Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018PC0441

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826

COM/2018/441 final - 2018/0231 (COD)

Bruxelles, den 7.6.2018

COM(2018) 441 final

2018/0231(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2018) 294 final}
{SWD(2018) 320 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

   Begrundelse og formål

Den 2. maj 2018 fremsatte Europa-Kommissionen forslag om Unionens flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 1 . Kommissionen har blandt andet foreslået et nyt program for det indre marked. Dette program vil bidrage til at opfylde de målsætninger, der er fastsat i den politiske meddelelse, der ledsager FFR-forslaget 2 . Programmet vil opnå dette ved at styrke styringen af det indre marked, støtte industriens konkurrenceevne, navnlig mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders (SMV'er) konkurrenceevne, ved at fremme menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærd og ved at fastlægge en ramme for finansiering af europæiske statistikker. Forslaget 3 indeholder bestemmelser om en budgettildeling på 4 089 mio. EUR. Herudover vil 2 000 mio. EUR, der tildeles under InvestEU-fonden, navnlig gennem dets vindue for små og mellemstore virksomheder, bidrage betydeligt til målsætningerne for denne forordning.

Det indre marked er hjørnestenen i Unionen. Siden dets indførelse har det været en vigtig bidragyder til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Det indre marked har bidraget til skabelsen af arbejdspladser og har givet forbrugerne flere valgmuligheder og lavere priser. Det er fortsat en drivkraft for opbygningen af en stærkere og mere afbalanceret og fair økonomi. Det er en af Unionens største bedrifter og dens stærkeste aktiv i en stadig mere globaliseret verden. Det indre marked skal imidlertid løbende tilpasse sig et miljø under hastig forandring, der er karakteriseret ved digital revolution og globalisering. Dette er en enorm udfordring for regulering og håndhævelse.

Den omfattende EU-lovgivning udgør grundlaget for et velfungerende indre marked. Det drejer sig navnlig om regulering på områderne konkurrenceevne, standardisering, forbrugerbeskyttelse, markedsovervågning og fødevarekæden. Det berører også reglerne vedrørende virksomheder, handel, finansielle tjenesteydelser og institutioner og fremme af fair konkurrence, hvilket bidrager til at skabe de lige vilkår, der er afgørende for det indre markeds funktion. Der er dog stadig hindringer for et velfungerende indre marked, og der dukker nye op. Fastlæggelse af regler er kun et første skridt; det er lige så vigtigt at få dem til at fungere.

Dette gør det nødvendigt at give enkeltpersoner og virksomheder tilstrækkelige oplysninger om deres rettigheder, de offentlige myndigheder viden om, hvordan reglerne skal anvendes, og domstolene den krævede ekspertise til at håndhæve dem. Dette betyder, at der skal indføres informationsværktøjer, uddannelsesprogrammer og beredskabsmekanismer. Det kræver også øget samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og mellem disse og Kommissionen og dens decentraliserede EU-agenturer. Hertil kommer, at en effektiv håndhævelse og modernisering af EU's retlige ramme og dens hurtige tilpasning til et miljø i konstant forandring kræver ajourførte analyser, undersøgelser eller evalueringer, der bygger på sammenlignelige og pålidelige data af høj kvalitet.

Det foreslåede program samler de aktiviteter, der blev finansieret under fem foregående programmer inden for virksomheders konkurrenceevne, forbrugerbeskyttelse, kunder og slutbrugere i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser og med hensyn til fødevarekæden, eller som tidligere blev finansieret under forskellige af Kommissionens budgetposter 4 , som alle vedrører det indre marked og SMV'ers konkurrenceevne. Det foreslåede program indeholder også nye initiativer 5 , som tager sigte på at forbedre det indre markeds funktion. Alle disse aktiviteter er forenet af deres fælles målsætninger om at regulere, gennemføre, lette, håndhæve og beskytte forskellige aktiviteter og aktører i det indre marked og om at bevare et indre marked, der fortsætter med at fungere uden afbrydelse. Alle disse aktiviteter er således på forskellig vis afgørende for et velfungerende indre marked, og det er nødvendigt, at der fortsat ydes økonomisk støtte til dem. Det foreslåede program indeholder bestemmelser om videreførelse af forskellige tidligere foranstaltninger, samtidig med at det strømliner og udnytter synergierne mellem disse og de nye aktiviteter.

Yderligere strømlining opnås ved at samle alle centralt forvaltede finansielle instrumenter på EU-plan i InvestEU-fonden 6 , herunder gælds- og egenkapitalbaserede finansielle instrumenter til fordel for SMV'er. Lånegarantier til SMV'er, som tidligere blev ydet under Cosmeprogrammet 7 , vil derfor blive gennemført under InvestEU's "SMV-vindue" 8 . For modtagerne af gælds- og egenkapitalinstrumenter under Cosmeprogrammet vil kontinuiteten i den finansielle bistand og den gnidningsfrie overgang til InvestEU blive sikret.

Programmet har altså til formål at forbedre det indre markeds funktion. Det fastlægger en mere fleksibel og smidig finansieringsramme med det mål at sikre et velfungerende indre marked på den mest omkostningseffektive måde. I en situation med budgetmæssige begrænsninger er Unionen nødt til at tilstræbe synergier og undgå dobbeltarbejde og fragmentering i sin støtte til det indre marked. Unionen skal også sørge for større synlighed og sammenhæng i sin indsats over for enkeltpersoner, forbrugere, virksomheder og kompetente myndigheder, som måske finder den brede palet af værktøjer og støtteprogrammer forvirrende. Programmet vil derfor tilvejebringe budgetmidlerne til at støtte oprettelsen af et dybere og mere retfærdigt indre marked gennem en strømlinet og fleksibel finansieringsramme.

Eftersom en række af programmets initiativer er nye, og betingelserne på konkurrenceområdet er særlig berørt af den dynamiske udvikling i det indre marked, hvis tempo og omfang er vanskelige at anslå, forventes det, at fleksibilitet vil være påkrævet for at imødekomme nye behov under denne del af programmet.

Hertil kommer, at programmet fastlægger den finansielle ramme for tilvejebringelse af sammenlignelige og pålidelige europæiske statistikker af høj kvalitet for at understøtte udformningen, overvågningen og evalueringen af alle EU-politikker. Det erstatter det tidligere europæiske statistiske program 9 . Det skal understreges, at selv om de utvivlsomt bidrager til gennemførelsen af politikkerne for det indre marked, har europæiske statistikker et langt bredere anvendelsesområde end det indre marked, da de tjener alle Unionens politikker.

   Sammenhæng med de gældende regler

Programmet bidrager til oprettelsen af et dybere og mere retfærdigt indre marked, støtter gennemførelsen af strategierne for det indre marked 10 og det digitale indre marked 11 , handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen 12 og pakken "En ny aftale for forbrugerne" 13 . Et stærkt indre marked ses også som en forudsætning for en stærkere Union som beskrevet af Kommissionens formand i hans tale om Unionens tilstand i 2017 14 .

En styrkelse af styringen af det indre marked er også en reaktion på talrige konklusioner fra Rådet og på Europa-Parlamentets beslutning om det indre marked. De vigtigste af disse konklusioner er konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) af 29. februar 2016 om strategien for det indre marked (ref. 6622/16) og Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om strategien for det indre marked (Ref. 2015/2534 (INI)).

   Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Det foreslåede program er i overensstemmelse med andre foreslåede EU-handlingsprogrammer og -fonde, som søger at opfylde lignende mål på beslægtede kompetenceområder. Foranstaltningerne under dette program vil navnlig supplere foranstaltningerne i told- 15 og Fiscalisprogrammerne 16 , som også tager sigte på at støtte og forbedre det indre markeds funktion.

Det foreslåede program fremmer synergier og komplementaritet til støtte for SMV'er og iværksætteri under InvestEU-fonden 17 . Til dette formål vil der ud over et beløb på 1 000 mio. EUR til ikkefinansielle instrumenter som støttetype til SMV'ers konkurrenceevne under dette program blive gennemført en SMV-garantifacilitet med et budget på 2 000 mio. EUR under InvestEU's SMV-vindue.

Programmet supplerer støtten til SMV'er og iværksætteri under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 18 . Programmet tilstræber synergier med Horisont Europa 19 og rumprogrammet 20 ved at tilskynde SMV'er til at udnytte banebrydende innovation og andre løsninger, der er udviklet under disse programmer. Programmet supplerer også programmet det digitale Europa 21 , som tager sigte på at fremme digitaliseringen af EU-økonomien og den offentlige sektor.

Derudover vil det foreslåede program tilstræbe synergier med Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier 22 , som har til formål at støtte den videre udvikling af et europæisk retligt område med henblik på de nationale retssystemers effektivitet, som er en vigtig katalysator for en retfærdig og omkostningseffektiv europæisk økonomi.

Det foreslåede program er i tråd med Erasmus 23 , Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 24 og Den Europæiske Socialfond Plus 25 . Det vil fungere som katalysator for mobilitet på arbejdsmarkedet og blandt unge, hvilket er afgørende for et velfungerende indre marked.

Endelig kunne de fødevarekædeforanstaltninger, der støttes under det foreslåede program, f.eks. veterinære og plantesundhedsforanstaltninger til håndtering af dyre- og plantesundhedskriser, suppleres af markedsbaserede interventioner inden for rammerne af budgettet for Unionens fælles landbrugspolitik 26 .

Hvis det er relevant, bør programmets foranstaltninger anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, og have en klar europæisk merværdi. Dermed sikres overensstemmelse mellem programmets foranstaltninger og EU's statsstøtteregler, og uberettiget konkurrenceforvridning på det indre marked undgås.

Ifølge dette forslag skal forordningen anvendes fra den 1. januar 2021. Det forelægges for en Union med 27 medlemsstater. Dette er i overensstemmelse med meddelelsen fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Meddelelsen blev modtaget af Det Europæiske Råd den 29. marts 2017.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Ifølge fast retspraksis skal valg af retsgrundlag for en EU-retsakt foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol. Hvis der i traktaten findes en mere specifik bestemmelse, som kan udgøre retsgrundlaget for den omhandlede retsakt, skal retsakten vedtages på grundlag af denne bestemmelse. Hvis en gennemgang af en foranstaltning viser, at den har to formål, eller at den består af to led, og det ene af disse formål eller led kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have et enkelt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led. Hvad angår en foranstaltning, der samtidig forfølger flere målsætninger, eller som har flere led, der er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, har Domstolen fastslået, at når forskellige bestemmelser i traktaten således finder anvendelse, skal en sådan foranstaltning undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige retsgrundlag. Anvendelse af et dobbelt retsgrundlag er udelukket, når de procedurer, der er fastlagt i de respektive hjemmelsbestemmelser, er uforenelige 27 .

Basisretsakterne om oprettelse af programmer, der i øjeblikket er i kraft, og som vil blive integreret i programmet, er baseret på forskellige retsgrundlag.  Disse vedrører følgende artikler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF): 

·artikel 114 for så vidt angår aktiviteter til støtte for regnskabsaflæggelse og revision 28 (og en lang række foranstaltninger vedrørende det indre marked, der indeholder supplerende bestemmelser om finansiering)

·artikel 169, stk. 2, litra b), vedrørende forbrugerbeskyttelse 29  

·artikel 43 og artikel 168, stk. 4, litra b), om veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger 30  

·artikel 197 om administrativt samarbejde

·artikel 173 om fremme af et klima, der er gunstigt for udvikling af virksomheder, navnlig SMV'er

·artikel 195 vedrørende turisme og

·artikel 338 om statistikker.

I lyset af de opnåede synergier har sammenlægningen af de foregående programmer ført til, at forslaget samtidig forfølger fire målsætninger, der er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet. Målsætningerne er:

·det indre marked (artikel 114 i TEUF)

·veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger (artikel 43 og artikel 168, stk. 4, litra b) i TEUF)

·fremme af et klima, der er gunstigt for udvikling af virksomheder, navnlig SMV'er (artikel 173 i TEUF) og

·statistikker for Unionens politikker (artikel 338 i TEUF).

Derfor er retsgrundlaget for dette program artikel 114, artikel 43, stk. 2, artikel 168, stk. 4, litra b), og artikel 173 og 338 i TEUF.

   Nærhedsprincippet

Oprettelse af et dybere og mere retfærdigt indre marked kræver en velfungerende lovgivningsmæssig ramme, oplyste og bevidste enkeltpersoner, forbrugere og virksomheder og et konkurrencedygtigt industrielt økosystem. Dette kan ikke nås af Unionen eller medlemsstaterne, når de handler på egen hånd. Selv om det først og fremmest er medlemsstaterne, der er ansvarlige for gennemførelse af det indre marked på det praktiske niveau, har Kommissionen som vogter af traktaterne og Unionen som helhed en interesse i at sikre, at disse mål nås på en sammenhængende måde, således at enkeltpersoner, forbrugere og virksomheder nyder godt af de samme rettigheder og muligheder i hele Europa. Det er nødvendigt med handling på EU-plan for at sikre en sammenhængende udvikling af det indre marked, ikkediskrimination, forbrugerbeskyttelse, effektiv konkurrence, udvikling af medlemsstaternes kapaciteter og af deres samarbejde og håndtering af grænseoverskridende spørgsmål. Det er nødvendigt med fælles regler og europæisk samarbejde, for at Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan arbejde på en sammenhængende måde på det operationelle plan.

En så høj grad af samarbejde og koordinering kan kun opnås med en centraliseret tilgang, ideelt set på EU-plan. Det foreslåede programs aktiviteter er mere omkostningseffektive, end hvis hver enkelt deltagende medlemsstat selv skulle etablere individuelle samarbejdsrammer på et bilateralt eller multilateralt grundlag. Ved at samle ressourcerne bygger programmet på stordriftsfordele. Dette gør det muligt på samme tid at styrke tilliden til det indre marked blandt offentligheden, forbrugere, virksomheder og kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

Derudover var der allerede et anerkendt behov for EU-intervention under de foregående programmer. Det foreslåede program vil ikke ændre dette rationale.

Derfor kan dette program kun oprettes på EU-plan, da foranstaltningerne kræver aktivt samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne.

   Proportionalitetsprincippet

Det foreslåede program vil bidrage til effektiv håndhævelse og modernisering af Unionens retlige ramme og til dens hurtige tilpasning til et miljø i konstant forandring. Dette vil bl.a. ske gennem dataindsamling og -analyse, undersøgelser, evalueringer og politikanbefalinger. Over halvdelen af det foreslåede budget vil blive brugt til kapacitetsopbyggende aktiviteter og fremme af fælles foranstaltninger mellem medlemsstater og mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen og dens decentraliserede EU-agenturer. Desuden vil programmet finansiere mekanismer, der gør det muligt for repræsentanter for enkeltpersoner, forbrugere og virksomheder at bidrage til beslutningsprocesserne. Det vil også styrke udveksling og formidling af ekspertise og viden. Programmet vil støtte meget specifikke typer foranstaltninger på følgende områder: forbedring af konkurrenceevnen, navnlig for SMV'er, og standardisering og hasteforanstaltninger i forbindelse med fødevarekæden.

Derudover tilvejebringer programmet en ramme for finansiering af udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, jf. artikel 13 i forordning (EF) nr. 223/2009 31 .

Ingen af foranstaltningerne går videre, end hvad der er absolut nødvendigt for at nå programmets målsætninger med hensyn til oprettelse af et velfungerende indre marked, SMV'ers konkurrenceevne og udarbejdelse af europæiske statistikker. Foranstaltningerne er baseret på analyse af de konkrete faktiske behov, men tager også hensyn til juridiske krav (f.eks. veterinære og plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger og europæiske statistikker). Kommissionen vil udøve koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne.

Derfor vil programmets målsætninger blive nået på en mere forholdsmæssig måde på EU-plan end på medlemsstatsplan.

Afsnit 3.3 i konsekvensanalysen henviser til EU-merværdien.

   Valg af retsakt

Som det konkluderes i konsekvensanalysen er det hensigtsmæssigt med EU-intervention gennem et finansieringsprogram. Sammenlægning af alle de foregående programmer og aktiviteter, der tidligere blev finansieret under budgetposter, der omhandler det indre marked, SMV'ers konkurrenceevne og europæiske statistikker, i et enkelt program vil forbedre foranstaltningernes sammenhæng og integration. Det vil samtidig reducere antallet af divergerende og fragmenterede regler for finansiering.

I overensstemmelse med den lovgivningspolitik, som Kommissionen har vedtaget under FFR, foreslås dette finansieringsprogram i form af en forordning.

3.RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

   Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Det foreslåede program bygger på erfaringerne fra evalueringerne af de foregående programmer. Det tager også hensyn til resultaterne af evalueringer og offentlige høringer vedrørende de aktiviteter, der tidligere blev finansieret under budgetposterne for det indre marked, eller vedrørende vurdering af behovet for gennemførelse af nye.

Det er navnlig værd at bemærke, at kun 6 % af EU-borgerne føler, at de er velinformerede om deres rettigheder som borgere i Unionen, og kun 36 % føler, at de er rimeligt velinformerede 32 . I den offentlige høring om den fælles digitale portal 33 fandt 80 % af virksomhederne det vanskeligt at opfylde nationale krav i andre lande. 60 % af enkeltpersonerne fandt det svært eller temmelig svært at vide, hvilke nationale krav de skal overholde, når de flytter til en anden medlemsstat 34 .

Refitevalueringen 35 af, hvordan markedsovervågningen for produkter fungerer, har også afsløret en manglende bevidsthed om reglerne blandt virksomhederne og ringe gennemsigtighed med hensyn til produkters overholdelse af de gældende regler. Evalueringen viste, at den manglende overholdelse bl.a. skyldes den fragmenterede tilrettelæggelse af markedsovervågningen i Unionen. Finansieringen af fælles foranstaltninger, som markedsovervågningsmyndighederne gennemfører, behøver en mere sammenhængende koordineret ramme for at mindske antallet af produkter, der ikke overholder de gældende regler, på det indre marked.

På konkurrenceområdet viste Eurobarometer Citizen-undersøgelser i 2010 og 2014 en manglende bevidsthed hos offentligheden om, hvor man skal henvende sig, hvis man bliver udsat for højere priser, færre produkter eller leverandørudvalg eller lavere kvalitet. Endvidere viste en Eurobarometerundersøgelse fra 2016, at der kun var begrænset viden og bevidsthed om statsstøttereglerne.

Evalueringen af forbrugerprogrammet 36 fremhævede dets langsommelighed med hensyn til at reagere på nye markedsudfordringer, som skyldes hurtige og ofte uforudsigelige samfundsmæssige og teknologiske ændringer. Evalueringen fremhævede også specifikke begrænsninger i visse medlemsstater, som forhindrer optimal udnyttelse, typisk på grund af begrænsede ressourcer.

Midtvejsevalueringen af programmet for fødevarekæden 37 viste, at alle aktiviteter, der modtog finansiel støtte fra Unionen på dette område, fortsat er vigtige for menneskers, dyrs og planters sundhed i hele fødevarekæden. Dette program havde også vist sig at være fleksibelt med hensyn til at imødekomme nye behov for samfinansiering, navnlig i tilfælde af udbrud af dyresygdomme og planteskadegørere.

Endelig viser den igangværende evaluering af det europæiske statistiske program 38 , at det er nødvendigt at udvikle en permanent kapacitet for at reagere hurtigere på nye databehov. Globalisering, digitalisering og hurtige teknologiske ændringer udfordrer grundlaget for måling af de økonomiske resultater, dvs. bruttonationalproduktet og de vigtigste økonomiske indikatorer. Derfor skal der også gøres en betydelig indsats for at udvikle nye metoder. Dataindsamlingen skal tilpasses, således at alle tilgængelige datakilder omfattes.

   Høringer af interesserede parter

Den offentlige høring om den flerårige finansielle ramme fandt sted mellem den 10. januar og den 9. marts 2018. Spørgeskemaet dækkede investeringer, forskning og innovation, SMV'er og det indre marked.

Omkring 80 % af de interesserede parter mente, at EU-programmer og -fonde tilføjede større værdi, end der ville kunne opnås på nationalt plan. Det indre marked blev anset for at være det bedste eksempel på Unionens merværdi, da det blev betragtet som et offentligt gode, der leverer reel og konkret værdi.

Blandt de vigtigste udfordringer, som et stort flertal af respondenterne identificerede som relevante for programmet, var støtte til SMV'er og til industriel udvikling, fair konkurrence og fødevaresikkerhed. Generelt mente mellem 20 % og 50 % af respondenterne, at de programrelaterede politikker bidrager fuldt ud eller temmelig godt til at håndtere disse udfordringer. Let bevægelighed for varer i Unionen opnåede den højeste score (50 % af alle svar). Efterfulgt af støtte til industriel udvikling (42 %), udarbejdelse af EU-statistikker (40 %) og støtte til kapitalstrømme og investeringer (39 %). Kun 12 % af respondenterne mente, at disse politikker slet ikke var en succes.

   Konsekvensanalyse

Udformningen af det foreslåede program har været genstand for en konsekvensanalyse. Følgende tre overordnede scenarier blev analyseret:

Løsning 1: et status quo-scenarie, hvor gennemførelsen af de nuværende flerårige programmer og budgetposter fortsætter, med tilføjelse af nye udgiftsforslag gennem særskilte retsakter.

Løsning 2: et integreret scenarie, hvor der vedtages et nyt program med henblik på gennemførelse af nuværende og nye programmer og budgetposter, der falder ind under programmets anvendelsesområde. Dette sker gennem en enkelt basisretsakt, som er tilstrækkelig fleksibel til at sikre bevarelsen af specifikke retlige og institutionelle krav.

