Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017L0853

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/853 af 17. maj 2017 om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (EØS-relevant tekst. )

OJ L 137, 24.5.2017, p. 22–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2017/853/oj

24.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/22


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/853

af 17. maj 2017

om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 91/477/EØF (3) fastlagde en ledsageforanstaltning for det indre marked. Det skabte ligevægt mellem dels forpligtelsen til at sikre en vis fri bevægelighed for visse skydevåben og væsentlige dele heraf inden for Unionen og dels nødvendigheden af at regulere den frihed ved hjælp af visse sikkerhedsgarantier, som er egnede til disse produkter.

(2)

Der er behov for yderligere forholdsmæssige forbedringer af visseaspekter af direktiv 91/477/EØF for at imødegå misbrug af skydevåben til kriminelle handlinger og i betragtning af de seneste terrorhandlinger. I den forbindelse opfordrede Kommissionen i sin meddelelse af 28. april 2015 om »Den europæiske dagsorden om sikkerhed« til, at der foretages en revision af nævnte direktiv og fastlægges en fælles tilgang til deaktivering af skydevåben for at forhindre reaktivering og kriminelles brug af dem.

(3)

Når skydeåben erhverves og besiddes på lovlig vis i overensstemmelse med direktiv 94/477/EØF, finder nationale bestemmelser om bæretilladelse til våben eller om jagt eller konkurrenceskydning anvendelse.

(4)

I direktiv 91/477/EØF bør definitionen af våbenmægler forstås således, at den omfatter enhver fysisk eller juridisk person, herunder partnerskaber, og udtrykket »levere« bør forstås således, at det omfatter udlån og udlejning. Da våbenmæglere leverer tjenesteydelser, der svarer til de tjenesteydelser, som våbenhandlernes leverer, bør de også være omfattet af direktiv 91/477/EØF med hensyn til de forpligtelser for våbenhandlere, der er relevante for våbenmægleres aktiviteter, for så vidt som de er i stand til at opfylde de pågældende forpligtelser, og i det omfang disse ikke opfyldes af en våbenhandler for så vidt angår samme underliggende transaktion.

(5)

En våbenhandlers aktiviteter omfatter ikke blot fremstilling, men også en ændring eller ombygning af skydevåben, væsentlige dele heraf og ammunition, f.eks. afkortelse af et komplet skydevåben, der medfører, at de skifter kategori eller underkategori. Rent private, ikkekommercielle aktiviteter såsom manuel ladning eller genladning af ammunition fra ammunitionsdele til egen brug eller ændringer af skydevåben eller væsentlige dele, der ejes af den pågældende person, såsom ændringer af kolber eller sigtemidler eller vedligeholdelse for at afhjælpe nedslidning af væsentlige dele, bør ikke betragtes som aktiviteter, som det kun vil være tilladt for en våbenhandler at foretage.

(6)

For at øge sporbarheden af alle skydevåben og væsentlige dele samt for at lette deres frie bevægelighed bør alle skydevåben eller væsentlige dele heraf påsættes en tydelig, permanent og unik mærkning og registreres i medlemsstaternes dataregistreringssystemer.

(7)

Optegnelserne i dataregistreringssystemerne bør indeholde alle oplysninger, som gør det muligt at kæde et skydevåben sammen med dets ejer, og bør omfatte fabrikantens navn eller mærke, fremstillingsland eller -sted, skydevåbnets type, mærke, model, kaliber og serienummer eller en eventuel unik mærkning på skydevåbnets ramme eller låsestol. Andre væsentlige dele end rammen eller låsestolen bør registreres i dataregistreringssystemerne under samme reference som det skydevåben, som de skal være en del af.

(8)

For at undgå, at mærkning let slettes, og for at præcisere, hvilke væsentlige dele der bør bære mærkningen, bør der indføres fælles EU-regler for mærkning. Disse regler bør kun gælde for skydevåben eller væsentlige dele, der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. september 2018 eller derefter, når de markedsføres, mens skydevåben og dele, der fremstilles eller importeres til Unionen inden denne dato, fortsat bør være omfattet af de mærknings- og registreringskrav i henhold til direktiv 91/477/EØF, der finder anvendelse indtil denne dato.

(9)

I betragtning af skydevåbens og væsentlige deles farlige karakter og holdbarhed er det med henblik på at sikre, at de kompetente myndigheder er i stand til at spore skydevåben og væsentlige dele i forbindelse med administrative og strafferetlige procedurer, og under hensyntagen til nationale procedureregler nødvendigt, at fortegnelser i dataregistreringssystemerne opbevares i en periode på 30 år efter destruktionen af de pågældende skydevåben og væsentlige dele. Adgang til disse fortegnelser og alle relevante personoplysninger bør begrænses til kompetente myndigheder og bør kun gives i op til ti år efter destruktionen af det pågældende skydevåben eller de pågældende væsentlige dele med henblik på meddelelse eller inddragelse af tilladelser eller med henblik på toldsager, herunder eventuel pålæggelse af administrative sanktioner, og i op til 30 år efter destruktionen af det pågældende skydevåben eller de pågældende væsentlige dele, hvis sådan adgang er nødvendig af hensyn til håndhævelsen af strafferetten.

(10)

Det er vigtigt med en effektiv udveksling af oplysninger mellem på den ene side våbenhandlere og -mæglere og på den anden side de nationale kompetente myndigheder, for at dataregistreringssystemet kan fungere effektivt. Våbenhandlere og -mæglere bør derfor give oplysninger til de nationale kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse. Med henblik herpå bør de nationale kompetente myndigheder etablere en elektronisk forbindelse for våbenhandlere og -mæglere, som kan omfatte indgivelse af oplysningerne pr. e-mail eller direkte gennem en database eller et andet register.

(11)

Hvad angår medlemsstaternes pligt til at have et monitoreringssystem for at sikre, at betingelserne for en tilladelse til et skydevåben er opfyldt gennem hele dens varighed, bør medlemsstaterne afgøre, om evalueringen skal omfatte en forudgående lægeundersøgelse eller psykologisk vurdering.

(12)

Med forbehold af national ret vedrørende erhvervsansvar bør evalueringen af relevante medicinske eller psykologiske oplysninger ikke antages at pålægge lægen eller andre personer, der giver sådanne oplysninger, ansvar, hvis skydevåben, der besiddes i overensstemmelse med direktiv 91/477/EØF, misbruges.

(13)

Skydevåben og ammunition bør opbevares sikkert, når de ikke er under umiddelbart opsyn. Hvis skydevåben og ammunition ikke opbevares i et sikringsskab, bør de opbevares adskilt fra hinanden. Når skydevåbenet og ammunitionen skal overdrages til en transportvirksomhed med henblik på transport, bør transportvirksomheden være ansvarlig for korrekt tilsyn og opbevaring. Kriterierne for korrekt opbevaring og sikker transport bør fastlægges i national lovgivning under hensyntagen til antallet og kategorien af de pågældende skydevåben og den pågældende ammunition.

