denne støtte for at tilbyde nye muligheder, hvorved unge kan udtrykke deres solidaritet (såsom jobs eller praktikophold) under det europæiske solidaritetskorps. For at udnytte strategiens fulde potentiale og sikre, at nationale ordninger gør det muligt at opnå erfaringer på tværs af landegrænser, skal Kommissionen og medlemsstaterne arbejde sammen om et støttende politisk, retligt og administrativt miljø.



Samarbejdet på EU-plan vil fokusere på at:

-bringe unge mennesker i og uden for Europa sammen, under hensyntagen til erfaringer fra "Europas ungdom sammen" 23 , opbygge netværk bestående af unge mennesker fra forskellige dele af Europa, Erasmus+ Virtual Exchanges og andre tiltag i forbindelse med Erasmus+ Ungdom

-støtte gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps gennem et politisk samarbejde og etablering af fællesskaber, især ved at ajourføre og udvide Rådets henstilling af 2008 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union og styrke potentialet for det europæiske solidaritetskorps' portal til at nå ud til unge og hjælpe med at etablere et fællesskab

-øge deltagelsen i grænseoverskridende læringsmobilitet og solidaritet under Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps med særlig vægt på personer med begrænsede muligheder.

Medlemsstaterne opfordres til at fokusere på at:

-tilskynde unge mennesker til at engagere sig i solidaritet: fremme støtteordninger og kapacitetsopbygning af organisationer, der er aktive på dette område, oplyse om mulighederne og tilvejebringe oplysninger om rettigheder og fordele ved at være frivillig eller i en civiltjeneste. I forbindelse med udarbejdelsen af nationale ordninger skal medlemsstaterne tilstræbe komplementaritet og synergier med det europæiske solidaritetskorps 

-gennemgå og fjerne retlige og administrative hindringer for grænseoverskridende solidaritet: medlemsstaterne skal identificere og forpligte sig til at fjerne hindringer for unge mennesker, der er villige til at engagere sig i frivilligt arbejde på tværs af grænser (hvad angår sociale ydelser, sygesikring osv.)

-fremme anerkendelsen af erfaringer fra frivilligt arbejde og validere læringsresultater: færdighederne, som volontører tilegner sig, fortjener at blive anerkendt på arbejdsmarkedet, ud over den iboende værdi, som samfundet får fra frivilligt arbejde.

2.3.    MOBILISERING

Ungdomsarbejde giver enestående fordele for unge mennesker i forbindelse med deres overgang til voksenlivet 24 , det skaber et sikkert miljø for dem, hvor de kan opbygge deres selvtillid og lære på en ikke-formel måde. Ungdomsarbejde er kendt for at give unge nøglekompetencer og færdigheder såsom holdarbejde, lederskab, interkulturelle kompetencer, projektstyring, problemløsning og kritisk tænkning. I nogle tilfælde fungerer ungdomsarbejde som en bro til uddannelse eller beskæftigelse, hvilket dermed forebygger udstødelse.

For at kunne få gavn af disse fordele er der et større behov for anerkendelse af ikke-formel læring opnået gennem ungdomsarbejde, hvilket især er en fordel for personer med få formelle kvalifikationer, som en måde hvorpå beskæftigelses- og iværksætterevnen kan forbedres. Anerkendelsen kan forbedres ved en mere systematisk anvendelse af kvalitetsværktøj.

På den anden side skal ungdomsarbejdere selv være i stand til at tilpasse sig unge menneskers skiftende behov og vaner og teknologiske forandringer. Ungdomsarbejdere skal forbedre deres færdigheder for at forstå problemstillingerne, som unge står over for online, og udnytte de nye muligheder, som digital læring tilbyder, i overensstemmelse med den europæiske digitale kompetenceramme for borgerne 25 og handlingsplanen for digital uddannelse 26 . Ungdomsarbejde har være ramt af nedskæringer i mange dele af Europa 27 , derfor er en sådan investering ofte en udfordring.

