EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52017DC0762
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL Annual Report on Research and Technological Development Activities of the European Union and Monitoring of Horizon 2020 in 2016
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling og overvågning af Horisont 2020 i 2016
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling og overvågning af Horisont 2020 i 2016
COM/2017/0762 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.12.2017
COM(2017) 762 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
FMT:BoldÅrsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling og overvågning af Horisont 2020 i 2016/FMT
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling og overvågning af Horisont 2020 i 2016
1. Baggrund for årsrapporten om indsatsen inden for forskning og teknologisk udvikling
Årsrapporten om Den Europæiske Unions (EU's) indsats inden for forskning og teknologisk udvikling samt om resultatformidling er udarbejdet i medfør af artikel 190 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Formålet med rapporten er at give et sammenfattende og ikke-udtømmende overblik over de vigtigste foranstaltninger i rapporteringsåret.
Efter en opfordring fra Rådet den 30. maj 2017 til Kommissionen om at strømline sin rapporteringsstrategi omfatter denne rapport årlige overvågningsdata om Horisont 2020 vedrørende de indkaldelser af forslag under Horisont 2020, der blev afsluttet i 2016. Siden den 9. november 2017 er yderligere detaljerede overvågningsdata om Horisont 2020 blevet offentliggjort på resultattavlen for Horisont 2020 1 .
2. Den bredere politiske kontekst i 2016
2016 var det andet år, hvor Kommissionen arbejdede under formand Jean-Claude Junckers ledelse. I starten af sin formandsperiode sagde han, at det ville være en ny start for Europa, og fremlagde sin dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring med fokus på ti politiske prioriteter.
Kommissionens investeringsplan for Europa på 315 mia. EUR med den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) skabte yderligere resultater. Fonden var i drift og leverede kvalitetsinvesteringer, der skal sætte skub i den europæiske økonomi, herunder inden for forskning og innovation og til innovative SMV'er og små midcap-selskaber.
I løbet af året var der fremgang i nogle af Kommissionens vigtige initiativer som energiunionen, det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen, den europæiske dagsorden om sikkerhed og den europæiske dagsorden for migration. Det er nu mere end nogensinde før nødvendigt, at EU er både relevant og tæt på borgerne. Ifølge Jean-Claude Juncker er der behov for en stærkere forbindelse mellem politikker, beslutninger og strategier.
Som opfølgning på klimakonferencen i Paris (COP21) indledte Kommissionen gennemførelsen af EU's energi- og klimamål med vedtagelsen af den ambitiøse pakke "Ren energi til alle europæere", som bl.a. omfattede meddelelsen "Hurtigere innovation inden for ren energi". Denne meddelelse beskriver omfattende politiske foranstaltninger til at fremskynde Europas omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi ved at øge investeringerne i forskning og innovation inden for ren energi og mobilisere aktører på alle niveauer for at fremme efterspørgslen på markedet efter innovative rene energiteknologier og tjenester. Den tilsluttede sig også på vegne af EU som helhed "Mission Innovation", som blev lanceret på COP21, og som er et internationalt initiativ, der søger at fremskynde offentlig og privat innovation i ren energi og øge udgifterne dertil for at bekæmpe klimaforandringerne.
3. Politisk ramme
I løbet af dette rapporteringsår blev de strategiske prioriteter for kommissæren med ansvar for forskning, videnskab og innovation, Carlos Moedas, "Open Innovation, Open Science and Open to the World", videreudviklet.
Et af de vigtigste elementer i "Open Science" er etableringen af en europæisk "forskningscloud". I 2016 lancerede Kommissionen forskellige elementer af dette initiativ for at udnytte fordelene ved datarevolutionen. Denne forskningscloud vil give forskere, erhvervslivet og offentlige myndigheder i Europa en digital infrastruktur i verdensklasse, som bringer avanceret computerteknologi og lagringskapacitet direkte ud til alle forskere og ingeniører i EU.