Løsning 3: et fuldstændigt samlet scenarie, hvor alle programmer inden for programmets anvendelsesområde er samlet i en enkelt fælles basisretsakt med identiske retlige og institutionelle krav til alle aktiviteter inden for dets anvendelsesområde.

Løsning 2 — et nyt integreret program — blev betragtet som den foretrukne løsning. Det blev erkendt, at det ville indebære et lavere ambitionsniveau end løsning 3, men at det var en gennemførlig og pragmatisk måde til opnåelse af yderligere forenkling, fleksibilitet og synergier mellem programmer og budgetposter inden for programmets anvendelsesområde. Det ville samtidig gøre det muligt at imødekomme de særlige retlige og institutionelle krav til styring af de enkelte programmer. Eksempler herpå er de veterinære og plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger og det europæiske statistiske program 39 , der har særlige institutionelle og forvaltningsmæssige rammer, som ikke er relevante for andre dele af programmet.

Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen 40 . Udvalget kom imidlertid med en række betragtninger og anbefalinger til forbedringer, som blev behandlet på følgende måde:

Anbefalinger fra Udvalget for Forskriftskontrol

Foretagne ændringer

Rapporten bør ajourføres for at afspejle og redegøre for de seneste beslutninger vedrørende programmets anvendelsesområde.

Afsnit 1.1 "anvendelsesområde og sammenhæng" er blevet udvidet, så det afspejler anvendelsesområdet for programmet for det indre marked.

Der kunne være en bedre forklaring af arten af de programspecifikke bilag i rapportens indledning. Der bør rettes op på uoverensstemmelser mellem bilagene og rapporten. Der bør i hovedrapporten medtages resultater, der er vigtige for budgettet for programmet for det indre marked, fra bilagene. Det bør fremgå, hvilke ændringer i de enkelte programmer der vil blive gennemført i den næste periode. Input fra de interesserede parter bør også komme mere klart til udtryk i fremlæggelsen af den politiske kontekst og de nye prioriteter. Rapporten bør redegøre for, hvordan betænkeligheder, navnlig med hensyn til prioritering, afspejles på passende vis, f.eks. med hensyn til sundhed og en sikker og bæredygtig fødekæde.

Arten af de programspecifikke bilag er blevet præciseret i afsnit 1.1 "anvendelsesområde og sammenhæng".

De vigtigste resultater fra (del)programmerne for det indre marked er præciseret i konsekvensanalysens hovedrapport i tabel 1.3 (Vigtigste erfaringer vedrørende programmer og budgetposter inkluderet i programmet for det indre marked) og vigtigste ændringer af (del)programmerne er tilføjet i tabel 2.1 (Vigtigste tilpasninger af eksisterende programmer/budgetposter). Desuden er de interesserede parters synspunkter blevet præciseret.

Rapporten fremlægger de fælles prioriteter for programmet for det indre marked, men der kunne være en nærmere drøftelse af prioriteringen mellem dem og mellem delprogrammerne. Analysen som sådan kunne afspejle de forskellige scenarier for nedskæring af aktiviteter og/eller opnåelse af synergifordele for at tage hensyn til et potentielt begrænset budget.

Afsnit 3.3 om "eventuelle prioriteringer som svar på EU-27-referencescenariet" er blevet tilføjet rapporten.

Rapporten kunne gøre bedre rede for sammenhængen og potentielle synergier mellem instrumenterne i programmet for det indre marked og andre FFR-programmer.

"Udelukkelser fra anvendelsesområdet og sammenhæng med andre FFR-programmer" i afsnit 1.1 er blevet udvidet med yderligere oplysninger om sammenhæng og mulige synergier med andre programmer.

   Forenkling

Som forklaret ovenfor samler det foreslåede program aktiviteter, der tidligere blev finansieret under seks foregående programmer, herunder det europæiske statistiske program, men også aktiviteter, der tidligere blev finansieret under forskellige af Kommissionens budgetposter 41 , der vedrører det indre marked. Programmet indeholder også nye initiativer 42 , som tager sigte på at forbedre det indre markeds funktion.

Det forslåede program strømliner og udnytter derfor synergierne mellem de forskellige foranstaltninger. Det fastlægger også en mere fleksibel og smidig finansieringsramme, der tager sigte på at sikre og uddybe et velfungerende indre marked på den mest omkostningseffektive måde.

   Grundlæggende rettigheder

Programmet sikrer fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og bidrager til gennemførelsen af flere af disse rettigheder. Programmets målsætninger er især at sikre borgernes sundhed i overensstemmelse med chartrets artikel 35 og forbrugerbeskyttelse i overensstemmelse med chartrets artikel 38. Det bidrager også til retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol som fastsat i chartrets artikel 47. Programmet tager også sigte på at styrke friheden til at oprette og drive egen virksomhed i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis (artikel 16).

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen et forslag til den næste flerårige finansielle ramme for den periode, der starter i 2021. I overensstemmelse med dette forslag indeholder denne forordning en budgetramme på 4 088 580 000 EUR (i løbende priser) for den periode, der starter i 2021.

5.ANDRE FORHOLD

   Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Programmet vil hovedsagelig blive gennemført ved direkte forvaltning, navnlig tilskud, priser og udbud.

Dele af programmet forventes gennemført af forvaltningsorganer. Disse dele vedrører især aktiviteter vedrørende virksomheders og SMV'ers konkurrenceevne, uddannelse inden for menneskers, dyrs og planters sundhed i hele fødevarekæden og støtten til dyrs velfærd. 

Programmets virkninger vil blive vurderet ved hjælp af midtvejsevalueringer og endelige evalueringer samt ved fortsat overvågning af et sæt centrale performanceindikatorer på højt niveau. Disse evalueringer vil blive foretaget i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 43 , hvor de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne har til formål at vurdere programmets konkrete virkninger baseret på indikatorer og mål og på en detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet kan anses for relevant, effektivt og virkningsfuldt, og af om det giver tilstrækkelig EU-merværdi og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Evalueringerne vil omfatte tidligere erfaringer med at identificere eventuelle mangler eller problemer samt muligheder for yderligere at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater og hjælpe med at sikre en maksimal virkning.

Programmets resultater vil jævnligt blive evalueret gennem et omfattende overvågningssystem baseret på fastlagte indikatorer med henblik på at sikre værdi for pengene. Eftersom programmet primært spiller en støttende rolle, idet det hjælper medlemsstaternes administrationer med at udveksle oplysninger og øge deres kapacitet, fokuserer overvågningssystemet bl.a. på at følge udviklingen i programmets aktiviteter ved hjælp af outputindikatorer.

   Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kapitel I Almindelige bestemmelser

Programmets anvendelsesområde dækker på en omfattende måde det indre marked, SMV'ers konkurrenceevne og europæiske statistikker.

De programspecifikke målsætninger er at:

·få det indre marked til at fungere bedre

·forbedre virksomheders konkurrenceevne, især SMV'ers

·øge standardiseringen

·fremme forbrugernes interesser

·bidrage til et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden og

·udarbejde og formidle statistikker af høj kvalitet om Europa.

Programmet vil være åbent for deltagelse af medlemsstaterne, de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande. I overensstemmelse med den overordnede EU-politik vil lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, også have mulighed for at deltage i programmet på visse betingelser. Desuden bør programmet være åbent for Schweiz i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik 44 .

Programmet vil blive gennemført ved hjælp af EU-budgettets mest almindeligt anvendte udgiftsmekanismer, nemlig offentligt udbud og tilskud.

Kapitel II Tilskud

Dette kapitel angiver en række generiske typer foranstaltninger, der vil gælde for alle specifikke målsætninger. Disse omfatter bl.a.:

·støtte til effektiv håndhævelse og modernisering af Unionens retlige ramme gennem indsamling og analyse af data

·undersøgelser og evalueringer,

·kapacitetsopbyggende aktiviteter og fremme af fælles foranstaltninger mellem medlemsstater og mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen og dens decentraliserede EU-agenturer

·finansiering af mekanismer, der gør det muligt for repræsentanter for enkeltpersoner, forbrugere og virksomheder at bidrage til beslutningsprocesserne og

·styrkelse af udveksling og formidling af ekspertise og viden.

Endvidere angiver dette kapitel meget specifikke og strengt begrænsede typer målrettede foranstaltninger på følgende områder: forbedring af konkurrenceevnen, navnlig for SMV'er, standardisering og hasteforanstaltninger i fødevarekæden. Endvidere angiver dette kapitel specifikke aktiviteter vedrørende gennemførelsen af en ramme for finansiering af udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, jf. artikel 13 i forordning (EF) nr. 223/2009.

For at opnå maksimal forenkling fastsættes der i dette kapitel enten yderligere betingelser eller undtagelser fra finansforordningen angående kravene vedrørende støtteberettigelse for enheder, undtagelser fra kravet om indkaldelse af forslag, samfinansieringsregler, støtteberettigede omkostninger osv.

Kapitel III Programmering, overvågning og evaluering

Programmets gennemførelse bør baseres på et eller flere årlige eller flerårige arbejdsprogrammer. I betragtning af den mellem- til langsigtede karakter af de målsætninger, der forfølges, og på grundlag af de erfaringer, der gøres over tid, kan arbejdsprogrammerne dække flere år. De flerårige arbejdsprogrammer påvirker ikke programmets gennemførelse, men de vil mindske den administrative byrde.

Der er opstillet en liste over nøgleindikatorer i bilag IV for at forbedre overvågningen af programmet og dets performance fra begyndelsen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre overvågnings- og evalueringsrammen og listen over indikatorer, hvis det er nødvendigt.

I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev der opstillet et mere ambitiøst mål for klimamainstreaming i alle EU-programmer med et overordnet mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter skal bidrage til klimamålene. Dette programs bidrag til at opnå dette overordnede mål vil blive overvåget via et EU-klimamarkørsystem med en detaljeret opdeling, og i den forbindelse vil mere præcise metoder blive anvendt, såfremt de er til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge oplysningerne årligt i form af forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det årlige budgetforslag.

For at understøtte den fulde udnyttelse af programmets potentiale med hensyn til at bidrage til klimamålene vil Kommissionen søge at identificere relevante tiltag gennem hele programforløbet, fra forberedelse og gennemførelse til revision og evaluering.

Der gennemføres midtvejsevalueringer og endelige evalueringer.

Kapitel IV Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Der sikres sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2018/0231 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig

artikel 43, stk. 2, artikel 168, stk. 4, litra b), og artikel 114, 173 og 338,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 45 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 46 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Det indre marked er hjørnestenen i Unionen. Siden indførelsen har det vist sig at være en vigtig bidragyder til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Det har skabt nye muligheder og stordriftsfordele for europæiske virksomheder, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og styrket deres industrielle konkurrenceevne. Det indre marked har bidraget til skabelsen af arbejdspladser og har givet forbrugerne flere valgmuligheder og lavere priser. Det er fortsat en drivkraft for opbygningen af en stærkere og mere afbalanceret og fair økonomi. Det er en af Unionens største bedrifter og dens største aktiv i en stadig mere globaliseret verden.

(2)Det indre marked skal løbende tilpasse sig et miljø under hastig forandring med digital revolution og globalisering. En ny æra inden for digital innovation fortsætter med at give virksomheder og enkeltpersoner mulighed for at skabe nye produkter og forretningsmodeller, men udgør også en udfordring for regulering og håndhævelse.

(3)Den omfattende EU-lovgivning udgør grundlaget for et velfungerende indre marked. Dette vedrører især regulering på områderne konkurrenceevne, standardisering, forbrugerbeskyttelse, markedsovervågning og fødevarekæden, men også regler for virksomheder, handel og finansielle transaktioner og fremme af fair konkurrence, hvilket sikrer de lige vilkår, der er afgørende for det indre markeds funktion.

(4)Der er dog stadig hindringer for et velfungerende indre marked, og der dukker nye op. Vedtagelsen af regler er kun et første skridt, men det er lige så vigtigt at få dem til at fungere. Dette er i sidste ende et spørgsmål om borgernes tillid til Unionen, til dens evne til at levere og til at skabe arbejdspladser og vækst, samtidig med at den beskytter offentlighedens interesse.

(5)Der findes i øjeblikket en række EU-handlingsprogrammer på områderne virksomheders konkurrenceevne, herunder SMV'ers, forbrugerbeskyttelse, finansielle tjenesteydelsers kunder og slutbrugere, politikudformningen inden for finansielle tjenesteydelser og fødevarekæden. En række yderligere aktiviteter finansieres direkte under budgetposterne for det indre marked. Det er nødvendigt at strømline og udnytte synergierne mellem forskellige foranstaltninger og fastlægge en mere fleksibel og smidig ramme for finansiering af aktiviteter med det formål at opnå et velfungerende indre marked på den mest omkostningseffektive måde. Det er derfor nødvendigt at oprette et nyt program, der samler de aktiviteter, der tidligere blev finansieret under disse andre programmer og andre relevante budgetposter. Programmet bør også indeholde nye initiativer, som tager sigte på at forbedre det indre markeds funktion.

(6)Udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker er omfattet af et særskilt europæisk statistisk program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 47 . For at sikre kontinuitet i udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker bør det nye program også medtage aktiviteter, der er omfattet af det europæiske statistiske program, ved at fastlægge en ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. Det nye program bør også fastlægge den finansielle ramme for europæiske statistikker med henblik på tilvejebringelse af sammenlignelige og pålidelige statistikker af høj kvalitet om Europa for at understøtte udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af alle EU-politikker.

(7)Der bør derfor oprettes et program for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker (i det følgende benævnt "programmet"). Programmet bør oprettes for en periode på syv år fra 2021 til 2027.

(8)Programmet bør støtte udformningen, gennemførelsen og håndhævelsen af den EU-lovgivning, der understøtter det indre markeds funktion. Programmet bør støtte skabelsen af de rette betingelser for styrkelse af alle aktører i det indre marked: virksomheder, borgere, herunder forbrugere, civilsamfundet og offentlige myndigheder. Med henblik herpå bør programmet tage sigte på at sikre virksomheders konkurrenceevne, navnlig SMV'ers, men også støtte håndhævelsen af forbrugerbeskyttelses- og forbrugersikkerhedsregler og bevidstgøre virksomheder og enkeltpersoner ved at give dem de værktøjer, den viden og de kompetencer, der sætter dem i stand til at træffe informerede beslutninger og styrke deres deltagelse i Unionens politiske beslutningstagning. Programmet bør endvidere tage sigte på at styrke det reguleringsmæssige og administrative samarbejde, navnlig gennem udveksling af bedste praksis og opbygning af viden- og kompetencebaser, herunder anvendelsen af strategisk offentligt udbud. Programmet bør også tage sigte på at støtte udviklingen af internationale standarder af høj kvalitet, som understøtter gennemførelsen af EU-lovgivningen. Dette omfatter også fastlæggelse af standarder inden for regnskabsaflæggelse og revision for dermed at bidrage til gennemsigtige og velfungerende kapitalmarkeder i Unionen og til forbedring af investorbeskyttelsen. Programmet bør støtte fastsættelse af regler og standarder bl.a. ved at sikre den bredest mulige inddragelse af interesserede parter. Programmets målsætning bør også være at støtte gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen om et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden og forbedring af dyrevelfærd.

(9)Et moderne indre marked fremmer konkurrencen og gavner forbrugerne, virksomhederne og arbejdstagerne. En bedre udnyttelse af et indre marked for tjenesteydelser i stadig udvikling bør hjælpe europæiske virksomheder med at skabe arbejdspladser og vækst på tværs af grænserne, tilvejebringe et bredere udvalg af tjenesteydelser til lavere priser og bevare høje standarder for forbrugere og arbejdstagere. For at opnå dette bør programmet bidrage til at fjerne de resterende hindringer og sikre en reguleringsmæssig ramme for nye innovative forretningsmodeller.

(10)I det indre marked er der fjernet lovgivningsmæssige hindringer for mange industrielle produkter ved hjælp af forebyggelsesmekanismer, vedtagelse af fælles regler og, hvis ikke der findes EU-regler, på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse. På områder, hvor der ikke findes EU-lovgivning, indebærer princippet om gensidig anerkendelse, at varer, der markedsføres lovligt i én medlemsstat, er omfattet af retten til fri bevægelighed og kan sælges i en anden medlemsstat. Utilstrækkelig anvendelse af gensidig anerkendelse gør det imidlertid vanskeligere for virksomheder at få adgang til markeder i andre medlemsstater. Trods den høje grad af markedsintegration på vareområdet fører dette til tabte muligheder for økonomien som helhed. Dette program bør derfor tage sigte på at forbedre anvendelsen af gensidig anerkendelse på vareområdet og mindske antallet af ulovlige varer og varer, som ikke overholder de gældende regler, der kommer ind på markedet.

(11)Der er nye regulerings- og håndhævelsesmæssige udfordringer forbundet med en verden, der som følge af den digitale revolution er i hastig forandring; f.eks. i forbindelse med cybersikkerhed, tingenes internet eller kunstig intelligens. Hvis der opstår skader, er det vigtigt med strenge regler om produktsikkerhed og produktansvar for at sikre en politisk reaktion, der gør det muligt for europæiske borgere, herunder forbrugere og virksomheder, at nyde godt af sådanne regler. Programmet bør derfor bidrage til hurtig tilpasning og håndhævelse af en EU-produktansvarsordning, som fremmer innovation.

(12)Markedsføring af produkter, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten, stiller dem, der overholder de gældende regler, ringere, og kan være til fare for forbrugerne. Mange iværksættere ser bort fra reglerne enten på grund af manglende viden eller med forsæt for at opnå en konkurrencemæssig fordel. Markedsovervågningsmyndigheder er ofte underfinansierede og begrænset af nationale grænser, mens iværksættere handler på EU-plan eller endog på globalt plan. Navnlig for så vidt angår e-handel har markedsovervågningsmyndighederne meget vanskeligt ved at spore produkter, der ikke overholder de gældende regler, og som er importeret fra tredjelande, og finde frem til den ansvarlige enhed inden for deres jurisdiktion. Programmet bør derfor søge at styrke produkters overholdelse af de gældende regler ved at tilvejebringe de rette incitamenter for iværksættere, intensivere kontrollen med overholdelse og fremme et tættere grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder. Programmet bør også bidrage til at konsolidere den eksisterende ramme for markedsovervågningsaktiviteter, tilskynde til, at markedsovervågningsmyndighederne i forskellige medlemsstater træffer fælles foranstaltninger, forbedre informationsudvekslingen og fremme konvergens og tættere integration af markedsovervågningsaktiviteter.

(13)Produktsikkerhed bør være et fælles anliggende. Overensstemmelsesvurderingsorganerne kontrollerer, om produkterne opfylder sikkerhedskravene, før de markedsføres. Det er derfor af afgørende betydning, at overensstemmelsesvurderingsorganerne er pålidelige og kompetente. Unionen har indført en ordning for akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer, hvorved deres kompetence, upartiskhed og uafhængighed verificeres. Den største udfordring er nu at sørge for, at akkrediteringssystemet lever op til de nyeste standarder, og sikre, at det anvendes med samme stringens i hele Unionen. Programmet bør derfor støtte foranstaltninger, der sikrer, at overensstemmelsesvurderingsorganer fortsat opfylder de reguleringsmæssige krav, og styrker det europæiske akkrediteringssystem, navnlig på nye politikområder, ved at støtte Den Europæiske Organisation for Akkreditering (EA), der er omhandlet i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 48 .

(14)Eftersom forbrugermarkederne med udviklingen af onlinehandel og -rejsetjenesteydelser ikke kender nogen grænser, er det vigtigt at sikre, at forbrugere med bopæl i Unionen ydes tilstrækkelig beskyttelse, når de importerer varer og tjenesteydelser fra erhvervsdrivende i tredjelande. Programmet bør derfor give mulighed for at støtte samarbejdet med relevante organer i de vigtigste af Unionens tredjelandshandelspartnere, hvis det er nødvendigt.

(15)Offentligt udbud anvendes af offentlige myndigheder for at sikre værdi for de anvendte offentlige midler og bidrage til et mere innovativt, bæredygtigt, inklusivt og konkurrencebaseret indre marked. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU 49 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 50 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU 51 fastlægger de retlige rammer for integration og effektivt fungerende markeder for offentlige udbud, som tegner sig for 14 % af EU's bruttonationalprodukt, til gavn for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, herunder forbrugere. Programmet bør derfor støtte foranstaltninger, der sikrer en større udbredelse af strategiske offentlige udbud, professionalisering af offentlige indkøbere, forbedret adgang for SMV'er til offentlige udbudsmarkeder, øget gennemsigtighed og integritet samt bedre data, fremme af den digitale omstilling af udbud og fremme af fælles udbud, ved at styrke en tilgang med partnerskab med medlemsstaterne, forbedre dataindsamlingen og -analysen, herunder gennem udvikling af særlige IT-værktøjer, støtte udvekslingen af erfaringer og god praksis, yde vejledning, fremme fordelagtige handelsaftaler, styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder og iværksætte pilotprojekter.

(16)For at opfylde programmets målsætninger og lette tilværelsen for borgere og virksomheder bør der oprettes offentlige tjenester af høj kvalitet, hvor brugeren er i centrum. Dette indebærer, at de offentlige administrationer bliver nødt til at begynde at arbejde på nye måder, nedbryde skellene mellem de forskellige dele af deres administration og engagere sig i samskabelse af disse offentlige tjenester sammen med borgere og virksomheder. De fortsatte og stadig stigende grænseoverskridende aktiviteter på det indre marked kræver endvidere tilvejebringelse af ajourførte oplysninger om virksomheders og borgeres rettigheder, men også oplysninger om de administrative formaliteter. Endvidere bliver juridisk rådgivning og hjælp til at løse de problemer, der forekommer på tværnationalt plan, afgørende. Det er desuden nødvendigt at forbinde de nationale administrationer på en enkel og effektiv måde og evaluere, hvordan det indre marked fungerer i praksis. Programmet bør derfor støtte følgende eksisterende værktøjer til styring af det indre marked: Dit Europa-portalen, som bør være rygraden i den kommende fælles digitale portal, Dit Europa — Råd & Vink, SOLVIT, informationssystemet for det indre marked og resultattavlen for det indre marked med henblik på forbedring af borgernes dagligdag og virksomhedernes mulighed for at handle på tværs af grænserne.

