EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017DC0419

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 om statistik over erhvervsstrukturer

COM/2017/0419 final

Bruxelles, den 8.8.2017

COM(2017) 419 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 om statistik over erhvervsstrukturer


INDHOLD

1.INDLEDNING

1.1.Forordning om statistik over erhvervsstrukturer

1.2.Indhold af de vigtigste datasæt

1.3.Adgang til statistikker over erhvervsstrukturer

1.4.Publikationer i 2015 og 2016

2.FORORDNINGENS VIRKEMÅDE OG DATASÆTTENES RELEVANS

2.1.Dataenes tilgængelighed og fuldstændighed

2.2.Regler om fortrolighed og gennemførelsen heraf

2.3.Anvendelighed af statistikkerne over erhvervsstrukturer

3.NØJAGTIGHED

4.KOHÆRENS OG SAMMENLIGNELIGHED

4.1.Kohærens

4.2.Sammenlignelighed

5.FRISTER FOR INDBERETNING AF DATA

6.TILGÆNGELIGHED OG KLARHED

7.OVERHOLDELSE AF FORORDNINGEN

8.BYRDEN FOR VIRKSOMHEDERNE OG GENNEMFØRTE OG PÅTÆNKTE ÆNDRINGER I STASTIKKERNE FOR ERHVERVSSTRUKTURER

8.1.Baggrund

8.2.Gennemførte og påtænkte ændringer i statistikkerne over erhvervsstrukturer

9.UDVIKLING FREMADRETTET

1.INDLEDNING

1.1.Forordning om statistik over erhvervsstrukturer

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 295/2008 1 om statistik over erhvervsstrukturer (herefter benævnt "forordningen") "forelægger [Kommissionen] senest den 29. april 2011 og derefter hvert tredje år en beretning for Europa-Parlamentet og Rådet om de statistikker, der er udarbejdet i henhold til denne forordning, navnlig om statistikkernes kvalitet og byrden for virksomhederne". Denne rapport er en opfølgning af rapporten af april 2014 2 .

Den indeholder en status over gennemførelsen af forordning nr. 295/2008 på grundlag af endelige data fra referenceåret 2013 inden for følgende områder:

·tjenesteydelser

·industri

·handel

·bygge- og anlægsvirksomhed

·forretningsservice og

·erhvervsdemografi.

Den indeholder oplysninger om de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at sikre, at der er adgang til europæiske statistikker over erhvervsstrukturer af høj kvalitet, og om medlemsstaternes gennemførelse af forordning nr. 295/2008. Den indeholder også oplysninger om de foranstaltninger, som Eurostat har gennemført for at gøre statistikker over erhvervsstrukturer mere relevante og reducere byrden for virksomhederne ved at udarbejde dem.

1.2.Indhold af de vigtigste datasæt

Statistikker over erhvervsstrukturer giver et detaljeret billede af strukturen, resultaterne og de væsentligste karakteristika hos de europæiske erhvervsvirksomheder som helhed og inden for forskellige sektorer. De yder også et vigtigt bidrag til adskillige andre områder som f.eks. nationalregnskaber, konjunkturstatistikker og virksomhedsregistre.

Dataene dækker generelt alle sektorer undtagen landbrugssektoren og personlige tjenester. Data indsamles på grundlag af følgende variabler:

·outputrelaterede variabler (f.eks. omsætning og merværdi)

·inputrelaterede variabler om arbejdskraftinput (f.eks. beskæftigelse og arbejdstimer), input af varer og tjenester (f.eks. indkøb i alt) og kapitalinput (f.eks. investeringer i materielle anlægsaktiver) og

·erhvervsdemografiske variabler (f.eks. population af aktive virksomheder, antal nye virksomheder oprettet og antal virksomheder lukket).

Endvidere er flere andre vigtige indikatorer afledt af ovennævnte i form af forholdstal for bestemte pengevariabler eller per capitaværdier.

Alle medlemsstater indsender flere datasæt i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009. 3 De vigtigste datasæt er følgende:

·årlige virksomhedsstatistikker (alle variabler offentliggøres for hvert land på 4-cifret niveau (undergrupper) i NACE rev. 2 4 )

·årlige virksomhedsstatistikker efter størrelseskategorier (variablerne offentliggøres for hvert land på 3-cifret niveau (grupper) i NACE rev. 2, hvor størrelseskategorien afgøres af antal beskæftigede)

·årlige regionale statistikker (variablerne offentliggøres efter NUTS-2 region på 2-cifret niveau (hovedgrupper) i NACE rev. 2) og

·årlige demografiske statistikker opdelt efter retlig form eller antal lønmodtagere (variablerne offentliggøres efter land på 4-cifret niveau (undergrupper) i NACE rev. 2).