(14)

Direktiv 91/477/EØF bør ikke berøre medlemsstaters regler, som tillader lovlige transaktioner, der involverer skydevåben, væsentlige dele samt ammunition gennem postordresalg, internethandel eller aftale om fjernsalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (4), f.eks. ved hjælp af online-auktionskataloger eller rubrikannoncer, telefon eller e-mail. Det er dog vigtigt, at identiteten af parterne i sådanne transaktioner og deres lovlige adgang til at gennemføre sådanne transaktioner kan kontrolleres og faktisk bliver kontrolleret. For så vidt angår køberne er det derfor hensigtsmæssigt at sikre, at deres identitet og eventuelt deres tilladelse til erhvervelse af et skydevåben, væsentlige dele eller ammunition kontrolleres af en godkendt eller autoriseret våbenhandler eller -mægler eller af en offentlig myndighed eller en repræsentant for denne myndighed, senest ved leveringen.

(15)

Der bør for de farligste skydevåben indføres strengere regler i direktiv 91/477/EØF for at sikre, at det med nogle begrænsede og behørigt begrundede undtagelser ikke er tilladt at erhverve, besidde eller handle med sådanne skydevåben. Hvis disse regler ikke overholdes, bør medlemsstaterne træffe alle passende foranstaltninger, som kan omfatte beslaglæggelse af sådanne skydevåben.

(16)

Medlemsstaterne bør imidlertid have mulighed for at tillade erhvervelse og besiddelse af skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A, når det er nødvendigt til uddannelsesmæssige, kulturelle, herunder film- og teatermæssige, forskningsmæssige eller historiske formål. De autoriserede personer kan bl.a. omfatte bøssemagere, afprøvningsfaciliteter, fabrikanter, godkendte eksperter, retsmedicinere og i visse tilfælde personer involveret i film- eller tv-optagelser. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at give enkeltpersoner tilladelse til at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A med henblik på nationalt forsvar, såsom i forbindelse med frivillig militær uddannelse i henhold til national lovgivning.

(17)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge at meddele anerkendte museer og samlere tilladelse til at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A, hvor det er nødvendigt af historiske, kulturelle, videnskabelige, tekniske, uddannelsesmæssige eller kulturarvsmæssige hensyn, forudsat at sådanne museer og samlere forud for tilladelsen dokumenterer, at de har truffet de nødvendige foranstaltninger til at imødegå enhver risiko for den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, herunder ved korrekt opbevaring. En sådan tilladelse bør tage hensyn til og afspejle den særlige situation, herunder samlingens art og formål, og medlemsstaterne bør sørge for, at der er et system for monitorering af samlere og samlinger.

(18)

Våbenhandlere og -mæglere bør ikke forhindres i at håndtere skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A i tilfælde hvor det undtagelsesvis er tilladt at erhverve sådanne skydevåben, væsentlige dele og ammunition, hvis håndtering heraf er nødvendig med henblik på deaktivering eller ombygning, eller hvor det i øvrigt er tilladt efter direktiv 91/477/EØF som ændret ved nærværende direktiv. Våbenhandlere og -mæglere bør heller ikke hindres i at håndtere sådanne skydevåben, væsentlige dele og ammunition i tilfælde, der ikke er omfattet af direktiv 91/477/EØF som ændret ved nærværende direktiv, såsom skydevåben, væsentlige dele og ammunition, der skal eksportes ud af Unionen, eller våben, som de væbnede styrker, politiet eller de offentlige myndigheder skal erhverve.

(19)

Våbenhandlere og -mæglere bør kunne afvise at gennemføre enhver mistænkelig transaktion vedrørende erhvervelse af komplette patroner eller skarpe tændladninger til ammunition. En transaktion kan anses for mistænkelig, hvis den f.eks. omfatter mængder, der er usædvanlige til privat brug, hvis køberen forekommer ubekendt med anvendelsen af ammunitionen, eller hvis køberen insisterer på at betale kontant og samtidig er uvillig til at fremlægge identifikationsbevis. Våbenhandlere og -mæglere bør også kunne indberette sådanne mistænkelige transaktioner til de kompetente myndigheder.

(20)

Risikoen for, at akustiske våben og andre former for gas- og signalvåben og lignende ombygges til rigtige skydevåben er stor. Det er derfor vigtigt at løse problemet med, at sådanne ombyggede skydevåben anvendes i forbindelse med udførelse af strafbare handlinger, navnlig ved at lade dem være omfattet af direktiv 91/477/EØF's anvendelsesområde. For at undgå risikoen for, at signalvåben og gas- og signalvåben fremstilles på en sådan måde, at de kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, bør Kommissionen endvidere vedtage tekniske specifikationer for at sikre, at de ikke kan ombygges på denne måde.

(21)

Under hensyntagen til den store risiko for reaktivering af ukorrekt deaktiverede skydevåben og med henblik på at øge sikkerheden i hele Unionen bør sådanne skydevåben være omfattet af direktiv 91/477/EØF. Der bør fastsættes en definition af deaktiverede skydevåben i overensstemmelse, der afspejler de generelle principper om deaktivering af skydevåben som fastsat i protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, der er knyttet til Rådets afgørelse 2014/164/EU (5), som gennemfører den nævnte protokol i Unionens retlige ramme.

(22)

Skydevåben konstrueret til militær anvendelse, såsom AK47 og M16, som er udstyret til at operere på grundlag af selektiv affyring, og som kan indstilles manuelt mellem fuldautomatisk og halvautomatisk affyring, bør klassificeres i kategori A og bør derfor være forbudt til civil brug. Hvis de ombygges til halvautomatiske skydevåben, bør de klassificeres i punkt 6 i kategori A.

(23)

Nogle halvautomatiske skydevåben kan nemt ombygges til fuldautomatiske skydevåben og udgør dermed en trussel mod sikkerheden. Selv uden en sådan ombygning kan visse halvautomatiske skydevåben være meget farlige, når deres kapacitet med hensyn til antal patroner, de kan indeholde, er høj. Derfor bør halvautomatiske skydevåben med fast/integreret magasin, der giver mulighed for affyring af et stort antal patroner, og halvautomatiske skydevåben kombineret med et aftageligt magasin med høj kapacitet, være forbudt til civil brug. Den blotte mulighed for at montere magasin med en kapacitet på over ti patroner for lange skydevåben og 20 patroner for korte skydevåben afgør ikke klassificeringen af skydevåbnet i en bestemt kategori.