(17)Programmet bør støtte udviklingen af Unionens reguleringsmæssige ramme inden for selskabsret og virksomhedsledelse såvel som aftaleret for at gøre virksomhederne mere effektive og konkurrencedygtige, samtidig med at der ydes beskyttelse af interesserede parter, der berøres af virksomhedernes aktiviteter, og for at reagere på nye politikudfordringer. Det bør også sikre også en passende evaluering, gennemførelse og håndhævelse af relevant gældende EU-ret, informere og bistå de interesserede parter og fremme udveksling af oplysninger på området. Programmet bør endvidere støtte Kommissionens initiativer til fremme af en klar og tilpasset retlig ramme for dataøkonomien og innovation. Disse initiativer er nødvendige for at øge retssikkerheden med hensyn til aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold, især med hensyn til ansvar og etik i forbindelse med nye teknologier som f.eks. tingenes internet, kunstig intelligens, robotteknologi, 3D-printning. Programmet bør tage sigte på at stimulere udviklingen af datadrevne virksomheder, da det vil være afgørende for EU-økonomiens stilling i den globale konkurrence.

(18)Programmet bør også fremme en korrekt og fuldstændig gennemførelse og anvendelse af Unionens retlige ramme for medlemsstaternes bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og udviklingen af fremtidige politikker til at tackle nye udfordringer på dette område. Det bør også støtte relevante aktiviteter i internationale organisationer af europæisk interesse, f.eks. Ekspertudvalget om Evaluering af Foranstaltninger til Bekæmpelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme under Europarådet.

(19)Gennemførelsen og udviklingen af det indre marked på området finansielle tjenesteydelser, finansiel stabilitet og kapitalmarkedsunion, herunder bæredygtig finansiering, afhænger i høj grad af de evidensbaserede politikforanstaltninger, som træffes af Unionen. For at nå denne målsætning bør Kommissionen spille en aktiv rolle med hensyn til konstant overvågning af de finansielle markeder og den finansielle stabilitet, vurderingen af gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne, evalueringen af, om den eksisterende lovgivning er egnet til formålet, og identificeringen af mulige indsatsområder, hvis der opstår nye risici, med en løbende inddragelse af interesserede parter i hele politikcyklussen. Sådanne aktiviteter er afhængige af udarbejdelse af analyser, studier, undervisningsmateriale, undersøgelser, overensstemmelsesvurderinger, evalueringer og statistikker og understøttes af IT-systemer og kommunikationsværktøjer.

(20)I betragtning af at det indre marked, som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, omfatter et system, der sikrer, at konkurrencen ikke fordrejes, bør programmet støtte Unionens konkurrencepolitik, netværk og samarbejde med nationale myndigheder og domstole og nå ud til en bredere gruppe af interesserede parter for at formidle og forklare rettighederne, fordelene og forpligtelserne ved Unionens konkurrencepolitik.

(21)Programmet bør navnlig imødegå de radikale virkninger for konkurrencen og det indre markeds funktion, som skyldes den igangværende omlægning af økonomien og erhvervslivet, navnlig som følge af den eksponentielle vækst og anvendelse af data, idet der tages hensyn til den stigende anvendelse af kunstig intelligens og andre former for IT-værktøjer og -ekspertise hos virksomheder og deres rådgivere. Det er også vigtigt, at programmet støtter netværk og samarbejde med medlemsstaternes myndigheder og domstole, da uhindret konkurrence og et velfungerende indre marked i høj grad afhænger af handling fra disse enheders side. I betragtning af den særlige rolle, som konkurrencepolitikken spiller for at forhindre, at det indre marked lider skade som følge af konkurrencebegrænsende adfærd uden for Unionens grænser, bør programmet også støtte samarbejde med myndigheder i tredjelande, hvis det er relevant. Endelig er udvidelsen af de opsøgende aktiviteter nødvendig for at give flere borgere og virksomheder mulighed for at høste det fulde udbytte af fair konkurrence på det indre marked. Eftersom en række af programmets initiativer er nye, og programmets konkurrencedel er særlig berørt af den dynamiske udvikling af konkurrencebetingelserne på det indre marked, navnlig hvad angår kunstig intelligens, algoritmer, big data, cybersikkerhed og retsmedicinsk teknologi, hvis tempo og omfang er vanskelige at anslå, forventes det, at fleksibilitet vil være påkrævet for at imødekomme nye behov under denne del af programmet.

(22)Styrkelse af de europæiske virksomheders konkurrenceevne, samtidig med at der sikres reelt lige konkurrencevilkår og et åbent og konkurrencepræget indre marked, er af allerstørste betydning. SMV'er er drivkraften i den europæiske økonomi, idet de udgør 99 % af alle virksomheder i Europa, tegner sig for to tredjedele af beskæftigelsen og bidrager væsentligt til skabelsen af nye arbejdspladser med en regional og lokal dimension.

(23)SMV'er har fælles problemer, som ikke rammer større virksomheder i samme grad, med at opnå finansiering, finde kvalificeret arbejdskraft, lette den administrative byrde, indføre kreative og innovative løsninger, få adgang til markeder og fremme internationaliseringsaktiviteter. Programmet bør afhjælpe sådanne markedssvigt proportionalt uden at forvride konkurrencen på det indre marked unødigt.

(24)Mange af Unionens problemer med konkurrenceevnen har at gøre med SMV'ers vanskeligheder med at opnå adgang til finansiering, fordi de kæmper med at dokumentere deres kreditværdighed og ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed. Der opstår yderligere udfordringer med finansieringen, fordi SMV'er er nødt til at forblive konkurrencedygtige ved f.eks. at engagere sig i digitalisering, internationalisering, innovation og opkvalificering af deres arbejdsstyrke. Begrænset adgang til finansiering har en negativ effekt på skabelsen af nye virksomheder og på virksomhedernes vækst- og overlevelsesrater samt på nye iværksætteres beredvillighed til at overtage rentable virksomheder i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

(25)For at overvinde disse markedssvigt og sikre, at SMV'er fortsat spiller deres rolle som grundlaget for EU-økonomiens konkurrenceevne, har små og mellemstore virksomheder brug for ekstra støtte i form af gælds- og egenkapitalinstrumenter, som skal oprettes under InvestEU-fondens SMV-vindue, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning [...] 52 . Lånegarantifaciliteten, der er indført i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 53 har en dokumenteret merværdi og forventes at yde et positivt bidrag til mindst 500 000 SMV'er; der vil blive oprettet en efterfølger til denne facilitet under InvestEU-fondens SMV-vindue.

(26)De politiske mål for dette program vil også blive adresseret via de finansielle instrumenter og budgetgarantien under InvestEU-fondens SMV-vindue. Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig europæisk merværdi.

(27)Programmet bør yde effektiv støtte til SMV'er gennem hele deres livscyklus. Det bør bygge på den unikke viden og ekspertise, der er udviklet vedrørende SMV'er og industrisektorer, og på lang tids erfaring med at arbejde sammen med europæiske, nationale og regionale interesserede parter. Denne støtte bør bygge videre på de vellykkede erfaringer med Enterprise Europe-netværket som en one-stop-shop for at forbedre SMV'ers konkurrenceevne og udvikle deres forretning i og uden for det indre marked. Netværket har planer om fortsat at levere tjenesteydelser på vegne af andre EU-programmer, navnlig Horisont 2020-programmet, ved hjælp af disse programmers finansielle midler. Mentorordningen for unge iværksættere bør også fremover være det værktøj, der giver nye eller kommende iværksættere mulighed for at opnå erfaring fra erhvervslivet ved at matche dem med en erfaren iværksætter fra et andet land og således gøre det muligt at styrke deres iværksættertalent. Programmet bør endvidere stræbe efter at vokse og udvide sin geografiske dækning og dermed give iværksættere en bredere vifte af matchningsmuligheder som supplement til andre EU-initiativer, hvis det er relevant.

(28)Klynger er et strategisk redskab til støtte for SMV'ers konkurrenceevne og vækst, da de tilbyder et gunstigt erhvervsmiljø. Fælles klyngeinitiativer bør opnå kritisk masse, der gør det muligt at fremskynde SMV'ers vækst. Ved at forbinde specialiserede økosystemer skaber klynger nye forretningsmuligheder for SMV'er og får dem bedre integreret i de europæiske og globale strategiske værdikæder. Der bør ydes støtte til udvikling af tværnationale partnerskabsstrategier og gennemførelse af fælles aktiviteter med støtte fra den europæiske platform for klyngesamarbejde. Der bør tilskyndes til bæredygtige partnerskaber med fortsat finansiering, hvis delmål for performance og deltagelse nås. Direkte støtte til SMV'er bør kanaliseres gennem klyngeorganisationer til følgende aktiviteter: indførelse af avancerede teknologier, nye forretningsmodeller, kulstoffattige og ressourceeffektive løsninger, kreativitet og design, opgradering af færdigheder, tiltrækning af talenter, fremskyndelse af iværksætteri samt internationalisering. Andre aktører med speciale i SMV-støtte bør inddrages for at fremme erhvervslivets transformation og gennemførelsen af strategier for intelligent specialisering. Programmet bør derfor bidrage til vækst og opbygge forbindelser til Unionens (digitale) innovationsknudepunkter og investeringer foretaget inden for rammerne af samhørighedspolitikken og Horisont Europa. Det kan også undersøges, om der kan opnås synergier med Erasmusprogrammet.

(29)Kreativitet og innovation har afgørende betydning for konkurrenceevnen i Unionens industrielle værdikæder. De er katalysatorer for industriel modernisering og bidrager til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst. Men SMV'ers anvendelse heraf halter bagefter. Programmet bør derfor støtte målrettede foranstaltninger, netværk og partnerskaber for kreativitetsdreven innovation i hele den industrielle værdikæde.

(30)Europæiske standarder spiller en vigtig rolle på det indre marked. De er af vital betydning for virksomheders konkurrenceevne, navnlig SMV'ers. De er også et vigtigt værktøj til støtte for EU-lovgivning og -politikker på en række vigtige områder såsom energi, klimaændringer, informations- og kommunikationsteknologi, bæredygtig ressourceudnyttelse, innovation, produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, arbejdstageres sikkerhed og arbejdsforhold samt den aldrende befolkning og bidrager således positivt til samfundet som helhed.

(31)Europæiske standardiseringsaktiviteter er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 54 og gennemføres ved hjælp af et langvarigt offentlig-privat partnerskab, hvilket er afgørende for at nå de målsætninger, der er fastsat i forordningen om europæisk standardisering samt i generelle og sektorspecifikke EU-standardiseringspolitikker.

(32)Velfungerende fælles rammer for regnskabsaflæggelse er vigtige for det indre marked, for kapitalmarkedernes effektive funktion og for gennemførelsen af det integrerede marked for finansielle tjenesteydelser i forbindelse med kapitalmarkedsunionen.

(33)I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 55 bør internationale regnskabsstandarder (IFRS), som er vedtaget af International Accounting Standards Board, og tilhørende fortolkninger fra IFRS Interpretations Committee kun indarbejdes i EU-retten med henblik på at blive anvendt af virksomheder, som er børsnoteret på et reguleret marked i Unionen, hvis IFRS opfylder kriterierne i nævnte forordning, herunder kravet om, at regnskaber skal give "et retvisende billede" som fastsat i artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU 56 , og er i den europæiske offentligheds interesse. Sådanne internationale regnskabsstandarder skal udarbejdes i en transparent og demokratisk ansvarlig proces. IFRS spiller derfor en væsentlig rolle for det indre markeds funktion, og Unionen har således en direkte interesse i at sikre, at processen med udarbejdelse og godkendelse af IFRS fører til standarder, der er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen for det indre marked. Det er derfor nødvendigt at indføre en hensigtsmæssig finansieringsordning for IFRS Foundation.

(34)Som følge af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppes (EFRAG's) rolle i vurderingen af, om IFRS overholder kravene i EU-retten og EU's politikker som fastsat i forordning (EF) nr. 1606/2002, er det nødvendigt for Unionen at sikre stabil finansiering af EFRAG og således bidrage til dens finansiering. EFRAG's tekniske arbejde bør fokusere på teknisk rådgivning til Kommissionen om godkendelsen af IFRS samt på en hensigtsmæssig deltagelse i udviklingen af sådanne IFRS og bør sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til Unionens interesser ved fastsættelsen af de internationale standarder. Disse interesser bør omfatte begrebet "forsigtighed", fastholdelse af kravet om "et retvisende billede", som fastsat i direktiv 2013/34/EU, og kriteriet om offentlighedens interesse i EU, som fastsat i forordning (EF) nr. 1606/2002, idet der tages hensyn til IFRS' indvirkning på den finansielle stabilitet og økonomien. Der bør også oprettes et europæisk laboratorium for virksomhedsrapportering som del af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) for at fremme innovation og udvikling af bedste praksis inden for virksomhedsrapportering. I dette forum kan virksomheder og investorer udveksle bedste praksis, navnlig inden for ikkefinansiel rapportering og bæredygtighedsrapportering.

(35)For så vidt angår den lovpligtige revision, blev Public Interest Oversight Board (PIOB) oprettet i 2005 af tilsynsgruppen, som er et internationalt organ med ansvar for tilsynet med styringsreformen for Den Internationale Revisorsammenslutning (IFAC). PIOB har til opgave at overvåge den proces, der fører til vedtagelsen af de internationale revisionsstandarder (ISA'er), og IFAC's øvrige aktiviteter af offentlig interesse. ISA'er kan vedtages med henblik på anvendelse i Unionen, forudsat at de er blevet udarbejdet på passende vis under hensyntagen til offentligt tilsyn og gennemsigtighed, jf. artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF 57 . I betragtning af indførelsen af ISA'er i Unionen og den afgørende rolle, som PIOB spiller for at sikre, at de opfylder kravene i direktiv 2006/43/EF, er det vigtigt at sikre en hensigtsmæssig finansieringsordning for PIOB.

(36)Unionen bidrager til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, styrke forbrugerne og sætte dem i centrum for det indre marked ved at støtte og supplere medlemsstaternes politikker gennem bestræbelser på at sikre, at EU-borgerne, når de handler som forbrugere, fuldt ud kan udnytte fordelene ved det indre marked, og at deres sikkerhed og juridiske og økonomiske interesser i den forbindelse nyder passende beskyttelse gennem konkrete foranstaltninger. Unionen skal også sikre, at forbruger- og produktsikkerhedslovgivningen i praksis håndhæves korrekt og ensartet, og at virksomheder har lige vilkår med fair konkurrence på det indre marked. Desuden er det nødvendigt at styrke, tilskynde og bistå forbrugerne med at foretage bæredygtige valg og dermed bidrage til en bæredygtig cirkulær økonomi, som er energi- og ressourceeffektiv.

(37)Programmet bør tage sigte på at gøre forbrugerne, virksomhederne, civilsamfundet og myndighederne bevidste om Unionens forbruger- og sikkerhedslovgivning og styrke forbrugerne og de organisationer, der repræsenterer dem på nationalt plan og EU-plan, navnlig gennem støtte til Bureau Européen des Unions de Consommateurs (BEUC), der er en veletableret og anerkendt NGO, som repræsenterer forbrugernes interesser i forbindelse med alle relevante EU-politikker, og European Association for the Co-ordination of Consumer Representation in Standardisation (ANEC), som repræsenterer forbrugernes interesser i forbindelse med standardiseringsspørgsmål. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på nye markedsbehov i forbindelse med fremme af bæredygtigt forbrug og forebyggelse af sårbarheder samt de udfordringer, der er forbundet med digitalisering af økonomien eller udvikling af nye forbrugsmønstre og forretningsmodeller. Programmet bør støtte udarbejdelsen af relevante oplysninger om markeder, politikudfordringer, nye problemstillinger og ny adfærd samt offentliggørelse af Unionens forbrugerresultattavler.

(38)Programmet bør støtte de nationale kompetente myndigheder, herunder dem, som er ansvarlige for at overvåge produktsikkerheden, og som samarbejder navnlig via EU's system for hurtig udveksling af oplysninger om farlige produkter. Det bør også støtte håndhævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF 58 og forordning (EF) nr. 765/2008 vedrørende forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed og netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde og det internationale samarbejde mellem relevante myndigheder i tredjelande og i Unionen. Programmet bør også tage sigte på at sikre, at alle forbrugere og erhvervsdrivende har adgang til udenretslig tvistbilæggelse og onlinetvistbilæggelse af god kvalitet samt til oplysninger om klagemuligheder.

(39)Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre hjælper forbrugerne med at opnå fordelene ved deres EU-forbrugerrettigheder, når de køber varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne i det indre marked og EØS enten elektronisk eller på rejser. Netværket, som består af 30 centre, er i over 10 år blevet finansieret i fællesskab af Unionens forbrugerprogrammer og har bevist sin merværdi med hensyn til at styrke forbrugernes og de erhvervsdrivendes tillid til det indre marked. Det behandler anmodninger fra over 100 000 forbrugere om året og når ud til millioner af borgere via sine presse- og onlineinformationsaktiviteter. Det er et af de mest værdsatte støttenetværk for borgere i Unionen, og de fleste centre har kontaktpunkter for lovgivning om det indre marked, som f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF 59 , og evalueringen af netværket understreger, at det er vigtigt at fortsætte dets drift. Netværket har også planer om at udvikle gensidige ordninger med tilsvarende organer i tredjelande.

(40)Kvalitetskontrollen af Unionens forbruger- og markedsføringslovgivning, som Kommissionen gennemførte i maj 2017, afslørede behovet for bedre håndhævelse af reglerne og lettere adgang til klagemuligheder, når forbrugere har lidt skade som følge af overtrædelser af forbrugerlovgivningen. Som følge heraf vedtog Kommissionen en "En ny aftale for forbrugerne" i april 2018, bl.a. for at sikre ligebehandling af forbrugerne i hele det indre marked i forbindelse med produkter med to forskellige kvaliteter, stærkere håndhævelseskapacitet for medlemsstaterne, større produktsikkerhed, øget internationalt samarbejde og nye klagemuligheder, navnlig gennem repræsentative søgsmål anlagt af kvalificerede enheder. Programmet bør sigte mod at støtte forbrugerpolitikken bl.a. med oplysningsaktiviteter og videnopbygning, kapacitetsopbygning og udveksling af bedste praksis hos forbrugerorganisationer og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, netværkssamarbejde og udvikling af markedskendskab, styrkelse af evidensgrundlaget for det indre markeds funktion for forbrugere, IT-systemer og kommunikationsredskaber.

(41)Borgerne er særligt berørt af, hvordan markederne for finansielle tjenesteydelser fungerer. Disse er en vigtig del af det indre marked og kræver solide rammer for regulering og tilsyn, der sikrer ikke kun den finansielle stabilitet og en bæredygtig økonomi, men som også tilvejebringer et højt beskyttelsesniveau for forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, herunder detailinvestorer, sparere, forsikringstagere, medlemmer af pensionskasser og pensionsmodtagere, individuelle aktionærer, låntagere og SMV'er. Det er vigtigt at styrke deres kapacitet til at deltage i udformningen af politikker for den finansielle sektor.

(42)Programmet bør derfor fortsætte med at støtte de specifikke aktiviteter, som er omfattet af kapacitetsopbygningsprogrammet 2017-2020, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/826 60 , der fortsatte pilotprogrammet og de forberedende foranstaltninger for årene 2012-2017. Dette er nødvendigt for at give politiske beslutningstagere kendskab til andre interesserede parters synspunkter og ikke kun til de synspunkter, som fagfolk i den finansielle sektor fremfører, og det sikrer, at forbrugernes og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelsers interesser bliver bedre repræsenteret. Dette bør resultere i bedre finansielle tjenesteydelser især takket være en bedre offentlig forståelse for vigtige spørgsmål vedrørende finansiel regulering og øget finansiel forståelse.

(43)Som led i et pilotprojekt mellem 2012 og 2013 og en forberedende foranstaltning mellem 2014 og 2016 ydede Kommissionen tilskud til to organisationer efter en årlig åben indkaldelse af forslag. De to organisationer er Finance Watch, der blev oprettet med EU-tilskud i 2011, og som er en international nonprofitorganisation i henhold til belgisk ret, og Better Finance, som er et resultat af successive omorganiseringer og rebranding af eksisterende europæiske sammenslutninger af investorer og aktionærer siden 2009. Kapacitetsopbygningsprogrammet, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/826, identificerer de samme to organisationer som eneste støttemodtagere. Det er derfor nødvendigt fortsat at samfinansiere disse organisationer inden for rammerne af programmet. Denne finansiering bør dog tages op til revision.

(44)Det er nødvendigt med et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i hele fødevareforsyningskæden, for at det indre marked kan fungere effektivt. En sikker og bæredygtig fødevareforsyningskæde er en forudsætning for samfundet og for det indre marked. Grænseoverskridende sundheds- og fødevarekriser forstyrrer det indre markeds funktion, idet de begrænser bevægeligheden for personer og varer og forstyrrer produktionen.