I 2016 vedtog mekanismen for videnskabelig rådgivnings gruppe af højtstående videnskabelige rådgivere deres videnskabelige udtalelse om forskellen mellem CO2-emissionerne fra lette køretøjer i virkeligheden og laboratorieundersøgelser ("Closing the gap between light-duty vehicle real-world CO2 emissions and laboratory testing") og gjorde store fremskridt med udarbejdelsen af en videnskabelig udtalelse om cybersikkerhed i det digitale indre marked ("Cybersecurity in the European Digital Single Market") og med en forklarende note om nye teknikker inden for bioteknologi til landbruget ("New techniques in Agricultural Biotechnology"). Gruppen tog også hul på en videnskabelig udtalelse med titlen "Food from the Oceans". I 2016 samarbejdede gruppen stadig tættere med det nye konsortium "Science Advice for Policy by European Academies" (SAPEA – finansieret gennem Horisont 2020), som samler den omfattende viden og ekspertise hos stipendiater fra over 100 akademier og videnskabelige selskaber i over 40 lande i Europa.
For at øge Europas kapacitet til at skabe og opskalere banebrydende, markedsskabende innovation blev der fra den 16. februar til 29. april 2016 åbnet for en indkaldelse af idéer til den mulige oprettelse af et europæisk innovationsråd. Kommissionen har også iværksat en særlig meddelelse om oprettelsen af en gruppe på højt plan af innovatorer, som skal yde ekspertrådgivning til Kommissionen i forbindelse med udformningen og oprettelsen af et europæisk innovationsråd (EIC) for at fremme EU's kapacitet på området for banebrydende, markedsskabende innovation. Efter denne meddelelse blev der udvalgt en gruppe på 15 medlemmer ud af næsten 500 bidrag, og denne gruppe startede sit arbejde den 1. januar 2017. Det europæiske innovationsråd er en central foranstaltning i opstarts- og opskaleringsinitiativet, som Kommissionen har iværksat for at give Europas mange innovative iværksættere mulighed for at skabe førende globale virksomheder. De pilotprojekter, der gennemføres under Horisont 2020, blev allerede udviklet i løbet af 2016 med deltagelse fra eksterne aktører og Kommissionens relevante tjenestegrene.
I 2016 oprettede Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) et nyt videns- og innovationsfællesskab (VIF), EIT Food, som støtter innovative og økonomisk bæredygtige initiativer med henblik på at ændre det europæiske fødevaresystem, øge forbrugernes tillid og forbedre den globale sundhed.
Et pilotprojekt om den cirkulære økonomi blev indledt i 2016 for at hjælpe forskellige typer innovatorer, der står over for lovgivningsmæssige hindringer, ved at udarbejde aftaler med aktører og offentlige myndigheder 2 . Kommissionen lancerede de såkaldte "Innovation Deals" som en ny pilotordning, der skal hjælpe innovatorer med lovende løsninger på miljømæssige problemer med at fjerne de lovgivningsmæssige hindringer for markedsføringen af deres idéer.
I februar 2016 iværksatte Kommissionen en offentlig høring om et nyt F&I-initiativ om bæredygtig fødevareproduktion og forbedret vandforvaltning i Middelhavsområdet, partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet, PRIMA . I oktober 2016 vedtog Kommissionen et lovgivningsforslag om PRIMA-initiativet baseret på artikel 185 i traktaten (TEUF), som blev vedtaget af lovgiverne i 2017. Dette var en vigtig milepæl også i lyset af den seneste tids begivenheder i dette tilstødende område til EU.
I juni 2016 tilsluttede Kommissionen sig på vegne af EU det globale "Mission Innovation"-initiativ, som blev iværksat under COP21-konferencen. Dette initiativ samler store globale økonomier med det formål at styrke koordineringen af F&I-projekter på området for rene energiteknologier. Alle medlemmer gav tilsagn om at fordoble de offentlige investeringer i F&I i ren energi over de næste fem år. I november 2016 udsendte den strategiske energiteknologiplan sin statusrapport for 2016 3 i tilknytning til konferencen om SET-planen i Bratislava. Denne rapport beskrev målene for nøgleteknologier, der er udarbejdet i samarbejde med og godkendt af alle medlemsstater og andre EU-lande, som deltager i SET-planen, samt F&I-aktørerne. Målene fokuserer på at nedbringe omkostningerne og forbedre resultaterne for de vigtigste kulstoffattige teknologier. Vejen frem går gennem udarbejdelsen i løbet af 2017 af gennemførelsesplaner for de respektive teknologiområder, som vil identificere konkrete aktiviteter/projekter, der bidrager til opfyldelsen af målene for de interesserede aktører i SET-planen.
