Help Print this page 

Document 52018PC0367

Title and reference
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013

COM/2018/367 final - 2018/0191 (COD)
Multilingual display
Text

Bruxelles, den 30.5.2018

COM(2018) 367 final

2018/0191(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2018) 265 final}
{SWD(2018) 276 final}
{SWD(2018) 277 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Uddannelse og ungdom er for nylig blevet et af EU-ledernes største fokusområder. I Romerklæringen af 25. marts 2017 opfordrede de til "en Union, hvor borgerne har nye muligheder for kulturel og social udvikling samt økonomisk vækst" og forpligtede sig til at arbejde hen mod "en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet".

I sin beslutning af 14. september 2017 "om fremtiden for programmet Erasmus+" understregede Europa-Parlamentet, at det kommende program i sidste ende bør rettes mod alle unge, og at disse højere ambitioner for den næste programmeringsperiode bør afspejles i et øget budget med henblik på at frigøre programmets fulde potentiale.

I forbindelse med det sociale topmøde den 17. november 2017 i Göteborg proklamerede og underskrev Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen højtideligt den europæiske søjle for sociale rettigheder, der som første princip fastsætter, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange på arbejdsmarkedet.

I sine konklusioner af 14. december 2017 fremhævede Det Europæiske Råd betydningen af EU-politikkernes sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle dimension med hensyn til at bringe europæerne sammen og opbygge vores fælles fremtid og opfordrede medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til i overensstemmelse med deres respektive beføjelser at fremme arbejdet med henblik på at intensivere mobilitet og udvekslinger, bl.a. gennem et betydeligt styrket, inklusivt og udvidet program

I sin meddelelse af 14. februar 2018 "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" 1 understregede Kommissionen, at EU-budgettet vil skulle indfri de løfter, som Unionens ledere gav, hvilket bl.a. omfatter fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og støtte til de unge og til EU-borgernes mobilitet. Kommissionen understregede desuden den brede enighed om behovet for at intensivere mobilitet og udvekslinger, bl.a. gennem et betydeligt styrket, inklusivt og udvidet Erasmus+, og understregede, at programmet udstyrer de unge med arbejdsmarkedsfærdigheder, fremmer kulturel forståelse og styrker EU's sociale struktur.

I sin meddelelse "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer - Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027" 2 , som blev vedtaget den 2. maj 2018, foreslog Kommissionen at anlægge "et skarpere ungdomsfokus" i den næste flerårige finansielle ramme. Det vil navnlig ske ved mere end at fordoble størrelsen på Erasmus+ (...), som er en af Unionens mest synlige succeshistorier." Det nye program "vil fokusere på inklusion og på at nå ud til flere unge fra dårligt stillede miljøer. Det vil gøre det muligt for flere unge at flytte til et andet land for at uddanne sig eller arbejde." Kommissionen foreslog derfor "et mere virkningsfuldt Eramusprogram, som vil få et budget på over 30 mia. EUR i programperioden. Kommissionen foreslog desuden at inkludere et beløb på 700 mio. EUR til et nyt initiativ med titlen "DiscoverEU", som skal give unge mulighed for at udforske andre EU-lande.

Ambitionen for det næste program (i det følgende benævnt "programmet") går hånd i hånd med Kommissionens vision om at arbejde hen imod et europæisk uddannelsesområde senest i 2025 som anført i meddelelsen om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur af 14. november 2017 3 . Det europæiske uddannelsesområde repræsenterer "et Europa, hvor læring ikke vil blive hæmmet af landegrænser. Et kontinent, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat - for at studere, lære eller arbejde - er blevet standarden, og hvor det at tale to andre sprog ud over ens modersmål er blevet normen. Et kontinent, hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv og dens mangfoldighed". Programmet vil blive et centralt element i arbejdet hen imod et europæisk uddannelsesområde.

Målet er at fremme det velfungerende program for alle kategorier af lærende, uanset om de deltager i videregående uddannelse, almen uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse eller i uformel læring, ungdomsaktiviteter eller aktiviteter med henblik på aktiv samfundsdeltagelse. Øget adgang til programmet for et større antal borgere vil medføre en større finansiel investering i programmet, men nok så vigtigt også en blanding af foranstaltninger, regler og betingelser for deltagelse, der giver mulighed for at skabe stordriftsfordele, indføre en forenkling for at lette den administrative byrde og derved fjerne hindringer for mobilitet og gøre programmet mere relevant, attraktivt og inkluderende. Målet er at tredoble antallet af deltagere og samtidig indføre kvalitative foranstaltninger og incitamenter, der skal gøre det muligt at forbedre de opsøgende aktiviteter over for lærende med færre muligheder.

Borgerne i Europa skal udstyres med de færdigheder, der er behov i et samfund, der i stigende grad er mobilt, multikulturelt og digitalt. Der er et klart behov for at tage denne udfordring op og investere i aktiviteter, som giver borgerne den rette blanding af viden, færdigheder og kompetencer, bl.a. sprog, ud fra et perspektiv om livslang læring. Dette vil bidrage til at gøre dem mere modstandsdygtige og beskæftigelsesegnede og fremme social samhørighed. Europa har også brug for flere investeringer i digitale færdigheder og fremadskuende områder såsom klimaændringer, ren energi, kunstig intelligens, robotteknologi, dataanalyse, kunst/design mv. Der er her tale om centrale områder for Europas fremtidige bæredygtige vækst og samhørighed. Programmet kan yde et meningsfuldt bidrag ved at stimulere innovation og bygge bro over Europas skævheder vedrørende viden, færdigheder og kompetencer. Målrettede tiltag vil give Unionen mulighed for at frigøre sit potentiale for innovation, kreativitet og iværksætterkultur i den digitale økonomi. Støtte til kultur og kreativitet inden for uddannelsesområdet vil bidrage til at gøre det europæiske samfund mere modstandsdygtigt.

For at øge det nuværende programs kvalitative virkninger skal det kommende program i højere grad nå ud til flere mennesker i forskellige aldersgrupper og fra forskellige kulturelle, sociale og økonomiske miljøer Programmet skal i højere grad nå ud til unge med færre muligheder, herunder handicappede og migranter samt EU-borgere i fjerntliggende områder. Elever har hidtil været udelukket fra ophold med henblik på læringsmobilitet. Hvad angår studerende på videregående uddannelser, praktikanter, lærlinge og unge mennesker generelt har det nuværende program ikke kunnet opfylde den store og stigende efterspørgsel efter at deltage i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet. Der er således brug for en større indsats for at gøre programmet mere inkluderende og mere effektivt ved at bygge videre på de fremragende resultater, som EU-programmerne har skabt over de seneste tredive år på dette område. Dette vil navnlig ske ved at øge og lette mobilitetsaktiviteter for elever, lærende på erhvervsuddannelser, lærlinge og unge. For alle mobilitetstyper bør tilskuddets størrelse optimeres, bl.a. ved at sikre højere tilskud til visse kategorier af studerende og lærende, herunder også mobilitet inden for de videregående uddannelser. Mobilitetsmulighederne for unge, der deltager i ikke-formelle læringsaktiviteter vil blive udvidet for at nå ud til flere unge. Der vil blive indført foranstaltninger, som skal tilskynde unge til at deltage og lære at deltage i civilsamfundet, skabe større bevidsthed om EU's fælles værdier, bringe unge mennesker og politikere sammen på lokalt, nationalt og europæisk plan samt bidrage til den europæiske integrationsproces.

Programmet bør også nå ud til en større målgruppe både inden for og uden for Unionen gennem en øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologiske redskaber og, blandet mobilitet (en kombination af fysisk og virtuel mobilitet) og virtuelt samarbejde. For at gøre programmet mere inkluderende og navnlig for at tage højde for behovene hos bestemte målgrupper såsom voksne lærende vil programmet fremme mere fleksible former for læringsmobilitet, såsom kortvarig mobilitet, gruppemobilitet eller virtuel mobilitet. Eksempler på bedste praksis vedrørende inklusion på ungdomsområdet kan udvides til andre områder. Der vil blive udformet en særlig aktion - små partnerskaber - som skal gøre programmet mere tilgængeligt for organisationer med begrænset eller ingen erfaring eller med mindre operationel kapacitet, navnlig græsrodsorganisationer og organisationer, der beskæftiger sig med unge med færre muligheder.

Programmet vil tage fat om tendensen i Europa med begrænset deltagelse i det demokratiske liv og begrænset viden og bevidsthed om europæiske spørgsmål, som har en indvirkning på alle europæiske borgeres liv. Mange mennesker er tilbageholdende med eller har vanskeligt ved at engagere sig aktivt og deltage i deres lokalsamfund eller i Unionens politiske og sociale liv. Selv om 70 % af europæerne i dag følger sig som EU-borgere, og andelen er endnu højere blandt de yngre generationer, er der desuden en udbredt mangel på kendskab til og forståelse for, hvad Den Europæiske Union er, hvordan det fungerer og hvilken merværdi det har for borgerne 4 . En styrkelse af den europæiske identitet og af de unges deltagelse i de demokratiske processer er af afgørende betydning for Unionens fremtid. Programmet kan bidrage til at øge kendskabet til og viden om Den Europæiske Union blandt flere mennesker, end det hidtil har været tilfældet. Organisationer og institutioner, som er aktive inden for uddannelse, ungdom og idræt, har en vigtig rolle at spille, når det kommer til udvikling af undervisning i medborgerskab og opbygning af viden om EU-anliggender generelt. Når man ser på unge europæeres forståelse af Den Europæiske Union, har de ringe viden ud over de grundlæggende fakta 5 . Næsten ni ud af ti unge i Unionen mener, at der er behov for at styrke uddannelse i skolerne om de rettigheder og forpligtelser, man har som EU-borger 6 . Samtidig er udbredelsen af undervisning om Den Europæiske Union i de nationale undervisningsplaner meget uensartet, og dimensionen om aktiv samfundsdeltagelse er oftest udeladt 7 . Der er også et generelt behov for at give borgerne mulighed for at blive mere aktive i samfundet, villige og i stand til fuldt ud at deltage i samfundet og i det demokratiske liv i Europa.

Ved at støtte og fremme tværnationalt og internationalt samarbejde mellem organisationer inden for uddannelse, ungdom og idræt er det muligt at nå de mål og håndtere de udfordringer, der er beskrevet ovenfor. Samarbejde mellem organisationer og institutioner er en katalysator for at skabe innovative måder til at støtte de lærende i deres personlige, uddannelsesmæssige og faglige udvikling. Samarbejdet skaber konkrete positive virkninger for den enkelte f.eks. ved at give borgerne flere nøglekompetencer, mindske skolefrafald, anerkende kompetencer, der er opnået gennem frivilligt arbejde og ikke-formel læring for derved at øge antallet af personer med en videregående uddannelse eller for at gennemføre Bolognareformerne. Det fremmer formidlingen af ideer og overførsel af bedste praksis og ekspertise og bidrager således til uddannelse af høj kvalitet. Intensiteten og kapaciteten af de samarbejdsaktiviteter, der udspringer af det nuværende Erasmus+, er imidlertid fortsat utilstrækkelig, navnlig blandt mindre organisationer og græsrodsorganisationer. Omfanget af samarbejdet varierer på tværs af lande, regioner og sektorer. Der er plads til forbedringer med hensyn til deltagelse af skoler, voksenuddannelsescentre og ungdomsorganisationer. Denne situation hæmmer institutionelle reformer og moderniseringen af uddannelsessystemer og af ungdomsområdet på nationalt og europæisk plan.

Programmets internationale dimension er et grundlæggende og tværgående element, der er relevant for mobilitet, samarbejde og politisk dialog. Der er navnlig behov for at intensivere international mobilitet og internationalt samarbejde med tredjelande - navnlig udvidelses-, naboskabs- og vækstlande samt industrialiserede lande - med henblik på at hjælpe institutioner og organisationer i Europa med at tackle udfordringerne i forbindelse med globaliseringen. Samtidig er det af afgørende betydning, at der skabes synergier med Unionens udenrigspolitiske instrumenter for at forfølge målene for Unionens internationale indsats, for at bidrage til menneskelig og institutionel udvikling i tredjelande, herunder udviklingslande, og for at skabe samarbejde med unge i disse lande som et vigtigt element i opbygningen af mere modstandsdygtige samfund og fremme tilliden mellem kulturer.

Programmet skal tackle tværgående spørgsmål, der vedrører alle EU-programmer, såsom en forenkling af adgangen til programmet for den bredest mulige målgruppe (f.eks. enklere regler og administrative procedurer og optimererede onlineværktøjer), samtidig med at der sikres en konkurrencebaseret og gennemsigtig udvælgelse af projekter samt en korrekt tilskudsforvaltningscyklus med mindst mulige finansielle risici for Unionen. Desuden skal gennemførelsesbetingelserne for det internationale delprogram forenkles for at øge adgangen til denne aktion.

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Programmet er et af finansieringsinstrumenterne under den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og sigter mod at investere i mennesker, social samhørighed og værdier. Programmet er et centralt instrument på EU-plan, som finansierer aktiviteter på europæisk plan til støtte for læringsmobilitet, samarbejde og innovative politikker inden for uddannelse, ungdom og idræt.

Målet med EU's politikker inden for uddannelse, ungdom og idræt er at arbejde henimod et europæisk uddannelsesområde og samtidig fremme den overordnede strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet og dens underliggende sektorbestemte dagsordener for skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse, fremme ungdomspolitisk samarbejde under EU-strategien for unge 2019-2027 og udvikle den europæiske dimension i idræt og navnlig breddeidræt. Programmet er et centralt instrument, der støtter gennemførelsen af disse EU-politikker og derved bidrager til at skabe bæredygtig vækst, arbejdspladser og social samhørighed og til at fremme EU's fælles værdier og styrke den europæiske identitet som anført i programmets mål

Programmet skal navnlig støtte a) skoleudvikling og fremragende undervisning, b) Københavnprocessen om erhvervsuddannelse, c) den fornyede EU-dagsorden for videregående uddannelse og Bolognaprocessen, d) den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse, e) den nye EU-strategi for unge og f) EU-arbejdsplanen for sport. Disse politikker vil fortsat modtage støtte fra programmets integrerede tilgang til livslang læring.

Programmet vil desuden bidrage til gennemførelsen af den nye dagsorden for færdigheder i Europa med et fælles engagement i den strategiske betydning af færdigheder med henblik på at fastholde arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne. Programmet hjælper også medlemsstaterne med at nå de mål, der er fastsat i Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse fra den 17. marts 2015.

Programmet vil også bidrage til målene på 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig det bæredygtige udviklingsmål nr. 4 om at sikre inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og fremme mulighederne for livslang læring for alle.

Sammenhæng med Unionens politik og programmer på andre områder

Programmet vil være i overensstemmelse med og supplere Unionens øvrige instrumenter, navnlig de eksterne samarbejdsinstrumenter 8 , de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) 9 , Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). I EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken fra juni 2016 og den europæiske konsensus om udvikling, som blev vedtaget af Rådet den 19. maj 2017, fremhæves betydningen af uddannelse og menneskelig udvikling som midler til at løse problemer i forbindelse med den demografiske udvikling uden for Unionen. Aktioner inden for uddannelses- og ungdomspolitik er også afgørende for at tackle udfordringerne i forbindelse med migration og forebygge risikoen for radikalisering og ekstremisme. I denne henseende vil programmet tilstræbe synergi med Asyl- og Migrationsfonden samt Fonden for Intern Sikkerhed 10 . Der er også betydelige muligheder for komplementaritet mellem programmets målsætninger og interventioner og de kommende programmer for rettigheder og værdier. Sidstnævnte tager sigte på at fremme og øge borgernes kendskab til vores fælles historie og fremme borgernes demokratiske deltagelse på EU-plan.

I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev der opstillet et mere ambitiøst mål for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med en overordnet målsætning om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til klimamålene. Dette programs bidrag til at opnå dette overordnede mål vil blive overvåget via et klimamarkørsystem med en passende detaljeret opdeling, og i den forbindelse vil mere præcise metoder blive anvendt, såfremt de er til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge oplysningerne årligt i form af forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det årlige budgetforslag. For at understøtte den fulde udnyttelse af programmets potentiale med hensyn til at bidrage til klimamålene vil Kommissionen søge at identificere relevante tiltag gennem hele programforløbet, fra forberedelse og gennemførelse til revision og evaluering.