Samarbejdet på EU-plan vil fokusere på gennemførelsen af en dagsorden for ungdomsarbejde, som indeholder kvalitet, innovation og anerkendelse af ungdomsarbejde:

-Udvikling og formidling af praktiske værktøjssæt for at sikre ungdomsarbejde af høj kvalitet

-Støtte til græsrodsaktiviteter vedrørende anerkendelse, innovation og kapacitetsopbygning af ungdomsarbejde i forbindelse med Erasmus+

-Støtte til gensidig læring og evidensopbygning om digitalt ungdomsarbejde, ungdomsarbejderes færdigheder og finansiering af ungdomsarbejde

Medlemsstaterne opfordres til at fokusere på at:

-        udvikle kvalitet: kvalitetsværktøjer og -systemer, som skal anvendes til uddannelse af ungdomsarbejdere, skal kunne reagere på de skiftende omstændigheder i unge menneskers liv og være en del af en bredere kvalitetsbaseret tilgang, som skal styrke organisationer

-    tilpasse sig til digitale muligheder: strukturen, metoderne og kommunikationskanalerne i forbindelse med ungdomsarbejde skal tilpasses den digitale verden: det skal anvende teknologiske og pædagogiske praksisser til at øge adgangen og hjælpe unge mennesker med at håndtere digitale midler. Digitalt ungdomsarbejde skal være en del af ungdomsarbejderes uddannelse og ungdomsarbejdes arbejdsmæssige og faglige standarder, hvis sådanne forefindes.

-fremme anerkendelse: for at underbygge værdien af ungdomsarbejde for unge mennesker, der er involveret heri, skal der udvikles passende og godkendte anerkendelsesværktøjer i overensstemmelse med Rådets henstilling om validering af ikke-formel og uformel læring og dagsordenen for udvikling af færdigheder 28 .

-nå ud til alle unge mennesker, især personer med begrænsede muligheder: ungdomsarbejde har et enestående potentiale for at nå ud til de mest udsatte personer og tage hånd om deres individuelle behov.

3.    Effektiv, fokuseret og sammenhængende gennemførelse på tværs af sektorer

3.1.    Arbejde på tværs af sektorer

Situationen for unge i Europa er forskelligartet og kendetegnet ved udfordringer, der skal tages hånd om på forskellige politiske områder. På trods af de positive tendenser, såsom større deltagelse i højere uddannelser, et fald i antallet af personer, der forlader skolen tidligt og en faldende (dog stadig høj) ungdomsarbejdsløshed 29 , er der fortsat store udfordringer, som tit er indbyrdes forbundet. Blandt disse er meget høj arbejdsløshed i visse medlemsstater, regioner og grupper, stigende ungdomsarbejdsløshed, usikre ansættelsesforhold, ulige adgang til uddannelse af høj kvalitet og sundhedsmæssige problemer.

Inden for dette område har bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden og det høje antal af unge mennesker, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), været en prioritering for EU, som blev støttet af særlige initiativer: flere end 3,5 millioner unge mennesker har hvert år draget fordel af ungdomsgarantien, som blev lanceret i 2013. Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet investerer fra 2014 til 2020 tilsammen 14,5 mia. EUR i ungdomsbeskæftigelsestiltag. På trods af fremgang fremhævede EU-strategien for unge og evalueringsrapporten om gennemførelsen af ungdomsgarantien i medlemsstaterne behovet for at bygge broer mellem ungdoms- og erhvervssektorerne samt at nå mere effektivt ud til NEET'er, som står over for mange forhindringer. Desuden anerkendte handlingsplanen for integrationen af tredjelandsstatsborgere 30 og meddelelsen om beskyttelse af migrantbørn 31 vigtigheden af at støtte integrationen af unge migranter og flygtninge.

Ikke alle otte indsatsområder 32 gav tilsvarende positive resultater. Evalueringen viste, at de var for bredde. Der var ingen medlemsstater, som behandlede alle disse områder, eftersom de ikke var lige relevante over hele linjen.

