Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R2447

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen

OJ L 343, 29.12.2015, p. 558–893 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2447/oj

29.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/558


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2447

af 24. november 2015

om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 291,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, (1) særlig artikel 8, 11, 17, 25, 32, 37, 41, 50, 54, 58, 63, 66, 76, 100, 107, 123, 132, 138, 143, 152, 157, 161, 165, 169, 176, 178, 181, 184, 187, 193, 200, 207, 209, 213, 217, 222, 225, 232, 236, 266, 268, 273 og 276, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen tillægges ved forordning (EU) nr. 952/2013 (kodeksen) i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) gennemførelsesbeføjelser til at præcisere procedurereglerne for visse af kodeksens elementer af hensyn til klarhed, præcision og forudsigelighed.

(2)

Brugen af informations- og kommunikationsteknologier er som beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF (2) af afgørende betydning, hvis der skal skabes handelslettelser og samtidig sikres en effektiv toldkontrol, således at der bliver færre omkostninger for erhvervslivet og færre risici for samfundet. Udveksling af oplysninger mellem toldmyndighederne på den ene side og mellem de økonomiske operatører og toldmyndighederne på den anden side samt lagring af oplysninger ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker kræver særlige regler for de IT-systemer, der anvendes. Lagring og behandling af toldoplysninger og en harmoniseret grænseflade til økonomiske operatører bør være faste bestanddele i systemer, der giver en direkte og EU-harmoniseret adgang til handel, hvor det er relevant. Al lagring og behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning stemmer fuldt ud overens med EU's og de nationale bestemmelser om databeskyttelse.

(3)

Al behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning stemmer fuldt ud overens med EU's og de nationale bestemmelser om databeskyttelse.

(4)

I de tilfælde, hvor myndigheder eller personer fra tredjelande vil benytte elektroniske systemer, vil deres adgang være begrænset til den funktion, der er nødvendig, og blive givet i overensstemmelse med EU-bestemmelser.

(5)

For at sikre, at der kun er ét nummer til registrering og identifikation af økonomiske operatører (EORI-nummer) for hver økonomisk operatør, er det nødvendigt at have klare og gennemsigtige regler for, hvilke toldmyndigheder der har kompetence til at tildele det.

(6)

For at gøre det lettere at videreudvikle og vedligeholde det elektroniske system vedrørende bindende tariferingsoplysninger og sikre, at de oplysninger, der oploades til systemet, anvendes effektivt, bør der fastlægges regler for, hvordan dette system indrettes og drives.

(7)

Der bør indføres et elektronisk informations- og kommunikationssystem til udveksling og lagring af oplysninger om bevis for den toldmæssige status som EU-varer, således at dette bliver enklere, og overvågningen bliver mere effektiv.

(8)

Kravet om på forhånd at meddele de oplysninger, der er nødvendige for indgivelsen af en CN23-angivelse i elektronisk form, indebærer, at der må foretages justeringer af behandlingen af toldangivelser vedrørende postforsendelser, især de sendinger, som nyder godt af fritagelse for import- og eksportafgifter.

(9)

Forenklinger ved forsendelse bør tilpasses de elektroniske rammer, som påtænkes indført med kodeksen, og som bedre passer til de økonomiske operatørers behov, og de bør samtidig fremme lovlig handel og effektiv toldkontrol.

(10)

Forsendelsesprocedurerne bør gøres fuldt ud elektroniske for alle transportformer, dog med fastlæggelse af undtagelser af hensyn til rejsende og forretningskontinuitet, således at der sikres mere velfungerende procedurer for varer under forsendelse og en bedre overvågning af disse procedurer, som i øjeblikket foretages på papir eller delvis elektronisk.

(11)

For at imødekomme enhver persons ret til at blive hørt, inden toldmyndighederne træffer en afgørelse til skade for den pågældende person, bør der fastlægges procedureregler for udøvelsen af denne ret, hvor der også tages hensyn til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis samt de grundlæggende rettigheder, som udgør en integrerende del af EU's retsorden, navnlig retten til god forvaltningsskik.

(12)

Det er yderst vigtigt, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen en liste over de toldmyndigheder, hvortil ansøgninger om afgørelser skal indgives, således at ordningen med ansøgninger om afgørelser vedrørende toldlovgivning bliver operativ, og således at det sikres, at toldmyndighederne får en gnidningsløs og effektiv beslutningstagningsproces.

(13)

Der er behov for fælles regler for indgivelse og accept af afgørelser om bindende oplysninger samt for, hvordan sådanne afgørelser træffes, således at der skabes lige vilkår for alle økonomiske operatører.

(14)

Eftersom det elektroniske system vedrørende bindende tariferingsoplysninger endnu ikke er blevet opgraderet, er det nødvendigt at anvende papirformularer til BTO-ansøgninger, indtil systemet er blevet opgraderet.

(15)

Af hensyn til kravet om, at afgørelser vedrørende bindende oplysninger skal være bindende, bør der indsættes en henvisning til den pågældende afgørelse i toldangivelsen. Med henblik på at fremme toldmyndighedernes effektive overvågning af, at de forpligtelser, der følger af en afgørelse om bindende tariferingsoplysninger, opfyldes, er det ligeledes nødvendigt at fastlægge procedurereglerne for indhentning og brug af de tilsynsdata, som er relevante for at overvåge den pågældende afgørelses anvendelse. Det er også nødvendigt at angive, hvordan overvågningen skal foregå, så længe de elektroniske systemer ikke er blevet opgraderet.

(16)

Af hensyn til ensartethed, gennemsigtighed og retssikkerhed bør der indføres procedureregler for den udvidede brug af afgørelser vedrørende bindende oplysninger og for underretning af toldmyndighederne om, at vedtagelsen af afgørelser om bindende oplysninger suspenderes for varer, for hvilke der ikke kan gives garanti for en korrekt og ensartet toldtarifering eller for bestemmelse af oprindelsen.

(17)

Kriterierne for at indrømme status som autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser og bevilling vedrørende sikkerhed og sikring, som også kan kombineres, og procedurerne for at ansøge om denne status bør fastlægges nærmere for at sikre en ensartet gennemførelse for så vidt angår de forskellige former for bevillinger til status som autoriseret økonomisk operatør.

(18)

Eftersom det elektroniske system, der er nødvendigt for anvendelsen af kodeksens bestemmelser om både ansøgningen om og bevillingen til status som autoriseret økonomisk operatør (AEO), endnu ikke er blevet opgraderet, er det nødvendigt fortsat at anvende de for indeværende benyttede metoder, på papir og elektronisk, indtil systemet er blevet opgraderet.

(19)

En ensartet og effektiv anvendelse af toldkontrol forudsætter, at der foretages en harmoniseret udveksling af risikooplysninger og risikoanalyseresultater. Der bør derfor anvendes et elektronisk kommunikations- og informationssystem til kommunikation af risikorelaterede oplysninger mellem toldmyndigheder og mellem disse myndigheder og Kommissionen samt til lagring af sådanne oplysninger.

(20)

Der bør af hensyn til en korrekt og ensartet anvendelse af toldkontingenter fastlægges regler for, hvordan de forvaltes, og hvad der i den forbindelse er toldmyndighedernes opgave. Det er også nødvendigt at fastlægge procedureregler for, hvordan det elektroniske system vedrørende forvaltning af toldkontingenter skal fungere.

(21)

Der er behov for procedureregler til at sikre, at der indhentes tilsynsdata om angivelser om overgang til fri omsætning eller eksportangivelser, som er repræsentative for Unionen. Det er også nødvendigt at fastlægge procedureregler af hensyn til et velfungerende elektronisk system i forbindelse med dette tilsyn. Det er også nødvendigt at fastlægge procedureregler for indhentning af tilsynsdata, så længe det elektroniske system vedrørende dette tilsyn og de nationale import- og eksportsystemer ikke er blevet opgraderet.

(22)

I forbindelse med ikkepræferenceoprindelsesregler er det nødvendigt at have procedureregler for fremlæggelse og kontrol af oprindelsesbeviset, hvis der i henhold til landbrugsbestemmelser eller anden EU-lovgivning stilles krav om dette oprindelsesbevis for at kunne nyde godt af særlige importordninger.

(23)

I forbindelse med Unionens generelle præferencesystem (GSP) og de toldpræferenceforanstaltninger, som Unionen vedtager ensidigt for visse lande eller territorier, bør der fastlægges procedurer og formularer for at sikre en ensartet anvendelse af oprindelsesreglerne. Der bør også fastlægges bestemmelser med det formål dels at sikre, at GSP-berettigede lande og de lande og territorier, som Unionen vedtager ensidige toldpræferencer for, overholder de relevante regler, dels at fastlægge procedurer for et effektivt samarbejde med Unionen for at fremme kontrol og forhindre eller bekæmpe svig.

(24)

I forbindelse med præferenceoprindelsesreglerne er der behov for procedurer til at forenkle udstedelsen af oprindelsesbeviser i Unionen, herunder bestemmelser vedrørende udvekslingen af oplysninger mellem økonomiske operatører ved hjælp af leverandørerklæringer og det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig gennem udstedelsen af INF 4-oplysningscertifikater. Sådanne procedurer bør tage hensyn til og mindske den kløft, som er affødt af det forhold, at Unionen har indgået frihandelsaftaler, som ikke altid indeholder regler om erstatning af oprindelsesbeviser med henblik på at sende produkter, som endnu ikke er overgået til fri omsætning, andre steder hen hos parterne i sådanne aftaler. Der bør også i procedurerne tages højde for, at Unionen i fremtidige aftaler måske ikke medtager omfattende regler eller måske slet ikke medtager regler om kontrol af oprindelse, men i stedet udelukkende holder sig til parternes egen lovgivning. Af hensyn til sådanne aftaler er det derfor nødvendigt at fastlægge generelle procedurer for tildelingen af bevillinger til godkendt eksportør. Af samme årsag bør der også fastlægges procedurer for registreringen af eksportører uden for rammerne af GSP.

(25)

Der er inden for rammerne af GSP brug for procedurer til at forenkle erstatningen af oprindelsesbeviser, hvad enten de har form af oprindelsescertifikater formular A, fakturaerklæringer eller udtalelser om oprindelse. Sådanne regler bør forenkle bevægelsen af varer, som endnu ikke er overgået til fri omsætning andre steder inden for Unionens toldområde, eller til Norge, Schweiz eller Tyrkiet alt efter tilfældet, når landet opfylder visse betingelser. Der bør også indføres formularer, som skal benyttes ved udstedelsen af oprindelsescertifikater formular A og varecertifikater EUR.1, samt formularer, som eksportører skal benytte til at ansøge om status som registreret eksportør.

(26)

Af hensyn til en ensartet og harmoniseret anvendelse af bestemmelserne om toldværdiansættelse bør der i overensstemmelse med internationale regler vedtages procedureregler, som specificerer, hvordan transaktionsværdien fastsættes. Der bør af samme grund vedtages procedureregler, som specificerer, hvordan de sekundære metoder til toldværdiansættelse skal anvendes, og hvordan toldværdien fastsættes i særlige tilfælde og under særlige omstændigheder.

(27)

I betragtning af behovet for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser samt lige vilkår for de økonomiske operatører er det nødvendigt at fastlægge procedureregler for sikkerhedsstillelse, fastsættelse af dens størrelse og under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med de forskellige toldprocedurer, den pågældende økonomiske operatørs og toldmyndighedernes overvågning af sikkerhedsstillelsen.

(28)

Af hensyn til inddrivelsen af toldskyld bør det sikres, at toldmyndighederne yder hinanden gensidig bistand, hvis der er opstået en toldskyld i en anden medlemsstat end den medlemsstat, som accepterede sikkerhedsstillelsen.

(29)

Der bør fastsættes procedurer og krav med det formål at fremme en ensartet anvendelse i Unionen af reglerne om godtgørelse af eller fritagelse for afgifter. Godtgørelser eller fritagelser forudsætter, at visse krav og formaliteter er opfyldt, og disse bør præciseres på EU-niveau, således at det bliver lettere at anvende kodeksen i medlemsstaterne og forhindre forskelsbehandling. Det skal præciseres, under hvilke betingelser gensidig bistand mellem toldmyndigheder kan finde sted med henblik på godtgørelse eller fritagelse, i tilfælde hvor der skal indhentes supplerende oplysninger. Der bør også sikres en ensartet anvendelse i tilfælde af godtgørelse eller fritagelse, hvor eksport eller tilintetgørelse har fundet sted uden toldtilsyn. Det skal fastlægges, på hvilke betingelser og på grundlag af hvilken dokumentation der kan anmodes om godtgørelse af eller fritagelse for afgifter på varer, der er blevet eksporteret eller tilintetgjort.

(30)

I visse tilfælde af godtgørelse af eller fritagelse for afgifter, hvor der er tale om mindre beløb, bør medlemsstaterne stille en liste over sådanne tilfælde til rådighed for Kommissionen, således at Kommissionen kan foretage kontrol i forbindelse med kontrol af egne indtægter og for at beskytte Unionens finansielle interesser.

(31)

Af hensyn til de tilfælde, hvor visse oplysninger på den summariske indpassageangivelse skal indgives på et tidligt tidspunkt i varetransporten for at sikre en bedre beskyttelse mod alvorlige trusler, samt de tilfælde, hvor der ud over transportøren er andre personer, der indgiver oplysninger på den summariske indpassageangivelse for at gøre den risikoanalyse, der foretages af sikkerheds- og sikringshensyn mere effektiv, bør det være muligt at indgive den summariske indpassageangivelse med mere end ét datasæt. Der bør fastsættes klare regler for den tilsvarende registrering af indgivelser og ændringer.

(32)

Risikoanalyser, der foretages af sikkerheds- og sikringshensyn, bør som regel foretages inden for den frist, der gælder for indgivelse af den summariske indpassageangivelse, således at man undgår at forstyrre den lovlige handel, medmindre der er tale om tilfælde, hvor en risiko er påpeget, eller hvor der er behov for at foretage yderligere risikoanalyser.

(33)

Eftersom det importkontrolsystem, som er nødvendigt til anvendelsen af kodeksens bestemmelser om indpassageangivelsen, endnu ikke er fuldt ud opgraderet, skal de for indeværende benyttede metoder til udveksling og lagring af oplysninger — bortset fra de i kodeksens artikel 6, stk. 1, omhandlede elektroniske databehandlingsteknikker, importkontrolsystemet, som det ser ud for øjeblikket — fortsat anvendes.

(34)

Og eftersom det nuværende importkontrolsystem kun er i stand til at modtage en indpassageangivelse ved indgivelsen af et enkelt datasæt, bør bestemmelser vedrørende indgivelse af mere end ét datasæt midlertidigt suspenderes, indtil importkontrolsystemet er blevet opgraderet.

(35)

Der bør fastsættes procedureregler, som finder anvendelse, når et søgående skib eller et luftfartøj, der kommer ind i Unionens toldområde, først ankommer til et toldsted i en medlemsstat, der ikke var anført som et land på ruten i den summariske indpassageangivelse.

(36)

Hvis flytningen af varer under midlertidig opbevaring indebærer oplagringsfaciliteter, der ligger i mere end én medlemsstat, bør den kompetente myndighed konsultere de berørte myndigheder for at sikre sig, at betingelserne er opfyldt, før den giver tilladelse til sådanne bevægelser.

(37)

For at gøre driften af faciliteter til midlertidig opbevaring mere effektiv bør der indføres bestemmelser i Unionens toldlovgivning, som regulerer flytningen af varer fra én facilitet til midlertidig opbevaring til en anden, i de situationer hvor faciliteterne enten er omfattet af én og samme bevilling eller af forskellige bevillinger, og i de tilfælde, hvor indehaveren af sådanne bevillinger er én og samme person eller forskellige personer. Af hensyn til et effektivt toldtilsyn bør der indføres klare regler for, hvilket ansvar der påhviler de toldmyndigheder, der er kompetente på ankomststedet.

(38)

Der bør fastsættes procedureregler for fremlæggelse og verifikation af beviser for den toldmæssige status som EU-varer, navnlig regler vedrørende de forskellige måder, hvorpå disse beviser kan fremlægges, og der bør indføres forenklinger for fremlæggelsen af beviser, således at reglerne om toldmæssig status som EU-varer anvendes ensartet, og der dermed opnås effektiviseringsgevinster både for toldadministrationerne og de økonomiske operatører.

(39)

For at skabe større klarhed for de økonomiske operatører bør det præciseres, hvilket toldsted der har beføjelse til at modtage og behandle en toldangivelse ud fra den type toldangivelse, der er tale om, og den toldprocedure, som den økonomiske operatør har anmodet om. Det er endvidere hensigtsmæssigt at præcisere betingelserne for at antage en toldangivelse og de situationer, hvor en toldangivelse kan ændres efter varernes frigivelse.

(40)

Indgivelse af en standardtoldangivelse kræver procedureregler, der præciserer, at når der indgives en toldangivelse med forskellige vareposter, anses hver post for at udgøre en særskilt toldangivelse.

(41)

Der bør i de tilfælde, hvor der gives bevilling til en regelmæssig anvendelse af forenklede angivelser, ske en harmonisering af praksis med hensyn til fristerne for indgivelse af supplerende angivelser og dokumentation, som ikke forelå på det tidspunkt, hvor den forenklede angivelse blev indgivet.

(42)

Af hensyn til en hurtig identifikation af en toldangivelse med henblik på formaliteter og kontrol efter antagelse af en toldangivelse bør der fastsættes procedureregler for brugen af et masterreferencenummer (MRN).

