EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.1.2019

COM(2019) 14 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98

1.Indledning

Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet 1 fastsætter minimumsstandarder for den harmoniserede udarbejdelse af undersøgelser vedrørende arbejdsstyrken i EU og medlemsstaterne.

I artikel 7 i forordning (EF) nr. 577/98 er der fastsat følgende:

Hvert tredje år, og første gang i 2000, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning. Denne rapport skal navnlig indeholde en evaluering af kvaliteten af de statistiske metoder, medlemsstaterne påtænker at anvende for at forbedre resultaterne eller forenkle undersøgelsesprocedurerne.

Denne betænkning er Kommissionens syvende rapport til Parlamentet og Rådet. Den dækker perioden 2015-2017 og er struktureret som følger.

·Afsnit 2 indeholder en oversigt over EU's arbejdsstyrkeundersøgelse og dens rolle med hensyn til at støtte EU's politikker.

·I afsnit 3 gøres der status over, hvordan forordning (EF) nr. 577/98 er blevet gennemført i medlemsstaterne, kandidatlandene og landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA).

·Afsnit 4 vedrører igangværende initiativer iværksat af det europæiske statistiske system 2 (ESS) for at forbedre kvaliteten af arbejdsstyrkeundersøgelsen.

2.Oversigt over arbejdsstyrkeundersøgelsen

2.1.Generel beskrivelse

EU's undersøgelse vedrørende arbejdsstyrken (i det følgende benævnt arbejdsstyrkeundersøgelsen) er en omfattende stikprøveundersøgelse af personer i private husstande. Den indeholder både kvartalsvise og årlige arbejdsmarkedsstatistikker vedrørende beskæftigelse og arbejdsløshed samt statistikker over personer, der står uden for arbejdsstyrken. Samtidig indeholder den flerårige oplysninger fra ad hoc-moduler og giver input til modelbaserede månedlige skøn over arbejdsløshed og arbejdsløshedsprocent.

De respektive landes Nationale Statistikkontorer (NSI'er) har ansvar for at udforme de nationale spørgeskemaer, foretage stikprøvetagningen, gennemføre interviews og endelig sende resultaterne til Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med et fælles kodningssystem, der er fastlagt ved Kommissionens forordning (EF) nr. 377/2008 3 .

Eurostat har til opgave at overvåge gennemførelsen af forordning (EF) nr. 577/98, yde bistand til NSI'er, fremme harmoniserede koncepter og metoder samt formidle sammenlignelige nationale og europæiske arbejdsmarkedsstatistikker.

I 2017 var arbejdsstyrkeundersøgelsens stikprøvestørrelse ca. 1,3 millioner mennesker (heraf var ca. 1,2 millioner i EU-28) i alderen 15-74 år. Stikprøverne blev udtaget hvert kvartal og dækkede 34 deltagende lande 4 . Dette gør arbejdsstyrkeundersøgelsen til den største husstandsundersøgelse i Europa.

2.2.Relevans

Arbejdsstyrkeundersøgelsen er den største kilde til officiel statistik om arbejdsmarkedsforhold i EU. Alt i alt indsamles der over 100 variabler om arbejdsmarkedsstatus, beskæftigelseskarakteristika, arbejdstid, uddannelsesmæssig baggrund og træning. Arbejdsstyrkeundersøgelsen suppleres også med tematiske, årlige ad hoc-moduler 5 .

Baseret på internationale standarder og definitioner 6 har arbejdsstyrkeundersøgelsen relevans ud over EU, så det europæiske arbejdsmarked kan sammenlignes med arbejdsmarkederne i andre områder eller lande.

En række centrale politiske EU-initiativer er baseret på data fra arbejdsstyrkeundersøgelsen. F.eks. er arbejdsstyrkeundersøgelsen en af de vigtigste datakilder til overvågning af medlemsstaternes fremskridt i henhold til beskæftigelsesretningslinjerne i forbindelse med: (i) Artikel 148 af Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde 7  (TEUF), og (ii) EU's 'Europa 2020' vækststrategi. Tre indikatorer fra arbejdsstyrkeundersøgelsen (beskæftigelsesfrekvensen blandt de 20-64-årige, andelen der forlader en uddannelse eller træning tidligt og antallet af 30-34-årige, der har gennemført en videregående uddannelse) bruges til at overvåge 2 af de 5 Europa 2020 hovedmål 8 . Mange andre af arbejdsstyrkeundersøgelsens indikatorer bruges under den fælles evalueringsramme for Europa 2020.