For at øge effektiviteten foreslog Kommissionen en tostrenget tilgang:

1) Styrkelse af ungdomsperspektivet på tværs af politiske områder på EU-plan ved at:

·sikre, at unge menneskers bekymringer høres i forbindelse med udarbejdelsen af politikker i EU, særligt i form af en EU-ungdomskoordinator, som vil være en kontakt til Europa-Kommissionen og et synligt referencepunkt for unge mennesker. EU-ungdomskoordinatoren får til opgave at rådgive den ansvarlige kommissær om ungdomspolitik, hjælpe med at sikre koordinering og sammenhæng og oplyse om EU's tiltag på området i tæt samarbejde med EU-institutioner og -agenturer samt medlemsstaterne, og at dele resultaterne fra ungdomsdialogen i EU og give feedback til unge mennesker, herunder via Den Europæiske Ungdomsportal og platformen for EU-strategien for unge 33 ,

·Øge gennemsigtigheden vedrørende EU-tiltag for unge mennesker, herunder sporing af EU's udgifter til unge mennesker 34 .

·Fremme inddragelsesmodeller til udarbejdelse af politikker, som inddrager unge mennesker såsom Youth Policy Labs 35 .

·støtte medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af ungdomspolitikker, gennem indsamling af dokumentation, gensidig læring og udveksling af god praksis, herunder nye værktøjer såsom peerevalueringer og peerrådgivning

·bidrage ved hjælp af samarbejdsinstrumenter for unge såsom gensidig læring, dokumentation, koordinatoren eller dialogen til tværsektorielle initiativer for unge såsom ungdomsgarantien, European Apprentices Network 36 og opfordringen fra Tartu om en sund livsstil 37 .

2) Forbedring af strategiens fokus: Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at koncentrere sig om målrettede tiltag, der overfører EU's prioriteringer til den nationale kontekst, hvilket skal fremgå af de nationale handlingsplaner.

Disse planer skal tage udgangspunkt i samarbejde på tværs af sektorer mellem ungdomsområdet og andre politiske områder, og de skal bygge videre på eksisterende forvaltningsmekanismer, for eksempel som en del af gennemførelsen af den nationale ungdomsgarantiordning.

De skal sikre stærke forbindelser mellem tværnationale samarbejdsaktiviteter 38  under de nationale agenturer, som gennemfører Erasmus+-programmet, og de områder, der er fastsat i nationale handlingsplaner med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem gennemførelsen af politikker og programmer.

Samarbejde på tværs af sektorer skal styrkes på alle niveauer i beslutningstagningen, idet der søges synergier, komplementaritet mellem tiltagene og inddrages et større antal unge. Medlemsstater skal opfordre unge og andre interessenter til at etablere fælles initiativer, for eksempel inden for uddannelse, beskæftigelse, digitalisering, sport, bæredygtighed og internationalt samarbejde ved at anvende EU-finansieringens fulde potentiale.

I løbet af 2017, "Lytteåret", fastlagde interessenter følgende udfordringer, der kunne fungere som områder til strømlining af tiltagene: uddannelse beskæftigelse - iværksætterkultur sundhed, herunder mental sundhed fattigdom - social udstødelse integration af unge med indvandrerbaggrund 39 internet - mediekendskab bæredygtighed - klimaforandringer.

3.2.    Deltagerorienteret forvaltning på flere niveauer

Forvaltningen vil blive forbedret i form af:

Evidensbaseret politikudformning og -overvågning: Effektiv gennemførelse forudsætter klar dokumentation. Oversigten over ungdomsindikatorer er blevet et værdsat værktøj til at overvåge tendenserne blandt unge. EU-samarbejdet skal desuden undersøge anvendelsen af politikindikatorer til overvågning af gennemførelsen af strategien 40 . Der vil i 2019 blive udført en gennemgang af politikken i EU-finansierede forskningsprojekter for at udtage de relevante resultater for dette område.

Fokus og fleksibilitet: Strategien vil fokusere på delte EU-ungdomsprioriteringer på tværs af medlemsstaterne ved samtidig at muliggøre fleksibilitet, hvad angår strømlining af tiltag for at tilpasse EU-prioriteringer til nationale forhold. Det forventes, at Rådet opstiller treårige EU-arbejdsplaner sammen med Kommissionen.

Deltagerorienteret forvaltning: En ny platform vil give interessenter en større rolle i forbindelse med koordinering af strategiens gennemførelse, idet de får mulighed for at udveksle oplysninger om aktiviteter og resultater. Kommissionen vil organisere særlige møder for repræsentanter fra ungdomsorganisationer, organisationer i civilsamfundet, EU-institutioner og arbejdsmarkedets parter.