(43)

Der bør træffes ensartede foranstaltninger med henblik på at fastlægge, hvilken underposition i toldtariffen der efter klarererens ansøgning kan finde anvendelse på en sending bestående af varer, der henhører under forskellige toldpositioner, og som, i tilfælde af at hver af disse varer blev behandlet i overensstemmelse med deres underpositioner i toldtariffen, ville medføre en uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde og udgift i forhold til den import- eller eksportafgift, der skal pålægges.

(44)

Høringsproceduren bør standardiseres, således at der sikres en korrekt forvaltning af tilladelser til centraliseret toldbehandling i tilfælde, hvor mere end en toldmyndighed er involveret. Der bør ligeledes fastlægges passende regler for rettidig kommunikation mellem det tilsynsførende toldsted og frembydelsestoldstedet, således at medlemsstaterne kan frigive varerne hurtigst muligt og også overholde lovgivning om moms og afgifter, nationale forbud og restriktioner samt statistikkrav.

(45)

Som en ny forenkling er der med kodeksen indført mulighed for egen beregning. Det er derfor meget vigtigt nøje at definere denne forenkling, som vedrører de toldformaliteter og den kontrol, der skal gennemføres af bevillingshaveren. De pågældende regler bør sikre en entydig anvendelse af egen beregning i medlemsstaterne gennem hensigtsmæssig og rimelig kontrol.

(46)

Tilintetgørelse, salg og afståelse af varer til staten forudsætter procedureregler, der nøje beskriver, hvilken rolle toldmyndighederne har med hensyn til typen og mængden af affald og skrot efter tilintetgørelsen af varerne, samt hvilke procedurer der skal følges i forbindelse med afståelse og salg af varer.

(47)

Fritagelsen for importafgifter i forbindelse med returvarer bør underbygges af oplysninger, der fastslår, at betingelserne for en sådan fritagelse er opfyldt. Der bør gælde procedureregler for området for så vidt angår de oplysninger, der er nødvendige, og udvekslingen heraf mellem de økonomiske operatører og toldmyndighederne og indbyrdes mellem toldmyndighederne.

(48)

Fritagelsen for importafgifter i forbindelse med havfiskeri og produkter optaget fra havet bør underbygges af dokumentation for, at betingelserne for fritagelsen er opfyldt. Der bør gælde procedureregler på området for så vidt angår de oplysninger, der er nødvendige.

(49)

I betragtning af at der i forbindelse med en ansøgning om bevilling til særlige procedurer er krav om, at der foretages en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger, såfremt der foreligger dokumentation for, at EU-producenternes væsentlige interesser sandsynligvis berøres negativt, bør der fastsættes klare og enkle regler for en passende undersøgelse på EU-plan.

(50)

Der er behov for at fastsætte procedureregler for afslutningen af en særlig procedure, hvis varer er henført under en sådan procedure ved hjælp af to eller flere toldangivelser, således at det er klart, i hvilken rækkefølge afslutningen skal finde sted.

(51)

De kompetente toldmyndigheder bør træffe en afgørelse om en anmodning om at overføre rettigheder og forpligtelser fra den person, der er ansvarlig for proceduren, til en anden person.

(52)

Bevægelse af varer under en særlig procedure til udgangstoldstedet bør være tilladt, hvis formaliteterne i forbindelse med eksportproceduren er opfyldt.

(53)

Regnskabsmæssig adskillelse bør tillades, hvis der anvendes ækvivalente varer. Procedurereglerne om ændring af den toldmæssige status som ikke-EU-varer og ækvivalente varer skal sikre, at en økonomisk operatør ikke kan opnå en uberettiget importafgiftsfordel.

(54)

Af hensyn til ønsket om at fremme lovlig handel og sikre en effektiv toldkontrol og samtidig undgå uoverensstemmelser mellem toldmyndighedernes behandling i de enkelte medlemsstater bør der fastsættes procedureregler om proceduren for EU-forsendelse, proceduren for forsendelse i overensstemmelse med toldkonvention om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (3), herunder eventuelle senere ændringer heraf (TIR-konventionen), toldkonventionen vedrørende ATA-carnet for midlertidig indførsel af varer, der blev indgået i Bruxelles den 6. december 1961, herunder eventuelle senere ændringer heraf (ATA-konventionen), og konventionen om midlertidig indførsel (4), herunder eventuelle senere ændringer heraf (Istanbulkonventionen), og procedurerne for forsendelse på grundlag af formular 302 og med post. Sådanne procedureregler fastlægger hovedelementerne i processerne og indebærer forenklinger, og de giver dermed både toldmyndighederne og de økonomiske operatører mulighed for fuldt ud at drage fordel af ensartede effektive procedurer, hvilket er et konkret eksempel på handelsfremme.

(55)

I betragtning af luft- og søtransportens egenart er det hensigtsmæssigt at skabe yderligere forenklinger for disse transportformer, som gør det muligt at anvende de data, der findes i luftfartsselskabernes og søtransportselskabernes optegnelser som forsendelsesangivelser. Der bør indføres yderligere forenklinger ved de elektroniske databehandlingsteknikker i forbindelse med varer, der transporteres med jernbane, således at de relevante bestemmelser stemmer overens med de ændringer, der er affødt af markedsliberaliseringen og ændringerne i procedurereglerne for jernbanetransport.

(56)

Af hensyn til den rette balance mellem en effektiv udførelse af toldmyndighedernes opgaver og de økonomiske operatørers forventninger bør risikoanalyser, der foretages af sikkerheds- og sikringshensyn ved en angivelse forud for afgang, foretages, inden varerne frigives, inden for en frist, der tager hensyn til den berettigede interesse i uhindret handel med transport af varer.

(57)

Der bør fastsættes nærmere regler for frembydelse af varer, formaliteter ved eksporttoldstedet og udgangstoldstedet, navnlig dem der sikrer en effektiv bekræftelse af udpassagen, samt for informationsudvekslingen mellem eksporttoldstedet og udgangstoldstedet.

(58)

I betragtning af lighederne mellem eksport og reeksport er det hensigtsmæssigt at udvide anvendelsen af visse regler for eksport af varer til varer, der reeksporteres.

(59)

Af hensyn til de økonomiske operatørers berettigede interesser og en gnidningsløs overgang til de nye retsregler bør der fastsættes overgangsbestemmelser med henblik på at fastsætte de regler, der skal anvendes på varer henført under bestemte toldprocedurer inden den 1. maj 2016, og som skal frigives, eller hvis procedure skal afsluttes efter denne dato. Økonomiske operatører bør ligeledes kunne indgive ansøgninger om bevillinger i henhold til kodeksen inden datoen for dens anvendelse, således at de vil kunne anvende de tildelte bevillinger fra og med 1. maj 2016.

(60)

De almindelige regler for gennemførelsen af kodeksen er tæt forbundne og kan ikke adskilles, da emnerne hænger sammen indbyrdes, samtidig med at de indeholder tværgående regler, der finder anvendelse på forskellige toldprocedurer. Det er derfor hensigtsmæssigt at samle dem i én forordning for at sikre retlig sammenhæng.

(61)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget.

(62)

Bestemmelserne i denne forordning bør anvendes fra den 1. maj 2016 for at muliggøre den fulde anvendelse af kodeksen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Toldlovgivningens anvendelsesområde, toldmyndighedernes opgave samt definitioner

Artikel 1

Definitioner

1.   Ved anvendelsen af denne forordning finder artikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (5) anvendelse.

2.   I denne forordning forstås ved:

1)   »håndbagage«: den bagage, som en fysisk person medbringer på flyrejser, når vedkommende går om bord i luftfartøjets kabine eller fra borde

2)   »frembydelsestoldsted«: det ansvarlige toldsted på det sted, hvor varerne frembydes

3)   »indskrevet bagage«: bagage, der er tjekket ind i afgangslufthavnen og er utilgængelig for den fysiske person under såvel flyvningen som mellemlandinger

4)   »tilsvarende varer« i forbindelse med toldværdiansættelsen: varer, som er fremstillet i samme land, og som fremtræder ens i alle henseender, herunder ens fysiske egenskaber, kvalitet og omdømme. Mindre forskelle i udseende er ikke til hinder for, at varer, som i øvrigt er i overensstemmelse med definitionen, betragtes som tilsvarende varer

5)   »international EU-lufthavn«: en EU-lufthavn, som efter at have fået toldmyndighedens bevilling er godkendt til lufttrafik til og fra områder uden for Unionens toldområde

6)   »flyvning inden for Unionen«: et luftfartøjs passage fra en EU-lufthavn til en anden uden mellemlanding, idet flyvningen hverken påbegyndes eller afsluttes i en lufthavn i et tredjeland

7)   »hovedforædlingsprodukter«: de forædlingsprodukter, som bevillingen til aktiv forædling er blevet givet for

8)   »markedsførings aktiviteter« i forbindelse med toldværdiansættelsen: alle aktiviteter vedrørende annoncering og markedsføring af og salgsfremmende foranstaltninger for de pågældende varer samt enhver aktivitet vedrørende garantier eller sikkerhedsstillelse for disse

9)   »biforædlingsprodukter«: andre forædlede produkter, som nødvendigvis opstår ved forædlingsprocessen, end de hovedforædlingsprodukter

10)   »privat- eller forretningsfly«: private luftfartøjer til rejser, hvor ruten fastsættes ud fra brugernes ønsker

11)   »offentligt toldoplag af type III«: et toldoplag, der forvaltes af toldmyndighederne

12)   »faste transportinstallationer«: tekniske midler anvendt til kontinuerlig transport af varer såsom el, gas og olie

13)   »grænseovergangstoldsted«: et af følgende:

a)

det toldsted, der er ansvarligt for udpassagestedet i Unionens toldområde, når varer under en transitoperation forlader dette område via en grænse med et andet område uden for Unionens toldområde end et fælles transitland

b)

det toldsted, der er ansvarligt for indpassagestedet i Unionens toldområde, når varer under en forsendelse har transiteret gennem et område uden for Unionens toldområde

14)   »lignende varer« i forbindelse med toldværdiansættelsen: varer, der er fremstillet i samme land, og som uden at være ens i alle henseender har lignende egenskaber og består af lignende materialer, hvorved de kan tjene til samme formål og kan ombyttes i handelen; varernes kvalitet, deres omdømme og forekomsten af et fabriks- eller varemærke er blandt de faktorer, der skal tages i betragtning ved afgørelse af, om der er tale om lignende varer.

KAPITEL 2

Personers rettigheder og forpligtelser i henhold til toldlovgivningen

Afdeling 1

Tilvejebringelse af oplysninger

Underafdeling 1

Formater og koder for de fælles datakrav, udveksling og lagring af data

Artikel 2

Formater og koder for de fælles datakrav

(Kodeksens artikel 6, stk. 2)

1.   I bilag A fastsættes formater og koder for de fælles datakrav som omhandlet i kodeksens artikel 6, stk. 2, og i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 med henblik på udveksling og lagring af nødvendige oplysninger til ansøgninger og afgørelser.

2.   I bilag B fastsættes formater og koder for de fælles datakrav som omhandlet i kodeksens artikel 6, stk. 2, og i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 med henblik på udveksling og lagring af nødvendige oplysninger til angivelser, meddelelser og bevis for toldmæssig status.

3.   Uanset denne artikels stk. 1 skal koderne og formaterne i bilag A ikke anvendes før datoen for ibrugtagning af den første fase af opgraderingen af BTO-systemet og Tilsyn 2-systemet, og de respektive koder og formater, skal være dem, der fremgår af bilag 2-5 til Kommissionens delegerede forordning (EU) …/… om fastsættelse af overgangsregler for visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle (6).

Uanset denne artikels stk. 1 skal koderne og formaterne i bilag A ikke anvendes før datoen for opgraderingen af AEO-systemet, og de respektive koder og formater, skal være dem, der fremgår af bilag 6-7 til delegeret forordning (EU) …/… om fastsættelse af overgangsregler for visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle.

Uanset denne artikels stk. 2 er koderne og formaterne i bilag B fakultative for medlemsstaterne indtil datoen for ibrugtagning eller opgradering af de relevante IT-systemer, der fremgår af bilag 1 til delegeret forordning (EU) …/… om fastsættelse af overgangsregler for visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle.

Indtil datoerne for ibrugtagning eller opgradering af de relevante IT-systemer, der fremgår af bilag 1 til delegeret forordning (EU) …/… om fastsættelse af overgangsregler for visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, skal de formater og koder, der kræves til angivelser, meddelelser og bevis for toldstatus, følge de datakrav, der fremgår af bilag 9 til delegeret forordning (EU) …/… om fastsættelse af overgangsregler for visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle.

Indtil de respektive datoer for ibrugtagningen af det kodekssystem for automatiseret eksport og opgraderingen af de nationale importsystemer, som der henvises til i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU (7), skal medlemsstaterne sikre, at koderne og formaterne til meddelelsen om frembydelse gør det muligt at frembyde varer i overensstemmelse med kodeksens artikel 139.

4.   Indtil datoen for ibrugtagning af kodekssystemet for toldafgørelser er de formater og koder, der er fastlagt for følgende ansøgninger og bevillinger i bilag A, frivillige for medlemsstaterne:

a)

Ansøgninger og bevillinger vedrørende forenklingen til fastsættelsen af beløb, der er en del af varernes toldværdi

b)

Ansøgninger og bevillinger vedrørende samlet sikkerhedsstillelse

c)

Ansøgninger om og bevillinger til betalingshenstand

d)

Ansøgninger om og bevillinger til drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, som omhandlet i kodeksens artikel 148

e)

Ansøgninger om og bevillinger til fast rutefart

f)

Ansøgninger og bevillinger vedrørende autoriseret udsteder

g)

Ansøgninger om og bevillinger til anvendelse af forenklet angivelse

h)

Ansøgninger om og bevillinger til centraliseret toldbehandling

i)

Ansøgninger om og bevillinger til indskrivning i klarererens regnskaber

j)

Ansøgninger om og bevillinger til egen beregning

k)

Ansøgninger og bevillinger vedrørende status som autoriseret vejer af bananer

l)

Ansøgninger om og bevillinger til anvendelse af aktiv forædling

m)

Ansøgninger om og bevillinger til anvendelse af passiv forædling

n)

Ansøgninger om og bevillinger til anvendelse af særligt anvendelsesformål

o)

Ansøgninger om og bevillinger til anvendelse af midlertidig indførsel

p)

Ansøgninger om og bevillinger til drift af lagerfaciliteter til toldoplag

q)

Ansøgninger og bevillinger vedrørende status som autoriseret modtager af TIR-transporter

r)

Ansøgninger og bevillinger vedrørende status som autoriseret afsender af EU-forsendelse

s)

Ansøgninger og bevillinger vedrørende status som autoriseret modtager af EU-forsendelse

t)

Ansøgninger om og bevillinger til anvendelse af en særlig type segl

u)

Ansøgninger om og bevillinger til anvendelse af en forsendelsesangivelse med reduceret datasæt

v)

Ansøgninger om og bevillinger til anvendelse af et elektronisk transportdokument som toldangivelse.

Hvis medlemsstaterne afstår fra brugen af visse koder og formater i overgangsperioden, skal de sikre, at de har effektive procedurer til at kunne verificere, at betingelserne for at indrømme den berørte bevilling er opfyldte.

Artikel 3

Sikring af elektroniske systemer

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

1.   I forbindelse med udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af de elektroniske systemer, der er omhandlet i kodeksens artikel 16, stk. 1, indfører og vedligeholder medlemsstaterne passende sikringsordninger, for at de forskellige systemer kan fungere effektivt, pålideligt og sikkert. De skal også sørge for, at der iværksættes foranstaltninger til kontrol af oplysningernes oprindelse og til at beskytte data mod uautoriseret adgang, tab, ændring eller ødelæggelse.

2.   Hver indlæsning, ændring eller sletning af data registreres med en angivelse af grunden hertil, det nøjagtige tidspunkt og den person, der foretager behandlingen.

3.   Medlemsstaterne skal oplyse hinanden, Kommissionen og i givet fald også den pågældende økonomiske operatør om alle faktiske brud eller mistanke om brud på sikkerheden af de elektroniske systemer.

Artikel 4

Lagring af oplysninger

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

Alle data, der er valideret af det relevante elektroniske system, skal opbevares i mindst tre år efter udløbet af det år, hvori dataene blev valideret, medmindre andet er bestemt.

Artikel 5

Elektroniske systemers disponibilitet

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

1.   Kommissionen og medlemsstaterne indgår operationelle aftaler om de praktiske krav til de elektroniske systemers disponibilitet og ydeevne samt til driftskontinuitet.

2.   Operationelle aftaler som omhandlet i stk. 1 skal især fastsætte passende responstid for udveksling og behandling af oplysninger i de relevante elektroniske systemer.

3.   De elektroniske systemer skal være permanent tilgængelige. Denne forpligtelse gælder dog ikke:

a)

for særlige tilfælde, der vedrører anvendelsen af elektroniske systemer, som er fastsat i de aftaler, der er omhandlet i stk. 1, eller på nationalt plan, hvis der ikke er sådanne aftaler

b)

i tilfælde af force majeure.

Underafdeling 2

Registrering af personer

Artikel 6

Kompetent toldmyndighed

(Kodeksens artikel 9)

Ansvaret for registrering ligger hos de toldmyndigheder, som medlemsstaterne har udpeget. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på disse myndigheder. Kommissionen offentliggør disse oplysninger på internettet.

Artikel 7

Elektronisk system vedrørende EORI-nummer

(Kodeksens artikel 16)

1.   Til udveksling og lagring af oplysninger vedrørende EORI anvendes et elektronisk system, som er oprettet til disse formål i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1 (»EORI-systemet«).

