EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 01993R2454-20151208

Consolidated text: Kommissionens forordning (EØF) n r. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1993/2454/2015-12-08

1993R2454 — DA — 08.12.2015 — 024.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EØF) Nr. 2454/93

af 2. juli 1993

om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks

(EUT L 253 af 11.10.1993, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 3665/93 af 21. december 1993

  L 335

1

31.12.1993

 M2

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 655/94 af 24. marts 1994

  L 82

15

25.3.1994

 M3

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1500/94 af 21. juni 1994

  L 162

1

30.6.1994

►M4

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2193/94 af 8. september 1994

  L 235

6

9.9.1994

►M5

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 3254/94 af 19. december 1994

  L 346

1

31.12.1994

►M6

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1762/95 af 19. juli 1995

  L 171

8

21.7.1995

►M7

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 482/96 af 19. marts 1996

  L 70

4

20.3.1996

►M8

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1676/96 af 30. juli 1996

  L 218

1

28.8.1996

 M9

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2153/96 af 25. oktober 1996

  L 289

1

12.11.1996

►M10

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 12/97 af 18. december 1996

  L 9

1

13.1.1997

 M11

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 89/97 af 20. januar 1997

  L 17

28

21.1.1997

►M12

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1427/97 af 23. juli 1997

  L 196

31

24.7.1997

►M13

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 75/98 af 12. januar 1998

  L 7

3

13.1.1998

►M14

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1677/98 af 29. juli 1998

  L 212

18

30.7.1998

►M15

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 46/1999 af 8. januar 1999

  L 10

1

15.1.1999

►M16

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 502/1999 af 12. februar 1999

  L 65

1

12.3.1999

 M17

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1662/1999 af 28. juli 1999

  L 197

25

29.7.1999

►M18

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1602/2000 af 24. juli 2000

  L 188

1

26.7.2000

►M19

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2787/2000 af 15. december 2000

  L 330

1

27.12.2000

►M20

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 993/2001 af 4. maj 2001

  L 141

1

28.5.2001

►M21

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 444/2002 af 11. marts 2002

  L 68

11

12.3.2002

►M22

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 881/2003 af 21. maj 2003

  L 134

1

29.5.2003

►M23

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1335/2003 af 25. juli 2003

  L 187

16

26.7.2003

►M24

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2286/2003 af 18. december 2003

  L 343

1

31.12.2003

►M25

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 837/2005 af 23. maj 2005

  L 139

1

2.6.2005

►M26

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 883/2005 af 10. juni 2005

  L 148

5

11.6.2005

►M27

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 215/2006 af 8. februar 2006

  L 38

11

9.2.2006

►M28

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 402/2006 af 8. marts 2006

  L 70

35

9.3.2006

►M29

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1875/2006 af 18. december 2006

  L 360

64

19.12.2006

►M30

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1792/2006 af 23. oktober 2006

  L 362

1

20.12.2006

►M31

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 214/2007 af 28. februar 2007

  L 62

6

1.3.2007

►M32

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1192/2008 af 17. november 2008

  L 329

1

6.12.2008

►M33

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 312/2009 af 16. april 2009

  L 98

3

17.4.2009

►M34

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 414/2009 af 30. april 2009

  L 125

6

21.5.2009

►M35

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 169/2010 af 1. marts 2010

  L 51

2

2.3.2010

►M36

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 177/2010 af 2. marts 2010

  L 52

28

3.3.2010

►M37

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 197/2010 af 9. marts 2010

  L 60

9

10.3.2010

►M38

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 430/2010 af 20. maj 2010

  L 125

10

21.5.2010

►M39

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1063/2010 af 18. november 2010

  L 307

1

23.11.2010

►M40

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 756/2012 af 20. august 2012

  L 223

8

21.8.2012

►M41

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1101/2012 af 26. november 2012

  L 327

18

27.11.2012

►M42

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1159/2012 af 7. december 2012

  L 336

1

8.12.2012

►M43

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1180/2012 af 10. december 2012

  L 337

37

11.12.2012

 M44

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 58/2013 af 23. januar 2013

  L 21

19

24.1.2013

►M45

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 519/2013 af 21. februar 2013

  L 158

74

10.6.2013

►M46

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 530/2013 af 10. juni 2013

  L 159

1

11.6.2013

►M47

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1063/2013 af 30. oktober 2013

  L 289

44

31.10.2013

►M48

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1076/2013 af 31. oktober 2013

  L 292

1

1.11.2013

►M49

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1099/2013 af 5. november 2013

  L 294

40

6.11.2013

►M50

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1357/2013 af 17. december 2013

  L 341

47

18.12.2013

►M51

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 174/2014 af 25. februar 2014

  L 56

1

26.2.2014

►M52

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 889/2014 af 14. august 2014

  L 243

39

15.8.2014

►M53

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1223/2014 af 14. november 2014

  L 330

37

15.11.2014

►M54

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1272/2014 af 28. november 2014

  L 344

14

29.11.2014

►M55

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/234 af 13. februar 2015

  L 39

13

14.2.2015

►M56

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/428 af 10. marts 2015

  L 70

12

14.3.2015

►M57

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2064 af 17. november 2015

  L 301

12

18.11.2015


Ændret ved:

 A1

AKT vedrørende vilkårene for Kongeriget Norges, Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (94/C 241/08)

  C 241

21

29.8.1994

 

  L 001

1

..

►A2

AKT vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union

  L 236

33

23.9.2003


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 268, 19.10.1994, s.  32  (2454/1993)

►C2

Berigtigelse, EUT L 180, 19.7.1996, s.  34  (2454/1993)

 C3

Berigtigelse, EUT L 156, 13.6.1997, s.  59  (2454/1993)

►C4

Berigtigelse, EUT L 111, 29.4.1999, s.  88  (2454/1993)

 C5

Berigtigelse, EUT L 271, 21.10.1999, s.  47 (502/1999)

►C6

Berigtigelse, EUT L 163, 20.6.2001, s.  34 (1602/2000)

►C7

Berigtigelse, EUT L 175, 28.6.2001, s.  27 (993/2001)

►C8

Berigtigelse, EUT L 257, 26.9.2001, s.  10 (993/2001)

►C9

Berigtigelse, EUT L 020, 23.1.2002, s.  11 (2787/2000)

 C10

Berigtigelse, EUT L 282, 1.9.2004, s.  10 (993/2001)

►C11

Berigtigelse, EUT L 360, 7.12.2004, s.  33 (2286/2003)

 C12

Berigtigelse, EUT L 272, 18.10.2005, s.  33 (837/2005)

 C13

Berigtigelse, EUT L 327, 13.12.2007, s.  32 (1875/2006)

►C14

Berigtigelse, EUT L 051, 25.2.2011, s.  23 (177/2010)

►C15

Berigtigelse, EUT L 292, 10.11.2011, s.  26 (1063/2010)



NB: I denne konsoliderede udgave forekommer henvisninger til den europæiske regningsenhed og/eller ecuen. Begge skal fra den 1. januar 1999 forstås som henvisninger til euroen — Rådets forordning (EØF) nr. 3308/80 (EFT L 345 af 20.12.1980, s. 1) og Rådets forordning (EF) nr. 1103/97 (EFT L 162 af 19.6.1997, s. 1).




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EØF) Nr. 2454/93

af 2. juli 1993

om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks



KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks ( 1 ), i det følgende benævnt kodeksen, særlig artikel 249, og

ud fra følgende betragninger:

Kodeksen samler de nuværende toldforskrifter i én retsakt; samtidig er der foretaget ændringer af forskrifterne, for at de kan foreligge i en mere sammenhængende og forenklet form, hvorved også visse mangler er blevet udbedret; den udgør dermed udtømmende EF-forskrifter på området;

begrundelserne for Rådets kodificering af toldforskrifterne gælder også for gennemførelsesbestemmelserne hertil; derfor bør også gennemførelsesbestemmelserne til toldforskrifterne, som hidtil har været spredt over en mængde fællesskabsforordninger og -direktiver, samles i én forordning;

en sådan kodeks om gennemførelse af EF-toldforskrifterne bør indeholde de nuværende gennemførelsesbestemmelser på toldområdet; på grundlag af de erfaringer, der er gjort, er det dog nødvendigt

 at tilpasse disse regler efter bestemmelserne i kodeksen

 at udvide rækkevidden af visse bestemmelser, der på nuværende tidspunkt kun gælder for bestemte toldprocedurer, for at tage hensyn til kodeksens generelle anvendelsesområde

 at præcisere visse regler for at opnå en større retssikkerhed ved deres anvendelse;

ændringerne vedrører især bestemmelserne om toldskyld;

anvendelsesperioden for artikel 791, stk. 2, bør begrænses til den 1. januar 1995, og inden udløbet af denne periode bør spørgsmålet på ny undersøges i lyset af den erhvervede erfaring;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



DEL I

ALMINDELIGE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER



AFSNIT I

GENERELT



KAPITEL 1

Definitioner

Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

1)  kodeksen: Rådets forordning (EØF) af 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks

▼M6

2)  ATA-carnet: det internationale tolddokument for midlertidig indførsel, der er indført som led i ATA-konventionen eller Istanbul-konventionen

▼M21

3)  udvalget: det toldkodeksudvalg, der er nedsat ved kodeksens artikel 247a og 248a

▼B

4)  Toldsamarbejdsrådet: den organisation, der er oprettet ved konventionen om oprettelse af et toldsamarbejdsråd, indgået i Bruxelles den 15. december 1950

5)  de oplysninger, der er nødvendige til identifikation af varerne: dels de oplysninger, der benyttes til at identificere varerne til handelsbrug, og som gør det muligt for toldmyndighederne at fastslå varernes tarifering, dels varernes mængde

6)  varer uden erhvervsmæssig karakter: både varer, hvis henførsel under den pågældende toldprocedure har lejlighedsvis karakter, og varer, der ved deres art og mængde forekommer at være bestemt til personlig, privat brug for modtagerne eller deres familie eller for de personer, der medbringer dem, eller som forekommer at være beregnet til gaver

7)  handelspolitiske foranstaltninger: ikke-toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat inden for rammerne af den fælles handelspolitik ved fællesskabsbestemmelserne om indførsel og udførsel af varer, såsom tilsyns- og beskyttelsesforanstaltninger, kvantitative restriktioner eller lofter samt import- eller eksportforbud

8)  toldnomenklatur: en af de i kodeksens artikel 20, stk. 3, omhandlede nomenklaturer

9)  Det Harmoniserede System (HS): Det Harmoniserede Varebeskrivelses- og Varenomenklatursystem

▼M21

10)  traktaten: Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

▼M6

11)  Istanbul-konventionen: den konvention om midlertidig indførsel, der er udfærdiget i Istanbul den 26. juni 1990.

▼M29

12)  erhvervsdrivende: en person, som er erhvervsmæssigt involveret i aktiviteter, der er omfattet af toldlovgivningen

▼M32

13)  enhedsbevilling: en bevilling, der involverer toldmyndighederne i flere medlemsstater for en af følgende procedurer:

 den forenklede angivelsesprocedure i henhold til kodeksens artikel 76, stk. 1

 proceduren for hjemstedsordningen i henhold til kodeksens artikel 76, stk. 1

 toldprocedurer med økonomisk betydning i henhold til kodeksens artikel 84, stk. 1, litra b), eller

 særligt anvendelsesformål i henhold til kodeksens artikel 21, stk. 1

14)  integreret bevilling: en bevilling til at anvende flere af de i nr. 13 nævnte procedurer; den kan have form af en integreret enhedsbevilling, hvis flere toldmyndigheder er involveret

15)  bevillingstoldmyndighed: den toldmyndighed, der tildeler en bevilling.

▼M33

16)  EORI nummer (Economic Operators Registration and Identification number — nummer til registrering og identifikation af erhvervsdrivende): et fælles nummer i Det Europæiske Fællesskab, som en medlemsstats toldmyndigheder eller den eller de af en medlemsstat udpegede myndigheder tildeler erhvervsdrivende og andre personer efter reglerne i kapitel 6

17)  summarisk indgangsangivelse: den i toldkodeksens artikel 36a omhandlede summariske angivelse, der skal indgives for varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, medmindre andet er fastsat i denne forordning

▼M38

18)  summarisk udgangsangivelse: den i kodeksens artikel 182a omhandlede summariske angivelse, som skal indgives for varer, der føres ud af Fællesskabets toldområde, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

▼M18

Artikel 1a

Ved anvendelse af artikel 291 til 300, anses landene i Den Økonomiske Union Benelux som en enkelt medlemsstat.

▼B



KAPITEL 2

Afgørelser

Artikel 2

Når en person, der indgiver en anmodning om afgørelse, ikke er i stand til at fremlægge alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige, for at der kan træffes afgørelse, skal toldmyndighederne selv fremlægge de dokumenter og oplysninger, som er til deres rådighed.

Artikel 3

En begunstigende afgørelse om sikkerhedsstillelse til en person, som har forpligtet sig til at betale de krævede beløb, når toldmyndighederne rejser skriftligt krav herom, tilbagekaldes, såfremt den pågældende forpligtelse ikke overholdes.

Artikel 4

Tilbagekaldelsen vedrører ikke varer, der på det tidspunkt, hvor tilbagekaldelsen får virkning, allerede er blevet henført under den pågældende procedure i medfør af den tilbagekaldte bevilling.

Toldmyndighederne kan dog kræve, at sådanne varer inden for en af dem fastsat frist angives til en tilladt toldmæssig bestemmelse eller anvendelse.

▼M1



KAPITEL 3

EDB-behandling

Artikel 4a

1.  Toldmyndighederne kan bestemme, at nogle formaliteter skal opfyldes ved elektronisk databehandling, og fastsætte betingelserne og reglerne herfor, dog således at principperne i toldforskrifterne overholdes

Der forstås ved:

  elektronisk databehandling (edb):

 

a) udveksling af standardiserede EDI-meddelelser med toldmyndighederne

b) indlæsning af data, som er nødvendige til opfyldelse af de pågældende formaliteter, i toldmyndighedernes edb-systemer

  EDI (Electronic Data Interchange): elektronisk transmission mellem et datasystem og et andet af data, der er struktureret på grundlag af anerkendte meddelelsesstandarder

  standardiseret meddelelse: en meddelelse, hvis struktur er fastlagt på forhånd og godkendt til elektronisk transmission af data.

2.  De betingelser, der fastsættes for opfyldelse af formaliteter ved elektronisk databehandling, skal især omfatte foranstaltninger til kontrol af oplysningernes oprindelse og til beskyttelse mod, at uvedkommende kan få adgang til oplysningerne, at oplysningerne går tabt, bliver ændret eller slettet.

Artikel 4b

Når der benyttes elektronisk databehandling ved opfyldelse af formaliteter, bestemmer toldmyndighederne, efter hvilke nærmere regler den håndskrevne underskrift erstattes med en anden teknik, der eventuelt kan baseres på anvendelse af en kode.

▼M19

Artikel 4c

Toldmyndighederne kan undlade at kræve følgende oplysninger i forbindelse med forsøgsprogrammer, der ved hjælp af elektronisk databehandling tager sigte på at vurdere mulige forenklinger, i det tidsrum der er strengt nødvendigt for at gennemføre programmet:

a) den toldangivelse, der er omhandlet i artikel 178, stk. 1

b) som undtagelse fra artikel 222, stk. 1, udfyldelse af visse rubrikker i det administrative enhedsdokument, når oplysningerne hverken er nødvendige for at identificere varerne eller for at fastsætte de pågældende import- eller eksportafgifter.

Oplysningerne skal imidlertid stilles til rådighed, hvis der anmodes herom i forbindelse med en eventuel kontrol.

Det importafgiftsbeløb, der opkræves i den periode, der er omfattet af en undtagelse i medfør af stk. 1, må ikke være lavere end det, der ville blive opkrævet, hvis der ikke forelå nogen undtagelse.

Medlemsstater, der er interesserede i at deltage i sådanne forsøgsprogrammer, forelægger på forhånd Kommissionen alle oplysninger om det foreslåede forsøgsprogram, herunder dets planlagte varighed. De holder også Kommissionen underrettet om programmets gennemførelse og resultater. Kommissionen underretter alle øvrige medlemsstater herom.

▼M29



KAPITEL 4

Udveksling af data mellem toldmyndigheder med brug af informationsteknologi og computernetværk

Artikel 4d

1.  Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, og uden at det berører bestemmelserne vedrørende den pågældende procedure, som i givet fald finder tilsvarende anvendelse, benytter toldmyndighederne, når medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen har udviklet elektroniske systemer til udveksling af oplysninger om en toldprocedure eller erhvervsdrivende, sådanne systemer til informationsudvekslingen mellem de berørte toldsteder.

2.  Når de i en procedure involverede toldsteder ligger i forskellige medlemsstater, skal de meddelelser, der anvendes til udveksling af data, være i overensstemmelse med den struktur og den nærmere udformning, som fastsættes af toldmyndighederne efter fælles aftale.

Artikel 4e

1.  Foruden de betingelser, der henvises til i artikel 4a, stk. 2, indfører og vedligeholder toldmyndighederne passende sikkerhedsordninger, for at de forskellige systemer kan fungere effektivt, pålideligt og sikkert.

2.  For at opnå det niveau for systemsikkerhed, der er fastsat i stk. 1, registreres hver indlæsning, ændring eller sletning af data med angivelse af årsagen til og det nøjagtige tidspunkt for en sådan handling og med anførelse af identiteten på den person, der foretager behandlingen. De oprindelige data og alle således behandlede data skal opbevares i mindst tre kalenderår efter udløbet af det år, som dataene vedrører, medmindre andet er bestemt.

3.  Toldmyndighederne kontrollerer sikkerheden med regelmæssige mellemrum.

4.  Toldmyndighederne underretter hinanden og i givet fald også den berørte erhvervsdrivende om eventuel mistanke om sikkerhedsbrud.



KAPITEL 5

Risikoforvaltning

Artikel 4f

1.  Toldmyndighederne udfører risikoforvaltning for at sondre mellem de forskellige risikoniveauer, der er forbundet med varer, som er undergivet toldkontrol eller -tilsyn, og afgøre, hvorvidt og i givet fald hvor varerne skal undergives særlig toldkontrol.

2.  Fastlæggelsen af risikoniveauer bygger på en vurdering af sandsynligheden for, at den risikorelaterede hændelse finder sted, og af dens konsekvenser, såfremt den rent faktisk indtræffer. Ved udvælgelsen af forsendelser eller angivelser, der skal undergives toldkontrol, skal der indgå stikprøver.

Artikel 4g

1.  Den i toldkodeksens artikel 13, stk. 2, omhandlede risikoforvaltning på fællesskabsplan udføres i henhold til en elektronisk fælles ramme for risikoforvaltning omfattende følgende elementer:

a) et EF-toldrisikoforvaltningssystem til varetagelse af risikoforvaltningen, som skal benyttes til at formidle alle risikorelaterede oplysninger, som kan bidrage til at forbedre toldkontrollen, mellem medlemsstaternes toldmyndigheder og Kommissionen

b) fælles prioriterede kontrolområder

c) fælles risikokriterier og standarder for harmoniseret anvendelse af toldkontrol i specifikke tilfælde.

2.  Med brug af det i stk. 1, litra a), omhandlede system udveksler toldmyndighederne risikorelaterede oplysninger i følgende situationer:

a) når en toldmyndighed har vurderet risiciene til at være betydelige og kræve toldkontrol, og det ved denne kontrol konstateres, at hændelsen, som omhandlet i toldkodeksens artikel 4, stk. 25, har fundet sted

b) når det ikke ved kontrollen kan konstateres, at hændelsen, som omhandlet i toldkodeksens artikel 4, stk. 25, har fundet sted, men den berørte toldmyndighed vurderer, at truslen indebærer en høj risiko andre steder i Fællesskabet.

Artikel 4h

1.  De fælles prioriterede kontrolområder omfatter specielle, godkendte toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, varetyper, trafikruter, transportformer eller erhvervsdrivende, der skal undergives skærpet risikoanalyse og toldkontrol i en vis periode.

2.  Anvendelsen af fælles prioriterede kontrolområder baseres på en fælles tilgang til risikoanalyse og af hensyn til et ensartet niveau for toldkontrollen på fælles risikokriterier og standarder for udvælgelsen af de varer og erhvervsdrivende, der skal undergives kontrol.

3.  Toldkontrol, der gennemføres inden for fælles prioriterede kontrolområder, har ingen indvirkning på andre former for kontrol, som toldmyndighederne normalt gennemfører.

Artikel 4i

1.  De i artikel 4g, stk. 1, litra c), nævnte fælles risikokriterier og standarder omfatter følgende:

a) en beskrivelse af risikoen/risiciene

b) de risikofaktorer eller -indikatorer, der skal anvendes til at udvælge varer eller erhvervsdrivende til toldkontrol

c) karakteren af den toldkontrol, som toldmyndighederne skal gennemføre

d) varigheden af anvendelsen af den i litra c) nævnte toldkontrol.

De oplysninger, der indhentes ved anvendelse af de i første afsnit nævnte elementer, formidles med brug af det i artikel 4g, stk. 1, litra a), omhandlede EF-toldrisikoforvaltningssystem. De anvendes af toldmyndighederne i deres risikoforvaltningssystemer.

2.  Toldmyndighederne underretter Kommissionen om resultaterne af den toldkontrol, der er gennemført i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 4j

Ved fastsættelsen af fælles prioriterede kontrolområder og anvendelsen af fælles risikokriterier og standarder tages der hensyn til følgende elementer:

a) om de står i rimeligt forhold til risikoen

b) om det er nødvendigt at iværksætte kontrollen omgående

c) den mulige virkning for handelsstrømmene, de enkelte medlemsstater og kontrolressourcerne.

▼M33



KAPITEL 6

Registrerings- og identifikationssystem

Artikel 4k

1.  EORI-nummeret skal anvendes til at identificere erhvervsdrivende og andre personer i deres forbindelser med toldmyndighederne.

EORI-nummeret skal være struktureret på en måde, der opfylder kriterierne i bilag 38.

2.  Hvis den myndighed, der er ansvarlig for at tildele EORI-nummeret, ikke er toldmyndigheden, udpeger hver medlemsstat den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at registrere erhvervsdrivende og andre personer og tildele dem EORI-numre.

Medlemsstatens toldmyndigheder meddeler Kommissionen oplysninger om navne og adresser for den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at tildele EORI-nummeret. Kommissionen offentliggør oplysningerne på internettet.

3.  Medlemsstaterne kan som EORI-nummer anvende et nummer, som de kompetente myndigheder af fiskale, statistiske eller andre grunde allerede har tildelt en erhvervsdrivende eller en anden person, jf. dog stk. 1.

Artikel 4l

1.  En erhvervsdrivende, der er etableret i Fællesskabets toldområde, skal være registreret hos toldmyndighederne eller den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor han er etableret. Erhvervsdrivende skal ansøge om registrering, inden de påbegynder de i artikel 1, nr. 12, nævnte aktiviteter. Erhvervsdrivende, der ikke har ansøgt om registrering, kan dog gøre det i forbindelse med deres første operation.

2.  I de i artikel 4k, stk. 3, nævnte tilfælde kan medlemsstaterne fritage en erhvervsdrivende eller en anden person for forpligtelsen til at ansøge om et EORI-nummer.

3.  En erhvervsdrivende, der ikke er etableret i Fællesskabets toldområde og ikke har et EORI-nummer, skal registreres af toldmyndighederne eller den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor han for første gang gør et af følgende:

▼M35

a) han indgiver i Fællesskabet en summarisk angivelse eller en toldangivelse, som ikke udgør en af følgende:

i) en toldangivelse, der indgives i henhold til artikel 225 til 238, eller

ii) en toldangivelse med henblik på midlertidig indførsel, eller hvis denne procedure afsluttes ved genudførsel

iii) en toldangivelse med henblik på den fælles forsendelsesprocedure, som indgives af en økonomisk operatør, der er etableret i en anden kontraherende part i konventionen om en fælles forsendelsesprocedure end Den Europæiske Union, hvis denne angivelse ikke også anvendes som en summarisk indgangs- eller udgangsangivelse

iv) en toldangivelse med henblik på Fællesskabets forsendelsesprocedure for en økonomisk operatør, der er etableret i Andorra eller San Marino, hvis denne angivelse ikke også anvendes som en summarisk indgangs- eller udgangsangivelse

▼M33

b) han indgiver i Fællesskabet en summarisk udgangs- eller indgangsangivelse

c) han driver et midlertidigt oplag, jf. artikel 185, stk. 1

d) han ansøger om en tilladelse, jf. artikel 324a eller 372

e) han ansøger om et certifikat som autoriseret økonomisk operatør, jf. artikel 14a.

▼M51

f) Han agerer som transportør i henhold til artikel 181b, for så vidt angår transport til søs, ad indre vandveje eller luftvejen, medmindre han er blevet tildelt et entydigt identifikationsnummer fra et tredjeland, og at nummeret er blevet gjort tilgængeligt inden for rammerne af et tredjelands handelspartnerskabsprogram, som er anerkendt af Unionen; dette gælder uden at berøre punkt b)

g) Han fungerer som transportør, som er tilsluttet toldsystemet, og han ønsker at modtage de meddelelser, der er omhandlet i artikel 183, stk. 6 og 8, eller i artikel 184d, stk. 2.

▼M33

4.  Andre personer end erhvervsdrivende registreres kun, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

a) en sådan registrering er påkrævet efter en medlemsstats lovgivning

b) personen har ikke tidligere fået tildelt et EORI-nummer

c) personen påbegynder operationer, for hvilke der skal tildeles et EORI-nummer, jf. bilag 30A eller bilag 37, afsnit I.

5.  I de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, gælder følgende:

a) en person, der er etableret i Fællesskabets toldområde, bortset fra den i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende, skal registreres af toldmyndigheden eller den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor han er etableret

b) en person, der ikke er etableret i Fællesskabets toldområde, bortset fra den i stk. 3 nævnte erhvervsdrivende, skal registreres af toldmyndigheden eller den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor han deltager i de af toldlovgivningen omfattede aktiviteter.

6.  En erhvervsdrivende eller en anden person må kun have ét EORI-nummer.

7.  Med henblik på dette kapitel finder toldkodeksens artikel 4, stk. 2, tilsvarende anvendelse, når det skal fastslås, om en person er etableret i en medlemsstat.

Artikel 4m

1.  Registrerings- og identifikationsoplysninger om erhvervsdrivende eller i givet fald om andre personer, som er registreret i det system, der er nævnt i artikel 4o, skal omfatte de oplysninger, der er anført i bilag 38d, jf. dog de særlige betingelser i artikel 4o, stk. 4 og 5.

2.  Medlemsstaterne kan, når de registrerer erhvervsdrivende og andre personer med henblik på et EORI-nummer, forlange, at de fremlægger andre oplysninger end oplysningerne i bilag 38d, hvis dette er nødvendigt af hensyn til de mål, der er fastsat i nationale retsforskrifter.

3.  Medlemsstaterne kan forlange, at erhvervsdrivende eller i givet fald andre personer fremlægger de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger i elektronisk form.

Artikel 4n

EORI-nummeret skal om nødvendigt anvendes i alle meddelelser fra erhvervsdrivende og andre personer til toldmyndighederne. Det skal også anvendes i forbindelse med udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder og mellem toldmyndigheder og andre myndigheder på de betingelser, der er fastsat i artikel 4p og 4q.

Artikel 4o

1.  Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen om at udvikle et centralt elektronisk informations- og kommunikationssystem, der indeholder de i bilag 38d anførte oplysninger, som alle medlemsstaterne meddeler.

2.  Toldmyndighederne benytter det i stk. 1 nævnte system og samarbejder med Kommissionen om behandling og udveksling mellem toldmyndigheder og mellem Kommissionen og toldmyndigheder af de i bilag 38d anførte registrerings- og identifikationsoplysninger om erhvervsdrivende og andre personer.

Andre oplysninger end oplysningerne i bilag 38d må ikke behandles i det centrale system.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale systemer er ajourførte, fuldstændige og nøjagtige.

4.  Medlemsstaterne overfører med regelmæssige mellemrum til det centrale system de i bilag 38d, nr. 1 til 4, anførte oplysninger om erhvervsdrivende og andre personer, når nye EORI-numre tildeles, eller de pågældende oplysninger ændres.

5.  Medlemsstaterne overfører også med regelmæssige mellemrum til det centrale system de oplysninger i de nationale systemer, der er anført i bilag 38d, nr.5 til 12, om erhvervsdrivende og andre personer, når nye EORI-numre tildeles, eller de pågældende oplysninger ændres.

6.  Kun de EORI-numre, der er tildelt i henhold til artikel 4l, stk. 1 til 5, skal overføres til det centrale system sammen med de øvrige oplysninger i bilag 38d.

7.  Hvis det fastslås, at en erhvervsdrivende eller en anden person end en erhvervsdrivende indstiller de aktiviteter, der er nævnt i artikel 1, nr. 12, sørger medlemsstaten for, at det fremgår af de oplysninger, der er anført i bilag 38d, nr. 11.

Artikel 4p

I hver medlemsstat giver den myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 4k, stk. 2, samme medlemsstats toldmyndigheder direkte adgang til de oplysninger, der er nævnt i bilag 38d.

Artikel 4q

1.  I hver medlemsstat kan følgende myndigheder i et omfang, der fastlægges fra sag til sag, give hinanden direkte adgang til de i bilag 38d, nr. 1 til 4, nævnte oplysninger, som er i deres besiddelse:

a) toldmyndigheder

b) veterinærmyndigheder

c) sundhedsmyndigheder

d) statistiske myndigheder

e) skattemyndigheder

f) myndigheder med ansvar for bekæmpelse af svig

g) myndigheder med ansvar for handelspolitik, herunder i givet fald landbrugsmyndigheder

h) myndigheder med ansvar for grænsesikkerhed.

2.  Myndighederne i stk. 1 kan kun oplagre de i samme stykke omhandlede oplysninger eller kun indbyrdes udveksle oplysninger, hvis en sådan behandling er nødvendig for at opfylde deres retlige forpligtelser vedrørende flytning af varer, som er omfattet af en toldprocedure.

3.  Medlemsstaternes toldmyndigheder meddeler Kommissionen oplysninger om adresser for de i stk. 1 nævnte myndigheder. Kommissionen offentliggør oplysningerne på internettet.

Artikel 4r

Et EORI-nummer og de i bilag 38d anførte oplysninger skal behandles i det centrale system i den periode, som er fastsat i retsforskrifter i de medlemsstater, som overførte de i artikel 4o, stk. 4 og 5, nævnte oplysninger.

Artikel 4s

1.  Denne forordning berører ikke og påvirker på ingen måde beskyttelsesniveauet for enkeltpersoner med hensyn til behandling af personoplysninger ifølge fællesskabsbestemmelserne og nationale forskrifter, og forordningen ændrer navnlig hverken medlemsstaternes forpligtelser vedrørende deres behandling af personoplysninger efter direktiv 95/46/EF eller fællesskabsinstitutioners eller -organers forpligtelser vedrørende deres behandling af personoplysninger efter forordning (EF) nr. 45/2001, når de udfører deres arbejde.

2.  De i bilag 38d, nr. 1, 2 og 3, anførte identifikations- og registrerings-oplysninger om erhvervsdrivende og andre personer må kun offentliggøres af Kommissionen på internettet, hvis de pågældende personer frit har givet deres udtrykkelige og skriftlige godkendelse. Godkendelsen af offentliggørelsen meddeles i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale forskrifter til medlemsstaternes myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 4k, stk. 2, eller til toldmyndighederne.

3.  Personers rettigheder med hensyn til deres registreringsoplysninger, der er anført i bilag 38d og behandles i nationale systemer, skal udøves efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor deres personoplysninger er oplagret, herunder navnlig gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 95/46/EF.

Artikel 4t

Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder for databeskyttelse og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, der hver især fungerer inden for deres respektive beføjelsers rammer, samarbejder aktivt og sørger for et koordineret tilsyn med systemet i artikel 4o, stk. 1.

▼M10



AFSNIT II

BINDENDE OPLYSNINGER



KAPITEL 1

Definitioner

Artikel 5

I dette afsnit forstås ved:

1)  bindende oplysninger: en tariferingsoplysning eller en oprindelsesoplysning, der er bindende for administrationerne i alle Fællesskabets medlemsstater, når de betingelser, der er fastlagt i artikel 6 og 7, er opfyldt

2)  oplysningssøgende:

 for så vidt angår tarifering: enhver person, der har anmodet toldmyndighederne om en bindende tariferingsoplysning

 for så vidt angår oprindelse: enhver person, der med berettiget anledning har anmodet toldmyndighederne om en bindende oprindelsesoplysning

3)  modtager: den person, i hvis navn den bindende oplysning er meddelt.



KAPITEL 2

Procedure for indhentning af bindende oplysninger — meddelelse til den oplysningssøgende og fremsendelse til Kommissionen

Artikel 6

1.  Anmodning om bindende oplysninger fremsættes skriftligt til de kompetente toldmyndigheder i den eller de medlemsstater, hvor de pågældende oplysninger skal anvendes, eller til de kompetente toldmyndigheder i den medlemsstat, hvor den oplysningssøgende er etableret.

▼M18

Anmodninger om bindende tariferingsoplysninger (BTO) udfærdiges på en formular som vist i bilag 1B.

▼M10

2.  Anmodningen om bindende tariferingsoplysninger må kun vedrøre én vare. Anmodningen om bindende oprindelsesoplysninger må kun vedrøre én vare og specifikke omstændigheder, der gør det muligt for varen at opnå oprindelsesstatus.

3.  

A) Anmodningen om bindende tariferingsoplysninger skal bl.a. indeholde følgende oplysninger:

a) modtagerens navn og adresse

b) den oplysningssøgendes navn og adresse, hvis denne ikke er modtageren

c) den toldnomenklatur, hvorefter tariferingen skal foretages. Hvis den oplysningssøgende ønsker at opnå tarifering af en vare i en af de nomenklaturer, der er omhandlet i kodeksens artikel 20, stk. 3, litra b), og stk. 6, litra b), skal den pågældende nomenklatur udtrykkeligt nævnes i anmodningen om bindende tariferingsoplysninger

d) en detaljeret beskrivelse af varen, der gør det muligt at identificere den og fastslå dens tarifering i toldnomenklaturen

e) varens sammensætning samt de undersøgelsesmetoder, der eventuelt er anvendt til at bestemme den, hvis tariferingen afhænger deraf

f) eventuelt vareprøver, fotografier, tekniske tegninger, kataloger eller anden dokumentation, som kan være toldmyndighederne til hjælp ved bestemmelse af, hvorledes varen skal tariferes i toldnomenklaturen (vedlægges anmodningen)

g) den forventede tarifering

h) tilsagn om efter anmodning fra toldmyndighederne at fremlægge en oversættelse af den eventuelt vedlagte dokumentation til den pågældende medlemsstats officielle sprog eller et af dens officielle sprog

i) angivelse af, hvilke oplysninger der bør betragtes som fortrolige

j) tilkendegivelse af, om den oplysningssøgende har kendskab til, at der allerede er anmodet om eller meddelt en bindende tariferingsoplysning for en identisk eller lignende vare i Fællesskabet

▼M24

k) accept af, at de angivne oplysninger lagres i en database hos Kommissionen, og at oplysninger, der indgår i de bindende tariferingsoplysninger, herunder fotografier, skitser, brochurer osv., gøres tilgængelige for offentligheden via Internettet, dog med undtagelse af de oplysninger, som ansøgeren har markeret som fortrolige; de gældende bestemmelser om beskyttelse af oplysninger finder anvendelse.

▼M10

B) Anmodningen om bindende oprindelsesoplysninger skal bl.a. indeholde følgende oplysninger:

a) modtagerens navn og adresse

b) den oplysningssøgendes navn og adresse, hvis denne ikke er modtageren

c) de retsforskrifter, der skal finde anvendelse, dvs. artikel 22 eller 27 i kodeksen

d) en detaljeret beskrivelse af varen og dens tarifering i toldtariffen

e) efter behov, varens sammensætning, de undersøgelsesmetoder, der eventuelt er anvendt til at bestemme den, og dens pris ab fabrik

f) de forhold, der gør det muligt at bestemme oprindelsen, beskrivelse af de anvendte materialer og deres oprindelse, tarifering, tilsvarende værdier og en beskrivelse af de nærmere omstændigheder (regler for positionsskifte, merværdi, beskrivelse af bearbejdning eller forarbejdning eller enhver anden specifik regel), der har gjort det muligt at opfylde de pågældende betingelser; det bør især anføres, hvilken oprindelsesregel der er anvendt, og hvor varen forventes at have oprindelsesstatus

g) eventuelt vareprøver, fotografier, tekniske tegninger, kataloger eller anden dokumentation om varens sammensætning og bestanddele, som kan vise, hvilken fremstillingsproces eller forarbejdning de anvendte materialer har undergået

h) tilsagn om efter anmodning fra toldmyndighederne at fremlægge en oversættelse af den eventuelt vedlagte dokumentation til den pågældende medlemsstats officielle sprog eller et af dens officielle sprog

i) angivelse af, hvilke oplysninger der bør betragtes som fortrolige, i forhold til offentligheden eller administrationerne

j) tilkendegivelse af, om den oplysningssøgende har kendskab til, at der i Fællesskabet allerede er anmodet om eller meddelt en bindende tariferingsoplysning eller en bindende oprindelsesoplysning for identiske eller lignende varer eller materialer som dem, der er omhandlet i litra d) og f)

k) accept af, at de angivne oplysninger må blive lagret på en database hos Kommissionen med offentlig adgang; bortset fra de i kodeksens artikel 15 nævnte tilfælde anvendes de i medlemsstaterne gældende bestemmelser om beskyttelse af oplysninger.

4.  Hvis toldmyndighederne, når de modtager anmodningen, mener, at den ikke indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan udtale sig med sikkerhed, anmoder de den oplysningssøgende om at meddele de manglende oplysninger. De i artikel 7 fastsatte frister på henholdsvis tre måneder og 150 dage fra det tidspunkt, hvor toldmyndighederne råder over alle de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan udtale sig; de bekræfter modtagelsen af anmodningen og meddeler den oplysningssøgende om, fra hvilken dato den nævnte frist løber.

5.  En fortegnelse over de toldmyndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne til at modtage anmodninger om eller meddele bindende oplysninger, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, serie C.

Artikel 7

1.  Bindende oplysninger skal hurtigst muligt meddeles den oplysningssøgende.

a) For så vidt angår tarifering: Hvis det ikke er muligt at meddele bindende tariferingsoplysninger til den oplysningssøgende senest tre måneder efter godtagelsen af anmodningen, skal toldmyndighederne underrette den oplysningssøgende om grunden til forsinkelsen samt tilkendegive, hvornår de forventer at kunne meddele oplysningerne.

b) For så vidt angår oprindelse: Oplysningen skal være meddelt senest 150 dage efter godtagelsen af anmodningen.

2.  Bindende oplysninger skal meddeles på en formular som vist i bilag 1 (bindende tariferingsoplysning) eller bilag 1a (bindende oprindelsesoplysning). Meddelelsen skal indeholde angivelse af, hvilke oplysninger der er meddelt som fortrolige. Der skal desuden henvises til den i kodeksens artikel 243 omhandlede klageadgang.

▼M24

Artikel 8

1.  For så vidt angår bindende tariferingsoplysninger sender medlemsstaternes toldmyndigheder straks følgende til Kommissionen:

a) en kopi af anmodningen om bindende tariferingsoplysning (jf. bilag 1B)

b) en kopi af den meddelte bindende tariferingsoplysning (eksemplar nr. 2 i bilag 1)

c) oplysninger på eksemplar nr. 4 i bilag 1.

For så vidt angår bindende oprindelsesoplysninger sender de straks de relevante dele af de meddelte bindende oprindelsesoplysninger.

Fremsendelsen sker elektronisk.

2.  Hvis en medlemsstat anmoder herom, sender Kommissionen den straks de oplysninger, den har modtaget i medfør af stk. 1. Fremsendelsen sker elektronisk.

3.  De fremsendte oplysninger om anmodningen om bindende tariferingsoplysninger, de meddelte bindende tariferingsoplysninger og de oplysninger, som er angivet på eksemplar nr. 4 i bilag 1, lagres i en central database hos Kommissionen. Oplysningerne om de bindende tariferingsoplysninger, herunder fotografier, skitser, brochurer osv., kan gøres tilgængelige for offentligheden via Internettet, dog med undtagelse af de fortrolige oplysninger, der er angivet i rubrik 3 og 8 i de meddelte bindende tariferingsoplysninger.

▼M10



KAPITEL 3

Bestemmelser vedrørende afvigende bindende oplysninger

Artikel 9

1.  Hvis det viser sig, at to eller flere bindende oplysninger afviger fra hinanden

 optager Kommissionen, på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat, spørgsmålet på dagsordenen for udvalgets møde den kommende måned eller, hvis dette ikke er muligt, for det første derpå følgende møde

 vedtager Kommissionen ifølge kodeksens udvalgsprocedure hurtigst muligt og senest inden seks måneder efter det i første led nævnte møde en foranstaltning, der sikrer en ensartet anvendelse af forskrifterne for toldnomenklaturen eller varers oprindelse.

2.  I stk. 1 forstås ved afvigende oprindelsesoplysninger oplysninger, der giver forskellig oprindelsesstatus til varer:

 som henhører under den samme toldposition, og hvis oprindelse er bestemt efter de samme oprindelsesregler,

 og

 som er fremkommet ved samme fremstillingsproces.



KAPITEL 4

De bindende oplysningers retslige betydning

Artikel 10

1.  Bindende oplysninger kan kun påberåbes af modtageren, jf. dog kodeksens artikel 5 og 64.

2.  

a) For så vidt angår tarifering, kan toldmyndighederne kræve, at modtageren på det tidspunkt, hvor han afvikler toldformaliteterne, over for toldmyndighederne skal oplyse, at han er i besiddelse af bindende tariferingsoplysninger for de varer, som toldbehandles

b) For så vidt angår oprindelse, kan de myndigheder, der har beføjelser til at kontrollere, om bindende oprindelsesoplysninger kan finde anvendelse, kræve, at modtageren på det tidspunkt, hvor han afvikler alle formaliteterne, over for disse myndigheder skal oplyse, at han er i besiddelse af bindende oprindelsesoplysninger for de varer, som behandles.

3.  Modtageren af en bindende oplysning kan kun gøre denne gældende for den pågældende vare,

a) for så vidt angår tarifering: såfremt toldmyndighederne finder det godtgjort, at der i alle henseender er overensstemmelse mellem den angivne vare og den vare, der er beskrevet i den forelagte tariferingsoplysning

b) for så vidt angår oprindelse: såfremt de i stk. 2, litra b), omhandlede myndigheder finder det godtgjort, at den angivne vare og de for dens opnåelse af oprindelsesstatus bestemmende omstændigheder i alle henseender stemmer overens med de varer, som de er beskrevet i den forelagte oprindelsesoplysning.

4.  Toldmyndighederne eller de i stk. 2, litra b) omhandlede myndigheder kan forlange en oversættelse af henholdsvis den forelagte tariferingsoplysning og den forelagte oprindelsesoplysning til den pågældende medlemsstats officielle sprog eller et af dens officielle sprog.

Artikel 11

Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt efter den 1. januar 1991 af en medlemsstats toldmyndigheder, er bindende for de kompetente myndigheder i samtlige medlemsstater på samme betingelser.

Artikel 12

1.  Straks efter vedtagelsen af de i kodeksens artikel 12, stk. 5, nævnte retsakter eller foranstaltninger træffer toldmyndighederne alle nødvendige foranstaltninger til, at der kun meddeles bindende oplysninger, der er i overensstemmelse med den pågældende retsakt eller foranstaltning.

2.  

a) For så vidt angår bindende tariferingsoplysninger skal ved anvendelse af stk. 1 følgende datoer tages i betragtning:

 for de i kodeksens artikel 12, stk. 5, litra a), nr. i), nævnte forordninger om ændring af toldnomenklaturen, den dato, fra hvilken de finder anvendelse

 for de i kodeksens artikel 12, stk. 5, litra a), nr. i), nævnte forordninger, der fastlægger eller påvirker tariferingen af en vare i toldnomenklaturen, datoen for deres offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende, serie L

 for de i kodeksens artikel 12, stk. 5, litra a), nr. ii), nævnte foranstaltninger om ændring af de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur, datoen for deres offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende, serie C

 for en dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Domstol som nævnt i kodeksens artikel 12, stk. 5, litra a), nr. ii), datoen for dommens afsigelse

 for de i kodeksens artikel 12, stk. 5, litra a), nr. ii), nævnte foranstaltninger om tariferingsudtalelser eller ændringer af de forklarende bemærkninger til det harmoniserede systems nomenklatur, der vedtages af Verdenstoldorganisationen, datoen for offentliggørelse af Kommissionens meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende, serie C.

b) For så vidt angår bindende oprindelsesoplysninger, skal ved anvendelse af stk. 1 følgende datoer tages i betragtning:

 for de i kodeksens artikel 12, stk. 5, litra b), nr. i), nævnte forordninger om definition af varers oprindelse og om de forskrifter, der fastsættes i henhold til artikel 12, stk. 5, litra b), nr. ii), den dato, fra hvilken de finder anvendelse

 for de i kodeksens artikel 12, stk. 5, litra b), nr. i) nævnte foranstaltninger om de indledende noter og udtalelser, der er vedtaget på fællesskabsplan, datoen for deres offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende, serie C

 for en dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Domstol som nævnt i kodeksens artikel 12, stk. 5, litra b), nr. ii), datoen for dommens afsigelse

 for de i kodeksens artikel 12, stk. 5, litra b), nr. ii), nævnte foranstaltninger om udtalelser om oprindelse eller fortolkninger, der er vedtaget af WTO, den dato, der er angivet i Kommissionens meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende, serie C

 for de i kodeksens artikel 12, stk. 5, litra b), nr. ii), nævnte foranstaltninger vedrørende bilaget til aftalen om oprindelsesregler og for de foranstaltninger, der vedtages som led i internationale aftaler, den dato, fra hvilken de finder anvendelse.

3.  Kommissionen meddeler hurtigst muligt toldmyndighederne datoen for vedtagelsen af de i denne artikel omhandlede foranstaltninger og retsakter.



KAPITEL 5

Bestemmelser om ophør af de bindende oplysningers gyldighed

Artikel 13

Når en bindende oplysning som følge af anvendelse af kodeksens artikel 12, stk. 4, andet punktum, og stk. 5, annulleres eller ophører med at være gyldig, underrettes Kommissionen hurtigst muligt herom af de toldmyndigheder, der har meddelt oplysningen.

Artikel 14

1.  Når modtageren af en bindende oplysning, der er ophørt med at være gyldig af årsager omhandlet i kodeksens artikel 12, stk. 5, ønsker at påberåbe sig oplysningen i et bestemt tidsrum i overensstemmelse med stk. 6 i nævnte artikel, underretter han toldmyndighederne herom og medsender om nødvendigt dokumentation, som giver mulighed for at kontrollere, om de med henblik herpå fastsatte betingelser er opfyldt.

2.  I særlige tilfælde, hvor Kommissionen i henhold til kodeksens artikel 12, stk. 7, andet afsnit, har vedtaget at gøre undtagelse fra bestemmelserne i stk. 6 i samme artikel, samt i de tilfælde, hvor de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede betingelser for fortsat at påberåbe sig den bindende oplysning ikke er opfyldt, meddeler toldmyndighederne modtageren dette skriftligt.

▼M29



AFSNIT IIA

AUTORISEREDE ØKONOMISKE OPERATØRER



KAPITEL 1

Procedure for udstedelse af certifikater



Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 14a

1.  Uden at det berører anvendelsen af de forenklinger, der behandles andetsteds i toldforskrifterne, kan toldmyndighederne efter ansøgning fra en erhvervsdrivende og i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 5a udstede følgende certifikater som autoriseret økonomisk operatør (i det følgende benævnt »AEO-certifikat«):

a) AEO-certifikat — toldforenklinger: til erhvervsdrivende, som anmoder om at måtte benytte de i henhold til toldforskrifterne tilladte forenklinger, og som opfylder betingelserne i artikel 14h, 14i og 14j

b) AEO-certifikat — sikkerhed og sikring: til erhvervsdrivende, som anmoder om at måtte benytte lettelser med hensyn til toldkontrol vedrørende sikkerhed og sikring, når varerne kommer ind i Fællesskabets toldområde, eller når de forlader Fællesskabets toldområde, og som opfylder betingelserne i artikel 14h til 14k

c) AEO-certifikat — toldforenklinger/sikkerhed og sikring: til erhvervsdrivende, som anmoder om at måtte benytte de i litra a) omhandlede forenklinger og de i litra b) omhandlede lettelser, og som opfylder betingelserne i artikel 14h til 14k.

2.  Toldmyndighederne tager behørigt hensyn til erhvervsdrivendes specifikke karakteristika, navnlig små og mellemstore virksomheders.

Artikel 14b

1.  Hvis indehaveren af et i artikel 14a, stk. 1, litra a) eller c), omhandlet AEO-certifikat ansøger om en eller flere af de i artikel 260, 263, 269, 272, 276, 277, 282, 283, 313a, 313b, 324a, 324e, 372, 454a og 912g omhandlede tilladelser, undersøger toldmyndighederne ikke på ny de betingelser, som allerede er undersøgt i forbindelse med udstedelsen af AEO-certifikatet.

2.  Når der er indgivet en summarisk angivelse af en indehaver af et i artikel 14a, stk. 1, litra b) eller c), omhandlet AEO-certifikat, kan det kompetente toldsted inden varernes ankomst i Fællesskabets toldområde underrette den autoriserede økonomiske operatør, hvis sendingen som følge af risikoanalysen er udvalgt til yderligere fysisk kontrol. Denne underretning gives dog kun, hvis den ikke er til skade for den kontrol, der skal gennemføres.

Medlemsstaterne kan dog foretage en fysisk kontrol, selvom den autoriserede økonomiske operatør ikke inden varernes ankomst til Fællesskabets toldområde er blevet underrettet om, at sendingen er udvalgt til en sådan kontrol. Når varerne skal forlade Fællesskabets toldområde, finder første og andet afsnit tilsvarende anvendelse.

3.  Indehavere af et i artikel 14a, stk. 1, litra b) eller c), omhandlet AEO-certifikat, som indfører eller udfører varer, kan indgive summariske indgangs- og udgangsangivelser indeholdende de begrænsede data, der kræves i afdeling 2.5 i bilag 30A.

Transportvirksomheder, speditører og toldagenter, der er indehavere af et i artikel 14a, stk. 1, litra b) eller c), omhandlet AEO-certifikat og er involveret i indførsel eller udførsel af varer på vegne af indehavere af et i artikel 14a, stk. 1, litra b) eller c), omhandlet AEO-certifikat, kan ligeledes indgive summariske indgangs- og udgangsangivelser med de begrænsede datakrav, der kræves i afdeling 2.5 i bilag 30A.

Det kan af indehavere af et AEO-certifikat, der har ret til at anvende de begrænsede datakrav, forlanges, at de leverer yderligere dataelementer for at sikre, at systemer, der er omfattet af internationale aftaler med tredjelande om gensidig anerkendelse af AEO-certifikater og foranstaltninger vedrørende sikkerhed, fungerer korrekt.

4.  Indehaveren af et AEO-certifikat undergives færre fysiske og dokumentbaserede kontroller end andre erhvervsdrivende. Toldmyndighederne kan beslutte andet med henvisning til en specifik trussel eller til kontrolforpligtelser i medfør af anden fællesskabslovgivning.

Hvis en kompetent toldmyndighed efter en risikoanalyse alligevel udvælger en forsendelse, som er omfattet af en summarisk indgangs- eller udgangsangivelse fra en autoriseret økonomisk operatør, til nærmere undersøgelse, gennemføres den nødvendige kontrol som en prioriteret opgave. Efter anmodning fra den pågældende autoriserede økonomiske operatør og med den kompetente toldmyndigheds godkendelse kan denne kontrol gennemføres et andet sted end på det berørte toldsted.

5.  De i stk. 1, 2, 3 og 4 fastsatte fordele er betinget af, at den pågældende autoriserede økonomiske operatør kan fremvise de nødvendige AEO-certifikatnumre.



Afdeling 2

Ansøgning om AEO-certifikat

Artikel 14c

1.  Ansøgning om et AEO-certifikat indgives skriftligt eller i elektronisk form i overensstemmelse med modellen i bilag 1C

2.  Når toldmyndigheden konstaterer, at ansøgningen ikke indeholder alle nødvendige oplysninger, anmoder den senest 30 kalenderdage efter modtagelsen af ansøgningen den erhvervsdrivende om at fremlægge de relevante oplysninger og angiver årsagerne til anmodningen.

De i artikel 14l, stk. 1, og artikel 14o, stk. 2, fastsatte frister løber fra den dato, hvor toldmyndigheden modtager alle de oplysninger, som er nødvendige for at antage ansøgningen til behandling. Toldmyndighederne meddeler den økonomiske operatør, at ansøgningen er antaget til behandling, samt startdatoen for fristerne.

Artikel 14d

1.  Ansøgningen indgives til en af følgende toldmyndigheder:

a) toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor ansøgerens hovedbogholderi vedrørende de relevante toldordninger føres, og hvor i hvert fald en del af de operationer, AEO-certifikatet vedrører, gennemføres

b) toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor ansøgerens hovedbogholderi vedrørende de relevante toldordninger er tilgængeligt i dennes computersystem for den kompetente toldmyndighed, der benytter informationsteknologi og computernetværk, og hvor ansøgerens almindelige logistiske ledelsesaktiviteter foregår, og hvor i hvert fald en del af de operationer, AEO-certifikatet vedrører, gennemføres.

Ansøgerens hovedbogholderi som omhandlet i litra a) og b) omfatter optegnelser og dokumentation, der sætter toldmyndigheden i stand til at kontrollere og føre tilsyn med betingelserne og kriterierne for opnåelse af AEO-certifikat.

