Help Print this page 

Document 52018PC0438

Title and reference
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014

COM/2018/438 final - 2018/0228 (COD)
Multilingual display
Text

Bruxelles, den 6.6.2018

COM(2018) 438 final

2018/0228(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2018) 292 final}
{SWD(2018) 312 final}
{SWD(2018) 313 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Dette forslag har til formål at fastsætte retsgrundlaget for Connecting Europe-faciliteten ("CEF") for perioden efter 2020. Det forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEUF").

Forslagets begrundelse og formål

Kommissionen fremlagde den 2. maj 2018 sit forslag 1 til den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020, herunder et beløb på 42,265 mio. EUR til Connecting Europe-faciliteten.

Med henblik på at fremme jobskabelsen og opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst har Unionen brug for en moderne højeffektiv infrastruktur, som kan bidrage til at forbinde og integrere Unionen og alle dens regioner, inden for transport-, telekommunikations- og energisektorerne. Sådanne forbindelser er vigtige for at forbedre den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. De transeuropæiske net letter forbindelserne på tværs af landegrænserne, fremmer en øget økonomisk, social og territorial samhørighed og bidrager til en mere konkurrencedygtig social markedsøkonomi og til at bekæmpe klimaændringer.

Visionen er, at Europa bevæger sig i retning af mobilitet med nul dødsfald, nul emissioner og nul papir, bliver førende i verden inden for vedvarende energi og er en frontløber i den digitale økonomi. En moderne, ren, intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker infrastruktur vil give håndgribelige fordele for de europæiske borgere og virksomheder og giver dem mulighed for at rejse, sende varer og få adgang til energi og digitale tjenester af høj kvalitet på en effektiv måde.

Med henblik herpå støtter CEF investeringer i transport, energi og digital infrastruktur gennem udvikling af de transeuropæiske net (TEN). Det foreslås, at den i perioden 2021-2027 også fremmer det grænseoverskridende samarbejde om produktion af vedvarende energi.

CEF er rettet mod projekter med meget høj europæisk merværdi og katalyserer investeringer mod projekter med grænseoverskridende virkninger og EU-dækkende interoperable systemer og tjenester, for hvilke det er afgørende med en fortsat finansiering af støtte efter 2020. Med sin effektive fremgangsmåde afhjælper CEF markedssvigt og hjælper med at tiltrække yderligere investeringer fra andre kilder, navnlig den private sektor, i synergi og komplementaritet med InvestEU og andre EU-programmer.

CEF "skal fremme investering i de transeuropæiske net. De grænseoverskridende net og samarbejdet på tværs af grænser har ikke bare stor betydning for, at det indre marked fungerer godt, men også for gennemførelsen af energiunionen og det digitale indre marked og udviklingen af bæredygtige transportformer. Uden EU's indgriben har private operatører og nationale myndigheder ikke tilstrækkeligt incitament til at investere i grænseoverskridende infrastrukturprojekter" 2 .

Med henblik på at afspejle betydningen af at tage hånd om klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og dens forpligtelser til at nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling er der i Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 opstillet et mere ambitiøst mål for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med en overordnet mål om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til klimamålsætningerne. Et vigtigt bidrag til dette mål forventes at komme fra CEF, idet målet er, at 60 % af dens finansieringsramme bidrager til klimamålsætningerne. Dette programs bidrag til opfyldelsen af denne overordnede målsætning vil blive overvåget gennem et EU-klimamarkørsystem med et tilstrækkeligt opdelingsniveau, herunder anvendelsen af mere præcise metoder, hvis disse er til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge oplysningerne årligt i form af forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det årlige budgetforslag.

For at understøtte den fulde udnyttelse af programmets potentiale til at bidrage til klimamålsætningerne vil Kommissionen søge at identificere relevante aktioner gennem hele programforløbet, fra forberedelse og gennemførelse til gennemgang og evaluering.

De fremtidige behov for dekarbonisering og digitalisering af Unionens økonomi vil indebære en stigende konvergens mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor. Synergivirkninger mellem de tre sektorer bør derfor udnyttes fuldt ud for at maksimere EU-støttens virkningsfuldhed og effektivitet. Eksempler på relevante synergiområder omfatter netforbundet og autonom mobilitet, ren mobilitet baseret på alternative brændstoffer, energilagring og intelligente net. For at fremme projekter, der omfatter mere end én sektor, vil incitamenter indebære muligheden for at anvende den højeste medfinansieringssats for de pågældende sektorer. Derudover vil der være mulighed for, at hver sektor kan betragte supplerende elementer, der vedrører en anden sektor, som støtteberettigede omkostninger, f.eks. produktion af vedvarende energi inden for et transportprojekt. For at tilskynde til og prioritere tværsektorielle forslag vil synergidimensionen i en foreslået aktion blive evalueret i henhold til tildelingskriterierne. Der vil blive gennemført synergier gennem fælles arbejdsprogrammer og fælles finansiering, der involverer de relevante sektorer.

Hvad angår transport, har CEF til formål at bidrage til gennemførelsen af begge lag i TEN-T: det strategiske backbone-net (dvs. hovednettet) senest 2030 og resten af det samlede net senest 2050. Den fremmer også udbredelsen af europæiske trafikstyringssystemer til alle trafikformer, navnlig til lufttransport og jernbanetransport, og bidrager til EU's overgang til intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet (f.eks. ved at skabe et europæisk net af opladningsinfrastruktur for alternative brændstoffer). Det anslås, at færdiggørelsen af TEN-T-hovednettet senest i 2030 vil skabe 7,5 mio. mandår mellem 2017 og 2030 og en yderligere stigning i BNP på 1,6 % i Unionen i 2030.

Efter en fælles meddelelse af november 2017 om fremme af militær mobilitet i Den Europæiske Union 3 og handlingsplanen for militær mobilitet, som blev vedtaget den 28. marts 2018 af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik 4 , bør EU-finansiering til gennemførelse af transportprojekter med både civil og militær anvendelse derudover ske gennem CEF.

For så vidt angår energi, er der fokus på færdiggørelsen af de transeuropæiske energinet gennem udvikling af projekter af fælles interesse, som vedrører yderligere integration af det indre energimarked og nettenes interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, bæredygtig udvikling ved at fremme dekarbonisering, navnlig gennem integration af vedvarende energikilder, og forsyningssikkerhed bl.a. ved at gøre infrastrukturen mere intelligent og digital. Den bidrager også til en omkostningseffektiv opnåelse af målsætningerne i Parisaftalen om klimaændringer og klima- og energimålsætningerne for 2030 og de langsigtede dekarboniseringsmålsætninger ved at integrere vedvarende energi gennem udvikling af passende infrastruktur og ved at støtte et begrænset antal grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.

For så vidt angår digitalisering, øger CEF de fordele, som alle borgere, virksomheder og offentlige forvaltninger kan få af det digitale indre marked. Udbredelsen af digitale net med meget høj kapacitet og et højt sikkerhedsniveau støtter alle innovative digitale tjenester, herunder netforbundet mobilitet og andre tjenester af offentlig interesse. Derudover bidrager den til at sikre, at alle de vigtigste samfundsøkonomiske drivkræfter såsom skoler, hospitaler, transportknudepunkter, centrale udbydere af offentlige tjenester og digitalt intensive virksomheder har adgang til fremtidsorienterede bredbåndsforbindelser (1 Gbit/s) senest i 2025. Den bidrager til den overordnede konnektivitet mellem de europæiske områder, herunder i regionerne i den yderste periferi, til internettet.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Den overordnede målsætning for CEF er at støtte virkeliggørelsen af EU's politikmålsætninger i transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor, for så vidt angår de transeuropæiske net, ved at fremme eller fremskynde investeringer i projekter af fælles interesse og støtte grænseoverskridende samarbejde om produktion af vedvarende energi. Den vil sigte mod at maksimere synergivirkninger mellem de sektorer, der er omfattet af CEF, og med de andre EU-programmer.

I transportsektoren bidrager CEF til EU's langsigtede målsætninger vedrørende færdiggørelsen af TEN-T-hovednettet senest i 2030 5 , og fremskridt i retning af færdiggørelsen af resten af det samlede TEN-T-net senest i 2050. Dette omfatter overgangen til ren, konkurrencedygtig og netforbundet mobilitet 6 , udbredelsen af SESAR og ERTMS (European Rail Traffic Management System) og overgangen til en lavemissionsøkonomi gennem innovativ infrastruktur, herunder et EU-backbone-net af opladningsinfrastruktur senest i 2025.

I energisektoren bidrager CEF til gennemførelsen af prioriterede TEN-E-korridorer og tematiske områder 7 i overensstemmelse med målsætningerne for "Ren energi til alle europæere" 8 målsætninger for at sikre et velfungerende indre energimarked i EU, der garanterer forsyningssikkerhed (bl.a. gennem en mere intelligent og digital infrastruktur) og bidrager til de bæredygtige udviklings- og klimamålsætninger ved at integrere vedvarende energikilder.

For så vidt angår vedvarende energikilder, vil CEF bidrage til at nå EU's foreslåede mål for 2030 på en omkostningseffektiv måde med hensyn til energiomstilling og mainstreaming af politikker for vedvarende energi, herunder sektorsammenhæng.

I den digitale sektor bidrager CEF til opnåelsen af gigabitsamfundets infrastruktur til digital konnektivitet 9 som en forudsætning for et velfungerende digitalt indre marked 10 samt at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur med henblik på en tilstrækkelig støtte af en EU-dækkende digitale omstilling af økonomien og samfundet.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Transportinfrastrukturen, energiinfrastrukturen og den digitale infrastruktur vil i varierende grad blive støttet af en række af EU's finansielle programmer og instrumenter, herunder CEF, den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Horisont Europa, InvestEU og LIFE. Det er vigtigt at gøre mest effektiv brug af de forskellige EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter og dermed maksimere komplementariteten og merværdien af de investeringer, der støttes af Unionen. Dette ville blive opnået via en strømlinet proces for investeringer, der synliggør transportprojektpipelinen og skaber sammenhæng på tværs af relevante EU-programmer i tæt samarbejde med medlemsstaterne.

Programmets aktioner bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette fører til overlapning eller fortrænger privat finansiering, og de bør have klar europæisk merværdi. Dermed sikres overensstemmelse mellem aktionerne inden for rammerne af programmet og EU's statsstøtteregler, og uberettiget konkurrenceforvridning på det indre marked undgås.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

De transeuropæiske net er omfattet af artikel 170 i TEUF: "Unionen bidrager til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturområdet". EU's ret til at handle på området finansiering af infrastruktur er fastsat i artikel 171, hvori det fastsættes, at "Unionen kan støtte projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstater, (…), navnlig i form af forundersøgelser, lånegarantier eller rentegodtgørelser". Ifølge artikel 172 i TEUF skal "de i artikel 171, stk. 1, omhandlede retningslinjer og andre foranstaltninger vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget".

Fremme af vedvarende energikilder er omfattet af artikel 194 i TEUF, der udtrykkeligt nævner det som et af målene for EU's energipolitikker. Da projekter vedrørende vedvarende energikilder med en grænseoverskridende karakter bidrager til en omkostningseffektiv opnåelse af Unionens forslåede 2030-mål, bør retsakten ligeledes baseres på artikel 194 TEUF.

Retsakten og typen af foranstaltning (dvs. finansiering) er begge defineret i traktaten om TEUF, som udgør retsgrundlaget for CEF og fastsætter, at opgaver, hovedmål og indretning med hensyn til de transeuropæiske net kan fastlægges ved forordninger.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Omfanget af de problemer, som CEF er rettet mod, kræver specifikt handling fra EU's side, da de i sagens natur har en EU-dimension og mere effektivt kan løses på EU-plan, hvilket vil føre til større overordnede fordele, mere fremskyndet gennemførelse og nedbringelse af omkostningerne, hvis medlemsstaterne handler i fællesskab. Investeringsbehovene i de transeuropæiske net efter 2020 er meget betydelige og overstiger de disponible midler på medlemsstatsplan.

Det forventes også, at projekter vedrørende vedvarende energi i stigende grad finansieres af markedet i fremtiden. Potentiel støtte på dette område ville kun kompensere for omkostningerne til at overvinde hindringer og manglende incitamenter i forbindelse med samarbejde på tværs af landegrænser mellem medlemsstater og/eller hindringer for sektorintegration. En sådan koordinering mellem medlemsstaterne kan give stordriftsfordele, undgå overlapning af infrastruktur, øge udbredelsen i hele Europa for bedre at afspejle det tilgængelige potentiale, bidrage til politisk konvergens og dermed til yderligere markedsintegration, videnoverførsel og udbredelse og reproduktion af innovative teknologier på det europæiske hjemmemarked.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og falder ind under anvendelsesområdet for indsatsen inden for de transeuropæiske net som fastsat i artikel 170 i TEUF og artikel 194 i TEUF for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi. Foranstaltningen i dette forslag er specifikt begrænset til den europæiske dimension inden for transportinfrastruktur, energiinfrastruktur og digital infrastruktur og grænseoverskridende udbredelse af vedvarende energikilder.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I overensstemmelse med den nuværende CEF-forordning 11 skulle Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og de berørte støttemodtagere fremlægge en rapport 12 om midtvejsevalueringen af CEF for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport blev vedtaget af Kommissionen den 13. februar 2018 og blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD). Ved evalueringen blev programmets samlede resultater vurderet i lyset af dets generelle og sektorspecifikke målsætninger og sammenholdt med, hvad der er opnået som resultat af foranstaltninger på nationalt plan og EU-plan. I overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering blev evalueringen foretaget i henhold til de fem kriterier: virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng og EU-merværdi.

De overordnede konklusioner af midtvejsevalueringen af CEF var som følger:

"Efter de første tre og et halvt års gennemførelse af CEF har evalueringen vist, at programmet er på rette spor, selv om det er alt for tidligt at måle resultaterne i betragtning af, at programmet befinder sig i den tidlige gennemførelsesfase. Desuden mangler resultatrammen i forordningen veldefinerede og solide indikatorer. Med dette forbehold in mente har evalueringen vist, at:

·Connecting Europe-faciliteten (CEF) er et effektivt og målrettet instrument til investering i transeuropæisk infrastruktur (TEN) inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor. Siden 2014 har CEF investeret 25 mia. EUR, hvilket har resulteret i ca. 50 mia. EUR i samlede infrastrukturinvesteringer i EU. CEF bidrager til Kommissionens prioriterede mål for beskæftigelse, vækst og investeringer, det indre marked, energiunion og klima samt det digitale indre marked. Hermed styrker den EU-økonomiens konkurrenceevne og modernisering.

·CEF skaber stor europæisk merværdi for alle medlemsstater ved at støtte konnektivitetsprojekter med en grænseoverskridende dimension. De fleste midler går til projekter, der slår bro over manglende forbindelser og fjerner flaskehalse med det formål at sikre, at EU's indre marked fungerer korrekt og øger den territoriale samhørighed mellem medlemsstaterne inden for transport- og energisektoren samt den digitale sektor. Projekter på energiområdet giver også forsyningssikkerhed og er afgørende for en omkostningseffektiv dekarbonisering og modernisering af økonomien. CEF er også afgørende for udbredelsen af EU-dækkende nye systemer til trafikstyring og -sikkerhed (f.eks. SESAR til luftfart og ERTMS til jernbaner), højtydende elledninger og intelligente net, som er væsentlige for en hurtig integration af vedvarende ikkekulbaserede energikilder og for udbredelsen af bredbånd og indbyrdes forbundne digitale tjenester (såsom Open Data, e-sundhed og e-udbud, e-identifikation og e-signatur).

·Den direkte forvaltning af CEF-tilskud har vist sig meget effektiv med en stærk projektpipeline og en konkurrencepræget udvælgelsesproces, fokus på EU's politiske mål, koordineret gennemførelse og fuld inddragelse af medlemsstaterne. Forvaltningsorganet INEA har en rigtig god resultatliste over finansiel forvaltning af CEF og budgetoptimering, navnlig takket være sin fleksibilitet med hensyn til hurtigt at omdirigere ubrugte midler fra nogle aktioner til finansiering af nye.

·For første gang blev en del af samhørighedsbudgettet (11,3 mia. EUR til transport) gennemført under direkte forvaltning inden for rammerne af CEF. 100 % af budgettet blev tildelt i løbet af første halvdel af programperioden og næsten udelukkende til bæredygtige transportformer. Målrettet teknisk bistand, lavere administrationsomkostninger for medlemsstaterne, klare finansieringsprioriteringer og en solid projektpipeline, der skyldes videreførelsen af projekter og undersøgelser, som tidligere blev støttet af TEN-T-programmet eller af samhørighedspolitiske instrumenter, har bidraget til en hurtig tildeling af midler.

·CEF er fortsat med at anvende og udvikle innovative finansielle instrumenter. Udbredelsen af dem har dog været begrænset på grund af de nye muligheder, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) giver. Anvendelsen af finansielle instrumenter under CEF forventes at blive påbegyndt i anden halvdel af programmet, når komplementariteten mellem CEF's specifikke finansielle instrumenter og EFSI er sikret." Connecting Europe-Bredbåndsfonden, der bygger på bidrag fra CEF og EFSI, forventes at blive operationel in 2018 og finansiere udrulningen af net med meget høj kapacitet i underforsynede områder, hvilket vil have en betydelig løftestangseffekt. 

·"Endvidere er der i 2017 gennemført et meget positivt første forsøg med at blande tilskud med finansielle instrumenter på transportområdet med ansøgninger på 2,2 mia. EUR til en indkaldelse med et vejledende budget på 1 mia. EUR, hvilket gjorde det muligt at udnytte tilskuddene til at maksimere gearingen af private eller offentlige midler.

·CEF-udgifter på transport- og energiområdet er en vigtig bidragyder til EU's mål om, at mindst 20 % af det samlede EU-budget skal afsættes til udgifter til klimarelaterede foranstaltninger." På energiområdet blev mere end 50 % af CEF's budget for energi tildelt til eltransmission og intelligente net og bidrog dermed til energiomstillingen.

·"I telekommunikationssektoren har CEF's dobbelte fokus på grænseoverskridende digitale tjenester af offentlig interesse og kommunikations- og databehandlingsinfrastruktur vist, at programmet har en væsentlig indvirkning på opfyldelsen af EU's mål for det digitale indre marked, der gør det muligt for borgere og virksomheder at få adgang til digitale tjenester af høj kvalitet i hele Europa. Det har bidraget til at udvikle og gennemføre fælles politikker til at tackle samfundsmæssige udfordringer, herunder den digitale omstilling af sundhedspleje, cybersikkerhed og digitalisering af den offentlige forvaltning. På grund af de begrænsede ressourcer kunne CEF-programmidlerne dog kun støtte de allerførste skridt hen imod en fuldstændig grænseoverskridende digital infrastruktur på områder af offentlig interesse." I betragtning af den begrænsede finansieringsramme for bredbånd under CEF sammenholdt med investeringskløften var det nødvendigt at gennemføre programmet på en innovativ måde og sigte mod at skabe størst mulig løftestangseffekt for at opnå den tilsigtede virkning. På grund af det komplekse sæt af målrettede finansielle instrumenter vil investeringerne på lokalt plan dog først vise sig på et sent stadium i gennemførelsen af programmet.

