EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.5.2018

COM(2018) 367 final

2018/0191(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2018) 265 final}
{SWD(2018) 276 final}
{SWD(2018) 277 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik og programmer på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

–med hensyn til relevans pegede evalueringen på behovet for bedre at nå ud til personer med færre muligheder og for at lette deltagelsen af mindre organisationer for at gøre programmet mere inklusivt; at styrke foranstaltninger til fremme af forståelsen for europæisk integration og følelsen af at høre til i Europa, navnlig blandt de yngste generationer

–med hensyn til effektivitet, bør omfanget af aktiviteterne i de sektorer, der viser den højeste performance, men som indtil videre har modtaget forholdsvis færre midler, styrkes, f.eks. inden for skoleuddannelse og erhvervsuddannelse og på ungdomsområdet, hvilket også vil bidrage til at styrke den inkluderende dimension i programmet

–med hensyn til effektivitet, kunne ansøgnings- og rapporteringsprocedurerne forenkles yderligere for at mindske den administrative byrde for støttemodtagere, og onlineprocedurerne kunne optimeres yderligere.

•Høringer af interesserede parter

•Ekstern ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

1)en videreførelse af programmet i dets nuværende form med det nuværende budget korrigeret for at tage højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EU-27), hvilket udgør den mindste kritiske masse af investering i uddannelse, ungdom og idræt på EU-niveau for fortsat at opnå et positivt resultat. Der kan indføres visse effektivitetsforbedringer ved at strømline og omlægge nogle af de eksisterende foranstaltninger:

2)et styrket, mere inkluderende og udvidet program med en række forbedringer, der vil give programmet mulighed for bedre at imødegå de udfordringer, der blev identificeret i forbindelse med midtvejsevalueringen og de efterfølgende høringer, samtidig med, at der også tages hensyn til den seneste politiske udvikling.

–forblive uændret med en lignende budgetramme, med effektivitets- og forenklingsforbedringer, gennem en strømlining og omlægning af visse foranstaltninger, således at programmet kan fungere så effektivt, som det har gjort i programmeringsperioden 2014-2020 eller

–hvis programmets budgetramme forhøjes, kan omfanget og rækkevidden af forskellige eksisterende foranstaltninger øges, og de identificerede nye aktiviteter (herunder de omkostningsintensive aktiviteter) kan gennemføres fuldt ud, hvilket vil medføre en udvidelse af programmets anvendelsesområde og af den europæiske merværdi.

–Hvad angår programmets målsætninger, opfylder den foretrukne politiske løsningsmodel bedst behovet for at have et instrument, der effektivt lever op til Unionens målsætninger efter 2020, især behovet for at øge mobilitet og udvekslinger for alle kategorier af lærende, samt behovet for at intensivere indsatsen for at nå ud til lærende med færre muligheder og for at øge mulighederne for samarbejde, herunder for mindre organisationer, og derigennem at bringe europæerne sammen og styrke den europæiske identitet og engagementet i fælles europæiske værdier i en tid med voksende populisme.

–Hvad angår prioriteter, er den foretrukne løsningsmodel udformet med henblik på at sikre en bedre tilpasning af foranstaltningerne til de prioriteter, der er fastlagt på EU-plan, og tager højde for feedback fra interessenter og den brede offentlighed i forbindelse med midtvejsevalueringen og kampagnen i anledning af 30-året for Erasmus. Løsningsmodellen indebærer en rationalisering og omlægning af visse eksisterende aktioner. Eksempelvis vil visse aktioner blive specifikt rettet mod aktiviteter, der fremmer udviklingen af kompetencer på fremtidsorienterede områder; andre vil blive rettet mod at fremme innovation inden for uddannelse, ungdom og idræt; Jean Monnet-aktiviteterne vil blive delvis omlagt til at omfatte f.eks. elever i skoler, aktionerne inden for voksenundervisning vil blive rettet mod en nærmere defineret målgruppe (de lavtuddannede). Samtidig styrker forslaget programmets inklusive dimension ved at tilpasse visse eksisterende aktioner og indføre nye foranstaltninger (såsom kortvarig mobilitet og gruppemobilitet samt virtuelt samarbejde). Desuden indfører den foretrukne løsningsmodel en vis grad af fleksibilitet for at tage hensyn til nye behov og nye prioriteter i løbet af programmeringsperioden.

–Med hensyn til gennemførelsesmekanismen vil den foretrukne løsningsmodel, som har til formål at opretholde den eksisterende - og enestående - kombination af forvaltningsmetoder for det nuværende Erasmus+, som er baseret på de positive erfaringer med gennemførelsen af programmet, som fremgik af midtvejsevalueringen, sætte fokus på performance og gennemførelse og samtidig minimere den administrative byrde. De nationale agenturer, der er oprettet i de enkelte programlande, der deltager i Erasmus+ (indirekte forvaltning), vil fortsat være ansvarlige for forvaltningen af hovedparten af midlerne, dvs. de fleste af dem, der tildeles til mobilitets- og samarbejdsaktioner. De nationale agenturer er i stand til at håndtere en stor mængde foranstaltninger, som indebærer forholdsvis lave støttebeløb, der kræver et tæt samarbejde med støttemodtagerne, tilpasser sig de mange forskellige nationale systemer vedrørende uddannelse og unge, og tilpasser sig de nationale prioriteter. Direkte forvaltning vil blive bevaret for en række specifikke aktioner, der 1) ikke har den kritiske budgetmasse til at blive decentraliseret, 2) kræver en fælleseuropæisk eller international intervention, 3) stadig er i startfasen på det begrebsmæssige plan og har brug for en "pilotfase", før de kan decentraliseres, eller 4) kræver konkurrence baseret på ekspertise. Desuden vil det med den foretrukne løsningsmodel blive muligt at indføre en vis grad af fleksibilitet for at tage hensyn til nye behov og prioriteter i løbet af den flerårige programmeringsperiode.

1)tydeligere at skitsere rationalet, effektivitetsgevinster og merværdi ved en fortsættelse og udvidelse af nogle af de foreslåede aktioner, især for aktioner vedrørende Jean Monnet, idræt og voksenuddannelse

2)at arbejde videre med analysen af relevansen og effektiviteten af nye initiativer; og præcisere de foreslåede foranstaltninger om mobilitet for elever; at styrke prioriteringen af de foreslåede nye eller udvidede aktioner og bedre fremhæve potentielle risici, og hvordan disse kan imødegås

3)at præcisere begrebet inklusion og dets konsekvenser for Erasmusprogrammet og yderligere uddybe de potentielle synergieffekter med andre fremtidige EU-programmer og -instrumenter.

•Forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2018/0191 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

(1)I en situation med hurtige og omfattende forandringer som følge af den teknologiske revolution og globaliseringen er investeringer i læringsmobilitet, samarbejde og innovativ politikudvikling inden for uddannelse, ungdom og idræt nøglen til at opbygge inkluderende og sammenhængende samfund med modstandskraft og til at opretholde Unionens konkurrenceevne, og samtidig bidrage til at styrke den europæiske identitet og en mere demokratisk Union.

(2)I sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur af 14. november 2017 skitserede Kommissionen sin vision om at arbejde hen imod et europæisk uddannelsesområde inden 2025, hvor læring ikke vil blive hæmmet af landegrænser; en Union, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere og lære er blevet standarden, og hvor det at tale to andre sprog ud over ens modersmål er blevet normen; en Union, hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv og dens mangfoldighed. I den forbindelse fremhævede Kommissionen behovet for at fremme det velafprøvede program Erasmus+ i alle de kategorier af lærende, som det allerede dækker, med henblik på at nå ud til lærende med færre muligheder.

(3)Betydningen af uddannelse og ungdom for EU's fremtid understreges i meddelelse fra Kommissionen af 14. februar 2018 "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" 24 , hvoraf det fremgår, at EU vil skulle indfri de løfter, som medlemsstaterne gav på det sociale topmøde i Göteborg, herunder gennem fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder 25 og det første princip om uddannelse og livslang læring. Meddelelsen fremhæver behovet for at forbedre mobilitets- og udvekslingsområdet, herunder gennem et væsentlig styrket, mere inklusivt og udvidet program, hvilket Det Europæiske Råd også opfordrede til i dets konklusioner af 14. december 2017.