2.  Hvis det ikke kan fastslås, hvem der er den kompetente toldmyndighed i henhold til stk. 1, indgives ansøgningen til en af følgende toldmyndigheder:

a) toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor ansøgerens hovedbogholderi vedrørende de relevante toldordninger føres

b) toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor ansøgerens hovedbogholderi vedrørende de relevante toldordninger er tilgængeligt, som omhandlet i stk. 1, litra b), og hvor ansøgerens almindelige logistiske ledelsesaktiviteter foregår.

3.  Hvis en del af de relevante regnskaber og optegnelser føres i en anden medlemsstat end den, til hvis toldmyndighed ansøgningen er indgivet i henhold til stk. 1 eller 2, skal ansøgeren udfylde rubrik 13, 16, 17 og 18 i ansøgningsskemaet i bilag 1C.

4.  Hvis ansøgeren råder over lagerfaciliteter eller andre lokaler i en anden medlemsstat end den, til hvis toldmyndighed ansøgningen er indgivet i henhold til stk. 1 eller 2, skal ansøgeren oplyse dette i rubrik 13 i ansøgningsformularen i bilag 1C for at gøre det lettere for toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat at undersøge de relevante forhold ved lagerfaciliteterne eller andre lokaler.

5.  Den i artikel 14m omhandlede samrådsprocedure finder anvendelse på de i stk. 2, 3 og 4 i denne artikel nævnte tilfælde.

6.  Ansøgeren henviser til en let tilgængelig hovedadresse eller udpeger en kontaktperson inden for ansøgerens administration for at give toldmyndighederne adgang til alle nødvendige oplysninger til vurderingen af, om kravene for udstedelse af AEO-certifikatet er opfyldt.

7.  Ansøgere fremsender i videst muligt omfang de nødvendige data til toldmyndighederne i elektronisk form.

Artikel 14e

Medlemsstaterne sender Kommissionen en fortegnelse over de kompetente myndigheder, hvortil ansøgninger skal indgives, og giver meddelelse om eventuelle senere ændringer heraf. Kommissionen videresender disse oplysninger til de øvrige medlemsstater eller gør dem tilgængelige på internettet.

Disse myndigheder er de samme som de toldmyndigheder, der udsteder AEO-certifikaterne.

Artikel 14f

Ansøgningen antages ikke til behandling i følgende tilfælde:

a) Ansøgningen er ikke i overensstemmelse med artikel 14c og 14d.

b) Ansøgeren er dømt for et alvorligt strafbart forhold i tilknytning til sin økonomiske aktivitet eller er under konkursbehandling på det tidspunkt, ansøgningen indgives.

c) Ansøgeren har en bemyndiget repræsentant i toldanliggender, som er dømt for et alvorligt strafbart forhold vedrørende overtrædelse af toldforskrifterne i tilknytning til sit virke som befuldmægtiget.

d) Ansøgningen er indgivet inden for tre år efter tilbagekaldelsen af AEO-certifikatet, som omhandlet i artikel 14v, stk. 4.



Afdeling 3

Betingelser og kriterier for udstedelse af AEO-certifikatet

Artikel 14g

En ansøger behøver ikke at være etableret på Fællesskabets toldområde i følgende tilfælde:

a) når en international aftale mellem Fællesskabet og et tredjeland, hvor den erhvervsdrivende er etableret, indeholder bestemmelse om gensidig anerkendelse af AEO-certifikater og indeholder bestemmelse om de administrative ordninger for gennemførelsen af den fornødne kontrol på vegne af medlemsstatens toldmyndighed, såfremt det er påkrævet

b) når et luftfartsselskab eller et rederi, som ikke er etableret i Fællesskabet, men som har et regionalt kontor der og i forvejen er omfattet af de i artikel 324e, 445 og 448 fastsatte forenklinger, ansøger om et i artikel 14a, stk. 1, litra b), omhandlet AEO-certifikat.

I det i stk. 1, litra b) nævnte tilfælde anses ansøgeren for at opfylde betingelserne i artikel 14h, 14i og 14j, men skal desuden opfylde betingelserne i artikel 14k, stk. 2.

Artikel 14h

1.  Den i toldkodeksens artikel 5a, stk. 2, første led, omhandlede tidligere tilfredsstillende opfyldelse af toldkravene anses for at foreligge, hvis ingen af nedennævnte personer har begået grove eller gentagne overtrædelser af toldforskrifterne de seneste tre år forud for ansøgningens indgivelse:

a) ansøgeren

b) de personer, som er ansvarlige for ansøgervirksomheden eller udøver kontrol med dens ledelse

c) ansøgerens eventuelle bemyndigede repræsentant i toldanliggender

d) den person i ansøgervirksomheden, som er ansvarlig for toldanliggender.

Tidligere tilfredsstillende opfyldelse af toldkravene kan dog anses for at foreligge, hvis den kompetente toldmyndighed anser eventuelle overtrædelser for uvæsentlige i forhold til antallet eller omfanget af ansøgerens toldrelaterede aktiviteter, og at der ikke er tvivl om, at ansøgeren har handlet i god tro.

2.  Hvis de personer, der kontrollerer ledelsen af ansøgervirksomheden, er etableret eller bosiddende i et tredjeland, vurderer toldmyndighederne deres tidligere opfyldelse af toldkravene på grundlag af de regnskaber og andre oplysninger, der er til rådighed for dem.

3.  Hvis ansøgeren har været etableret i mindre end tre år, vurderer toldmyndighederne vedkommendes tidligere opfyldelse af toldkravene på grundlag af regnskaber og andre oplysninger, der er til rådighed for dem.

Artikel 14i

For at toldmyndighederne kan afgøre, om ansøgeren har et tilfredsstillende system til forvaltning af bogholderi og i givet fald transportdokumenter som nævnt i toldkodeksens artikel 5a, stk. 2, andet led, skal ansøgeren:

a) anvende et regnskabssystem, som er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der anvendes i den medlemsstat, hvor regnskaberne føres, og som kan lette revisionsbaseret toldkontrol

b) give toldmyndigheden fysisk eller elektronisk adgang til virksomhedens toldregnskab og i givet fald transportdokumenter

c) have et logistisk system, hvori der sondres mellem fællesskabs- og ikke-fællesskabsvarer

d) have en administrativ organisation, som svarer til karakteren og størrelsen af hans virksomhed, og som er egnet til at forvalte varestrømmene, samt have indført interne kontrolforanstaltninger, der kan afsløre ulovlige eller ureglementerede transaktioner

e) såfremt det er relevant, have indført tilfredsstillende procedurer for behandling af licenser og tilladelser i tilknytning til handelspolitiske foranstaltninger eller handel med landbrugsprodukter

f) have indført tilfredsstillende procedurer for arkivering af virksomhedens regnskaber og information samt for beskyttelse mod tab af information

g) sikre, at de ansatte er bekendte med, at toldmyndighederne skal underrettes, hvis det bliver opdaget, at der er problemer med overholdelse af toldforskrifterne, og etablere passende kontakter for at kunne informere toldmyndighederne om sådanne forhold

h) have indført de fornødne it-sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af ansøgerens computersystem mod uautoriseret indtrængen og til sikring af ansøgerens dokumentation.

En person, der ansøger om det i artikel 14a, stk. 1, litra b), omhandlede AEO-certifikat, vil ikke blive afkrævet at skulle opfylde det i stk. 1, litra c), i denne artikel fastsatte krav.

Artikel 14j

1.  Det i toldkodeksens artikel 5a, stk. 2, tredje led, omhandlede kriterium om ansøgerens økonomiske solvens anses for opfyldt, hvis det kan dokumenteres, at vedkommende har været solvent de seneste tre år.

Ved økonomisk solvens forstås ved anvendelsen af denne artikel tilstrækkeligt god økonomisk formåen til at kunne opfylde sine forpligtelser under behørig hensyntagen til erhvervsaktivitetens særlige karakteristika.

2.  Hvis ansøgeren har været etableret i mindre end tre år, vurderes vedkommendes økonomiske solvens på grundlag af regnskaber og information, der er til rådighed.

Artikel 14k

1.  Ansøgeren anses for at overholde de i toldkodeksens artikel 5a, stk. 2, fjerde led, omhandlede sikkerheds- og sikringsstandarder, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) de bygninger, der skal anvendes i forbindelse med de operationer, som certifikatet skal omfatte, er konstrueret af materialer, som kan modstå uvedkommendes forsøg på at skaffe sig adgang og beskytter mod ulovlig indtrængen

b) der er en passende adgangskontrol, som kan forhindre uautoriseret adgang til forsendelses-, laste- og godsområder

c) foranstaltningerne til håndtering af varer omfatter beskyttelse mod tilførsel, ombytning eller tab af materiale og manipulation med lastenheder

d) der er i givet fald indført procedurer til at behandle import- og/eller eksportlicenser for varer, der er pålagt forbud og restriktioner, og til at skelne disse varer fra andre varer

e) den erhvervsdrivende har gennemført foranstaltninger, der gør det muligt tydeligt at identificere vedkommendes handelspartnere for at sikre den internationale forsyningskæde

f) ansøgeren foretager i det omfang, loven tillader, sikkerhedsscreening af personer, der forventes at skulle bestride sikkerhedsmæssigt følsomme stillinger, og foretager regelmæssigt baggrundscheck

g) ansøgeren sikrer, at det berørte personale deltager aktivt i informationskurser om sikkerhed.

2.  Hvis et luftfartsselskab eller et rederi, som ikke er etableret i Fællesskabet, men som har et regionalt kontor dér og i forvejen er omfattet af de i artikel 324e, 445 eller 448 omhandlede forenklinger, ansøger om et i artikel 14a, stk. 1, litra b), omhandlet AEO-certifikat, skal det opfylde en af følgende betingelser:

a) Det skal være indehaver af et internationalt anerkendt sikkerheds- og/eller sikringscertifikat, som er udstedt på grundlag af internationale konventioner om de pågældende transportsektorer.

▼M52

b) Det skal være en sikkerhedsgodkendt fragtagent som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 ( 2 ) (»sikkerhedsgodkendt fragtagent«), der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 185/2010 ( 3 ).

▼M29

c) Det skal være indehaver af et certifikat, som er udstedt i et land uden for Fællesskabets toldområde, hvis godkendelsen heraf er fastsat i en bilateral aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland med forbehold af de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Hvis luftfartsselskabet eller rederiet er indehaver af et i litra a) i dette stykke omhandlet certifikat, skal det opfylde kriterierne i stk. 1. Den udstedende toldmyndighed anser de i stk. 1 nævnte kriterier for opfyldt, i det omfang kriterierne for udstedelse af det internationale certifikat er identiske med eller svarer til de i stk. 1 fastsatte kriterier.

▼M52

Hvis luftfartsselskabet er en sikkerhedsgodkendt fragtagent, anses betingelserne i stk. 1 for at være opfyldt i forbindelse med de steder og operationer, for hvilke ansøgeren har opnået status som sikkerhedsgodkendt fragtagent, for så vidt som betingelserne for meddelelsen af status som sikkerhedsgodkendt fragtagent er identiske med eller svarer til dem, der er fastsat i stk. 1.

▼M52

3.  Hvis ansøgeren er etableret på Fællesskabets toldområde og er en sikkerhedsgodkendt fragtagent eller en kendt befragter som defineret i artikel 3 forordning (EF) nr. 300/2008 og opfylder kravene i forordning (EU) nr. 185/2010, anses betingelserne i stk. 1 for at være opfyldt i forbindelse med de steder og operationer, for hvilke ansøgeren har opnået status som sikkerhedsgodkendt fragtagent eller kendt befragter, for så vidt som betingelserne for meddelelsen af status som sikkerhedsgodkendt fragtagent eller kendt befragter er identiske med eller svarer til dem, der er fastsat i stk. 1.

▼M29

4.  Hvis ansøgeren, der er etableret i Fællesskabet, er indehaver af et internationalt anerkendt sikkerheds- og/eller sikringscertifikat udstedt i henhold til internationale konventioner, af et europæisk sikkerheds- og/eller sikringscertifikat udstedt i henhold til fællesskabslovgivningen, af en international standard fra Den Internationale Standardiseringsorganisation eller af en europæisk standard fra de europæiske standardiseringsorganisationer, anses de i stk. 1 nævnte kriterier for opfyldt, i det omfang kriterierne for udstedelse af sådanne certifikater er identiske med eller svarer til de i denne forordning fastsatte kriterier.



Afdeling 4

Procedure for udstedelse af AEO-certifikater

Artikel 14l

1.  Den udstedende toldmyndighed fremsender ansøgningen til toldmyndighederne i alle de øvrige medlemsstater senest fem arbejdsdage regnet fra den dato, hvor den har modtaget ansøgningen i overensstemmelse med artikel 14c, med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem.

2.  Når toldmyndigheden i en anden medlemsstat er i besiddelse af relevante oplysninger, som kan være af betydning for udstedelsen af certifikatet, meddeler den disse oplysninger til den udstedende toldmyndighed senest 35 kalenderdage efter datoen for den i stk. 1 omhandlede meddelelse, med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem.

Artikel 14m

1.  Medlemsstaternes toldmyndigheder rådfører sig med hinanden, hvis undersøgelsen af en eller flere af de i artikel 14g til 14k fastsatte kriterier ikke kan gennemføres af den udstedende toldmyndighed enten som følge af manglende oplysninger eller manglende mulighed for at efterprøve oplysningerne. I så fald rådfører medlemsstaternes toldmyndigheder sig med hinanden senest 60 kalenderdage efter datoen for den udstedende toldmyndigheds meddelelse af oplysningerne, for at AEO-certifikatet kan udstedes eller ansøgningen afvises inden for de i artikel 14o, stk. 2, fastsatte frister.

Hvis den rådspurgte toldmyndighed undlader at svare inden de 60 kalenderdage, kan den toldmyndighed, der retter henvendelse, på den rådspurgte toldmyndigheds ansvar antage, at de kriterier, hvorom der ønskedes samråd, er opfyldt. Svarfristen kan forlænges, hvis ansøgeren foretager tilpasninger for at opfylde de pågældende kriterier og meddeler disse tilpasninger til begge toldmyndigheder.

2.  Hvis den rådspurgte toldmyndighed efter den i artikel 14n omhandlede undersøgelse fastslår, at ansøgeren ikke opfylder en eller flere af kriterierne, fremsendes resultaterne af undersøgelsen med behørig dokumentation til den udstedende toldmyndighed, som afviser ansøgningen. I så fald finder bestemmelserne i artikel 14o, stk. 4, 5 og 6, anvendelse.

Artikel 14n

1.  Den udstedende toldmyndighed undersøger, om de i artikel 14g til 14k fastsatte betingelser og kriterier for udstedelse af certifikatet er opfyldt. Undersøgelsen af de i artikel 14k fastsatte kriterier gennemføres på alle de forretningssteder, som er relevante for ansøgerens toldrelaterede aktiviteter. Undersøgelsen og dens resultater dokumenteres af toldmyndigheden.

Når der er et stort antal lokaler, og det på grund af fristen for udstedelse af certifikatet ikke er muligt at undersøge alle relevante lokaler, men toldmyndigheden ikke nærer tvivl om, at ansøgeren opretholder de samme sikkerhedsstandarder i alle lokaler, kan toldmyndigheden beslutte kun at undersøge en repræsentativ del af disse lokaler.

2.  Den udstedende toldmyndighed kan acceptere konklusioner fra en ekspert på de i artikel 14i, 14j og 14k omhandlede relevante felter med hensyn til de i samme artikler fastsatte betingelser og kriterier. Eksperten må ikke have nær tilknytning til ansøgeren.

Artikel 14o

1.  Den udstedende toldmyndighed udsteder AEO-certifikatet i overensstemmelse med modellen i bilag 1D.

▼M37

2.  Toldmyndigheden udsteder AEO-certifikatet eller afslår ansøgningen herom senest 120 kalenderdage fra datoen for modtagelse af ansøgningen i overensstemmelse med artikel 14c. Hvis toldmyndigheden ikke er i stand til at overholde fristen, kan perioden forlænges én gang med 60 kalenderdage. I så fald giver toldmyndigheden ansøgeren meddelelse om årsagerne til forlængelsen inden udløbet af perioden på 120 kalenderdage.

▼M29

3.  Den i stk. 2, første punktum, fastsatte frist kan forlænges, hvis ansøgeren, medens undersøgelsen af kriterierne pågår, foretager tilpasninger for at opfylde disse kriterier og meddeler dem til den kompetente myndighed.

4.  Når udfaldet af den undersøgelse, der foretages i overensstemmelse med artikel 14l, 14m og 14n, sandsynligvis fører til en afvisning af ansøgningen, giver den udstedende toldmyndighed ansøgeren meddelelse om resultaterne af undersøgelsen og giver vedkommende lejlighed til at svare inden 30 kalenderdage, før ansøgningen afvises. Den i stk. 2, første punktum, fastsatte periode suspenderes følgelig.

5.  Afvisning af ansøgningen medfører ikke automatisk tilbagekaldelse af eksisterende bevillinger, der er udstedt i henhold til toldforskrifterne.

6.  Hvis ansøgningen afvises, giver toldmyndigheden ansøgeren meddelelse om begrundelsen for denne afgørelse. Afgørelsen om afvisning af ansøgningen meddeles ansøgeren inden udløbet af de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte frister.

Artikel 14p

Den udstedende toldmyndighed giver inden fem arbejdsdage toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater meddelelse om, at der er udstedt et AEO-certifikat, med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem. Hvis ansøgningen afvises, gives der meddelelse herom inden for samme frist.



KAPITEL 2

AEO-certifikaters retlige virkninger



Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 14q

1.  AEO-certifikatet gælder fra den tiende arbejdsdag efter udstedelsesdatoen.

2.  AEO-certifikatet anerkendes i alle medlemsstater.

3.  Gyldighedsperioden for AEO-certifikatet er ubegrænset.

4.  Toldmyndighederne fører tilsyn med, at den autoriserede økonomiske operatør opfylder de fastsatte betingelser og kriterier.

5.  Der foretages en fornyet vurdering af betingelserne og kriterierne af den udstedende toldmyndighed i følgende tilfælde:

a) når der sker væsentlige ændringer i den relevante fællesskabslovgivning

b) når der er begrundet formodning om, at den autoriserede økonomiske operatør ikke længere opfylder de relevante betingelser og kriterier.

Hvis der er udstedt et AEO-certifikat til en ansøger, som har været etableret i mindre end tre år, føres der nøje tilsyn det første år efter udstedelsen.

Artikel 14n, stk. 2, finder anvendelse.

Resultaterne af den fornyede vurdering gøres tilgængelige for toldmyndighederne i alle medlemsstater med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem.



Afdeling 2

Suspension af status som autoriseret økonomisk operatør

Artikel 14r

1.  Status som autoriseret økonomisk operatør suspenderes af den udstedende toldmyndighed i følgende tilfælde:

a) hvis det konstateres, at betingelserne eller kriterierne for AEO-certifikatet ikke er opfyldt

b) hvis toldmyndighederne har tilstrækkelig grund til at tro, at den autoriserede økonomiske operatør har begået en handling, som giver anledning til strafferetlig forfølgning og vedrører overtrædelse af toldforskrifterne.

I det i første afsnit, litra b), omhandlede tilfælde kan toldmyndigheden dog beslutte ikke at suspendere status som autoriseret økonomisk operatør, hvis den anser en overtrædelse for at være uvæsentlig i forhold til antallet eller omfanget af de toldrelaterede aktiviteter, og at der ikke er tvivl om, at den autoriserede økonomiske operatør har handlet i god tro.

Inden toldmyndighederne træffer en afgørelse, giver de den pågældende erhvervsdrivende meddelelse om, hvilke resultater de er nået frem til. Vedkommende har ret til inden 30 kalenderdage efter datoen for meddelelsen at bringe situationen i orden og/eller fremsætte bemærkninger.

Suspensionen får dog omgående virkning, når det som følge af truslens art eller omfang er påkrævet af hensyn til borgernes sikkerhed og sikring, folkesundheden eller miljøet. Den suspenderende toldmyndighed underretter omgående toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem, så de kan træffe passende foranstaltninger.

2.  Hvis indehaveren af et AEO-certifikat ikke bringer den i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede situation i orden inden den i stk. 1, tredje afsnit, nævnte periode på 30 kalenderdage, giver den kompetente toldmyndighed den pågældende erhvervsdrivende meddelelse om, at status som autoriseret økonomisk operatør suspenderes for et tidsrum på 30 kalenderdage, således at vedkommende har mulighed for at foretage sig det fornødne for at bringe situationen i orden. Meddelelsen sendes også til toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem.

3.  Hvis indehaveren af et AEO-certifikat har begået en i stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlet handling, suspenderer den udstedende toldmyndighed status som autoriseret økonomisk operatør, så længe sagen behandles ved retten. Den underretter indehaveren af certifikatet herom. Meddelelsen sendes også til toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem.

4.  Når den pågældende erhvervsdrivende ikke har været i stand til at bringe situationen i orden inden 30 kalenderdage, men kan bevise, at betingelserne kan blive opfyldt, hvis suspensionsperioden forlænges, suspenderer den udstedende toldmyndighed status som autoriseret økonomisk operatør i yderligere 30 kalenderdage.

Artikel 14s

1.  Suspensionen berører ikke eventuelle toldprocedurer, som allerede var påbegyndt inden datoen for suspensionen og endnu ikke er tilendebragt.

2.  Suspensionen berører ikke automatisk tilladelser, der er blevet bevilget uden forbindelse med AEO-certifikatet, medmindre årsagerne til suspensionen også er relevante for sådanne tilladelser.

3.  Suspensionen berører ikke automatisk tilladelser til at benytte toldforenklinger, som er bevilget på grundlag af AEO-certifikatet, og for hvilke betingelserne fortsat er opfyldt.

4.  Hvis det i tilfælde af et i artikel 14a, stk. 1, litra c), omhandlet AEO-certifikat kun er betingelserne i artikel 14k, som den pågældende erhvervsdrivende ikke opfylder, suspenderes status som autoriseret økonomisk operatør kun delvis, og der kan på dennes anmodning udstedes et nyt i artikel 14a, stk. 1, litra a), omhandlet AEO-certifikat.

Artikel 14t

1.  Når den erhvervsdrivende til toldmyndighedernes fulde tilfredshed har truffet de nødvendige foranstaltninger for at opfylde de betingelser og kriterier, som en autoriseret økonomisk operatør skal opfylde, ophæver den udstedende toldmyndighed suspensionen og meddeler dette til den berørte erhvervsdrivende og toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater. Suspensionen kan ophæves inden udløbet af den i artikel 14r, stk. 2 eller 4, fastsatte frist.

I den i artikel 14s, stk. 4, omhandlede situation lader den suspenderende toldmyndighed certifikatet træde i kraft på ny. Toldmyndigheden tilbagekalder derefter det i artikel 14a, stk. 1, litra a), omhandlede AEO-certifikat.

2.  Hvis den berørte erhvervsdrivende ikke træffer de nødvendige foranstaltninger inden for den i artikel 14r, stk. 2 eller 4, fastsatte suspensionsperiode, tilbagekalder den udstedende toldmyndighed AEO-certifikatet og giver omgående toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater meddelelse herom med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem.

I den i artikel 14s, stk. 4, omhandlede situation tilbagekaldes det oprindelige certifikat, og kun det nye i artikel 14a, stk. 1, litra a), omhandlede udstedte AEO-certifikat er gyldigt.

Artikel 14u

1.  Når en autoriseret økonomisk operatør midlertidigt er ude af stand til at opfylde nogle af de i artikel 14a fastsatte kriterier, kan vedkommende anmode om suspension af status som autoriseret økonomisk operatør. I så fald underretter den autoriserede økonomiske operatør den udstedende toldmyndighed og angiver en frist for, hvornår kriterierne atter vil kunne opfyldes. Den udstedende toldmyndighed skal også underrettes om eventuelle planlagte foranstaltninger og tidsplanen for deres gennemførelse.

Den toldmyndighed, der underrettes, giver meddelelsen videre til toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem.

2.  Hvis den autoriserede økonomiske operatør ikke har bragt situationen i orden inden for den i meddelelsen angivne frist, kan den udstedende toldmyndighed bevilge en rimelig forlængelse, hvis vedkommende har handlet i god tro. Denne forlængelse meddeles toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem.

I alle andre tilfælde tilbagekaldes AEO-certifikatet, og den kompetente toldmyndighed giver omgående toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater meddelelse herom med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem.

3.  Hvis der ikke er truffet de nødvendige foranstaltninger inden suspensionsperiodens udløb, finder artikel 14v anvendelse.



Afdeling 3

Tilbagekaldelse af AEO-certifikatet

Artikel 14v

1.  AEO-certifikatet tilbagekaldes af den udstedende toldmyndighed i følgende tilfælde:

a) når den autoriserede økonomiske operatør ikke træffer de i artikel 14t, stk. 1, omhandlede foranstaltninger

b) når den autoriserede økonomiske operatør har begået grove overtrædelser af toldforskrifterne, og alle muligheder for klage er udtømt

c) når den autoriserede økonomiske operatør ikke træffer de nødvendige foranstaltninger i den i artikel 14u omhandlede suspensionsperiode

d) efter anmodning fra den autoriserede økonomiske operatør.

I det i litra b) omhandlede tilfælde kan toldmyndigheden dog beslutte ikke at tilbagekalde AEO-certifikatet, hvis den anser overtrædelserne for at være uvæsentlige i forhold til antallet eller omfanget af de toldrelaterede aktiviteter, og der ikke er tvivl om, at den autoriserede økonomiske operatør har handlet i god tro.

2.  Tilbagekaldelsen gælder fra den følgende dag efter meddelelsen derom.

Når det i tilfælde af et i artikel 14a, stk. 1, litra c), omhandlet AEO-certifikat kun er betingelserne i artikel 14k, som den pågældende erhvervsdrivende ikke opfylder, tilbagekaldes certifikatet af den udstedende toldmyndighed, og der udstedes et nyt i artikel 14a, stk. 1, litra a), omhandlet AEO-certifikat.

3.  Den udstedende toldmyndighed underretter omgående toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater om tilbagekaldelsen af et AEO-certifikat med brug af det i artikel 14x omhandlede kommunikationssystem.

4.  Med undtagelse af de i stk. 1, litra c) og d), omhandlede tilfælde af tilbagekaldelse må den økonomiske operatør ikke indgive en ny ansøgning om et AEO-certifikat inden for tre år fra datoen for tilbagekaldelsen.



KAPITEL 3

Udveksling af oplysninger

Artikel 14w

1.  Den autoriserede økonomiske operatør underretter den udstedende toldmyndighed om alle forhold, som indtræffer efter, at certifikatet er givet, og som kan influere på dets fortsatte gyldighed eller indhold.

2.  Alle relevante oplysninger, som den udstedende toldmyndighed er i besiddelse af, gøres tilgængelige for toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor den autoriserede økonomiske operatør udfører toldrelaterede aktiviteter.

3.  Hvis en toldmyndighed tilbagekalder en bestemt bevilling, der er givet en autoriseret økonomisk operatør på grundlag af vekommendes AEO-certifikat, til at benytte en bestemt toldforenkling i medfør af artikel 260, 263, 269, 272, 276, 277, 282, 283, 313a og 313b, 324a, 324e, 372, 454a og 912g, underretter den den toldmyndighed, som udstedte AEO-certifikatet.

▼M52

4.  Den udstedende toldmyndighed giver straks den nationale myndighed med ansvar for sikkerheden inden for civil luftfart adgang til mindst følgende oplysninger vedrørende status som autoriseret økonomisk operatør, som den råder over:

a) AEO-certifikatet — sikkerhed og sikring (AEOS) og AEO-certifikatet — toldforenklinger/sikkerhed og sikring (AEOF), herunder navnet på indehaveren af certifikatet og, hvis det er relevant, ændringer heraf eller inddragelse eller suspendering af status som autoriseret økonomisk operatør og årsagerne hertil

b) oplysninger om, hvorvidt den specifikke lokalitet er blevet besøgt af toldmyndighederne, datoen for det sidste besøg og formålet med besøget (godkendelsesprocedure, fornyet vurdering, overvågning)

c) alle revurderinger af autoriserede økonomiske operatører og AEOF-certifikater og resultaterne heraf.

De nationale toldmyndigheder udarbejder efter aftale med den relevante nationale myndighed med ansvar for sikkerheden inden for civil luftfart senest den 1. marts 2015 detaljerede retningslinjer for udveksling af oplysninger som omhandlet i første afsnit, der ikke er omfattet af det elektroniske informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 14x.

De nationale myndigheder med ansvar for sikkerheden inden for civil luftfart, der håndterer de pågældende oplysninger, må kun anvende dem i forbindelse med de relevante programmer for sikkerhedsgodkendte fragtagenter eller kendte befragtere og gennemfører de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af disse oplysninger.

▼M29

Artikel 14x

1.  Der anvendes et elektronisk informations- og kommunikationssystem, som bestemmes nærmere af Kommissionen og toldmyndighederne efter fælles aftale, til varetagelse af informations- og kommunikationsprocessen mellem toldmyndighederne og til informering af Kommissionen og de erhvervsdrivende.

2.  Kommissionen og toldmyndighederne skal med brug af det i stk. 1 omhandlede system lagre og have adgang til følgende oplysninger:

a) de elektronisk fremsendte data i ansøgningerne

b) AEO-certifikaterne og i givet fald ændring og tilbagekaldelse heraf eller suspension af status som autoriseret økonomisk operatør

c) alle andre relevante oplysninger.

▼M52

2a.  Den relevante nationale myndighed med ansvar for sikkerheden inden for civil luftfart kan gives adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14w, stk. 4, litra a) og c), hvis det er relevant, navnlig når status som autoriseret økonomisk operatør anses for at udgøre grundlaget for at indrømme godkendelse, tilladelser eller lempelser i medfør af anden EU-lovgivning.

▼M29

3.  Den udstedende toldmyndighed underretter risikoanalysekontorerne i sin egen medlemsstat om udstedelse, ændring og tilbagekaldelse af et AEO-certifikat eller om suspension af status som autoriseret økonomisk operatør. Den underretter også alle udstedende myndigheder i de øvrige medlemsstater.

4.  Listen over autoriserede økonomiske operatører kan offentliggøres af Kommissionen på internettet efter forudgående tilladelse fra de pågældende autoriserede økonomiske operatører. Listen ajourføres.

▼M18 —————

▼B



AFSNIT IV

VARERS OPRINDELSE



KAPITEL 1

Ikke-præferenceoprindelse



Afdeling 1

Bearbejdninger eller forarbejdninger, der giver oprindelsesstatus

Artikel 35

For tekstilvarer henhørende under afsnit XI i Den Kombinerede Nomenklatur og for en række andre varer end tekstilvarer fastsættes det i dette kapitel, hvilke bearbejdninger eller forarbejdninger der anses for at opfylde kriterierne i kodeksens artikel 24, hvorved disse varer får oprindelsesstatus i det land, hvor bearbejdningen eller forarbejdningen har fundet sted.

Ved »land« forstås alt efter omstændighederne enten et tredjeland eller Fællesskabet.



Underafdeling 1

Tekstilvarer henhørende under afsnit XI i Den Kombinerede Nomenklatur

Artikel 36

For tekstilvarer henhørende under afsnit XI i Den Kombinerede Nomenklatur anses en fuldstændig forarbejdning som defineret i artikel 37 som en bearbejdning eller forarbejdning, der giver varen oprindelsesstatus efter kodeksens artikel 24.

Artikel 37

Som fuldstændig forarbejdning anses en bearbejdning eller forarbejdning, der bevirker, at de fremstillede varer henføres under en anden position i Den Kombinerede Nomenklatur end den, der gælder for hvert af de anvendte materialer uden oprindelsesstatus.

For de i bilag 10 nævnte varer kan dog kun de særlige forarbejdninger, som er anført i kolonne 3 i samme bilag ud for hver fremstillet vare, anses som fuldstændige, uanset om de medfører et positionskifte.

De nærmere bestemmelser for anvendelse af reglerne i bilag 10 findes i de indledende noter i bilag 9.

Artikel 38

Ved anvendelse af artikel 37 skal følgende bearbejdninger eller forarbejdninger altid anses som utilstrækkelige til at give varerne oprindelsesstatus, uanset om der er sket et positionsskifte:

a) behandlinger, som har til formål at sikre, at varernes tilstand ikke forringes under transport eller opbevaring (lufttilførsel, strækning, tørring, fjernelse af beskadigede eller fordærvede dele o.lign.)

b) simple foranstaltninger som afstøvning, sigtning, sortering, opdeling, sammenstilling (herunder samling i sæt), vask og tilskæring

c)

 

i) udskiftning af emballage og adskillelse eller samling af kolli

ii) anbringelse i sække, i etuier, i æsker, på underlag mv. samt enhver anden simpel indpakning

d) anbringelse af mærkesedler, etiketter mv. på selve varerne eller deres emballage

e) simpel sammenføjning af varedele for at danne en komplet vare

f) kombination af to eller flere af de i litra a) til e) nænvnte behandlinger.



Underafdeling 2

Andre varer end tekstilvarer henhørende under afsnit XI i Den Kombinerede Nomenklatur

Artikel 39

For de fremstillede varer, som er nævnt i bilag 11, anses en bearbejdning eller forarbejdning, der er anført i kolonne 3 i samme bilag, som en bearbejdning eller forarbejdning, der giver varen oprindelsesstatus efter kodeksens artikel 24.

De nærmere bestemmelser for anvendelsen af reglerne i nævnte bilag 13 findes i de indledende noter i bilag 9.



Underafdeling 3

Fælles bestemmelser for alle varer

Artikel 40

Angives det i listen i bilag 10 og 11, at oprindelsesstatus erhverves, når værdien af de anvendte materialer uden oprindelsesstatus ikke overstiger en bestemt procentdel af de fremstillede varers pris ab fabrik, beregnes denne procentdel på følgende måde.

 ved »værdi« forstås toldværdien ved indførslen af de anvendte materialer uden oprindelsesstatus eller, hvis denne ikke kendes eller kan konstateres, den først konstaterbare pris, der er betalt for materialerne i forarbejdningslandet

 ved »pris ab fabrik« forstås den fremstillede vares pris ab fabrik med fradrag af alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales ved varens udførsel

 »værdi fremkommet ved montering« findes ved sammenlægning af værdien af de egentlige monteringsprocesser, herunder enhver form for færdiggørelsesproces og kontrol samt eventuelt indsættelse af dele med oprindelse i det land, hvor disse processer udføres, tillige med en rimelig fortjenstmargen og de generalomkostninger, der påløber i dette land som følge af de nævnte processer.



Afdeling 2

Gennemførelsesbestemmelser om reservedele

Artikel 41

▼M1

1.  Tilbehør, reservedele og værktøjer, der leveres samtidig med redskaber, maskiner, apparater eller køretøjer, og til hvis normale udrustning de hører, anses for at have samme oprindelse som de pågældende redskaber, maskiner, apparater eller køretøjer.

▼B

►M1  2. ◄   Væsentlige reservedele, som er bestemt til redskaber, maskiner, apparater eller køretøjer, der er bragt i fri omsætning eller udført tidligere, formodes at have samme oprindelse som de pågældende redskaber, maskiner, apparater eller køretøjer, såfremt de opfylder de i denne afdeling fastsatte betingelser.

Artikel 42

Den i artikel 41 omhandlede formodning gælder kun:

 når dette er nødvendigt af hensyn til indførslen i bestemmelseslandet

 når brugen af de nævnte væsentlige reservedele ved fremstillingen af de pågældende redskaber, maskiner, apparater eller køretøjer ikke ville være til hinder for, at de pågældende redskaber, maskiner, apparater eller køretøjer ville få oprindelsesstatus i Fællesskabet eller i fremstillingslandet.

Artikel 43

Ved anvendelsen af artikel 41, anses:

a) som redskaber, maskiner, apparater eller køretøjer de varer, der er omfattet af afsnit XVI, XVII og XVIII i Den Kombinerede Nomenklatur

b) som væsentlige reservedele sådanne, der:

 udgør dele, uden hvilke de under litra a) omhandlede varer, som er bragt i fri omsætning eller udført tidligere, ikke kan fungere tilfredsstillende

 er karakteristiske for disse varer,

 og

 er bestemt til normal vedligeholdelse af disse varer og til at erstatte defekte eller ikke længere brugbare dele af samme beskaffenhed.

Artikel 44

Når der til de kompetente myndigheder eller udstedelsesberettigede organer i medlemsstaterne indgives en ansøgning om oprindelsescertifikat for væsentlige reservedele som omhandlet i artikel 41, skal dette certifikat samt ansøgningen herom i rubrik 6 (løbenr., mærker, numre, antal og art af kolli, varebeskrivelse) indeholde en erklæring fra ansøgeren, hvoraf det fremgår, at de omhandlede varer er bestemt til normal vedligeholdelse af en/et tidligere udført redskab, maskine, apparat eller køretøj, samt en nøjagtig angivelse af pågældende redskab, maskine, apparat eller køretøj.

Ansøgeren skal endvidere så vidt muligt henvise til det oprindelsescertifikat (udstedende myndighed, certifikatets nummer og dato), i henhold til hvilket redskabet, maskinen, apparatet eller køretøjet, til hvis vedligeholdelse delene er bestemt, er blevet udført.

Artikel 45

Skal oprindelsen af de i artikel 41 omhandlede væsentlige reservedele med henblik på overgang til fri omsætning i Fællesskabet ved indførslen godtgøres ved fremlæggelse af et oprindelsescertifikat, skal dette indeholde de i artikel 44 omhandlede angivelser.

Artikel 46

For at sikre overholdelsen af reglerne i dette afsnit kan medlemsstaternes kompetente myndigheder kræve yderligere dokumentation, især at der fremlægges:

 faktura eller kopi af fakturaen for de redskaber, maskiner, apparater eller køretøjer, der tidligere er bragt i fri omsætning eller udført

 kontrakt eller kopi af kontrakten eller ethvert andet dokument, hvoraf det fremgår, at leveringen sker i forbindelse med normal vedligeholdelse.



Afdeling 3

Gennemførelsesbestemmelser vedrørende oprindelsescertifikaterne



Underafdeling 1

Bestemmelser vedrørende almindelige oprindelsescertifikater

Artikel 47

Såfremt varers oprindelse ved indførslen godtgøres eller skal godtgøres ved fremlæggelse af et oprindelsescertifikat, skal dette certifikat opfylde følgende betingelser:

a) det skal være udfærdiget af en myndighed eller af et almindeligt anerkendt organ, der er behørigt bemyndiget af udstedelseslandet

b) det skal indeholde alle de angivelser, der er nødvendige for at identificere de varer, det vedrører, især:

 kollienes antal, art, mærker og numre

 varernes art

 varernes brutto- og nettovægt; disse angivelser kan dog erstattes af andre, som f.eks. antal eller rumindhold, når varerne under transporten undergår en betydelig vægtændring, eller når deres vægt ikke kan konstateres, eller når varernes identitet normalt kan fastslås gennem disse andre angivelser

 afsenderens navn

c) det skal entydigt beskræfte, at de varer, det vedrører, har deres oprindelse i et bestemt land.

Artikel 48

1.  Oprindelsescertifikater, der udstedes af de kompetente myndigheder eller udstedelsesberettigede organer i medlemsstaterne, skal opfylde betingelserne i artikel 47, litra a) og b).

2.  Certifikaterne og ansøgninger om sådanne certifikater udfærdiges på formularer svarende til modellerne i bilag 12.

3.  Sådanne oprindelsescertifikater skal bekræfte, at varerne har deres oprindelse i Fællesskabet.

Hvis det af hensyn til eksporthandelen er nødvendigt, kan et certifikat dog bekræfte, at varerne har deres oprindelse i en bestemt medlemsstat.

Er betingelserne i EF-toldkodeksens artikel 24 kun opfyldt ved kombination af behandlinger udført i forskellige medlemsstater, må det dog kun bekræftes, at varerne har oprindelse i Fællesskabet.

Artikel 49

Oprindelsescertifikater udstedes efter skriftlig ansøgning fra den pågældende.

Når omstændighederne taler derfor, især når ansøgeren har regelmæssige eksportforretninger, kan medlemsstaterne give afkald på at kræve ansøgning for hver enkelt eksportforretning, forudsat at oprindelsesbestemmelserne overholdes.

Hvis det af hensyn til handelen er nødvendigt, kan der yderligere udstedes en eller flere genparter af hvert oprindelsescertifikat.

Disse genparter udstedes på formularer svarende til modellen i bilag 12.

Artikel 50

1.  Certifikatets format er 210 × 297 mm, idet der tillades en maksimumstolerance på minus 5 mm og plus 8 mm for længden. Der anvendes hvidt, træfrit, skrivefast papir med en vægt på mindst 64 g/m2 eller mellem 25 og 30 g/m2, hvis der benyttes luftpostpapir. Forsiden af originalen skal være forsynet med et sepiafarvet gulliocheret bundtryk, som gør enhver forfalskning med mekaniske eller kemiske midler synlig.

2.  Ansøgningsformularen trykkes på udførelsesmedlemsstaterne officielle sprog eller et eller flere af dens officielle sprog; formularen til oprindelsescertifikatet trykkes på et eller flere af Fællesskabets officielle sprog eller på et andet sprog efter handelens sædvaner og krav.

3.  Medlemsstaterne kan selv trykke formularerne til oprindelsescertifikaterne eller lade dem trykke af trykkerier, som de har godkendt hertil. I sidstnævnte tilfælde skal godkendelsen fremgå af hver formular til oprindelsescertifikatet. Hvert oprindelsescertifikat skal være påtrykt trykkeriets navn og adresse eller et kendetegn, som gør det muligt at identificere dette. Det skal ydermere være påtrykt eller påstemplet et løbenummer i identifikationsøjemed.

Artikel 51

Ansøgningsformularen og oprindelsescertifikatet udfyldes på skrivemaskine eller i hånden med blokbogstaver på et af Fællesskabets officielle sprog eller på et andet sprog efter handelens sædvaner og krav, idet overensstemmelse skal iagttages.

Artikel 52

Hvert af de i artikel 48 omhandlede oprindelsescertifikater forsynes i identifikationsøjemed med et løbenummer. Ansøgningen om certifikat og samtlige genparter af certifikatet skal have samme nummer.

De kompetente myndigheder eller de udstedelsesberettigede organer i medlemsstaterne kan desuden forsyne disse dokumenter med et udstedelsesnummer.

Artikel 53

Medlemsstaternes kompetente myndigheder fastsætter, hvilke yderligere oplysninger der eventuelt skal gives i ansøgningen. Sådanne yderligere oplysninger skal begrænses til det mindst mulige.

Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de bestemmelser, den træffer i medfør af ovenstående stykke. Kommissionen giver omgående de øvrige medlemsstater meddelelse herom.

Artikel 54

De kompetente myndigheder eller de udstedelsesberettigede organer i medlemsstaterne, der har udstedt oprindelsescertifikater, skal opbevare de dertil hørende ansøgninger i mindst to år.

Ansøgningerne kan dog opbevares i form af kopier, for så vidt disse har den samme beviskraft efter den pågældende medlemsstats lovgivning.



Underafdeling 2

Særlige bestemmelser vedrørende oprindelsescertifikater for visse landbrugsprodukter, der er omfattet af særlige importordninger

Artikel 55

I artikel 56 til 65 fastsættes betingelserne for anvendelse af oprindelsescertifikater for landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande, for hvilke der er indført særlige ikke-præferentielle importordninger, for så vidt der i disse ordninger henvises til de følgende bestemmelser.



a)

Oprindelsescertifikater

Artikel 56

1.  Oprindelsescertifikater for landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande, for hvilke der er indført særlige ikke-præferentielle importordninger, udfærdiges på formularer svarende til modellen i bilag 13.

2.  Certifikaterne udstedes af de kompetente statslige myndigheder i de pågældende tredjelande, i det følgende benævnt »udstedende myndigheder«, hvis de varer, som de pågældende certifikater vedrører, i henhold til gældende bestemmelser i Fællesskabet kan anses for at have oprindelse i disse lande.

3.  Certifikaterne skal ligeledes bekræfte alle nødvendige oplysninger, som kræves i henhold til fællesskabsbestemmelserne om de særlige importordninger, der er omhandlet i artikel 55.

4.  Certifikaternes gyldighedsperiode er ti måneder, regnet fra den dato, hvor de udstedende myndigheder har udstedt dem, jf. dog bestemmelserne om de særlige importordninger, der er omhandlet i artikel 55.

Artikel 57

1.  Oprindelsescertifikater, der er udfærdiget i henhold til denne underafdeling, kan kun forekomme i ét eksemplar, på hvilket er anført »original« ved siden af dokumentets betegnelse.

Hvis der bliver behov for yderligere eksemplarer, skal der på disse anføres »kopi« ved siden af dokumentets betegnelse.

2.  De kompetente myndigheder i Fællesskabet anerkender kun originaleksemplaret af oprindelsescertifikatet.

Artikel 58

1.  Oprindelsescertifikatets format skal være 210 × 297 mm, idet der tillades en maksimumstolerance på minus 5 mm og plus 8 mm for længden. Der anvendes hvidt, træfrit papir med en vægt på mindst 40 g/m2. Forsiden af originalen skal være forsynet med et gult guillocheret bundtryk, som gør enhver forfalskning med mekaniske eller kemiske midler synlig.

2.  Certifikatformularen skal trykkes og udfyldes på et af Fællesskabets officielle sprog.

Artikel 59

1.  Certifikatet udfyldes på skrivemaskine, ad mekanisk vej eller på lignende måde.

2.  Raderinger eller rettelser er ikke tilladt. Ændringer foretages ved overstregning af de urigtige oplysninger og, i påkommende tilfælde, ved tilføjelse af de ønskede oplysninger. Alle ændringer skal være bekræftet af den, der foretager dem, og påtegnes af de udstedende myndigheder.

Artikel 60

1.  Oprindelsescertifikater, der er udstedt i henhold til artikel 56 til 59, skal i rubrik 5 indeholde alle i artikel 56, stk. 3, omhandlede yderligere oplysninger, der i givet fald er nødvendige for anvendelsen af de særlige importordninger, som de vedrører.

2.  Den ikke benyttede plads i rubrik 5, 6 og 7 overstreges for at umuliggøre senere tilføjelser.

Artikel 61

Hvert oprindelsescertifikat skal være forsynet med et nummer i identifikationsøjemed; dette kan være påtrykt og skal bære den udstedende myndigheds stempel samt den eller de underskriftsberettigede personers underskrift.

Oprindelsescertifikatet udstedes i forbindelse med udførslen af de varer, som det vedrører, og den udstedende myndighed beholder en kopi af hvert certifikat, som den udsteder.

Artikel 62

I undtagelsestilfælde kan det i ovenstående bestemmelser omhandlede oprindelsescertifikat udstedes efter udførslen af de varer, som det vedrører, hvis det som følge af en fejltagelse, uforsætlig undladelse eller særlige omstændigheder ikke er sket i forbindelse med udførslen.

De udstedende myndigheder kan kun udstede det i artikel 56 til 61 omhandlede oprindelsescertifikat efterfølgende, hvis de har undersøgt, om oplysningerne i eksportørens anmodning svarer til oplysningerne i det tilsvarende eksportdokument.

På certifikater, der udstedes efterfølgende, skal der i rubrikken »bemærkninger« anføres en af følgende påtegninger:

 expedido a posteriori,

 udstedt efterfølgende,

 Nachträglich ausgestellt,

 Εκδοθέν εκ των υστέρων,

 Issued retrospectively,

 Délivré a posteriori,

 rilasciato a posteriori,

 afgegeven a posteriori,

 emitido a posteriori,

 annettu jälkikäteen/utfärdat i efterhand,

 utfärdat i efterhand,

▼A2

 Vystaveno dodatečně,

 Välja antud tagasiulatuvalt,

 Izsniegts retrospektīvi,

 Retrospektyvusis išdavimas,

 Kiadva visszamenőleges hatállyal,

 Maħruġ retrospettivament,

 Wystawione retrospektywnie,

 Izdano naknadno,

▼M26

 Vyhotovené dodatočne,

▼M30

 издаден впоследствие,

 eliberat ulterior,

▼M45

 Izdano naknadno.

▼B



b)

Administrativt samarbejde

Artikel 63

1.  Når de særlige importordninger for visse landbrugsprodukter er baseret på anvendelse af det i artikel 56 til 62 omhandlede oprindelsescertifikat, er iværksættelsen af en procedure for administrativt samarbejde en betingelse for, at disse ordninger kan benyttes, medmindre andet er fastsat i den pågældende ordning.

I den forbindelse meddeler de pågældende tredjelande Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber:

 navn og adresse på de myndigheder, der har beføjelse til at udstede oprindelsescertifikater, samt prøver på aftryk af de stempler, som de benytter

 navn og adresse på de statslige myndigheder, der skal modtage anmodninger om efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater, som fastsat i artikel 64.

Alle disse oplysninger videresendes af Kommissionen til medlemsstaternes kompetente myndigheder.

2.  Hvis de pågældende tredjelande ikke meddeler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber de i stk. 1 omhandlede oplysninger, afslår de kompetente myndigheder i Fællesskabet at give tilladelse til, at de særlige importordninger benyttes.

Artikel 64

1.  Efterfølgende kontrol af de i artikel 56 til 62 omhandlede oprindelsescertifikater foretages i form af stikprøver samt hver gang, der er begrundet tvivl om et dokuments ægthed eller rigtigheden af oplysningerne deri.

For så vidt angår oprindelse foretages kontrollen på toldmyndighedernes foranledning.

For så vidt angår anvendelse af bestemmelserne på landbrugsområdet kan kontrollen i givet fald foretages af andre kompetente myndigheder.

2.  Ved anvendelse af stk. 1 tilbagesender de kompetente myndigheder i Fællesskabet oprindelsescertifikatet eller en kopi heraf til den af udførselslandet udpegede statslige kontrolmyndighed, i givet fald med anførelse af de reelle eller formelle årsager, som berettiger til en undersøgelse. Sammen med dette certifikat sender de, såfremt denne er fremlagt, fakturaen eller en kopi heraf og anfører alle de oplysninger, der har kunnet indhentes, og som giver anledning til at tro, at oplysningerne i certifikatet er ukorrekte, eller at certifikatet ikke er ægte.

Hvis anvendelsen af de pågældende særlige importordninger suspenderes, indtil resultaterne af kontrollen foreligger, frigiver toldmyndighederne i Fællesskabet varerne under forbehold af, at der træffes de sikkerhedsforanstaltninger, som skønnes nødvendige.

Artikel 65

1.  Resultaterne af den efterfølgende kontrol meddeles snarest muligt til de kompetente myndigheder i Fællesskabet.

De skal gøre det muligt at afgøre, om de oprindelsescertifikater, der er tilbagesendt i henhold til artikel 64, vedrører de varer, der faktisk er udført, og om varerne i sidste ende også kan være omfattet af den pågældende særlige importordning.

2.  Opnås der intet svar på en anmodning om efterfølgende kontrol inden for en frist på seks måneder, afslår de kompetente myndigheder i Fællesskabet definitivt at indrømme adgang til den særlige importordning.

▼M18



KAPITEL 2

Præferenceoprindelse

▼M39



Afdeling 1

Den generelle præferenceordning



Underafdeling 1

Generelle bestemmelser

▼M46

Artikel 66

I denne afdeling fastlægges reglerne vedrørende definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus«, procedurerne og metoderne for administrativt samarbejde i forbindelse hermed til brug for anvendelsen af arrangementet med generelle toldpræferencer (GSP), som Den Europæiske Union ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 ( 4 ) har indrømmet udviklingslandene, i det følgende benævnt »arrangementet«.

▼M56

Artikel 66a

1.  Artikel 68-71 og 90-97j anvendes fra den dato, hvor det system, hvorunder registrerede eksportører selv står for certificering af varers oprindelse (»systemet med registrerede eksportører«), indføres i de præferenceberettigede lande og medlemsstaterne.

2.  Artikel 97k-97w anvendes, så længe de præferenceberettigede lande og medlemsstaterne udsteder henholdsvis oprindelsescertifikater formular A og varecertifikater EUR.1, eller deres eksportører udfærdiger fakturaerklæringer, jf. artikel 91 og 91a.

▼M39

Artikel 67

1.  I denne afdeling og afdeling 1A i dette kapitel forstås ved:

▼M46

a)

»præferenceberettiget land« : et land eller territorium som defineret i artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 978/2012

▼M39

b)

»fremstilling« : alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling

c)

»materialer« : alle former for bestanddele, råmaterialer, komponenter eller dele osv., der er anvendt til fremstillingen af et produkt

d)

»produkt« : det produkt, der fremstilles, også når det senere er bestemt til anvendelse i en anden fremstillingsproces

e)

»varer« : både materialer og produkter

f)

»bilateral kumulation« : et system, som tillader, at produkter, der ifølge denne forordning har oprindelse i Den Europæiske Union, betragtes som materialer med oprindelsesstatus i et præferenceberettiget land, når de forarbejdes yderligere eller indgår i et produkt i det pågældende præferenceberettigede land

g)

»kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet« : et system, som tillader, at produkter, der har oprindelse i Norge, Schweiz eller Tyrkiet, betragtes som materialer med oprindelsesstatus i et præferenceberettiget land, når de forarbejdes yderligere eller indgår i et produkt i det pågældende præferenceberettigede land og indføres i Den Europæiske Union

h)

»regional kumulation« : et system, hvor produkter, som ifølge denne forordning har oprindelse i et land, som er medlem af en regional sammenslutning, betragtes som materialer med oprindelse i et andet land i samme regionale sammenslutning (eller et land i en anden regional sammenslutning, hvis der er mulighed for kumulation mellem sammenslutninger), når de forarbejdes yderligere eller indgår i et produkt fremstillet dér

i)

»udvidet kumulation« : et system, der er betinget af Kommissionens tilladelse efter et præferenceberettiget lands indgivelse af en anmodning, hvorunder visse materialer, der har oprindelse i et land, med hvilket Den Europæiske Union har en frihandelsaftale i overensstemmelse med artikel XXIV i den gældende almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), betragtes som materialer med oprindelse i det pågældende præferenceberettigede land, når de forarbejdes yderligere eller indgår i et produkt fremstillet i dette land

j)

»fungible materialer« : materialer, som er af samme art og kommercielle kvalitet, har de samme tekniske og fysiske kendetegn, og som ikke kan skelnes fra hinanden, når de indgår i det færdige produkt

k)

»regional sammenslutning« : sammenslutning af lande, mellem hvilke der anvendes regional kumulation

l)

»toldværdi« : den værdi, der er fastlagt i overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (WTO-aftalen om toldværdiansættelse)

▼M56

m)

»materialernes værdi« i listen i bilag 13a : toldværdien på indførselstidspunktet for de benyttede materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne værdi ikke er kendt og ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i produktionslandet; hvis det er nødvendigt at fastsætte værdien af de anvendte materialer med oprindelsesstatus, finder bestemmelserne i dette afsnit tilsvarende anvendelse

n)

»prisen ab fabrik« :

den pris, der betales for produktet ab fabrik til den producent, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt prisen indbefatter værdien af alle anvendte materialer og alle andre omkostninger i tilknytning til fremstillingen af produktet, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt udføres.