Den kompetente toldmyndighed stiller oplysninger til rådighed via dette system ved tildeling af nye EORI-numre eller ved ændringer af lagrede data angående allerede udstedte registreringer.

2.   Der tildeles ét EORI-nummer for hver person.

3.   Formatet og koder for de data, der lagres i EORI-systemet, fremgår af bilag 12-01.

4.   Uanset denne artikels stk. 1 skal formaterne og koderne i bilag 12-01 ikke anvendes før datoen for opgraderingen af det centrale EORI-system.

Indtil datoen for opgraderingen af det centrale EORI-system er koderne for de fælles datakrav til registrering af økonomiske operatører og andre personer vist i bilag 9 til delegeret forordning (EU) 2015/2446 om fastsættelse af overgangsregler for visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle.

5.   Når medlemsstaterne indsamler data, som er anført i punkt 4 i bilag 12-01, skal de sikre sig, at det er formaterne og koderne i bilag 12-01, der bliver anvendt.

Afdeling 2

Afgørelser om anvendelse af toldlovgivningen

Underafdeling 1

Toldmyndighedernes afgørelser

Artikel 8

Generel procedure vedrørende høringsret

(Kodeksens artikel 22, stk. 6)

1.   Meddelelsen, der omhandles i kodeksens artikel 22, stk. 6, første afsnit, skal:

a)

indeholde en henvisning til de dokumenter og oplysninger, som toldmyndighederne agter at basere deres afgørelse på

b)

angive den frist, inden for hvilken den pågældende person kan fremsætte sine synspunkter fra den dato, hvor han modtager eller må antages at have modtaget meddelelsen

c)

indeholde en henvisning til den pågældende persons ret til indsigt i de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i litra a), i overensstemmelse med de gældende bestemmelser.

2.   Når den pågældende person fremsætter sine synspunkter inden udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, litra b), kan toldmyndighederne træffe afgørelsen, medmindre den pågældende person samtidig tilkendegiver sin hensigt om at udbygge sine synspunkter yderligere inden for den fastsatte frist.

Artikel 9

Særlig procedure vedrørende høringsret

(Kodeksens artikel 22, stk. 6)

1.   Toldmyndighederne kan som led i verifikations- eller kontrolprocessen give den meddelelse, der er omhandlet i kodeksens artikel 22, stk. 6, første afsnit, når de agter at træffe en afgørelse på grundlag af et eller flere af følgende elementer:

a)

resultaterne af en verifikation efter varernes frembydelse

b)

resultaterne af en verifikation af toldangivelsen som omhandlet i kodeksens artikel 191

c)

resultaterne af en kontrol efter frigivelse som omhandlet i kodeksens artikel 48, når varerne stadig er under toldtilsyn

d)

resultaterne af en verifikation af bevis for toldmæssig status som EU-varer eller i givet fald resultaterne af verifikationen af ansøgningen om registrering af et sådant bevis eller om påtegning af et sådant bevis

e)

toldmyndighedernes udstedelse af et oprindelsesbevis

f)

resultaterne af kontrol af varer, for hvilke der ikke var indgivet en summarisk indpassageangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en reeksportangivelse eller en toldangivelse.

2.   Indgives en meddelelse i henhold til stk. 1, kan den pågældende person:

a)

straks fremsætte sine synspunkter på samme måde som ved meddelelse i henhold til artikel 9 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 eller

b)

anmode om en meddelelse i henhold til artikel 8 bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra f).

Toldmyndighederne oplyser den pågældende person om disse to valgmuligheder.

3.   Træffer toldmyndighederne en afgørelse, der får negative følger for den pågældende person, registrerer de, om vedkommende har givet udtryk for sine synspunkter i henhold til stk. 2, litra a).

Underafdeling 2

Afgørelser truffet efter ansøgning

Artikel 10

Elektroniske systemer vedrørende afgørelser

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

1.   Til udveksling og lagring af oplysninger om ansøgninger og afgørelser, som kan berøre mere end én medlemsstat, og om enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige ansøgning eller afgørelse, anvendes et elektronisk system, der er oprettet til dette formål i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1.

Den kompetente toldmyndighed stiller oplysninger til rådighed via dette system straks og senest syv dage efter, at myndigheden får kendskab til oplysningerne.

2.   En EU-harmoniseret grænseflade for handelsvirksomheder, som er designet af Kommissionen og medlemsstaterne efter fælles overenskomst, skal anvendes til udveksling af oplysninger om ansøgninger og afgørelser, som kan berøre mere end én medlemsstat.

3.   Denne artikels stk. 1 og 2 gælder fra datoen for ibrugtagning af det kodekssystem til toldafgørelser, der er henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU.

Artikel 11

Toldmyndighed, der er udpeget til at modtage ansøgninger

(Kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit)

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen en liste over de toldmyndigheder, som er omhandlet i kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, og som er udpeget til at modtage ansøgninger. Medlemsstaterne meddeler også Kommissionen eventuelle senere ændringer af denne liste.

Artikel 12

Antagelse af ansøgningen

(Kodeksens artikel 22, stk. 2)

1.   Når toldmyndigheden antager en ansøgning i henhold til artikel 11, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, skal antagelsestidspunktet for denne ansøgning være den dato, hvor toldmyndigheden havde modtaget alle nødvendige oplysninger i henhold til kodeksens artikel 22, stk. 2.

2.   Konstaterer toldmyndigheden, at ansøgningen ikke indeholder alle nødvendige oplysninger, anmoder den ansøgeren om at forelægge de relevante oplysninger inden for en rimelig frist, som ikke må overstige 30 dage.

Forelægger ansøgeren ikke de oplysninger, som toldmyndighederne anmodede om, inden for den frist, som myndighederne fastsatte til dette formål, kan ansøgningen ikke antages, og ansøgeren underrettes herom.

3.   Modtager ansøgeren ingen meddelelse om, hvorvidt ansøgningen er antaget eller ej, anses ansøgningen for at være antaget. Antagelsesdatoen er datoen for indgivelsen af ansøgningen eller, i de tilfælde, hvor ansøgeren efter anmodning fra den toldmyndighed, som er omhandlet i stk. 2, har forelagt supplerende oplysninger, den dato, hvor den sidste oplysning foreligger.

Artikel 13

Opbevaring af oplysninger om afgørelser

(Kodeksens artikel 23, stk. 5)

Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse, skal opbevare alle data og supplerende oplysninger, der blev lagt til grund for vedtagelsen af afgørelsen, i mindst tre år efter at dens gyldighed er udløbet.

Artikel 14

Høring mellem toldmyndigheder

(Kodeksens artikel 22)

1.   Når en toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse, har behov for at høre en toldmyndighed i en anden berørt medlemsstat om, hvorvidt de nødvendige betingelser og kriterier for at træffe en positiv afgørelse er opfyldt, skal denne høring finde sted inden for den frist, der er fastsat for den pågældende afgørelse. Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse, fastsætter en høringsfrist, der starter fra datoen for den pågældende toldmyndigheds meddelelse af de betingelser og kriterier, som den hørte toldmyndighed skal undersøge.

Fastslår den hørte toldmyndighed efter den i første afsnit omhandlede undersøgelse, at ansøgeren ikke opfylder en eller flere betingelser eller et eller flere kriterier, for at der kan træffes en positiv afgørelse, forelægges resultaterne med behørig dokumentation og begrundelse for den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen.

2.   Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse, kan i følgende tilfælde forlænge den frist, der er fastsat for høringen i overensstemmelse med stk. 1:

a)

når den hørte myndighed anmoder om mere tid grundet arten af de undersøgelser, som skal udføres

b)

når ansøgeren foretager tilpasninger for at sikre opfyldelse af de betingelser og kriterier, der er omhandlet i stk. 1, og meddeler dem til den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen, og som oplyser den hørte toldmyndighed herom.

3.   Svarer den hørte toldmyndighed ikke inden for den frist, der er fastsat for høringen i overensstemmelse med stk. 1 og 2, anses de betingelser og kriterier, der var høringens genstand, for opfyldt.

4.   Den høringsprocedure, der er fastsat i stk. 1 og 2, kan også anvendes med henblik på fornyet vurdering og overvågning af en afgørelse.

Artikel 15

Tilbagekaldelse af en positiv afgørelse

(Kodeksens artikel 28)

En afgørelse, som er suspenderet i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, skal tilbagekaldes af den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse i de tilfælde, der er omhandlet i samme forordnings artikel 16, stk. 1, litra b) og c), hvis indehaveren af afgørelsen ikke inden for den fastsatte frist træffer de nødvendige foranstaltninger for at opfylde de betingelser, der er fastsat i afgørelsen, eller overholde de forpligtelser, der pålægges i samme afgørelse.

Underafdeling 3

Afgørelser vedrørende bindende oplysninger

Artikel 16

Ansøgning om en afgørelse vedrørende bindende oplysninger

(Kodeksens artikel 22, stk. 1)

1.   Når en ansøgning om en afgørelse vedrørende bindende oplysninger forelægges i henhold til artikel 19, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 i en anden medlemsstat end den, hvor ansøgeren er etableret, skal den toldmyndighed, der har fået forelagt ansøgningen, underrette toldmyndigheden i den medlemsstat, hvori ansøgeren er etableret, inden for syv dage efter antagelsen af ansøgningen.

Hvis toldmyndigheden, der modtager underretningen, er i besiddelse af oplysninger, som den finder relevante for behandlingen af ansøgningen, skal denne myndighed videresende disse oplysninger til den toldmyndighed, der fik forelagt ansøgningen, så hurtigt som muligt og senest inden for 30 dage fra datoen for underretningen.

2.   En ansøgning om en afgørelse vedrørende en bindende tariferingsoplysning (i det følgende benævnt »BTO«) vedrører kun varer, der har lignende egenskaber, og mellem hvilke forskellene er uden betydning for tariferingen.

3.   En ansøgning om bindende oprindelsesoplysninger (i det følgende benævnt »BOO«) må kun vedrøre én type vare og specifikke omstændigheder, der gør det muligt for varen at opnå oprindelsesstatus.

4.   Med henblik på at sikre overholdelse af de krav, der er fastsat i kodeksens artikel 33, stk. 1, andet afsnit, litra a), i relation til en ansøgning om en BTO-afgørelse, skal den toldmyndighed, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, konsultere det elektroniske system, der er omhandlet i artikel 21 i nærværende forordning, og foretage en registrering heraf.

Artikel 17

Overensstemmelse med eksisterende BTO-afgørelser

(Kodeksens artikel 22, stk. 3)

Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse, skal med henblik på at sikre, at en BTO-afgørelse, som den agter at udstede, er i overensstemmelse med allerede udstedte BTO-afgørelser, konsultere det elektroniske system, der er omhandlet i artikel 21, og foretage en registrering heraf.

Artikel 18

Meddelelse af BOO-afgørelser

(Kodeksens artikel 6, stk. 3)

1.   Hvis den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse, underretter ansøgeren om BOO-afgørelsen via andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker, skal myndigheden anvende formularen i bilag 12-02.

2.   Hvis den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse, underretter ansøgeren om BOO-afgørelsen via elektroniske databehandlingsteknikker, skal denne afgørelse kunne udskrives i det format, som er fastsat i bilag 12-02.

Artikel 19

Udveksling af data vedrørende BOO-afgørelser

(Kodeksens artikel 23, stk. 5)

1.   Toldmyndighederne tilsender kvartalsvis Kommissionen de relevante oplysninger om BOO-afgørelser.

2.   Kommissionen stiller de oplysninger, som den har modtaget i medfør af stk. 1, til rådighed for toldmyndighederne i alle medlemsstater.

Artikel 20

Overvågning af BTO-afgørelser

(Kodeksens artikel 23, stk. 5)

Når toldformaliteterne opfyldes af eller på vegne af indehaveren af en BTO-afgørelse for varer, der er omfattet af BTO-afgørelsen, skal dette angives i toldangivelsen ved at anføre BTO-afgørelsens referencenummer.

Artikel 21

Elektronisk system vedrørende BTO

(Kodeksens artikel 16, stk. 1, og artikel 23, stk. 5)

1.   Til udveksling og lagring af oplysninger om ansøgninger og afgørelser i relation til BTO, eller om enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige ansøgning eller afgørelse, anvendes et elektronisk system, der er oprettet til dette formål i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1.

Den kompetente toldmyndighed stiller oplysninger til rådighed via dette system straks og senest syv dage efter, at myndigheden får kendskab til oplysningerne.

2.   Ud over de i stk. 1 omhandlede oplysninger gælder følgende:

a)

det tilsyn, der er omhandlet i denne forordnings artikel 55, skal omfatte data af relevans for overvågningen af anvendelsen af BTO-afgørelser

b)

den toldmyndighed, der har modtaget ansøgningen og truffet BTO-afgørelsen, skal underrette via det system, der henvises til i stk. 1, hvis der indrømmes en periode med forlænget anvendelse af BTO-afgørelsen, med angivelse af udløbsdatoen for perioden med forlænget anvendelse og mængderne af de varer, der er omfattet af denne periode.

3.   Kommissionen meddeler regelmæssigt medlemsstaterne resultaterne af den overvågning, der er omhandlet i stk. 2, litra a), for at støtte toldmyndighedernes overvågning af overholdelsen af de forpligtelser, der følger af den pågældende BTO.

4.   En EU-harmoniseret grænseflade for handelsvirksomheder, som er designet af Kommissionen og medlemsstaterne efter fælles overenskomst, skal anvendes til udveksling af oplysninger om ansøgninger og afgørelser i relation til BTO.

5.   Ved behandlingen af en ansøgning om en BTO-afgørelse angiver toldmyndighederne status for ansøgningen i det system, der henvises til i stk. 1.

6.   Uanset denne artikels stk. 1 skal medlemsstaterne indtil datoen for opgraderingen af det system, der henvises til déri, i overensstemmelse med bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU anvende Kommissionens centrale database, som er oprettet ved artikel 8, stk. 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (8) om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.

7.   Indtil datoen for ibrugtagning af den første fase af opgraderingen af det system, der henvises til i denne artikels stk. 1, og det system, der henvises til i denne forordnings artikel 56, foretager toldmyndighederne overvågninger af brugen af BTO-afgørelser, når der udføres toldkontrol eller kontrol efter frigivelse i henhold til kodeksens artikel 46 og 48. Uanset denne artikels stk. 3 er Kommissionen ikke forpligtet til indtil denne dato for ibrugtagning at meddele resultaterne af den overvågning, der henvises til i denne artikels stk. 2, litra a), til medlemsstaterne.

Artikel 22

Forlænget anvendelse af afgørelser vedrørende bindende oplysninger

(Kodeksens artikel 34, stk. 9)

1.   Hvis toldmyndighederne træffer afgørelse om at indrømme en periode med forlænget anvendelse i henhold til kodeksens artikel 34, stk. 9, tredje afsnit, skal de angive den dato, hvor perioden for den forlængede anvendelse af afgørelsen udløber.

2.   Hvis toldmyndighederne træffer afgørelse om at indrømme en periode med forlænget anvendelse af en BTO-afgørelse i henhold til kodeksens artikel 34, stk. 9, tredje afsnit, skal de foruden den i stk. 1 nævnte dato angive de varemængder, som kan toldbehandles i perioden med forlænget anvendelse.

Så snart disse mængder er nået, ophører anvendelsen af en afgørelse, ved hvilken der er indrømmet en periode med forlænget anvendelse.

På grundlag af det tilsyn, der er omhandlet i artikel 55, skal Kommissionen oplyse medlemsstaterne herom, så snart disse mængder er nået.

Artikel 23

Foranstaltninger til at sikre en korrekt og ensartet tarifering eller oprindelsesbestemmelse

(Kodeksens artikel 34, stk. 10)

1.   Kommissionen underretter hurtigst muligt toldmyndighederne, når vedtagelsen af BTO- og BOO-afgørelser suspenderes i overensstemmelse med kodeksens artikel 34, stk. 10, litra a), hvis:

a)

Kommissionen har afdækket ukorrekte eller uensartede afgørelser

b)

toldmyndighederne har forelagt Kommissionen tilfælde, hvor de ikke inden for en frist på højst 90 dage har kunnet afklare deres meningsforskelle med hensyn til en korrekt og ensartet tarifering eller oprindelsesbestemmelse.

Der udstedes ikke afgørelser vedrørende bindende oplysninger for varer, der er omfattet af litra a) eller b), fra den dato, hvor Kommissionen har underrettet toldmyndighederne om suspensionen, og indtil en korrekt og ensartet tarifering eller oprindelsesbestemmelse er sikret.

2.   En korrekt og ensartet tarifering eller oprindelsesbestemmelse skal sendes i høring på EU-plan så hurtigt som muligt og senest inden for 120 dage fra Kommissionens underretning, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Kommissionen underretter øjeblikkeligt toldmyndighederne, når suspensionen tilbagekaldes.

4.   Ved anvendelsen af stk. 1-3 anses BOO-afgørelser for uensartede, hvis de giver forskellig oprindelsesstatus til varer, som:

a)

henhører under samme toldposition, og hvis oprindelse er bestemt efter de samme oprindelsesregler, og

b)

er blevet fremstillet under tilsvarende betingelser ved samme fremstillingsproces og ækvivalente materialer — navnlig for så vidt angår deres oprindelsesstatus.

Afdeling 3

Autoriseret økonomisk operatør

Artikel 24

Regelefterlevelse

(Kodeksens artikel 39, litra a))

1.   Er ansøgeren en fysisk person, skal det kriterium, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra a), anses for at være opfyldt, hvis ansøgeren og i givet fald den ansatte, der er ansvarlig for ansøgerens toldanliggender, i løbet af de seneste tre år ikke har begået en alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen og ikke har gjort sig skyldig i alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til deres økonomiske virksomhed.