Programmet vil være i overensstemmelse med og udgøre et vigtigt supplement til det kommende program Et Kreativt Europa 11 . Samarbejdet mellem institutioner og organisationer, der er aktive på uddannelses- og ungdomsområdet, vil med støtte fra Erasmus bidrage til at give borgerne den viden og de færdigheder og kompetencer, de har brug for til at imødegå sociale og økonomiske udfordringer og udnytte deres potentiale for innovation, kreativitet og iværksætteri, navnlig i den digitale økonomi. Aktiviteter med henblik på at styrke alle aspekter af kreativitet inden for uddannelse og styrke den enkeltes nøglekompetencer vil blive et vigtigt forbindelsesled mellem de to programmer i tråd med den nye kulturdagsorden 12 .

På ungdomsområdet vil programmet også være i overensstemmelse med og supplere Det Europæiske Solidaritetskorps ved at tilbyde forskellige typer aktiviteter. Målet med Det Europæiske Solidaritetskorps er at fremme unges og organisationers engagement i tilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, samtidig med at det foreslåede Erasmusprogram tilbyder andre typer aktiviteter såsom læringsmobilitet, aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse, foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem organisationer og aktiviteter med det formål at støtte udformningen af politikker. De to programmer har fælles forvaltnings- og gennemførelsesmekanismer.

Inden for forskning og innovation vil programmet sikre synergier med Horisont Europa. Sidstnævnte vil navnlig, hvor det er relevant, supplere programmets støtte til initiativet "Europauniversiteter", især dets forskningsdimension som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation.

Inden for digitale færdigheder vil programmet for et digitalt Europa supplere den brede tilgang til færdigheder under Erasmus+ ved at støtte udvikling og tilegnelse af avancerede digitale færdigheder, der er nødvendige i forbindelse med udbredelsen af avancerede teknologier, som f.eks. kunstig intelligens eller højtydende databehandling, i samarbejde med de relevante industrier.

I overensstemmelse med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal programmet tage hensyn til den specifikke situation i regionerne i Unionens yderste periferi og søge at øge deres deltagelse i alle programmets aktioner, herunder aktioner med tredjelande.

Det kommende program vil sigte mod at fungere som en "drivkraft", der kan støtte værdifulde former for læringsmobilitet på andre af EU's politikområder. Der vil blive indført en ny aktion under nøgleaktion 3 med henblik på at støtte mobiliteten for organisationer eller enkeltpersoner, der specifikt er målrettet på andre politikområder (f.eks. offentlig forvaltning, landbrug og udvikling af landdistrikter, erhvervslivet, retshåndhævende myndigheder).

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

EU's indsats inden for uddannelses-, erhvervsuddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet er nedfældet i artikel 165 og 166 i TEUF, der giver EU en understøttende kompetence med det formål at bidrage til udviklingen af et højt uddannelsesniveau, iværksætte en erhvervsuddannelsespolitik og en ungdomspolitik og fremme sport i Europa.

Nærhedsprincippet

Selv om medlemsstaterne fortsat er ansvarlige for indholdet og tilrettelæggelsen af deres politikker inden for de pågældende områder, sigter dette program mod at styrke tværnationale og internationale mobilitets- og samarbejdsprojekter og støtte udformningen af politikker med en europæisk dimension. Adgangen til programmet bliver gjort nemmere for mindre organisationer. Generelt vil programmet støtte tværnationale aktiviteter, men dog i særlige tilfælde også nationale aktiviteter med en stærk europæisk dimension såsom aktiviteter vedrørende et bestemt europæisk emne eller en politisk prioritet. Dette vil gøre det muligt for organisationer med begrænset organisatorisk kapacitet og deltagere med ingen eller ringe erfaring med tværnationalt samarbejde, såsom græsrodsorganisationer og førstegangsdeltagere, for første gang at få adgang til EU-midler og indhente viden med henblik på fremtidige tværnationale samarbejdsaktiviteter.

Målsætningerne for dette initiativ kan ikke på passende vis og i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af den tværnationale karakter, omfanget af og det brede geografisk anvendelsesområde for læringsmobilitet og samarbejdsaktiviteter, der finansieres, deres virkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på EU's integration, og initiativets styrkede internationale dimension. Som det fremgår af midtvejsevalueringen af Erasmus+, er omfanget af enkeltstående initiativer fra uddannelsesinstitutioner eller medlemsstater utilstrækkeligt og kan ikke opnå en EU-dækkende virkning, selv om de anses for effektive og gavnlige på nationalt plan. For så vidt angår anvendelsesområdet, er den samlede dækning i de enkelte lande og på tværs af sektorer begrænset sammenlignet med det nuværende Erasmus+.

Proportionalitetsprincippet

Dette forslag vil omfatte alle uddannelsessektorer - skoler, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse - ungdom og idræt på en mere fokuseret og strømlinet måde. Forslaget vil styrke de gennemprøvede aktioner, hvis virkningsfuldhed blev konstateret i midtvejsevalueringen af Erasmus+. For at maksimere programmets virkninger vil omfanget af læringsmobilitet og samarbejdsaktiviteter blive øget i sektorer med den højeste performance for at efterkomme den store udækkede efterspørgsel og tackle de udfordringer, som beskrives i afsnit 1. Eksisterende aktioner vil blive strømlinet og målrettet (f.eks. voksenuddannelse, idræt og Jean Monnet) under hensyntagen til resultaterne af midtvejsevalueringen af programmet Erasmus+ 2014-2020 13 og høringen af interesserede parter. Brugen af nye fleksible rammer vil blive fremmet for at udvide programmets rækkevidde (såsom virtuelt samarbejde, kortvarig mobilitet og gruppemobilitet). Der vil blive indført et begrænset antal nye aktioner med henblik på at løse nye udfordringer og politiske prioriteter (såsom Europauniversiteter og Jean Monnet på andre uddannelsesområder). Disse foranstaltninger anses for at være de mest egnede til at gøre programmet mere inkluderende og mere effektivt.

De foreslåede forbedringer vil blive integreret i den eksisterende programstruktur og vil anvende de eksisterende gennemførelsesmekanismer for at sikre størst mulig kontinuitet og stabilitet i forhold til det foregående program. Forslaget er således er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå nævnte målsætninger.

Valg af retsakt

Den foreslåede retsakt er en forordning af Europa-Parlamentet og Rådet.

3.RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ovennævnte midtvejsevaluering af Erasmus+ for perioden 2014-2020, som vurderede fremskridtene i gennemførelsen af programmet i perioden 2014-2016 og den langsigtede virkning af de foregående programmer, viste, at det nuværende Erasmus+ leverer en enestående pakke af resultater inden for uddannelse, ungdom og idræt, og at interessenter og offentligheden sætter stor pris på programmet. Midtvejsevalueringen fremhævede den stærke europæiske merværdi af Erasmus+ og de foregående programmer. Evalueringen fandt også, at alle de foregående programmer, der er blevet evalueret, var yderst effektive, hvorimod Erasmus+ er mere sammenhængende, relevant og kun delvist mere effektivt end de foregående programmer. Desuden fremhævede evalueringen de positive virkninger af programmets integrerede karakter, der omfatter læring i alle sammenhænge og i alle faser af livet (livslang læring). Gennemførelsesformerne blev også betragtet som klare og egnede til formålet.

Evalueringen pegede på en række områder til forbedring, navnlig:

med hensyn til relevans pegede evalueringen på behovet for bedre at nå ud til personer med færre muligheder og for at lette deltagelsen af mindre organisationer for at gøre programmet mere inklusivt; at styrke foranstaltninger til fremme af forståelsen for europæisk integration og følelsen af at høre til i Europa, navnlig blandt de yngste generationer

med hensyn til effektivitet, bør omfanget af aktiviteterne i de sektorer, der viser den højeste performance, men som indtil videre har modtaget forholdsvis færre midler, styrkes, f.eks. inden for skoleuddannelse og erhvervsuddannelse og på ungdomsområdet, hvilket også vil bidrage til at styrke den inkluderende dimension i programmet

med hensyn til effektivitet, kunne ansøgnings- og rapporteringsprocedurerne forenkles yderligere for at mindske den administrative byrde for støttemodtagere, og onlineprocedurerne kunne optimeres yderligere.

Dette forslag tager i vid udstrækning højde for de resultater og anbefalinger til forbedringer, som den eksterne evaluator fremsatte med henblik på et efterfølgende program.

De vigtigste resultater af midtvejsevalueringen er nærmere beskrevet i konsekvensanalysen (se afsnit 1.3.1), og en detaljeret beskrivelse af evalueringens resultater og anbefalinger kan findes i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsagede rapporten om midtvejsevalueringen 14 .

Høringer af interesserede parter

Omfattende offentlige høringer og høringer af interesserede parter fandt sted fra november 2016 og i store dele af 2017 inden for rammerne af midtvejsevalueringen af Erasmus+ i alle programlande 15 . Dette skete gennem en række forskellige høringsaktiviteter: delvist strukturerede interviews, onlineundersøgelser blandt programmets støttemodtagere, casestudier og en åben offentlig høring, som blev indledt den 28. februar 2017 for en periode på tre måneder, med henblik på at indsamle udtalelser fra den brede offentlighed og alle interesserede grupper. Der blev indsamlet data og synspunkter fra programmets gennemførelsesorganer samt fra ikke-støttemodtagere og organer med ansvar for gennemførelsen af andre tilsvarende programmer. Der blev desuden gennemført ad hoc-høringer af interessenter om Jean Monnet-aktiviteter og om studielånsgarantifaciliteten. Alt i alt indkom der over en million høringssvar fra alle interessenter.

Programlandene har indsendt nationale rapporter om gennemførelsen og indvirkningen af de aktioner under Erasmus+, de havde til opgave at forvalte i deres respektive lande.

De indsamlede data fra disse høringer viste, at der var enstemmig opbakning fra medlemsstaterne, uddannelsesinstitutionerne og deltagerne til en yderligere styrkelse af programmet, samtidig med at man bevarer programmets stabilitet og kontinuitet for så vidt angår den grundlæggende struktur og gennemførelsesmekanismerne. De vigtigste områder for fremtidige forbedringer, der blev konstateret under høringerne, vedrørte behovet for yderligere at forenkle programmets regler og mindske den administrative byrde, navnlig for decentrale internationale aktioner i forbindelse med videregående uddannelse, og behovet for at gøre programmet mere inkluderende. Det blev også foreslået at revidere fordelingen mellem programsektorerne, hvad angår tildelt finansiering og mængden af aktiviteter på tværs af sektorer.

Interessenterne fremhævede ligeledes, at det fremtidige program fortsat bør integreres i og understøttes af begrebet livslang læring, og opfordrede til yderligere at forenkle procedurer og processer - også gennem en optimering af onlineredskaber samt øget budgetfleksibilitet. Dette er navnlig et spørgsmål i forbindelse med programmets internationale aktioner inden for videregående uddannelse, som forvaltes forskelligt af de nationale agenturer for hver region i verden på en for ufleksibel måde. De opfordrede også til at styrke synergier med de europæiske struktur- og investeringsfonde.

Der blev gennemført en særskilt åben offentlig høring 16 fra den 9. januar 2018 til den 9. marts 2018 i forbindelse med forberedelsen af den næste generation af finansielle programmer for perioden efter 2020, bl.a. for at få input om udformningen af det fremtidige program.

Denne høring bekræftede, at det nuværende Erasmus+ opfattes som et af EU's mest vellykkede og yderst relevante programmer. Interessenterne understregede på det kraftigste den europæiske merværdi af Erasmus+ i forhold til tilsvarende nationale programmer. Programmets integrerede struktur og forvaltningsmetoder blev fundet tilstrækkelige og egnede til formålet.

Hvad angår de vigtigste udfordringer for det fremtidige program, bekræftede denne høring resultaterne af tidligere høringer (behovet for effektivt at nå ud til de dårligst stillede målgrupper og for at fremme deltagelse af græsrodsorganisationer og førstegangsdeltagere; utilstrækkelig finansiering, der opfattes som en hindring for, at programmet kan nå sit fulde potentiale, behov for yderligere at forenkle ansøgnings- og rapporteringsprocesserne). Interessenterne fremhævede også den begrænsede merværdi af studielånsgarantifaciliteten.

Med hensyn til målsætningerne for det fremtidige program, understregede interessenterne behovet for at rette prioriteterne henimod mere social inklusion og retfærdighed, modernisering af uddannelsesområdet samt større fokus på den europæiske identitet, aktivt medborgerskab og deltagelse i det demokratiske liv. Interessenternes centrale budskaber vedrørte øgede muligheder for kortvarig mobilitet, muligheder for elevmobilitet og flere muligheder for mobilitet for voksne lærende, gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, flere virtuelle redskaber, flere mindre projekter, øget budget til programmet, opbygning af stærkere forbindelser med nabolande og en udvidelse af det geografiske anvendelsesområde for samarbejdet med resten af verden, øget fleksibilitet, flere muligheder for samarbejde på tværs af sektorer. Interessenterne opfordrede også til større synergi med Den Europæiske Socialfond og til en forbedring af udbredelsen og en effektiv udnyttelse af projektresultaterne.

Høringen af interessenter er beskrevet i ovennævnte midtvejsevaluering og i konsekvensanalysen (se bilag II til konsekvensanalysen).

Ekstern ekspertbistand

Kommissionen baserede sig på ekspertisen hos en ekstern kontrahent og på andre evaluerede undersøgelser i forbindelse med ovennævnte midtvejsevaluering af programmet.

I sin rapport sammenfattede kontrahenten 17 resultaterne af sin evaluering af Erasmus+ for perioden 2014-2016 og de foregående programmer i perioden 2007-2013. Analysen omfattede alle programmets sektorer: uddannelse, ungdom og idræt samt Jean Monnet og studielånsgarantifaciliteten. Den omfattede desuden alle typer finansierede aktioner. Evalueringen indeholdt endvidere en målrettet evaluering af en aktion, der i øjeblikket afprøves under programmet, nemlig eTwinning Plus.

Evalueringen var opbygget omkring fem evalueringskriterier (relevans, sammenhæng, effektivitet, virkningsfuldhed og EU-merværdi).

Desuden blev rapporten ledsaget af en række selvstændige rapporter: en evaluering af studielånsgarantifaciliteten og af Jean Monnet, en sammenfattende rapport om resultaterne af den tre måneder lange åbne offentlige høring, der indledtes i februar 2017, og en sammenfatning af de nationale myndigheders rapporter.

I sin rapport påpegede kontrahenten en række områder, der kunne forbedres, og fremsatte en række anbefalinger i den forbindelse. Som allerede nævnt ovenfor baserede Kommissionen sig på disse resultater og anbefalinger i sin rapport om midtvejsevalueringen af Erasmus+.

Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen fokuserede på to løsningsmodeller:

1)en videreførelse af programmet i dets nuværende form med det nuværende budget korrigeret for at tage højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EU-27), hvilket udgør den mindste kritiske masse af investering i uddannelse, ungdom og idræt på EU-niveau for fortsat at opnå et positivt resultat. Der kan indføres visse effektivitetsforbedringer ved at strømline og omlægge nogle af de eksisterende foranstaltninger:

2)et styrket, mere inkluderende og udvidet program med en række forbedringer, der vil give programmet mulighed for bedre at imødegå de udfordringer, der blev identificeret i forbindelse med midtvejsevalueringen og de efterfølgende høringer, samtidig med, at der også tages hensyn til den seneste politiske udvikling.

Den foretrukne løsningsmodel, der blev identificeret i konsekvensanalysen, er et styrket program, hvilket også fremgår af ovennævnte meddelelse af 2. maj 2018 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Konsekvensanalysen omfattede en række delmodeller med fokus på forbedringer og nyskabelser i forhold til det nuværende program, dog under bibeholdelse af den nuværende integrerede programstruktur og gennemførelsesmekanismerne. Konsekvensanalysen indeholdt en vejledende prioritering af en række forbedringer og nyskabelser, der kan indføres i forbindelse med en moderat forøgelse af budgettet for programmet som led i den næste flerårige finansielle ramme, mens andre kun kan gennemføres i forbindelse med en større stigning i det samlede budget.

Omfanget og rækkevidden af de finansierede foranstaltninger kan:

forblive uændret med en lignende budgetramme, med effektivitets- og forenklingsforbedringer, gennem en strømlining og omlægning af visse foranstaltninger, således at programmet kan fungere så effektivt, som det har gjort i programmeringsperioden 2014-2020 eller

hvis programmets budgetramme forhøjes, kan omfanget og rækkevidden af forskellige eksisterende foranstaltninger øges, og de identificerede nye aktiviteter (herunder de omkostningsintensive aktiviteter) kan gennemføres fuldt ud, hvilket vil medføre en udvidelse af programmets anvendelsesområde og af den europæiske merværdi.