(4)Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev højtideligt proklameret og underskrevet den 17. november 2017 i Göteborg af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, fastsætter som første princip, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange på arbejdsmarkedet.

(5)Lederne af de 27 medlemsstater understregede den 16. september 2016 i Bratislava deres vilje til at skabe bedre muligheder for unge. I Romerklæringen, som blev underskrevet den 25. marts 2017, forpligtede lederne af de 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen sig til at arbejde hen imod en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse i hele Unionen; en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed.

(6)I rapporten om midtvejsevalueringen af Erasmus+ for perioden 2014-2020 blev det bekræftet, at oprettelsen af et samlet program for uddannelse, ungdom og idræt resulterede i en betydelig forenkling, rationalisering og synergivirkning i forvaltningen af programmet, men der er behov for flere forbedringer for yderligere at styrke effektiviteten af programmet for 2014-2020. Under høringerne som led i midtvejsevalueringen og høringerne om det fremtidige program opfordrede medlemsstaterne og interessenter kraftigt til kontinuitet i programmets anvendelsesområde, struktur og gennemførelsesmekanismer, samtidig med at man opfordrede til en række forbedringer, som f.eks. at gøre programmet mere inklusivt. De gav også udtryk for deres fulde opbakning til at fastholde programmets integrerede struktur og støtte fra begrebet livslang læring. I sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Erasmus+ bifaldt Europa-Parlamentet programmets integrerede struktur og opfordrede Kommissionen til fuldt ud at udnytte programmets dimension om livslang læring ved at fremme og opmuntre til tværsektorielt samarbejde i det nye program. Medlemsstaterne og interessenterne fremhævede også behovet for at bevare en stærk international dimension i programmet og for at udvide den til andre sektorer inden for uddannelsesområdet.

(7)Den åbne offentlige høring om EU-finansiering på området for værdier og mobilitet har bekræftet disse vigtige resultater og understreget behovet for, at det fremtidige program bliver mere inklusivt, og for fortsat at fokusere på prioriteterne i forbindelse med en modernisering af uddannelsessystemerne og på samtidig at styrke prioriteringerne om fremme af europæisk identitet, aktivt medborgerskab og deltagelse i det demokratiske liv.

(8)I sin meddelelse "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer - Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027" 26 , som blev vedtaget den 2. maj 2018, foreslog Kommissionen at anlægge "et skarpere ungdomsfokus" i den næste flerårige finansielle ramme, navnlig ved mere end at fordoble størrelsen af Erasmus+ 2014-2020, som er en af Unionens mest synlige succeshistorier. Det nye program vil fokusere på inklusion og på at nå ud til flere unge med færre muligheder. Dette vil gøre det muligt for flere unge at flytte til et andet land for at uddanne sig eller arbejde.

(9)På denne baggrund er det nødvendigt at oprette et opfølgningsprogram ("programmet") for programmet Erasmus+ for uddannelse, ungdom og idræt for perioden 2014-2020, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 27 . Den integrerede karakter af programmet for perioden 2014-2020, der omfatter læring i alle sammenhænge - formel, ikke-formel og uformel og i alle faser af livet - bør opretholdes for at fremme fleksible læringsforløb og give den enkelte mulighed for at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at klare udfordringerne i det enogtyvende århundrede.

(10)Programmet bør i endnu højere grad kunne bidrage til gennemførelsen af Unionens politiske målsætninger og prioriteter inden for uddannelse, ungdom og sport. En sammenhængende tilgang til livslang læring er afgørende for at forvalte forskellige overgange, som borgerne vil støde på i løbet af deres liv. Med denne tilgang som udgangspunkt bør det næste program stadig være tæt knyttet til den overordnede strategiske ramme for Unionens politiske samarbejde inden for uddannelses- og ungdomsområdet, herunder de politiske dagsordener for skoler, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, samtidig med at det styrker og udvikler nye synergier med andre relevante EU-programmer og politikområder.

(11)Programmet er et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde. Programmet bør kunne bidrage til efterfølgeren af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet og den nye dagsorden for færdigheder i Europa 28 med et fælles engagement i den strategiske betydning af færdigheder og kompetencer med henblik på at fastholde arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne. Programmet bør også støtte medlemsstaternes bestræbelser på at nå målene i Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse 29 .

(12)Programmet bør være i overensstemmelse med den nye EU-strategi for unge 30 , rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2019-2027, der bygger på Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 "Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge" 31 .

(13)Programmet bør tage hensyn til EU-arbejdsplanen for idræt, som er rammen for samarbejde på EU-plan på idrætsområdet for årene [...] 32 . Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem EU-arbejdsplanen og de aktioner, der støttes under programmet på idrætsområdet. Der skal især fokuseres på breddeidræt, hvor der tages højde for idrættens vigtige rolle i forbindelse med at fremme fysisk aktivitet og sund livsstil, social inklusion og ligestilling. Programmet bør bidrage til at fremme europæiske værdier gennem idræt, god forvaltningsskik og integritet i idræt, og fremme uddannelse og færdigheder gennem idræt.

(14)Programmet bør bidrage til at styrke Unionens innovationskapacitet, navnlig ved at støtte mobilitets- og samarbejdsaktiviteter, der fremmer udvikling af kompetencer inden for fremtidsorienterede områder eller fag såsom naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, klimaændringer, miljø, ren energi, kunstig intelligens, robotteknologi, dataanalyse og kunst/design, for at hjælpe folk med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer, der er brug for i fremtiden.

(15)Synergier med Horisont Europa skal sikre, at de kombinerede ressourcer fra Erasmus og Horisont Europa 33 anvendes til at støtte aktiviteter med henblik på at styrke og modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Horisont Europa vil navnlig, hvor det er relevant, supplere programmets støtte til initiativet "Europauniversiteter", især dets forskningsdimension som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation. Synergier med horisont Europa vil bidrage til at fremme integration af uddannelse og forskning på videregående uddannelsesinstitutioner.

(16)Programmet bør være mere inklusivt ved i højere grad at nå ud til unge med færre muligheder, herunder gennem mere fleksible former for læringsmobilitet og ved at fremme små organisationers deltagelse, navnlig førstegangsdeltagere og lokale græsrodsorganisationer, der arbejder direkte med dårligt stillede lærende i alle aldre. Virtuelle samarbejdsformer, f.eks. virtuelt samarbejde, blandet og virtuel mobilitet bør fremmes for at nå ud til flere deltagere, navnlig deltagere med færre muligheder og deltagere for hvem det vil være en hindring fysisk at rejse til et andet land end deres bopælsland.

(17)I sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur fremhævede Kommissionen, at uddannelse, kultur og idræt spiller en central rolle med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab og fælles værdier blandt de yngre generationer. En styrkelse af den europæiske identitet og fremme af borgernes aktive deltagelse i de demokratiske processer er af afgørende betydning for Europas og vore demokratiske samfunds fremtid . Udlandsophold med henblik på at studere, lære og arbejde eller deltage i ungdoms- og idrætsaktiviteter bidrager til at styrke den europæiske identitet i al dens mangfoldighed og følelsen af at være en del af et kulturelt fællesskab, og bidrager desuden til at fremme aktivt medborgerskab blandt mennesker i alle aldre. Deltagerne i mobilitetsaktiviteter bør engagere sig i deres lokalsamfund og engagere sig lokalsamfundene i deres værtsland for at dele deres erfaringer. Aktiviteter med henblik på at styrke alle aspekter af kreativitet inden for uddannelse og ungdom og på at styrke den enkeltes nøglekompetencer, bør støttes.