(45)Den overordnede målsætning for EU-retten på fødevareområdet er at bidrage til et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden, støtte forbedring af dyrevelfærden, bidrage til et højt beskyttelses- og oplysningsniveau for forbrugerne og et højt beskyttelsesniveau for miljøet, herunder bevarelse af biodiversiteten, samtidig med at den europæiske fødevare- og foderproduktions bæredygtighed forbedres, kvalitetsstandarderne i hele Unionen styrkes, konkurrenceevnen i Unionens fødevare- og fodersektor forbedres, og der skabes flere job.

(46)I betragtning af den særlige karakter af foranstaltningerne vedrørende et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden bør der i nærværende forordning fastlægges særlige kriterier for støtteberettigelse i forbindelse med ydelse af tilskud og anvendelse af offentligt udbud. Uanset Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 61 (i det følgende benævnt "finansforordningen") og som en undtagelse fra princippet om ikketilbagevirkende kraft bør navnlig omkostninger til hasteforanstaltninger som følge af deres hastende og uforudsigelige karakter være støtteberettigede og bør også omfatte omkostninger afholdt som følge af mistanke om forekomst af en sygdom eller en skadegører, forudsat at forekomsten efterfølgende er bekræftet og meddelt til Kommissionen. Kommissionen bør indgå de relevante budgetforpligtelser og foretage udbetalingerne for de støtteberettigede udgifter efter medlemsstaternes undertegnelse af de retlige forpligter og på grundlag af en vurdering af de betalingsanmodninger, der indgives af medlemsstaterne. Omkostninger i forbindelse med beskyttelsesforanstaltninger, der træffes i tilfælde af en direkte trussel mod sundhedstilstanden i Unionen som følge af forekomst af eller udviklingen i visse dyresygdomme og zoonoser på et tredjelands eller en medlemsstats område eller på oversøiske lande og territoriers område, samt omkostninger i forbindelse med beskyttelsesforanstaltninger eller andre relevante aktiviteter til støtte for planters sundhedsstatus i Unionen bør også være støtteberettigede.

(47)Den offentlige kontrol, der foretages af medlemsstaterne, er et meget vigtigt redskab til kontrol og overvågning af, at de relevante EU-krav implementeres, overholdes og håndhæves. Effektive offentlige kontrolsystemer er en forudsætning for, at der kan opretholdes et højt sikkerhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for miljøet og dyrevelfærden. Der bør kunne ydes EU-tilskud til sådanne kontrolforanstaltninger. Der bør navnlig være mulighed for at yde tilskud til EU-referencelaboratorierne til afholdelse af de udgifter, disse laboratorier har i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsprogrammer godkendt af Kommissionen. Eftersom effektiviteten af den offentlige kontrol også er afhængig af, at kontrolmyndighederne råder over veluddannet personale med et tilstrækkeligt kendskab til EU-retten, bør Unionen desuden kunne yde støtte til uddannelse af dette personale og til relevante udvekslingsprogrammer, der arrangeres af de kompetente myndigheder.

(48)Europæiske statistikker af høj kvalitet, som udvikles, udarbejdes og formidles i henhold til det europæiske statistiske program, er afgørende for evidensbaseret beslutningstagning; de bør stilles til rådighed rettidigt og bidrage til gennemførelsen af Unionens politikker som omhandlet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig styrket og integreret økonomisk styring, social, økonomisk og territorial samhørighed, bæredygtig udvikling, landbrugspolitikken, Europas sociale dimension og globalisering.

(49)Europæiske statistikker er uundværlige for Unionens beslutningstagning og for måling af EU-initiativernes performance og indvirkning. Derfor bør den fortsatte tilvejebringelse og udvikling af europæiske statistikker ved hjælp af en EU-tilgang og ud fra et perspektiv, der er bredere end det indre marked, sikres med henblik på at dække alle Unionens aktiviteter og politikområder, herunder styrkelse af borgerne og virksomhederne, således at de er i stand til at træffe informerede valg.

(50)På grund af sin horisontale karakter er det europæiske statistiske program underlagt specifikke krav og navnlig dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 62 , særlig med hensyn til overholdelse af de statistiske principper, det europæiske statistiske systems funktion og styringen heraf, herunder den rolle og de opgaver, der er tildelt Udvalget for det Europæiske Statistiske System og Kommissionen, samt oprettelse og gennemførelse af programmeringen af de statistiske aktiviteter.

(51)Programmet er blevet forelagt Udvalget for det Europæiske Statistiske System til forhåndsgennemgang i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009.

(52)Unionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Ved at bidrage til opfyldelsen af 2030-dagsordenen vil EU og medlemsstaterne fremme et stærkere, mere bæredygtigt, rummeligt, sikkert og velstående Europa. Programmet bør bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen, herunder ved at skabe balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling.

(53)For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter på budgettet bidrager til klimamålene. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(54)Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [reference to be updated as appropriate according to the new inter-institutional agreement: point 17 of the Interinstitutional Agreement of 2 December 2013 between the European Parliament, the Council and the Commission on budgetary discipline, on cooperation in budgetary matters and on sound financial management 63 ], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(55)Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde indeholder bestemmelser om samarbejde på områder, der er omfattet af programmer mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og de lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, på den anden side. Andre lande bør også kunne deltage i programmet, herunder især Unionens nabolande og lande, der har ansøgt om EU-medlemskab, kandidatlande og tiltrædende lande. Desuden bør programmet på området europæiske statistikker være åbent for Schweiz i overensstemmelse med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik 64 .

(56)Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(57)Finansforordningen finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder regler for tilskud, priser og udbud.

(58)De foranstaltninger, der blev gennemført under de tidligere programmer og budgetposter, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. De nye foranstaltninger, der indføres i henhold til programmet, tager sigte på at styrke navnlig et velfungerende indre marked. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og dermed i højere grad opfylde dets mål bør foranstaltningerne kun defineres i forhold til overordnede generiske kategorier. Programmet bør også omfatte lister over vejledende aktiviteter vedrørende specifikke målsætninger på området konkurrenceevne eller specifikke aktiviteter, der udspringer af reguleringsmæssige krav, f.eks. inden for standardisering, regulering af fødevarekæden og europæiske statistikker.

(59)Det er nødvendigt at fastsætte visse kategorier af enheder, som er berettiget til finansiering, samt de enheder, der bør være berettiget til finansiering uden indkaldelse af forslag.

(60)I betragtning af den stadig større sammenkobling inden for verdensøkonomien bør programmet fortsætte med at give mulighed for at inddrage eksterne eksperter, som f.eks. embedsmænd i tredjelande, repræsentanter for internationale organisationer og erhvervsdrivende inden for særlige områder.

(61)Det er nødvendigt at angive særlige kriterier vedrørende regler om samfinansiering og støtteberettigede omkostninger.

(62)I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen "Gennemgang af EU's budget" 65 , og for at sikre sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-støtteinstrumenter, hvis de planlagte foranstaltninger i henhold til programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, dog med undtagelse af dobbeltfinansiering.

(63)Dette program bør bidrage til den samlede støtte, der dækker særlige behov i regionerne i den yderste periferi og deres integration på det indre marked, således som det for nyligt blev genbekræftet i Kommissionens meddelelse "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" 66 .

(64)Programmet bør fremme synergier og forhindre overlapninger med relaterede EU-programmer og EU-foranstaltninger. Foranstaltningerne under dette program bør supplere foranstaltningerne i told- og Fiscalisprogrammerne, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 67 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 68 , og som også tager sigte på at støtte og forbedre det indre markeds funktion.

(65)Programmet bør fremme synergier og komplementaritet med hensyn til SMV'er og støtte til iværksætteri under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 69 . Endvidere vil SMV-vinduet under InvestEU-fonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 70 , garantere støtte i form af lån og egenkapital for at øge adgangen til og tilgængeligheden af finansiering for SMV'er. Programmet bør ligeledes tilstræbe synergier med rumprogrammet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 71 , med hensyn til at tilskynde SMV'er til at udnytte banebrydende innovation og andre løsninger, der er udviklet under disse programmer.

(66)Dette program bør fremme synergierne med Horisont Europa, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 72 , og som tager sigte på at fremme forskning og innovation. Dette bør navnlig gælde komplementaritet med foranstaltningerne i det fremtidige europæiske innovationsråd for innovative virksomheder samt støttetjenester for SMV'er.

(67)Programmet bør fremme synergi og komplementaritet med hensyn til programmet det digitale Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 73 , der tager sigte på at fremme digitaliseringen af Unionens økonomi og den offentlige sektor.

(68)Derudover bør programmet også tilstræbe synergier med Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 74 , og som tager sigte på at støtte den videre udvikling af et europæisk retligt område med henblik på de nationale retssystemers effektivitet, som er en vigtig katalysator for en retfærdig og omkostningseffektiv europæisk økonomi.

(69)Dette program bør fremme synergierne med Erasmusprogrammet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 75 , Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 76 og Den Europæiske Socialfond Plus, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 77 , på området arbejdskraftens og unges mobilitet, som er afgørende for et velfungerende indre marked.

(70)Endelig kunne foranstaltninger vedrørende fødevarekæden, f.eks. veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger i tilfælde af en dyre- og plantesundhedskrise, suppleres af markedsbaserede interventioner inden for rammerne af programmeringen af Unionens fælles landbrugspolitik, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] 78 .

(71)Hvis det er relevant, bør programmets foranstaltninger anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, og have en klar europæisk merværdi.

(72)Kommissionen bør derfor tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af arbejdsprogrammer til gennemførelse af foranstaltninger, der bidrager til et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 79 .

(73)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.

(74)For at sikre regelmæssig overvågning og rapportering bør der fra begyndelsen fastlægges en passende ramme for overvågning af programmets foranstaltninger og resultater. Denne overvågning og rapportering bør baseres på indikatorer, der måler virkningerne af programmets foranstaltninger i forhold til forud fastsatte referencescenarier.

(75)Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 80 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af programmets virkninger i praksis.

(76)Listen over dyresygdomme og zoonoser, der er berettiget til finansiering i forbindelse med hasteforanstaltninger og til finansiering i forbindelse med udryddelses-, bekæmpelses- og overvågningsprogrammer, bør fastsættes på grundlag af de dyresygdomme, der er nævnt i del I, kapitel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 81 , Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 2160/2003 82 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 83 .

(77)For at tage hensyn til situationer fremkaldt af dyresygdomme, der har en væsentlig indvirkning på husdyrproduktion eller -handel, udviklingen af zoonoser, der udgør en trussel mod mennesker, eller nye videnskabelige eller epidemiologiske udviklinger samt sygdomme, der kan udgøre en ny trussel for Unionen, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår ændring af listen over sygdomme og zoonoser. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at gennemgå eller supplere indikatorerne til måling af, hvorvidt de specifikke målsætninger er nået, hvis det anses for nødvendigt, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser om fastsættelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(78)I henhold til [reference to be updated as appropriate according to a new decision on OCTs: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU 84 ] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(79)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 85 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 86 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 87 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 88 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 89 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(80)Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(81)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 90 finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 91 finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder skal overholde reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EU) 2016/679, og enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af Kommissionen skal overholde reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EF) nr. 45/2001.

(82)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de berørte områders grænseoverskridende karakter, men kan på grund af Unionens større handleevne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(83)Programmet bør også sikre større synlighed og sammenhæng i Unionens indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder SMV'ers, og foranstaltninger på området europæiske statistikker for europæiske borgere, virksomheder og administrationer.

(84)Forordning (EU) nr. 99/2013, forordning (EU) nr. 1287/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 254/2014 92 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2014 93 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 94 og forordning (EU) 2017/826 bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(85)Der bør sikres en gnidningsløs overgang uden afbrydelser mellem programmerne på områderne virksomheders og SMV'ers konkurrenceevne, forbrugerbeskyttelse, forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, fødevarekæden og europæiske statistikker oprettet ved forordning (EU) nr. 1287/2013, forordning (EU) nr. 254/2014, forordning (EU) 2017/826, forordning (EU) nr. 258/2014, forordning (EU) nr. 652/2014, forordning (EU) nr. 99/2013 og nærværende program, navnlig hvad angår videreførelse af flerårige foranstaltninger og evalueringen af resultaterne af de forrige programmer —



VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges programmet for forbedring af det indre markeds funktion og virksomheders konkurrenceevne, herunder mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders, og rammen for finansiering af udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, jf. artikel 13 i forordning (EF) nr. 223/2009 (i det følgende benævnt "programmet").

Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

(2)"europæiske statistikker": statistikker, der udvikles, udarbejdes og formidles i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009

(3)"retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

(4)"mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder": mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF 95 i udgaven af 6. maj 2003

(5)"tredjeland": et land, der ikke er en medlemsstat.

Artikel 3

Programmets målsætninger

1.Programmet har følgende generelle målsætninger:

(a)at forbedre det indre markeds funktion og navnlig at beskytte og styrke borgere, forbrugere og virksomheder, især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), ved håndhævelse af EU-retten, lettere markedsadgang, fastsættelse af standarder og ved fremme af menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærd; samt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen og de decentraliserede EU-agenturer

(b)at tilvejebringe sammenlignelige og pålidelige statistikker af høj kvalitet om Europa, der understøtter udformningen, overvågningen og evalueringen af alle EU-politikker og hjælper politiske beslutningstagere, virksomheder, forskere, borgere og medier med at træffe informerede beslutninger og deltage aktivt i den demokratiske proces.

2.Programmet har følgende specifikke målsætninger:

(a)at gøre det indre marked mere effektivt, fremme forebyggelse og fjernelse af hindringer, støtte udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten på områderne det indre marked for varer og tjenesteydelser, offentligt udbud, markedsovervågning samt på områderne selskabsret, aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold, hvidvaskning af penge, fri bevægelighed for kapital, finansielle tjenesteydelser og konkurrence, herunder udvikling af styringsværktøjer

(b)at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne med særlig fokus på SMV'er og opnå additionalitet gennem foranstaltninger, der yder forskellige former for støtte til SMV'er, SMV'ers adgang til markeder, herunder deres internationalisering, et for SMV'er gunstigt erhvervsklima, sektorers konkurrenceevne, modernisering af industrien og fremme af iværksætteri

(c)at sikre et velfungerende indre marked gennem standardiseringsprocesser, som:

i)muliggør finansiering af europæisk standardisering og interesserede parters deltagelse i udarbejdelse af europæiske standarder  

ii)støtter udviklingen af internationale standarder af høj kvalitet for regnskabsaflæggelse og revision, letter deres indarbejdelse i EU-retten og fremmer innovation og udvikling af bedste praksis i inden for virksomhedsrapportering 

(d)at fremme forbrugernes interesser og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed ved at:

i)styrke, bistå og uddanne forbrugere, virksomheder og civilsamfundet, sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, bæredygtigt forbrug og produktsikkerhed, navnlig ved at støtte de kompetente retshåndhævende myndigheder og forbrugernes repræsentative organisationer og samarbejdsforanstaltninger, sikre, at alle forbrugere har adgang til klagemuligheder og tilvejebringelse af passende oplysninger om markederne og forbrugerne

ii)forbedre forbrugeres, andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelsers og civilsamfundets deltagelse i politikudformningen på området finansielle tjenesteydelser, fremme en bedre forståelse af den finansielle sektor

(e)at bidrage til et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden og på beslægtede områder, bl.a. ved at forebygge og udrydde sygdomme og skadegørere, og støtte forbedring af dyrevelfærd samt en bæredygtig fødevareproduktion og et bæredygtigt forbrug

(f)at udarbejde og formidle statistikker af høj kvalitet om Europa på en rettidig, upartisk og omkostningseffektiv måde gennem styrkede partnerskaber inden for det europæiske statistiske system, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 223/2009, og med alle relevante eksterne parter ved hjælp af flere forskellige datakilder, avancerede dataanalysemetoder, intelligente systemer og digitale teknologier.

Artikel 4

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 4 088 580 000 EUR i løbende priser.

2.Inden for det beløb, der er omhandlet i stk. 1, tildeles følgende vejledende beløb til følgende målsætninger:

(a)1 000 000 000 EUR til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b)

(b)188 000 000 EUR til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk.2, litra d), nr. i)

(c)1 680 000 000 EUR til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e)

(d)552 000 000 EUR til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f).

3.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, navnlig vedrørende forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter samt anvendelse af informationsteknologinet med fokus på behandling og udveksling af oplysninger og anvendelse og udvikling af institutionelle IT-værktøjer.

4.Hvad angår den målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), kan budgetforpligtelser for foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, opdeles på flere år i årlige trancher.

5.Uanset finansforordningens artikel 111, stk. 2, indgår Kommissionen en budgetforpligtelse for tilskud til veterinære og plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger under den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), i nærværende forordning, efter en vurdering af de betalingsanmodninger, der indgives af medlemsstaterne.

6.Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til programmet

Programmet er åbent for følgende tredjelande:

(a)medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

(b)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

(c)lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

(d)tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en særlig aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

i)sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

ii)fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger

iii)ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

iv)fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

De bidrag, der er omhandlet i nr. ii), udgør formålsbestemte indtægter i henhold til artikel [21, stk. 5] i finansforordningen.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

2.Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

3.Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i [artikel X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse 96 .

KAPITEL II

TILSKUD

Artikel 7

Tilskud

Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

Artikel 8

Støtteberettigede foranstaltninger

1.Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede målsætninger.

2.Der kan navnlig ydes finansiering til følgende foranstaltninger, der gennemfører de i artikel 3 omhandlede målsætninger:

(a)skabelse af de rette betingelser for styrkelse af alle aktører i det indre marked, herunder virksomheder, borgere og forbrugere, civilsamfundet og offentlige myndigheder gennem gennemsigtige oplysninger og oplysningskampagner, udveksling af bedste praksis, fremme af god praksis, udveksling og formidling af ekspertise og viden og tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter

(b)indførelse af mekanismer, der gør det muligt for repræsentanter for borgere, forbrugere, slutbrugere, civilsamfundet og virksomheder i Unionen at bidrage til politiske drøftelser, politikker og beslutningstagning, navnlig ved at støtte de repræsentative organisationers funktion på nationalt plan og på EU-plan

(c)kapacitetsopbygning, fremme og koordinering af fælles foranstaltninger mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen, de decentraliserede EU-agenturer og myndigheder i tredjelande

(d)støtte til en effektiv håndhævelse og modernisering af Unionens retlige ramme og dens hurtige tilpasning til et miljø i konstant forandring, herunder ved hjælp af indsamling og analyse af data, undersøgelser, evalueringer og politikanbefalinger, tilrettelæggelse af demonstrationsaktiviteter og pilotprojekter, kommunikationsaktiviteter, udvikling af særlige IT-værktøjer til at sikre det indre markeds gennemsigtige og effektive funktion.

3.Der kan ydes finansiering til følgende foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b):

(a)yde forskellige former for støtte til SMV'er

(b)lette SMV'ers adgang til markeder, hjælpe dem med at håndtere globale og samfundsmæssige udfordringer og virksomheders internationalisering og styrke Unionens industrielle lederskab i globale værdikæder, herunder Enterprise Europe-netværket

(c)håndtere markedshindringerne og administrative byrder og skabe et gunstigt erhvervsklima for at give SMV'er mulighed for at udnytte det indre marked

(d)fremme virksomheders vækst, herunder udvikling af færdigheder, og industriel omstilling i alle fremstillings- og servicesektorer

(e)støtte konkurrenceevnen i virksomheder og alle sektorer i økonomien og støtte SMV'ers indførelse af innovation og værdikædesamarbejde gennem strategisk forbindelse af økosystemer og klynger, herunder det fælles klyngeinitiativ

(f)fremme iværksætterklima og iværksætterkultur, herunder mentorordninger for nye iværksættere og støtte til nystartede virksomheder, forretningsmæssig bæredygtighed og vækstvirksomheder.

4.Der kan ydes finansiering til de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 15 og 16 i forordning (EU) nr. 1025/2012, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i), i nærværende forordning.

5.Der kan ydes finansiering til foranstaltninger, der støtter aktiviteter, som sigter mod at udvikle, anvende, vurdere og overvåge internationale standarder inden for regnskabsaflæggelse og revision og føre tilsyn med fastsættelse af standarder, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. ii).

6.Der kan ydes finansiering til de foranstaltninger, der er fastsat i bilag I, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e).

7.Der kan ydes finansiering til de foranstaltninger, der er fastsat i bilag II, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f).

Artikel 9

Støtteberettigede enheder

1.Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2-7 i denne artikel finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel 197.

2.I tillæg til betingelserne for støtteberettigelse i stk. 3-7 er følgende enheder støtteberettigede i henhold til programmet:

(a)retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

i)en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

ii)tredjelande, der er associeret til programmet i overensstemmelse med artikel 5

(b)en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

(c)Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, forudsat at foranstaltningen forfølger Unionens mål, og at aktiviteterne uden for Unionen bidrager til effektiviteten af de interventioner, der gennemføres på de medlemsstaters område, hvor traktaterne finder anvendelse.

3.Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, kan deltage i følgende foranstaltninger:

(a)foranstaltninger, der gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b)

(b)foranstaltninger, der støtter forbrugerbeskyttelsen og gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), nr. i).

Enheder, der deltager i de foranstaltninger, der er omhandlet i litra a) og b), er ikke berettiget til at modtage finansiel støtte fra Unionen, bortset fra, hvor dette er en afgørende betingelse for programmet, særligt hvad angår konkurrenceevne og adgang til markederne for Unionens virksomheder, eller hvad angår beskyttelse af forbrugere, der er bosiddende i Unionen. Denne undtagelse gælder ikke for enheder med gevinst for øje.

4.For så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i), i nærværende forordning, er de enheder, der er anført i artikel 15 og 16 i forordning (EU) nr. 1025/2012 støtteberettigede.