Flere indikatorer fra arbejdsstyrkeundersøgelsen bruges også til at overvåge medlemsstaternes resultater inden for to dimensioner af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Disse dimensioner er Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet (som dækker uddannelse, færdigheder og livslang læring, ligestilling mellem mænd og kvinder og ungdom) og Dynamiske arbejdsmarkeder og rimelige arbejdsvilkår (som dækker arbejdsstyrkens struktur og arbejdsmarkedets dynamik) 9 .

Derudover bliver en række arbejdsmarkedsindikatorer på regionalt niveau fra arbejdsstyrkeundersøgelsen (dvs. ungdomsarbejdsløshed og samlet ledighed) anvendt til at tildele midler inden for rammerne af samhørighedspolitikken.

Arbejdsstyrkeundersøgelsen giver også indikatorer for 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling 10 . Tre af målene på dagsordenen for bæredygtig udvikling omfatter indikatorer fra arbejdsstyrkeundersøgelsen: kvalitetsuddannelse, ligestilling mellem mænd og kvinder og anstændigt arbejde og økonomisk vækst.

Den månedlige arbejdsløshedsprocent baseret på arbejdsstyrkeundersøgelsen er en vigtig kortsigtet indikator for økonomien. Den er en af de vigtige europæiske økonomiske indikatorer 11 , som også bruges til at beregne rullende årlige gennemsnit for arbejdsløshedsprocenter til resultattavlen for økonomiske og finansielle indikatorer. Denne resultattavle bruges derefter til at opdage makroøkonomiske ubalancer og problemer med konkurrenceevnen 12 . Arbejdsstyrkeundersøgelsen giver input til nationalregnskaberne om beskæftigelse og om arbejdstid samt om andre områder, som ikke er relateret til arbejdsmarkedet, såsom uddannelse.

Data fra arbejdsstyrkeundersøgelsen anvendes i vid udstrækning af Kommissionens generaldirektorater. De bruges også i vid udstrækning af europæiske agenturer. Eurofound bruger især dataene til sin oversigt over arbejdsstyrkernes karakteristika i Europa.

Endelig er arbejdsstyrkeundersøgelsen en af de største kilder til statistiske mikrodata for forskere i Europa. De store stikprøver gør det muligt at foretage undersøgelser af specifikke grupper på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrkeundersøgelsen har også en meget bred dækning af demografiske, regionale og uddannelsesmæssige variabler.

3.Gennemførelse af arbejdsstyrkeundersøgelsen

Dette afsnit dækker primært perioden 2015-2017, men for at fremhæve forbedringer siden den foregående rapport, fremlægges også oplysninger om 2014-arbejdsstyrkeundersøgelsen, når det er relevant.

3.1.Nøjagtighed

Nøjagtigheden af statistiske output er den grad, beregninger eller estimater er tæt på de nøjagtige - eller sande - værdier, som statistikken er beregnet til at måle. Nøjagtigheden af estimaterne er genstand for to typer fejl: stikprøvefejl og ikke-stikprøvefejl. Stikprøvefejl opstår, fordi det kun er en delmængde af hele populationen, der undersøges. Ikke-stikprøvefejl er alle andre fejl, som ikke skyldes stikprøven (f.eks. dækningsfejl, målefejl, behandlingsfejl eller bortfaldsfejl).

For stikprøvefejl er stikprøvens størrelse afgørende. Større stikprøver forbedrer resultaternes nøjagtighed. Tabel 1 viser størrelsen af den stikprøvepopulation i aldersgruppen 15-74, der interviewes hvert kvartal i hvert deltagerland, både i absolutte tal og sammenholdt med den samlede population i denne aldersgruppe. Stikprøveforholdet 13 lå i 2017 fra 0,14 % (Det Forenede Kongerige) til 1,46 % (Luxembourg). Gennemsnitligt udgjorde stikprøvestørrelsen pr. kvartal ca. 1,3 millioner personer i 2017, hvilket udgør 0,29 % af den samlede population i aldersgruppen 15-74 i de 34 deltagende lande.

I officielle undersøgelser såsom den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse bruges der stikprøver med tilfældig udvælgelse. Derved bliver det muligt at sætte tal på stikprøvefejl i form af konfidensintervaller. Tabel 2 viser skøn og konfidensintervaller på 95 % for de syv hovedindikatorer for beskæftigelse og ledighed på et aggregeret EU-28-niveau.