(18)Programmets internationale dimension bør fremmes med henblik på at tilbyde et større antal muligheder for mobilitet, samarbejde og politisk dialog med tredjelande, der ikke er associeret til programmet. Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af internationale videregående uddannelses- og ungdomsaktiviteter under de foregående programmer inden for områderne uddannelse og ungdom bør de internationale mobilitetsaktiviteter udvides til at omfatte andre sektorer, f.eks. inden for erhvervsuddannelse.

(19)Den grundlæggende opdeling af programmet for perioden 2014-2020 i tre kapitler - uddannelse, ungdom og idræt- struktureret omkring tre hovedaktioner har vist sig at fungere godt og bør bibeholdes. Der bør indføres forbedringer for at strømline og rationalisere de aktioner, der støttes af programmet.

(20)Programmet bør udbygge de eksisterende muligheder for læringsmobilitet, navnlig i de sektorer, hvor programmet kunne skabe meget store effektivitetsgevinster, med henblik på at udvide programmets rækkevidde og opfylde den store uopfyldte efterspørgsel. Dette bør især ske ved at øge og lette mobiliteten for studerende på videregående uddannelser, elever og lærende inden for erhvervsuddannelse. Mobilitet for lavtuddannede voksne lærende bør indgå i partnerskaber med henblik på samarbejde. Mobilitetsmulighederne for unge, der deltager i ikke-formelle læringsaktiviteter, bør også udvides for at nå ud til flere unge. Mobilitet for personale inden for uddannelse, ungdom og idræt bør også styrkes i betragtning af mobilitetens løftestangseffekt. I overensstemmelse med visionen om et reelt europæisk uddannelsesområde bør programmet også fremme mobilitet og udvekslinger og fremme studerendes deltagelse i uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter ved at støtte digitalisering af processer som f.eks. det europæiske studiekort. Dette initiativ kan være et vigtigt skridt i retning af at virkeliggøre mobilitet for alle ved for det første at gøre det muligt for videregående uddannelsesinstitutioner at sende og modtage flere udvekslingsstuderende og samtidig ved at øge kvaliteten i mobiliteten for studerende og ved at lette de studerendes adgang til forskellige tjenesteydelser (bibliotek, transport, indkvartering), før de ankommer til uddannelsesinstitutionen i udlandet.

(21)Programmet bør tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa bl.a. ved at støtte samfundsdeltagelsesprojekter, så de kan engagere sig og lære at deltage i samfundslivet, ved at skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier, herunder grundlæggende rettigheder, ved at bringe unge mennesker og politikere sammen på lokalt, nationalt og europæisk plan samt ved at bidrage til den europæiske integrationsproces.

(22)Programmet bør give unge flere muligheder for at opdage Europa gennem læringserfaringer i udlandet. Unge attenårige, navnlig unge med færre muligheder, bør gives muligheden for at få en førstegangsoplevelse, gennem kortvarig mobilitet for enkeltpersoner eller gruppemobilitet, ved at rejse rundt i Europa inden for rammerne af en uformel uddannelsesaktivitet, der sigter mod at fremme deres følelse af at være en del af Den Europæiske Union og dens kulturelle mangfoldighed. Programmet bør identificere de organer, der er ansvarlige for at nå ud til og udvælge deltagere og støtte aktiviteter med henblik på at fremme læringsaspektet af denne oplevelse.

(23)Programmet bør også fremme sprogindlæring, navnlig gennem øget brug af onlineredskaber, idet e-læring tilbyder yderligere fordele for sprogindlæring i form af tilgængelighed og fleksibilitet.

(24)Programmet bør støtte foranstaltninger, der styrker samarbejdet mellem institutioner og organisationer, der er aktive på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet, og anerkende deres grundlæggende rolle i arbejdet med at give borgerne den viden og de færdigheder og kompetencer, de har brug for i en verden i forandring, og til at kunne udnytte potentialet for innovation, kreativitet og iværksætteri, navnlig i den digitale økonomi.

(25)I konklusionerne af 14. december 2017 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at arbejde videre med en række initiativer med henblik på at tage det europæiske samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse et skridt videre, bl.a. ved at fremme udviklingen af "Europauniversiteter", bestående af "bottom-up" netværk af universiteter i hele Unionen inden 2024. Programmet bør støtte disse Europauniversiteter.

(26)Brüggekommunikéet fra 2010 opfordrede til at støtte erhvervsekspertise med henblik på intelligent og bæredygtig vækst. Meddelelsen fra 2017 om styrkelse af innovation i Europas regioner anbefaler en sammenkobling mellem erhvervsuddannelse og innovationssystemer inden for rammerne af intelligente specialiseringsstrategier på regionalt niveau. Programmet bør give mulighed for tage disse opfordringer op og støtte udviklingen af tværnationale platforme af erhvervsekspertisecentre, som integreres i lokale og regionale strategier for vækst, innovation og konkurrenceevne. Disse ekspertisecentre bør fungere som drivkraft for kvaliteten af faglige færdigheder i en situation med sektormæssige udfordringer og samtidig støtte overordnede strukturelle ændringer og socioøkonomiske politikker i Unionen.

(27)For at øge udbredelsen af virtuelle samarbejdsaktiviteter bør programmet støtte en mere systematisk brug af onlineplatforme som eTwinning, School Education Gateway, den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa, Den Europæiske Ungdomsportal og onlineplatformen for videregående uddannelse.

(28)Programmet bør bidrage til at fremme gennemsigtighed og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer samt overførsel af merit eller enheder af læringsresultater, fremme kvalitetssikring og støtte validering af ikke-formel og uformel læring, forvaltning af færdigheder og vejledning. I denne forbindelse bør programmet også yde støtte til kontaktpunkter og netværk i medlemsstaterne og på EU-plan, der fremmer tværeuropæisk udveksling samt udvikling af fleksible læringsforløb på tværs af forskellige sektorer inden for uddannelses- og ungdomsområdet og både i formelle og ikke-formelle sammenhænge.

(29)Programmet bør udnytte potentialet hos tidligere deltagere i Erasmus+ og støtte aktiviteter navnlig alumne-netværk, ambassadører og Europeers, ved at tilskynde dem til at fungere som informationsformidlere for programmet.

(30)Som et middel til at sikre samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre af Unionens politikker, bør folk i forskellige erhvervssektorer, f.eks. den offentlige sektor landbruget og erhvervslivet, tilbydes muligheder for mobilitet og få læringserfaring i udlandet, der sætter dem i stand til, på alle tidspunkter i deres liv, at udvikle sig fagligt og personligt, navnlig ved at udvikle en bevidsthed om deres europæiske identitet og en bedre forståelse af den kulturelle mangfoldighed i Europa. Programmet bør være et kontaktpunkt til Unionens tværnationale mobilitetsordninger med en stærk læringsdimension og derved forenkle udbuddet af sådanne ordninger for støttemodtagerne og for deltagerne i disse aktiviteter. Opskaleringen af Erasmusprojekter bør fremmes; der bør træffes særlige foranstaltninger for at hjælpe iværksættere af Erasmusprojekter med at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og programmer vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed og kultur.

(31)Det er vigtigt at stimulere undervisning, læring og forskning vedrørende europæiske integrationsspørgsmål og at fremme drøftelserne om disse spørgsmål gennem støtte til Jean Monnet-aktioner inden for videregående uddannelse, men også andre dele af uddannelsesområdet. Det er særlig vigtigt at skabe en følelse af europæisk identitet og engagement på tidspunkter, hvor de fælles værdier, som Unionen bygger på, og som udgør en del af den europæiske identitet, sættes på prøve, og hvor borgere udviser et lavt engagement. Programmet bør fortsat bidrage til udviklingen af høj kvalitet i de europæiske integrationsundersøgelser.

(32)For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i henhold til Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. Der vil blive identificeret relevante foranstaltninger under forberedelserne og gennemførelsen af programmet, og de vil blive revurderet som led i den relevante evaluerings- og gennemgangsproces.

(33)Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [reference to be updated as appropriatepunkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 34 ], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(34)Inden for den grundlæggende finansieringsramme for decentraliserede aktioner på uddannelsesområdet bør der fastsættes en fordeling af minimumstildelinger pr. sektor (videregående uddannelse, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse) med henblik på at sikre en kritisk masse af betalingsbevillinger for at nå de tilsigtede output og resultater i hver af disse sektorer.