5.For så vidt angår foranstaltninger, der støtter forbrugerbeskyttelsen, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), nr. i), og vedrører Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, er følgende organer støtteberettigede:

(a)et organ, der er udpeget af en medlemsstat eller et tredjeland, jf. artikel 5, og som er en nonprofitorganisation udvalgt ved en gennemsigtig procedure

(b)et offentligt organ.

6.Tredjelande, der er associeret eller ikke er associeret til programmet, er støtteberettigede med hensyn til følgende foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e):

(a)beskyttelsesforanstaltninger, der træffes i tilfælde af en direkte trussel mod sundhedsstatussen i Unionen som følge af forekomst af eller udviklingen i en af de i bilag III opførte dyresygdomme og zoonoser eller en af de planteskadegørere, der er opført i det i artikel 16 omhandlede arbejdsprogram, på et tredjelands eller en medlemsstats område

(b)beskyttelsesforanstaltninger eller andre relevante aktiviteter til støtte for planters sundhedsstatus i Unionen.

Kommissionens tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på ændring af bilag III, hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til situationer fremkaldt af disse dyresygdomme, der har en væsentlig indvirkning på husdyrproduktion eller -handel, udviklingen af zoonoser, der udgør en trussel mod mennesker, eller nye videnskabelige eller epidemiologiske udviklinger samt sygdomme, der kan udgøre en ny trussel for Unionen.

Undtagen i tilfælde af dyresygdomme og planteskadegørere, der har en væsentlig indvirkning på Unionen, bør ikkeassocierede lande i princippet selv finansiere deres deltagelse i de foranstaltninger, der er omhandlet i litra a) og b).

7.For så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), i nærværende forordning, er følgende retlige enheder støtteberettigede:

(a)nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009

(b)for så vidt angår foranstaltninger, som støtter samarbejdsnetværk, andre organer, der opererer på statistikområdet, og som ikke er de myndigheder, der er omhandlet i litra a), i dette stykke

(c)almennyttige enheder, som er uafhængige af industrielle, kommercielle og forretningsmæssige interesser eller andre interessekonflikter, og hvis primære mål og aktiviteter er at fremme og støtte gennemførelsen af adfærdskodeksen for europæiske statistikker, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 223/2009, og gennemførelsen af nye metoder til udarbejdelse af europæiske statistikker med det formål at forbedre effektiviteten og kvaliteten på EU-plan.

Artikel 10

Udpegede støttemodtagere

Der kan ydes tilskud under programmet uden indkaldelse af forslag til følgende enheder:

(a)for så vidt angår foranstaltninger inden for markedsovervågning, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), i nærværende forordning, de markedsovervågningsmyndigheder i medlemsstaterne, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 765/2008, og artikel 11 i [forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler og procedurer for overholdelse og håndhævelse af EU's harmoniseringslovgivning for produkter] 97

(b)for så vidt angår foranstaltninger inden for akkreditering og markedsovervågning, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), i nærværende forordning, det organ, der i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 765/2008 er anerkendt til at gennemføre de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 32 i forordning (EF) nr. 765/2008

(c)for så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i), i nærværende forordning, de enheder, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1025/2012

(d)for så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. ii), Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG), International Financial Reporting Standards Foundation og Public Interest Oversight Board (PIOB)

(e)for så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), nr. i), i forbindelse med repræsentation af forbrugernes interesser på EU-plan, Bureau Européen des Unions de Consommateurs (BEUC) og European Association for the Coordination of Consumer Representation in Standardisation (ANEC), forudsat at de ikke har interessekonflikter og gennem deres medlemmer repræsenterer EU-forbrugernes interesser i mindst to tredjedele af medlemsstaterne

(f)for så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), nr. ii), Finance Watch og Better Finance, på følgende betingelser, som skal vurderes en gang om året:

i)enhederne vedbliver med at være ikkestatslige, almennyttige og uafhængige af industrielle, kommercielle eller erhvervsmæssige interesser

ii)de har ingen interessekonflikter og repræsenterer gennem deres medlemmer EU-forbrugeres og andre slutbrugeres interesser på området finansielle tjenesteydelser

(g)for så vidt angår foranstaltninger, der gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), i nærværende forordning:

i)de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og deres tilknyttede enheder, de EU-referencelaboratorier og EU-referencecentre, der er omhandlet i artikel 92, 95 og 97 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 98 , og internationale organisationer

ii)kun for så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 6, litra a) og b), i nærværende forordning, tredjelande, der er associeret eller ikke er associeret til programmet

(h)for så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), i nærværende forordning, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009

Artikel 11

Udvælgelses- og tildelingskriterier

Evalueringsudvalget/-udvalgene for foranstaltninger, som gennemfører den eller de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, kan sammensættes helt eller delvis af eksterne eksperter.

Artikel 12

Samfinansieringsregler

1.For foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), i nærværende forordning, med henvisning til markedsovervågningsmyndigheder i medlemsstaterne og i de tredjelande, der er associeret til programmet, og med henvisning til Unionens prøvningsfaciliteter, jf. artikel 20 i [forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler og procedurer for overholdelse og håndhævelse af EU's harmoniseringslovgivning for produkter], kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning, forudsat at samfinansieringsprincippet som defineret i finansforordningen ikke er tilsidesat.

2.For tilskud, der ydes til Public Interest Oversight Board (PIOB), som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. ii), begrænses det årlige bidrag for et givet år til et maksimumsbeløb, der er fastsat i det i artikel 16 omhandlede arbejdsprogram, hvis Den Internationale Revisorsammenslutnings (IFAC's) finansiering i det pågældende år overstiger mere end to tredjedele af den samlede årlige finansiering.

3.For foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), i nærværende forordning, kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, forudsat at samfinansieringsprincippet som defineret i finansforordningens artikel 190 ikke er tilsidesat.

4.For foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), i nærværende forordning, kan programmet finansiere op til 95 % af de støtteberettigede omkostninger ved samarbejdsnetværk som omhandlet i artikel 15 i forordning (EF) nr. 223/2009.

Artikel 13

Støtteberettigede omkostninger

I tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel 186 finder følgende kriterier for omkostningernes støtteberettigelse anvendelse for foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), i nærværende forordning:

(a)som omhandlet i artikel 193, stk. 2, litra b), i finansforordningen skal omkostningerne være støtteberettigede før datoen for foranstaltningens påbegyndelse

(b)sådanne omkostninger kan også være støtteberettigede som følge af, at der træffes foranstaltninger i forbindelse med formodet forekomst af en sygdom eller formodet tilstedeværelse af skadegører, forudsat at forekomsten eller tilstedeværelsen efterfølgende bekræftes.

De omkostninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er støtteberettigede fra den dato, hvor forekomsten af sygdommen eller tilstedeværelsen af skadegøreren anmeldes til Kommissionen.

Artikel 14

Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering

1.En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer finder anvendelse på deres respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering kan ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

2.Foranstaltninger, der tildeles kvalitetsmærket "Seal of excellence", eller som opfylder følgende kumulative, sammenlignelige betingelser:

(a)de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

(b)de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

(c)de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.

3.En operation kan modtage støtte fra en eller flere af Unionens programmer. I sådanne tilfælde må udgifter, der er angivet i en betalingsanmodning, ikke angives i en betalingsanmodning for et andet program.

4.Det udgiftsbeløb, der angives i en betalingsanmodning, kan beregnes pro rata for hvert program i overensstemmelse med det dokument, hvori støttevilkårene er fastsat.

KAPITEL III

BLANDINGSOPERATIONER

Artikel 15

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.

KAPITEL IV

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 16

Programmets gennemførelse

1.Programmet gennemføres ved hjælp af det eller de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 110 i finansforordningen. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.

2.Arbejdsprogrammer, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), som fastlagt i bilag I, vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.

3.Uanset stk. 1 i denne artikel gennemføres de foranstaltninger, der er fastsat i bilag II til nærværende forordning, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), i nærværende forordning, i overensstemmelse med artikel 14 og 17 i forordning (EF) nr. 223/2009.

Artikel 17

Overvågning og rapportering

1.Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, stk. 2, findes i bilag IV.

2.For at sikre en effektiv vurdering af programmets udvikling hen imod opfyldelsen af målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på revision eller supplering af indikatorerne i bilag IV, hvis det anses for nødvendigt, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

3.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 18

Evaluering

1.Evalueringer gennemføres i så god tid, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

3.I forbindelse med foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. ii), udarbejder Kommissionen en årlig rapport om International Financial Reporting Standards Foundations aktiviteter med hensyn til udviklingen af internationale regnskabsstandarder, samt om PIOB's og EFRAG's aktiviteter. Kommissionen forelægger rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet.

4.I overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr. 223/2009 skal Kommissionen høre Udvalget for det Europæiske Statistiske System om den del af evalueringerne, der vedrører foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), i nærværende forordning, inden deres vedtagelse og forelæggelse for Europa-Parlamentet og Rådet.

5.Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

6.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 19

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, giver tredjelandet den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. For så vidt angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af OLAF.

Artikel 20

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9 og 17, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.Den i artikel 9 og 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9 og 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 21

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 99 . Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom inden fristen for afgivelse af udtalelsen.

KAPITEL V

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

3.Kommissionen (Eurostat) gennemfører informations- og kommunikationsaktiviteter vedrørende gennemførelsen af den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), dens foranstaltninger og resultater, når de vedrører udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker i overensstemmelse med de statistiske principper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 223/2009.

Artikel 23

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 24

Overgangsbestemmelser

1.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der blev vedtaget under de foregående programmer, som blev oprettet ved de retsakter, der er anført i stk. 1.

3.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 4, stk. 3, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 25

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

Det indre marked, innovation og det digitale område

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 100  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Oprettelse af en intern styringsstruktur for koordinering mellem tjenestegrenene, fælles tilgang til fastlæggelse af arbejdsprogrammer, overvågning og rapportering om programmets gennemførelse og opnåelse af resultater.

Delegation af beføjelser til forvaltningsorganer, udarbejdelse af dokumentation om programmet og standarddokumenter for gennemførelsen. Tilpasning af programmets forvaltningssystemer.

For så vidt angår konkurrenceevne, SMV'er og det indre marked:

— Oprettelse af partnerskaber for European Enterprise-netværket, virksomhedsrelaterede udvekslingsprogrammer for iværksættere, det fælles klyngeinitiativ og partnerskaber vedrørende standardisering.

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

Begrundelse for handling på EU-plan (forudgående):

Det er nødvendigt med handling på EU-plan for at sikre en sammenhængende udvikling af det indre marked, ikkediskrimination, forbrugerbeskyttelse, velfungerende konkurrence, udvikling af kapacitet i samt samarbejde og tillid mellem medlemsstaterne, håndtering af grænseoverskridende spørgsmål og sikring af det indre marked. Derfor kan dette program kun oprettes på EU-plan, da foranstaltninger kræver aktivt samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende):

Programmets vigtigste merværdi på EU-plan ligger i at støtte et velfungerende indre marked navnlig ved at:

·styrke borgere/forbrugere (direkte eller indirekte), virksomheder (især SMV'er) og offentlige myndigheder, så de får fuld adgang til de muligheder, som det indre marked giver

·fremme det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen via oplysning, udveksling af bedste praksis og kapacitetsopbygning

·støtte regelfastsættelse, fastsættelse af standarder, herunder på internationalt plan, og håndhævelse på EU-plan ved at finansiere dataindsamling og -analyse.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Evalueringerne af og erfaringerne med de omfattede programmer og budgetposter viser, at de alle har skabt merværdi og bør fortsætte.

I den foreløbige evaluering af Cosme 101 konkluderedes det, at programmet er særdeles relevant for fremme af økonomisk vækst og skabelse af beskæftigelsesmuligheder og er stærkt tilpasset til SMV'ers nye behov. Dets styrke består i anvendelsen af institutioner, der har en direkte og vedvarende kontakt med SMV'er i forbindelse med programmets gennemførelse. Dette muliggør tilpasset SMV-støtte, der er skræddersyet til de enkelte sektorer, f.eks. turisme, tekstiler, de kreative erhverv osv., og opnåelse af en høj multiplikatoreffekt for foranstaltningerne. Cosmes lånegarantifacilitet har givet betydelige konkrete virkninger og er blevet positivt vurderet af Den Europæiske Revisionsret.

Der er også behov for løbende investeringer i fremme af kvaliteten, synligheden og gennemsigtigheden af Værktøjer til forvaltning af det indre marked (Dit Europa, Dit Europa — Råd & Vink, SOLVIT, informationssystemet for det indre marked) for at hjælpe borgere og virksomheder med effektivt at udnytte deres rettigheder på det indre marked, men også med at klare den øgede grænseoverskridende mobilitet og aktivitet og yderligere digitalisering af det indre marked, dvs. en omfattende opgradering af Dit Europa-portalen er påkrævet, da den fælles digitale portal vil blive baseret på Dit Europa-portalen med en ny fælles brugergrænseflade (søgemaskine), som forvaltes af Kommissionen.

Med hensyn til aktioner på konkurrenceområdet, har undersøgelser vist, at de makroøkonomiske virkninger af Unionens håndhævelse af konkurrencereglerne er betydelige. Der er også gjort store erfaringer med hensyn til at identificere nye og voksende udfordringer i den daglige håndhævelse af Unionens konkurrencepolitik. Disse omfatter bl.a. en mere kompleks og krævende IT- og databaseret verden (virksomheder anvender mere og mere avancerede IT-værktøjer, fortsat stigning i mængden af elektronisk kommunikation og brug af kunstig intelligens, big data og algoritmer) samt behovet for et bredere og dybere engagement i forhold til de nationale myndigheder og domstole.

Evalueringen bekræftede også, at den eksisterende reguleringsmæssige ramme for standardisering passer til målsætningerne, men at der er forbedringsmuligheder på politisk og operationelt plan. På politikniveau er de vigtigste erfaringer: a) hurtig og rettidig udarbejdelse af standarder, b) inddragelse af de svagere interesserede parter, der repræsenterer forbrugere, miljøet, arbejdstagerinteresser og navnlig SMV'er, og som kombinerer innovation med standardisering i standardiseringsprocessen, c) støtte til europæiske virksomheders konkurrenceevne på globalt plan, d) forbedrede kommunikationskanaler mellem Kommissionen og det europæiske standardiseringssystem.

Evalueringen af, hvordan det indre marked for varer fungerer, bekræftede merværdien af fælles foranstaltninger, der involverer markedsovervågningsmyndigheder. Imidlertid vil der være behov for en mere sammenhængende ramme for koordinering af fælles foranstaltninger, reduceret administrativ byrde for myndighederne og øgede ressourcer, især til produktafprøvning, for at begrænse antallet af produkter på det indre marked, der ikke overholder de gældende regler. For at høste det fulde udbytte af det indre marked bør den måde, hvorpå den gensidige anerkendelse fungerer, imidlertid optimeres ved hjælp af målrettede oplysningsaktiviteter og uddannelse, herunder specifikke foranstaltninger for sektorer, hvor gensidig anerkendelse kunne give den største stigning i EU's konkurrenceevne, og fremme af samarbejde mellem nationale myndigheder med henblik på at forbedre deres gensidige anerkendelseskultur og opbygge tillid til forskellige retssystemer og produktrelaterede krav. Den centrale rolle, som EU's ordning for akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer spiller, blev bekræftet, hvilket gør den fortsatte støtte på EU-plan til akkrediteringsinfrastrukturen, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 765/2008, berettiget.

Evalueringen af forbrugerprogrammet viser en generel tilfredshed blandt de interesserede parter med hensyn til aktiviteternes relevans og effektivitet. De europæiske forbrugercentre, E-enforcement academy og Rapexsystemet scorede højt ligesom støtten til BEUC og alle netværks- og interessentarrangementer. Samlet set vurderes forbrugerprogrammets målsætninger og prioriteter som værende stadig helt aktuelle, og de bør videreføres. Bæredygtigt forbrug, et ensartet og højt niveau af forbrugerbeskyttelse i hele Unionen, støtte til forbrugerorganisationer på medlemsstatsplan (f.eks. i fællesskab med medlemsstaterne i deres rolle som forbrugernes "vagthunde") bør prioriteres yderligere. Endelig viser erfaringerne, at programmet bør have en højere grad af fleksibilitet for bedre at kunne tackle nye udfordringer på markedet som følge af hurtige og ofte uforudsigelige samfundsmæssige og teknologiske ændringer.

Med hensyn til finansielle tjenesteydelser var finansieringen af Finance Watch og Better Finance gennem kapacitetsopbygningsprogrammet, der styrker forbrugeres og andre slutbrugeres inddragelse i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, ligeledes en succes, der gjorde det muligt for begge organisationer at vokse som ekspertorganisationer uden for sektoren med komplementære profiler, der tilfører forfølgelsen af de opstillede målsætninger en stor EU-merværdi. I forbindelse med programmet vedrørende standarder inden for regnskabsaflæggelse og revision viser resultaterne af evalueringerne klart, at programmets målsætninger blev nået, og at mekanismerne for levering af finansieringen derfor fungerer effektivt.

Midtvejsevalueringen af programmet for fødevarekæden bekræftede, at den merværdi, som blev tilstræbt via programmet (som er det første, som samler alle foranstaltninger på dette område), opfyldte de ønskede målsætninger, og at målsætningerne og aktionsområderne forbliver gyldige. I den åbne offentlige høring blev der udtrykt bekymring over virkningerne af de foranstaltninger, som måtte træffes efter udbrud af "Xylella" (en planteskadegører) i det sydlige Europa, hvilket således bekræftede behovet for at fokusere mere på overvågning og forebyggelse på plantesundhedsområdet.

Evalueringen af det europæiske statistiske program viser, at den nuværende gennemførelsesmekanisme fungerer effektivt, og at programmet køres effektivt og når sine mål. Det europæiske statistiske program giver en klar EU-merværdi takket være en harmoniseret tilvejebringelse af sammenlignelige data af høj kvalitet i Unionen. Evalueringerne viser dog også, at der er behov for at sikre passende ressourcer i fremtiden til modernisering af de statistiske produktionsprocesser for at imødekomme brugernes voksende behov, navnlig hvad angår aktualitet og nye datas dækning af nye politiske behov, samtidig med at processerne bliver mere fleksible og udnytter de nye teknologier.

De mange forskellige foranstaltninger, der iværksættes i henhold til dette program (studier, undersøgelser, abonnementer på databaser, udvikling og vedligeholdelse af informationssystemer til støtte for erhvervslivet osv.) inden for alle områder af Unionens politikker, har gjort det muligt for Kommissionen at tilpasse sine politikker til et omfattende og konstant skiftende miljø og vedtage evidensbaserede forslag efter en bred høring af de interesserede parter.

 

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Samarbejdsaktiviteterne, der får støtte fra Fiscalis- og toldprogrammerne, udgør centrale elementer i styrkelsen af det indre marked. Toldunionen er en hjørnesten i Den Europæiske Union og en forudsætning for det indre marked og andre af Unionens politiske prioriteter. Den har en central funktion, ikke kun i sin traditionelle rolle i forbindelse med opkrævning af told til Unionens budget, men også fordi toldmyndighederne har en central rolle, idet de ved at sikre de ydre grænser og sikkerheden i forsyningskæden bidrager til sikkerheden i Den Europæiske Union. Toldmyndighederne spiller en vigtig rolle, når de kontrollerer sikkerheden eller overensstemmelsen af de fødevareprodukter og nonfoodprodukter, der importeres. (30 % af de varer, der kommer ind på det indre marked, er fra tredjelande). Importkontrol kræver et tæt samarbejde mellem toldmyndigheder og markedsovervågningsmyndigheder, fælles aktioner, sammenkobling af IT-systemer på EU-plan samt kapacitetsopbygning i medlemsstaterne med henblik på tilpasning af de nationale systemer. 

På samme måde støtter grænseoverskridende og tværnationale aktiviteter, der sigter mod økonomisk samarbejde under de europæiske struktur- og investeringsfonde, også det indre marked. Programmet vil tilskynde SMV'er til at udnytte banebrydende innovation og andre løsninger, der er udviklet i forbindelse med andre EU-programmer som f.eks. det niende rammeprogram for forskning og udvikling ("Horisont Europa") og Spaceprogrammet. Horisont Europa vil støtte alle former for innovation, der frembringes af virksomheder, men vil rette særlig opmærksomhed mod markedsskabende, banebrydende innovation, som vil blive støttet af initiativet Det Europæiske Innovationsråd. European Enterprise-netværket kan tilføre merværdi ved at tilbyde sine netværks- og andre støttetjenester til modtagere af Horisont Europa-foranstaltninger. Endelig opnås der yderligere strømlining ved at samle alle centralt forvaltede finansielle instrumenter på EU-plan i InvestEU-fonden 102 , herunder gælds- og egenkapitalbaserede finansielle instrumenter til fordel for SMV'er.

Programmets effektivitet, navnlig samarbejdet mellem de offentlige myndigheder, som er involveret i programmet, er også afhængig af, hvor effektivt programmet det digitale Europa er, da det vil sikre den digitale interoperabilitet og de infrastrukturer, som en række EU-programmer har brug for. Generiske løsninger, der er udviklet under programmet det digitale Europa, vil blive strømlinet, tilpasset til formålet og kan integreres i de IT-løsninger, der understøtter det indre marked, under programmet. Fælles styring af IT-interoperable løsninger inden og uden for programmet kan yderligere øge sammenhængen på tværs af programmer. Kunstig intelligens, big data-analyse, adgang til datakilder og andre IT-relaterede emner udgør en central del af konkurrenceprogrammet. Da disse aktiviteter også optræder i programmet det digitale Europa, vil programmets effektivitet, herunder konkurrenceprogrammets, blive forstærket af programmet det digitale Europa.