(24)

Med forbehold af forlængelse af tilladelser i henhold til direktiv 91/477/EØF bør halvautomatiske våben med randantænding, herunder dem med en kaliber på .22 eller derunder, ikke klassificeres i kategori A, medmindre de er blevet ombygget fra fuldautomatiske skydevåben.

(25)

Bestemmelserne i direktiv 91/477/EØF vedrørende det europæiske skydevåbenpas som det primære dokument, som konkurrenceskytter og andre personer med tilladelse i henhold til nævnte direktiv skal bruge til deres respektive aktiviteter, bør forbedres, ved at der i de relevante bestemmelser heri indsættes en henvisning til skydevåben i kategori A, uden at dette berører medlemsstaternes ret til at vælge at anvende strengere regler.

(26)

Genstande, der har et skydevåbens fysiske udseende (»attrapvåben«), men som er fremstillet på en sådan måde, at de ikke kan ombygges til at udsende et skud, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, bør ikke være omfattet af direktiv 91/477/EØF.

(27)

Hvis medlemsstater har national lovgivning vedrørende antikke våben, er sådanne våben ikke omfattet af direktiv 91/477/EØF. Dog har replikaer af antikke våben ikke den samme historiske betydning eller interesse og kan konstrueres ved brug af moderne teknikker, som kan forbedre deres holdbarhed og præcision. Derfor bør sådanne replikaer være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 91/477/EØF. Direktiv 91/477/EØF finder ikke anvendelse på andre genstande som f.eks. hardball-våben, som ikke svarer til definitionen af et skydevåben og derfor er ikke reguleret af nævnte direktiv.

(28)

For at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne ville det være nyttigt, hvis Kommissionen kunne vurdere, hvilke elementer der er nødvendige for et system til støtte for udveksling af de oplysninger, der er indeholdt i de dataregistreringssystemer, der findes i medlemsstaterne, herunder mulighederne for, at alle medlemsstater får adgang til et sådant system. Dette system kan anvende et modul fra informationssystemet for det indre marked (»IMI«) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 (6), der er specifikt tilpasset til skydevåben. Sådan udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne bør finde sted i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (7). Hvis den kompetente myndighed har behov for adgang til strafferegisteroplysninger om en person, der ansøger om tilladelse til at erhverve eller besidde et skydevåben, bør den pågældende myndighed kunne få disse oplysninger i henhold til Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA (8). Kommissionens vurdering kunne om nødvendigt ledsages af et lovgivningsforslag, der tager hensyn til eksisterende redskaber til udveksling af oplysninger.

(29)

For at sikre en passende elektronisk informationsudveksling mellem medlemsstater vedrørende meddelte tilladelser til overførsel af skydevåben til en anden medlemsstat og afslag på at meddele tilladelse til at erhverve eller besidde et skydevåben bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår fastsættelse af bestemmelser, der giver medlemsstaterne mulighed for at etablere et sådant system til udveksling af oplysninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (9). For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(30)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(31)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.

(32)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 bør finde anvendelse på behandling af personoplysninger inden for rammerne af direktiv 91/477/EØF. Når personoplysninger, der indsamles efter direktiv 91/477/EØF, behandles med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, bør de myndigheder, der behandler disse data, overholde de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (11).

(33)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(34)

Direktiv 91/477/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(35)

For så vidt angår Island og Norge udgør dette direktiv og direktiv 91/477/EØF en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (12), der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF (13).

(36)

For så vidt angår Schweiz udgør dette direktiv og direktiv 91/477/EØF en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (14), der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (15).

(37)

For så vidt angår Liechtenstein udgør dette direktiv og direktiv 91/477/EØF en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (16), der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (17)

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 91/477/EØF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

1.   I dette direktiv forstås ved:

1)   »skydevåben«: ethvert bærbart våben med løb, som udsender, er konstrueret til at udsende eller kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, medmindre det er undtaget fra denne definition af en af de i bilag I, afsnit III, anførte grunde. Skydevåben er klassificeret i bilag I, afsnit II.

En genstand anses for at kunne ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, hvis den:

a)

fremtræder som et skydevåben, og

b)

som følge af sin konstruktion eller det materiale, den er fremstillet af, kan ombygges hertil

2)   »væsentlige dele«: løbet, rammen, låsestolen, herunder i givet fald både øvre og nedre låsestol, slæden, tromlen, bundstykket eller låsen, idet de som særskilte genstande hører ind under den kategori, i hvilken det skydevåben, som de er eller skal være en del af, er klassificeret

3)   »ammunition«: patronen i sin helhed eller dele heraf, herunder patronhylstre, tændladning, drivladning, hagl eller projektiler, der anvendes i et skydevåben, forudsat at disse dele selv er underlagt krav om tilladelse i den pågældende medlemsstat

4)   »signalvåben og gas- og signalvåben«: anordninger med et patronkammer, som kun er beregnet til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition, og som ikke kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel

5)   »salutvåben, teater- og filmvåben samt specialeffektvåben«: skydevåben, som er specifikt ombygget udelukkende til at affyre løse skud, såsom til brug i teaterforestillinger, ved fotografiske optagelser, ved film- og fjernsynsoptagelser, ved genopførelse af historiske begivenheder, parader og sportsbegivenheder og i forbindelse med uddannelse

6)   »deaktiverede skydevåben«: skydevåben, der er gjort permanent uegnede til brug ved en deaktivering, der sikrer, at alle væsentlige dele af det pågældende skydevåben er gjort permanent ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre, og hvor skydevåbnet under ingen omstændigheder kan reaktiveres

7)   »museum«: en permanent institution, som tjener samfundet og dets udvikling, som er åben for offentligheden, og som erhverver, bevarer, forsker i og udstiller skydevåben, væsentlige dele heraf eller ammunition til historiske, kulturelle, videnskabelige, tekniske, uddannelsesmæssige, kulturarvsrelaterede eller rekreative formål, og som er anerkendt som sådan af den pågældende medlemsstat

8)   »samler«: enhver fysisk eller juridisk person, der beskæftiger sig med indsamling og bevaring af skydevåben, væsentlige dele eller ammunition til historiske, kulturelle, videnskabelige, tekniske, uddannelsesmæssige eller kulturarvsrelaterede formål, og som er anerkendt som sådan af den pågældende medlemsstat