Disse intervaller afspejler præcisionskravene i Rådets forordning (EF) nr. 577/98.

For ikke-stikprøvefejl overvåger Eurostat og deltagerlandene regelmæssigt relevante kilder hertil såsom bortfald. Deltagerlandene rapporterer årligt de vigtigste årsager til fejl til Eurostat samt de metoder, der anvendes på nationalt plan til at mindske fejlene. Et sammendrag af denne overvågning offentliggøres i den årlige kvalitetsrapport i arbejdsstyrkeundersøgelsen 14 .

Deltagelse i arbejdsstyrkeundersøgelsen var obligatorisk i 14 lande i 2017 (Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Luxembourg, Malta, Østrig, Portugal, Slovakiet, Norge og Tyrkiet) og frivillig i de øvrige 20 lande. Lande, der foretager en frivillig undersøgelse, har generelt højere enhedsbortfald end lande, der gennemførte obligatoriske undersøgelser 15 .

Tabel 1: Opnået stikprøvestørrelse og procentdel af befolkningen i alderen 15-74 (kvartalsgennemsnit) i den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse, 2017 og 2014

Tabel 2: Konfidensinterval på 95 % for hovedindikatorerne i arbejdsstyrkeundersøgelsen for beskæftigelse og arbejdsløshed for EU-28 (2017)

Tabel 3: Deltagelse og bortfaldsprocent i arbejdsstyrkeundersøgelsen opdelt efter land i 2017 og 2014

3.2.Aktualitet og punktlighed

Aktualiteten af statistikker defineres som tidsintervallet mellem datatilgængelighed og den begivenhed eller fænomen, de beskriver. For arbejdsstyrkeundersøgelsen afhænger dette tidsinterval af: (i) hvor lang tid medlemsstaterne skal have til at gennemføre og behandle undersøgelsen og sende resultaterne til Eurostat, og (ii) hvor lang tid Eurostat skal bruge til at behandle, validere og offentliggøre resultaterne.

Rådets forordning (EF) nr. 577/98 bestemmer, at medlemsstaterne skal indberette data til Eurostat senest 12 uger efter et referencekvartals afslutning. Eurostat validerer de nationale datasæt umiddelbart efter modtagelsen. Tabel 4 viser tidsintervallet mellem referencekvartalets afslutning og dataenes tilgængelighed for Eurostats brugere for perioden 2014-2017. Aktualiteten af data fra arbejdsstyrkeundersøgelsen er lidt forbedret for EU-28 i de seneste år. I 2017 var det gennemsnitlige antal kalenderdage, der var nødvendige for at formidle EU-28-data, 75 dage sammenlignet med 77 dage i 2014. Eurostat planlægger yderligere at forbedre aktualiteten af formidlingen af resultater fra arbejdsstyrkeundersøgelsen ved at forkorte fristen for fremtidige indberetninger af data til Eurostat.

Aktualiteten af data fra arbejdsstyrkeundersøgelsen er også vigtig for fastlæggelsen af skøn over den månedlige arbejdsløshedsprocent. Så snart Eurostat har behandlet de nationale data, bruges de til at beregne den næste månedlige arbejdsløshedsprocent. Den månedlige arbejdsløshedsprocent formidles omkring 30 dage efter referencemånedens udgang.

Tabel 4: Tilgængelighed af data fra arbejdsstyrkeundersøgelsen til brugere - Aktualitet, 2014-2017

Statistikkens punktlighed defineres som tidsintervallet mellem den meddelte og den faktiske frigivelsesdato. Eurostat offentliggør de planlagte kvartals- og årlige udgivelsesdatoer for de vigtigste indikatorer for arbejdsstyrkeundersøgelsen. Alle de meddelte frigivelsesdatoer i 2015-2017 blev overholdt.

3.3.Tilgængelighed og klarhed

Eurostat formidler statistikken fra arbejdsstyrkeundersøgelsen på forskellige måder. Det vigtigste redskab for formidling er Eurostats onlinedatabase, der indeholder over 400 tabeller med detaljerede data fra undersøgelsen (kvartalsvise og årlige resultater samt husstandsresultater og resultater fra ad hoc-modulerne). De politiske indikatorer, der er beskrevet i afsnit 2.2, offentliggøres også i specifikke afsnit på hjemmesiden 16 ; tabellerne i disse afsnit dækker kun de vigtigste resultater fra arbejdsstyrkeundersøgelsen. Eurostat udarbejder efter anmodning fra brugere andre kombinationer af variabler fra undersøgelsen som skræddersyede tabuleringer.