·"CEF har ligeledes testet tværsektorielle synergier, men har været begrænset af indskrænkningerne af de nuværende retlige og budgetmæssige rammer. De sektorpolitiske retningslinjer og CEF-instrumentet skulle gøres mere fleksible for at fremme synergier og reagere bedre på nye teknologiske udviklinger og prioriteringer som f.eks. digitalisering og samtidig fremskynde dekarboniseringen og tackle fælles samfundsmæssige udfordringer som f.eks. cybersikkerhed.

·Fuldførelsen af de transeuropæiske net som defineret i EU's politiske prioriteringer vil stadig kræve betydelige investeringer, hvoraf en del vil afhænge af EU's fortsatte støtte. Størrelsen af CEF gør det i dag kun muligt at rette op på nogle af de påviste markedsfejl i alle tre sektorer. Derfor er der potentiale til at frigøre yderligere offentlige og private investeringer, såfremt der blev stillet yderligere midler fra EU-budgettet til rådighed til afhjælpning af markedsfejl."

Forslaget om, at grænseoverskridende samarbejde om vedvarende energi skal kunne støttes gennem CEF, underbygges af relevante resultater af Refit-evalueringen af direktivet om vedvarende energi fra 2016 13 . 

Høringer af interesserede parter

En offentlig onlinehøring, der blev afholdt som led i en række offentlige høringer, der omfattede hele spektret af EU's finansiering i fremtiden, blev indledt den 10. januar 2018 og forblev åben i en periode på 8 uger indtil den 9. marts 2018. Skønt den offentlige høring omfattede emnet strategisk infrastrukturfinansiering (indbefatter CEF, Galileo og ITER), vedrørte over 96 % af svarene CEF.

Overordnet set gentog de interesserede parter deres støtte til CEF-programmet og understregede den vigtige rolle, CEF spiller i forhold til at bidrage til EU's målsætninger på områder såsom færdiggørelsen af de transeuropæiske net, fremme af økonomisk vækst og jobskabelse i hele EU og overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi og et klimarobust lavemissionssamfund. De interesserede parter opfordrede til yderligere fleksibilitet i det nye program med henblik på at tilskynde til yderligere synergivirkninger mellem de tre sektorer.

Respondenterne i transportsektoren understregede CEF's betydning i forhold til at lette grænseoverskridende projekter og fjerne flaskehalse og manglende forbindelser.

De svar, der vedrørte energi, bekræftede i vid udstrækning det vigtige bidrag, som CEF yder til færdiggørelsen af det transeuropæiske energiinfrastrukturnet og dermed til virkeliggørelsen af energiunionens mål, hvilket giver betydelige fordele for alle europæiske borgere, og overgangen til en lavemissionsøkonomi blev vurderet til at være en af fremtidens største udfordringer.

De interesserede parter opfordrede til et øget budget for at fremskynde dekarboniseringen og digitaliseringen af både energi- og transportsektoren og samtidig øge konnektiviteten i hele EU.

De digitale respondenter fremhæver bredbåndskonnektivitetens vigtige rolle som katalysator for den økonomiske og sociale udvikling på tværs af samfundet og sektorer. Med henblik at øge EU's konkurrenceevne opfordrede de til øgede investeringer i konnektivitet og 5G, som vil hjælpe til at forbedre den økonomiske performance, skabe beskæftigelse i EU og fremme et kvalitativt løft i forbindelse med overgangen til et digitalt samfund.

De interesserede parter gav på samme tid nyttig feedback om de områder, der kræver yderligere forbedring eller udvikling. Dette er nærmere beskrevet i høringsrapporten i bilag 2 til den ledsagende konsekvensanalyse.

Konsekvensanalyse

Kommissionens forslag er baseret på en konsekvensanalyse, der blev indgivet til Udvalget for Forskriftskontrol den. 21 marts 2018, og som udvalget afgav en positiv udtalelse om (referencekode "MFF – CEF") med visse forbehold. Udvalget anbefalede især at udbygge beskrivelsen af ordningerne for programmets overvågning og evaluering, forklare sammenhængen med andre EU-programmer bedre, og gøre mere udførligt rede for, hvordan udvidelsen af programmets anvendelsesområde styrker CEF's grænseoverskridende karakter. De henstillinger, som udvalget fremsatte i sin udtalelse, er afspejlet i den endelige udgave af konsekvensanalysen 14 .

I overensstemmelse med den generelle fremgangsmåde, der anvendes i forbindelse med all FFR-relaterede konsekvensanalyser, sætter konsekvensanalysen af CEF fokus på de ændringer og politiske valg, der fremgår af lovgivningsforslaget. I rapporten redegøres der især for strukturen og prioriteterne i den foreslåede videreførelse af CEF-programmet, og de forskellige mulige gennemførelsesmodeller gennemgås med henblik på at finde den bedst mulige løsning. Konsekvensanalysen bygger på de indsamlede erfaringer fra det nuværende CEF-program, og den nylige midtvejsevaluering af CEF er anvendt som den primære datakilde (ud over resultaterne af den åbne offentlige høring, der blev afholdt som led i en række offentlige høringer om hele spektret af EU's finansiering i fremtiden, og af de mere målrettede udvekslinger med interessenterne vedrørende synergivirkninger og vedvarende energi).

På baggrund af de indsamlede erfaringer samt de nye udfordringer og den nye udvikling (især inden for den digitale sektor) blev det vurderet, om målsætningerne skulle justeres i forbindelse med videreførelsen af programmet. De fremtidige udfordringer for det nye CEF-program blev fastlagt, og der blev foretaget en vurdering af, hvordan CEF kunne opfylde de fælles målsætninger for FFR såsom forenkling, større fleksibilitet og bedre performance. Strukturen og prioriteterne, kalibreringen med det nuværende CEF-program og det nye programs forventede gennemførelsesmekanisme blev drøftet yderligere ud fra hensynet til, at programmet effektivt skal nå de fastsatte målsætninger. Alternative gennemførelsesmodeller vurderet, især for udvidelsen af programmet på det digitale område og med hensyn til grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.

Konsekvensanalysen omfattede også en undersøgelse af mulighederne for og kapaciteten til at styrke synergivirkningerne mellem de sektorer, der er omfattet af programmet. Der blev set på muligheden for at vedtage fælles arbejdsprogrammer, der dækker specifikke prioriteter i flere sektorer, og for at fjerne de hindringer for synergivirkninger, der har været i den nuværende periode, navnlig vedrørende reglerne om støtteberettigelse.

Kommissionens forslag svarer nøje til den foretrukne løsningsmodel, der blev udpeget i konsekvensanalysen.

Målrettet regulering og forenkling

Kommissionens samlede forenklingsforanstaltninger i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2020 har følger for CEF-programmets gennemførelse. Forberedelserne til den næste flerårige finansielle ramme blev igangsat af Kommissionen med offentliggørelsen af hvidbogen om Europas fremtid i marts 2017. De næste trin var offentliggørelsen af oplægget om fremtiden for EU's finanser i juni 2017 og vejledningerne om forenklede basisretsakter for programmer fra GD BUDG i november/december 2017. Resultaterne af denne politiske proces udmundede i top-down-retningslinjer for den næste FFR, der får indflydelse på udformningen af CEF i programmeringsperioden efter 2020.

Efter de ovenfor beskrevne horisontale retningslinjer er der foretaget en generel forenkling af CEF-forordningen for perioden efter 2020. Dette er i tråd med alle andre finansieringsprogrammer og vil altså påvirke det nye CEF-program, især gennem en forenkling af omkostningsmodellerne, medfinansieringssatserne, inddragelsen af interessenter, udformningen af programmets målsætninger samt overvågningen og rapporteringen. Det vil også skabe en yderligere forenklet retlig ramme for CEF i kraft af en strømlinet CEF-forordning og muligheden for at delegere fastsættelsen af bestemmelser og betingelser til arbejdsprogrammerne, hvilket vil fremme yderligere synergivirkninger mellem de tre sektorer og gøre det muligt at tilpasse CEF til fremtidige behov.

Forenklingen af programmet vil lette den administrative byrde og omkostningerne i forbindelse med overholdelse for interesserede parter, der deltager i programmet, og den vil derfor have en positiv virkning på EU's konkurrenceevne i de berørte sektorer. Den vil også fremme yderligere digitaliseringstiltag i medfør af retningslinjerne for bedre regulering og i overensstemmelse med de digitale støttetjenester, der allerede er etableret til gennemførelse af programmet (f.eks. informationssystemet TENtec).

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Kommissionens forslag til Connecting Europe-faciliteten omfatter følgende beløb:

Connecting Europe-faciliteten 2021-2027

(beløb i løbende priser — EUR)

Transport: — Transport:

Herunder:

Generel bevillingsramme

Bidrag fra Samhørighedsfonden:

Støtte til militær mobilitet:

30 615 493 000

12 830 000 000

11 285 493 000

6 500 000 000

Energi

8 650 000 000

Den digitale sektor

3 000 000 000

I alt

42 265 493 000

På baggrund af de positive erfaringer fra gennemførelsen af det nuværende CEF-program foreslår Kommissionen at fortsætte gennemførelsen af det nye program for de tre CEF-sektorer, med direkte forvaltning ved Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA).

Som nærmere beskrevet i finansieringsoversigten vil det foreslåede budget dække alle de nødvendige aktionsudgifter til gennemførelsen af programmet såvel som udgifter til menneskelige ressourcer og andre administrative udgifter i forbindelse med forvaltningen af programmet.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Programmets gennemførelse delegeres til INEA med undtagelse af visse programstøtteaktioner, der forvaltes direkte af de ansvarlige GD'er.

Midtvejsevalueringen 15 af det nuværende CEF-program 2014-2020 viser, at "den direkte forvaltning af CEF-tilskud har vist sig meget effektiv med en stærk projektpipeline og en konkurrencepræget udvælgelsesproces, fokus på EU's politiske mål, koordineret gennemførelse og fuld inddragelse af medlemsstaterne. Forvaltningsorganet INEA har en rigtig god resultatliste over finansiel forvaltning af CEF og budgetoptimering, navnlig takket være sin fleksibilitet med hensyn til hurtigt at omdirigere ubrugte midler fra nogle aktioner til finansiering af nye."

Det foreslås derfor at bibeholde den nuværende gennemførelsesmekanisme Der vil dog blive indført forbedringer for så vidt angår forenkling og fleksibilitet.

I forhold til CEF 2014-2020 vil der blive indført en enklere, men mere solid performanceramme med henblik på at overvåge opfyldelsen af programmets mål og dets bidrag til opfyldelse af EU's politiske målsætninger. Indikatorerne til brug i overvågningen af programmets gennemførelse og fremskridt vil navnlig vedrøre:

·effektive og sammenkoblede net og infrastruktur for intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet samt tilpasning til militære mobilitetskrav

·bidrag til markedernes sammenkobling og integration, energiforsyningssikkerhed og bæredygtig udvikling gennem fremme af dekarbonisering bidrag til grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi

·bidrag til udbredelsen af infrastruktur til digital konnektivitet i hele EU.

INEA indsamler de nødvendige data i løbet af gennemførelsen og evalueringen af de støttede aktioner. Med henblik herpå skal betingelserne for at ansøge om tilskud og standardtilskudsaftalen indeholde forholdsmæssige krav til ansøgere og støttemodtagere om at indgive de nødvendige oplysninger.

Kommissionen vil foretage en mellemliggende og en efterfølgende evaluering af programmet med henblik på at bedømme dets effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi i overensstemmelse med finansforordningens artikel 34, stk. 3.

Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Artikel 1 – Genstand

I denne artikel præciseres forordningens genstand, som er at oprette CEF.

Artikel 2 – Definitioner

I denne artikel fastsættes forordningens definitioner.

Artikel 3 – Målsætninger

I denne artikel fastsættes programmets overordnede målsætning, hvor der lægges vægt på synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor, og de specifikke målsætninger for hver sektor.

Artikel 4 – Budget

I denne artikel fastlægges programmets samlede budget. Budgettet er opdelt i transport (herunder en overførsel fra Samhørighedsfonden og støtte til militær mobilitet fra klyngen for forsvar), energi og den digitale sektor.

Artiklen indeholder en bestemmelse til at dække de nødvendige udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter samt andre aktiviteter, de nødvendige undersøgelser, ekspertmøder, institutionelle IT-værktøjer og al anden teknisk og administrativ bistand, der er behov for i forbindelse med programmets forvaltning.

Det fastsættes yderligere i artiklen, at udgifter til aktioner kan være støtteberettigede fra den 1. januar 2021 inden for det første arbejdsprogram.

I artiklen fastsættes det, at inden for transportsektoren vil de national tildelinger udgøre 70 % af den samlede overførsel fra Samhørighedsfonden, og at disse overholdes indtil den 31. december 2023. I henhold til artiklen kan medlemsstaterne derudover anmode om, at ressourcer, som er tildelt dem under delt forvaltning, overføres til CEF.

Artikel 5 – Tredjelande, der er associeret til programmet

I denne artikel fastsættes betingelserne for, hvilke tredjelande der kan deltage i programmet.

Artikel 6 – Gennemførelse og former for EU-finansiering

I denne artikel defineres CEF's forvaltningsmetode som direkte forvaltning og navnlig i form af tilskud og udbud samt i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer. Programmets gennemførelse kan blive uddelegeret til et forvaltningsorgan.

Artikel 7 – Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

Denne artikel vedrører udpegningen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi og disses specifikke kriterier for støtteberettigelse.

Artikel 8 – Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet

Denne artikel vedrører udpegningen af projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur til digital konnektivitet og de specifikke kriterier for støtteberettigelse og prioritering, der gælder med henblik på at støtte dem via programmet.

Artikel 9 – Støtteberettigede foranstaltninger

I denne artikel anføres de aktioner under hver specifik målsætning, der er berettiget til finansiel støtte i henhold til forordningen.

Denne artikel indeholder en bestemmelse, der muliggør en fleksibel tilgang med hensyn til aktioner, der ud over at tackle et af programmets specifikke målsætninger også bidrager til at fremme synergivirkningerne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor.

Artikel 10 – Synergivirkninger

I denne artikel fastlægges de bestemmelser, der er gældende for synergiaktioner mellem programmets sektorer, som gennemføres enten via tværsektorielle arbejdsprogrammer eller medfinansiering af supplerende elementer til en aktion, såfremt visse betingelser i denne artikel opfyldes.

Artikel 11 – Støtteberettigede enheder

I denne artikel fastlægges kriterierne for støtteberettigelse inden for programmet for personer og enheder. Det fremgår af artiklen, at der i arbejdsprogrammerne kan fastsættes visse yderligere betingelser såsom medlemsstaternes samtykke til forslaget.

Artikel 12 – Tilskud

I denne artikel fastsættes det, at CEF-tilskud tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 13 – Tildelingskriterier

I denne artikel opstilles en fælles referenceramme for de tre sektorer for så vidt angår tildelingskriterierne i forbindelse med vurdering af forslag.

Der indføres specifikke krav, så der bedre kan tages hensyn til korridortilgangen i transportsektoren og navnlig, hvor det er relevant, korridorarbejdsplanerne og gennemførelsesretsakterne i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013 og udtalelsen fra den ansvarlige europæiske koordinator, jf. nævnte forordnings artikel 45, stk. 8.

Artikel 14 – Medfinansieringssatser

I denne artikel fastsættes de maksimale medfinansieringssatser for hver enkelt sektor. Den indeholder også bestemmelser om de maksimale medfinansieringssatser i tilfælde, hvor et tværsektorielt arbejdsprogram dækker mere end én sektor med henblik på at fremme synergivirkninger.

I artiklen indføres der ydermere en undtagelse vedrørende de beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden.

Artikel 15 – Støtteberettigede omkostninger

I denne artikel fastsættes kriterierne for omkostningers støtteberettigelse, som finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel 186.

Artikel 16 – Kombination af tilskud med andre finansieringskilder

Denne artikel sikrer muligheden for at anvende tilskud i kombination med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber.

Artikel 17 – Nedsættelse eller ophør af tilskud

For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og for at afbøde de risici, der er forbundet med store forsinkelser, som kan opstå i forbindelse med store infrastrukturprojekter, fastsættes der i denne artikel betingelser for nedsættelse og ophør af tilskud. Det fastsættes, at tilskud kan nedsættes eller bringes til ophør, hvis aktionen ikke er påbegyndt inden et år efter den startdato, der er angivet i tilskudsaftalen, eller hvis det på baggrund af en vurdering af aktionens gennemførelse kan konstateres, at gennemførelsen er forsinket i en sådan grad, at aktionens målsætninger ikke kan forventes at blive nået.

Artikel 18 – Sammenlagt, supplerende og kombineret finansiering

Denne artikel sikrer, at aktioner, som har modtaget et bidrag under programmet, også kan modtage et bidrag fra andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

Artiklen giver mulighed for, at en foreslået aktion, som tidligere har fået en positiv vurdering under CEF, men som ikke kan finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger, finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) eller Samhørighedsfonden.

Artikel 19 – Arbejdsprogrammer

I denne artikel fastsættes det, at programmet gennemføres via arbejdsprogrammer, som Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Artikel 20 – Overvågning og rapportering

I denne artikel knyttes der forbindelse til bilaget, som omhandler indikatorerne til brug i overvågningen af CEF-programmet. Artiklen gør det muligt at ændre indikatorerne ved hjælp af en delegeret retsakt. Ydermere vil der blive udarbejdet en overvågnings- og evalueringsramme, der vil gøre det muligt at vurdere programmets fremskridt hen imod sine målsætninger.

Artikel 21 – Evaluering

I henhold til denne artikel pålægges Kommissionen at udføre en mellemliggende og en efterfølgende evaluering af programmet og meddele Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionen på evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 22 – Udvalgsprocedure

Ved denne artikel nedsættes CEF-Koordinationsudvalget, jf. forordning (EU) nr. 182/2011. I artiklen præciseres det, at undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 23 – Delegerede retsakter

Denne artikel gør det muligt for Kommissionen at vedtage delegerede retsakter vedrørende bilagets del I, II, III, IV og V.

Artikel 24 – Udøvelse af de delegerede beføjelser

Denne artikel indeholder standardbestemmelserne om delegation af beføjelser.

Artikel 25 – Information, kommunikation og offentliggørelse

I denne artikel pålægges modtagerne af CEF-midler at sikre synligheden af EU-midlerne i deres aktioner, og Kommissionen pålægges at gennemføre kommunikationstiltag vedrørende CEF-aktioner og deres resultater.

Artikel 26 – Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Denne artikel vedrører de beføjelser, der er tillagt Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret i forbindelse med tredjelande, der er associeret til programmet.

Artikel 27 – Ophævelse og overgangsbestemmelser

Denne artikel ophæver den foregående CEF-forordning (forordning (EU) nr. 1316/2013) og forordning (EU) nr. 283/2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur.

Den indeholder ydermere overgangsbestemmelser vedrørende CEF-aktioner og teknisk og administrativ bistand.

Artikel 28 – Ikrafttræden

I denne artikel fastsættes det, at forordningen anvendes fra den 1. januar 2021.