Kommissionen fortsatte initiativet "science4refugees" for videnskabsmænd og forskere, der er asylansøgere og flygtninge, for at matche flygtninge og asylansøgere med en videnskabelig baggrund og de videnskabelige institutioner, der frivilligt erklærer sig som "flygtningevenlige organisationer".
I 2016 modtog endnu en EFR-tilskudsmodtager en Nobelpris. Professor Ben Ferringa fra universitetet i Groningen i Nederlandene fik tildelt Nobelprisen i kemi i 2016 sammen med Sir J. Fraser Stoddart og Jean-Pierre Sauvage, som ledede to individuelle Marie Skłodowska-Curie-stipendier "for design og fremstilling af molekylære maskiner". Professor Ferrina modtog sit første EFR-tilskud til etablerede forskere i 2008 og sit andet i 2015 for at have flyttet grænserne for molekylære motorer. Han er den sjette modtager af EFR-tilskud, der har modtaget en Nobelpris. Han var tidligere forsker med ansvar for et MSCA COFUND-projekt. Endvidere var syv tilskudsmodtagere allerede Nobelprismodtagere, da de modtog EFR-tilskuddet, hvilket betyder, at i alt 13 Nobelprismodtagere har modtaget midler fra EFR siden starten for ti år siden.
I oktober 2016 foreslog Kommissionen en ny rumstrategi for Europa. Dette initiativ var blandt den seneste Kommissions ti vigtigste initiativer. Strategien vil være tæt forbundet med Horisont 2020-programmet via forskellige indkaldelser.
4 I 2016 blev der vedtaget landespecifikke henstillinger4 vedrørende F&I i forbindelse med det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker. ERAC (Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation), SFIC (Strategisk Forum for Internationalt Videnskabeligt og Teknologisk Samarbejde) og GPC (Gruppen på Højt Plan for Fælles Programlægning) udarbejdede deres holdninger til den foreløbige evaluering af Horisont 2020 og det næste F&I-rammeprogram.
Den politiske støttefacilitet i henhold til Horisont 2020 (PSF), som blev lanceret i marts 2015, fortsatte med succes som et nyt instrument, der giver medlemsstaterne og lande knyttet til Horisont 2020 praktisk støtte til at udforme, gennemføre og evaluere reformer, der øger kvaliteten af deres F&I-investeringer. Endelig blev der arbejdet på at styrke evalueringsmetoderne til at måle virkningen af F&I-investeringer, navnlig i lyset af det nye F&I-rammeprogram.
4. Gennemførelse af Horisont 2020
Gennem sit andet toårige arbejdsprogram for 2016-2017 er Horisont 2020 afstemt med Kommissionens politiske dagsorden og navnlig prioriteter som det digitale indre marked, energiunionen, den cirkulære økonomi og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). I årets løb er der lanceret indkaldelser af forslag til en værdi af 7,7 mia. EUR.
Den anden bølge af forenklingen af Horisont 2020 blev gennemført i 2016, herunder udarbejdelsen af pilotprojektet om faste beløb. I dette pilotprojekt testes udbetalingen af faste beløb til store samarbejdsprojekter som en del af Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2018-2020 med henblik på at drage konklusioner til RP9.
Den anden vigtige prioritet i gennemførelsen for 2016 var den strategiske programmeringsøvelse som forberedelse til det endelige arbejdsprogram under Horisont 2020, i dette tilfælde den treårige periode 2018-2020. Dette omfattende projekt samlede en bred vifte af forskellige typer information fra berørte parter og åbne høringer samt det arbejde, der er udført af ekspertgrupper fra alle forsknings- og innovationsaktiviteter og politiske områder under Horisont 2020. Dette blev understøttet af en lang række undersøgelser og evalueringer af fremskridtet i programmet indtil videre.
Horisont 2020-arbejdsprogrammerne dækker størstedelen af de disponible midler under programmet, men suppleres af de særskilte arbejdsprogrammer for Det Europæiske Forskningsråd, Euratomprogrammet for forskning og uddannelse (2014-2018), Det Fælles Forskningscenter samt den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).