Hvis den faktiske pris ikke afspejler alle de omkostninger i tilknytning til fremstillingen af produktet, som faktisk er påløbet i produktionslandet, forstås ved pris ab fabrik summen af alle disse omkostninger, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt udføres

▼M39

o)

»maksimalt indhold af materialer uden oprindelsesstatus« : det maksimale indhold af materialer uden oprindelsesstatus, som er tilladt, hvis en fremstilling skal kunne betragtes som en bearbejdning eller forarbejdning, der er tilstrækkelig til at give et produkt oprindelsesstatus. Dette indhold kan udtrykkes som en procentdel af produktets pris ab fabrik eller som en procentdel af nettovægten af disse anvendte materialer henhørende under en nærmere angivet gruppe af kapitler, et kapitel, en position eller en underposition

p)

»nettovægt« : varens vægt uden nogen form for emballagemateriale eller pakningsgenstand

q)

»kapitler«, »positioner« og »underpositioner« : de kapitler, positioner og underpositioner (fire- eller sekscifrede koder), der anvendes i den nomenklatur, som udgør det harmoniserede system, med de ændringer, der følger af Toldsamarbejdsrådets henstilling af 26. juni 2004

r)

»tariferet« : et produkts eller materiales tarifering under en bestemt position eller underposition i det harmoniserede system

s)

»sending« :

produkter, som enten

 sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller

 er omfattet af et gennemgående transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af en samlet faktura

t)

»eksportør« : en person, som udfører varer til Den Europæiske Union eller til et præferenceberettiget land, og som er i stand til at bevise varernes oprindelse, uanset om han er producenten deraf, og uanset om han selv opfylder udførselsformaliteterne

▼M56

u)

»registreret eksportør« :

i) en eksportør, som er etableret i et præferenceberettiget land og registreret hos de kompetente myndigheder i det pågældende præferenceberettigede land med henblik på udførsel inden for rammerne af arrangementet, hvad enten det er til Union eller et andet præferenceberettiget land, med hvilket regional kumulation er mulig, eller

ii) en eksportør, som er etableret i en medlemsstat, og som er registreret hos toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat med henblik på at kunne eksportere varer med oprindelse i Unionen til anvendelse som materialer i et præferenceberettiget land med hvilket bilateral kumulation er muligt, eller

iii) en afsender af varer, som er etableret i en medlemsstat, og som er registreret hos toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat med henblik på at udfærdige erstatningsudtalelser om oprindelse for at kunne videresende produkter med oprindelsesstatus til andre steder inden for Unionens toldområde eller, hvor det er relevant, til Norge, Schweiz eller Tyrkiet (»en registreret afsender«)

v)

»udtalelse om oprindelse« : udtalelse, som udfærdiges af eksportøren eller afsenderen af varerne, som angiver, at de produkter, som udtalelsen omfatter, opfylder arrangementets oprindelsesregler.

▼M46

1a.  I forbindelse med stk. 1, litra a), omfatter udtrykket »præferenceberettiget land« også det pågældende lands eller territoriums søterritorium i den betydning, der er fastlagt i De Forenede Nationers havretskonvention (Montego Bay-konventionen af 10. december 1982), og må ikke gå ud over nævnte søterritoriums grænser.

▼M39

2.  I forbindelse med stk. 1, litra n), henviser udtrykket »producent« i stk. 1, litra n), første afsnit, i de tilfælde, hvor den sidste bearbejdning eller forarbejdning er overdraget i underentreprise til en producent, til den virksomhed, som har ansat underleverandøren.

▼M56

3.  I forbindelse med stk. 1, litra u), i tilfælde hvor eksportøren er repræsenteret i forbindelse med udførselsformaliteter, og eksportørens repræsentant også er en registreret eksportør, må denne repræsentant ikke anvende sit eget registrerede eksportørnummer.

▼M39

Artikel 68

1.  For at sikre at arrangementet anvendes korrekt, forpligter de præferenceberettigede lande sig til:

a) at etablere og opretholde de administrative strukturer og systemer, der er nødvendige for i det pågældende land at gennemføre og forvalte de bestemmelser og procedurer, som er fastlagt i denne afdeling, herunder i givet fald de ordninger, der kræves til anvendelsen af kumulation

b) at deres kompetente myndigheder samarbejder med Kommissionen og med medlemsstaternes toldmyndigheder.

2.  Det i stk. 1, litra b), omhandlede samarbejde omfatter:

a) enhver form for nødvendig bistand, som Kommissionen anmoder om for at overvåge, om arrangementet forvaltes korrekt i det pågældende land, herunder kontrolbesøg på stedet, som foretages af Kommissionen eller af medlemsstaternes toldmyndigheder

b) kontrol af produkters oprindelsesstatus og af overholdelsen af de øvrige betingelser, der er fastlagt i denne afdeling, herunder kontrolbesøg på stedet, hvis Kommissionen eller medlemsstaternes myndigheder anmoder herom inden for rammerne af oprindelsesundersøgelser, jf. dog artikel 97g og 97h.

▼M56

3.  De præferenceberettigede lande tilkendegiver senest tre måneder inden den dato, hvor de har til hensigt at begynde registreringen af eksportører, over for Kommissionen, at de påtager sig de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 69

1.  De præferenceberettigede lande meddeler Kommissionen, hvilke myndigheder på deres territorium der er:

a) en del af de statslige myndigheder i det pågældende land eller handler under regeringens myndighed, og som har beføjelse til at registrere eksportører i REX-systemet, ændre og ajourføre registreringsoplysninger og tilbagekalde registreringer

b) en del af de statslige myndigheder i det pågældende land og ansvarlige for at sikre det administrative samarbejde med Kommissionen og medlemsstaternes toldmyndigheder, jf. bestemmelserne i denne afdeling.

De meddeler Kommissionen navne og adresser og kontaktoplysninger på disse myndigheder. Meddelelsen sendes til Kommissionen senest tre måneder før den dato, hvor de præferenceberettigede lande har til hensigt at begynde registreringen af eksportører.

De præferenceberettigede lande skal straks underrette Kommissionen om enhver ændring af de oplysninger, der meddeles i henhold til første afsnit.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og adresser og kontaktoplysninger på de toldmyndigheder, som er:

a) kompetente til at registrere eksportører og afsendere af varer i REX-systemet, ændre og ajourføre registreringsoplysninger og tilbagekalde registreringer

b) ansvarlige for at sikre samarbejde med de kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande, jf. bestemmelserne i denne afdeling.

Meddelelsen sendes til Kommissionen senest den 30. september 2016.

De præferenceberettigede lande skal straks underrette Kommissionen om enhver ændring af de oplysninger, der meddeles i henhold til første afsnit.

▼M56

Artikel 69a

1.  Kommissionen opretter REX-systemet og stiller det til rådighed fra den 1. januar 2017.

2.  De kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande og medlemsstaternes toldmyndigheder tildeler efter at have modtaget den udfyldte ansøgningsformular, jf. bilag 13c, med det samme eksportøren eller, hvor det er relevant, afsenderen af varer et registreret eksportørnummer og indfører det registrerede eksportørnummer, registreringsoplysningerne og registreringens gyldighedsdato i REX-systemet, jf. artikel 92, stk. 5.

Anser de kompetente myndigheder oplysningerne i ansøgningen for ufuldstændige, meddeler de med det samme eksportøren derom.

De kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande og toldmyndighederne i medlemsstaterne sørger for at holde de oplysninger ajour, som de selv har registreret. De ændrer med det samme disse oplysninger efter meddelelse fra den registrerede eksportør i overensstemmelse med artikel 93.

Artikel 69b

1.  Kommissionen sikrer adgang til REX-systemet i overensstemmelse med denne artikel.

2.  Kommissionen skal have adgang til at konsultere alle oplysninger.

3.  De kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land skal have adgang til at konsultere oplysninger vedrørende de eksportører, som de har registreret.

4.  Toldmyndighederne i medlemsstaterne skal have adgang til at konsultere de oplysninger, som de selv har registreret, og de oplysninger, som toldmyndighederne i andre medlemsstater og kompetente myndigheder i præferenceberettigede lande samt Norge, Schweiz eller Tyrkiet har registreret. Denne adgang til oplysningerne gives med henblik på gennemførelse af verificering af angivelser i henhold til kodeksens artikel 68, eller undersøgelser af angivelser i henhold til kodeksens artikel 78, stk. 2.

5.  Kommissionen stiller sikker adgang til REX-systemet til rådighed for de kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande.

Alt efter i hvilket omfang Norge og Schweiz i den aftale, der henvises til i artikel 97g, har aftalt med Unionen at dele REX-systemet, sørger Kommissionen for sikker adgang til REX-systemet for disse to landes toldmyndigheder. Der sørges også for, at Tyrkiet får sikker adgang til REX-systemet, når landet opfylder visse betingelser.

6.  Hvis et land eller territorium er blevet fjernet fra bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012, beholder det præferenceberettigede lands kompetente myndigheder adgangen til REX-systemet, så længe det er nødvendigt for, at de kan overholde deres forpligtelser, jf. artikel 71.

7.  Kommissionen gør følgende oplysninger tilgængelige for offentligheden, såfremt eksportøren giver sit samtykke ved at underskrive rubrik 6 i skemaet i bilag 13c:

a) den registrerede eksportørs navn

b) adresse på det sted, hvor den registrerede eksportør er etableret

c) kontaktoplysninger som angivet i rubrik 2 i skemaet i bilag 13c

d) vejledende beskrivelse af de varer, der kan opnå præferencebehandling, herunder en vejledende liste med positioner eller kapitler i det harmoniserede system, som angivet i rubrik 4 i formularen i bilag 13c

e) den registrerede eksportørs EORI-nummer eller den erhvervsdrivendes identifikationsnummer (TIN).

Registrering af eksportøren må ikke nægtes på grundlag af dennes afvisning af at underskrive rubrik 6.

8.  Kommissionen skal altid gøre følgende oplysninger tilgængelige for offentligheden:

a) den registrerede eksportørs nummer

b) registreringens gyldighedsdato

c) datoen for tilbagekaldelsen af registreringen, hvor det er relevant

d) oplysninger om, hvorvidt registreringen også gælder for eksport til Norge, Schweiz og Tyrkiet (når landet opfylder visse betingelser)

e) datoen for seneste synkronisering mellem REX-systemet og det offentlige websted.

Artikel 69c

1.  De oplysninger, der er registreret i REX-systemet, skal udelukkende behandles med henblik på den anvendelse af arrangementet, som er fastlagt i denne afdeling.

2.  De registrerede eksportører gøres bekendt med de oplysninger, der er fastlagt i artikel 11, stk. 1, litra a)-e), i forordning (EF) nr. 45/2001 eller artikel 10 i direktiv 95/46/EF. De skal desuden have oplyst følgende:

a) oplysninger om retsgrundlaget for den behandling, hvortil personoplysningerne er bestemt

b) dataopbevaringsperioden.

Registrerede eksportører skal gøres bekendt hermed via en meddelelse, som vedlægges ansøgningen om at blive registreret eksportør, jf. bilag 13c.

3.  Enhver kompetent myndighed i et præferenceberettiget land som omhandlet i artikel 69, stk. 1, litra a), og enhver toldmyndighed i en medlemsstat som omhandlet i artikel 69, stk. 2, litra a), som har indført oplysninger i REX-systemet, skal betragtes som registeransvarlig for behandlingen af disse oplysninger.

Med henblik på at sikre, at den registrerede eksportørs rettigheder respekteres, betragtes Kommissionen som fælles registeransvarlig med hensyn til behandling af alle oplysninger.

4.  Registrerede eksportørers rettigheder med hensyn til behandling af oplysninger, der er registreret i REX-systemet og anført i bilag 13c, skal, når oplysningerne behandles i nationale systemer, udøves i overensstemmelse med den databeskyttelseslovgivning, som gennemfører direktiv 95/46/EF i den medlemsstat, hvor oplysningerne er registreret.

5.  De medlemsstater, som kopierer de oplysninger, de har adgang til i REX-systemet, til deres nationale systemer, skal holde disse kopierede oplysninger ajour.

6.  Registrerede eksportørers rettigheder med hensyn til Kommissionens behandling af deres registreringsoplysninger skal udøves i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

7.  Enhver anmodning fra en registreret eksportør om at udøve retten til indsigt, berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 indgives og behandles af den registeransvarlige.

Såfremt en registreret eksportør har indgivet en sådan anmodning til Kommissionen uden at have forsøgt at udøve sine rettigheder over for den registeransvarlige, fremsender Kommissionen anmodningen til den, der er registeransvarlig for den registrerede eksportørs oplysninger.

Hvis den registrerede eksportør ikke kan udøve sine rettigheder over for den registeransvarlige, indsender den registrerede eksportør den pågældende anmodning til Kommissionen, der påtager sig rollen registeransvarlig. Kommissionen har i den forbindelse ret til at berigtige, slette eller blokere oplysningerne.

8.  Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder for databeskyttelse og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, der hver især handler inden for rammerne af deres respektive beføjelser, samarbejder og sørger for et koordineret tilsyn med registreringsoplysningerne.

De udveksler inden for deres respektive beføjelser relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre audit og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning, undersøger problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter behov.

▼M56

Artikel 70

Kommissionen offentliggør på sit websted datoerne for, hvornår de præferenceberettigede lande påbegynder anvendelsen af systemet med registrerede eksportører. Kommissionen ajourfører oplysningerne.

Artikel 71

Såfremt et land eller territorium er blevet fjernet fra bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012, påhviler forpligtelsen til administrativt samarbejde, som er fastlagt i artikel 69, 69a, artikel 86, stk. 10, og artikel 97g, fortsat det pågældende land eller territorium i en periode på tre år fra datoen for dets fjernelse fra bilaget.

▼M39



Underafdeling 2

Definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus

Artikel 72

Nedenstående produkter anses for at have oprindelse i et præferenceberettiget land:

a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i det pågældende land, jf. artikel 75

b) produkter, der er fremstillet i det pågældende præferenceberettigede land, og som indeholder materialer, der ikke er fuldt ud er fremstillet i det pågældende land, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i artikel 76 fastlagte betydning.

Artikel 73

1.  Betingelserne i denne underafdeling vedrørende opnåelse af oprindelsesstatus skal være opfyldt i det pågældende præferenceberettigede land.

2.  Hvis produkter med oprindelsesstatus, der er udført fra det præferenceberettigede land til et andet land, genindføres dertil, anses de som produkter uden oprindelsesstatus, medmindre det over for de kompetente myndigheder kan godtgøres:

a) at de genindførte produkter er de samme som dem, der blev udført, og

b) at de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, mens de befandt sig i det pågældende land eller blev udført.

▼M56

Artikel 74

1.  De produkter, som angives til overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union, skal være de samme som dem, der er udført fra det præferenceberettigede land, i hvilket de anses for at have oprindelse. De må ikke være ændret, omdannet på nogen måde eller være gjort til genstand for andre behandlinger end dem, som har til formål at bevare dem i god stand eller at anbringe varemærker, etiketter, stempler eller enhver anden form for bevis med henblik på at sikre overholdelsen af specifikke indenlandske krav, der måtte gælde i Unionen, før de angives til overgang til fri omsætning.

2.  De produkter, der indføres til et præferenceberettiget land med henblik på kumulation, jf. artikel 84, 85 eller 86, skal være de samme som dem, der er udført fra det land, i hvilket de anses for at have oprindelse. De må ikke være ændret, omdannet på nogen måde eller være gjort til genstand for andre behandlinger end behandlinger, som har til formål at bevare dem i god stand, før de angives til de relevante toldprocedurer i indførselslandet.

3.  Opbevaring af varer må finde sted, forudsat at de forbliver under toldtilsyn i transitlandet eller transitlandene.

4.  Delingen af sendinger må finde sted, hvis den foretages af eksportøren eller under dennes ansvar, forudsat at de pågældende varer forbliver under toldtilsyn i transitlandet eller transitlandene.

5.  Stk. 1-4 anses for at være overholdt, medmindre toldmyndighederne har grund til at tro det modsatte; i så fald kan toldmyndighederne anmode klarereren om at godtgøre overholdelsen, hvilket kan gøres ved hjælp af ethvert middel, bl.a. kontraktmæssige transportdokumenter som f.eks. konnossementer eller faktuelle eller konkrete beviser på grundlag af mærkning eller nummerering af kolli eller enhver form for bevis med tilknytning til selve varerne.

▼M39

Artikel 75

1.  Som produkter, der er fuldt ud fremstillet i et præferenceberettiget land, anses følgende:

a) mineralske produkter, som er udvundet af dets jord eller havbund

b) planter og vegetabilske produkter, der er dyrket eller høstet dér

c) levende dyr, som er født og opdrættet dér

d) produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér

e) produkter fra slagtede dyr, som er født og opdrættet dér

f) produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

g) akvakulturprodukter i de tilfælde, hvor de pågældende fisk, krebsdyr og bløddyr er født og opdrættet dér

h) produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af dets fartøjer uden for noget søterritorium

i) produkter, som er fremstillet på dets fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra h) nævnte produkter

j) brugte genstande, som indsamles dér og kun kan anvendes til genindvinding af råmaterialer

k) affald og skrot, der hidrører fra fremstillingsvirksomhed, som udøves dér

l) produkter, som er udvundet af havbunden eller -undergrunden beliggende uden for noget søterritorium, for så vidt det har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller -undergrund

m) varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a) til l) nævnte produkter.

2.  Udtrykket »dets fartøjer« og »dets fabriksskibe« i stk. 1, litra h) og i), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe, som opfylder alle nedenstående krav:

a) de er registreret i det præferenceberettigede land eller i en medlemsstat

b) de fører et præferenceberettiget lands eller en medlemsstats flag

c) de opfylder en af de følgende betingelser:

i) de ejes for mindst 50 %'s vedkommende af statsborgere i det præferenceberettigede land eller i medlemsstaterne eller

ii) de ejes af selskaber,

 hvis hovedkontor og vigtigste forretningssted er i det præferenceberettigede land eller i medlemsstaterne og

 som for mindst 50 %'s vedkommende ejes af det præferenceberettigede land eller medlemsstater eller af offentlige institutioner eller statsborgere i det præferenceberettigede land eller medlemsstaterne.

▼M46

3.  Betingelserne i stk. 2 kan hver især være opfyldt i medlemsstaterne eller i forskellige præferenceberettigede lande, for så vidt alle de pågældende præferenceberettigede lande kan anvende regional kumulation i henhold til artikel 86, stk. 1 og 5. I så tilfælde anses produkterne for at have oprindelse i det præferenceberettigede land, under hvis flag fartøjet eller fabriksskibet sejler, jf. stk. 2, litra b).

Første afsnit finder kun anvendelse såfremt betingelserne i artikel 86, stk. 2, litra a), c) og d) er opfyldt.

▼M39

Artikel 76

1.  De produkter, som ikke er fuldt ud fremstillet i det pågældende præferenceberettigede land, jf. artikel 75, anses for at have oprindelse dér, såfremt betingelserne i listen i bilag 13a for de pågældende varer er opfyldt, jf. dog artikel 78 og 79.

2.  Hvis et produkt, som har opnået oprindelsesstatus i et land i overensstemmelse med stk. 1, forarbejdes yderligere i det pågældende land og anvendes som materiale i fremstillingen af et andet produkt, tages der ikke hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er anvendt ved fremstillingen af det.

Artikel 77

1.  Det skal for hvert enkelt produkt fastslås, om kravene i artikel 76, stk. 1, er opfyldt.

I de tilfælde, hvor den relevante regel er baseret på overholdelsen af et maksimalt indhold af materialer uden oprindelsesstatus, kan værdien af materialerne uden oprindelsesstatus dog for at tage hensyn til udsving i omkostninger og valutakurser beregnes på et gennemsnitligt grundlag som anført i stk. 2.

2.  I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, beregnes der en gennemsnitlig pris ab fabrik for produktet og en gennemsnitlig værdi for de anvendte materialer uden oprindelsesstatus på grundlag af henholdsvis summen af de priser ab fabrik, der er opkrævet for alt salg af produkterne i løbet af det foregående regnskabsår, og summen af værdien af alle de materialer uden oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen af produkter i løbet af det foregående regnskabsår, som fastlagt af udførselslandet, eller, hvis der ikke foreligger tal for et fuldt regnskabsår, en kortere periode, som dog ikke må være på under tre måneder.

3.  De eksportører, som har valgt at anvende beregninger på et gennemsnitligt grundlag, skal konsekvent anvende denne metode i året efter referenceregnskabsåret eller i givet fald året efter den kortere referenceperiode. De kan ophøre med at anvende denne metode, hvis de i løbet af et givet regnskabsår eller en kortere repræsentativ periode på ikke under tre måneder konstaterer, at de udsving i omkostninger eller valutakurser, som gjorde det berettiget at anvende metoden, er ophørt.

4.  De gennemsnit, der er anført i stk. 2, skal anvendes som henholdsvis prisen ab fabrik og værdien for materialer uden oprindelsesstatus, således at det kan fastlås, om kravet om det maksimale indhold af materialer uden oprindelsesstatus er opfyldt.

Artikel 78

1.  Med forbehold af stk. 3 anses følgende bearbejdninger eller forarbejdninger som utilstrækkelige til at give produkterne oprindelsesstatus, uanset om betingelserne i artikel 76 er opfyldt:

a) behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring

b) adskillelse og samling af kolli

c) vask, rensning, afstøvning, fjernelse af oxidlag, olie, maling eller andre belægninger

d) strygning eller presning af tekstiler og tekstilvarer

e) enkel maling og polering

f) afskalning og hel eller delvis slibning af ris; polering og glasering af korn og ris

g) farvning af eller tilsætning af smagsstoffer til sukker eller formning af sukker i stykker; hel eller delvis formaling af krystalsukker

h) skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter, nødder og grøntsager

i) hvæsning, enkel slibning eller enkel tilskæring

j) sigtning, sortering, klassificering, tilpasning; (herunder samling i sæt)

k) enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

l) anbringelse eller trykning af mærker, etiketter, logoer og andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

m) enkel blanding af produkter, også af forskellig art; blanding af sukker med ethvert materiale

n) enkel tilsætning af vand eller fortynding eller dehydrering eller denaturering af produkter

o) enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele

p) kombination af to eller flere af de i litra a) til o) nævnte processer

q) slagtning af dyr.

2.  I forbindelse med stk. 1 anses behandlinger for at være enkle, når der hverken kræves særlige færdigheder eller maskiner, apparater eller redskaber, som er specielt fremstillet eller installeret til gennemførelsen deraf.

3.  Alle de bearbejdninger eller forarbejdninger, der udføres i et præferenceberettiget land på et givet produkt, skal tages i betragtning, når det skal bestemmes, om den bearbejdning eller forarbejdning, som det pågældende produkt har undergået, skal anses som utilstrækkelig i henhold til stk. 1.

Artikel 79

1.  Uanset artikel 76 og med forbehold af stk. 2 og 3 i denne artikel kan materialer uden oprindelsesstatus, som ifølge betingelserne i listen i bilag 13a ikke må anvendes til fremstilling af et givet produkt, dog anvendes, hvis deres samlede værdi eller den nettovægt, produktet vurderes at have, ikke overstiger:

a) 15 % af produktets vægt for produkter henhørende under kapitel 2 og kapitel 4 til 24 i det harmoniserede system, bortset fra forarbejdede fiskerivarer henhørende under kapitel 16

b) 15 % af produktets pris ab fabrik for andre produkter, bortset fra produkter henhørende under kapitel 50 til 63 i det harmoniserede system, for hvilke de tolerancer, der er anført i note 6 og 7 i del I i bilag 13a, finder anvendelse.

2.  Stk. 1 tillader ikke, at nogen af procenttallene for det maksimale indhold af materialer uden oprindelsesstatus, der er fastlagt i listen i bilag 13a, overskrides.

3.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på produkter, der er fuldt ud fremstillet i et præferenceberettiget land i den i artikel 75 fastlagte betydning. Den tolerance, der er fastlagt i nævnte stykker, gælder ikke desto mindre for summen af de materialer, der anvendes til fremstillingen af et produkt, og for hvilke det i henhold til listen i bilag 13a for det pågældende produkt kræves, at de pågældende materialer skal være fuldt ud fremstillet, jf. dog artikel 78 og artikel 80, stk. 2.

Artikel 80

1.  Den kvalificerende enhed for anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling er det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede system.

2.  Når en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert enkelt produkt i betragtning ved anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling.

3.  Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige tariferingsbestemmelser i det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

Artikel 81

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer, og hvis pris er indbefattet i produktets pris ab fabrik, betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer.

Artikel 82

Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige tariferingsbestemmelser i det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus.

Når et sæt består af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af de produkter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

Artikel 83

Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at undersøge, om følgende, som må anvendes ved dets fremstilling, har oprindelsesstatus:

a) elektrisk energi og brændsel

b) anlæg og udstyr

c) maskiner og værktøj

d) andre varer, som ikke indgår og ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.



Underafdeling 3

Kumulation

Artikel 84

Ved bilateral kumulation kan produkter med oprindelse i Den Europæiske Union betragtes som materialer med oprindelse i et præferenceberettiget land, når de indarbejdes i et produkt, som fremstilles i dette land, forudsat at den dér foretagne bearbejdning eller forarbejdning er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i artikel 78, stk. 1.

▼M56

Underafdeling 2 og 7 finder tilsvarende anvendelse på eksport fra Unionen til et præferenceberettiget land med henblik på bilateral kumulation.

▼M39

Artikel 85

1.  I det omfang Norge, Schweiz og Tyrkiet indrømmer generelle toldpræferencer for produkter med oprindelse i de præferenceberettigede lande og anvender en tilsvarende definition af produkter med oprindelsesstatus som den, der er fastlagt i nærværende afdeling, kan produkter med oprindelse i Norge, Schweiz eller Tyrkiet ved kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet betragtes som materialer med oprindelse i et præferenceberettiget land, forudsat at den dér foretagne bearbejdning eller forarbejdning er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i artikel 78, stk. 1.

2.  Stk. 1 finder anvendelse på betingelse af, at Tyrkiet, Norge og Schweiz ud fra gensidighedsprincippet indrømmer samme behandling for de produkter med oprindelse i præferenceberettigede lande, i hvilke der indgår materialer med oprindelse i Den Europæiske Union.

3.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på produkter, der henhører under kapitel 1 til 24 i det harmoniserede system.

4.  Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) den dato, fra hvilken de i stk. 1 og 2 fastsatte betingelser er opfyldt.

Artikel 86

▼M46

1.  Regional kumulation finder anvendelse på følgende fire særskilte regionale sammenslutninger:

a) Sammenslutning I: Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Thailand og Vietnam

b) Sammenslutning II: Bolivia, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela

c) Sammenslutning III: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka

d) Sammenslutning IV: Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

2.  Regional kumulation mellem lande i samme sammenslutning finder kun anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt:

▼M56

a) på tidspunktet for udførsel af produkter til Unionen er de lande, der er involveret i kumulation, præferenceberettigede lande, for hvilke præferenceordningerne ikke er blevet trukket midlertidigt tilbage, jf. forordning (EU) nr. 978/2012

▼M46

b) i forbindelse med regional kumulation mellem lande i en regional sammenslutning gælder de oprindelsesregler, der er fastlagt i denne afdeling

c) landene i den regionale sammenslutning har forpligtet sig til:

i) at opfylde og sikre overholdelsen af bestemmelserne i denne afdeling og

ii) at gennemføre det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at sikre, at bestemmelserne i denne afdeling gennemføres korrekt, både i forbindelse med Den Europæiske Union og mellem landene indbyrdes

d) de i litra c) omhandlede forpligtelser er blevet bekræftet over for Kommissionen af sekretariatet for den pågældende regionale sammenslutning eller et andet kompetent fælles organ, der repræsenterer alle medlemmerne i den pågældende sammenslutning.

I forbindelse med litra b) fastlægges oprindelsen for produkter, der udføres fra et land til et andet land i den regionale sammenslutning med henblik på regional kumulation, på grundlag af den regel, der ville gælde, hvis produkterne blev udført til Den Europæiske Union, hvis den kvalificerende behandling, der er fastlagt i del II i bilag 13a, ikke er den samme for alle de lande, der er involveret i en kumulation.

I de tilfælde, hvor landene i en regional sammenslutning allerede før den 1. januar 2011 har opfyldt betingelserne i første afsnit, litra c) og d), kræves der ikke en ny bekræftelse af forpligtelserne.

▼M39

3.  De materialer, der er opført på listen i bilag 13b, er udelukket fra regional kumulation i henhold til stk. 2 i de tilfælde, hvor:

a) den toldpræference, der finder anvendelse i Den Europæiske Union, ikke er den samme for alle de lande, som er involveret i kumulationen, og

b) de pågældende materialer i kraft af kumulation ville nyde fordel af en gunstigere toldbehandling end den, de ville være omfattet af, hvis de blev udført direkte til Den Europæiske Union.

▼M46

4.  Der anvendes kun regional kumulation mellem præferenceberettigede lande i samme regionale sammenslutning på den betingelse, at den bearbejdning eller forarbejdning, der er foretaget i det præferenceberettigede land, hvor materialerne forarbejdes yderligere eller indarbejdes i et produkt, er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i artikel 78, stk. 1, og i tilfælde af tekstilvarer også er mere vidtgående end de behandlinger, der er anført i bilag 16.

▼C15

Hvis betingelsen i første afsnit ikke er opfyldt, har produkterne oprindelse i det land i den regionale sammenslutning, som tegner sig for den højeste andel af værdien af de anvendte materialer med oprindelse i lande i den regionale sammenslutning.

▼M56

Følgende land anføres som oprindelsesland på det oprindelsesbevis, der udfærdiges af den eksportør, der eksporterer produktet til Unionen, eller udstedes af myndighederne i det præferenceberettigede udførselsland, indtil systemet med registrerede eksportører anvendes:

 hvor der er tale om produkter, der eksporteres uden yderligere bearbejdning eller forarbejdning, anføres det land, der fremgår af det oprindelsesbevis, der omhandles i artikel 95a, stk. 1, eller artikel 97m, stk. 5, tredje led

 når der er tale om produkter, der eksporteres efter yderligere bearbejdning eller forarbejdning, anføres det oprindelsesland, som fastlægges i henhold til andet afsnit.

▼M39

5.  Efter anmodning fra myndighederne i et præferenceberettiget land i sammenslutning I eller sammenslutning III kan Kommissionen tillade regional kumulation mellem disse sammenslutninger af lande, hvis Kommissionen finder det godtgjort, at hver enkelt af følgende betingelser er opfyldt:

▼M46

a) betingelserne i stk. 2, litra a) og b), er opfyldt, og

▼M39

b) de lande, der skal involveres i en sådan regional kumulation, har forpligtet sig til og sammen har meddelt Kommissionen, at de forpligter sig til:

i) at opfylde og sikre overholdelsen af bestemmelserne i denne afdeling og

ii) at gennemføre det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at sikre, at bestemmelserne i denne afdeling gennemføres korrekt, både i forbindelse med Den Europæiske Union og mellem landene indbyrdes.

Den i første afsnit omhandlede anmodning skal ledsages af bevis for, at betingelserne i samme afsnit er opfyldt. Den skal stiles til Kommissionen. Kommissionen træffer afgørelse om anmodningen under hensyntagen til alle elementer vedrørende kumulationen, som anses for relevante, herunder de materialer, der skal kumuleres.

6.  I de tilfælde hvor produkter, der er fremstillet i et land i sammenslutning I eller sammenslutning III med anvendelse af materialer med oprindelse i et land, der tilhører den anden sammenslutning, skal udføres til Den Europæiske Union, fastlægges de pågældende produkters oprindelse således:

a) Materialer med oprindelse i et land i en regional sammenslutning betragtes som materialer med oprindelse i et land i den anden regionale sammenslutning, når de indgår i et produkt, der er fremstillet dér, forudsat at den bearbejdning eller forarbejdning, der er foretaget i sidstnævnte præferenceberettigede land, er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i artikel 78, stk. 1, og i tilfælde af tekstilvarer også er mere vidtgående end de behandlinger, der er anført i bilag 16.

b) Hvis betingelsen i litra a) ikke er opfyldt, har produkterne oprindelse i det land, der deltager i kumulationen, og som tegner sig for den højeste andel af værdien af de anvendte materialer med oprindelse i lande, som deltager i kumulationen.

I de tilfælde hvor oprindelseslandet fastlægges i henhold til første afsnit, litra b), anføres det pågældende land som oprindelsesland på det oprindelsesbevis, der udfærdiges af eksportøren af produktet til Den Europæiske Union eller, indtil systemet med registrerede eksportører anvendes, udstedes af myndighederne i det præferenceberettigede udførselsland.

7.  Efter anmodning fra myndighederne i et præferenceberettiget land kan Kommissionen give tilladelse til udvidet kumulation mellem et præferenceberettiget land og et land, med hvilket Den Europæiske Union har en frihandelsaftale i overensstemmelse med artikel XXIV i den gældende almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), forudsat at hver enkelt af følgende betingelser er opfyldt:

a) de lande, der er involveret i kumulationen, har forpligtet sig til at overholde og sikre overholdelsen af bestemmelserne i denne afdeling og gennemføre det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at sikre, at bestemmelserne i denne afdeling gennemføres korrekt, både i forbindelse med Den Europæiske Union og mellem landene indbyrdes

b) det pågældende præferenceberettigede land har meddelt Kommissionen, at det påtager sig den i litra a) omhandlede forpligtelse.

Den i første afsnit omhandlede anmodning skal indeholde en liste over de materialer, kumulationen omfatter, og skal ledsages af bevis for, at betingelserne i første afsnit, litra a) og b), er opfyldt. Den skal stiles til Kommissionen. Hvis de pågældende materialer ændres, skal der indgives en ny anmodning.

Materialer henhørende under kapitel 1 til 24 i det harmoniserede system er udelukket fra udvidet kumulation.

8.  I de tilfælde af udvidet kumulation, der er omhandlet i stk. 7, fastlægges de anvendte materialers oprindelse og de oprindelsesbeviser, der gælder, i overensstemmelse med reglerne i den relevante frihandelsaftale. For produkter, der skal udføres til Den Europæiske Union, fastlægges oprindelsen i overensstemmelse med de oprindelsesregler, der er fastlagt i denne afdeling.

For at det fremstillede produkt kan opnå oprindelsesstatus er det ikke nødvendigt, at de materialer, der har oprindelse i et land, med hvilket Den Europæiske Union har en frihandelsaftale, og som anvendes i et præferenceberettiget land ved fremstillingen af det produkt, der skal udføres til Den Europæiske Union, har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, forudsat at den bearbejdning eller forarbejdning, som foretages i det præferenceberettigede land, er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i artikel 78, stk. 1.

9.  Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) følgende:

a) den dato, fra hvilken den i stk. 5 omhandlede kumulation mellem landene i sammenslutning I og sammenslutning III træder i kraft, hvilke lande der er involveret i den pågældende kumulation, og i givet fald listen over de materialer, i forbindelse med hvilke kumulationen anvendes

b) den dato, fra hvilken den udvidede kumulation træder i kraft, hvilke lande der er involveret i den pågældende kumulation og listen over de materialer, i forbindelse med hvilke kumulationen anvendes.

▼M56

10.  Underafdeling 2, artikel 90, 91, 92, 93, 94 og 95, og underafdeling 7 finder tilsvarende anvendelse på udførsel fra et præferenceberettiget land til et andet med henblik på regional kumulation.

▼M39

Artikel 87

I de tilfælde hvor der anvendes bilateral kumulation eller kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet kombineret med regional kumulation, opnår det fremstillede produkt oprindelse i et af landene i den pågældende regionale sammenslutning i overensstemmelse med artikel 86, stk. 4, første og andet afsnit.

Artikel 88

▼M56 —————

▼M39

2.  Hvis der anvendes fungible materialer med og uden oprindelsesstatus ved bearbejdningen eller forarbejdningen af et produkt, kan medlemsstaternes toldmyndigheder efter skriftlig anmodning fra de erhvervsdrivende tillade, at materialerne i Den Europæiske Union forvaltes efter metoden med regnskabsmæssig adskillelse med henblik på efterfølgende udførsel til et præferenceberettiget land inden for rammerne af bilateral kumulation, uden at materialerne opbevares i særskilte lagre.

3.  Medlemsstaternes toldmyndigheder kan give tilladelse, jf. stk. 2, på de betingelser, de anser for at være hensigtsmæssige.

Der gives kun tilladelse, hvis det ved anvendelsen af den i stk. 2 anførte metode kan sikres, at antallet af fremstillede produkter, som kunne betragtes som »produkter med oprindelse i Den Europæiske Union«, til enhver tid er det samme som det antal, der ville være fremstillet, hvis der var opretholdt en fysisk adskillelse af lagrene

Hvis der gives tilladelse hertil, anvendes metoden, og anvendelsen af den registreres i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der gælder i Den Europæiske Union.

4.  Indehaveren af tilladelsen til at anvende metoden, jf. stk. 2, udfærdiger eller anmoder, indtil systemet med registrerede eksportører anvendes, om oprindelsesbeviser for den mængde produkter, som kan anses for at have oprindelse i Den Europæiske Union. Efter anmodning fra medlemsstaternes toldmyndigheder skal indehaveren af tilladelsen fremlægge en redegørelse for, hvordan mængderne er forvaltet.

5.  Medlemsstaternes toldmyndigheder overvåger brugen af den i stk. 2 omhandlede tilladelse.

De kan tilbagekalde tilladelsen, såfremt:

a) indehaveren af tilladelsen på nogen som helst måde benytter tilladelsen på ukorrekt vis, eller

b) indehaveren af tilladelsen ikke opfylder de øvrige betingelser i denne afdeling eller i afdeling 1A.



Underafdeling 4

Undtagelser

Artikel 89

1.  På Kommissionens initiativ eller efter anmodning fra et præferenceberettiget land kan et præferenceberettiget land indrømmes en midlertidig undtagelse fra bestemmelserne i denne afdeling, når:

a) interne eller eksterne faktorer i modsætning til tidligere forhindrer det i at overholde reglerne for opnåelse af oprindelsesstatus i henhold til artikel 72, eller

b) det har brug for en forberedelsesperiode, inden det vil være i stand til at overholde reglerne for opnåelse af oprindelsesstatus i henhold til artikel 72.

2.  Den midlertidige undtagelse skal kun gælde, indtil virkningerne af de interne eller eksterne faktorer, der begrunder den, er ophørt, eller indtil det præferenceberettigede land er i stand til at overholde reglerne.

3.  En anmodning om undtagelse indgives skriftligt til Kommissionen. Den skal indeholde en begrundelse og behørig dokumentation for, hvorfor en undtagelse er påkrævet, jf. stk. 1.

4.  Når der indrømmes en undtagelse, skal det pågældende præferenceberettigede land overholde ethvert krav om oplysninger, der skal forelægges Kommissionen vedrørende anvendelsen af undtagelsen og forvaltningen af de mængder, for hvilke undtagelsen er givet.



▼M56

Underafdeling 5

Procedurer ved udførsel i det præferenceberettigede land og Den Europæiske Union gældende fra datoen for anvendelse af systemet med registrerede eksportører

Artikel 90

1.  Arrangementet anvendes i følgende tilfælde:

a) når varer, der opfylder kravene i denne afdeling, udføres af en registreret eksportør

b) ved enhver sending af et eller flere kolli, der indeholder produkter med oprindelsesstatus, som udføres af en hvilken som helst eksportør, såfremt den samlede værdi af de forsendte produkter med oprindelsesstatus ikke overstiger 6 000 EUR.

2.  Værdien af produkter med oprindelsesstatus i en sending er værdien af alle de produkter med oprindelsesstatus i én sending, som er omfattet af en udtalelse om oprindelse, der er udfærdiget i udførselslandet.

Artikel 91

1.  De præferenceberettigede lande begynder registreringen af eksportører den 1. januar 2017.

Befinder det præferenceberettigede land sig imidlertid ikke i en situation, hvor det kan begynde registreringen fra den dato, meddeler landet senest den 1. juli 2016 Kommissionen skriftligt, at det udsætter registreringen af eksportører indtil den 1. januar 2018 eller den 1. januar 2019.

2.  I en periode på 12 måneder efter den dato, hvor det præferenceberettigede land begynder registreringen af eksportører, fortsætter de kompetente myndigheder i det pågældende præferenceberettigede land med at udstede oprindelsescertifikater formular A efter anmodning fra eksportører, der endnu ikke er registreret på anmodningstidspunktet.

For så vidt andet ikke er fastsat i artikel 97k, stk. 5, accepteres oprindelsescertifikater formular A, der er udstedt i overensstemmelse med første afsnit i dette stykke, som bevis for oprindelse i Unionen, hvis de er udstedt inden datoen for registreringen af den pågældende eksportør.

Har de kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land problemer med at færdiggøre registreringsprocessen inden for ovennævnte periode på 12 måneder, kan de bede Kommissionen om en forlængelse deraf. Sådanne forlængelser må ikke overstige seks måneder.

3.  Uanset om de er registreret eller ej, udfærdiger eksportører i et præferenceberettiget land udtalelser om oprindelse for forsendte produkter med oprindelsesstatus fra den dato, hvor det præferenceberettigede land har til hensigt at begynde registreringen af eksportører, såfremt den samlede værdi af produkterne ikke overstiger 6 000 EUR.

Så snart de er registreret og fra den dato, hvor deres registrering er gyldig i henhold til artikel 92, stk. 5, udfærdiger eksportørerne udtalelser om oprindelse for produkter med oprindelsesstatus, såfremt den samlede værdi deraf overstiger 6 000 EUR.

4.  Alle præferenceberettigede lande skal senest anvende systemet med registrerede eksportører fra den 30. juni 2020.

Artikel 91a

1.  Den 1. januar 2017 begynder toldmyndigheder i medlemsstaterne registreringen af de eksportører og afsendere af varer, der er etableret på deres territorium.

2.  Fra den 1. januar 2018 indstiller toldmyndighederne i alle medlemsstaterne udstedelsen af varecertifikater EUR.1 med henblik på kumulation, jf. artikel 84.

3.  Indtil den 31. december 2017 udsteder toldmyndighederne i medlemsstaterne varecertifikater EUR.1 eller erstatningsoprindelsescertifikater formular A efter anmodning fra eksportører eller afsendere af varer, som endnu ikke er registreret. Dette gælder også, hvis de produkter med oprindelsesstatus, der sendes til Unionen, ledsages af en udtalelse om oprindelse udfærdiget af en registreret eksportør i et præferenceberettiget land.

4.  Uanset om de er registreret eller ej, udfærdiger eksportører i Unionen udtalelser om oprindelse for forsendte produkter med oprindelsesstatus, såfremt den samlede værdi deraf ikke overstiger 6 000 EUR, fra den 1. januar 2017.

Så snart de er registreret og fra den dato, hvor deres registrering er gyldig i overensstemmelse med artikel 92, stk. 5, udfærdiger eksportørerne udtalelser om oprindelse for produkter med oprindelsesstatus, såfremt den samlede værdi deraf overstiger 6 000 EUR.

5.  Afsendere af varer, der er registreret, kan udfærdige erstatningsudtalelser om oprindelse fra den dato, hvor deres registrering er gyldig, jf. artikel 92, stk. 5. Dette gælder, uanset om varerne er ledsaget af et oprindelsescertifikat formular A, som er udstedt i det præferenceberettigede land, eller en fakturaerklæring eller en udtalelse om oprindelse udfærdiget af eksportøren.

Artikel 92

1.  En eksportør indgiver for at blive registreret eksportør en ansøgning til den kompetente myndighed i det præferenceberettigede land, hvorfra det er hensigten, at varerne skal udføres, og hvor varerne anses for at have oprindelse eller at have gennemgået en behandling, der ikke anses for tilstrækkelig til at opfylde betingelserne i artikel 86, stk. 4, første afsnit, eller artikel 86, stk. 6, litra a).

Ansøgningen indgives via skemaet i bilag 13c og skal indeholde alle de oplysninger, der anmodes om deri.

2.  En eksportør eller en afsender af varer, der er etableret i en medlemsstat, skal for at blive registreret eksportør indgive en ansøgning til toldmyndighederne i denne medlemsstat ved hjælp af formularen i bilag 13c.

3.  Der foretages en fælles registrering af eksportører med henblik på eksport inden for det generelle toldpræferencearrangement for Unionen, Norge og Schweiz samt Tyrkiet, når landet opfylder visse betingelser.

Et registreret eksportørnummer tildeles eksportøren af de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede land med henblik på eksport under de GSP-arrangementer, der er fælles for Unionen, Norge og Schweiz samt Tyrkiet, når landet opfylder visse betingelser, for så vidt som disse lande har anerkendt det land, hvor registreringen finder sted, som et præferenceberettiget land.

4.  Ansøgningen om at blive registreret eksportør skal indeholde alle de i bilag 13c nævnte oplysninger.

5.  Registreringen gælder fra den dato, hvor de kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land eller toldmyndighederne i en medlemsstat modtager en fyldestgørende ansøgning om registrering, jf. stk. 4.

6.  De kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land eller toldmyndighederne i en medlemsstat informerer eksportøren eller, såfremt det er hensigtsmæssigt, afsenderen af varer, om det registrerede eksportørnummer, som er blevet tildelt denne eksportør eller afsender af varer, og om registreringens gyldighedsdato.

Artikel 92a

Når et land føjes til listen over præferenceberettigede lande i bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012, skal Kommissionen automatisk aktivere registreringen af alle eksportører i det pågældende land under sit arrangement, forudsat at eksportørernes registreringsoplysninger er tilgængelige i REX-systemet og som minimum også gælder for GSP-ordningen i Norge, Schweiz eller Tyrkiet, når landet opfylder visse betingelser.

I et sådant tilfælde behøver en eksportør, der som minimum allerede er registreret under GSP-arrangementet i enten Norge, Schweiz eller Tyrkiet, når landet opfylder visse betingelser, ikke at indgive en ansøgning hos sine kompetente myndigheder om at blive registreret under Unionens arrangement.

Artikel 93

1.  Registrerede eksportører skal med det samme underrette de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede land eller toldmyndighederne i medlemsstaten om ændringer i de oplysninger, de har indgivet med henblik på deres registrering.

2.  Registrerede eksportører, som ikke længere overholder betingelserne for eksport af varer under arrangementet, eller ikke længere ønsker at eksportere varer under det, skal informere de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede land eller toldmyndighederne i medlemsstaten herom.

3.  De kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land eller toldmyndighederne i en medlemsstat tilbagekalder registreringen, hvis den registrerede eksportør:

a) ikke længere eksisterer

b) ikke længere opfylder betingelserne for at eksportere varer under arrangementet

c) ikke længere har til hensigt at eksportere varer under arrangementet og har underrettet den kompetente myndighed i det præferenceberettigede land eller toldmyndighederne i medlemsstaten herom

d) forsætligt eller på uagtsom vis udfærdiger eller lader udfærdige en udtalelse om oprindelse, der indeholder urigtige oplysninger, og dette fører til, at der uretmæssigt opnås præferencetoldbehandling.

4.  Den kompetente myndighed i et præferenceberettiget land eller toldmyndighederne i en medlemsstat kan tilbagekalde registreringen, hvis den registrerede eksportør ikke ajourfører sine registreringsoplysninger.

5.  Tilbagekaldelser af registreringer har udelukkende fremtidig virkning, dvs. virkning med hensyn til udtalelser om oprindelse udfærdiget efter datoen for tilbagekaldelsen. Tilbagekaldelser af registreringer har ingen indvirkning på gyldigheden af de udtalelser om oprindelse, der er udfærdiget, før tilbagekaldelsen meddeles eksportøren.

6.  De kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land eller toldmyndighederne i en medlemsstat meddeler den registrerede eksportør tilbagekaldelsen af vedkommendes registrering og ikrafttrædelsesdatoen for denne tilbagekaldelse.

7.  Retsmidler stilles til rådighed for eksportøren eller afsenderen af varen i tilfælde af tilbagekaldelse af vedkommendes registrering.

8.  Tilbagekaldelsen annulleres for en registreret eksportør, hvis der er tale om en ukorrekt tilbagekaldelse. Eksportøren eller afsenderen af varer har ret til at fortsætte med at anvende det registrerede eksportørnummer, som blev tildelt på registreringstidspunktet.

9.  Eksportører eller afsendere af varer, hvis registrering er blevet tilbagekaldt, kan udfærdige en ny ansøgning om at blive registreret eksportør i overensstemmelse med artikel 92. Eksportører eller afsendere af varer, hvis registrering er blevet tilbagekaldt i overensstemmelse med stk. 3, litra d), og stk. 4, registreres kun igen, hvis de over for den kompetente myndighed i det præferenceberettigede land eller toldmyndighederne i den medlemsstat, som har registreret dem, beviser, at de har rettet op på de forhold, som førte til tilbagekaldelsen af deres registrering.

10.  Oplysningerne vedrørende en tilbagekaldt registrering opbevares i REX-systemet af den kompetente myndighed i det præferenceberettigede land eller af toldmyndigheder i den medlemsstat, som indførte dem i dette system, i højst ti kalenderår efter det kalenderår, hvor tilbagekaldelsen fandt sted. Efter disse ti kalenderår sletter den kompetente myndighed i det præferenceberettigede land eller toldmyndighederne i medlemsstaten oplysningerne.

Artikel 93a

1.  Kommissionen tilbagekalder registreringen af alle eksportører, der er registreret i et præferenceberettiget land, hvis det præferenceberettigede land fjernes fra listen over præferenceberettigede lande i bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012, eller hvis de toldpræferencer, der indrømmes det præferenceberettigede land, midlertidigt er blevet trukket tilbage i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 978/2012.

2.  Hvis landet igen føjes til denne liste, eller hvis den midlertidige tilbagetrækning af de indrømmede toldpræferencer for det præferenceberettigede land afsluttes, genaktiverer Kommissionen registreringen af alle eksportører, der er registreret i det pågældende land, forudsat at eksportørernes registreringsoplysninger er tilgængelige i systemet og som minimum er forblevet gyldige for GSP-arrangementet i Norge, Schweiz eller Tyrkiet, når landet opfylder visse betingelser. Er dette ikke tilfældet, skal eksportørerne registreres igen i overensstemmelse med artikel 92.

3.  I tilfælde af tilbagekaldelse af registreringerne af alle registrerede eksportører i et præferenceberettiget land i overensstemmelse med stk. 1, opbevares de oplysninger, der vedrører de tilbagekaldte registreringer, i REX-systemet i mindst ti kalenderår efter det kalenderår, hvor tilbagekaldelsen fandt sted. Efter udløbet af denne tiårsperiode, og når det præferenceberettigede land hverken har været et præferenceberettiget land i mere end ti år under GSP-arrangementet i Norge Schweiz eller Tyrkiet, når landet opfylder visse betingelser, sletter Kommissionen de oplysninger, som vedrører de tilbagekaldte registreringer, fra REX-systemet.

Artikel 94

1.  Eksportører skal, uanset om de er registrerede eller ej, opfylde følgende forpligtelser:

a) de skal opretholde passende handelsmæssige regnskaber vedrørende produktionen og forsyningen af varer, der kan opnå præferencebehandling

b) de skal opbevare enhver form for dokumentation for de materialer, der er anvendt ved fremstillingen

c) de skal opbevare enhver form for tolddokumentation for de materialer, der er anvendt ved fremstillingen

d) de skal i mindst tre år fra udgangen af det kalenderår, hvor udtalelsen om oprindelse blev udfærdiget, eller længere, hvis det kræves i henhold til national ret, opbevare fortegnelser over:

i) de udtalelser om oprindelse, de har udfærdiget

ii) deres materialer med og uden oprindelsesstatus samt produktions- og lagerregnskaber.

Disse fortegnelser og udtalelser om oprindelse kan opbevares i elektronisk form, men skal gøre det muligt at spore de materialer, der er anvendt til fremstillingen af de udførte produkter, og bekræfte deres oprindelsesstatus.

2.  De i stk. 1 omhandlede forpligtelser gælder også for leverandører, der forsyner eksportører med leverandørerklæringer, som bekræfter oprindelsesstatussen for de varer, de leverer.

3.  Uanset om de er registrerede eller ej, skal de afsendere af varer, som udfærdiger erstatningsudtalelser om oprindelse som omhandlet i artikel 97d, opbevare de originale udtalelser om oprindelse, som de har erstattet, mindst tre år fra udgangen af det kalenderår, hvor erstatningsudtalelsen om oprindelse blev udfærdiget, eller længere, hvis det kræves i henhold til national ret.

Artikel 95

1.  Eksportøren udfærdiger en udtalelse om oprindelse ved udførslen af de produkter, udtalelsen vedrører, hvis de pågældende produkter kan anses for at have oprindelse i det pågældende præferenceberettigede land eller et andet præferenceberettiget land i overensstemmelse med artikel 86, stk. 4, andet afsnit, eller artikel 86, stk. 6, første afsnit, litra b).

