Help Print this page 

Document 52017DC0453

Title and reference
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2018

COM/2017/0453 final
Multilingual display
Text

Bruxelles, den 25.8.2017

COM(2017) 453 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2018

{SWD(2017) 284 final}


1.Indledning

Kommissionen støtter frivillig anvendelse af standarder og industriens førende rolle i udviklingen heraf. Samtidig finder Kommissionen det væsentligt at sikre en høj grad af accept af, at standardiseringsprocessen drager fordel af industrielle, statslige og videnskabelige repræsentanter og andre interessenters tekniske viden. Reguleringsmyndigheden kan fastlægge krav i lovgivningen og anmode det europæiske standardiseringssystem (ESS) om at udvikle frivillige europæiske standarder (til offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende), der kan benyttes som indirekte reference og som grundlag for formodning om overensstemmelse eller sikkerhed. Et effektivt standardiseringssystem skal derfor baseres på et tæt partnerskab mellem reguleringsmyndigheden, standardiseringsorganerne og industrien 1 .

Kommissionen opstillede en strategisk vision for europæisk standardisering i sin meddelelse fra 2011 om En strategisk vision for europæiske standarder: En indsats for at forbedre og fremskynde bæredygtig vækst i den europæiske økonomi inden 2020 2 . Denne fik retlig form i forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering, som har været gældende siden den 1. januar 2013.

Ifølge forordningen skal Kommissionen opstille strategiske prioriteter for europæisk standardisering. Disse prioriteter, som afspejler Kommissionens politiske målsætninger, offentliggøres i årlige EU-arbejdsprogrammer for europæisk standardisering (AUWP'er). De årlige EU-arbejdsprogrammer indeholder oplysninger om, hvilke standarder og standardiseringsprodukter Kommissionen agter at anmode de europæiske standardiseringsorganisationer 3 (ESO'er) om, dvs. hvordan Kommissionen har til hensigt at bruge standardisering til støtte for ny eller eksisterende lovgivning og politikker, og hvilke formelle standardiseringsanmodninger (mandater) dette kan indebære.

Standardiseringsanmodninger er væsentlige for det indre markeds funktion, da standarder gør det muligt at implementere lovgivningsmæssige retsakter. Dette skaber retssikkerhed for producenter og fremmer udviklingen og markedsføringen af produkter og tjenesteydelser.

De standardiseringsaktiviteter, der prioriteres i dette EU-arbejdsprogram for 2018, afspejler en række af Kommissionens aktuelle politiske prioriteringer og støtter vigtig lovgivning og vigtige politiske retningslinjer, som er vedtaget for nylig. Yderligere vigtige elementer omfatter tiltag til at styrke synligheden af europæisk standardisering i andre lande og internationale organisationer og tiltag til at forbedre det europæiske standardiseringssystems funktion, gennemførelse og resultater.

Kommissionen hilser Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2017 om Europæiske standarder til det 21. århundrede 4 ("herefter EP-betænkningen om standardisering ") velkommen, og anerkender og understreger "den opfattelse, at standarder er et vigtigt redskab for det indre markeds funktionsevne og med henblik på at styrke den europæiske konkurrenceevne samt vækst og innovation, fremme kvaliteten, præstationsniveauet og beskyttelsen af forbrugere, virksomheder, arbejdstagere og miljø og for at skabe interoperabilitet mellem net og systemer". Især behandler og afspejler det årlige EU-arbejdsprogram udfordringer og overvejelser omkring Standards Essential Patents, IKT-standardisering, den internationale dimension af standardisering og selvkørende biler. Desuden er betænkningen afgørende som støtte for interinstitutionel rapportering og dialog og har tjent som en vigtig reference for dette årlige EU-arbejdsprogram.

Det årlige EU-arbejdsprogram afspejler også det fælles initiativ om standardisering (JIS), som Kommissionen foreslog i 2015 (som led i strategien for det indre marked 5 ) og undertegnede i juni 2016. Det fælles standardiseringsinitiativ opstiller en fælles vision, der støtter Kommissionens 10 politiske prioriteter og specifikke tiltag, som skal gennemføres inden 2019 for at forbedre det europæiske standardiseringssystem ved at mobilisere EU-institutionerne og de europæiske standardiseringsaktører. Det er bredt anerkendt som vejen frem for europæisk fastsættelse af standarder på baggrund af teknologisk udvikling, politiske prioriteter og globale tendenser. Indtil nu er det blevet undertegnet og godkendt af i alt 109 deltagere, bl.a. EU- og EFTA-medlemsstater og organisationer, der repræsenterer en høj grad af deltagelse i hele det europæiske standardiseringssystem.