Bilag – Del I – Indikatorer

Denne del af bilaget omhandler de indikatorer, der anvendes til overvågning af programmets fremskridt i forhold til dets overordnede og specifikke målsætninger.

Bilag – Del II - Vejledende procentsatser for transportsektoren

Denne del af bilaget indeholder vejledende procentsatser for fordelingen af budgetmidler i transportsektoren.

Bilag – Del III – Transporthovednetkorridorer og forhåndsudpegede strækninger; Forhåndsudpegede strækninger på det samlede net

I denne del af bilaget fastlægges hovednetkorridorernes ruteføring, herunder de forhåndsudpegede strækninger, og der opføres en vejledende liste over grænseoverskridende strækninger på det samlede net.

Bilag – Del IV – Udpegelse af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

I denne del af bilaget fastlægges kriterierne og proceduren for udpegning af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.

Bilag – Del V – Projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur til digital konnektivitet

Denne del af bilaget indeholder en vejledende liste over forhåndsudpegede projekter af fælles interesse vedrørende digital konnektivitet.

2018/0228 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 og 194,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 16 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 17 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og fremme jobskabelsen har Unionen brug for en moderne højeffektiv infrastruktur, som kan bidrage til at forbinde og integrere Unionen og alle dens regioner, inden for transport-, telekommunikations- og energisektorerne. Sådanne forbindelser bør bidrage til at forbedre den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. De transeuropæiske net bør lette forbindelserne på tværs af landegrænserne, fremme en øget økonomisk, social og territorial samhørighed og bidrage til en mere konkurrencedygtig social markedsøkonomi og til at bekæmpe klimaændringer.

(2)Formålet med Connecting Europe-faciliteten ("programmet") er at fremskynde investeringerne i transeuropæiske net og mobilisere finansiering fra både den offentlige og private sektor, samtidig med at retssikkerheden øges, og princippet om teknologineutralitet respekteres. Programmet bør skabe mulighed for, at synergivirkningerne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor kan udnyttes bedst muligt, og derved øge effektiviteten af Unionens indsats og gøre det muligt at optimere gennemførelsesomkostningerne.

(3)Programmet bør tage sigte på at støtte indsatsen mod klimaændringer, miljømæssigt og socialt bæredygtige projekter og, hvor det er relevant, aktioner til afbødning af og tilpasning til klimaændringer. Navnlig programmets bidrag til at nå målene og målsætningerne i Parisaftalen samt de foreslåede 2030-klima- og energimål og de langsigtede dekarboniseringsmålsætninger bør styrkes.

(4)Med henblik på at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og dens forpligtelser til at nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling bør denne forordning derfor mainstreame klimaindsatsen og at føre til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til støtte til klimamålsætningerne 18 . Aktioner i medfør af dette program forventes at bidrage med 60 % af programmets samlede finansieringsramme til klimamålsætninger, baseret blandt andet på følgende Riomarkører: i) 100 % til udgifter i forbindelse med jernbaneinfrastruktur, alternative brændstoffer, ren bytransport, eltransmission, oplagring af elektricitet, intelligente net, CO2-transport og vedvarende energi og ii) 40 % til transport ad indre vandveje og multimodal transport og gasinfrastruktur — hvis der gives mulighed for øget anvendelse af vedvarende hydrogen eller biomethan. Relevante aktioner vil blive identificeret under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evalueringer og gennemgange. For at undgå, at en sådan infrastruktur er sårbar over for klimaændringernes potentielle langsigtede virkninger, og for at sikre, at omkostningerne ved drivhusgasemissioner fra projektet indgår i projektets økonomiske evaluering, bør projekter, der støttes af programmet, være underlagt klimasikring i overensstemmelse med den vejledning, som bør udarbejdes af Kommissionen i overensstemmelse med den vejledning, der udarbejdes for andre EU-programmer, hvor det er relevant.

(5)For at opfylde de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i artikel 11, litra c), i direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF, hvad angår anvendelsen af EU-midler til at støtte de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde dette direktivs målsætninger, bør udgifter vedrørende nedbringelse af emissioner eller luftforurenende stoffer i overensstemmelse med dette direktiv spores.

(6)En vigtig målsætning for dette program er at skabe større synergivirkning mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor. Med henblik herpå bør programmet give mulighed for at vedtage tværsektorielle arbejdsprogrammer, som kunne omfatte specifikke interventionsområder, f.eks. hvad angår netforbundet og automatiseret mobilitet eller alternative brændstoffer. Inden for hver enkelt sektor bør programmet desuden give mulighed for, at visse supplerende komponenter, der vedrører en anden sektor, kan anses for støtteberettigede, hvis en sådan tilgang forbedrer de socioøkonomiske fordele ved investeringen. Synergivirkninger mellem sektorerne bør fremmes gennem tildelingskriterierne for udvælgelsen af aktioner.

(7)Retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet udpeger infrastruktur i TEN-T, specificerer de krav, der skal opfyldes, og fastsætter foranstaltninger til deres gennemførelse som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 19 (i det følgende benævnt "TEN-T-retningslinjerne"). Ifølge disse retningslinjer forventes det navnlig, at hovednettet er færdigetableret senest i 2030 gennem etablering af ny infrastruktur såvel som gennem en gennemgribende opgradering og rehabilitering af den eksisterende infrastruktur.

(8)For at opfylde de målsætninger, der er fastsat i TEN-T-retningslinjerne, er det nødvendigt at støtte og prioritere de grænseoverskridende forbindelser og de manglende forbindelser og, hvor det er relevant, sikre, at de støttede aktioner er i overensstemmelse med de korridorarbejdsplaner, der er udarbejdet i henhold til artikel 47 forordning (EU) nr. 1315/2013 og den overordnede netudvikling med hensyn til performance og interoperabilitet.

(9)Ruteføringen af hovednetkorridorerne og deres forhåndsudpegede strækninger bør tilpasses for at afspejle de stigende transportstrømme og udviklingen af nettet. Disse justeringer bør være forholdsmæssige for at bevare sammenhængen og effektiviteten af udviklingen og koordineringen af korridoren. Af denne årsag bør længden af hovednetkorridorerne ikke øges med mere end 15 %.

(10)Det er nødvendigt at fremme investeringer til fordel for intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet i hele Unionen. Kommissionen fremlagde i 2017 "Et mobilt Europa" 20 , der er en lang række initiativer, som har til formål at gøre trafikken mere sikker, fremme intelligent brug af vejafgifter, nedbringe CO2-emissioner, luftforurening og trafikbelastning, fremme netforbundet og autonom mobilitet og sikre de rette betingelser og hviletider for arbejdstagerne. Disse initiativer bør ledsages af finansiel støtte fra Unionen, og hvor det er relevant gennem dette program.

(11)I TEN-T-retningslinjerne kræves det for så vidt angår ny teknologi og innovation, at TEN-T gør det muligt at dekarbonisere alle transportformer ved at stimulere energieffektivitet og anvendelse af alternative brændstoffer. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU 21 fastlægger en fælles ramme for foranstaltninger til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Unionen med henblik på at minimere afhængigheden af olie og at begrænse de miljømæssige virkninger af transport og kræver, at medlemsstaterne sikrer, at offentligt tilgængelige ladestandere eller tankstationer stilles til rådighed senest den 31. december 2025. Som skitseret i Kommissionens forslag 22 af november 2017 er der behov for et omfattende sæt foranstaltninger til fremme af lavemissionsmobilitet, herunder finansiel støtte, når markedsvilkårene ikke giver et tilstrækkeligt incitament.

(12)I forbindelse med meddelelsen "Sustainable Mobility for Europe: safe, connected, and clean" 23 understregede Kommissionen, at automatiserede køretøjer og avancerede konnektivitetssystemer vil gøre køretøjer mere sikre, lettere at dele og mere tilgængelige for alle borgere, herunder dem, der i dag kan være afskåret fra mobilitetstjenester, såsom ældre og personer med handicap. I den forbindelse fremsatte Kommissionen også forslag til EU's strategiske handlingsplan for trafiksikkerhed og en revision af direktiv 2008/96 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed.

(13)For at forbedre gennemførelsen af transportprojekter i mindre udviklede dele af nettet bør en samhørighedsfondstildeling overføres til programmet med henblik på at finansiere transportprojekter i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. I den indledende fase og inden for en grænse på op til 70 % af det overførte rammebeløb bør udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden. De resterende 30 % af det overførte rammebeløb bør tildeles på et konkurrencepræget grundlag til projekter beliggende i de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, idet grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser prioriteres. Kommissionen bør støtte medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, i deres indsats for at udvikle en projektpipeline, navnlig ved at styrke de pågældende offentlige myndigheders institutionelle kapacitet.

(14)Efter en fælles meddelelse af november 2017 om fremme af militær mobilitet i Den Europæiske Union 24 blev det i handlingsplanen for militær mobilitet, som blev vedtaget den 28. marts 2018 af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik 25 , understreget, at transportinfrastrukturpolitikken rummer en klar mulighed for at øge synergivirkningerne mellem forsvarsbehov og TEN-T. Ifølge handlingsplanen vil Rådet senest medio 2018 blive opfordret til at drøfte og validere de militære krav med hensyn til transportinfrastruktur, og Kommissionen vil inden udgangen af 2019 udpege de dele af det transeuropæiske transportnet, som egner sig til militær transport, herunder behovet for opgradering af den eksisterende infrastruktur. EU-finansiering til gennemførelse af projekter med dobbelt anvendelse bør gennemføres ved hjælp af programmet på grundlag af specifikke arbejdsprogrammer med angivelse af de gældende krav som defineret i forbindelse med handlingsplanen.

(15)Kommissionen fremhævede i sin meddelelse "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" 26 de særlige transportbehov, som regionerne i den yderste periferi har, og nødvendigheden af at yde EU-finansiering med henblik på at opfylde disse behov, herunder gennem programmet.

(16)I betragtning af de betydelige investeringsbehov, der er nødvendige for at gøre fremskridt i retning af færdiggørelsen af TEN-T's hovednet senest i 2030 (anslået til ca. 350 mia. EUR i perioden 2021-2027), det samlede TEN-T-net senest i 2050 og investeringer i dekarbonisering, digitalisering og byudvikling (anslået til ca. 700 mia. EUR i perioden 2021-2027), er det hensigtsmæssigt at anvende de forskellige EU-finansieringsprogrammer og instrumenter så effektivt som muligt og dermed maksimere merværdien af de investeringer, der støttes af Unionen. Dette vil kunne opnås via en strømlinet investeringsproces, som synliggør transportprojektpipelinen og skaber sammenhæng på tværs af relevante EU-programmer, navnlig Connecting Europe-faciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og InvestEU. Der bør navnlig tages hensyn til grundforudsætningerne som beskrevet i bilag IV til forordning (EU) XXX [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa ("forordning om fælles bestemmelser")], hvor det er relevant.

(17)I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 27 fastlægges de transeuropæiske energiinfrastrukturprioriteter, som skal gennemføres for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske målsætninger; der udpeges projekter af fælles interesse, som er nødvendige for at gennemføre disse prioriteter og der fastsættes foranstaltninger vedrørende udstedelse af tilladelser, inddragelse af offentligheden og regulering for at fremskynde og/eller lette gennemførelsen af disse projekter og herunder kriterier for, om disse projekter generelt er berettiget til finansiel støtte fra Unionen.

(18)I direktiv [omarbejdet direktiv om vedvarende energikilder] fremhæves nødvendigheden af at fastlægge en gunstig ramme, der omfatter forbedret anvendelse af EU-midler, med udtrykkelig henvisning til resultatfremmende aktioner til støtte for grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi.

(19)Selv om færdiggørelsen af netværksinfrastrukturen fortsat er prioriteret højt for at udvikle vedvarende energi, afspejler integrationen af det grænseoverskridende samarbejde om vedvarende energi den tilgang, der er vedtaget i initiativet "Ren energi til alle europæere", med et kollektivt ansvar for at nå et ambitiøst mål for vedvarende energi i 2030 og den ændrede politiske kontekst med ambitiøse langsigtede dekarboniseringsmålsætninger.

(20)Innovative infrastrukturteknologier, der muliggør overgangen til energi- og mobilitetssystemer med lavt kulstofindhold og øger forsyningssikkerheden, er af afgørende betydning i lyset af Unionens dekarboniseringsdagsorden. Kommissionen understregede i sin meddelelse af 23. november 2017, "Meddelelse om styrkelse af EU's energinet" 28 , at vedvarende energi i 2030 vil udgøre halvdelen af elproduktionen, og elektricitet vil i stigende grad være drivkraften bag dekarboniseringen af sektorer, hvor fossile brændstoffer hidtil har domineret energiforbruget, f.eks. transportsektoren, industrien og opvarmnings- og afkølingssektoren, hvorfor fokus i den transeuropæiske energiinfrastrukturpolitik således i stigende grad er på elsammenkoblinger, eloplagring og projekter vedrørende intelligente net. For at støtte Unionens dekarboniseringsmålsætninger bør der tages behørigt hensyn til og gives prioritet til teknologier og projekter, der bidrager til overgangen til en lavemissionsøkonomi. Kommissionen vil sigte mod at øge det antal projekter vedrørende grænseoverskridende intelligente net, innovativ oplagring og CO2-transport, der skal støttes inden for rammerne af programmet.

(21)Opnåelsen af et digitalt indre marked er afhængig af den underliggende infrastruktur til digital konnektivitet. Digitaliseringen af den europæiske industri og moderniseringen af sektorer som transport, energi, sundhed og offentlig forvaltning er afhængig af universel adgang til pålidelige og økonomisk overkommelige net med høj og meget høj kapacitet. Digital konnektivitet er blevet en af de afgørende faktorer til at fjerne økonomiske, sociale og territoriale skel, støtte moderniseringen af de lokale økonomier og understøtte diversificeringen af de økonomiske aktiviteter. Programmets interventionsområde inden for infrastruktur til digital konnektivitet bør tilpasses for at afspejle dens stigende betydning for økonomien og samfundet som helhed. Det er derfor nødvendigt at fastlægge de projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur til digital konnektivitet, der er nødvendige for at opfylde EU's målsætninger for det digitale indre marked, og at ophæve Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 29 .

(22)Meddelelsen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund" 30 ("strategien om gigabitsamfundet") fastsætter strategiske målsætninger for 2025 med henblik på at optimere investeringer i infrastruktur til digital konnektivitet. Direktiv (EU) 2018/XXX [den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation] har blandt andet til formål at skabe lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder til private investeringer i net til digital konnektivitet. Det er dog klart, at netudbredelser i mange områder i Unionen fortsat ikke vil være kommercielt levedygtige, hvilket skyldes flere forskellige faktorer, såsom deres fjerne beliggenhed og særlige territoriale eller geografiske forhold, lav befolkningstæthed og forskellige socioøkonomiske faktorer. Programmet bør derfor tilpasses for at bidrage til opnåelsen af disse strategiske målsætninger, der er fastsat i strategien om gigabitsamfundet, som supplement til den støtte, som andre programmer yder til udbredelsen af net med meget høj kapacitet, især Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og InvestEU-fonden. 

(23)Selv om alle de net til digital konnektivitet, der er forbundet til internettet, i sig selv er transeuropæiske, hovedsageligt som følge af funktionerne af de applikationer og tjenester, som nettene giver adgang til, bør det gennem programmet prioriteres at yde støtte til aktioner med den højeste forventede indvirkning på det digitale indre marked, blandt andet gennem deres overensstemmelse med målsætningerne i meddelelsen om strategien om gigabitsamfundet, samt på den digitale omstilling af økonomien og samfundet, under hensyntagen til konstaterede markedssvigt og hindringer for gennemførelsen.

(24)Skoler, universiteter, biblioteker, lokale, regionale eller nationale forvaltninger, centrale udbydere af offentlige tjenester, hospitaler og lægecentre, transportknudepunkter og stærkt digitaliserede virksomheder er enheder og steder, som kan påvirke vigtige socioøkonomiske udviklinger inden for det område, hvor de er beliggende. Sådanne socioøkonomiske drivkræfter skal gå foran med hensyn til gigabitkonnektivitet for at give europæiske borgere, virksomheder og lokalsamfund adgang til de bedst mulige tjenester og applikationer. Programmet bør støtte adgangen til gigabitkonnektivitet for disse socioøkonomiske drivkræfter med henblik på at maksimere deres positive afsmittende virkninger på den bredere økonomi og samfundet som helhed, herunder ved at skabe større efterspørgsel efter konnektivitet og tjenester.

(25)Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af WiFi4EU-initiativet bør programmet med henblik på at fremme Unionens digitale vision i lokalsamfundene desuden fortsat støtte tilrådighedsstillelse af gratis lokal trådløs konnektivitet af høj kvalitet på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder enheder med en offentlig opgave såsom offentlige myndigheder og udbydere af offentlige tjenester samt offentligt tilgængelige udendørsområder.

(26)Levedygtigheden af den forventede næste generation af digitale tjenester, såsom tjenester og applikationer i forbindelse med tingenes internet, som forventes at medføre betydelige fordele på tværs af forskellige sektorer og for samfundet som helhed, vil kræve uafbrudt grænseoverskridende dækning med 5G-net, navnlig med henblik på at gøre det muligt for brugere og objekter at have forbindelse, når de er på farten. Omkostningsdelingsscenarierne for udbredelse af 5G i disse sektorer er imidlertid stadig uklare, og de formodede risici ved kommerciel udbredelse på visse nøgleområder er meget store. Vejkorridorer og togforbindelser forventes at være nøgleområder i den første fase af nye anvendelser inden for netforbundet mobilitet og udgør derfor afgørende grænseoverskridende projekter til finansiering under dette program.

(27)Ikkeforbundne områder i hele EU, herunder i centrale områder, udgør flaskehalse og uudnyttet potentiale på det digitale indre marked. I de fleste landdistrikter og fjerntliggende områder kan internetforbindelser af høj kvalitet spille en afgørende rolle i forhold til at forebygge den digitale kløft, isolation og affolkning ved at nedbringe omkostningerne ved levering af varer og tjenesteydelser og delvis kompensere for den afsides beliggenhed. Internetforbindelser af høj kvalitet er nødvendige for nye økonomiske muligheder såsom præcisionslandbrug eller udvikling af en bioøkonomi i landdistrikterne. Programmet bør bidrage til at levere fast eller trådløs konnektivitet med meget høj kapacitet til alle europæiske husholdninger, såvel i landdistrikterne som i byerne, idet der fokuseres på de udbredelser, hvor der er konstateret en grad af markedssvigt, som kan afhjælpes ved hjælp af tilskud med lav intensitet. Ved at gøre dette bør programmet sigte mod at opnå en omfattende dækning af husholdninger og områder, da mangler i en allerede dækket område er uøkonomisk at afhjælpe på et senere tidspunkt.

(28)For at skabe den nødvendige redundans for en så afgørende infrastruktur og øge kapaciteten og modstandsdygtigheden af Unionens digitale net er der behov for udbredelse af backbone-net til elektronisk kommunikation, herunder med undervandskabler, der forbinder europæiske områder med tredjelande på andre kontinenter eller forbinder europæiske øer eller oversøiske territorier til fastlandet. Sådanne projekter er dog ofte ikke kommercielt levedygtige uden offentlig støtte.