Nationale statistiske kontorer benytter statistiske undersøgelser, virksomhedsregistre eller forskellige administrative kilder til indsamling af størstedelen af dataene Medlemsstaterne anvender forskellige statistiske metoder alt efter datakilde, f.eks. opregning, modelbaserede estimater eller forskellige former for imputation, for at sikre kvaliteten af de udarbejdede statistikker over erhvervsstrukturer.

Der foretages kvalitetskontrol af alle data indberettet af medlemsstaterne, inden de offentliggøres på Eurostats websted.

1.3.Adgang til statistikker over erhvervsstrukturer

Alle data fra medlemsstaterne for referenceåret 2013 har sammen med de samlede EU-resultater været tilgængelige på Eurostats websted siden december 2015. Dataene kan ses under "Structural business statistics (sbs)" 5 . Sektionen om statistikker over erhvervsstrukturer kan findes under "Industry, trade and services" eller ved at benytte søgefunktionen 6 .

1.4.Publikationer i 2015 og 2016

Ud over at være tilgængelige på Eurostats websted præsenteres resultaterne i en række artikler, der offentliggøres i det omstrukturerede afsnit "Industry and services" i Statistics Explained 7 . Statistics Explained er baseret på wikiteknologi, og hovedformålet er at forklare europæiske statistikker. Dette gøres ved at præsentere data og fremhæve, hvad der er interessant eller overraskende, og levere alle nødvendige baggrundsoplysninger.

Mange andre publikationer indeholder henvisninger til statistikkerne over erhvervsstrukturer. I 2015 og 2016 blev der i stort omfang ydet bidrag til Eurostat yearbook og Regional yearbook.

2.FORORDNINGENS VIRKEMÅDE OG DATASÆTTENES RELEVANS

2.1.Dataenes tilgængelighed og fuldstændighed

Tabel 1, 2 og 3 viser, at data indsendt af medlemsstaterne som helhed er rimeligt fuldstændige for alle modulerne af statistikker over erhvervsstrukturer. Lande anses for "store", "mellemstore" eller "små" på baggrund af deres andel af den værdi, der tilføres den samlede ikke-finansielle erhvervsøkonomi i EU.

Manglende data kan forklares på følgende måde:

·der har været problemer i forbindelse med beregningen af visse variabler

·nogle data var ikke tilgængelige for 2013

·der manglede datakilder for data vedrørende "faglige enheder"

·der forelå data efter fristen for indberetning af data, eller der blev ikke indberettet nulværdier.

De pågældende lande bestræber sig til stadighed på at forbedre indgivelsen af de ønskede data.

Mængden af statistikker over erhvervsstrukturer på Eurostats websted var imidlertid begrænset som følge af, at nogle data er fortrolige, især med hensyn til små lande.

Tabel 1:    Tilgængelighed og fortrolighed for så vidt angår endelige data for 2013 vedrørende tjenesteydelser, industri, handel og bygge- og anlægsvirksomhed, NACE rev. 2

Lande 8

Indberettede celler i alt i procent i forhold til kravene i forordning nr. 295/2008

Fortrolige celler i procent af indberettede celler

Store lande

95

11

Mellemstore lande

96

15

Små lande

99

19

ALLE

97

16

Resultaterne for 2013 for de 28 EU-medlemsstater og Norge viste en stigning på 2 % i datatilgængeligheden i forhold til den foregående beretning til Europa-Parlamentet og Rådet. Den største forbedring fandt sted i kategorien "Mellemstore lande".

Datatilgængeligheden var høj (95 %) for statistikker vedrørende forretningsservice (tabel 2). Den steg for mellemstore og små lande, men faldt for store lande.

Datatilgængelighedsraten for erhvervsdemografi (tabel 3) faldt med 3 %. Kun små lande viste en stigning. Der var et betydeligt fald for mellemstore og store lande.