Foranstaltninger i forbindelse med programmet for fødevarekæden, f.eks. veterinærforanstaltninger i tilfælde af en dyresundhedskrise, der indebærer aflivning af dyr og dekontaminering af bedrifter, kan suppleres af markedsbaserede interventioner inden for rammerne af programmeringen af Unionens fælles landbrugspolitik.

Den Europæiske Socialfond vil fungere som en katalysator for fremme af arbejdskraftens og unges mobilitet. Programmet bør bidrage til vækst og opbygge forbindelser til Unionens (digitale) innovationsknudepunkter og investeringer foretaget inden for rammerne af samhørighedspolitikken og Horisont Europa. Det kan også undersøges, om der kan opnås synergier med Erasmusprogrammet.

1.5.Varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed 

   Gældende fra 1. januar 2021 til 31. december 2027

   Finansielle virkninger fra 1. januar 2021 til 31. december 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 1. januar 2021 til 31. december 2032 for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 103  

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i gennemførelsesorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

offentligretlige organer

privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Bemærkninger

Indirekte forvaltning kan anvendes lejlighedsvis i løbet af programmet, hvis der opstår et specifikt behov, og indirekte forvaltning er den mest passende måde til finansiering af f.eks. internationale organisationer og offentligretlige organer.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Der vil blive fastlagt en styringsstruktur for den koordinerede gennemførelse af programmet i hele anvendelsesperioden, hvilket giver mulighed for fortsat udveksling vedrørende dets gennemførelse og de opnåede resultater.

Dele af programmet forventes gennemført af forvaltningsorganer, navnlig for så vidt angår målsætningen vedrørende konkurrenceevnen og SMV'er, målsætningen vedrørende fødevarekæden og forbrugerpolitikken.

Programmet vil være underlagt en foreløbig og efterfølgende evaluering med henblik på at vurdere fremskridtet mod målsætningerne og resultaterne. Den foreløbige evaluering skal gennemføres senest fire år efter programmets start. En endelig evaluering skal gennemføres fire år efter denne.

Aktiviteter på konkurrenceområdet vil blive gennemført i overensstemmelse med Kommissionens rapporterings- og overvågningskrav, idet generaldirektoratets regler vil finde anvendelse. Især de årlige aktivitetsrapporter vil redegøre for, hvor effektive de interne kontrolsystemer er.

For så vidt angår finansielle tjenesteydelser vil rapporteringsreglerne omfatte en række periodiske og endelige rapporter, som kontrahenter og støttemodtagere skal forelægge, hvilket giver mulighed for en effektiv overvågning af aktiviteterne. Rapporteringsreglerne vil stå i rimeligt forhold til de faktiske overvågningsbehov og risici og vil være tilpasset til de særlige behov, der gør sig gældende for de enkelte kontrakter og tilskud. Disse rapporter vil også blive anvendt som grundlag for gennemførelsen af regelmæssige evalueringer af performance, f.eks. i forbindelse med driftstilskud inden for regnskabsaflæggelse og revision.

Hvad angår det indre marked for varer og tjenesteydelser, offentligt udbud, markedsovervågning, standardisering og virksomheders og SMV'ers konkurrenceevne vil overvågningen af programmets gennemførelse løbende blive sikret direkte af Kommissionens tjenestegrene og af forvaltningsorganer, der kan blive betroet opgaven med gennemførelse af dele af programmet. Kommissionen vil udarbejde en årlig overvågningsrapport, der undersøger effektiviteten af de støttede aktiviteter hvad angår finansiel gennemførelse, resultater og, om muligt, virkning og mulighed for nødvendige tilpasninger af politikken og finansieringsprioriteringer. Måling af performance vil være underlagt en konsistent række af indikatorer.

Indsatsområdet fødevaresikkerhed vil blive gennemført ved direkte forvaltning ved hjælp af finansforordningens gennemførelsesmetoder, dvs. hovedsageligt tilskud og udbud. Direkte forvaltning giver mulighed for at etablere direkte kontakter med støttemodtagere/kontrahenter, der er direkte involveret i aktiviteter, der tjener Unionens politikker. Kommissionen sikrer direkte overvågning af resultatet af de finansierede foranstaltninger. De nærmere bestemmelser om betaling af de finansierede foranstaltninger vil blive tilpasset til de risici, der er forbundet med de finansielle transaktioner. For at sikre virkningsfuldhed, effektivitet og økonomi i Kommissionens kontrol vil strategien blive orienteret i retning af en balance mellem forudgående og efterfølgende kontrol.

 

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Programmet vil hovedsageligt blive gennemført ved direkte forvaltning, navnlig tilskud, udbud og priser.

Der er mulighed for at anvende indirekte forvaltning for fuldt ud at udnytte fleksibiliteten i finansforordningen 2018. Finansiering kan ydes i form af bidragsaftaler, hvis denne metode er at foretrække frem for tildeling af et tilskud, f.eks. i samarbejde med internationale organisationer eller offentlige organer.

Alle former for finansiering kan potentielt anvendes, herunder forenklede former for tilskud (faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster) og finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger. Dette sikrer størst mulig fleksibilitet i hele programmets løbetid.

Programmet samler en bred vifte af aktiviteter til støtte for det indre marked og virksomheders konkurrenceevne, navnlig SMV'ers, og europæiske statistikker. Det kombinerer en lang række af Kommissionens tjenestegrenes politikgennemførelse, hvilket giver mulighed for synergi i budgetgennemførelsen for politikker, der vedrører det indre markeds funktion.

Særlige regler for støtteberettigelse er begrænset til et minimum for at give fuldstændig frihed til udvikling af tværgående foranstaltninger i løbet af programmet. Der fastsættes kun særlige bestemmelser, hvis videreførelsen af eksisterende finansieringsstrukturer med dokumenteret merværdi og virkning gør det nødvendigt.

Dette program er et initiativ, som skal samle politikgennemførelsen vedrørende en bred vifte af spørgsmål i forbindelse med det indre marked, konkurrenceevne, SMV'er og statistikker. De muligheder, som allerede blev identificeret i konsekvensanalysen, med hensyn til at skabe synergier og udvikle tværgående initiativer vil blive videreudviklet under forberedelsen og de første skridt i gennemførelsen af programmet. Der vil være sammenhæng hvad angår den interne kontrol. Der vil blive gennemført en passende styringsstruktur, der sikrer samarbejde mellem de tjenestegrene, der er inddraget i gennemførelsen. Hensigterne afspejles i den tværgående formulering af de støtteberettigede foranstaltninger i henhold til artikel 8 i programmet.

I de tilfælde, hvor programmet sikrer de igangværende foranstaltningers kontinuitet, bestemmes de påtænkte gennemførelsesmetoder og den interne kontrol af de tjenestegrene, som i øjeblikket er ansvarlige for de pågældende aktiviteter, som anført nedenfor.

Aktiviteter vedrørende konkurrence vil hovedsagelig blive gennemført gennem udbud ved direkte forvaltning, især til finansiering af IT-projekter. Dette omfatter effektive IT-styringsprocesser, der aktivt inddrager systemets brugere. De interne kontrolprocesser for anvisning af udgifter skal sikre en passende forvaltning af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed samt med betalingernes art. Kontrolsystemet udgøres desuden af forskellige dele, f.eks. rapportering til øverste ledelse, forudgående kontrol af den centrale regnskabsafdeling, internt rådgivningsudvalg vedrørende udbud og kontrakter, efterfølgende kontrol og revision af Den Interne Revisionstjeneste og Revisionsretten.

Hvad angår kontrakter/tilskud på området finansielle tjenesteydelser, finansiel stabilitet og kapitalmarkedsunionen vil programmet blive gennemført ved direkte forvaltning. Der vil være en konstant kobling til politikarbejdet vedrørende finansielle tjenesteydelser, som på særlige områder afhænger af outputtet af de kontrakter/tilskud, der finansieres som led i programmet. Denne forvaltningsmetode sikrer den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse programmet til de faktiske politikbehov på et område, der er omfattet af hyppige ændringer.

Indsatsområdet fødevaresikkerhed fokuserer på tildeling af tilskud hovedsagelig til medlemsstaterne, men der er også planlagt en række offentlige udbudskontrakter.

Der vil primært blive ydet tilskud til medlemsstaternes støtteaktiviteter, ikkestatslige organisationer, nationale agenturer, universiteter osv. Perioden til gennemførelse af de finansierede aktiviteter og projekter og aktiviteter er mellem et og tre år. Tjenesteydelseskontrakterne vil blive gennemført inden for områder som f.eks. undersøgelser, dataindsamling, evalueringskontrakter, uddannelsesinitiativer, oplysningskampagner, IT- og kommunikationstjenester, facilitetsstyring osv. Herudover indkøbes der antigener og vacciner for at inddæmme udbrud af dyresygdomme.

Forvaltningsmetoden for tilvejebringelse og formidling af statistikker er central direkte forvaltning fra Kommissionens side. Fra et finansielt synspunkt vil programmet blive gennemført ved at tildele kontrakter, især inden for områderne statistik og IT-tjenester, samt via tilskud hovedsagelig til de nationale statistikmyndigheder. Europa-Kommissionens standardbetalingsmetoder vil blive anvendt. En flerårig kontrolstrategi, der dækker hele programmets levetid, vil blive indført for at nedbringe de risici, der er forbundet med programmets finansielle transaktioner, til et acceptabelt niveau under hensyntagen til dets omkostningseffektivitet. Kontrolstrategien vil omfatte en kombination af obligatorisk forudgående kontrol og supplerende efterfølgende kontrol.

Den del af programmet, som vedrører forbrugerpolitik, selskabsret, aftaleret og bekæmpelse af hvidvaskning af penge, vil blive gennemført ved direkte forvaltning. Direkte forvaltning gør det muligt at overvåge programmets målsætninger og programmets gennemførelse, da den giver større fleksibilitet med hensyn til ændringer og tilpasninger, herunder i de finansielle afgørelser.

Udbudsaktiviteter vil primært, men ikke udelukkende, blive forvaltet direkte af Kommissionen, eftersom det giver mulighed for bedre tilpasning til politikkens behov og vil f.eks. give mulighed for at foretage kontrol af overensstemmelse med lovgivningen, udføre undersøgelser og gennemføre nogle af de aktiviteter, som er Kommissionens prærogativ.

Størstedelen af forbrugerpolitikken og dens målsætninger inden for programmet for det indre marked gennemføres af forvaltningsorganet CHAFEA, primært i form af tilskud, selv om udbud også vil være en mulighed. Dette vil være en videreførelse af de nuværende erfaringer, som har vist sig at være effektive.

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Rammen for interne kontroller bygger på gennemførelsen af Kommissionens interne kontrolprincipper, procedurer til udvælgelse af de bedste projekter og omsætning af dem i retlige instrumenter, forvaltning af projekter og kontrakter i hele projektets livscyklus, forudgående kontrol af krav, herunder modtagelse af revisionsbeviser, forudgående attestering af omkostningsmetoder, efterfølgende revision og tilretning og evaluering.

Aktiviteter inden for rammerne af konkurrencen vil for størstedelens vedkommende blive gennemført gennem offentligt udbud ved direkte forvaltning. Derfor anses de tilknyttede risici med hensyn til lovlighed og formel rigtighed for at være (meget) lave. I overensstemmelse med finansforordningens krav er det et vigtigt mål for Kommissionens strategi om et "budget med fokus på resultater" at sikre omkostningseffektivitet i forbindelse med udformning og gennemførelse af forvaltnings- og kontrolsystemer, som forebygger eller påviser og korrigerer fejl. Kontrolstrategien tager derfor udgangspunkt i en strengere og hyppigere kontrol på risikofyldte områder og sikrer omkostningseffektivitet.

De største risici for foranstaltninger på konkurrenceområdet vil vedrøre forvaltning af IT-projekter, navnlig i form af forsinkelser, risiko for budgetoverskridelser og den overordnede styring. Mange af disse risici er knyttet til disse projekters iboende karakter og vil blive afbødet ved hjælp af passende projektforvaltningssystemer og projektforvaltningsrapportering, herunder rapporter om risici, som vil blive forelagt den øverste ledelse som krævet.

I denne forbindelse vil projektrisikorapporter (herunder risikoregister og handlingsplan til støtte for behandling af risici, datagennemgang vedrørende arbejdspræstation, fremskridt med hensyn til projektets tidsplan og status for de producerede projektleverancer) fungere som en afgørende drivkraft, der muliggør passende risikostyring og opnåelse af projektresultaterne i overensstemmelse med specifikationerne.

Den samlede finansieringsproces vedrørende finansielle tjenesteydelser vil være omfattet af flere kontrollag på operationelt og finansielt plan i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i finansforordningen. Der vil blive krævet et nyt niveau af forudgående operationel og finansiel kontrol for transaktioner med en højere risiko. Der vil blive foretaget yderligere kontrol på stedet af tilskudsmodtagernes programmer på grundlag af en risikoanalyse. Betalingsmetoderne vil være tilpasset hver kontrakt og foranstaltning, hvilket sikrer en korrekt balance mellem finansieringsbehov og beskyttelse af EU's finansielle interesser. Rapporteringsmetoderne (jf. punkt 2.1) vil blive gennemført på en måde, så man undgår unødvendige gentagne kontroller, og de vil være fokuseret på faktiske overvågningsbehov.

Den nuværende ramme for interne kontroller gældende for det indre marked for varer og tjenesteydelser, offentlige udbud, markedsovervågning, standardisering og virksomheders og SMV'ers konkurrenceevne bygger på gennemførelsen af Kommissionens interne kontrolprincipper, procedurer til udvælgelse af de bedste projekter og omsætning af dem i retlige instrumenter, forvaltning af projekter og kontrakter i hele projektets livscyklus, forudgående kontrol af krav, herunder modtagelse af revisionsbeviser, forudgående attestering af omkostningsmetoder, efterfølgende revision og tilretning og evaluering.

Det forventes, at budgettet for programmet om konkurrenceevne og SMV'er vil blive gennemført af et forvaltningsorgan.

De komplekse regler for omkostningsberettigelse i forbindelse med tilskud og den relativt begrænsede ekspertise i finansiel forvaltning hos visse modtagere (SMV'er) indebærer en højere risiko for ukorrekt anmeldte omkostninger.

De vigtigste konstaterede risici vedrører fejl i registreringen af de støtteberettigede omkostninger i forbindelse med tilskud, for det meste i udgiftsposten. Indtil nu har de været baseret på faktiske reelle omkostninger. Når den nye finansforordning er vedtaget, vil de anvisningsberettigede have mulighed for at gøre brug af faste beløb og andre midler, som skal reducere antallet af fejl og således øge kontrollernes effektivitet.

Den fremlagte dokumentation for indkaldelser af forslag inden for konkurrenceevne og SMV'er indeholder detaljerede retningslinjer om reglerne for berettigelse og særligt om de oftest forekommende fejl i tilknytning til personaleomkostninger. Allerede ved indgivelsen af et forslag opfordres modtagerne til at afgive tilstrækkelige oplysninger om de planlagte omkostninger, hvilket giver mulighed for forudgående kontrol og opdagelse af eventuelle fejl eller misforståelser og, om nødvendigt, ændringer af gennemførelsen eller tilpasning af aftalen om tilskud. Dette vil i væsentlig grad øge modtagernes retssikkerhed og mindske risikoen for fejl.

Der bør findes en balance mellem at skabe øget interesse for et program, der yder finansiering til konkurrenceevne og SMV'er, ved at mindske kontrolbyrden for modtagerne (øget tillid og risikotagning ved brug af faste procentsatser, engangsbeløb og skalaer for enhedsomkostninger) på den ene side og sikring af, at den procentvise andel af urettede fejl forbliver så lav som mulig på den anden side.

Strategien for efterfølgende revision af udgifter under programmet vil være baseret på den finansielle revision af transaktioner defineret i pengeenhedsstikprøvemetoden, suppleret af en risikobaseret prøve.

For indsatsområdet fødevaresikkerhed er kontrahenterne hovedsagelig institutter, laboratorier, konsulentfirmaer og andre private virksomheder. De væsentligste risici er følgende:

•·Risiko for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af de tildelte midler, både med hensyn til tilskud (kompleksiteten ved godtgørelse af reelt støtteberettigede omkostninger koblet sammen med begrænset mulighed for at kontrollere støtteberettigede omkostninger ved skrivebordet) og indkøb (et begrænset antal økonomiske udbydere med den nødvendige specialviden medfører utilstrækkelige muligheder for at sammenligne pristilbud).

• Risiko for skade på Kommissionens omdømme, hvis der afsløres svig eller kriminel virksomhed. Der kan kun uddrages delvis sikkerhed fra tredjeparternes interne kontrolsystemer som følge af det temmelig store antal heterogene kontrahenter og støttemodtagere, der hver har sit eget kontrolsystem, som ofte er af begrænset omfang.

Kommissionen etablerer interne procedurer i forbindelse med fødevaresikkerhed med det formål at dække de ovenfor anførte risici. De interne procedurer er i fuld overensstemmelse med finansforordningen og omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af svig og overvejelser om omkostningseffektiviteten. Inden for disse rammer fortsætter Kommissionen med at undersøge mulighederne for at forbedre forvaltningen og realisere effektivitetsgevinster. Hovedtrækkene i kontrolstrukturen er følgende:

Fødevaresikkerhed·— Kontrol før og under gennemførelsen af projekterne:

- Standardtilskudsaftaler og offentlige udbudskontrakter anvendes og er udviklet i Kommissionen. De omfatter en række kontrolbestemmelser, f.eks. revisionsbeviser, finansielle garantier, revisioner på stedet samt OLAF-inspektioner. De regler, der gælder for støtteberettigelse, forenkles, f.eks. ved at anvende enhedsomkostninger, faste beløb, bidrag, som ikke er knyttet til omkostninger, og andre muligheder i finansforordningen. Dette vil medføre en reduktion af omkostningerne ved kontrol og sætte fokus på kontrol inden for højrisikoområder.

- Alle medarbejdere underskriver kodeksen for god forvaltningsskik. Personale, der er inddraget i udvælgelsesproceduren eller i forvaltningen af tilskudsaftaler/kontrakter underskriver desuden en erklæring om interessekonflikt. Personalet uddannes regelmæssigt og anvender netværk til at udveksle bedste praksis.

- Et projekts tekniske gennemførelse kontrolleres med jævne mellemrum ved skrivebordet på grundlag af kontrahenternes og støttemodtagernes tekniske statusrapport. Der forventes endvidere møder med kontrahenterne/støttemodtagerne og besøg på stedet på ad hoc-basis.

Fødevaresikkerhed — Kontrol ved projektets afslutning:

Der udføres efterfølgende revisioner på stedet for at kontrollere omkostningskravenes støtteberettigelse. Formålet med disse kontroller er at forhindre, påvise og rette væsentlige fejl, som er forbundet med de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Med henblik på at opnå en høj kontrolvirkning forudses udvælgelsen af de støttemodtagere, der skal revideres, at kombinere risikobaseret udvælgelse og stikprøvekontrol og at være opmærksom på driftsmæssige aspekter, hvor det er muligt under revisionen på stedet.

Tilskudsaftaler på det statistiske område vil hovedsagelig blive indgået med et relativt lille antal nationale statistikmyndigheder. Forordning (EF) nr. 223/2009 giver mulighed for at direkte tildeling af tilskud til disse myndigheder. Risikoniveauet i tilknytning til denne population af støttemodtagere er lav. Der blev ikke identificeret nogen betydelige risici i kontrollerne af tilskudsaftaler indgået i henhold til det europæiske statistiske program 2013-2020. Da den vigtigste omkostningskomponent i Eurostats tilskudsaftaler er personaleomkostninger, blev der gennemført forenklingsforanstaltninger i 2015 med indførelsen af en ordning om enhedsomkostninger (Kommissionens afgørelse C(2014) 6332 final). Kontrollerne bekræftede de forudsete virkninger af forenklingen og de reducerede risici i forbindelse med personaleomkostninger.

For så vidt angår transaktioner i forbindelse med udbud på det statistiske område påviste de efterfølgende årlige kvalitetskontroller ikke nogen relevante problemer. Den Europæiske Revisionsrets revisioner af transaktioner, som forvaltes af Eurostat, afslørede ingen væsentlige problemer. En revision, der i 2016 blev gennemført af Kommissionens Interne Revisionstjeneste, viste, at der ikke var nogen væsentlige risici. Det blev bekræftet, at Eurostats interne kontrolsystem giver rimelig sikkerhed for formålet med udbudsproceduren og den finansielle forvaltning af de tilknyttede finansielle transaktioner.

Mens udbudsaktiviteter på forbrugerområdet gennemføres, kunne der være en risiko for, at kontrahenterne forhøjer priserne, forelægger flere anmodninger for de samme ressourcer eller fiktive projektleverancer og plagiering. Man bør også være særlig opmærksomhed på eksistensen af mulige interessekonflikter hos personalet og overholdelse af tavshedspligten.

Disse risici afbødes gennem en styrket strategi til bekæmpelse af svig med henblik på at minimere risikoen for svig i forbindelse med gennemførelsen af budgettet, som involverer Kommissionens medarbejdere og eksterne eksperter. I tilfælde af udbud sker dette også ved at oplyse alle involverede aktører, herunder operationelle enheder, om, hvordan man håndterer tilbudsgivere.

Beskrivelse af det interne kontrolsystem

Det kontrolsystem, der påtænkes anvendt på programmets forbrugerrelaterede aktiviteter, er en fortsættelse af det nuværende kontrolsystem.

