EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.3.2020
COM(2020) 93 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked
{SWD(2020) 54 final}
Indledning
For 35 år siden i juni 1985 forelagde Europa-Kommissionen Det Europæiske Råd en hvidbog om gennemførelsen af det indre marked. Budskabet var klart: Skub på for reel integration, og lev op til Romtraktatens ambitioner, eller fald tilbage i middelmådighed ved at lade Europa udvikle sig til blot at være et frihandelsområde.
EU valgte den tættere integration, og vi har i dag verdens største indre marked med over 447 millioner forbrugere og op til 56 millioner job, der er afhængige af handel inden for det indre marked.
I kraft af sit omfang og sin integration har det indre marked styrket EU's position og indflydelse i verden. Dets principper, værdier og standarder understøtter EU's lederskab og aktive rolle i en regelbaseret verdensorden og lige vilkår i og uden for EU.
Europa går nu forrest i den dobbelte omstilling til klimaneutralitet og digitalt lederskab. I denne forbindelse er moderniseringen og styrkelsen af det indre marked en af Kommissionens hovedprioriteter for de næste fem år.
På trods af de reelle resultater, der er opnået med det indre marked, melder virksomheder og forbrugere fortsat om mange forhindringer. I oktober 2018 ved det sidste "European Parliament of Enterprises"-arrangement svarede næsten 70 % af virksomhederne nej, da de blev spurgt, om det indre marked efter deres mening var tilstrækkeligt integreret.
Denne meddelelse tager udgangspunkt i erfaringerne og opfattelserne hos de virksomheder og forbrugere, der forsøger at bruge det indre marked dagligt ("brugere"), for at indkredse de vigtigste tilbageværende hindringer i de forskellige faser af deres respektive "rejser" hen imod grænseoverskridende aktiviteter.
Med udgangspunkt i de oplysninger, der er indsamlet i to rapporter
, fremhæves der i denne meddelelse 13 vigtige hindringer set ud fra et brugerperspektiv. Det viser, at der ikke kun er tale om lovgivningsmæssige eller administrative hindringer, men også praktiske. I praksis står en virksomhed eller forbruger ofte over for en række begrænsninger på samme tid, når de opererer på tværs af EU. Endelig er de brugere, som er hårdest ramt af denne situation, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og fagfolk.
Alle europæere har ret til det bedste og bredeste udvalg af varer, tjenesteydelser samt beskæftigelses- og iværksættermuligheder, som det indre marked kan levere, og bør ikke forhindres i at nyde godt af dem.
Med henblik på at tilbyde løsninger både på EU- og medlemsstatsplan peges der i meddelelsen på fem grundlæggende årsager til disse hindringer: lovgivningsmæssige valg på EU-plan og nationalt plan, gennemførelse og håndhævelse af lovgivning, administrativ kapacitet og praksis i medlemsstaterne, det generelle erhvervs- og forbrugermiljø og grundlæggende årsager, der ikke er knyttet til offentlig politik, såsom sprog eller kultur. Blandt disse årsager er vanskeligheder i forbindelse med det generelle erhvervs- og forbrugermiljø vigtige, da de berører indenlandske brugere og brugere fra andre medlemsstater i samme grad.
I marts 2019 opfordrede Det Europæiske Råd EU og medlemsstaterne til at fjerne de resterende ubegrundede hindringer for det indre marked og understregede samtidig, at der ikke bør skabes nye hindringer.
Håndtering af de hindringer, der er identificeret i denne meddelelse, og de grundlæggende årsager hertil skal ske gennem en kombination af foranstaltninger på både EU-plan og nationalt plan: digitalisering af den offentlige forvaltning og bedre kommunikation for at hjælpe brugerne med deres rejse, ny og forbedret EU-lovgivning, hvor det er nødvendigt, bedre gennemførelse og i sidste ende håndhævelse.
Et vigtigt indsatsområde, nemlig håndhævelse, behandles i "meddelelsen om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked", som fastlægger Kommissionens prioriteter for et fornyet partnerskab med medlemsstaterne.
Dagens nye industristrategi for Europa understreger, at et stærkt og integreret indre marked er et springbræt og en forudsætning for en konkurrencedygtig industri i EU. For at få det indre marked til at fungere for alle indføres der i EU-retten fælles regler for at fjerne hindringer og lette udvekslingen af varer og tjenesteydelser i hele EU, samtidigt med at forbrugerne også beskyttes. Denne rapport viser også, at når det indre marked ikke når sit fulde potentiale, er SMV'erne og borgerne dem, der højst sandsynligt kommer til at lide skade på grund af deres begrænsede ressourcer. Navnlig nystartede virksomheder og meget innovative SMV'er forhindres i at blive konkurrencedygtige aktører på internationalt plan. Den SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa, der også blev vedtaget i dag, indeholder yderligere målrettede foranstaltninger, der skal hjælpe SMV'er med at gøre bedre brug af det indre marked.
Denne meddelelse er også knyttet til det europæiske semester, hvor der vedvarende arbejdes på at fjerne de mest problematiske lovgivningsmæssige og administrative byrder, samt til bedre reguleringsværktøjer på EU-plan.
Tilpasning af det indre marked til nutidens udfordringer er et ambitiøst mål, og et mere velfungerende indre marked vil frigøre uudnyttet økonomisk potentiale. En nylig ajourføring af Europa-Parlamentets undersøgelse "Cost of non-Europe" anslår, at fordelene ved at fjerne de resterende hindringer for et fuldt fungerende indre marked for varer og tjenesteydelser kan beløbe sig til 713 mia. EUR ved udgangen af 2029.
Kommissionen og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at skabe fordelene ved det indre marked. At sikre integriteten af EU's indre marked mod eksterne udfordringer er lige så vigtigt som at styrke det indefra. Kommissionen er parat til at intensivere sin indsats og hjælpe medlemsstaterne med at opnå et indre marked, der lever op til sine løfter.
I.Brugerperspektivet: de hyppigst rapporterede hindringer
Denne meddelelse bygger på to rapporter fra Kommissionen. Den første, der blev offentliggjort samtidig med denne meddelelse, fokuserer på praktiske hindringer for det indre marked, således som de opfattes af virksomhederne. Den bygger på kilder, der indsamler opfattelserne hos virksomheder, der har til hensigt at være eller allerede er aktive på det indre marked. Disse kilder omfatter undersøgelser af virksomheder, databaser og analyser. Desuden blev der gennemført en høring af en række handelskamre for at få et klarere billede af de forskellige hindringer. Analysen bygger også på Kommissionens interne ekspertise. Hindringer er medtaget i denne rapport, hvis enten en betydelig procentdel af de adspurgte virksomheder og/eller forskellige kilder konsekvent indberetter dem som en hindring. Den anden rapport, EU's resultattavle for forbrugervilkår, som blev offentliggjort i november 2019, bygger på en underliggende undersøgelse af forbrugernes holdning til grænseoverskridende handel. I begge rapporter gives der et øjebliksbillede af hindringerne på det indre marked, således som de opfattes af brugerne, og det hævdes ikke, at de er udtømmende.
På grundlag af den dokumentation, der er indsamlet i disse to rapporter, fokuseres der i denne meddelelse først og fremmest på de 13 største hindringer for grænseoverskridende aktiviteter, som oftest indberettes af virksomheder (med hensyn til grænseoverskridende handel eller etablering) og forbrugere (med hensyn til grænseoverskridende køb af varer eller tjenesteydelser).
De fremlagte hindringer følger de vigtigste trin i de "rejser", som virksomheder og forbrugere foretager på det indre marked, som det fremgår af nedenstående boks.
De vigtigste trin i forbindelse med virksomhedsrejsen omfatter: indsamling af oplysninger med henblik på at forberede en grænseoverskridende transaktion (og/eller udvidelse), opfyldelse af krav for at sælge varer eller tjenesteydelser, markedsføring og salg, levering, eftersalgsaktiviteter og tvistbilæggelse, skatter (yderligere skridt i tilfælde af etablering) aktiviteter i forbindelse med etablering af virksomhed, personale, investering og finansiering.