Tabel 2:    Tilgængelighed og fortrolighed for så vidt angår endelige data for 2013 vedrørende forretningsservice, NACE rev. 2

Lande

Indberettede celler i alt i procent i forhold til kravene i forordningen

Fortrolige celler i procent af indberettede celler

Store lande

95

0

Mellemstore lande

98

13

Små lande

93

23

ALLE

95

16

Tabel 3:    Tilgængelighed og fortrolighed for så vidt angår endelige data for 2013 vedrørende erhvervsdemografi, NACE rev. 2

Lande

Indberettede celler i alt i procent i forhold til kravene i forordningen

Fortrolige celler i procent af indberettede celler

Store lande

91

8

Mellemstore lande

84

11

Små lande

99

11

ALLE

92

11

2.2.Regler om fortrolighed og gennemførelsen heraf

Tabellerne i 2.1 viser, i hvilket omfang fortrolighedsreglerne har begrænset adgangen til data.

Alle medlemsstater har gennemført nogenlunde ens fortrolighedsregler, primært for at undgå, at der offentliggøres data om en eller flere bestemte virksomheder. I adskillige lande er denne beskyttelse suppleret med en "dominansregel", i henhold til hvilken data ikke offentliggøres, hvis én bestemt responderende virksomhed tegnede sig for mere end en bestemt procentdel af tallene. Procentsatserne varierer ganske lidt mellem medlemsstaterne.

Procentdelen af data, der er klassificeret som fortrolige, varierer fra 0 % til 36 %, idet de højeste satser generelt er registreret af mellemstore og små lande på grund af ovennævnte regler.

Samlet set var fortrolighedsgraderne for 2013 for statistikker vedrørende tjenesteydelser, industri, handel og bygge- og anlægsvirksomhed 2 procentpoint lavere end i den foregående beretning. Graden var 5 procentpoint højere for forretningsservice, men var faldet 1 procentpoint for erhvervsdemografi.

Eurostat anser andelen af fortrolige data i medlemsstaterne for stadig at være meget høj, og medlemsstaterne tilskyndes derfor til at lægge en større indsats i at reducere mængden af fortrolige data i fremtiden.

Ud over de fortrolighedsregler, der anvendes på data på landeniveau, var der også data på aggregeret EU-niveau, der blev holdt ude af de offentliggjorte statistikker for at beskytte fortrolige nationale data. Reglerne for, under hvilke omstændigheder EU-totaler ikke må offentliggøres, er fastsat i en fortrolighedsaftale (Confidentiality Charter) med alle medlemsstaterne.

Som et resultat heraf kunne 8 % af de aggregerede EU-resultater for 2013 for statistikkerne vedrørende tjenesteydelser, industri, handel og bygge- og anlægsvirksomhed ikke offentliggøres af fortrolighedshensyn.

Af de aggregerede EU-resultater for forretningsservice og erhvervsdemografi er omkring 14,2 % ikke blevet offentliggjort af fortrolighedshensyn. Antallet og procentdelen af fortrolige dataceller fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 4:    Fortrolighed af de vigtigste variabler i de årlige virksomhedsstatistikker, for hvilke EU-aggregater for 2013 blev offentliggjort for alle niveauer i NACE rev. 2

SBS

Antal dataceller i alt

Antal fortrolige dataceller

Fortrolige data (%)

Tjenesteydelser

6 001

488

8,1

Industri

9 030

852

9,4

Handel

2 208

73

3,3

Bygge- og anlægsvirksomhed

767

34

4,4

I alt (tjenesteydelser, industri, handel og bygge- og anlægsvirksomhed)

18 006

1 447

8,0

Erhvervsdemografi

20 412

2 900

14,2

2.3.Anvendelighed af statistikkerne over erhvervsstrukturer

Størstedelen af dataene modtages af Eurostat senest 18 måneder efter referenceåret. Data bliver normalt valideret og offentliggjort inden for 4 måneder efter modtagelsen. Samlede EU-tal beregnes senest 2 år efter referenceåret. Lange forsinkelser i forbindelse med overførslen af data for medlemsstaterne til Eurostat kan begrænse dataenes anvendelighed. Eurostat har kun begrænset indflydelse på medlemsstaterne med hensyn til overførsel af dataene til tiden.

Antallet af downloads fra Eurostats websted giver et fingerpeg om anvendeligheden af statistikker over erhvervsstrukturer. Tallene i tabellen nedenfor dækker perioden januar 2016 til december 2016, hvor dataene for 2013 var tilgængelige.

