EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017DC0078

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om opnåede fremskridt og tilbageværende mangler i den europæiske katastrofeberedskabskapacitet

COM/2017/078 final

Bruxelles, den 17.2.2017

COM(2017) 78 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om opnåede fremskridt og tilbageværende mangler i den europæiske katastrofeberedskabskapacitet


INDHOLDSFORTEGNELSE

Resumé    

1.    Indledning    

2.    Tilgængelige ressourcer til EU-missioner    

3.    Potentielt væsentlige mangler i EU's katastrofeberedskabskapacitet    

3.1    Fly til skovbrandslukning    

3.2    Husly og hermed forbunden bistand    

4.    Ressourcetyper, der kræver yderligere vurdering    

4.1    Nødvendige ressourcer ved kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare katastrofer    

4.2    Det europæiske lægekorps    

4.3    Fjernstyrede luftfartøjssystemer    

4.4    Kommunikationshold    

5.    Konklusion    

Bilag – Oversigt over ressourcer og mangler i EERC    

Resumé

Den europæiske katastrofeberedskabskapacitet (EERC) blev oprettet for at forberede EU på en lang række potentielle katastrofer. Den består af forskellige civilbeskyttelsesressourcer, som deltagerlandene i EU-civilbeskyttelsesmekanismen stiller til rådighed for EU's katastrofeberedskabsoperationer.

Siden EERC's oprettelse har 16 deltagerlande stillet 77 ressourcer til rådighed (f.eks. eftersøgnings- og redningshold, lægehold, vandrensningssystemer osv.), som nu er tilgængelige for EU's operationer i hele verden. Mange af EERC's mål, eller "kapacitetsmål", som er nedfældet i EU-lovgivningen, er således blevet nået.

Når det gælder de tilgængelige ressourcer til 1) fly til skovbrandslukning og 2) husly, er der dog stadig nogle mangler. Det vil kræve yderligere vurdering at fastlægge, om andre ressourcetyper er tilgængelige i tilstrækkelig grad. Dette er tilfældet med a) nødvendige ressourcer ved kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare katastrofer, b) store felthospitaler og medicinsk evakueringskapacitet, som hører under det europæiske lægekorps, c) fjernstyrede luftfartøjssystemer og d) kommunikationshold. Det kan ligeledes være nødvendigt at revidere nogle af de aktuelle kapacitetsmål for at tage højde for ændrede risikovurderinger og operationelle erfaringer.

Kommissionen opfordrer deltagerlandene til at afhjælpe de resterende mangler i EERC og til aktivt at støtte processen med at gennemgå og eventuelt tilpasse og/eller supplere de aktuelle EERC-kapacitetsmål i 2017.



1.Indledning

I en verden med stadig større risici skal EU være forberedt på at reagere på en lang række potentielle katastrofer. Den europæiske katastrofeberedskabskapacitet (EERC) blev oprettet under EU-civilbeskyttelsesmekanismen (UCPM) i 2013 med det formål at forbedre civilbeskyttelsessystemernes beredskab i Unionen. 1 UCPM's deltagerlande kan nu for første gang stille en række katastrofeberedskabsaktiver til rådighed til umiddelbar deployering som et led i EU-operationerne. Ved at registrere nationale aktiver i EERC forpligter deltagerlandene sig til at stå til rådighed for EU's beredskabsoperationer efter en anmodning om bistand via Kommissionens beredskabskoordineringscenter.

EERC er en af de vigtigste innovationer i den seneste revision af EU's civilbeskyttelseslovgivning. Den har medført et skift fra et noget reaktivt ad hoc-koordineringssystem til en mere forudsigelig, planlagt og sammenhængende tilrettelæggelse af EU's katastrofeberedskab. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Den Europæiske Revisionsret for nylig roste EU-civilbeskyttelsesmekanismens generelle effektivitet, navnlig med hensyn til koordineringen af katastrofeberedskabet 2 .

EERC er blevet godt modtaget og er vokset hurtigt siden sin indførelse i oktober 2014. Pr. oktober 2016 har Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet og Tyskland (dvs. 16 deltagerlande i EU-civilbeskyttelsesmekanismen) alle stillet civilbeskyttelsesressourcer til rådighed for EERC 3 . For at sikre, at disse ressourcer er af høj kvalitet, står Kommissionen i spidsen for en særlig certificeringsproces 4 . Typerne og antallet af vigtige indsatskapaciteter, der som minimum er nødvendige for, at EERC kan fungere effektivt, kaldes for EERC's "kapacitetsmål". De er fastlagt ud fra identificerede katastroferisici, og deres egnethed vurderes regelmæssigt af Kommissionen og deltagerlandene 5 . Da kapacitetsmålene skal betragtes som minimumsmål, kan et højere antal ressourcer blive registreret i EERC.