Er ansøgeren ikke en fysisk person, skal det kriterium, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra a), anses for at være opfyldt, hvis ingen af nedennævnte personer i løbet af de seneste tre år har begået en alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen eller har gjort sig skyldig i alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til deres økonomiske virksomhed:

a)

ansøgeren

b)

den person, som er ansvarlig for ansøgeren eller udøver kontrol med dennes ledelse

c)

den ansatte, der er ansvarlig for ansøgerens toldanliggender.

2.   Det kriterium, der nævnes i kodeksens artikel 39, litra a), kan anses for at være opfyldt, når den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, anser en overtrædelse for at være mindre betydelig set i forhold til antallet eller omfanget af de relaterede aktiviteter, og toldmyndigheden ikke betvivler, at ansøgeren er i god tro.

3.   Når en person som omhandlet i stk. 1, litra b), er etableret eller har bopæl i et tredjeland, vurderer den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, overholdelsen af kriteriet i kodeksens artikel 39, litra a), på grundlag af de regnskaber og oplysninger, den har til rådighed.

4.   Har ansøgeren været etableret i mindre end tre år, vurdere den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, overholdelsen af kriteriet i kodeksens artikel 39, litra a), på grundlag af de regnskaber og oplysninger, den har til rådighed.

Artikel 25

Et tilfredsstillende system til forvaltning af bogholderi og transportdokumenter

(Kodeksens artikel 39, litra b))

1.   Det kriterium, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra b), anses for at være opfyldt, hvis følgende betingelser er imødekommet:

a)

ansøgeren fører et regnskabssystem, som er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der anvendes i den medlemsstat, hvor regnskaberne føres, som tillader revisionsbaseret toldkontrol, og som fører en historik over data, der tilvejebringer et revisionsspor fra det tidspunkt, hvor dataene indføres i systemet

b)

toldrelaterede registre, som ansøgeren opbevarer, er integreret i ansøgerens regnskabssystem eller åbner mulighed for krydskontrol af oplysninger med regnskabssystemet

c)

ansøgeren giver toldmyndigheden fysisk adgang til sine regnskabssystemer og i givet fald til sit bogholderi og sine transportdokumenter

d)

ansøgeren giver toldmyndigheden elektronisk adgang til sine regnskabssystemer og i givet fald til sit bogholderi og sine transportdokumenter, for så vidt disse systemer eller registre opbevares elektronisk

e)

ansøgeren har et logistiksystem, hvori varer angives som EU-varer eller som ikke-EU-varer, og i relevante tilfælde anføres deres opbevaringssted

f)

ansøgeren har en administrativ organisation, som svarer til karakteren og størrelsen af sin virksomhed, og som er egnet til at forvalte varestrømmene, og vedkommende råder over interne kontrolforanstaltninger, der kan forebygge, afsløre og korrigere fejl samt forebygge og afsløre ulovlige eller ureglementerede transaktioner

g)

i givet fald har ansøgeren indført tilfredsstillende procedurer til håndtering af sine licenser og tilladelser, der er indrømmet i henhold til handelspolitiske foranstaltninger eller i tilknytning til handel med landbrugsprodukter

h)

ansøgeren har indført tilfredsstillende procedurer til arkivering af sine regnskaber og information samt til beskyttelse mod tab af information

i)

ansøgeren sikrer, at de relevante ansatte instrueres i at oplyse toldmyndighederne, hvis det opdages, at der er problemer med regelefterlevelsen, og at der etableres procedurer, hvormed toldmyndighederne oplyses om sådanne vanskeligheder

j)

ansøgeren har indført de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af sit computersystem mod uautoriseret indtrængen og til sikring af sin dokumentation

k)

i relevante tilfælde har ansøgeren indført tilfredsstillende procedurer til håndtering af import- og eksportlicenser for varer, der er pålagt forbud og restriktioner, bl.a. foranstaltninger til at skelne varer, der er omfattet af forbud eller restriktioner, fra andre varer, tillige med foranstaltninger til at sikre overholdelsen af disse forbud og restriktioner

2.   Når ansøgeren alene ansøger om en bevilling som autoriseret økonomisk operatør til at udnytte sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser (AEOS) som omhandlet i kodeksens artikel 38, stk. 2, litra b), finder de krav, der er fastlagt i stk. 1, litra e), ikke anvendelse.

Artikel 26

Økonomisk solvens

(Kodeksens artikel 39, litra c))

1.   Det kriterium, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra c), anses for at være opfyldt, når ansøgeren opfylder følgende:

a)

ansøgeren er ikke under konkursbehandling

b)

ansøgeren har de seneste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen opfyldt sine økonomiske forpligtelser med hensyn til betaling af told og alle andre afgifter eller skatter opkrævet ved eller i forbindelse med import eller eksport af varer

c)

ansøgeren godtgør på grundlag af de regnskaber og oplysninger, der står til rådighed for de seneste tre år forud for indgivelse af ansøgningen, at han har tilstrækkelig finansiel formåen til at varetage sine forpligtelser og indfri sine tilsagn i henseende til typen og omfanget af forretningsaktiviteterne, herunder en egenkapital, der ikke er negativ, medmindre der er dækning herfor.

2.   Hvis ansøgeren har været etableret i mindre end tre år, kontrolleres vedkommendes økonomiske solvens som omhandlet i kodeksens artikel 39, litra c), på grundlag af tilgængelige regnskaber og information.

Artikel 27

Standarder for praktisk kompetence eller professionelle kvalifikationer

(Kodeksens artikel 39, litra d))

1.   Det kriterium, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra d), anses for at være opfyldt, når ansøgeren opfylder en af følgende betingelser:

a)

ansøgeren eller den ansvarlige for ansøgerens toldanliggender opfylder en af følgende standarder for praktisk kompetence:

i)

dokumenteret praktisk erfaring i mindst tre år med toldanliggender

ii)

en kvalitetsstandard vedrørende toldanliggender, som er vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan.

b)

Ansøgeren eller den ansvarlige for ansøgerens toldanliggender har afsluttet en uddannelse inden for toldlovgivning i overensstemmelse med og af relevans for omfanget af hans medvirken i toldrelaterede aktiviteter, og uddannelsen skal være udbudt af en af følgende:

i)

en medlemsstats toldmyndighed

ii)

en uddannelsesinstitution, som er anerkendt til at udbyde disse kvalifikationer af toldmyndighederne eller et organ i en medlemsstat med ansvar for faglig uddannelse

iii)

en erhvervsmæssig eller faglig sammenslutning, der er anerkendt af toldmyndighederne i en medlemsstat eller akkrediteret i Unionen med henblik på at udbyde sådanne kvalifikationer.

2.   Når den person, der er ansvarlig for ansøgerens toldanliggender, er en person, med hvem der er indgået en kontrakt, anses kriteriet i kodeksens artikel 39, litra d), for at være opfyldt, hvis den eksterne person er en økonomisk operatør autoriseret til at udnytte forenklede toldbestemmelser (AEOC) som omhandlet i kodeksens artikel 38, stk. 2, litra a).

Artikel 28

Sikkerheds- og sikringsstandarder

(Kodeksens artikel 39, litra e))

1.   Det kriterium, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra e), anses for at være opfyldt, når ansøgeren opfylder følgende betingelser:

a)

de bygninger, der anvendes til aktiviteter i forbindelse med AEOS-bevillingen, er beskyttet mod ulovlig indtrængen og er konstrueret af materialer, som kan modstå uvedkommendes forsøg på at skaffe sig adgang

b)

der er truffet passende foranstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang til kontorer, forsendelsesområder, lasteområder, fragtlagre og andre relevante steder

c)

der er truffet foranstaltninger til håndtering af varer, som omfatter beskyttelse mod uautoriseret tilførsel eller ombytning, mod forkert håndtering af varer og mod manipulation med lastenheder

d)

ansøgeren har truffet foranstaltninger, der gør det muligt tydeligt at identificere vedkommendes handelspartnere og via gennemførelse af passende kontraktbestemmelser eller andre passende foranstaltninger i overensstemmelse med ansøgerens forretningsmodel at sikre, at disse handelspartnere sørger for at sikre deres del af den internationale forsyningskæde

e)

ansøgeren foretager i det omfang, national ret tillader, sikkerhedsscreening af personer, der forventes at skulle bestride sikkerhedsmæssigt følsomme stillinger, og foretager baggrundskontrol af nuværende ansatte i sådanne positioner regelmæssigt, og når omstændighederne kræver det

f)

ansøgeren råder over passende sikkerhedsprocedurer for eventuelle eksterne tjenesteydere, med hvilke der er indgået kontrakt

g)

ansøgeren sørger for, at personalet med ansvarsområder af relevans for sikkerhedsspørgsmål regelmæssigt deltager i programmer for at øge deres bevågenhed angående sikkerhedsspørgsmål

h)

ansøgeren har udpeget en kontaktperson med ansvar for sikkerheds- og sikringsrelaterede spørgsmål

2.   Hvis ansøgeren er indehaver af et sikkerheds- og sikringscertifikat udstedt i henhold til en international konvention, en international standard fra Den Internationale Standardiseringsorganisation eller en europæisk standard fra et europæisk standardiseringsorgan, skal disse certifikater tages i betragtning i forbindelse med kontrol af overholdelsen af kriterierne i kodeksens artikel 39, litra e).

Kriterierne anses for opfyldt, for så vidt som det er godtgjort, at kriterierne for udstedelse af dette certifikat er identiske eller ækvivalente med dem, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra e).

Kriterierne anses for opfyldt, når ansøgeren er indehaver af et sikkerheds- og sikringscertifikat udstedt af et tredjeland, med hvilket Unionen har indgået en aftale, som foreskriver anerkendelse af certifikatet.

3.   Når ansøgeren er en sikkerhedsgodkendt fragtagent eller en kendt befragter som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 (9) og opfylder de krav, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 185/2010 (10), anses de kriterier, der er fastsat i stk. 1, for at være opfyldt i forbindelse med de steder og operationer, for hvilke ansøgeren har opnået status som sikkerhedsgodkendt fragtagent eller kendt befragter, for så vidt som kriterierne for meddelelsen af status som sikkerhedsgodkendt fragtagent eller kendt befragter er identiske eller ækvivalente med dem, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra e).

Artikel 29

Undersøgelse af kriterierne

(Kodeksens artikel 22)

1.   Med henblik på at undersøge de kriterier, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra b) og e), sikrer den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, at der aflægges kontrolbesøg i alle de lokaler, som er relevante for ansøgerens toldrelaterede aktiviteter.

Når ansøgeren har et stort antal lokaler, og den gældende frist for at træffe afgørelsen ikke giver mulighed for at undersøge alle disse lokaler, kan toldmyndigheden beslutte kun at undersøge en repræsentativ del af disse lokaler, hvis den finder det godtgjort, at ansøgeren anvender de samme sikkerheds- og sikringsstandarder i alle sine lokaler og fører sine regnskaber efter de samme fælles standarder og procedurer i alle sine lokaler.

2.   De toldmyndigheder, der er kompetente til at træffe en afgørelse, kan tage hensyn til resultaterne af vurderinger eller revisioner, der er udført i henhold til EU-lovgivningen, i det omfang de er relevante for undersøgelsen af de kriterier, der er nævnt i kodeksens artikel 39.

3.   Med henblik på at undersøge, om de kriterier, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra b), c) og e), er opfyldt, kan toldmyndighederne tage hensyn til eksperters konklusioner, der fremlægges af ansøgeren, når den ekspert, der har draget konklusionerne, ikke står i et afhængighedsforhold til ansøgeren, jf. denne forordnings artikel 127.

4.   Toldmyndighederne tager behørigt hensyn til de økonomiske operatørers specifikke karakteristika, navnlig i henseende til små og mellemstore virksomheder, ved undersøgelsen af, om kriterierne i kodeksens artikel 39 er opfyldt.

5.   Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, skal dokumentere undersøgelsen af de kriterier, der er fastlagt i kodeksens artikel 39, samt resultaterne heraf.

Artikel 30

Elektronisk system vedrørende bevis for AEO-status

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

1.   Til udveksling og lagring af oplysninger om ansøgninger om bevilling som autoriseret økonomisk operatør (AEO) og tildelte AEO-bevillinger samt enhver anden begivenhed eller handling, som senere kan påvirke den oprindelige afgørelse, herunder annullering, suspension, tilbagekaldelse eller ændring eller resultaterne af overvågning og fornyet vurdering, anvendes et elektronisk system, der er oprettet til dette formål i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1. Den kompetente toldmyndighed stiller oplysninger til rådighed via dette system hurtigst muligt og senest inden for syv dage.

En EU-harmoniseret grænseflade for handelsvirksomheder, som er designet af Kommissionen og medlemsstaterne efter fælles overenskomst, skal anvendes til udveksling af oplysninger om ansøgninger og afgørelser i relation til AEO-bevillinger.

2.   I givet fald og navnlig når status som autoriseret økonomisk operatør danner grundlag for tildeling af godkendelse, tilladelser eller lettelser i medfør af anden EU-lovgivning, kan den kompetente toldmyndighed give den relevante nationale myndighed med ansvar for sikkerheden inden for civil luftfart adgang til det elektroniske system, der er omhandlet i stk. 1. Adgangen skal vedrøre følgende oplysninger:

a)

AEO-bevillingerne, herunder navnet på indehaveren af bevillingen og i givet fald ændringer heraf eller tilbagekaldelse eller suspension af status som autoriseret økonomisk operatør og årsagerne hertil

b)

eventuelle fornyede vurderinger af AEOS-bevillinger og resultaterne heraf.

De nationale myndigheder med ansvar for sikkerheden inden for civil luftfart, der håndterer de pågældende oplysninger, må kun anvende dem i forbindelse med de relevante programmer for sikkerhedsgodkendte fragtagenter eller kendte befragtere og gennemfører de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af disse oplysninger.

3.   Uanset denne artikels stk. 1 skal medlemsstaterne indtil datoen for opgraderingen af det AEO-system, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, anvende det system, som er oprettet ved artikel 14x i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 31

Høringsprocedure og udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder

(Kodeksens artikel 22)

1.   Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, kan høre andre medlemsstaters toldmyndigheder, der er kompetente for det sted, hvor de nødvendige oplysninger opbevares, eller hvor der skal udføres kontrol med henblik på at undersøge et eller flere kriterier, som er fastlagt i kodeksens artikel 39.

2.   Den i stk. 1 nævnte høring er obligatorisk, når:

a)

ansøgningen om AEO-status er indgivet i henhold til artikel 12, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 til toldmyndigheden på det sted, hvor ansøgerens hovedbogholderi i forbindelse med told føres eller er tilgængeligt

b)

ansøgningen om AEO-status er indgivet i henhold til artikel 27 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 til toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren har fast driftssted, og hvor oplysninger om vedkommendes almindelige logistiske ledelsesaktiviteter i EU føres eller er tilgængelige

c)

en del af de relevante registre og dokumentation af relevans for ansøgning om AEO-status opbevares i en anden medlemsstat end den, hvis toldmyndighed er kompetent til at træffe en afgørelse

d)

ansøgeren om AEO-status råder over lagerfaciliteter eller har andre toldrelaterede aktiviteter i en anden medlemsstat end den kompetente toldmyndigheds medlemsstat.

3.   Uanset den frist, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i denne forordning, afslutter toldmyndighederne høringsprocessen inden for 80 dage fra den dato, hvor den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse, meddeler de nødvendige betingelser og kriterier, som den hørte toldmyndighed skal undersøge.

4.   Når en anden medlemsstats toldmyndighed er i besiddelse af oplysninger af relevans for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør, meddeler den disse oplysninger til den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse inden for 30 dage regnet fra datoen for fremsendelsen af ansøgningen via det elektroniske system, som der henvises til i denne forordnings artikel 30.

Artikel 32

Afslag på en ansøgning

(Kodeksens artikel 22)

Afslag på en AEO-ansøgning berører ikke allerede trufne positive afgørelser for ansøgeren i overensstemmelse med toldlovgivningen, medmindre indrømmelsen af disse positive afgørelser bygger på opfyldelse af AEO-kriterier, som i forbindelse med undersøgelsen af AEO-ansøgningen har vist sig ikke at være opfyldt.

Artikel 33

Kombination af begge former for bevilling

(Kodeksens artikel 38, stk. 3)

Når en ansøger har ret til at få tildelt både en AEOC- og en AEOS-bevilling, udsteder den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, én kombineret bevilling.

Artikel 34

Tilbagekaldelse af en bevilling

(Kodeksens artikel 28)

1.   Tilbagekaldelsen af en AEO-bevilling berører ikke en eventuel positiv afgørelse, der er truffet for den samme person, medmindre AEO-status var en betingelse for denne positive afgørelse, eller afgørelsen byggede på et kriterium angivet i kodeksens artikel 39, som ikke længere er opfyldt.

2.   En tilbagekaldelse eller ændring af en positiv afgørelse, der er truffet for indehaveren af bevillingen, berører ikke automatisk vedkommendes AEO-bevilling.

3.   Når samme person har såvel AEOC- som AEOS-bevilling, og kodeksens artikel 28 eller denne forordnings artikel 15 finder anvendelse på grund af manglende opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra d), tilbagekaldes AEOC-bevillingen, og AEOS-bevillingen bevarer sin gyldighed.

Når samme person har såvel AEOS- som AEOC-bevilling, og kodeksens artikel 28 eller denne forordnings artikel 15 finder anvendelse på grund af manglende opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra e), tilbagekaldes AEOS-bevillingen, og AEOC-bevillingen bevarer sin gyldighed.