Dette arbejdsprogram:

·er rettet til alle medlemsstaterne, ESO'erne, de nationale standardiseringsorganer (NSO'er), bilag III-organisationer (SBS, ANEC, EFS og ECOS) 6 , som repræsenterer henholdsvis SMV'er, forbrugere, arbejdstagere og miljøinteresser i forbindelse med standardisering, industrien og andre interessenter, som er involveret i standardiseringsprocessen, og opfordrer til deres aktive deltagelse i de prioriterede aktioner;

·søger at gøre ESS mere effektivt ved at koncentrere tilgængelige ressourcer om de sektorer, som gør det muligt at gennemføre Kommissionens prioriteter og

·opfordrer ESO'erne til at basere deres arbejdsprogrammer på gennemførelsen af de centrale strategier, tiltag og politikker, der er fremhævet her.

Det årlige EU-arbejdsprogram har ingen budgetmæssige virkninger ud over det, som allerede er fastsat i de finansielle overslag for 2018.

2.Strategiske prioriteter for europæisk standardisering til støtte for EU-lovgivning og -politikker

Den europæiske standardiseringsproces er en hjørnesten i det indre marked. Dens rolle går ud over at udvikle harmoniserede standarder, idet den bidrager direkte til integrationen af det indre marked og støtter jobskabelse, generel vækst i EU's økonomi, konkurrenceevne, innovation og industrielt lederskab. Det er derfor en integrerende del af strategien for det indre marked og en vigtig komponent i Kommissionens politiske prioriteter og flere vigtige politiske initiativer såsom strategien for et digitalt indre marked 7 . Kommissionen ønsker at skabe en konkurrencefordel for europæiske virksomheder og navnlig SMV'er ved at støtte udviklingen af europæiske standarder på strategisk vigtige områder, hvor markederne ekspanderer.

Dette afsnit fokuserer på tiltag for at støtte relevante initiativer under Kommissionens arbejdsprogram for 2017 og de standardiseringsbehov for 2018, som de medfører. Forslagene udgør ikke en udtømmende liste over foranstaltninger, som Kommissionen har til hensigt at træffe på de pågældende politikområder. De afspejler de behov, der er afdækket under forberedelsen eller gennemførelsen af de relevante lovgivningsmæssige retsakter og politikker og er i overensstemmelse med Kommissionens strategiske målsætninger for realisering af et Europa, der "beskytter, styrker og forsvarer".

Et særligt relevant område for udvikling af digitale standarder for europæisk industri vedrører fremstilling og produktion. Industrien har udviklet en referenceramme (RAMI – Reference Architecture for Manufacturing in Industry), som bruges aktivt og er udviklet til IT-systemer, der støtter produktionsmiljøet. Der er et presserende behov for at videreudvikle denne ramme for at inkludere tjenesteydelser og gennemførelser via platforme.

2.1.Tiltag til støtte for strategien for et digitalt indre marked

Et år efter offentliggørelsen af Kommissionens prioriteter for IKT-standardisering 8 sker der fremskridt med de tiltag, som er skitseret inden for 5G-kommunikationsnettene, tingenes internet, cloudcomputing, IT-sikkerhed og (masse-)datateknologier som prioriteringsområder samt sektorområderne vedrørende e-sundhed, intelligente transportsystemer og forbundne, automatiserede køretøjer, intelligent energi, digitalisering af industrierne, intelligente boliger og byer og intelligent landbrug, i samarbejde med ESO'er, globale SDO'er og standardiseringsaktører. På samme måde har Kommissionen truffet foranstaltninger til at forbedre IKT-standardiseringsøkosystemet, herunder samarbejdet med ESO'er og interessenter om mulige foranstaltninger til at forbedre økosystemet for Standard Essential Patents (SEP), fremme open source og dets samspil med standardisering og styrke EU's tilstedeværelse inden for international IKT-standardisering. Midtvejsevalueringen af gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked indeholdt en redegørelse for den samlede gennemførelse af standardiseringsforanstaltningerne.