For at være forberedt på at imødegå katastrofer er EU nødt til at foretage en kritisk vurdering af sin beredskabskapacitet. I nærværende rapport gøres der status over de fremskridt, der er gjort i retning af opnåelsen af EERC's kapacitetsmål, og betydningen af de tilbageværende beredskabskapacitetsmangler vurderes. I rapporten foretages der ikke blot en numerisk sammenligning af mål og resultater. Der tages også udgangspunkt i den erfaring, som er opnået inden for EU-civilbeskyttelsesmekanismen i de sidste to år. Sidstnævnte erfaring viser, at det er nødvendigt at revidere eller tilpasse kapacitetsmålene på mellemlang sigt.



2.Tilgængelige ressourcer til EU-missioner

Mellem EERC's indførelse i oktober 2014 og den aftalte skæringsdato for denne rapport (1. oktober 2016) stillede 16 deltagerlande i alt 77 indsatskapaciteter til rådighed for EERC 6 . Disse omfatter civilbeskyttelsesmoduler, tekniske støttehold og andre indsatskapaciteter. Med tilrådighedsstillelsen af disse ressourcer er mange af EERC's kapacitetsmål blevet nået. En detaljeret oversigt er medtaget i bilaget (kolonne 2-3).

For at fastlægge eksistensen af eventuelle mangler i EU's beredskabskapacitet ved katastrofer i de områder, hvor EERC's kapacitetsmål (endnu) ikke er nået, bad Kommissionen deltagerlandene om at identificere eventuelle yderligere ressourcer uden for EERC, der hurtigt kunne stilles til rådighed for EU-missioner. 27 lande fremsendte oplysninger 7 , og en detaljeret oversigt er medtaget i bilaget (kolonne 4).

Når ressourcer uden for EERC er tilgængelige til at afhjælpe mangler inden for EERC, konkluderes det i denne rapport, at der ikke er nogen mangler i EU's overordnede beredskabskapacitet. Det skal dog bemærkes, at ressourcer uden for EERC giver færre garantier for tilgængelighed og kvalitet end ressourcer, der er registreret i EERC. Moduler registreret i EERC skal være klar til udsendelse/operationer i det pågældende land inden for et bestemt antal timer, og de er underlagt en certificeringsproces, der omfatter dokumentgennemgang, uddannelse og øvelser. Det samme kan ikke garanteres for ressourcer uden for EERC.

3.Potentielt væsentlige mangler i EU's katastrofeberedskabskapacitet

I de første to år af sin eksistens blev EERC med held brugt til at reagere på ebolakrisen i Vestafrika (2014), skovbrandene i Grækenland (2015), skovbrandene på Cypern, i Frankrig og i Portugal (2016), jordskælvet i Ecuador (2016), udbruddet af gul feber i Den Demokratiske Republik Congo (2016) og orkanen Matthew på Haiti (2016). Visse mangler har dog vist sig. Kommissionen har identificeret to potentielt væsentlige mangler: fly til skovbrandslukning samt husly og hermed forbunden bistand.

3.1    Fly til skovbrandslukning

Risikoen for skovbrand afhænger af mange faktorer, såsom klimaforhold, vegetation, skovforvaltningspraksis osv. I EU er det generelt Syd- og Sydøsteuropa, som har den største risiko, selv om der også er andre regioner, der har været ramt i de senere år (f.eks. Västmanland i Sverige i 2014), og skovbrandenes antal og udstrækning kan variere meget fra år til år, alt afhængigt af de meteorologiske betingelser for årstiden.

Det indledende kapacitetsmål i EERC for skovbrandslukningsmoduler med fly var sat til to. Herefter registrerede Frankrig et modul. Desuden medfinansierede Kommissionen et fly til brandslukning administreret af Italien som "bufferkapacitet" i skovbrandsæsonen 2016. Det betød, at flyet var en del af EERC i sommeren 2016, og Kommissionen finansierede dets standbyomkostninger for at sikre, at det var til rådighed i tilfælde af større katastrofer. Begge aktiver viste sig at være særdeles nyttige.