Artikel 35

Overvågning

(Kodeksens artikel 23, stk. 5)

1.   Toldmyndighederne i medlemsstaterne underretter hurtigst muligt den kompetente toldmyndighed om alle forhold, som måtte opstå efter indrømmelsen af status som autoriseret økonomisk operatør, og som kan få indflydelse på dens fortsatte gyldighed eller indhold.

2.   Den kompetente toldmyndighed gør alle relevante oplysninger, som den har til rådighed, tilgængelige for toldmyndighederne i de andre medlemsstater, hvor den autoriserede økonomiske operatør udfører toldrelaterede aktiviteter.

3.   Tilbagekalder en toldmyndighed en positiv afgørelse, der er truffet på grundlag af AEO-status, underretter den den toldmyndighed, der indrømmede denne status.

4.   Når AEOS er en sikkerhedsgodkendt fragtagent eller en kendt befragter som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 300/2008 og opfylder kravene i forordning (EU) nr. 185/2010, stiller den kompetente toldmyndighed straks sine disponible oplysninger vedrørende status som autoriseret økonomisk operatør til rådighed for den kompetente nationale myndighed med ansvar for sikkerheden inden for civil luftfart og som minimum følgende:

a)

AEOS-bevillingen, herunder navnet på indehaveren af bevillingen og i givet fald ændringer heraf eller tilbagekaldelse eller suspension af status som autoriseret økonomisk operatør og årsagerne hertil

b)

oplysninger om, hvorvidt toldmyndighederne har aflagt besøg på det specifikke sted, datoen for det seneste besøg, og hvorvidt besøget fandt sted med henblik på bevillingsproceduren, fornyet vurdering eller overvågning

c)

eventuelle fornyede vurderinger af AEOS-bevillingen og resultaterne heraf.

De nationale toldmyndigheder udarbejder efter aftale med den relevante nationale myndighed med ansvar for sikkerheden inden for civil luftfart detaljerede retningslinjer for udveksling af oplysninger, som ikke er omfattet af det elektroniske system, der er nævnt i denne forordnings artikel 30.

De nationale myndigheder med ansvar for sikkerheden inden for civil luftfart, der håndterer de pågældende oplysninger, må kun anvende dem i forbindelse med de relevante programmer for sikkerhedsgodkendte fragtagenter eller kendte befragtere og gennemfører de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af oplysningerne.

Afdeling 4

Kontrol med varer

Underafdeling 1

Toldkontrol og risikoforvaltning

Artikel 36

Elektronisk system vedrørende risikoforvaltning og toldkontrol

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

1.   Til udveksling og lagring af oplysninger vedrørende kommunikation mellem medlemsstaternes toldmyndigheder og Kommissionen om eventuelle risikorelaterede oplysninger anvendes et elektronisk system, der er oprettet til dette formål i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1 (»toldrisikoforvaltningssystem«).

2.   Det system, der er nævnt i stk. 1, skal også anvendes til kommunikation mellem toldmyndigheder og mellem toldmyndigheder og Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af fælles risikokriterier og -standarder, fælles prioriterede kontrolområder, krisestyring for toldområdet, udveksling af risikorelaterede oplysninger og resultater af risikoanalyser som omhandlet i kodeksens artikel 46, stk. 5, samt resultaterne af toldkontrollen.

Underafdeling 2

Håndbagage og indskrevet bagage, der transporteres ad luftvejen

Artikel 37

Transitflyvninger

(Kodeksens artikel 49)

1.   Toldkontrol og formaliteter gældende for håndbagage og indskrevet bagage tilhørende personer, der rejser fra en lufthavn i et tredjeland i et luftfartøj, som efter mellemlanding i en EU-lufthavn fortsætter flyvningen til en anden EU-lufthavn, skal foretages i den sidstnævnte internationale EU-lufthavn.

Håndbagage og indskrevet bagage er underlagt de bestemmelser, der gælder for bagage tilhørende personer, som kommer fra et tredjeland, medmindre det godtgøres af personen, der medbringer bagagen, at varerne i bagagen har status som EU-varer.

2.   Toldkontrol og formaliteter gældende for håndbagage og indskrevet bagage tilhørende personer, der rejser fra en EU-lufthavn i et luftfartøj, som efter mellemlanding i en anden EU-lufthavn fortsætter flyvningen til en lufthavn i et tredjeland, skal foretages i den førstnævnte internationale EU-lufthavn.

Håndbagage kan underkastes kontrol i den sidstnævnte internationale EU-lufthavn, hvor luftfartøjet mellemlander, for at fastslå varernes toldmæssige status som EU-varer.

Artikel 38

Transitflyvninger i privat- eller forretningsfly

(Kodeksens artikel 49)

Toldkontrol og formaliteter gældende for bagage tilhørende personer om bord på privat- eller forretningsfly skal foretages i følgende lufthavne:

a)

i den første internationale EU-lufthavn for flyvninger, som afgår fra en lufthavn i et tredjeland, og som efter mellemlanding i en EU-lufthavn fortsætter flyvningen til en anden EU-lufthavn

b)

i den sidste internationale EU-lufthavn for flyvninger, som afgår fra en EU-lufthavn, og som efter mellemlanding i en anden EU-lufthavn fortsætter flyvningen til en lufthavn i et tredjeland.

Artikel 39

Indgående transferflyvninger

(Kodeksens artikel 49)

1.   Når bagage ankommer til en EU-lufthavn om bord på et luftfartøj fra en lufthavn i et tredjeland og i denne EU-lufthavn omlades til et andet luftfartøj, der foretager en flyvning inden for Unionen, finder stk. 2 og 3 anvendelse.

2.   Toldkontrol og formaliteter gældende for indskrevet bagage skal foretages i den sidste internationale EU-lufthavn, hvortil luftfartøjet ankommer på flyvningen inden for Unionen. Toldkontrol og formaliteter gældende for indskrevet bagage, som kommer fra en lufthavn i et tredjeland og omlades i en international EU-lufthavn til et luftfartøj, hvis bestemmelsessted er en anden international EU-lufthavn på samme medlemsstats område, kan dog foretages i den internationale EU-lufthavn, hvor omladningen af den indskrevne bagage finder sted.

Toldkontrol og formaliteter gældende for indskrevet bagage kan i ekstraordinære tilfælde og kun som supplement til kontrol og formaliteter, der er omhandlet i første afsnit, foretages i den første internationale EU-lufthavn, hvis det efter kontrollen af håndbagagen viser sig nødvendigt.

3.   Toldkontrol og formaliteter gældende for håndbagage skal foretages i den første internationale EU-lufthavn.

Supplerende toldkontrol og formaliteter gældende for håndbagage må kun undtagelsesvis foretages i den lufthavn, hvortil luftfartøjet ankommer på flyvningen inden for Unionen, hvis det efter kontrollen af den indskrevne bagage viser sig at være nødvendigt med en sådan yderligere kontrol.

Artikel 40

Udgående transferflyvninger

(Kodeksens artikel 49)

1.   Bringes bagage i en EU-lufthavn om bord på et luftfartøj, der foretager en flyvning inden for Unionen, med henblik på efterfølgende i en anden EU-lufthavn at blive omladet til et andet luftfartøj med en lufthavn i et tredjeland som bestemmelsessted, finder stk. 2 og 3 anvendelse.

2.   Toldkontrol og formaliteter gældende for indskrevet bagage skal foretages i den første internationale EU-lufthavn, hvorfra luftfartøjet afgår. Toldkontrol og formaliteter gældende for indskrevet bagage, der bringes om bord i et luftfartøj i en international EU-lufthavn og omlades i en anden international EU-lufthavn på samme medlemsstats område til et luftfartøj, hvis bestemmelsessted er en lufthavn i et tredjeland, kan dog foretages i den internationale EU-lufthavn, hvor omladningen af den indskrevne bagage finder sted.

Toldkontrol og formaliteter gældende for indskrevet bagage kan i ekstraordinære tilfælde og kun som supplement til kontrol og formaliteter, der er omhandlet i første afsnit, foretages i den sidste internationale EU-lufthavn, hvis det efter kontrollen af håndbagagen viser sig nødvendigt.

3.   Toldkontrol og formaliteter gældende for håndbagage skal foretages i den sidste internationale EU-lufthavn.

Supplerende toldkontrol og formaliteter gældende for håndbagage må kun undtagelsesvis foretages i den lufthavn, hvorfra luftfartøjet afgår på flyvningen inden for Unionen, hvis det efter kontrollen af den indskrevne bagage viser sig at være nødvendigt med en sådan yderligere kontrol.

Artikel 41

Omladning til et privat- eller forretningsfly

(Kodeksens artikel 49)

1.   Toldkontrol af og formaliteter gældende for bagage, som ankommer til en EU-lufthavn om bord på et rute- eller charterfly fra en lufthavn i et tredjeland, og som i EU-lufthavnen omlades til et privat- eller forretningsfly, der foretager en flyvning inden for Unionen, skal foretages i rute- eller charterflyets ankomstlufthavn.

2.   Toldkontrol af og formaliteter gældende for bagage, som i en EU-lufthavn bringes om bord i et privat- eller forretningsfly, der foretager en flyvning inden for Unionen, med henblik på i en anden EU-lufthavn at blive omladet til et rute- eller charterfly med en lufthavn i et tredjeland som bestemmelsessted, skal foretages i rute- eller charterflyets afgangslufthavn.

Artikel 42

Omladning mellem lufthavne på samme medlemsstats område

(Kodeksens artikel 49)

I den internationale EU-lufthavn, hvor omladningen af den indskrevne bagage finder sted, kan toldmyndighederne foretage kontrol af følgende bagage:

a)

bagage, som kommer fra en lufthavn i et tredjeland, og som i en international EU-lufthavn omlades til et luftfartøj, hvis bestemmelsessted er en international EU-lufthavn inden for samme nationale område

b)

bagage, der bringes om bord i et luftfartøj i en international EU-lufthavn med henblik på i en anden international EU-lufthavn inden for samme nationale område at blive omladet i et luftfartøj, hvis bestemmelsessted er en lufthavn i et tredjeland.

Artikel 43

Foranstaltninger til at forhindre ulovlig overdragelse

(Kodeksens artikel 49)

Medlemsstaterne sikrer, at:

a)

der ved ankomst til en international EU-lufthavn, hvor der foretages toldkontrol, foretages overvågning af enhver overdragelse af varer i håndbagagen, der finder sted, inden kontrollen af denne bagage har fundet sted

b)

der ved afgang fra en international EU-lufthavn, hvor der foretages toldkontrol, foretages overvågning af enhver overdragelse af varer i håndbagagen, der finder sted, efter at kontrollen af denne bagage har fundet sted

c)

der ved ankomst til en international EU-lufthavn, hvor der foretages toldkontrol, findes passende foranstaltninger, der forhindrer enhver overdragelse af varer i den indskrevne bagage, der finder sted, inden kontrollen af denne bagage har fundet sted

d)

der ved afgang fra en international EU-lufthavn, hvor der foretages toldkontrol, findes passende foranstaltninger, der forhindrer enhver overdragelse af varer i den indskrevne bagage, der finder sted, efter at kontrollen af denne indskrevne bagage har fundet sted.

Artikel 44

Bagagemærkeseddel

(Kodeksens artikel 49)

Indskrevet bagage, der registreres i en EU-lufthavn, identificeres ved hjælp af en mærkeseddel, som anbringes på bagagen. En model og de tekniske karakteristika for mærkesedlen er fastsat i bilag 12-03.

Artikel 45

Liste over internationale EU-lufthavne

(Kodeksens artikel 49)

Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en liste over sine internationale EU-lufthavne og oplyser Kommissionen om enhver ændring af denne liste.

Underafdeling 3

Bagage, der transporteres ad søvejen

Artikel 46

Lystfartøjer

(Kodeksens artikel 49)

Toldkontrol og formaliteter gældende for bagage tilhørende personer om bord på lystfartøjer skal foretages i alle anløbshavne i EU uanset fartøjets afrejsested eller bestemmelsessted. Et lystfartøj er et fritidsfartøj som defineret i Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 94/25/EF (11).

Artikel 47

Overfart ad søvejen

(Kodeksens artikel 49)

Toldkontrol og formaliteter gældende for bagage tilhørende personer, der benytter en forbindelse ad søvejen, som indebærer flere på hinanden følgende strækninger, og som varetages af et og samme fartøj, der påbegynder eller afslutter rejsen i en havn i et tredjeland eller anløber en sådan havn undervejs, foretages i enhver EU-havn, hvor bagagen bringes om bord eller fra borde.

KAPITEL 3

Valutaomregning

Artikel 48

Bestemmelser om valutakurser

(Kodeksens artikel 53)

1.   Modværdien af euroen, for så vidt dette er påkrævet i henhold til kodeksens artikel 53, stk. 1, litra b), skal fastsættes en gang om måneden.

Den valutakurs, der skal anvendes, er den seneste kurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den næstsidste dag i måneden, og den gælder i hele den følgende måned.

Når en kurs, der anvendes ved månedens begyndelse, afviger mere end 5 % fra den kurs, som Den Europæiske Centralbank fastsætter inden den 15. i samme måned, anvendes sidstnævnte kurs fra den 15. og indtil den pågældende måneds udgang.

2.   Når valutaomregning er nødvendig af en af de grunde, der er nævnt i kodeksens artikel 53, stk. 2, er den modværdi af euroen i national valuta, der skal anvendes, den kurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat den første arbejdsdag i oktober; denne kurs anvendes med virkning fra den 1. januar det følgende år.

3.   Medlemsstaterne kan bibeholde værdien i national valuta af det i euro fastsatte beløb uændret, såfremt omregning af dette beløb ved den årlige tilpasning fører til en ændring af modværdien udtrykt i national valuta på under 5 %.

Medlemsstaterne kan afrunde det beløb, der fremkommer ved omregningen til nærmeste decimal, opad eller nedad.

AFSNIT II

FAKTORER, PÅ GRUNDLAG AF HVILKE IMPORT- ELLER EKSPORTAFGIFTER OG ANDRE FORANSTALTNINGER, DER ER FASTSAT SOM LED I VAREHANDELEN, FINDER ANVENDELSE

KAPITEL 1

Den fælles toldtarif og tarifering af varer

Afdeling 1

Forvaltning af toldkontingenter

Artikel 49

Almindelige regler for ensartet forvaltning af toldkontingenter

(Kodeksens artikel 56, stk. 4)

1.   Toldkontingenter, der er åbnet i henhold til EU-lovgivning, som henviser til forvaltningsmetoden i denne artikel og i denne forordnings artikel 50-54, skal forvaltes i kronologisk orden efter datoerne for antagelse af toldangivelser om overgang til fri omsætning.

2.   Hvert toldkontingent identificeres i EU-lovgivningen med et løbenummer, som letter dets forvaltning.

3.   Med henblik på anvendelsen af denne afdeling anses toldmyndighedernes antagelse af angivelser om overgang til fri omsætning den 1., 2. eller 3. januar som antagelse den 3. januar samme år. Såfremt en af disse datoer falder på en lørdag eller en søndag, anses antagelsen for at have fundet sted den 4. januar samme år.

4.   Med henblik på anvendelsen af denne afdeling forstås ved arbejdsdage dage, som ikke er helligdage for EU-institutionerne i Bruxelles.

Artikel 50

Medlemsstaternes toldmyndigheders ansvar for den ensartede forvaltning af toldkontingenter

(Kodeksens artikel 56, stk. 4)

1.   Toldmyndighederne undersøger, om en anmodning om udnyttelse af et toldkontingent indgivet af klarereren i en toldangivelse om overgang til fri omsætning er gyldig i overensstemmelse med EU-lovgivningen om åbning af toldkontingentet.

2.   Når en toldangivelse om overgang til fri omsætning, som indeholder en gyldig anmodning indgivet af klarereren om udnyttelse af et toldkontingent, antages, og al den dokumentation, der er nødvendig for at kunne indrømme toldkontingentet, er indgivet til toldmyndighederne, videregiver toldmyndighederne straks anmodningen til Kommissionen med angivelse af datoen for antagelsen af toldangivelsen og den nøjagtige mængde, som anmodningen vedrører.

Artikel 51

Tildeling af toldkontingentmængder

(Kodeksens artikel 56, stk. 4)

1.   Kommissionen foretager tildelinger alle arbejdsdage. Kommissionen kan dog beslutte ikke at tildele mængder på en given arbejdsdag, forudsat at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på forhånd er blevet underrettet herom.

2.   Der kan ikke tildeles toldkontingentmængder tidligere end anden arbejdsdag efter datoen for antagelsen af toldangivelsen, hvori klarereren anmodede om udnyttelse af toldkontingentet.

Kommissionen tager ved enhver tildeling hensyn til alle ubesvarede anmodninger om udnyttelse af toldkontingenter baseret på toldangivelser, der er antaget til og med to arbejdsdage før tildelingen, og som toldmyndighederne har overført til det system, der er omhandlet i denne forordnings artikel 54.

3.   For hvert toldkontingent tildeler Kommissionen mængder på grundlag af de anmodninger om udnyttelse af det pågældende toldkontingent, som den har modtaget, i kronologisk orden efter datoerne for antagelse af de pågældende toldangivelser, og i det omfang restmængden af toldkontingentet tillader det.

4.   Når det på en tildelingsdag forholder sig således, at summen af mængderne i alle anmodninger om udnyttelse af et toldkontingent, som vedrører angivelser, der er antaget på samme dato som tildelingsdagen, overstiger restmængden af toldkontingentet, tildeler Kommissionen mængderne forholdsmæssigt på grundlag af de ønskede mængder.