Tabel 5:    Antal downloads

SBS

Antal downloads

254 241

Samlede tabeller (industri, bygge- og anlægsvirksomhed, handel og tjenesteydelser)

52 795

Industri og bygge- og anlægsvirksomhed

85 920

Handel

27 179

Tjenesteydelser

31 446

Regionale data — alle sektorer

17 349

Forretningstjenesteydelser

5 171

Erhvervsdemografi

34 381

3.NØJAGTIGHED

For at måle nøjagtigheden af statistikker over erhvervsstrukturer skal alle medlemsstater i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 275/2010 9 hvert år indsende oplysninger til Eurostat om kvalitetsindikatorer som f.eks. variationskoefficienter. De skal også tilvejebringe oplysninger om den metodologi, der er anvendt til at indsamle og behandle dataene. På basis af oplysningerne fra alle medlemsstaterne har Eurostat foretaget en evaluering for 2013, hvoraf hovedparten indgår i denne beretning.

Medlemsstaterne kan frit vælge de mest effektive og virkningsfulde måder at indsamle og behandle data på i overensstemmelse med de særlige nationale forhold (f.eks. størrelseskategori, økonomisk aktivitet og regioner) og tilgængelige administrative kilder.

For kunne evaluere kvaliteten af data på EU-niveau har Eurostat beregnet aggregerede EU-variationskoefficienter på grundlag af de nationale variationskoefficienter for seks variabler og for alle sektorer på 1-cifret niveau (hovedafdeling) i NACE rev. 2.

Tabel 6:    Aggregerede EU-variationskoefficienter for statistikker vedrørende tjenesteydelser, industri, handel og bygge- og anlægsvirksomhed (%)

2013

Procent af EU-variationskoefficienter (%)

Variationskoefficient 10

Antal virksomheder

Omsætning

Merværdi

Personaleudgifter

Bruttoinvesteringer

Antal beskæftigede

0,0-0,5

81

65

50

100

11

69

0,6-1,5

13

24

50

0

28

31

1,6-2,5

6

6

0

0

17

0

>2,5

0

6

0

0

44

0

Tabellen ovenfor viser, at de aggregerede EU-variationskoefficienter for variablerne i de fleste tilfælde ligger under 1,5. Undtagelsen er variablen bruttoinvesteringer, hvor koefficienterne hovedsagelig ligger mellem 0,6 og 2,5.

4.KOHÆRENS OG SAMMENLIGNELIGHED

Som nævnt skal medlemsstaterne for hvert referenceår udarbejde en rapport med oplysninger om den metodologi, der er anvendt til at indsamle og behandle dataene.

4.1.Kohærens

Kohærens er udtryk for, i hvilket omfang statistikkernes korrekthed giver mulighed for at kombinere data fra forskellige kilder. Eurostat ønsker derfor at undersøge, hvilke lighedspunkter der er mellem erhvervsstrukturundersøgelser og andre virksomhedsundersøgelser, og fastslå, i hvilket omfang de er konsistente.

Statistikker over erhvervsstrukturer kan anvendes ved siden af statistikker fra en række andre kilder, f.eks. virksomhedsregistre, nationalregnskab, lønomkostningsundersøgelser, arbejdsstyrkestatistik og konjunkturstatistik. En analyse af kohærensen mellem statistikker over erhvervsstrukturer og de andre benyttede statistiske kilder viste en række forskelle, både hvad angår data og anvendte metodologier. For enhver konkret statistisk kilde vil den metode, som bedst tjener den kildes formål, blive valgt. Derfor er der en tendens til metodiske forskelle mellem kilderne.

4.2.Sammenlignelighed

Statistikker vedrørende tjenesteydelser, industri, handel og bygge- og anlægsvirksomhed er kun sammenlignelige over tid og mellem lande fra og med referenceåret 2005, da nogle lande gennemførte ændringer af metodologien og anvendelsesområdet inden dette år. Gennemførelsen af den nye nomenklatur (NACE rev. 2) i 2008 forhindrer, at der kan udarbejdes tidsserier i det pågældende år.

Statistikker vedrørende forretningsservice og erhvervsdemografi er sammenlignelige fra 2008, hvor undersøgelsen blev obligatorisk.

5.FRISTER FOR INDBERETNING AF DATA

Fristerne for, hvornår medlemsstaterne skal indberette data for referenceåret i henhold til forordning nr. 295/2008, er følgende:

·10 måneder efter udgangen af året for foreløbige statistikker vedrørende tjenesteydelser, industri, handel og bygge- og anlægsvirksomhed og

·18 måneder efter udgangen af året for endelige data for alle sektorer.