Sidstnævnte forslag blev anset for at være det bedste politikvalg af følgende årsager:

Hvad angår programmets målsætninger, opfylder den foretrukne politiske løsningsmodel bedst behovet for at have et instrument, der effektivt lever op til Unionens målsætninger efter 2020, især behovet for at øge mobilitet og udvekslinger for alle kategorier af lærende, samt behovet for at intensivere indsatsen for at nå ud til lærende med færre muligheder og for at øge mulighederne for samarbejde, herunder for mindre organisationer, og derigennem at bringe europæerne sammen og styrke den europæiske identitet og engagementet i fælles europæiske værdier i en tid med voksende populisme.

Hvad angår prioriteter, er den foretrukne løsningsmodel udformet med henblik på at sikre en bedre tilpasning af foranstaltningerne til de prioriteter, der er fastlagt på EU-plan, og tager højde for feedback fra interessenter og den brede offentlighed i forbindelse med midtvejsevalueringen og kampagnen i anledning af 30-året for Erasmus. Løsningsmodellen indebærer en rationalisering og omlægning af visse eksisterende aktioner. Eksempelvis vil visse aktioner blive specifikt rettet mod aktiviteter, der fremmer udviklingen af kompetencer på fremtidsorienterede områder; andre vil blive rettet mod at fremme innovation inden for uddannelse, ungdom og idræt; Jean Monnet-aktiviteterne vil blive delvis omlagt til at omfatte f.eks. elever i skoler, aktionerne inden for voksenundervisning vil blive rettet mod en nærmere defineret målgruppe (de lavtuddannede). Samtidig styrker forslaget programmets inklusive dimension ved at tilpasse visse eksisterende aktioner og indføre nye foranstaltninger (såsom kortvarig mobilitet og gruppemobilitet samt virtuelt samarbejde). Desuden indfører den foretrukne løsningsmodel en vis grad af fleksibilitet for at tage hensyn til nye behov og nye prioriteter i løbet af programmeringsperioden.

Med hensyn til gennemførelsesmekanismen vil den foretrukne løsningsmodel, som har til formål at opretholde den eksisterende - og enestående - kombination af forvaltningsmetoder for det nuværende Erasmus+, som er baseret på de positive erfaringer med gennemførelsen af programmet, som fremgik af midtvejsevalueringen, sætte fokus på performance og gennemførelse og samtidig minimere den administrative byrde. De nationale agenturer, der er oprettet i de enkelte programlande, der deltager i Erasmus+ (indirekte forvaltning), vil fortsat være ansvarlige for forvaltningen af hovedparten af midlerne, dvs. de fleste af dem, der tildeles til mobilitets- og samarbejdsaktioner. De nationale agenturer er i stand til at håndtere en stor mængde foranstaltninger, som indebærer forholdsvis lave støttebeløb, der kræver et tæt samarbejde med støttemodtagerne, tilpasser sig de mange forskellige nationale systemer vedrørende uddannelse og unge, og tilpasser sig de nationale prioriteter. Direkte forvaltning vil blive bevaret for en række specifikke aktioner, der 1) ikke har den kritiske budgetmasse til at blive decentraliseret, 2) kræver en fælleseuropæisk eller international intervention, 3) stadig er i startfasen på det begrebsmæssige plan og har brug for en "pilotfase", før de kan decentraliseres, eller 4) kræver konkurrence baseret på ekspertise. Desuden vil det med den foretrukne løsningsmodel blive muligt at indføre en vis grad af fleksibilitet for at tage hensyn til nye behov og prioriteter i løbet af den flerårige programmeringsperiode.

Dette forslag er fuldt ud i overensstemmelse med den foretrukne politiske løsningsmodel.

Den 13. april 2018 afgav Udvalget for Forskriftskontrol en positiv udtalelse med forbehold 18 under forudsætning af, at udkastet til konsekvensanalyserapport blev tilpasset for at integrere udvalgets anbefalinger om visse centrale aspekter. Som følge heraf blev rapporten ændret med henblik på:    

1)tydeligere at skitsere rationalet, effektivitetsgevinster og merværdi ved en fortsættelse og udvidelse af nogle af de foreslåede aktioner, især for aktioner vedrørende Jean Monnet, idræt og voksenuddannelse

2)at arbejde videre med analysen af relevansen og effektiviteten af nye initiativer; og præcisere de foreslåede foranstaltninger om mobilitet for elever; at styrke prioriteringen af de foreslåede nye eller udvidede aktioner og bedre fremhæve potentielle risici, og hvordan disse kan imødegås

3)at præcisere begrebet inklusion og dets konsekvenser for Erasmusprogrammet og yderligere uddybe de potentielle synergieffekter med andre fremtidige EU-programmer og -instrumenter.

Udtalelsen og de ændringer, der blev foretaget i konsekvensanalyserapporten, er nærmere beskrevet i det første bilag til rapporten.

Forenkling

I tråd med en af de tværgående målsætninger for den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 tager dette forslag sigte på at reducere den administrative byrde for støttemodtagerne og gennemførelsesorganerne. Regler og procedurer som f.eks. tilskud, udvælgelse, rapportering, overvågning og kontrol er så vidt muligt afstemt efter de regler og procedurer, der gælder ved alle finansieringsinstrumenter, og finansforordningens fælles horisontale regler 19 anvendes mest muligt. Forenkling og rationalisering af fælles indikatorer og kriterier for udvælgelse vil også bidrage til at reducere byrden for de direkte støttemodtagere og de nationale agenturer. Desuden vil den administrative byrde for støttemodtagerne blive reduceret ved at gøre fuld brug af forbedrede onlineværktøjer.

Forbedringer og nyskabelser vil blive integreret i den eksisterende programstruktur og gøre brug af de eksisterende gennemførelsesmekanismer. For så vidt muligt at sikre kontinuitet i forhold til programmeringsperioden 2014-2020 indføres der en forenklet og forholdsmæssig procedure i forbindelse med genudpegelse af nationale agenturer, der har været ansvarlige for gennemførelsen af programmet på nationalt plan, og af de uafhængige revisionsorganer, der har været ansvarlige for revision i den nuværende programperiode. Fordelene ved en sådan forenklet procedure for udpegelse af gennemførelsesstrukturer vil frigøre ressourcer på nationalt plan som led i forberedelsen af den næste generation af programmet.

Forslaget har også til formål at forenkle og strømline programmets struktur. I tråd med anbefalingerne i midtvejsevalueringen vil forslaget rationalisere strukturen af nogle af aktionerne med henblik på bedre at målrette dem og undgå overlapninger, for eksempel ved at skelne mellem partnerskaber med fokus på innovation og partnerskaber, hvis formål er gensidig læring, samarbejde og udveksling af bedste praksis. Det vil desuden samle de fleste mobilitetsaktioner under samme nøgleaktion og flytte mobilitet for elever fra nøgleaktion 2 (samarbejde mellem organisationer) til nøgleaktion 1 (den enkeltes læringsmobilitet). Programmets aktioner vil nu blive organiseret i henhold til logikken i "nøgleaktioner" også inden for idræt for derved at skabe dynamik på tværs af sektorer.

Med det næste program bliver adgangen gjort nemmere for mindre organisationer, såsom græsrodsorganisationer, førstegangsdeltagere og personer, der er vanskelige at nå ud til. Potentielle ansøgere kan blive afskrækket af ansøgningsprocedurerne og den administrative byrde i forbindelse med forvaltningen af EU-projekter. Selv om ansøgerne påskønner anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder og tilskud (faste beløb, enhedsomkostninger og faste satser), er bureaukratiet et stort problem for nogle af dem, navnlig for mindre organisationer, f.eks. inden for skoleuddannelse og voksenuddannelse og på ungdomsområdet. Dette forslag vil gennemføre en aktion (små partnerskaber), der specifikt er beregnet til denne type mindre aktører, med et lavere niveau af administrative kriterier og krav i forhold til andre traditionelle samarbejdsprojekter med henblik på at nedbringe hindringerne for adgang til programmet for organisationer med en lavere organisatorisk kapacitet og førstegangsdeltagere. Under denne aktion ydes der også støtte til fleksible rammer (generelt tværnationale og i særlige tilfælde nationale aktiviteter med en stærk europæisk dimension), hvorigennem organisationerne kan nå ud til unge med færre muligheder.

Inddragelsen af andre specifikke EU-mobilitetsordninger med en stærk læringsdimension fra andre politikområder i programmet kan bidrage til at skabe større sammenhæng i gennemførelsen og yderligere forenkling og effektivitetsforbedringer. Det vil også gøre det lettere for støttemodtagere og interessenter at få adgang til læringsmobilitet, idet man nærmer sig idéen om at have et samlet kontaktpunkt for Unionens mobilitetsordninger under Erasmusprogrammet.

Som det fremgik af midtvejsevalueringen, er der desuden behov for en væsentlig forenkling i gennemførelsen af programmets internationale aktioner. For øjeblikket finansieres dele af disse aktioner via fire forskellige EU-instrumenter for eksternt samarbejde 20 og via Den Europæiske Udviklingsfond. Disse aktioner vil blive forenklet ved at reducere antallet af instrumenter for eksternt samarbejde og ved at rationalisere procedurerne for programmering af gennemførelsen af Erasmusaktioner under disse instrumenter.

Grundlæggende rettigheder

Dette forslag er fuldt ud i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I dette forslag tages der navnlig fuldt hensyn til chartrets artikel 14 (ret til uddannelse), artikel 15 (erhvervsfrihed og ret til at arbejde), artikel 21 (ikke-forskelsbehandling), 23 ( ligestilling mellem kvinder og mænd), artikel 24 (børns rettigheder), artikel 26 (integration af mennesker med handicap), artikel 31 (retfærdige og rimelige arbejdsforhold) og artikel 32 (forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen).

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I overensstemmelse med Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 fastsættes finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for den samme periode til 30 000 000 000 EUR.

Yderligere oplysninger om de budgetmæssige virkninger og de nødvendige menneskelige og administrative ressourcer findes i finansieringsoversigten til dette forslag.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Programmets performance vil løbende blive overvåget med henblik på forvaltning, rapportering og ansvarlighed, kommunikation, synlighed og udnyttelse af resultaterne. De centrale performanceindikatorer fastsættes i et bilag til den foreslåede forordning, men Kommissionen planlægger at indføre yderligere løbende overvågningsaktiviteter, som forklaret nærmere i afsnit 5.1 i konsekvensanalysen. Disse overvågningsaktiviteter vil have til formål at vurdere fremskridtene i retning af opfyldelsen af programmets output- og resultatmål og til at overvåge performanceindikatorerne på kort, mellemlang og lang sigt på grundlag af foruddefinerede mål og benchmarks.

Hertil kommer, at de mere komplekse, ambitiøse og langsigtede effektindikatorer kun måles et begrænset antal gange i løbet af programmeringscyklussen, enten som led i midtvejs- og efterfølgende evalueringer af det fremtidige program, eller gennem særlige uafhængige studier og undersøgelser, der gennemføres af eksterne eksperter. Visse undersøgelser kan bruges til at måle den kausale effekt af visse af programmets aktioner.

Desuden vil overvågnings- og evalueringsordningerne, under hensyntagen til resultaterne i midtvejsevalueringen af Erasmus+ for perioden 2014-2020, undgå at pålægge programmets støttemodtagere og gennemførelsesorganer unødige byrder med hensyn til antallet og hyppigheden af undersøgelser, stikprøver af respondenter, omfanget og kompleksiteten af de indsamlede data, osv.

Medlemsstaterne vil bidrage til overvågnings- og evalueringsprocessen gennem deres nationale rapporter om gennemførelsen af programmet på deres område.

Evalueringerne vil blive foretaget i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 21 , hvor de tre institutioner blev enige om, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne har til formål at vurdere programmets konkrete virkninger baseret på programindikatorer/-mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet kan anses for relevant, effektivt og virkningsfuldt, og af om det giver tilstrækkelig merværdi for EU og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Evalueringerne vil omfatte tidligere erfaringer for at identificere eventuelle mangler/problemer eller muligheder for yderligere at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater og hjælpe med at maksimere udnyttelsen/virkningerne heraf.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kapitel I — Almindelige bestemmelser i den foreslåede forordning fastlægger dens genstand, definitioner af visse begreber i forbindelse med forordningen samt de generelle og specifikke målsætninger for programmet. Programmet har til formål at støtte borgernes uddannelsesmæssige, faglige og personlige udvikling på uddannelses-, ungdoms og idrætsområdet i og uden for Europa, og dermed bidrage til bæredygtig vækst, beskæftigelse og social samhørighed og til styrkelsen af den europæiske identitet. Programmet er et vigtigt instrument til at støtte gennemførelsen af EU's politikker inden for uddannelse, ungdom og idræt.

Der er fastsat specifikke målsætninger for hvert af programmets tre politikområder (uddannelse, ungdom og idræt).

Hvert af de tre politikområder er opbygget omkring tre nøgleaktioner, nemlig "læringsmobilitet" (nøgleaktion 1), "samarbejde mellem organisationer og institutioner" (nøgleaktion 2) og "støtte til politikudvikling og samarbejde" (nøgleaktion 3).

Kapitel II-IV fastlægger de aktioner, der skal støttes af programmet på hvert politikområde og under hver enkelt nøgleaktion, inden for henholdsvis uddannelse (kapitel II), ungdom (kapitel III) og idræt (kapitel IV).

Kapitel V - Finansielle bestemmelser fastlægger finansieringsrammen for programmet i perioden 2021-2027 samt de planlagte former for EU-finansiering. Det primære referencebeløb er på 30 000 000 000 EUR. Det fastlægges endvidere, at der tildeles supplerende støtte som fastsat i de forskellige eksterne instrumenter. Der fastsættes en række minimumstildelinger eller tærskler for visse aktioner, hvorved lovgiveren får mulighed for at styre gennemførelsen af programmets forskellige dimensioner.

Kapitel VI - Deltagelse i programmet fastsætter, hvilke tredjelande der kan associeres til programmet og på hvilke de kan deltage fuldt ud i programmet sammen med medlemsstaterne. Disse tredjelande skal opfylde alle de betingelser, der gælder for medlemsstaterne i henhold til denne forordning, som f.eks. forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur. Organisationer og enkeltpersoner fra andre tredjelande kan ikke desto mindre deltage i nogle af de aktioner, der støttes af programmet. Dette kapitel fastsætter også en række specifikke regler for direkte og indirekte forvaltning i lyset af finansforordningen, navnlig, hvilke enheder der kan ansøge om finansiering, og om eksperters deltagelse i det evalueringsudvalg, der er omhandlet i finansforordningens artikel [150, stk. 3)].

Kapitel VII - Programmering, overvågning og evaluering indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at tillægge Kommissionen beføjelse til at vedtage arbejdsprogrammer og delegerede beføjelser til at kontrollere og/eller supplere performanceindikatorerne. Kapitlet fastsætter desuden krav til overvågning, rapportering og evaluering af programmets performance.

Kapitel VIII - Information, kommunikation og formidling definerer kravene til alle de berørte aktører med hensyn til formidlingen af information, presseomtale og opfølgning med hensyn til alle aktioner, der støttes af programmet.

Kapitel IX - Forvaltnings- og revisionssystem fastlægger bestemmelser om oprettelse og funktion af de organer, der gennemfører programmet. Hvad angår forvaltningen, er den foreslåede gennemførelsesmekanisme en kombination af indirekte og direkte forvaltning. Kombinationen af forvaltningsmetoder er baseret på de eksisterende strukturer i det nuværende program. De nationale agenturer vil få ansvaret for at forvalte størstedelen af midlerne fra programmet.

Kapitel X - Kontrolsystem fastsætter det nødvendige tilsynsmæssige system, hvorigennem det skal sikres, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser tages i betragtning ved gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres under denne forordning.

Kapitel XI — Komplementaritet med andre EU-politikker, -programmer og -fonde fastsætter, at programmet skal gennemføres således, at der sikres overordnet sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og andre EU-politikker og -instrumenter og princippet om supplerende finansiering. Der indføres en særlig bestemmelse for at sikre komplementaritet mellem programmet og de europæiske struktur- og investeringsfonde.

Kapitel XII - Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at tillægge Kommissionen delegerede beføjelser og for at sikre overgangen mellem programmerne. For så vidt angår det udvalg, der i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 kræves for at bistå Kommissionen ved vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, vil der være tale om det udvalg, der er nedsat ved artikel 36 i forordning (EU) nr. 1288/2013 om oprettelse af programmet Erasmus+. De afsluttende bestemmelser fastsætter ikrafttrædelsesdatoen for den foreslåede forordning, som er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat fra den 1. januar 2021.

2018/0191 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 22 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 23 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I en situation med hurtige og omfattende forandringer som følge af den teknologiske revolution og globaliseringen er investeringer i læringsmobilitet, samarbejde og innovativ politikudvikling inden for uddannelse, ungdom og idræt nøglen til at opbygge inkluderende og sammenhængende samfund med modstandskraft og til at opretholde Unionens konkurrenceevne, og samtidig bidrage til at styrke den europæiske identitet og en mere demokratisk Union.