5.   Når der åbnes et nyt toldkontingent, tildeler Kommissionen ikke mængder af det pågældende toldkontingent før den ellevte arbejdsdag efter datoen for offentliggørelsen af den EU-retsakt, hvorved det pågældende toldkontingent åbnes.

Artikel 52

Annullering af anmodninger og tilbageførsel af uudnyttede toldkontingentmængder

(Kodeksens artikel 56, stk. 4)

1.   Toldmyndighederne tilbagefører øjeblikkeligt alle mængder, der fejlagtigt er blevet tildelt, til det elektroniske system, der er omhandlet i denne forordnings artikel 54. Forpligtelsen til at tilbageføre gælder ikke, hvis der konstateres en fejlagtig tildeling, der repræsenterer en toldskyld på under 10 EUR, efter den første måned efter udløbet af det pågældende toldkontingents gyldighedsperiode.

2.   Når toldmyndighederne erklærer en toldangivelse ugyldig med hensyn til varer, som er genstand for en anmodning om udnyttelse af et toldkontingent, inden Kommissionen har tildelt den anmodede mængde, annullerer myndighederne hele anmodningen om udnyttelse af toldkontingentet.

Når Kommissionen allerede har tildelt den resterende mængde på grundlag af en toldangivelse, der er erklæret for ugyldig, tilbagefører toldmyndighederne straks den tildelte mængde til det elektroniske system, der er omhandlet i denne forordnings artikel 54.

Artikel 53

Toldkontingenters kritiske niveau

(Kodeksens artikel 56, stk. 4)

1.   Med henblik på artikel 153 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 anses et toldkontingent for at have nået et kritisk niveau, så snart 90 % af den samlede mængde af toldkontingentet er opbrugt.

2.   Uanset stk. 1 anses et toldkontingent for at have nået et kritisk niveau fra den dato, det åbnes, hvis et af følgende tilfælde foreligger:

a)

toldkontingent åbnes for en periode på under tre måneder

b)

der er ikke i en forudgående periode på to år åbnet toldkontingenter for det samme produkt med den samme oprindelse og for en tilsvarende kontingentperiode (»tilsvarende toldkontingenter«)

c)

et tilsvarende toldkontingent, der er åbnet inden for de seneste to år, er blevet opbrugt senest den sidste dag i den tredje måned i toldkontingentperioden, eller produktmængden i det foregående toldkontingent var større end i det nuværende toldkontingent.

3.   Et toldkontingent, der udelukkende har karakter af en beskyttelsesforanstaltning eller af en foranstaltning, der skyldes en suspension af indrømmelser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 654/2014 (12), anses for at have nået det kritiske niveau, så snart 90 % af den samlede mængde er opbrugt, uanset om det tilsvarende toldkontingent er åbnet inden for de seneste to år eller ej.

Artikel 54

Elektronisk system vedrørende forvaltningen af toldkontingenter

(Kodeksens artikel 16, stk. 1, og artikel 56, stk. 4)

1.   Med henblik på forvaltningen af toldkontingenter skal det elektroniske system, der indføres til dette formål, som omhandlet i kodeksens artikel 16, stk. 1, anvendes til:

a)

udveksling af oplysninger mellem toldmyndighederne og Kommissionen vedrørende anmodninger om udnyttelse og tilbageførsel af toldkontingenter, toldkontingenternes niveau og lagring af sådanne oplysninger

b)

Kommissionens forvaltning af anmodninger om udnyttelse og tilbageførsel af toldkontingenter

c)

udveksling af oplysninger mellem toldmyndighederne og Kommissionen vedrørende tildelingen af toldkontingentmængder og lagring af sådanne oplysninger

d)

registrering af eventuelle andre begivenheder eller handlinger, der kan påvirke de oprindelige trækninger på eller tilbageførsler af toldkontingenter eller deres tildeling.

2.   Kommissionen gør oplysningerne vedrørende tildelingsresultaterne tilgængelige via dette system.

Afdeling 2

Tilsyn med overgang til fri omsætning eller eksport af varer

Artikel 55

Almindelige regler for tilsyn med overgang til fri omsætning eller eksport af varer

(Kodeksens artikel 56, stk. 5)

1.   Når Kommissionen indfører et krav om, at visse varer skal være genstand for tilsyn ved overgang til fri omsætning eller ved eksport, meddeler den toldmyndighederne KN-koderne på disse varer og de data, der er nødvendige med henblik på tilsynet, i god tid og inden kravet om tilsyn bliver gældende.

Listen med de data, som Kommissionen kan kræve til tilsynet, findes i bilag 21-01.

2.   Når varer er gjort til genstand for tilsyn ved overgang til fri omsætning eller ved eksport, meddeler toldmyndighederne Kommissionen data om toldangivelserne til den relevante procedure mindst en gang om ugen.

Når varerne frigives i henhold til kodeksens artikel 194, stk. 1, meddeler toldmyndighederne straks Kommissionen dataene.

3.   Kommissionen gør kun de i stk. 1 omhandlede data fra toldmyndighederne tilgængelige i aggregeret form og kun for autoriserede brugere, som omhandlet i denne forordnings artikel 56, stk. 2.

4.   Når varer henføres under en toldprocedure på grundlag af en forenklet angivelse, som omhandlet i kodeksens artikel 166, eller ved indskrivning i klarererens regnskaber, som omhandlet i kodeksens artikel 182, og de data, som Kommissionen kræver, ikke forelå på det tidspunkt, hvor varerne blev frigivet i henhold til kodeksens artikel 194, stk. 1, meddeler toldmyndighederne hurtigst muligt Kommissionen oplysningerne efter at have modtaget den supplerende angivelse, der indgives i henhold til kodeksens artikel 167.

5.   Når der dispenseres for forpligtelsen til at indgive en supplerende angivelse, jf. kodeksens artikel 167, stk. 3, eller når den supplerende angivelse indgives eller stilles til rådighed i henhold til denne forordnings artikel 225, meddeler bevillingshaveren mindst en gang om måneden toldmyndighederne de data, der kræves af Kommissionen, eller toldmyndighederne indhenter de pågældende data fra klarererens system.

Toldmyndighederne indfører straks dataene i det elektroniske system, der er omhandlet i denne forordnings artikel 56.

6.   Uanset denne artikels stk. 1 er listen med de data, som Kommissionen kan kræve til tilsynet indtil datoen for ibrugtagning af den første fase i opgraderingen af det system, der henvises til i artikel 56, stk. 1, og af de nationale import- og eksportsystemer, der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, at finde i bilag 21-02.

Artikel 56

Elektronisk system vedrørende tilsyn med overgang til fri omsætning eller eksport af varer

(Kodeksens artikel 16, stk. 1, og artikel 56, stk. 5)

1.   Med henblik på tilsyn med overgang til fri omsætning eller eksport af varer anvendes et elektronisk system, der er indført i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1, til transmission og lagring af følgende oplysninger:

a)

tilsynsdata om overgang til fri omsætning eller eksport af varer

b)

oplysninger, som kan opdatere de tilsynsdata, der er indført og lagret i det elektroniske system om overgang til fri omsætning eller eksport af varer.

2.   Kommissionen kan give brugere adgang til det elektroniske system, der henvises til i stk. 1, på grundlag af anmodninger fra medlemsstaterne.

3.   Uanset denne artikels stk. 1 anvendes Kommissionens Tilsyn 2-system til transmission og lagring af de data, der henvises til i dette stykkes litra a) og b), indtil datoen for ibrugtagningen af den første fase i opgraderingen af det system, der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU.

KAPITEL 2

Varers oprindelse

Afdeling 1

Bevis for ikkepræferenceoprindelse

Artikel 57

Oprindelsescertifikat for produkter, der er omfattet af særlige ikkepræferentielle importordninger

(Kodeksens artikel 61, stk. 1 og 2)

1.   Oprindelsescertifikater for produkter med oprindelse i et tredjeland, for hvilket der er indført særlige importordninger, skal, når disse ordninger henviser til denne artikel, udstedes ved hjælp af formularen i bilag 22-14 i overensstemmelse med de deri anførte tekniske specifikationer.

2.   Oprindelsescertifikater udstedes af de kompetente myndigheder i det tredjeland, hvori de produkter, som de særlige ikkepræferentielle importordninger finder anvendelse på, har oprindelse, eller af et almindeligt anerkendt organ, der til formålet er behørigt bemyndiget af disse myndigheder (udstedende myndigheder), forudsat at produktets oprindelse er fastlagt i overensstemmelse med kodeksens artikel 60.

De udstedende myndigheder opbevarer en kopi af alle de oprindelsescertifikater, som de udsteder.

3.   Oprindelsescertifikater skal udstedes inden det produkt, som de vedrører, angives til eksport i oprindelsestredjelandet.

4.   Uanset stk. 3 kan oprindelsescertifikater i undtagelsestilfælde udstedes efter eksporten af de produkter, som de vedrører, hvis det som følge af en fejltagelse, uforsætlig undladelse eller særlige omstændigheder ikke er sket i forbindelse med eksporten.

De udstedende myndigheder kan kun udstede det i stk. 1 omhandlede oprindelsescertifikat efterfølgende, hvis de har sikkerhed for, at oplysningerne i eksportørens anmodning svarer til oplysningerne i det tilsvarende eksportdokument.

Artikel 58

Meddelelse af oplysninger om administrativt samarbejde vedrørende særlige ikkepræferentielle importordninger

(Kodeksens artikel 61)

1.   Når de særlige ikkepræferentielle importordninger for visse produkter er baseret på anvendelsen af det i denne forordnings artikel 57 omhandlede oprindelsescertifikat, er brugen af sådanne ordninger betinget af, at der er etableret en procedure for administrativt samarbejde, medmindre andet er fastsat i de pågældende ordninger.

Med henblik på etablering af proceduren for administrativt samarbejde skal de pågældende tredjelande sende følgende til Kommissionen:

a)

navn og adresse på de udstedende myndigheder samt prøver på aftryk af de stempler, som de benytter

b)

navn og adresse på de statslige myndigheder, der skal modtage anmodninger om efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater, som fastsat i denne forordnings artikel 59.

Kommissionen videresender disse oplysninger til medlemsstaternes kompetente myndigheder.

2.   Hvis et tredjeland ikke sender Kommissionen de oplysninger, der er specificeret i stk. 1, afslår de kompetente myndigheder i Unionen brugen af den særlige ikkepræferentielle importordning.

Artikel 59

Efterfølgende verifikation af oprindelsescertifikat for produkter, der er omfattet af særlige ikkepræferentielle importordninger

(Kodeksens artikel 61)

1.   Verifikation af de i denne forordnings artikel 57 omhandlede oprindelsescertifikater foretages i henhold til denne artikel efter toldangivelsens antagelse (efterfølgende kontrol).

2.   Hvis toldmyndighederne nærer begrundet tvivl om, hvorvidt oprindelsescertifikatet er ægte, eller om oplysningerne i det er korrekte, og hvis de foretager efterfølgende verifikation ved stikprøver, skal de anmode den myndighed, der er omhandlet i denne forordnings artikel 58, stk. 1, litra b), om at kontrollere, enten om oprindelsescertifikatet er ægte, eller om den angivne oprindelse er fastsat korrekt og i henhold til kodeksens artikel 60 eller begge dele.

Toldmyndighederne sender til dette formål oprindelsescertifikatet eller en kopi heraf tilbage den myndighed, der er omhandlet i denne forordnings artikel 58, stk. 1, litra b). Hvis angivelsen er ledsaget af en faktura, vedlægges fakturaen eller en kopi heraf som bilag til det oprindelsescertifikat, der sendes tilbage.

Toldmyndighederne giver, hvor det er relevant, en begrundelse for den efterfølgende verifikation og anfører de oplysninger, som de har til rådighed, og som giver anledning til at antage, at oplysningerne i oprindelsescertifikatet er ukorrekte, eller at oprindelsescertifikatet ikke er ægte.

3.   Den myndighed, der er omhandlet i denne forordnings artikel 58, stk. 1, litra b), videregiver resultatet af verifikationen til toldmyndighederne snarest muligt.

Hvis der ikke foreligger et svar inden for seks måneder efter afsendelse af en anmodning i henhold til stk. 2, afslår toldmyndighederne brugen af den særlige ikkepræferentielle importordning på de pågældende produkter.

Afdeling 2

Præferenceoprindelse

Artikel 60

Med henblik på denne afdeling finder definitionerne i artikel 37 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 anvendelse.

Underafdeling 1

Procedurer til forenkling af udstedelsen eller udfærdigelsen af oprindelsesbeviser

Artikel 61

Leverandørerklæringer og deres anvendelse

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Når en leverandør meddeler eksportøren eller den erhvervsdrivende de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge varernes oprindelsesstatus i henhold til bestemmelserne om præferencehandel mellem Unionen og visse lande eller territorier (præferenceoprindelsesstatus), skal leverandøren til dette formål anvende en leverandørerklæring.

Der udfærdiges en særskilt leverandørerklæring for hver varesending undtagen i de tilfælde, der er anført i denne forordnings artikel 62.

2.   Leverandøren afgiver erklæringen på fakturaen for den pågældende sending eller på en følgeseddel eller et andet handelsdokument, der indeholder en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af varerne til, at de kan identificeres.

3.   Leverandøren kan forelægge erklæringen når som helst, også efter at varerne er leveret.

Artikel 62

Stående leverandørerklæring

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Når en leverandør regelmæssigt forsyner en eksportør eller en erhvervsdrivende med varesendinger, og oprindelsesstatussen for varerne i alle disse sendinger forventes at være den samme, kan leverandøren forelægge én erklæring, der dækker alle efterfølgende sendinger af de pågældende varer (stående leverandørerklæring). En stående leverandørerklæring kan udfærdiges for en gyldighedsperiode på op til to år fra datoen for dens udfærdigelse.

2.   En stående leverandørerklæring kan udfærdiges med tilbagevirkende kraft for varer, der er leveret inden erklæringens udfærdigelse. En sådan stående leverandørerklæring kan udfærdiges for en gyldighedsperiode på op til ét år forud for datoen for dens udfærdigelse. Gyldighedsperioden ophører den dato, hvor den stående leverandørerklæring blev udfærdiget.

3.   Leverandøren underretter øjeblikkeligt den pågældende eksportør eller erhvervsdrivende, hvis den stående leverandørerklæring ikke er gyldig i forbindelse med visse eller alle sendinger af varer, der er leveret eller skal leveres.

Artikel 63

Udfærdigelse af leverandørerklæringer

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   For produkter med præferenceoprindelsesstatus udfærdiges leverandørerklæringer som fastsat i bilag 22-15. Stående leverandørerklæringer for sådanne produkter udfærdiges dog som fastsat i bilag 22-16.

2.   For produkter, som har undergået bearbejdning eller forarbejdning i Unionen uden at opnå præferenceoprindelsesstatus, udfærdiges leverandørerklæringer som fastsat i bilag 22-17. Hvad angår stående leverandørerklæringer skal leverandørerklæringerne dog udfærdiges som fastsat i bilag 22-18.

3.   Leverandørerklæringen skal være forsynet med leverandørens håndskrevne underskrift. Hvis både leverandørerklæringen og fakturaen udfærdiges elektronisk, kan de autentificeres elektronisk, eller leverandøren kan skriftligt over for eksportøren eller den erhvervsdrivende tilkendegive, at han påtager sig det fulde ansvar for alle leverandørerklæringer, der angiver ham, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift.

Artikel 64

Udstedelse af INF 4-oplysningscertifikater

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Toldmyndighederne kan anmode eksportøren eller den erhvervsdrivende om at indhente et INF 4-oplysningscertifikat fra leverandøren, som bekræfter, at leverandørerklæringen er korrekt og ægte.

2.   INF 4-oplysningscertifikatet udstedes efter ansøgning fra leverandøren af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvori leverandørerklæringen er udfærdiget, ved brug af formularen i bilag 22-02 i overensstemmelse med de deri anførte tekniske specifikationer. Myndighederne kan kræve dokumentation og foretage kontrol af leverandørens regnskab eller anden form for kontrol, som de måtte finde hensigtsmæssig.

3.   Toldmyndighederne udsteder INF 4-oplysningscertifikatet til leverandøren inden for 90 dage fra modtagelsen af dennes ansøgning med angivelse af, om leverandørerklæringen er korrekt og ægte.

4.   En toldmyndighed, som har modtaget en ansøgning om at udstede et INF 4-oplysningscertifikat, skal opbevare ansøgningsformularen i mindst tre år eller længere, hvis dette er nødvendigt for at sikre overholdelse af bestemmelserne om præferencehandel mellem Unionen og visse lande og territorier.

Artikel 65

Administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

Toldmyndighederne bistår hinanden med at kontrollere, at oplysningerne i leverandørerklæringen er korrekte.

Artikel 66

Kontrol af leverandørerklæringer

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Når en eksportør ikke kan forelægge et INF 4-oplysningscertifikat inden for 120 dage efter toldmyndighedernes anmodning, kan toldmyndighederne i eksportmedlemsstaten anmode toldmyndighederne i den medlemsstat, hvori leverandørerklæringen er udfærdiget, om at bekræfte de pågældende produkters oprindelse i henhold til bestemmelserne om international præferencehandel mellem Unionen og visse lande.

2.   Med henblik på stk. 1 sender toldmyndighederne i eksportmedlemsstaten toldmyndighederne i den medlemsstat, hvori leverandørerklæringen er udfærdiget, alle foreliggende oplysninger og dokumenter og angiver årsagerne til deres undersøgelse.