I 2016 støttede man fortsat synergier (som fællesforetagendet CleanSky 2 og fællesforetagendet ECSEL) med de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) og forberedende foranstaltninger som "Stairway to Excellence". I den forbindelse annoncerede kommissær Carlos Moedas en yderligere forlængelse af "kvalitetsstemplet" ("Seal of Excellence") under Horisont 2020. Ansøgerne blev opfordret til at afgrænse medlemsstatens eller regionens intelligente specialiseringsområde og undersøge mulighederne for synergier med de relevante forvaltningsmyndigheder med ansvar for ESIF i deres område 5 . Et "kvalitetsstempel" gives til forslag, der ligger over evalueringstærsklerne, men som ikke finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger under SMV-instrumentet (og muligvis også andre instrumenter med én støttemodtager). "Kvalitetsstemplet" giver lande/regioner mulighed for at anerkende det kvalitetsmærke, der tildeles lovende forslag under Horisont 2020, og fremme deres adgang til forskellige finansieringskilder som ESIF og andre nationale eller regionale investeringsprogrammer. Denne foranstaltning er blevet suppleret af en "mobiliseringskampagne" rettet mod regioner/lande for at indarbejde SMV-instrumentvenlige finansieringsordninger i forbindelse med gennemførelse af deres operationelle ESIF-programmer.
4.1 Centrale overvågningsdata – Horisont 2020 tre år senere
Ved udgangen af 2016 var der gennemført 329 Horisont 2020-indkaldelser, og der var blevet indsendt 115 235 støtteberettigede forslag med anmodninger om et finansielt bidrag fra EU på i alt 182,4 mia. EUR. Heraf blev kun 14 549 forslag udvalgt til støtte, hvilket betyder, at den overordnede succesrate for støtteberettigede fuldstændige forslag i de første tre år var 12,6 %. I alt 13 903 tilskudsaftaler var undertegnet den 1. september 2017 med en budgetbevilling på 24,8 mia. EUR i EU-finansiering. Alene i 2016 blev der indgået i alt 4 594 tilskudsaftaler med et finansielt bidrag fra EU på 8,3 mia. EUR 6 .
I alt 399 927 støtteberettigede ansøgninger blev modtaget i løbet af de tre år. I 2016 steg antallet af godkendte ansøgninger og det finansielle bidrag, der blev afsat til dem, betydeligt (med henholdsvis 23,8 % og 17,1 % i forhold til 2015). Siden Horisont 2020 begyndte, er 38,4 % af alle ansøgninger kommet fra universiteter, 36,1 % fra den private sektor og 18,2 % fra forskningsinstitutioner. Selv om offentlige organer havde den laveste ansøgningsrate (3,5 %), havde de den højeste succesrate.
I 2016 havde Tyskland den højeste deltagelse i underskrevne tilskudsaftaler pr. EU-medlemsstat, efterfulgt af Det Forenede Kongerige og Spanien. Tolv af EU's medlemsstater oplevede en stigning i deltagelsen, hvor Sverige og Spanien stod for den største stigning. Medlemsstaterne modtog i alt 92,8 % af finansieringen i de første tre år af Horisont 2020. De resterende midler blev udbetalt til associerede lande 7 og tredjelande.
Tredjelande stod for 1,94 % af deltagelsen i form af underskrevne tilskudsaftaler i de tre år, med underskrevne tilskudsaftaler med deltagere fra 94 forskellige lande. De fem største deltagende lande (USA, Kina, Sydafrika, Canada og Brasilien) tegnede sig for mere end 40 % af den samlede deltagelse fra tredjelande.
Universiteter indtager stadig førstepladsen med hensyn til modtagne midler, men den private sektor har næsten overhalet dem med hensyn til deltagelse.
Den private sektors deltagelse i indkaldelserne siden begyndelsen af programmet og indtil udgangen af rapporteringsåret udgjorde 32,8 %. I søjle 2 og 3, uden "Adgang til risikofinansiering", kommer 63,9 % af alle støttemodtagerne i de underskrevne støtteaftaler fra den private sektor.
Både offentlige institutioner og andre enheder har øget deres deltagelse og finansielle bidrag.
Der var næsten 35 000 ansøgninger til SMV-instrumentet i de tre år med en stigning fra år til år (9 061 i 2014, 12 713 i 2015 og 13 186 i 2016). Den gennemsnitlige succesrate for fuldstændige forslag i SMV-instrumentet i de første tre år var 7,5 % (9,1 % i 2014, 6,4 % i 2015 og 7,4 % i 2016), hvilket er lavere end gennemsnittet for Horisont 2020 på 14,8 % med hensyn til samlede ansøgninger. I 2016 blev 23,6 % (1,17 mia. EUR) af det kombinerede budget for lederskab inden for støtte- og industriteknologi (LEIT) og samfundsmæssige udfordringer tildelt SMV'er, hvilket var over budgetmålet på 20 %.