Endvidere er tilgængeligheden af de indledende globale 5G-standarder inden udgangen af 2019 blandt foranstaltningerne i handlingsplanen for 5G 9 . Interoperabilitet og standarder er en del af opbygningen af en europæisk dataøkonomi, som sigter mod at skabe den bedst mulige udnyttelse af potentialet for digitale data til gavn for økonomien og samfundet 10 . Forslaget til en forordning om respekt for privatliv og elektronisk kommunikation 11 opfordrer til standardiserede ikoner, som skal give et godt og forståeligt overblik over indsamlingen af oplysninger, som terminaludstyret udsender, oplysningernes formål, den ansvarlige for oplysningerne og eventuelle foranstaltninger, som terminaludstyrets slutbruger kan træffe for at minimere indsamlingen. I juli 2016 blev der som led i meddelelsen om styrkelse af Europas system for modstandsdygtighed over for cyberangreb og fremme af en konkurrencedygtig og innovativ cybersikkerhedsindustri 12 bebudet en samarbejdsmodel for tackling af omfattende cyberhændelser på EU-plan, hvor manglen på interoperable løsninger (tekniske standarder), praksisser (processtandarder) og velfungerende certificeringsmekanismer på EU-plan er blandt de mangler, der påvirker det indre marked for cybersikkerhed. Til efteråret ventes en meddelelse om Standard Essential Patents med præciseringer om vejen mod en afbalanceret og bæredygtig ramme.

Visse tiltag gennemføres ved hjælp af offentligt-private partnerskaber 13 såsom Alliancen for innovation i relation til tingenes internet (AIOTI) 14 , det offentligt-private partnerskab om 5G-infrastruktur, Big Data Value Association (BDVA), OPP om fuldautomatiserede fabrikker, den Europæiske Cybersikkerhedsorganisation (ECSO) og gennem Horisont 2020-forsknings- og innovationsprojekter 15 .

Herudover skitseres behovene for IKT-standardisering til støtte for EU-politikker i 2017-udgaven af køreplanen for IKT-standardisering 16 , som udarbejdes af Europa-Kommissionens tjenestegrene i samarbejde med multi-stakeholder-platformen (MSP) om IKT-standardisering og er blevet justeret, så den afspejler de prioriteter, der er anført i meddelelsen om IKT-standardiseringsprioriteter.

Dette arbejde er også nyttigt for tilgængeligheden af produkter og tjenesteydelser i EU. Endvidere bør bestræbelserne på at integrere tilgængelighed efter en "design for alle"-tilgang fremskyndes for at integrere handicapspørgsmål i relevante standardiseringsprocesser.

Desuden er mulige standardiseringsanmodninger vedrørende IKT-standardisering anført i bilaget.

2.2.Tiltag til støtte for strategien for energiunionen

Hastigheden og omfanget af den digitale omstilling indvirker på mange industrier, bl.a. energisektoren. Det prioriteres højt at udforske samspillet mellem digitalisering og energiunionen. Standardisering forventes at fremme den hurtige omstilling til et dekarboniseret og integreret indre marked og udgør således en prioritet for energiunionen. Med henblik herpå er standardisering også blevet anført som en vigtig katalysator for markedets anvendelse af lavemissionsteknologier i meddelelsen om hurtigere innovation inden for ren energi 17 . En særlig foranstaltning bør være målrettet sammenkobling af elektricitetsnet, støtte til diversificerede gasforsyningsstrømme og integrering af vedvarende energi i forbrugsmikset. Standardisering bidrager allerede til energieffektivitet og begrænsning af efterspørgslen gennem målretning af bygninger ved hjælp af en ny række standarder for energieffektivitet i bygninger. Yderligere bestræbelser bør fokusere på forbedring af målingen af apparaters energiforbrug og støtte til intelligente byer gennem grønne offentlige indkøb og grønne innovationsindkøb.

Disse målsætninger har bl.a. ført til den igangværende udvikling af en standard for lokal og regional overvågning af luftkvalitet med mobilt og bærbart overvågningsudstyr, som opfylder målsætningerne for datakvalitet i direktiverne om luftkvalitet og renere luft (2008/50/EF og 2004/107/EF).

I forbindelse med EU's ambitiøse mål for dekarbonisering af transportbehov, bør standardisering give bilproducenter muligheder for at skifte til renere transportformer ved at nedsætte brændstofforbruget og yderligere nedbringe udledningerne af CO2 og andre forurenende stoffer.

Der er behov for yderligere støtte gennem standardisering til at reducere den manglende energieffektivitet i bygninger ved at give slutbrugere tilstrækkelig information om fjernvarme og kølesystemers ydeevne. Dette vil bidrage til den globale indsats for at reducere drivhusgasudledninger og brændstofforbrug og samtidig skabe samarbejde med regioner og lande uden for EU.

Ved gennemførelsen af EU's strategi for grøn infrastruktur 18 er der behov for standardisering i forbindelse med fysiske byggeelementer, når det gælder om at harmonisere standarder; ved inkludering eller styrkelse af begrebet grøn infrastruktur og principperne herfor i de forskellige standardkategorier (ydeevne, procedure, metoder) og interoperabilitet mellem tekniske standarder, som anvendes i forskellige projektfaser (planlægning, design og konstruktion).