For referenceåret 2013 indberettede 18 lande alle deres data rettidigt.

6.TILGÆNGELIGHED OG KLARHED

Alle statistikker over erhvervsstrukturer er tilgængelige vederlagsfrit på Eurostats websted under emnet "Industry, trade and services" sammen med detaljerede beskrivelser af de metodologiske spørgsmål, der kan være af relevans for brugerne 11 .

De nationale statistiske kontorer offentliggør også statistikker over erhvervsstrukturer på nationalt plan. Dette gør dataene endnu mere lettilgængelige for brugerne.

7.OVERHOLDELSE AF FORORDNINGEN

Medlemsstaternes overholdelse af forordningen vurderes på grundlag af fuldstændigheden af de indberettede data, antallet af versioner, der modtages inden offentliggørelsen af de endelige data, og af, om dataene indberettes inden for fristerne.

Den samlede overholdelse af forordningens krav for dataene for 2013 viser en forbedring sammenlignet med det konstaterede overholdelsesniveau i den foregående beretning. Særlige omstændigheder i et land kan føre til, at overholdelsen falder.

For hver medlemsstat blev der indberettet i gennemsnit 1,3 dataversioner, inden de endelige data blev offentliggjort.

Tabel 7 viser en samlet vurdering af overholdelsen for alle 28 EU-medlemsstater og Norge.

Landene er omfattet af én af fire kategorier alt efter graden af overholdelse:

SG =    Særdeles god overholdelse. Alle de krævede data (med enkelte undtagelser) er indberettet rettidigt (vurdering på 90 % eller derover).

G    =    God overholdelse. Enkelte elementer mangler, eller der er mindre forsinkelser i indberetningen (vurdering på mellem 70 % og 89 %).

D    =    Data foreligger delvist, men der mangler væsentlige dele af de krævede oplysninger, eller fristerne overholdes ikke (vurdering på mellem 10 % og 69 %).

N    =    En betydelig del af dataene mangler, eller der er betydelige forsinkelser i indberetningen (vurdering på under 10 %).

Tabel 7:    Samlet vurdering af forordningens overholdelse

Land

Generel vurdering

AT, BE, BG, CZ, DE, DK, ES, HR, HU, LT, LV, MT, NL, NO, PT, RO, SI, SK, UK

SG

CY, EE, FI, FR, LU, PL, SE

G

EL, IE

D

-

N

Tabellen viser, at de fleste medlemsstaters overholdelse var "særdeles god" eller "god".

Eurostat tog skridt til at forbedre overholdelsen på to måder: ved at rapportere om den overvågning af overholdelsen, der var foretaget, og ved at give medlemsstaterne et værktøj til datavalidering.

Eurostat fremsender en gang om året en overholdelsesrapport til styringsgruppen for statistikker over erhvervsstrukturer. I nogle tilfælde har generaldirektøren for Eurostat også rettet skriftlig henvendelse til lederne af de nationale statistiske kontorer.

Eurostat har udviklet et datavalideringsværktøj, som medlemsstaterne kan anvende til at kontrollere nøjagtighed og fortrolighed, inden dataene indberettes til Eurostat. Det store flertal af medlemsstater bruger dette valideringsværktøj, hvilket har bidraget til at reducere antallet af versioner og forbedre kvaliteten af data indsendt af medlemsstaterne.

Eurostat er også inddraget i aktiviteter, der tager sigte på at opnå fuld overholdelse af forordningen med hensyn til den korrekte anvendelse af "foretagende" som en statistisk enhed som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 12 . I denne forordning hedder det, at "Foretagendet består af den mindste kombination af retlige enheder. Det er en organisatorisk enhed, som producerer varer og tjenesteydelser, og som i et vist omfang har fri beslutningsret...". Retlige enheder, der ikke har tilstrækkelig fri beslutningsret, bør slås sammen med den enhed, der kontrollerer dem, for at udgøre ét enkelt foretagende. 23 lande (22 EU-medlemsstater og 1 EFTA-medlemsstat) ansås for ikke fuldt ud at overholde anvendelsen af begrebet foretagende som en statistisk enhed i statistikker over erhvervsstrukturer. Alle disse lande har indgivet deres handlingsplan til Eurostat med henblik på fuld gennemførelse af foretagendet som en statistisk enhed i statistikker over erhvervsstrukturer. De påbegyndte arbejdet med gennemførelsen i juni 2016 og Eurostat kontrollerer status hver 6. måned.  