9)   »våbenhandler«: enhver fysisk eller juridisk person, hvis erhvervsmæssige aktivitet helt eller delvis består i en af følgende:

a)

fremstilling, handel, ombytning, udlejning, reparation, ændring eller ombygning af skydevåben eller væsentlige dele

b)

fremstilling, handel, ombytning, ændring eller ombygning af ammunition

10)   »våbenmægler«: enhver anden fysisk eller juridisk person end en våbenhandler, hvis erhvervsmæssige aktivitet helt eller delvis består i en af følgende:

a)

forhandling eller tilrettelæggelse af transaktioner med henblik på køb, salg eller levering af skydevåben, væsentlige dele heraf eller ammunition

b)

tilrettelæggelse af overførsel af skydevåben, væsentlige dele eller ammunition inden for en medlemsstat, mellem to medlemsstater, fra en medlemsstat til et tredjeland eller fra et tredjeland til en medlemsstat

11)   »ulovlig fremstilling«: fremstilling eller samling af skydevåben, væsentlige dele hertil og ammunition:

a)

ved anvendelse i sådanne skydevåben af væsentlige dele, der har været genstand for ulovlig handel

b)

uden licens eller tilladelse udstedt i henhold til artikel 4 af en kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor fremstillingen eller samlingen finder sted, eller

c)

uden mærkning af skydevåben ved fremstillingen i henhold til artikel 4

12)   »ulovlig handel«: erhvervelse, salg, levering, transport eller overførsel af skydevåben, væsentlige dele heraf eller ammunition fra eller gennem en medlemsstats område til en anden medlemsstats område, hvis en af de berørte medlemsstater ikke tillader det i henhold til dette direktiv, eller hvis skydevåbnene, de væsentlige dele eller ammunitionen ikke er mærket i overensstemmelse med artikel 4

13)   »sporing«: systematisk sporing af skydevåben og, hvor det er muligt, af væsentlige dele heraf og ammunition fra fabrikant til køber med henblik på at hjælpe de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med at afsløre, undersøge og analysere ulovlig fremstilling og ulovlig handel

2.   I dette direktiv betragtes en person som værende bosiddende i det land, der angives med adressen på et officielt dokument, der angiver den pågældendes bopæl, såsom et pas eller et nationalt identitetskort, som forevises de kompetente myndigheder i en medlemsstat eller for en våbenhandler eller -mægler ved kontrol ved erhvervelsen eller besiddelsen. Hvis en persons adresse ikke fremgår af den pågældendes pas eller nationale identitetskort, bestemmes bopælslandet på grundlag af et andet officielt bevis for bopæl, som anerkendes af den pågældende medlemsstat.

3.   Et »europæisk skydevåbenpas« udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne efter ansøgning til en person, der lovligt er i besiddelse af og bruger et skydevåben. Skydevåbenpasset kan højst gælde fem år, dets gyldighedsperiode kan forlænges, og det skal indeholde de i bilag II fastsatte oplysninger. Det er et personligt dokument, hvori det eller de skydevåben, som passets indehaver besidder og bruger, opføres. Brugeren af skydevåbnet skal altid bære passet på sig, og ændringer med hensyn til skydevåbenets kendetegn eller besiddelse samt tab eller tyveri af skydevåbenet skal angives i passet.«

2)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Dette direktiv indskrænker ikke anvendelsen af nationale bestemmelser om bæretilladelse til våben, jagt eller konkurrenceskydning, anvendelse af våben, der erhverves og besiddes på lovlig vis, i overensstemmelse med dette direktiv.

2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på de væbnede styrkers, politiets eller de offentlige myndigheders erhvervelse eller besiddelse af våben og ammunition i overensstemmelse med national lovgivning. Det gælder heller ikke for overførsel som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (*1).

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).«"

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, 2 og 3, affattes således:

»1.   Med hensyn til skydevåben, der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. september 2018 eller derefter, sikrer medlemsstaterne, at alle sådanne skydevåben eller alle væsentlige dele, der markedsføres, er:

a)

forsynet med en tydelig, permanent og unik mærkning straks efter fremstillingen og senest før markedsføringen heraf eller straks efter importen til Unionen, og

b)

registreret i overensstemmelse med dette direktiv straks efter fremstillingen og senest før markedsføringen heraf eller straks efter importen til Unionen.

2.   Den i stk. 1, litra a), omhandlede unikke mærkning skal angive fabrikantens navn eller mærke, fremstillingsland eller -sted, serienummer og fremstillingsår, hvis dette ikke allerede er en del af serienummeret, og model, hvor det er muligt. Dette berører ikke en eventuel påsætning af fabrikantens varemærke. Hvis en væsentlig del er for lille til at blive mærket i overensstemmelse med denne artikel, skal den i det mindste mærkes med et serienummer eller en alfanumerisk eller digital kode.

Kravene til mærkning af skydevåben og væsentlige dele, der er af særlig historisk betydning, fastlægges i overensstemmelse med national ret.

Medlemsstaterne sikrer, at hver basispakke med komplet ammunition forsynes med mærkning med angivelse af fabrikantens navn, sendingens (partiets) identifikationsnummer samt kaliber og ammunitionstype.

Medlemsstaterne kan med henblik på stk. 1 og på nærværende stykke vælge at anvende bestemmelserne i konventionen af 1. juli 1969 om gensidig anerkendelse af kontrolstempling af håndskydevåben.

Medlemsstaterne sikrer endvidere, at der ved overførsel af et skydevåben eller væsentlige dele heraf fra deres statslige lagre med henblik på permanent civil brug påsættes en unik mærkning som fastsat i stk. 1, der gør det muligt at identificere den overførende enhed.

2a.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med tekniske specifikationer for mærkningen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13b, stk. 2.

3.   Hver medlemsstat etablerer en ordning til regulering af våbenhandleres og -mægleres virksomhed. Sådanne ordninger skal omfatte mindst følgende foranstaltninger:

a)

registrering af våbenhandlere og -mæglere, der arbejder på den pågældende medlemsstats område

b)

godkendelse eller autorisation for handels- og mæglervirksomhed på den pågældende medlemsstats område, og

c)

en kontrol af den pågældende våbenhandlers eller -mæglers personlige og faglige integritet og af den pågældendes relevante kvalifikationer. Når der er tale om en juridisk person, skal kontrollen vedrøre både den juridiske person og den eller de fysiske personer, der leder virksomheden.«

b)

I stk. 4 foretages følgende ændringer:

i)

første afsnit, andet punktum, affattes således:

»Dette dataregistreringssystem registrerer alle de oplysninger om skydevåben, som er nødvendige for at kunne spore og identificere de pågældende skydevåben, herunder:

a)

type, mærke, model, kaliber og serienummer for hvert skydevåben og det mærke, der er påført dets låsestol eller ramme som en unik mærkning i overensstemmelse med stk. 1, og som skal tjene som en unik identifikator for hvert enkelt skydevåben

b)

serienummeret eller den unikke mærkning på de væsentlige dele, hvis dette er forskelligt fra mærkningen på det enkelte skydevåbens låsestol eller ramme

c)

navn og adresse på leverandører samt erhververe eller besiddere af skydevåbenet sammen med den eller de relevante datoer, og

d)

eventuelle ombygninger eller ændringer af et skydevåben, der fører til en ændring i dets kategori eller underkategori, herunder attesteret deaktivering eller destruktion og den eller de relevante datoer.