(29)Aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet, skal anvende den teknologi, som er bedst egnet til det specifikke projekt, samtidig med at der skabes den bedste ligevægt mellem de mest avancerede teknologier for så vidt angår datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed, netmodstandsdygtighed og omkostningseffektivitet, og bør prioriteres ved hjælp af arbejdsprogrammer, idet kriterierne i denne forordning tages i betragtning. Udbredelse af net med meget høj kapacitet kan omfatte passiv infrastruktur med henblik på maksimering af de socioøkonomiske og miljømæssige fordele. Endelig bør der ved prioriteringen af aktionerne tages hensyn til den mulige afsmittende virkning med hensyn til konnektivitet, f.eks. når et iværksat projekt kan forbedre forretningsgrundlaget for fremtidige udbredelser, der fører til yderligere dækning af områder og befolkningsgrupper i områder, som hidtil har ikke har været dækket.

(30)Unionen har udviklet sin egen satellitbaserede teknologi til positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse (PNT) (EGNOS/Galileo) og sit eget jordobservationssystem (Copernicus). Både EGNOS/Galileo og Copernicus yder avancerede tjenester, der giver store økonomiske fordele for offentlige og private brugere. Derfor bør enhver transportinfrastruktur, energiinfrastruktur og digital infrastruktur, der anvender PNT- eller jordobservationstjenester, og som finansieres af programmet, være teknisk kompatible med EGNOS/Galileo og Copernicus.

(31)De positive resultater af den første indkaldelse af forslag med blandet finansiering, der blev iværksat under det nuværende program i 2017, bekræftede relevansen og merværdien af at blande EU-tilskud med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber. Programmet bør derfor fortsat give mulighed for specifikke indkaldelser af forslag, der gør det muligt at kombinere EU-tilskud og andre finansieringskilder.

(32)De politiske målsætninger for dette program vil også blive taget op via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af InvestEU-fondens politikområde(r) [...]. Programmets aktioner bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette fører til overlapning eller fortrænger privat finansiering, og de bør have klar europæisk merværdi.

(33)For at fremme en integreret udvikling af innovationscyklussen er det nødvendigt at sikre komplementaritet mellem de innovative løsninger, der er udviklet inden for rammerne af Unionens rammeprogrammer for forskning og innovation, og de innovative løsninger, der er anvendt med støtte fra Connecting Europe-faciliteten. Med henblik herpå vil synergivirkninger med Horisont Europa sikre, at a) forsknings- og innovationsrelaterede behov inden for transport, energi og den digitale sektor i EU udpeges og fastlægges i løbet af Horisont Europas strategiske planlægningsproces, b) Connecting Europe-faciliteten støtter en storstilet udrulning og udbredelse af innovative nye teknologier og løsninger inden for transport, energi og digitale infrastruktur, især fra Horisont Europa, og c) udvekslingen af information og data mellem Horisont Europa og Connecting Europe-faciliteten lettes, f.eks. ved at sætte fokus på teknologier fra Horisont Europa med en betydelig markedsmodenhed, som efterfølgende vil kunne udbredes via Connecting Europe-faciliteten.

(34)Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele perioden 2021-2027, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning ajourføres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 31 , for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure].

(35)På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der ydes af henholdsvis Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion, InvestEU og Connecting Europe-faciliteten, alt efter omstændighederne. Finansiel støtte bør også anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens og de nationale energi- og klimaplaner, hvor det er relevant.

(36)Horisontale finansielle bestemmelser vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på denne forordning. Disse bestemmelser er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(37)Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(38)Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på et andet retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(39)Finansforordningen fastsætter bestemmelser vedrørende tildeling af tilskud. For at tage hensyn til de særlige forhold i de aktioner, der støttes via programmet, og sikre en konsekvent gennemførelse i de sektorer, der er omfattet af programmet, er der behov for at komme med yderligere angivelser for så vidt angår kriterierne for støtteberettigelse og tildeling.

(40)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 32 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 33 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 34 og Rådets forordning (EU) 2017/193 35 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre kriminelle handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 36 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(41)I henhold til [henvisning ajourføres om nødvendigt i overensstemmelse med en ny afgørelse om OLT: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU 37 ] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(42)Unionen bør tilstræbe sammenhæng og synergivirkning med EU's programmer for eksterne politikker, herunder førtiltrædelsesbistand efter de forpligtelser, der er påtaget i forbindelse med meddelelsen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" 38 .

(43)Hvis tredjelande eller enheder etableret i tredjelande deltager i aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse eller til grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, bør finansiel støtte kun være til rådighed, hvis den er absolut nødvendig for at opfylde målsætningerne for disse projekter.

(44)Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 39 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig over for medlemsstaterne. Kommissionen bør foretage evalueringer og efterfølgende meddele resultaterne heraf til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget for at vurdere finansieringens virkningsfuldhed og effektivitet og dens gennemslagskraft i henseende til opfyldelsen af programmets overordnede mål.

(45)Der bør indføres passende overvågnings- og rapporteringsforanstaltninger, herunder indikatorer, med henblik på at rapportere om programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af de overordnede og specifikke målsætninger, der er fastsat i denne forordning. Dette performancerapporteringssystem bør sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og dets resultater indsamles effektivt og rettidigt. Det er nødvendigt at pålægge modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav med henblik på at indsamle relevante data til programmet.

(46)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 40 .

(47)For om nødvendigt at tilpasse de indikatorer, der anvendes til overvågning af programmet, de vejledende procentsatser for fordelingen af budgetmidlerne på hvert specifikt mål i transportsektoren og definitionen af transporthovednetkorridorerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår ændringer af del I, II og III i bilaget til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(48)Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 bør af klarhedshensyn ophæves. Retsvirkningerne af artikel 29 i forordning (EU) nr. 1316/2013, som ændrer bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 41 , for så vidt angår listen over godstogskorridorer, bør imidlertid bevares.

(49)For at sikre en rettidig vedtagelse af gennemførelsesretsakterne som omhandlet i denne forordning er det nødvendigt, at den træder i kraft straks efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand

Ved denne forordning oprettes Connecting Europe-faciliteten ("programmet").

Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(a)"aktion": enhver aktivitet, som er blevet identificeret som finansielt og teknisk uafhængig, har en fast tidsramme og er nødvendig for gennemførelsen af et projekt

(b)"alternative brændstoffer": alternative brændstoffer som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/94/EU

(c)"associeret land": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver mulighed for deltagelse i programmet, jf. artikel 5

(d)"blandingsoperation": aktioner, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. artikel 2, nr. 6), i forordning (EU, Euratom) 2018/XXX ("finansforordningen"), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

(e)"det samlede net": den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013

(f)"hovednet": den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013

(g)"hovednetkorridorer": et instrument til at lette en koordineret gennemførelse af hovednettet, jf. kapitel IV i forordning (EU) nr. 1315/2013; hovednetkorridorerne er opført i del III i bilaget til nærværende forordning

(h)"grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi": et projekt, der er udvalgt eller kan udvælges i henhold til en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem medlemsstater eller aftale mellem medlemsstater og tredjelande, som defineret i artikel 6, 7, 9 eller 11 i direktiv 2009/28/EF, om planlægning eller udbredelse af vedvarende energi, i overensstemmelse med kriterierne i del IV i bilaget til nærværende forordning

(i)"infrastruktur til digital konnektivitet": net med meget høj kapacitet, 5G-systemer, lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet, backbone-net og digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur

(j)"5G-systemer": et sæt digitale infrastrukturelementer, der er baseret på globalt aftalte standarder for mobil og trådløs kommunikationsteknologi, som anvendes til at skabe konnektivitet og værdiforøgende tjenester, med højydelsesegenskaber såsom meget høj datahastighed og -kapacitet, lav latenstid, høj pålidelighed og understøttelse af et stort antal forbundne enheder

(k)"5G-korridor": transportrute, vej eller jernbane med fuld dækning af infrastruktur til digital konnektivitet og især 5G-systemer, som muliggør uafbrudt levering af synergistiske digitale tjenester såsom netforbundet og automatiseret mobilitet eller lignende intelligente mobilitetstjenester for jernbaner

(l)"digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur": fysiske og virtuelle informations- og kommunikationsteknologiressourcer ("IKT-ressourcer"), der anvendes oven på kommunikationsinfrastrukturen og understøtter lagring, behandling og analyse af transport- og/eller energiinfrastrukturdata og strømme af disse

(m)"projekt af fælles interesse": et projekt, der er udpeget i forordning (EU) nr. 1315/2013 eller i forordning (EU) nr. 347/2013 eller i nærværende forordnings artikel 8

(n)"undersøgelser": de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede et projekts gennemførelse, såsom forberedende undersøgelser, kortlægning, gennemførlighedsundersøgelser, evaluerings-, afprøvnings- og valideringsundersøgelser, herunder i form af software, og alle andre tekniske hjælpeforanstaltninger samt forudgående aktioner, der er nødvendige for at definere og udvikle et projekt og træffe beslutning om finansieringen heraf, f.eks. rekognoscering af de pågældende lokaliteter og udarbejdelse af en finansieringspakke

(o)"socioøkonomiske drivkræfter": enheder, der i kraft af deres opgave, karakter eller beliggenhed direkte eller indirekte skaber betydelige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene i deres omgivelser

(p)"tredjeland": et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union

(q)"net med meget høj kapacitet": net med meget høj kapacitet som defineret i artikel [2, stk. XX], i direktiv (EU) 2018/XXX [den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation]

(r)"anlægsarbejde": indkøb, levering og ibrugtagning af komponenter, systemer og tjenesteydelser, herunder software, samt udførelse af udviklings-, bygge- og anlægsaktiviteter vedrørende et projekt, overtagelsen af anlægget og iværksættelsen af et projekt

Artikel 3
Målsætninger

1.Programmets overordnede målsætning er at udvikle og modernisere de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor og at lette det grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi, samtidig med at der tages højde for de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser og lægges vægt på synergivirkningerne mellem sektorerne.

2.Programmet har følgende specifikke målsætninger:

(a)I transportsektoren:

i)at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører effektive og sammenkoblede net og infrastruktur for intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet

ii)at tilpasse TEN-T-nettene til militære mobilitetsbehov

(b)I energisektoren at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører yderligere integration af det indre energimarked, nettenes interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, fremme af dekarbonisering og sikring af forsyningssikkerheden, og at fremme det grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi

(c)I den digitale sektor at bidrage til udbredelsen af digitale net med meget høj kapacitet og 5G-systemer, til øget modstandsdygtighed og kapacitet i de digitale backbone-net på EU's område ved at forbinde dem med de tilgrænsende områder samt til digitaliseringen af transport- og energinet.

Artikel 4
Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 fastsættes til 42 265 493 000 EUR i løbende priser.

2.Dette beløb fordeles som følger:

(a)op til 30 615 493 000 EUR til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra a), hvoraf:

i)12 830 000 000 EUR stammer fra klyngen for europæiske strategiske investeringer

ii)11 285 493 000 EUR overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med denne forordning og udelukkende i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

iii)6 500 000 000 EUR stammer fra klyngen for forsvar og tildeles den specifikke målsætning i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii)

(b)op til 8 650 000 000 EUR til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra b), hvoraf op til 10 % tildeles grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

(c)op til 3 000 000 000 EUR til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra c).

3.Kommissionen må ikke afvige fra det beløb, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. ii).

4.Det i stk. 1 nævnte beløb kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets og de sektorspecifikke retningslinjers gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer. Dette beløb kan også anvendes til finansiering af ledsageforanstaltninger til støtte for forberedelsen af projekter.

5.Budgetforpligtelser for aktioner, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

6.For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til aktioner vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

7.Det beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, gennemføres i henhold til denne forordning, jf. dog stk. 8, og for så vidt andet ikke er fastsat i artikel 14, stk. 2, litra b).

8.For så vidt angår de beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, stilles 30 % af disse beløb straks til rådighed for alle de medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, til finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med nærværende forordning, idet grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser prioriteres. Indtil den 31. december 2023 skal udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden med hensyn til 70 % af de overførte midler. Fra og med den 1. januar 2024 skal midler, der overføres til programmet, og som ikke er afsat til et transportinfrastrukturprojekt, stilles til rådighed for alle medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, til finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med nærværende forordning.

9.Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)], eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 5
Tredjelande, der er associeret til programmet

1.Programmet er åbent for følgende tredjelande:

(a)medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

(b)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for deres deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og de pågældende lande

(c)lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

(d)andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en konkret aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5]

ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

2.De tredjelande, der er omhandlet i stk. 1, og enheder, der er etableret i disse lande, kan ikke modtage finansiel støtte i henhold til nærværende forordning, medmindre det er absolut nødvendigt for at nå målsætningerne for et givet projekt af fælles interesse og på betingelserne i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 19.

Artikel 6
Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med de i finansforordningens artikel [61, stk. 1, litra c)], omhandlede organer.

2.Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer. Blandingsoperationer vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med InvestEU-forordningen og finansforordningens afsnit X.

3.Kommissionen kan i henhold til finansforordningens artikel [69] bemyndige forvaltningsorganerne til at gennemføre en del af programmet med henblik på en optimal forvaltning og programmets effektivitetskrav inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor.

4.Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

Artikel 7
Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

1.Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal omfatte mindst to medlemsstater og skal indgå i en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem medlemsstater eller aftale mellem medlemsstater og tredjelande, som fastsat i artikel 6, 7, 9 eller 11 i direktiv 2009/28/EF. Disse projekter udpeges i overensstemmelse med de kriterier og den procedure, der er fastsat i del IV i bilaget til nærværende forordning.

2.Senest den 31. december 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23, litra d), i nærværende forordning for yderligere at præcisere udvælgelseskriterierne og fastsætte udvælgelsesprocessens nærmere detaljer, og den offentliggør metoden til vurdering af projekternes bidrag til de generelle kriterier og af de samlede omkostninger og fordele, der er anført i del IV i bilaget.

3.Undersøgelser vedrørende udvikling og udpegning af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi er støtteberettigede i henhold til nærværende forordning.

4.Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi er berettiget til EU-støtte til anlægsarbejder, såfremt de opfylder følgende supplerende kriterier:

(a)den projektspecifikke cost-benefit-analyse i henhold til punkt 3 i del IV i bilaget dokumenterer tilstedeværelsen af betydelige omkostningsbesparelser og/eller fordele i form af systemintegration, forsyningssikkerhed eller innovation, og

(b)ansøgeren påviser, at projektet ikke ville blive gennemført uden støtten, eller at projektet ikke kan være kommercielt levedygtigt uden støtten. Der tages i analysen hensyn til eventuelle indtægter som følge af støtteordningerne.

5.Tilskudsbeløbet for anlægsarbejder skal stå i et rimeligt forhold til de omkostningsbesparelser og/eller fordele, der er omhandlet i punkt 2, litra b), i del IV i bilaget, og må ikke overstige det beløb, der kræves for at sikre, at projektet gennemføres eller bliver kommercielt levedygtigt.

Artikel 8
Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet

1.Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet skal bidrage til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra c).

2.Undersøgelser vedrørende udvikling og udpegning af projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet er støtteberettigede i henhold til nærværende forordning.

3.Uden at det berører tildelingskriterierne i artikel 13, prioriteres finansieringen under hensyntagen til følgende kriterier:

(a)aktioner, der bidrager til socioøkonomiske drivkræfters adgang til net med meget høj kapacitet, som kan levere gigabitkonnektivitet, skal prioriteres under hensyntagen til de socioøkonomiske drivkræfters funktion, relevansen af de digitale tjenester og applikationer, som leveringen af den underliggende konnektivitet giver mulighed for, og de mulige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene, herunder den mulige positive afsmittende virkning hvad angår konnektivitet, i overensstemmelse med del V i bilaget

(b)aktioner, der bidrager til levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet i lokalsamfundene, i overensstemmelse med del V i bilaget

(c)for så vidt angår aktioner, der bidrager til udbredelsen af 5G-systemer, skal udbredelsen af 5G-korridorer langs større landbaserede transportruter prioriteres, herunder de transeuropæiske transportnet. Omfanget af projektets bidrag til at sikre dækning langs større transportruter, der muliggør uafbrudt levering af synergistiske digitale tjenester, mens de mulige positive afsmittende virkninger på områderne og befolkningen i nærheden af projektområdet maksimeres, tages også i betragtning. En vejledende liste over projekter, der kan drage fordel af støtte, indgår i bilagets del V

(d)projekter, som har til formål at udbrede grænseoverskridende backbone-net, der skal forbinde EU med tredjelande og styrke forbindelserne inden for EU's område, herunder ved hjælp af undervandskabler, prioriteres efter hvor meget de bidrager til at øge modstandsdygtigheden og kapaciteten af de elektroniske kommunikationsnet på EU's område

(e)for så vidt angår dækning med net med meget høj kapacitet prioriteres aktioner, der bidrager til dækning af områder og befolkninger, omvendt proportionalt med størrelsen på det tilskud, der er nødvendigt for projektets gennemførelse, i forhold til de gældende maksimale medfinansieringssatser, der er fastsat i artikel 14. Omfanget af projektets bidrag til at sikre omfattende dækning af området og befolkningen inden for et afgrænset projektområde, mens de mulige positive afsmittende virkninger på områderne og befolkningen i nærheden af projektområdet maksimeres, tages også i betragtning

(f)for så vidt angår projekter til oprettelse af digitale driftsplatforme prioriteres aktioner, der bygger på de mest avancerede teknologier, og samtidig tages aspekter såsom interoperabilitet, cybersikkerhed, databeskyttelse og videreanvendelse af data i betragtning

(g)hvorvidt den anvendte teknologi er bedst egnet til det specifikke projekt, samtidig med at der opnås den bedste ligevægt mellem de mest avancerede teknologier med hensyn til datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed, netmodstandsdygtighed og omkostningseffektivitet.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 9
Støtteberettigede aktioner

1.Der kan kun ydes finansiering til aktioner, som bidrager til, at de målsætninger, der fremgår af artikel 3, bliver nået. Disse aktioner omfatter især undersøgelser, anlægsarbejder og andre ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for programmets og de sektorspecifikke retningslinjers forvaltning og gennemførelse.