Mikrodata fra undersøgelsen er også af forskningshensyn særdeles relevante. De efterspørges af et voksende antal forskere fra universiteter, forskningsinstitutter og nationale statistikkontorer fra hele Europa og resten af verden. Eurostat har leveret mikrodata vederlagsfrit siden 2011. Adgang gives i henhold til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 557/2013 17 for at sikre beskyttelse af undersøgelsesrespondenternes personoplysninger 18 . Datafilerne, der består af individuelle poster, indeholder ikke direkte identifikatorer, såsom navne, adresser eller ID-numre. Desuden anvendes der anonymiseringsregler.

Brugerne kan få detaljeret dokumentation (metadata) gennem forskellige formidlingskanaler. Generel information formidles til den brede almenhed på Eurostats websted under afsnittet om arbejdsstyrkeundersøgelsen. Mere detaljeret information er tilgængelig på webstedets afsnit "Statistics Explained" 19 . Disse oplysninger ajourføres jævnligt. Specifikke oplysninger om indholdet og kvaliteten af statistikkerne udgives i to årlige publikationer: En metodologisk publikation, der beskriver kendetegnene ved de nationale undersøgelser, og i en årlig kvalitetsrapport, der sammenfatter de resultater, der er opnået i EU's arbejdsstyrkeundersøgelse 20 . Derudover er specifikke metadata tilknyttet statistikkerne fra EU's arbejdsstyrkeundersøgelse, gennem Eurostats onlinedatabase. Siden 2014 er information fra de nationale kvalitetsrapporter fra hvert deltagende land også blevet offentliggjort online.

Landene forbedrer løbende deres arbejdsstyrkeundersøgelser enten vedrørende metodologi eller processer. Hvis disse forbedringer medfører brud på data fra EU's arbejdsstyrkeundersøgelse, informerer de involverede NSI'er Eurostat. Betydelige brud dokumenteres i Eurostats publikationer 21 . Eurostat offentliggør også et særligt datasæt, "LFS main indicators", hvor tidligere serier tilpasses eventuelle brud, og eventuelle manglende data indsættes.

3.4.Sammenlignelighed

Arbejdsstyrkeundersøgelsen er baseret på en høj grad af harmonisering af begreber, definitioner, klassifikationer og metodologier. Forordning (EF) nr. 377/2008 fastlægger et fælles kodningssystem, der sikrer, at alle deltagerlande bruger samme definitioner af variabler. Fælles klassifikationer anvendes (fx europæisk standardklassificering af produktive økonomiske aktiviteter (NACE) og international fagklassifikation (ISCO)), og når disse klassifikationer revideres, sikrer Eurostat, at alle deltagende lande koordinerer gennemførelsen. Desuden udsender Eurostat forklarende noter, der indeholder detaljerede retningslinjer til nationale statistiske institutter om, hvordan man kan kode og udføre statistikker. De forklarende bemærkninger forklarer også Eurostats begrundelse for hver af retningslinjerne. Metodiske problemer diskuteres i en dedikeret arbejdsgruppe, arbejdsgruppen om arbejdsmarkedsstatistik. Denne gruppe fremmer udveksling af erfaringer og fælles praksis blandt alle deltagende lande.

For at sikre en harmoniseret måling af arbejdsløshed i alle deltagerlande fastlægger Kommissionens forordning (EF) nr. 1897/2000 22 en arbejdsdefinition af arbejdsløshed. Det indeholder også principper, der skal følges for at formulere spørgeskemaundersøgelsen om arbejdsstatus. Definitionen af arbejdsløshed er i tråd med Den Internationale Arbejdsorganisations, ILO's, normer, der blev vedtaget på den 13. og 14. internationale konference for arbejdsmarkedsstatistikere 23 . Dette sikrer, at statistikkerne i arbejdsstyrkeundersøgelsen er sammenlignelige med andre landes statistikker, navnlig OECD-medlemmernes.