2.  En udtalelse om oprindelse kan også udfærdiges efter udførslen (»efterfølgende udtalelse«) af de pågældende produkter. En sådan efterfølgende udtalelse accepteres, hvis den senest to år efter indførslen forelægges toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor toldangivelsen til overgang til fri omsætning blev indgivet.

Hvis delingen af en sending finder sted i overensstemmelse med artikel 74, og forudsat at den frist på to år, der er fastlagt i første afsnit, er overholdt, kan udtalelsen om oprindelse udfærdiges efterfølgende af eksportøren i produkternes udførselsland. Dette finder tilsvarende anvendelse, hvis delingen af en sending finder sted i et andet præferenceberettiget land eller i Norge, Schweiz eller, hvor det er relevant, Tyrkiet.

3.  Eksportøren skal forsyne sin kunde i Unionen med udtalelsen om oprindelse, som skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag 13d. Den skal udfærdiges på engelsk, fransk eller spansk.

Den kan udfærdiges på ethvert handelsdokument, som gør det muligt at identificere den pågældende eksportør og de pågældende varer.

4.  Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på udtalelser om oprindelse, der er udarbejdet i Unionen med henblik på bilateral kumulation.

Artikel 95a

1.  Med henblik på at fastslå oprindelsen af materialer, der anvendes under bilateral eller regional kumulation, skal eksportøren af et produkt, der er fremstillet ved hjælp af materialer med oprindelse i et land, med hvilket kumulation er tilladt, henholde sig til den udtalelse om oprindelse, som leverandøren af disse materialer forelægger. I et sådant tilfælde skal den udtalelse om oprindelse, eksportøren udfærdiger, enten indeholde angivelsen »EU cumulation«, »regional cumulation«, »Cumul UE«, »cumul regional« eller »Acumulación UE«, »Acumulación regional«.

2.  Med henblik på at fastslå oprindelsen af materialer, der anvendes inden for rammerne af kumulation, jf. artikel 85, skal eksportøren af et produkt, der er fremstillet ved hjælp af materialer med oprindelse i en part, med hvilken kumulation er tilladt, henholde sig til den udtalelse om oprindelse, som leverandøren af disse materialer forelægger, forudsat at dette bevis enten er udstedt i overensstemmelse med GSP-oprindelsesreglerne i Norge, Schweiz eller, hvor det er relevant, Tyrkiet. I et sådant tilfælde skal den udtalelse om oprindelse, som eksportøren udfærdiger, indeholde angivelsen »Norway cumulation«, »Switzerland cumulation«, »Turkey cumulation«, »Cumul Norvège«, »Cumul Suisse«, »Cumul Turquie« eller »Acumulación Noruega«, »Acumulación Suiza«, »Acumulación Turquía«.

3.  Med henblik på at fastslå oprindelsen af materialer, der anvendes inden for rammerne af udvidet kumulation, jf. artikel 86, stk. 7 og 8, skal eksportøren af et produkt, der er fremstillet ved hjælp af materialer med oprindelse i en part, med hvilken udvidet kumulation er tilladt, henholde sig til den udtalelse om oprindelse, som leverandøren af disse materialer forelægger, forudsat at dette bevis er udstedt i overensstemmelse med den relevante frihandelsaftale mellem Unionen og den pågældende part.

I et sådant tilfælde skal den udtalelse om oprindelse, som eksportøren udfærdiger, indeholde angivelsen »extended cumulation with country x«, »cumul étendu avec le pays x« eller »Acumulación ampliada con el país x«.

▼M39

Artikel 96

1.  Der udfærdiges en udtalelse om oprindelse for hver sending.

▼M56

2.  En udtalelse om oprindelse er gyldig i tolv måneder fra udfærdigelsesdatoen.

▼M39

3.  En enkelt udtalelse om oprindelse kan omfatte flere sendinger, hvis varerne opfylder følgende betingelser:

a) produkterne er i demonteret eller ikke-monteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige tariferingsbestemmelser i det harmoniserede system

b) de henhører under afsnit XVI eller XVII eller pos. 7308 eller 9406 i det harmoniserede system, og

c) det er hensigten, at de skal indføres i form af delforsendelser.



▼M56

Underafdeling 6

Procedurer ved overgang til fri omsætning i den Europæiske Union gældende fra datoen for anvendelse af systemet med registrerede eksportører

▼M56

Artikel 96a

Importører har ret til at drage fordel af arrangementet efter fremlæggelse af en udtalelse om oprindelse, under forudsætning af at varerne er blevet eksporteret på eller efter den dato, hvor det præferenceberettigede land, som varerne eksporteres fra, begyndte registreringen af eksportører, jf. artikel 91.

▼M56

Artikel 97

1.  I tilfælde hvor en klarerer anmoder om præferencebehandling under arrangementet, skal den pågældende henvise til udtalelsen om oprindelse i toldangivelsen til overgang til fri omsætning. Henvisningen til udtalelsen om oprindelse skal være dennes udstedelsesdato med formatet ååååmmdd, hvor åååå er året, mm er måneden, og dd er dagen. Hvis den samlede værdi af de videresendte produkter med oprindelsesstatus overstiger 6 000 EUR, angiver klarereren også den registrerede eksportørs nummer.

2.  I de tilfælde, hvor klarereren har anmodet om, at arrangementet anvendes i overensstemmelse med stk. 1, uden at besidde en udtalelse om oprindelse på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne godtager angivelsen til overgang til fri omsætning, anses angivelsen for at være ufuldstændig i den i artikel 253, stk. 1, fastsatte betydning og behandles i overensstemmelse hermed.

3.  Før varer angives til overgang til fri omsætning, påser klarereren, at varerne opfylder reglerne i denne afdeling, navnlig ved at kontrollere:

i) om eksportøren er registreret i REX-systemet på det offentlige websted, såfremt den samlede værdi af produkterne med oprindelsesstatus overstiger 6 000 EUR

ii) om udtalelsen om oprindelse er udfærdiget i overensstemmelse med bilag 13d.

▼M39

Artikel 97a

1.  For følgende produkter er der ikke forpligtelse til udfærdige og fremlægge en udtalelse om oprindelse:

a) produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere, såfremt deres samlede værdi ikke overstiger 500 EUR

b) produkter, der medbringes af rejsende i deres personlige bagage, såfremt deres samlede værdi ikke overstiger 1 200 EUR.

2.  De produkter, der er omhandlet i stk. 1, skal opfylde følgende betingelser:

a) de må ikke indgå i indførsel af erhvervsmæssig karakter

b) de er angivet som produkter, der opfylder betingelserne for at være omfattet af arrangementet

c) der må ikke være nogen tvivl om den i litra b) omhandlede angivelses rigtighed.

3.  I forbindelse med stk. 2, litra a), anses indførsel ikke for at være indførsel af erhvervsmæssig karakter, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) der er tale om lejlighedsvis indførsel

b) indførslen består udelukkende af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie

c) produkternes beskaffenhed og mængde giver ikke anledning til tvivl om, at indførslen sker i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.

Artikel 97b

1.  Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i en udtalelse om oprindelse og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldmyndighederne med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med produkternes indførsel, medfører dette ikke i sig selv, at en udtalelse om oprindelse er ugyldig, når det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de pågældende produkter.

2.  Klare formelle fejl som maskinskrivningsfejl på en udtalelse om oprindelse bør ikke føre til, at det pågældende dokument afvises, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.

3.  Udtalelser om oprindelse, som fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder efter udløbet af den i artikel 96 nævnte gyldighedsperiode, kan godtages som grundlag for anvendelse af toldpræferencer, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder. I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan indførselslandets toldmyndigheder godtage udtalelser om oprindelse, når produkterne er blevet frembudt for toldvæsenet inden udløbet af den nævnte frist.

Artikel 97c

1.  Den i artikel 96, stk. 3, omhandlede procedure gælder i en periode, som medlemsstaternes toldmyndigheder fastlægger.

2.  De toldmyndigheder i indførselsmedlemsstaterne, som overvåger de successive overgange til fri omsætning, kontrollerer, at de successive sendinger udgør en del af de demonterede eller ikke-monterede produkter, for hvilke udtalelsen om oprindelse er udfærdiget.

▼M56

Artikel 97d

1.  I de tilfælde hvor produkter endnu ikke er overgået til fri omsætning, kan en udtalelse om oprindelse erstattes af en eller flere erstatningsudtalelser om oprindelse, som udfærdiges af afsenderen af varerne med henblik på at sende alle eller nogle af produkterne til et andet sted i Unionens toldområde eller i givet fald til Norge, Schweiz eller Tyrkiet (når landet opfylder visse betingelser).

Erstatningsudtalelser om oprindelse må kun udfærdiges, hvis den oprindelige udtalelse om oprindelse blev udfærdiget i overensstemmelse med artikel 95 og 96 og bilag 13d.

2.  Afsendere af varer skal være registreret med henblik på at udfærdige erstatningsudtalelser om oprindelse for produkter med oprindelsesstatus, der skal sendes til andre steder i Unionen, såfremt værdien af produkterne med oprindelsesstatus i den oprindelige sending overstiger 6 000 EUR inden deling.

Afsendere af varer, som ikke er registreret, har imidlertid ret til at udfærdige erstatningsudtalelser, hvis de vedlægger en kopi af den originale udtalelse om oprindelse, der er blevet udfærdiget i det præferenceberettigede land, selv om værdien af produkterne med oprindelsesstatus i den oprindelige sending overstiger 6 000 EUR inden deling.

3.  Det er udelukkende de afsendere af varer, som er registreret i REX-systemet, der må udfærdige erstatningsudtalelser om oprindelse for produkter med oprindelsesstatus, som skal sendes til Norge, Schweiz eller Tyrkiet (når landet opfylder visse betingelser). Dette gælder uanset værdien af produkterne med oprindelsesstatus i den oprindelige sending, og uanset om oprindelseslandet er opført på listen i bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012.

4.  En erstatningsudtalelse om oprindelse er gyldig i tolv måneder fra datoen for udfærdigelsen af den originale udtalelse om oprindelse.

5.  Når en udtalelse om oprindelse erstattes, angiver afsenderen af varen følgende på den originale udtalelse om oprindelse:

a) oplysningerne i erstatningsudtalelsen eller -udtalelserne om oprindelse

b) navn og adresse på afsenderen

c) modtager eller modtagere i Unionen eller, hvor det er relevant, i Norge, Schweiz eller Tyrkiet (når landet opfylder visse betingelser).

Den originale udtalelse om oprindelse forsynes med påtegningen »Replaced«, »Remplacée« eller »Sustituida«.

6.  Afsenderen af varen angiver følgende på erstatningsudtalelsen om oprindelse:

a) alle oplysninger vedrørende de videresendte produkter

b) datoen for udfærdigelsen af den oprindelige udtalelse om oprindelse

c) oplysningerne i bilag 13d

d) navn og adresse på afsenderen af produkterne i Unionen, og, hvor det er relevant, vedkommendes registrerede eksportørnummer

e) navn og adresse på modtageren i Unionen eller, hvor det er relevant, i Norge, Schweiz eller Tyrkiet (når landet opfylder visse betingelser)

f) datoen og stedet for erstatningen.

Erstatningsudtalelsen om oprindelse forsynes med påtegningen »Replacement statement«, »Attestation de remplacement« eller »Comunicación de sustitución«.

7.  Stk. 1-6 anvendes tilsvarende for udtalelser, der erstatter erstatningsudtalelser om oprindelse.

8.  Underafdeling 7 i denne afdeling finder tilsvarende anvendelse på erstatningsudtalelser om oprindelse.

9.  Når produkter indføres med toldpræferencer som led i en undtagelse i medfør af artikel 89, finder den i denne artikel omhandlede erstatning kun anvendelse, hvis de pågældende produkter er bestemt for Unionen.

▼M39

Artikel 97e

1.  Toldmyndighederne kan i de tilfælde, hvor de har tvivl med hensyn til produkternes oprindelsesstatus, anmode klarereren om inden for en rimelig frist, som de fastsætter, at forelægge al tilgængelig dokumentation med henblik på at kontrollere, om den anførte oprindelse på angivelsen er korrekt, eller om betingelserne i artikel 74 er overholdt.

2.  Toldmyndighederne kan suspendere anvendelsen af toldpræferenceforanstaltningen, så længe den i artikel 97h fastlagte kontrolprocedure varer, når:

a) de oplysninger, klarereren forelægger, ikke er tilstrækkelige til at bekræfte produkternes oprindelsesstatus eller opfyldelsen af betingelserne i artikel 73 eller artikel 74

b) klarereren ikke svarer inden for den frist, der er givet til at forelægge de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

3.  Indtil de oplysninger, klarereren er blevet anmodet om at forelægge, jf. stk. 1, eller resultaterne af kontrolproceduren, jf. stk. 2, foreligger, skal toldmyndighederne tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

Artikel 97f

1.  Indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder afslår, uden at de er forpligtet til at anmode om yderligere supplerende dokumentation eller sende en anmodning om kontrol til det præferenceberettigede land, at give adgang til arrangementet, når:

a) varerne ikke er de samme som dem, der er anført i udtalelsen om oprindelse

b) klarereren ikke forelægger en udtalelse om oprindelse for de pågældende produkter, når der kræves en sådan udtalelse

c) den udtalelse om oprindelse, klarereren besidder, ikke er udfærdiget af en eksportør, som er registreret i det præferenceberettigede land, jf. dog artikel 90, litra b), og artikel 97d, stk. 1

d) udtalelsen om oprindelse ikke er udfærdiget i overensstemmelse med bilag 13d

e) betingelserne i artikel 74 ikke er opfyldt.

2.  Indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder afslår at give adgang til arrangementet, efter at der er sendt en anmodning om kontrol i henhold til artikel 97h til det præferenceberettigede lands kompetente myndigheder, når indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder:

a) har modtaget et svar, hvoraf det fremgår, at eksportøren ikke havde ret til at udfærdige udtalelsen om oprindelse

b) har modtaget et svar, hvoraf det fremgår, at de pågældende produkter ikke har oprindelse i et præferenceberettiget land, eller at betingelserne i artikel 73 ikke er opfyldt

c) har næret begrundet tvivl om, hvorvidt udtalelsen om oprindelse er gyldig, eller om, hvorvidt de af klarereren forelagte oplysninger om de pågældende produkters virkelige oprindelse er korrekte, da de anmodede om kontrol, og

i) ikke har modtaget noget svar inden for den frist, der er tilladt i henhold til artikel 97h eller

ii) har modtaget et svar, som ikke giver en tilfredsstillende besvarelse af de spørgsmål, der blev stillet i anmodningen.



▼M56

Underafdeling 7

Oprindelseskontrol gældende fra datoen for anvendelsen af systemet med registrerede eksportører

▼M39

Artikel 97g

1.  For at sikre at reglerne vedrørende produkters oprindelsesstatus overholdes, foretager det præferenceberettigede lands kompetente myndigheder:

a) kontrol af produkters oprindelsesstatus efter anmodning fra medlemsstaternes toldmyndigheder

b) på eget initiativ regelmæssig kontrol af eksportører.

I det omfang Norge, Schweiz og Tyrkiet har indgået en aftale med Den Europæiske Union, hvorefter de skal yde hinanden den nødvendige bistand i spørgsmål om administrativt samarbejde, finder første afsnit tilsvarende anvendelse for anmodninger, der sendes til myndighederne i Norge, Schweiz og Tyrkiet, om kontrol af erstatningsudtalelser om oprindelse, der er udfærdiget på deres territorium, med henblik på at anmode disse myndigheder om at samarbejde yderligere med de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede land.

Udvidet kumulation er kun tilladt i henhold til artikel 86, stk. 7 og 8, hvis et land, med hvilket Den Europæiske Union har en ikraftværende frihandelsaftale, har indvilliget i at yde det præferenceberettigede land sin bistand i spørgsmål om administrativt samarbejde på samme måde, som det ville yde en sådan bistand til medlemsstaternes toldmyndigheder, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den pågældende frihandelsaftale.

2.  Den i stk. 1, litra b), omhandlede kontrol skal sikre, at eksportørerne fortsat opfylder deres forpligtelser. Den gennemføres med mellemrum, som fastlægges på grundlag af passende risikoanalysekriterier. Med henblik herpå kræver de præferenceberettigede landes kompetente myndigheder, at eksportørerne forelægger kopier af eller en liste over de udtalelser om oprindelse, de har udfærdiget.

3.  De præferenceberettigede landes kompetente myndigheder er berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber og i givet fald regnskaberne hos de producenter, der leverer varer til eksportøren, også i disses lokaler, eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig.

Artikel 97h

1.  Efterfølgende kontrol af udtalelser om oprindelse foretages ved stikprøver, og i øvrigt når medlemsstaternes toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af andre betingelser i denne afdeling.

I de tilfælde hvor en medlemsstats toldmyndigheder anmoder om samarbejde fra et præferenceberettiget lands kompetente myndigheder med henblik på at kontrollere gyldigheden af udtalelser om oprindelse, produkters oprindelsesstatus eller begge dele, anfører de i givet fald i deres anmodning årsagerne til, at de nærer begrundet tvivl om gyldigheden af udtalelsen om oprindelse eller produkternes oprindelsesstatus.

Til støtte for anmodningen om kontrol kan der fremsendes en kopi af udtalelsen om oprindelse og alle yderligere oplysninger eller dokumenter, som tyder på, at oplysningerne i den pågældende udtalelse er ukorrekte.

Den anmodende medlemsstat fastsætter for meddelelsen af resultaterne af kontrollen en første frist på 6 måneder, som starter fra datoen for anmodningen om kontrol, undtagen for anmodninger, der sendes til Norge, Schweiz eller Tyrkiet med henblik på kontrol af erstatningsudtalelser om oprindelse, som er udfærdiget på deres territorier på grundlag af en udtalelse om oprindelse, der er udfærdiget i et præferenceberettiget land, for hvilke fristen forlænges til otte måneder.

2.  Hvis der i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl, ikke foreligger svar inden udløbet af den i stk. 1 anførte frist, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå produkternes virkelige oprindelse, rettes der på ny henvendelse til de pågældende kompetente myndigheder. I denne henvendelse fastlægges der en yderligere frist på højst 6 måneder.

▼M56

3.  Hvis det af kontrolproceduren omhandlet i stk. 1 eller andre foreliggende oplysninger synes at fremgå, at oprindelsesreglerne overtrædes, skal det præferenceberettigede udførselsland på eget initiativ eller efter anmodning fra medlemsstaternes toldmyndigheder eller Kommissionen hurtigt foretage eller lade foretage passende undersøgelser for at afsløre og forebygge sådanne overtrædelser. Kommissionen eller medlemsstaternes toldmyndigheder kan med henblik herpå deltage i disse undersøgelser.



▼M56

Underafdeling 8

Andre bestemmelser gældende fra datoen for anvendelsen af systemet med registrerede eksportører

▼M56 —————

▼M39

Artikel 97j

1.  Underafdeling 1, 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse, når det fastslås, om produkter kan anses for at have oprindelse i et præferenceberettiget land, når de udføres til Ceuta eller Melilla, eller for at have oprindelse i Ceuta og Melilla, når de udføres til et præferenceberettiget land med henblik på bilateral kumulation.

2.  Underafdeling 5, 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse for produkter, der udføres fra et præferenceberettiget land til Ceuta eller Melilla, og for produkter, der udføres fra Ceuta og Melilla til et præferenceberettiget land med henblik på bilateral kumulation.

3.  De spanske toldmyndigheder er ansvarlige for anvendelsen af underafdeling 1, 2, 3, 5, 6 og 7 i Ceuta og Melilla.

4.  I forbindelse med stk. 1 og 2 betragtes Ceuta og Melilla som et enkelt territorium.



▼M56

Afdeling 1A

Procedurer og metoder for administrativt samarbejde, som gælder for eksport ved brug af oprindelsescertifikater formular A, fakturaerklæringer og varecertifikater EUR.1

▼M39



Underafdeling 1

Generelle principper

Artikel 97k

1.  Alle de præferenceberettigede lande skal overholde eller sørge for overholdelsen af:

a) de oprindelsesregler for produkter, som udføres, der er fastlagt i afdeling 1

b) reglerne for udfærdigelse og udstedelse af oprindelsescertifikater formular A, hvortil modellen findes i bilag 17

c) bestemmelserne for anvendelsen af fakturaerklæringer, hvortil modellen findes i bilag 18

d) de bestemmelser om metoder for administrativt samarbejde, der er omhandlet i artikel 97s

e) de bestemmelser om indrømmelse af undtagelser, der er omhandlet i artikel 89.

2.  De præferenceberettigede landes kompetente myndigheder samarbejder med Kommissionen eller medlemsstaterne, især ved at:

a) yde enhver form for nødvendig bistand, som Kommissionen anmoder om for at overvåge, om arrangementet forvaltes korrekt i det pågældende land, herunder kontrolbesøg på stedet, som foretages af Kommissionen eller af medlemsstaternes toldmyndigheder

b) foretage kontrol af produkters oprindelsesstatus og af overholdelsen af de øvrige betingelser, der er fastlagt i denne afdeling, herunder kontrolbesøg på stedet, hvis Kommissionen eller medlemsstaternes toldmyndigheder anmoder herom inden for rammerne af oprindelsesundersøgelser, jf. dog artikel 97s og 97t.

3.  Når der i et præferenceberettiget land udpeges en kompetent myndighed for udstedelse af oprindelsescertifikater formular A, foretages kontrol af oprindelsesdokumentation og udstedes oprindelsescertifikater formular A for udførsel til Den Europæiske Union, anses det pågældende præferenceberettigede land for at have accepteret betingelserne i stk. 1.

▼M46

4.  Når et land eller et territorium optages eller genoptages som et præferenceberettiget land for de produkter, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 978/2012, er varer med oprindelse i det pågældende land eller territorium GSP-berettiget på betingelse af, at de først udføres fra det pågældende land eller territorium på eller efter den i artikel 97s omhandlede dato.

▼M39

5.  Et oprindelsesbevis er gyldigt i 10 måneder fra den dato, hvor det blev udstedt i udførselslandet, og skal inden for samme periode fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder.

▼M46

6.  Med henblik på denne afdelings andet og tredje afsnit, er betingelserne i artikel 97k, stk. 2, artikel 97l, stk. 5, artikel 97t, stk. 3, stk. 4, stk. 6, og stk. 7, og artikel 97u, stk. 1, fortsat gældende for lande eller territorier, som er fjernet fra listen over præferenceberettigede lande nævnt i artikel 97s, stk. 2, i en periode på tre år fra datoen for hvornår det pågældende land eller territorium blev fjernet fra listen.«

7.  De i afsnit 6 omtalte forpligtelser er gældende for Singapore i en periode på tre år fra den 1. januar 2014.

▼M39



Underafdeling 2

Procedurer ved udførsel i det præferenceberettigede land

Artikel 97l

1.  Oprindelsescertifikater formular A, hvortil modellen som anført i bilag 17, udstedes efter skriftlig ansøgning fra eksportøren eller dennes bemyndigede repræsentant ledsaget af alle andre egnede dokumenter, der kan bevise, at de produkter, der skal udføres, opfylder betingelserne for udstedelse af et oprindelsescertifikat formular A.

▼M56

2.  De kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande skal gøre oprindelsescertifikat formular A tilgængeligt for eksportøren, så snart udførslen faktisk har fundet sted eller er sikret. De kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande kan imidlertid også udstede et oprindelsescertifikat formular A efter udførslen af de produkter, som det vedrører, hvis:

a) det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke blev udstedt ved udførslen, eller

b) det over for de kompetente myndigheder godtgøres, at et oprindelsescertifikat formular A er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved indførslen, eller

c) de pågældende produkters endelige bestemmelsessted blev fastlagt under transporten eller opbevaringen og efter en eventuel deling af en sending, jf. artikel 74.

3.  De præferenceberettigede landes kompetente myndigheder må kun udstede et certifikat efterfølgende, når de har undersøgt, om oplysningerne i eksportørens ansøgning om et oprindelsescertifikat formular A, der er udstedt efterfølgende, er i overensstemmelse med dem i det tilsvarende eksportdokument, og at der ikke er udstedt et oprindelsescertifikat formular A ved udførslen af de pågældende varer. Ordene »Issued retrospectively«, »Délivré a posteriori« eller »emitido a posteriori« skal anføres i rubrik 4 i oprindelsescertifikat formular A ved efterfølgende udstedelse.

4.  I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et oprindelsescertifikat formular A kan eksportøren henvende sig til de kompetente myndigheder, der udstedte det, og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndighederne beroende eksportdokumenter. Ordet »Duplicate«, »Duplicata« eller »Duplicado« samt udstedelsesdato og serienummer for det originale certifikat, anføres i rubrik 4 på duplikateksemplaret af oprindelsescertifikat formular A. Duplikateksemplaret gælder fra udstedelsesdatoen for det originale certifikat.

▼M39

5.  For at kontrollere, om det produkt, for hvilket der anmodes om et oprindelsescertifikat formular A, opfylder de relevante oprindelsesregler, er de kompetente statslige myndigheder berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol, som de finder hensigtsmæssige.

▼M56

6.  Det er ikke obligatorisk at udfylde rubrik 2 og 10 i oprindelsescertifikat formular A. I rubrik 12 anføres »Den Europæiske Union« eller navnet på en af medlemsstaterne. Datoen for udstedelsen af oprindelsescertifikatet formular A skal anføres i rubrik 11. Underskriften i denne rubrik, som er forbeholdt den kompetente statslige myndighed, der udsteder certifikatet, og eksportørens bemyndigede repræsentants underskrift, der skal anbringes i rubrik 12, skal være håndskreven.

▼M39

Artikel 97m

▼M46

1.  En fakturaerklæring kan udfærdiges af enhver eksportør i et præferenceberettiget land angående enhver sending, der består af en eller flere pakker indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis den samlede værdi ikke overstiger 6 000 EUR, og forudsat at det i artikel 97k, stk. 2, omhandlede administrative samarbejde gælder for denne procedure.

▼M39

2.  Den eksportør, som udfærdiger en fakturaerklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne eller andre kompetente statslige myndigheder i udførselslandet kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus.

3.  Eksportøren skal udfærdige en fakturaerklæring på engelsk eller fransk ved maskinskrivning, stempling eller trykning af erklæringen, hvis tekst fremgår af bilag 18, på fakturaen, følgeseddelen eller et andet handelsdokument. Erklæringen kan også være håndskrevet; i så fald skal den være skrevet med blæk og med blokbogstaver. Fakturaerklæringer skal være forsynet med eksportørens personlige håndskrevne underskrift.

4.  Anvendelsen af en fakturaerklæring er undergivet følgende betingelser:

a) den skal påføres fakturaen for hver sending

b) hvis varerne i sendingen allerede er blevet kontrolleret i udførselslandet med henblik på at fastslå deres oprindelsesstatus, kan eksportøren angive det i fakturaerklæringen.

5.  Når der anvendes kumulation i henhold til artikel 84, 85 eller 86, benytter det præferenceberettigede lands kompetente statslige myndigheder, der skal udstede et oprindelsescertifikat formular A for produkter, til hvis fremstilling der anvendes materialer med oprindelse i en part, med hvilken kumulation er tilladt, som grundlag:

 i tilfælde af bilateral kumulation det oprindelsesbevis, der er forelagt af eksportørens leverandør og udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i underafdeling 5

 i tilfælde af kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet det oprindelsesbevis, der er forelagt af eksportørens leverandør og udstedt i overensstemmelse med GSP-oprindelsesreglerne for Norge, Schweiz eller Tyrkiet, alt efter tilfældet

 i tilfælde af regional kumulation det oprindelsesbevis, der er forelagt af eksportørens leverandør, dvs. et oprindelsescertifikat formular A, hvortil modellen findes i bilag 17, eller afhængigt af tilfældet en fakturaerklæring, hvis tekst fremgår af bilag 18

 i tilfælde af udvidet kumulation det oprindelsesbevis, der er forelagt af eksportørens leverandør og udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i den relevante frihandelsaftale mellem Den Europæiske Union og det pågældende land

I de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, første, andet, tredje og fjerde led, anføres der i rubrik 4 i oprindelsescertifikatet formular A afhængigt af tilfældet »EU cumulation«, »Norway cumulation«, »Switzerland cumulation«, »Turkey cumulation«, »regional cumulation«, »extended cumulation with country x« eller »Cumul UE«, »Cumul Norvège«, »Cumul Suisse«, »Cumul Turquie«, »cumul regional«, »cumul étendu avec le pays x«.



Underafdeling 3

Procedurer ved overgang til fri omsætning i den Europæiske Union

Artikel 97n

1.  Oprindelsescertifikater formular A eller fakturaerklæringer fremlægges for toldmyndighederne i indførselsmedlemsstaten i overensstemmelse med procedurerne for toldangivelsen.

2.  Oprindelsesbeviser, som fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder efter udløbet af den i artikel 97k, stk. 5, nævnte gyldighedsperiode, kan godtages som grundlag for anvendelse af toldpræferencer, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder. I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan indførselslandets toldmyndigheder godtage oprindelsesbeviser, når produkterne er blevet frembudt for toldvæsenet inden udløbet af den nævnte frist.

Artikel 97o

1.  Når produkter henhørende under afdeling XVI og XVII eller pos. 7308 eller 9406 i det harmoniserede system på importørens anmodning og på de af indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder fastsatte vilkår indføres i demonteret eller ikke-monteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system, og denne indførsel finder sted i form af delforsendelser, skal der ved indførslen af den første delforsendelse fremlægges et samlet bevis for disse produkters oprindelse for toldmyndighederne.

2.  Efter anmodning fra importøren kan toldmyndighederne i indførselsmedlemsstaten på de af dem fastsatte betingelser tillade, at der fremlægges et samlet oprindelsesbevis for toldmyndighederne ved indførslen af den første sending for varer:

a) som har betydelig handelsværdi og indføres som led i regelmæssige og kontinuerlige transaktioner

b) som er omfattet af én og samme salgskontrakt, når kontrahenterne er etableret i udførselslandet eller i medlemsstaten

c) som henhører under samme (otte-cifrede) kode i den kombinerede nomenklatur

d) som hidrører fra samme eksportør og er bestemt til samme importør, og for hvilke indførselsformaliteterne opfyldes ved det samme toldsted i den samme medlemsstat.

Denne procedure finder anvendelse i en periode, der fastsættes af de kompetente toldmyndigheder.

Artikel 97p

1.  Når produkter med oprindelsesstatus er under et toldsteds kontrol i en enkelt medlemsstat, skal det være muligt at erstatte det originale oprindelsesbevis med et eller flere oprindelsescertifikater formular A, når det skal benyttes til at sende alle eller nogle af disse produkter til et andet sted i Den Europæiske Union eller i givet fald til Norge, Schweiz eller Tyrkiet.

2.  Erstatningsoprindelsescertifikater formular A udstedes af det toldsted, hvis kontrol produkterne er undergivet. Erstatningscertifikatet udstedes på grundlag af en skriftlig anmodning fra den eksportør, der genudfører produkterne.

3.  Erstatningscertifikater forsynes i rubrikken øverst til højre med navnet på det transitland, hvor de udstedes. I rubrik 4 anføres en af følgende påtegninger: »Replacement certificate« eller »Certificat de remplacement«; endvidere anføres datoen for udstedelsen af det originale oprindelsescertifikat og dets løbenummer. I rubrik 1 anføres navnet på den eksportør, der genudfører produkterne. I rubrik 2 kan anføres navnet på den endelige modtager. I rubrik 3-9 anføres alle de oplysninger fra det originale certifikat, der vedrører de genudførte produkter, og i rubrik 10 henvises til fakturaen fra den eksportør, der genudfører produkterne.

4.  Rubrik 11 påtegnes af de toldmyndigheder, som har udstedt erstatningscertifikatet. Disse myndigheder er kun ansvarlige for udstedelsen af erstatningscertifikatet. I rubrik 12 anføres det oprindelsesland og det bestemmelsesland, som er anført i det originale certifikat. Denne rubrik underskrives af den eksportør, der genudfører produkterne. En eksportør, der underskriver denne rubrik i god tro, er ikke ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger og angivelser, der er anført i det originale certifikat.

5.  Det toldsted, som foretager den i stk. 1 omhandlede ekspedition, anfører på det originale certifikat de videreforsendte produkters vægt, nummer og art samt løbenummer for det eller de tilsvarende erstatningscertifikater. Det originale certifikat opbevares i mindst tre år af det ansvarlige toldsted. En fotokopi af det oprindelige certifikat kan vedføjes erstatningscertifikatet.

▼M56

6.  Når produkter indføres med toldpræferencer som led i en undtagelse i medfør af artikel 89, finder proceduren i denne artikel kun anvendelse, hvis de pågældende produkter er bestemt for Unionen.

▼M39

Artikel 97q

1.  Produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan indføres som produkter med oprindelsesstatus og være omfattet af de i artikel 66 omhandlede toldpræferencer, uden at det er nødvendigt at fremlægge et oprindelsescertifikat formular A eller en fakturaerklæring, forudsat at:

a) sådanne produkter:

i) ikke indgår i indførsel af erhvervsmæssig karakter

ii) er angivet som produkter, der opfylder betingelserne for at være omfattet af arrangementet

b) der ikke er nogen tvivl om den i litra a), nr. ii), omhandlede angivelses rigtighed.

2.  Indførsler betragtes ikke som indførsler af erhvervsmæssig karakter, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) der er tale om lejlighedsvis indførsel

b) indførslerne består udelukkende af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie

c) det fremgår klart af produkternes beskaffenhed og mængde, at indførslen ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.

3.  Den samlede værdi af de i stk. 2 omhandlede produkter må ikke overstige 500 EUR, når der er tale om småforsendelser, eller 1 200 EUR, når der er tale om produkter, der indgår i de rejsendes personlige bagage.

Artikel 97r

1.  Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i et oprindelsescertifikat formular A eller en fakturaerklæring og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med produkternes indførsel, medfører dette ikke i sig selv, at certifikatet eller erklæringen er ugyldige, hvis det på fyldestgørende måde godtgøres, at det pågældende dokument svarer til de frembudte produkter.

2.  Klare formelle fejl på et oprindelsescertifikat formular A, et varecertifikat EUR.1 eller en fakturaerklæring bør ikke føre til, at det pågældende dokument afvises, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af oplysningerne i dokumentet.



Underafdeling 4

Metoder for administrativt samarbejde

Artikel 97s

1.  De præferenceberettigede lande tilsender Kommissionen navnene og adresserne på de statslige myndigheder på deres territorium, der kan udstede oprindelsescertifikater formular A, aftryk af de stempler, som anvendes af disse myndigheder, samt navnene og adresserne på de relevante statslige myndigheder, der er ansvarlige for kontrollen af oprindelsescertifikater formular A og fakturaerklæringer.

Kommissionen videregiver disse oplysninger til medlemsstaternes toldmyndigheder. Når sådanne oplysninger meddeles som led i en ajourføring af tidligere meddelelser, angiver Kommissionen datoen for disse nye stempelaftryks gyldighed ud fra de oplysninger, der gives af de præferenceberettigede landes kompetente statslige myndigheder. Disse oplysninger behandles som fortrolige; dog kan toldmyndighederne, når varer skal overgå til fri omsætning, give importøren eller dennes bemyndigede repræsentant tilladelse til at se de nævnte stempelaftryk.

De præferenceberettigede lande, der allerede har indgivet de oplysninger, som kræves i første afsnit, skal kun indgive nye oplysninger, hvis de pågældende oplysninger er ændret.

▼M46

2.  Med henblik på anvendelsen af artikel 97k, stk. 4, offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven), fra hvilken dato et land eller et territorium, der er optaget eller genoptaget som et præferenceberettiget land for de produkter, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 978/2012, har opfyldt forpligtelserne efter stk. 1.

▼M39

3.  Kommissionen tilsender de præferenceberettigede lande aftryk af de stempler, som anvendes af medlemsstaternes toldmyndigheder til udstedelse af varecertifikat EUR.1, når de præferenceberettigede landes kompetente myndigheder anmoder herom.

Artikel 97t

1.  Efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater formular A og fakturaerklæringer foretages ved stikprøver, og i øvrigt når medlemsstaternes toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne afdeling.

2.  Medlemsstaternes toldmyndigheder skal, når de anmoder om efterfølgende kontrol, tilbagesende oprindelsescertifikatet formular A og fakturaen, hvis den er blevet forelagt, fakturaerklæringen eller en kopi af disse dokumenter til de kompetente statslige myndigheder i det præferenceberettigede udførselsland, i givet fald med angivelse af årsagerne til, at der anmodes om kontrol. Samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at angivelserne i oprindelsesbeviset er ukorrekte, fremsendes til støtte for anmodningen om kontrol.

Hvis medlemsstaternes toldmyndigheder træffer afgørelse om at suspendere anvendelsen af toldpræferencerne, mens de afventer resultaterne af kontrollen, skal de tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

3.  Når der er fremsat en anmodning om efterfølgende kontrol, skal denne kontrol foretages og resultaterne heraf meddeles medlemsstaternes toldmyndigheder inden for højst seks måneder eller i tilfælde af anmodninger, der er sendt til Norge, Schweiz eller Tyrkiet med henblik på kontrol af erstatningsoprindelsesbeviser, som er udfærdiget på deres territorier på grundlag af et oprindelsescertifikat formular A eller en fakturaerklæring, der er udfærdiget i et præferenceberettiget land, inden for højst otte måneder fra datoen for fremsendelsen af anmodningen. Resultaterne af undersøgelsen skal gøre det muligt at afgøre, om det pågældende oprindelsesbevis vedrører de produkter, der faktisk er udført, og om de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i det præferenceberettigede land.

4.  I tilfælde af oprindelsescertifikater formular A, der er udstedt efter bilateral kumulation, skal svaret indeholde en kopi/kopier af det/de pågældende varecertifikat(er) EUR.1 eller fakturaerklæring(er), der er benyttet som grundlag.

5.  Hvis der i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl, ikke foreligger svar inden udløbet af den i stk. 3 anførte frist på seks måneder, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå det pågældende dokuments ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, rettes der på ny henvendelse til de pågældende kompetente myndigheder. Hvis resultaterne af undersøgelsen ikke sendes til de anmodende myndigheder senest fire måneder efter fremsendelsen af en sådan ny henvendelse, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå det pågældende dokuments ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, afslår de anmodende myndigheder at indrømme toldpræferencer, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

6.  Hvis det af kontrolproceduren eller andre foreliggende oplysninger synes at fremgå, at oprindelsesreglerne overtrædes, skal det præferenceberettigede udførselsland på eget initiativ eller efter anmodning fra medlemsstaternes toldmyndigheder hurtigt foretage eller lade foretage passende undersøgelser for at afsløre og forebygge sådanne overtrædelser. Kommissionen eller medlemsstaternes toldmyndigheder kan med henblik herpå deltage i disse undersøgelser.

7.  Med henblik på efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater formular A skal eksportørerne opbevare alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og det præferenceberettigede udførselslands kompetente statslige myndigheder skal opbevare kopier af certifikaterne samt eventuelle eksportdokumenter, hvortil de henviser. Disse dokumenter skal opbevares i mindst tre år fra udgangen af det år, hvor oprindelsescertifikatet formular A blev udstedt.

Artikel 97u

1.  Artikel 97s og 97t finder også anvendelse mellem landende i samme regionale sammenslutning med henblik på meddelelse af oplysninger til Kommissionen eller til medlemsstaternes toldmyndigheder og den efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater formular A eller fakturaerklæringer, som er udstedt i henhold til reglerne for regional oprindelseskumulation.

2.  Med henblik på anvendelsen af artikel 85, 97m og 97p skal den aftale, der er indgået mellem Den Europæiske Union, Norge, Schweiz og Tyrkiet, bl.a. indeholde en forpligtelse til at yde hinanden den nødvendige bistand i spørgsmål om administrativt samarbejde.

Med henblik på anvendelsen af artikel 86, stk. 7 og 8, og artikel 97k skal et land, med hvilket Den Europæiske Union har indgået en ikraftværende frihandelsaftale, og som har indvilliget i at deltage i udvidet kumulation med et præferenceberettiget land, også indvillige i at yde det præferenceberettigede land sin bistand i spørgsmål om administrativt samarbejde på samme måde, som det ville yde en sådan bistand til medlemsstaternes toldmyndigheder, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den pågældende frihandelsaftale.



Underafdeling 5

Procedurer for bilateral kumulation

Artikel 97v

1.  Som bevis for, at produkter har oprindelse i Den Europæiske Union, skal der fremlægges:

a) et varecertifikat EUR.1, hvortil modellen er vist i bilag 21, eller

b) en fakturaerklæring, hvortil teksten er vist i bilag 18. En fakturaerklæring kan udfærdiges af enhver eksportør for sendinger, der indeholder produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger 6 000 EUR, eller af en godkendt EU-eksportør.

2.  Eksportøren eller dennes bemyndigede repræsentant anfører »GSP beneficiary countries« og »EU«, eller »Pays bénéficiaires du SPG« og »UE« i rubrik 2 i varecertifikat EUR.1.

3.  Bestemmelserne i denne afdeling om udstedelse, anvendelse og efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater formular A finder tilsvarende anvendelse på varecertifikater EUR.1 og, bortset fra bestemmelserne om udstedelse, på fakturaerklæringer.

4.  Medlemsstaternes toldmyndigheder kan give enhver eksportør, i det følgende benævnt »godkendt eksportør«, der hyppigt forsender produkter med oprindelse i Den Europæiske Union inden for rammerne af bilateral kumulation, tilladelse til at udfærdige fakturaerklæringer, uanset de pågældende produkters værdi, hvis den pågældende eksportør til toldmyndighedernes tilfredshed giver alle de nødvendige garantier for at kontrollere:

a) produkternes oprindelsesstatus og

b) opfyldelsen af de øvrige krav, der gælder i den pågældende medlemsstat.

5.  Toldmyndighederne kan indrømme status som godkendt eksportør og til denne tilladelse knytte alle de betingelser, som de finder hensigtsmæssige. Toldmyndighederne giver den godkendte eksportør et toldtilladelsesnummer, som skal angives på fakturaerklæringen.

6.  Toldmyndighederne kontrollerer den brug, den godkendte eksportør gør af tilladelsen. Toldmyndighederne kan når som helst trække tilladelsen tilbage.

De skal tilbagekalde tilladelsen i hvert af følgende tilfælde:

a) den godkendte eksportør giver ikke længere de i stk. 4 omhandlede garantier

b) den godkendte eksportør opfylder ikke de i stk. 5 omhandlede betingelser

c) den godkendte eksportør gør på anden måde ukorrekt brug af tilladelsen.

7.  En godkendt eksportør skal ikke undertegne fakturaerklæringer, såfremt den godkendte eksportør giver toldmyndighederne et skriftlig tilsagn om, at påtage sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver den godkendte eksportør, som om de faktisk var forsynet med den godkendte eksportørs håndskrevne underskrift.



Underafdeling 6

Ceuta og Melilla

Artikel 97w

Bestemmelserne i denne afdeling om udstedelse, anvendelse og efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser finder tilsvarende anvendelse på produkter, der udføres fra et præferenceberettiget land til Ceuta og Melilla, og for produkter, der udføres fra Ceuta og Melilla til et præferenceberettiget land med henblik på bilateral kumulation.

Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt territorium.

De spanske toldmyndigheder er ansvarlige for anvendelsen af denne afdeling i Ceuta og Melilla.

▼M18



Afdeling 2

▼M21

Lande og territorier, som Fællesskabet ensidigt har vedtaget skal være præferencetoldberettigede

▼M39

Artikel 97x

1.  I denne afdeling forstås ved:

a)

»fremstilling« : alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling

b)

»materialer« : alle former for bestanddele, råmaterialer, komponenter eller dele osv., der er anvendt til fremstillingen af et produkt

c)

»produkt« : det produkt, der fremstilles, også når det senere er bestemt til anvendelse i en anden fremstillingsproces

d)

»varer« : både materialer og produkter

e)

»toldværdi« : den værdi, der er fastlagt i overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (WTO-aftalen om toldværdiansættelse)

f)

»prisen ab fabrik« :

i listen i bilag 15: den pris, der betales for produktet ab fabrik til den producent, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt prisen indbefatter værdien af alle anvendte materialer, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt udføres

Hvis den faktiske pris ikke afspejler alle de omkostninger i tilknytning til fremstillingen af produktet, som faktisk er påløbet i det præferenceberettigede land, forstås ved pris ab fabrik summen af alle disse omkostninger, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt udføres.

g)

»materialernes værdi« i listen i bilag 15 : toldværdien på indførselstidspunktet for de benyttede materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne værdi ikke er kendt og ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i Den Europæiske Union eller i det præferenceberettigede land efter artikel 98, stk. 1. Hvis det er nødvendigt at fastsætte værdien af de anvendte materialer med oprindelsesstatus, finder bestemmelserne i dette afsnit tilsvarende anvendelse

h)

»kapitler«, »positioner« og »underpositioner« : de kapitler, positioner og underpositioner (fire- eller sekscifrede koder), der anvendes i den nomenklatur, som udgør det harmoniserede system

i)

»tariferet« : et produkts eller materiales tarifering under en bestemt position eller underposition i det harmoniserede system

j)

»sending« :

produkter, som enten

 sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager, eller

 er omfattet af et gennemgående transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af en samlet faktura.

2.  I forbindelse med stk. 1, litra f), henviser udtrykket »producent« i stk. 1, litra f), første afsnit, i de tilfælde, hvor den sidste bearbejdning eller forarbejdning er overdraget i underentreprise til en producent, til den virksomhed, som har ansat underleverandøren.

▼M18



Underafdeling 1

Definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus

Artikel 98

1.  Ved anvendelse af bestemmelserne om toldpræferenceforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Fællesskabet til fordel for visse lande, grupper af lande eller territorier (i det følgende benævnt »præferenceberettigede lande eller territorier«) med undtagelse af dem, der er omfattet af afdeling 1 og de oversøiske lande og territorier, der er associeret med Det Europæiske Fællesskab, anses nedenstående produkter for at have oprindelse i et præferenceberettiget land eller territorium:

a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i det pågældende ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ , jf. artikel 99

b) produkter, der er fremstillet i det pågældende ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ , og til hvis fremstilling der er medgået andre produkter end dem, der er nævnt i litra a), på betingelse af at produkterne har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, jf. artikel 100.

2.  Ved anvendelse af bestemmelserne i denne afdeling anses produkter med oprindelse i Fællesskabet, jf. stk. 3, som produkter med oprindelse i et ►M21  præferenceberettiget land eller territorium ◄ , forudsat at de i det pågældende ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ undergår en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 101.

3.  Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for at fastslå oprindelsen af produkter fremstillet i Fællesskabet.

Artikel 99

1.  Som produkter, der fuldt ud er fremstillet i et ►M21  præferenceberettiget land eller territorium ◄ eller i Fællesskabet, anses følgende:

a) mineralske produkter, som er udvundet af deres jord eller havbund

b) vegetabilske produkter, der er høstet dér

c) levende dyr, som er født og opdrættet dér

d) produkter fra levende dyr, som opdrættet dér

▼M39

d)a produkter fra slagtede dyr, som er født og opdrættet dér

▼M18

e) produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

f) produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af deres fartøjer uden for deres søterritorier

g) produkter, som er fremstillet på deres fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra f) nævnte produkter

h) brugte genstande, som indsamles dér og kun anvendes til genindvinding af råmaterialer

i) affald og skrot, der hidrører fra fremstillingsvirksomhed, som udøves dér

j) produkter, som er udvundet af havbunden eller -undergrunden beliggende uden for deres søterritorier, for så vidt de har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller -undergrund

k) varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a) til j) nævnte produkter.

2.  Udtrykket »deres fartøjer« og »deres fabriksskibe« i stk. 1, litra f) og g), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe:

 som er registreret eller anmeldt i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller i en EF-medlemsstat

 som fører et ►M21  præferenceberettiget lands eller territoriums ◄ flag eller en EF-medlemsstats flag

 som mindst for 50 %'s vedkommende ejes af statsborgere i et ►M21  præferenceberettiget land eller territorium ◄ eller i EF-medlemsstaterne eller af et selskab, hvis hovedsæde ligger i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller i en af disse stater, hvis administrerende direktør eller direktører, hvis formand for bestyrelsen eller tilsynsrådet samt flertallet af disse organers medlemmer er statsborgere i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller i EF-medlemsstaterne, og hvis kapital desuden, når det drejer sig om selskaber, for mindst halvdelens vedkommende tilhører det pågældende ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller EF-medlemsstaterne, offentlige institutioner eller statsborgere i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller i EF-medlemsstaterne

 hvis kaptajn og officerer er statsborgere i det pågældende ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller i EF-medlemsstaterne, og

 hvis besætning er sammensat således, at mindst 75 % er statsborgere i det pågældende ►M21   præferenceberettigede land eller territorium  ◄ eller i EF-medlemsstaterne.

3.  Udtrykkene » ►M21  præferenceberettiget land eller territorium ◄ « og »Fællesskabet« omfatter også disse ►M21  præferenceberettigede landes eller territoriers ◄ og EF-medlemsstaternes søterritorier.

4.  Fartøjer, der befinder sig på det åbne hav, navnlig fabriksskibe, om bord på hvilke fangsten bearbejdes eller forarbejdes, anses for at udgøre en del af disse ►M21  præferenceberettigede landes eller territoriers ◄ eller den EF-medlemsstats område, hvorunder de hører, forudsat at de opfylder de i stk. 2 fastsatte betingelser.

Artikel 100

Ved anvendelsen af artikel 98 anses produkter, som ikke er fuldt ud fremstillet i en ►M21  præferenceberettiget land eller territorium ◄ eller Fællesskabet, for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, når betingelserne på listen i bilag 15 er opfyldt.

Ovennævnte betingelser angiver for alle produkter, der er omfattet af denne afdeling, hvilken bearbejdning eller forarbejdning der skal foretages af de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstillingen, og gælder kun for disse materialer.

Hvis et produkt, som har opnået oprindelsesstatus, fordi de på listen angivne betingelser er opfyldt, anvendes til fremstilling af et andet produkt, gælder de betingelser, som er angivet for det produkt, i hvilket det indarbejdes, ikke for det, og der skal ikke tages hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er anvendt ved fremstillingen af det.

Artikel 101

▼M22

1.  Med forbehold af stk. 2 anses følgende bearbejdninger eller forarbejdninger som utilstrækkelige til at give produkterne oprindelsesstatus, uanset om betingelserne i artikel 100 er opfyldt:

a) behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring

b) adskillelse og samling af kolli

c) vask, rensning, afstøvning, fjernelse af oxid-lag, olie, maling eller andre belægninger

d) strygning eller presning af tekstiler

e) enkel maling og polering

f) afskalning, hel eller delvis slibning, polering og glasering af korn eller ris

▼M39

g) farvning af eller tilsætning af smagsstoffer til sukker eller formning af sukker i stykker; hel eller delvis formaling af krystalsukker

▼M22

h) skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter, nødder og grøntsager

i) hvæsning, enkel slibning eller enkel tilskæring

j) sigtning, sortering, klassificering, tilpasning (herunder samling i sæt)

k) enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

l) anbringelse eller trykning af mærker, etiketter, logoer og andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

▼M39

m) enkel blanding af produkter, også af forskellig art; blanding af sukker med ethvert andet materiale

▼M39

m)a enkel tilsætning af vand eller fortynding eller dehydrering eller denaturering af produkter

▼M22

n) enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele

o) kombination af to eller flere af de i litra a)-n) nævnte arbejdsprocesser

p) slagtning af dyr.

▼M18

2.  Alle arbejdsprocesser, der udføres enten i et ►M21  præferenceberettiget land eller territorium ◄ eller i Fællesskabet på et givet produkt, skal tages i betragtning samlet, når det bestemmes, om bearbejdningen eller forarbejdningen af det pågældende produkt skal anses som utilstrækkelig i henhold til stk. 1.

Artikel 101a

1.  Den kvalificerende enhed for anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling er det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede systems nomenklatur.

Heraf følger:

a) at når et produkt, der består af en gruppe eller samling af genstande, i henhold til det harmoniserede system tariferes under én og samme position, udgør helheden den kvalificerende enhed

b) at når en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert produkt for sig ved anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling.

2.  Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

Artikel 102

1.  Uanset artikel 100 kan materialer uden oprindelsesstatus anvendes til fremstilling af et givet produkt, forudsat at deres samlede værdi ikke overstiger 10 % af det færdige produkts pris ab fabrik.

Ingen af de på listen angivne procentdele for maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus må overstiges ved anvendelse af første afsnit.

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system.

Artikel 103

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer, og hvis pris er indbefattet i produktets pris eller ikke faktureres særskilt, betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer.

Artikel 104

Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus. Når et sæt bestær af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af de produkter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

Artikel 105

Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at undersøge, om følgende, som må anvendes ved dets fremstilling, har oprindelsesstatus:

a) elektrisk energi og brændsel

b) anlæg og udstyr

c) maskiner og værktøj

d) varer, som ikke indgår i og ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.

Artikel 106

Betingelserne i denne afdeling vedrørende opnåelse af oprindelsesstatus skal til enhver tid være opfyldt i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller i Fællesskabet.

Såfremt varer med oprindelsesstatus, der er udført fra det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller fra Fællesskabet til et andet land, genindføres, anses de som varer uden oprindelsesstatus, medmindre det over for de kompetente myndigheder kan godtgøres:

 at de genindførte varer er de samme varer som dem, der blev udført, og

 at de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, medens de befandt sig i det pågældende land eller blev udført.

Artikel 107

1.  Nedenstående produkter anses for at være transporteret direkte fra det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ til Fællesskabet eller fra Fællesskabet til samme ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ :

a) produkter, hvis transport foregår uden passage af noget andet lands territorium

b) produkter, der udgør en enkelt sending, og hvis transport foregår gennem andre landes territorier end det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller Fællesskabet, eventuelt med omladning eller midlertidig oplagring i disse territorier, forudsat at de er forblevet under toldmyndighedernes tilsyn i transit- eller oplagringslandet og dér ikke har undergået anden behandling end losning og lastning eller enhver anden behandling, der skal sikre, at deres tilstand ikke forringes

c) produkter, hvis transport foregår i rørledninger uden afbrydelse gennem andre landes territorier end det ►M21  præferenceberettigede lands eller territoriums ◄ eller Fællesskabets territorium.