Medlemsstaterne sikrer, at fortegnelsen over skydevåben og væsentlige dele, herunder relevante personoplysninger, opbevares i dataregistreringssystemerne af de kompetente myndigheder i en periode på 30 år efter destruktionen af de pågældende skydevåben eller væsentlige dele.

Disse fortegnelser over skydevåben og væsentlige dele omhandlet i dette stykkes første afsnit og hertil relaterede personoplysninger skal kunne være tilgængelige for:

a)

de myndigheder, der er kompetente til at meddele eller inddrage de tilladelser, der er omhandlet i artikel 6 eller 7, eller de myndigheder, der er kompetente i toldsager i en periode på ti år efter destruktionen af det pågældende skydevåben eller de pågældende væsentlige dele, og

b)

de myndigheder, der er kompetente til at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner i en periode på 30 år efter destruktionen af det pågældende skydevåben eller de pågældende væsentlige dele.

Medlemsstaterne sikrer, at personoplysningerne slettes fra dataregistreringssystemerne efter udløbet af de perioder, der er angivet i andet og tredje afsnit. Dette berører ikke tilfælde, hvor specifikke personoplysninger er blevet overført til en myndighed med kompetence til at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og anvendes i denne specifikke sammenhæng, eller til andre kompetente myndigheder til et kompatibelt formål i henhold til national ret. I disse tilfælde reguleres de kompetente myndigheders behandling af sådanne oplysninger af den pågældende medlemsstats nationale ret i fuld overensstemmelse med EU-retten, særlig vedrørende databeskyttelse.«

ii)

andet afsnit affattes således:

»Våbenhandlere og -mæglere fører i hele deres erhvervsaktive periode et register, hvori ethvert skydevåben og enhver væsentlig del, der er omfattet af dette direktiv, og som de modtager eller afgiver, opføres sammen med oplysninger, der gør det muligt, at det pågældende skydevåben eller de pågældende væsentlige dele kan identificeres og spores, herunder navnlig type, mærke, model, kaliber og serienummer samt navn og adresse på den person, der har leveret, og den person, der har erhvervet skydevåbnet.

Ved virksomhedens ophør overdrager våbenhandlere og -mæglere det pågældende register til de nationale myndigheder med ansvar for det i første afsnit omhandlede dataregistreringssystem.

Medlemsstaterne sikrer, at våbenhandlere og -mæglere, der er etableret på deres område, indberetter transaktioner, der involverer skydevåben eller væsentlige dele, til de nationale kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse, at våbenhandlere og -mæglere har en elektronisk forbindelse til disse myndigheder til sådanne indberetninger, og at dataregistreringssystemet ajourføres straks efter modtagelsen af oplysninger om sådanne transaktioner.«

c)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Medlemsstaterne sikrer, at alle skydevåben til enhver tid kan tilbagespores til deres ejer.«

4)

Artikel 4a affattes således:

»Artikel 4a

Med forbehold af artikel 3 giver medlemsstaterne kun personer, som har tilladelse hertil, eller som, med hensyn til skydevåben klassificeret i kategori C, specifikt har mulighed herfor i henhold til national ret, ret til erhvervelse og besiddelse af skydevåben.«

5)

Artikel 4b udgår.

6)

Artikel 5 og 6 erstattes af følgende:

»Artikel 5

1.   Med forbehold af artikel 3 meddeler medlemsstaterne kun tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben til personer, der har en rimelig interesse heri, og som

a)

er fyldt 18 år, dog med undtagelse af erhvervelse, bortset fra køb, og besiddelse af skydevåben til jagt og konkurrenceskydning, hvor personerne kan være under 18 år, forudsat at de har deres forældres tilladelse eller vejledes af en af deres forældre eller af en anden voksen med en gyldig tilladelse til skydevåben eller et gyldigt jagttegn, eller at de befinder sig på et autoriseret eller på anden måde godkendt uddannelsessted, og at en af forældrene eller en voksen med en gyldig tilladelse til skydevåben eller et gyldigt jagttegn påtager sig ansvaret for korrekt opbevaring i medfør af artikel 5a, og

b)

ikke formodes at være til fare for sig selv eller andre, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed; det forhold, at en person er blevet dømt for en voldelig forsætlig lovovertrædelse, anses for en indikation af, at den pågældende udgør en sådan fare.

2.   Medlemsstaterne skal have et monitoreringssystem, som kan fungere løbende eller periodisk, for at sikre, at betingelserne for tilladelse i henhold til national ret er opfyldt i hele tilladelsens gyldighedsperiode, og bl.a. relevante medicinske og psykologiske oplysninger evalueres. De specifikke ordninger fastlægges i overensstemmelse med national ret.

Hvis nogen af betingelserne for tilladelse ikke længere er opfyldt, skal medlemsstaterne tilbagekalde tilladelsen.

Medlemsstaterne må kun forbyde personer, der er bosiddende på deres område, at besidde et skydevåben, der er erhvervet i en anden medlemsstat, hvis erhvervelse af samme type skydevåben er forbudt på deres eget område.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at en tilladelse til at erhverve og en tilladelse til at besidde et skydevåben klassificeret i kategori A eller B inddrages, hvis den person, som har modtaget tilladelsen, konstateres at være i besiddelse af et magasin, der er egnet til at sættes på halvautomatiske skydevåben med centraltænding eller skydevåben med repetermekanisme, og som:

a)

kan indeholde over 20 patroner, eller

b)

i tilfælde af lange skydevåben, kan indeholde over ti patroner,

medmindre den pågældende person er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 6, eller en tilladelse, som er bekræftet, fornyet eller forlænget efter artikel 7, stk. 4a.

Artikel 5a

Med henblik på at minimere risikoen for, at uvedkommende får adgang til skydevåben og ammunition, fastsætter medlemsstaterne regler for passende tilsyn med skydevåben og ammunition og regler for korrekt og sikker opbevaring. Skydevåben og ammunition hertil må ikke være umiddelbart tilgængelige sammen. I den forbindelse betyder passende tilsyn, at den person, der lovligt besidder det pågældende skydevåben eller den pågældende ammunition, har kontrol herover under transport og brug. Omfanget af kontrollen med sådanne korrekte opbevaringsordninger skal afspejle antallet og kategorien af de pågældende skydevåben og den pågældende ammunition.