Begivenhederne i sommeren 2016 – og navnlig skovbrandene i Portugal – viste dog den operationelle nødvendighed og den politiske betydning af at have flere fly til skovbrandslukning til rådighed i EERC. Portugal anmodede om bistand via EU-civilbeskyttelsesmekanismen på et tidspunkt, hvor hele den franske flåde af fly til skovbrandslukning (herunder det ene modul, der var registreret i EERC) var ude af drift af tekniske grunde, og EERC's bufferfly blev deployeret på Korsika. Selv om EERC's bufferfly blev omdirigeret fra Korsika til Portugal, fik den generelle mangel på fly til skovbrandslukning via EU-civilbeskyttelsesmekanismen Portugal til at tage imod bistand fra Marokko (to Canadair-fly) og Rusland (to Beriev-fly).

Modulerne for skovbrandslukning med fly identificeres således som en potentielt væsentlig mangel, og Kommissionen opfordrer deltagerlandene til at træffe foranstaltninger for at afhjælpe denne mangel.

3.2    Husly og hermed forbunden bistand

EERC's kapacitetsmål for husly er to midlertidige nødlejre og 100 enheders ekstra huslykapacitet samt 6 kit med ekstra udstyr til at skaffe husly. Som det er nu, er der dog ikke nogen nødlejre og kun én enhed med ekstra udstyr til at skaffe husly registreret i EERC. Det lader også til, at der ikke er så meget huslyrelateret bistand til rådighed uden for EERC (se bilaget).

Under flygtninge/migrationskrisen i Europa stod det desuden hurtigt klart, at det er vanskeligt at skaffe husly, når alle deltagerlande er under pres på samme tid. De statslige lagre blev hurtigt udtømt, og da krisen toppede, kom det kommercielle marked i Europa under stærkt pres, hvilket medførte væsentlige forsinkelser i leveringen af containere og en stigning i priserne. Samarbejdet med militæret hjalp kun delvist på situationen.

Kapaciteten til hurtigt at mobilisere en massiv huslybistand er af afgørende betydning i en række scenarier, som indgår i deltagerlandenes risikoprofil. En frivillig gensidig bistand på ad hoc-basis er måske ikke den mest effektive og omkostningseffektive måde at sikre adgangen til disse kapaciteter på, navnlig når flere deltagerlande har brug for dem samtidig.

Kommissionen har derfor identificeret husly og hermed forbunden bistand som en potentielt væsentlig mangel, og deltagerlandene opfordres til at indlede drøftelser om, hvordan de bedst tackler dette.

4.Ressourcetyper, der kræver yderligere vurdering

I visse tilfælde vil det kræve yderligere vurdering at fastlægge, om nogle ressourcetyper er tilgængelige i tilstrækkelig grad. Dette er tilfældet med de nødvendige ressourcer ved kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) katastrofer, store felthospitaler og medicinsk evakueringskapacitet, som hører under det europæiske lægekorps, fjernstyrede luftfartøjssystemer og kommunikationshold.

4.1    Nødvendige ressourcer ved kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare katastrofer

Det er nødvendigt, at EU har tilstrækkeligt udstyr til at håndtere kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare katastrofer. Den nye eskalering af terroraktiviteter i og omkring Europa kan berettige en kommende revidering af kapacitetsmålene med hensyn til CBRN-katastrofer.

Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig kapacitet registreret i EERC til at gennemføre en eftersøgnings- og redningsoperation i et forurenet miljø og heller ikke til at reagere på uheld, som kræver dekontaminering af patienter, der har været udsat for CBRN-stoffer. Deltagerlandene har dog oplyst Kommissionen om, at der er tilstrækkelige ressourcer tilgængelige uden for EERC.

Kommissionen opfordrer deltagerlandene til ligeledes at registrere disse typer aktiver i EERC og til at indlede drøftelser om, hvorvidt de aktuelle kapacitetsmål er passende.

4.2    Det europæiske lægekorps

Ebolakrisen har været en påmindelse om, at det er nødvendigt at videreudvikle den europæiske kapacitet for at tackle sygdomsudbrud og katastrofers sundhedsmæssige konsekvenser. Der bliver i øjeblikket gjort en indsats i den forbindelse inden for det europæiske lægekorps, som samler alle lægehold, folkesundhedshold og tilhørende moduler inden for EERC.

Kapacitetsmålene for det europæiske lægekorps er endnu ikke tilstrækkeligt defineret. F.eks. er der stadig ikke nogen klare mål for medicinske nødhjælpshold, eftersom EU er ved at gå over til Verdenssundhedsorganisationens klassificering af medicinske nødhjælpshold efter type 1, 2 og 3. Der er dog tegn på, at deltagerlandene måske står over for kapacitetsmangler med hensyn til store felthospitaler (dvs. medicinske nødhjælpshold af type 3).