Kontrolstrategien består af forskellige byggesten:

– programmering, evaluering og udvælgelse af bud/tilbud med henblik på at sikre, at kun de bedste forslag finansieres

– indgåelse og overvågning af tilskudsaftaler: Alle transaktioner og procedurer er genstand for en forudgående kontrol, der foretages af den tjenestegren, der er ansvarlig for gennemførelse af politikken.

Efterfølgende revisioner sikres via et samarbejde med andre tjenestegrene ved hjælp af en serviceleveranceaftale.

Omkostningerne til kontrol i forbindelse med aktiviteter inden for finansielle tjenesteydelser udgør ca. 4,49 % af de betalinger, der foretages af den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen. Disse forventes at holde sig stabile eller at falde svagt i de tilfælde, hvor anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder vil blive udvidet i den kommende programmeringsperiode.

Hvis budgettet vedrørende forbrugerpolitikken gennemføres af et forvaltningsorgan, indføres der en betalings- og kontrolstrategi, der skal forebygge og korrigere fejl og uregelmæssigheder, for at mindske fejlprocenterne og kontrolomkostningerne. Direkte forvaltning indebærer koncentration af et større antal aktioner på ét center, hvilket giver mulighed for relativt lave kontrolomkostninger, navnlig i forbindelse med forudgående kontrol. Agenturet anvender en risikobaseret metode for kontrol, hvilket giver en fejlprocent under tærsklen (2 %). Denne situation er stabil over årene (jf. de årlige aktivitetsrapporter), og der er i øjeblikket ingen tendens til stigning. Stabile kontrolomkostninger (4 %) med et forhold på 1:5,6.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Med hensyn til den eller de forventede fejlprocenter er det i forslagsfasen målet at holde fejlprocenten under tærsklen på 2 %. En anden væsentlighedstærskel kan kun komme på tale i konkrete sager på grundlag de lovgivningsmæssige drøftelser, bl.a. hvis lovgivningsmyndigheden ikke (fuldt ud) vil godkende de foreslåede programforenklinger og/eller vil lægge loft over kontrollerne, hvilket ville få konsekvenser for den forventede fejlprocent. Det vil i så fald kræve en koordineret tilgang.

Aktiviteterne vedrørende konkurrencepolitikken vil blive gennemført i henhold til målsætningen om det indre marked. I betragtning af det begrænsede budget anvender de ansvarlige tjenestegrene af hensyn til effektiviteten et centraliseret finansielt kredsløb med en stærk finansiel støttende rolle. Kredsløbet opfylder de grundlæggende krav i finansforordningen og gør det muligt at opdage og rette op på fejl straks i løbet transaktionsprocessen.

Det anslås, at kontrolomkostningerne vil udgøre 3-5 % af de samlede udgifter.

Målet er at bevare en fejlprocent, der ligger under tærsklen på 2 %. En forventet fejlrisiko ved afslutningen er fastsat til 0,5 %.

De af programmets elementer, der vedrører virksomheders og SMV'ers konkurrenceevne, vil blive gennemført af et forvaltningsorgan.

Den ansvarlige anvisningsberettigede vil sikre et omkostningseffektivt internt kontrolsystem, som kan forventes at holde risikoen for fejl på årsbasis og i løbet af programmets varighed på under 2 %, hvor det ultimative mål er at opnå en andel af tilbageværende fejl på under 2 % ved afslutningen af de flerårige programmer, når de finansielle virkninger af alle revisions-, korrektions- og inddrivelsesforanstaltninger er taget i betragtning.

Den efterfølgende revision har til formål at tilvejebringe en rimelig og pålidelig fremstilling af risikoen for fejl og effektivt at undersøge tegn på svig. De forudgående kontroller af forslagene før underskrift af tilskudsaftalen og præcisering af reglerne for støtteberettigelse bør ikke i væsentlig grad øge tidshorisonten for at indgå en aftale. Der vil blive foretaget kontroller med henblik på at fastlægge den repræsentative gennemsnitlige fejlprocent, der stadig vil være på trods af uddannelse, efterfølgende kontroller og tilretninger. De anvisningsberettigede skal foretage årlige indberetninger af omkostninger og fordele ved kontrollerne, og Kommissionen skal foretage indberetning til den lovgivende myndighed inden for midtvejsevalueringens rammer om den fejlprocent, der ville kunne opnås.

For de af programmets elementer, der vedrører det indre marked for varer og tjenesteydelser, offentlige udbud, markedsovervågning og standardisering, anslås kontroludgifterne at udgøre 8-10 % af de samlede udgifter.

Dette høje niveau af kontrolomkostninger kan forklares ved den omstændighed, at det meste af budgettet bruges til udbud og tilskud til små foranstaltninger og ikke kan drage nytte af stordriftsfordele. De ansvarlige tjenestegrene vil fortsætte overvejelserne om mulige forenklinger i de finansielle processer med henblik på at reducere omfanget af kontrol, samtidig med at der opretholdes et tilstrækkeligt og lovpligtigt niveau.

På baggrund af erfaringerne fra gennemførelsen af fødevarekædemålsætningerne i det foregående program, og idet der tages hensyn til den overordnede udformning af det nye program, vurderes risiciene i forbindelse med programmets gennemførelse at forblive relativt stabile. Det anslås, at kontrolomkostningerne vil udgøre ca. 4-6 % af de samlede udgifter. Takket være kombinationen af tilskud og udbud, forudgående og efterfølgende kontrol samt skrivebordskontrol og revision på stedet forventes den gennemsnitlige kvantificerbare restfejlprocent at forblive under 2 %.

Kontrolstrategien for aktiviteter under den specifikke programmålsætning for statistikker har til formål at holde risikoen for manglende overholdelse under væsentlighedstærsklen på 2 %, hvilket er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens normale kvantitative væsentlighedstærskel. Det interne kontrolsystem, herunder dets omkostninger, anses for at være passende til opfyldelse af dette mål. Komplementaritet mellem obligatorisk forudgående kontrol og efterfølgende kontrol vil blive sikret for at undgå dobbeltarbejde og gøre det muligt at udføre en omkostningseffektiv kontrol. Ifølge Eurostat vil omkostningerne til al kontrol udgøre ca. 14 % af programmets budget. Omkostningseffektiviteten påvirkes hovedsagelig af, at gennemsnitsstørrelsen af transaktionerne vedrørende tilskud og udbud er relativ begrænset, men det kræves ikke desto mindre, at der indføres et fuldstændigt sæt af kontroller.

Fordelene ved kontrol (ud over overholdelse af reguleringsbestemmelser) omfatter mere værdi for pengene, afskrækkende virkninger, effektivitetsgevinster og systemforbedringer.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Programmet vil blive gennemført af flere af Kommissionens generaldirektorater, som hver især anvender de foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder, der er mest relevante for de politikområder, som de er ansvarlige for.

For så vidt angår direkte forvaltning træffer Kommissionen egnede foranstaltninger for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, hvis det er relevant, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning.

Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler. OLAF er bemyndiget til at foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af sådan finansiering.

Kommissionen gennemfører også en række foranstaltninger som for eksempel:

- beslutninger, aftaler og kontrakter som følge af gennemførelsen af programmet berettiger udtrykkeligt Kommissionen, herunder OLAF, og Revisionsretten til at foretage revisioner, kontroller og inspektioner på stedet

- under evalueringsfasen for en indkaldelse af forslag/udbud kontrolleres forslagsstillerne og tilbudsgiverne i forhold til de offentliggjorte udelukkelseskriterier på grundlag af erklæringer og systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES)

- reglerne om omkostningers støtteberettigelse vil blive forenklet i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser

- alle medarbejdere, der er involveret i kontraktforvaltning, samt revisorer og inspektører, der kontrollerer de støtteberettigedes erklæringer på stedet, uddannes regelmæssigt i spørgsmål om svig og uregelmæssigheder.

De forebyggende og beskyttende foranstaltninger på konkurrenceområdet fokuserer på større åbenhed i forvaltningen af møder og kontakter med interesserede parter i overensstemmelse med bedste praksis i forbindelse med offentlige indkøb, herunder anvendelsen af e-udbuds- og e-indgivelsesværktøjer. Foranstaltningerne vil også forebygge og påvise mulige interessekonflikter.

Programgennemførelsen vedrørende finansielle tjenesteydelser vil følge de regler for at forhindre svig og uregelmæssigheder, der er fastlagt i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser og i lyset af de planlagte foranstaltninger i Kommissionens nye strategi for bekæmpelse af svig (CAFS), der vil være trådt i kraft. Hvert GD, der gennemfører programmet, vil sikre overensstemmelse med kravene i CAFS og sin egen strategi til bekæmpelse af svig samt relateret vejledning på institutionelt plan. De enkelte GD'er vil også sikre kontakt med OLAF vedrørende foranstaltninger på OLAF's ansvarsområde.

Der vil blive indført strengere forudgående eller efterfølgende kontrol i forbindelse med finansielle tjenesteydelser for så vidt angår specifikke foranstaltninger på området finansielle tjenesteydelser, afhængigt af om de indebærer risici for svig. Hvis det er relevant, vil personale, der beskæftiger sig med finansielle transaktioner, desuden blive opfordret til at følge interne kurser i bekæmpelse af svig og målrettede kurser, der udbydes, når det er nødvendigt for at imødegå specifikke risici ved visse foranstaltninger. Der vil også blive fokuseret på at øge bevidstheden om etiske krav til personalet (f.eks. i forbindelse med interessekonflikter i forbindelse med udbud/tilskud).

Inden for rammerne af Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS) 104 og med bistand fra OLAF via høring og deltagelse i OLAF's netværk til forebyggelse og afsløring af svig (FPDNet) har den tjenestegren i Kommissionen, der er ansvarlig for det indre marked for varer og tjenesteydelser, offentlige udbud, standardisering, markedsovervågning, virksomheders konkurrenceevne og SMV'er, udviklet sin egen strategi for bekæmpelse af svig, der omfatter foranstaltninger til forebyggelse og afsløring af svig og uregelmæssigheder, både internt og i forhold til modtagere og kontrahenter. Denne strategi for bekæmpelse af svig ajourføres regelmæssigt.

For at øge bevidstheden om svig omfatter handlingsplanen for en strategi for bekæmpelse af svig relevante uddannelsestilbud for personale og ledelse, årlig vurdering af risikoen for svig og ajourføring af listen over "røde flag", der kan anvendes i forbindelse med mere målrettede risikobaserede forudgående kontroller.

Revisionsprocedurer og vejledning til risikobaserede, efterfølgende revisioner har fokus på eventuelle tilfælde af svig og uregelmæssigheder. Denne strategi for bekæmpelse af svig er i overensstemmelse med de interne kontrolstandarder, særlig med risikovurderingsøvelsen, og med strategien for bekæmpelse af svig i andre generaldirektorater og subdelegerede enheder.

Strategien for bekæmpelse af svig hos den ansvarlige tjenestegren for de indre markedsaktiviteter, der vedrører finans- og skattepolitik, fokuserer på at udvikle en stærk kultur for bekæmpelse af svig gennem oplysningsaktiviteter om potentielle risici for svig og etisk adfærd blandt personalet. Strategien omfatter desuden et aktivt samarbejde med OLAF og integration af aspekter vedrørende svig i generaldirektoratets strategiske planlægnings og programmeringscyklus (SPP).

I betragtning af at programmet (hovedsagelig) vil blive gennemført gennem udbud, vil målsætning 3 i strategien for bekæmpelse af svig (dvs. større bevidsthed om mulige interessekonflikter i forbindelse med eksterne interesserede parter som f.eks. lobbyister, tilbudsgivere og kontrahenter) med fokus på 1) opbevaring af registreringer over kontakter med lobbyister, 2) centraliseret forvaltning af udbudsprocedurer og konktakt med tilbudsgivere og 3) særlig uddannelse vedrørende kontakt med lobbyister, især finde anvendelse på programmets gennemførelse. Den obligatoriske konsultering af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse forud for tildeling af kontrakter (og enhver finansiel transaktion) vil yderligere dæmme op for alle potentielle tilfælde af svig og uregelmæssigheder.

På området europæiske statistikker findes eller planlægges der talrige forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Alle finansielle transaktioner er omfattet af en obligatorisk forudgående kontrol. Supplerende efterfølgende kontrol vil blive udført på grundlag af stikprøver. Yderligere kontrol kan udføres, afhængigt af behovet. Der blev oprettet et markedsudvalg for at føre tilsyn med udvalgt Eurostatudbudsmateriale.

Risiko for IT-svig håndteres af Eurostat via yderligere styrkede og integrerede IT-værktøjer. Der gennemføres øget sikkerhedskontrol for aktiver, og fortrolige data vil blive migreret til et separat IT-miljø. Desuden vil IT-funktioner vedrørende Eurostats formidlingskæde blive yderligere forbedret med fornyelsen af formidlingskædeprojektet.

Eurostat har fastsat yderligere forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger i form af oplysnings- og uddannelsesaktiviteter. Bekæmpelse af svig indgår i al uddannelse, der tilbydes af Eurostat i forbindelse med forvaltning af finansielle transaktioner. Desuden informeres Eurostats øverste ledelse regelmæssigt om alle aktiviteter vedrørende forebyggelse og påvisning af svig, og bevidstgørelseskurser indgår i uddannelsen af nyansatte; der er obligatorisk uddannelse i bekæmpelse af svig for udvalgte medarbejdere.

Den tjenestegren i Kommissionen, der er ansvarlig for forbrugerpolitikken, godkendte en strategi til bekæmpelse af svig i april 2018. Den vil fortsat anvende sin strategi til bekæmpelse af svig i overensstemmelse med Kommissionens svigbekæmpelsesstrategi (CAFS) med henblik på bl.a. at sikre, at dens interne kontrol i forbindelse med bekæmpelse af svig fuldt ud er i overensstemmelse med CAFS, og at dens strategi for styring af risikoen for svig er gearet til at finde frem til de områder, hvor der er risiko for svig, og til passende modforanstaltninger.

Hvis gennemførelsen er overdraget til et forvaltningsorgan, fokuserer risikovurderingen på den tilbageværende risikoeksponering under hensyntagen til alle foranstaltninger, der allerede er truffet for at mindske risikoen. Risiciene vurderes i overensstemmelse med de forvaltede programmers særlige kendetegn gennem tilskud og udbud.

Foranstaltninger til afsløring og forebyggelse af svig er planlagt ved direkte forvaltning i henhold til de strategiske målsætninger, som f.eks.:

—Fastholdelse af betingelserne for en effektiv identifikation og forebyggelse af risici for svig. Sikring af en passende grad af bevidsthed blandt personalet og forekomst og gennemførelse af de nødvendige kontroller og systemer, der er afgørende for forebyggende og afslørende kontroller.

— Større fokus på svig i eksisterende praksis og procedurer (sager, der identificeres i forbindelse med vurderingen af risikoen for svig). Sikring af, at potentiel svig tages i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af finansielle og ikke-finansielle procedurer. Sikring af, at risiciene for svindel er udtrykkeligt omfattet af kontrolstrategien i forbindelse med intern kontrol og af risikostyringsøvelser.

— Samarbejde med forskellige GD'er og institutioner. Opretholdelse af et effektivt samarbejde med OLAF og Kommissionens netværk til bekæmpelse af svig.

— Indførelse og overholdelse af en intern politik for fastlæggelse af, hvordan sager, der anmeldes til OLAF, behandles.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

03.02 Programmet for det indre marked

OIB/IOB 105 .

fra EFTA-lande 106

fra kandidatlande 107

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel [21, stk. 2, litra b)]

1

03.0101 - Administrativ støtte

IOB.

JA

JA

NEJ

NEJ

1

03.0201 — Gøre det indre marked mere effektivt

OB

JA

NEJ

NEJ

NEJ

1

03.0202 — Forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne, navnlig SMV'ers, og støtte til deres adgang til markeder

OB

JA

JA

NEJ

NEJ

1

03.0203 — Europæisk standardisering og internationale standarder for regnskabsaflæggelse og revision

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

1

03.0204 — Styrkelse af forbrugerne og civilsamfundet og sikring af et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, herunder slutbrugeres deltagelse i politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser

OB

JA

JA

NEJ

NEJ

1

03.0205 -  Udarbejdelse og formidling af statistikker af høj kvalitet om Europa

OB

JA

NEJ

NEJ

NEJ

1

03.0206 — Bidrag til et højt niveau af sundhed og velfærd for mennesker, dyr og planter

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

1

03.02 Programmet for det indre marked

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit 3.1 anførte budgetposter)

Forpligtelser

(1)

531,452

539,655

548,003

556,537

565,309

574,383

581,042

3 896,382

Betalinger

(2)

83,351

306,163

374,529

417,531

447,076

462,281

468,746

1 336,703

3 896,382

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet 108  

Forpligtelser = betalinger

(3)

27,457

27,457

27,457

27,457

27,457

27,457

27,457

192,198

Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT

Forpligtelser

= 1+3

558,909

567,112

575,460

583,994

592,766

601,840

608,499

4 088,580

Betalinger

= 2+3

110,808

333,620

401,986

444,988

474,533

489,738

496,203

1 336,703

4 088,580



Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

7

"Administration"



i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Menneskelige ressourcer

213,909

215,773

215,630

215,630

215,630

215,630

215,630

1 507,832

Andre administrationsudgifter

6,311

6,311

6,311

6,311

6,311

6,311

6,311

44,177

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

220,220

222,084

221,941

221,941

221,941

221,941

221,941

1 552,009

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
 

Forpligtelser

779,13

789,196

797,401

805,935

814,707

823,781

830,440

5 640,589

Betalinger

331,028

555,704

623,927

666,929

696,474

711,679

718,144

1 336,703

5 640,589

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

213,909

215,773

215,630

215,630

215,630

215,630

215,630

1 507,832

Andre administrationsudgifter

6,311

6,311

6,311

6,311

6,311

6,311

6,311

44,177

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7i den flerårige finansielle ramme

220,220

222,084

221,941

221,941

221,941

221,941

221,941

1 552,009

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 109
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

2,738

2,738

2,738

2,738

2,738

2,738

2,738

19,166

Andre udgifter
af administrativ art

24,719

24,719

24,719

24,719

24,719

24,719

24,719

173,032

Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

27,457

27,457

27,457

27,457

27,457

27,457

27,457

192,198

I ALT

247,677

249,541

249,398

249,398

249,398

249,398

249,398

1 744,207

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

I hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer

1 383

1 395

1 394

1 394

1 394

1 394

1 394

I delegationer

Forskning

Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD  110

Udgiftsområde 7

Finansieret over UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme 

- i hovedsædet

210

212

212

212

212

212

212

- i delegationer

Finansieret over bevillingsrammen for programmet  111

- i hovedsædet

37

37

37

37

37

37

37

- i delegationer

Forskning

Andet (skal angives)

I ALT

1 630

1 644

1 643

1 643

1 643

1 643

1 643

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Eksternt personale

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

   indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

   indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Bidrag fra Det Schweiziske Forbund (ESTAT)

5,690

5,690

5,690

5,690

5,690

5,690

5,690

39,83

Samfinansierede bevillinger I ALT

5,690

5,690

5,690

5,690

5,690

5,690

5,690

39,83

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

(1)    for egne indtægter

(2)    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte    

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Forslagets/initiativets virkninger 112

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Artikel [...]