(35)Forordning (EU, Euratom) [den nye finansforordning] ("finansforordningen") 35 finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og indirekte gennemførelse.

(36)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel [125, stk. 1].

(37)Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Erasmusprogrammet inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), hvori det bestemmes, at Unionens programmer kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Denne forordning bør tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser. Tredjelandes fulde deltagelse i programmet bør være underlagt de betingelser, der er fastsat i de konkrete aftaler om tredjelandets deltagelse i programmet. Fuld deltagelse indebærer desuden forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur og forvaltning af visse af programmets aktioner på decentralt plan. Enkeltpersoner og enheder fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet, bør være i stand til at deltage i visse af programmets aktioner, som fastlagt i arbejdsprogrammet og indkaldelser af forslag, der offentliggøres af Kommissionen. Ved gennemførelsen af programmet kan der tages højde for specifikke ordninger med hensyn til enkeltpersoner og enheder fra mikrostater i Europa.

(38)I henhold til meddelelsen fra Kommissionen "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" 36 skal programmet tage hensyn til de særlige forhold i disse regioner. Der vil blive truffet foranstaltninger til at øge deltagelsen i alle aktioner for regionerne i den yderste periferi. Mobilitetsudvekslinger og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og tredjelande, navnlig nabolandende, bør tilskyndes. Disse foranstaltninger vil blive overvåget og evalueret løbende.

(39)I henhold til [reference to be updated as appropriate according to a new Decision on OCTs artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU 37 ] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Begrænsningerne ved disse landes eller territoriers afsides beliggenhed bør tages i betragtning ved programmets gennemførelse, og deres deltagelse i programmet bør overvåges og evalueres regelmæssigt.

(40)I overensstemmelse med finansforordningen bør Kommissionen vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. Arbejdsprogrammet bør fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for dets gennemførelse i overensstemmelse med de programmets generelle og specifikke målsætninger, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle øvrige elementer, der kræves. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer hertil bør vedtages ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren.

(41)I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 38 bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav bør omfatte specifikke, målbare og realistiske indikatorer, som kan måles over et længere tidsrum og danne grundlag for en evaluering af programmets konkrete virkninger.

(42)Passende former for opsøgende virksomhed, oplysning og formidling af de muligheder og resultaterne af de aktioner, der støttes af programmet, bør sikres på europæisk, nationalt og lokalt plan. Opsøgende virksomhed, oplysning og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører programmet, herunder, hvis det er relevant, med støtte fra andre vigtige interessenter.

(43)For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også medvirke til institutionel formidling om Unionens politiske prioriteringer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede målsætning.

(44)For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af denne forordning bør programmet gøre optimal brug af de gennemførelsesmekanismer, der allerede er gældende. Gennemførelsen af programmet bør derfor overdrages til Kommissionen og til de nationale agenturer. For at maksimere effektiviteten bør de nationale agenturer, hvis det er praktisk muligt, være det samme organ som det, der er udpeget med henblik på forvaltningen af det foregående program. Omfanget af den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet, medmindre andet er berettiget, f.eks. i tilfælde af alvorlige mangler eller utilstrækkelig effektivitet fra det pågældende nationale agenturs side

(45)For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i hvert af de deltagende lande bør den nationale myndighed udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten bør det uafhængige revisionsorgan, hvis det er praktisk muligt, være det samme revisionsorgan som det, der er udpeget for de aktioner, der er omhandlet i det foregående program.

(46)Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program. Dette omfatter så vidt muligt at løse problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse, uden at dette dog tilsidesætter EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 39 tilskyndes medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for indrejse og ophold.

(47)Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt og med den nødvendige detaljeringsgrad. Disse oplysninger bør sendes til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med de relevante regler om databeskyttelse.

(48)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 40 .

(49)For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør den forenklede finansiering så vidt muligt bestå af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud. De forenklede tilskud til programmets mobilitetsaktioner som defineret af Kommissionen bør tage hensyn til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet. Kommissionen og de nationale agenturer i afsenderlandene bør have mulighed for at justere disse forenklede tilskud på grundlag af objektive kriterier, navnlig med henblik på at sikre unge med færre muligheder adgang til programmet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til, i overensstemmelse med national lovgivning, at fritage disse tilskud fra eventuelle skatter og sociale afgifter. Samme fritagelse bør gælde for offentlige eller private enheder, som yder sådan finansiel støtte til de berørte enkeltpersoner.

(50)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 41 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 42 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 43 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter i Unionen, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 44 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, Den Europæiske Anklagemyndighed og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(51)Det er nødvendigt at sikre komplementaritet mellem de aktioner, der gennemføres under programmet, og aktiviteter, der iværksættes af medlemsstaterne, samt andre EU-aktiviteter, navnlig inden for uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, samhørighed, regionalpolitik og internationalt samarbejde og udvikling med fokus på unge landbrugere, samhørighed, regionalpolitik og internationalt samarbejde og international udvikling.

(52)Selv om de retlige rammer allerede gjorde det muligt for medlemsstaterne og regionerne at skabe synergier i den foregående programmeringsperiode mellem Erasmus+ og andre EU-instrumenter, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, som også støtter den kvalitative udvikling af uddannelses- og ungdomssystemerne i Unionen, har dette potentiale hidtil været underudnyttet, hvilket begrænser de projekternes systemiske virkninger for politikken. Der bør sikres effektiv kommunikation og effektivt samarbejde i medlemsstaterne mellem de nationale organer, der er ansvarlige for forvaltningen af disse forskellige instrumenter for at maksimere deres virkning. Programmet bør give mulighed for et aktivt samarbejde med disse instrumenter.

(53)Med henblik på at kontrollere eller supplere programmets performanceindikatorer bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelse til at vedtage retsakter om ændring af bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(54)Der bør sikres en korrekt afslutning af det foregående program, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2021 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet under det foregående program inden den 31. december 2020, fortsat kan forvaltes.

(55)I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Forordningen tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til ikke-forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(56)Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i traktatens artikel 322, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(57)Da målsætningen for denne forordning i betragtning af dets tværnationale karakter, det omfattende omfang af og brede geografisk anvendelsesområde for læringsmobilitet og samarbejdsaktiviteter, der finansieres, deres virkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på Unionens integration, og initiativets styrkede internationale dimension, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå denne målsætning.

(58)Forordning (EU) nr. 1288/2013 bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(59)For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Artikel 2

Definitioner

1)"livslang læring": læring i enhver form (formel, ikke-formel og uformel læring), i alle faser af liver, herunder førskoleundervisning og børnepasning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse, og som resulterer i øget viden, øgede færdigheder og øgede holdninger eller deltagelse i samfundet set i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder udbydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester

2)"læringsmobilitet": en fysisk flytning fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, praktik, ikke-formel eller uformel læring. Dette kan ledsages af foranstaltninger som f.eks. sprogstøtte og sprogkurser og/eller suppleres af onlinelæring og virtuelt samarbejde. I visse særlige tilfælde kan dette tage form af læring gennem brug af informationsteknologi og kommunikationsmidler

3)"ikke-formel læring": frivillig læring, der finder sted uden for formel uddannelse gennem målrettede aktiviteter (i form af målsætninger, metoder og tid afsat til læring), som involverer en vis form for støtte til læring

4)"uformel læring": læring som følge af daglige aktiviteter og erfaringer, som ikke er tilrettelagt eller struktureret hvad angår målsætninger, tid eller støtte til læring. Den kan være utilsigtet set fra den lærendes perspektiv

5)"unge": personer i alderen 13-30 år

6)"breddeidræt": organiseret idræt, der udøves af amatøridrætsudøvere på lokalt niveau, og idræt for alle

7)"studerende på videregående uddannelse": en person, der er indskrevet på en videregående uddannelsesinstitution, herunder på uddannelser af kort varighed, bachelor-, master og ph.d.-niveau eller tilsvarende. Det omfatter også nyuddannede