2.  Som dokumentation for, at betingelserne i stk. 1, litra b), er opfyldt, skal der for de kompetente toldmyndigheder fremlægges:

a) enten et gennemgående transportdokument, som dækker passagen fra udførselslandet gennem transitlandet

b) eller en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet, der indeholder:

 en nøjagtig beskrivelse af produkterne

 datoen for produkternes losning og lastning, og hvis det er relevant, angivelse af de anvendte fartøjers navne eller af de andre anvendte transportmidler, og

 dokumenterede oplysninger om de nærmere omstændigheder, under hvilke produkterne har henligget i transitlandet

c) eller i mangel heraf enhver anden dokumentation.

Artikel 108

1.  Produkter med oprindelsesstatus, der afsendes fra et ►M21  præferenceberettiget land eller territorium ◄ til en udstilling i et andet land, og som efter udstillingen sælges til indførsel i Fællesskabet, er ved indførslen omfattet af de i artikel 98 omhandlede toldpræferencer, forudsat at de opfylder de i denne afdeling fastsatte betingelser for at kunne anerkendes som produkter med oprindelsesstatus i det pågældende ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ , og at det over for de kompetente toldmyndigheder i Fællesskabet kan godtgøres:

a) at en eksportør har ►C6  afsendt disse produkter ◄ direkte fra det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ til det land, hvor udstillingen holdes, og har udstillet dem dér

b) at denne eksportør har solgt produkterne eller på anden måde overdraget dem til en modtager i Fællesskabet

c) at produkterne under udstillingen eller umidelbart derefter er afsendt til Fællesskabet i den stand, i hvilken de blev afsendt til udstillingen, og

d) at produkterne fra det tidspunkt, da de blev afsendt til udstillingen, ikke har været benyttet til andre formål end til fremvisning på udstillingen.

2.  Et varecertifikat EUR.1 skal fremlægges for toldmyndighederne i Fællesskabet på de normale betingelser. Udstillingens navn og adresse skal anføres derpå. Om fornødent kan der kræves supplerende dokumentation for produkternes art og for de omstændigheder, under hvilke de har været udstillet.

3.  Stk. 1 gælder for alle udstillinger, messer og tilsvarende offentlige arrangementer af kommerciel, industriel, landbrugsmæssig eller ►C6  håndværksmæssig ◄ karakter, under hvilke produkterne er under konstant toldkontrol, og som ikke er tilrettelagt med privat formål i forretninger eller handelslokaler med henblik på salg af udenlandske produkter.



Underafdeling 2

Bevis for oprindelse

Artikel 109

Produkter med oprindelsesstatus i de ►M21  præferenceberettigede lande eller territorier ◄ er omfattet af de toldpræferencer, der er omhandlet i artikel 98, såfremt de forelægges enten:

a) et varecertifikat EUR. 1, hvortil modellen findes i bilag 21, eller

b) i de i artikel 116, stk. 1, fastsatte tilfælde, en erklæring, hvortil teksten findes i bilag 22, og som afgives af eksportøren på en faktura, følgeseddel eller ethvert andet handelsdokument, som beskriver de pågældende produkter tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres (i det følgende benævnt »fakturaerklæring«).

▼M56

Rubrik 7 i varecertifikater EUR.1 eller fakturaerklæringer skal indeholde angivelsen »Autonomous trade measures« eller »Mesures commerciales autonomes«.

▼M18



a)

VARECERTIFIKAT EUR.1

Artikel 110

▼M21

1.  Produkter med oprindelsesstatus i henhold til denne afdeling kan, for så vidt som de er blevet transporteret direkte til Fællesskabet som defineret i artikel 107, indføres i Fællesskabet med de toldpræferencer, der er omhandlet i artikel 98, såfremt der forelægges et varecertifikat EUR.1 fra enten toldmyndighederne eller andre kompetente statslige myndigheder i et præferenceberettiget land eller territorium, og forudsat at det pågældende land eller territorium:

▼M18

 har givet Kommissionen de i artikel 121 fastsatte oplysninger, og

 bistår Fællesskabet ved at lade medlemsstaternes toldmyndigheder verificere dokumentets ægthed eller nøjagtigheden af oplysningerne om de pågældende produkters virkelige oprindelse.

2.  Et varecertifikat EUR.1 må kun udstedes som dokumentation for anvendelse af de toldpræferencer, der er omhandlet i artikel 98.

3.  Et varecertifikat EUR.1 udstedes kun efter skriftlig ansøgning fra eksportøren eller dennes bemyndigede repræsentant på førstnævntes ansvar. Ansøgningen skal fremsættes på den formular, der er vist i bilag 21, og som udfyldes i overensstemmelse med denne underafdeling.

Ansøgninger om varecertifikater EUR.1 skal opbevares i mindst tre år af de kompetente statslige myndigheder i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller af toldmyndighederne i udførselsmedlemsstaten.

4.  Eksportøren eller dennes bemyndigede repræsentant fremlægger sammen med ansøgningen alle egnede dokumenter, der kan bevise, at de produkter, der skal udføres, opfylder betingelserne for udstedelse af et varecertifikat EUR.1.

Den pågældende forpligter sig til på forlangende af de kompetente myndigheder at forelægge al yderligere dokumentation, som disse finder nødvendig med henblik på at fastslå rigtigheden af oprindelsesstatus for de produkter, der er omfattet af præferencebehandlingen, samt til at acceptere enhver kontrol fra de pågældende myndigheders side af regnskaber og af de nærmere omstændigheder ved fremstillingen af de pågældende produkter.

5.  Varecertifikat EUR.1 udstedes af de kompetente statslige myndigheder i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller af toldmyndighederne i udførselsmedlemsstaten, hvis de varer, der skal udføres, kan anses som produkter med oprindelsesstatus som fastsat i denne afdeling.

6.  Da varecertifikatet EUR.1 udgør adkomstdokumentet for anvendelse af den i artikel 98 fastsatte toldpræferenceordning, påhviler det de kompetente myndigheder i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller udførselsmedlemsstatens toldmyndigheder at tage de nødvendige skridt til at undersøge varernes oprindelsesstatus og kontrollere de øvrige oplysninger i certifikatet.

7.  Med henblik på at fastslå, om betingelserne i stk. 5 er opfyldt, har de kompetente statslige myndigheder i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller toldmyndighederne i udførselsmedlemsstaten ret til at kræve yderligere dokumentation forelagt eller til at foretage enhver kontrol, som ►C6  de måtte ◄ finde hensigtsmæssig.

8.  Det påhviler den kompetente statslige myndighed i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller toldmyndighederne i udførselsmedlemsstaten at påse, at de i stk. 1 nævnte formularer er udfyldt korrekt.

9.  Datoen for udstedelsen af varecertifikat EUR.1 skal anføres i den rubrik i certifikatet, der er forbeholdt toldmyndighederne.

10.  Varecertifikat EUR.1 udstedes af de kompetente statslige myndigheder i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller af toldmyndighederne i udførselsmedlemsstaten ved udførslen af de produkter, som det vedrører. Det stilles til rådighed for eksportøren ►C6  , så snart udførslen ◄ faktisk har fundet sted eller er sikret.

Artikel 111

Når produkter henhørende under afsnit XVI eller XVII eller pos. 7308 eller 9406 i det harmoniserede system på importørens anmodning og på de af indførselslandets toldmyndigheder fastsatte vilkår indføres i demonteret eller ikke-monteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system, og denne indførsel finder sted i form af delforsendelser, skal der ved indførslen af den første delforsendelse fremlægges et samlet bevis for disse produkters oprindelse for toldmyndighederne.

Artikel 112

Et oprindelsesesbevis fremlægges for toldmyndighederne i indførselsmedlemsstaten efter reglerne i kodeksens artikel 62. Disse myndigheder kan forlange en oversættelse af oprindelsesbeviset; de kan desuden kræve, at indførselsangivelsen suppleres med en erklæring fra importøren om, at produkterne opfylder de betingelser, der kræves for anvendelsen af denne afdeling.

Artikel 113

1.  Uanset artikel 110, stk. 10, kan et varecertifikat EUR.1 undtagelsesvis udstedes efter udførslen af de produkter, som det vedrører, såfremt:

a) det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke er blevet udstedt ved udførslen, eller

b) det over for de kompetente myndighederne godtgøres, at varecertifikat EUR.1 er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved indførslen.

2.  De kompetente statslige myndigheder må kun udstede et varecertifikat EUR.1 efterfølgende, når de har kontrolleret, at oplysningerne i eksportørens anmodning er i overensstemmelse med oplysningerne i de tilsvarende eksportdokumenter, og at der ikke er udstedt et i henhold til denne afdeling gyldigt varecertifikat EUR.1 ved udførslen af de pågældende produkter.

3.  På varecertifikater EUR.1, der udstedes efterfølgende, skal anføres en af følgende påtegninger:

 »EXPEDIDO A POSTERIORI«,

 »UDSTEDT EFTERFØLGENDE«,

 »NACHTRÄGLICH AUSGESTELLT«,

 »ΕΚΔΟΘΕΝ ΕΚ ΤΩΝ ΥΣΤΕΡΩΝ«,

 »ISSUED RETROSPECTIVELY«,

 »DÉLIVRÉ A POSTERIORI«,

 »RILASCIATO A POSTERIORI«,

 »AFGEGEVEN A POSTERIORI«,

 »EMITIDO A POSTERIORI«,

 »ANNETTU JÄLKIKÄTEEN«,

 »UTFÄRDAT I EFTERHAND«,

▼A2

 »VYSTAVENO DODATEČNĚ«,

 »VÄLJA ANTUD TAGASIULATUVALT«,

 »IZSNIEGTS RETROSPEKTĪVI«,

 »RETROSPEKTYVUSIS IŠDAVIMAS«,

 »KIADVA VISSZAMENŐLEGES HATÁLLYAL«,

 »MAĦRUĠ RETROSPETTIVAMENT«,

 »WYSTAWIONE RETROSPEKTYWNIE«,

 »IZDANO NAKNADNO«,

▼M26

 »VYHOTOVENÉ DODATOČNE«,

▼M30

 »ИЗДАДЕН ВПОСЛЕДСТВИЕ,«,

 »ELIBERAT ULTERIOR.«,

▼M45

 »IZDANO NAKNADNO«.

▼M18

4.  Den påtegning, der er nævnt i stk. 3, anføres i rubrikken »Bemærkninger« på varecertifikat EUR.1.

Artikel 114

1.  I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et varecertifikat EUR.1 kan eksportøren henvende sig til de kompetente myndigheder, der udstedte det, og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndighederne beroende udførselsdokumenter.

2.  På duplikateksemplarer, der bliver udstedt på denne måde, skal anføres en af følgende påtegninger:

 »DUPLICADO«,

 »DUPLIKAT«,

 »DUPLIKAT«,

 »ΑΝΤΙΓΡΑΦΟ«,

 »DUPLICATE«,

 »DUPLICATA«,

 »DUPLICATO«,

 »DUPLICAAT«,

 »SEGUNDA VIA«,

 »KAKSOISKAPPALE«,

 »DUPLIKAT«,

▼A2

 »DUPLIKÁT«,

 »DUPLIKAAT«,

 »DUBLIKĀTS«,

 »DUBLIKATAS«,

 »MÁSODLAT«,

 »DUPLIKAT«,

 »DUPLIKAT«,

 »DVOJNIK«,

 »DUPLIKÁT«,

▼M30

 »ДУБЛИКАТ«,

 »DUPLICAT«,

▼M45

 »DUPLIKAT«.

▼M18

3.  De påtegninger, der er nævnt i stk. 2, skal anføres i rubrikken »Bemærkninger« på varecertifikat EUR.1.

4.  Duplikateksemplaret, på hvilket der skal anføres udstedelsesdato for det originale varecertifikat EUR.1, har gyldighed fra denne dato.

Artikel 115

Når produkter med oprindelsesstatus er under et toldsteds kontrol i Fællesskabet, skal det være muligt at erstatte det originale oprindelsesbevis met et andet eller flere andre varecertifikater EUR.1, når det skal benyttes til at sende alle eller nogle af disse produkter til et andet sted i Fællesskabet. Erstatningsvarecertifikater EUR.1 udstedes af det toldsted, hvis kontrol produkterne er undergivet.



b)

FAKTURAERKLÆRING

Artikel 116

1.  En fakturaerklæring kan udfærdiges:

a) af en godkendt fællesskabseksportør, som omhandlet i artikel 117, eller

b) af enhver eksportør angående enhver sending, der består af en eller flere pakker indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger 6 000 EUR, og forudsat at den i artikel 110, stk.1 omhandlede bistand også omfatter sådanne fakturaerklæringer.

2.  Der kan udfærdiges en fakturaerklæring, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i Fællesskabet eller et ►M21  præferenceberettiget land eller territorium ◄ og opfylder de øvrige betingelser i denne afdeling.

3.  Den eksportør, som udfærdiger en fakturaerklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i Fællesskabet eller de kompetente statslige myndigheder i et ►M21  præferenceberettiget land eller territorium ◄ kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne afdeling er opfyldt.

4.  Eksportøren skal udfærdige en fakturaerklæring ved maskinskrivning, stempling eller trykning af erklæringen, hvis tekst fremgår af bilag 22, på fakturaen, følgeseddelen eller et andet handelsdokument, ved anvendelse af en af de sproglige udgaver, der er vist i bilaget i overensstemmelse med udførselslandets lovgivning. Erklæringen kan også være håndskrevet; i så fald skal den være skrevet med blæk og med blokbogstaver.

5.  Fakturaerklæringer skal være forsynet med eksportørens personlige håndskrevne underskrift. En godkendt eksportør som omhandlet i artikel 117 kan dog undlade at underskrive sådanne erklæringer, forudsat at han skriftlig over for toldmyndighederne tilkendegiver, at han påtager sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver ham, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift.

6.  I de i stk. 1, litra b), nævnte tilfælde er anvendelsen af en fakturaerklæring undergivet følgende betingelser:

a) den skal påføres fakturaen for hver sending

b) hvis varerne i sendingen allerede er blevet kontrolleret i udførelseslandet med henblik på at fastslå deres oprindelsesstatus, kan eksportøren angive det i fakturaerklæringen.

Bestemmelser i første afsnit fritager ikke eksportøren for i givet fald at opfylde de øvrige formaliteter, der er fastsat i told- og postforskrifterne.

Artikel 117

1.  Fællesskabets toldmyndigheder kan give enhver eksportør, i det følgende benævnt »godkendt eksportør«, der hyppigt forsender produkter med oprindelse i Fællesskabet som omhandlet i artikel 98, stk. 2, og som til toldmyndighedernes tilfredshed giver alle de nødvendige garantier, således at det kan efterprøves, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne afdeling er opfyldt, tilladelse til at udfærdige fakturaerklæringer, uanset de pågældende produkters værdi.

2.  Toldmyndighederne kan indrømme status som godkendt eksportør og til denne tilladelse knytte alle de betingelser, som de finder hensigtsmæssige.

3.  Toldmyndighederne giver den godkendte eksportør et toldtilladelsesnummer, som skal angives på fakturaerklæringen.

4.  Toldmyndighederne kontrollerer den brug, som den godkendte eksportør gør af tilladelsen.

5.  Toldmyndighederne kan når som helst trække tilladelsen tilbage. De skal gøre dette, når den godkendte eksportør ikke længere giver de i stk. 1 omhandlede garantier, ikke opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser eller på anden måde gør ukorrekt brug af tilladelsen.

Artikel 118

1.  Et oprindelsesbevis er gyldig i fire måneder fra den dato, hvor det blev udstedt i udførselslandet, og skal inden for samme periode fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder.

2.  Oprindelsesbeviser, som fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder efter udløbet af den i stk. 1 nævnte sidste frist, kan godtages som grundlag for anvendelse af bestemmelserne i artikel 98 om toldpræferencer, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder.

3.  I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan indførselslandets toldmyndighederne godtage oprindelsesbeviser, når produkterne frembydes for dem inden udløbet af nævnte frist.

4.  Efter anmodning fra importøren kan toldmyndighederne i indførselsmedlemsstaten på de af den fastsatte betingelser tillade, at der fremlægges et samlet oprindelsesbevis for toldmyndighederne ved indførslen af den første sending for varer:

a) som har betydelig handelsværdi og indføres som led i regelmæssige og kontinuerlige transaktioner

b) som er omfattet af én og samme salgskontrakt, når kontrahenterne er etableret i udførselslandet eller Fællesskabet

c) som henhører under samme (ottecifrede) kode i den kombinerede nomenklatur

d) som hidrører fra samme eksportør og er bestemt til samme importør, og for hvilke indførselsformaliteterne opfyldes ved det samme toldsted i Fællesskabet

Denne procedure finder anvendelse for de mængder og det tidsrum, der fastsættes af de kompetente toldmyndigheder. Det pågældende tidsrum kan under ingen omstændigheder være længere end tre måneder.

Artikel 119

1.  Produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan indføres som produkter med oprindelsesstatus og være omfattet af de i artikel 98 omhandlede toldpræferencer, uden at det er nødvendigt at fremlægge et varecertifikat EUR.1 eller en fakturaerklæring, forudsat at der er tale om indførsel uden erhvervsmæssig karakter, at det erklæres, at produkterne opfylder betingelserne i denne afdeling, og at der ikke er nogen tvivl om denne erklærings rigtighed.

2.  Som indførsel helt uden erhvervsmæssig karakter anses lejlighedsvis indførsel, der udelukkende består af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie, og hvis beskaffenhed og mængde ikke giver anledning til tvivl om, at indførslen sker i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.

Desuden må den samlede værdi af disse produkter ikke overstige 500 EUR, når der er tale om småforsendelser, eller 1 200 EUR, når der er tale om produkter, der indgår i de rejsendes personlige bagage.

Artikel 120

Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i et oprindelsesbevis og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med produkternes indførsel, medfører dette ikke i sig selv, at et oprindelsesbevis er ugyldigt, når det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de frembudte produkter.

Klare, formelle fejl som maskinskrivningsfejl på et oprindelsesbevis bør ikke føre til, at det pågældende dokument afvises, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.



Underafdeling 3

Metoder for administrativt samarbejde

Artikel 121

1.  De ►M21  præferenceberettigede lande eller territorier ◄ tilsender Kommissionen navne og adresser på deres statslige myndigheder, der kan udstede varecertifikater EUR.1, aftryk af de stempler, som anvendes af disse myndigheder, samt navn og adresse på de statslige myndigheder, der er ansvarlige for kontrollen af varecertifikater EUR.1 og fakturaerklæringer. Disse stempelaftryk er gyldige fra den dato, hvor de modtages af Kommissionen. Kommissionen videregiver disse oplysninger til medlemsstaternes toldmyndigheder. Når sådanne meddelelser finder sted som led i en ajourføring af tidligere meddelelser, angiver Kommissionen datoen for de nye stempelaftryks gyldighed ud fra de oplysninger, der gives af de ►M21  præferenceberettigede landes eller territoriers ◄ kompetente statslige myndigheder. Disse oplysninger behandles som fortrolige; dog kan toldmyndighederne i forbindelse med angivelse til overgang til fri omsætning give importøren eller dennes bemyndigede repræsentant adgang til at se de nævnte stempelaftryk.

2.  Kommissionen tilsender de ►M21  præferenceberettigede lande eller territorier ◄ aftryk af de stempler, som anvendes af medlemsstaternes toldmyndigheder til udstedelelse af varecertifikat EUR.1.

Artikel 122

1.  Efterfølgende kontrol af varecertifikater EUR.1 og fakturaerklæringer skal foretages ved stikprøver, og i øvrigt når indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder eller de kompetente statslige myndigheder i de ►M21  præferenceberettigede lande eller territorier ◄ nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne afdeling.

2.  Med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1 skal de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten eller det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ tilbagesende varecertifikatet EUR.1 og fakturaen, hvis den er blevet forelagt, fakturaerklæringen eller en kopi af disse dokumenter til de kompetente myndigheder i det pågældende ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller i udførselsmedlemsstaten, i givet fald med angivelse af årsagerne til, at der anmodes om kontrol. Samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at angivelserne i oprindelsesbeviset er ukorrekte, fremsendes til støtte for anmodningen om kontrol.

Hvis indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder træffer afgørelse om at suspendere anvendelsen af de i artikel 98 omhandlede toldpræferencer, medens de afventer resultatet af kontrollen, skal de tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

3.  Indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder eller de kompetente myndigheder i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ underrettes om resultatet af kontrollen senest inden seks måneder. Resultatet af undersøgelsen skal gøre det muligt at afgøre, om det pågældende oprindelsesbevis vedrører de produkter, der faktisk er udført, og om de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelsesstatus i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller i Fællesskabet.

4.  Hvis der i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl, ikke foreligger svar inden udløbet af den i stk. 3 anførte frist på seks måneder, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå de pågældende dokumenters ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, rettes der på ny henvendelse til de pågældende kompetente myndigheder. Hvis resultaterne af undersøgelsen ikke sendes til de anmodende myndigheder senest fire måneder efter en sådan henvendelse, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå det pågældende dokumenters ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, afslår de nævnte myndigheder at indrømme toldpræferencer, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

5.  Hvis det af kontrolproceduren eller andre foreliggende oplysninger synes at fremgå, at denne afdelings bestemmelser overtrædes, skal det ►M21  præferenceberettigede udførselsland eller udførselsterritorium ◄ på eget initiativ eller på Fællesskabets anmodning hurtigt foretage eller lade foretage passende undersøgelser for at afsløre og forebygge sådanne overtrædelser. Fællesskabet kan med henblik herpå deltage i disse undersøgelser.

6.  Med henblik på efterfølgende kontrol af varecertifikater EUR.1 skal de kompetente statslige myndigheder i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ eller toldmyndighederne i udførselsmedlemsstaten i mindst tre år opbevare kopier af certifikater samt eventuelle eksportdokumenter, hvortil de henviser.



Underafdeling 4

Ceuta og Melilla

Artikel 123

1.  Udtrykket »Fællesskabet« i denne afdeling omfatter ikke Ceuta og Melilla. Udtrykket »produkter med oprindelse i Fællesskabet« omfatter ikke produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla.

2.  Denne afdeling finder tilsvarende anvendelse ved bestemmelsen af, om produkter kan anses som produkter med oprindelsesstatus i det ►M21  præferenceberettigede land eller territorium ◄ , når de indføres i Ceuta og Melilla, eller som produkter med oprindelsesstatus i Ceuta og Melilla.

3.  Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt territorium.

4.  Bestemmelserne i denne afdeling om udstedelse, anvendelse og efterfølgende kontrol af varecertifikat EUR.1 finder tilsvarende anvendelse på produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla.

5.  Det påhviler de spanske toldmyndigheder at sikre anvendelsen af denne afdeling i Ceuta og Melilla.

▼B



AFSNIT V

TOLDVÆRDI



KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 141

1.  Ved anvendelse af kodeksens artikel 28 til 36 og bestemmelserne i dette afsnit skal medlemsstaterne overholde bestemmelserne i bilag 23.

De bestemmelser, der er anført i første kolonne i bilag 23, anvendes i overensstemmelse med den tilsvarende forklarende bemærkning i anden kolonne.

2.  Hvis det ved fastsættelsen af toldværdien er nødvendigt at anvende almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, anvendes bestemmelserne i bilag 24.

Artikel 142

1.  I dette afsnit forstås ved:

a)  aftalen: aftalen om anvendelse af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, indgået inden for rammerne af de multilaterale handelsforhandlinger 1973-1979 og omhandlet i kodeksens artikel 31, stk. 1, første led

b)  fremstillede varer: varer, der er dyrkede, fabrikerede eller udvundne

c)  identiske varer: varer, der er fremstillet i samme land, og som fremtræder ens i alle henseender, herunder ens fysiske egenskaber, kvalitet og omdømme. Mindre forskelle i udseende er ikke til hinder for, at varer, som i øvrigt er i overensstemmelse med definitionen, betragtes som identiske varer

d)  lignende varer: varer, der er fremstillet i samme land, og som uden at være ens i alle henseender har lignende egenskaber og består af lignende materialer, hvorved de kan tjene til samme formål og kan ombyttes i handelen; varernes kavalitet, deres omdømme og forekomsten af et fabriks- eller varemærke er blandt de faktorer, der skal tages i betragtning ved afgørelse af, om der er tale om lignende varer

e)  varer af samme art eller af samme beskaffenhed: varer, som er omfattet af en varegruppe eller et varesortiment, der fremstilles af en særlig erhvervsgren eller en særlig sektor af en erhvervsgren; udstrykket omfatter også identiske eller lignende varer.

2.  Udtrykkene »identiske varer« og »lignende varer« gælder ikke for varer, som, alt efter tilfældet, indebærer eller omfatter ingeniørarbejde eller udviklingsarbejde, kunst- og designarbejde samt tegninger og skitser, for hvilke der ikke er foretaget nogen justering i henhold til kodeksens artikel 32, stk. 1, litra b), nr. iv), fordi disse arbejder er udført i Fællesskabet.

Artikel 143

1.   ►M15  Med henblik på anvendelse af bestemmelserne i kodeksens afsnit II, kapitel 3, og bestemmelserne i nærværende afsnit kan personer kun anses for at være indbyrdes afhængige ◄ :

a) hvis den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed og omvendt

b) hvis de juridisk set anses for interessenter eller kompagnoner

c) hvis de er arbejdsgiver og arbejdstager

▼C2

d) hvis en person direkte eller indirekte besidder, kontrollerer eller råder over 5 % eller derover af begges aktier eller anparter med stemmeret

▼B

e) hvis den ene af dem direkte eller indirekte kontrollerer den anden

f) hvis de begge direkte eller indirekte kontrolleres af en tredjemand

g) hvis de tilsammen direkte eller indirekte kontrollerer en tredjemand

h) hvis de er medlemmer af samme familie. Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden:

 mand og hustru

 forældre og børn

 brødre og søstre (hel- eller halvsøskende)

 bedsteforældre og børnebørn

 onkel eller tante og nevø eller niece

 svigerforældre og svigersøn eller svigerdatter

 svoger og svigerinder.

2.  Ved anvendelse af dette afsnit anses personer, som forretningsmæssigt er forbundet ved, at den ene er eneagent eller eneforhandler for den anden, uanset den benyttede betegnelse, kun for at være indbyrdes afhængige, hvis de opfylder et af de i stk. 1 anførte kriterier.

Artikel 144

1.  Ved ansættelse af toldværdien i henhold til kodeksens artikel 29 for varer, som faktisk ikke er blevet betalt på tidspunktet for toldværdiansættelsen, skal som hovedregel den pris, der skulle have været betalt på dette tidspunkt, anvendes som grundlag for toldværdien.

2.  Kommissionen og medlemsstaterne drøfter i udvalget anvendelsen af stk. 1.

▼M21

Artikel 145

1.  Udgør en vare, der angives til fri omsætning, en del af et større parti af samme varer, som er indkøbt ved en og samme handelstransaktion, er den pris, som faktisk er betalt eller skal betales i henhold til kodeksens artikel 29, stk. 1, lig med den del af den samlede pris, som svarer til den del, det således angivne parti udgør af det samlede parti.

Fordeling af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, finder ligeledes sted i tilfælde, hvor en del af en sending er gået tabt, eller hvor den vare, der skal værdiansættes, er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning.

2.  Efter varernes overgang til fri omsætning kan sælgers ændring til fordel for køber af den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, tages i betragtning ved toldværdiansættelsen i overensstemmelse med kodeksens artikel 29, når det godtgøres over for toldmyndighederne:

a) at varerne var defekte på det tidspunkt, der er omhandlet i kodeksens artikel 67

b) at sælgeren har foretaget ændringen i overensstemmelse med en kontraktlig forpligtelse til at yde garanti i henhold til den købsaftale, der er indgået før varernes overgang til fri omsætning, og

c) at der ikke allerede er taget hensyn til varernes defekte karakter i den pågældende købsaftale.

3.  Den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, og som er ændret i overensstemmelse med stk. 2, kan kun lægges til grund, hvis ændringen er foretaget inden for en tolvmåneders periode efter datoen for antagelsen af angivelsen om varernes overgang til fri omsætning.

▼B

Artikel 146

▼C2

Når der i den pris, som faktisk er betalt eller skal betales som omhandlet i kodeksens artikel 29, stk. 1, er medregnet afgiftsbeløb, som i oprindelses- eller udførselslandet er pålagt de pågældende varer, medregnes dette beløb ikke i toldværdien, såfremt det på tilfredsstillende måde kan godtgøres over for de pågældende toldmyndigheder, at varerne er blevet eller vil blive fritaget herfor til fordel for køberen.

▼B

Artikel 147

1.  Ved anvendelse af kodeksens artikel 29 anses den omstændighed, at de varer, som har været genstand for et salg, angives til fri omsætning, som tilstrækkelig tilkendegivelse af, at de er blevet solgt med henblik på udførsel til Fællesskabets toldområde. ►M6   Ved successive salg inden værdiansættelsen anses denne omstændighed kun som tilstrækkelig, når det drejer sig om det sidste salg, som medførte, at varerne blev ført ind i Fællesskabets toldområde, eller når det drejer sig om et salg, der finder sted inden for Fællesskabets toldområde, inden varerne overgår til fri omsætning.

Hvis der angives en pris, som vedrører et salg, der er gået forud for det sidste salg, som medførte, at varerne blev ført ind i Fællesskabets toldområde, skal det dokumenteres på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde, at det pågældende salg fandt sted med henblik på varernes udførsel til Fællesskabets toldområde.

Artikel 178 til 181a finder anvendelse. ◄

2.   ►M6  ————— ◄ Behøver toldværdien ikke at være transaktionsværdien, når varerne har været anvendt i et tredjeland mellem salgstidspunktet og tidspunktet for overgangen til fri omsætning.

3.  Køberen skal ikke opfylde nogen anden betingelse end at være en kontraherende part i købekontrakten.

Artikel 148

Når det i medfør af kodeksens artikel 29, stk. 1, litra b), godtgøres, at salget af eller prisen på de indførte varer er betinget af vilkår eller ydelser, hvis værdi kan bestemmes med hensyn til de varer, som værdiansættes, anses denne værdi som en indirekte betaling fra køberen til sælgeren og som en del af den pris, der er betalt eller skal betales, såfremt vilkåret eller ydelsen ikke vedrører:

a) en aktivitet, der er omfattet af kodeksens artikel 29, stk. 3, litra b)

b) et element, for hvilket der foretages et tillæg til den pris, der er betalt eller skal betales i henhold til kodeksens artikel 32.

Artikel 149

1.  I kodeksens artikel 29, stk. 3, litra b), forstås ved »aktiviteter, herunder markedsføring« alle aktiviteter vedrørende annoncering af og salgsfremmende foranstaltninger for de pågældende varer samt enhver aktivitet vedrørende garantier for disse.

2.  Sådanne aktiviteter fra køberens side skal anses for at være foretaget for køberens egen regning, selv om det udføres som en forpligtelse for køberen i henhold til en aftale med sælgeren.

Artikel 150

1.  Ved anvendelse af kodeksens artikel 30, stk. 2, litra a) (transaktionsværdien af identiske varer), fastsættes toldværdien som transaktionsværdien af identiske varer, som sælges i samme handelsled og i omtrent samme mængder som de varer, der skal værdiansættes. Forekommer sådanne salg ikke, anvendes transaktionsværdien af identiske varer, der er solgt i et andet handelsled og/eller i andre mængder, idet denne værdi justeres for at tage hensyn til de forskelle, der måtte skyldes handelsleddet og/eller varemængden, forudsat at sådanne justeringer, hvad enten de fører til en forhøjelse eller en nedsættelse af værdien, kan støttes på forelagt dokumentation, som klart viser, at de er rimelige og nøjagtige.

2.  Når de i kodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), omhandlede omkostninger er indbefattet i transaktionsværdien, justeres denne værdi for at tage hensyn til eventuelle væsentlige forskelle i forbindelse med omkostninger mellem de indførte varer og de pågældende identiske varer som følge af forskelle i afstande og transportmåder.

3.  Såfremt der ved anvendelse af denne artikel konstateres mere end én transaktionsværdi af identiske varer, anvendes den laveste transaktionsværdi ved toldværdiansættelsen af de inførte varer.

4.  I medfør af denne artikel anvendes en transaktionsværdi af varer, der er fremstillet af en anden person, kun, hvis der ikke i henhold til stk. 1 kan fastsættes en transaktionsværdi af identiske varer fremstillet af den person, der har fremstillet de varer, der skal værdiansættes.

5.  I denne artikel forstås ved transaktionsværdien af identiske indførte varer en toldværdi, som på forhånd er ansat i henhold til kodeksens artikel 29 og justeret ►C1   i overensstemmelse med stk. 1 og ◄ stk. 2 i nærværende artikel.

Artikel 151

1.  Ved anvendelse af kodeksens artikel 30, stk. 2, litra b) (transaktionsværdien af lignende varer), fastsættes toldværdien som transaktionsværdien af lignende varer, som sælges i samme handelsled og i omtrent samme mængder som de varer, der skal værdiansættes. Forekommer sådanne salg ikke, anvendes transaktionsværdien af lignende varer, der er solgt i et andet handelsled og/eller i andre mængder, idet denne værdi justeres for at tage hensyn til de forskelle, der måtte skyldes handelsleddet og/eller varemængden, forudsat at sådanne justeringer, hvad enten de fører til en forhøjelse eller en nedsættelse af værdien, kan støttes på forelagt bevismateriale, som klart viser, at de er rimelige og nøjagtige.

2.  Når de i kodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), omhandlede omkostninger er indbefattet i transaktionsværdien, justeres denne værdi for at tage hensyn til eventuelle væsentlige forskelle i forbindelse med omkostninger mellem de indførte varer og de pågældende lignende varer som følge af forskelle i afstande og transportmåder.

3.  Såfremt der ved anvendelse af denne artikel konstateres mere end én transaktionsværdi af lignende varer, anvendes den laveste transaktionsværdi ved toldværdiansættelsen af de indførte varer.

4.  I medfør af denne artikel anvendes en transaktionsværdi af varer, der er fremstillet af en anden person, kun, hvis der ikke i henhold til stk. 1 kan fastsættes en transaktionsværdi af lignende varer fremstillet af den person, der har fremstillet de varer, der skal værdiansættes.

5.  I denne artikel forstås ved transaktionsværdien af lignende indførte varer en toldværdi, som på forhånd er fastsat i henhold til kodeksens artikel 29 og justeret ►C1  i overensstemmelse med stk. 1 og ◄ stk. 2 i nærværende artikel.

Artikel 152

1.  

a) Hvis de indførte varer eller identiske eller lignende indførte varer sælges i Fællesskabet i uforandret stand, fastsættes toldværdien af de indførte varer som omhandlet i kodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), på grundlag af enhedsprisen for de indførte varer eller de identiske eller lignende indførte varer ved salg af den største samlede mængde på samme eller næsten samme tidspunkt som indføreslen af de varer, der skal værdiansættes, til personer, der ikke er afhængige af sælgerne, dog med fradrag for følgende elementer:

i) enten provisioner, som i almindelighed betales eller aftales, eller de tillæg, som i almindelighed beregnes for avancer og generalomkostninger i forbindelse med salg i Fællesskabet af indførte varer af samme art eller af samme beskaffenhed, inklusive direkte eller indirekte omkostninger ved markedsføring af de omhandlede varer

ii) sædvanlige transport- og forsikringsomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, der påføres i Fællesskabet, og

iii) importafgifter og andre afgifter, som skal betales i Fællesskabet ved indførsel eller salg af varerne.

▼M27

a)a Toldværdien af visse letfordærvelige varer, der indføres i konsignation, kan fastsættes direkte i overensstemmelse med kodeksens artikel 30, stk. 2, litra c). Med henblik herpå meddeler medlemsstaterne enhedspriserne til Kommissionen, som formidler dem via Taric i overensstemmelse med artikel 6 i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 ( 5 ).

Enhedspriserne beregnes og meddeles på følgende måde:

i) Efter de i litra a) omhandlede fradrag meddeles der en enhedspris pr. 100 kg netto for hver varekategori til Kommissionen. Medlemsstaterne kan fastsætte standardbeløb for de omkostninger, der er omhandlet i litra a), nr. ii), og som Kommissionen skal underrettes om.

ii) Enhedsprisen kan anvendes til at fastsætte toldværdien af de indførte varer i perioder på 14 dage, hvor hver periode begynder på en fredag.

iii) Referenceperioden, der anvendes ved beregningen af enhedspriserne, er den forudgående periode på 14 dage, der slutter torsdagen forud for den uge, i hvilken de nye enhedspriser skal fastsættes.

iv) Enhedspriserne meddeles Kommissionen i euro senest mandag kl. 12 i den uge, hvor enhedspriserne formidles. Er denne dag ikke en arbejdsdag, meddeles priserne den umiddelbart foregående arbejdsdag. Enhedspriserne anvendes kun, hvis Kommissionen har formidlet denne meddelelse.

De i dette punkts første afsnit omhandlede varer er anført i bilag 26.

▼B

b) Hvis hverken de indførte varer eller identiske eller lignende indførte varer sælges på samme eller næsten samme tidspunkt, hvor de varer, der skal værdiansættes, indføres, beregnes toldværdien af de indførte varer, fastsat i henhold til denne artikel, med forbehold af stk. 1, litra a), på grundlag af enhedsprisen for de indførte varer eller identiske eller lignende indførte varer ved salg i Fællesskabet i uforandret stand på det nærmeste tidspunkt efter indførslen af de varer, der skal værdiansættes, dog senest 90 dage efter indførslen.

2.  Hvis hverken de indførte varer eller identiske eller lignende indførte varer sælges i Fællesskabet i uforandret stand, fastsættes toldværdien, når importøren anmoder herom, på grundlag af enhedsprisen for de indførte varer ved salg efter yderligere bearbejdning eller forarbejdning af den største samlede mængde til personer etableret i Fællesskabet, der ikke er afhængige af sælgerne, idet der tages passende hensyn til værditilvæksten ved den yderligere bearbejdning eller forarbejdning og til de fradrag, som er nævnt i stk. 1, litra a).

3.  I denne artikel forstås ved enhedspriser, til hvilken indførte varer er solgt i den største samlede mængde, den pris, til hvilken det største antal enheder er solgt ved salg til personer, som ikke er afhængige af de personer, af hvem de køber de pågældende varer i det første handelsled efter indførslen.

4.  Et salg i Fællesskabet til en person, som direkte eller indirekte, uden beregning eller til nedsat pris leverer en af de i kodeksens artikel 32, stk. 1, litra b), anførte elementer til anvendelse ved fremstilling og salg til udførsel af de indførte varer, skal ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af enhedsprisen ved anvendelse af nærværende artikel.

5.  I stk. 1, litra b), forstås ved »det nærmeste tidspunkt« det tidspunkt, hvor de indførte varer eller tilsvarende eller lignende indførte varer sælges i tilstrækkelig mængde, til at enhedsprisen kan fastslås.

Artikel 153

1.  Ved anvendelse af kodeksens artikel 30, stk. 2, litra d) (beregnet værdi), kan toldmyndighederne ikke afkræve eller forpligte en person, der ikke er etableret i Fællesskabet, til at forelægge regnskaber eller andre dokumenter til gennemsyn eller til at give adgang til regnskaber eller andre dokumenter med henblik på at fastsætte denne værdi. Dog kan de oplysninger, som varernes producent meddeler med henblik på fastsættelsen af toldværdien i henhold til denne artikel, kontrolleres i et tredjeland af en medlemsstats toldmyndigheder med producentens samtykke og på betingelse af, at de giver myndighederen i det pågældende land tilstrækkeligt varsel, og at disse ikke modsætter sig undersøgelsen.

2.  Prisen for eller værdien af materialer og fremstilling som nævnt i kodeksens artikel 30, stk. 2, litra d), første led, omfatter prisen for de elementer, der er omhandlet i kodeksens artikel 32, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii).

Den omfatter også værdien af alle varer eller tjenesteydelser, som er omhandlet i kodeksens artikel 32, stk. 1, litra b), indregnet i passende forhold, som direkte eller indirekte leveres af køberen til brug for fremstilling af de indførte varer. ►C2  Værdien af de i kodeksens artikel 32, stk. 1, litra b), nr. iv), omhandlede arbejder, som er udført i Fællesskabet, medregnes kun i det omfang, de debiteres producenten. ◄

3.  Når andre oplysninger end dem, der er meddelt af producenten eller på hans vegne, benyttes til at fastsætte en beregnet værdi, skal toldmyndighederne på klarererens anmodning give ham oplysning om kilden til disse oplysninger, de benyttede grundlag og de beregninger, som er foretaget ud fra disse grundlag, jf. dog kodeksens artikel 15.

4.  De i kodeksens artikel 30, stk. 2, litra d), andet led, omhandlede »generalomkostninger« omfatter direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med fremstilling og markedsføring af varer til udførsel, som ikke er indbefattet i henhold til nævnte artikel 30, stk. 2, litra d), første led.

Artikel 154

Når de i kodeksens artikel 32, stk. 1, litra a), nr. ii), nævnte beholdere skal indføres flere gange, skal prisen for dem på klarererens anmodning fordeles på passende måde i overensstemmelse med almindelig anerkendte regnskabsprincipper.

Artikel 155

Ved anvendelse af kodeksens artikel 32, stk. 1, litra b), nr. iv), skal omkostninger vedrørende forskning og designskitser ikke medregnes i toldværdien.

Artikel 156

Kodeksens artikel 33, litra c), finder tilsvarende anvendelse, når toldværdien fastsættes ved hjælp af en anden metode end transaktionsværdien.

▼M8

Artikel 156a

1.  Toldmyndighederne kan efter anmodning give tilladelse til, at følgende fastsættes på grundlag af passende og særlige kriterier:

 visse elementer, der skal lægges til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, som undtagelse fra kodeksens artikel 32, stk. 2, selv om disse elementer på tidspunktet for toldskyldens opståen ikke er målelige

 visse omkostninger, der ikke skal medregnes i toldværdien, som undtagelse fra kodeksens artikel 33 i tilfælde, hvor beløbene vedrørende sådanne elementer ikke angives særskilt på tidspunktet for toldskyldens opståen.

I sådanne tilfælde skal den angivne toldværdi ikke anses som foreløbig i henhold til artikel 254, andet led.

2.  Tilladelse kan kun gives, hvis:

a) opfyldelsen af de i artikel 259 fastsatte formaliteter under de pågældende omstændigheder ville medføre urimeligt høje administrationsudgifter

b) anvendelsen af kodeksens artikel 30 og 31 viser sig at være uhensigtsmæssig under visse omstændigheder

c) der er god grund til at antage, at det importafgiftsbeløb, der opkræves i den periode, som tilladelsen omfatter, ikke vil være lavere end det, der ville blive opkrævet, hvis der ikke forelå nogen tilladelse

d) det ikke medfører konkurrencefordrejning.

▼B



KAPITEL 2

Bestemmelser om royalties og licensafgifter

Artikel 157

1.  Ved anvendelse af kodeksens artikel 32, stk. 1, litra c), forstås ved royalties og licensafgifter især betaling for brugen af rettigheder vedrørende:

 fremstillingen af de indførte varer (navnlig patenter, tegninger, mønstre og »knowhow«), eller

 salget til udførsel af de indførte varer (navnlig fabriks- og varemærker, registrerede mønstre), eller

 anvendelsen eller videresalget af de indførte varer (navnlig ophavsret, fremstillingsmetoder, som er uadskilleligt knyttet til de indførte varer).

2.  Uafhængig af de i kodeksens artikel 32, stk. 5, omhandlede tilfælde skal der, når indførte varers toldværdi ansættes i henhold til bestemmelserne i kodeksens artikel 29 kun lægges royalties og licensafgifter til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, såfremt denne betaling:

 vedrører de varer, som skal værdiansættes, og

 udgør en betingelse for salget af disse varer.

Artikel 158

1.  Når de indførte varer udelukkende udgør en bestanddel eller komponent, som indgår i varer, der fremstilles inden for Fællesskabet, skal en justering af den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer, kun foretages, såfremt den pågældende royalty eller licensafgift direkte vedrører disse varer.

2.  For varer, der indføres i usamlet form, eller som kun skal gennemgå en simpel behandling inden videresalg, som f.eks. fortynding eller emballering, er det ikke udelukket, at den pågældende royalty eller licensafgift skal anses for at vedrøre de indførte varer.

3.  Såfremt royalties eller licensafgifter til dels vedrører de indførte varer, til dels andre bestanddele eller komponenter, som tilsættes varerne efter indførslen, eller arbejds- eller tjenesteydelser præsteret efter indførslen, skal der kun foretages en passende fordeling på grundlag af objektive og målelige oplysninger i henhold til den forklarende bemærkning i bilag 23 til kodeksens artikel 32, stk. 2.

Artikel 159

Royalties eller licensafgifter vedrørende retten til at bruge et farbiks- eller varemærke skal kun lægges til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for indførte varer, såfremt:

 den pågældende royalty eller licensafgift vedrører varer, der videresælges i uforandret stand, eller som gennemgår en simpel behandling efter indførslen

 varerne markedsføres under et mærke, der er påført før eller efter indførslen, og for hvilket der betales royalty eller licensafgift,

 og

 køberen ikke frit kan erhverve sådanne varer fra andre leverandører, der ikke er afhængige af sælger.

Artikel 160

Når køberen betaler royalty eller licensafgift til tredjemand, betragtes de i artikel 157, stk. 2, fastsatte betingelser ikke for at være opfyldt, medmindre sælgeren eller en af ham afhængig person kræver, at køberen erlægger sådan betaling.

Artikel 161

Når fremgangsmåden ved beregning af royalty- eller licensafgiftsbeløbet refererer til prisen på de indførte varer, formodes betalingen af denne royalty eller licensafgift at vedrøre de varer, der skal værdiansættes, medmindre det modsatte er bevist.

Når royalty- eller licensafgiftsbeløbet beregnes uafhængigt af prisen på de indførte varer, kan betalingen af denne royalty eller licensafgift dog vedrøre de varer, der skal værdiansættes.

Artikel 162

Ved anvendelse af kodeksens artikel 32, stk. 1, litra c), tages der ikke hensyn til, i hvilket land modtageren af royalties og licensafgifter er etableret.



KAPITEL 3

Bestemmelser om indførselsstedet i Fællesskabet

Artikel 163

1.  I kodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), og artikel 33, litra a), forstås ved indførselsstedet i Fællesskabets toldområde:

a) for varer, der transporteres ad søvejen — lossehavnen eller omladningshavnen, såfremt omladningen er bekræftet af omladningshavnens toldmyndigheder

b) for varer, der uden omladning overgår fra søtransport til transport ad indre vandveje — den første havn ved den indre vandvejs munding eller længere inde i landet, der kan komme i betragtning for losning, såfremt det godtgøres over for toldmyndighederne, at fragten til lossehavnen er højere end fragten til den første havn

c) for varer, der transporteres med jernbane, ad indre vandveje eller ad landevej — det første toldsted

d) for varer, der transporteres på anden måde — det sted, hvor landegrænsen til Fællesskabets toldområde overskrides.

▼M45

2.  For varer, der efter indførsel i Fællesskabets toldområde transporteres til bestemmelsesstedet i en anden del af dette område gennem Belarus', Ruslands, Schweiz', Bosnien-Hercegovinas, Kroatiens, Forbundsrepublikken Jugoslaviens eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens territorium, lægges det første indførselssted i Fællesskabets toldområde til grund ved fastsættelsen af toldværdien, forudsat at varerne transporteres direkte til bestemmelsesstedet gennem disses landes territorier ad en sædvanlig transportvej gennem disse.

▼B

3.  For varer, der efter indførsel i Fællesskabets toldområde transporteres ad søvejen til bestemmelsesstedet i en anden del af dette område, lægges det første indførselssted i Fællesskabets toldområde til grund ved fastsættelsen af toldværdien, forudsat at varerne transporteres direkte til bestemmelsesstedet ad en sædvanlig transportvej.

▼M45

4.  Stk. 2 og 3 i nærværende artikel gælder også, når varerne udelukkende af transportmæssige grunde er blevet losset, omladet eller midlertidigt immobiliseret på Belarus', Ruslands, Schweiz', Bosnien-Hercegovinas, Kroatiens, Forbundsrepublikken Jugoslaviens eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens territorium.

▼B

5.  For varer, der efter indførsel i Fællesskabets toldområde transporteres direkte fra et af de franske oversøiske departementer til en anden del af Fællesskabets toldområde eller omvendt, er indførselsstedet det i stk. 1 og 2 fastsatte sted, der er beliggende i den del af Fællesskabets toldområde, hvorfra varerne sendes, når de har været genstand for en losning eller omladning, der er bekræftet af toldmyndighederne.

6.  Er betingelserne i stk. 2, 3 og 5 ikke opfyldt, anvendes som indførselssted det i stk. 1 fastsatte sted i den del af Fællesskabets toldområde, som varerne er bestemt til.



KAPITEL 4

Bestemmelser om transportomkostninger

Artikel 164

Ved anvendelse af kodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), og artikel 33, stk. 1, litra a), gælder følgende:

a) Når der til transport af varerne benyttes samme transportmåde til et sted længere inde i Fællesskabets toldområde end indførselsstedet, fordeles transportomkostningerne forholdsmæssigt efter den tilbagelagte strækning uden for og inden for Fællesskabets toldområde, medmindre det over for toldmyndighederne godtgøres, hvilke omkostninger der i henhold til en almindeligt bindende fragttarif skulle betales for varernes transport til indførselsstedet i Fællesskabets toldområde.

b) Når varerne faktureres til en fast pris frit bestemmelsessted, som svarer til prisen på indførselsstedet, skal de omkostninger, der vedrører transporten inden for Fællesskabet, ikke fradrages denne pris. Et sådant fradrag kan dog foretages, når det over for toldmyndighederne godtgøres, at prisen frit grænse ville være lavere end den faste pris frit bestemmelsessted.

c) Når varerne transporteres vederlagsfrit eller med køberens transportmiddel, medregnes i toldværdien transportomkostninger til indførselsstedet, beregnet efter den sædvanligt anvendte tarif for denne transportmåde.

Artikel 165

1.  De for postforsendelse til bestemmelsesstedet gældende takster medregnes fuldt ud i de pågældende varers toldværdi, bortset fra ekstra posttakster, der måtte opkræves i indførselslandet.

2.  Den angivne værdi justeres dog ikke ved ansættelsen af toldværdien for indførte varer, hvis indførslen er uden erhvervsmæssig karakter.

3.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på varer, der transporteres af ekspresposttjenester, benævnt EMS-Datapost (i Danmark EMS-Jetpost, i Tyskland EMS-Kurierpostsendungen, i Italien CAI-Post).

Artikel 166

Luftfragtomkostninger, der skal medregnes i varers toldværdi, fastsættes ved anvendelse af de regler og procentsatser, der er anført i bilag 25.

▼M21 —————

▼B



KAPITEL 6

Bestemmelser om valutakurser

Artikel 168

▼C2

I artikel 169-172, forstås ved

▼B

a)  noteret kurs:

 den senest noterede salgskurs ved handelsforhold på det eller de mest repræsentative markeder i den pågældende medlemsstat, eller

 enhver anden beskrivelse af en således noteret valutakurs, som medlemsstaten har fastsat som »noteret kurs« på betingelse af, at den så fyldestgørende som muligt afspejler den ved handelsforhold gængse kurs for den pågældende valuta

b)  offentliggjort: gjort kendt i bred almindelighed som fastsat af den pågældende medlemsstat

c)  valuta: enhver møntenhed, som kan anvendes som betalingsmiddel valutamyndigheder imellem eller på det internationale marked.

Artikel 169

1.  Hvis der ved fastsættelsen af toldværdien af en vare indgår elementer, der er angivet i en anden valuta end valutaen for den medlemsstat, hvor værdiansættelsen finder sted, skal valutakursen til fastsættelsen af værdien i den pågældende medlemsstats valuta være den kurs, der noteres på månedens næstsidste onsdag og offentliggøres samme eller følgende dag.

2.  Den kurs, der noteres på månedens næstsidste onsdag, finder anvendelse i hele den følgende måned, medmindre den erstattes af en ny kurs, som er fastsat i henhold til artikel 171.

3.  Hvis en valutakurs ikke noteres på den i stk. 1 omhandlede næstsidste onsdag, eller, selv om den er noteret, ikke offentliggøres samme dag eller følgende dag, skal den senest noterede kurs for den pågældende valuta, der er offentliggjort inden for de foregående 14 dage, anses for at være den på den pågældende onsdag noterede kurs.

Artikel 170

Kan en valutakurs ikke fastsættes i medfør af artikel 169, skal den valutakurs, som skal anvendes i henhold til kodeksens artikel 35, fastsættes af den pågældende medlemsstat, og den skal så fyldestgørende som muligt afspejle den ved handelsforhold gængse kurs for den pågældende valuta udtrykt i den pågældende medlemsstats valuta.

Artikel 171

1.  Hvis en kurs, der er noteret på månedens sidste onsdag og offentliggjort samme eller følgende dag, afviger med 5 % eller derover fra en i medfør af artikel 169 fastsat kurs med anvendelse fra den følgende måned, erstatter den sidstnævnte kurs og anvendes fra den første onsdag i denne måned som den kurs, der skal anvendes i henhold til kodeksens artikel 35.

2.  Hvis en kurs, der er noteret på en hvilken som helst onsdag i løbet af den ovennævnte anvendelsesperiode og offentliggjort samme eller følgende dag, afviger med 5 % eller derover fra den kurs, der anvendes i medfør af dette kapitel, erstatter den fra den følgende onsdag den pågældende kurs og anvendes som den kurs, der skal anvendes i henhold til kodeksens artikel 35. Sidstnævnte kurs finder anvendelse til den igangværende måneds udgang, forudsat at den ikke ændres i medfør af dette stykkes første punktum.