Ud over ovenstående er det værd at bemærke, at der kan være betydelige driftsomkostninger forbundet med længerevarende deployering af større beredskabskapacitet såsom medicinske nødhjælpshold (type 2 og 3), mobile laboratoriefaciliteter og den ingeniørmæssige kapacitet, der er påkrævet for at opretholde felthospitaler. Disse omkostninger er i øjeblikket ikke berettiget til EU-medfinansiering under EU-civilbeskyttelsesmekanismen, og derfor har nogle deltagerlande tøvet med at registrere deres aktiver i EERC.

Hvad angår ressourcerne til medicinsk evakuering, er der en række fly og helikoptere til rådighed inden for og uden for EERC. Risikoen for hændelser med et meget stort antal ofre taler dog for et øget antal tilgængelige aktiver. De forskelligartede situationer, hvor medicinske evakueringsaktiver kan være nødvendige, kræver også en revision af de typer medicinsk evakueringskapacitet, der er defineret under EU-civilbeskyttelsesmekanismen. F.eks. blev det medicinske evakueringssystem for ebolapatienter først udviklet, da katastrofen var på sit højeste.

Derfor opfordrer Kommissionen deltagerlandene til at støtte en revision af kravene og kapacitetsmålene for MEVAC's 8 moduler og medicinske evakueringsaktiver.

4.3    Fjernstyrede luftfartøjssystemer

Den teknologiske innovation kan øge effektiviteten og omkostningseffektiviteten i civilbeskyttelsesoperationer, også operationerne under EU-civilbeskyttelsesmekanismen. En sådan form for innovation er droner, også kaldet fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS). Nogle deltagerlande bruger allerede RPAS i indenlandske og internationale civilbeskyttelsesoperationer, mens RPAS hidtil kun har været anvendt i missioner under EU-civilbeskyttelsesmekanismen i nogle få tilfælde, og ingen RPAS-enheder er registreret i EERC. RPAS-enheder kan bl.a. støtte vurderingsmissioner, eftersøgnings- og redningsoperationer samt bekæmpelse af skovbrand 9 . Hver af disse missionstyper kræver, at RPAS-enhederne har specifikke funktionsevner og opfylder bestemte kvalitetskriterier.

Derfor opfordrer Kommissionen deltagerlandene til at støtte en revision af området "Hold med ubemandede luftfartøjer" og til at overveje, om det er hensigtsmæssigt at udvikle det til en række forskellige RPAS-moduler med særskilte kapacitetsmål.

4.4    Kommunikationshold

EERC har en numerisk mangel (-2) med hensyn til kommunikationshold eller -platforme, der hurtigt kan genetablere kommunikationen i afsidesliggende områder. Kommissionen er dog informeret om, at nogle deltagerlande er i besiddelse af sådanne ressourcer uden udtrykkeligt at have gjort opmærksom på dette i forbindelse med denne rapport. Det er således nødvendigt med yderligere oplysninger om tilgængeligheden af denne type ressource.

Kommissionen opfordrer deltagerlandene til enten at registrere yderligere aktiver i EERC eller til at overveje, hvorvidt dette kapacitetsmål er passende.

5.Konklusion

Der er gjort gode fremskridt i retning af at nå EERC's indledende kapacitetsmål, men det understreges i denne rapport, at EU's katastrofeberedskabskapacitet måske stadig er utilstrækkelig med hensyn til 1) fly til skovbrandslukning og 2) husly og hermed forbunden bistand.

Desuden er der brug for en mere dybtgående analyse på visse områder for at vurdere, om der er potentielt væsentlige mangler i EU's katastrofeberedskabskapacitet, eller om visse kapacitetsmål, som de er defineret i gældende lovgivning, bør gennemgås. Dette er tilfældet med følgende ressourcetyper: a) hold til eftersøgning og redning i byområder under CBRN-forhold samt CBRN-dekontamineringshold, b) felthospitaler og medicinsk evakueringskapacitet, c) fjernstyrede luftfartøjssystemer og d) kommunikationshold.

For at hjælpe med at sikre nøgleressourcernes tilstrækkelige tilgængelighed har Kommissionen offentliggjort en indkaldelse af forslag vedrørende bufferkapaciteter i 2017. Den omfatter beredskabskapaciteter med hensyn til skovbrandslukning med fly, huslykapaciteter, ubemandede køretøjer til CBRN-katastrofer, medicinske nødhjælpstjenester, fjernstyrede luftfartøjssystemer og begrænsning af oversvømmelse 10 .