8.BYRDEN FOR VIRKSOMHEDERNE OG GENNEMFØRTE OG PÅTÆNKTE ÆNDRINGER I STASTIKKERNE FOR ERHVERVSSTRUKTURER

8.1.Baggrund

I overensstemmelse med forordningen vil de nationale statistiske kontorer fortsat yde et centralt sæt af statistikker over erhvervsstrukturer (f.eks. oplysninger om populationen af virksomheder og etablering og nedlæggelse af virksomheder og deres overlevelse, omsætning, værditilvækst, beskæftigelse, bruttoinvesteringer, produktion, faktorinput) og stille dem til rådighed for brugerne. Men fortsat indsamling af statistikker over erhvervsstrukturer, der ikke er knyttet til andre erhvervsstatistiske områder - på linje med den nuværende opsplittede tilgang, hvor hvert domæne er dækket af en separat juridisk ramme - er ikke længere holdbar. Det skyldes, at det ikke er tilstrækkeligt fleksibelt til at reagere på nye brugerbehov og reducere den statistiske byrde for erhvervslivet.

Eurostat er bevidst om disse udfordringer og har arbejdet sammen med interesserede parter i det europæiske statistiske system (ESS) om at tilpasse den statistiske produktionsproces til væsentlige udviklinger i samfundet og den globaliserede økonomi ved hjælp af en række foranstaltninger som led i projektet vedrørende rammeforordningen om integration af erhvervsstatistikker (FRIBS). Den nye juridiske ramme for integration af erhvervsstatistik omhandler bredere områder. Det fører til integrationen af et indbyrdes afhængigt produktionssystem, der trækker på mange kilder. Med hensyn til effektiviseringsgevinster sigter projektet mod at løse en bred vifte af problemer, og

·skabe mere effektiv statistisk produktion

·skabe større sammenlignelighed og konsekvens på tværs af områder

·strømline datakravene

·nedbringe byrden på virksomhederne

·reagere på nye og mere komplekse brugerbehov.

8.2.Gennemførte og påtænkte ændringer i statistikkerne over erhvervsstrukturer

At lette indberetningsbyrden for virksomhederne er afgørende for at sikre betingelserne for, at det statistiske produktionssystem i Europa kan fungere effektivt for at nå de mål, der er fastlagt for erhvervsstatistikker. Med henblik herpå arbejder Eurostat løbende sammen med de nationale statistiske kontorer om at reducere byrden ved at forenkle datakravene og sikre, at de tilgængelige statistikker opfylder brugernes behov.

Der er gennemført flere høringer af de vigtigste brugere af statistikker over erhvervsstrukturer, både i og uden for Kommissionen, Som resultat heraf har Eurostat fjernet de krav, der var pålagt sektoren "Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring" og indført standardvariabler for statistikkerne over erhvervsstrukturer for denne sektor. Dette gælder for data indsamlet for 2013.

Endvidere vedrørte nogle af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at reducere byrden for virksomhederne, indsamlingen af erhvervsstrukturdata. Stikprøver anvendes hyppigt af størstedelen af medlemsstaterne, og de har indført nye stikprøvestrategier for at reducere både virksomhedernes byrde og de nationale statistiske kontorers omkostninger. En række lande har også udeladt små virksomheder af undersøgelserne og i stedet anvendt administrative datakilder kombineret med skøn. Nogle lande har udviklet og gennemført onlinesystemer til indsamling af årlige fiskale og statistiske oplysninger. Disse systemer anvender moderne informationsteknologi og kan forbedre dataenes kvalitet og reducere den tid, det tager at registrere og behandle dem. 

Med hensyn til planlagte ændringer i statistikken over erhvervsstrukturer er det planen at gennemføre følgende foranstaltninger med henblik på at gøre officielle EU-statistikker mere relevante. Selv om dette kan medføre yderligere implementeringsomkostninger for nationale statistiske kontorer og virksomheder, som f.eks. supplerende undersøgelser for nogle enheder, vil disse omkostninger blive opvejet af fordelene ved en mere standardiseret datastruktur og af forenklinger med hensyn til nogle datakrav for flere regelsæt om erhvervsstatistik.