3.5.Sammenhæng

Sammenhængen mellem populationsskøn baseret på arbejdsstyrkeundersøgelsen og demografiske statistikker er et vigtigt aspekt af den samlede kvalitet. Baseret på en stikprøveundersøgelse, beregnes arbejdsstyrkeundersøgelsens resultater ud fra svarene fra en delgruppe af populationen. Svarene måles så op imod den samlede population. Data for hele populationen baseres på de bedste tilgængelige skøn på det pågældende tidspunkt (fordelt på køn og aldersgrupper for at forbedre procedurens nøjagtighed). I princippet sikrer denne procedure sammenhæng mellem statistikker i arbejdsstyrkeundersøgelsen og demografiske statistikker. Dog kan forskelle forekomme under ekstraordinære omstændigheder. Hvert tiende år kommer der f.eks. nye folketællingstal. Hvis disse er forskellige fra de hidtidige befolkningsskøn, kan det blive nødvendigt at revidere tidligere serier. I så fald kan der være forskelle i revisionspolitikken for demografiske statistikker og arbejdsstyrkeundersøgelsen i længde og tidsintervaller, som begrænses af manglen på detaljerede data om befolkningen i de ti år, der ligger mellem de to folketællinger.

De fleste lande, der deltog i arbejdsstyrkeundersøgelsen, gennemførte en folketælling i 2011-runden. Nye folketællingsresultater fører ofte til nye vægtninger, stikprøverammer og/eller stikprøveudformninger for arbejdsstyrkeundersøgelsen. Alle NSI'er i lande, hvor der blev afholdt folketællinger i 2011, har kontrolleret og revideret, når det er nødvendigt, vægtningen af arbejdsstyrkeundersøgelsen for at afspejle nye befolkningsestimater, herunder omvurderinger af tidligere dataserier, i hvert fald tilbage til 2010.

Med hensyn til sammenhængen i skøn over arbejdsløshed offentliggør mange lande også statistik over antallet af personer, der er registreret som arbejdssøgende i de offentlige arbejdsformidlinger. Arbejdsløshedstallene i arbejdsstyrkeundersøgelsen og antallet af registrerede arbejdssøgende er ikke det samme, fordi det ikke er de samme data, der indsamles. Mens arbejdsstyrkeundersøgelsen er baseret på en harmoniseret metodologi for undersøgelse af husstande med hensyn til deres beskæftigelsesaktiviteter og rådighed for arbejdsmarkedet, omfatter de offentlige arbejdsformidlingers registre en udtømmende liste over personer, der er registreret som berettiget til arbejdsløshedsydelser. Fordi kriterierne for at være registreret afhænger af den nationale socialpolitik, kan statistikker over registrerede arbejdssøgende ikke sammenlignes mellem landene eller over tid.

Et andet område, hvor statistisk sammenhæng er vigtig, er ved sammenligning af beskæftigelsesoverslag produceret fra arbejdsstyrkeundersøgelsen og fra nationalregnskaber, da estimaterne ikke nødvendigvis er de samme. Det skyldes forskelle i begge metodologier (begreber og dækning af populationen er ikke identiske), og kompileringsprocesser. Nationalregnskaber kompileres ved sammenligning og kombination af alle relevante datakilder i landet, og tager det bedste fra hver kilde for at opnå et dækkende resultat. Nationalregnskaber søger også sammenhæng mellem beskæftigelses- og produktionsforanstaltninger (bruttonationalprodukt, BNP). Arbejdsstyrkeundersøgelsen er en datakilde i denne proces. Andre datakilder i processen omfatter erhvervsundersøgelser, arbejdsregistre eller socialsikringsregistre. Overensstemmelsen mellem arbejdsstyrkeundersøgelsen og nationalregnskaberne behandles i arbejdsgruppen om arbejdsmarkedsstatistik. Eurostat vurderer forskellene mellem de to estimater, og flere NSI'er har analyseret årsagerne og størrelsen af forskellene. I nogle tilfælde har NSI'er offentliggjort afstemningstabeller mellem de to datasæt.

En sammenligning mellem arbejdsstyrkeundersøgelsen og nationalregnskaber viser, at arbejdsstyrkeundersøgelsen er mere egnet til måling af deltagelse på arbejdsmarkedet (arbejdsløshed og aktivitet) eller til analyse af situationen for bestemte socioøkonomiske grupper i befolkningen (fx efter alder, køn eller uddannelsesniveau). Nationalregnskabsdata er mere egnede til at sammenligne beskæftigelsesestimater med aggregerede produktions- og indkomstforanstaltninger på makroniveau.