De vigtigste trin i forbindelse med virksomhedsrejsen: indsamling af produkt-/tjenesteoplysninger, køb, betaling, opnåelse af levering, eftersalgsaktiviteter og tvistbilæggelse.
Indsamling af de oplysninger, der er nødvendige for at forberede grænseoverskridende transaktioner og/eller udvidelse
1.Virksomheder melder om vanskeligheder med at indhente oplysninger, ikke kun om markedsmuligheder og potentielle forretningspartnere, men også om de relevante lovkrav.
Ifølge en nylig undersøgelse nævner 31 % af SMV'erne med eksporterfaring og 21 % af SMV'erne uden denne erfaring det forhold, at det er vanskeligt at udpege forretningspartnere i en anden medlemsstat, som en hindring for at drive forretning på tværs af det indre marked. Desuden beretter henholdsvis 22 % og 11 %, at de ikke ved, hvor de kan finde oplysninger om potentielle markedsmuligheder. Europæiske handelskamre påpegede også, at manglende adgang til oplysninger om regler og krav rangerer som nummer tre på listen over hindringer for det indre marked, idet det blev indberettet af 69 % af de adspurgte blandt deres medlemmer. Ifølge en anden ny undersøgelse, som fokuserer på EU's fem største økonomier, er manglende viden om, hvilke regler der skal følges, en hindring for 31 % af SMV'erne uden eksporterfaring og 9 % af SMV'erne med eksporterfaring i de fem største medlemsstater.
Opfyldelse af krav og overholdelse af procedurer for salg af varer eller tjenesteydelser
2.Virksomheder rapporterer om besværlige og komplekse administrative procedurer i forbindelse med salg af varer eller tjenesteydelser i en anden medlemsstat.
I flere nyere undersøgelser omtales "komplekse administrative procedurer" konsekvent som en af de alvorligste hindringer for det indre marked for virksomheder og især for SMV'er. Blandt disse er procedurerne for udstationering af arbejdstagere til en anden medlemsstat ofte fremhævet i forbindelse med tjenesteydelser og betragtes som en hindring af 58 % af de adspurgte i den nylige undersøgelse blandt de europæiske handelskamre. 22 % af de adspurgte i den undersøgelse, som den finske handelsorganisation har foretaget, anser dette for at være en betydelig eller meget betydelig hindring. 10 % af de virksomhedssager, der blev behandlet af SOLVIT i 2018, vedrørte vanskeligheder i forbindelse med udstationering af arbejdstagere.
Selv om den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation omhandlede en række længevarende hindringer for udrulning af netværk, herunder den rettidige adgang til frekvenser for 5G, er der stadig hindringer. Der er rapporteret om komplekse og/eller besværlige procedurer for udstedelse af tilladelser/licenser, navnlig inden for en række servicesektorer, herunder elektronisk kommunikation, liberale erhverv og byggesektoren. Særlige problemer, der rapporteres af virksomheder, omfatter mangel på elektroniske procedurer, omfattende dokumentationskrav (herunder for bekræftede oversættelser og kopier), høje gebyrer og lange beslutningsfrister fra myndighedernes side. For eksempel står de virksomheder, der benytter og driver elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, herunder 5G, over for en række vanskeligheder (besværlige administrative procedurer for indhentning af byggetilladelser, høje gebyrer i forhold til investeringsbehov, navnlig i forbindelse med frekvenstildeling, problemer med adgang til og mangel på oplysninger om eksisterende fysisk infrastruktur såsom kabelkanaler eller master osv.). Denne situation resulterer i en langsommere, dyrere og mindre effektiv anvendelse af elektroniske kommunikationsnet, som er afgørende for udviklingen af det digitale indre marked.
3.Virksomhederne klager over ulige adgang til offentlige udbud.
Til trods for digitaliseringen af offentlige indkøb er en opfattet mangel på gennemsigtighed og mulig diskriminerende, uforholdsmæssig eller ikke-objektiv adfærd fra de ordregivende myndigheders side tilbagevendende årsager til bekymringer for virksomhederne. I en undersøgelse, der blev gennemført for nylig, blev "vilkårlig praksis med hensyn til offentlige indkøb" rapporteret som en hindring af 38 % af virksomhederne. Denne bekymring synes at fremgå af de data, der indsamles på EU-plan. Selv om offentliggørelsesprocenten for muligheder for offentlige indkøb generelt set er steget i EU, er der stadig stor forskel fra medlemsstat til medlemsstat: I nogle af dem er den fortsat lavere end den anslåede størrelse af deres respektive markeder for offentlige indkøb. Desuden er andelen af udbud med et enkelt bud steget mellem 2009 og 2018 og nåede op på 35 % i 2018.
4.Virksomheder melder om ineffektivitet i forbindelse med yderligere tekniske krav, standarder og andre regler i visse sektorer på nationalt plan (i modsætning til EU-krav).
Ifølge en nylig undersøgelse blev der for op til 71 % af de SMV'er, der brugte det eksisterende system for gensidig anerkendelse af ikke-harmoniserede varer, truffet beslutning om ikke at give adgang til markedet.
Der opstår også problemer på områder, der er harmoniseret i henhold til EU-retten. "Forskellige tekniske standarder" rapporteres som en hindring af 18 % af de selvstændige i en nylig rapport fra en nederlandsk undersøgelse. I industrimaskine- og/eller byggevaresektorer synes der f.eks. i særlig grad at være bekymringer for unødige yderligere mærkninger, regler og krav for varer, som allerede er i overensstemmelse med den harmoniserede lovgivning. Den elektroniske kommunikationssektor er et andet eksempel på en situation, hvor nogle flaskehalse i vid udstrækning synes at skyldes utilstrækkelige eller inkonsekvente bestemmelser i de forskellige medlemsstater (f.eks. fastsættelse af forskellige termineringstakster for markeder for taletelefoni). Der er også behov for fremtidige tiltag for at sikre, at hindringer, der allerede er blevet håndteret, ikke dukker op igen (f.eks. roaming).
5.Virksomheder i servicesektoren indberetter løbende problemer vedrørende adgangskrav og krav til erhvervsudøvelse i forbindelse med specifikke aktiviteter eller erhverv.
Tjenesteudbydere skal ofte overholde generelle eller sektorspecifikke krav, når de udvider deres forretningsaktiviteter på tværs af det indre marked (levering af grænseoverskridende tjenester og/eller etablering af en virksomhed i en anden medlemsstat). Af præsentationshensyn kan de pågældende regler grupperes i følgende to hovedkategorier: i) regler for adgang til markedet (adgangskrav) og ii) regler for god forretningsskik ved leveringen af tjenesteydelsen (krav til erhvervsudøvelse).
Disse nationale krav til tjenesteydelser fremhæves jævnligt af virksomhederne som en vigtig hindring. 71 % af de adspurgte i den nylige undersøgelse blandt de europæiske handelskamre oplyser, at de er væsentlige eller meget væsentlige (henholdsvis 81 % og 60 % for tjenesteydere og producenter af færdigvarer). Navnlig adgangskrav og krav til erhvervsudøvelse er blevet udpeget som vigtige hindringer for mange lovregulerede erhverv (såsom bogholdere, skatterådgivere, revisorer, bygge- og anlægsfag, arkitekter, ingeniører, juridiske erhverv eller agentvirksomhed i forbindelse med intellektuel ejendomsrettighed) og for detailtjenester. For lovregulerede erhverv kan adgangskrav rejse spørgsmål såsom adgang til forbeholdte aktiviteter (som kræver særlige kvalifikationer og overholdelse af andre betingelser, såsom obligatorisk medlemskab af en faglig organisation) og krav om tilladelse. Krav til erhvervsudøvelse omfatter begrænsninger for reklame, retsform eller ejerforhold, forbud mod fælles udøvelse af erhverv eller forsikringskrav. I detailsektoren kan virksomhederne stå over for uforholdsmæssige regler om etablering af fysiske butikker og om deres daglige aktiviteter, såsom regler om butikkernes placering eller omfanget af solgte varer samt begrænsninger for salgsfremmende foranstaltninger og rabatter.
De landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester afspejler i vid udstrækning disse problemer. Henstillingerne for nogle medlemsstater vedrører udtrykkeligt fjernelsen af reguleringsmæssige og administrative byrder i de liberale erhverv og i detailsektoren. Kommissionen har også udarbejdet restriktionsindikatorer, der specifikt fokuserer på reguleringen af en række erhverv og detailhandel. Resultaterne bidrager til at dokumentere de hindringer, som virksomhederne står over for.
Grænseoverskridende køb af varer eller tjenesteydelser
6.Forbrugere og virksomheder oplever, at deres grænseoverskridende anmodninger om køb afvises eller omdirigeres.
Før geoblokeringsforordningen trådte i kraft, var et af de hyppigst rapporterede forbrugerproblemer med grænseoverskridende onlinehandel forbundet med geoblokering. Situationen synes at være blevet forbedret efter geoblokeringsforordningens ikrafttræden, idet kun 14 ud af de 200 websteder, der blev kontrolleret i en nylig undersøgelse, foretog en (ulovlig) omdirigering uden forbrugerens samtykke. Dette betyder dog ikke, at alle hindringer i forbindelse med grænseoverskridende salg er forsvundet. I 53 tilfælde var forbrugerne ikke blevet oplyst om, at deres køb ikke kunne leveres i de lande, som forhandleren betjente. Endvidere fremgår det af Flash Eurobarometer 477b, at grænseoverskridende adgang til audiovisuelt indhold ofte ikke fungerer (i ca. halvdelen af tilfældene), hovedsagelig på grund af geoblokering. Det forhold, at indholdsproducenter/rettighedshavere begrænser grænseoverskridende adgang til indhold i deres ophavsretlige licensaftaler, synes også at udgøre en bekymring. I denne forbindelse vil der snart blive vedtaget en evalueringsrapport om geoblokeringsforordningen.
I nogle tilfælde står virksomhederne også over for situationer, hvor de ikke kan købe varer fra det land, de ønsker. Detailhandlere klager over disse territoriale forsyningsbegrænsninger, som pålægges af leverandører, der styrer detailhandlere mod at købe nationalt. Denne praksis, som kan være i strid med konkurrencelovgivningen, kan fragmentere det indre marked med skade til følge for både forbrugere og virksomheder.
7.Forbrugere melder om lavere tillid til grænseoverskridende onlinekøb.
Forskellen i tillid mellem grænseoverskridende onlinekøb og onlinekøb på hjemmemarkedet blev ikke mindre mellem 2012 og 2018. Dette er til trods for den kraftige stigning i onlinekøb, og især i andelen af forbrugere, der handler online inden for EU, som næsten er fordoblet fra 11 % i 2012 til 21 % i 2018 (sammenlignet med indenlandske onlinekøb, som steg fra 40 % i 2012 til 52 %). Forbrugerne er stadig betydeligt mindre trygge ved at købe fra et websted i et andet EU-land (48 %) end et websted i deres land (72 %). I 2012 var begge tal 15 procentpoint lavere. Forbrugerne er ikke tilstrækkeligt bevidste og informerede om anvendelsen af harmoniserede forbrugerbeskyttelsesregler og om eksistensen af grænseoverskridende klagemuligheder. De er derfor mere tilbageholdende med at søge bedre onlinetilbud uden for deres grænser.
8. Forbrugere er målet for svig af grænseoverskridende natur.
I EU har ca. 56 % af de adspurgte forbrugere oplevet svig eller svindel inden for de sidste to år
. Visse former for svindel, hvor forbrugerne f.eks. anmodes om at betale penge for at modtage en præmie, er den mest rapporterede form for svindel med ukendt geografisk oprindelse (9 % af forbrugerne har oplevet denne form for svindel uden at kunne fastlægge den erhvervsdrivendes oprindelse)
. Dette tal viser, at det administrative og strafferetlige samarbejde i EU skal forbedres og intensiveres med henblik på at imødegå udfordringerne for håndhævere af forbrugerlovgivning i den nuværende økonomi, herunder i sager med en grænseoverskridende dimension.
Levering af varer og tjenesteydelser på tværs af grænser
9. Virksomheder melder om besværlige procedurer på grund af forskelle i skattesystemer og -forvaltninger.
Manglen på skatteharmonisering er fortsat en af de største hindringer for erhvervslivet, når de opererer på tværs af grænserne. Der bør gøres en yderligere indsats for at mindske forskellene i skattesystemerne og genoverveje kravet om enstemmighed i Rådet. Ifølge den årlige rapport om europæiske SMV'er 2017/2018 mener 63 % af SMV'erne, at "håndtering af udenlandske skattespørgsmål er for kompliceret", og oplyser, at det er en hindring for eksport (og etablering). Nylige rapporter fra de nederlandske og finske erhvervsorganisationer understreger, at efterlevelse af momsregler er en hindring for erhvervslivet på det indre marked for hvert femte af de adspurgte. Denne situation bekræftes af en rapport fra Kommissionen, som fastslår, at omkostningerne til efterlevelse af momsreglerne stiger i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter. Situationen er den samme for efterlevelsesomkostninger i forbindelse med erhvervsbeskatning. Ligesom i en national sammenhæng er udfordringen større for SMV'er end for store virksomheder. I en undersøgelse anslås det, at de direkte omkostninger til efterlevelse af skattereglerne udgør ca. 2 % af de skatter, der betales af store virksomheder, mens det for SMV'er er ca. 30 % af de betalte skatter
. Ifølge en anden undersøgelse af den relative efterlevelsesbyrde i forbindelse med skattelovgivningen for både direkte og indirekte skatter i 19 EU-medlemsstater bruger SMV'er 2,5 % af deres omsætning på omkostninger til efterlevelse af skattelovgivningen, mens disse omkostninger kun tegner sig for 0,7 % af omsætningen for store virksomheder.
Eftersalgshindringer
10. Virksomheder melder om problemer med at løse handelsretlige/civile tvister og med opkrævning af betalinger.
I den nylige undersøgelse blandt de europæiske handelskamre rangerer "forskelle i kontrakt-/lovgivningspraksis" som nummer fem på listen over hindringer for handel inden for det indre marked, idet dette blev rapporteret af 66 % af de adspurgte. Ifølge de seneste data fra Eurostat har detailhandlere, der sælger online til forbrugere, rapporteret, at de har oplevet betydeligt større vanskeligheder ved grænseoverskridende onlinehandel end ved onlinehandel generelt (58 % mod 38 %). Ifølge andre nyere data fra Kommissionen mener mere end 3 ud af 10 detailhandlere, der sælger online, at "potentielt højere omkostninger til bilæggelse af tvister og klager på tværs af grænser" (næsten 35 %) er hindringer for onlinesalg til forbrugere i andre EU-lande. Manglen på oplysninger er fortsat et problem, idet næsten halvdelen af de detailhandlere, der deltog i undersøgelsen for resultattavlen for forbrugervilkår 2019, erklærede, at de ikke havde kendskab til alternative tvistbilæggelsesorganer i deres egne lande.
Etablering af erhvervsaktivitet i en anden medlemsstat
11. Virksomheder melder om problemer med registrering af erhvervsaktivitet i en anden medlemsstat.
Fem af de ni handelskamre, der har delt deres medlemmers bekymringer for den grænseoverskridende handel med Kommissionen, har rapporteret om problemer i forbindelse med registreringen af forretningsaktiviteter i EU, primært med hensyn til vanskeligheder med at registrere en virksomhed online. En nylig undersøgelse om at drive virksomhed i EU udarbejdet af de nederlandske myndigheder bekræfter dette synspunkt, idet 27 % af de adspurgte oplyser, at de oplever det samme problem. Kommissionens data synes også at støtte denne opfattelse. Ifølge resultaterne af en offentlig høring i 2016 i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget om en fælles digital portal blev registreringen af erhvervsaktivitet betragtet som en af de tre prioriterede procedurer, der bør være tilgængelige online. Specifikt vedrørende virksomhedsregistrering viste den offentlige høring, der førte til udarbejdelsen af forslagene til EU's selskabsretspakke fra 2018, som nu er vedtaget, stærk støtte fra erhvervsorganisationerne (70 %) og medlemsstaterne (64 %) til indførelsen af nye regler om fuldstændig onlineregistrering af selskaber med begrænset ansvar og indberetning af selskabsoplysninger i virksomhedsregistre.