Artikel 5b

Medlemsstaterne sikrer i forbindelse med erhvervelse og salg af skydevåben, væsentlige dele eller ammunition, der er klassificeret i kategori A, B eller C, ved hjælp af en »aftale om fjernsalg« som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (*2), at identiteten på og, såfremt det er påkrævet, tilladelsen for erhververen af skydevåbnet, de væsentlige dele eller ammunitionen kontrolleres før eller senest ved leveringen heraf til den pågældende person af:

a)

en godkendt eller autoriseret våbenhandler eller -mægler eller

b)

en offentlig myndighed eller en repræsentant for denne myndighed.

Artikel 6

1.   Uden at det berører artikel 2, stk. 2, træffer medlemsstaterne alle relevante foranstaltninger med henblik på at forbyde erhvervelse og besiddelse af skydevåben, væsentlige dele og den ammunition, der er klassificeret i kategori A. De sikrer, at sådanne skydevåben og væsentlige dele og sådan ammunition, der besiddes ulovligt i strid med forbuddet, beslaglægges.

2.   Til beskyttelse af sikkerheden for kritisk infrastruktur, kommerciel skibsfart, værdifulde konvojer og følsomme bygninger, til nationalt forsvar og med uddannelsesmæssige, kulturelle, forskningsmæssige og historiske formål og med forbehold af stk. 1, kan de nationale kompetente myndigheder i enkeltstående tilfælde undtagelsesvis og på behørigt begrundet vis meddele tilladelse til skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A, såfremt det ikke er i modstrid med offentlig sikkerhed eller offentlig orden.

3.   Medlemsstaterne kan vælge i enkeltstående særlige tilfælde undtagelsesvis og på behørigt begrundet vis at meddele tilladelser til at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betingelser, herunder at det for de nationale kompetente myndigheder dokumenteres, at der er truffet foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle risici for den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, og at de pågældende skydevåben og væsentlige dele eller den pågældende ammunition opbevares med et sikkerhedsniveau, som står i forhold til de risici, der er forbundet med uautoriseret adgang til sådanne genstande.

Medlemsstaterne sikrer, at samlere, der autoriseres i henhold til dette stykkes første afsnit, kan identificeres i de i artikel 4 omhandlede dataregistreringssystemer. Disse autoriserede samlere har pligt til at føre et register, som de nationale kompetente myndigheder skal have adgang til, over alle våben klassificeret i kategori A i deres besiddelse. Medlemsstaterne indfører et hensigtsmæssigt monitoreringssystem for sådanne autoriserede samlere under hensyntagen til alle relevante faktorer.

4.   Medlemsstaterne kan tillade våbenhandlere og -mæglere i deres respektive egenskaber af erhvervsdrivende at erhverve, fremstille, deaktivere, reparere, levere, overføre og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betingelser.

5.   Medlemsstaterne kan tillade museer at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betingelser.

6.   Medlemsstaterne kan tillade konkurrenceskytter at erhverve og besidde halvautomatiske våben, der er klassificeret i kategori A, punkt 6 eller 7, på betingelse af at der foreligger:

a)

en tilfredsstillende vurdering af relevante oplysninger, der fremkommer som følge af anvendelsen af artikel 5, stk. 2

b)

bevis for, at den pågældende konkurrenceskytte aktivt træner til eller deltager i skydekonkurrencer, der er anerkendt af en officielt anerkendt sportsskytteorganisation i den pågældende medlemsstat eller af en internationalt og officielt anerkendt sportsskytteforening, og

c)

en attest fra en officielt anerkendt sportsskytteorganisation, som bekræfter at

i)

konkurrenceskytten er medlem af en skytteforening og regelmæssigt har praktiseret konkurrenceskydning i denne forening i de seneste 12 måneder og

ii)

det pågældende skydevåben opfylder de nødvendige specifikationer for en skydedisciplin, der er anerkendt af en internationalt og officielt anerkendt sportsskytteforening.

Med hensyn til skydevåben i kategori A, punkt 6, kan medlemsstater, der har et militært system baseret på almindelig værnepligt, og som i løbet af de sidste 50 år har haft en ordning for overførsel af militære skydevåben til personer, der forlader hæren efter at have opfyldt deres militære opgaver, meddele sådanne personer tilladelse til i deres egenskab af konkurrenceskytte at beholde et skydevåben, der har været anvendt under den obligatoriske militærtjeneste. Den relevante offentlige myndighed omdanner disse skydevåben til halvautomatiske skydevåben og skal regelmæssigt kontrollere, at de personer, der anvender sådanne skydevåben, ikke udgør en risiko for den offentlige sikkerhed. Bestemmelserne i første afsnit, litra a), b) og c), finder anvendelse.

7.   Tilladelser meddelt efter denne artikel tages op til regelmæssig revision med højst fem års mellemrum.«

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64)."

7)

Artikel 7 ændres således:

a)

I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:

»Tilladelser til at besidde et skydevåben tages op til regelmæssig revision med højst fem års mellemrum. En tilladelse kan fornys eller forlænges, hvis de betingelser, på grundlag af hvilke den blev udstedt, stadig er opfyldt.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»4a.   Medlemsstaterne kan beslutte at bekræfte, forny eller forlænge tilladelser til halvautomatiske skydevåben, der er klassificeret i kategori A, punkt 6, 7 eller 8, for så vidt angår et skydevåben, der var klassificeret i kategori B, og som på lovlig vis blev erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, på betingelse af, at de øvrige betingelser i dette direktiv er opfyldt. Medlemsstaterne kan endvidere tillade, at sådanne skydevåben erhverves af andre personer, som har opnået en tilladelse fra medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/853 (*3).

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/853 af 17. maj 2017 om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 22).«"

8)

Artikel 8, stk. 3, affattes således:

»3.   Hvis en medlemsstat forbyder eller kræver tilladelse på sit område for erhvervelse og besiddelse af et skydevåben i kategori B eller C, underretter denne medlemsstat de øvrige medlemsstater, som udtrykkeligt foretager en påtegning herom, hvis de udsteder et europæisk skydevåbenpas for et sådant skydevåben, jf. artikel 12, stk. 2.«

9)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

1.   Reglerne for erhvervelse og besiddelse af ammunition er de samme som dem, der gælder for de skydevåben, som ammunitionen er beregnet til.

Erhvervelse af magasiner til halvautomatiske skydevåben med centraltænding, der kan indeholde over 20 patroner og over ti patroner for i tilfælde af lange skydevåben, er kun tilladt for personer, der er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 6 eller en tilladelse, som er bekræftet, fornyet eller forlænget efter artikel 7, stk. 4a.

2.   Våbenhandlere og -mæglere kan afvise enhver transaktion vedrørende erhvervelse af komplette patroner eller dele af ammunition, som de med rimelighed anser for mistænkelig som følge af arten eller omfanget, og skal indberette ethvert forsøg på at gennemføre en sådan transaktion til de kompetente myndigheder.«

10)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 10a

1.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at anordninger med et patronkammer, som kun er beregnet til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition, ikke kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel.