4.Initiativer til yderligere forbedring af arbejdsstyrkeundersøgelsen

4.1.Arbejdsstyrkeundersøgelsen i et moderniseret socialstatistiksystem

På grundlag af Kommissionens "Meddelelse om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det næste årti" 24 , vedtog kommissionen den 26. August 2016 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske statistikker over personer og husholdninger, baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver (Den Integrerede Europæiske Socialstatistik (IESS). rammeforordning) 25 .

Dette initiativ har til formål at modernisere europæiske sociale statistikker. Den foreslåede rammeforordning vil faktisk øge sammenligneligheden og sammenhængen i de europæiske sociale statistikker ved at samle syv eksisterende husstandsanalyser, der i øjeblikket udføres i EU, og harmonisere de definitioner, begreber og variabler, der er fælles for to eller flere undersøgelser. Dette vil lette fælles analyse af sociale fænomener. Den foreslåede rammeforordning forventes at føre til en første dataindsamling i 2021.

Arbejdsstyrkeundersøgelsen er en af de husholdningsundersøgelser, der er omfattet af IESS-rammeforordningen, og den moderniseres for at overholde rammeforordningen. Denne modernisering vil tilpasse arbejdsstyrkeundersøgelsen med den 19. internationale konference for arbejdsmarkedsstatistikkers (ICLS) forordning, der blev vedtaget i oktober 2013, med et mere begrænset beskæftigelsesområde og mere præcise kriterier for forældreorlov og sæsonarbejde. Moderniseringen vil også forbedre relevansen af arbejdsstyrkeundersøgelsen for: (i) migrationsanalyse og (ii) sammenlignelighed af information om arbejdstid og månedlig løn fra folks hovedjob. Derudover vil moderniseringen af EU’s arbejdsstyrkeundersøgelse føre til bedre dækning af: (i) beskæftigelse (afhængig selvstændig beskæftigelse), (ii) generel sundhedsinformation (for at sammenligne handicappedes arbejdsmarkedsforhold med den samlede målgruppe) og (iii) deltagelse i uddannelse og erhvervsuddannelse (mindst 12 måneder).

Endvidere vil revisionen af arbejdsstyrkeundersøgelsen forbedre aktualiteten af datatransmissioner til Eurostat, revidere præcisionskravene og videreudvikle metodologiske forbedringer.

4.2.Udvidelse af EU's arbejdsstyrkeundersøgelse til yderligere kandidatlande

I øjeblikket deltager 34 lande (de 28 EU-medlemsstater, 3 kandidatlande og 3 EFTA-lande) i EU’s arbejdsstyrkeundersøgelse. Det betyder, at de sender data til Eurostat i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 577/98, og at deres data regelmæssigt formidles af Eurostat. De kandidatlande, der allerede er medtaget, er Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet. Eurostat arbejder tæt sammen med statistikkontorerne fra andre kandidatlande for at hjælpe dem med at gøre fremskridt med at overholde Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om undersøgelsens indhold og kvalitet. Serbien og Albanien er allerede begyndt at overføre data fra deres arbejdsstyrkeundersøgelser til Eurostat. Så snart de nationale undersøgelser af disse lande opfylder kravene i de europæiske bestemmelser, vil deres data også blive formidlet af Eurostat.

4.3.Udvikling af nye statistikprodukter

Statistikker til indsamling af arbejdsmarkedsdynamikker

Forandringer i enkeltpersoners arbejdsmarkedsstatus er meget interessante, fordi de giver yderligere oplysninger om arbejdsmarkedets generelle situation, herunder dets fleksibilitet eller stivhed. Disse ændringer giver også oplysninger om situationen for bestemte grupper. Data om arbejdsmarkedsdynamik gør det f.eks. muligt at analysere, hvor mange folk blev arbejdsløse eller fandt et job i en vis periode, og hvem disse folk er. Dette gør det igen muligt at identificere grupper, der har en bedre chance for at finde et job eller grupper, der er mere udsatte for at blive eller forblive arbejdsløse.

Kvartalsvise arbejdsmarkedsanalyser, der viser bevægelserne mellem beskæftigelse, ledighed og økonomisk inaktivitet, blev først offentliggjort i 2015. Yderligere resultater, der giver opdeling af disse bevægelser efter køn, aldersgruppe, arbejdsløshedsperiode eller job-til-job-overgange, offentliggøres siden 2017 som forsøgsstatistikker.