Personale
12. Virksomheder melder om problemer med mangel på kvalificeret arbejdskraft og misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft hindrer integrationen af det indre marked, da det kan forhindre succesrige virksomheder i én medlemsstat i at udvide og etablere sig andre steder på det indre marked, bl.a. på tværs af grænserne. Tilgængeligheden af kvalificeret personale eller erfarne ledere er i stigende grad blevet identificeret som det vigtigste problem for SMV'er i de seneste år (26 % af SMV'erne i 2019). Mere specifikt rapporterede 53 % af de virksomheder, der rekrutterede eller forsøgte at rekruttere IKT-specialister, i 2018, at de havde svært ved at besætte ledige stillinger, sammenlignet med 41 % året før. Desuden begrænser bekostelige procedurer for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for lovregulerede erhverv (såsom ingeniører i mange medlemsstater) arbejdstagernes mobilitet.
Sprogbarrierer
13.Mange af de adspurgte virksomheder melder om sprog som en barriere.
36 % af virksomhederne rapporterede om "sprogbarrierer" i den seneste undersøgelse blandt de europæiske handelskamre. Tilsvarende blev "manglende sprogkundskaber" rapporteret som en barriere af 32 % af SMV'erne uden eksporterfaring og 10 % af SMV'erne med eksporterfaring i de fem største medlemsstater.
Konklusion
Virksomheder og forbrugere synes at opleve hindringer, herunder, men ofte ikke begrænset til, de lovgivningsmæssige hindringer, der typisk er omfattet af EU-lovgivningen. Desuden er andre hindringer muligvis ikke af lovgivningsmæssig eller administrativ karakter, men snarere af praktisk karakter, men de er lige så vigtige. I praksis står en virksomhed eller forbruger ofte over for en række begrænsninger på samme tid, når de opererer inden for EU. Endelig er de brugere, som er hårdest ramt af denne situation, SMV'er og fagfolk.
II.De grundlæggende årsager til de 13 hyppigst rapporterede hindringer og retningslinjer for yderligere tiltag på EU-plan og nationalt plan
Der identificeres fem grundlæggende årsager til de rapporterede hindringer, der er beskrevet ovenfor. Nogle kan henhøre under EU's ansvarsområde, nogle under medlemsstaternes ansvarsområde, mens nogle kan henhøre under begge. Andre har ikke eller har kun delvist rod i den offentlige politik og kan være en følge af forbrugernes særlige adfærd eller virksomhedernes forretningsmæssige beslutninger. Hver grundlæggende årsag er relevant for én eller flere af de 13 hyppigst rapporterede hindringer for virksomheder og forbrugere i afsnit I ovenfor, jf. nedenstående tabel. For hver grundlæggende årsag er der fastsat prioriteter for tiltag til håndtering af dem, herunder eksisterende og eventuelle fremtidige initiativer.
Tabel: relevansen af de grundlæggende årsager til de 13 største hindringer, der rapporteres af virksomheder og forbrugere
Rapporterede hindringer for "virksomheds-/forbrugerrejsen"
|
|
Grundlæggende årsager
|
|
1.
Reguleringsmæssige valg på EU-plan og nationalt plan
|
|
2. Gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen
|
3.
Administrativ kapacitet og praksis
|
4. Generelt erhvervs- og forbrugermiljø i medlemsstaterne
|
5. Grundlæggende årsager, som ikke er knyttet til offentlig politik
|
|
Restriktive nationale regler og EU-lovgivningens begrænsede rolle
|
EU-lovgivningen giver mulighed for fleksibilitet i harmoniseringen og/eller medlemsstaternes praksis ("overregulering")
|
Krav, der begrundes ud fra den offentlige politik
|
Kompleks EU-lovgivning
|
Ufuldstændig gennemførelse af EU-direktiver
|
Utilstrækkelig gennemførelse af EU-lovgivningen
|
Utilstrækkelig håndhævelse af EU-lovgivningen
|
Utilstrækkelige eller uforenelige e-forvaltningsløsninger på nationalt plan
|
Utilstrækkelig koordinering mellem Kommissionen og de nationale myndigheder og indbyrdes mellem de nationale myndigheder
|
Utilstrækkeligt personale eller utilstrækkelig ekspertise på nationalt, regionalt eller lokalt plan
|
|
|
1
|
Vanskeligheder med at få adgang til oplysninger (B, C)
|
×
|
|
|
|
|
×
|
×
|
×
|
|
|
×
|
|
2
|
Komplekse administrative procedurer for salg af varer eller tjenesteydelser på tværs af grænserne (B)
|
×
|
×
|
×
|
×
|
×
|
×
|
×
|
×
|
×
|
×
|
×
|
|
3
|
Ulige adgang til offentlige indkøb (B)
|
×
|
|
×
|
|
|
|
×
|
×
|
|
×
|
×
|
|
4
|
Ineffektivitet i forbindelse med yderligere tekniske krav, standarder og andre regler i visse sektorer på nationalt plan (B)
|
×
|
|
|
|
|
|
×
|
|
|
|
|
|
5
|
Spørgsmål vedrørende adgangskrav og krav til erhvervsudøvelse (B i servicesektoren)
|
×
|
|
|
|
×
|
×
|
×
|
×
|
×
|
×
|
×
|
|
6
|
Grænseoverskridende køb afvises eller omdirigeres (B, C)
|
|
×
|
|
×
|
|
|
|
|
|
|
|
×
|
7
|
Lavere tillid til grænseoverskridende onlinekøb (C)
|
|
|
|
|
|
|
×
|
|
×
|
|
|
|
8
|
Mål for svig af grænseoverskridende natur (C)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
×
|
|
|
×
|
9
|
Besværlige procedurer på grund af forskelle i skattesystemer og -forvaltninger (B)
|
×
|
|
|
|
|
|
|
×
|
×
|
×
|
×
|
|
10
|
Problemer med at løse handelsretlige/civile tvister og med opkrævning af betalinger (B)
|
×
|
|
|
|
|
|
|
×
|
|
×
|
×
|
|
11
|
Problemer med registrering af erhvervsaktivitet i en anden medlemsstat (B)
|
×
|
|
×
|
|
×
|
|
|
×
|
×
|
×
|
×
|
|
12
|
Problemer med mangel på kvalificeret arbejdskraft og misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer (B)
|
×
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
×
|
×
|
13
|
Sprog som en barriere (B)
|
|
×
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
×
|
Forklaring: B): virksomheder, (C): forbrugere
1.Reguleringsmæssige valg på EU-plan og nationalt plan
Restriktive nationale regler og EU-lovgivningens rolle
Virksomheder, der er aktive tværs af på det indre marked, står ofte over for restriktive nationale regler. Dette kan være et særligt problem i sektorer, hvor medlemsstaterne har restriktive og ofte divergerende lovgivningsmæssige tilgange, herunder i områder, hvor der er innovation og nye forretningsmodeller til stede. Denne Kommission har identificeret flere prioriterede områder for yderligere lovgivningsinitiativer som reaktion på nogle af de hindringer, der er rapporteret i afsnit I ovenfor, og som bør lette den grænseoverskridende aktivitet for virksomheder og forbrugere. Visse vigtige initiativer vedrører den grønne og den digitale omstilling og er beskrevet i Kommissionens arbejdsprogram for 2020. De omfatter udvikling af et indre marked for bæredygtige produkter, kunstig intelligens, data og digitale tjenester.
De restriktive nationale regler er særligt vigtige i forbindelse med tjenesteydelser og omfatter f.eks. adgangskrav og krav til erhvervsudøvelse for visse aktiviteter eller erhverv, såsom tilladelsesordninger, obligatorisk medlemskab af erhvervsmæssige sammenslutninger inden for en række liberale erhvervsområder, forsikringskrav eller restriktioner for selskabsstrukturer. Når vurderingsrammen for sådanne restriktioner allerede er fastlagt i EU-lovgivningen (servicedirektivet, direktivet om proportionalitetstest osv.), vil Kommissionen for at opnå hurtigere resultater fokusere sin indsats på bedre gennemførelse og håndhævelse i overensstemmelse med dagens langsigtede handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked.