Omkring 54 % af alle deltagere i Horisont 2020 er nye deltagere, mens resten også deltog i RP7. I de første tre år af Horisont 2020 var 73 % af de nye deltagere fra den private sektor, hvilket viser, at Horisont 2020 er attraktivt for private virksomheder. Heraf var 48,9 % SMV'er.
I gennemsnit over de tre år blev 90,5 % af alle tilskudsaftaler underskrevet inden for det fastsatte mål (som ikke omfatter EFR) på otte måneder og steg fra 90,9 % i 2015 til 93,7 % i 2016. I de første tre år af Horisont 2020 var den gennemsnitlige tid mellem bevilling og betaling 192,5 dage (208,4 i 2014, faldende til 189,7 i 2015 og 180,9 i 2016).
Endvidere blev pilotinitiativet "Hurtig vej til innovation" videreført i 2016 med det underliggende mål at fremme innovation ved at reducere den tid, det tager at markedsføre innovative idéer. Ud af 1 096 modtagne forslag modtog 48 mere end 100,9 mio. EUR i 2016, og 51,7 % af projektdeltagerne var SMV'er.
I denne periode kom ekspertbedømmerne af de støtteberettigede forslag fra 107 forskellige lande 8 . Størstedelen af bedømmerne var tilknyttet et universitet eller en forskningsorganisation (i alt 68 %), mens 17 % kom fra den private sektor. Offentlige organer og andre enheder udgjorde omkring 15 % af bedømmerne. 7 % kom fra EU-15, 16 % fra EU-13, 6 % fra tredjelande og 6 % fra associerede lande.
I 2016 blev der gjort en endnu større indsats for at styrke den tværfaglige relevans af indkaldelserne af forslag med særligt fokus på forskning inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber. Der var i 2016 183 emner med relevans for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber. Endvidere deltog eksperter inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber i de enkelte evalueringspaneler, og der blev givet målrettede retningslinjer til eksperter og moderatorer. Derudover spillede samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber en væsentlig rolle i den sjette samfundsmæssige udfordring, "Europa i en verden i forandring – rummelige, innovative og reflekterende samfund", hvor 94% af emnerne var relevante for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber.
Arbejdet for en bedre integration af kønsaspektet i Horisont 2020 skred frem, og i arbejdsprogrammet for 2016-2017 blev kønsaspektet igen gjort mere synligt. Ligestilling har nu sin egen side på Horisont 2020's websted 9 , og der er gjort en større indsats for at sikre, at der tages højde for kønsaspektet. Endvidere var andelen af kontrakter indgået med kvindelige eksperter, som deltog i evalueringspanelerne for Horisont 2020, 41 %, hvilket er en stigning i forhold til 37 % det foregående år.
Udgifterne til klimaindsatsen og den bæredygtige udvikling på tværs af Horisont 2020 i forhold til udgiftsmålene på henholdsvis 35 % og 60 % i Horisont 2020-forordningen overvåges løbende. Tallene for 2016 viser, at målet for bæredygtig udvikling er på rette spor, mens det for klimaindsatsen endnu ikke er opfyldt. Tallene for Horisont 2020-udgifterne, som blev sporet i 2016 (svarende til 8,3 mia. EUR), er 28 % til klimaindsatsen og 65 % vedrørende bæredygtig udvikling. Begge bidrag er dog steget i forhold til de foregående år. Der er brug for en yderligere indsats fra hele Kommissionen for at sikre, at målet om integration af klimaindsatsen vil blive opfyldt i Horisont 2020. Den løbende integration af klimaindsatsen i generaldirektoraterne med ansvar for gennemførelsen af Horisont 2020 vil blive støttet yderligere.
Euratomprogrammet støttede fortsat nuklear sikkerhed og energiudvikling. Inden for fissionsforskning omhandlede 48 projekter med deltagelse af 1 200 forskere tre hovedområder: nuklear sikkerhed, affaldshåndtering og strålingsbeskyttelse. Inden for fusionsforskning nåede programmet inden udgangen af 2016 47 % af de forskningsmilepæle, der var blevet fastsat for 2014-2018, og tilvejebringer vigtige oplysninger og data til den fremtidige drift af ITER, som er den banebrydende globale forskningsfacilitet, der er under opførelse i Frankrig.