Eurostat og de nationale statistiske institutter arbejder for øjeblikket på at udvikle en metode til vurdering af årlige arbejdsmarkedsovergange og tackle de udfordringer, der skyldes høje slidprocenter (faldende stikprøvestørrelser på tværs af interviewbølger) samt befolkningsændringer over tid.

Udvidelse og forberedelse af hovedindikatorerne for EU’s arbejdsstyrkeundersøgelse med den fremtidige retlige ramme

Hovedindikatorerne fra arbejdsstyrkeundersøgelsen er en samling af de vigtigste resultater fra arbejdsstyrkeundersøgelsen formidlet i Eurostats onlinedatabase. Deres mål er at give brugerne sæsonkorrigerede tidsserier af de vigtigste indikatorer, der beskriver arbejdsmarkedet (fx beskæftigelses-, ledigheds- og aktivitetsprocenter). Disse meget relevante indikatorer er blevet forbedret over tid og udvidet til at omfatte indikatorer, der dækker grupper som NEET (unge, der ikke er i arbejde eller under uddannelse).

Eurostat og arbejdsgruppen om arbejdsmarkedsstatistik har udviklet en strategi til at tackle brud i tidsserier forårsaget af ikrafttrædelsen af den nye rammeforordning. Denne strategi vil sikre offentliggørelse af hovedindikator-serier, der er fri for brud. Det kræver en overlapning af dataene, så Eurostat kan udlede tidligere serier i overensstemmelse med den nye arbejdsstyrkeundersøgelse parallelt med den nationale formidling. På grund af: (i) de store forskelle i tilgange, som landene bruger til at udlede oplysninger om seriernes brud, og (ii) det store antal indikatorer, der skal udledes på grundlag af relativt beskedne oplysninger, er Eurostat allerede begyndt at arbejde på alle gennemførelsesforanstaltninger i dette projekt.

Yderligere oplysninger om nøjagtigheden af resultaterne fra arbejdsstyrkeundersøgelsen

Undersøgelser som arbejdsstyrkeundersøgelsen leverer skøn til indikatorer for målpopulationen baseret på en tilfældig stikprøve udtaget fra denne population. Da kun en delmængde af målpopulationen er valgt, er det vigtigt sammen med overslaget at tilvejebringe oplysninger om estimatets nøjagtighed (se afsnit 3.1). Sådanne kvalitetsindikatorer findes i form af standardafvigelser eller konfidensintervaller.

Eurostat og medlemsstaterne har produceret variationen i de årlige nettoændringer for en delmængde på 23 indikatorer af høj politisk relevans (som beskrevet i afsnit 2.2). Dette giver brugerne mulighed for, når de formidler og analyserer disse indikatorer for EU’s arbejdsstyrkeundersøgelse til politiske formål, at supplere oplysningerne om indikatorændringer mellem to på hinanden følgende år med oplysninger om den statistiske betydning af disse indikatorændringer.

5.Konklusion

Kommissionen overvåger medlemsstaternes overholdelse af forordning (EF) nr. 577/98. Kommissionen anser gennemførelsen af arbejdsstyrkeundersøgelsen for at være meget tilfredsstillende, da medlemsstaterne overholder fuldt ud eller næsten fuldt ud EU-lovgivningen i forbindelse dermed. Uafklarede spørgsmål drøftes med medlemsstaterne, og der fastlægges om nødvendigt fælles handlingsplaner. Den overordnede kvalitet af arbejdsstyrkeundersøgelsen er god.

Det europæiske statistiksystem arbejder på en løbende forbedring af processer og metoder bag arbejdsstyrkeundersøgelsen. Det har holdt fart på disse bestræbelser på trods af et vanskeligt miljø, med knappe ressourcer og dybe budgetnedskæringer. Konstante forbedringer af arbejdsstyrkeundersøgelsen pågår enten som led i moderniseringsprocessen med sociale statistikker eller som individuelle projekter for arbejdsstyrkeundersøgelsen for tilpasning til ændringer i brugernes behov og nye udfordringer (fx øgede aktualitetskrav, skøn over årlige arbejdsmarkedsovergange). Dette arbejde vil fortsætte i de kommende år.

(1)    EUT L 77 af 14.3.1998, s. 3.

(2)    I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164) er ESS partnerskabet mellem den europæiske statistikmyndighed, (som er Kommissionen (Eurostat)), de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der i den enkelte medlemsstat er ansvarlige for at udvikle, udarbejde og formidle europæiske statistikker.