Der findes også forskellige og restriktive reguleringsmæssige tilgange på områder, hvor EU ikke har nogen eller har begrænset lovgivningsmæssige beføjelser (social sikring eller uddannelse), og/eller hvor der er krav om enstemmighed i traktaten (beskatning). Dette betyder ikke, at lovgivningsmæssige initiativer ikke er mulige, som det for nylig blev påvist i forbindelse med direkte beskatning. EU har vedtaget et direktiv, der skal forbedre bilæggelsen af tvister vedrørende direkte skatter, navnlig med hensyn til anvendelsen af obligatorisk voldgift. Desuden har Rådet for nylig vedtaget Kommissionens forslag om revision af reglerne om momsfritagelse for SMV'er. Kommissionens arbejdsprogram for 2020 omfatter også en handlingsplan for bekæmpelse af skatteunddragelse og for en forenkling af skattesystemet.
Der kræves også enstemmighed for at oprette europæiske selskabsretlige former. Dette udelukker ikke EU-initiativer, men gør det i praksis vanskeligt at nå til enighed om disse. Visse andre aspekter af selskabsretten harmoniseres imidlertid på EU-plan. Det er vigtigt at bemærke, at direktivet fra 2019 om brugen af digitale værktøjer og procedurer snart vil give iværksættere mulighed for at oprette nye virksomheder eller filialer fuldt ud online i alle medlemsstater og på tværs af grænserne i hele EU og forpligte medlemsstaterne til online og gratis at give oplysninger om de vigtigste selskabsretlige krav. Dette bør afhjælpe nogle af ovennævnte hindringer og medføre store omkostningsbesparelser og effektivitetsgevinster for virksomhederne, navnlig for SMV'er. Spørgsmålene om gennemførelse og efterlevelse berører både Kommissionen og medlemsstaterne. Håndteringen af disse spørgsmål bør derfor bygge på et udvidet samarbejde mellem dem. I "meddelelsen om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked" fastsættes der konkrete initiativer på dette område.
Endelig kan EU's begrænsede rolle også skyldes behovet for at overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet på et givet område.
EU-lovgivningen kan give mulighed for fleksibilitet i harmoniseringsniveauet og/eller medlemsstaternes praksis ("overregulering").
Nogle af de spørgsmål, der vedrører det indre marked, er fuldt ud harmoniserede på EU-plan. EU-lovgiveren har reguleret et givet spørgsmål på udtømmende vis ved at afveje behovet for markedsåbning med behovet for at forfølge målsætninger af samfundsmæssig interesse. For disse spørgsmål fastsættes der gennem EU-reglerne både en "bundgrænse" ("basislinje") og et "loft": Der er ikke mere plads til at tilføje krav på nationalt plan.
På mange områder (f.eks. visse aspekter af forbrugerbeskyttelse) er nogle spørgsmål genstand for en minimumsharmonisering i EU, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte standarder, der ligger over den fastlagte basislinje. Dette kan føre til delvist divergerende regler på hele det indre marked, som kan medføre byrder for markedsaktørerne (såkaldt "overregulering"). Disse divergerende regler kan også gøre det vanskeligere for forbrugerne at forstå retsgrundlaget og omfanget af deres beskyttelse, når de foretager grænseoverskridende køb.
For så vidt angår anliggender, der ikke er fuldt harmoniseret på EU-plan, har medlemsstaterne en vis margen til at fastsætte yderligere krav på nationalt plan, hvor det er berettiget og står i et rimeligt forhold, til at forfølge visse legitime offentlige interesser. Dette resulterer imidlertid ofte i yderligere lovgivningsmæssige eller administrative byrder for virksomhederne og har en særlig indvirkning på SMV'er. Overregulering er et særligt problem i forbindelse med servicesektoren. Disse krav har også en indirekte indvirkning på forbrugerne, for så vidt som de kan nægtes adgang til tilbud fra udenlandske virksomheder og navnlig innovative SMV'er.
For så vidt angår anliggender, der falder ind under EU-rettens anvendelsesområde, skal medlemsstaterne overholde reglerne om fri bevægelighed, der er nedfældet i traktaten, den afledte ret, de generelle principper i EU-retten (såsom proportionalitet og retssikkerhed) og EU's charter om grundlæggende rettigheder, for at sikre den fulde virkning af den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital.
Kommissionen minder om medlemsstaternes forpligtelse til at overholde EU-retten og opfordrer dem til at intensivere deres forenklingsbestræbelser og mindske unødvendige administrative byrder. Yderligere nationale krav skal være begrundede i et tvingende alment hensyn, være ikke-diskriminerende, forholdsmæssigt afpassede, let forståelige og i overensstemmelse med de harmoniserede minimumsregler. I lyset af målsætningen for det indre marked skal forskellene desuden holdes på et minimum, selv inden for de retlige regler. Kommissionen har i henhold til traktaten beføjelse til at indlede overtrædelsesprocedurer, og som nævnt i "meddelelsen om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked" er den rede til at bistå medlemsstaterne med at forbedre overholdelsen af EU-retten og forfølge den fælles målsætning om et velfungerende indre marked.
Krav, der begrundes ud fra den offentlige politik
Nogle af de betænkeligheder, som brugerne har givet udtryk for, kan til dels skyldes situationer, hvor EU-lovgivningen forfølger andre legitime politiske målsætninger, idet der sigtes efter en balance mellem sådanne målsætninger og den frie bevægelighed inden for det indre marked. Disse politiske målsætninger omfatter f.eks. forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og beskyttelse af sociale rettigheder. I visse tilfælde kan disse målsætninger nås bedre og med mindre fragmentering af det indre marked gennem en fælles EU-lovramme. F.eks. var formålet med udstationeringsdirektivet at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser ved at vedtage et sæt fælles regler på EU-plan. Desuden er der behov for en bedre gennemførelse af de eksisterende EU-regler i medlemsstaterne, så virksomhederne ikke kommer til at stå over for uberettigede eller uforholdsmæssige nationale regler og formaliteter.
Kompleks EU-lovgivning
Samspillet mellem forskellige retsakter, ofte på EU-plan og på nationalt plan, og hyppige ændringer i lovgivningen er en udfordring. Dette kan skabe retsusikkerhed og efterlevelsesomkostninger og dermed indvirke negativt på erhvervsmiljøet og de økonomiske aktiviteter og i særdeleshed ramme SMV'er og individuelle forbrugere. Hertil kommer, at en mere grøn og digital økonomi kræver tilpassede regler for produkter på EU-plan. For eksempel vil den økologiske omstilling i overensstemmelse med den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi kræve, at EU-produktlovgivningen i sin helhed giver de rette incitamenter til bæredygtighed og cirkularitet. Den igangværende høring om mulige tilpasninger af reglerne om sikkerhed og ansvar i lyset af kunstig intelligens, robotteknologi og tingenes internet må ikke udhule de spørgsmål, som digitaliseringen rejser, f.eks. med hensyn til standardisering. Med henblik herpå vil Kommissionen tage de nødvendige skridt til at sikre, at den retlige ordning på en sammenhængende måde tilpasses til en mere cirkulær og digital økonomi for nonfoodprodukter, så de nuværende høringer udvides i det omfang, det er nødvendigt.
På EU-plan har regler for bedre regulering til formål at sikre, at EU-lovgivningen giver almindelige borgere og virksomheder fordele, at den er baseret på dokumentation og en grundig konsekvensanalyse, og at de lovgivningsmæssige byrder for enkeltpersoner og virksomheder holdes på et minimum. En omhyggelig vurdering af væsentlige ændringer af Kommissionens oprindelige forslag vil bidrage til at minimere risikoen for utilsigtede konsekvenser for virksomheder og forbrugere. I henhold til programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) kontrollerer Kommissionen systematisk eksisterende lovgivning for at indkredse, hvor byrden for enkeltpersoner, virksomheder eller forvaltninger kan reduceres, og lovgivningen forenkles, uden at fordelene ved de almindelige politikker herved reduceres. I sit arbejdsprogram for 2020 har Kommissionen udpeget 44 retsakter, der skal gennemgå denne proces.