Kommissionen foreslår, at deltagerlandene afhjælper de resterende mangler, hvor der ikke er nogen kapacitet tilgængelig på nationalt plan, på flere måder, f.eks. ved at:

oprette konsortier og udvikle fælles moduler

se nærmere på kontraktlige aftaler, som giver adgang til sådanne ressourcer

foretage yderligere undersøgelser af emnet

afhjælpe manglerne ved hjælp af eksisterende nationale og europæiske kapacitetsopbygningsprogrammer 11 , f.eks. under EU's strukturfonde.

Endelig er vurderingen af opnåede fremskridt og tilbageværende mangler i EERC en dynamisk og kontinuerlig proces. EERC's kapacitetsmål skal gennemgås mindst hvert andet år 12 , og den første gennemgang starter allerede i 2017. Det kan resultere i, at der opstilles nye kapacitetsmål, som er baseret på nationale risikovurderinger, erfaringer fra nylige katastrofer, generelle tendenser og andre egnede informationskilder.

Bilag – Oversigt over ressourcer og mangler i EERC

De to første kolonner i tabellen omfatter "moduler", "tekniske støttehold" og "andre indsatskapaciteter" og angiver kapacitetsmålene for EERC's opstartskonfiguration som defineret i bilag III i Kommissionens gennemførelsesafgørelse. Tabellen omfatter ligeledes komponenterne i det europæiske lægekorps, som ikke officielt er en del af EERC, og som der ikke er opstillet kapacitetsmål for endnu. Den tredje og fjerde kolonne angiver henholdsvis de ressourcer, der i øjeblikket er registreret i EERC, og dem, der ikke er registreret i EERC, men som deltagerlandene hurtigt kan stille til rådighed i de påkrævede mængder, på det påkrævede indsatssted, inden for den påkrævede tidsfrist og i den påkrævede periode. I den sidste kolonne vises forskellen mellem målene og deltagerlandenes samlede kapacitet, og der gøres kort rede for de identificerede manglers betydning. Med udgangspunkt heri er der anvendt en farvekodning med farverne grøn (målet er nået), orange (se specifikke bemærkninger) og rød (potentielt væsentlig kapacitetsmangel).

= Målet er nået

= Se specifikke bemærkninger

= Potentielt væsentlig kapacitetsmangel

1

2

3

4

5

Ressourcetype

EERC's indledende mål 13

Ressourcer, der er registreret (eller ved at blive registreret) i EERC.

Ressourcer, der kan stilles til rådighed uden for EERC 14

Vurdering af potentielt væsentlige indsatskapacitetsmangler

Moduler

1

Modul til højkapacitetspumpning

6

BE x1; DE x3; DK x1; FR x2; IT x1; PL x2; SE x1; SK x1; RO x2

AT x2; de baltiske lande x1; BE x1; BG x1; CZ x1; DE x5; FR x2; HU x1; IT x1; SI x1

Ingen mangler (+24)

2

Middelstor eftersøgnings- og redningsmodul i byområder (MUSAR) –
1 til kolde vejrforhold

6

FI x1; GR x2; IT x1; RO x1

AT x2; BE x1; BG x1; EE x1; ES x2; FR x5; HR x1; HU x2; IS x1; LI x1; SI x1.

Ingen mangler (+17) 

3

Større eftersøgnings- og redningsmodul i byområder (HUSAR)

2

CZ x 1; DE x1; DK x1; FR x2; NL x1; PL x1

AT x1; ES x1; FR x2; HU x1; IT x1; NL x1

Ingen mangler (+8)

4

Vandrensningsmodul

2

DE x1; DK x1; FR x2

AT x1; BE x1; DE x2

Ingen mangler (+6)

5

Skovbrandslukningsmodul med fly

2

FR x1

FR x1; IT x1

Ingen numeriske mangler (+1). Der var dog kritiske mangler i skovbrandsæsonen i 2016 – se bemærkningerne i afsnit 3.1 ovenfor.

6

Avanceret lægestation

2

CZ x1; RO x1

AT x1; BE x1; ES x1; FR x8

Ingen mangler (+11)

7

Midlertidigt husly

2

ES x1

Mangel på 1, kritisk i en række scenarier – se afsnit 3.2 ovenfor.