Med hensyn til udvidelsen af deltagerkredsen, parallelt med den politiske støttefacilitet (PSF) og "kvalitetsstemplet", blev der i 2016 udvalgt ti projekter i den anden fase af Teaming-instrumentet for at hjælpe med at skabe bedre forskningsresultater og øge investeringerne i lande, der med hensyn til forskningskvalitet rangerer lavere. Projekterne modtog mellem 10 og 14 mio. EUR hver, svarende til næsten 140 mio. EUR i alt. I 2016 blev der også iværksat en indkaldelse til Teaming-instrumentets fase 1 med et EU-bidrag på næsten 14 mio. EUR, hvilket finansierede 30 projekter. Derudover blev der fortsat ydet støtte til det europæiske samarbejde om videnskabelig og teknisk forskning (COST).
Den internationale deltagelse i Horisont 2020 er øget i 2016 i forhold til programmets start, men ligger stadig et godt stykke under RP7-niveauet. Der er truffet korrigerende foranstaltninger for at forbedre den internationale dimension af Horisont 2020. Der er navnlig flere emner i arbejdsprogrammet for 2016-2017, som er særligt relevante for internationalt samarbejde i forhold til arbejdsprogrammet for 2014-2015. Endvidere fortsætter Kommissionen med at støtte og tilskynde de industrialiserede lande og vækstøkonomierne til at oprette mekanismer til finansiering af deres forskeres deltagelse i foranstaltninger under Horisont 2020, og i 2016 fortsatte bestræbelserne på at udvide deres anvendelsesområde. Kommunikationsaktiviteter og målrettede partnerbegivenheder blev styrket, navnlig gennem kampagnen "Horisont 2020 – For hele verden". Kommissionen vedtog i oktober 2016 en statusrapport om EU's strategi om internationalt samarbejde om forskning og innovation. Forskningsdiplomati bliver en stadig vigtigere del af EU's strategi for internationalt F&I-samarbejde. Eksempelvis fremhæver den fælles meddelelse om en integreret EU-politik for Arktis, som blev offentliggjort i april 2016, den centrale rolle, som F&I spiller i udviklingen af internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål. EU har også mobiliseret betydelige politiske, finansielle og videnskabelige ressourcer for at hjælpe mennesker ramt af Zika og inddæmme, kontrollere, behandle og i sidste ende bekæmpe virussen (med en særlig indkaldelse på 30 mio. EUR). Dette omfattede støtte fra medlemsstaterne og fra Kommissionen.
I 2016 blev Tunesien, Georgien og Armenien associeret med Horisont 2020 og bragte dermed antallet af associerede lande op på 16.
5. Det Fælles Forskningscenter (JRC)
I 2016 ydede JRC fortsat videnskabelig støtte til vigtige politiske initiativer som regional udvikling, det digitale indre marked, energiunionen, den cirkulære økonomi og Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union og migration.
En ny JRC-strategi for 2030 blev vedtaget i april 2016 af kommissær Tibor Navracsics. Strategien har til formål at sætte JRC i stand til bedre at kunne opfylde Kommissionens nuværende og fremtidige prioriteter. Den fokuserer bl.a. på videnstyring og samarbejde med ledende partnere. JRC bidrog aktivt til gennemførelsen af Kommissionens nye politik om data-, informations- og videnstyring i Kommissionen. Modelling Inventory and Knowledge Management System er blevet udviklet fra at være et JRC-værktøj til at blive anvendt i hele Kommissionen. Et samarbejdsbaseret websted blev lanceret i oktober 2016 med det formål at fremme samarbejde ved hjælp af "Connected"-platformen for de 27 landeteams i det europæiske semester. Endvidere blev der oprettet nye videncentre (for migration og demografi samt for territoriale politikker) og kompetencecentre (om sammensatte indikatorer og resultattavler samt om mikroøkonomisk evaluering). Ved at samle eksperter, kompetencer, værktøjer, færdigheder, data og viden og samarbejde med GD'er i hele Kommissionen kan disse centre skræddersy en god videnskabelig rådgivning og viden ved bedre at imødekomme de politiske behov.