·En bedre dækning af alle statistikker over erhvervsstrukturer ved at udvide opdelingen af NACE rev. 2-aktiviteten til følgende afsnit: P (Uddannelse), Q (Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger), R (Kultur, forlystelser og sport) og S96 (Andre personlige serviceydelser).

·Udvidelse af dækningen af variablerne "investeringer i maskiner og udstyr" og "udførte arbejdstimer for servicesektorerne".

·Tilvejebringelse af foreløbige oplysninger om SMV'er (efter størrelseskategori) for to væsentlige parametre (omsætning, antal beskæftigede) inden for 10 måneder efter referenceperioden.

·Omstrukturering af datakrav for sektoren "Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring" ved at indføre standardvariabler om statistikker over erhvervsstrukturer, slette sektorspecifikke variabler og udvide ordningen til også at omfatte alle delsektorer, såsom finansiel leasing, realkreditlån, forbrugslån og lignende finansielle enheder og hjælpetjenester.

·Sletning af data om opdeling af omsætning efter produkt for handelssektoren.

·Sletning af data om udgifterne til miljøbeskyttelse.

·Reduktion af detaljeringsgraden (NACE 2-cifret) for variabler, der er specifikt nødvendige for nationalregnskabet.

9.UDVIKLING FREMADRETTET

Statistikkerne over erhvervsstrukturer fokuserer her og nu udelukkende på det nationale plan og omfatter ikke de nye rammebetingelser, som erhvervsvirksomhed hele tiden udvikler sig inden for. Det indre marked og globalisering har ændret den måde, hvorpå virksomheder er organiseret. For at imødegå dette har Eurostat i samarbejde med medlemsstaterne overvejet adskillige foranstaltninger til ændring af statistikkerne over erhvervsstrukturer for at tage højde for ændrede brugerbehov, hvilket er af afgørende betydning for relevansen af de officielle statistikker.

De foreslåede ændringer af de eksisterende krav til statistikker over erhvervsstrukturer er beskrevet i det følgende.

·Indførsel af aspektet med kontrol med virksomheder, som gør det muligt at opdele populationen i statistiker over erhvervsstrukturer i 3 kategorier: uafhængige virksomheder, indenlandsk kontrollerede og udenlandsk kontrollerede virksomheder.

·Introduktion af en sondring i statistikken over erhvervsstrukturer mellem, om en virksomhed beskæftiger sig med international handel eller ej, hvilket gør det muligt at opdele populationen i statistikken over erhvervsstrukturer i yderligere 2 underkategorier: virksomheder, der handler internationalt og virksomheder, der ikke handler internationalt. Der vil ligeledes særskilt blive stillet karakteristika for statistikker over erhvervsstrukturer til rådighed.

·Tilpasning af metoden for statistikkerne vedrørende direkte udenlandske investeringer (FDI) og udenlandske datterselskaber (FATS): Der er en snæver sammenhæng mellem FDI og FATS, da FATS-enheder er en undergruppe under FDI-populationen. Man kan hævde, at FDI er den dynamiske komponent af FATS. Men metoderne til indsamling af statistikker om FDI og FATS er i øjeblikket ikke konsistente.

·Leveringsmåder - en bedre repræsentation af tjenesteydelser: for tjenesteydelser, som handles internationalt, viser leveringsmåden, hvordan tjenesteydelserne handles mellem to lande. Præsentation af tjenesteydelser på denne måde omfatter også FATS og giver et bedre indblik i "hele" handelen med tjenesteydelser.

·Handel med tjenesteydelser efter virksomhedskendetegn (STEC) - en bedre repræsentation af tjenesteydelser: STEC-statistikker forbedrer kvaliteten af måling af økonomisk globalisering baseret på input-output-tabeller og begrebet "handel i værditilvækst" fordi det tilfører NACE-aspektet til statistikker over tjenesteydelser, der handles internationalt. Statistikker over tjenesteydelser vil derefter også være tilgængelige om erhvervsdrivendes virksomhed inden for tjenesteydelser. De vil blive bedre integreret i erhvervsstatistikken. På baggrund heraf må der tages stilling til spørgsmålet om, hvordan man klassificerer tjenesteydelser, således at tjenesteydelser integreres fuldt ud i erhvervsstatistikkerne, men også opfylder behovene hos andre brugere. Det hænger sammen med spørgsmålet om, hvorvidt man skal bruge klassifikationen Extended Balance of Payments Classification (EboPS) eller den aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA). Muligheden for at tilbyde statistikker for handel med tjenesteydelser baseret på opdeling efter virksomhedsstørrelse (0-9, 10-49, 50-249, 250+ ansatte eller alternativt de tilsvarende tærskelværdier i værditilvækst) vil også blive undersøgt.