I fremtiden vil Kommissionen anvende "én ind, én ud"-tilgangen. Formålet er at sikre, at EU-lovgivningen skaber fordele uden at pålægge borgere og virksomheder unødvendige byrder. En ny ekspertgruppe, Fit for Future-platformen, vil rådgive og støtte Kommissionen i dens bestræbelser på at forenkle lovgivningen og mindske de administrative byrder for erhvervslivet og borgerne.
Da reguleringsmæssige udfordringer især rammer SMV'er, er Kommissionen i sine konsekvensanalyser forpligtet til at overveje deres indvirkning på SMV'er. SMV-testen indgår allerede i den regelmæssige vurdering og vil fortsat blive anvendt i forbindelse med alle relevante forslag fra Kommissionen, herunder den grønne pagt. I "SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa" foreslås det endvidere, at EU's nye SMV-repræsentant
for at sikre, at ny lovgivning ikke skader SMV'er, filtrerer EU-initiativer i samarbejde med SMV-interessenter for at gøre opmærksom på de initiativer, som der bør holdes et vågent øje med set fra et SMV-perspektiv. Han/hun har en særlig rolle i den nye Fit for Future-platform.
Endvidere identificeres kompleks EU-lovgivning i "meddelelsen om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked" som et område, hvor samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne skal styrkes yderligere for at forhindre problemer med manglende efterlevelse. De foreslåede tiltag omfatter fremme af viden og kendskab og forbedring af adgangen til oplysninger om regler og krav.
2.Gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen
Ufuldstændig gennemførelse af EU-direktiver
Manglen på rettidig, fuldstændig og korrekt gennemførelse af EU-direktiver i medlemsstaterne underminerer et velfungerende indre marked ved at øge den lovgivningsmæssige fragmentering. På samme måde skaber den manglende anvendelse af regler, der følger af EU-direktiver, og den mangelfulde overholdelse heraf i medlemsstaterne problemer for enkeltpersoner (forbrugere og virksomheder) med hensyn til krænkelse af deres rettigheder, retsusikkerhed og mangel på lige muligheder og fører desuden til ubalance og ineffektivitet på det indre marked.
Utilstrækkelig gennemførelse af EU-retten
Ud over en korrekt gennemførelse af EU-direktiver er medlemsstaterne også ansvarlige for den korrekte gennemførelse af EU-lovgivningen. Flere af de 13 hyppigst rapporterede hindringer, som er anført ovenfor, kunne imødegås ved en bedre gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning.
For eksempel ligger der i servicesektoren stadig et stort potentiale i en bedre gennemførelse af de eksisterende regler (f.eks. servicedirektivet og direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer) kombineret med en mere konsekvent håndhævelse af disse regler.
Der opstår også problemer på områder, der er omfattet af princippet om gensidig anerkendelse. For så vidt angår ikke-harmoniserede varer skal virksomhederne ofte opfylde yderligere krav, som pålægges af den medlemsstat, til hvilken de er villige til at eksportere. Den nye forordning om gensidig anerkendelse af varer, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat i henhold til "varepakken", der træder i kraft i april 2020, vil bidrage til at gøre den gensidige anerkendelse mere effektiv. Navnlig vil gennemsigtigheden af de beslutninger, der træffes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, blive øget, og virksomhederne kan få oplysninger om gensidig anerkendelse og nationale tekniske regler for ikkeharmoniserede varer hos produktkontaktpunkterne.
Utilstrækkelig håndhævelse af EU-lovgivningen
Medlemsstaterne er forpligtede til at håndhæve EU-lovgivningen. Med henblik herpå intensiverer de deres indsats med støtte fra Kommissionen. Kommissionen minder dem navnlig om deres forpligtelse til at gennemføre nye EU-lovgivningsforanstaltninger, som giver medlemsstaternes myndigheder yderligere håndhævelsesbeføjelser, såsom forordningen om markedsovervågning, direktivet om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler og forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (som for sidstnævntes vedkommende vil give forbrugerne bedre beskyttelse og klageadgang i grænseoverskridende situationer). Bedre håndhævelse af reglerne bør også suppleres af enkeltpersoners samarbejde. Dette er formålet med direktivet om beskyttelse af whistleblowere (der skal være gennemført senest i december 2021), et nyt værktøj, der styrker de nationale og EU's håndhævelsesmyndigheders muligheder for at opdage, håndtere og forebygge overtrædelser på centrale områder vedrørende det indre marked, såsom offentlige indkøb og forbrugerbeskyttelse. Endelig er Kommissionen, som det fremgår af "meddelelsen om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked", forpligtet til at samarbejde med medlemsstaterne om at styrke arbejdsordninger og gøre god brug af alle de administrative værktøjer, der er til rådighed, for at gøre behandlingen af de påståede overtrædelser hurtigere og mere effektiv.
"Meddelelsen om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked" indeholder en række nye initiativer til at tage fat på gennemførelsen og håndhævelsen af de ovennævnte udfordringer vedrørende EU-lovgivningen. Disse initiativer omfatter en mere effektiv afsløring og undersøgelse af manglende overholdelse (rationalisering af de eksisterende IT-systemer inden for det indre marked, der anvendes til at udveksle oplysninger om ulovlige og ikkeforskriftsmæssige industri- og forbrugervarer) samt oprettelsen af en taskforce for håndhævelse på det indre marked (SMET), der består af medlemsstaterne og Kommissionen, oprettelse af håndhævende myndigheder med tilstrækkelige beføjelser (en rolle for EU's netværk af nationale håndhævelseskoordinatorer og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed).
3. Administrativ kapacitet og praksis
Utilstrækkelige eller uforenelige e-forvaltningsløsninger på nationalt plan
Utilstrækkelig udvikling af e-forvaltningsløsninger kan hæmme udviklingen af det indre marked. Dette er især et problem for så vidt angår adgang til oplysninger om regler og krav. Dette er også en grundlæggende årsag til de vanskeligheder, der er forbundet med nationale formaliteter eller procedurer for at opfylde kravene for at sælge varer eller tjenesteydelser på tværs af grænserne.
I de tilfælde, hvor e-forvaltningsløsninger er ved at blive gennemført, vil interoperabilitet sandsynligvis være et problem, hvis det ikke håndteres korrekt. Den europæiske interoperabilitetsramme — strategi for gennemførelse og handlingsplan, som blev revideret i 2017, indeholder en lang række anbefalinger til støtte for grænseoverskridende og tværsektoriel interoperabilitet. En række programmer støtter udbredelsen af disse løsninger. Initiativer som f.eks. grænseoverskridende anerkendelse af elektroniske identifikationer og tillidstjenester (fastlagt i flere dele af EU-lovgivningen, såsom eIDAS-forordning (EU) nr. 910/2014) og "engangsprincippet" (artikel 14 i forordningen om en fælles digital portal (forordning (EU) 2018/1724)) har været en støtte for grænseoverskridende digitale offentlige tjenester. I den nye digitale strategi opfordrer Kommissionen til en styrket strategi for interoperabilitet mellem EU's regeringer. Den opfordrer også til en revision af eIDAS-forordningen med henblik på at forbedre dens effektivitet, lade dens fordele omfatte den private sektor og fremme pålidelige digitale identiteter for alle europæere.
Fra og med den 12. december 2020 vil Dit Europa-portalen med gennemførelsen af den fælles digitale portal give adgang til omfattende oplysninger om det indre marked. Den vil også dirigere brugerne til den mest relevante bistandstjeneste. Med portalen lægges der også op til en digitalisering af 21 ofte anvendte administrative procedurer, fuld grænseoverskridende tilgængelighed for alle onlineprocedurer og gennemførelse af et grænseoverskridende engangssystem inden december 2023.
Systemet til sammenkobling af selskabsregistre (BRIS), der har været tilgængeligt siden 2017, forbinder selskabsregistre i medlemsstaterne og EØS-landene og giver virksomheder og iværksættere mulighed for at søge og indhente gratis oplysninger om EU's selskaber med begrænset ansvar på en flersproget og brugervenlig måde via e-justiceportalen.