3.   Med henblik på stk. 1 kan toldmyndighederne i den medlemssat, hvori leverandørerklæringen er udfærdiget, anmode om dokumentation fra leverandøren eller foretage hensigtsmæssig verifikation af erklæringen.

4.   De toldmyndigheder, der anmoder om verifikationen, skal hurtigst muligt underrettes om resultatet ved hjælp af et INF 4-oplysningscertifikat.

5.   Hvis der ikke foreligger et svar senest 150 dage efter datoen for anmodningen om verifikation, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå de pågældende produkters oprindelse, erklærer toldmyndighederne i eksportlandet det oprindelsesbevis, der er udstedt på baggrund af leverandørerklæringen, for ugyldigt.

Artikel 67

Bevilling til godkendt eksportør

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Når Unionen har en præferenceordning med et tredjeland, som fastsætter, at et oprindelsesbevis skal tage form af en fakturaerklæring eller en oprindelseserklæring, som er udfærdiget af en godkendt eksportør, kan eksportører, der er etableret på Unionens toldområde ansøge om en bevilling til godkendt eksportør med henblik på at kunne udfærdige og erstatte disse erklæringer.

2.   Artikel 11, stk. 1, litra d), og artikel 16, 17 og 18 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 om betingelserne for at godkende ansøgninger og om suspensionen af afgørelser og artikel 10 og 15 i nærværende forordning om brugen af elektroniske midler til udveksling og lagring af oplysninger og tilbagekaldelsen af positive afgørelser vedrørende ansøgninger og afgørelser finder ikke anvendelse på afgørelser vedrørende bevillinger til godkendte eksportører.

3.   Bevillinger til godkendte eksportører udstedes kun til personer, som opfylder betingelserne i oprindelsesbestemmelser i aftaler, som Unionen har indgået med visse lande eller territorier uden for Unionens toldområde, eller i foranstaltninger, som Unionens ensidigt har vedtaget over for sådanne lande eller territorier.

4.   Toldmyndighederne giver den godkendte eksportør et toldgodkendelsesnummer, som skal angives på beviset for præferenceoprindelse. Toldgodkendelsesnummeret indledes af ISO 3166-1-alpha-2-landekoden for den medlemsstat, der udsteder bevillingen.

5.   Kommissionen meddeler de pågældende tredjelande adressen på de toldmyndigheder, der er ansvarlige for kontrollen af de beviser for præferenceoprindelse, der udfærdiges af godkendte eksportører.

6.   Hvis det ikke fremgår af den gældende præferenceordning, hvilken form fakturaerklæringer eller oprindelseserklæringer skal have, udfærdiges disse i overensstemmelse med formularen i bilag 22-09.

7.   Hvis det ikke fremgår af den gældende præferenceordning, op til hvilken værdi en eksportør, som ikke er en godkendt eksportør, må udfærdige en fakturaerklæring eller en oprindelseserklæring, fastsættes tærskelværdien til 6 000 EUR for hver sending.

Artikel 68

Registrering af eksportører uden for rammerne af Unionens GSP-ordning

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Når Unionen har en præferenceordning med et tredjeland, som fastsætter, at et oprindelsesdokument kan udfærdiges af en eksportører i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, kan en eksportør, der er etableret på Unionens toldområde, anmode om at blive registreret med henblik på at kunne udfærdige et sådant dokument. Underafdeling 2-9 i denne afdeling finder tilsvarende anvendelse.

2.   Med henblik på denne artikel finder artikel 11, stk. 1, litra d), og artikel 16, 17 og 18 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 om betingelserne for at godkende ansøgninger og om suspensionen af afgørelser og artikel 10 og 15 i nærværende forordning ikke anvendelse. Ansøgninger og afgørelser vedrørende denne artikel kan ikke udveksles og lagres i et elektronisk informations- og kommunikationssystem som omhandlet i nærværende forordnings artikel 10.

3.   Kommissionen meddeler de tredjelande, med hvilke Unionen har en præferenceordning, adresserne på de toldmyndigheder, der er ansvarlige for verifikationen af et oprindelsesdokument, der er udfærdiget af en registreret eksportør i Unionen i henhold til denne artikel.

4.   Hvis det ikke fremgår af den gældende præferenceordning, op til hvilken værdi en eksportør, som ikke er en registreret eksportør, må udfærdige et oprindelsesdokument, fastsættes tærskelværdien til 6 000 EUR for hver sending.

5.   Indtil datoerne for ibrugtagning af systemet med registrerede eksportører (REX), der er omhandlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, gælder følgende bestemmelser:

a)

en eksportør, der er etableret i Unionens toldområde, kan anmode om at blive godkendt i henhold til denne forordnings artikel 67 med henblik på at kunne fungere som en registreret eksportør i henhold til stk. 1

b)

en eksportør, der allerede har en bevilling til godkendt eksportør i Unionen, kan anmode om, at denne udvides, således at vedkommende kan fungere som en registreret eksportør i henhold til stk. 1

og nummeret på deres bevilling til godkendt eksportør skal anvendes som registreret eksportørnummer.

Fra og med datoerne for ibrugtagning af systemet med registrerede eksportører (REX) skal en eksportør, der er omhandlet i første afsnit, litra a) eller b), og som fortsat ønsker at fungere som en registreret eksportør i henhold til stk. 1, registreres i systemet.

Artikel 69

Erstatning af beviser for præferenceoprindelse, der er udstedt eller udfærdiget uden for rammerne af Unionens GSP

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Når produkter med oprindelsesstatus, der er omfattet af et bevis for præferenceoprindelse, som er udstedt eller udfærdiget tidligere med henblik på en anden præferencetoldforanstaltning som omhandlet i kodeksens artikel 56, stk. 2, litra d) eller e), end Unionens GSP, endnu ikke er overgået til fri omsætning, men er under et toldsteds kontrol i Unionen, kan det oprindelige oprindelsesbevis erstattes af et eller flere erstatningsbeviser med henblik på at sende alle eller nogle af produkterne til et andet sted i Unionen.

2.   Når det oprindelsesbevis, der kræves med henblik på den præferencetoldforanstaltning, der er omhandlet i stk. 1, er et varecertifikat EUR.1, et andet statsligt oprindelsescertifikat, en oprindelseserklæring eller en fakturaerklæring, udstedes eller udfærdiges erstatningsoprindelsesbeviset i form af et af følgende dokumenter:

a)

en erstatningsoprindelseserklæring eller en erstatningsfakturaerklæring, der er udfærdiget af en godkendt eksportør, som videresender varerne

b)

en erstatningsoprindelseserklæring eller erstatningsfakturaerklæring, som er udfærdiget af enhver videreforsender af varerne, såfremt den samlede værdi af varerne med oprindelsesstatus i den oprindelige sending, som skal opdeles, ikke overskrider den gældende tærskelværdi

c)

en erstatningsoprindelseserklæring eller en erstatningsfakturaerklæring, der er udfærdiget af enhver videreforsender af varerne, såfremt den samlede værdi af varerne med oprindelsesstatus i den oprindelige sending, der skal opdeles, overskrider den gældende tærskelværdi, og den person, der videresender varerne, vedlægger erstatningsoprindelseserklæringen eller erstatningsfakturaerklæringen en kopi af det originale oprindelsesbevis

d)

et varecertifikat EUR.1 udstedt af det toldsted, som har varerne under kontrol, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

i)

videreforsenderen er ikke en godkendt eksportør og er ikke indforstået med, at erstatningsbeviset vedlægges en kopi af det oprindelige oprindelsesbevis

ii)

den samlede værdi af produkterne med oprindelsesstatus i den oprindelige sending overstiger den gældende tærskelværdi, over hvilken eksportøren skal være en godkendt eksportør for at kunne udfærdige et erstatningsbevis.

3.   Når erstatningsoprindelsesbeviset udstedes i henhold til stk. 2, litra d), skal det toldsted, der har udstedt erstatningsvarecertifikatet EUR.1, anføre sin påtegning i rubrik 11 i certifikatet. Oplysningerne i certifikatets rubrik 4 vedrørende oprindelsesland skal svare til oplysningerne i det oprindelige oprindelsesbevis. Rubrik 12 underskrives af videreforsenderen. En videreforsender, der underskriver rubrik 12 i god tro, er ikke ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, der er anført i det oprindelige oprindelsesbevis.

Det toldsted, som anmodes om at udstede et erstatningscertifikat, anfører på det oprindelige oprindelsesbevis eller i et bilag hertil de videreforsendte produkters vægt, nummer, art og bestemmelsesland samt løbenummer for det eller de tilsvarende erstatningscertifikater. Det oprindelige oprindelsesbevis skal opbevares af toldstedet i mindst tre år.

4.   Når det oprindelsesbevis, der kræves med henblik på præferencetoldforanstaltningen, der er omhandlet i stk. 1, er en udtalelse om oprindelse, skal erstatningsoprindelsesbeviset udfærdiges af videreforsenderen i form af en erstatningsudtalelse.

Når den samlede værdi af varerne i den sending, som oprindelsesbeviset blev udfærdiget for, ikke overstiger den gældende tærskelværdi, behøver videreforsenderen af dele af sendingen ikke selv at være en registreret eksportør for at udfærdige en erstatningsudtalelse om oprindelse.

Når den samlede værdi af varerne i den sending, som oprindelsesbeviset blev udfærdiget for, overstiger den gældende tærskelværdi, skal videreforsenderen for at udfærdige erstatningsudtalelser om oprindelse, opfylde én af følgende betingelser:

a)

være registreret eksportør i Unionen

b)

vedlægge en kopi af den oprindelige udtalelse om oprindelse til erstatningsudtalelsen om oprindelse.

Underafdeling 2

De præferenceberettigede landes forpligtelser inden for rammerne af Unionens GSP-ordning

Artikel 70

Forpligtelse til administrativt samarbejde inden for rammerne af REX-systemet

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   For at sikre at GSP-ordningen anvendes korrekt, forpligter de præferenceberettigede lande sig til at sørge for:

a)

at etablere og opretholde de administrative strukturer og systemer, der er nødvendige i det pågældende land for at gennemføre og forvalte de bestemmelser og procedurer, som er fastlagt i denne underafdeling og i underafdeling 3-9 i denne afdeling og underafdeling 2 og 3 i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, herunder i givet fald de ordninger, der kræves for at anvende kumulation

b)

at deres kompetente myndigheder samarbejder med Kommissionen og med medlemsstaternes toldmyndigheder.

2.   Det i stk. 1, litra b), omhandlede samarbejde omfatter:

a)

enhver form for nødvendig bistand, som Kommissionen anmoder om for at overvåge, om GSP-ordningen forvaltes korrekt i det pågældende land, herunder kontrolbesøg på stedet, som foretages af Kommissionen eller af medlemsstaternes toldmyndigheder

b)

kontrol af produkters oprindelsesstatus og af overholdelsen af de øvrige betingelser, der er fastlagt i denne underafdeling, underafdeling 3-9 i denne afdeling og underafdeling 2 og 3 i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, herunder kontrolbesøg på stedet, hvis Kommissionen eller medlemsstaternes toldmyndigheder anmoder herom i forbindelse med oprindelsesundersøgelser, jf. dog nærværende forordnings artikel 108 og 109.

3.   For at være berettiget til at anvende systemet med registrerede eksportører tilkendegiver de præferenceberettigede lande senest tre måneder inden den dato, hvor de har til hensigt at begynde registreringen af eksportører, over for Kommissionen, at de påtager sig de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1.

4.   Hvis et land eller territorium er blevet fjernet fra bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 (13), påhviler forpligtelsen til administrativt samarbejde, som fastsat i artikel 55, stk. 8, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 og artikel 72, 80 og 108 i nærværende forordning, fortsat det pågældende land eller territorium i en periode på tre år fra den dato, hvor det blev fjernet fra bilaget.

Artikel 71

Procedurer og metoder for administrativt samarbejde, som gælder for eksport ved brug af oprindelsescertifikater formular A og fakturaerklæringer

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Alle præferenceberettigede lande skal overholde eller sørge for overholdelsen af:

a)

de oprindelsesregler for eksporterede varer, som er fastsat i underafdeling 2 i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446

b)

reglerne for udfyldelse og udstedelse af oprindelsescertifikater formular A

c)

de bestemmelser om brugen af fakturaerklæringer, som skal udarbejdes i overensstemmelse med kravene i bilag 22-09

d)

de bestemmelser om meddelelsespligt, der er omhandlet i denne forordnings artikel 73

e)

de bestemmelser om indrømmelse af undtagelser, der er omhandlet i kodeksens artikel 64, stk. 6.

2.   De præferenceberettigede landes kompetente myndigheder samarbejder med Kommissionen eller medlemsstaterne, især ved at:

a)

yde enhver form for nødvendig bistand, som Kommissionen anmoder om for at overvåge, om GSP-ordningen forvaltes korrekt i det pågældende land, herunder kontrolbesøg på stedet, som foretages af Kommissionen eller af medlemsstaternes toldmyndigheder

b)

verificere produkters oprindelsesstatus og overholdelsen af de øvrige betingelser, der er fastlagt i denne underafdeling, underafdeling 3-9 i denne afdeling og underafdeling 2 og 3 i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, herunder ved at foretage kontrolbesøg på stedet, hvis Kommissionen eller medlemsstaternes myndigheder anmoder herom i forbindelse med oprindelsesundersøgelser, jf. dog nærværende forordnings artikel 73 og 110.

3.   Når der i et præferenceberettiget land udpeges en myndighed med kompetence til at udstede oprindelsescertifikater formular A, foretages verifikation af oprindelsesdokumentation og udstedes oprindelsescertifikater formular A for eksport til Unionen, anses det pågældende præferenceberettigede land for at have accepteret betingelserne i stk. 1.

4.   Når et land eller et territorium optages eller genoptages som et præferenceberettiget land for de produkter, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 978/2012, er varer med oprindelse i det pågældende land omfattet af det generelle præferencesystem, på betingelse af at de først eksporteres fra det pågældende land på eller efter den i artikel 73, stk. 2, i nærværende forordning omhandlede dato.

5.   Når et land eller territorium er blevet fjernet fra bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012, påhviler forpligtelsen til administrativt samarbejde, som fastlagt i artikel 55 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 og artikel 110 og 111 i nærværende forordning, fortsat det pågældende land eller territorium i en periode på tre år fra den dato, hvor det blev fjernet fra bilaget.

6.   De i stk. 5 omtalte forpligtelser gælder for Singapore i en periode på tre år fra den 1. januar 2014.

Artikel 72

Meddelelsespligt efter datoen for anvendelsen af systemet med registrerede eksportører (REX-systemet)

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   De præferenceberettigede lande skal meddele Kommissionen navne, adresser og kontaktoplysninger på de myndigheder på deres territorium, som er:

a)

en del af de statslige myndigheder i det pågældende land eller handler under regeringens myndighed, og som har beføjelse til at registrere eksportører i REX-systemet, ændre og ajourføre registreringsoplysninger og tilbagekalde registreringer

b)

en del af de statslige myndigheder i det pågældende land og ansvarlige for at sikre det administrative samarbejde med Kommissionen og medlemsstaternes toldmyndigheder, som fastlagt i denne underafdeling, underafdeling 3-9 i denne afdeling og underafdeling 2 og 3 i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

2.   Meddelelsen sendes til Kommissionen senest tre måneder før den dato, hvor de præferenceberettigede lande har til hensigt at begynde registreringen af eksportører.

3.   De præferenceberettigede lande underretter straks Kommissionen om enhver ændring af de oplysninger, der meddeles i henhold til stk. 1.

Artikel 73

Meddelelsespligt indtil datoen for anvendelsen af systemet med registrerede eksportører (REX-systemet)

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   De præferenceberettigede lande meddeler Kommissionen navnene og adresserne på de statslige myndigheder på deres territorium, der kan udstede oprindelsescertifikater formular A, aftryk af de stempler, som anvendes af disse myndigheder, samt navnene og adresserne på de relevante statslige myndigheder, der er ansvarlige for kontrollen af oprindelsescertifikater formular A og fakturaerklæringer.

Kommissionen meddeler medlemsstaterne disse oplysninger. Når sådanne oplysninger meddeles som led i en ændring af tidligere meddelelser, angiver Kommissionen datoen for disse nye stempelaftryks gyldighed ud fra de oplysninger, der gives af de præferenceberettigede landes kompetente statslige myndigheder. Disse oplysninger behandles som fortrolige; dog kan toldmyndighederne, når varer skal overgå til fri omsætning, give importøren tilladelse til at se de nævnte stempelaftryk.

De præferenceberettigede lande, der allerede har indgivet de oplysninger, som kræves i første afsnit, er ikke forpligtet til at indgive dem igen, med mindre der er sket en ændring.

2.   Med henblik på anvendelsen af denne forordnings artikel 71, stk. 4, offentliggør Kommissionen på sit websted, fra hvilken dato et land, der er optaget eller genoptaget som præferenceberettiget land for de produkter, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 978/2012, har opfyldt forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1.

Underafdeling 3

Procedurer ved eksport i de præferenceberettigede lande og i Unionen inden for rammerne af Unionens GSP-ordning indtil datoen for anvendelse af systemet med registrerede eksportører

Artikel 74

Procedure for udstedelse af et oprindelsescertifikat formular A

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Oprindelsescertifikater formular A udstedes efter skriftlig ansøgning fra eksportøren eller dennes bemyndigede repræsentant ledsaget af anden relevant dokumentation, der kan bevise, at de produkter, der skal eksporteres, opfylder betingelserne for udstedelse af et oprindelsescertifikat formular A. Oprindelsescertifikater formular A udstedes ved brug af formularen af bilag 22-08.