2.3.Tiltag til støtte for den europæiske rumstrategi

Kommissionen driver tre satellitprogrammer (global positionering med Galileo, navigation med EGNOS og observation med Copernicus). I betragtning af det økonomiske potentiale i form af de tjenester og data disse programmer vil give erhvervslivet og offentligheden, er de afgørende for EU's konkurrenceevne. Kommissionen opfordrer til at anvende rumbaserede løsninger ved hjælp af standardiseringsforanstaltninger og køreplaner og ved at integrere rummet i fremtidige strategier vedrørende f.eks. selvkørende og forbundne biler, jernbaner, luftfart og ubemandede luftfartøjer.

2.4.Tiltag til støtte for handlingsplanen for den cirkulære økonomi

I sin rapport om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi 19 bad Kommissionen ESO'erne om at udarbejde generelle standarder for visse produkters holdbarhed, genbrugsmuligheder og muligheder for genanvendelse samt dokumentation om materialeeffektivitet (herunder brug af kritiske råstoffer).

Harmoniserede standarder vil bidrage til at forbedre CEmærkede gødningsprodukters sikkerhed og effektivitet. Producenterne vil kunne appellere til en bredere kundegruppe og få mulige prisfordele i kraft af CE-mærkets bredt anerkendte garanti for kvalitet. Ifølge skøn 20 vil der kunne skabes omkring 120 000 arbejdspladser takket være genanvendelsen af bioaffald som organisk baserede gødningsstoffer. Det vil fremme forskning, innovation og investeringer i den cirkulære økonomi og vil skabe værdi af sekundære ressourcer fra lokale kilder, som ellers ville blive bortskaffet som affald.

2.5.Tiltag til støtte for den europæiske handlingsplan for forsvarsområdet

Det europæiske marked for forsvarsmateriel lider under fragmentering og et utilstrækkeligt industrielt samarbejde. I overensstemmelse med den europæiske handlingsplan for forsvarsområdet 21 har Kommissionen givet tilsagn om at støtte udviklingen af standarder på forsvarsområdet, som medlemsstaterne har udpeget som nødvendige for samarbejdsprojekter på prioriterede områder.

2.6.Tiltag til støtte for den europæiske dagsorden om sikkerhed

Innovative teknologiske værktøjer er nødvendige for at beskytte os mod terrortrusler 22 . Der er behov for yderligere bestræbelser både med hensyn til brugen af detektionsteknologi og med hensyn til standardisering af deres anvendelse. Europæisk industri har gode forudsætninger for at forstå myndighedernes behov og har kapaciteten til at gennemføre de løsninger, den udbyder. Dette kunne støttes ved at oprette platforme til at forbinde de forskellige løsninger, undgå overlapning og bygge på innovative idéer. EU-standardisering bør bygge bro mellem systemer, metoder og produkter ved at tilbyde standarder, der støtter datakvalitet, og interoperabilitet mellem datasystemer, som registrerer kriminalstatistikker, og ved at fastsætte krav til detektionsudstyr på andre områder end luftfart.

2.7.Tiltag til støtte for et stærkere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag

Der er afdækket andre standardiseringsbehov vedrørende Kommissionens prioritet om et Europa, der står vagt om sin industri.

Markedet har behov for nye harmoniserede standarder for bestemte typer maskiner til 3D-printere, robotter, selvkørende biler 23 , vindmøller og automatiserede maskiner. Sådanne innovative produkter bliver udviklet hurtigt som svar på efterspørgslen og spredes hurtigt på det europæiske marked. Med henblik på at overvinde den aktuelle situation med selvcertificerede overensstemmelsesprocedurer er det meget vigtigt, at der findes europæiske standarder, som kan skabe sikkerhed og markedsadgang. Endvidere bør der tages hensyn til relevante internationale standardiseringsaktiviteter.

I direktiv (EU) 2016/1629 24 bekræftes det, at Det Europæiske Udvalg for Udarbejdelse af Standarder for Sejlads på Indre Vandveje (CESNI) er referenceorganet for udvikling af tekniske standarder for EU's sektor for transport ad indre vandveje. CESNI, som er et udvalg bestående af repræsentanter for EU og tredjelande, er også referenceorganet for tekniske standarder for fartøjer under den reviderede konvention om sejlads på Rhinen 25 . I betragtning af de forskellige retlige rammer og tidshorisonter for beslutningsprocedurerne er det vigtigt at styrke CESNI's funktion til støtte for et stærkere indre marked for sejlads på indre vandveje. De standarder, der udvikles af CESNI, er af stor betydning for flådens konkurrenceevne og for at sikre kravene til sikkerhed og resultater på miljøområdet. Derfor vil der blive udviklet en eller flere europæiske standarder for at dække tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje.