8

CBRN-detektions- og -prøvetagningsmodul

2

DK x1; FR x2; IT x1

BE x1; CZ x1; ES x1; FR x8; LU x1; PL x2

Ingen mangler (+16)

9

Modul til skovbrandslukning fra jorden

2

FR x3; GR x1

BG x1; DK x1; ES x1; FR x3

Ingen mangler (+8)

10

Skovbrandslukning fra jorden med køretøjer

2

FR x3

AT x3; DK x1; ES x1; FR x13; PL x3

Ingen mangler (+22)

11

Eftersøgning og redning i byområder under CBRN-forhold (CBRNUSAR)

1

AT x2; BG x1; DK x1; ES x1; FR x2 15

Ingen mangler (+6)

12

Avanceret lægestation med operationsfaciliteter

1

IT x1; RO x1

EE x1; IT x3

Ingen mangler (+5)

13

Modul til begrænsning af oversvømmelse

2

DK x1; FR x2; SE x1

AT x2; ES x1; FR x2

Ingen mangler (+7)

14

Redning fra oversvømmelse med både

2

CZ x1; FR x2

AT x3; ES x1; FR x2; LU x1; SI x1

Ingen mangler (+8)

15

Lægelig evakuering af katastroferamte ad luftvejen (MEVAC)

1

DE x1; ES x1; FR x1; GR x1

Ingen numeriske mangler (+4). Det er dog nødvendigt at gennemgå gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU, bilag II, punkt 10 – se afsnit 4.2 ovenfor.

16

Felthospital

2

DK x1 16

Mangel på 1. Udviklingen i forbindelse med det europæiske lægekorps skal tages i betragtning – se afsnit 4.2 ovenfor og post 43.

17

Skovbrandslukning med helikoptere (FFFH)

2

Numerisk mangel på 2, men har lav strategisk relevans: FFFH mobiliseres mest i forbindelse med grænseoverskridende deployering over korte afstande og på bilateral anmodning. De anvendes almindeligvis ikke til at yde international bistand ved katastrofer, der er langt væk.

Tekniske støttehold

18

Teknisk støttehold (TAST)

2

DK x1; DE x1; FI x1; NL x1; SE x1

AT x1; DE x1; EE x1; IS x1; IT x1; LT/LV x1; LU x1; NO x1

Ingen mangler (+11)

Andre indsatskapaciteter (nævnt i bilag III i Kommissionens gennemførelsesafgørelse)

19

Hold, der foretager eftersøgning og redning i bjerge

2

AT x1; ES x1; ME x1; SI x1

Ingen mangler (+2)

20

Hold, der foretager eftersøgning og redning i vand

2

AT x1; DK x1; ME x1; SI x1

Ingen mangler (+2)

21

Hold, der foretager eftersøgning og redning i grotter

2

SI x1

AT x1; ME x1; SI x1

Ingen mangler (+2)

22

Hold med særligt eftersøgnings- og redningsudstyr, f.eks. eftersøgningsrobotter

2

DK x1 17

Mangel på 1. Se dog fodnote 12. Potentielt væsentlig ved komplekse eftersøgnings- og redningsoperationer, bl.a. under CBRN-forhold – se afsnit 4.1 ovenfor og post 11.

23

Hold med ubemandede luftfartøjer/fjernstyrede luftfartøjssystemer

2

DK x1 18

Mangel på 1, kræver yderligere vurdering – se afsnit 4.3 ovenfor.

24

Hold, der sætter ind ved ulykker til søs

2

NL x1

BE x1; FR x2

Ingen mangler (+2)

25

Bygningstekniske hold, der foretager skades- og sikkerhedsvurderinger, vurderinger af, om bygninger skal rives ned/sættes i stand, vurderinger af infrastruktur og afstivning på kort sigt

2

IT x1

AT x1; ES x1; SI x1

Ingen mangler (+2)

26

Evakueringsstøtte: herunder hold til informationsstyring og logistik

2

DE x1; DK x1, GR x1

Ingen mangler (+1)

27

Brandbekæmpelse: rådgivnings-/vurderingshold

2

AT x1; DK x1; GR x1

Ingen mangler (+1)

28

CBRN-dekontamineringshold

2

DK x 1

AT x1; FR x1

Ingen mangler (+1)

29

Mobile laboratorier til miljøkatastrofer

2

NL x1

BE x1; DE x1; FR x2

Ingen mangler (+3)

30

Kommunikationshold eller -platforme, der hurtigt kan genetablere kommunikationen i afsidesliggende områder

2

Mangel på 2. Manglens betydning skal vurderes – se afsnit 4.4 ovenfor.