Ved at dele viden, kompetencer og faciliteter med over 1 000 partnere fra hele verden opretholder JRC et højt ekspertiseniveau og giver det bedst mulige videnskabelige grundlag for den politiske beslutningstagning. I 2016 indgik JRC aftaler med strategiske organisationer som Central European University, EIT, Ukraines nationale videnskabelige akademi, USA's energiministerium (DoE) og US Geological Survey. JRC styrkede også sine forbindelser med de afrikanske lande, herunder især ved hjælp af et arrangement om kapacitetsopbygning, som omhandlede de evidensbaserede udfordringer for den politiske beslutningstagning. Blandt andre vellykkede arrangementer, som JRC organiserede, var "Science meets regions" og "Science meets parliaments" og det femte årlige forum om EU's strategi for Donauregionen og støtten til teknologioverførsel til landene på det vestlige Balkan.
6. Formidling, udnyttelse og kommunikation
Kommissionen gennemfører aktiviteter ved hjælp af særlige indkaldelser af forslag, koordinerings- og støtteforanstaltninger samt offentlige indkøb for at yde målrettet bistand til projekter og konsortier med henblik på at optimere udnyttelsen og formidlingen af resultater med et budget i 2016 på omkring 6,6 mio. EUR. Rammekontrakten "Common Exploitation Booster" (1,6 mio. EUR) støtter 239 projekter, og 40 tjenester vil være afsluttet ved udgangen af 2016. For eksterne aktører er CORDIS, Kommissionens primære offentlige database og portal, som formidler oplysninger om alle EU-finansierede forskningsprojekter og deres resultater, blevet støttet med 5 mio. EUR. CORDIS er blevet udvidet og forbedret med nye initiativer. Forskningsresultater, som kan udnyttes af målgrupperne, stilles til rådighed via "resultatpakker" og en ny og forbedret tjeneste, som giver et overblik over resultater og indvirkningen af projekter for den bredere offentlighed. Dette blev suppleret af en vedvarende indsats for at fremhæve de vellykkede resultater for EU-finansieret F&I med fokus på Horisont 2020. Der blev lanceret en ny kommunikationsforanstaltning for at fremhæve de langsigtede virkninger af EU's vedvarende støtte til F&I på centrale områder.
I henhold til Horisont 2020's politik om åben adgang skal støttemodtagerne sikre, at fagfællebedømte videnskabelige publikationer fra Horisont 2020-finansiering arkiveres, og at der gives åben adgang til dem, dvs. gratis onlineadgang for brugeren. Baseret på de indgåede tilskudsaftaler deltager omkring 68 % af projekterne i de centrale områder i pilotprojektet ved udgangen af 2016. Selv om dette pilotprojekt vedrører udvalgte områder af Horisont 2020, blev der gjort fremskridt i forhold til at styrke åben adgang til forskningspublikationer og data yderligere, så åben adgang til data bliver standardreglen i arbejdsprogrammer fra og med 2017.
Betydningen af overvågning og evaluering i den strategiske programmerings- og politikcyklus er blevet styrket fuldt ud med vedtagelsen af pakken om bedre regulering.
7. Fremtidsudsigter
Fremtidsudsigterne er blevet formet af, at vi er ved at være halvvejs i Horisont 2020, herunder den foreløbige evaluering, samt de første bestræbelser på at lægge fundamentet for det efterfølgende rammeprogram.
De foreløbige vurderinger af Horisont 2020 og Euratomprogrammet blev afsluttet i 2017 10 . Resultaterne af disse evalueringer resulterede i forbedringer til arbejdsprogrammet for 2018-2020, herunder fokus på at øge succesraterne for ansøgerne.
En gruppe på højt plan ledet af Pascal Lamy blev oprettet i september 2016 med henblik på at udtænke en vision for EU's fremtidige F&I og udarbejde strategiske anbefalinger til maksimering af virkningen af EU's F&I-programmer i fremtiden. Den udsendte sin endelige rapport i juli 2017 11 . Den højtstående gruppes rapport vil sammen med erfaringerne fra den foreløbige evaluering af Horisont 2020, en løbende fremtidsanalyse og de økonomiske begrundelser for den offentlige støtte til F&I og virkningen deraf danne grundlag for det efterfølgende rammeprogram, som Kommissionen vil fremlægge et forslag til i 2018.