3.  Hvis der i en medlemsstat ikke noteres en kurs på en onsdag, eller selv om den er noteret, ikke offentliggøres samme eller følgende dag, anses den kurs, der senest er noteret og offentliggjort før denne onsdag, for den noterede kurs ved anvendelsen af stk. 1 og 2 i den pågældende medlemsstat.

Artikel 172

Hvis en medlemsstats toldmyndigheder tillader, at klarereren på et senere tidspunkt afgiver visse oplysninger i angivelsen om overgang til fri omsætning i form af en periodisk angivelse, kan denne tilladelse på klarererens begæring indeholde en bestemmelse om, at der skal anvendes én kurs ved omregningen til den pågældende medlemsstats nationale valuta af de i en bestemt valuta udtrykte elementer, på grundlag af hvilke toldværdien fastlægges. I så fald anvendes den af de i overensstemmelse med dette kapitel noterede kurser, der anvendes den første dag i den af angivelsen omfattede periode.



KAPITEL 7

Forenklede regler for visse letfordærvelige varer

▼M27 —————

▼B



KAPITEL 8

Angivelse af oplysningselementer og forelæggelse af dokumenter til støtte herfor

Artikel 178

1.  Når det er nødvendigt at fastsætte toldværdien med henblik på anvendelse af kodeksens aritkel 28 til 36 vedlægges toldangivelsen for de indførte varer en toldværdideklaration. Deklarationen udfærdiges på en D.V. 1-formular, der svarer til modellen i bilag 28, i givet fald suppleret med en eller flere eksemplarer af D.V. 1 BIS-fortsættelsesblade svarende til modellen i bilag 29.

▼M14

2.  Den i stk. 1 omhandlede toldværdideklaration må kun foretages af en person, der er etableret i Fællesskabet, og som er i besiddelse af de fornødne oplysninger.

Kodeksens artikel 64, stk. 2, litra b), andet led, og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

▼B

3.  Toldmyndighederne kan undlade at kræve en toldværdideklaration udfærdiget på den i stk. 1 omhandlede formular, når de pågældende varers toldværdi ikke kan fastsættes efter bestemmelserne i kodeksens artikel 29. I så fald skal den i stk. 2 omhandlede person til toldmyndighederne afgive eller foranledige afgivet alle andre oplysninger, som måtte blive krævet med henblik på at fastsætte toldværdien efter en anden artikel i kodeksen; disse oplysninger skal afgives i en form og på en måde, som foreskrives af toldmyndighederne.

4.  Indgivelse på et toldsted af en toldværdideklaration som krævet efter stk. 1 indebærer, med forbehold af eventuel anvendelse af strafferetlige bestemmelser, at den i stk. 2 nævnte person påtager sig ansvaret for så vidt angår:

 rigtigheden og fuldstændigheden af de elementer, der anføres i deklarationen

 ægtheden af de dokumenter, som fremlægges til støtte herfor, og

 afgivelse af alle yderligere oplysninger og fremlæggelse af alle yderligere dokumenter, som er nødvendige ved varernes toldværdiansættelse.

5.  Denne artikel finder ikke anvendelse for varer, hvis toldværdi fastsættes efter de i artikel 173 til 177 fastsatte forenklede regler.

Artikel 179

1.  Medmindre det er absolut nødvendigt, for at der kan foretages en korrekt opkrævning af importafgifterne, kan toldmyndighederne undlade at kræve den i artikel 178, stk. 1, omhandlede deklaration eller dele heraf, når:

a) toldværdien af de anførte varer i en varesending ikke overstiger ►M21  10 000 EUR ◄ , forudsat at der ikke er tale om en del af en sending eller løbende forsendelser fra samme afsender til samme modtager, eller

b) det drejer sig om indførsel uden erhvervsmæssig karakter, eller

c) fremlæggelse af de pågældende elementer ikke er nødvendig for anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers toldtarif, eller når den told, der er fastsat i tariffen, ikke opkræves som følge af anvendelsen af særlige toldforskrifter.

2.  Det i stk. 1, litra a), nævnte beløb i ecu omregnes til national valuta i overensstemmelse med kodeksens artikel 18. Toldmyndighederne kan afrunde det beløb, der fremkommer ved omregningen, opad eller nedad.

Toldmyndighederne kan bibeholde modværdien i national valuta af det i ecu fastsatte beløb uændret, såfremt omregning af dette beløb ved den årlige tilpasning i henhold til kodeksens artikel 18 inden den i dette stykke omhandlede afrunding fører til en ændring af modværdien udtrykt i national valuta på under 5 % eller til en nedsættelse af denne modværdi.

▼C2

3.  For varer, der til stadighed leveres fra samme sælger til samme køber på uændrede handelsbetingelser, kan toldmyndighederne undlade at kræve, at de i artikel 178, stk. 1, nævnte elementer angives sammen med hver toldangivelse, men de skal kræve det, hver gang forholdene ændrer sig og mindst en gang hvert tredje år.

▼B

4.  En dispensation givet i medfør af denne artikel kan tilbagekaldes og fremlæggelse af en formular D.V. 1 kan kræves, hvis det konstateres, at en betingelse for at opnå denne dispensation ikke var eller ikke længere er opfyldt.

Artikel 180

Når der anvendes edb-systemer, eller hvis varerne er omfattet af en samlet, periodisk eller opsummerende angivelse, kan toldmyndighederne tillade, at de oplysningselementer, som kræves ved toldværdiansættelsen, fremlægges på anden måde.

Artikel 181

1.  Den i artikel 178, stk. 2, omhandlede person skal forelægge toldmyndighederne en kopi af den faktura, på grundlag af hvilken de indførte varers toldværdi angives. Såfremt toldværdien angives skriftligt, skal toldmyndighederne opbevare denne kopi.

2.  Hvis toldværdien angives skriftligt, og fakturaen over de indførte varer er udstedt til en person, der er etableret i anden medlemsstat end den, hvor toldværdien angives, skal klarereren afgive to kopier af fakturaen til toldmyndighederne. Den ene af disse to kopier opbevares af toldmyndighederne; den anden afleveres til klarereren forsynet med det pågældende toldsteds stempel og registreringsnummeret for angivelsen med henblik på fremsendelse til den person, som fakturaen er udstedt til.

3.  Toldmyndighederne kan lade bestemmelserne i stk. 2 omfatte tilfælde, hvor den person, som fakturaen er udstedt til, er etableret i den medlemsstat, hvor toldværdien angives.

▼M5

Artikel 181a

1.  Toldmyndighederne har ikke pligt til at fastsætte toldværdien af indførte varer efter transaktionsværdimetoden, hvis de efter proceduren i stk. 2 ud fra begrundet tvivl ikke er overbevist om, at den angivne værdi svarer til det samlede beløb, der er betalt eller skal betales for varen som omhandlet i kodeksens artikel 29.

2.  Når toldmyndighederne er i tvivl som anført i stk. 2, kan de i henhold til artikel 178, stk. 4, kræve yderligere oplysninger. Hvis toldmyndighederne stadig har begrundet tvivl, skal de inden der træffes en endelig afgørelse underrette den pågældende person skriftligt, hvis denne anmoder herom, om grundene til denne tvivl samt indrømme ham en rimelig mulighed for at svare. En endelig, begrundet afgørelse skal afgives skriftligt til den pågældende person.

▼B



AFSNIT VI

INDFØRSEL AF VARER I TOLDOMRÅDET



▼M29

KAPITEL 1

Summarisk indgangsangivelse

▼M29



Afdeling 1

Anvendelsesområde

▼M33

Artikel 181b

I dette kapitel og i bilag 30A forstås ved:

Transportør :

den person, som fører varerne ind på Fællesskabets toldområde, eller som overtager ansvaret for transporten af varerne hertil, jf. toldkodeksens artikel 36b, stk. 3. Hvor der er tale om

 intermodal transport, som nævnt i artikel 183b, forstås ved »transportør« dog den person, der overtager ansvaret for det transportmiddel, som efter at være kommet ind i Fællesskabets toldområde, bevæger sig ved egen kraft som et aktivt transportmiddel

 skibs- eller flytrafik, hvor der foreligger en sharing- eller charteraftale om et skib eller fly, som nævnt i artikel 183c, forstås ved »transportør« dog den person, der har indgået en kontrakt og udstedt et konnossement eller et luftfragtbrev for varernes faktiske befordring ind i Fællesskabets toldområde.

▼M29

Artikel 181c

Der kræves ikke en summarisk indgangsangivelse for følgende varer:

a) elektrisk energi

b) varer, der føres ind gennem rørledning

c) breve, postkort og tryksager, herunder på elektronisk medium

d) varer, der forsendes i henhold til bestemmelserne i Verdenspostforeningens konvention

▼M38

e) varer, der er omfattet af en toldangivelse foretaget ved enhver anden handling i henhold til artikel 230, 232 og 233, med undtagelse af løsøre og bohave, som defineret i artikel 2, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 ( 6 ), paller, containere og transportmidler til vej-, jernbane-, luft- og søtransport, samt transport ad indre vandveje, der transporteres i henhold til en transportkontrakt

▼M29

f) varer indeholdt i rejsendes personlige bagage

▼M38

g) varer, for hvilke det er tilladt at indgive en mundtlig angivelse i henhold til artikel 225 og 227 og artikel 229, stk. 1, med undtagelse af løsøre og bohave, som defineret i artikel 2, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1186/2009, paller, containere og transportmidler til vej-, jernbane-, luft- og søtransport, samt transport ad indre vandveje, der transporteres i henhold til en transportkontrakt

▼M29

h) varer omfattet af ATA- og CPD-carneter

i) varer, der forsendes på grundlag af formular 302 i henhold til overenskomsten mellem parterne i den nordatlantiske traktat vedrørende status for deres styrker, undertegnet i London den 19. juni 1951

▼M33

j) varer, der transporteres med skib i fast rutefart med behørig bevilling i henhold til artikel 313b, og varer om bord på skibe eller fly, der transporteres mellem en havn eller lufthavn i Fællesskabet uden mellemliggende ophold i en havn eller lufthavn uden for Fællesskabets toldområde

▼M29

k) varer, der kan omfattes af fritagelser i henhold til Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser, andre konsulære konventioner eller New York-konventionen af 16. december 1969 om særlige missioner

▼M33

l) våben og militært udstyr, der af en medlemsstats myndigheder med ansvar for medlemsstatens militære forsvar føres ind i Fællesskabets toldområde ved militærtransport eller transport udført udelukkende til brug for de militære myndigheder

▼M38

m) følgende varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde direkte fra bore- eller produktionsplatforme eller vindmøller, som drives af en person, der er etableret i Fællesskabets toldområde:

i) varer, der har udgjort en del af sådanne platforme eller vindmøller i nybygnings-, reparations-, vedligeholdelses- eller ombygningsøjemed

ii) varer, der har været anvendt til udstyring af nævnte platforme eller vindmøller

iii) andre forsyninger, der er blevet anvendt eller forbrugt på nævnte platforme eller vindmøller, og

iv) ufarlige affaldsprodukter fra nævnte platforme eller vindmøller

▼M33

n) vareforsendelser, hvis kapitalværdi ikke overstiger 22 EUR, forudsat at toldmyndighederne med den erhvervsdrivendes samtykke accepterer at foretage en risikoanalyse på grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i eller tilvejebringes fra det system, der benyttes af den erhvervsdrivende

▼M38

o) varer, der er afsendt fra territorier i Fællesskabets toldområde, hvor Rådets direktiv 2006/112/EF ( 7 ) eller Rådets direktiv 2008/118/EF ( 8 ) ikke finder anvendelse, og varer afsendt fra Helgoland, Republikken San Marino og Vatikanstaten til Fællesskabets toldområde.

▼M33 —————

▼M29

Artikel 181d

Hvis en international aftale mellem Fællesskabet og et tredjeland foreskriver anerkendelse af sikkerhedskontrol udført i udførselslandet, finder aftalens bestemmelser anvendelse.



▼M29

Afdeling 2

Indgivelse af en summarisk indgangsangivelse

Artikel 183

1.  Den summariske indgangsangivelse skal indgives elektronisk. Den skal indeholde de oplysninger, der i bilag 30A er fastsat for en sådan angivelse, og være udfyldt i overensstemmelse med de forklarende bemærkninger i samme bilag.

Den summariske indgangsangivelse skal være bekræftet af den person, der indgiver den.

Artikel 199, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

2.   ►M33  Toldmyndighederne tillader kun indgivelse af en papirbaseret summarisk indgangsangivelse eller en anden procedure til erstatning for den summariske indgangsangivelse, der er aftalt mellem toldmyndighederne, under en af følgende omstændigheder: ◄

a) Toldmyndighedernes edb-system er ude af drift.

b) Det elektroniske brugerprogram hos den person, der indgiver den summariske angivelse, er ude af drift.

▼M34

I de tilfælde, der omhandles i første afsnit, litra a) og b), skal den summariske indgangsangivelse foretages ved anvendelse af sikrings- og sikkerhedsdokumentet, hvortil formularen findes i bilag 45i. Hvis en forsendelse, der omfattes af en summarisk indgangsangivelse, består af flere end en vare, skal sikrings- og sikkerhedsdokumentet suppleres af en liste over vareposter svarende til modellen i bilag 45j. Listen over vareposter er en integrerende del af sikrings- og sikkerhedsdokumentet.

▼M34

I de tilfælde, der omhandles i første afsnit, litra a) og b), kan toldmyndighederne give tilladelse til, at sikrings- og sikkerhedsdokumentet erstattes eller suppleres af handelsdokumenter, såfremt de dokumenter, der forelægges for toldmyndighederne, indeholder de oplysninger, der i bilag 30A er fastsat for summariske indgangsangivelser.

▼M29

3.  Toldmyndighederne fastsætter efter fælles aftale den procedure, der skal følges i de i stk. 2, andet afsnit, litra a), omhandlede tilfælde.

4.  Anvendelse af en i stk. 2, første afsnit, litra b), omhandlet papirbaseret summarisk indgangsangivelse forudsætter toldmyndighedernes godkendelse.

Den papirbaserede summariske indgangsangivelse skal være underskrevet af den person, der indgiver den.

5.  Summariske indgangsangivelser registreres af toldmyndighederne umiddelbart efter, at de er modtaget.

▼M33

6.  Toldmyndighederne underretter omgående den person, der har indgivet den summariske indgangsangivelse, om registreringen af denne. Når den summariske indgangsangivelse indgives af en i toldkodeksens artikel 36b, stk. 4, omhandlet person, underretter toldmyndighederne tillige transportøren om angivelsens registrering, forudsat at transportøren er tilsluttet toldsystemet.

7.  Når en summarisk indgangsangivelse indgives af en person, som nævnt i toldkodeksens artikel 36b, stk. 4, kan toldmyndighederne, medmindre det modsatte er bevist, antage, at transportøren har givet sit samtykke i henhold til kontraktlige ordninger, og at angivelsen er indgivet med hans vidende.

8.  Toldmyndighederne underretter omgående den person, der har indgivet ændringer til den summariske indgangsangivelse, om registreringen af disse ændringer. Når ændringerne til den summariske indgangsangivelse indgives af en person, som nævnt i toldkodeksens artikel 36b, stk. 4, underretter toldmyndighederne tillige transportøren, forudsat at denne har anmodet toldmyndighederne om at modtage sådanne meddelelser og er tilsluttet toldsystemet.

9.  Hvis toldmyndighederne ikke inden 200 dage efter indgivelsen af en summarisk indgangsangivelse har modtaget meddelelse om transportmidlets ankomst i henhold til artikel 184g, eller varerne ikke er blevet frembudt for toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 186, anses den summariske indgangsangivelse for ikke at være indgivet.

▼M29

Artikel 183a

1.  De data, der oplyses i forbindelse med en forsendelsesprocedure, kan anvendes som en summarisk indgangsangivelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Varerne føres ind i Fællesskabets toldområde under en forsendelsesprocedure.

b) Forsendelsesdataene udveksles med brug af informationsteknologi og computernetværk.

c) Dataene omfatter alle de oplysninger, der kræves i en summarisk indgangsangivelse.

2.  Forudsat at forsendelsesdataene med de krævede oplysninger er udvekslet inden for den i artikel 184a fastsatte relevante frist, anses betingelserne i artikel 183 for opfyldt, også selv om varerne er frigivet til forsendelse uden for Fællesskabets toldområde.

▼M33

Artikel 183b

Ved kombineret transport, hvor det aktive transportmiddel, der kommer ind i Fællesskabets toldområde, udelukkende transporterer et andet transportmiddel, som efter at være kommet ind i Fællesskabets toldområde bevæger sig ved egen kraft som et aktivt transportmiddel, påhviler det den ansvarlige for dette andet transportmiddel at indgive den summariske indgangsangivelse.

Fristen for indgivelse af den summariske indgangsangivelse svarer til den frist, der gælder for det aktive transportmiddel, der kommer ind i Fællesskabets toldområde, som fastsat i artikel 184a.

▼M29

Artikel 183c

Ved skibs- eller flytrafik, hvor der foreligger en sharing- eller charteraftale om et skib eller fly, påhviler det den person, som har indgået en kontrakt og udstedt et konnossement eller et luftfragtbrev for varernes faktiske befordring på det af ordningen omfattede skib eller fly, at indgive den summariske indgangsangivelse.

▼M33

Artikel 183d

1.  Når et aktivt transportmiddel, der kommer ind i Fællesskabets toldområde, først ankommer til et toldsted beliggende i en medlemsstat, der ikke var anført i den summariske indgangsangivelse, underretter den ansvarlige for dette transportmiddel eller dennes repræsentant det i angivelsen anførte indgangstoldsted herom ved hjælp af en »omdirigeringsanmodning«. Anmodningen skal indeholde de i bilag 30A anførte oplysninger og være udfyldt i overensstemmelse med de forklarende noter i samme bilag. Dette stykke finder ikke anvendelse i de i artikel 183a omhandlede tilfælde.

2.  Det angivne indgangstoldsted underretter omgående det faktiske indgangstoldsted om omdirigeringen og om resultaterne af sikkerheds- og sikringsanalysen.

▼B

Artikel 184

1.  Indtil varer, der er omfattet af en summarisk angivelse, og som ikke er losset fra det transportmiddel, hvorpå de befinder sig, er angivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, skal den i ►M29  artikel 183, stk. 1 og 2, ◄ , omhandlede person på toldmyndighedernes forlangende frembyde dem i deres helhed.

2.  Efter losningen overføres opfyldelsen af forpligtelsen til på toldmyndighedernes forlangende at frembyde varerne i deres helhed uden videre til enhver person, som successivt har varerne i hænde for at flytte eller oplagre dem.

▼M29



Afdeling 3

Tidsfrister

Artikel 184a

1.  Ved skibstrafik gælder følgende frister for indgivelse af den summariske indgangsangivelse til indgangstoldstedet:

a) for containergods, medmindre litra c) eller d) finder anvendelse: senest 24 timer før varerne lastes i afgangshavnen

▼M33

b) for bulk/break bulk last, der ikke er omfattet af litra c) eller d): senest fire timer før ankomst til den første havn i Fællesskabets toldområde

▼M29

c) for varebevægelser mellem Grønland, Færøerne, Ceuta, Melilla, Norge, Island eller havne ved Østersøen, Nordsøen, Sortehavet eller Middelhavet samt alle havne i Marokko og Fællesskabets toldområde med undtagelse af de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer: senest 2 timer før ankomst til den første havn i Fællesskabets toldområde

d) for andre varebevægelser end, hvor litra c) finder anvendelse, mellem et område uden for Fællesskabets toldområde og de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira eller De Kanariske Øer, hvis rejsen varer under 24 timer: senest 2 timer før ankomst til den første havn i Fællesskabets toldområde.

2.  Ved flytrafik skal den summariske indgangsangivelse indgives til indgangstoldstedet inden følgende frister:

a) ved korte distancer: senest på det tidspunkt, hvor flyet rent faktisk letter

b) ved lange distancer: senest 4 timer før ankomst til den første lufthavn i Fællesskabets toldområde.

Ved anvendelsen af dette stykke forstås ved »korte distancer« flyvninger af under 4 timers varighed fra sidste afgangslufthavn i et tredjeland til ankomst i den første lufthavn i Fællesskabet. Alle andre flyvninger anses for langdistanceflyvninger.

3.  Ved jernbanetrafik og trafik ad indre vandveje indgives den summariske indgangsangivelse til indgangstoldstedet senest 2 timer før ankomst til indgangstoldstedet i Fællesskabets toldområde.

4.  Ved vejtrafik indgives den summariske indgangsangivelse til indgangstoldstedet senest 1 time før ankomst til indgangstoldstedet i Fællesskabets toldområde.

5.  Når den summariske indgangsangivelse ikke indgives ved hjælp af edb, er fristen i stk. 1, litra c) og d), stk. 2, litra a) og stk. 3 og 4 mindst 4 timer.

6.  Hvis toldmyndighedernes edb-system er midlertidigt ude af drift, finder fristerne i stk. 1 til 4 fortsat anvendelse.

Artikel 184b

Fristerne i artikel 184a, stk.1 til 4, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a) når der i henhold til internationale aftaler mellem Fællesskabet og tredjelande er fastsat sikkerhedskontrol, som omhandlet i artikel 181d

b) når der i henhold til internationale aftaler mellem Fællesskabet og tredjelande kræves udveksling af toldoplysninger inden for andre frister end de i artikel 184a, stk. 1 til 4, fastsatte

c) i tilfælde af force majeure.

Artikel 184c

Når det konstateres, at varer, der frembydes for toldmyndighederne, og som kræver, at der indgives en summarisk indgangsangivelse, ikke er omfattet af en sådan angivelse, skal den person, som har ført varerne ind i Fællesskabets toldområde, eller som overtog ansvaret for befordringen af varerne, omgående indgive en summarisk indgangsangivelse.

Hvis en erhvervsdrivende indgiver en summarisk indgangsangivelse efter de i artikel 184a fastsatte frister, udelukker det ikke anvendelse af de i henhold til national lovgivning gældende sanktioner.



Afdeling 4

Risikoanalyse

Artikel 184d

1.  Indgangstoldstedet foretager efter at have modtaget oplysningerne i den summariske indgangsangivelse den fornødne risikoanalyse, primært af sikkerheds- og sikringshensyn, inden varerne ankommer til Fællesskabets toldområde. Når den summariske indgangsangivelse er blevet indgivet til et andet toldsted end indgangstoldstedet, og oplysningerne er fremsendt i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 36a, stk. 2, og artikel 36c, stk. 1, andet afsnit, accepterer toldmyndighederne ved indgangstoldstedet enten resultaterne af de risikoanalyser, det andet toldsted har foretaget, eller tager hensyn til resultaterne, når de foretager deres egen risikoanalyse.

2.  Toldmyndighederne gennemfører risikoanalysen inden varernes ankomst, forudsat at den i artikel 184a fastsatte relevante frist er overholdt.

Når varer befordres via den i artikel 184a, stk. 1, litra a), omhandlede trafiktype, gennemfører toldmyndighederne risikoanalysen inden 24 timer efter at have modtaget den summariske indgangsangivelse. ►M33  Hvis risikoanalysen giver toldmyndighederne rimelig grund til at formode, at varernes indførsel i Fællesskabets toldområde ville indebære en så alvorlig trussel mod Fællesskabets sikkerhed og sikring, at det kræver omgående indgriben, meddeler toldmyndighederne den person, som indgav den summariske indgangsangivelse, eller, hvis det ikke er samme person, transportøren, forudsat at transportøren er tilsluttet toldsystemet, at varerne ikke må lastes. ◄ Meddelelsen gives inden 24 timer efter modtagelse af den summariske indgangsangivelse.

▼M33

3.  Når varer, der i henhold til ►M38  artikel 181c, litra c) til i) og l) til o), ◄ ikke er omfattet af en summarisk indgangsangivelse, føres ind i Fællesskabets toldområde, foretages der en risikoanalyse ved varernes frembydelse på grundlag af den summariske angivelse til midlertidig oplagring eller den toldangivelse, der omfatter varerne, hvis sådanne angivelser foreligger.

▼M29

4.  Varer, der frembydes for toldmyndighederne, kan frigives til en godkendt toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, så snart risikoanalysen er foretaget, og resultaterne tilsiger en sådan frigivelse.

Artikel 184e

Når et skib eller et fly gør ophold i mere end én havn eller lufthavn i Fællesskabets toldområde uden mellemliggende ophold i en havn eller lufthavn uden for Fællesskabets toldområde, skal der i den første havn eller lufthavn i Fællesskabet indgives en summarisk indgangsangivelse for alle befordrede varer. Toldmyndighederne i denne første indgangshavn eller indgangslufthavn foretager risikoanalysen af sikkerheds- og sikringshensyn for alle befordrede varer. Der kan foretages yderligere risikoanalyse for disse varer i den havn eller lufthavn, hvor de losses.

▼M33

Når en risiko konstateres, træffer toldstedet i den første indgangshavn eller indgangslufthavn prohibitive foranstaltninger i tilfælde, hvor forsendelsen anses for at udgøre en trussel af så alvorlig karakter, at omgående indgriben er påkrævet, og videresender under alle omstændigheder resultaterne af risikoanalysen til de efterfølgende havne eller lufthavne.

I de efterfølgende havne eller lufthavne i Fællesskabets toldområde finder artikel 186 anvendelse på varer, der frembydes for toldmyndighederne i den pågældende havn eller lufthavn.

▼M33 —————

▼M33



Afdeling 5

Meddelelse om ankomst

Artikel 184g

Den ansvarlige for det aktive transportmiddel, der kommer ind i Fællesskabets toldområde, eller dennes repræsentant underretter toldmyndighederne ved det første indgangstoldsted om transportmidlets ankomst. Denne meddelelse om ankomst skal indeholde de nødvendige oplysninger til identificering af de summariske indgangsangivelser, der er indgivet for samtlige varer, der befordres med det pågældende transportmiddel. Hvor det er muligt, anvendes de til rådighed værende metoder til at give meddelelse om ankomsten.



▼M29

KAPITEL 2

Midlertidig opbevaring

▼B

Artikel 185

1.  Når de i kodeksens artikel 51, stk. 1, omhandlede steder er blevet godkendt til fast at modtage varer under midlertidig opbevaring, benævnes disse steder »midlertidige oplag«.

2.  Med henblik på at sikre anvendelsen af toldforskrifterne kan toldmyndighederne, såfremt de ikke selv forvalter det midlertidige oplag, kræve:

a) at det midlertidige oplag lukkes med dobbeltlås, og at den ene nøgle beror hos de pågældende toldmyndigheder

b) at den person, der driver det midlertidige oplag, skal føre et lagerregnskab, der giver mulighed for at følge varebevægelserne.

▼M33

Artikel 186

1.  Ikke-fællesskabsvarer, der frembydes for toldmyndighederne, skal være omfattet af en summarisk angivelse til midlertidig oplagring som foreskrevet af toldmyndighederne.

Den summariske angivelse til midlertidig oplagring indgives af eller på vegne af den person, der frembyder varerne, senest ved varernes frembydelse. Når den summariske angivelse til midlertidig oplagring indgives af en anden person end den ansvarlige for det midlertidige oplag, underretter toldmyndighederne denne om angivelsen, forudsat at den pågældende er anført i den summariske angivelse til midlertidig oplagring og tilsluttet toldsystemet.

2.  Den summariske angivelse til midlertidig oplagring kan antage en af følgende former, som foreskrevet af toldmyndighederne:

a) en henvisning til en summarisk indgangsangivelse for de pågældende varer, suppleret med oplysningerne i en summarisk angivelse til midlertidig oplagring

b) en summarisk angivelse til midlertidig oplagring indeholdende en henvisning til en summarisk indgangsangivelse for de pågældende varer

c) et konnossement eller et andet transportdokument, forudsat at det indeholder oplysningerne i en summarisk angivelse til midlertidig oplagring inklusive en henvisning til en summarisk indgangsangivelse for de pågældende varer.

3.  Der kræves ingen henvisning til en summarisk indgangsangivelse, når varerne i forvejen befinder sig på et midlertidigt oplag eller er angivet til en toldmæssigt godkendt bestemmelse eller anvendelse og ikke har forladt Fællesskabets toldområde.

4.  Erhvervs-, havne- eller transportlagersystemer kan anvendes, forudsat at de er godkendt af toldmyndighederne.

5.  Den summariske angivelse til midlertidig oplagring kan indgives sammen med eller indeholde den i artikel 184g nævnte meddelelse om ankomst.

6.  Ved anvendelsen af toldkodeksens artikel 49 anses den summariske angivelse til midlertidig oplagring for at være indgivet på datoen for varernes frembydelse.

7.  Den summariske angivelse til midlertidig oplagring opbevares af toldmyndighederne til brug ved kontrollen af, om de varer, den omfatter, er angivet til en toldmæssigt godkendt bestemmelse eller anvendelse.

8.  Der kræves ingen summarisk angivelse til midlertidig oplagring, hvis der senest ved varernes frembydelse for toldmyndighederne:

a) er indgivet en angivelse af varerne til en toldprocedure, eller varerne på anden måde er overgået til en toldmæssigt godkendt bestemmelse eller anvendelse, eller

b) der er fremlagt dokumentation i overensstemmelse med artikel 314b til 336 for, at varerne har status som fællesskabsvarer.

9.  Når der til indgangstoldstedet er indgivet en toldangivelse som en summarisk indgangsangivelse i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 36c, antager toldmyndighederne angivelsen umiddelbart ved varernes frembydelse, og varerne henføres direkte under den angivne procedure på de for denne procedure fastsatte betingelser.

10.  Ved anvendelse af stk. 1 til 9, hvor det drejer sig om ikke-fællesskabsvarer, der føres fra afgangstoldstedet under en forsendelsesprocedure og frembydes ved et bestemmelsestoldsted inden for Fællesskabets toldområde, anses forsendelsesangivelsen, som er bestemt for toldmyndighederne ved bestemmelsestoldstedet, for at være den summariske angivelse til midlertidig oplagring.

▼B

Artikel 187

Med forbehold af kodeksens artikel 56 og bestemmelserne vedrørende salg af varer under toldkontrol er den person, der har foretaget summarisk angivelse, eller såfremt en sådan angivelse endnu ikke er indgivet, de i kodeksens ►M29  artikel 36b, stk. 3 ◄ , omhandlede personer ansvarlige for opfyldelsen af de af toldmyndighederne i henhold til kodeksens artikel 53, stk. 1, trufne foranstaltninger, og de skal afholde udgifterne hertil.

▼M29

Artikel 187a

1.  Toldmyndighederne kan i medfør af toldkodeksens artikel 42 give tilladelse til, at varerne besigtiges af den person, som i henhold til toldforskrifterne kan angive varerne til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, efter mundtlig anmodning fra den pågældende person. Toldmyndighederne kan dog på grund af omstændighederne anse det for nødvendigt, at der indgives en skriftlig anmodning.

2.  Toldmyndighederne kan kun tillade udtagning af stikprøver efter skriftlig anmodning fra den i stk. 1 omhandlede person.

3.  Den skriftlige anmodning kan indgives på papir eller i elektronisk form. Den skal være underskrevet eller bekræftet af den pågældende person og indgives til de kompetente toldmyndigheder. Den skal indeholde følgende oplysninger:

a) ansøgerens navn og adresse

b) stedet, hvor varerne befinder sig

c) reference til et af følgende elementer:

i) den summariske indgangsangivelse

ii) den foregående toldprocedure

iii) transportmidlet

d) alle andre nødvendige oplysninger til identifikation af varerne.

4.  Toldmyndighederne underretter den pågældende person om den afgørelse, de træffer. Når anmodningen vedrører udtagning af stikprøver, anfører toldmyndighederne i deres afgørelse, hvilken mængde der skal udtages af varerne.

5.  Besigtigelse af varer og udtagning af stikprøver foretages under toldmyndighedernes tilsyn, og de fastlægger de procedurer, der skal følges.

Besigtigelse, udtagning af stikprøver og analyse af varerne sker for den pågældende persons regning og risiko.

6.  De udtagne stikprøver underkastes formaliteter med henblik på angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse. Hvis de tilintetgøres eller går uigenkaldeligt tabt ved besigtigelsen, anses der ikke at være opstået toldskyld.

Affald og rester efter besigtigelsen henføres til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, som er foreskrevet for ikke-fællesskabsvarer.



▼M29

KAPITEL 3

Særlige bestemmelser, der gælder for varer, som befordres ad søvejen eller ad luftvejen

▼B



Afdeling 1

Almindelig bestemmelse

▼M33

Artikel 189

Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde ad søvejen eller ad luftvejen, og som forbliver om bord på det samme transportmiddel til viderebefordring uden omladning, frembydes kun for toldmyndighederne, jf. toldkodeksens artikel 40, i den havn eller lufthavn i Fællesskabet, hvor de losses eller omlades.

▼M38

Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, og som losses og efterfølgende lastes på det samme transportmiddel igen under den samme rejse/tur for at muliggøre losning eller lastning af andre varer, frembydes dog ikke for toldmyndighederne.

▼B



Afdeling 2

Særlige bestemmelser, der gælder for håndbagage og indskrevet bagage i rejsetrafikken

Artikel 190

I denne afdeling forstås ved:

a)  fællesskabslufthavn: enhver lufthavn beliggende inden for Fællesskabets toldområde

b)  international lufthavn i Fællesskabet: enhver fællesskabslufthavn, hvor der efter tilladelse fra de kompetente myndigheder kan afvikles flytrafik med tredjelande

c)  flyvning inden for Fællesskabet: et luftfartøjs passage fra en lufthavn til en anden inden for Fællesskabet uden mellemlanding, og som hverken påbegyndes eller afsluttes i en lufthavn i et tredjeland

d)  fællesskabshavn: enhver havn beliggende inden for Fællesskabets toldområde

e)  overfart ad søvejen inden for Fællesskabet: et skibs direkte passage fra en havn til en anden inden for Fællesskabet, hvorved der regelmæssigt sikres forbindelse mellem to eller flere bestemte fællesskabshavne

f)  lystfartøjer: private fartøjer til rejser, hvor ruten fastsættes ud fra brugernes ønsker

g)  privat- eller forretningsfly: private luftfartøjer til rejser, hvor ruten fastsættes ud fra brugernes ønsker

h)  bagage: alle genstande, der transporteres af en person under dennes rejse, uanset på hvilken måde.

Artikel 191

I denne afdeling anses bagage, for så vidt angår lufttransport, for at være

 »indskrevet«, når den efter indlevering i afgangslufthavnen ikke er tilgængelig for den pågældende person under flyvningen, eller i givet fald under en mellemlanding, som omhandlet i artikel 192, nr. 1 og 2, og i artikel 194, nr. 1 og 2, i dette kapitel

 »håndbagage«, når personen bringer den med sig i luftfartøjets kabine.

Artikel 192

Kontrol af og formaliteter for:

1) håndbagage og indskrevet bagage tilhørende personer, der rejser med et luftfartøj, som kommer fra en lufthavn i et tredjeland, og som efter mellemlanding i en fællesskabslufthavn skal fortsætte flyvningen til en anden fællesskabslufthavn, foretages i sidstnævnte lufthavn, forudsat at denne er en international lufthavn i Fællesskabet; i så fald er bagagen underlagt de bestemmelser, der gælder for bagage tilhørende personer, som kommer fra et tredjeland, medmindre det over for de kompetente myndigheder tilfredsstillende godtgøres, at de genstande, vedkommende transporterer, har status som fællesskabsvarer

2) håndbagage og indskrevet bagage tilhørende personer, der rejser med et luftfartøj, som mellemlander i en fællesskabslufthavn, inden det fortsætter flyvningen til en lufthavn i et tredjeland, foretages i afgangslufthavnen, forudsat at denne er en international lufthavn i Fællesskabet; i så fald kan bagagen kontrolleres i fællesskabslufthavnen, hvor flyet mellemlander for at sikre, at de genstande, der er indeholdt i bagagen, opfylder betingelserne for at være i fri omsætning inden for Fællesskabet

3) bagage tilhørende personer, der benytter en forbindelse ad søvejen, som indebærer flere på hinanden følgende strækninger, og som varetages af et og samme skib, der påbegynder eller afslutter rejsen i en havn i et tredjeland eller anløber en sådan havn undervejs, foretages i den havn, hvor denne bagage alt efter tilfældet bringes om bord eller fra borde.

Artikel 193

Kontrol af og formaliteter for bagage tilhørende personer, der benytter:

1) lystfartøjer, foretages i enhver fællesskabshavn, uanset hvorfra disse fartøjer kommer, eller hvilket bestemmelsessted de har

2) privat- eller forretningsfly, foretages:

 i den første lufthavn, som luftfartøjet ankommer til, og som skal være en international lufthavn i Fællesskabet for flyvninger, der udgår fra en lufthavn i et tredjeland, når bestemmelsesstedet for flyvningen efter mellemladning er en anden fællesskabslufthavn

 i den sidste internationale lufthavn i Fællesskabet for flyvninger, der udgår fra en fællesskabslufthavn, når luftfartøjets bestemmelsessted efter mellemlanding er en lufthavn i et tredjeland.

Artikel 194

1.  I forbindelse med bagage, som ankommer til en fællesskabslufthavn om bord på et luftfartøj fra en lufthavn i et tredjeland, og som i fællesskabslufthavnen omlades i et andet luftfartøj, der foretager en flyvning inden for Fællesskabet:

 foretages kontrol af og formaliteter for indskrevet bagage i ankomstlufthavnen for flyvningen inden for Fællesskabet, forudsat at denne er en international lufthavn i Fællesskabet

 foretages kontrol af håndbagage i den første internationale lufthavn i Fællesskabet; der må kun undtagelsesvis foretages yderligere kontrol af denne bagage i ankomstlufthavnen for flyvningen inden for Fællesskabet, hvis det efter kontrollen af den indskrevne bagage viser sig at være nødvendigt med en sådan yderligere kontrol

 må der kun undtagelsesvis foretages kontrol af indskrevet bagage i den første fællesskabslufthavn, hvis det efter kontrollen af håndbagagen viser sig at være nødvendigt med en sådan yderligere kontrol.

2.  I forbindelse med bagage, som i en fællesskabslufthavn bringes om bord i et luftfartøj, der foretager en flyvning inden for Fællesskabet, med henblik på i en anden fællesskabslufthavn at blive omladet i et luftfartøj med en lufthavn i et tredjeland som bestemmelsessted:

 foretages kontrol af og formaliteter for indskrevet bagage i afgangslufthavnen for flyvningen inden for Fællesskabet, forudsat at denne er en international lufthavn i Fællesskabet

 foretages kontrol af håndbagage i den sidste internationale lufthavn i Fællesskabet; der må kun undtagelsesvis foretages forudgående kontrol i afgangslufthavnen for flyvningen inden for Fællesskabet, hvis det efter kontrollen af den indskrevne bagage viser sig nødvendigt med en sådan kontrol

 må der kun undtagelsesvis foretages kontrol af indskrevet bagage i den sidste fællesskabslufthavn, hvis det efter kontrollen af håndbagagen viser sig nødvendigt med en sådan yderligere kontrol.

3.  Kontrol af og formaliteter for bagage, som ankommer til en fællesskabslufthavn om bord i et rute- eller charterfly fra en lufthavn i et tredjeland, og som i fællesskabslufthavnen omlades i et privat- eller forretningsfly, der foretager en flyvning inden for Fællesskabet, foretages i rute- eller charterflyets ankomstlufthavn.

4.  Kontrol af og formaliteter for bagage, som i en fællesskabslufthavn bringes om bord i et privat- eller forretningsfly, der foretager en flyvning inden for Fællesskabet, med henblik på i en anden fællesskabslufthavn at blive omladet i et rute- eller charterfly med en lufthavn i et tredjeland som bestemmelsessted, foretages i rute- eller charterflyets afgangslufthavn.

5.  I den internationale lufthavn i Fællesskabet, hvor omladningen af den indskrevne bagage finder sted, kan medlemsstaterne foretage kontrol af bagage:

 der kommer fra en lufthavn i et tredjeland, og som i en international lufthavn i Fællesskabet omlades i et luftfartøj, hvis bestemmelsessted er en international lufthavn, som er beliggende i det samme nationale område

 der bringes om bord i et luftfartøj i en international lufthavn med henblik på i en anden international lufthavn beliggende i samme nationale område at blive omladet i et luftfartøj, hvis bestemmelsessted er en lufthavn i et tredjeland.

Artikel 195

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre:

 at der ved personers ankomst ikke forekommer overdragelse af genstande forud for kontrollen af den håndbagage, der ikke er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 3925/91 ( 9 )

 at der ved personers afrejse ikke forekommer overdragelse af genstande efter kontrollen af den håndbagage, der ikke er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 3925/91

 at der ved personers ankomst findes passende foranstaltninger, der forhindrer overdragelse af genstande forud for kontrollen af den indskrevne bagage, der ikke er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 3925/91

 at der ved personers afrejse findes passende foranstaltninger, der forhindrer overdragelse af genstande efter kontrollen af den indskrevne bagage, der ikke er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 3925/91.

Artikel 196

Bagage, der indskrives i en fællesskabslufthavn, identificeres ved hjælp af en etiket, som påsættes i denne lufthavn. Modellen til denne etiket samt dens tekniske kendetegn er angivet i bilag 30.

Artikel 197

Medlemsstaterne fremsender en liste til Kommissionen over de lufthavne, der opfylder kriterierne for en international lufthavn i Fællesskabet som defineret i artikel 190, litra b). Kommissionen offentliggør denne liste i De Europæiske Fællesskabers Tidende, serie C.



AFSNIT VII

TOLDANGIVELSE — NORMAL FREMGANGSMÅDE



KAPITEL 1

Skriftlig angivelse



Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 198

1.  Når en toldangivelse omfatter flere vareposter, anses oplysningerne om hver enkelt varepost for at udgøre en særskilt angivelse.

2.  Dele, der indgår i en industriel enhed, og som er omfattet af en enkelt KN-kode, betragtes som én vare.

Artikel 199

▼M32

1.  Uden at dette berører en eventuel anvendelse af straffebestemmelser indebærer det, at der til et toldsted indgives en angivelse, som er underskrevet af klarereren eller dennes repræsentant, eller at der indgives en forsendelsesangivelse ved hjælp af elektronisk databehandling, et ansvar efter gældende bestemmelser for klarereren eller dennes repræsentant med hensyn til:

 rigtigheden af oplysningerne i angivelsen

 de forelagte dokumenters ægthed, og

 overholdelse af samtlige forpligtelser, der gælder i forbindelse med varernes henførsel under den pågældende procedure.

2.  Hvis klarereren anvender databehandlingssystemer til udfærdigelsen af toldangivelser, herunder forsendelsesangivelser, der indgives i henhold til artikel 353, stk. 2, litra b), kan toldmyndighederne træffe bestemmelse om, at den håndskrevne signatur kan erstattes af en anden identifikationsteknik, som kan være baseret på koder. Der kan kun gives adgang hertil, hvis de tekniske og administrative krav, som toldmyndighederne stiller, er opfyldt.

Toldmyndighederne kan også foreskrive, at angivelser, herunder forsendelsesangivelser, der indgives i henhold til artikel 353, stk. 2, litra b), og som udfærdiges ved hjælp af toldmyndighedernes datasystemer, kan autentificeres direkte af systemerne, således at denne autentifikation træder i stedet for en manuel eller maskinel stempling med toldstedets stempel og den kompetente ansattes underskrift.

▼M1

3.  Toldmyndighederne kan på de betingelser og efter de nærmere regler, som de fastsætter, tillade, at visse af de bilag 37 nævnte oplysninger, som kræves i den skriftlige angivelse, i stedet for sendes elektronisk til det med henblik herpå anviste toldsted, i givet fald i kodeform.

▼B

Artikel 200

De dokumenter, der fremlægges som støtte for angivelsen, skal opbevares af toldmyndighederne, medmindre der er truffet andre bestemmelser herom, eller klarereren kan anvende dem i forbindelse med andre transaktioner. I det sidstnævnte tilfælde træffer toldmyndighederne alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at de pågældende dokumenter senere kun kan anvendes for de mængder eller den værdi, som de stadig er gyldige for.

▼M29

Artikel 201

1.  Toldangivelsen indgives til et af følgende toldsteder:

a) det toldsted, som er ansvarligt for det sted, hvor varerne er blevet eller vil blive frembudt i overensstemmelse med toldforskrifterne

b) det toldsted, som er ansvarligt for tilsynet med det sted, hvor eksportøren er etableret, eller hvor varerne pakkes eller lastes til udførsel, med undtagelse af de tilfælde, som er omfattet af artikel 789, 790, 791 og 794.

Toldangivelsen kan indgives, så snart varerne frembydes eller er til rådighed for toldmyndighederne med henblik på kontrol.

2.  Toldmyndighederne kan tillade, at angivelsen indgives, inden klarereren kan frembyde varerne eller stille dem til rådighed med henblik på kontrol, til det toldsted, hvor angivelsen indgives, eller til et af toldmyndighederne udpeget andet toldsted eller sted.

Toldmyndighederne kan fastsætte en frist, hvis længde afhænger af omstændighederne, inden for hvilken varerne skal være frembudt eller stillet til rådighed. Hvis varerne ikke er frembudt eller stillet til rådighed inden udløbet af denne frist, anses toldangivelsen for ikke at være indgivet.

Toldangivelsen kan først antages, når de pågældende varer har været frembudt for toldmyndighederne eller til toldmyndighedernes tilfredshed er blevet stillet til rådighed for dem med henblik på kontrol.

▼M32

3.  Toldmyndighederne kan tillade, at toldangivelsen indgives til et andet toldsted end det, hvor varerne er eller vil blive frembudt eller gjort tilgængelige for kontrol, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) de i den indledende sætning nævnte toldsteder er beliggende i samme medlemsstat

b) varerne skal henføres under en toldprocedure af indehaveren af en enhedsbevilling til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen.

▼B

Artikel 202

1.  Indgivelse af angivelsen til det kompetente toldsted skal finde sted inden for dets åbningstider.

Dog kan toldmyndighederne på klarererens anmodning og for hans regning give tilladelse til, at angivelsen indgives uden for disse åbningstider.

2.  Med indgivelse af angivelsen til et toldsted sidestilles, at angivelsen overgives til en ansat ved det nævnte toldsted på et andet sted, der er anvist til dette formål efter aftale mellem toldmyndighederne og den pågældende.

▼M32

3.  Forsendelsesangivelsen skal indgives, og varerne frembydes ved afgangsstedet i løbet af de dage og timer, der er fastlagt af toldmyndighederne.

Afgangsstedet kan dog på den hovedforpligtedes anmodning og for dennes regning tillade, at varerne frembydes på et andet sted.

▼M32

Artikel 203

1.  Datoen for antagelsen af angivelsen skal påføres denne.

2.  Angivelsen til fællesskabsforsendelse skal antages og registreres af afgangsstedet i løbet af de dage og timer, der er fastlagt af toldmyndighederne.

▼B

Artikel 204

Toldmyndighederne kan tillade eller kræve, at de i kodeksens artikel 65 omhandlede berigtigelser foretages, ved at der indgives en ny angivelse, som træder i stedet for den oprindelige. I så fald lægges datoen for antagelsen af den oprindelige angivelse til grund for fastsættelsen af de afgifter, der eventuelt forfalder til betaling, og for anvendelsen af de øvrige bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure.



Afdeling 2

Formularer til toldangivelse

Artikel 205

1.  Den officielle model, der anvendes ved skriftlig toldangivelse efter den normale fremgangsmåde for henførsel af varer under en toldprocedure eller til genudførsel af varer i henhold til kodeksens artikel 182, stk. 3, er det administrative enhedsdokument.

2.  Med henblik herpå kan der i overensstemmelse med bestemmelserne for den pågældende toldprocedure også anvendes andre formularer.

3.  Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ikke til hinder for:

 at der fritages for skriftlig angivelse ved overgang til fri omsætning, udførsel eller midlertidig indførsel, som fastsat i artikel 225 til 236

 at medlemsstaterne fritager for anvendelse af den i stk. 1 omhandlede formular, når de særlige bestemmelser, der er fastsat i artikel 237 og 238 for forsendelser som brevpost og postpakker, finder anvendelse

 at der anvendes særlige formularer for at lette angivelse i særlige tilfælde, når toldmyndighederne giver tilladelse hertil

 at medlemsstaterne fritager for anvendelsen af den i stk. 1 omhandlede formular i forbindelse med aftaler eller ordninger, der er indgået eller vil blive indgået mellem to eller flere medlemsstaters administrationer med henblik på yderligere forenkling af formaliteterne i hele samhandelen mellem de pågældende medlemsstater eller en del deraf

▼M32

 at der ved forsendelser, som omfatter flere varearter, anvendes ladelister til opfyldelse af formaliteterne ved fællesskabsforsendelse, hvis artikel 353, stk. 2, og artikel 441 finder anvendelse

 at der, om nødvendigt på papir uden påtryk, på offentlige eller private edb-anlæg og på nærmere betingelser, der fastsættes af medlemsstaterne, udfærdiges angivelser til udførsel, indførsel og forsendelse — når artikel 353, stk. 2, finder anvendelse — samt dokumenter, som skal attestere, at varer, der ikke forsendes under proceduren for intern fællesskabsforsendelse, har status som fællesskabsvarer

▼B

 at medlemsstater, som behandler angivelser på edb, kan foreskrive, at den i stk. 1 omhandlede angivelse tager form af en edb-udskrift af enhedsdokumentet.

▼M1 —————

▼B

5.  Når der i fællesskabsforskrifterne henvises til en angivelse til udførsel, genudførsel, indførsel eller henførsel under enhver anden toldprocedure, må medlemsstaterne ikke kræve andre administrative dokumenter end dokumenter:

 som udtrykkeligt er indført ved fællesskabsretsakter eller i henhold til sådanne

 som kræves i henhold til internationale konventioner, der er forenelige med Traktaten

 som kræves af erhvervsdrivende, for at de efter ansøgning kan nyde godt af en fordel eller en særlig lettelse

 som under overholdelse af Traktatens bestemmelser kræves til iværksættelse af specifikke forskrifter, som ikke kan gennemføres ved anvendelse af det i stk. 1 omhandlede dokument alene.

Artikel 206

Formularen til det administrative enhedsdokument anvendes om fornødent ligeledes i den overgangsperiode, der er fastsat ved tiltrædelsesakten, i samhandelen mellem Fællesskabet i dets sammensætning den 31. december 1985 og Spanien eller Portugal samt mellem de to sidstnævnte medlemsstater indbyrdes med varer, for hvilke afskaffelsen af told og af afgifter med tilsvarende virkning endnu ikke er fuldt gennemført, eller som fortsat er undergivet andre foranstaltninger i henhold til tiltrædelsesakten.

Ved anvendelse af første afsnit tilintetgøres eksemplar 2 eller i givet fald eksemplar 7 af de formularer, der benyttes i samhandelen med Spanien og Portugal eller mellem disse to medlemsstater.

Formularen anvendes også i samhandelen med fællesskabsvarer mellem de dele af Fællesskabets toldområde, for hvilke bestemmelserne i Rådets direktiv 77/388/EØF ( 10 ) finder anvendelse, og de dele af dette område, for hvilke de nævnte bestemmelser ikke finder anvendelse, eller i samhandelen mellem de dele af området, som bestemmelserne ikke gælder for.

Artikel 207

Med forbehold af artikel 205, stk. 3, kan medlemsstaternes toldmyndigheder generelt afstå fra at kræve bestemte eksemplarer af enhedsdokumentet forelagt, når disse eksemplarer er bestemt for en medlemsstats egne myndigheder med henblik på opfyldelse af indførsels- eller udførselsformaliteter, og forudsat at de pågældende oplysninger foreligger på en anden måde.

Artikel 208

1.  Det administrative enhedsdokument har form af et sæt med det antal eksemplarer af angivelsen, der er nødvendigt til opfyldelse af formaliteterne til den toldprocedure, som den pågældende vare skal henføres under.

▼M32

2.  Hvis der forud for eller efter proceduren for fællesskabsforsendelse eller for fælles forsendelse benyttes en anden toldprocedure, kan der forelægges et sæt med det antal eksemplarer, der kræves til opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med forsendelsesproceduren, hvis artikel 353, stk. 2, finder anvendelse, og den forudgående eller efterfølgende toldprocedure.

▼B

3.  De i stk. 1 og 2 omhandlede sæt består af:

 enten et sæt af otte eksemplarer i overensstemmelse med modellen i bilag 31

 eller, hvis der benyttes edb-udskrift ved behandling af angivelserne, to sæt af fire eksemplarer i rækkefølge i overensstemmelse med modellen i bilag 32.

4.  Angivelsesformularerne kan i givet fald suppleres med en eller flere supplementsformularer i sæt, der hver især omfatter de eksemplarer af angivelsen, der er nødvendige til opfyldelse af formaliteterne vedrørende den toldprocedure, som varerne skal henføres under, hvortil der, i givet fald, kan føjes de nødvendige eksemplarer til opfyldelsen af formaliteterne for den forudgående eller efterfølgende toldprocedure, jf. dog bestemmelserne i artikel 205, stk. 3, artikel 222, 223 og 224, samt artikel 254 til 289.

Disse sæt består af:

 enten et sæt af otte eksemplarer i overensstemmelse med modellen i bilag 33

 eller to sæt af fire eksemplarer i overensstemmelse med modellen i bilag 34.

Supplementsformularerne udgør en integrerende del af det administrative enhedsdokument, de er vedlagt.

5.  Uanset stk. 4 kan toldmyndighederne foreskrive, at der ikke må anvendes supplementsformularer, hvis angivelserne udskrives på edb.

Artikel 209

1.  Når artikel 208, stk. 2, finder anvendelse, hæfter den enkelte bruger kun for de oplysninger, der vedrører den procedure, han har anmodet om i sin egenskab af klarerer, hovedforpligtet eller repræsentant for en af disse.