2.   Medlemsstaterne klassificerer anordninger med et patronkammer, som kun er beregnet til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition, og som kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, som skydevåben.

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter tekniske specifikationer for signalvåben og gas- og signalvåben, der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. september 2018 eller derefter, for at sikre, at de ikke kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13b, stk. 2. Kommissionen vedtager den første af disse gennemførelsesretsakter senest den 14. september 2018.

Artikel 10b

1.   Medlemsstaterne sørger for at lade deaktiveringsforanstaltningerne kontrollere ved en kompetent myndighed for at sikre, at de ændringer, der er tilført et skydevåben, gør alle dets væsentlige dele permanent ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre, således at skydevåbnet under ingen omstændigheder kan reaktiveres. Medlemsstaterne sørger for, at der i forbindelse med kontrollen udstedes en attest og et dokument, der bekræfter skydevåbnets deaktivering, og at der med henblik herpå påsættes skydevåbnet et klart synligt mærke.

2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter deaktiveringsstandarder og -teknikker for at sikre, at alle væsentlige dele af et skydevåben er gjort permanent ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre, således at skydevåbnet under ingen omstændigheder kan reaktiveres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13b, stk. 2.

3.   De i stk. 2 omhandlede gennemførelsesretsakter gælder ikke for skydevåben, der er deaktiveret før datoen for disse gennemførelsesretsakters anvendelse, medmindre de pågældende skydevåben overføres til en anden medlemsstat eller markedsføres efter denne dato.

4.   Medlemsstaterne kan inden for to måneder efter den 13. juni 2017 give Kommissionen meddelelse om deres nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker, der fandt anvendelse før den 8. april 2016 med angivelse af grundene til, at det sikkerhedsniveau, der sikres med disse nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker svarer til det, der sikres ved de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 (*4), og som var gældende den 8. april 2016.

5.   Når medlemsstater giver meddelelser til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, vedtager Kommissionen senest 12 måneder efter meddelelsen gennemførelsesretsakter, hvorved det afgøres, om de meddelte nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker sikrede, at skydevåben blev deaktiveret med et sikkerhedsniveau svarende til det, der sikres ved de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403, og som var gældende den 8. april 2016. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13b, stk. 2.

6.   Indtil datoen for anvendelsen af de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter skal alle skydevåben, der er deaktiveret i overensstemmelse med nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker, der fandt anvendelse før den 8. april 2016, hvis de overføres til en anden medlemsstat eller markedsføres, være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403.

7.   Skydevåben, der er deaktiveret inden den 8. april 2016 i overensstemmelse med de nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker, som er blevet anset for at sikre et sikkerhedsniveau svarende til det, der sikres ved de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403, og som var gældende den 8. april 2016, betragtes også som deaktiverede skydevåben, når de overføres til en anden medlemsstat eller markedsføres efter datoen for anvendelsen af de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter.

(*4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 af 15. december 2015 om fælles retningslinjer for deaktiveringsstandarder og deaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at deaktiverede skydevåben er gjort definitivt ubrugelige (EUT L 333 af 19.12.2015, s. 62).«"

11)

I titlen på kapitel 3 erstattes ordet »Fællesskabet« med »Unionen«.

12)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»1.   Med forbehold af artikel 12 kan skydevåben kun overføres fra én medlemsstat til en anden efter proceduren fastsat i denne artikel. Denne procedure finder ligeledes anvendelse for så vidt angår overførsel af skydevåben efter et salg i form af en aftale om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU.«

13)

I artikel 12, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)

Første afsnit affattes således:

»Uanset stk. 1 kan jægere og deltagere i genopførelser af historiske begivenheder, for så vidt angår skydevåben klassificeret i kategori C, og konkurrenceskytter, for så vidt angår skydevåben klassificeret i kategori B og C og skydevåben klassificeret i kategori A, for hvilke der er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 6, stk. 6, eller for hvilke tilladelsen er blevet bekræftet, fornyet eller forlænget i henhold til artikel 7, stk. 4a, uden forudgående tilladelse som omhandlet i artikel 11, stk. 2, besidde et eller flere skydevåben under en rejse gennem to eller flere medlemsstater med henblik på at udøve deres aktiviteter, forudsat at:

a)

de er i besiddelse af et europæisk skydevåbenpas, hvorpå dette eller disse våben er angivet, og

b)

de kan dokumentere begrundelsen for rejsen, blandt andet ved forelæggelse af en indbydelse eller andet bevis for deres aktiviteter vedrørende jagt, konkurrenceskydning eller genopførelse af historiske begivenheder i destinationsmedlemsstaten.«

b)

Tredje afsnit affattes således:

»Denne undtagelse gælder dog ikke ved rejser til en medlemsstat, som i henhold til artikel 8, stk. 3, enten forbyder erhvervelse og besiddelse af det pågældende våben eller kræver tilladelse hertil. I dette tilfælde anføres der en udtrykkelig påtegning herom på det europæiske skydevåbenpas. Medlemsstaterne kan også nægte at anvende denne undtagelse i tilfælde af skydevåben klassificeret i kategori A, for hvilke der er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 6, stk. 6, eller for hvilke tilladelsen er blevet bekræftet, fornyet eller forlænget i henhold til artikel 7, stk. 4a.«

14)

I artikel 13 tilføjes følgende stykker:

»4.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler elektronisk oplysninger om tilladelser, der gives til overførsel af skydevåben til en anden medlemsstat, og oplysninger om afslag på tilladelser som fastsat i artikel 6 og 7 under henvisning til sikkerhedshensyn eller den pågældende persons pålidelighed.

5.   Kommissionen sørger for et system til udveksling af de i denne artikel omhandlede oplysninger.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte nærmere bestemmelser for systematisk elektronisk udveksling af oplysninger. Kommissionen vedtager den første sådanne delegerede retsakt senest den 14. september 2018.«

15)

Artikel 13a affattes således:

»Artikel 13a

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra 13. juni 2017.

3.   Den i artikel 13, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

16)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13b

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*5).

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"

17)

I artikel 15, stk. 1, erstattes ordet »Fællesskabets« med »Unionens«.

18)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

Senest den 14. september 2020 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, herunder en kvalitetskontrol af de nye bestemmelser, eventuelt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag vedrørende navnlig kategorierne af skydevåben i bilag I og spørgsmål vedrørende gennemførelsen af systemet med det europæiske skydevåbenpas, mærkning og konsekvenserne af nye teknologier som f.eks. 3D-printning, brug af QR-kode og brug af radiofrekvensidentifikation (RFID).«

19)

I bilag I foretages følgende ændringer:

1)

I afsnit II foretages følgende ændringer:

a)

indledningen affattes således:

»I dette direktiv klassificeres skydevåben i følgende kategorier:«

b)

i punkt A foretages følgende ændringer:

i)

indledningen udgår

ii)

i kategori A tilføjes følgende punkter:

»6.