(3)

   Kommissionens forordning (EF) nr. 377/2008 af 25. april 2008 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår den harmoniserede liste over de variabler, der fra 2009 skal anvendes ved indberetning af data, og anvendelsen af en delstikprøve til indsamling af data om strukturelle variabler og definitionen af referencekvartalerne (EUT L 114 af 26.4.2008, s. 57).

(4)    Deltagende lande er de 28 medlemsstater, Island, Norge, Schweiz, Montenegro, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Tyrkiet.

(5)    I 2015 blev der ikke inkluderet et ad hoc-modul i arbejdsstyrkeundersøgelsen. Ad hoc-modulet i 2016 var Unge på arbejdsmarkedet. Ad hoc-modulet i 2017 var Selvstændig beskæftigelse.

(6)    Arbejdsstyrkeundersøgelsen følger navnlig resolutionerne og henstillingerne fra de internationale konferencer for arbejdsstatistikere, der er organiseret af Den Internationale Arbejdsorganisation, se
http://www.ilo.org/global/statistics-and-databases/standards-and-guidelines/resolutions-adopted-by-international-conferences-of-labour-statisticians/lang--en/index.htm (kun tilgængelig på engelsk, fransk og spansk).

(7)    Jf. Rådets afgørelse 2014/322/EU af 6. maj 2014 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 165 af 4.6.2014, s. 49).

(8)    De overordnede Europa 2020-mål: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Europe_2020_headline_indicators .

(9)     http://ec.europa.eu/eurostat/web/european-pillar-of-social-rights/indicators (kun tilgængelig på engelsk, fransk og tysk).

(10)     https://ec.europa.eu/europeaid/policies/sustainable-development-goals_en

(11)    Principal European Economic Indicators — A statistical guide, Eurostat 2009, se http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-statistical-books/-/KS-81-08-398 (kun tilgængelig på engelsk).

(12)    Resultattavlen for EU's procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer anvendes til at identificere fremvoksende eller vedvarende makroøkonomiske ubalancer i et land. Den er del af en årlig procedure, hvor det første trin er udarbejdelse af en rapport om varslingsmekanismen. Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(13)    Stikprøveforholdet defineres som forholdet mellem stikprøvestørrelsen (antal stikprøveenheder i stikprøven) og populationens størrelse (samlede antal stikprøveenheder i målpopulationen).

(14)     http://ec.europa.eu/eurostat/web/lfs/publications/quality-reporting (kun tilgængelig på engelsk).

(15)    Enhedsbortfald opstår, når der ikke indsamles data om en befolkningsenhed, der er udpeget til dataindsamling. Enhedsbortfald er forholdet mellem antallet af enheder, for hvilke der ikke er indsamlet data til det samlede antal enheder, der er udpeget til dataindsamling.

(16)    Eksempel for EU2020: http://ec.europa.eu/eurostat/web/europe-2020-indicators/europe-2020-strategy/headline-indicators-scoreboard (kun tilgængelig på engelsk, fransk og tysk).

(17)    EUT L 164 af 18.6.2013.

(18)    Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(19)     http://ec.europa.eu/eurostat/web/lfs/overview (kun tilgængelig på engelsk, fransk og tysk).     http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/EU_labour_force_survey (kun tilgængelig på engelsk).

(20)     http://ec.europa.eu/eurostat/web/lfs/publications/quality-reporting (kun tilgængelig på engelsk).

(21)    Dokumentationen om brud på serierne i EU's arbejdsstyrkeundersøgelse er tilgængelig (kun på engelsk) her: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/EU_labour_force_survey (Kapitel 1).

(22)

   Kommissionens forordning (EF) nr. 1897/2000 af 7. september 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om organisering af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår en arbejdsdefinition af arbejdsløshed (EFT L 228 af 8.9.2000, s. 18).

(23)     http://www.ilo.org/global/statistics-and-databases/standards-and-guidelines/resolutions-adopted-by-international-conferences-of-labour-statisticians/lang--en/index.htm Gennemførelsen af ILO-definitionerne af beskæftigelse og arbejdsløshed, der for nyligt blev vedtaget af den 19. internationale konference for arbejdsmarkedsstatistikker, er beskrevet i kapitel 4 (kun tilgængelig på engelsk, fransk og spansk).

(24)    COM(2009) 404 af 10. august 2009.

(25)    COM(2016) 551.