(2)I sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur af 14. november 2017 skitserede Kommissionen sin vision om at arbejde hen imod et europæisk uddannelsesområde inden 2025, hvor læring ikke vil blive hæmmet af landegrænser; en Union, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere og lære er blevet standarden, og hvor det at tale to andre sprog ud over ens modersmål er blevet normen; en Union, hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv og dens mangfoldighed. I den forbindelse fremhævede Kommissionen behovet for at fremme det velafprøvede program Erasmus+ i alle de kategorier af lærende, som det allerede dækker, med henblik på at nå ud til lærende med færre muligheder.

(3)Betydningen af uddannelse og ungdom for EU's fremtid understreges i meddelelse fra Kommissionen af 14. februar 2018 "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" 24 , hvoraf det fremgår, at EU vil skulle indfri de løfter, som medlemsstaterne gav på det sociale topmøde i Göteborg, herunder gennem fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder 25 og det første princip om uddannelse og livslang læring. Meddelelsen fremhæver behovet for at forbedre mobilitets- og udvekslingsområdet, herunder gennem et væsentlig styrket, mere inklusivt og udvidet program, hvilket Det Europæiske Råd også opfordrede til i dets konklusioner af 14. december 2017.

(4)Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev højtideligt proklameret og underskrevet den 17. november 2017 i Göteborg af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, fastsætter som første princip, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange på arbejdsmarkedet.

(5)Lederne af de 27 medlemsstater understregede den 16. september 2016 i Bratislava deres vilje til at skabe bedre muligheder for unge. I Romerklæringen, som blev underskrevet den 25. marts 2017, forpligtede lederne af de 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen sig til at arbejde hen imod en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse i hele Unionen; en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed.

(6)I rapporten om midtvejsevalueringen af Erasmus+ for perioden 2014-2020 blev det bekræftet, at oprettelsen af et samlet program for uddannelse, ungdom og idræt resulterede i en betydelig forenkling, rationalisering og synergivirkning i forvaltningen af programmet, men der er behov for flere forbedringer for yderligere at styrke effektiviteten af programmet for 2014-2020. Under høringerne som led i midtvejsevalueringen og høringerne om det fremtidige program opfordrede medlemsstaterne og interessenter kraftigt til kontinuitet i programmets anvendelsesområde, struktur og gennemførelsesmekanismer, samtidig med at man opfordrede til en række forbedringer, som f.eks. at gøre programmet mere inklusivt. De gav også udtryk for deres fulde opbakning til at fastholde programmets integrerede struktur og støtte fra begrebet livslang læring. I sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Erasmus+ bifaldt Europa-Parlamentet programmets integrerede struktur og opfordrede Kommissionen til fuldt ud at udnytte programmets dimension om livslang læring ved at fremme og opmuntre til tværsektorielt samarbejde i det nye program. Medlemsstaterne og interessenterne fremhævede også behovet for at bevare en stærk international dimension i programmet og for at udvide den til andre sektorer inden for uddannelsesområdet.

(7)Den åbne offentlige høring om EU-finansiering på området for værdier og mobilitet har bekræftet disse vigtige resultater og understreget behovet for, at det fremtidige program bliver mere inklusivt, og for fortsat at fokusere på prioriteterne i forbindelse med en modernisering af uddannelsessystemerne og på samtidig at styrke prioriteringerne om fremme af europæisk identitet, aktivt medborgerskab og deltagelse i det demokratiske liv.

(8)I sin meddelelse "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer - Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027" 26 , som blev vedtaget den 2. maj 2018, foreslog Kommissionen at anlægge "et skarpere ungdomsfokus" i den næste flerårige finansielle ramme, navnlig ved mere end at fordoble størrelsen af Erasmus+ 2014-2020, som er en af Unionens mest synlige succeshistorier. Det nye program vil fokusere på inklusion og på at nå ud til flere unge med færre muligheder. Dette vil gøre det muligt for flere unge at flytte til et andet land for at uddanne sig eller arbejde.

(9)På denne baggrund er det nødvendigt at oprette et opfølgningsprogram ("programmet") for programmet Erasmus+ for uddannelse, ungdom og idræt for perioden 2014-2020, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 27 . Den integrerede karakter af programmet for perioden 2014-2020, der omfatter læring i alle sammenhænge - formel, ikke-formel og uformel og i alle faser af livet - bør opretholdes for at fremme fleksible læringsforløb og give den enkelte mulighed for at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at klare udfordringerne i det enogtyvende århundrede.

(10)Programmet bør i endnu højere grad kunne bidrage til gennemførelsen af Unionens politiske målsætninger og prioriteter inden for uddannelse, ungdom og sport. En sammenhængende tilgang til livslang læring er afgørende for at forvalte forskellige overgange, som borgerne vil støde på i løbet af deres liv. Med denne tilgang som udgangspunkt bør det næste program stadig være tæt knyttet til den overordnede strategiske ramme for Unionens politiske samarbejde inden for uddannelses- og ungdomsområdet, herunder de politiske dagsordener for skoler, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, samtidig med at det styrker og udvikler nye synergier med andre relevante EU-programmer og politikområder.

(11)Programmet er et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde. Programmet bør kunne bidrage til efterfølgeren af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet og den nye dagsorden for færdigheder i Europa 28 med et fælles engagement i den strategiske betydning af færdigheder og kompetencer med henblik på at fastholde arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne. Programmet bør også støtte medlemsstaternes bestræbelser på at nå målene i Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse 29 .

(12)Programmet bør være i overensstemmelse med den nye EU-strategi for unge 30 , rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2019-2027, der bygger på Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 "Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge" 31 .

(13)Programmet bør tage hensyn til EU-arbejdsplanen for idræt, som er rammen for samarbejde på EU-plan på idrætsområdet for årene [...] 32 . Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem EU-arbejdsplanen og de aktioner, der støttes under programmet på idrætsområdet. Der skal især fokuseres på breddeidræt, hvor der tages højde for idrættens vigtige rolle i forbindelse med at fremme fysisk aktivitet og sund livsstil, social inklusion og ligestilling. Programmet bør bidrage til at fremme europæiske værdier gennem idræt, god forvaltningsskik og integritet i idræt, og fremme uddannelse og færdigheder gennem idræt.

(14)Programmet bør bidrage til at styrke Unionens innovationskapacitet, navnlig ved at støtte mobilitets- og samarbejdsaktiviteter, der fremmer udvikling af kompetencer inden for fremtidsorienterede områder eller fag såsom naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, klimaændringer, miljø, ren energi, kunstig intelligens, robotteknologi, dataanalyse og kunst/design, for at hjælpe folk med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer, der er brug for i fremtiden.

(15)Synergier med Horisont Europa skal sikre, at de kombinerede ressourcer fra Erasmus og Horisont Europa 33 anvendes til at støtte aktiviteter med henblik på at styrke og modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Horisont Europa vil navnlig, hvor det er relevant, supplere programmets støtte til initiativet "Europauniversiteter", især dets forskningsdimension som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation. Synergier med horisont Europa vil bidrage til at fremme integration af uddannelse og forskning på videregående uddannelsesinstitutioner.

(16)Programmet bør være mere inklusivt ved i højere grad at nå ud til unge med færre muligheder, herunder gennem mere fleksible former for læringsmobilitet og ved at fremme små organisationers deltagelse, navnlig førstegangsdeltagere og lokale græsrodsorganisationer, der arbejder direkte med dårligt stillede lærende i alle aldre. Virtuelle samarbejdsformer, f.eks. virtuelt samarbejde, blandet og virtuel mobilitet bør fremmes for at nå ud til flere deltagere, navnlig deltagere med færre muligheder og deltagere for hvem det vil være en hindring fysisk at rejse til et andet land end deres bopælsland.

(17)I sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur fremhævede Kommissionen, at uddannelse, kultur og idræt spiller en central rolle med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab og fælles værdier blandt de yngre generationer. En styrkelse af den europæiske identitet og fremme af borgernes aktive deltagelse i de demokratiske processer er af afgørende betydning for Europas og vore demokratiske samfunds fremtid . Udlandsophold med henblik på at studere, lære og arbejde eller deltage i ungdoms- og idrætsaktiviteter bidrager til at styrke den europæiske identitet i al dens mangfoldighed og følelsen af at være en del af et kulturelt fællesskab, og bidrager desuden til at fremme aktivt medborgerskab blandt mennesker i alle aldre. Deltagerne i mobilitetsaktiviteter bør engagere sig i deres lokalsamfund og engagere sig lokalsamfundene i deres værtsland for at dele deres erfaringer. Aktiviteter med henblik på at styrke alle aspekter af kreativitet inden for uddannelse og ungdom og på at styrke den enkeltes nøglekompetencer, bør støttes.

(18)Programmets internationale dimension bør fremmes med henblik på at tilbyde et større antal muligheder for mobilitet, samarbejde og politisk dialog med tredjelande, der ikke er associeret til programmet. Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af internationale videregående uddannelses- og ungdomsaktiviteter under de foregående programmer inden for områderne uddannelse og ungdom bør de internationale mobilitetsaktiviteter udvides til at omfatte andre sektorer, f.eks. inden for erhvervsuddannelse.

(19)Den grundlæggende opdeling af programmet for perioden 2014-2020 i tre kapitler - uddannelse, ungdom og idræt- struktureret omkring tre hovedaktioner har vist sig at fungere godt og bør bibeholdes. Der bør indføres forbedringer for at strømline og rationalisere de aktioner, der støttes af programmet.

(20)Programmet bør udbygge de eksisterende muligheder for læringsmobilitet, navnlig i de sektorer, hvor programmet kunne skabe meget store effektivitetsgevinster, med henblik på at udvide programmets rækkevidde og opfylde den store uopfyldte efterspørgsel. Dette bør især ske ved at øge og lette mobiliteten for studerende på videregående uddannelser, elever og lærende inden for erhvervsuddannelse. Mobilitet for lavtuddannede voksne lærende bør indgå i partnerskaber med henblik på samarbejde. Mobilitetsmulighederne for unge, der deltager i ikke-formelle læringsaktiviteter, bør også udvides for at nå ud til flere unge. Mobilitet for personale inden for uddannelse, ungdom og idræt bør også styrkes i betragtning af mobilitetens løftestangseffekt. I overensstemmelse med visionen om et reelt europæisk uddannelsesområde bør programmet også fremme mobilitet og udvekslinger og fremme studerendes deltagelse i uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter ved at støtte digitalisering af processer som f.eks. det europæiske studiekort. Dette initiativ kan være et vigtigt skridt i retning af at virkeliggøre mobilitet for alle ved for det første at gøre det muligt for videregående uddannelsesinstitutioner at sende og modtage flere udvekslingsstuderende og samtidig ved at øge kvaliteten i mobiliteten for studerende og ved at lette de studerendes adgang til forskellige tjenesteydelser (bibliotek, transport, indkvartering), før de ankommer til uddannelsesinstitutionen i udlandet.

(21)Programmet bør tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa bl.a. ved at støtte samfundsdeltagelsesprojekter, så de kan engagere sig og lære at deltage i samfundslivet, ved at skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier, herunder grundlæggende rettigheder, ved at bringe unge mennesker og politikere sammen på lokalt, nationalt og europæisk plan samt ved at bidrage til den europæiske integrationsproces.

(22)Programmet bør give unge flere muligheder for at opdage Europa gennem læringserfaringer i udlandet. Unge attenårige, navnlig unge med færre muligheder, bør gives muligheden for at få en førstegangsoplevelse, gennem kortvarig mobilitet for enkeltpersoner eller gruppemobilitet, ved at rejse rundt i Europa inden for rammerne af en uformel uddannelsesaktivitet, der sigter mod at fremme deres følelse af at være en del af Den Europæiske Union og dens kulturelle mangfoldighed. Programmet bør identificere de organer, der er ansvarlige for at nå ud til og udvælge deltagere og støtte aktiviteter med henblik på at fremme læringsaspektet af denne oplevelse.

(23)Programmet bør også fremme sprogindlæring, navnlig gennem øget brug af onlineredskaber, idet e-læring tilbyder yderligere fordele for sprogindlæring i form af tilgængelighed og fleksibilitet.

(24)Programmet bør støtte foranstaltninger, der styrker samarbejdet mellem institutioner og organisationer, der er aktive på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet, og anerkende deres grundlæggende rolle i arbejdet med at give borgerne den viden og de færdigheder og kompetencer, de har brug for i en verden i forandring, og til at kunne udnytte potentialet for innovation, kreativitet og iværksætteri, navnlig i den digitale økonomi.

(25)I konklusionerne af 14. december 2017 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at arbejde videre med en række initiativer med henblik på at tage det europæiske samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse et skridt videre, bl.a. ved at fremme udviklingen af "Europauniversiteter", bestående af "bottom-up" netværk af universiteter i hele Unionen inden 2024. Programmet bør støtte disse Europauniversiteter.

(26)Brüggekommunikéet fra 2010 opfordrede til at støtte erhvervsekspertise med henblik på intelligent og bæredygtig vækst. Meddelelsen fra 2017 om styrkelse af innovation i Europas regioner anbefaler en sammenkobling mellem erhvervsuddannelse og innovationssystemer inden for rammerne af intelligente specialiseringsstrategier på regionalt niveau. Programmet bør give mulighed for tage disse opfordringer op og støtte udviklingen af tværnationale platforme af erhvervsekspertisecentre, som integreres i lokale og regionale strategier for vækst, innovation og konkurrenceevne. Disse ekspertisecentre bør fungere som drivkraft for kvaliteten af faglige færdigheder i en situation med sektormæssige udfordringer og samtidig støtte overordnede strukturelle ændringer og socioøkonomiske politikker i Unionen.

(27)For at øge udbredelsen af virtuelle samarbejdsaktiviteter bør programmet støtte en mere systematisk brug af onlineplatforme som eTwinning, School Education Gateway, den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa, Den Europæiske Ungdomsportal og onlineplatformen for videregående uddannelse.

(28)Programmet bør bidrage til at fremme gennemsigtighed og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer samt overførsel af merit eller enheder af læringsresultater, fremme kvalitetssikring og støtte validering af ikke-formel og uformel læring, forvaltning af færdigheder og vejledning. I denne forbindelse bør programmet også yde støtte til kontaktpunkter og netværk i medlemsstaterne og på EU-plan, der fremmer tværeuropæisk udveksling samt udvikling af fleksible læringsforløb på tværs af forskellige sektorer inden for uddannelses- og ungdomsområdet og både i formelle og ikke-formelle sammenhænge.

(29)Programmet bør udnytte potentialet hos tidligere deltagere i Erasmus+ og støtte aktiviteter navnlig alumne-netværk, ambassadører og Europeers, ved at tilskynde dem til at fungere som informationsformidlere for programmet.

(30)Som et middel til at sikre samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre af Unionens politikker, bør folk i forskellige erhvervssektorer, f.eks. den offentlige sektor landbruget og erhvervslivet, tilbydes muligheder for mobilitet og få læringserfaring i udlandet, der sætter dem i stand til, på alle tidspunkter i deres liv, at udvikle sig fagligt og personligt, navnlig ved at udvikle en bevidsthed om deres europæiske identitet og en bedre forståelse af den kulturelle mangfoldighed i Europa. Programmet bør være et kontaktpunkt til Unionens tværnationale mobilitetsordninger med en stærk læringsdimension og derved forenkle udbuddet af sådanne ordninger for støttemodtagerne og for deltagerne i disse aktiviteter. Opskaleringen af Erasmusprojekter bør fremmes; der bør træffes særlige foranstaltninger for at hjælpe iværksættere af Erasmusprojekter med at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og programmer vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed og kultur.

(31)Det er vigtigt at stimulere undervisning, læring og forskning vedrørende europæiske integrationsspørgsmål og at fremme drøftelserne om disse spørgsmål gennem støtte til Jean Monnet-aktioner inden for videregående uddannelse, men også andre dele af uddannelsesområdet. Det er særlig vigtigt at skabe en følelse af europæisk identitet og engagement på tidspunkter, hvor de fælles værdier, som Unionen bygger på, og som udgør en del af den europæiske identitet, sættes på prøve, og hvor borgere udviser et lavt engagement. Programmet bør fortsat bidrage til udviklingen af høj kvalitet i de europæiske integrationsundersøgelser.

(32)For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i henhold til Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. Der vil blive identificeret relevante foranstaltninger under forberedelserne og gennemførelsen af programmet, og de vil blive revurderet som led i den relevante evaluerings- og gennemgangsproces.