2.I transportsektoren kan følgende aktioner komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

(a)Aktioner vedrørende effektive og sammenkoblede net:

i)aktioner til gennemførelse af hovednettet i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2016, herunder aktioner vedrørende byknudepunkter, søhavne, indlandshavne og banegodsterminaler i hovednettet som defineret i bilag II til forordning (EU) nr. 1315/2013. Aktioner til gennemførelse af hovednettet kan omfatte relaterede elementer, der befinder sig i det samlede net, hvis det er nødvendigt for at optimere investeringen, og i henhold til de nærmere bestemmelser i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 19 i nærværende forordning

ii)aktioner til gennemførelse af grænseoverskridende forbindelser i det samlede net i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013, navnlig de strækninger, der er opført i del III i bilaget til nærværende forordning

iii)aktioner til gennemførelse af strækninger i hovednettet, der befinder sig i den yderste periferi i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2016, herunder aktioner vedrørende byknudepunkter, søhavne, indlandshavne og banegodsterminaler i hovednettet som defineret i bilag II i forordning (EU) nr. 1315/2013.

iv)aktioner til støtte for projekter af fælles interesse, der skal forbinde det transeuropæiske net med infrastrukturnet i nabolande som defineret i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1315/2013

(b)Aktioner vedrørende intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet:

i)aktioner til støtte for motorveje til søs, jf. artikel 21 i forordning (EU) nr. 1315/2013

ii)aktioner til støtte for trafiktelematiksystemer, herunder til sikkerhedsmæssige formål, i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1315/2013

iii)aktioner til støtte for godstransporttjenester i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) nr. 1315/2013

iv)aktioner til støtte for nye teknologier og innovation, herunder automatisering, forbedrede transporttjenester, modal integration og infrastruktur for alternative brændstoffer, i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1315/2013

v)aktioner til fjernelse af hindringer for interoperabilitet, navnlig i forbindelse med levering af korridor-/neteffekter

vi)aktioner til gennemførelse af sikker infrastruktur og mobilitet, herunder færdselssikkerhed, i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 1315/2013

vii)aktioner til forbedring af transportinfrastrukturens modstandsdygtighed over for klimaændringer og naturkatastrofer

viii)aktioner til forbedring af transportinfrastrukturens tilgængelighed for alle brugere i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) nr. 1315/2013

ix)aktioner til forbedring af adgangen til transportinfrastrukturen og dens tilgængelighed med henblik på sikkerheds- og civilbeskyttelsesformål.

(c)I henhold til den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), nr. ii): aktioner eller specifikke aktiviteter inden for en aktion til støtte for transportinfrastrukturen på TEN-T-nettet med henblik på at tilpasse det til militære mobilitetsbehov og gøre det muligt at anvende infrastrukturen både civilt og militært.

3.I energisektoren kan følgende aktioner komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

(a)aktioner vedrørende projekter af fælles interesse, jf. artikel 14 i forordning (EU) nr. 347/2013

(b)aktioner til støtte for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, herunder deres udformning, som defineret i del IV i bilaget til nærværende forordning, såfremt betingelserne i artikel 7 i denne forordning opfyldes.

4.I den digitale sektor kan følgende aktioner komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

(a)aktioner til støtte for gigabitkonnektivitet hos de socioøkonomiske drivkræfter

(b)aktioner til støtte for levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfundene

(c)aktioner til gennemførelse af uafbrudt dækning med 5G-systemer langs alle større landbaserede transportruter, herunder de transeuropæiske transportnet

(d)aktioner til støtte for udbredelse af backbone-net, herunder ved hjælp af undervandskabler, på tværs af medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande

(e)aktioner til støtte for europæiske husholdningers adgang til net med meget høj kapacitet

(f)aktioner til opfyldelse af behov for infrastruktur til digital konnektivitet med relation til grænseoverskridende projekter inden for transport eller energi og/eller til støtte for digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- eller energiinfrastruktur.

En vejledende liste over støtteberettigede projekter i den digitale sektor indgår i bilagets del V.

Artikel 10
Synergivirkninger

1.Aktioner, der bidrager til at nå en eller flere målsætninger i mindst to sektorer, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), b) og c), kan komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning. Disse aktioner gennemføres via specifikke tværsektorielle arbejdsprogrammer, der omfatter mindst to sektorer og indeholder specifikke tildelingskriterier, og finansieres med budgetbidrag fra de pågældende sektorer.

2.Inden for hver af transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor kan aktioner, der er støtteberettigede i overensstemmelse med artikel 9, omfatte supplerende elementer, som ikke må vedrøre støtteberettigede aktioner som omhandlet i henholdsvis artikel 9, stk. 2, stk. 3 og stk. 4, såfremt de overholder alle følgende krav:

(a)omkostningerne ved disse supplerende elementer må ikke overstige 20 % af aktionens samlede støtteberettigede omkostninger, og

(b)disse supplerende elementer skal vedrøre transportsektoren, energisektoren eller den digitale sektor, og

(c)disse supplerende elementer skal i betydelig grad forbedre aktionens socioøkonomiske, klimamæssige og miljømæssige fordele.

Artikel 11
Støtteberettigede enheder

1.Kriterierne for støtteberettigelse i denne artikel finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel [197].

2.Følgende enheder er støtteberettigede:

(a)retlige enheder, der er etableret i en medlemsstat

(b)retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, som er associeret til programmet

(c)retlige enheder, der er etableret i henhold til EU-retten, og internationale organisationer, såfremt det er fastsat i arbejdsprogrammerne.

3.Fysiske personer kan ikke modtage støtte.

4.Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at modtage støtte i henhold til programmet, hvis dette er absolut nødvendigt for at nå målsætningerne i et givet projekt af fælles interesse eller i et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi.

5.Det kan fastsættes i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 19, at kun forslag, der indgives af en eller flere medlemsstater, eller som med de berørte medlemsstaters samtykke indgives af internationale organisationer, fællesforetagender eller offentlige eller private foretagender, er støtteberettigede.

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 12
Tilskud

Tilskud inden for rammerne af programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit [VIII].

Artikel 13
Tildelingskriterier

1.Tildelingskriterierne fastlægges i arbejdsprogrammerne, jf. artikel 19, og i forslagsindkaldelserne, idet følgende aspekter tages i betragtning, for så vidt som det er relevant:

(a)økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger (fordele og omkostninger)

(b)innovations-, sikkerheds-, interoperabilitets- og tilgængelighedsaspekter

(c)den grænseoverskridende dimension

(d)synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor

(e)aktionens modenhed inden for rammerne af projektudviklingen

(f)hvorvidt den foreslåede gennemførelsesplan er velfunderet

(g)EU-støttens katalysatoreffekt på investeringerne

(h)behovet for at overvinde finansielle hindringer såsom utilstrækkelig kommerciel levedygtighed eller mangel på markedsfinansiering

(i)sammenhæng med Unionens og nationale energi- og klimaplaner.

2.Ved bedømmelsen af forslagene ud fra tildelingskriterierne skal der, hvor det er relevant, tages hensyn til modstandsdygtigheden over for de negative virkninger af klimaændringer gennem en vurdering af klimasårbarhed og klimarisici, herunder de relevante tilpasningsforanstaltninger.

3.Ved bedømmelsen af forslagene ud fra tildelingskriterierne skal det, hvor det er relevant på baggrund af arbejdsprogrammerne, sikres, at aktioner, der støttes via programmet, og som omfatter teknologi til positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse (PNT), er teknisk kompatible med EGNOS/Galileo og Copernicus.

4.Hvad angår aktioner inden for transportsektoren, skal det ved bedømmelsen af forslagene ud fra tildelingskriterierne sikres, hvor det er relevant, at de foreslåede aktioner er i overensstemmelse med korridorarbejdsplanerne og gennemførelsesretsakterne som omhandlet i artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013, og der skal tages hensyn til udtalelsen fra den ansvarlige europæiske koordinator, jf. nævnte forordnings artikel 45, stk. 8.

5.Hvad angår aktioner vedrørende grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, skal de tildelingskriterier, der fastsættes i arbejdsprogrammerne og i forslagsindkaldelserne, tage hensyn til betingelserne i artikel 7, stk. 4.

6.Hvad angår aktioner vedrørende projekter af fælles interesse inden for digital konnektivitet, skal de tildelingskriterier, der fastsættes i arbejdsprogrammerne og i forslagsindkaldelserne, tage hensyn til betingelserne i artikel 8, stk. 3.

Artikel 14
Medfinansieringssatser

1.For undersøgelser kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. For undersøgelser, der finansieres med beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, er de maksimale medfinansieringssatser de samme som dem, der gælder for Samhørighedsfonden, jf. stk. 2, litra b).

2.For anlægsarbejder i transportsektoren gælder følgende maksimale medfinansieringssatser:

(a)for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, litra a), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Medfinansieringssatserne kan forhøjes til maksimalt 50 % for aktioner, der vedrører grænseoverskridende forbindelser på de betingelser, der er fastsat i litra c) i dette stykke, for aktioner til støtte for telematiksystemer, for aktioner til støtte for nye teknologier og innovation, for aktioner til støtte for forbedring af infrastrukturens sikkerhed i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og for aktioner i regionerne i den yderste periferi

(b)hvad angår beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, er de maksimale medfinansieringssatser de samme som dem, der gælder for Samhørighedsfonden, jf. forordning (EU) XXX [forordningen om fælles bestemmelser]. Disse medfinansieringssatser kan forhøjes til maksimalt 85 % for aktioner, der vedrører grænseoverskridende forbindelser på de betingelser, der er fastsat i litra c) i dette stykke

(c)hvad angår grænseoverskridende forbindelser, kan de forhøjede maksimale medfinansieringssatser som omhandlet i litra a) og b) kun finde anvendelse på aktioner, der fremviser en særlig høj grad af integration i planlægningen og gennemførelsen af aktionen med hensyn til det tildelingskriterium, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra c), navnlig gennem etablering af et enkelt projektselskab, en fælles forvaltningsstruktur og en bilateral retlig ramme eller gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013.

3.For anlægsarbejder i energisektoren gælder følgende maksimale medfinansieringssatser:

(a)for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, litra b), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger

(b)medfinansieringssatserne kan forhøjes til maksimalt 75 % for aktioner, der bidrager til udviklingen af projekter af fælles interesse, som på grundlag af den dokumentation, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 347/2013, skaber en høj grad af forsyningssikkerhed regionalt eller i hele Unionen, styrker solidariteten i Unionen eller vedrører meget innovative løsninger.

4.For anlægsarbejder i den digitale sektor gælder følgende maksimale medfinansieringssatser: for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, litra c), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Medfinansieringssatserne kan forhøjes op til 50 % for aktioner med en stærk grænseoverskridende dimension, f.eks. uafbrudt dækning med 5G-systemer langs større transportveje og udrulning af backbone-net mellem medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande, og op til 75 % for aktioner vedrørende gennemførelse af gigabitkonnektivitet for socioøkonomiske drivkræfter. Aktioner vedrørende tilvejebringelse af lokal trådløs konnektivitet i lokalsamfund finansieres ved støtte fra Unionen, der kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, jf. dog medfinansieringsprincippet.

5.Den maksimale medfinansieringssats for aktioner, der udvælges under tværsektorielle arbejdsprogrammer, jf. artikel 10, er den højeste maksimale medfinansieringssats, der gælder for de berørte sektorer.

Artikel 15
Støtteberettigede omkostninger

Følgende kriterier for omkostningers støtteberettigelse finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel [186]:

(a)udgifter kan kun være støtteberettigede, hvis de er påløbet i medlemsstaterne, medmindre de pågældende projekter af fælles interesse eller grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi involverer et eller flere tredjelandes områder, som omhandlet i artikel 5 eller artikel 11, stk. 4, eller internationale farvande, og aktionen er absolut nødvendig for at nå målsætningerne for det pågældende projekt.

(b)omkostninger til udstyr, anlæg og infrastruktur, som støttemodtageren behandler som anlægsudgifter, kan være op til 100 % støtteberettigede

(c)udgifter relateret til køb af jord er ikke støtteberettigede

(d)de støtteberettigede omkostninger omfatter ikke merværdiafgift.

Artikel 16
Kombination af tilskud med andre finansieringskilder

1.Der kan ydes tilskud i kombination med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber.

2.Tildeling af tilskud som omhandlet i stk. 1 kan gennemføres ved hjælp af specifikke forslagsindkaldelser.

Artikel 17
Nedsættelse eller ophør af tilskud

1.Ud over de grunde, der er anført i [artikel 131, stk. 4] i finansforordningen, kan tilskudsbeløbet nedsættes af følgende grunde:

(a)hvis aktionen ikke er iværksat inden for et år efter startdatoen som angivet i tilskudsaftalen

(b)hvis det på baggrund af en vurdering af aktionens gennemførelse konstateres, at gennemførelsen er forsinket i en sådan grad, at aktionens målsætninger ikke kan forventes nået.

2.Tilskudsaftalen kan bringes til ophør af de grunde, der er anført i stk. 1.

Artikel 18
Sammenlagt, supplerende og kombineret finansiering

1.En aktion, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra andre EU-programmer, herunder midler under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer finder anvendelse på dets respektive bidrag til aktionen. Den sammenlagte finansiering kan ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til aktionen, og støtte fra de forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

2.Aktioner, der opfylder følgende kumulative, sammenlignende betingelser:

(a)de er blevet vurderet som led i en forslagsindkaldelse inden for rammerne af programmet

(b)de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende forslagsindkaldelse

(c)de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende forslagsindkaldelse på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Samhørighedsfonden i henhold til artikel [67, stk. 5,] i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], forudsat at sådanne aktioner er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, finder anvendelse.

KAPITEL IV

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 19
Arbejdsprogrammer

1.Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, jf. finansforordningens artikel 110. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.

2.Arbejdsprogrammerne vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22.

Artikel 20
Overvågning og rapportering

1.Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets fremskridt med hensyn til at opfylde de overordnede og specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilaget, del I.

2.For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 med henblik på at ændre bilagets del I for at revidere eller supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt, og på at supplere denne forordning med bestemmelser om en overvågnings- og evalueringsramme.

3.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 21
Evaluering

1.Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

3.Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

4.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 22
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af CEF-Koordinationsudvalget. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 23
Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 24 for at:

(a)ændre bilagets del I for så vidt angår indikatorerne og etablere en ramme for overvågning og evaluering

(a)ændre bilagets del II om vejledende procentsatser for fordelingen af budgetmidlerne på de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, litra a), nr. i)

(b)ændre bilagets del III om fastlæggelse af hovednetkorridorer og forhåndsudpegede strækninger samt forhåndsudpegede strækninger i det samlede net

(c)ændre bilagets del IV om udpegning af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

(d)ændre bilagets del V om udpegning af projekter af fælles interesse vedrørende digital konnektivitet.

Artikel 24
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.Den i artikel 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 25
Information, kommunikation og offentliggørelse

1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for aktionerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets aktioner og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

Artikel 26
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL VI

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 27
Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.Forordning (EF) nr. 1316/2013 og (EF) nr. 283/2014 ophæves.

2.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende aktioner i medfør af forordning (EU) nr. 1316/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes, jf. dog stk. 1.

3.Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående program, Connecting Europe-faciliteten i henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013.

4.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 5, til forvaltning af aktioner, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 28
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1,1.Forslagets/initiativets betegnelse

1,2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1,3.Forslagets/initiativets art

1,4.Forslagets/initiativets begrundelse

1,5.Varighed og finansielle virkninger

1,6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2,1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2,2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2,3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3,1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3,2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3,3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014.

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

Europæiske strategiske investeringer

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 42  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Gennem Connecting Europe-faciliteten (CEF), der blev oprettet i 2014, støttes investering i de transeuropæiske net (TEN) inden for transport, energi og den digitale sektor. CEF er et centralt program, der støtter EU's prioriteringer, særlig beskæftigelse, vækst og investeringer, energiunionen, det digitale indre marked, klimaindsatsen, et socialt Europa, det indre marked og handel. CEF er baseret på de respektive sektorspecifikke retningslinjer.

På baggrund af de positive erfaringer med gennemførelsen af CEF i perioden 2014-2020 fremlægger Kommissionen et forslag til en efterfølger til CEF inden for rammerne af den overordnede politiske proces med henblik på forberedelse af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027. I udformningen af det nye program og dets rækkevidde er der taget hensyn til udviklingen i de overordnede politiske målsætninger og de generelle retningslinjer om forenkling fra Kommissionens centrale tjenestegrene.

Programmets centrale prioriteter er fortsat koncentreret om de transeuropæiske net, men anvendelsesområdet for CEF efter 2020 er for energisektorens vedkommende udvidet til at dække grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi (VE), og for den digitale sektor er det omdefineret i komplementaritet med det nye program for et digitalt Europa. Mere specifikt:

I transportsektoren bidrager CEF til gennemførelsen af begge niveauer i det transeuropæiske transportnet: TEN-T-hovednettet senest i 2030 og det samlede TEN-T-net senest i 2050. CEF støtter også udrulningen af europæiske trafikstyringssystemer til alle transportformer og bidrager til EU's overgang til ren og sammenbundet mobilitet. Hvor det er nødvendigt, støtter programmet også tilpasningen af TEN-T-nettet, så det kan opfylde behovene i forbindelse med militær mobilitet.

I energisektoren bidrager CEF til at færdiggøre TEN-E-nettene gennem udvikling af projekter af fælles interesse, som vedrører yderligere integration af det indre energimarked og nettenes interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer. Desuden støtter CEF medlemsstaternes samarbejde om planlægning og udrulning af grænseoverskridende VE-net, der bidrager til en omkostningseffektiv opfyldelse af målene senest i 2030.

I den digitale sektor bidrager CEF til opfyldelsen af de målsætninger for digital konnektivitet, der er fastsat i strategien for gigabitsamfundet, til at styrke de digitale nets kapacitet og modstandsdygtighed ved at fremme international konnektivitet samt til digitalisering af energi- og mobilitetsnettene for at skabe mulighed for grænseoverskridende tjenester på disse to områder.

Med hensyn til gennemførelsesmodellen for programmet foreslås det at fortsætte med effektiv målrettet gennemførelse under Kommissionens direkte forvaltning. Hvorvidt den nuværende uddelegering af gennemførelsen til Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA) 43 fornys, afhænger af resultatet af cost-benefit-analysen og de dertil knyttede beslutninger, der skal træffes. Der vil blive foretaget alle de tilpasninger, der er nødvendige som følge af den nye struktur for at sikre effektivitet, øget fleksibilitet, sammenhæng og synergivirkninger, forenkling og fokus på performance.

Målet er, at programmet bliver operationelt lige fra starten i 2021. En rettidig iværksættelse af CEF og en hurtig tildeling af EU-midler til støttemodtagerne kræver en intensiv forberedelse i igangsættelsesfasen. Effektiv koordinering mellem de direkte involverede tjenestegrene er en forudsætning for, at der kan skabes en solid projektpipeline, og for rettidig planlægning af arbejdsprogrammer/forslagsindkaldelser for alle CEF-sektorer (under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder for samhørighedsmidlerne, synergiindkaldelser, blanding eller kombination af tilskud med ikke-EU-instrumenter osv.).

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

Artikel 171 i TEUF giver Unionen beføjelse til at fastlægge projekter af fælles interesse vedrørende transeuropæiske net (TEN), mens det overlades til medlemsstaterne at vælge metoderne til gennemførelse. Samme artikel giver Unionen beføjelse til at støtte sådanne projekter af fælles interesse.

I perioden 2014-2020 har CEF-programmet støttet investeringer i transport-, energi- og telekommunikationsinfrastruktur i overensstemmelse med ovennævnte artikler i traktaten. Investeringsbehovene i de transeuropæiske net rækker imidlertid ud over 2020 og overstiger desuden de disponible midler på medlemsstatsplan. TEN-projekter har pr. definition en EU-dimension og kan løses mere effektivt på EU-plan, og det vil medføre større overordnede fordele, hurtigere gennemførelse og nedbringelse af omkostningerne, hvis medlemsstaterne handler i fællesskab. Derfor er en indsats på EU-plan på dette område berettiget.