8)"personale": personer, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i uddannelse eller ikke-formel læring og kan omfatte professorer, lærere, erhvervslærere, skoleledere, ungdomsarbejdere, idrætsledere, administrativt personale og andre fagfolk, der er involveret i at fremme læring

9)"lærende på erhvervsuddannelse": en person, der er indskrevet på en erhvervsrettet grunduddannelse eller videreuddannelse på ethvert niveau fra sekundært niveau til postsekundært niveau. Det omfatter deltagelse af personer, som for nylig har afsluttet sådanne programmer

10)"elev": en person, der er indskrevet som lærende på en institution, der udbyder almen uddannelse på alle niveauer fra førskoleundervisning og børnepasning til sekundæruddannelse på andet trin, og som de nationale myndigheder betragter som berettiget til at deltage i programmet på deres respektive territorier

11)"voksenuddannelse": alle former for ikke-erhvervsrettet uddannelse for voksne efter den grundlæggende uddannelse, uanset om denne er formel, ikke-formel eller uformel

12)"tredjeland, der ikke er associeret til programmet": et tredjeland, der ikke deltager fuldt ud i programmet, men hvis retlige enheder undtagelsesvis kan deltage i programmet i særlige tilfælde, når det skønnes at være i Unionens interesse

13)"tredjeland": et land, der ikke er en medlemsstat

14)"partnerskab": en aftale indgået mellem en gruppe af institutioner og/eller organisationer med det formål at gennemføre fælles aktiviteter eller projekter

15)"fælles mastergrad": en integreret uddannelse, der tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, og som resulterer i et enkelt eksamensbevis, der udstedes og underskrives i fællesskab af alle de deltagende institutioner, og som anerkendes officielt i de lande, hvor de deltagende institutioner er beliggende

16)"international": enhver foranstaltning, der involverer mindst ét tredjeland, der ikke er associeret til programmet

17)"virtuelt samarbejde": enhver form for samarbejde med brug af informationsteknologi og kommunikationsmidler

18)"videregående uddannelsesinstitution": enhver type videregående uddannelsesinstitution, som i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis tilbyder anerkendte grader eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes samt enhver anden type videregående uddannelsesinstitution, som af de nationale myndigheder betragtes som berettigede til at deltage i programmet, på deres respektive territorier

19)"tværnational": enhver foranstaltning, der involverer mindst to lande, der enten er medlemsstater eller tredjelande, der er associeret til programmet

20)"aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse": en aktivitet uden for skoleregi, der gennemføres af uformelle grupper af unge og/eller ungdomsorganisationer, og som er kendetegnet ved en ikke-formel læringstilgang

21)"ungdomsarbejder": en ansat eller frivillig, der deltager i ikke-formel læring, og som støtter unge mennesker i deres personlige socialpædagogiske og faglige udvikling

22)"EU's ungdomsdialog": dialogen med unge og ungdomsorganisationer, der tjener som forum for fortløbende fælles overvejelse af prioriteterne for, gennemførelsen af og opfølgningen på det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

23)"tredjeland, der er associeret til programmet": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver mulighed for at deltage i programmet, og som opfylder alle de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for så vidt angår medlemsstaterne

24)"retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel [197, stk. 2, litra c)]

25)"personer med færre muligheder": personer, der står over for en række hindringer, som afholder dem fra at få effektiv adgang til muligheder under programmet af økonomiske, sociale, kulturelle, geografiske eller helbredsmæssige årsager, på grund af en migrantbaggrund eller af årsager såsom handicap og uddannelsesmæssige vanskeligheder

26)"national myndighed": den myndighed, der på nationalt plan er ansvarlig for overvågningen af og kontrollen med forvaltningen af programmet i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er associeret med programmet

27)"nationalt agentur": et eller flere organer i en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, med ansvar for at forvalte gennemførelsen af programmet på nationalt plan. Der kan være mere end ét nationalt organ i en given medlemsstat eller tredjeland, der er associeret til programmet.

Artikel 3

Programmets målsætninger

1.Programmet overordnede målsætning er at støtte borgernes uddannelsesmæssige, faglige og personlige udvikling på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet i og uden for Europa, og dermed bidrage til bæredygtig vækst, beskæftigelse og social samhørighed og til styrkelsen af den europæiske identitet. Programmet vil således blive et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde, støtte gennemførelsen af det europæiske strategiske samarbejde inden for uddannelse med de underliggende sektorrelaterede dagsordener, fremme samarbejdet om ungdomspolitikken under EU-strategien for unge 2019-2027 og udvikle den europæiske dimension i idræt.

2.Programmet har følgende specifikke målsætninger:

a)at fremme læringsmobilitet for enkeltpersoner, samarbejde, inklusion, ekspertise, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet

b)at fremme ikke-formel læringsmobilitet og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på ungdomsområdet

c)at fremme læringsmobilitet for idrætsledere og personale i idrætsorganisationer samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på idrætsområdet.

3.Programmets målsætninger forfølges gennem følgende tre nøgleaktioner:

a)læringsmobilitet ("nøgleaktion 1")

b)samarbejde mellem organisationer og institutioner ("nøgleaktion 2"), og

c)støtte til politikudvikling og samarbejde ("nøgleaktion 3").

KAPITEL II

UDDANNELSE

Artikel 4

Nøgleaktion 1 Læringsmobilitet

a)mobilitet for studerende og undervisere på videregående uddannelser

b)mobilitet for lærende og undervisere på erhvervsuddannelser

c)mobilitet for elever og lærere i skoler/gymnasier

d)mobilitet for undervisere på voksenuddannelser

e)muligheder for sprogindlæring, herunder dem, der støtter mobilitetsaktiviteter.

Artikel 5

Nøgleaktion 2 Samarbejde mellem organisationer og institutioner

a)partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber, for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)ekspertisepartnerskaber, navnlig Europauniversiteter, erhvervsekspertisecentre og fælles mastergrader

c)innovationspartnerskaber med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet

d)onlineplatforme og -værktøjer til fremme af virtuelt samarbejde, herunder støttetjenester til eTwinning og til den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa.

Artikel 6

Nøgleaktion 3 Støtte til politikudvikling og samarbejde

a)udarbejdelse og gennemførelse af Unionens generelle og sektorspecifikke uddannelsesdagsordener, herunder støtte til Eurydice-netværket eller aktiviteter i andre relevante organisationer

b)støtte til EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet, gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer, færdigheder og kvalifikationer 45

c)politisk dialog og samarbejde med vigtige interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske ngo'er og internationale organisationer på uddannelsesområdet

d)foranstaltninger, der bidrager til kvalitet og inklusivitet i gennemførelse af programmet

e)samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker

f)formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.

Artikel 7

Jean Monnet-aktioner

a)Jean Monnet-aktionen vedrørende videregående uddannelse

b)Jean Monnet-aktionen vedrørende andre uddannelsesområder

c)støtte til følgende institutioner, der forfølger et mål af europæisk interesse: Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze, herunder Skolen for Tværnational Forvaltning Europakollegiet (afdelingerne i Brügge og Natolin) Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning, Maastricht Det Europæiske Retsakademi, Trier Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov, Odense, og Det Internationale Center for Europæisk Uddannelse, Nice.

KAPITEL III

Ungdom

Artikel 8

Nøgleaktion 1 Læringsmobilitet

a)unges mobilitet

b)aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse

c)DiscoverEU-aktiviteter

d)mobilitet for ungdomsarbejdere.

Artikel 9

Nøgleaktion 2 Samarbejde mellem organisationer og institutioner

a)partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)innovationspartnerskaber med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet

c)onlineplatforme og -værktøjer for virtuelt samarbejde.