(33)Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [reference to be updated as appropriatepunkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 34 ], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(34)Inden for den grundlæggende finansieringsramme for decentraliserede aktioner på uddannelsesområdet bør der fastsættes en fordeling af minimumstildelinger pr. sektor (videregående uddannelse, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse) med henblik på at sikre en kritisk masse af betalingsbevillinger for at nå de tilsigtede output og resultater i hver af disse sektorer.

(35)Forordning (EU, Euratom) [den nye finansforordning] ("finansforordningen") 35 finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og indirekte gennemførelse.

(36)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel [125, stk. 1].

(37)Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Erasmusprogrammet inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), hvori det bestemmes, at Unionens programmer kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Denne forordning bør tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser. Tredjelandes fulde deltagelse i programmet bør være underlagt de betingelser, der er fastsat i de konkrete aftaler om tredjelandets deltagelse i programmet. Fuld deltagelse indebærer desuden forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur og forvaltning af visse af programmets aktioner på decentralt plan. Enkeltpersoner og enheder fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet, bør være i stand til at deltage i visse af programmets aktioner, som fastlagt i arbejdsprogrammet og indkaldelser af forslag, der offentliggøres af Kommissionen. Ved gennemførelsen af programmet kan der tages højde for specifikke ordninger med hensyn til enkeltpersoner og enheder fra mikrostater i Europa.

(38)I henhold til meddelelsen fra Kommissionen "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" 36 skal programmet tage hensyn til de særlige forhold i disse regioner. Der vil blive truffet foranstaltninger til at øge deltagelsen i alle aktioner for regionerne i den yderste periferi. Mobilitetsudvekslinger og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og tredjelande, navnlig nabolandende, bør tilskyndes. Disse foranstaltninger vil blive overvåget og evalueret løbende.

(39)I henhold til [reference to be updated as appropriate according to a new Decision on OCTs artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU 37 ] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Begrænsningerne ved disse landes eller territoriers afsides beliggenhed bør tages i betragtning ved programmets gennemførelse, og deres deltagelse i programmet bør overvåges og evalueres regelmæssigt.

(40)I overensstemmelse med finansforordningen bør Kommissionen vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. Arbejdsprogrammet bør fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for dets gennemførelse i overensstemmelse med de programmets generelle og specifikke målsætninger, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle øvrige elementer, der kræves. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer hertil bør vedtages ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren.

(41)I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 38 bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav bør omfatte specifikke, målbare og realistiske indikatorer, som kan måles over et længere tidsrum og danne grundlag for en evaluering af programmets konkrete virkninger.

(42)Passende former for opsøgende virksomhed, oplysning og formidling af de muligheder og resultaterne af de aktioner, der støttes af programmet, bør sikres på europæisk, nationalt og lokalt plan. Opsøgende virksomhed, oplysning og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører programmet, herunder, hvis det er relevant, med støtte fra andre vigtige interessenter.

(43)For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også medvirke til institutionel formidling om Unionens politiske prioriteringer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede målsætning.

(44)For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af denne forordning bør programmet gøre optimal brug af de gennemførelsesmekanismer, der allerede er gældende. Gennemførelsen af programmet bør derfor overdrages til Kommissionen og til de nationale agenturer. For at maksimere effektiviteten bør de nationale agenturer, hvis det er praktisk muligt, være det samme organ som det, der er udpeget med henblik på forvaltningen af det foregående program. Omfanget af den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet, medmindre andet er berettiget, f.eks. i tilfælde af alvorlige mangler eller utilstrækkelig effektivitet fra det pågældende nationale agenturs side

(45)For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i hvert af de deltagende lande bør den nationale myndighed udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten bør det uafhængige revisionsorgan, hvis det er praktisk muligt, være det samme revisionsorgan som det, der er udpeget for de aktioner, der er omhandlet i det foregående program.

(46)Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program. Dette omfatter så vidt muligt at løse problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse, uden at dette dog tilsidesætter EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 39 tilskyndes medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for indrejse og ophold.

(47)Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt og med den nødvendige detaljeringsgrad. Disse oplysninger bør sendes til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med de relevante regler om databeskyttelse.

(48)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 40 .

(49)For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør den forenklede finansiering så vidt muligt bestå af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud. De forenklede tilskud til programmets mobilitetsaktioner som defineret af Kommissionen bør tage hensyn til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet. Kommissionen og de nationale agenturer i afsenderlandene bør have mulighed for at justere disse forenklede tilskud på grundlag af objektive kriterier, navnlig med henblik på at sikre unge med færre muligheder adgang til programmet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til, i overensstemmelse med national lovgivning, at fritage disse tilskud fra eventuelle skatter og sociale afgifter. Samme fritagelse bør gælde for offentlige eller private enheder, som yder sådan finansiel støtte til de berørte enkeltpersoner.

(50)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 41 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 42 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 43 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter i Unionen, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 44 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, Den Europæiske Anklagemyndighed og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(51)Det er nødvendigt at sikre komplementaritet mellem de aktioner, der gennemføres under programmet, og aktiviteter, der iværksættes af medlemsstaterne, samt andre EU-aktiviteter, navnlig inden for uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, samhørighed, regionalpolitik og internationalt samarbejde og udvikling med fokus på unge landbrugere, samhørighed, regionalpolitik og internationalt samarbejde og international udvikling.

(52)Selv om de retlige rammer allerede gjorde det muligt for medlemsstaterne og regionerne at skabe synergier i den foregående programmeringsperiode mellem Erasmus+ og andre EU-instrumenter, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, som også støtter den kvalitative udvikling af uddannelses- og ungdomssystemerne i Unionen, har dette potentiale hidtil været underudnyttet, hvilket begrænser de projekternes systemiske virkninger for politikken. Der bør sikres effektiv kommunikation og effektivt samarbejde i medlemsstaterne mellem de nationale organer, der er ansvarlige for forvaltningen af disse forskellige instrumenter for at maksimere deres virkning. Programmet bør give mulighed for et aktivt samarbejde med disse instrumenter.

(53)Med henblik på at kontrollere eller supplere programmets performanceindikatorer bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelse til at vedtage retsakter om ændring af bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(54)Der bør sikres en korrekt afslutning af det foregående program, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2021 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet under det foregående program inden den 31. december 2020, fortsat kan forvaltes.

(55)I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Forordningen tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til ikke-forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(56)Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i traktatens artikel 322, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(57)Da målsætningen for denne forordning i betragtning af dets tværnationale karakter, det omfattende omfang af og brede geografisk anvendelsesområde for læringsmobilitet og samarbejdsaktiviteter, der finansieres, deres virkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på Unionens integration, og initiativets styrkede internationale dimension, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå denne målsætning.

(58)Forordning (EU) nr. 1288/2013 bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(59)For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Erasmus, programmet for Unionens indsats på området uddannelse, ungdom og idræt ("programmet").

Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"livslang læring": læring i enhver form (formel, ikke-formel og uformel læring), i alle faser af liver, herunder førskoleundervisning og børnepasning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse, og som resulterer i øget viden, øgede færdigheder og øgede holdninger eller deltagelse i samfundet set i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder udbydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester

2)"læringsmobilitet": en fysisk flytning fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, praktik, ikke-formel eller uformel læring. Dette kan ledsages af foranstaltninger som f.eks. sprogstøtte og sprogkurser og/eller suppleres af onlinelæring og virtuelt samarbejde. I visse særlige tilfælde kan dette tage form af læring gennem brug af informationsteknologi og kommunikationsmidler

3)"ikke-formel læring": frivillig læring, der finder sted uden for formel uddannelse gennem målrettede aktiviteter (i form af målsætninger, metoder og tid afsat til læring), som involverer en vis form for støtte til læring

4)"uformel læring": læring som følge af daglige aktiviteter og erfaringer, som ikke er tilrettelagt eller struktureret hvad angår målsætninger, tid eller støtte til læring. Den kan være utilsigtet set fra den lærendes perspektiv

5)"unge": personer i alderen 13-30 år

6)"breddeidræt": organiseret idræt, der udøves af amatøridrætsudøvere på lokalt niveau, og idræt for alle

7)"studerende på videregående uddannelse": en person, der er indskrevet på en videregående uddannelsesinstitution, herunder på uddannelser af kort varighed, bachelor-, master og ph.d.-niveau eller tilsvarende. Det omfatter også nyuddannede

8)"personale": personer, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i uddannelse eller ikke-formel læring og kan omfatte professorer, lærere, erhvervslærere, skoleledere, ungdomsarbejdere, idrætsledere, administrativt personale og andre fagfolk, der er involveret i at fremme læring

9)"lærende på erhvervsuddannelse": en person, der er indskrevet på en erhvervsrettet grunduddannelse eller videreuddannelse på ethvert niveau fra sekundært niveau til postsekundært niveau. Det omfatter deltagelse af personer, som for nylig har afsluttet sådanne programmer

10)"elev": en person, der er indskrevet som lærende på en institution, der udbyder almen uddannelse på alle niveauer fra førskoleundervisning og børnepasning til sekundæruddannelse på andet trin, og som de nationale myndigheder betragter som berettiget til at deltage i programmet på deres respektive territorier

11)"voksenuddannelse": alle former for ikke-erhvervsrettet uddannelse for voksne efter den grundlæggende uddannelse, uanset om denne er formel, ikke-formel eller uformel

12)"tredjeland, der ikke er associeret til programmet": et tredjeland, der ikke deltager fuldt ud i programmet, men hvis retlige enheder undtagelsesvis kan deltage i programmet i særlige tilfælde, når det skønnes at være i Unionens interesse

13)"tredjeland": et land, der ikke er en medlemsstat

14)"partnerskab": en aftale indgået mellem en gruppe af institutioner og/eller organisationer med det formål at gennemføre fælles aktiviteter eller projekter

15)"fælles mastergrad": en integreret uddannelse, der tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, og som resulterer i et enkelt eksamensbevis, der udstedes og underskrives i fællesskab af alle de deltagende institutioner, og som anerkendes officielt i de lande, hvor de deltagende institutioner er beliggende

16)"international": enhver foranstaltning, der involverer mindst ét tredjeland, der ikke er associeret til programmet

17)"virtuelt samarbejde": enhver form for samarbejde med brug af informationsteknologi og kommunikationsmidler

18)"videregående uddannelsesinstitution": enhver type videregående uddannelsesinstitution, som i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis tilbyder anerkendte grader eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes samt enhver anden type videregående uddannelsesinstitution, som af de nationale myndigheder betragtes som berettigede til at deltage i programmet, på deres respektive territorier

19)"tværnational": enhver foranstaltning, der involverer mindst to lande, der enten er medlemsstater eller tredjelande, der er associeret til programmet

20)"aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse": en aktivitet uden for skoleregi, der gennemføres af uformelle grupper af unge og/eller ungdomsorganisationer, og som er kendetegnet ved en ikke-formel læringstilgang

21)"ungdomsarbejder": en ansat eller frivillig, der deltager i ikke-formel læring, og som støtter unge mennesker i deres personlige socialpædagogiske og faglige udvikling

22)"EU's ungdomsdialog": dialogen med unge og ungdomsorganisationer, der tjener som forum for fortløbende fælles overvejelse af prioriteterne for, gennemførelsen af og opfølgningen på det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

23)"tredjeland, der er associeret til programmet": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver mulighed for at deltage i programmet, og som opfylder alle de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for så vidt angår medlemsstaterne

24)"retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel [197, stk. 2, litra c)]

25)"personer med færre muligheder": personer, der står over for en række hindringer, som afholder dem fra at få effektiv adgang til muligheder under programmet af økonomiske, sociale, kulturelle, geografiske eller helbredsmæssige årsager, på grund af en migrantbaggrund eller af årsager såsom handicap og uddannelsesmæssige vanskeligheder

26)"national myndighed": den myndighed, der på nationalt plan er ansvarlig for overvågningen af og kontrollen med forvaltningen af programmet i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er associeret med programmet

27)"nationalt agentur": et eller flere organer i en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, med ansvar for at forvalte gennemførelsen af programmet på nationalt plan. Der kan være mere end ét nationalt organ i en given medlemsstat eller tredjeland, der er associeret til programmet.

Artikel 3

Programmets målsætninger

1.Programmet overordnede målsætning er at støtte borgernes uddannelsesmæssige, faglige og personlige udvikling på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet i og uden for Europa, og dermed bidrage til bæredygtig vækst, beskæftigelse og social samhørighed og til styrkelsen af den europæiske identitet. Programmet vil således blive et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde, støtte gennemførelsen af det europæiske strategiske samarbejde inden for uddannelse med de underliggende sektorrelaterede dagsordener, fremme samarbejdet om ungdomspolitikken under EU-strategien for unge 2019-2027 og udvikle den europæiske dimension i idræt.

2.Programmet har følgende specifikke målsætninger:

a)at fremme læringsmobilitet for enkeltpersoner, samarbejde, inklusion, ekspertise, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet

b)at fremme ikke-formel læringsmobilitet og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på ungdomsområdet

c)at fremme læringsmobilitet for idrætsledere og personale i idrætsorganisationer samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på idrætsområdet.

3.Programmets målsætninger forfølges gennem følgende tre nøgleaktioner:

a)læringsmobilitet ("nøgleaktion 1")

b)samarbejde mellem organisationer og institutioner ("nøgleaktion 2"), og

c)støtte til politikudvikling og samarbejde ("nøgleaktion 3").

Målsætningerne forfølges desuden gennem Jean Monnet-aktioner som fastsat i artikel 7.

De aktioner, der støttes under hver enkelt nøgleaktion, er nærmere beskrevet i kapitel II (uddannelse), kapitel III (ungdom) og kapitel IV (idræt).

KAPITEL II

UDDANNELSE

Artikel 4

Nøgleaktion 1 Læringsmobilitet

På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 1:

a)mobilitet for studerende og undervisere på videregående uddannelser

b)mobilitet for lærende og undervisere på erhvervsuddannelser

c)mobilitet for elever og lærere i skoler/gymnasier

d)mobilitet for undervisere på voksenuddannelser

e)muligheder for sprogindlæring, herunder dem, der støtter mobilitetsaktiviteter.

Artikel 5

Nøgleaktion 2 Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:

a)partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber, for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)ekspertisepartnerskaber, navnlig Europauniversiteter, erhvervsekspertisecentre og fælles mastergrader

c)innovationspartnerskaber med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet

d)onlineplatforme og -værktøjer til fremme af virtuelt samarbejde, herunder støttetjenester til eTwinning og til den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa.

Artikel 6

Nøgleaktion 3 Støtte til politikudvikling og samarbejde

På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:

a)udarbejdelse og gennemførelse af Unionens generelle og sektorspecifikke uddannelsesdagsordener, herunder støtte til Eurydice-netværket eller aktiviteter i andre relevante organisationer

b)støtte til EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet, gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer, færdigheder og kvalifikationer 45

c)politisk dialog og samarbejde med vigtige interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske ngo'er og internationale organisationer på uddannelsesområdet

d)foranstaltninger, der bidrager til kvalitet og inklusivitet i gennemførelse af programmet

e)samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker

f)formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.

Artikel 7

Jean Monnet-aktioner

Programmet støtter undervisning, læring, forskning og debatter vedrørende den europæiske integration gennem følgende aktioner:

a)Jean Monnet-aktionen vedrørende videregående uddannelse

b)Jean Monnet-aktionen vedrørende andre uddannelsesområder

c)støtte til følgende institutioner, der forfølger et mål af europæisk interesse: Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze, herunder Skolen for Tværnational Forvaltning Europakollegiet (afdelingerne i Brügge og Natolin) Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning, Maastricht Det Europæiske Retsakademi, Trier Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov, Odense, og Det Internationale Center for Europæisk Uddannelse, Nice.

KAPITEL III

Ungdom

Artikel 8

Nøgleaktion 1 Læringsmobilitet

På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 1:

a)unges mobilitet

b)aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse

c)DiscoverEU-aktiviteter

d)mobilitet for ungdomsarbejdere.

Artikel 9

Nøgleaktion 2 Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:

a)partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)innovationspartnerskaber med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet

c)onlineplatforme og -værktøjer for virtuelt samarbejde.

Artikel 10

Nøgleaktion 3 Støtte til politikudvikling og samarbejde

På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:

a)udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden på ungdomsområdet med støtte fra Youth Wiki-netværket

b)EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet og gennemsigtighed i og anerkendelse af kompetencer og færdigheder, navnlig via Youthpass

c)politisk dialog og samarbejde med relevante vigtige interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske ngo'er og internationale organisationer på ungdomsområdet, EU's ungdomsdialog og støtte til Det Europæiske Ungdomsforum

d)foranstaltninger, der bidrager til kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet

e)samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker

f)formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.