Et udvidet CEF-program for perioden efter 2020 vil skabe den nødvendige ramme for fortsat EU-støtte til transport- og energiinfrastruktur samt digital infrastruktur af transeuropæisk karakter. Inden for hver sektor er finansiel støtte fra EU nødvendig af følgende grunde:

Transport: de betydelige investeringsbehov kan ikke dækkes af medlemsstaterne alene. De offentlige budgetter undergår fortsat en betydelig finanspolitisk konsolidering, mens gennemførelsen af CEF til TEN-T i perioden 2014-2016 viser, at finansiel støtte fra medlemsstaterne og den private sektor fortsat er af afgørende betydning, men ikke tilstrækkelig for projekter med en europæisk dimension.

Energi: selv om hovedparten af projekterne af fælles interesse i princippet kan finansieres af markedet, er EU-støtte uundværlig for en række projekter på grund af deres eksternaliteter (herunder innovation) og investeringernes omfang, der overstiger systemets kapacitet til at socialisere omkostningerne.

Vedvarende energi: for nuværende sigter EU's støtte til vedvarende energi ikke mod at fremme fælles udvikling. En EU-dækkende koordinering af udbredelsen af vedvarende energi og målrettet EU-støtte vil kunne lette sektorintegrationen og tiltrække yderligere investeringer på dette område. Den potentielle støtte på dette område skal kun kompensere for omkostningerne ved at overvinde de hindringer, der er forbundet med samarbejde på tværs af grænserne mellem medlemsstater, og/eller hindringerne for sektorintegration. Det forventes, at disse projekter i fremtiden i stigende grad vil blive finansieret af markedet.

Den digitale sektor: EU's økonomi og samfund er i høj grad afhængig af udrulningen af datainfrastruktur, som kan støtte udviklingen af nye teknologier, tjenester og applikationer. Utilstrækkelig finansiering og manglende led i de nuværende programmer fører til vedvarende huller i bredbåndsinfrastrukturen, hvilket forhindrer, at det potentialet i EU's digitale økonomi kan udnyttes fuldt ud. Der skal en EU-indsats til for at sikre sømløs konnektivitet i hele EU og dermed skabe enorme fordele i en lang række økonomiske sektorer såvel som øget samhørighed på tværs af kontinentet.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende): 

CEF vil skabe EU-merværdi gennem udvikling af forbindelser inden for transport, energi og telekommunikation og ved at fokusere på offentlige goder med en europæisk dimension og projekter, der ikke ville blive gennemført uden EU-støtte. Mere specifikt bygger CEF's EU-merværdi på facilitetens evne til at:

~ styre offentlige og private midler til finansiering i retning af EU's politiske målsætninger

~ muliggøre vigtige investeringer, hvortil omkostninger afholdes på nationalt/lokalt plan, mens fordelene er synlige på europæisk plan

~ fremskynde overgangen til en lavemissionsøkonomi og et digitalt samfund.

EU's støtte fra det nye CEF-program er navnlig rettet mod foranstaltninger, der giver størst mulig EU-merværdi. Mere specifikt:

Inden for transport omfatter programmet grænseoverskridende sektioner og flaskehalse i hovednettet, storstilet udbredelse af trafikstyringssystemer og større nye prioriteter som f.eks. alternative brændstoffer, digitalisering, sikkerhed og militær mobilitet.

Inden for energi omfatter det infrastrukturprojekter af grænseoverskridende betydning for transmission og oplagring af elektricitet, gasforsyning, CO2-transport og intelligente net i grænsefladen mellem transmissions- og distributionsnet samt mere intelligente transmissionsnet. Det omfatter også målrettede, grænseoverskridende projekter vedrørende planlægning og udbredelse af vedvarende energi, der omfatter mindst to medlemsstater.

Inden for den digitale sektor omfatter programmet projekter vedrørende digital konnektivitet, der forventes at få stor betydning for det digitale indre marked, bl.a. i kraft af deres overensstemmelse med målsætningerne for strategien for gigabitsamfundet, betydelige grænseoverskridende virkninger samt synergivirkninger på tværs af sektorer og med de digitale tjenester, som de muliggør. Desuden prioriteres projekter på grundlag af fordelene ved at gennemføre dem på EU-plan, idet der tages hensyn til, at visse projekter ikke ville blive gennemført, hvis det var op til medlemsstaterne alene, mens det for andre projekter gælder, at en række særskilte, ukoordinerede tiltag ikke ville have samme effekt på det digitale indre marked.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Resultaterne af midtvejsevalueringen af CEF i perioden 2014-2020 og den åbne offentlige høring om det fremtidige CEF-program viser, at der er basis for at videreføre programmet efter 2020.

De vigtigste konklusioner af midtvejsevalueringen af CEF, der blev vedtaget af Kommissionen den 13. februar 2018, var som følger:

Efter de første tre og et halvt års gennemførelse af CEF er programmet samlet set på rette spor, selv om det er alt for tidligt at måle resultaterne i betragtning af, at programmet befinder sig i den tidlige gennemførelsesfase. Desuden mangler resultatrammen i forordningen veldefinerede og solide indikatorer. Med dette forbehold in mente har evalueringen vist, at:

Connecting Europe-faciliteten (CEF) er et effektivt og målrettet instrument til investering i transeuropæisk infrastruktur inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor. CEF bidrager til Kommissionens prioriterede mål for beskæftigelse, vækst og investeringer, det indre marked, energiunion og klima samt det digitale indre marked.

CEF skaber stor europæisk merværdi for alle medlemsstater ved at støtte konnektivitetsprojekter med en grænseoverskridende dimension.

Projekter på energiområdet giver forsyningssikkerhed og er afgørende for en omkostningseffektiv dekarbonisering af økonomien. CEF er også afgørende for udbredelsen af EU-dækkende nye systemer til trafikstyring og -sikkerhed, højtydende elledninger og intelligente net, og for udbredelsen af bredbånd og indbyrdes forbundne digitale tjenester.

I telekommunikationssektoren har CEF's dobbelte fokus på grænseoverskridende digitale tjenester af offentlig interesse og kommunikations- og databehandlingsinfrastruktur vist, at programmet har en væsentlig indvirkning på opfyldelsen af EU's mål for det digitale indre marked. På grund af de begrænsede ressourcer kunne CEF-programmidlerne dog kun støtte de allerførste skridt hen imod en fuldstændig grænseoverskridende digital infrastruktur på områder af offentlig interesse.

Fuldførelsen af de transeuropæiske net som defineret i EU's politiske prioriteringer vil stadig kræve massive investeringer, hvoraf en del vil afhænge af EU's fortsatte støtte. Der er potentiale til at frigøre yderligere offentlige og private investeringer, såfremt der blev stillet yderligere midler fra EU-budgettet til rådighed til afhjælpning af markedsfejl.

Med hensyn til programmets gennemførelse fremgik det af midtvejsevalueringen at:

Den direkte forvaltning af CEF-tilskud har vist sig meget effektiv med en stærk projektpipeline og en konkurrencepræget udvælgelsesproces, fokus på EU's politiske mål, koordineret gennemførelse og fuld inddragelse af medlemsstaterne. Forvaltningsorganet INEA har en rigtig god resultatliste over finansiel forvaltning af CEF.

For første gang blev en del af samhørighedsbudgettet for transport gennemført under direkte forvaltning inden for rammerne af CEF. 100 % af budgettet blev tildelt i løbet af første halvdel af programperioden og næsten udelukkende til bæredygtige transportformer.

CEF er fortsat med at anvende og udvikle innovative finansielle instrumenter. Udbredelsen af dem har dog været begrænset på grund af de nye muligheder, som EFSI giver. Anvendelsen af finansielle instrumenter under CEF forventes at blive påbegyndt i anden halvdel af programmet, når komplementariteten med EFSI er sikret.

I 2017 blev der gennemført et meget positivt første forsøg med at blande tilskud med finansielle instrumenter på transportområdet, hvilket gjorde det muligt at udnytte tilskuddene til at maksimere gearingen af private eller offentlige midler.

CEF har ligeledes testet tværsektorielle synergier, men har været begrænset af indskrænkningerne af de nuværende retlige og budgetmæssige rammer. De sektorpolitiske retningslinjer og CEF-instrumentet skulle gøres mere fleksible for at fremme synergier og reagere bedre på nye teknologiske udviklinger og prioriteringer.

I perioden 2021-2027 vil CEF blive yderligere afstemt efter Kommissionens nuværende politiske prioriteter, navnlig digitalisering og dekarbonisering. Dette vil bidrage til at styrke CEF's resultater, da der kan vise sig flere muligheder for at opnå synergivirkninger.

Kommissionen foreslår, at gennemførelsen af CEF efter 2020 videreføres med direkte forvaltning ligesom i perioden 2014-2020. Samtidig vil der blive indført nogle forbedringer. Hvad angår behovet for veldefinerede indikatorer og andre anbefalinger, der hidrører fra midtvejsevalueringen, bliver det nødvendigt at tilpasse programmet med henblik på forenkling og øget effektivitet i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer.

Yderligere forbedringer omfatter en nedsættelse af de administrative krav for små tilskud, innovative former for støtte, teknisk bistand til projektforberedelse, bæredygtighed/klimasikring af visse typer projekter og synergivirkninger. Den nuværende manglende fleksibilitet i interventionernes mål og rækkevidde vil også blive taget op, bl.a. med henblik på bedre at imødekomme nye politiske prioriteringer og afspejle den teknologiske udvikling.

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Samhørighedsfonden/

EFRU

·Bedre afgrænsning af anvendelsesområdet mellem Samhørighedsfonden/EFRU og CEF inden for transport 44 : CEF fokuserer på TEN-T infrastruktur af grænseoverskridende relevans, herunder ved gennemførelse af Samhørighedsfondens beløbsramme for transport), mens ESI-fondene fokuserer på mobilitetsbehovene i byer, lokalsamfund og regioner.

·Bedre koordinering og strømlining af de politiske målsætninger og interventioner gennem forhåndsbetingelserne for transportinvesteringer under delt forvaltning (for at sikre fuld overensstemmelse med TEN-T).

·Hvad angår energi, klar afgrænsning af anvendelsesområdet, idet CEF fokuserer på TEN-E (herunder intelligente net til transmission og grænsefladen mellem transmission og distribution), mens Samhørighedsfonden/EFRU fokuserer på national/regional transmission, distribution samt intelligente net og intelligent energilagring. Da investeringer på lokalt og regionalt niveau får stigende betydning i et decentraliseret energisystem, forventes det, at finansiering fra Samhørighedsfonden/EFRU på energiområdet fortsat vil være relevant eller endog få øget betydning.

·Samhørighedsfonden/EFRU og CEF afstemmes med henblik på at yde sammenhængende og komplementær støtte til EU's konnektivitetsmålsætninger i den digitale sektor. Både EFRU/Samhørighedsfonden og CEF skal bidrage til målet vedrørende markedssvigt, idet CEF forventes at dække tilfælde af markedssvigt, hvor der kan iværksættes projekter med lav støtteintensitet, således at Samhørighedsfonden/EFRU kan tage sig af andre og mere alvorlige tilfælde af markedssvigt, der kræver højere støttebeløb og støtteintensitet.

·Bedre samordning af reglerne vedrørende ansøgninger, gennemførelse og overvågning.

InvestEU

·Ingen finansielle instrumenter under CEF.

·Støtten koncentreres om projekter, der ikke kan støttes gennem finansielle instrumenter, eller

·der ydes tilskud til blandingsoperationer med InvestEU (eller anden privat finansiering), hvis det er nødvendigt for at, at et projekt kan opnå bankfinansiering.

Programmet for et digitalt Europa

·Ifølge den nuværende definition vil programmet for et digitalt Europa omfatte fremtidige aktiviteter vedrørende den del af det nuværende CEF, der vedrører digitaltjenesteinfrastrukturer.

·Tjenester, der udvikles under programmet for et digitalt Europa, vil blive formidlet via den konnektivitetsinfrastruktur, der etableres ved hjælp af CEF i perioden 2021-2027.

·Cybersikkerhedselementer, der udvikles under programmet for et digitalt Europa, vil også blive anvendt til at beskytte kritisk infrastruktur, der støttes af CEF i perioden 2021-2027.

Horisont Europa

·Udviklingen af innovative løsninger vil ligesom hidtil blive støttet af EU's forskningsprogram Horisont Europa, mens ibrugtagningen af innovative løsninger vil blive støttet af det nye CEF-program, når den falder ind under CEF's anvendelsesområde (f.eks. hvad angår alternative brændstoffer eller digitale trafikstyringssystemer). Der er ingen risiko for overlapning, da aktionerne under hhv. Horisont Europa og CEF i sagens natur vedrører forskellige stadier af markedsmodenhed.

1.5.Varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

   Gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

   Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2033 for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 45  

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i gennemførelsesorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

offentligretlige organer

privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen. Det kan overvejes at anvende indirekte forvaltning i forbindelse med infrastruktur til digital konnektivitet, navnlig for socioøkonomiske drivkræfter. I forbindelse med den nuværende finansieringsoversigt antages det, at der anvendes direkte forvaltning, med henblik på at anlægge de mest forsigtige skøn.

Afhængigt af resultatet af en fremtidig cost-benefit-analyse vil hovedparten af budgettet – ligesom i perioden 2014-2020 – kunne gennemføres ved uddelegering til et forvaltningsorgan 46 . I så fald vil kun programstøtteaktioner blive forvaltet direkte af Kommissionens tjenestegrene.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

I forhold til CEF 2014-2020 vil der blive indført en enklere, men mere solid performanceramme med henblik på at overvåge opfyldelsen af programmets målsætninger og dets bidrag til opfyldelse af EU's politiske målsætninger. Der vil blive opstillet indikatorer til brug i overvågningen af programmets gennemførelse og fremskridt.

Programmet vil blive underkastet en midtvejsevaluering og en efterfølgende evaluering med henblik på at bedømme dets effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi.

Hvad angår aktionerne vil performancerapporteringssystemet sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.

Der vil blive udarbejdet jævnlige rapporter om projektets forvaltning og finansielle gennemførelse til støtte for overvågningen af opfyldelsen af programmets målsætninger.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Programmet vil blive gennemført ved direkte forvaltning. Gennemførelsen af programmet vil muligvis blive uddelegeret til et forvaltningsorgan, alt afhængigt af resultatet af cost-benefit-analysen og de dertil knyttede beslutninger, der skal træffes. Visse programstøtteaktioner vil i så fald muligvis blive forvaltet direkte af Kommissionen.

Det eksisterende forvaltningsorgan, INEA, råder over den struktur og de processer, der er nødvendige for at sikre den fortsatte forvaltning af CEF. Det er bygget op som led i forvaltningen af TEN-T-projekterne, jf. de finansielle overslag for 2000-2006 og 2007-2013, samt Connecting Europe-faciliteten i perioden 2014-2020.

Som det fremgår af midtvejsevalueringen af CEF 2014-2020, har den direkte forvaltning af CEF-tilskud under INEA's nuværende mandat vist sig at være meget effektiv med en stærk projektpipeline og en konkurrencepræget udvælgelsesproces, fokus på EU's politiske målsætninger, koordineret gennemførelse og fuld inddragelse af medlemsstaterne. INEA har opnået gode resultater både med hensyn til den budgetmæssige og finansielle forvaltning af CEF.

Det kan overvejes at anvende indirekte forvaltning i forbindelse med infrastruktur til digital konnektivitet, navnlig for socioøkonomiske drivkræfter.

Programmet vil hovedsagelig blive gennemført ved hjælp af tilskud. Kontrolstrategien vil blive udformet på denne baggrund og vil fokusere på tre hovedfaser i gennemførelsen af tilskud i overensstemmelse med finansforordningen:

tilrettelæggelse af indkaldelser og udvælgelse af forslag, som passer til programmets målsætninger

operationel kontrol, overvågning og forudgående kontrol, der dækker projektgennemførelse, offentlige udbud, forfinansiering, mellemliggende og endelige betalinger, forvaltning af garantier

efterfølgende kontrol af projekter og betalinger.

Denne kontrolstrategi forventes at give præstationsresultater svarende til dem, der blev konstateret i den første udgave af programmet 47

~ 100 % gennemførelse af forpligtelser og betalinger og betalingsbevillinger

~ 100 % af støttemodtagerne rettidigt underrettes

~ over 95 % af tilskudsaftalerne rettidigt underskrevet

~ 100 % af betalingerne rettidigt udført

~ en restfejlfrekvens under væsentlighedsgrænsen på 2 %.

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

De udpegede risici er stort set identiske med dem, der blev udpeget for det foregående program:

langsommere udvikling af hovedprioriteterne (transportkorridorer, projekter af fælles interesse) end planlagt på grund af utilstrækkelig markedsudbredelse eller kvaliteten af de projekter, der foreslås

forsinkelser i gennemførelsen af projekterne

mulige fejl eller dårlig forvaltning af EU-midler

ændringer i markedsvilkårene, navnlig i tilfælde af et fald i efterspørgslen efter infrastruktur, ligesom under den seneste finanskrise.

I denne henseende forventes det nye initiativ vedrørende militær mobilitet at være udsat for de samme risici som andre transportprojekter.

På det digitale område vil der blive ydet støtte til nye typer af projekter vedrørende digital infrastruktur (f.eks. 5G-korridorer, undervandskabler), der ikke tidligere var dækket af CEF-programmet, og som omfatter nye typer af interessenter (f.eks. socioøkonomiske drivkræfter såsom skoler, sygehuser osv.). Derfor vil det digitale område under CEF omfatte støtteaktioner med sigte på at opnå et stærkt engagement fra interessenternes side såvel som på projektudvikling (herunder f.eks. teknisk bistand). Desuden afhænger aktioner vedrørende udrulning af 5G-korridorer af, at udviklingen på markedet går i retning af industristandarder, og at der er ny teknologi til rådighed til den nødvendige udbredelse af hardware og software. Markedsforholdene kan derfor påvirke tidsplanen for gennemførelse af specifikke aktioner.

Disse risici skal imødegås ved at lægge vægt på at sikre, at de projekter, der er under udvikling, er konkurrencedygtige, ved at fokusere på projekternes bidrag til de politiske målsætninger, ved at sikre en systematisk inddragelse af alle aktører og ved at opretholde en passende budgetmæssig fleksibilitet. Den forudgående og efterfølgende kontrol vil blive tilpasset efter de formodede risici.

Til støtte for kontrolforanstaltningerne vil der blive gennemført en årlig bottom-up-risikovurdering, en systematisk vurdering af kontrolrammerne, en passende indberetning af afvigelser (register over undtagelser og manglende overholdelse) samt korrigerende foranstaltninger, der træffes på grundlag af henstillinger fra Den Interne Revisionstjeneste, Den Europæiske Revisionsret eller dechargemyndigheden.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Hvis man går ud fra, at det nye CEF-program vil blive forvaltet af Kommissionen, vil kontrolomkostningerne være højere end under det nuværende program og kan de forventes at ligge på mellem 1 og 3 % af betalingsbevillingerne.

Omkostninger og fordele ved kontrol

Kontrolomkostningerne for det nuværende CEF-program er opdelt i omkostninger til tilsyn på kommissionsniveau og omkostninger til forvaltningsorganets operationelle kontrol. Kontrolomkostningerne for tilknyttede finansielle instrumenter, der ikke vil indgå i det nye CEF, blev betragtet særskilt.