Artikel 10

Nøgleaktion 3 Støtte til politikudvikling og samarbejde

a)udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden på ungdomsområdet med støtte fra Youth Wiki-netværket

b)EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet og gennemsigtighed i og anerkendelse af kompetencer og færdigheder, navnlig via Youthpass

c)politisk dialog og samarbejde med relevante vigtige interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske ngo'er og internationale organisationer på ungdomsområdet, EU's ungdomsdialog og støtte til Det Europæiske Ungdomsforum

d)foranstaltninger, der bidrager til kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet

e)samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker

f)formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.

KAPITEL IV

IDRÆT

Artikel 11

Nøgleaktion 1 Læringsmobilitet

Artikel 12

Nøgleaktion 2 Samarbejde mellem organisationer og institutioner

a)partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)almennyttige idrætsarrangementer, der tager sigte på yderligere at udvikle den europæiske dimension på idrætsområdet.

Artikel 13

Nøgleaktion 3 Støtte til politikudvikling og samarbejde

a)udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden for idræt og fysisk aktivitet

b)politisk dialog og samarbejde med vigtige interessenter, europæiske ngo'er og internationale organisationer på idrætsområdet

c)formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet, herunder priser og udmærkelser inden for idræt.

KAPITEL V

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 14

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 30 000 000 000 EUR i løbende priser.

2.Programmet gennemføres i henhold til følgende vejledende fordeling:

a)24 940 000 000 EUR til aktioner inden for uddannelse, hvoraf

1)mindst 8 640 000 000 EUR afsættes til aktioner i forbindelse med videregående uddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra a), og i artikel 5, litra a),

2)mindst 5 230 000 000 EUR afsættes til aktioner i forbindelse med erhvervsuddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra b), og i artikel 5, litra a),

3)mindst 3 790 000 000 EUR afsættes til aktioner i forbindelse med skoleuddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra c), og i artikel 5, litra a),

4)mindst 1 190 000 000 EUR afsættes til aktioner i forbindelse med voksenuddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra d), og i artikel 5, litra a),

5)450 000 000 EUR til Jean Monnet-aktioner, som omhandlet i artikel 7

b)3 100 000 000 EUR til aktioner på ungdomsområdet, som omhandlet i artikel 8-10

c)550 000 000 EUR til aktioner på idrætsområdet, som omhandlet i artikel 11-13 og

d)mindst 960 000 000 EUR som et bidrag til dækning af de nationale agenturers driftsomkostninger.

3.Ud over den i stk. 1 anførte finansieringsramme og for at fremme programmets internationale dimension tildeles supplerende støtte som fastsat i forordning …/… [Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde] 46 og i forordning .../...[IPA III] 47 til aktioner, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med denne forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse med de forordninger, som opretter disse instrumenter.

4.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

5.For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til foranstaltninger vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

6.Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)], eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels [litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 15

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

1.Programmet gennemføres på en ensartet måde ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel [61, stk. 1, litra c)].

2.Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud.

3.Bidrag til en form for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning X [successor of the Regulation on the Guarantee Fund] finder anvendelse.

KAPITEL VI

DELTAGELSE I PROGRAMMET

Artikel 16

Tredjelande, der er associeret til programmet

1.Programmet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande:

a)medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

d)andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

–sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

–fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5]

–ikke indrømmes et tredjeland beslutningskompetence over programmet

–garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

2.De i stk. 1 nævnte lande deltager kun fuldt ud i programmet, for så vidt at de opfylder alle de forpligtelser, som denne forordning pålægger medlemsstaterne.

Artikel 17

Tredjelande, der ikke er associeret til programmet

a)tredjelande, der er omhandlet i artikel 16, og som ikke opfylder betingelserne i stk. 2 i nævnte artikel

b)ethvert andet tredjeland.

Artikel 18

Regler for direkte og indirekte forvaltning

1.Offentlige og private juridiske enheder, der er aktive inden for uddannelse, ungdom og idræt, kan deltage i programmet.

2.Kommissionen og medlemsstaterne sikrer under programmets gennemførelse, bl.a. ved udvælgelsen af deltagere og tildeling af stipendier, at der ydes en indsats for at fremme social inklusion og deltagelsen af personer, der har særlige behov eller færre muligheder.

3.Ved udvælgelser i forbindelse med både direkte og indirekte forvaltning kan det i finansforordningens artikel [145, stk. 3), tredje led], omhandlede vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.

4.Offentlige organer såvel som skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt, der har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter via offentlige kilder i løbet af de foregående to år, betragtes som værende i besiddelse af den nødvendige finansielle, faglige og administrative kapacitet til at gennemføre aktiviteter under programmet. Det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis for denne kapacitet.

5.For at sikre personer med færre muligheder bedre adgang og for at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet kan Kommissionen justere eller tillade de nationale agenturer, jf. artikel 23, at justere tilskuddene til programmets mobilitetsaktioner på grundlag af objektive kriterier.

6.Kommissionen kan udsende fælles forslagsindkaldelser med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, eller deres organisationer og agenturer med henblik på at finansiere projekter på grundlag af modsvarende midler. Projekter kan vurderes og udvælges gennem fælles evaluerings- og udvælgelsesprocedurer, som aftales mellem de involverede finansierende organisationer eller agenturer i overensstemmelse med principperne i finansforordningen.

KAPITEL VII

RAPPORTERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 19

Arbejdsprogram

Artikel 20

Overvågning og rapportering

1.Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilaget.

2.For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilaget for at revidere og supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt, og supplere denne forordning med bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme.

3.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og evaluering indsamles effektivt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad af modtagerne af EU-midler, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5]. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 21

Evaluering

1.Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Den skal endvidere ledsages af en endelig evaluering af det foregående program.

3.Uanset kravene i kapitel IX og de nationale agenturers forpligtelser som omhandlet i artikel 24 skal medlemsstaterne senest den 30. april 2024 indsende en rapport til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning på deres respektive områder.

4.Ved afslutningen af gennemførelsesperioden og senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

5.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

KAPITEL VIII

INFORMATION, KOMMUNIKATION OG OFFENTLIGGØRELSE

Artikel 22

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.De nationale agenturer, jf. artikel 24, udvikler en sammenhængende tilgang med henblik på effektivt opsøgende arbejde og offentliggørelse og udnyttelse af resultater af aktiviteter, der er støttet under de aktioner, de forvalter under programmet, bistår generelt Kommissionen i forbindelse med offentliggørelsen af information om programmet, herunder oplysninger om aktioner og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og på EU-plan, og dets resultater og informerer de relevante målgrupper om aktioner og aktiviteter i deres land.

2.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

3.De offentlige og private organer inden for de sektorer, som er omfattet af programmet, skal bruge navnet "Erasmus" i forbindelse med kommunikation og offentliggørelse af information om programmet.

4.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

KAPITEL IX

FORVALTNINGS- OG REVISIONSSYSTEM

Artikel 23

National myndighed

1.Senest den [...] underretter medlemsstaterne via en formel meddelelse, som fremsendes af deres permanente repræsentation, Kommissionen om den eller de personer, der er bemyndiget til at handle på deres vegne som national myndighed med henblik på denne forordning. Hvis den nationale myndighed udskiftes i programmets løbetid, underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen herom efter den samme procedure.

2.Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger til at fjerne retlige og administrative hindringer for programmets drift, herunder, hvor det er muligt, foranstaltninger til løsning af problemer, der besværliggør opnåelsen af visum.

3.Senest den [...] udpeger den nationale myndighed et eller flere nationale agenturer. Når der er mere end ét nationalt agentur, etablerer medlemsstaterne en passende mekanisme for koordineret forvaltning af gennemførelsen af programmet på nationalt plan, navnlig for at sikre sammenhængende og omkostningseffektiv gennemførelse af programmet og effektiv kontakt med Kommissionen i denne forbindelse og for at lette eventuel overførsel af midler mellem agenturerne, så der er mulighed for fleksibilitet og bedre anvendelse af de midler, der tildeles medlemsstaterne. Hver medlemsstat bestemmer selv, hvordan den tilrettelægger forholdet mellem den nationale myndighed og det nationale agentur, herunder opgaver såsom udarbejdelsen af det nationale agenturs årlige arbejdsprogram.
Den nationale myndighed giver Kommissionen en passende forudgående overensstemmelsesvurdering af, at det nationale agentur overholder bestemmelserne i finansforordningens artikel [58, stk. 1], litra c), nr. v) og vi), og artikel [60, stk. 1, 2 og 3,] samt Unionens krav til interne kontrolstandarder for nationale agenturer og regler for deres forvaltning af programmidler til tilskud.