Forslaget til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 indeholder også en række forslag til, hvordan disse spørgsmål kan håndteres. For eksempel vil tiltag under programmet for et digitalt Europa sigte mod at fremme udbredelsen af e-forvaltningsløsninger og interoperabilitet. Med varepakken udvides mandatet for EU's produktkontaktpunkter for at give virksomhederne bedre og hurtigere oplysninger om de regler, der gælder for deres varer.
Utilstrækkelig koordinering mellem Kommissionen og de nationale myndigheder og indbyrdes mellem de nationale myndigheder.
Denne særlige situation er en væsentlig faktor, der undergraver effektiv håndhævelse, tillid og fair konkurrence på det indre marked. Virksomheder eller fagfolk, der ønsker at udvide deres erhvervsaktiviteter på lovlig vis i en anden medlemsstat, vil drage fordel af en mere effektiv koordinering.
Dette spørgsmål er særlig relevant i forbindelse med markedsovervågning af produkter, hvor divergerende synspunkter hos markedsovervågningsmyndighederne er blevet identificeret som en hindring for grænseoverskridende aktiviteter. En styrket koordinering gennem en gnidningsløs samarbejdsmekanisme for gensidig bistand for de kompetente markedsovervågningsmyndigheder vil føre til et sikrere indre marked og forbedrede konkurrencevilkår for virksomhederne.
Også på tjenesteydelsesområdet fører utilstrækkeligt eller ineffektivt samarbejde mellem de nationale myndigheder ofte til restriktive regler og procedurer, som pålægges tjenesteydere. På grund af en begrænset udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne tages der i de nationale procedurer ofte ikke hensyn til de krav, som tjenesteydere allerede har opfyldt i deres hjemland. Dette sker på trods af de nationale myndigheders eksisterende forpligtelser til at anvende princippet om gensidig anerkendelse i henhold til traktaten og den afledte ret (f.eks. i henhold til servicedirektivet). Som følge heraf kan der forekomme unødvendig overlapning af kontrol og kompleksitet for tjenesteydere, der kommer fra andre medlemsstater.
EU har udviklet administrative samarbejdsværktøjer som f.eks. informationsværktøjet for det indre marked, der gør det muligt at videregive oplysninger mellem myndighederne om de individuelle situationer i et sikkert miljø. Værktøjet finder i øjeblikket anvendelse på 14 forskellige områder og bliver konstant udvidet og forbedret. Det er meningen, at medlemsstaterne skal anvende det regelmæssigt og fuldt ud.
Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2017/2394), der trådte i kraft den 17. januar 2020, giver de nationale myndigheder stærkere håndhævelsesbeføjelser og en ramme for deres indbyrdes samarbejde og samarbejdet med Kommissionen.
Håndtering af denne grundlæggende årsag på områder, hvor der ikke er noget specifikt eller tilstrækkeligt samarbejde, er en fremtrædende del af "meddelelsen om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked". I meddelelsen mindes der navnlig om, at det er vigtigt at etablere EU-netværket for produktoverensstemmelse for at styrke samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndighederne i den harmoniserede sektor for nonfoodprodukter.
Utilstrækkeligt personale eller utilstrækkelig ekspertise på nationalt, regionalt eller lokalt plan.
Utilstrækkelig administrativ kapacitet til at gennemføre reglerne for det indre marked, herunder på regionalt og lokalt plan, gør det ikke muligt at høste fordelene ved det indre marked. Det underminerer offentlighedens tillid til det indre marked og fair konkurrence mellem virksomheder. Denne grundlæggende årsag er relevant, når virksomheder eller fagfolk ønsker at udvide deres erhvervsaktiviteter i deres hjemland eller i en anden medlemsstat (herunder inden for offentlige indkøb), således som det gentagne gange er nævnt i det europæiske semesters landespecifikke henstillinger for en række medlemsstater.
Kommissionen har skabt en omfattende ramme for bistand til medlemsstaternes forvaltninger, herunder forbedring af den administrative kapacitet. Kommissionen fortsætter også med at støtte professionaliseringen af indkøbere med forskellige programmer, f.eks. uddannelse i SMV-venlige politikker i indkøbscentraler.
I Kommissionens forslag til et program for det indre marked under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 foreslås det at prioritere kapacitetsopbygning hos nationale forvaltninger og forbrugerorganisationer med henblik på at bistå dem i udviklingen af deres håndhævelsesaktiviteter. Desuden foreslås der nye foranstaltninger i "meddelelsen om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked", navnlig oprettelsen af et samarbejdsnetværk mellem de nationale håndhævelseskoordinatorer inden for det indre marked, eller styrkelse af uddannelsen af retsvæsenets aktører med ansvar for håndhævelse af lovgivningen om det indre marked.
4. Generelt erhvervs- og forbrugermiljø i medlemsstaterne
Mange af de rapporterede hindringer i denne meddelelse er ofte almindelige for indenlandske forbrugere og virksomheder og for dem, der opererer på tværs af grænserne. De skyldes årsager, som ikke har noget specifikt grænseoverskridende element, og som i stedet er knyttet til det generelle erhvervs- og forbrugermiljø. De omfatter behandling af byggetilladelser (f.eks. inden for telekommunikationsinfrastruktur), adgangskrav og krav til erhvervsudøvelse for visse aktiviteter eller erhverv, adgang til elektricitet, løsning af handelstvister i og uden for retten og betaling af afgifter. Analysen af Verdensbankens "Doing Business Survey" afspejler denne virkelighed: Medlemsstaterne kan lægge stor vægt på "handel på tværs af grænserne", men kun i ringe grad på andre hindringer for at drive virksomhed.
I 2019 vedrørte det europæiske semesters landespecifikke henstillinger afskaffelse af de mest problematiske reguleringsmæssige og administrative byrder, svagheder i den offentlige forvaltning og i erhvervsmiljøet samt manglen på forudsigelige lovgivningsmæssige rammer i 16 medlemsstater. I semesteranalysen understreges også behovet for at forbedre kvaliteten af forvaltningen og institutionerne og effektiviteten af retssystemerne og de offentlige forvaltninger. Ligeledes, og som nævnt tidligere, nævnes der i Kommissionens præstationsrapport for det indre marked en række restriktionsindikatorer på en række områder af økonomisk betydning, såsom regulerede erhverv og detailtjenester.
Kommissionen har også indført instrumenter, der skal forhindre, at der vedtages unødvendigt restriktive nationale regler. Et nyligt eksempel er direktivet om proportionalitetstest, som medlemsstaterne skal gennemføre senest den 30. juli 2020. Direktivet vil kræve, at medlemsstaterne på forhånd vurderer proportionaliteten af alle nye eller ændrede lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige eller administrative bestemmelser, der indebærer begrænsninger for adgang til og udøvelsen af lovregulerede erhverv.
Færdighedsrelaterede politikker har også en rolle at spille med hensyn til at forbedre erhvervsmiljøet, både med hensyn til at matche færdigheder med dem, der efterspørges af virksomheder, og at forbedre viden om færdigheder og øge deres synlighed og gennemsigtighed på tværs af grænserne. I den kommende dagsorden for styrkede færdigheder i Europa vil der blive foreslået en række tiltag vedrørende disse målsætninger. Desuden vil den kommende europæiske pagt om migration og asyl indeholde en præcisering af tilgangen til forvaltning af lovlig migration, således at EU bedre kan tiltrække de færdigheder og talenter, som EU's arbejdsmarked har behov for. En hurtig genoptagelse og afslutning af forhandlingerne om direktivet om det blå EU-kort med henblik på at tiltrække højtkvalificerede arbejdstagere vil fortsat være en prioritet.
I SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa tages der fat på behovet for at forbedre de nationale miljøer gennem specifikke initiativer. Disse omfatter et styrket samarbejde med medlemsstaterne om gennemførelsen af "tænk småt først"-princippet og styrkelsen af netværket af SMV-repræsentanter samt fuldstændigheden og effektiviteten af de nationale kvikskranker for yderligere at støtte SMV'er, der ønsker at drive virksomhed på tværs af grænserne.