Omkostningerne til kontrol på kommissionsniveau i de tre involverede generaldirektorater anslås 48 til ca. 0,1 % af betalingsbevillingerne til aktionsudgifter på programniveau.

Formålet med denne kontrol er at sikre et velfungerende og effektivt tilsyn med forvaltningsorganet, udført af de ansvarlige generaldirektorater, og at opnå den nødvendige grad af sikkerhed på kommissionsniveau.

Under antagelse af, at programmets rækkevidde forbliver konstant, kan der forventes en stigning i udgifterne til tilsyn på kommissionsniveau, der afspejler de udvidede krav til tilsynet med forvaltningsorganerne samt den ekstra indsats, det vil kræve at opnå sikkerhed for en korrekt forvaltning af de nye elementer i programmet, såsom militær mobilitet.

Hidtil har INEA sørget for en stabil kontrolramme med kontrolomkostninger, der udgjorde ca. 0,95 % af de operationelle betalinger i henholdsvis 2015 og 2016. Ifølge INEA's årlige aktivitetsrapport for 2017 anslås det, at kontrolomkostningerne for CEF for 2017 (inkl. videreførte projekter fra tidligere år) var på 20 mio. EUR, svarende til 1,25 % af de samlede operationelle betalinger (1602,2 mio. EUR).

Da det nye CEF-program med hensyn til omfang og type er en videreførelse det nuværende, forventes enhedsomkostningerne til kontrol, i afventning af den kommende cost-benefit-analyse, at være af samme størrelsesorden, omend den kapacitetsopbygning, der er nødvendig for at iværksætte de nye elementer i programmet, naturligt nok kan medføre øgede omkostninger.

Fordelene ved kontrollen er følgende:

-    Det undgås, at der udvælges svage eller utilstrækkelige forslag.

-    Man sikrer den bedst mulige planlægning og anvendelse af EU's midler, således at EU-merværdien bevares.

-    Kvaliteten af tilskudsaftalerne sikres, fejl i identifikation af retlige enheder undgås, der sikres en korrekt beregning af EU's bidrag, og der sikres de nødvendige garantier for en korrekt gennemførelse af tilskuddene.

-    Ikke-støtteberettigede udgifter opdages på betalingsstadiet.

-    Fejl, der påvirker transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed opdages på revisionsstadiet.

Muligheden for at indføre forenklede omkostningsmodeller vil blive overvejet, forudsat at disse som led i cost-benefit-analysen vurderes at have en positiv effekt på fejlfrekvensen, kontrolomkostningerne og kontrollens effektivitet.

Anslået fejlfrekvens

For CEF-programmet var 2017 det første år i revisionskampagnen. For transport- og energidelen af CEF foreligger der på nuværende tidspunkt kun begrænsede revisionsresultater. Restfejlprocenten for alle CEF-sektorer anslås at ligge på mellem 1 og 2 %. Dette skøn gælder også for CEF2.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Kommissionens generaldirektorater med ansvar for aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, er forpligtet til at beskytte Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig (COM(2011) 376 af 24. juni 2011) og den kommende reviderede udgave heraf. Bekæmpelsen af svig omfatter navnlig anvendelse af forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, effektiv kontrol, inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.

GD CNECT, GD MOVE og GD ENER samt forvaltningsorganet INEA har ajourført (MOVE: november 2017, ENER: december 2017), eller vil inden udgangen af 2019 (GD CNECT, INEA) ajourføre deres strategier for bekæmpelse af svig og tilhørende handlingsplaner på generaldirektoratsniveau, som omfatter hele udgiftscyklussen og tager højde for proportionalitet og cost-benefit-analyse af de foranstaltninger, der skal gennemføres, som gør det muligt at foretage en risikovurdering af programmet.

Kommissionens tjenestegrene vil sikre, at deres strategi for styring af risiciene for svig bruges til at afdække højrisikoområder, under hensyn til en sektorspecifik cost-benefit-analyse og OLAF's arbejde i henseende til forebyggelse af svig og risikoanalyse.

Det administrative tilsyn med kontrakter, tilskud og tilknyttede betalinger hører under INEA's ansvarsområde. Strategien for bekæmpelse af svig ajourføres hvert andet år; den sidste ajourføring fandt sted i slutningen af 2016. Forvaltningsorganet tilrettelægger sine egne foranstaltninger til bekæmpelse af svig, herunder en strategi for efterfølgende revision med henblik på at vurdere lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner og at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. INEA er underlagt Den Europæiske Revisionsrets årlige revision af regnskaberne og af lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner (indtægter og udgifter), og organet er desuden omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets årlige dechargeprocedurer.

Tilskudsaftaler og indkøbskontrakter, der indgås af de gennemførende generaldirektorater eller INEA, vil blive baseret på standardmodeller, der omfatter de alment gældende foranstaltninger mod svig, herunder beføjelser til revision, kontrol på stedet og inspektioner som nævnt ovenfor. Kommissionen, dennes repræsentanter og Revisionsretten vil have beføjelse til at foretage dokumentrevision og revision på stedet for alle tilskudsmodtagere, kontrahenter eller underkontrahenter, som har modtaget midler fra Unionen.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU’s finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme og foreslået/foreslåede ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

1 – Det indre marked, innovation og det digitale område

2 – Samhørighed og værdier

5 – Sikkerhed og forsvar

OB/IOB 49

fra EFTAlande 50

fra kandidatlande 51

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

02 03 01 Connecting Europe-faciliteten (CEF) —Specifikke målsætninger vedrørende transport

05 03 Bidrag fra Samhørighedsfonden til CEF — Specifikke målsætninger vedrørende transport

13 03 Specifikke målsætninger vedrørende militær mobilitet under CEF-Transport

02 03 02 CEF — Specifikke målsætninger vedrørende energi

02 03 03 CEF — Specifikke målsætninger vedrørende det digitale område

CEF —Administrativ støtte

OB

OB

OB

OB

OB

IOB

JA

NEJ

JA

NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

1, 2, 5

1 – Det indre marked, innovation og det digitale område

2 – Samhørighed og værdier

5 – Sikkerhed og forsvar

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

02 03 01 Connecting Europe-faciliteten — Transport

Forpligtelser

(1)

1 717,800

1 752,656

1 787,509

1 823,359

1 861,206

1 898,051

1 935,892

 

12 776,473

Betalinger

(2)

212,678

787,447

1 000,889

1 157,909

1 301,191

1 439,954

1 510,550

5 365,855

12 776,473

05 03 Bidrag fra Samhørighedsfonden til Connecting Europe-faciliteten — Transport

Forpligtelser

(1)

1 435,757

1 487,467

1 543,787

1 601,874

1 661,779

1 723,866

1 788,588

 

11 243,118

Betalinger

(2)

77,593

498,789

522,922

542,758

563,230

584,362

606,284

7 847,181

11 243,118

13 03 Connecting Europe-faciliteten —Transport — Militær mobilitet

Forpligtelser

(1)

871,300

889,266

908,231

926,196

945,160

964,123

983,086

 

6 487,362

Betalinger

(2)

109,577

400,629

509,443

588,928

661,407

731,950

767,571

2 717,857

6 487,362

02 03 02 Connecting Europe-faciliteten — Energi

Forpligtelser

(1)

1 158,000

1 180,900

1 204,798

1 229,694

1 254,588

1 279,480

1 307,200

 

8 614,659

Betalinger

(2)

107,636

418,723

498,757

572,186

604,053

623,041

641,070

5 149,194

8 614,659

02 03 03 Connecting Europe-faciliteten — Det digitale område

Forpligtelser

(1)

394,800

402,636

411,469

419,298

428,124

435,947

446,765

 

2 939,039

Betalinger

(2)

22,827

142,297

200,809

234,226

250,232

257,186

262,325

1 569,136

2 939,039

CEF —Administrativ støtte 52

Forpligtelser = betalinger

(3)

27,800

28,356

28,923

29,502

30,092

30,693

31,307

206,673

Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT

Forpligtelser

= 1 + 3

5 605,457

5 741, 281

5 884,717

6 029,923

6 180,949

6 332,159

6 491,007

42 265,493

Betalinger

= 2 + 3

558,111

2 276,241

2 761,743

3 125,509

3 410,205

3 667,185

3 817,276

22 649,223

42 265,493



Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

7

"Administration"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende de administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Menneskelige ressourcer

22,283

22,252

21,714

20,073

19,228

18,137

17,190

140,877

Andre administrationsudgifter

8,805

9,947

10,192

10,479

9,852

9,840

10,695

69,811

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

31,089

32,199

31,906

30,552

29,080

27,977

27,886

210,688

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
 

Forpligtelser

5 636,546

5 773,480

5 916,623

6 060,475

6 210,029

6 360,136

6 518,893

42 476,181

Betalinger

589,200

2 308,440

2 793,649

3 156,061

3 439,285

3 695,162

3 845,162

22 649,223

42 476,181

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

22,283

22,252

21,714

20,073

19,228

18,137

17,190

140,877

Andre administrationsudgifter

8,805

9,947

10,192

10,479

9,852

9,840

10,695

69,811

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7i den flerårige finansielle ramme

31,089

32,199

31,906

30,552

29,080

27,977

27,886

210,688

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 53
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre udgifter
af administrativ art

27,800

28,356

28,923

29,502

30,092

30,693

31,307

206,673

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

27,800

28,356

28,923

29,502

30,092

30,693

31,307

206,673

I ALT

58,889

60,555

60,829

60,053

59,171

58,670

59,193

417,361

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

   Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

I hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer

93

90

83

75

71

67

88

I delegationer

Forskning

Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD  54

Udgiftsområde 7

Finansieret over UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme 

- i hovedsædet

122

128

133

126

122

116

85

- i delegationer

Finansieret over bevillingsrammen for programmet  55

- i hovedsædet

- i delegationer

Forskning

Andet (skal angives)

I ALT

215

218

216

201

193

183

173

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

·Politikudvikling og strategi

·Støtte til regionale og tematiske fora med henblik på at udpege projekter af fælles interesse

·Koordinering og samarbejde med alle interesserede parter (medlemsstater, tredjelande, andre generaldirektorater og andre EU-institutioner, tematiske og regionale fora osv.).

·Udarbejdelse af det årlige arbejdsprogram

·Udvælgelsesprocessen

·Forvaltning af årlige forslagsindkaldelser og udvælgelse af projekter med henblik på finansiel støtte fra EU

·Operationel og finansiel projektforvaltning

·Evalueringer

Eksternt personale

·Støtte til regionale og tematiske fora med henblik på at udpege projekter af fælles interesse

·Støtte til udvælgelsesprocessen

·Støtte til forvaltningen af årlige forslagsindkaldelser og udvælgelse af projekter med henblik på finansiel støtte fra EU

·Støtte til finans- og projektforvaltningen

·Støtte til tilrettelæggelsen af evalueringer

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

   indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

x    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Angiv organ, som deltager i samfinansieringen 

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Samfinansierede bevillinger I ALT

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

x    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte    

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Forslagets/initiativets virkninger 56

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Artikel [...]

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

[…]

(1)     https://ec.europa.eu/commission/publications/factsheets-long-term-budget-proposals_da
(2)    Meddelelse af 2. maj 2018 om "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer — Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (COM(2018) 321, s. 4).
(3)    JOIN(2017) 41.
(4)    JOIN(2018) 5.
(5)    Forordning nr. 1315/2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (artikel 38).
(6)    Meddelelse fra Kommissionen, "Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle" (COM(2017) 283).
(7)    Forordning (EU) nr. 347/2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur.
(8)    COM(2016) 860 final.
(9)    Dvs. gigabitkonnektivitet til alle vigtige socioøkonomiske drivkræfter, 5G-højhastighedskonnektivitet, adgang til internetforbindelser, der muliggør downloadhastigheder på mindst 100 Mbps, og som kan opgraderes til gigabithastigheder for alle europæiske husholdninger, herunder i landdistrikterne, jf. "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (COM(2016) 587).
(10)    Et forbundet digitalt indre marked for alle (COM(2017) 228). COM(2017) 228.
(11)    Artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013.
(12)    COM(2018) 66 final.
(13)    SWD (2016) 416.
(14)    De ændringer, der er foretaget i konsekvensanalysen som følge af udvalgets udtalelse, er beskrevet nærmere konsekvensanalysens bilag 1.
(15)    COM(2018) 66.
(16)    EUT C […] af […], s. […].
(17)    EUT C […] af […], s. […].
(18)    COM(2018) 321, s. 13.
(19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).
(20)    Kommissionens meddelelse, "Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle" (COM(2017) 283).
(21)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).
(22)    Kommissionens meddelelse, "Fremme af lavemissionsmobilitet: En Europæisk Union, der beskytter planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne" (COM(2017) 675).
(23)    COM(2018) 293.
(24)    JOIN(2017) 41.
(25)    JOIN(2018) 5.
(26)    COM(2017) 623.
(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).
(28)    COM(2017) 718.
(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14).
(30)    COM(2016) 587.
(31)    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(33)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(34)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(35)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(36)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(37)    EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.
(38)    COM(2018) 65.
(39)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(40)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(41)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22.september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22).
(42)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(43)        Se afsnit 1.6.
(44)    Afhængigt af de endelige afgørelser om de pågældende programmers rækkevidde og budget.
(45)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  
(46)    Gennemførelsen af programmet kan eventuelt uddelegeres (delvist) til et forvaltningsorgan, alt afhængigt af resultatet af cost-benefit-analysen og de dertil knyttede beslutninger, der skal træffes. De relevante administrative bevillinger til gennemførelse af programmet i Kommissionen og forvaltningsorganet vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
(47)    Baseret på oplysninger offentliggjort i INEA's årlige aktivitetsrapport for 2017.
(48)    Dette skøn omfatter hverken de strategiske og politiske aspekter, der er knyttet til programmet, eller overvågning af delegerede instrumenter.
(49)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(50)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(51)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan.
(52)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(53)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. Det omfatter de beløb, der er nødvendige for forvaltningen af de uindfriede forpligtelser ("nedarvede") i programmerne for perioden 2014-2020, der i øjeblikket forvaltes af et forvaltningsorgan.
(54)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.
(55)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(56)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
Top

Bruxelles, den6.6.2018

COM(2018) 438 final

BILAG

til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014

{SEC(2018) 292 final}
{SWD(2018) 312 final}
{SWD(2018) 313 final}


BILAG

DEL I – INDIKATORER

Programmet vil blive fulgt nøje på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke målsætninger for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data vedrørende følgende sæt af nøgleindikatorer:

Sektorer

Specifikke målsætninger

Indikatorer

Transport

Effektive og sammenkoblede net og infrastruktur for intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet

Antallet af grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser, der tackles med støtte fra CEF (herunder aktioner vedrørende byknudepunkter, søhavne, indlandshavne og banegodsterminaler i TEN-T-hovednettet)

Antallet af aktioner, der med støtte fra CEF bidrager til digitaliseringen af transport

Antallet af forsyningspunkter med alternative brændstoffer, der er bygget eller opgraderet med støtte fra CEF

Antallet af aktioner, der med støtte fra CEF bidrager til transportsikkerheden

Tilpasning til militære mobilitetsbehov

Antallet af infrastrukturkomponenter, der er blevet tilpasset for at opfylde militære mobilitetsbehov

Energi

Bidrag til markedernes sammenkobling og integration

Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til projekter, som kobler medlemsstaternes net sammen og fjerner interne hindringer

Energiforsyningssikkerhed

Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til projekter, som sikrer et modstandsdygtigt gasnet

Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til at gøre nettene mere intelligente og digitale og til at øge energilagringskapaciteten

Bæredygtig udvikling gennem fremme af dekarbonisering

Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til projekter, som muliggør øget udbredelse af vedvarende energi i energisystemerne

Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi

Den digitale sektor

Bidrag til udbredelsen af infrastruktur til digital konnektivitet i hele EU

Nye forbindelser til net med meget høj kapacitet hos de socioøkonomiske drivkræfter og trådløse forbindelser af meget høj kvalitet hos lokalsamfundene

Antallet af CEF-aktioner, der muliggør 5G-konnektivitet langs transportruter

Antallet af CEF-aktioner, der muliggør nye forbindelser til net med meget kapacitet for husholdninger

Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til digitaliseringen af energi- og transportsektorerne

DEL II: VEJLEDENDE PROCENTSATSER FOR TRANSPORTSEKTOREN

De budgetmidler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i) og ii), fordeles som følger:

60 % til de aktioner, der er anført i artikel 9, stik. 2, litra a): "Aktioner vedrørende effektive og sammenkoblede net"

40 % til de aktioner, der er anført i artikel 9, stik. 2, litra b): "Aktioner vedrørende intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet".

For så vidt angår de aktioner, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra a), bør 75 % af budgetmidlerne tildeles aktioner vedrørende hovednetkorridorerne, 10 % bør tildeles aktioner vedrørende hovednettet uden for hovednetkorridorerne, og 15 % bør tildeles aktioner vedrørende det samlede net.