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

[…]

(1)    COM(2018) 322 final.
(2)    COM(2018) 321, s. 7-9.
(3)    COM(2018) 321, s. 29.
(4)    Gennemførelse og udvikling af det indre marked for finansielle tjenesteydelser, selskabsret, værktøjer til styring af det indre marked støtte til standardiseringsaktiviteter, det indre marked for varer og tjenesteydelsers funktion og udvikling samt udvikling af told- og skattepolitik.
(5)    En ambitiøs og innovativ konkurrencepolitik for en stærkere Union i den digitale tidsalder, det fælles klyngeinitiativ.
(6)    COM(2018) 439 final.
(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33).
(8)    COM(2018) 321 final "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027", s. 18-19.
(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 af 15. januar 2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017 (EUT L 39 af 9.2.2013, s. 12).
(10)    COM(2015) 192 final "En strategi for et digitalt indre marked i EU".
(11)    COM(2015) 550 final "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne".
(12)    COM(2015) 468 final, "Handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion".
(13)    COM(2018) 0185 final.
(14)    http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-17-3165_da.htm.
(15)    COM(2018) 442 final.
(16)    COM(2018) 443 final.
(17)    COM(2018) 439 final.
(18)    COM(2018) 372 final.
(19)    COM(2018) 435 final.
(20)    COM(2018) 447 final.
(21)    COM(2018) 434 final.
(22)    COM(2018) 375 final.
(23)    COM(2018) 367 […].
(24)    COM(2018) 393 final.
(25)    COM(2018) 382 final.
(26)    COM(2018) 322 final, artikel 10.
(27)    ECLI:EU:C:2012:525, sag C-490/10 Parlamentet mod Rådet, præmis 44-47.
(28)    Forordning (EU) nr. 258/2014.
(29)    Forordning (EU) nr. 254/2014, forordning (EU) 2017/826.
(30)    Forordning (EU) nr. 652/2014.
(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
(32)    Eurobarometer 430: European Union citizenship — marts 2016.
(33)    https://ec.europa.eu/growth/content/public-consultation-single-digital-gateway-0_en.
(34)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Sammenfattende rapport om høringen af interesserede parter om den fælles digitale portal — Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester til rådighed, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (SWD/2017/0212 final — 2017/086 (COD)).
(35)     http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=SWD:2017:0469:FIN
(36)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 254/2014 af 26. februar 2014 om et flerårigt forbrugerprogram for årene 2014-2020 og om ophævelse af afgørelse nr. 1926/2006/EF (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 42).
(37)     Midtvejsevaluering af forordning (EU) nr. 652/2014 .
(38)    Rapporten er endnu ikke offentliggjort, men er tilgængelig ved henvendelse til Eurostat.
(39)    Som formuleret i forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker.
(40)    SEC(2018) 294.
(41)    Gennemførelse og udvikling af det indre marked for finansielle tjenesteydelser, selskabsret, værktøjer til styring af det indre marked, støtte til standardiseringsaktiviteter, funktion og udvikling af det indre marked for varer og tjenesteydelser, budgetpost til støtte for udvikling af told- og skattepolitik.
(42)    En ambitiøs og innovativ konkurrencepolitik for en stærkere Union i den digitale tidsalder, det fælles klyngeinitiativ.
(43)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(44)    EUT L 90 af 28.3.2006, s. 2.
(45)    EUT C af , s. .
(46)    EUT C af , s. .
(47)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 af 15. januar 2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017 (EUT L 39 af 9.2.2013, s. 12).
(48)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
(49)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
(50)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(51)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(52)    COM(2018) 439 final.
(53)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33).
(54)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).
(55)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).
(56)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(57)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).
(58)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4).
(59)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).
(60)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/826 af 17. maj 2017 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020 (EUT L 129 af 19.5.2017, s. 17).
(61)    [indsættes]
(62)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
(63)    Reference skal opdateres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013Q1220(01)
(64)    EUT L 90 af 28.3.2006, s. 2.
(65)    KOM(2010) 700 endelig af 19. oktober 2010.
(66)    COM(2017) 623 final.
(67)    COM(2018) 442 final.
(68)    COM(2018) 443 final.
(69)    COM(2018) 372 final.
(70)    COM(2018) 439 final.
(71)    COM(2018) 447 final.
(72)    COM(2018) 435 final.
(73)    COM(2018) 434 final.
(74)    COM(2018) 375 final.
(75)    COM(2018) 367 final.
(76)    COM(2018) 322 final, artikel 10.
(77)    COM(2018) 382 final.
(78)    COM(2018) 393 final.
(79)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(80)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(81)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven") (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).
(82)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1).
(83)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1).
(84)    Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(85)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(86)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(87)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(88)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(89)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(90)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(91)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(92)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 254/2014 af 26. februar 2014 om et flerårigt forbrugerprogram for årene 2014-2020 og om ophævelse af afgørelse nr. 1926/2006/EF (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 42).
(93)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-20 og om ophævelse af afgørelse nr. 716/2009/EF (EUT L 105 af 8.4.2014, s. 1).
(94)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1).
(95)    Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(96)    [indsættes].
(97)    COM(2017) 795 final.
(98)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).
(99)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1). 
(100)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(101)    http://ec.europa.eu/DocsRoom/documents/28084.
(102)    [henvisning til forordningen om InvestEU indsættes]
(103)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  
(104)    KOM(2011) 376 af 24.6.2011.
(105)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(106)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(107)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan.
(108)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(109)    Teknisk og/eller administrativ støtte og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(110)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.
(111)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(112)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
Top

Bruxelles, den7.6.2018

COM(2018) 441 final

BILAG

til

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826

{SEC(2018) 294 final}
{SWD(2018) 320 final}


BILAG I

Støtteberettigede foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e)

Der kan ydes finansiering til følgende foranstaltninger — hovedsagelig gennem tilskud og udbud — som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e):

1.Veterinære og plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger

1.1.Veterinære og plantesundhedsmæssige foranstaltninger, der skal træffes som følge af bekræftet forekomst af en af de dyresygdomme eller zoonoser, der er opført i bilag III, eller bekræftet forekomst af en eller flere skadegørere, eller hvis der er en direkte trussel mod menneskers, dyrs eller planters sundhedsstatus i Unionen.

De i første afsnit omhandlede foranstaltninger skal straks gennemføres, og deres anvendelse skal overholde de gældende bestemmelser i den relevante EU-ret.

1.2.For så vidt angår plantesundhedskriser, følgende foranstaltninger truffet af medlemsstater mod det første udbrud af skadegørere i et bestemt område:

(a)foranstaltninger til udryddelse af en EU-karantæneskadegører truffet af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 1 eller i henhold til EU-foranstaltninger vedtaget i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i samme forordning

(b)foranstaltninger til udryddelse af en skadegører, der ikke er opført på listen over EU-karantæneskadegørere, truffet af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031, og som kan betegnes som en EU-karantæneskadegører i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, i samme forordning

(c)yderligere beskyttelsesforanstaltninger truffet mod spredning af en skadegører, mod hvilken der er vedtaget EU-foranstaltninger i henhold til artikel 28, stk. 1, og artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, bortset fra udryddelsesforanstaltninger som omhandlet i litra a) i dette punkt og inddæmningsforanstaltninger som omhandlet i litra b) i dette punkt, hvis disse foranstaltninger er afgørende nødvendige for at beskytte Unionen mod yderligere spredning af skadegøreren.

1.3.Der kan også ydes EU-finansiering til følgende foranstaltninger:

1.3.1.Beskyttelsesforanstaltninger truffet i tilfælde af en direkte trussel mod sundhedstilstanden i Unionen som følge af forekomst af eller udviklingen i en af de dyresygdomme og zoonoser, der er opført i bilag III, på et tredjelands, en medlemsstats eller et OLT's område, samt beskyttelsesforanstaltninger, eller andre relevante aktiviteter, truffet til støtte for planters sundhedstilstand i Unionen, bør også være støtteberettigede.

1.3.2.Foranstaltninger, der er omhandlet i dette bilag, og som gennemføres af to eller flere medlemsstater, der arbejder tæt sammen om at bekæmpe epidemien.

1.3.3.Oprettelsen af lagre af biologiske produkter til bekæmpelse af de dyresygdomme og zoonoser, der er opført i bilag III, hvis Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat finder, at oprettelsen af sådanne lagre er nødvendig i den pågældende medlemsstat.

1.3.4.Oprettelsen af lagre af biologiske produkter eller indkøb af vaccinedoser, hvis forekomst af eller udviklingen i en af de dyresygdomme eller zoonoser, der er opført i bilag III, i et tredjeland eller en medlemsstat kan udgøre en trussel mod Unionen.

2.Årlige og flerårige veterinære og plantesundhedsmæssige programmer.

2.1.Årlige og flerårige veterinære og plantesundhedsmæssige programmer til udryddelse, bekæmpelse og overvågning af de dyresygdomme og zoonoser, der er opført i bilag III, og af planteskadegørere skal gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i den relevante EU-ret.

Betingelserne for de foranstaltninger, der er berettiget til støtte, skal fastsættes i det i artikel 16 omhandlede arbejdsprogram.

Programmerne skal forelægges for Kommissionen senest den 31. maj i det år, der går forud for den planlagte gennemførelsesperiode.

Efter støttemodtagernes forelæggelse af foreløbige økonomiske rapporter kan Kommissionen om nødvendigt ændre tilskudsaftalerne for hele støtteberettigelsesperioden.

2.2.Hvis forekomst af eller udviklingen i en af de i bilag III opførte dyresygdomme eller zoonoser kan udgøre en trussel mod Unionens sundhedsstatus, kan medlemsstaterne for at beskytte Unionen mod indslæbning af den pågældende sygdom eller zoonose, eller hvis beskyttelsesforanstaltninger til støtte for Unionens plantesundhedsstatus er påkrævede, i deres nationale programmer fastlægge foranstaltninger, der skal gennemføres på tredjelandes områder i samarbejde med myndighederne i disse lande. Under de samme omstændigheder og med den samme målsætning kan der ydes EU-finansiering direkte til tredjelandes kompetente myndigheder.

2.3.For så vidt angår plantesundhedsprogrammer, kan der ydes EU-finansiering til medlemsstaterne til følgende foranstaltninger:

(a)undersøgelser i specifikke perioder, hvor de som minimum kontrollerer forekomsten af EU-karantæneskadegørere og tegn eller symptomer på skadegørere, der er omfattet af foranstaltningerne i artikel 29 i forordning (EU) 2016/2031, eller foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 1, i samme forordning

(b)undersøgelser i specifikke perioder, hvor de som minimum kontrollerer forekomsten af skadegørere, bortset fra skadegørere omhandlet i litra a), som kan udgøre en ny risiko for Unionen, og hvis indtrængen eller spredning kan have betydelig indvirkning på Unionens landbrug og skove

(c)foranstaltninger til udryddelse af en EU-karantæneskadegører truffet af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2016/2031 eller i henhold til EU-foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i samme forordning

(d)foranstaltninger til udryddelse af en skadegører, der ikke er opført på listen over EU-karantæneskadegørere, truffet af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031, og som kan betegnes som en EU-karantæneskadegører i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, i samme forordning

(e)yderligere beskyttelsesforanstaltninger truffet mod spredning af en skadegører, mod hvilken der er vedtaget EU-foranstaltninger i henhold til artikel 28, stk. 1, og artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, bortset fra udryddelsesforanstaltninger som omhandlet i litra c) i dette punkt og inddæmningsforanstaltninger som omhandlet i litra d) i dette punkt, hvis disse foranstaltninger er afgørende nødvendige for at beskytte Unionen mod yderligere spredning af skadegøreren

(f)foranstaltninger til inddæmning af en skadegører, mod hvilken der er truffet EU-inddæmningsforanstaltninger i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) 2016/2031 eller artikel 30, stk. 3, i samme forordning i et angrebet område, hvor den pågældende skadegører ikke kan udryddes, for så vidt disse foranstaltninger er afgørende nødvendige for at beskytte Unionen mod yderligere spredning af denne skadegører.

Det i artikel 16 omhandlede arbejdsprogram skal fastlægge listen over planteskadegørere, der skal være omfattet af disse foranstaltninger.

3.Aktiviteter til støtte for forbedring af dyrevelfærd.

4.EU-referencelaboratorier og EU-referencecentre som omhandlet i artikel 92, 95 og 97 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 2 .

5.Koordinerede kontrolprogrammer og indsamling af oplysninger og data som omhandlet i artikel 112 i forordning (EU) 2017/625.

6.Aktiviteter til forebyggelse af fødevarespild og bekæmpelse af fødevaresvig.

7.Aktiviteter, der støtter bæredygtig fødevareproduktion og bæredygtigt fødevareforbrug.

8.Databaser og IT-informationsstyringssystemer, der er nødvendige for effektiv og virkningsfuld gennemførelse af lovgivningen vedrørende den i artikel 3, stk. 2, litra e), omhandlede specifikke målsætning, og som har en dokumenteret merværdi for Unionen som helhed.

9.Uddannelse af det personale hos de kompetente myndigheder, der er ansvarligt for den offentlige kontrol, og andre parter, som er involveret i forvaltning og/eller forebyggelse af dyresygedomme eller planteskadegørere, jf. artikel 130 i forordning (EU) 2017/625.

10.Rejse-, opholds- og forplejningsudgifter afholdt af medlemsstaternes eksperter, som følge af at Kommissionen udpeger dem til at bistå sine eksperter, jf. artikel 116, stk. 4, og artikel 120, stk. 4, i forordning (EU) 2017/625.

11.Teknisk og videnskabeligt arbejde, herunder undersøgelser og koordineringsaktiviteter, der er nødvendigt for at sikre en korrekt gennemførsel af lovgivningen på det område, der vedrører den i artikel 3, stk. 2, litra e), omhandlede specifikke målsætning, og tilpasning af denne lovgivning til den videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udvikling.

12.Aktiviteter gennemført af medlemsstaterne eller internationale organisationer, der opererer med henblik på at opfylde den i artikel 3, stk. 2, litra e), omhandlede specifikke målsætning, til støtte for udvikling og gennemførelse af reglerne vedrørende denne målsætning.

13.Projekter organiseret af en eller flere medlemsstater med henblik på, ved hjælp af innovative teknikker og protokoller, at forbedre den effektive gennemførelse af den i artikel 3, stk. 2, litra e), omhandlede specifikke målsætning.

14.Støtte til Unionens og medlemsstaternes informations- og bevidstgørelsesinitiativer, der har til formål at sikre en forbedret, bæredygtig fødevareproduktion og et forbedret, bæredygtigt fødevareforbrug, der overholder reglerne, herunder aktiviteter til forebyggelse af fødevarespild og fødevaresvig, i forbindelse med gennemførsel af reglerne for så vidt angår den i artikel 3, stk. 2, litra e), omhandlede specifikke målsætning.

15.Foranstaltninger, der gennemføres for at beskytte menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærd, og som finder anvendelse på dyr, animalske produkter, planter og planteprodukter, der ankommer fra tredjelande til Unionens grænse.

16.

BILAG II

Støtteberettigede foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f)

Gennemførelsen af Unionens politikker kræver sammenlignelige og pålidelige statistikker af høj kvalitet om den økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige situation i Unionen. Desuden skal europæiske statistikker gøre det muligt for europæiske borgere at forstå og deltage i den demokratiske proces og debatten om Unionens tilstand nu og i fremtiden.

Sammen med forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker sikrer programmet den overordnede ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker for perioden 2021-2027. Europæiske statistikker udvikles, udarbejdes og formidles inden for denne ramme og i overensstemmelse med principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker gennem et nært og koordineret samarbejde inden for det europæiske statistiske system (ESS).

Europæiske statistikker, der udvikles, udarbejdes og formidles inden for denne ramme, bidrager til gennemførelsen af Unionens politikker som omhandlet i TEUF og afspejlet i Kommissionens strategiske prioriteringer.

Ved gennemførelsen af den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), gennemføres følgende foranstaltninger:

Den Økonomiske og Monetære Union, globalisering og handel

tilvejebringelse af statistikker af høj kvalitet, der understøtter proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, støtteprogrammet for reformer og Unionens årlige cyklus for økonomisk overvågning og vejledning

tilvejebringelse og om nødvendigt forbedring af europæiske økonomiske hovedindikatorer (PEEI)

tilvejebringelse af statistikker og metodologisk vejledning om den statistiske behandling af investerings- og budgetinstrumenterne til støtte for økonomisk konvergens, finansiel stabilitet og jobskabelse

tilvejebringelse af statistikker som grundlag for beregning af egne indtægter og vederlag og pensioner for EU's personale

bedre måling af handel med tjenesteydelser, udenlandske direkte investeringer, globale værdikæder og globaliseringens indvirkning på Unionens økonomier.

Det indre marked, innovation og digital omstilling

tilvejebringelse af pålidelige statistikker af høj kvalitet for det indre marked, den europæiske forsvarshandlingsplan og centrale områder inden for innovation og forskning

tilvejebringelse af flere og mere aktuelle statistikker om kollaborativ økonomi og digitaliseringens indvirkning på europæiske virksomheder og borgere.

Europas sociale dimension

tilvejebringelse af aktuelle og pålidelige statistikker af høj kvalitet til støtte for den europæiske søjle for sociale rettigheder og Unionens politik for færdigheder, herunder statistikker om arbejdsmarkedet, beskæftigelse, uddannelse, indkomst, levevilkår, fattigdom, ulighed, social beskyttelse, sort arbejde og satellitregnskaber for færdigheder

tilvejebringelse af statistikker vedrørende De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap

forbedring af statistikker om migration, navnlig om migranters situation og integration og asylansøgeres uddannelsesbehov og kvalifikationsniveauer

udvikling af moderniserede folke- og boligtællingsprogrammer og befolkningsstatistikker efter 2021

sikring af befolkningsfremskrivninger og årlige opdateringer heraf.

Bæredygtig udvikling, naturressourcer og miljø

overvågning af fremskridtene hen imod målene for bæredygtig udvikling

videreudvikling af statistikker til støtte for energistrategien, den cirkulære økonomi og plaststrategien

tilvejebringelse af centrale miljøstatistikker og -indikatorer, herunder vedrørende affald, vand, biodiversitet, skove, arealanvendelse og arealdække samt klimarelaterede statistikker og miljøøkonomiske regnskaber

tilvejebringelse af statistikker om godstransport og personbefordring til støtte for Unionens politikker

udarbejdelse af yderligere indikatorer til overvågning af intermodalitet og skift til mere miljøvenlige transportformer

tilvejebringelse af aktuelle og relevante data til brug for den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og politikker vedrørende miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

Økonomisk, social og territorial samhørighed

tilvejebringelse af aktuelle og omfattende statistiske indikatorer vedrørende regioner, herunder regionerne i Unionens yderste periferi, byer og landområder med henblik på at overvåge og evaluere effektiviteten af politikker for territorial udvikling og evaluere de territoriale konsekvenser af sektorpolitikkerne

støtte til udviklingen af indikatorer vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og udvikling af statistikker om politi og sikkerhed

stigende anvendelse af geospatiale data og systematisk integrering og mainstreaming af geospatial informationsstyring i statistisk produktion.

Bedre kommunikation af europæiske statistikker, som skal fremmes som en pålidelig kilde i håndtering af desinformation på nettet

systematisk fremme af europæiske statistikker som en pålidelig dokumentationskilde, som det skal være lettere for faktatjekkere, forskere og offentlige myndigheder at anvende til bekæmpelse af desinformation på nettet

det skal være nemmere for brugere at få adgang til og forstå statistikker, bl.a. ved at tilbyde attraktive og interaktive visualiseringer og mere skræddersyede tjenester som f.eks. data on-demand og selvbetjeningsanalyser

yderligere udvikling og overvågning af kvalitetssikringsrammen for europæiske statistikker, bl.a. gennem peer reviews af medlemsstaternes overholdelse af adfærdskodeksen for europæiske statistikker

adgang til mikrodata til forskningsformål, samtidig med at de højeste standarder for databeskyttelse og statistisk fortrolighed sikres.

Udnyttelse af fordelene ved datarevolutionen og omstilling til pålidelige intelligente statistikker

intensivering af udnyttelsen af nye digitale datakilder og etablering af grundlaget for pålidelige intelligente statistikker med henblik på udarbejdelse af nye statistikker i næsten realtid med pålidelige algoritmer

udvikling af nye tilgange til anvendelse af data i privat besiddelse gennem vedtagelse af metoder til privatlivsbevarende beregning (privacy-preserving computation) og sikker flerpartsberegning (secure multiparty computation)

fremme af banebrydende forskning og innovation inden for officielle statistikker, herunder ved at gøre brug af samarbejdsnetværk og udbyde uddannelsesprogrammer vedrørende europæiske statistikker.

Udvidede partnerskaber og statistisk samarbejde

styrkelse af ESS-partnerskabet og samarbejdet med Det Europæiske System af Centralbanker

fremme af partnerskaber med offentlige og private dataindehavere og den teknologiske sektor for at lette adgangen til data til statistiske formål, integration af data fra forskellige kilder og anvendelse af de nyeste teknologier

styrke samarbejdet med forskningsinstitutioner og akademiske institutioner, navnlig for så vidt angår anvendelse af nye datakilder, dataanalyse og fremme af den statistiske forståelse

samarbejde med internationale organisationer og tredjelande til gavn for globale officielle statistikker.

BILAG III

Liste over dyresygdomme og zoonoser

(1)Afrikansk hestepest

(2)Afrikansk svinepest

(3)Miltbrand

(4)Aviær influenza (højpatogen)

(5)Aviær influenza (lavpatogen)

(6)Campylobacteriose

(7)Klassisk svinepest

(8)Mund- og klovesyge

(9)Ondartet lungesyge hos ged

(10)Snive

(11)Infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24)

(12)Infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis

(13)Infektion med epizootisk hæmoragi-virus

(14)Infektion med lumpy skin disease-virus

(15)Infektion med Mycoplasma mycoides subsp. mycoides SC (oksens ondartede lungesyge)

(16)Infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis)

(17)Infektion med Newcastle disease-virus

(18)Infektion med fåre- og gedepestvirus

(19)Infektion med rabiesvirus

(20)Infektion med Rift Valley-febervirus

(21)Infektion med kvægpestvirus

(22)Infektion med zoonotisk Salmonella-serovarer

(23)Angreb af Echinococcus spp.

(24)Listeriose

(25)Fåre- og gedekopper

(26)Transmissible spongiforme encephalopatier

(27)Trikinose

(28)Venezuelansk hesteencephalomyelitis

(29)Verotoksinproducerende E. coli

BILAG IV
INDIKATORER

Målsætning

Indikator

Målsætninger fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a)

1 — Antal nye klager og tilfælde af manglende overholdelse på området fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt EU-lovgivningen om offentligt udbud. 

2 — Indeks over restriktioner inden for handel med tjenesteydelser (Services Trade Restrictiveness Index).

3 — Antal besøg på Dit Europa-portalen.

4 — Antal fælles markedsovervågningskampagner.

Målsætninger fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b)

1 — Antal SMV'er, der modtager støtte

2 — Antal støttede virksomheder, der har indgået virksomhedspartnerskaber.

Målsætninger fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c)

i)  

ii)

1 — Antal europæiske standarder, som medlemsstater har gennemført som nationale standarder, i forhold til det samlede antal aktive europæiske standarder.

2 — Procentdel af internationale standarder for regnskabsaflæggelse og revision godkendt af Unionen.

Målsætninger fastsat i artikel 3, stk. 2, litra d)

i)

ii) 

1 — Forbrugerforholdsindeks.

2 — Antal holdningsdokumenter og svar fra støttemodtagere i forbindelse med offentlige høringer om finansielle tjenesteydelser.

Målsætninger fastsat i artikel 3, stk. 2, litra e)

1 — Antal succesfuldt gennemførte nationale veterinær- og plantesundhedsprogrammer.

Målsætninger fastsat i artikel 3, stk. 2, litra f)

1-Effekt af de statistikker, der offentliggøres på internettet: antal webomtaler og positive/negative udtalelser.

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og forordning (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4).
(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).
Top