KAPITEL IV

IDRÆT

Artikel 11

Nøgleaktion 1 Læringsmobilitet

På idrætsområdet støtter programmet aktioner vedrørende mobilitet for idrætsledere og personale i idrætsorganisationer under nøgleaktion 1.

Artikel 12

Nøgleaktion 2 Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På idrætsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:

a)partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)almennyttige idrætsarrangementer, der tager sigte på yderligere at udvikle den europæiske dimension på idrætsområdet.

Artikel 13

Nøgleaktion 3 Støtte til politikudvikling og samarbejde

På idrætsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:

a)udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden for idræt og fysisk aktivitet

b)politisk dialog og samarbejde med vigtige interessenter, europæiske ngo'er og internationale organisationer på idrætsområdet

c)formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet, herunder priser og udmærkelser inden for idræt.

KAPITEL V

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 14

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 30 000 000 000 EUR i løbende priser.

2.Programmet gennemføres i henhold til følgende vejledende fordeling:

a)24 940 000 000 EUR til aktioner inden for uddannelse, hvoraf

1)mindst 8 640 000 000 EUR afsættes til aktioner i forbindelse med videregående uddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra a), og i artikel 5, litra a),

2)mindst 5 230 000 000 EUR afsættes til aktioner i forbindelse med erhvervsuddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra b), og i artikel 5, litra a),

3)mindst 3 790 000 000 EUR afsættes til aktioner i forbindelse med skoleuddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra c), og i artikel 5, litra a),

4)mindst 1 190 000 000 EUR afsættes til aktioner i forbindelse med voksenuddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra d), og i artikel 5, litra a),

5)450 000 000 EUR til Jean Monnet-aktioner, som omhandlet i artikel 7

b)3 100 000 000 EUR til aktioner på ungdomsområdet, som omhandlet i artikel 8-10

c)550 000 000 EUR til aktioner på idrætsområdet, som omhandlet i artikel 11-13 og

d)mindst 960 000 000 EUR som et bidrag til dækning af de nationale agenturers driftsomkostninger.

3.Ud over den i stk. 1 anførte finansieringsramme og for at fremme programmets internationale dimension tildeles supplerende støtte som fastsat i forordning …/… [Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde] 46 og i forordning .../...[IPA III] 47 til aktioner, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med denne forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse med de forordninger, som opretter disse instrumenter.

4.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

5.For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til foranstaltninger vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

6.Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)], eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels [litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 15

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

1.Programmet gennemføres på en ensartet måde ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel [61, stk. 1, litra c)].

2.Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud.

3.Bidrag til en form for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning X [successor of the Regulation on the Guarantee Fund] finder anvendelse.

KAPITEL VI

DELTAGELSE I PROGRAMMET

Artikel 16

Tredjelande, der er associeret til programmet

1.Programmet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande:

a)medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

d)andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5]

ikke indrømmes et tredjeland beslutningskompetence over programmet

garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

2.De i stk. 1 nævnte lande deltager kun fuldt ud i programmet, for så vidt at de opfylder alle de forpligtelser, som denne forordning pålægger medlemsstaterne.

Artikel 17

Tredjelande, der ikke er associeret til programmet

For så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4-6, artikel 7, litra a) og b), artikel 8-10, 12 og 13, kan programmet være åbent for deltagelse af følgende tredjelande:

a)tredjelande, der er omhandlet i artikel 16, og som ikke opfylder betingelserne i stk. 2 i nævnte artikel

b)ethvert andet tredjeland.

Artikel 18

Regler for direkte og indirekte forvaltning

1.Offentlige og private juridiske enheder, der er aktive inden for uddannelse, ungdom og idræt, kan deltage i programmet.

2.Kommissionen og medlemsstaterne sikrer under programmets gennemførelse, bl.a. ved udvælgelsen af deltagere og tildeling af stipendier, at der ydes en indsats for at fremme social inklusion og deltagelsen af personer, der har særlige behov eller færre muligheder.

3.Ved udvælgelser i forbindelse med både direkte og indirekte forvaltning kan det i finansforordningens artikel [145, stk. 3), tredje led], omhandlede vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.

4.Offentlige organer såvel som skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt, der har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter via offentlige kilder i løbet af de foregående to år, betragtes som værende i besiddelse af den nødvendige finansielle, faglige og administrative kapacitet til at gennemføre aktiviteter under programmet. Det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis for denne kapacitet.

5.For at sikre personer med færre muligheder bedre adgang og for at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet kan Kommissionen justere eller tillade de nationale agenturer, jf. artikel 23, at justere tilskuddene til programmets mobilitetsaktioner på grundlag af objektive kriterier.

6.Kommissionen kan udsende fælles forslagsindkaldelser med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, eller deres organisationer og agenturer med henblik på at finansiere projekter på grundlag af modsvarende midler. Projekter kan vurderes og udvælges gennem fælles evaluerings- og udvælgelsesprocedurer, som aftales mellem de involverede finansierende organisationer eller agenturer i overensstemmelse med principperne i finansforordningen.

KAPITEL VII

RAPPORTERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 19

Arbejdsprogram

Programmet gennemføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel [108] omhandlede arbejdsprogrammer. Arbejdsprogrammerne skal endvidere indeholde en angivelse af de beløb, der er tildelt hver enkelt aktion, og fordelingen af midler mellem medlemsstaterne og de tredjelande, der er associeret til programmet, til aktioner, der skal forvaltes gennem de nationale agenturer. Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31.

Artikel 20

Overvågning og rapportering

1.Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilaget.

2.For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilaget for at revidere og supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt, og supplere denne forordning med bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme.

3.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og evaluering indsamles effektivt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad af modtagerne af EU-midler, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5]. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 21

Evaluering

1.Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Den skal endvidere ledsages af en endelig evaluering af det foregående program.

3.Uanset kravene i kapitel IX og de nationale agenturers forpligtelser som omhandlet i artikel 24 skal medlemsstaterne senest den 30. april 2024 indsende en rapport til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning på deres respektive områder.

4.Ved afslutningen af gennemførelsesperioden og senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

5.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

KAPITEL VIII

INFORMATION, KOMMUNIKATION OG OFFENTLIGGØRELSE

Artikel 22

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.De nationale agenturer, jf. artikel 24, udvikler en sammenhængende tilgang med henblik på effektivt opsøgende arbejde og offentliggørelse og udnyttelse af resultater af aktiviteter, der er støttet under de aktioner, de forvalter under programmet, bistår generelt Kommissionen i forbindelse med offentliggørelsen af information om programmet, herunder oplysninger om aktioner og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og på EU-plan, og dets resultater og informerer de relevante målgrupper om aktioner og aktiviteter i deres land.

2.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

3.De offentlige og private organer inden for de sektorer, som er omfattet af programmet, skal bruge navnet "Erasmus" i forbindelse med kommunikation og offentliggørelse af information om programmet.

4.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

KAPITEL IX

FORVALTNINGS- OG REVISIONSSYSTEM

Artikel 23

National myndighed

1.Senest den [...] underretter medlemsstaterne via en formel meddelelse, som fremsendes af deres permanente repræsentation, Kommissionen om den eller de personer, der er bemyndiget til at handle på deres vegne som national myndighed med henblik på denne forordning. Hvis den nationale myndighed udskiftes i programmets løbetid, underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen herom efter den samme procedure.

2.Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger til at fjerne retlige og administrative hindringer for programmets drift, herunder, hvor det er muligt, foranstaltninger til løsning af problemer, der besværliggør opnåelsen af visum.

3.Senest den [...] udpeger den nationale myndighed et eller flere nationale agenturer. Når der er mere end ét nationalt agentur, etablerer medlemsstaterne en passende mekanisme for koordineret forvaltning af gennemførelsen af programmet på nationalt plan, navnlig for at sikre sammenhængende og omkostningseffektiv gennemførelse af programmet og effektiv kontakt med Kommissionen i denne forbindelse og for at lette eventuel overførsel af midler mellem agenturerne, så der er mulighed for fleksibilitet og bedre anvendelse af de midler, der tildeles medlemsstaterne. Hver medlemsstat bestemmer selv, hvordan den tilrettelægger forholdet mellem den nationale myndighed og det nationale agentur, herunder opgaver såsom udarbejdelsen af det nationale agenturs årlige arbejdsprogram.
Den nationale myndighed giver Kommissionen en passende forudgående overensstemmelsesvurdering af, at det nationale agentur overholder bestemmelserne i finansforordningens artikel [58, stk. 1], litra c), nr. v) og vi), og artikel [60, stk. 1, 2 og 3,] samt Unionens krav til interne kontrolstandarder for nationale agenturer og regler for deres forvaltning af programmidler til tilskud.

4.Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan som omhandlet i artikel 26.

5.Den nationale myndighed baserer sin forudgående overensstemmelsesvurdering på egne kontroller og revisioner og/eller kontroller og revisioner foretaget af det uafhængige revisionsorgan som omhandlet i artikel 26. I tilfælde af, at det nationale agentur udpeget for programmet er det samme som det nationale agentur udpeget for det foregående program, kan kontrollerne og revisionerne til den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet.

6.I tilfælde af, at Kommissionen afviser det udpegede nationale agentur på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering, eller hvis det nationale agentur ikke overholder de minimumskrav, Kommissionen har fastlagt, sikrer den nationale myndighed, at de nødvendige afhjælpende foranstaltninger iværksættes, så det nationale agentur kan overholde minimumskravene, eller udpeger et andet organ til nationalt agentur.

7.Den nationale myndighed overvåger og fører tilsyn med programmets forvaltning på nationalt plan. Den underretter og hører Kommissionen i god tid, inden der træffes beslutninger, som kan have betydelig indvirkning på forvaltningen af programmet, navnlig vedrørende medlemsstatens nationale agentur.

8.Den nationale myndighed tilvejebringer tilstrækkelig medfinansiering til driften af det nationale agentur med henblik på at sikre, at programmet forvaltes i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

9.På grundlag af det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring, udtalelsen herom fra det uafhængige revisionsorgan og Kommissionens analyse af det nationale agenturs performance og overholdelse af bestemmelserne giver den nationale myndighed hvert år Kommissionen oplysninger om sine overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

10.Den nationale myndighed tager ansvaret for den korrekte forvaltning af de EU-midler, som Kommissionen overfører til det nationale agentur inden for rammerne af programmet.

11.I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det nationale agentur, eller af alvorlige mangler eller utilstrækkelig performance fra det nationale agenturs side er den nationale myndighed ansvarlig over for Kommissionen for de midler, der ikke er dækning for, såfremt dette giver anledning til krav fra Kommissionen mod det nationale agentur.

12.I de tilfælde, der henvises til i stk. 11, kan den nationale myndighed på eget initiativ eller efter Kommissionens anmodning tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur. Ønsker den nationale myndighed at tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur af andre begrundede årsager, meddeler den Kommissionen tilbagekaldelsen mindst seks måneder inden den forventede ophørsdato for det nationale agenturs udpegelse. I så fald indgår den nationale myndighed og Kommissionen en formel aftale om specifikke overgangsforanstaltninger med tidspunkter for disse.

13.I tilfælde af tilbagekaldelse af udpegelsen udfører den nationale myndighed de nødvendige kontroller med hensyn til EU-midler, der har været overladt til det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, og sikrer uhindret overførsel af disse midler og af alle dokumenter og forvaltningsværktøjer, der kræves for at forvalte programmet, til det nye nationale agentur. Den nationale myndighed sikrer, at det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, modtager den nødvendige finansielle støtte til fortsat at gennemføre sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

14.Anmoder Kommissionen derom, udpeger den nationale myndighed de institutioner eller organisationer eller de typer institutioner og organisationer, der er berettiget til at deltage i specifikke programaktioner på deres respektive territorier.

Artikel 24

Nationalt agentur

1.Det nationale agentur skal:

a)have status som juridisk person eller være en del af en enhed, som har status som juridisk person, og være underlagt den pågældende medlemsstats lovgivning; et ministerium kan ikke udpeges som nationalt agentur

b)råde over tilstrækkelig forvaltningskapacitet, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelig infrastruktur til at varetage sine opgaver og sikre effektiv forvaltning af programmet og forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens midler

c)have operationelle og retlige beføjelser til at anvende administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

d)stille tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte

e)udpeges for hele programmets varighed.

2.Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de aktioner, der beskrives i arbejdsprogrammet, jf. artikel [19], i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi)].

3.Det nationale agentur tildeler tilskud til støttemodtagere, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5] i form af en tilskudsaftale som nærmere bestemt af Kommissionen for den berørte programaktion.

4.Det nationale agentur aflægger hvert år rapport til Kommissionen og den nationale myndighed i overensstemmelse med finansforordningens artikel [60, stk. 5]. Det nationale agentur er ansvarligt for gennemførelsen af Kommissionens bemærkninger efter dens analyse af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom.

5.Det nationale agentur må ikke uddelegere opgaver under programmet eller budgetgennemførelsen, som det har fået tildelt, til tredjepart uden forudgående skriftlig godkendelse fra den nationale myndighed og Kommissionen. Det nationale agentur er eneansvarligt for opgaver delegeret til en tredjepart.

6.Såfremt et nationalt agenturs udpegelse tilbagekaldes, er det nationale agentur fortsat retligt ansvarligt for opfyldelsen af sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

7.Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte og afslutte de finansielle aftaler vedrørende det forudgående program, der stadig er åbne ved programmets iværksættelse.

Artikel 25

Europa-Kommissionen

1.På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer som omhandlet i artikel 23, stk. 3, gennemgår Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, navnlig på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering som den nationale myndighed har fremsendt, det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til de årlige oplysninger fremsendt af den nationale myndighed om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

2.Senest to måneder efter at Kommissionen har modtaget den forudgående overensstemmelsesvurdering som omhandlet i artikel 23, stk. 3, fra den nationale myndighed, meddeler Kommissionen sin godkendelse, betingede godkendelse eller afvisning af det udpegede nationale agentur. Først når den forudgående overensstemmelsesvurdering er godkendt, indgår Kommissionen et kontraktligt samarbejde med det nationale agentur. I tilfælde af betinget godkendelse kan Kommissionen træffe rimelige sikkerhedsforanstaltninger i kontraktforholdet til det nationale agentur.

3.Kommissionen stiller hvert år følgende programmidler til rådighed for det nationale agentur:

a)midler til tilskud i den berørte medlemsstat til de programaktioner, som det nationale agentur har til opgave at forvalte

b)et finansielt bidrag til dækning af det nationale agenturs forvaltningsopgaver, som fastlægges på grundlag af beløbet for de EU-midler til tilskud, der er overladt til det nationale agentur

c)eventuelt supplerende midler til foranstaltninger under artikel 6, litra d), og artikel 10, litra d).

4.Kommissionen opstiller kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først programmidler til rådighed for det nationale agentur, når den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.

5.Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom tilstiler Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger herom til det nationale agentur og den nationale myndighed.

6.I tilfælde af, at Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med finansforordningens artikel [60, stk. 4].

7.Der afholdes regelmæssigt møder med netværket af nationale agenturer for at sikre en sammenhængende gennemførelse af programmet i alle medlemsstater og alle tredjelande som omhandlet i artikel 17.

Artikel 26

Uafhængigt revisionsorgan

1.Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring som nævnt i finansforordningens artikel [60, stk. 5,]. Den udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel [123].

2.Det uafhængige revisionsorgan:

a)skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor

b)skal sikre, at der i revisionerne tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder

c)må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af. Det skal navnlig være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.

3.Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionserklæring, som det udsteder om det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring.

KAPITEL X

KONTROLSYSTEM

Artikel 27

Principper for kontrolsystemet

1.Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de af de nationale agenturer forvaltede programaktioner og -aktiviteter. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller.

3.Det nationale agentur er ansvarligt for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de programaktioner, der er nævnt i artikel 24, stk. 2. Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

4.Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på undersøgelser udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 28

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

KAPITEL XI

KOMPLEMENTARITET

Artikel 29

Overensstemmelse med andre EU-politikker, - programmer og -fonde

1.Programmet gennemføres således, at der sikres overordnet sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og andre EU-politikker, -instrumenter og -fonde, navnlig vedrørende uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri- og erhvervsliv, digital politik, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø og klima, samhørighed, regionalpolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og udvikling.

2.En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

3.Hvis det program og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI), der er nævnt i artikel 1 i forordning (EU) XX [CPR], tilsammen yder finansiel støtte til en enkelt foranstaltning, gennemføres foranstaltningen i overensstemmelse med reglerne i denne forordning, herunder reglerne om tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb.