31

Medicinsk evakuering med ambulancefly og -helikoptere i Europa eller resten af verden

2

LU x1; NL x1; SE x1

Helikoptere inden for Europa: AT x1; ME x1

Helikoptere og jetfly både inden for og uden for Europa: LU x1

Ingen numeriske mangler (+4). Der er dog en potentielt væsentlig mangel, hvad angår hændelser med et meget stort antal ofre i specifikke situationer. De generelle krav skal vurderes i lyset af kravene til MEVAC-modulerne – se afsnit 4.2 ovenfor og post 15.

32

Ekstra huslykapacitet: enheder til 250 personer (50 telte), herunder en selvforsyningsenhed til personalet

100

SE x1

AT x5; BE x1

Potentielt væsentlig mangel, eftersom der ikke er en tilstrækkelig kapacitet til rådighed i deltagerlandene – se afsnit 3.2 ovenfor og post 7.

33

Ekstra udstyr til at skaffe husly: enheder til 2 500 personer (500 presenninger) med værktøj, der eventuelt anskaffes lokalt

6

AT x1

34

Vandpumper med en minimumskapacitet på 800 l/min

100

DK x20; ME x5; NL 19

Numerisk mangel på 75. Det store antal højkapacitetspumpemoduler og eksistensen af to hold med ekstremt høj pumpekapacitet i EERC anses dog for at kompensere for manglen på aktiver, der er registreret i denne kategori.

35

Elgeneratorer på 5-150 kW

100

AT x20; DK x10; ME x5; SE x15; NL 20

Numerisk mangel. Der er dog oplysninger om, at deltagerlandene har flere ressourcer til rådighed end angivet i denne rapport.

36

Elgeneratorer på mere end 150 kW

10

AT x5; DK x1

37

Havforureningskapacitet

efter behov

SE x1 21

DK x1

Anden indsatskapacitet, som måtte være nødvendig for at imødegå identificerede risici

38

Ekstremt høj pumpekapacitet (≥ 50 000 l/m)

Ikke relevant

BE x1; NL x1

39

IKT-helpdesk

Ikke relevant

SE x1

DK x1

40

Stående ingeniørmæssig kapacitet

Ikke relevant

DE x1

41

Medicinske nødhjælpshold (EMT) type 1

Ikke relevant

42

Medicinske nødhjælpshold (EMT) type 2

Ikke relevant

ES x1; FR x1; BE x1

43

Medicinske nødhjælpshold (EMT) type 3

Ikke relevant

Målet er endnu ikke opstillet – se afsnit 4.2 ovenfor.

44

Isolationshospital til infektionssygdomme

Ikke relevant

DE x1

45

Mobile biosikkerhedslaboratorier

Ikke relevant

BE x1; DE x1

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme, artikel 11.

(2)

Se særberetning nr. 33/2016 om EU-civilbeskyttelsesmekanismen, offentliggjort den 18. januar 2017.

(3)

Se nærmere oplysninger i bilaget.

(4)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU, artikel 16.

(5)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU, artikel 14.

(6)

For at tage højde for forsinkelser i færdiggørelsen af ressourcernes registrering betragter vi i denne rapport også de ressourcer som "registreret", for hvilke Kommissionen har modtaget en registreringsansøgning inden for tidsfristen, men hvor registreringsprocessen endnu ikke er afsluttet. Den underliggende antagelse er, at alle ressourcer bliver registreret til sidst, selv om nogle måske har brug for tilpasningstilskud for at opfylde kriterierne i bilag II i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU. De formelt registrerede ressourcer tegner sig i øjeblikket kun for 20 % af de 77 ressourcer, der er angivet i bilaget. De resterende 80 % er ressourcer, hvor registreringsprocessen er blevet indledt. Ressourcer, som deltagerlandene har afgivet et politisk løfte om, men som der ikke var indsendt nogen ansøgning for pr. 1. oktober 2016, er ikke medtaget i den aktuelle proces til identifikation af manglerne, eftersom der ikke er nogen oplysninger tilgængelige om deres tekniske aspekter, betingelser, tidsplan og egnethed.

(7)

Belgien, Bulgarien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Montenegro, Nederlandene, Norge, Polen, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

(8)

MEVAC: Lægelig evakuering af katastroferamte ad luftvejen.