·Udarbejdelse af statistikker efter forretningsfunktion: Moderne virksomheder er ofte struktureret efter forretningsfunktionskonceptet. Det betyder, at de kan insource eller outsource dele af produktionsprocessen. Hvis en virksomhed outsourcer, er viden om dens økonomiske aktivitet (NACE) ikke tilstrækkelig, da dette kan skjule, hvilke typer job der går tabt. Af denne grund indførte de to undersøgelser, som Eurostat gennemførte om international sourcing, forretningsfunktionskonceptet. En ekspertgruppe fra FN's statistiske afdeling er i fuld gang med at færdiggøre denne nomenklatur.

·Udarbejdelse af statistikker vedrørende den statistiske enhed gruppe af foretagender: multinationale grupper af foretagender vil komme til at spille en stadig større rolle i den økonomiske globalisering. FATS giver delvise oplysninger om multinationale virksomheder, fordi de indsamler statistikker om udenlandsk kontrollerede datterselskabers aktiviteter. Derimod hverken indsamler eller giver de information om nationalt kontrollerede datterselskaber, der tilhører samme gruppe af foretagender. De giver heller ikke oplysninger om virksomhedens øverste kontrollerende institutionelle enhed.

Test af sammenkædning af mikrodata (MDL) kan anvendes til at indsamle nogle af datakravene fra eksisterende datakilder. Det betyder, at gennemførelsen af disse krav ikke skulle udgøre en ekstra byrde, selv om gennemførelsen af en del af dem vil kræve en stor indsats og investering fra ESS i de kommende år.

I samarbejde med medlemsstaterne forpligter Eurostat sig til fortsat at arbejde med problemstillingen med variabilitet i anvendelsen af omsætningstærskler for de virksomheder, som skal registreres i registrene over hele Europa. Det vil forbedre sammenligneligheden af medlemsstaternes data om erhvervsstatistik.

Disse senere ændringer vil derfor blive genstand for yderligere drøftelser med henblik på at fastlægge en prioritering på grundlag af deres værditilvækst og tilgængeligheden af kilder.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (omarbejdning) (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13).
(2) COM(2014) 243 final.
(3)

   Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009 af 11. marts 2009 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 for så vidt angår de dataserier, der skal udarbejdes til statistikken over erhvervsstrukturer, og de nødvendige tilpasninger efter revisionen af den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA), (EUT L 86 af 31.3.2009, s. 170).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring afRådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(5) http://ec.europa.eu/eurostat/web/structural-business-statistics/data/database
(6) http://ec.europa.eu/eurostat
(7) http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Structural_business_statistics_overview
(8) For at begrænse byrden for virksomhederne og omkostningerne for de nationale statistiske kontorer mest muligt kan medlemsstaterne mærke data til brug udelukkende som bidrag til EU-totalerne med "CETO". Eurostat offentliggør ikke disse data, og de mærkes ikke som "CETO", hvis de offentliggøres i medlemsstaterne. Kriterierne for brugen af CETO-mærkning er baseret på medlemsstatens andel af den samlede merværdi i erhvervsøkonomien i hele EU som følger:Store lande: DE, FR, IT, UK.Mellemstore lande: BE, DK, ES, GR, IE, NL, AT, PL, PT, FI, SE, NO.Små lande: BG, CZ, EE, HR, CY, LV, LT, LU HU, MT, RO, SI, SK.
(9)  Kommissionens forordning (EU) nr. 275/2010 af 30. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 for så vidt angår kriterier for evaluering af kvaliteten af statistik over erhvervsstrukturer (EUT L 86 af 1.4.2010, s. 1).
(10) Variationskoefficienterne blev beregnet for endelige data for 2013 for serie 1A, 2A, 3A og 4A (bilag I-IV) på 1-cifret niveau (hovedafdelinger) i NACE rev. 2.
(11) http://ec.europa.eu/eurostat/web/structural-business-statistics/overview
(12) Rådets forordning (EØF) nr. 696/93  
Top