DEL III: TRANSPORTHOVEDNETKORRIDORER OG FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER; FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER PÅ DET SAMLEDE NET

1.Hovednetkorridorer og forhåndsudpegede strækninger



Hovednetkorridoren "Atlanterhavet"

Ruteføring

Gijón – León – Valladolid

A Coruña – Vigo – Orense – León–

Zaragoza – Pamplona/Logroño – Bilbao

Tenerife/Gran Canaria – Huelva/Sanlúcar de Barrameda – Sevilla – Córdoba

Algeciras – Bobadilla – Madrid

Sines/Lisboa – Madrid – Valladolid

Lissabon – Aveiro – Leixões/Porto – Douro-floden

Aveiro – Valladolid – Vitoria-Gasteiz – Bergara – Bilbao/Bordeaux – Tours – Paris – Le Havre/Metz – Mannheim/Strasbourg

Saint Nazaire – Nantes – Tours

Forhåndsudpegede strækninger

Grænseoverskridende

Evora – Merida

Jernbane

Vitoria-Gasteiz – San Sebastián – Bayonne – Bordeaux

Aveiro – Salamanca

Douro-floden (Via Navegável do Douro)

Indre vandveje

Hovednetkorridoren "Østersøen – Adriaterhavet"

Ruteføring

Gdynia – Gdańsk – Katowice/Sławków

Gdańsk – Warszawa – Katowice

Katowice – Ostrava – Brno – Wien

Szczecin/Świnoujście – Poznań – Wrocław – Ostrava

Katowice – Žilina – Bratislava – Wien

Wien – Graz– Villach – Udine – Trieste

Udine – Venezia – Padova – Bologna – Ravenna – Ancona

Graz – Maribor –Ljubljana – Koper/Trieste

Forhåndsudpegede strækninger

Grænseoverskridende

Katowice – Ostrava

Katowice – Žilina

Opole – Ostrava

Bratislava – Wien

Graz – Maribor

Trieste – Divaca

Jernbane

Katowice – Žilina

Brno – Wien

Vej

Manglende forbindelse

Gloggnitz – Mürzzuschlag: Semmering-basistunnelen

Graz – Klagenfurt: Koralm-jernbanestrækningen og -tunnelen

Koper – Divača

Jernbane

Hovednetkorridoren "Middelhavet"

Ruteføring

Algeciras – Bobadilla –Madrid – Zaragoza – Tarragona

Sevilla – Bobadilla – Murcia

Cartagena – Murcia – Valencia – Tarragona/Palma de Mallorca – Barcelona

Tarragona – Barcelona – Perpignan – Marseille – Genova/Lyon – Torino – Novara – Milano – Bologna/Verona – Padova – Venezia – Ravenna/Trieste/Koper – Ljubljana – Budapest

Ljubljana/Rijeka – Zagreb – Budapest – den ukrainske grænse

Forhåndsudpegede strækninger

Grænseoverskridende

Lyon – Torino: basistunnel og adgangsveje

Jernbane

Nice – Ventimiglia

Trieste – Divača

Ljubljana – Zagreb

Zagreb – Budapest

Budapest – Miskolc – den ukrainske grænse

Lendava – Letenye

Vej

Vásárosnamény – den ukrainske grænse

Manglende forbindelse

Perpignan – Montpellier

Jernbane

Koper – Divača

Rijeka – Zagreb

Milano – Cremona- Mantova – Porto Levante/Venedig – Ravenna/Trieste

Indre vandveje

Hovednetkorridoren "Nordsøen – Østersøen"

Ruteføring

Helsingfors – Tallinn – Riga

Ventspils – Riga

Riga – Kaunas

Klaipeda – Kaunas – Vilnius

Kaunas – Warszawa

Den hviderussiske grænse – Warszawa – Łódź – Poznań – Frankfurt/Oder – Berlin – Hamburg – Kiel

Łódź – Katowice/Wrocław

Katowice – Wrocław – Falkenberg – Magdeburg

Szczecin/Świnoujście – Berlin – Magdeburg – Braunschweig – Hannover

Hannover – Bremen – Bremerhaven/Wilhelmshaven

Hannover – Osnabrück – Hengelo – Almelo – Deventer – Utrecht

Utrecht – Amsterdam

Utrecht – Rotterdam – Antwerpen

Hannover – Köln – Antwerpen

Forhåndsudpegede strækninger

Grænseoverskridende

Tallinn – Rīga – Kaunas – Warszawa: Rail Baltics nye fuldt interoperable banestrækning med UIC-sporvidde

Jernbane

Świnoujście/Szczecin – Berlin

Jernbane/indre vandveje

Via Baltica-korridoren EE-LV-LT-PL

Vej

Manglende forbindelse

Kaunas – Vilnius

Jernbane

Warszawa/Idzikowice – Poznań/Wrocław, inkl. forbindelser til det planlagte centrale transportknudepunkt

Kielerkanalen

Indre vandveje

Berlin – Magdeburg – Hannover, Mittellandkanal, vesttyske kanaler,

Rhinen, Waal,

Noordzeekanaal, IJssel, Twentekanaal



Hovednetkorridoren "Nordsøen – Middelhavet"

Ruteføring

Belfast – Dublin – Shannon Foynes/Cork

Glasgow/Edinburgh – Liverpool/Manchester – Birmingham

Birmingham – Felixstowe/London/Southampton

London – Lille – Brussel/Bruxelles

Amsterdam – Rotterdam – Antwerpen – Brussel/Bruxelles – Luxembourg

Luxembourg – Metz – Dijon – Macon – Lyon – Marseille

Luxembourg – Metz – Strasbourg – Basel

Antwerpen/Zeebrugge – Gent – Dunkerque/Lille – Paris

Forhåndsudpegede strækninger

Grænseoverskridende

Brussel/Bruxelles – Luxembourg – Strasbourg

Jernbane

Terneuzen – Gent

Indre vandveje

Seinen – Schelde-nettet og de tilhørende flodbækkener til Seinen, Scheldefloden og Maasfloden

Rhin-Schelde-korridoren

Manglende forbindelse

Albertkanaal/Canal Bocholt-Herentals

Indre vandveje

Dunkerque – Lille

Hovednetkorridoren "Orienten/det østlige Middelhav"

Ruteføring

Hamburg – Berlin

Rostock – Berlin – Dresden

Bremerhaven/Wilhelmshaven – Magdeburg – Dresden

Dresden – Ústí nad Labem – Melnik/Prag – Lysá nad Labem/Poříčany – Kolin

Kolin – Pardubice – Brno – Wien/Bratislava – Budapest – Arad – Timişoara – Craiova – Calafat – Vidin – Sofia

Sofia – Plovdiv – Burgas

Plovdiv – den tyrkiske grænse – Alexandropouli – Kavala – Thessaloníki – Ioannina – Kakavia/Igoumenitsa

den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens grænse – Thessaloniki

Sofia – Thessaloniki – Athina – Piræus/Ikonio – Heraklion – Lemesos (Vasiliko) – Lefkosia

Athen – Patras/Igoumenitsa

Forhåndsudpegede strækninger

Grænseoverskridende

Dresden – Prag

Jernbane

Wien/Bratislava – Budapest

Békéscsaba – Arad

Calafat – Vidin – Sofia – Thessaloniki

den tyrkiske grænse Alexandropouli

den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens grænse – Thessaloniki

Ioannina – Kakavia (den albanske grænse)

Vej

Hamburg – Dresden – Prag – Pardubice

Indre vandveje

Manglende forbindelse

Thessaloniki – Kavala

Jernbane

Hovednetkorridoren "Rhinen – Alperne"

Ruteføring

Genova – Milano – Lugano – Basel

Genova – Novara – Brig – Bern – Basel – Karlsruhe – Mannheim – Mainz – Koblenz – Köln

Köln – Düsseldorf – Duisburg – Nijmegen/Arnhem – Utrecht – Amsterdam

Nijmegen – Rotterdam – Vlissingen

Köln – Liège – Bruxelles/Brussel – Gent

Liège – Antwerpen – Gent – Zeebrugge

Forhåndsudpegede strækninger

Grænseoverskridende

Zevenaar – Emmerich – Oberhausen

Jernbane

Karlsruhe – Basel

Milano/Novara - den schweiziske grænse

Basel – Antwerpen/Rotterdam – Amsterdam

Indre vandveje

Manglende forbindelse

Genova – Tortona/Novi Ligure

Jernbane

Hovednetkorridoren "Rhinen – Donau"

Ruteføring

Strasbourg – Stuttgart – München – Wels/Linz

Strasbourg – Mannheim – Frankfurt – Würzburg – Nürnberg – Regensburg – Passau – Wels/Linz

München/Nürnberg – Prag – Ostrava/Přerov – Žilina – Košice – den ukrainske grænse

Wels/Linz – Wien – Bratislava – Budapest – Vukovar

Wien/Bratislava – Budapest – Arad – Brašov/Craiova – Bucurešti – Constanta – Sulina

Forhåndsudpegede strækninger

Grænseoverskridende

München – Prag

Jernbane

Nürnberg – Plzen

München – Mühldorf – Freilassing - Salzburg

Strasbourg – Kehl Appenweier

Hranice – Žilina

Wien – Bratislava/Budapest

Bratislava – Budapest

Békéscsaba – Arad

Donau (Kehlheim - Constanța/Midia/Sulina) og de tilhørende flodbækkener til Sava- og Tiszafloden

Indre vandveje

Zlín – Žilina

Vej

Manglende forbindelse

Stuttgart – Ulm

Jernbane

Salzburg – Linz

Arad – Craiova

Bukarest – Constanța

Hovednetkorridoren "Skandinavien – Middelhavet"

Ruteføring

Den russiske grænse – Hamina/Kotka – Helsingfors – Turku/Naantali – Stockholm – Örebro – Malmø

Narvik/Oulu – Luleå – Umeå – Stockholm

Oslo – Göteborg – Malmø – Trelleborg

Malmø – København – Fredericia – Aarhus – Aalborg - Hirtshals/Frederikshavn

København – Kolding/Lübeck – Hamburg – Hannover

Bremerhaven – Bremen – Hannover – Nürnberg

Rostock – Berlin – Leipzig – München

Nürnberg – München – Innsbruck – Verona – Bologna – Ancona/Firenze

Livorno/La Spezia – Firenze – Rom – Napoli – Bari – Taranto – Valletta

Napoli – Gioia Tauro – Palermo/Augusta – Valletta

Forhåndsudpegede strækninger

Grænseoverskridende

Den russiske grænse - Helsingfors

Jernbane

København – Hamburg: adgangsveje til den faste forbindelse over Femern Bælt

München – Wörgl – Innsbruck – Fortezza – Bolzano – Trento – Verona: Brenner-basistunnelen og adgangsveje

København – Hamburg: Den faste forbindelse over Femern Bælt

Jernbane/vej

2.Forhåndsudpegede strækninger på det samlede net

Det samlede nets grænseoverskridende strækninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2., litra a), nr. ii), i nærværende forordning, omfatter navnlig følgende strækninger:

Dublin – Strabane – Letterkenny

Vej

Pau – Huesca

Jernbane

Lyon – den schweiziske grænse

Jernbane

Athus – Mont-Saint-Martin

Jernbane

Antwerpen – Duisburg

Jernbane

Mons - Valenciennes

Jernbane

Gent – Terneuzen

Jernbane

Heerlen – Aachen

Jernbane

Groningen – Bremen

Jernbane

Stuttgart – den schweiziske grænse

Jernbane

Berlin – Rzepin/Horka – Wrocław

Jernbane

Prag – Linz

Jernbane

Villach – Ljubljana

Jernbane

Pivka – Rijeka

Jernbane

Plzeň – České Budějovice – Wien

Jernbane

Wien - Gyor

Jernbane

Graz - Gyor

Jernbane

Neumarkt-Kalham - Mühldorf

Jernbane

Amber-korridoren PL-SK-HU

Jernbane

Via Carpathia-korridoren, den hviderussiske/ukrainske grænse-PL-SK-HU-RO

Vej

Budapest – Osijek – Svilaj (den bosnisk-hercegovinske grænse)

Vej

Faro – Huelva

Jernbane

Porto – Vigo

Jernbane

Giurgiu – Varna/Bourgas

Jernbane

Svilengrad – Pithio

Jernbane

DEL IV: Udpegelse af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

1.Målsætning i grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne inden for planlægning, udvikling og omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energikilder.

2.Generelle kriterier

For at kunne blive betragtet som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi skal et projekt opfylde alle følgende generelle kriterier:

(a)det skal indgå i en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem medlemsstater og/eller aftale mellem medlemsstater og tredjelande, som fastsat i artikel 6, 7, 9 eller 11 i direktiv 2009/28/EF

(b)det skal yde omkostningsbesparelser inden for udbredelsen af vedvarende energi og/eller fordele inden for systemintegration, forsyningssikkerhed eller innovation i forhold til et lignende projekt gennemført af en af de deltagende medlemsstater alene

(c)de mulige overordnede fordele ved samarbejdet skal overstige omkostningerne, også på langt sigt, vurderet på grundlag af en cost-benefit-analyse som omhandlet i punkt 3 og med anvendelse af den metode, der er omhandlet i artikel [7]

3.Cost-benefit-analyse

Der skal i cost-benefit-analysen, som nævnt i punkt 2, litra c), ovenfor, for hver deltagende medlemsstat eller tredjeland tages hensyn til virkningerne inden for blandt andet følgende aspekter:

(a)omkostningerne ved elektricitetsproduktion

(b)systemintegrationsomkostningerne

(c)støtteomkostningerne

(d)drivhusgasemissioner

(e)forsyningssikkerheden

(f)luftforurening og anden lokal forurening

(g)innovation.

4.Proces

Iværksættere af projekter, herunder medlemsstater, der muligvis er berettigede til at blive udpeget til et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi i henhold til en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem medlemsstater eller aftale mellem medlemsstater og tredjelande, som fastsat i artikel 6, 7, 9 eller 11 i direktiv 2009/28/EF, som ønsker at opnå status for projektet som grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi, skal indgive en ansøgning om udpegning til grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi til Kommissionen. Ansøgningen skal indeholde de relevante oplysninger, for at Kommissionen kan evaluere projektet i henhold til kriterierne i punkt 2 og 3 i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i artikel 7.

Kommissionen sikrer, at iværksætterne får mulighed for at ansøge om status som grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi mindst én gang om året.

Kommissionen gennemfører relevante høringer om listen over projekter, der er blevet indgivet med henblik på udpegning til grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.

Kommissionen evalurer ansøgningerne i henhold til de kriterier, der er fastsat i punkt 2 og 3.

Ved udvælgelsen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi sigter Kommissionen efter et overkommeligt samlet antal. Kommissionen bestræber sig på at sikre en passende geografisk balance i udpegningen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi. Der kan anvendes regionale grupperinger ved udpegning af projekter.

Et projekt udpeges ikke som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi, og denne status trækkes tilbage for allerede udpegede projekter, hvis evalueringen af projektet byggede på ukorrekte oplysninger, som udgjorde en afgørende faktor i evalueringen, eller hvis projektet ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

Kommissionen offentliggøre på sit websted listen over udpegede grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.

DEL V – PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE VEDRØRENDE INFRASTRUKTUR TIL DIGITAL KONNEKTIVITET

1.Gigabitkonnektivitet til socioøkonomiske drivkræfter

Aktionerne skal prioriteres under hensyntagen til de socioøkonomiske drivkræfters funktion, relevansen af de digitale tjenester og applikationer, som leveringen af den underliggende konnektivitet giver mulighed for, og de mulige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene, herunder den mulige positive afsmittende virkning hvad angår konnektivitet. Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt medlemsstaterne.

Der gives prioritet til aktioner, som bidrager til:

·Gigabitkonnektivitet til hospitaler og lægecentre i tråd med bestræbelserne på at digitalisere sundhedssystemet samt med henblik på at øge EU-borgernes trivsel og ændre den måde, hvorpå sundheds- og plejetjenester ydes til patienter 1

·Gigabitforbindelser til uddannelses- og forskningscentre i forbindelse med indsatsen for at fjerne digitale skel, innovere inden for uddannelsessystemerne, forbedre læringsresultaterne, og skabe større lighed og effektivitet 2 .

2.Trådløs konnektivitet i lokalsamfund

Aktioner, der sigter mod tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder udendørsområder, som den brede offentlighed har adgang til, og som spiller en vigtig rolle for det offentlige liv i lokalsamfund, er berettiget til finansiel bistand på følgende betingelser:

·de gennemføres af et offentligt organ, jf. nedestående stykke, der er i stand til at planlægge og føre tilsyn med installeringen af indendørs og udendørs lokale trådløse adgangspunkter i offentlige rum samt i stand til at sikre mindst tre års finansiering af driftsomkostningerne i forbindelse hermed

·de bygger på net med meget høj kapacitet, der muliggør levering til brugerne af en internetoplevelse af meget høj kvalitet, som:

·er gratis og uden diskriminerende vilkår, let tilgængelig, sikker og anvender det nyeste og bedst tilgængelige udstyr, der kan levere højhastighedskonnektivitet til sine brugere, og

·understøtter adgang til innovative digitale tjenester

·anvender den fælles visuelle identitet, som Kommissionen skal udvikle, og linker til de tilhørende onlineværktøjer

·forpligter sig til at anskaffe det nødvendige udstyr og/eller tilhørende installationstjenester i overensstemmelse med gældende ret for at sikre, at projekter ikke unødigt forvrider konkurrencen.

Den finansielle bistand skal være tilgængelig for offentlige organer som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 3 , der i overensstemmelse med national ret påtager sig at stille lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, til rådighed gennem installering af lokale trådløse adgangspunkter.

Finansierede aktioner må ikke overlappe eksisterende gratis private eller offentlige tilbud med lignende egenskaber, herunder kvalitet, i samme offentlige rum.

Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt medlemsstaterne.

Hvor det er relevant, sikres koordinering og sammenhæng med CEF-aktioner til støtte for socioøkonomiske drivkræfters adgang til net med meget høj kapacitet, som kan levere gigabitkonnektivitet.

3.Vejledende liste over støtteberettigede 5G-korridorer

I tråd med Kommissionens målsætninger for et gigabitsamfund og for at sikre, at større landbaserede transportruter har uafbrudt 5G-dækning senest i 2025 4 , omfatter aktioner til gennemførelse af uafbrudt dækning med 5G-systemer i henhold til artikel 9, stk. 4, litra c), for det første aktioner på grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM 5 og for det andet aktioner på længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM langs korridorerne som anført i tabellen nedenfor (vejledende liste). Til dette formål anvendes TEN-T-korridorerne som grundlag, men udbredelsen af 5G er ikke nødvendigvis begrænset til disse korridorer 6 .



Hovednetkorridoren "Atlanterhavet"

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Porto-Vigo og Merida-Evora

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Metz – Paris - Bordeaux – Bilbao – Vigo – Porto – Lissabon

-Bilbao – Madrid – Lissabon

Hovednetkorridoren "Østersøen – Adriaterhavet"

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

-

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Gdansk – Warszawa – Brno – Vienna – Graz – Ljubljana – Trieste

Hovednetkorridoren "Middelhavet"

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

-

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Budapest – Zagreb – Ljubljana / Rijeka / Split

Hovednetkorridoren "Nordsøen – Østersøen"

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Den baltiske korridor (skal defineres)

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Tallinn – Kaunas



Hovednetkorridoren "Nordsøen – Middelhavet"

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Metz-Merzig-Luxembourg

Rotterdam-Antwerpen-Eindhoven

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Amsterdam - Rotterdam – Breda – Lille – Paris

Bruxelles – Metz – Basel

Mulhouse – Lyon – Marseille

Hovednetkorridoren "Orienten/det østlige Middelhav"

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Sofia-Thessaloniki-Beograd

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Berlin – Prag – Brno – Bratislava

Timisoara – Sofia – den tyrkiske grænse

-Sofia – Thessaloniki – Athen

Hovednetkorridoren "Rhinen – Alperne"

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Bologna-Innsbruck-München (Brennerkorridoren)

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Rotterdam – Oberhausen – Frankfurt (am Main)

Basel – Milano – Genova

Hovednetkorridoren "Rhinen – Donau"

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

-

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Frankfurt (am Main) – Passau – Wien – Budapest – Bukarest – Constanta

Karlsruhe – München – Salzburg – Wels

Frankfurt (am Main) – Strasbourg

Hovednetkorridoren "Skandinavien – Middelhavet"

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Oulu-Tromsø

Oslo- Stockholm-Helsingfors

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Turku – Helsingfors – den russiske grænse

Stockholm / Oslo – Malmø

Malmø – København – Hamburg – Würzburg

Nürnberg – München – Verona

Rosenheim – Bologna – Napoli – Catania – Palermo

Napoli – Bari – Taranto

(1)    Jf. også COM (2018) 233 final - Meddelelse fra Kommissionen om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked, give borgerne større indflydelse og opbygge et sundere samfund.
(2)    Jf. også COM(2018) 22 final - Meddelelse fra Kommissionen om handlingsplanen for digital uddannelse
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(4)    Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund - COM(2016) 587 final.
(5)    "Connected and Automated Mobility" (netforbundet og automatiseret mobilitet).
(6)    Strækninger i kursiv befinder sig uden for TEN-T-hovednetkorridorerne, men indgår i 5G-korridorerne.
Top