4.Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan som omhandlet i artikel 26.

5.Den nationale myndighed baserer sin forudgående overensstemmelsesvurdering på egne kontroller og revisioner og/eller kontroller og revisioner foretaget af det uafhængige revisionsorgan som omhandlet i artikel 26. I tilfælde af, at det nationale agentur udpeget for programmet er det samme som det nationale agentur udpeget for det foregående program, kan kontrollerne og revisionerne til den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet.

6.I tilfælde af, at Kommissionen afviser det udpegede nationale agentur på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering, eller hvis det nationale agentur ikke overholder de minimumskrav, Kommissionen har fastlagt, sikrer den nationale myndighed, at de nødvendige afhjælpende foranstaltninger iværksættes, så det nationale agentur kan overholde minimumskravene, eller udpeger et andet organ til nationalt agentur.

7.Den nationale myndighed overvåger og fører tilsyn med programmets forvaltning på nationalt plan. Den underretter og hører Kommissionen i god tid, inden der træffes beslutninger, som kan have betydelig indvirkning på forvaltningen af programmet, navnlig vedrørende medlemsstatens nationale agentur.

8.Den nationale myndighed tilvejebringer tilstrækkelig medfinansiering til driften af det nationale agentur med henblik på at sikre, at programmet forvaltes i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

9.På grundlag af det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring, udtalelsen herom fra det uafhængige revisionsorgan og Kommissionens analyse af det nationale agenturs performance og overholdelse af bestemmelserne giver den nationale myndighed hvert år Kommissionen oplysninger om sine overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

10.Den nationale myndighed tager ansvaret for den korrekte forvaltning af de EU-midler, som Kommissionen overfører til det nationale agentur inden for rammerne af programmet.

11.I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det nationale agentur, eller af alvorlige mangler eller utilstrækkelig performance fra det nationale agenturs side er den nationale myndighed ansvarlig over for Kommissionen for de midler, der ikke er dækning for, såfremt dette giver anledning til krav fra Kommissionen mod det nationale agentur.

12.I de tilfælde, der henvises til i stk. 11, kan den nationale myndighed på eget initiativ eller efter Kommissionens anmodning tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur. Ønsker den nationale myndighed at tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur af andre begrundede årsager, meddeler den Kommissionen tilbagekaldelsen mindst seks måneder inden den forventede ophørsdato for det nationale agenturs udpegelse. I så fald indgår den nationale myndighed og Kommissionen en formel aftale om specifikke overgangsforanstaltninger med tidspunkter for disse.

13.I tilfælde af tilbagekaldelse af udpegelsen udfører den nationale myndighed de nødvendige kontroller med hensyn til EU-midler, der har været overladt til det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, og sikrer uhindret overførsel af disse midler og af alle dokumenter og forvaltningsværktøjer, der kræves for at forvalte programmet, til det nye nationale agentur. Den nationale myndighed sikrer, at det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, modtager den nødvendige finansielle støtte til fortsat at gennemføre sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

14.Anmoder Kommissionen derom, udpeger den nationale myndighed de institutioner eller organisationer eller de typer institutioner og organisationer, der er berettiget til at deltage i specifikke programaktioner på deres respektive territorier.

Artikel 24

Nationalt agentur

1.Det nationale agentur skal:

a)have status som juridisk person eller være en del af en enhed, som har status som juridisk person, og være underlagt den pågældende medlemsstats lovgivning; et ministerium kan ikke udpeges som nationalt agentur

b)råde over tilstrækkelig forvaltningskapacitet, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelig infrastruktur til at varetage sine opgaver og sikre effektiv forvaltning af programmet og forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens midler

c)have operationelle og retlige beføjelser til at anvende administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

d)stille tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte

e)udpeges for hele programmets varighed.

2.Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de aktioner, der beskrives i arbejdsprogrammet, jf. artikel [19], i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi)].

3.Det nationale agentur tildeler tilskud til støttemodtagere, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5] i form af en tilskudsaftale som nærmere bestemt af Kommissionen for den berørte programaktion.

4.Det nationale agentur aflægger hvert år rapport til Kommissionen og den nationale myndighed i overensstemmelse med finansforordningens artikel [60, stk. 5]. Det nationale agentur er ansvarligt for gennemførelsen af Kommissionens bemærkninger efter dens analyse af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom.

5.Det nationale agentur må ikke uddelegere opgaver under programmet eller budgetgennemførelsen, som det har fået tildelt, til tredjepart uden forudgående skriftlig godkendelse fra den nationale myndighed og Kommissionen. Det nationale agentur er eneansvarligt for opgaver delegeret til en tredjepart.

6.Såfremt et nationalt agenturs udpegelse tilbagekaldes, er det nationale agentur fortsat retligt ansvarligt for opfyldelsen af sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

7.Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte og afslutte de finansielle aftaler vedrørende det forudgående program, der stadig er åbne ved programmets iværksættelse.

Artikel 25

Europa-Kommissionen

1.På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer som omhandlet i artikel 23, stk. 3, gennemgår Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, navnlig på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering som den nationale myndighed har fremsendt, det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til de årlige oplysninger fremsendt af den nationale myndighed om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

2.Senest to måneder efter at Kommissionen har modtaget den forudgående overensstemmelsesvurdering som omhandlet i artikel 23, stk. 3, fra den nationale myndighed, meddeler Kommissionen sin godkendelse, betingede godkendelse eller afvisning af det udpegede nationale agentur. Først når den forudgående overensstemmelsesvurdering er godkendt, indgår Kommissionen et kontraktligt samarbejde med det nationale agentur. I tilfælde af betinget godkendelse kan Kommissionen træffe rimelige sikkerhedsforanstaltninger i kontraktforholdet til det nationale agentur.

3.Kommissionen stiller hvert år følgende programmidler til rådighed for det nationale agentur:

a)midler til tilskud i den berørte medlemsstat til de programaktioner, som det nationale agentur har til opgave at forvalte

b)et finansielt bidrag til dækning af det nationale agenturs forvaltningsopgaver, som fastlægges på grundlag af beløbet for de EU-midler til tilskud, der er overladt til det nationale agentur

c)eventuelt supplerende midler til foranstaltninger under artikel 6, litra d), og artikel 10, litra d).

4.Kommissionen opstiller kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først programmidler til rådighed for det nationale agentur, når den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.

5.Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom tilstiler Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger herom til det nationale agentur og den nationale myndighed.

6.I tilfælde af, at Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med finansforordningens artikel [60, stk. 4].

7.Der afholdes regelmæssigt møder med netværket af nationale agenturer for at sikre en sammenhængende gennemførelse af programmet i alle medlemsstater og alle tredjelande som omhandlet i artikel 17.

Artikel 26

Uafhængigt revisionsorgan

1.Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring som nævnt i finansforordningens artikel [60, stk. 5,]. Den udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel [123].

2.Det uafhængige revisionsorgan:

a)skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor

b)skal sikre, at der i revisionerne tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder

c)må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af. Det skal navnlig være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.

3.Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionserklæring, som det udsteder om det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring.

KAPITEL X

KONTROLSYSTEM

Artikel 27

Principper for kontrolsystemet

1.Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de af de nationale agenturer forvaltede programaktioner og -aktiviteter. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller.

3.Det nationale agentur er ansvarligt for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de programaktioner, der er nævnt i artikel 24, stk. 2. Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

4.Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på undersøgelser udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 28

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

KAPITEL XI

KOMPLEMENTARITET

Artikel 29

Overensstemmelse med andre EU-politikker, - programmer og -fonde

1.Programmet gennemføres således, at der sikres overordnet sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og andre EU-politikker, -instrumenter og -fonde, navnlig vedrørende uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri- og erhvervsliv, digital politik, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø og klima, samhørighed, regionalpolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og udvikling.