For yderligere at forbedre sikkerheden og fjerne tekniske hindringer vil der være fokus på at fastsætte nye tekniske specifikationer for interoperabilitet i jernbanesysteminfrastruktur og delsystemer til rullende materiel.

Interoperabilitet og standardisering er afgørende for at fjerne tekniske hindringer og ekstraomkostninger i offentlige indkøbsprocedurer. Ideelt set bør bydende, bl.a. SMV'er, let kunne kommunikere og deltage på flere markeder. Derfor er potentielle interesseområder for standardisering data-/kontraktregistre, det elektroniske fælles europæiske udbudsdokument (e-ESPD) og akkreditering af e-udbudsplatforme, e-kataloger og e-formularer.

For at forbedre varers frie bevægelighed på markederne for medicinsk udstyr skal der sikres en ensartet anvendelse af de lovmæssige krav til markedsføring af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik for således at øge udstyrets sikkerhed og ydeevne. Der vil blive lagt vægt på at revidere og/eller ajourføre alle eksisterende standarder og muligvis udvikle nye standarder. Støtte under Horisont 2020 til medicinsk teknologi og medicinsk udstyr, der er konstrueret til at bevare rettidig adgang til innovative løsninger til sundhedssektoren og støtte europæisk industris konkurrenceevne vil også give industrien og brugerne de afprøvningsfaciliteter, der er nødvendige for at udvikle og teste medicinsk udstyr i overensstemmelse med disse nye forskrifter og tilknyttede standarder.

Der er behov for at ajourføre de aktuelle harmoniserede standarder for eksplosivstoffer til civil brug, så de afspejler den seneste teknologiske udvikling, og at forbedre sikkerheden og kvaliteten af overensstemmelsesvurderingerne af disse produkter. Harmoniserede standarder ville støtte fastsættelsen af minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerheden og sundhedsbeskyttelsen for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosive atmosfærer.

3.Internationalt samarbejde 26

Det er afgørende for at skabe arbejdspladser og vækst i Europa at opretholde og forbedre EU-virksomheders tilstedeværelse på internationale markeder. Standarder letter virksomhedernes markedsadgang over hele verden, og to hovedformål er medvirkende hertil:

·styrkelse af europæiske virksomheders konkurrenceevne og globale rækkevidde ved at mindske tekniske handelshindringer og

·udvidelse af den verdensomspændende interoperabilitet ved hjælp af fælles teknisk ensrettede standarder, som støtter handel med varer og tjenesteydelser.

Disse mål kan først og fremmest nås ved at sigte mod den størst mulige sammenhæng mellem internationale og europæiske standarder og ved at lette brugen af europæiske og/eller internationale standarder uden for EU, samtidig med at der sikres den rette balance mellem europæiske, nationale og internationale dimensioner 27 . I 2018 vil Kommissionen intensivere sin politiske dialog med internationale aktører på standardiseringsområdet. Den vil også fortsat øge bevidstheden og fremme fordelene ved det internationale og europæiske standardiseringssystem i multilaterale fora (f.eks. Verdenshandelsorganisationen og de relevante FN-komitéer) og bidrage til EU's reguleringsmæssige/politiske dialoger med økonomisk relevante partnere samt forhandlinger om kapitlerne vedrørende tekniske handelshindringer i frihandelsaftalerne.

På samme måde vil Kommissionen finansiere synlighedsprojekter i økonomisk relevante lande såsom den aktuelle ordning for "udsendte europæiske standardiseringseksperter" i Kina og Indien og webbaserede standardiseringsplatforme med Kina. Det overordnede mål for sådanne tiltag er at præsentere ESS som et alternativ til andre regioners/landes standardiseringsordninger, levere standardiseringsrelevante oplysninger, lette bilateralt samarbejde om standardiseringsanliggender og støtte europæiske virksomheder, der ikke kan få adgang til tredjelandes markeder på grund af standardiseringsmæssige hindringer.

Kommissionen vil også benytte sin Udenrigstjenestes instrumenter til at støtte fremme af det europæiske standardiseringssystem globalt, især inden for IKT-sektoren. For at styrke europæisk tilstedeværelse inden for international IKT-standardisering vil der i 2018 blive oprettet et observatorium for internationale standardiseringsaktiviteter og en finansiel støttemekanisme, så centrale eksperter kan deltage i internationale standardiseringsmøder for at fremme europæiske interesser.

Kommissionen vil fortsat støtte internationalt standardiseringssamarbejde i forbindelse med forskning gennem Horisont 2020.