Fuldautomatiske skydevåben, som er blevet ombygget til halvautomatiske skydevåben, jf. dog artikel 7, stk. 4a.

7.

Følgende halvautomatiske skydevåben med centraltænding:

a)

korte skydevåben, der giver mulighed for affyring af over 21 patroner uden genladning, hvis:

i)

et magasin med en kapacitet på over 20 patroner indgår i skydevåbnet, eller

ii)

et aftageligt magasin med en kapacitet på over 20 patroner indsættes i det

b)

lange skydevåben, der giver mulighed for affyring af over 11 patroner uden genladning, hvis:

i)

et magasin med en kapacitet på over ti patroner indgår i skydevåbnet, eller

ii)

et aftageligt magasin med en kapacitet på over ti patroner indsættes i det.

8.

Halvautomatiske lange skydevåben (dvs. skydevåben, der oprindelig er beregnet til at blive affyret fra skulderen), som kan afkortes til en længde på mindre end 60 cm uden at miste funktionalitet ved hjælp af en folde- eller teleskopkolbe eller en kolbe, der kan tages af uden brug af værktøj.

9.

Ethvert skydevåben i denne kategori, der er blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben.«

iii)

kategori B affattes således:

»Kategori B — Skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse

1.

Korte skydevåben med repetermekanisme.

2.

Korte enkeltladeskydevåben med centraltænding ved fænghætte.

3.

Korte enkeltladeskydevåben med randantændelse ved fænghætte med en samlet længde på under 28 cm.

4.

Lange halvautomatiske skydevåben, hvis magasin og kammer kan indeholde over tre patroner, når der er tale om skydevåben med randantænding, og mere end tre, men færre end 12 patroner, når der er tale om skydevåben med centraltænding.

5.

Halvautomatiske korte skydevåben, bortset fra dem, der er opført i punkt 7, litra a), i kategori A.

6.

Lange halvautomatiske skydevåben, som er opført i punkt 7, litra b), i kategori A, hvis magasin og kammer tilsammen ikke kan indeholde over tre patroner, hvor magasinet er aftageligt, eller for hvilke der ikke er sikkerhed for, at de ikke ved hjælp af almindeligt værktøj kan ombygges til våben, hvis magasin og kammer tilsammen kan indeholde over tre patroner.

7.

Lange skydevåben med repetermekanisme og halvautomatiske skydevåben med glat løb, hvis løb højst måler 60 cm.

8.

Ethvert skydevåben i denne kategori, der er blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben.

9.

Halvautomatiske civile skydevåben, som ligner fuldautomatiske skydevåben, bortset fra dem, der er opført i punkt 6, 7 eller 8 i kategori A.«

iv)

kategori C affattes således:

»Kategori C — Skydevåben og våben, der skal anmeldes

1.

Lange skydevåben med repetermekanisme, der ikke er omfattet af kategori B, punkt 7.

2.

Lange enkeltladeskydevåben med riflet løb.

3.

Halvautomatiske lange skydevåben, bortset fra dem, der er opført i kategori A eller B.

4.

Korte enkeltladeskydevåben med randantændelse ved perkussion, og med en samlet længde på mindst 28 cm.

5.

Ethvert skydevåben i denne kategori, der er blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben.

6.

Skydevåben klassificeret i kategori A eller B eller nærværende kategori, som er blevet deaktiveret i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403.

7.

Lange glatløbede enkeltladeskydevåben, der markedsføres den 14. september 2018 eller derefter.«

v)

kategori D udgår

c)

punkt B udgår

2)

Afsnit III affattes således:

»III.

I dette bilag omfatter definitionen af skydevåben ikke genstande, der normalt ville svare til definitionen, men som:

a)

er bygget med henblik på alarmanlæg, signalering, redningsaktioner, slagtning, harpunfiskeri, eller som er beregnet til industrielle eller tekniske formål, under forudsætning af, at de kun kan anvendes til dette præcise formål

b)

betragtes som antikke våben, for så vidt de ikke indgår i kategorierne i afsnit II og er underlagt national lovgivning.

Indtil en koordination er gennemført på EU-niveau, kan medlemsstaterne anvende den nationale lovgivning for de våben, der er omfattet af dette afsnit.«

20)

Bilag II, litra f), affattes således:

»f)

påtegninger:

»Dette pas giver kun ret til at foretage rejser til en anden medlemsstat med et eller flere skydevåben klassificeret i kategori A, B eller C, når denne medlemsstat har givet forudgående tilladelse hertil. Sådanne tilladelser kan angives på dette pas.

Ovennævnte forudgående tilladelse er i princippet ikke nødvendig for at foretage en rejse med et skydevåben klassificeret i kategori C med henblik på aktiviteter vedrørende jagt eller genopførelse af historiske begivenheder eller med et skydevåben klassificeret i kategori A, B eller C med henblik på konkurrenceskydning på betingelse af besiddelse af våbenpasset og af at kunne godtgøre rejsens formål.«

Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, har underrettet de øvrige medlemsstater om, at besiddelse af visse skydevåben klassificeret i kategori B eller C er forbudt på dens område eller underkastet krav om tilladelse, tilføjes følgende påtegning:

»Indrejse i … [navnet på den eller de pågældende medlemsstater] med dette våben … [identifikation af våbnet] er forbudt.«

»Indrejse i … [navnet på den eller de pågældende medlemsstater] med dette våben … [identifikation af våbnet] er betinget af godkendelse.««

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 14. september 2018. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

2.   Uanset stk. 1 sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 4, stk. 3 og 4, i direktiv 91/477/EØF som ændret ved nærværende direktiv senest den 14. december 2019. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

3.   Lovene og bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

4.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne for så vidt angår skydevåben, der er erhvervet inden den 14. september 2018, suspendere kravet om at anmelde skydevåben, der er klassificeret i punkt 5, 6 eller 7 i kategori C, indtil den 14. marts 2021.

5.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. maj 2017.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

C. ABELA

Formand


(1)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 77.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 14.3.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.4.2017.

(3)  Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (EFT L 256 af 13.9.1991, s. 51).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

(5)  Rådets afgørelse 2014/164/EU af 11. februar 2014 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (EUT L 89 af 25.3.2014, s. 7).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(8)  Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23).

(9)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(12)  EUT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(13)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(14)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(15)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(16)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(17)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).


Top