2.En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

3.Hvis det program og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI), der er nævnt i artikel 1 i forordning (EU) XX [CPR], tilsammen yder finansiel støtte til en enkelt foranstaltning, gennemføres foranstaltningen i overensstemmelse med reglerne i denne forordning, herunder reglerne om tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb.

4.Foranstaltninger, der er støtteberettigede inden for rammerne af programmet, der er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet og opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag, men som ikke finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger, kan udvælges til finansiering af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde). I givet fald finder medfinansieringssatserne og reglerne om støtteberettigelse i denne forordning anvendelse. Disse foranstaltninger gennemføres af den i artikel [65] i forordning (EU) nr. XX [CPR] nævnte forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder reglerne om finansielle korrektioner.

KAPITEL XII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 20, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.Den i artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af den beføjelse, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 31

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Udvalget kan holde møde i specifikke sammensætninger for at behandle sektorspecifikke spørgsmål. Hvis det er relevant, og i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden og på ad hoc-basis, kan eksterne eksperter, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, indbydes til at deltage i møderne som observatører.

3.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 32

Ophævelse

Artikel 33

Overgangsbestemmelser

1.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af foranstaltninger, der er indledt i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013.

3.Som undtagelse fra finansforordningens artikel [130, stk. 2,] og i behørigt begrundede tilfælde, kan Kommissionen betragte omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af støttede aktiviteter og afholdt i de første seks måneder af 2021, som tilskudsberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de blev afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

4.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 14, stk. 5, til forvaltning af foranstaltninger og aktiviteter, som ikke er afsluttet senest den [31. december 2027].

5.Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de aktioner, der er gennemført under programmet Erasmus+ (2014-2020), og de aktioner, der gennemføres under dette program.

Artikel 34

Ikrafttræden

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

☑ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 48  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

⌧ Begrænset varighed

–⌧ gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

–⌧ Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2032 for betalingsbevillinger.

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]
derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 52  

⌧Direkte forvaltning ved Kommissionen

–⌧ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–⌧    i forvaltningsorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

⌧ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–⌧ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–⌧ offentligretlige organer

–⌧ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer 56

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

–◻    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

(1)    COM(2018) 98 final.

(2)    COM(2018) 321 final.

(3)    COM(2017) 673 final.

(4)    70 % af europæerne føler sig i dag som borgere i Den Europæiske Union, hvilket er en let stigning på to procentpoint siden 2017 og det højeste tal siden foråret 2010. Mere end halvdelen af respondenterne (54 %) kender deres rettigheder som EU-borgere, men mere end to tredjedele vil gerne vide mere (Standard Eurobarometer 88 om unionsborgerskabet fra november 2017). Se også rapporten om unionsborgerskabet 2017, COM(2017) 30/2 final.

(5)    Eksempelvis ved kun en tredjedel af eleverne på 14 år (35 %), hvem der vælger medlemmerne af Europa-Parlamentet; IEA (2010) ICCS 2009 European Report Civic knowledge, attitudes, and engagement among lower-secondary students in 24 European countries http://www.iea.nl/fileadmin/user_upload/Publications/Electronic_versions/ICCS_2009_European_Report.pdf .

(6)    Eurobarometer-rapporten "European Youth" udarbejdet af TNS for Europa-Kommissionen (2017) https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/1fa75943-a978-11e7-837e-01aa75ed71a1/language-en .

(7)    Undersøgelsen "Learning Europe at School https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/83be95a3-b77f-4195-bd08-ad92c24c3a3c .

(8)    Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og førtiltrædelsesinstrumentet (IPA III).

(9)    Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

(10)    [Reference].

(11)    COM(2018) 366 final.

(12)    COM(2018) 267 final.

(13)    COM(2018) 50 final og SWD(2018) 40 final.

(14)    SWD(2018) 40 final.

(15)    Programlandene, dvs. de 28 medlemsstater, Island, Liechtenstein, Norge, Makedonien og Tyrkiet.

(16)    Høringen blev ledet af Europa-Kommissionens generalsekretariat og omfattede en klynge af programmer inden for uddannelse, kultur, medborgerskab og retfærdighed. Der blev der modtaget 1 127 svar, som var direkte relevante for Erasmus+. Offentlig høring om EU-finansiering på området for værdier og mobilitet .

(17)    Se http://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/documents.evaluations_en.

(18)    SEC(2018) 265. Udtalelsen vedrører et udkast til konsekvensanalyserapport, som adskiller sig fra den rapport, der blev vedtaget.

(19)    [Reference].

(20)    Instrumentet til førtiltrædelsesbistand, det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumenterne til finansiering af udviklingssamarbejde, partnerskabsinstrumentet til samarbejde med tredjelande (PI).

(21)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(22)    EUT C af , s. .

(23)    EUT C af , s. .

(24)    COM(2018) 98 final.

(25)    EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.

(26)    COM(2018) 321 final.

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(28)    COM(2016) 381 final.

(29)    [Reference].

(30)    [Reference - to be adopted by the Council by the end of 2018].

(31)    COM(2018) 269 final.

(32)    [Reference].

(33)    COM(2018) […].

(34)    EUT L […] af […], s. […].

(35)    EUT L […] af […], s. […].

(36)    COM(2017) 623 final.

(37)    Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(38)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(39)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).

(40)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011. om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28,2,20111, s. 13).

(41)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(42)    Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(43)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(44)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(45)    Navnlig Unionens fælles ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, den europæiske referenceramme for kvalifikationer; Europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser, Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse, det europæiske net af informationscentre og nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og Euroguidance-netværket.

(46)    [Reference].

(47)    [Reference].

(48)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(49)    Den positive forbindelse mellem deltagelsen i programmet og følelsen af at høre til i Unionen findes på tværs af alle sektorer og alle former for deltagelse. Blandt de lærende, der modtog direkte støtte fra Erasmus+, var 19 % mere tilbøjelige til at føle sig som europæere og 6 % mere tilbøjelige til at have en positiv opfattelse af Unionen — Kilde: Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om midtvejsevalueringen af Erasmus+.

(50)     https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/documents.evaluations_da . 

(51)    Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og Førtiltrædelsesinstrumentet (IPA III).

(52)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx . 

(53)    Dette omfatter også driftstilskud til nationale agenturer samt administrative udgifter til direkte forvaltning.

(54)    Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring som nævnt i finansforordningens artikel [60, stk. 5]. Den udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. den nye finansforordnings artikel [123].

(55)    Overslag for personale baseret på Kommissionens personaleniveau i 2018 (ekskl. Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur ) med en progressiv indfasning. Det omfatter heller ikke personalebehov i decentraliserede organer eller supplerende personale, der lønnes over bidrag fra tredjelande, der vil blive associeret til programmet.

(56)    Det anslåede behov for menneskelige ressourcer er udelukkende baseret på den nuværende situation og er genstand for en yderligere revision. Vi forventer en vejledende stigning på 25 % i perioden 2021-2027.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den30.5.2018

COM(2018) 367 final

BILAG

til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013

{SEC(2018) 265 final}
{SWD(2018) 276 final}
{SWD(2018) 277 final}

BILAG

Indikatorer

1)Læringsmobilitet af høj kvalitet for personer fra forskellige baggrunde

2)Europæisering og internationalisering af organisationer og institutioner

Hvad skal måles?

3)Antal personer, der deltager i mobilitetsaktiviteter under programmet

4)Antal personer med færre muligheder, der deltager i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under programmet

5)Andelen af deltagere, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under programmet

6)Antal institutioner og organisationer, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 (læringsmobilitet) og nøgleaktion 2 (samarbejde)

7)Antal førstegangsdeltagende institutioner, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 (læringsmobilitet) og nøgleaktion 2 (samarbejde)

8)Andelen af institutioner og organisationer, der støttes af programmet, og som har udviklet praksis af høj kvalitet som følge af deres deltagelse i programmet