2.  Med henblik på anvendelse af stk. 1 skal klarereren, når han anvender et enhedsdokument, der er udstedt under en forudgående toldprocedure, før angivelsen indgives, kontrollere i de pågældende rubrikker, om de foreliggende oplysninger er korrekte, og om de kan anvendes på de pågældende varer og på den procedure, der anmodes om, og han skal om fornødent supplere dem.

I de i første afsnit omhandlede tilfælde skal klarereren omgående meddele det toldsted, hvor angivelsen indgives, alle uoverensstemmelser mellem de pågældende varer og de foreliggende oplysninger. Klarereren skal i så fald udfærdige sin angivelse på nye eksemplarer af formularen til enhedsdokumentet.

Artikel 210

Anvendes enhedsdokumentet for flere på hinanden følgende toldprocedurer, kontrollerer toldmyndighederne, at der er overensstemmelse mellem de på hinanden følgende oplysninger på angivelserne vedrørende de forskellige procedurer.

Artikel 211

Angivelsen affattes på et af Fællesskabets officielle sprog, hvis anvendelse er godkendt af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor formaliteterne opfyldes.

Hvis det er nødvendigt, kan toldmyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten anmode klarereren eller hans repræsentant om, at angivelsen oversættes til det eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat. Oversættelsen træder i stedet for det tilsvarende indhold af den pågældende angivelse.

Uanset foregående stykke skal angivelsen affattes på det eller et af de officielle sprog i bestemmelsesmedlemsstaten i alle tilfælde, hvor angivelsen i denne medlemsstat foretages på andre eksemplarer af angivelsen end dem, der oprindeligt er forelagt for toldstedet i afgangsmedlemsstaten.

Artikel 212

1.  Det administrative enhedsdokument udfyldes i overensstemmelse med anvisningerne i vejledningen i bilag 37, og, i givet fald under iagttagelse af de yderligere anvisninger, der er fastsat som led i andre fællesskabsforskrifter.

▼M29

Når en toldangivelse anvendes som en summarisk indgangsangivelse i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 36c, stk. 1, skal angivelsen ud over de oplysninger, der kræves til den i bilag 37 omhandlede særlige procedure, indeholde de oplysninger, der kræves i en summarisk indgangsangivelse som fastsat i bilag 30A.

▼B

2.  Toldmyndighederne drager omsorg for, at brugerne let kan få adgang til den i stk. 1 nævnte vejledning.

3.  Medlemsstaternes toldmyndigheder supplerer hver især vejledningen efter behov.

▼M24

4.  Medlemsstaterne fremsender en liste til Kommissionen over de oplysninger, de kræver i forbindelse med hver enkelt af de i bilag 37 nævnte procedurer. Kommissionen offentliggør en liste over disse oplysninger.

▼B

Artikel 213

De koder, der skal benyttes ved udfyldning af den i artikel 205, stk. 1, omhandlede formular, findes i bilag 38.

▼M24

Medlemsstaterne fremsender en liste til Kommissionen over de nationale koder, der anvendes i forbindelse med rubrik 37, anden underrubrik, og rubrik 44 og 47, første underrubrik. Kommissionen offentliggør en liste over disse koder.

▼B

Artikel 214

Er det ifølge forskrifterne nødvendigt at udfærdige yderligere kopier af den i artikel 205, stk. 1, omhandlede formular, kan klarereren i fornødent omfang anvende yderligere eksemplarer eller fotokopier af nævnte formular.

Disse yderligere eksemplarer eller fotokopier skal underskrives af klarereren, forelægges for toldmyndighederne og påtegnes af disse efter samme regler som selve enhedsdokumentet. De antages af toldmyndighederne på lige fod med originaldokumenter, såfremt disse finder deres materielle fremtræden tilfredsstillende.

Artikel 215

1.  Den i artikel 205, stk. 1, nævnte formular trykkes på skrivefast, selvkopierende papir af en vægt på mindst 40 g/m2. Det skal være tilstrækkeligt ugennemsigtigt til, at angivelser, der er anført på en side, ikke påvirker læseligheden af oplysningerne på den anden side, og det skal være så stærkt, at det ved normalt brug ikke går i stykker eller krøller.

▼M32

Der benyttes hvidt papir til samtlige eksemplarer. For så vidt angår eksemplarerne vedrørende fællesskabsforsendelse i henhold til artikel 353, stk. 2, trykkes rubrik 1 (første og tredje underrubrik), 2, 3, 4, 5, 6, 8, 15, 17, 18, 19, 21, 25, 27, 31, 32, 33 (første underrubrik til venstre), 35, 38, 40, 44, 50, 51, 52, 53, 55 og 56 dog på grøn bund.

Formularerne trykkes med grønt.

▼B

2.  Rubrikkernes basisenhed skal være en tiendedel tomme i bredden og en sjettedel tomme i højden. Underrubrikkernes basisenhed skal være en tiendedel tomme i bredden.

3.  En farvemarkering af de forskellige eksemplarer af formularerne foretages på følgende måde:

a) på formularer, som svarer til modellerne i bilag 31 og 33:

 forsynes eksemplar 1, 2, 3 og 5 på højre kant med en ubrudt margen, som er henholdsvis rød, grøn, gul og blå

 forsynes eksemplar 4, 6, 7 og 8 på højre kant med en brudt margen, der er henholdsvis blå, rød, grøn og gul

b) på de formularer, der svarer til modellerne i bilag 32 og 34, forsynes eksemplar 1/6, 2/7, 3/8 og 4/5 på højre kant med en ubrudt margen og til højre for denne en brudt margen, der begge er henholdsvis røde, grønne, gule og blå.

Disse margener er ca. 3 mm brede. Den brudte margen består af en række kvadrater, hvis side er 3 mm og som er anbragt med 3 mm mellemrum.

4.  En liste over de eksemplarer, på hvilke oplysningerne i de i bilag 31 og 33 anførte formularer skal angives ved gennemskrivning, findes i bilag 35.

En liste over de eksemplarer, på hvilke oplysningerne i de i bilag 32 og 34 anførte formularer skal angives ved gennemskrivning, findes i bilag 36.

5.  Formularernes format skal være 210 × 297 mm, idet der for papirets længde tillades en maksimal afvigelse på minus 5 mm og plus 8 mm.

6.  Medlemsstaternes toldmyndigheder kan kræve, at formularerne skal være forsynet med angivelse af navn og adresse på trykkeriet eller med et kendetegn, der giver mulighed for at identificere dette. De kan desuden stille krav om forudgående teknisk godkendelse af trykningen af formularerne.



Afdeling 3

Oplysninger, der kan kræves, afhængigt af hvilken toldprocedure der ønskes benyttet

▼M24

Artikel 216

Bilag 37 indeholder en liste over de rubrikker, der kan kræves udfyldt i forbindelse med en angivelse til henførsel under en given toldprocedure, når det administrative enhedsdokument anvendes.

▼M29

Når der i henhold til toldkodeksens artikel 182b kræves en toldangivelse for varer, der skal føres ud af Fællesskabets toldområde, skal angivelsen ud over de oplysninger, der kræves til den i bilag 37 omhandlede særlige procedure, indeholde de oplysninger, der kræves i en summarisk udgangsangivelse som fastsat i bilag 30A.

▼B

Artikel 217

Hvis en af de i artikel 205, stk. 2, omhandlede formularer anvendes, fremgår de nødvendige oplysninger af selve formularen, i givet fald suppleres de efter bestemmelserne om den pågældende toldprocedure.



Afdeling 4

Dokumenter, der skal vedlægges toldangivelsen

Artikel 218

1.  De dokumenter, der skal vedlægges en toldangivelse til overgang til fri omsætning er følgende:

a) den faktura, der har dannet grundlag for angivelsen af varernes toldværdi, således som den skal fremlægges i henhold til artikel 181

b) når angivelse af elementer til fastsættelsen af de angivne varers toldværdi kræves i henhold til artikel 178, en sådan angivelse udfærdiget som foreskrevet i den nævnte artikel

c) de dokumenter, der kræves for anvendelse af en præferencetoldordning eller enhver anden foranstaltning, hvorved der afviges fra de almindelige regler, der finder anvendelse på de angivne varer

d) ethvert andet dokument, der måtte være nødvendigt for anvendelse af de bestemmelser, der gælder for de angivne varers overgang til fri omsætning.

2.  Toldmyndighederne kan kræve, at der ved indgivelsen af angivelsen fremlægges transportdokumenter eller de relevante dokumenter vedrørende den forudgående toldprocedure.

Når én vare frembydes i flere kolli, kan toldmyndighederne også kræve, at der fremlægges en liste over indholdet af hvert kolli eller et tilsvarende dokument.

▼M7

3.  Hvis det drejer sig om varer, der kan fortoldes efter den enhedstoldsats, der er omhandlet i afsnit II, litra D, i de almindelige bestemmelser i den kombinerede nomenklatur, eller om varer, der kan indføres med fritagelse for importafgifter, kan det imidlertid undlades at kræve de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede dokumenter fremlagt, medmindre toldmyndighederne finder dem nødvendige af hensyn til anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for de pågældende varers overgang til fri omsætning.

▼B

Artikel 219

▼M32

1.  Varerne, som er genstand for forsendelsesangivelsen, skal frembydes sammen med transportdokumentet.

Afgangsstedet kan fravige kravet om fremlæggelse af dette dokument ved toldbehandlingen på det vilkår, at dokumentet er til rådighed for det.

Transportdokumentet skal dog forevises under transporten, hvis toldmyndighederne eller enhver anden hertil beføjet myndighed forlanger det.

▼B

2.  Uden at det berører eventuelt gældende bestemmelser om forenkling, skal tolddokumentet til udførsel/afsendelse eller genudførsel af varer fra Fællesskabets toldområde eller ethvert andet dokument med tilsvarende virkning fremlægges for afgangsstedet sammen med den forsendelsesangivelse, som det vedrører.

3.  Toldmyndighederne kan i givet fald kræve, at der fremlægges dokumenter vedrørende den forudgående toldprocedure.

▼M10

Artikel 220

1.  Med forbehold af eventuelle særlige bestemmelser skal angivelsen til henførsel under en toldprocedure af økonomisk betydning vedlægges følgende dokumenter:

a) for så vidt angår toldoplagsproceduren:

 til oplag af type D: de i artikel 218, stk. 1, litra a) og b), omhandlede dokumenter

 til andre oplag end oplag af type D: intet

b) for så vidt angår proceduren for aktiv forædling:

 tilbagebetalingsordningen: de i artikel 218, stk. 1, omhandlede dokumenter

 suspensionsordningen: de i artikel 218, stk. 1, litra a) og b), omhandlede dokumenter

og i givet fald bevillingen til den pågældende procedure eller en kopi af ansøgningen om bevilling, når ►M20  artikel 508, stk. 1, ◄ finder anvendelse

c) for så vidt angår proceduren for forarbejdning under toldkontrol: de i artikel 218, stk. 1, litra a) og b), omhandlede dokumenter og i givet fald bevillingen til proceduren ►M20  eller en kopi af ansøgningen om bevilling, når artikel 508, stk. 1, finder anvendelse ◄

d) for så vidt angår proceduren for midlertidig indførsel:

 med delvis fritagelse for importafgifter: de i artikel 218, stk. 1, omhandlede dokumenter

 med fuldstændig fritagelse for importafgifter: de i artikel 218, stk. 1, litra a) og b), omhandlede dokumenter

og i givet fald bevillingen til den pågældende procedure ►M20  eller en kopi af ansøgningen om bevilling, når artikel 508, stk. 1, finder anvendelse ◄ ,

e) for så vidt angår proceduren for passiv forædling: de i artikel 221, stk. 1, omhandlede dokumenter og i givet fald bevillingen til proceduren eller en kopi af ansøgningen om bevilling, når ►M20  artikel 508, stk. 1, ◄ finder anvendelse.

2.  Artikel 218, stk. 2, finder anvendelse på angivelser til henførsel under alle toldprocedurer af økonomisk betydning.

3.  Toldmyndighederne kan tillade, at bevillingen eller ansøgningen om bevilling ikke vedlægges, forudsat at disse dokumenter holdes til deres disposition.

▼B

Artikel 221

1.  En angivelse til udførsel eller genudførsel skal vedlægges ethvert dokument, der er nødvendigt for den korrekte anvendelse af de eksportafgifter eller bestemmelser, der finder anvendelse ved udførsel eller genudførsel af de pågældende varer.

2.  Artikel 218, stk. 2, finder anvendelse på angivelser til udførsel eller genudførsel.

▼M1



KAPITEL 2

Toldangivelse på edb

Artikel 222

1.  Når toldangivelsen udfærdiges på edb, skal de i bilag 37 nævnte oplysninger, som kræves i den skriftlige angivelse, erstattes med tilsvarende data i kodeform eller i enhver anden af toldmyndighederne fastlagt form og sendes elektronisk til et anvist toldsted med henblik på edb-behandling dér.

2.  En EDI-angivelse anses for at være indgivet på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne modtager EDI-meddelelsen.

Antagelsen af en EDI-angivelse meddeles klarereren i en svarmeddelelse, der i det mindste muliggør identifikation af den modtagne meddelelse og/eller angiver registreringsnummer samt antagelsesdato for toldangivelsen.

3.  Toldmyndighederne fastsætter de nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i artikel 247 på EDI-angivelser.

4.  Ved EDI-angivelser underrettes klarereren om varernes frigivelse ved en meddelelse, som i det mindste muliggør identifikation af angivelsen og angiver frigivelsesdatoen.

5.  Hvis angivelsesoplysningerne indlæses i toldmyndighedernes datasystemer, anvendes stk. 2, 3 og 4 tilsvarende.

Artikel 223

Hvis der til opfyldelse af andre formaliteter kræves en papirangivelse, udfærdiges og påtegnes den af det berørte toldsted efter anmodning fra klarereren eller i overensstemmelse med artikel 199, stk. 2, andet afsnit.

Artikel 224

Toldmyndighederne kan på de betingelser og efter de nærmere regler, som de fastsætter, tillade, at de dokumenter, der er nødvendige til henførsel af varer under en toldprocedure, udfærdiges og sendes elektronisk.

▼B



KAPITEL 3

Toldangivelse, der foretages mundtligt eller ved enhver anden handling



Afdeling 1

Mundtlig toldangivelse

Artikel 225

Ved overgang til fri omsætning kan følgende varer angives mundtligt:

a) varer uden erhvervsmæssig karakter, der

 er indeholdt i rejsendes personlige bagage eller

 sendes til privatpersoner eller

 i andre tilfælde er uden nævneværdig økonomisk betydning, såfremt toldmyndighederne giver tilladelse til det

b) varer af erhvervsmæssig karakter, såfremt

 deres samlede værdi pr. forsendelse og klarerer ikke overstiger den statistiske tærskel, der er fastsat i de gældende fællesskabsbestemmelser

 forsendelsen ikke indgår i en regulær serie af ensartede forsendelser, og

 varerne ikke befordres af selvstændige transportvirksomheder som led i en større godstransport

c) de i artikel 229 omhandlede varer, når det drejer sig om varer, der er omfattet af den fritagelse, der gælder for returvarer

d) de i artikel 230, litra b) og c), omhandlede varer.

Artikel 226

Ved udførsel kan følgende varer angives mundtligt:

a) varer uden erhvervsmæssig karakter, der

 er indeholdt i rejsendes personlige bagage eller

 afsendes af privatpersoner

b) de i artikel 225, litra b), omhandlede varer

c) de i artikel 231, litra b) og c), omhandlede varer

d) andre varer, der er uden nævneværdig økonomisk betydning, såfremt toldmyndighederne giver tilladelse til det.

Artikel 227

1.  Toldmyndighederne kan fastsætte, at artikel 225 og 226 ikke anvendes, når den person, der foretager fortoldningen, handler for en anden persons regning under udøvelse af sit erhverv som klarerer.

2.  Hvis toldmyndighederne nærer tvivl med hensyn til nøjagtigheden eller fuldstændigheden af det angivne, kan de kræve skriftlig angivelse.

Artikel 228

Er de i overensstemmelse med artikel 225 og 226 mundtligt angivne varer underlagt importafgifter eller eksportafgifter, udsteder toldmyndighederne mod betaling af de skyldige afgifter en kvittering til den pågældende.

▼M10

Denne kvittering indeholder mindst følgende oplysninger:

a) en varebeskrivelse; denne skal være tilstrækkelig præcis til, at varerne kan identificeres; beskrivelsen kan i påkommende tilfælde suppleres med en angivelse af toldpositionen

b) fakturaværdien og/eller i påkommende tilfælde varemængden

c) detaljerede oplysninger om de opkrævede afgifter

d) datoen for udstedelsen

e) navnet på den myndighed, der har udstedt den.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke modeller for kvitteringer der benyttes ved gennemførelsen af denne artikel. Kommissionen meddeler de øvrige medlemsstater disse oplysninger.

▼B

Artikel 229

1.  I overensstemmelse med betingelserne i ►M20  artikel 497, stk. 3, andet afsnit, ◄ kan følgende varer med henblik på midlertidig indførsel angives mundtligt for toldmyndighederne:

▼M20

a)

 

 dyr, som skal gå på græs, også som nomadeflok, eller bruges som arbejdsdyr, herunder til befordring, samt andre varer, som opfylder de i ►C8  artikel 567, andet afsnit, litra a) ◄ , fastsatte betingelser

 emballage som nævnt i artikel 571, litra a), når den er forsynet med mærker, der ikke kan slettes eller fjernes, og som viser at emballagen tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde

▼B

 radio- og fjernsynsproduktions- og reportageudstyr og køretøjer, der specielt er indrettet til at anvendes ved radio- og fjernsynsreportager, sammen med udstyr hertil, som indføres af offentlige eller private institutioner, der er etableret uden for Fællesskabets toldområde, og som af de toldmyndigheder, der meddeler bevilling til proceduren, er godkendt til at indføre pågældende udstyr og køretøjer

 instrumenter og apparater, der i henhold til ►M20  artikel 569 ◄ er nødvendige, for at læger kan yde assistance til syge, der afventer organtransplantation

b) de i artikel 232 omhandlede varer

c) andre varer, hvis toldmyndighederne giver tilladelse til det.

2.  De i stk. 1 omhandlede varer kan også angives mundtligt til genudførsel som afslutning af proceduren for midlertidig indførsel.



Afdeling 2

Toldangivelse, der foretages ved enhver anden handling

Artikel 230

Selv om der ikke foretages egentlig toldangivelse, anses følgende varer for at være angivet til overgang til fri omsætning ved den i artikel 233 omhandlede handling:

a) varer uden erhvervsmæssig karakter, der er indeholdt i rejsendes personlige bagage og omfattet af afgiftsfritagelse enten i medfør af kapitel I, afsnit XI, i Rådets forordning 918/83 ( 11 ), eller som returvarer

b) varer, der er omfattet af de i kapitel I, afsnit IX og X, i Rådets forordning 918/83 omhandlede fritagelser

c) transportmidler, der er omfattet af fritagelse som returvarer

d) varer, der indføres i forbindelse med trafik uden nævneværdig økonomisk betydning, og som er fritaget for at blive frembudt på et toldsted i overensstemmelse med kodeksens artikel 38, stk. 4, forudsat at de ikke er importafgiftspligtige.

▼M48

e) transportable musikinstrumenter, der indføres af rejsende og er omfattet af fritagelse som returvarer.

▼B

Artikel 231

Selv om der ikke foretages egentlig toldangivelse, anses følgende varer for at være angivet til udførsel ved den i artikel 233, litra b), omhandlede handling:

a) ikke-eksportafgiftspligtige varer uden erhvervsmæssig karakter, der er indeholdt i rejsendes personlige bagage

b) transportmidler, der er registreret i Fællesskabets toldområde og bestemt til genindførsel

c) varer omhandlet i kapitel II i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83

d) andre varer, der er uden nævneværdig økonomisk betydning, hvis toldmyndighederne giver tilladelse til det.

▼M48

e) rejsendes transportable musikinstrumenter.

▼B

Artikel 232

▼M20

1.  Selv om der ikke foretages skriftlig eller mundtlig toldangivelse, anses følgende varer for at være angivet til midlertidig indførsel ved den i artikel 233 omhandlede handling i overensstemmelse med artikel 579:

a) rejsendes personlige effekter og varer, der indføres i sportsøjemed, som omhandlet i artikel 563

b) transportmidler, som omhandlet i artikel 556 til 561

c) velfærdsmateriel for søfolk, der anvendes på et skib i udenrigsfart i overensstemmelse med artikel 564, litra a).

▼M48

d) transportable musikinstrumenter, som omhandlet i artikel 569, stk. 1a.

▼B

2.  Selv om der ikke foretages egentlig toldangivelse, anses de i stk. 1 omhandlede varer for at være angivet til genudførsel som afslutning af proceduren for midlertidig indførsel ved den i artikel 233 omhandlede handling.

Artikel 233

►M6  1. ◄   For så vidt angår anvendelsen af artikel 230, 231 og 232, kan den handling, der betragtes som toldangivelse, bestå i følgende:

a) ved befordring af varerne til et toldsted eller andet anvist eller godkendt sted i overensstemmelse med kodeksens artikel 38, stk. 1, litra a):

 passage igennem en grøn kanal eller en kanal mærket »ingen varer at angive« på de toldsteder, hvor der er to kanaler

 passage via et kontor, hvor der ikke er to kanaler, uden uopfordret at foretage toldangivelse

 anbringelse af en toldangivelsesskive eller et klæbemærke »ingen varer at angive« på forruden i personbiler, når de nationale bestemmelser tillader dette

b) ved fritagelse for forpligtelsen til toldbehandling i overensstemmelse med bestemmelser truffet i medfør af kodeksens artikel 38, stk. 4, ved udførsel i overensstemmelse med artikel 231 og ved genudførsel i overensstemmelse med artikel 232, stk. 2:

 overskridelse af grænsen til Fællesskabets toldområde.

▼M6

2.  Når de i artikel 230, litra a), artikel 231, litra a), og i artikel 232, stk. 1, litra a), og stk. 2, omhandlede varer transporteres med jernbane uden at være ledsaget af den rejsende og toldangives uden sidstnævntes tilstedeværelse, kan det dokument, der er vist i bilag 38a, anvendes under iagttagelse af de i dokumentet fastsatte begrænsninger og betingelser, forudsat at varerne indgår i den rejsendes bagage.

▼B

Artikel 234

1.  Når betingelserne i artikel 230, 231 og 232 er opfyldt, anses det, at de pågældende varer er frembudt for toldmyndighederne i henhold til kodeksens artikel 63, at toldangivelsen er antaget, og at frigivelsen er sket på det tidspunkt, hvor den i artikel 233 omhandlede handling foretages.

2.  Viser en kontrol, at den i artikel 233 omhandlede handling foretages, uden at de varer, der er ført ind eller ud, opfylder betingelserne i artikel 230, 231 og 232, anses varerne for at være ført ind eller ud på ikke-forskriftsmæssig vis.



Afdeling 3

Fælles bestemmelser for afdeling 1 og 2

Artikel 235

Artikel 225 til 232 finder ikke anvendelse på varer, for hvilke der ydes eller anmodes om restitutioner eller andre beløb eller godtgørelse af afgifter, eller som er undergivet forbud, restriktioner eller andre særlige formaliteter.

Artikel 236

I afdeling 1 og 2 forstås ved rejsende:

A. ved indpassage:

1) enhver person, der midlertidigt kommer ind i Fællesskabets toldområde, hvor vedkommende ikke har sit sædvanlige opholdssted, og

2) enhver person, der efter midlertidigt ophold i et tredjelands område vender tilbage til Fællesskabets toldområde, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted

B. ved udpassage:

1) enhver person, der midlertidigt forlader Fællesskabets toldområde, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted, og

2) enhver person, der efter et midlertidigt ophold forlader Fællesskabets toldområde, hvor vedkommende ikke har sit sædvanlige opholdssted.



Afdeling 4

Posttrafik

Artikel 237

1.  Inden for rammerne af posttrafikken anses toldangivelse:

A. til overgang til fri omsætning:

a) for at ske ved indpassagen i Fællesskabets toldområde, når det drejer sig om følgende varer:

 postkort og breve, der udelukkende indeholder personlige meddelelser

 blindeforsendelser

 ikke-importafgiftspligtige tryksager og

 enhver anden brevpostforsendelse og postpakker, der er fritaget for forpligtelsen til toldbehandling i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i medfør af kodeksens artikel 38, stk. 4

b) for at ske ved frembydelsen for toldmyndighederne, når det drejer sig om:

 andre brevpostforsendelser og postpakker end de under litra a) omhandlede, såfremt de er ledsaget af en ►M18  CN22 ◄ - og/eller ►M18  CN23 ◄ -angivelse

B. til udførsel:

a) for at ske ved postvæsenets overtagelse af ikke-eksportafgiftspligtige brevpostforsendelser og postpakker

b) for at ske ved frembydelsen for toldmyndighederne af eksportafgiftspligtige brevpostforsendelser og postpakker, såfremt de er ledsaget af en ►M18  CN22 ◄ - og/eller ►M18  CN23 ◄ -angivelse.

2.  Som klarerer og i givet fald som debitorer anses i de i stk. 1, litra A), omhandlede tilfælde modtageren og i de i stk. 1, litra B), omhandlede tilfælde afsenderen. Toldmyndighederne kan foreskrive, at postvæsenet anses som klarerer og i givet fald som debitor.

3.  Med henblik på anvendelse af stk. 1 anses det, at ikke-importafgiftspligtige varer er frembudt for toldmyndighederne i henhold til kodeksens artikel 63, at toldangivelsen er antaget, og at frigivelsen er sket:

a) for så vidt angår indførsel, ved varens udlevering til modtageren

b) for så vidt angår udførsel, ved postvæsenets overtagelse af varen.

4.  Når en brevpostforsendelse eller postpakke, der ikke er fritaget for forpligtelsen til toldbehandling i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i medfør af kodeksens artikel 38, stk. 4, frembydes uden en ►M18  CN22 ◄ - og/eller ►M18  CN23 ◄ -angivelse, eller denne angivelse er ufuldstændig, bestemmer toldmyndighederne, hvordan toldangivelsen skal foretages eller suppleres.

Artikel 238

Artikel 237 finder ikke anvendelse:

 på forsendelser eller pakker, der indeholder varer, som er bestemt til erhvervsmæssige formål, og hvis samlede værdi overstiger den statistiske tærskel, der er fastsat i de gældende fællesskabsbestemmelser; toldmyndighederne kan fastsætte højere værditærskler

 på forsendelser eller pakker, der indeholder varer, som er bestemt til erhvervsmæssige formål, og som indgår i en regulær serie af ensartede transaktioner

 når toldangivelsen foretages skriftligt, mundtligt eller ved brug af edb

 på forsendelser eller pakker, der indeholder varer omhandlet i artikel 235.



AFSNIT VIII

UNDERSØGELSE AF VARERNE, TOLDSTEDETS PÅTEGNING OG ANDRE FORANSTALTNINGER TRUFFET AF TOLDSTEDET

Artikel 239

1.  Undersøgelse af varerne foretages på de dertil anviste steder og inden for de fastsatte tidspunkter.

2.  Toldmyndighederne kan imidlertid tillade, at undersøgelse af varerne på klarererens anmodning foretages på et andet sted eller tidspunkt end de i stk. 1 omhandlede.

Omkostningerne i forbindelse hermed afholdes af klarereren.

Artikel 240

1.  Beslutter toldmyndighederne at undersøge varerne, giver det klarereren eller dennes repræsentant meddelelse herom.

2.  Beslutter de kun at undersøge en del af de angivne varer, meddeler de klarereren eller dennes repræsentant, hvilke varer de vil undersøge, uden at den pågældende kan modsætte sig deres valg.

Artikel 241

1.  Klarereren eller den person, som han har udpeget til at bistå ved undersøgelsen af varerne, yder toldmyndighederne den fornødne bistand, således at deres arbejde lettes. Finder de ikke den ydede bistand tilfredsstillende, kan de kræve, at klarereren udpeger en person, som kan yde dem den krævede bistand.

2.  Nægter klarereren at bistå ved undersøgelsen af varerne eller at udpege en person, som kan yde toldmyndighederne den bistand, de finder fornøden, fastsætter de en frist, inden for hvilken klarereren skal opfylde sin pligt til at medvirke, medmindre de finder, at de kan give afkald på undersøgelsen.

Har klarereren ikke efterkommet toldmyndighedernes påbud inden udløbet af den fastsatte frist, foretager sidstnævnte af egen drift med henblik på anvendelse af EF-toldkodeksens artikel 75, litra a), undersøgelsen af varerne for klarererens regning og risiko, om nødvendigt bistået af en sagkyndig eller enhver anden person udpeget efter gældende bestemmelser.

3.  Resultaterne af den undersøgelse, som toldmyndighederne har gennemført under de i foregående stykke omhandlede vilkår, har samme retsvirkning, som hvis undersøgelsen var blevet gennemført i klarererens nærværelse.

4.  I stedet for de i stk. 2 og 3 omhandlede foranstaltninger kan toldmyndighederne anse angivelsen for at være uden virkning, såfremt der er vished for, at klarererens nægtelse af at bistå ved undersøgelsen af varerne eller at udpege en person, som kan yde den fornødne bistand, ikke har til formål eller til følge at hindre, at der konstateres en overtrædelse af bestemmelserne om henførsel af varer under den pågældende toldprocedure, eller at undgå, at kodeksens artikel 66, stk. 1, eller artikel 80, stk. 2 finder anvendelse.

Artikel 242

1.  Beslutter toldmyndighederne at udtage prøver, giver de klarereren eller dennes repræsentant meddelelse herom.

2.  Toldmyndighederne udtager selv prøverne. De kan dog anmode om, at klarereren eller en af denne udpeget person udtager prøverne under deres kontrol.

Prøverne udtages efter de metoder, der er foreskrevet herfor i gældende bestemmelser.

3.  Der må ikke udtages større mængder end nødvendigt af hensyn til analysen eller den indgående undersøgelse, herunder eventuel kontrolanalyse.

Artikel 243

1.  Klarereren eller den person, han udpeger til at bistå ved prøveudtagelsen, skal yde toldmyndighederne enhver bistand, der er nødvendig for at lette udtagelsen.

▼M7

2.  Nægter klarereren at bistå ved prøveudtagelsen eller at udpege en person hertil, eller yder han ikke toldmyndighederne den fornødne bistand med henblik på at lette prøveudtagelsen, finder artikel 241, stk. 1, andet punktum, og artikel 241, stk. 2, 3 og 4, anvendelse.

▼B

Artikel 244

Når toldmyndighederne har udtaget prøver med henblik på analyse eller indgående undersøgelse, frigiver de de pågældende varer uden at afvente resultaterne af analysen eller den indgående undersøgelse, såfremt der ikke er andre omstændigheder til hinder for frigivelsen, og hvis der er opstået eller kan opstå toldskyld, forudsat at det tilsvarende afgiftsbeløb på forhånd er blevet bogført og betalt, eller der er stillet sikkerhed herfor.

Artikel 245

1.  De mængder, som toldmyndighederne har udtaget som prøver, kan ikke fradrages i den angivne mængde.

2.  Klarereren er berettiget til, når omstændighederne taler herfor, at erstatte de mængder, der er udtaget som prøver i forbindelse med udførsel eller passiv forædling, med identiske varer for at fuldstændiggøre sendingen.

Artikel 246

1.  Medmindre de udtagne prøver tilintetgøres ved analysen eller den indgående undersøgelse, tilbageleveres de til klarereren efter hans anmodning og for hans regning, så snart der ikke længere er nogen grund til, at toldmyndighederne opbevarer dem, navnlig så snart klarereren ikke mere har nogen mulighed for at anfægte den afgørelse, toldmyndighederne har truffet på grundlag af resultaterne af denne analyse eller indgående undersøgelse.

2.  Prøver, som klarereren ikke har anmodet om at få tilbageleveret, kan enten tilintetgøres eller opbevares af toldmyndighederne. I særlige tilfælde kan toldmyndighederne dog kræve, at den pågældende tager de tiloversblevne prøver tilbage.

Artikel 247

1.  Når toldmyndighederne foretager kontrol af angivelsen og de vedlagte dokumenter eller undersøger varerne, anfører de i det mindste på det eksemplar af angivelsen, der er bestemt til toldmyndighederne, eller i et bilag til dette, hvad der er kontrolleret eller undersøgt, samt de opnåede resultater. Hvis kun en del af varerne er undersøgt, anføres ligeledes henvisning til det undersøgte vareparti.

I givet fald anfører toldmyndighederne også i angivelsen, at klarereren eller dennes repræsentant ikke var til stede.

2.  Er resultatet af kontrollen af angivelsen og de vedlagte dokumenter eller undersøgelsen af varerne ikke i overensstemmelse med angivelsen, præciserer toldmyndighederne i det mindste på det eksemplar af angivelsen, der er bestemt til toldmyndighederne, eller i et bilag til angivelsen, hvilke beskatningselementer der skal anvendes på de pågældende varer, og, i givet fald, med henblik på beregning af restitutioner og andre beløb ved udførsel samt på anvendelse af de øvrige bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, varerne henføres under.

3.  Toldmyndighedernes bemærkninger skal vise, hvilke identifikationsmidler der i givet fald er anvendt. De skal desuden dateres og indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den ansatte, der har anført bemærkningerne.

4.  Toldmyndighederne kan undlade at påtegne angivelsen eller det bilag, der er vedlagt angivelsen som omhandlet i stk. 1, når de ikke har foretaget kontrol af angivelsen eller undersøgelse af varerne.

▼M32

5.  I forbindelse med proceduren for fællesskabsforsendelse skal afgangsstedet anføre kontrolresultaterne ved angivelse af relevante oplysninger i forsendelsesangivelsen.

▼B

Artikel 248

1.  Frigivelsen af varerne medfører, at de importafgifter, der er fastlagt på grundlag af oplysningerne i angivelsen, straks bogføres. Når toldmyndighederne skønner, at den kontrol, de har iværksat, vil kunne føre til fastsættelse af et højere importafgiftsbeløb end det, der følger af oplysningerne i angivelsen, kræver de desuden, at der stilles en sikkerhed, som er tilstrækkelig til at dække forskellen mellem det beløb, der følger af oplysningerne i angivelsen, og det beløb, der endeligt vil kunne pålægges varerne. Klarereren kan dog i stedet for at stille sikkerhed anmode om straks at få bogført det beløb, der endeligt vil kunne pålægges varerne.

2.  Når toldmyndighederne på grund af den kontrol, de har iværksat, fastsætter et importafgiftsbeløb, der afviger fra det, som ville følge af oplysningerne i angivelsen, medfører frigivelsen af varerne, at det således fastsatte beløb straks bogføres.

3.  Hvis toldmyndighederne nærer tvivl, om der eventuelt gælder forbud eller restriktioner, og hvis dette ikke kan afklares, inden der foreligger resultater af den kontrol, toldmyndighederne har iværksat, kan de pågældende varer ikke frigives.

▼M12

4.  Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan toldmyndighederne undlade at kræve sikkerhedsstillelse for varer, der er genstand for en ansøgning om trækning på et toldkontingent, når de fastslår, at situationen med hensyn til det pågældende toldkontingent ikke er kritisk på det tidspunkt, hvor angivelse til overgang til fri omsætning accepteres, som omhandlet i artikel 308 C.

▼B

Artikel 249

1.  Under hensyntagen til, hvor varerne befinder sig, og til de særlige regler, hvorefter toldmyndighederne fører tilsyn med varerne, bestemmer de selv, hvorledes frigivelsen meddeles.

2.  Ved skriftlig angivelse noteres frigivelsen og datoen herfor i angivelsen, eller i givet fald et bilag hertil, og klarereren modtager en kopi heraf.

▼M32

3.  Til gennemførelse af proceduren for fællesskabsforsendelse og hvis angivelsens kontrolresultater tillader det, skal afgangsstedet give tilladelse til varernes frigivelse og registrere datoen for frigivelsen i edb-systemet.

▼B

Artikel 250

1.  Såfremt varerne ikke kan frigives af en af de i kodeksens artikel 75, litra a), andet eller tredje led, anførte grunde, giver toldmyndighederne klarereren en frist til at få afklaret situationen vedrørende varerne.

2.  Har klarereren i de i kodeksens artikel 75, litra a), andet led, omhandlede tilfælde ikke inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist fremlagt de krævede dokumenter, anses den pågældende angivelse for at være uden virkning og erklæres ugyldig af toldmyndighederne. Bestemmelserne i kodeksens artikel 66, stk. 3, finder anvendelse.

3.  Har klarereren i de i kodeksens artikel 75, litra a), tredje led, omhandlede tilfælde hverken betalt eller stillet sikkerhed for det skyldige afgiftsbeløb inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede frist, kan toldmyndighederne træffe indledende foranstaltninger med henblik på at sælge varerne, jf. dog artikel 66, stk. 1, første afsnit, eller artikel 182 i kodeksen. I så fald sælges varerne, medmindre situationen i mellemtiden er blevet afklaret, eventuelt efter betalingsopfordring ved stævningsmand, hvis lovgivningen i den medlemsstat, som de pågældende toldmyndigheder henhører under, hjemler dette. Toldmyndighederne underretter klarereren herom.

Toldmyndighederne kan for klarererens regning og risiko overføre de pågældende varer til et særligt sted, som er under deres tilsyn.

Artikel 251

Som undtagelse fra kodeksens artikel 66, stk. 2, kan en toldangivelse erklæres ugyldig efter varernes frigivelse under følgende omstændigheder:

1) Fastslås det, at varerne i stedet for at blive henført under en anden toldprocedure ved en fejltagelse er blevet angivet til en toldprocedure, der indebærer forpligtelse til at betale importafgifter, erklærer toldmyndighederne angivelsen for ugyldig, hvis der inden for tre måneder fra datoen for antagelsen af angivelsen indgives anmodning herom, og såfremt:

 varerne ikke har været anvendt på andre betingelser end fastsat i den toldprocedure, de skulle have været henført under

 varerne på det tidspunkt, hvor de blev angivet, var bestemt til at skulle henføres under en anden toldprocedure, for hvilken de opfyldte alle betingelserne, og

 varerne omgående angives til den toldprocedure, de faktisk var bestemt til.

Angivelsen om varernes henførsel under sidstnævnte toldprocedure får virkning fra datoen for antagelsen af den angivelse, der er erklæret ugyldig.

Toldmyndighederne kan undtagelsesvis tillade, at fristen på tre måneder overskrides i tilfælde, hvor der foreligger rimelig begrundelse herfor.

▼M1

1a) Fastslås det, at varerne, i stedet for andre varer, ved en fejltagelse er blevet angivet til en toldprocedure, der indebærer forpligtelse til at betale importafgifter, erklærer toldmyndighederne angivelsen for ugyldig, hvis der inden for tre måneder fra datoen for antagelsen af angivelsen indgives anmodning herom, og for så vidt

 de oprindeligt angivne varer

 

i) ikke er anvendt på nogen anden måde end, hvad der var tilladt under deres tidligere status, og

ii) er blevet tilbageført til deres tidligere status,

og for så vidt

 de varer, der faktisk skulle have været angivet til den oprindeligt påtænkte toldprocedure,

 

i) på tidspunktet for indgivelsen af den oprindelige angivelse kunne have været frembudt for det samme toldsted og

ii) er blevet angivet til den samme toldprocedure som den oprindeligt påtænkte.

Toldmyndighederne kan undtagelsesvis tillade, at fristen på tre måneder overskrides i tilfælde, hvor der foreligger rimelig begrundelse herfor.

▼M12

1b) For så vidt angår varer, der returneres som led i postordresalg, erklærer toldmyndighederne angivelsen om varens overgang til fri omsætning for ugyldig, hvis der ansøges herom senest tre måneder regnet efter den dato, hvor angivelsen er blevet antaget, forudsat at varen er blevet udført til den oprindelige leverandørs adresse eller en anden af leverandøren angivet adresse.

▼M20

1c) Såfremt der meddeles bevilling med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med:

 artikel 294 til overgang til fri omsætning med toldlempelse eller til en nedsat importafgift eller nulimportafgift på grund af varens særlige anvendelsesformål, eller

 artikel 508 til en toldprocedure af økonomisk betydning.

▼B

2) Er varerne blevet angivet til udførsel eller til proceduren for passiv forædling, erklæres angivelsen ugyldig under følgende omstændigheder:

a) når det drejer sig om varer, der enten er undergivet eksportafgifter eller omfattet af en anmodning om godtgørelse af importafgifter, om restitutioner eller andre beløb ved udførsel, eller undergivet en anden særlig foranstaltning ved udførsel — såfremt klarereren

 over for udførselstoldstedet godtgør, at varerne ikke har forladt Fællesskabets toldområde

 på ny for det nævnte toldsted forelægger alle eksemplarer af toldangivelsen samt alle andre dokumenter, han har fået udleveret efter antagelsen af angivelsen

 i givet fald over for udførselstoldstedet godtgør, at de restitutioner og andre beløb, der er ydet på grundlag af udførselsangivelsen for de pågældende varer, er blevet tilbagebetalt, eller at vedkommende myndigheder har truffet de nødvendige foranstaltninger, således at de ikke udbetales, og

 i givet fald efter de gældende bestemmelser opfylder andre krav, som kan stilles af udførselstoldstedet med henblik på at få afklaret situationen vedrørende varerne.

Hvis en angivelse erklæres ugyldig, medfører det i givet fald annullering af de afskrivninger, der er foretaget på den eller de eksportlicenser eller forudfastsættelsesattester, der er fremlagt til støtte for angivelsen.

Hvis varer, der er angivet til udførsel, skal forlade Fællesskabets toldområde inden for en bestemt frist, medfører det, at angivelsen erklæres ugyldig, hvis fristen ikke overholdes

▼M33

b) når det drejer sig om andre varer — hvis udførselstoldstedet i henhold til artikel 792a, stk. 1, er underrettet om eller i henhold til artikel 796e, stk. 2, antages at være underrettet om, at de angivne varer ikke har forladt Fællesskabets toldområde.

▼B

3) Såfremt der ved genudførsel af varer skal indgives en angivelse, finder nr. 2 tilsvarende anvendelse.

4) Er fællesskabsvarer blevet henført under proceduren for toldoplag i henhold til kodeksens artikel 98, stk. 1, litra b), kan der anmodes om og opnås, at angivelsen til henførsel til denne procedure erklæres ugyldig, når de foranstaltninger, der er fastsat i de særlige forskrifter om manglende overholdelse af varernes bestemmelse eller anvendelse, er truffet.

Hvis der for de nævnte varer ved udløbet af den frist, der er fastsat for deres henførsel under toldoplagsproceduren, ikke er indgivet anmodning om angivelse til en af de bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i de pågældende særlige forskrifter, træffer toldmyndighederne de i forskrifterne fastsatte foranstaltninger.

▼M1

Artikel 252

Når toldmyndighederne sælger fællesskabsvarerne i medfør af kodeksens artikel 75, litra b), sker det efter de gældende bestemmelser i medlemsstaterne.

▼B



AFSNIT IX

FORENKLEDE FREMGANGSMÅDER



▼M1

KAPITEL 1

Definitioner



▼M32

Afdeling 1

Generelle bestemmelser

▼B

Artikel 253

1.  Efter fremgangsmåden for ufuldstændig angivelse kan toldmyndighederne i behørigt begrundede tilfælde antage angivelser, der ikke indeholder alle de nødvendige oplysninger, eller som ikke er ledsaget af alle de dokumenter, der kræves ved henførsel under den pågældende toldprocedure.

2.  Efter fremgangsmåden for forenklet angivelse kan varer henføres under den pågældende toldprocedure, forudsat at der senere indgives en supplerende angivelse, som, i givet fald, kan være af samlet, periodisk eller opsummerende karakter.

3.  Efter hjemstedsordningen kan varer henføres under den pågældende toldprocedure på vedkommendes forretningssted eller på andre af de kompetente myndigheder anviste eller godkendte steder.

▼M32

4.  Enhver kan anmode om at få bevilget den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen til sig selv til eget brug eller til brug som repræsentant, forudsat at der anvendes acceptable registre og procedurer, som giver bevillingstoldmyndigheden mulighed for at identificere de personer, der repræsenteres, og foretage passende toldkontrol.

En sådan anmodning kan også vedrøre en integreret bevilling, jf. dog kodeksens artikel 64.

5.  Den forenklede angivelse og hjemstedsordningen kan kun anvendes, hvis der stilles sikkerhed for importafgifter og andre afgifter.

6.  Bevillingshaveren skal opfylde betingelserne og kriterierne i dette kapitel samt forpligtelserne i bevillingen, medmindre andet fremgår af klarererens forpligtelser, samt reglerne for opståen af toldskyld.

7.  Bevillingshaveren skal underrette bevillingstoldmyndigheden om alle forhold, der indtræder efter bevillingens meddelelse, og som kan have betydning for bevillingens opretholdelse eller indhold.

8.  I følgende tilfælde skal bevillingstoldmyndigheden foretage en fornyet vurdering af bevillingen til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen:

a) når der sker væsentlige ændringer af den relevante fællesskabslovgivning

b) når der er begrundet formodning om, at bevillingshaveren ikke længere opfylder de relevante betingelser.

Hvis en bevilling til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen udstedes til en ansøger, som har været etableret i mindre end tre år, skal en grundig overvågning finde sted i løbet af det første år efter udstedelsen.

▼M1

Artikel 253a

Når der anvendes en edb-baseret forenklet fremgangsmåde — også med edb-udskrevne toldangivelser — finder artikel 199, stk. 2 og 3 samt artikel 222, 223 og 224 tilsvarende anvendelse.

▼M32

Anvendelse af den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen er betinget af indgivelsen af elektroniske toldangivelser og -anmeldelser.

▼M38

I de tilfælde, hvor toldmyndighedernes eller økonomiske operatørers edb-systemer ikke kan anvendes til at indgive eller modtage forenklede toldangivelser eller meddelelser efter hjemstedsordningen ved hjælp af edb, kan toldmyndighederne dog acceptere andre former for angivelser og meddelelser, som de har foreskrevet, såfremt der gennemføres en effektiv risikoanalyse.

▼M32



Afdeling 2

Meddelelse, suspension og tilbagekaldelse af bevillinger til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen

Artikel 253b

1.  Ansøgninger om bevilling til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen skal indgives ved hjælp af ansøgningsformularen angivet i bilag 67 eller i det tilsvarende elektroniske format.

2.  Hvis bevillingstoldmyndigheden konstaterer, at ansøgningen ikke indeholder alle de påkrævede oplysninger, skal den inden 30 kalenderdage fra modtagelsen af ansøgningen anmode ansøgeren om at indlevere de manglende oplysninger og begrunde denne anmodning.

3.  Ansøgningen tages ikke til følge, hvis:

a) den ikke opfylder bestemmelsen i stk. 1

b) den ikke er indgivet til de kompetente toldmyndigheder

c) ansøgeren er dømt for en alvorlig strafbar handling i forbindelse med ansøgerens økonomiske virksomhed

d) ansøgeren er under konkurs på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen.

4.  Inden der udstedes bevilling til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen, skal toldmyndighederne foretage revision af ansøgerens regnskaber, medmindre resultaterne af en foregående revision kan anvendes.

Artikel 253c

1.  Der skal meddeles bevilling til proceduren for forenklet angivelse, hvis betingelserne og kriterierne i artikel 14h, undtagen stk. 1, litra c), i artikel 14i, litra d), e) og g), og i artikel 14j er opfyldt.

Der skal meddeles bevilling til hjemstedsordningen, hvis betingelserne og kriterierne i artikel 14h, undtagen stk. 1, litra c), i artikel 14i og i artikel 14j er opfyldt.

Der skal meddeles bevilling til hjemstedsordningen, hvis betingelserne og kriterierne i artikel 14h, undtagen stk. 1, i artikel 14i og i artikel 14j er opfyldt.

Ved meddelelse af de i første og andet afsnit omtalte bevillinger skal toldmyndighederne anvende artikel 14a, stk. 2, og anvende bevillingsformularen i bilag 67.

2.  Hvis ansøgeren har et AEO-certifikat som omhandlet i artikel 14a, stk. 1, litra a) eller c), anses betingelserne og kriterierne i stk. 1 i denne artikel for at være opfyldt.

Artikel 253d

1.  Bevillingstoldmyndigheden suspenderer bevillingen til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen, hvis:

a) det konstateres, at betingelserne og kriterierne i artikel 253c, stk. 1, ikke er opfyldt

b) toldmyndighederne har en begrundet formodning om, at bevillingshaveren eller en anden af de i artikel 14h, stk. 1, litra a), b) og d), omtalte personer er blevet tiltalt for en strafbar handling, som vedrører en overtrædelse af toldforskrifterne.

I de i nærværende stykke, første afsnit, litra b), nævnte tilfælde kan bevillingstoldmyndigheden beslutte ikke at suspendere en bevilling til den forenklede angivelse eller hjemstedsproceduren, hvis den anser eventuelle overtrædelser for uvæsentlige i forhold til antallet eller omfanget af ansøgerens toldrelaterede aktiviteter, og der ikke er tvivl om, at ansøgeren har handlet i god tro.

Inden den træffer afgørelse, skal den bemyndigende myndighed underrette bevillingshaveren om de konstaterede forhold. Bevillingshaveren skal gives lejlighed til at bringe forholdene i orden og/eller have adgang til at tage til genmæle inden 30 kalenderdage fra underretningen.

2.  Hvis bevillingshaveren ikke bringer de i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede forhold i orden inden fristen på 30 kalenderdage, underretter bevillingstoldmyndigheden bevillingshaveren om, at bevillingen til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen er suspenderet i 30 kalenderdage, således at bevillingsholderen kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe forholdene i orden.

3.  I de i stk. 1, første afsnit, litra b), nævnte tilfælde, suspenderer bevillingstoldmyndigheden bevillingen, indtil straffesagen er afsluttet. Myndigheden underretter bevillingshaveren herom.

4.  Hvis bevillingshaveren ikke har været i stand til at bringe forholdene i orden inden 30 kalenderdage, men kan godtgøre, at betingelserne kan opfyldes, hvis suspensionsperioden forlænges, suspenderer bevillingstoldmyndigheden bevillingen til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen i yderligere 30 kalenderdage.

5.  Suspensionen af en bevilling er uden virkning for toldprocedurer, som er indledt inden suspensionsdatoen, men som endnu ikke er afsluttet.

Artikel 253e

1.  Når bevillingshaveren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at opfylde de betingelser og kriterier, som skal opfyldes for at opnå bevillingen til den forenklede angivelse eller hjemstedsproceduren, til bevillingstoldmyndighedens tilfredshed, skal bevillingstoldmyndigheden ophæve suspensionen og underrette bevillingshaveren herom. Suspensionen kan ophæves inden udløbet af den i artikel 253d, stk. 2 eller 4, angivne periode.

2.  Hvis bevillingshaveren ikke træffer de nødvendige foranstaltninger i suspensionsperioden i artikel 253d, stk. 2 eller 4, finder artikel 253g anvendelse.

Artikel 253f

1.  Hvis en bevillingshaver midlertidigt er ude af stand til at opfylde nogen af de betingelser og kriterier, som er fastsat for en bevilling til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen, kan han anmode om suspension af bevillingen. I så fald skal bevillingshaveren meddele bevillingstoldmyndigheden dette samt angive datoen for, hvornår han igen vil kunne opfylde betingelserne og kriterierne. Han skal desuden underrette bevillingstoldmyndigheden om alle planlagte foranstaltninger og tidsplanen for disse.

2.  Hvis bevillingshaveren ikke bringer forholdene i orden inden den i hans meddelelse angivne dato, kan bevillingstoldmyndigheden tildele en rimelig forlængelse, hvis bevillingshaveren har handlet i god tro.

Artikel 253g

Bevillingstoldmyndigheden tilbagekalder bevillingen til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen i følgende tilfælde, jf. dog kodeksens artikel 9 og denne forordnings artikel 4:

a) hvis bevillingshaveren ikke har bragt forholdene i overensstemmelse med reglerne som omhandlet i artikel 253d, stk. 2, og artikel 253f, stk. 1

b) hvis alvorlige eller gentagne overtrædelser vedrørende toldforskrifter er blevet begået af bevillingshaveren eller andre af de i artikel 14h, stk. 1, litra a), b) eller d), nævnte personer, og der ikke er flere ankemuligheder

c) på anmodning fra bevillingshaveren.

I de i første afsnit, litra b), omhandlede tilfælde kan bevillingstoldmyndigheden beslutte ikke at tilbagekalde bevillingen til den forenklede angivelse eller hjemstedsproceduren, hvis den anser eventuelle overtrædelser for uvæsentlige i forhold til antallet eller omfanget af ansøgerens toldrelaterede aktiviteter, og der ikke er tvivl om, at ansøgeren har handlet i god tro.



KAPITEL 1A

Enhedsbevilling til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen



Afdeling 1

Ansøgningsprocedure

Artikel 253h

1.  Ansøgningen om en enhedsbevilling til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen skal indgives til en af toldmyndighederne i artikel 14d, stk. 1 og 2.

Hvis der anmodes om bevilling til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen i forbindelse med eller efter en ansøgning om en enhedsbevilling til særligt anvendelsesformål eller til en toldprocedure af økonomisk betydning, skal artikel 292, stk. 5 og 6, eller artikel 500 og 501 finde anvendelse.

2.  Hvis en del af de relevante bøger og dokumenter forefindes i en anden medlemsstat end den, hvor ansøgningen indgives, skal ansøgeren behørigt udfylde felt 5a, 5b og 7 i ansøgningsskemaet, hvortil standardformularen er angivet i bilag 67.

3.  Ansøgeren skal angive en nemt tilgængelig kontaktmulighed eller henvise til en kontaktperson i ansøgerens administration i den medlemsstat, hvor ansøgningen indgives, med henblik på at gøre alle de nødvendige oplysninger til at godtgøre, at betingelserne for at meddele en enhedsbevilling er opfyldt, tilgængelige for toldmyndighederne.