4.Offentlig-private partnerskaber

Offentlig-private partnerskaber er hjørnestenen i ESS og har været kernen i systemets vellykkede funktion i årenes løb. Videreudviklingen af systemet kræver alle interessenters engagement og tætte samarbejde.

4.1.Ledelse

For at sikre en smidig vedtagelse og offentliggørelse af harmoniserede europæiske standarder har standardiseringsaktørerne brug for passende finansielle, organisatoriske og menneskelige ressourcer.

Kommissionen arbejder i øjeblikket sammen med ESO'erne på at udarbejde en handlingsplan med en række prioriterede skridt til at behandle de mange ikke-offentliggjorte harmoniserede standarder på kort, mellemlang og lang sigt. Dette indebærer især prioritering af standarder med den største indvirkning på markedet, udvikling af tydeligere processer for gennemførelse og offentliggørelse af standarder og ajourføring af IT-supportværktøjer. I 2018 vil Kommissionen etablere et nyt netværk af konsulenter, som får til opgave at støtte produktionen af harmoniserede standarder på teknisk niveau.

Kommissionen vil foreslå ESO'erne, at en minimumsprocentdel af støtten fra EU's driftstilskud fra 2018 afsættes til aktiviteter til støtte for de tekniske udvalg, som udarbejder europæiske standarder, med henblik på at udnytte erfaringer fra det første års gennemførelse (2018) i de følgende regnskabsår.

Endelig vil Kommissionen drøfte muligheden med ESO'erne for at styrke det offentlig-private partnerskab ved fremover at inddrage det i deres ledelsesstrukturer, f.eks. CEN, Cenelec og ETSI's fælles formandsgruppe, som reflekterer over politiske og økonomiske udviklingstendenser, der sandsynligvis vil påvirke fastsættelsen af standarder.

4.2.Uddannelse

Kommissionen vil afholde interinstitutionelle kurser for at styrke lovgiveres og medlovgiveres forståelse af anvendelsen af standarder i gennemførelsen af lovgivning og politikker. De vil blive afholdt i samarbejde med ESO'er og internationale standardiseringsorganer for at sikre, at der dækkes en bred vifte af emner, og at viden og samspil mellem europæisk og international standardiseringsvirksomhed forbedres.

4.3.Rummelighed

Siden forordningens ikrafttræden er der gjort en betydelig indsats for at gøre det muligt for SMV'er, arbejdsmarkedets parter og samfundets interesseparter at deltage effektivt i standardiseringsaktiviteterne. Som anerkendt i tidligere årlige EU-arbejdsprogrammer er der dog stadig mange udfordringer med at sikre tilstrækkelig deltagelse fra bilag III-organisationer. Når standarder vedrører lovgivning om beskyttelse af offentlige interesser som f.eks. tilgængelighed, er det væsentligt, at samfundets berørte interesseparter deltager; i dette tilfælde repræsentanter for personer med handicap. I 2018 vil Kommissionen fortsat nøje overvåge fremskridt med gennemførelsen af forordningens bestemmelser om ESS' rummelighed. Den vil fortsætte med at samarbejde med standardiseringsaktørerne inden for rammerne af det fælles initiativ vedrørende standardisering (JIS), hvor en række tiltag behandler spørgsmålet om rummelighed.

Kommissionen opfordrer ESO'er, NSB'er og bilag III-organisationer til at opretholde deres indsats for at løfte udfordringerne med deltagelsen af interessenter og øge deres samarbejde. Den opfordrer ESO'erne til at opretholde og styrke deres bestræbelser på at lette bilag III-organisationernes og alle interesserede aktørers arbejde med særligt fokus på deres interne regler og procedurer og på arbejdet på internationalt plan, især inden for ISO og IEC.

5.Opnåelse af resultater med det fælles initiativ vedrørende standardisering (JIS) og den næste cyklus

Det tiltag, der er formuleret i standardiseringspakken fra juni 2016 28 og JIS, bør videreudvikles og implementeres, så det fortsat forbedrer den årlige ledelsescyklus og sikrer resultater for forpligtelsen til at modernisere, prioritere og fremskynde den rettidige udstedelse af standarder. Blandt de vigtigste prioriteter for 2018 bliver:

·støtte til en vurdering på EU-plan af indvirkningen af standarder ved at forbedre kendskabet til de bredere økonomiske og samfundsmæssige virkninger (tiltag 1, se også afsnit 5.2)

·tiltag til at forbedre den rettidige udstedelse af og henvisninger til standarder (tiltag 8) og

·større rummelighed og effektiv deltagelse af interessenter i standardiseringsprocessen på forskellige niveauer (tiltag 9).