4.Foranstaltninger, der er støtteberettigede inden for rammerne af programmet, der er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet og opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag, men som ikke finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger, kan udvælges til finansiering af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde). I givet fald finder medfinansieringssatserne og reglerne om støtteberettigelse i denne forordning anvendelse. Disse foranstaltninger gennemføres af den i artikel [65] i forordning (EU) nr. XX [CPR] nævnte forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder reglerne om finansielle korrektioner.

KAPITEL XII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 20, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.Den i artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af den beføjelse, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 31

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Udvalget kan holde møde i specifikke sammensætninger for at behandle sektorspecifikke spørgsmål. Hvis det er relevant, og i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden og på ad hoc-basis, kan eksterne eksperter, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, indbydes til at deltage i møderne som observatører.

3.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 32

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1288/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 33

Overgangsbestemmelser

1.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af foranstaltninger, der er indledt i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013.

3.Som undtagelse fra finansforordningens artikel [130, stk. 2,] og i behørigt begrundede tilfælde, kan Kommissionen betragte omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af støttede aktiviteter og afholdt i de første seks måneder af 2021, som tilskudsberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de blev afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

4.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 14, stk. 5, til forvaltning af foranstaltninger og aktiviteter, som ikke er afsluttet senest den [31. december 2027].

5.Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de aktioner, der er gennemført under programmet Erasmus+ (2014-2020), og de aktioner, der gennemføres under dette program.

Artikel 34

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand



FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne



FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

7. Investering i mennesker, social samhørighed og værdier

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 48  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

På kort og lang sigt er det programmets mål at støtte muligheder for læringsmobilitet, som bidrager til borgernes personlige, uddannelsesmæssige, medborgerlige og faglige udvikling. Programmet vil også støtte samarbejdet mellem interessenter på det organisatoriske og politiske plan med henblik på at fremme inklusion, ekspertise, kreativitet og innovation inden for uddannelse, ungdom og idræt.

Med forbehold for ikrafttrædelsen af basisretsakten er programmet planlagt til at blive gennemført pr. 1. januar 2021, i en periode på syv år.

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

Mens medlemsstaterne fortsat er ansvarlige for indholdet og tilrettelæggelsen af deres politikker inden for de pågældende områder, sigter dette program mod at styrke tværnationale og internationale mobilitets- og samarbejdsprojekter samt at støtte udformningen af politikker med en europæisk dimension.

Målsætningerne for dette initiativ kan ikke på passende vis og i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af den tværnationale karakter, det omfattende antal af og brede geografiske anvendelsesområde for læringsmobilitet og samarbejdsaktiviteter, der finansieres, deres virkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på EU's integration og initiativets styrkede internationale dimension. Som det fremgår af midtvejsevalueringen af Erasmus+, er omfanget af enkeltstående initiativer fra uddannelsesinstitutioner eller medlemsstater utilstrækkeligt og kan ikke opnå en EU-dækkende virkning, selv om de anses for effektive og gavnlige på nationalt plan. EU-aktioner gør det muligt at styrke den kritiske masse og håndtere fælleseuropæiske udfordringer på de pågældende områder. For så vidt angår anvendelsesområdet, er den samlede dækning i de enkelte lande og på tværs af sektorer begrænset sammenlignet med det nuværende Erasmus+.

Det fremgik af midtvejsevalueringen af Erasmus+, at mobiliteten for lærende og personale og det europæiske samarbejde i de sektorer, der er omfattet af programmet, ville blive reduceret væsentligt, hvis programmet ikke fandtes. Den vigtigste EU-merværdi af samarbejdsaktiviteterne, som blev fremhævet i evalueringen, vedrører forbedringer af kvalitet, innovation, professionalisering og internationalisering af de involverede organisationer og et øget tværsektorielt samarbejde, bedre geografisk balance, hvor små lande og lande fra Central- og Østeuropa er bedre integreret. Evalueringen viste også, at programmet aktivt opbygger positive holdninger til Den Europæiske Union 49 og bidrager til udviklingen af en europæisk identitet på tværs af alle finansierede aktiviteter. Evalueringen skitserede ligeledes fordelene ved at udvide aktiviteter med særligt fokus på forbedring af kendskabet til og forståelsen af Den Europæiske Union, især blandt unge, elever og lærende inden for erhvervsuddannelser.

EU-merværdien skyldes også den kumulative virkning af programmets aktiviteter, hvad angår stimulering af Europas ekspertise, især inden for visse nøglesektorer for fremtiden, hvilket styrker Unionens konkurrenceevne og innovationskapacitet. De støttede aktiviteters tværnationale og internationale dimension skaber grobund for talenter og knytter forbindelser i sektorer, der kræver en høj grad af internationalisering. Programmet vil bidrage til at øge antallet af kvalificerede fagfolk, som har nydt godt af en international erfaring og har udbygget deres tekniske og tværgående færdigheder. EU-merværdien vil bestå i at forme den næste generation af kreative og innovative EU-borgere og bidrage til at etablere en egentlig europæisk tankegang. Den tværnationale dimension i Europa vil udvikle forbindelser i sektorer, der kræver en høj grad af internationalisering. Støtte til innovation på EU-plan vil også fremme gensidig inspiration mellem landene og hjælpe medlemsstaterne til at gøre fremskridt med at modernisere og innovere deres systemer og politikker i samme tempo. Programmet vil også bidrage både direkte og indirekte til at udnytte de muligheder og imødegå de udfordringer, som på nuværende tidspunkt registreres af organisationer, institutioner samt af systemer og politikker, der tager hensyn til borgernes personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige udvikling ved at forsyne dem med høj kvalitet, innovation og inklusivitet inden for uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet. Programmet vil også omfatte en aktion, der specifikt har til formål at udvide adgangen til programmet for mindre aktører, og som vil støtte fleksible rammer (generelt tværnationale og, i særlige tilfælde, nationale aktiviteter med en stærk europæisk dimension, såsom aktiviteter vedrørende et bestemt europæisk emne eller en politisk prioritet). Dette vil gøre det muligt for organisationer med begrænset organisatorisk kapacitet og deltagere med ingen eller ringe erfaring med tværnationalt samarbejde, såsom græsrodsorganisationer og førstegangsdeltagere, at få adgang til EU-midler for første gang og indhente viden med henblik på fremtidige tværnationale samarbejdsaktiviteter.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Den nyligt afsluttede midtvejsevaluering af Erasmus+ 50 vurderede fremskridtene i gennemførelsen af Erasmus+ i perioden 2014-2016 i alle deltagende lande og undersøgte de langsigtede virkninger af de syv foregående programmer for perioden 2007-2013 (efterfølgende evaluering), herunder også i partnerlandene. Det fremgik af evalueringen, at Erasmus+ og de foregående programmer har vist sig meget relevante, effektive og virkningsfulde. Programmet er yderst værdsat af en lang række interessenter samt af offentligheden i almindelighed og har et stærkt varemærke, der er anerkendt langt ud over gruppen af direkte støttemodtagere og opfattes som en EU-flagskibsaktion. Midtvejsevalueringen fandt også belæg for, at programmet bidrager til en mere sammenhængende Union, og at det er effektivt til at sætte skub i innovation blandt de organisationer, der deltager i programmet. Erasmus+ har også vist sig at være afgørende for EU's globale rækkevidde, navnlig ved at lette samarbejdet mellem Europa og partnerlandene.

Der foreligger solid dokumentation for programmets effektivitet på forskellige niveauer, dvs. individuelle unge og personale, der nyder godt af programmet, samt organisationer og systemer. Programmet har vist sin evne til at udvide og tilpasse sig til nye målgrupper samt til løbende at forbedre sine gennemførelsesmekanismer. Erasmus+ har nedbragt den administrative byrde for interessenter og modtagere - bl.a. gennem øget digitalisering og indføring af hurtige procedurer for tildeling af tilskud. En nedbringelse af den administrative byrde forbedrede de støttede projekters ikke-finansielle performance, da støttemodtagerne havde mulighed for i højere grad at fokusere på deres projekters indhold. I evalueringen blev det også konstateret, at omstruktureringen af de foregående programmer til et enkelt integreret program har styrket programmets sammenhæng i form af tilpasning mellem typer af finansierede foranstaltninger og programmets interventionslogik, har forbedret programmets effektivitet og skabt en forenklet struktur med tre nøgleaktioner. Interessenterne efterlyser stabilitet eller gradvis udvikling i fremtiden.

Evalueringen anbefalede, at det fremtidige program:

- fremmer inklusivitet (både for enkeltpersoner og organisationer) for udsatte grupper og øger adgangen til programmet, navnlig for personer med færre muligheder

- optimerer de aktioner, der tager sigte på at fremme innovation og på at bidrage til at bygge bro over færdigheds- og kompetencekløften

- i højere grad prioriterer og investerer strategisk i sektorer med størst performance - skoler, erhvervsuddannelse, ungdom

- maksimerer relevansen og betydningen af voksenuddannelse, Jean Monnet- og idrætsaktioner

- skaber øget bevidsthed om EU: styrke foranstaltninger til fremme af forståelsen for europæisk integration og følelsen af at høre til i Europa

- skaber øgede internationale muligheder og øger programmets globale rækkevidde

- yderligere forenkler programmets regler og administrative procedurer, herunder for internationale aktioner, fremmer optimerede onlineværktøjer og nedbringer omfanget af de oplysninger, der kræves af deltagere og støttemodtagere

- styrker og udvikler nye synergier med andre EU-instrumenter og -politikker

- bedre inddrager politiske beslutningstagere i udformningen og gennemførelsen af udbud med en politisk dimension.

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Programmet er et af finansieringsinstrumenterne under den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og sigter mod at investere i mennesker, social samhørighed og værdier. Programmet vil være i overensstemmelse med og supplere Unionens øvrige instrumenter, navnlig de eksterne samarbejdsinstrumenter 51 , de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. I denne henseende vil programmet tilstræbe synergi med Asyl- og Migrationsfonden samt Fonden for Intern Sikkerhed. Der er også betydelige muligheder for komplementaritet mellem programmets målsætninger og interventioner og de kommende programmer for rettigheder og værdier. Programmet vil være i overensstemmelse med og være et vigtigt supplement til det kommende program Et Kreativt Europa. På ungdomsområdet vil programmet også være i overensstemmelse med og supplere Det Europæiske Solidaritetskorps ved at tilbyde forskellige typer aktiviteter. Inden for digitale færdigheder vil programmet for et digitalt Europa supplere den brede tilgang til færdigheder under Erasmus+ ved at støtte udviklingen og tilegnelsen af avancerede digitale færdigheder.

Der er konstateret et stort potentiale for komplementariteter og synergier vedrørende fælles målsætninger (f.eks. kvalitativ udvikling af uddannelses- og ungdomssystemer, udvikling af menneskelig kapital, osv.). Disse EU-programmer er afgørende for et mere konkurrencedygtigt, robust og fremtidssikret Europa. Bedre synergier og komplementariteter forventes at øge sammenhængen mellem udgiftsprogrammerne og muliggøre et effektivt samarbejde som svar på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer.

Selv om disse programmer støttes af forskellige instrumenter med forskellige metoder, forskellig interventionslogik, forskellige forvaltningsmetoder og arkitektur kan samspillet mellem dem skabe konvergerende virkninger. Der vil derfor blive søgt synergier, hvor dette er muligt, for at skabe yderligere merværdi.

Nye eller forstærkede synergier kan etableres på flere niveauer:

1. på strategisk niveau med bedre sammenhæng og bedre tilpasning af fælles politiske målsætninger

2. på programmeringsniveau med større sammenhæng mellem prioriteter og kompatible rammer for gennemførelse

3. på projektniveau med strategisk samling af finansiering fra flere kilder.

Som et konkret redskab til at forbedre gennemførelsen af synergier foreslås det at integrere andre mobilitetsordninger med en stærk læringsdimension under Erasmus, hvorved Erasmusprogrammets infrastruktur og gennemførelsesmekanismer anvendes som "drivkraft" og ved hjælp af Erasmusprogrammets interventionslogik. Der vil blive indført en ny aktion med henblik på at støtte mobiliteten for forskellige kategorier af organisationer eller enkeltpersoner, der er specifikt målrettet på andre politikområder (f.eks. offentlig forvaltning, landbrug og udvikling af landdistrikter, erhvervsliv, retshåndhævende myndigheder osv.). Dette vil bidrage til at skabe bedre sammenhæng i gennemførelsen samt yderligere forenkling og effektivitet. Erasmus"drivkraften" vil blive tilbudt som en central aktion på grund af dens begrænsede kritiske masse (i hvert fald i den indledende fase) og dens tværsektorielle element.

1.5.Varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2032 for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]
derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 52  

Direkte forvaltning ved Kommissionen

 i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i forvaltningsorganer

Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

 internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

 Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

offentligretlige organer

 privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

 privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

 personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

Bemærkninger

Med hensyn til gennemførelsesmekanismer vil instrumenter (primært tilskud) og forvaltningsmetoder - direkte forvaltning og indirekte forvaltning) - blive bevaret, da der ikke er behov for strukturelle ændringer i programmets funktionsmetode.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Overvågning og rapportering

Overvågnings- og evalueringsrammen i det kommende Erasmusprogram vil følge en tilgang baseret på a) løbende overvågning for at vurdere fremskridt med hensyn til at nå programmets resultater og mål, og b) evalueringer og studier/undersøgelser for at identificere programmets langsigtede virkning, som kun måles få gange i programmeringscyklussen (formel midtvejsevaluering og efterfølgende evaluering, og særlige uafhængige undersøgelser og studier).

Målet er at anvende de eksisterende ordninger i det omfang, det er muligt, og at forenkle, rationalisere og nedbringe den administrative byrde for deltagerne (enkeltpersoner og organisationer), samtidig med at det sikres, at der indsamles tilstrækkelige oplysninger til at vurdere virkningerne af programmet og for at sikre ansvarlighed. Som følge heraf vil der systematisk blive fastlagt regler for overvågning og rapportering ud fra ordningernes effektivitet og omkostningseffektivitet på grundlag af erfaringerne fra bl.a. det nuværende program, dog uden at dette berører databehovet i forbindelse med evalueringer.

I overensstemmelse med resultaterne af midtvejsevalueringen har det kommende Erasmusprogram til formål at forenkle og forbedre overvågningssystemet med hensyn til:

- klarhed og relevans af outputindikatorer, samt af kvaliteten af data

- robusthed af selvrapporterede resultatindikatorer

- proportionalitet mellem den dermed forbundne byrde for støttemodtagerne (antallet og hyppigheden af undersøgelser, stikprøver af respondenterne, størrelsen og graden af kompleksitet af de indsamlede data osv.) og anvendelsen af data med henblik på overvågning, evaluering og formidling

- brugervenlighed og yderligere interoperabilitet mellem onlineværktøjer.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Den foreslåede fortsatte kombination af programforvaltningsmetoder (direkte og indirekte) er baseret på de positive erfaringer med gennemførelsen af det nuværende Erasmus+, som i midtvejsevalueringen blev fundet egnede til formålet "med en god overordnet koordination og ingen væsentlige mangler". Det bygger på eksisterende strukturer, under overholdelse af principperne om nærhed, proportionalitet og effektivitet.

Bevarelse af afprøvede og gennemtestede metoder vil gøre det muligt at fokusere på levering og performance, beskytte dokumenterede effektivitetsgevinster, samtidig med at den administrative byrde minimeres (hvilket sås i overgangsfasen mellem programmerne for 2007-2013 og 2014-2020). Det generelle princip vil blive bevaret: som hovedregel ydes der ingen direkte støtte til individuelle støttemodtagere; støtten vil fortsat blive kanaliseret gennem de deltagende organisationer, som vil videregive den til individuelle lærende eller fagfolk.

De samlede udgifter for Unionen til forvaltning af det nuværende program Erasmus+ er rimelige (6 % af Erasmusprogrammets administrations- og driftsbudget) 53 . Dette er særlig tydeligt i forhold til mindre nationale foranstaltninger, som synes mere omkostningskrævende (i gennemsnit 14 % af deres respektive budget).

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

De risici, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen af de nuværende programmer, kan opdeles i følgende hovedkategorier:

- fejl som følge af støttemodtagernes manglende erfaring med reglerne: fejlprocenter og finansielle justeringer forventes at være højere i forbindelse med aktioner med mere komplekse bestemmelser om økonomisk forvaltning, navnlig når tilskuddet er baseret på reelle omkostninger. Denne risiko kan i høj grad modvirkes ved at bruge forenklede omkostninger (engangsbeløb, faste beløb og satser for enhedsomkostninger) som tilladt i henhold til finansforordningen

- pålidelighed af kontrolkæde og vedligeholdelse af revisionsspor: Erasmus vil blive forvaltet af et stort antal formidlere, de nationale agenturer, med tilsynsmæssig kontrol fra et uafhængigt revisionsorgan som fastsat i finansforordningen, samt operationelt og forvaltningsmæssigt tilsyn fra de nationale myndigheders side. Kontrolrammen modvirker disse risici og er meget veletableret

- specifikke deltagere (f.eks. unge eller voksne) har muligvis ikke den nødvendige økonomiske soliditet eller avancerede forvaltningsstruktur og kapacitet til at forvalte EU-midler, og vil blive underlagt supplerende overvågning og kontrol, der er baseret på risikovurdering.