(9)

Kommissionen afholdt i januar 2016 en ekspertworkshop om brugen af RPAS i civilbeskyttelsesoperationer. På workshoppen konkluderede man, at RPAS-teknologien kunne være nyttig til at støtte forskellige katastrofehåndteringsmissioner. I juni 2016 konkluderede ekspertgruppen om civilbeskyttelsesmoduler (der er oprettet af Civilbeskyttelsesudvalget), at tre missionstyper ville være vigtige for EU-civilbeskyttelsesmekanismen: RPAS til støtte for vurderingsmissioner, RPAS til støtte for eftersøgnings- og redningsoperationer og RPAS til støtte for bekæmpelse af skovbrand. Gruppen vedtog ligeledes en liste over kvalitetskrav til RPAS-enheder, der skal registreres i EERC.

(10)

Den tilgængelige beredskabskapacitet til at tackle oversvømmelsesrisikoen i Europa er generelt god. Oversvømmelsesrisikoen skal dog også betragtes under hensyntagen til geografisk placering og risikokategori. På trods af den generelle tilgængelighed kan beredskabskapaciteten ved oversvømmelse reelt være utilgængelig i visse områder. Hertil kommer, at der ikke er nogen information om tilgængeligheden af mere sofistikeret eller innovativt udstyr til begrænsning af oversvømmelse, såsom rørbaserede systemer og komponentbaserede systemer, der kunne forbedre EERC's beredskabskapacitet. Hvad risikokategorien angår, skal det bemærkes, at der ved styrtfloder som regel er kortere reaktionstid end ved floder, der går over deres bredder. Det gør det vanskeligere at forudsige dem og at give indbyggere og første respons-enheder varslinger.

(11)

Det skal bemærkes, at finansiering via EU-civilbeskyttelsesmekanismen for at afhjælpe kapacitetsmangler fortsat vil være begrænset til startfinansiering af højst 20 % af de støtteberettigede omkostninger og kun er mulig i et meget begrænset antal tilfælde, se afgørelse nr. 1313/2013/EU, artikel 21, stk. 1, litra j), og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU, artikel 22.

(12)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU, artikel 14, stk. 2.

(13)

Som defineret i bilag III i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU.

(14)

Bemærk, at Det Forenede Kongerige kan stille en række ressourcer til rådighed, for hvilke det ikke har været muligt at estimere den nationale kapacitet. Derfor er disse ressourcer ikke taget i betragtning i denne analyse. Det gælder bl.a. brandbekæmpelsesekspertise, kapaciteter med hensyn til større eftersøgning og redning i byområder samt særligt eftersøgnings- og redningsudstyr, der er til rådighed via Det Forenede Kongeriges brand- og redningsvæsen og dets operationelle partnere, MEVAC-kapaciteter, der er til rådighed via Det Forenede Kongeriges væbnede styrker, en række maritime indsatskapaciteter, der er til rådighed via Det Forenede Kongeriges søfarts- og kystvagtagentur og dets operationelle partnere, og en bred vifte af teknisk ekspertise, der er til rådighed via agenturer både inden for den offentlige sektor (såsom sundheds- og sikkerhedsmyndigheden og miljøagenturet) og den private sektor. Det Forenede Kongerige har også et stort lager af huslykapacitet, som ministeriet for international udvikling er i besiddelse af.

(15)

De to franske HUSAR-moduler kan ligeledes deployeres som CBRNUSAR. HUSAR-modulerne er dog ikke registreret som CBRNUSAR-moduler, og deres overholdelse af de respektive kvalitetskriterier kan derfor ikke garanteres på dette tidspunkt.

(16)

Den danske kapacitet består af et modulært/skalerbart mobilt hospital, der kan fungere som en avanceret lægestation, en avanceret lægestation med operationsfaciliteter og et felthospital. I denne analyse er det kun medregnet én gang som felthospital.

(17)

Holdene er udstyret med eftersøgningskameraer, termiske kameraer, akustisk eftersøgningsudstyr og redningshunde.

(18)

Det danske hold er udstyret med et ubemandet luftfartøj, der kan tage levende billeder i dagslys og ved lav vind.

(19)

Nederlandene kan stille vandpumper med en minimumskapacitet på 800 l/min til rådighed fra gang til gang. Det er dog ikke muligt at estimere den nationale kapacitet, og derfor medtages den ikke i denne analyse.

(20)

Nederlandene kan stille elgeneratorer på 5-150 kW til rådighed fra gang til gang. Det er dog ikke muligt at estimere den nationale kapacitet, og derfor medtages den ikke i denne analyse.

(21)

Kystlinjeberedskab.

Top