4.  Ansøgerne skal så vidt muligt indsende de nødvendige oplysninger til toldmyndighederne elektronisk.

5.  Indtil der indføres et elektronisk dataoverførselssystem mellem de involverede medlemsstater, som er nødvendig for den relevante toldprocedure, kan bevillingstoldmyndigheden afslå ansøgninger i henhold til stk. 1, hvis enhedsbevillingen ville medføre en urimeligt stor administrativ byrde.

Artikel 253i

1.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen en liste over toldmyndighederne i artikel 253h, stk. 1, som ansøgningerne og efterfølgende ændringer deri skal indgives til. Kommissionen skal gøre sådanne oplysninger tilgængelige på internettet. Disse myndigheder skal være bevillingstoldmyndigheder i forbindelse med enhedsbevillinger til den forenklede angivelse og hjemstedsordningen.

2.  Medlemsstaterne udpeger en central myndighed til at være ansvarlig for udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen og underretter Kommissionen om denne myndighed.



Afdeling 2

Procedure for udstedelse

Artikel 253j

1.  Når der ansøges om en enhedsbevilling til den forenklede angivelse eller hjemstedsordningen, gør bevillingstoldmyndigheden følgende oplysninger tilgængelige for de øvrige toldmyndigheder, den vedrører:

a) ansøgningen

b) den påtænkte bevilling

c) alle nødvendige oplysninger til meddelelse af bevilling.

De skal gøres tilgængelige ved hjælp af det kommunikationssystem, der omtales i artikel 253m, så snart dette system er tilgængeligt.

2.  Oplysningerne i stk. 1, litra a), b) og c), skal gøres tilgængelige af bevillingstoldmyndigheden inden for følgende tidsfrister:

a) 30 kalenderdage, hvis ansøgeren tidligere har været tildelt den forenklede angivelse, hjemstedsordningen eller AEO-certifikatet, der omtales i artikel 14a, stk. 1, litra a) og c)

b) 90 kalenderdage i alle andre tilfælde.

Hvis bevillingstoldmyndigheden ikke kan overholde disse tidsfrister, kan den forlænge dem med 30 kalenderdage. Bevillingstoldmyndigheden underretter da ansøgeren om begrundelsen for forlængelsen inden fristernes udløb.

Tidsfristen løber fra den dato, bevillingstoldmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger i stk. 1, litra a), b) og c). Bevillingstoldmyndigheden underretter ansøgeren om, at ansøgningen er blevet imødekommet, og om den dato, tidsfristen løber fra.

3.  Indtil den 31. december 2009 erstattes de maksimale perioder på 30 og 90 kalenderdage i stk. 2, første afsnit, med 90 eller 210 kalenderdage.

Artikel 253k

1.  Bevillingstoldmyndigheden i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet, og toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er involveret i den enhedsbevilling, der er ansøgt om, skal samarbejde om at iværksætte procedure- og rapportkravene, herunder om en kontrolplan for overvågning af den toldprocedure, der anvendes i forbindelse med enhedsbevillingen. Oplysningerne, der skal udveksles mellem de berørte toldmyndigheder i forbindelse med toldproceduren/toldprocedurerne, må ikke være mere omfattende end dem, der fremgår af bilag 30A.

2.  Toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som enhedsbevilling, der ansøges om, vedrører, underretter bevillingstoldmyndigheden om eventuelle indsigelser inden 30 kalenderdage fra modtagelsen af den påtænkte bevilling. Hvis der er behov for yderligere tid til denne underretning, skal bevillingstoldmyndigheden underrettes herom hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden denne tidsfrist. Fristen kan højst forlænges med 30 kalenderdage. Når der sker fristforlængelse, underretter bevillingstoldmyndigheden ansøgeren om forlængelsen af tidsfristen.

Hvis der rejses indsigelser, og toldmyndighederne ikke når til enighed inden for den pågældende frist, afslås ansøgningen i det omfang, der er rejst indsigelse.

Hvis den toldmyndighed, der er rettet henvendelse til, ikke svarer inden for fristen eller fristerne, der fremgår af første afsnit, kan bevillingstoldmyndigheden lægge til grund, at der ikke rejses indvendinger mod udstedelsen af en sådan bevilling, idet ansvaret dog fortsat påhviler den toldmyndighed, der er rettet henvendelse til.

3.  Inden en ansøgning afslås helt eller delvist, skal bevillingstoldmyndigheden meddele ansøgeren begrundelsen for, at den har til hensigt at træffe den pågældende afgørelse, og ansøgeren skal have lejlighed til at give udtryk for sit synspunkt inden 30 kalenderdage fra den dato, hvor der skete meddelelse.

Artikel 253l

1.  Hvis en ansøger, som er indehaver af et af de i artikel 14a, stk. 1, litra a) eller c), nævnte AEO-certifikater anmoder om en enhedsbevilling, skal bevillingen meddeles, når den nødvendige udveksling af oplysninger har fundet sted mellem:

a) ansøgeren og bevillingstoldmyndigheden

b) bevillingstoldmyndigheden og de øvrige toldmyndigheder, som er berørt af den enhedsbevilling, der anmodes om.

Når ansøgeren ikke er indehaver af et af de i artikel 14a, stk. 1, litra a) eller c), nævnte AEO-certifikater, skal bevillingen meddeles, hvis det godtgøres over for bevillingstoldmyndigheden, at ansøgeren vil kunne opfylde betingelserne og kriterierne for bevillingen i artikel 253, 253a og 253c, og hvis den nødvendige udveksling af oplysninger som omtalt i første afsnit i nærværende stykke har fundet sted.

2.  Efter at have modtaget samtykke fra de øvrige berørte toldmyndigheder eller efter ikke at have modtaget indvendinger fra dem, skal bevillingstoldmyndigheden meddele bevillingen i overensstemmelse med den standardformular, der er angivet for bevillingen i bilag 67, inden 30 kalenderdage efter udløbet af fristerne i artikel 253k, stk. 2, eller 3.

Bevillingstoldmyndigheden skal gøre bevillingen tilgængelig for toldmyndighederne i de deltagende medlemsstater ved hjælp af informations- og kommunikationssystemet, der omtales i artikel 253m, når dette er tilgængeligt.

3.  Enhedsbevillinger til den forenklede angivelse og hjemstedsproceduren skal godkendes i alle de medlemsstater, der fremgår af rubrik 10 eller 11 eller af begge, og som vedrører den enkelte bevilling.



Afdeling 3

Udveksling af oplysninger

Artikel 253m

1.  Der anvendes et elektronisk informations- og kommunikationssystem, som bestemmes nærmere af Kommissionen og toldmyndighederne efter fælles aftale, til varetagelse af informations- og kommunikationsprocessen mellem toldmyndighederne og til informering af Kommissionen og de erhvervsdrivende, så snart det er tilgængeligt. Informeringen af de erhvervsdrivende skal begrænses til de ikke-fortrolige oplysninger i afsnit II, pkt 16, i de forklarende bemærkninger til ansøgningsformularerne for forenklede procedurer, i bilag 67.

2.  Kommissionen og toldmyndighederne skal ved hjælp af det system, der henvises til i stk. 1, udveksle, lagre og have adgang til følgende oplysninger:

a) oplysningerne i ansøgningen

b) de oplysninger, der kræves i forbindelse med udstedelsesprocessen

c) de enhedsbevillinger, som er udstedt til procedurerne i artikel 1, stk. 13 og 14, og i givet fald deres ændringer, suspensioner og ophævelse

d) resultaterne af en fornyet vurdering i overensstemmelse med artikel 253, stk. 8.

3.  Kommissionen og medlemsstaterne kan via internettet offentliggøre listen over enhedsbevillinger samt de ikke-fortrolige oplysninger i afsnit II, pkt. 16, i de forklarende bemærkninger til ansøgningsformularerne for forenklede procedurer i bilag 67, med forudgående samtykke fra bevillingshaveren. Denne liste skal ajourføres.

▼B



KAPITEL 2

Angivelse til overgang til fri omsætning



Afdeling 1

Ufuldstændig angivelse

▼M29

Artikel 254

På klarererens anmodning kan toldmyndighederne antage angivelser til overgang til fri omsætning, som ikke indeholder alle de i bilag 37 omhandlede oplysninger.

Sådanne angivelser skal dog mindst indeholde de oplysninger, der i bilag 30A er fastsat for en ufuldstændig angivelse.

▼B

Artikel 255

1.  De angivelser til overgang til fri omsætning, som toldmyndighederne på klarererens anmodning kan antage, uden at de er vedlagt visse af de dokumenter, der skal fremlægges til støtte for angivelsen, skal i det mindste være ledsaget af de dokumenter, hvis forelæggelse kræves ved overgang til fri omsætning.

2.  Som undtagelse fra stk. 1 kan en angivelse, der ikke er ledsaget af et af de dokumenter, hvis forelæggelse kræves for overgang til fri omsætning, antages, når det til toldmyndighedernes tilfredshed er godtgjort:

a) at det pågældende dokument eksisterer og er gyldigt

b) at dette dokument ikke har kunnet vedlægges angivelsen som følge af omstændigheder, klarereren ikke er herre over

c) at enhver forsinkelse i antagelsen af angivelsen vil forhindre varernes overgang til fri omsætning eller medføre anvendelse af en højere afgiftssats.

Oplysninger vedrørende manglende dokumenter skal under alle omstændigheder anføres på angivelsen.

Artikel 256

1.  Den frist, toldmyndighederne indrømmer klarereren til at meddele oplysninger eller fremlægge dokumenter, som mangler ved antagelsen af angivelsen, kan ikke overskride en måned regnet fra datoen for antagelsen af angivelsen.

▼M22

Drejer det sig om et dokument, som kræves forelagt, for at der kan anvendes nedsat importafgift eller nulimportafgift, og har toldmyndighederne begrundet formodning om, at de varer, der omfattes af den ufuldstændige angivelse, rent faktisk kan indføres til nedsat afgift eller nultoldsats, kan der efter klarererens anmodning indrømmes der en frist for fremlæggelse af dokumentet ud over den i første afsnit nævnte, hvis omstændighederne gør det berettiget. Denne frist må ikke være over fire måneder fra datoen for antagelsen af angivelsen. Den kan ikke forlænges.

▼B

Drejer det sig om meddelelse af oplysninger eller manglende dokumenter vedrørende toldværdi, kan toldmyndighederne i den udstrækning, det viser sig absolut nødvendigt, forlænge den tidligere fastsatte frist. Der skal ved fastsættelsen af den samlede frist tages hensyn til gældende bestemmelser om forældelse.

▼M12

2.  Såfremt en nedsat importafgift eller nultoldsats gælder for varer, der er bragt i fri omsætning inden for toldkontingenter eller forudsat der ikke er genindført opkrævning af normale importafgifter, inden for rammerne af toldlofter eller andre præferencielle toldforanstaltninger, kan der først tillades at toldkontingentet eller præferencetoldforanstaltningen udnyttes, når toldmyndighederne har fået forelagt det dokument, som anvendelsen af denne nedsatte afgift eller nulafgift er betinget af. Dokumentet skal under alle omstændigheder forelægges:

 inden toldkontingentet er opbrugt eller

 i andre tilfælde inden den dato, hvor de normale importafgifter genindføres ved en fællesskabsforanstaltning.

▼B

3.  Med forbehold af stk. 1 og 2 kan det dokument, hvis fremlæggelse er en betingelse for anvendelsen af nedsat importafgift eller nulimportafgift, fremlægges efter udløbet af den periode, som den nedsatte importafgift eller nulafgiften var fastsat for, såfremt angivelsen vedrørende de pågældende varer er blevet antaget inden denne dato.

Artikel 257

1.  Toldmyndighedernes antagelse af en ufuldstændig angivelse kan ikke medføre, at frigivelsen af de varer, som angivelsen vedrører, forhindres eller forsinkes, såfremt der ikke er andre forhold til hinder for frigivelsen. Med forbehold af artikel 248 sker frigivelsen på de i stk. 2 til 5 anførte betingelser.

2.  Hvis en senere meddelelse af en oplysning i angivelsen eller senere fremlæggelse af et dokument, der manglede ved antagelsen af angivelsen, ikke kan få nogen indflydelse på det afgiftsbeløb, der skal pålægges de varer, angivelsen vedrører, bogfører toldmyndighederne straks dette afgiftsbeløb fastsat på sædvanlig måde.

3.  Såfremt angivelsen i medfør af artikel 254 indeholder en foreløbig værdiangivelse:

 bogfører toldmyndighederne straks afgiftsbeløbet beregnet på grundlag af denne værdiangivelse

 kræver de i givet fald, at der stilles en sikkerhed, som er tilstrækkelig stor til at dække forskellen mellem dette beløb og det beløb, der endeligt vil kunne pålægges varerne.

4.  Såfremt senere meddelelse af en oplysning i angivelsen eller senere fremlæggelse af et dokument, der manglede ved antagelsen af angivelsen, i andre end de i stk. 3 omhandlede tilfælde kan få indflydelse på det afgiftsbeløb, der skal anvendes på de varer, som angivelsen vedrører, og

a) hvis den senere meddelelse af oplysningen eller fremlæggelse af det manglende dokument kan medføre anvendelse af en afgift med nedsat sats:

 bogfører toldmyndighederne straks afgiftsbeløbet beregnet efter denne nedsatte sats

 kræver de, at der stilles sikkerhed for forskellen mellem dette beløb og det beløb, der fremkommer ved beregning efter den normale sats af afgifterne på de pågældende varer

b) hvis den senere meddelelse af oplysningen eller fremlæggelse af det manglende dokument kan medføre indrømmelse af fuldstændig fritagelse for afgifter, kræver toldmyndighederne, at der stilles sikkerhed med henblik på eventuel opkrævning af afgiftsbeløbet beregnet efter den normale sats.

5.  Uden at det foregriber de ændringer, der senere vil kunne forekomme, særlig i forbindelse med den endelige fastsættelse af toldværdien, kan klarereren i stedet for at stille sikkerhed anmode om øjeblikkelig bogføring:

 når stk. 3, andet led, eller stk. 4, litra a), andet led, finder anvendelse — af det afgiftsbeløb, der endeligt vil kunne pålægges varerne

 når stk. 4, litra b), finder anvendelse — af det afgiftsbeløb, der fremkommer ved beregning efter den normale sats.

Artikel 258

Har klarereren ved udløbet af den i artikel 256 nævnte frist ikke tilvejebragt de nødvendige oplysninger til den endelige bestemmelse af varernes toldværdi, eller har han ikke meddelt den manglende oplysning eller fremlagt det manglende dokument, bogfører toldmyndighederne straks som afgifter på de pågældende varer det beløb, der er stillet som sikkerhed i henhold til artikel 257, stk. 3, andet led, eller stk. 4, litra a), andet led, og litra b).

Artikel 259

En ufuldstændig angivelse, der antages under de i artikel 254 til 257 anførte vilkår, kan enten suppleres af klarereren eller med toldmyndighedernes samtykke erstattes med en ny angivelse, som opfylder betingelserne i kodeksens artikel 62.

I begge tilfælde lægges datoen for antagelsen af den ufuldstændige angivelse til grund for såvel fastsættelsen af de afgifter, der eventuelt forfalder til betaling, som for anvendelsen af de øvrige bestemmelser vedrørende varernes overgang til fri omsætning.



Afdeling 2

Forenklet angivelse

Artikel 260

1.  Efter skriftlig anmodning, der indeholder alle de fornødne oplysninger, kan ►M32  en ansøger ◄ på de betingelser og i henhold til de nærmere bestemmelser, der er omhandlet i artikel 261 og 262, bemyndiges til at foretage angivelse til fri omsætning i en forenklet form, når varerne frembydes for toldmyndighederne.

▼M29

2.  Den forenklede angivelse skal mindst indeholde de oplysninger, der i bilag 30A er fastsat for en forenklet indførselsangivelse.

▼B

3.  Når omstændighederne berettiger dertil, kan toldmyndighederne acceptere, at den i stk. 2, andet led, nævnte anmodning om overgang til fri omsætning erstattes af en samlet anmodning, der omfatter alle de forretninger vedrørende overgang til fri omsætning, der skal gennemføres over en bestemt periode. Det handelsdokument eller administrative dokument, der skal fremlægges i overensstemmelse med stk. 1, skal være forsynet med en henvisning til den tilladelse, der er givet som følge af den samlede anmodning.

4.  Den forenklede angivelse skal være ledsaget af alle de dokumenter, som i givet fald kræves fremlagt ved overgang til fri omsætning. Artikel 255, stk. 2, finder anvendelse.

5.  Denne artikel anvendes med forbehold af artikel 278.

▼M32

Artikel 261

▼M38

1.  Bevilling til anvendelse af proceduren for forenklet angivelse skal meddeles ansøgeren, hvis betingelserne og kriterierne i artikel 253, 253a, 253b og 253c er opfyldt.

▼M32

2.  Hvis ansøgeren er indehaver af et af de i i artikel 14a, stk. 1, litra a) eller c), nævnte AEO-certifikater, meddeler bevillingstoldmyndigheden bevillingen, hvis den nødvendige udveksling af oplysninger har fundet sted mellem ansøgeren og bevillingstoldmyndigheden. Alle betingelser og kriterier nævnt i denne artikels stk. 1 skal anses for at være opfyldt.

▼B

Artikel 262

▼M29

1.  Den i artikel 260 omhandlede tilladelse skal indeholde oplysninger om følgende:

a) det eller de toldsteder, der er kompetente til at antage forenklede angivelser

b) de varer, den gælder for, og

c) en reference til den sikkerhed, som den pågældende skal stille til dækning af eventuel toldskyld.

Endvidere præciseres formen og indholdet af de supplerende angivelser samt fristerne for indgivelsen heraf til den udpegede toldmyndighed.

▼B

2.  Toldmyndighederne kan indrømme fritagelse for indgivelse af supplerende angivelser, hvis den forenklede angivelse vedrører en vare, hvis værdi ikke overstiger den statistiske tærskel, der er fastsat i de gældende fællesskabsbestemmelser, og hvis den forenklede angivelse i forvejen indeholder alle de oplysninger, der kræves for overgang til fri omsætning.



Afdeling 3

Hjemstedsordningen

Artikel 263

Tilladelse til at benytte hjemstedsordningen gives på de betingelser og efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat i artikel 264, 265 og 266, til enhver person, som ønsker at lade varer overgå til fri omsætning på den pågældendes eget forretningssted eller på andre af de i artikel 253 nævnte steder, og som med henblik herpå til toldmyndighederne indgiver en skriftlig anmodning, der indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for meddelelse af tilladelsen:

 for varer, der er omfattet af proceduren for fællesskabsforsendelse eller for fælles forsendelse, og for hvilke den ovennævnte person opnår lempelser af formaliteterne ved bestemmelsesstedet i overensstemmelse med ►M19  artikel 406, 407 og 408 ◄

 for varer, som tidligere er henført under en toldprocedure af økonomisk betydning, jf. dog artikel 278

 for varer, som efter deres frembydelse for toldmyndighederne i overensstemmelse med kodeksens artikel 40 befordres til det nævnte forretningssted eller andet sted efter andre forsendelsesregler end dem, der er omhandlet i første led

 for varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, uden at de skal frembydes på et toldsted i overensstemmelse med kodeksens artikel 41, litra b).

▼M32

Artikel 264

▼M38

1.  Bevilling til anvendelse af hjemstedsordningen skal meddeles ansøgeren, hvis betingelserne og kriterierne i artikel 253, 253a, 253b og 253c er opfyldt.

▼M32

2.  Hvis ansøgeren er indehaver af et af de i i artikel 14a, stk. 1, litra a) eller c), nævnte AEO-certifikater, meddeler bevillingstoldmyndigheden bevilling, hvis den nødvendige udveksling af oplysninger har fundet sted mellem ansøgeren og bevillingstoldmyndigheden. Alle betingelser og kriterier nævnt i denne artikels stk. 1 skal anses for at være opfyldt.

▼M32 —————

▼B

Artikel 266

▼M4

1.  For at toldmyndighederne kan sikre sig, at forretningerne gennemføres forskriftsmæssigt, skal indehaveren af den i artikel 263 omhandlede tilladelse anvende en af følgende fremgangsmåder:

a) I de i artikel 263, første og tredje led, nævnte tilfælde skal han:

i) såfremt varerne overgår til fri omsætning, straks ved deres ankomst til det dertil anviste sted:

 give toldmyndighederne meddelelse om ankomsten på den måde og efter de nærmere regler, som disse har fastsat med henblik på varernes frigivelse, og

 notere varerne i sine regnskaber

ii) såfremt varerne forud for deres overgang til fri omsætning har været under midlertidig opbevaring som defineret i kodeksens artikel 50 på samme sted, inden udløbet af de frister, der er fastsat i henhold til kodeksens artikel 49:

 give toldmyndighederne meddelelse om, at han agter at lade varerne overgå til fri omsætning, på den måde og efter de nærmere regler, som disse har fastsat med henblik på varernes frigivelse, og

 notere varerne i sine regnskaber.

b) I det i artikel 263, andet led, nævnte tilfælde:

 give toldmyndighederne meddelelse om, at han agter at lade varerne overgå til fri omsætning, på den måde og efter de nærmere regler, som disse har fastsat med henblik på varernes frigivelse, og

 notere varerne i sine regnskaber.

Den i første led omhandlede meddelelse kræves ikke ved overgang til fri omsætning af varer, der forud har været henført under toldoplagsproceduren i et oplag af type D.

c) det i artikel 263, fjerde led, nævnte tilfælde umiddelbart efter varernes ankomst til det dertil anviste sted:

 notere varerne i sine regnskaber.

d) Desuden skal alle de dokumenter, som i givet fald kræves fremlagt, for at bestemmelserne vedrørende overgang til fri omsætning kan finde anvendelse, stilles til rådighed for toldmyndighederne fra det tidspunkt, hvor den i litra a), b) og c) omhandlede notering finder sted.

▼B

2.  For så vidt som kontrollen med forretningernes forskriftsmæssige gennemførelse ikke berøres deraf, kan toldmyndighederne:

▼M4

a) tillade, at den i stk. 1, litra a) og b), omhandlede meddelelse allerede sker, når varernes ankomst er umiddelbart forestående.

▼B

b) når visse særlige omstændigheder taler derfor, såsom de pågældende varers art og forretningernes øgede hyppighed, fritage indehaveren af tilladelsen for forpligtelsen til at underrette de kompetente toldmyndigheder om hver enkelt vareankomst, forudsat at den pågældende giver toldmyndighederne alle oplysninger, som disse finder nødvendige for i givet fald at kunne udøve deres ret til at undersøge varerne.

I så fald gælder noteringen i den pågældendes regnskaber som frigivelse af varerne.

▼M29

3.  Når den pågældende person er indehaver af et i artikel 14a, stk. 1, litra a) eller c), omhandlet AEO-certifikat, undersøger toldmyndighederne i alle medlemsstater kun, om den autoriserede økonomiske operatør kun lejlighedsvis angiver varer til overgang til fri omsætning. Alle andre krav, som er nævnt i stk. 1 og 2, anses for opfyldt.

▼B

Artikel 267

I tilladelsen som omhandlet i artikel 263 fastlægges de praktiske regler for ordningen og i særdeleshed fastsættes følgende:

 for hvilke varer den finder anvendelse

 hvorledes de forpligtelser, som er omhandlet i artikel 266, skal opfyldes samt en henvisning til den sikkerhed, som den pågældende skal stille

 hvornår varernes frigivelse indtræder

 inden for hvilken frist den supplerende angivelse skal indgives til det kompetente toldsted, der er anvist med henblik herpå

 betingelserne for, hvornår varerne i givet fald skal være genstand for samlede, periodiske eller opsummerende angivelser.



KAPITEL 3

Angivelse til en toldprocedure af økonomisk betydning



Afdeling 1

Henførsel under en toldprocedure af økonomisk betydning



Underafdeling 1

Henførsel under toldoplagsproceduren



A.

Ufuldstændig angivelse

Artikel 268

▼M29

1.  Hvis klarereren anmoder herom, kan indgangstoldstedet antage angivelser til henførsel under proceduren for toldoplag, som ikke indeholder alle de i bilag 37 omhandlede oplysninger.

Sådanne angivelser skal dog indeholde de oplysninger, der i bilag 30A er fastsat for en ufuldstændig angivelse.

▼B

2.  Artikel 255, 256 og 259 finder tilsvarende anvendelse.

3.  Denne artikel finder ikke anvendelse på angivelser om henførsel under proceduren for EF-landbrugsprodukter, der er omhandlet i ►M20  artikel 524 ◄ .



B.

Forenklet angivelse

Artikel 269

▼M38

1.  Bevilling til anvendelse af proceduren for forenklet angivelse skal meddeles ansøgeren, hvis betingelserne og kriterierne i artikel 253, 253a, 253b, 253c og 270 er opfyldt.

▼B

2.  Anvendes denne fremgangsmåde på et oplag af type D, skal endvidere varernes art angives tilstrækkelig præcist til, at der omgående og med sikkerhed kan foretages en tarifering, og deres toldværdi skal fremgå af den forenklede angivelse.

▼M1

3.  Den i stk. 1 omhandlede fremgangsmåde finder ikke anvendelse for toldoplag af type F og for henførsel af de i ►M20  artikel 524 ◄ omhandlede EF-landbrugsprodukter under proceduren i en hvilken som helst type oplag.

▼M24

4.  Den i stk. 1, andet led, omhandlede fremgangsmådefinder anvendelse i toldoplag af type B, bortset fra at derikke kan anvendes et handelsdokument. Hvis det administrativedokument ikke indeholder alle de oplysninger, derer anført i bilag 37, afsnit I, B, skal disse oplysningeranføres i den anmodning om henførsel under proceduren, som ledsager dokumentet.

▼B

Artikel 270

1.  Den i artikel 269, stk. 1, omhandlede anmodning skal fremsættes skriftligt og indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for meddelelse af tilladelsen.

Når omstændighederne berettiger dertil, kan den i artikel 269, stk. 1, omhandlede anmodning erstattes af en samlet anmodning, der omfatter de transaktioner, der skal gennemføres over en bestemt periode.

I så fald skal anmodningen udfærdiges i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i ►M20  artikel 497, 498 og 499 ◄ og sammen med ansøgningen om bevilling til at drive et toldoplag eller med henblik på ændring af den oprindelige bevilling indgives til den toldmyndighed, der har meddelt bevilling til proceduren.

▼M32 —————

▼M32

5.  Hvis ansøgeren er indehaver af et af de i artikel 14a, stk. 1, litra a) eller c), nævnte AEO-certifikater, meddeler bevillingstoldmyndigheden bevilling, hvis den nødvendige udveksling af oplysninger har fundet sted mellem ansøgeren og bevillingstoldmyndigheden. Alle betingelser og kriterier i denne artikels stk. 1, skal anses for at være opfyldt.

▼M29

Artikel 271

I den i artikel 269, stk. 1, omhandlede tilladelse fastlægges de nærmere regler for proceduren, herunder hvilket eller hvilke indgangstoldsteder der skal benyttes.

Det er ikke nødvendigt at indgive en supplerende angivelse.

▼B



C.

Hjemstedsordningen

Artikel 272

▼M38

1.  Bevilling til anvendelse af hjemstedsordningen skal meddeles ansøgeren, hvis betingelserne og kriterierne i stk. 2 og artikel 253, 253a, 253b, 253c og 274 er opfyldt.

▼M6

2.  Hjemstedsordningen anvendes ikke på oplag af type B og F eller på henførsel af de i ►M20  artikel 524 ◄ omhandlede EF-landbrugsprodukter under proceduren i oplag af en hvilken som helst type.

3.  Artikel 270 finder tilsvarende anvendelse.

▼B

Artikel 273

1.  For at toldmyndighederne kan sikre sig, at transaktionerne afvikles korrekt, skal indehaveren af tilladelsen ved varernes ankomst til det dertil anviste sted:

a) give kontroltoldstedet meddelelse om ankomsten på den måde og efter de nærmere regler, som dette har fastsat

b) i overensstemmelse med artikel 520 notere varerne i lagerregnskabet

c) holde alle dokumenter om varernes henførsel under proceduren til rådighed for kontroltoldstedet.

Noteringen i lagerregnskabet som omhandlet under litra b) skal mindst omfatte visse af de oplysninger, der benyttes til at identificere varerne til handelsbrug, herunder deres mængde.

2.  Artikel 266, stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 274

I tilladelsen som omhandlet i artikel 272, stk. 1, fastlægges de nærmere regler for ordningen, og i særdeleshed fastsættes følgende:

 for hvilke varer den finder anvendelse

 hvorledes de i artikel 273 omhandlede forpligtelser skal opfyldes

 hvornår varernes frigivelse indtræder.

Der skal ikke indgives nogen supplerende angivelse.



Underafdeling 2

Henførsel under proceduren for aktiv forædling, forarbejdning under toldkontrol eller midlertidig indførsel



A.

Ufuldstændig angivelse

Artikel 275

▼M29

1.  Hvis klarereren anmoder herom, kan indgangstoldstedet antage angivelser til henførsel under en anden toldprocedure af økonomisk betydning end passiv forædling eller toldoplag, som ikke indeholder alle de i bilag 37 omhandlede oplysninger, eller som ikke er vedlagt visse af de dokumenter, som er omhandlet i artikel 220.

Sådanne angivelser skal dog mindst indeholde de oplysninger, der i bilag 30A er fastsat for en ufuldstændig angivelse.

▼B

2.  Artikel 255, 256 og 259 finder tilsvarende anvendelse.

3.  Artikel 257 og 258 finder ligeledes tilsvarende anvendelse, når der er tale om henførsel under proceduren for aktiv forædling, tilbagebetalingsordningen.



B.

Forenklet angivelse og hjemstedsordningen

Artikel 276

Artikel 260 til 267 og 270 finder tilsvarende anvendelse på varer, der angives til de toldprocedurer af økonomisk betydning, der er omhandlet i denne underafdeling.



Underafdeling 3

Henførsel under proceduren for passiv forædling

Artikel 277

Bestemmelserne i artikel 279 til 289, der gælder for varer, der angives til udførsel, finder tilsvarende anvendelse på varer, der angives til udførsel under proceduren for passiv forædling.

▼M20



Underafdeling 4

Fælles bestemmelser

Artikel 277a

Såfremt der meddeles to eller flere bevillinger vedrørende toldprocedurer af økonomisk betydning til samme person, og en af procedurerne afsluttes ved henførsel under en anden procedure, skal der ikke indgives nogen supplerende angivelse, når hjemstedsordningen anvendes.

▼B



Afdeling 2

Afslutning af en toldprocedure af økonomisk betydning

Artikel 278

1.  Ved afslutning af en toldprocedure af økonomisk betydning, med undtagelse af proceduren for passiv forædling og for toldoplag, kan der benyttes de forenklede fremgangsmåder, der gælder for overgang til fri omsætning, udførsel og genudførsel. Ved genudførsel finder artikel 279 til 289 tilsvarende anvendelse.

2.  Ved varers overgang til fri omsætning under proceduren for passiv forædling kan der benyttes de forenklede fremgangsmåder, der er fastsat i artikel 254 til 267.

3.  Ved afslutning af toldoplagsproceduren kan der benyttes de forenklede fremgangsmåder, der gælder ved overgang til fri omsætning, udførsel og genudførsel.

Dog gælder følgende:

a) for varer, der er henført under proceduren i et oplag af type F, kan der ikke gives tilladelse til at anvende nogen forenklet fremgangsmåde

b) for varer, der er henført under proceduren i et oplag af type B, må der kun anvendes ufuldstændige angivelser eller forenklet angivelse

c) meddelelse af bevilling til et oplag af type D indebærer automatisk anvendelse af hjemstedsordningen ved overgang til fri omsætning.

I tilfælde, hvor den pågældende ønsker at opnå anvendelse af beskatningselementer, som ikke kan kontrolleres uden fysisk undersøgelse af varerne, finder denne ordning dog ikke anvendelse. I så fald kan de andre fremgangsmåder, som indebærer frembydelse af varerne for toldmyndighederne, benyttes

▼M20

d) for EF-landbrugsprodukter, der er henført under toldoplagsproceduren i medfør af artikel 524, må der ikke anvendes nogen forenklet fremgangsmåde.

▼B



KAPITEL 4

Angivelse til udførsel

▼M38

Artikel 279

Udførselsformaliteter efter artikel 786 til 796e kan forenkles i overensstemmelse med dette kapitel.

▼B



Afdeling 1

Ufuldstændig angivelse

▼M29

Artikel 280

1.  Hvis klarereren anmoder herom, kan udførselstoldstedet antage udførselsangivelser, som ikke indeholder alle de i bilag 37 omhandlede oplysninger.

Sådanne angivelser skal dog mindst indeholde de oplysninger, der i bilag 30A er fastsat for en ufuldstændig angivelse.

Når varerne er pålagt eksportafgifter eller undergivet andre foranstaltninger i medfør af den fælles landbrugspolitik, skal udførselsangivelserne indeholde alle de nødvendige oplysninger for anvendelse af sådanne afgifter eller foranstaltninger.

2.  Artikel 255 til 259 finder tilsvarende anvendelse på udførselsangivelser.

Artikel 281

1.  Når artikel 789 finder anvendelse, kan den supplerende angivelse indgives til det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor eksportøren er etableret.

2.  Når underleverandøren er etableret i en anden medlemsstat end eksportøren, finder stk. 1 kun anvendelse, hvis de krævede oplysninger udveksles elektronisk i overensstemmelse med artikel 4d.

3.  Det anføres i den ufuldstændige udførselsangivelse, til hvilket toldsted den supplerende angivelse skal indgives. Det toldsted, som modtager den ufuldstændige udførselsangivelse, fremsender oplysningerne i den ufuldstændige udførselsangivelse til det toldsted, hvor den supplerende angivelse skal indgives, som omhandlet i stk. 1.

4.  I de i stk. 2 omhandlede tilfælde fremsender det toldsted, som har modtaget den supplerende angivelse, omgående oplysningerne i den supplerende angivelse til det toldsted, hvor den ufuldstændige udførselsangivelse er indgivet.

▼B



Afdeling 2

Forenklet angivelse

Artikel 282

▼M38

1.  Bevilling til anvendelse af proceduren for forenklet angivelse skal meddeles ansøgeren, hvis betingelserne og kriterierne i artikel 253, 253a, 253b, 253c og artikel 261, stk. 2, samt artikel 262 med de fornødne ændringer, er opfyldt.

▼M29

2.  Den forenklede angivelse skal mindst indeholde de oplysninger, der i bilag 30A er fastsat for en forenklet angivelse.

Artikel 255 til 259 finder tilsvarende anvendelse.

▼B



Afdeling 3

Hjemstedsordningen

▼M38

Artikel 283

Bevilling til anvendelse af hjemstedsordningen skal meddeles på de betingelser og kriterier, der er fastsat i artikel 253, 253a, 253b og 253c, til enhver person, i det følgende benævnt »godkendt eksportør«, som ønsker at opfylde udførselsformaliteterne på den pågældendes eget forretningssted eller på andre af toldmyndighederne anviste eller godkendte steder.

▼M38 —————

▼M29

Artikel 285

1.  Den godkendte eksportør skal inden varernes afgang fra de i artikel 283 omhandlede steder opfylde følgende forpligtelser:

a) underrette udførselstoldstedet om afgangen ved at indgive en forenklet udførselsangivelse som anført i artikel 282

b) stille alle de dokumenter, der kræves for varernes udførsel, til rådighed for toldmyndighederne.

2.  Den godkendte eksportør kan indgive en fuldstændig udførselsangivelse i stedet for den forenklede udførselsangivelse. I så fald kræves ikke den i toldkodeksens artikel 76, stk. 2, nævnte supplerende angivelse.

▼M29

Artikel 285a

1.  Toldmyndighederne kan fritage den godkendte eksportør fra kravet om at skulle indgive en forenklet udførselsangivelse til udførselstoldstedet for hver enkelt vareafgang. Denne fritagelse indrømmes kun, hvis den godkendte eksportør opfylder følgende forpligelser:

a) den godkendte eksportør underretter udførselstoldstedet om hver enkelt vareafgang på den måde og efter de nærmere regler, dette har fastsat

b) den godkendte eksportør giver toldmyndighederne eller giver dem adgang til alle de oplysninger, som de finder nødvendige for en effektiv risikoanalyse før varernes afgang fra de i artikel 283 omhandlede steder

c) den godkendte eksportør noterer varerne i sine regnskaber.

Den i første afsnit, litra c), omhandlede notering kan erstattes af enhver anden formalitet, som toldmyndighederne har fastsat, og som giver tilsvarende garantier. Datoen for noteringen og de nødvendige oplysninger til identifikation af varerne anføres.

▼M38

1a.  Når artikel 592a eller 592d finder anvendelse, kan toldmyndighederne tillade, at en økonomisk operatør straks efter hver udførselstransaktion indskriver denne i sine regnskaber og for en periode på højst en måned samlet indberetter alle udførselstransaktioner til det bevilgende toldsted i en supplerende angivelse, efter at varerne har forladt Fællesskabets toldområde. En sådan bevilling kan meddeles på følgende betingelser:

a) Den økonomiske operatør anvender kun bevillingen til varer, der ikke er omfattet af forbud og restriktioner.

b) Den økonomiske operatør meddeler udførselstoldstedet alle oplysninger, som dette toldsted finder nødvendige for at kunne føre kontrol med varerne.

c) Er udførselstoldstedet ikke det samme som udgangstoldstedet, skal toldmyndighederne have accepteret at anvende en sådan ordning, og oplysningerne i litra b) skal også være til rådighed for udgangstoldstedet.

Når ordningen i første afsnit anvendes, skal indskrivning af varerne i regnskaberne betragtes som frigivelse til udførsel og udpassage fra toldområdet.

▼M29

2.  Når visse særlige omstændigheder taler herfor, såsom de pågældende varers art og udførslernes hyppighed, kan toldmyndighederne indtil den 30. juni 2009 fritage den godkendte eksportør for at opfylde kravene i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), forudsat at vedkommende giver udførselstoldstedet alle oplysninger, som det finder nødvendige for i givet fald at kunne udøve sin ret til at undersøge varerne inden deres udpassage.

I så fald svarer noteringen af varerne i den godkendte eksportørs regnskaber til frigivelse.

Artikel 285b

1.  De i artikel 285a, stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede oplysninger gives til udførselstoldstedet inden for de i artikel 592b og 592c fastsatte frister.

2.  Den i artikel 285a, stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede notering skal omfatte de oplysninger, der i bilag 30A er fastsat for hjemstedsordningen.

3.  Toldmyndighederne påser, at kravene i artikel 796a til 796e er opfyldt.

▼B

Artikel 286

1.  For at det kan kontrolleres, om varerne faktisk forlader Fællesskabets toldområde, skal eksemplar 3 i enhedsdokumentet anvendes som dokumentation for udpassagen.

Det fastsættes i tilladelsen, at eksemplar 3 af enhedsdokumentet forhåndsattesteres.

2.  Forhåndsattesteringen kan foretages enten:

a) ved at rubrik A på forhånd forsynes med et aftryk af det kompetente toldsteds stempel og underskrift af en ansat ved dette toldsted, eller

b) ved at den godkendte eksportør forsyner dokumentet med et aftryk af et særligt stempel, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 62.

Stempelaftrykket kan være fortrykt på formularerne, når trykningen foretages af et hertil godkendt trykkeri.

▼M29

3.  Inden varernes afgang skal den godkendte eksportør opfylde følgende krav:

a) De i artikel 285 eller 285a omhandlede formaliteter skal være opfyldt.

b) På enhver form for ledsagedokument eller et andet medium, der erstatter det, skal følgende oplysninger være anført:

i) referencen til noteringen i regnskaberne

ii) den dato, hvor den i nr. 1) nævnte notering fandt sted

iii) tilladelsens nummer

iv) navnet på det udstedende toldsted.

▼B

Artikel 287

▼M29

1.  I den i artikel 283 omhandlede tilladelse fastlægges de nærmere regler for ordningen, og i særdeleshed fastsættes det:

a) for hvilke varer den finder anvendelse

b) hvorledes de i artikel 285a, stk. 1, omhandlede betingelser skal opfyldes

c) hvorledes og hvornår varerne frigives

d) hvilke oplysninger enhver form for ledsagedokument eller et andet medium, der erstatter det, skal indeholde, og hvorledes det bekræftes for at være gyldigt

e) hvorledes den supplerende angivelse skal udfærdiges, og inden for hvilken frist den skal indgives.

Hvis artikel 796a til 796e finder anvendelse, tillades den i første afsnit, litra c), omhandlede frigivelse i overensstemmelse med artikel 796b.

▼B

2.  Tilladelsen er betinget af, at den godkendte eksportør forpligter sig til at sørge for sikker opbevaring af det særlige stempel eller de formularer, der er forsynet med aftrykket af udførselstoldstedets stempel eller af det særlige stempel.



Afdeling 4

Fælles bestemmelser for afdeling 2 og 3

▼M32 —————

▼B

Artikel 289

Når en udførsel i sin helhed gennemføres inden for én og samme medlemsstats område, kan denne fastsætte andre forenklinger ud over de fremgangsmåder, der er omhandlet i afdeling 2 og 3, dog således at forskrifterne i henhold til fællesskabspolitikkerne overholdes.

▼M29

Klarereren skal dog give toldmyndighederne adgang til alle de oplysninger, de finder nødvendige for at kunne foretage en effektiv risikoanalyse og undersøge varerne inden deres udpassage.

▼B



DEL II

TOLDMÆSSIG BESTEMMELSE ELLER ANVENDELSE



AFSNIT I

OVERGANG TIL FRI OMSÆTNING



KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 290

1.  Når fællesskabsvarer udføres i henhold til et ATA-carnet i overensstemmelse med artikel 797, kan varerne overgå til fri omsætning ved anvendelse af ATA-carnetet.

2.  I så fald skal det toldsted, hvor varerne overgår til fri omsætning, udføre følgende formaliteter:

a) det skal kontrollere oplysningerne i rubrik A til G i genindførselsbladet

b) det skal udfylde talonen og rubrik H i genindførselsbladet

c) det skal beholde genindførselsbladet.

3.  Når formaliteterne i forbindelse med afslutning af en midlertidig udførsel af fællesskabsvarer opfyldes ved et andet toldsted end det toldsted, via hvilket varerne kommer ind i Fællesskabets toldområde, kan varerne forsendes uden formaliteter mellem nævnte toldsted og det toldsted, hvor formaliteterne opfyldes.



▼M28

KAPITEL 1a

Bestemmelser vedrørende bananer

▼M28

Artikel 290a

I dette kapitel og i bilag 38b og 38c forstås ved:

a) »autoriseret vejer«: enhver økonomisk operatør, der har et toldsteds autorisation til at veje friske bananer

b) »ansøgerens fortegnelser«: ethvert dokument, der er forbundet med vejningen af friske bananer

c) »nettovægt af friske bananer«: vægten af bananerne alene eksklusive enhver form for emballagemateriale og emballagegenstande

d) »sending friske bananer«: sending, som omfatter alle friske bananer, der er indladet i et og samme transportmiddel og afsendt af én eksportør til en eller flere modtagere

e) »lossested«: ethvert sted, hvor en sending friske bananer kan udlosses eller henføres under en toldprocedure eller i tilfælde af containertrafik der, hvor containeren fjernes fra skibet, flyet eller andre hovedtransportmidler eller hvor containeren tømmes.

▼M28

Artikel 290b

1.  Ethvert toldsted giver efter ansøgning status som autoriseret vejer til en økonomisk operatør, der er involveret i import, transport, oplagring eller håndtering af friske bananer, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) Ansøgeren giver alle fornødne garantier for korrekt vejning.

b) Ansøgeren har det fornødne vejeudstyr til sin rådighed.

c) Ansøgerens fortegnelser gør det muligt for toldmyndighederne at foretage effektiv kontrol.

Toldstedet giver ikke status som autoriseret vejer, hvis ansøgeren har gjort sig skyldig i alvorlige eller gentagne overtrædelser af toldforskrifterne.

Autorisationen er begrænset til vejning af friske bananer foretaget på det sted, der overvåges af det autoriserende toldsted.

2.  Det toldsted, der har meddelt autorisationen, trækker den tilbage, hvis den pågældende person ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1.

Artikel 290c

1.  Med henblik på kontrol af nettovægten af friske bananer henhørende under KN-kode 0803 00 19 , der importeres til Fællesskabet, skal angivelser om overgang til fri omsætning ledsages af et bananvejningscertifikat med oplysning om nettovægten af den pågældende sending friske bananer pr. emballagetype og pr. oprindelse.

Bananvejecertifikatet udfærdiges af en autoriseret vejer i overensstemmelse med proceduren i bilag 38b og på en formular, der svarer til modellen i bilag 38c.

Certifikatet kan indgives i elektronisk form på de vilkår, som toldmyndighederne fastsætter.

2.  Den autoriserede vejer giver toldmyndighederne forhåndsmeddelelse om vægten af en sending friske bananer med henblik på udfærdigelse af et bananvejningscertifikat med oplysninger om emballagetype, oprindelse og tid og sted for vejningen.

3.  Toldstederne efterprøver på grundlag af en risikoanalyse den nettovægt af friske bananer, som er angivet i bananvejningscertifikatet, ved at kontrollere mindst 5 % af det samlede antal bananvejningscertifikater, der indgives hvert år, enten ved at være til stede under den vejning af de repræsentative bananprøver, der foretages af den autoriserede vejer, eller ved selv at veje disse prøver i overensstemmelse med fremgangsmåden i punkt 1, 2 og 3 i bilag 38b.

Artikel 290d

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen en liste over autoriserede vejere og alle senere ændringer af denne.

Kommissionen videregiver oplysningerne til de øvrige medlemsstater.

▼M18



KAPITEL 2

Særligt anvendelsesformål

Artikel 291

1.  Dette kapitel finder anvendelse i tilfælde, hvor varer, der overgår til fri omsætning med en toldlempelse eller til en nedsat importafgift eller til nulimportafgift på grund af deres særlige anvendelsesformål, er genstand for toldtilsyn med det særlige anvendelsesformål.

2.  I dette kapitel forstås ved:

▼M32 —————

▼M18

b)

»bogholderi« : bevillingshaverens handels-, skatte- eller andre regnskabspapirer eller data i dennes bogholderi

c)

»regnskaber« : data indeholdende alle de nødvendige oplysninger og tekniske enkeltheder på et hvilket som helst medium til, at toldmyndighederne kan føre tilsyn med og kontrollere transaktionerne.

Artikel 292

1.  Indrømmelse af toldlempelser i overensstemmelse med kodeksens artikel 21 forudsætter skriftlig bevilling, når varerne skal undergives toldtilsyn med den særlige anvendelse.

Når varer overgår til fri omsætning med nedsat afgift eller afgift til nulsats på grund af varernes særlige anvendelsesformål, og det i de gældende bestemmelser kræves, at varerne forbliver under toldtilsyn i overensstemmelse med kodeksens artikel 82, er en skriftlig bevilling nødvendig med henblik på toldtilsyn med det særlige anvendelsesformål.

2.  Ansøgninger indgives skriftligt efter modellen i bilag 67. Ved skriftlig anmodning kan toldmyndighederne tillade fornyelse eller ændring af bevillingen.

3.  Under særlige omstændigheder kan toldmyndighederne tillade, at angivelsen til fri omsætning enten skriftligt eller ved hjælp af edb efter den normale fremgangsmåde betragtes som en ansøgning om bevilling, forudsat at:

 ansøgningen kun involverer en enkelt toldadministration

 ansøgeren til fulde anvender varerne til det foreskrevne formål, og

 det sikres, at transaktionerne forløber korrekt.

4.  Skønner toldmyndighederne, at nogle af oplysningerne i ansøgningen er utilstrækkelige, kan de anmode ansøgeren om at fremlægge yderligere enkeltheder.

Især i tilfælde, hvor ansøgningen fremsættes ved indgivelse af toldangivelse, skal toldmyndighederne — uden at dette i øvrigt berører artikel 218 — kræve, at ansøgningen vedlægges et dokument, hvori klarereren anfører mindst følgende oplysninger, medmindre disse oplysninger anses for at være unødvendige eller er anført på toldangivelsen:

a) ansøgerens, klarererens og den erhvervsdrivendes navn og adresse

b) det særlige anvendelsesformål

c) teknisk beskrivelse af varerne, de produkter, der fremkommer ved deres særlige anvendelse, og midler til at identificere dem

d) anslået udbyttesats eller metode, efter hvilken denne sats beregnes

e) anslået frist for anvendelse af varerne til det særlige formål

f) sted, hvor varerne anvendes til det særlige formål.

5.  Ansøges der om en enhedsbevilling, er forudgående tilladelse fra toldmyndighederne nødvendig efter nedenstående procedure.

Ansøgningen indgives til toldmyndighederne, der er udpeget for det sted:

 hvor ansøgerens hovedbogholderi føres, hvilket letter revisionsbaseret kontrol, og hvor i det mindste en del af de af bevillingen dækkede transaktioner udføres, eller

▼M24

 i andre tilfælde det sted, hvor ansøgerens hovedbogholderi føres, hvilket letter revisionsbaseret kontrol af proceduren.

▼M18

Toldmyndighederne sender ansøgningen og bevillingsudkastet til de andre berørte toldmyndigheder, som inden 15 dage anerkender modtagelsen heraf.

De andre berørte toldmyndigheder meddeler eventuelle indsigelser inden 30 dage efter datoen for modtagelsen af bevillingsudkastet. Gøres der inden for denne frist indsigelse, og nås der ikke til enighed, afvises ansøgningen for den del, der er gjort insigelse mod.

Toldmyndighederne kan meddele bevilling, hvis de ikke inden 30 dage modtager nogen indsigelse mod bevillingsudkastet.

De toldmyndigheder, der meddeler bevillingen, sender en kopi deraf til alle de berørte toldmyndigheder.

6.  Er to eller flere toldadministrationer i almindelighed enige om kriterierne og betingelserne for meddelelse af en enhedsbevilling, kan nævnte administrationer også erstatte forudgående konsultation ved en underretning. Underretningen skal altid være tilstrækkelig udtømmende, når en bevilling fornys eller tilbagekaldes.

▼M21

7.  Ansøgeren underrettes om meddelelse af bevillingen eller årsagerne til afvisning af ansøgningen senest 30 dage efter datoen for indgivelse af ansøgningen eller datoen for modtagelse af manglende oplysninger eller supplerende oplysninger, som toldmyndighederne har udbedt sig.

Denne frist gælder ikke for enhedsbevilling, medmindre den udstedes i overensstemmelse med stk. 6.

▼M18

Artikel 293

1.  En bevilling efter modellen i bilag 67 meddeles personer, der er etableret i Fællesskabets toldområde, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) De pågældende aktiviteter er forenelige med det foreskrevne særlige anvendelsesformål og med bestemmelserne om overdragelse af varer i overensstemmelse med artikel 296, og det sikres, at transaktionerne forløber korrekt

b) ansøgeren yder enhver garanti for, at de transaktioner, der skal udføres, forløber korrekt, og påtager sig forpligtelsen til:

 helt eller delvist at anvende varerne til det foreskrevne formål eller overdrage dem og føre bevis for, at de er blevet anvendt eller overdraget i overensstemmelse med de gældende bestemmelser

 ikke at træffe foranstaltninger, som er uforenelige med det planlagte formål med den foreskrevne anvendelse

 at meddele de kompetente toldmyndigheder alle faktorer, der kan påvirke bevillingen

c) der sikres effektivt toldtilsyn, og toldmyndighedernes administrative foranstaltninger skal stå i rimeligt forhold til de økonomiske behov

d) der føres og opbevares passende regnskaber

e) der stilles sikkerhed, når toldmyndighederne skønner det nødvendigt.

2.  I forbindelse med en ansøgning i medfør af artikel 292, stk. 3, meddeles bevillingen til personer, der er etableret i Fællesskabets toldområde, ved antagelse af toldangivelsen på de øvrige betingelser, der er omhandlet i stk. 1.

3.  Bevillingen skal indeholde følgende oplysninger, medmindre sådanne oplysninger ikke skønnes nødvendige:

a) identifikation af bevillingshaveren

b) om nødvendigt KN- eller Taric-kode, varernes art og varebeskrivelse og beskrivelse af de særlige anvendelsesformål og bestemmelser vedrørende udbyttesatser

▼M21

c) midler til og metoder for identifikation og toldtilsyn, herunder ordninger for:

 fælles oplagring, hvor artikel 534, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse

 blandet opbevaring af produkter, der er underlagt tilsyn i forbindelse med særlige anvendelsesformål, henhørende under kapitel 27 og 29 i den kombinerede nomenklatur eller produkter med jordolie og rå olier henhørende under KN-kode 2709 00

▼M18

d) fristen, inden for hvilken varerne skal være anvendt til det foreskrevne særlige formål

e) de toldsteder, hvor varerne angives til fri omsætning, og de steder, der skal føre tilsyn med ordningerne

f) de steder, hvor varerne skal anvendes til det foreskrevne særlige formål

g) eventuel sikkerhedsstillelse

h) bevillingens gyldighedsperiode

i) eventuelt mulighed for overdragelse af varerne i henhold til artikel 296, stk. 1

j) eventuelt forenklede ordninger for overdragelse af varerne i henhold til artikel 296, stk. 2, andet afsnit, og stk. 3

k) eventuelt forenklede fremgangsmåder, der tillades efter kodeksens artikel 76

l) kommunikationsmetoder.

▼M21

Når de i første afsnit, litra c), andet led, angivne varer ikke har samme ottecifrede KN-kode, samme handelsmæssige kvalitet og samme tekniske og fysiske egenskaber, kan der kun tillades blandet opbevaring, hvis hele blandingen skal undergå en af de behandlinger, der henvises til i supplerende bestemmelse 4 og 5 til kapitel 27 i den kombinerede nomenklatur.

▼M18

4.  Uden at dette berører artikel 294 får bevillingen virkning på den dato, hvor den udstedes, eller på enhver senere dato, der er angivet i bevillingen.

▼M21

Gyldighedsperioden for bevillingen kan bortset fra i behørigt begrundede tilfælde ikke overstige tre år fra det tidspunkt, hvor bevillingen får virkning.