Strømlinet rapportering og evaluering: Kommissionen vil rapportere om gennemførelsen hvert tredje år baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, Youth Wiki 41 og indikatorer. Dette vil omfatte oplysninger om anvendelsen af EU-programmerne til opfyldelse af politiske mål. Kommissionen vil gennemføre en midtvejsevaluering i 2023 og muligvis en gennemgang i 2024. Medlemsstaterne opfordres ligeledes til at gøre dette.

Gensidig læring og formidling: Ekspertgrupper vil fortsat udvikle politiske retningslinjer, praktiske værktøjer og dele god praksis. Strategien vil gøre det muligt at anvende nye værktøjer til gensidig læring såsom peerevalueringer og peerrådgivning. Den vil benytte en mere systematisk tilgang til oplysninger om unge, opsøgende virksomhed og formidling af høj kvalitet ved at tage udgangspunkt i dens eksisterende netværk.

Mobilisering af EU-programmer og -midler: Strategien vil fremme den effektive anvendelse af EU-programmer og -midler såsom Erasmus+, det europæiske solidaritetskorps, europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020, herunder Marie Skłodowska-Curie-aktioner, Et Kreativt Europa samt deres efterfølgere. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at undersøge eventuelle synergier mellem finansieringskilder på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan.

Konklusioner og næste skridt

Unge mennesker har legitime ambitioner for deres fremtid i Europa. Til gengæld er Europa nødt til at tilbyde dem bedre muligheder og tage deres bekymringer til efterretning.

Strategien vil skabe et stærkere bånd mellem EU og unge mennesker ved at indgå en inddragende og digital dialog, opnå effektive resultater som følge af fokuserede prioriteringer og tiltag samt skabe en mere effektiv struktur til at indsamle og videregive unge menneskers ideer og dele oplysninger om tiltag, der er iværksat til deres fordel.

Alt dette vil blive støttet af stærkere forbindelser til EU-midler. Strategien for unge vil også søge større medbestemmelse for interessenter ved hjælp af en øget involvering af unge og nye platforme i og uden for EU. En fleksibel fastsættelse af prioriteringer og gennemførelse på EU-plan vil gøre det mere relevant for lokale forhold, samtidig med at kompetencerne ved hvert forvaltningsniveau respekteres, og med støtte fra Europa-Kommissionen.

Kommissionen opfordrer Rådet til at bakke op om den foreslåede EU-strategi for unge for 2019-2027, som også bygger videre på målsætningerne for unge 42 , som blev foreslået i forbindelse med EU's ungdomskonference i april 2018.

Rådet opfordres desuden til at vedtage en arbejdsplan for 2019-2021 under hensyntagen til de foranstaltninger, som blev foreslået i nærværende meddelelse og udarbejdet i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende resultaterne af den åbne koordineringsmetode.

(1)    Hvidbog om Europas fremtid, marts 2017.
(2)    Eurostat, 2016.
(3)    Eurofound – afsnit om NEET'er: https://www.eurofound.europa.eu/topic/NEETs .
(4)      Meddelelse fra Kommissionen om investering i Europas unge (COM(2016)940).
(5)     http://www.consilium.europa.eu/media/21250/160916-bratislava-declaration-and-roadmapen16.pdf
(6)     https://ec.europa.eu/commission/news/towards-european-education-area-2025-2017-nov-14_en  
(7)

   Meddelelse fra Kommissionen om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur (COM(2017)673).

(8)    Se Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 455.
(9)    Meddelelse fra Kommissionen om investering i Europas unge (COM(2016)940).
(10)    Rådets konklusioner om strategiske perspektiver for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018, maj 2017.
(11)    Se Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 455. Eurostat ( http://ec.europa.eu/eurostat/web/youth/data/database ).
(12)    SWD(2017) 280 og SWD(2017) 281 om evalueringen af EU-strategien for unge.
(13)    Udtalelser fra medlemsstater, Europa-Parlamentet, EU's Regionsudvalg og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt udfaldet af den strukturerede dialog, fokusgrupper, onlinehøringer og en konference for interessenter. Se det ledsagende arbejdsdokument vedrørende resultaterne af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet for 2010-2018.
(14)     http://europa.eu/youth/have-your-say/new-narrative-for-europe_da
(15)    Årsrapporten om Erasmus+ for 2016.
(16)    Standard Eurobarometer 86, 2016.
(17)     http://europa.eu/rapid/press-release_IP-17-118_da.htm
(18)    Den strukturerede dialog er høringsprocessen for unge under strategien for 2010-2018.
(19)     http://ec.europa.eu/assets/eac/youth/library/reports/inclusion-diversity-strategy_en.pdf
(20)     https://europa.eu/youth/erasmusvirtual
(21)     http://www.researchyouth.net/documents/ray_policybrief_2014.pdf
(22)