5.1.Interinstitutionel rapportering og dialog

Det er en vigtig betingelse for succes, at medlovgiverne inddrages i prioriteringen for ESS. Til dette arbejdsprogram har Kommissionen baseret sit arbejde på Europa-Parlamentets ovennævnte betænkning om standardisering og på samspil med medlovgiverne. I overensstemmelse med forpligtelsen i standardiseringspakken vil Kommissionen før vedtagelsen af det næste årlige EU-arbejdsprogram fremlægge en samlet rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af EU's standardiseringspolitik. Kommissionen vil med afsæt i dette dokument, som er planlagt til oktober 2017, deltage i en interinstitutionel dialog med Europa-Parlamentet og Rådet. EP-betænkningen om standardisering, dette EU-arbejdsprogram og den efterfølgende dialog vil levere yderligere politisk input til udarbejdelsen af EU-arbejdsprogrammet for 2019.

5.2.Undersøgelse af standardiseringens økonomiske og samfundsmæssige virkninger

Standarder spiller en afgørende (om end undertiden usynlig) rolle med at støtte den økonomiske vækst ved at skabe øget produktivitet, konkurrenceevne og innovation samt velfærd i samfundet. Standarders indvirkning på virksomheder og deres forsyningskæder er knap så nem at forstå, og det samme gælder for den offentlige sektor: Der mangler somme tider opmærksomhed og information om virkningen af at anvende standarder på offentlige politikker.

Efter en opfordring fra Rådet 29 og i overensstemmelse med det fælles initiativ vedrørende standardisering er Kommissionen i gang med at forberede en undersøgelse af standardiseringens økonomiske og samfundsmæssige indvirkninger i EU. Kommissionen har planer om at iværksætte undersøgelsen i 2018 på grundlag af en feasibilityundersøgelse i 2017. Strukturen for feasibilityundersøgelsen bliver fastlagt i samråd med europæiske forskere og vil tage hensyn til deres input i en udveksling i maj 2017.

(1)

     COM(2016) 358.

(2)

     COM(2011) 311.

(3)

CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation), CENELEC (Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering) og ETSI (Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation).

(4)

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2017-0278+0+DOC+XML+V0//DA&language=DA.

(5)

     COM(2015) 550.

(6)

  Small Business Standards , the European consumer voice in standardisation , the European Trade Union Confederation og the European Environmental Citizens' Organisation for Standardisation .

(7)

     COM(2015) 192.

(8)

     COM(2016) 176.

(9)

COM(2016) 588.

(10)

COM(2017) 9.

(11)

COM(2017) 10.

(12)

COM(2016) 410.

(13)

5G: https://5g-ppp.eu/ , ECSO: https://www.ecs-org.eu/cppp , Big Data Value Association: http://www.bdva.eu/  

(14)

  https://www.aioti.eu/  

(15)

  https://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/  

(16)

  https://ec.europa.eu/growth/content/2017-rolling-plan-ict-standardisation-released_da  

(17)

COM(2016) 763 final.

(18)

COM(2013) 249.

(19)

     COM(2017) 33 final.

(20)

      http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-16-826_fr.htm  

(21)

     COM(2016) 950.

(22)

COM(2015) 624 final.

(23)

      EP-betænkningen om standardisering

(24)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF.

(25)

      http://www.ccr-zkr.org/files/conventions/convrev_e.pdf  

(26)

     Jf. også EP-betænkningen om standardisering.

(27)

Jf. også EP-betænkningen om standardisering.

(28)

     Meddelelse om Europæiske standarder til det 21. århundrede (COM(2016) 358),    
Tapping the potential of European service standards to help Europe's consumers and businesses, en særlig vejledning om standarder for tjenesteydelser (SWD(2016) 186),    
artikel 24-rapport (COM(2016) 212) og    
Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2017 (COM(2016) 357 og SWD(2016) 185).

(29)

     Rådet for konkurrence "OPFORDRER [den 2. marts 2015] Kommissionen til at færdiggøre den uafhængige gennemgang og analysere indvirkningen af standardisering på økonomien under hensyntagen til alle parters interesse".

Top

Bruxelles, den 25.8.2017

COM(2017) 453 final

BILAG

Standarder til støtte for Unionens lovgivning og politikker

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2018

{SWD(2017) 284 final}


EU's behov for standardisering for 2018 følger af Kommissionens målsætninger om at realisere et Europa, der "beskytter, styrker og forsvarer", og vil blive behandlet i forbindelse med Kommissionens politiske prioriteter, navnlig:

1.    nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer

2.    et forbundet digitalt indre marked

3.    en modstandsdygtig energiunion med en fremadrettet politik for klimaændringer

4.    et stærkere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag

7.    et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid og

9.    en stærkere global aktør.