Den største forenkling for at reducere fejl, der opstår som følge af kompleksiteten af de finansielle regler, vil primært foregå gennem omfattende brug af tilskud i form af engangsbeløb, faste tilskud og enhedsomkostninger, og forenklede aktionsformer, som gør det nemmere at følge reglerne og samtidig bevare ansvarligheden.

Alle betroede enheder er altid ansvarlige for kontroller på det primære niveau for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, mens Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med de overordnede regler. Dette grundige kontrolsystem, der findes i dag, vil blive opretholdt med henblik på at kontrollere brugen af EU-midler til foranstaltninger, der forvaltes af nationale agenturer under indirekte forvaltning og under direkte forvaltning, i henhold til finansforordningen. Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Mens nationale agenturer fortsat vil være ansvarlige for den primære kontrol af støttemodtagere, bliver deres interne systemer til kontrol og overholdelse fortsat overvåget og ført tilsyn med af medlemsstaterne/de nationale myndigheder, og de revideres af et uafhængigt revisionsorgan 54 . For at sikre sammenhæng og pålidelighed af kontrollen på nationalt plan vil Kommissionen fortsat udarbejde årlige kontrolvejledninger.

Kontrolsystemet for initiativet vil være sammensat således, at det sikrer effektive og omkostningseffektive kontroller. Kommissionens tilsyns- og performancerammer sikrer et højt overvågnings- og tilbagemeldingsniveau med henblik på den videre politiske tilgang. Kommissionen vil inkludere Erasmus i sit program for tilsynsbesøg, finansielle revisioner og kontrol- og gennemførelsesbesøg samt vejledningsaktiviteter som f.eks. konferencer, indledende møder, møder i nationale agenturer, uddannelseskurser og webinarer.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Med hensyn til omkostningseffektivitet har Kommissionen foretaget et første overslag over de omkostninger til ressourcer og input, der er nødvendige for at kunne udføre denne kontrol, og har så vidt muligt anslået fordelene med hensyn til den mængde af fejl og uregelmæssigheder, som det er muligt at undgå, konstatere og rette ved hjælp af denne kontrol, men også med hensyn til ikke kvantificerbare fejl. Denne tilgang lægger vægt på den centrale finansielle og operationelle kontrol i kontrolkæden.

Kontrolstrategien er baseret på en enkelt integreret kontrolstruktur med henblik på at give rimelig sikkerhed gennem hele projektforløbet. Tilgangen til vurdering af kontrollens omkostningseffektivitet er baseret på logikken om sikkerhedsbyggesten ("building blocks of assurance") og en enkelt integreret kontrolstruktur. Kommissionen skelner mellem hyppigheden og intensiteten af kontrollerne - i betragtning af de forskellige risikoprofiler for nuværende og fremtidige transaktioner samt eksisterende og alternative kontrollers omkostningseffektivitet, navnlig som anført i vejledningen til de nationale agenturer for gennemførelse af programmet. Forvaltningsorganer og alle betroede enheder er altid ansvarlige for kontroller på det primære niveau for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, mens Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller.

Kommissionen vurderer, at de samlede omkostninger ved kontrol er lave og ligger i spændet 1-5 %, afhængigt af den anvendte foranstaltning, af det forvaltede budget (eksklusive forvaltningsorganets budget). Disse omkostninger er forholdsmæssige og omkostningseffektive i betragtning af den fejlrisiko, som der sandsynligvis ville være, hvis sådanne kontroller ikke blev udført, og det stilles som krav, at fejlprocenten skal være under 2 %. Baseret på erfaringerne med Erasmus+ og de foregående programmer, som havde en fejlprocent på ca. 1 % på flerårig basis, forventes fejlrisikoen at være under 2 %.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

De kontroller, som skal forebygge og afsløre svig, minder om de kontroller, som skal sikre, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige (utilsigtede fejl). Hvert år gennemgår Kommissionen alle indberetninger fra de nationale agenturer om eventuelle tilfælde af svig eller uregelmæssigheder. Opfølgningen af disse tilfælde foregår hovedsagelig på nationalt niveau, hvor de nationale agenturer har direkte adgang til retsmidler og mulighed for at henvise sager.

Kommissionens tjenestegrene bidrager til igangværende undersøgelser indledt af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og sørger for opfølgning af afsluttede OLAF-undersøgelser. Den økonomiske skade, der påføres EU-budgettet som følge af svig, er ifølge OLAF's endelige sagsrapporter vedrørende programmer med lignende finansieringsregler og interessenter lav. Sager henvises til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Undersøgelses- og Disciplinærkontoret (IDOC) alt efter omstændighederne, men de nationale agenturer og de nationale myndigheder, som har direkte adgang til de relevante retsinstanser og kontorer til bekæmpelse af svig, sørger for, at der bliver fulgt op på et væsentligt antal sager i løbet af året.

De af Kommissionens tjenestegrene, som har til opgave at gennemføre aktioner, har siden 2014 udviklet og ført deres egen strategi til bekæmpelse af svig (AFS) på grundlag af OLAF's metoder. Denne strategi, som opdateres regelmæssigt, suppleres (senest i 2017), hvor det er relevant, af procesdokumenter på lavere niveau, som viser, hvordan sager henvises og følges op på.

Som det konkluderes i midtvejsevalueringen, er de gældende foranstaltninger både egnede og hensigtsmæssige, i betragtning af at omfanget af svig inden for programmet er meget begrænset og stort set er begrænset til tilfælde af indsendelse af flere projektansøgninger eller projektledere, der undlod at opfylde deres forpligtelser, I betragtning af den indvirkning, som svig kan have på det foreslåede program, især den økonomiske skade som konstateret af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, berettiger den resterende risiko for svig ikke yderligere foranstaltninger. Kommissionens tjenestegren opretholder et tæt samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og følger nøje de igangværende sager. Det er derfor muligt at drage positive konklusioner om sikkerhed i forhold til risikoen for svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens art

Bidrag

Udgiftsområde 2 Samhørighed og værdier

Afsnit 07 Investering i mennesker, social samhørighed og værdier

Kapitel 03 Erasmus

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidatlande

fra tredjelande

iht. finansforordningens [artikel 21, stk. 2, litra b)]

2

07 01 02 — Administrativ støtte til programmet

IOB

JA

JA

JA/NEJ

NEJ

2

07 03 01 - Fremme læringsmobilitet for enkeltpersoner, samarbejde, inklusion, ekspertise, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet

OB

JA

JA

JA/NEJ

NEJ

2

07 03 02 - Fremme ikke-formel læringsmobilitet og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet

OB

JA

JA

JA/NEJ

NEJ

2

07 03 03 - Fremme læringsmobilitet blandt idrætsledere og personale i idrætsorganisationer samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt idrætsledere og personale i idrætsorganisationer

OB

JA

JA

JA/NEJ

NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

2

Samhørighed og værdier

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Aktionsbevillinger

07 03 01 - Fremme læringsmobilitet for enkeltpersoner, samarbejde, inklusion, ekspertise, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet

Forpligtelser

(1)

2 554,979

2 713,730

2 970,543

3 351,156

3 896,218

4 668,546

5 744,828

25 900,000

Betalinger

(2)

2 065,608

2 487,261

2 817,465

3 197,250

3 706,250

4 413,914

5 401,834

1810,418

25 900,000

07 03 02 - Fremme ikke-formel læringsmobilitet og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på ungdomsområdet

Forpligtelser

(1)

305,808

324,809

355,548

401,104

466,343

558,783

687,605

3 100,000

Betalinger

(2)

247,235

297,703

337,226

382,682

443,605

528,306

646,552

216,691

3 100,000

07 03 03 - Fremme læringsmobilitet blandt idrætsledere og personale i idrætsorganisationer samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt idrætsledere og personale i idrætsorganisationer

Forpligtelser

(1)

54,256

57,627

63,081

71,164

82,738

99,139

121,994

550,000

Betalinger

(2)

43,864

52,818

59,830

67,895

78,704

93,732

114,711

38,445

550,000

Administrationsbevillinger finansieret    
over bevillingsrammen for programmet

07 01 02 Administrativ støtte til Erasmus 

Forpligtelser = betalinger

(3)

44,392

47,150

51,612

58,225

67,695

81,114

99,814

450,000

Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT

Forpligtelser

= 1 + 3

2 959,435

3 143,317

3 440,783

3 881,648

4 512,994

5 407,582

6 654,241

30 000,000

Betalinger

= 2+ 3

2 401,103

2 884,931

3 266,128

3 706,051

4 296,254

5 117,067

6 262,907

2 065,558

30 000,000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

"Administrationsomkostninger"

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Menneskelige ressourcer 55

35,007

40,366

45,725

45,725

45,725

45,725

45,725

303,876

Andre administrationsudgifter

1,059

1,059

1,059

1,059

1,059

1,059

1,059

 

7,410

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

36,066

41,425

46,784

46,784

46,784

46,784

46,784

311,286

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Bevillinger I ALT under samtlige UDGIFTSOMRÅDER i den flerårige finansielle ramme 

Forpligtelser

2 995,501

3.184,742

3.487,567

3.928,432

4.559,778

5.454,366

6.701,025

30.311,286

Betalinger

2 437,169

2.926,356

3.312,912

3.752,835

4.343,038

5.163,851

6.309,691

2 065,558

30.311,286

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

35,007

40,366

45,725

45,725

45,725

45,725

45,725

303,876

Andre administrationsudgifter

1,059

1,059

1,059

1,059

1,059

1,059

1,059

7,410

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

36,066

41,425

46,784

46,784

46,784

46,784

46,784

311,286

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre udgifter
af administrativ art

44,392

47,150

51,612

58,225

67,695

81,114

99,814

450,000

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

44,392

47,150

51,612

58,225

67,695

81,114

99,814

450,000

I ALT

80,458

88,575

98,396

105,009

114,479

127,898

146,598

761,286

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer 56

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

I hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer

225

261

296

296

296

296

296

I delegationer

Forskning

Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD

Udgiftsområde 7

Finansieret over UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme 

- i hovedsædet

37

41

44

44

44

44

44

- i delegationer

Finansieret over bevillingsrammen for programmet 

- i hovedsædet

- i delegationer

Forskning

Andet (skal angives)

I ALT

262

302

340

340

340

340

340

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Eksternt personale

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

   indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

   indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Angiv organ, som deltager i samfinansieringen 

Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

   for egne indtægter

   for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte    

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Forslagets/initiativets virkninger

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Artikel [...]

(1)    COM(2018) 98 final.
(2)    COM(2018) 321 final.
(3)    COM(2017) 673 final.
(4)    70 % af europæerne føler sig i dag som borgere i Den Europæiske Union, hvilket er en let stigning på to procentpoint siden 2017 og det højeste tal siden foråret 2010. Mere end halvdelen af respondenterne (54 %) kender deres rettigheder som EU-borgere, men mere end to tredjedele vil gerne vide mere (Standard Eurobarometer 88 om unionsborgerskabet fra november 2017). Se også rapporten om unionsborgerskabet 2017, COM(2017) 30/2 final.
(5)    Eksempelvis ved kun en tredjedel af eleverne på 14 år (35 %), hvem der vælger medlemmerne af Europa-Parlamentet; IEA (2010) ICCS 2009 European Report Civic knowledge, attitudes, and engagement among lower-secondary students in 24 European countries http://www.iea.nl/fileadmin/user_upload/Publications/Electronic_versions/ICCS_2009_European_Report.pdf .
(6)    Eurobarometer-rapporten "European Youth" udarbejdet af TNS for Europa-Kommissionen (2017) https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/1fa75943-a978-11e7-837e-01aa75ed71a1/language-en .
(7)    Undersøgelsen "Learning Europe at School https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/83be95a3-b77f-4195-bd08-ad92c24c3a3c .
(8)    Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og førtiltrædelsesinstrumentet (IPA III).
(9)    Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
(10)    [Reference].
(11)    COM(2018) 366 final.
(12)    COM(2018) 267 final.
(13)    COM(2018) 50 final og SWD(2018) 40 final.
(14)    SWD(2018) 40 final.
(15)    Programlandene, dvs. de 28 medlemsstater, Island, Liechtenstein, Norge, Makedonien og Tyrkiet.
(16)    Høringen blev ledet af Europa-Kommissionens generalsekretariat og omfattede en klynge af programmer inden for uddannelse, kultur, medborgerskab og retfærdighed. Der blev der modtaget 1 127 svar, som var direkte relevante for Erasmus+. Offentlig høring om EU-finansiering på området for værdier og mobilitet .
(17)    Se http://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/documents.evaluations_en.
(18)    SEC(2018) 265. Udtalelsen vedrører et udkast til konsekvensanalyserapport, som adskiller sig fra den rapport, der blev vedtaget.
(19)    [Reference].
(20)    Instrumentet til førtiltrædelsesbistand, det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumenterne til finansiering af udviklingssamarbejde, partnerskabsinstrumentet til samarbejde med tredjelande (PI).
(21)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(22)    EUT C af , s. .
(23)    EUT C af , s. .
(24)    COM(2018) 98 final.
(25)    EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.
(26)    COM(2018) 321 final.
(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).
(28)    COM(2016) 381 final.
(29)    [Reference].
(30)    [Reference - to be adopted by the Council by the end of 2018].
(31)    COM(2018) 269 final.
(32)    [Reference].
(33)    COM(2018) […].
(34)    EUT L […] af […], s. […].
(35)    EUT L […] af […], s. […].
(36)    COM(2017) 623 final.
(37)    Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(38)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(39)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).
(40)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011. om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28,2,20111, s. 13).
(41)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(42)    Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(43)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(44)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(45)    Navnlig Unionens fælles ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, den europæiske referenceramme for kvalifikationer; Europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser, Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse, det europæiske net af informationscentre og nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og Euroguidance-netværket.
(46)    [Reference].
(47)    [Reference].
(48)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(49)    Den positive forbindelse mellem deltagelsen i programmet og følelsen af at høre til i Unionen findes på tværs af alle sektorer og alle former for deltagelse. Blandt de lærende, der modtog direkte støtte fra Erasmus+, var 19 % mere tilbøjelige til at føle sig som europæere og 6 % mere tilbøjelige til at have en positiv opfattelse af Unionen — Kilde: Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om midtvejsevalueringen af Erasmus+.
(50)     https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/documents.evaluations_da . 
(51)    Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og Førtiltrædelsesinstrumentet (IPA III).
(52)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx . 
(53)    Dette omfatter også driftstilskud til nationale agenturer samt administrative udgifter til direkte forvaltning.
(54)    Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring som nævnt i finansforordningens artikel [60, stk. 5]. Den udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. den nye finansforordnings artikel [123].
(55)    Overslag for personale baseret på Kommissionens personaleniveau i 2018 (ekskl. Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur ) med en progressiv indfasning. Det omfatter heller ikke personalebehov i decentraliserede organer eller supplerende personale, der lønnes over bidrag fra tredjelande, der vil blive associeret til programmet.
(56)    Det anslåede behov for menneskelige ressourcer er udelukkende baseret på den nuværende situation og er genstand for en yderligere revision. Vi forventer en vejledende stigning på 25 % i perioden 2021-2027.
Top

Bruxelles, den30.5.2018

COM(2018) 367 final

BILAG

til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013

{SEC(2018) 265 final}
{SWD(2018) 276 final}
{SWD(2018) 277 final}


BILAG

Indikatorer

1)Læringsmobilitet af høj kvalitet for personer fra forskellige baggrunde

2)Europæisering og internationalisering af organisationer og institutioner

Hvad skal måles?

3)Antal personer, der deltager i mobilitetsaktiviteter under programmet

4)Antal personer med færre muligheder, der deltager i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under programmet

5)Andelen af deltagere, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under programmet

6)Antal institutioner og organisationer, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 (læringsmobilitet) og nøgleaktion 2 (samarbejde)

7)Antal førstegangsdeltagende institutioner, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 (læringsmobilitet) og nøgleaktion 2 (samarbejde)

8)Andelen af institutioner og organisationer, der støttes af programmet, og som har udviklet praksis af høj kvalitet som følge af deres deltagelse i programmet

Top