   31 % af unge mennesker har deltaget i frivillige aktiviteter i løbet af de seneste 12 måneder (en stigning på 6 procentpoint siden 2014, Eurobarometer 455).

(23)

    https://eacea.ec.europa.eu/erasmus-plus/funding/european-youth-together-eacea162018_en

(24)    Ekspertgruppen for "ungdomsarbejdes og ikke-formel og uformel lærings bidrag til håndteringen af de udfordringer, som unge står over for, navnlig overgangen fra uddannelse til beskæftigelse". http://ec.europa.eu/assets/eac/youth/library/reports/contribution-youth-work-summary_en.pdf
(25)    Også kaldet DigComp.
(26)

   COM(2018) 22 final.

(27)    Undersøgelse "Working with young people: the value of youth work in the EU", ICF-GHK, 2014, Europa-Kommissionen.
(28)    "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2020" (2015/C 417/04), en ny dagsorden for færdigheder i Europa, COM(2016) 381.
(29)    Ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende unges situation i EU.
(30)    COM(2016) 377.
(31)    COM(2017) 211 final.
(32)    Uddannelse, beskæftigelse og iværksætterkultur, sundhed og trivsel, deltagelse i samfundet, frivilligt arbejde, social inklusion, unge og verden, kreativitet og kultur.
(33)

   EU-ungdomskoordinatoren vil være en rådgiver, der arbejder ved tjenestegrenene, og som støttes af Generaldirektoratet med ansvar for ungdomspolitik. Koordinatorens opgaver vil omfatte at føre den nye EU-ungdomsdialog på Kommissionens side, idet vedkommende behandler unge menneskers holdninger og resultaterne fra EU-ungdomsdialogen for at dele dem med relevante tjenestegrene i Kommissionen samt at videreformidle til Europa-Parlamentet og nationale politiske beslutningstagere. Koordinatoren vil også fungere som et første kontaktpunkt for unge mennesker og deres repræsentanter og styre informations- og kommunikationstiltag, der er rettet mod unge mennesker, i samarbejde med andre relevante afdelinger af Kommissionen.

(34)    Dette vil omfatte finansiering, der er tiltænkt enkeltpersoner, og vil også anvende skøn med henblik på at undgå at skabe en ekstra administrativ byrde i forbindelse med rapportering og dataindsamling, særligt for følgende programmer: Erasmus+, det europæiske solidaritetskorps, programmet for beskæftigelse og social innovation, Horisont 2020, Et Kreativt Europa, Europa for Borgerne, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, EU's sundhedsprogram, Erasmus for unge iværksættere (COSME), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, de europæiske struktur- og investeringsfonde, ordningen for unge landbrugere (den fælles landbrugspolitik), EU-bistandsfrivillig, det europæiske naboskabsinstrument.
(35)    Det første Youth Policy Labs blev afholdt i 2017 med tre nabolande: https://blogs.ec.europa.eu/eupolicylab/
(36)     http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1147
(37)     https://ec.europa.eu/sport/news/20170922-ewos-navracsics-health-call-tartu_fr
(38)    Aktiviteter organiseret af nationale kontorer med ansvar for Erasmus+.
(39)    Udenlandsk fødte unge og indfødte med udenlandsk fødte forældre udgjorde i 2014 20 % af de 15-29-årige i EU, og denne andel forventes at stige hurtigt grundet tilstrømningen af migranter, der har fundet sted siden starten af 2000'erne.
(40)    Forslag fremgår af det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende resultaterne af den åbne koordineringsmetode.
(41)     https://eacea.ec.europa.eu/national-policies/en/youthwiki
(42)     http://www.youthgoals.eu/
Top