5. Grundlæggende årsager, som ikke er knyttet til offentlig politik
De grundlæggende årsager til de underliggende hindringer er ikke altid direkte forbundet med offentlige politikker, uanset om de er på nationalt plan eller på EU-plan. Markederne i de forskellige medlemsstater er underlagt bredere kulturelle sammenhænge. Forskellige forbrugerpræferencer eller -sprog i EU gør grænseoverskridende aktiviteter mere komplekse. Kommercielle valg foretaget af private parter eller logistiske problemer kan forklare visse vanskeligheder, som virksomheder melder om, f.eks. i tilfælde af afvisning af forretningsmuligheder eller territoriale forsyningsbegrænsninger for detailvirksomheder. I denne forbindelse fremgår det af resultaterne af Kommissionens undersøgelse af e-handelssektoren (10. maj 2017), at mere end 11 % af detailhandlerne oplyser, at deres leverandører pålægger grænseoverskridende salg kontraktlige restriktioner.
De generelle makro- og mikroøkonomiske betingelser kan også spille en rolle. Desuden kan geografiske og infrastrukturelle forhold skabe hindringer for markedsadgang, f.eks. på grund af øgede transporttider og afstande eller naturlige adgangshindringer.
Det forhold, at disse grundlæggende årsager ikke kommer direkte fra den offentlige politik, betyder ikke, at EU ikke kan spille nogen rolle i håndteringen af nogle af dem. Dette er bl.a. tilfældet for de hindringer, der ligger til grund for de private parters kommercielle valg, da disse hindringer, når de ikke er objektivt begrundede, kan føre til en kunstig opdeling af det indre marked. Et nyligt eksempel på EU's håndtering af disse spørgsmål er geoblokeringsforordningen. Konkurrencereglerne er et andet eksempel. Som opfølgning på sektorundersøgelsen har Kommissionen for nylig taget fat på visse virksomheders konkurrencebegrænsende aftaler, som opdelte det indre marked.
Med hensyn til begrænsninger af den territoriale forsyning har Kommissionen efter meddelelsen fra 2018 om detailsalg, ud over at stille krav om fuld overholdelse af konkurrencelovgivningen, bedt leverandører om at ændre deres tilgang frivilligt. Desuden er Kommissionen, før man overvejer mulige næste skridt, i øjeblikket i færd med at undersøge, hvor udbredt anvendelsen af territoriale forsyningsbegrænsninger er, hvilke produkter der er berørt, hvilke årsager der kan være for leverandørerne til at anvende dem, hvordan konkurrence mellem detailhandlere kan påvirke forekomsten af territoriale forsyningsbegrænsninger, og hvad den økonomiske indvirkning er på forskellige niveauer i forsyningskæden og på forbrugerne. På grundlag af resultaterne vil Kommissionen overveje, om der er behov for yderligere politiske tiltag.
Erasmus-programmet bidrager til at forbedre de studerendes sprogkundskaber. Tilsvarende bidrager de europæiske struktur- og investeringsfonde til at forbedre infrastrukturen og mindske de geografiske flaskehalse i medlemsstaterne. De vil blive suppleret af andre EU-programmer, navnlig med et forslag om 42,3 mia. EUR til det nye program for Connecting Europe-faciliteten under den nye flerårige finansielle ramme.
III.Nøgleaktioner
Denne meddelelse og de nye politiske initiativer, der blev vedtaget i dag, indeholder en række prioriterede tiltag, som medlemsstaterne og Kommissionen skal gennemføre i fællesskab.
Kommissionen opfordrer navnlig medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til:
·hurtigt at vedtage alle de for det indre marked og den digitale forvaltning relevante forslag inden for den flerårige finansielle ramme om finansiering af nye standarder, it-værktøjer (f.eks. informationssystemet for det indre marked (IMI)), borger- og forretningstjenester (såsom SOLVIT) og oplysningskampagner, navnlig programmet for et digitalt Europa og programmet for det indre marked
·hurtigt at vedtage de lovgivningsforslag, der er under behandling, og som har til formål at tackle de grundlæggende årsager til de hindringer, der er identificeret i denne meddelelse, navnlig de prioriterede forslag under behandling i Kommissionens arbejdsprogram for 2020.
Derudover opfordrer den medlemsstaterne til:
·at leve op til deres retlige forpligtelser og tage deres del af ansvaret for at tackle de grundlæggende årsager, der ligger inden for deres ansvarsområde, såsom besværlige regler og procedurer, og sikre, at deres negative konsekvenser, både nuværende og fremtidige, for det indre marked er i overensstemmelse med EU-retten og under alle omstændigheder begrænsede
·at øge indsatsen for at overholde lovgivningen om det indre marked ved at fjerne eksisterende hindringer og undgå, at der skabes nye
·at afsætte tilstrækkelige midler til de forvaltninger, der er centrale for gennemførelsen af det indre marked, såsom myndigheder, der koordinerer den fælles digitale portal, markedsovervågningsmyndigheder, konkurrencemyndigheder og myndigheder med ansvar for forbrugerbeskyttelse, bistandstjenester, såsom kvikskranker, produktkontaktpunkter eller SOLVIT-centre
·at sikre effektiviteten af kvikskranker med henblik på at bistå især SMV'er med koordinerede svar vedrørende de gældende regler og bestemmelser, som de skal overholde for at drive virksomhed på det indre marked (på tværs af grænser og på nationalt plan) og vedrørende investeringsmuligheder/-programmer, der tilbydes af EU.
Kommissionen:
·vedtager i dag en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked med henblik på at tackle de hindringer, der er rapporteret i denne meddelelse, og hvis grundlæggende årsager ligger i utilstrækkelig håndhævelse af EU-retten. I den forbindelse vil der blive oprettet en fælles taskforce for håndhævelse på det indre marked (SMET) bestående af medlemsstaterne og Kommissionen
·vil vurdere behovet for yderligere lovgivningsmæssige tiltag for at tackle de hindringer, der er knyttede til andre grundlæggende årsager, som kan behandles på EU-plan. Kommissionen vil rapportere om resultaterne af denne analyse til næste år, også for at kunne tage virkningen af det første anvendelsesår af den langsigtede handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked i betragtning
·vil fortsat samarbejde med medlemsstaterne om at tackle de grundlæggende årsager til nationale hindringer, herunder med hensyn til forebyggelse, f.eks. i henhold til direktivet om gennemsigtighed i det indre marked og direktivet om proportionalitetstest. Det europæiske semester udgør en anden relevant ramme for overvågning og håndtering af de grundlæggende årsager til hindringer, der er kortlagt i denne meddelelse
·vil styrke Refit-programmet, herunder gennem anvendelse af "én ind, én ud" -tilgangen, med fuld inddragelse af interessenter. Fit for Future-platformen vil se på, hvordan den eksisterende lovgivning kan forenkles, og hvordan man kan sikre, at den kan klare fremtidens udfordringer. Ambitionen er, at al fremtidig lovgivning på europæisk og nationalt plan udarbejdes med slutbrugeren for øje ved at udpege potentielle hindringer og afbøde dem tidligt i processen, f.eks. ved hjælp af digitale værktøjer.
IV.Konklusion
Med denne meddelelse og de ledsagende rapporter ser Kommissionen på det indre markeds funktion fra et anderledes perspektiv: brugernes. Det viser, at der i dag stadig er for mange hindringer, som hæmmer det indre markeds funktion. Dette vanskeliggør virksomheds- og forbrugerrejser. Vi har brug for politisk vilje og beslutsomhed til, som i 1985, at arbejde sammen og gå hånd i hånd på EU- og medlemsstatsplan for at tackle de tilbageværende hindringer ved at tage fat på deres respektive grundlæggende årsager. Pakken med initiativer, der blev vedtaget i dag — en ny industristrategi for Europa, en SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa, en "meddelelse om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked” og denne meddelelse — danner et grundlag for, at vi kan puste nyt liv i vores partnerskab for at sikre, at Europa kan skabe vækst, velstand og stabilitet for sine borgere og virksomheder både hjemme og globalt.