Forslagene i dette arbejdsprogram udgør ikke en udtømmende liste over foranstaltninger, som Kommissionen har til hensigt at træffe på det pågældende politikområde, men afspejler de standardiseringsbehov, der er afdækket i løbet af udarbejdelsen eller gennemførelsen af de relevante lovgivningsmæssige retsakter og politikker.

Målene med de foreslåede foranstaltninger er følgende:

Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer:

1.lette anerkendelsen af organiske og affaldsbaserede gødningsstoffer i det indre marked og dermed støtte de organiske næringsstoffers rolle i den cirkulære økonomi.

Et forbundet digitalt indre marked:

2.forbedre kvaliteten af faste og trådløse/mobile tjenester, herunder industrielle net

3.fastsætte standarder til fremme af udviklingen af teknologiske fremskridt med 5G i 26 GHz-bånd (24,25-27,50 GHz) og højere millimeterbølgebånd

4.forbedre jernbaneradiokommunikationssystemer, dataudveksling for passagerer og køreplaner samt IT-sikkerhed

5.øge interoperabilitet og nem datadeling mellem operatører på tværs af værdikæder, navnlig vedrørende styring af produktlivscyklus samt logistik.

En modstandsdygtig energiunion med en fremadrettet politik for klimaændringer:

6.fastlægge nye sensor- og målemetoder til vurdering af udendørs luftkvalitet

7.overvåge udledninger af ammoniak (HN3), klor og klordioxid til luften og udledninger af hydrogenfluorid eller samlede gasformige fluorider fra industrien

8.reducere energiforbruget for computere, dataskærme, servere og datalagringsenheder, køleanlæg til erhvervsbrug, elektriske motorer, vifter, belysningsprodukter, private køleskabe m.m., standardluftkompressorer, værktøjsmaskiner og ekstern strømforsyning

9.forbedre den energimæssige ydeevne i bygningers varme- og kølesystemer ved at sørge for tilstrækkelig information til slutbrugerne om energieffektivitet og vedvarende energi inden for fjernvarme- og fjernkølingssystemer

10.støtte en forhøjelse af andelen af ethanol i benzin fra 10 % til 20-25 % og således give bilproducenter mulighed for at optimere forbrændingsprocessen, sænke brændstofforbruget og yderligere nedbringe udledningerne af CO2 og andre forurenende stoffer

11.fremme en global indsats for at reducere drivhusgasudledninger og brændstofforbrug, skabe samarbejde med regioner og lande uden for EU og

12.øge udviklingen af grøn infrastruktur, især i relation til fysiske byggeelementer og procedurer.

Et stærkere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag:

13.styrkelse af den rolle CESNI, Det Europæiske Udvalg for Udarbejdelse af Standarder for Sejlads på Indre Vandveje, spiller for udviklingen af tekniske standarder for fartøjer til sejlads på indre vandveje

14.matche europæiske globale satellitnavigationssystemprodukter med slutbrugerapplikationer

15.øge Galileo-tjenesternes interoperabilitet med luftfartsmarkedet

16.standardisere offentlige udbudssystemer, -platforme, -formularer og -data

17.harmonisere sikkerhedsstandarder for 3D-printere, robotter, selvkørende køretøjer, vindmøller, automatiserede maskiner og fødevaremaskiner

18.styrke kravene til sikkerhed og ydeevne for medicinsk udstyr og for medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik

19.ajourføre hygiejne- og sikkerhedskrav og testmetoder for byggevarer, som er i kontakt med vand

20.støtte arbejdet med de væsentlige krav til ubemandede luftfartøjer

21.ajourføre sikkerhedsstandarder for eksplosivstoffer til civil brug i overensstemmelse med den teknologiske udvikling

22.fastsætte nye tekniske specifikationer for interoperabilitet i jernbanesysteminfrastruktur og delsystemer til rullende materiel

23.beskytte mennesker mod kræft og andre sundhedsvirkninger af polycykliske aromatiske kulbrinter ved at bestemme deres afsmitning fra plastik og gummi

24.fastsætte minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosive atmosfærer og

25.forbedre forbrugersikkerheden.

Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid:

26.fastsætte krav til detektionsudstyr på andre områder end luftfart for at beskytte borgerne mod terrorangreb.

En stærkere global aktør:

27.støtte medlemsstaternes indsats for at udvikle en fælles forsvarskapacitet og samtidig fremme et konkurrencedygtigt og innovativt industrigrundlag.

Top