2.   De kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande skal gøre oprindelsescertifikat formular A tilgængeligt for eksportøren, så snart eksporten faktisk har fundet sted eller er sikret. De kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande kan imidlertid også udstede et oprindelsescertifikat formular A efter eksporten af de produkter, som det vedrører, hvis:

a)

det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke blev udstedt ved eksporten, eller

b)

det over for de kompetente myndigheder godtgøres, at et oprindelsescertifikat formular A er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved indførslen, eller

c)

de pågældende produkters endelige bestemmelsessted blev fastlagt under transporten eller opbevaringen og efter en eventuel deling af en sending i henhold til artikel 43 i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

3.   De præferenceberettigede landes kompetente myndigheder må kun udstede et certifikat efterfølgende, når de har undersøgt, om oplysningerne i eksportørens ansøgning om et oprindelsescertifikat formular A, der er udstedt efterfølgende, er i overensstemmelse med dem i det tilsvarende eksportdokument, og at der ikke er udstedt et oprindelsescertifikat formular A ved eksporten af de pågældende varer, undtagen hvis oprindelsescertifikatet formular A ikke blev antaget af tekniske årsager. Ordene »Issued retrospectively«, »Délivré a posteriori« eller »emitido a posteriori« skal anføres i rubrik 4 i oprindelsescertifikat formular A ved efterfølgende udstedelse.

4.   I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et oprindelsescertifikat formular A kan eksportøren henvende sig til de kompetente myndigheder, der udstedte det, og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndighederne beroende eksportdokumenter, undtagen hvis oprindelsescertifikat formular A ikke blev godtaget af tekniske årsager. Ordene »Duplicate«, »Duplicata« eller »Duplicado« samt udstedelsesdato og løbenummer for det originale certifikat, anføres i rubrik 4 på duplikateksemplaret af oprindelsescertifikat formular A. Duplikateksemplaret gælder fra udstedelsesdatoen for det originale certifikat.

5.   For at verificere, om det produkt, for hvilket der anmodes om et oprindelsescertifikat formular A, opfylder de relevante oprindelsesregler, er de kompetente statslige myndigheder berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol, som de finder hensigtsmæssige.

6.   Det er ikke obligatorisk at udfylde rubrik 2 og 10 i oprindelsescertifikat formular A. I rubrik 12 anføres »Unionen« eller navnet på en af medlemsstaterne. Datoen for udstedelsen af oprindelsescertifikatet formular A skal anføres i rubrik 11. Underskriften i denne rubrik, som er forbeholdt den kompetente statslige myndighed, der udsteder certifikatet, og eksportørens bemyndigede repræsentants underskrift, der skal anbringes i rubrik 12, skal være håndskrevne.

Artikel 75

Betingelser for udfærdigelse af en fakturaerklæring

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Fakturaerklæringen kan udfærdiges af enhver eksportør i et præferenceberettiget land for sendinger, der består af en eller flere pakker indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis den samlede værdi ikke overstiger 6 000 EUR, og forudsat at det i denne forordnings artikel 67, stk. 2, omhandlede administrative samarbejde gælder for denne procedure.

2.   Den eksportør, som udfærdiger en fakturaerklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne eller andre kompetente statslige myndigheder i eksportlandet kunne fremlægge alle relevante dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus.

3.   Eksportøren skal udfærdige en fakturaerklæring på engelsk, fransk eller spansk ved maskinskrivning, stempling eller trykning af erklæringen, hvis tekst fremgår af bilag 22-09, på fakturaen, følgesedlen eller et andet handelsdokument. Hvis erklæringen er håndskrevet skal den være skrevet med blæk og med blokbogstaver. Fakturaerklæringer skal være forsynet med eksportørens personlige håndskrevne underskrift.

4.   Anvendelsen af en fakturaerklæring er undergivet følgende betingelser:

a)

der skal udfærdiges en fakturaerklæring for hver sending

b)

hvis varerne i sendingen allerede er blevet verificeret i eksportlandet med henblik på at fastslå deres oprindelsesstatus, kan eksportøren angive det i fakturaerklæringen.

Artikel 76

Betingelser for udstedelse af et oprindelsescertifikat formular A i tilfælde af kumulation

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

Når der anvendes kumulation i henhold til artikel 53, 54, 55 eller 56 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, benytter det præferenceberettigede lands kompetente statslige myndigheder, der skal udstede et oprindelsescertifikat formular A for produkter, til hvis fremstilling der anvendes materialer med oprindelse i en part, med hvilken kumulation er tilladt, som grundlag:

a)

i tilfælde af bilateral kumulation i det oprindelsesbevis, der er forelagt af eksportørens leverandør og udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordnings artikel 77

b)

i tilfælde af kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet i det oprindelsesbevis, der er forelagt af eksportørens leverandør og udstedt i overensstemmelse med de relevante oprindelsesregler for Norge, Schweiz eller Tyrkiet alt efter tilfældet

c)

i tilfælde af regional kumulation i det oprindelsesbevis, der er forelagt af eksportørens leverandør, dvs. et oprindelsescertifikat formular A, hvortil formularen findes i bilag 22-08, eller afhængigt af tilfældet en fakturaerklæring, hvis tekst fremgår af bilag 22-09

d)

i tilfælde af udvidet kumulation i det oprindelsesbevis, der er forelagt af eksportørens leverandør og udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i den relevante frihandelsaftale mellem Unionen og det pågældende land.

I de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b), c) og d), skal rubrik 4 i oprindelsescertifikatet formular A alt efter tilfældet indeholde ordene:

»EU cumulation«, »Norway cumulation«, »Switzerland cumulation«, »Turkey cumulation«, »regional cumulation«, »extended cumulation with country x«, eller

»Cumul UE«, »Cumul Norvège«, »Cumul Suisse«, »Cumul Turquie«, »cumul régional«, »cumul étendu avec le pays x«, eller

»Acumulación UE«, »Acumulación Noruega«, »Acumulación Suiza«, »Acumulación Turquía«, »Acumulación regional«, »Acumulación ampliada con el país x«.

Artikel 77

Bevis for, at produkter har oprindelse i Unionen med henblik på bilateral kumulation og godkendt eksportør

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Som bevis for, at produkter har oprindelse i Unionen, skal der fremlægges:

a)

et varecertifikat EUR.1, som er udstedt ved anvendelse af formularen i bilag 22-10, eller

b)

en fakturaerklæring, hvis tekst findes i bilag 22-09 til delegeret forordning (EU) 2015/2446. En fakturaerklæring kan udfærdiges af enhver eksportør for sendinger, der indeholder produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger 6 000 EUR, eller af en godkendt EU-eksportør.

2.   Eksportøren eller dennes repræsentant anfører »GSP beneficiary countries« og »EU«, eller »Pays bénéficiaires du SPG« og »UE« i rubrik 2 i varecertifikat EUR.1.

3.   Bestemmelserne i denne underafdeling, i underafdeling 3-9 i denne afdeling og i underafdeling 2 og 3 i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 vedrørende udstedelsen, anvendelsen og efterfølgende verifikation af oprindelsescertifikater formular A anvendes tilsvarende på varecertifikater EUR.1 og, med undtagelse af bestemmelserne om udstedelse, på fakturaerklæringer.

4.   Medlemsstaternes toldmyndigheder kan give enhver eksportør, der er etableret på Unionens toldområde, i det følgende benævnt »godkendt eksportør«, der hyppigt forsender produkter med oprindelse i Unionen inden for rammerne af bilateral kumulation, tilladelse til at udfærdige fakturaerklæringer uanset de pågældende produkters værdi, hvis den pågældende eksportør til toldmyndighedernes tilfredshed giver alle de nødvendige garantier til at verificere:

a)

produkternes oprindelsesstatus

b)

opfyldelsen af de øvrige krav, der gælder i den pågældende medlemsstat.

5.   Toldmyndighederne kan indrømme status som godkendt eksportør og til denne bevilling knytte alle de betingelser, som de finder relevante. Toldmyndighederne giver den godkendte eksportør et bevillingsnummer, som skal angives på fakturaerklæringen.

6.   Toldmyndighederne overvåger den brug, som den godkendte eksportør gør af bevillingen. Toldmyndighederne kan til enhver tid tilbagekalde bevillingen.

De tilbagekalder bevillingen i hvert af følgende tilfælde:

a)

den godkendte eksportør giver ikke længere de i stk. 4 omhandlede garantier

b)

den godkendte eksportør opfylder ikke de i stk. 5 omhandlede betingelser

c)

den godkendte eksportør gør på anden måde ukorrekt brug af bevillingen.

7.   En godkendt eksportør skal ikke undertegne fakturaerklæringer, såfremt den godkendte eksportør giver toldmyndighederne et skriftlig tilsagn om at påtage sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver den godkendte eksportør, som om de faktisk var forsynet med den godkendte eksportørs håndskrevne underskrift.

Underafdeling 4

Procedurer ved eksport i de præferenceberettigede lande og i Unionen inden for rammerne af Unionens GSP-ordning fra datoen for anvendelse af systemet med registrerede eksportører

Artikel 78

Eksportørernes forpligtelse til at lade sig registrere og dispensation herfra

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   GSP-ordningen anvendes:

a)

i tilfælde af varer, der opfylder kravene i denne underafdeling, underafdeling 3-9 i denne afdeling og underafdeling 2 og 3 i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, og som eksporteres af en registreret eksportør

b)

i tilfælde af sendinger af et eller flere kolli, der indeholder produkter med oprindelsesstatus, som eksporteres af en hvilken som helst eksportør, såfremt den samlede værdi af de fremsendte produkter med oprindelsesstatus ikke overstiger 6 000 EUR.

2.   Værdien af produkter med oprindelsesstatus i en sending er værdien af alle de produkter med oprindelsesstatus i én sending, som er omfattet af en udtalelse om oprindelse, der er udfærdiget i eksportlandet.

Artikel 79

Registreringsprocedure i de præferenceberettigede lande og procedurer ved eksport, som finder anvendelse i overgangsperioden frem til anvendelsen af systemet med registrerede eksportører

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   De præferenceberettigede lande begynder registreringen af eksportører den 1. januar 2017.

Befinder det præferenceberettigede land sig imidlertid ikke i en situation, hvor det kan begynde registreringen fra denne dato, meddeler landet senest den 1. juli 2016 Kommissionen skriftligt, at det udsætter registreringen af eksportører indtil den 1. januar 2018 eller den 1. januar 2019.

2.   I en periode på 12 måneder efter den dato, hvor det præferenceberettigede land begynder registreringen af eksportører, fortsætter de kompetente myndigheder i det pågældende præferenceberettigede land med at udstede oprindelsescertifikater formular A efter anmodning fra eksportører, der endnu ikke er registreret på det tidspunkt, hvor der anmodes om certifikatet.

For så vidt andet ikke er fastsat i denne forordnings artikel 94, stk. 2, accepteres oprindelsescertifikater formular A, der er udstedt i overensstemmelse med det første afsnit i nærværende stykke, i Unionen som bevis for oprindelse, hvis de er udstedt inden datoen for registreringen af den pågældende eksportør.

Hvis de kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land har problemer med at afslutte registreringsprocessen inden for ovennævnte periode på 12 måneder, kan de bede Kommissionen om en forlængelse deraf. Sådanne forlængelser må ikke overstige seks måneder.

3.   Uanset om eksportørerne i et præferenceberettiget land er registrerede eller ej, udfærdiger de udtalelser om oprindelse for forsendte produkter med oprindelsesstatus fra den dato, hvor det præferenceberettigede land har til hensigt at begynde registreringen af eksportører, såfremt den samlede værdi af produkterne ikke overstiger 6 000 EUR.

Så snart eksportørerne er registrerede og fra den dato, hvor deres registrering er gyldig i henhold til denne forordnings artikel 86, stk. 4, udfærdiger de udtalelser om oprindelse for forsendte produkter med oprindelsesstatus, såfremt den samlede værdi deraf overstiger 6 000 EUR.

4.   Alle præferenceberettigede lande skal senest anvende systemet med registrerede eksportører fra den 30. juni 2020.

Underafdeling 5

Artikel 80

Database over registrerede eksportører: myndighedernes forpligtelser

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Kommissionen etablerer et system til registrering af eksportører, der har tilladelse til at certificere varers oprindelse (REX-systemet), og stiller det til rådighed senest den 1. januar 2017.

2.   De kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande og medlemsstaternes toldmyndigheder tildeler efter at have modtaget det udfyldte ansøgningsskema, jf. bilag 22-06, med det samme eksportøren eller, hvor det er relevant, videreforsenderen af varer et registreret eksportørnummer og indfører det registrerede eksportørnummer, registreringsoplysningerne og registreringens gyldighedsdato i REX-systemet, jf. denne forordnings artikel 86, stk. 4.

De kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land eller toldmyndighederne i en medlemsstat meddeler eksportøren eller, hvor det er relevant, videreforsenderen af varer, det registrerede eksportørnummer, som denne eksportør eller videreforsender af varer er blevet tildelt, og registreringens gyldighedsdato.

3.   Hvis de kompetente myndigheder anser oplysningerne i ansøgningen for ufuldstændige, underretter de straks eksportøren herom.

4.   De kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande og toldmyndighederne i medlemsstaterne sørger for at holde de oplysninger ajour, som de selv har registreret. De ændrer med det samme disse oplysninger efter meddelelse fra den registrerede eksportør i overensstemmelse med denne forordnings artikel 89.

Artikel 81

Anvendelsesdato for visse bestemmelser

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Artikel 70, 72, 78-80, 82-93, 99-107, 108, 109 og 112 i denne forordning finder anvendelse på varer, der eksporteres af eksportører, som er registreret i REX-systemet i et præferenceberettiget land, fra den dato, på hvilken dette præferenceberettigede land starter registreringen af eksportører i systemet. For så vidt angår eksportører i Unionen anvendes disse artikler fra den 1. januar 2017.

2.   Artikel 71, 73, 74-77, 94-98 og 110-112 i denne forordning finder anvendelse på varer, der eksporteres af eksportører, som ikke er registreret i REX-systemet i et præferenceberettiget land. For så vidt angår eksportører i Unionen anvendes disse artikler indtil den 31. december 2017.

Artikel 82

Database over registrerede eksportører: adgang til databasen

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Kommissionen sikrer, at der gives adgang til REX-systemet i overensstemmelse med denne artikel.

2.   Kommissionen skal have adgang til at konsultere alle oplysninger.

3.   De kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land skal have adgang til at konsultere de oplysninger vedrørende eksportører, som de selv har registreret.

4.   Toldmyndighederne i medlemsstaterne skal have adgang til at konsultere de oplysninger, som de selv har registreret, og de oplysninger, som toldmyndighederne i andre medlemsstater og kompetente myndigheder i præferenceberettigede lande samt Norge, Schweiz eller Tyrkiet har registreret. Denne adgang til oplysningerne gives med henblik på at foretage en verifikation af toldangivelser i henhold til kodeksens artikel 188 eller kontrol efter frigivelse i henhold til kodeksens artikel 48.

5.   Kommissionen sørger for, at der er sikker adgang til REX-systemet for de kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande.

6.   Hvis et land eller territorium er blevet fjernet fra bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012, beholder dets kompetente myndigheder adgangen til REX-systemet, så længe det er nødvendigt for, at de kan overholde deres forpligtelser i henhold til nærværende forordnings artikel 70.

7.   Kommissionen gør følgende oplysninger tilgængelige for offentligheden, såfremt eksportøren giver sit samtykke ved at underskrive rubrik 6 i formularen i bilag 22-06:

a)

den registrerede eksportørs navn

b)

adressen på det sted, hvor den registrerede eksportør er etableret

c)

kontaktoplysninger som angivet i rubrik 2 i formularen i bilag 22-06

d)

vejledende beskrivelse af de varer, der kan opnå præferencebehandling, herunder en vejledende liste med positioner eller kapitler i det harmoniserede system, som angivet i rubrik 4 i formularen i bilag 22-06

e)

den registrerede eksportørs EORI-nummer eller den erhvervsdrivendes identifikationsnummer (TIN).

Registrering af eksportøren må ikke nægtes på grundlag af dennes afvisning af at underskrive rubrik 6.

8.   Kommissionen gør altid følgende oplysninger tilgængelige for offentligheden:

a)

den registrerede eksportørs nummer

b)

registreringens gyldighedsdato

c)

datoen for tilbagekaldelsen af registreringen, hvor det er relevant

d)

oplysninger om, hvorvidt registreringen også gælder eksport til Norge, Schweiz eller Tyrkiet

e)

datoen for seneste synkronisering mellem REX-systemet og det offentlige websted.

Artikel 83

Database over registrerede eksportører: databeskyttelse

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   De oplysninger, der er registreret i REX-systemet, må udelukkende behandles med henblik på den anvendelse af GSP-ordningen, som er fastlagt i denne underafdeling.

2.   De registrerede eksportører gøres bekendt med de oplysninger, der er fastlagt i artikel 11, stk. 1, litra a)-e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (14) eller artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (15). De skal desuden have oplyst følgende:

a)

oplysninger om retsgrundlaget for den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt

b)

dataopbevaringsperioden.

Registrerede eksportører skal gøres bekendt hermed via en meddelelse, som vedlægges ansøgningen om at blive registreret eksportør, jf. bilag 22-06.

3.   Enhver kompetent myndighed i et præferenceberettiget land og enhver toldmyndighed i en medlemsstat, som har indført oplysninger i REX-systemet, betragtes som registeransvarlig for behandlingen af disse oplysninger.

Med henblik på at sikre, at den registrerede eksportørs rettigheder respekteres, betragtes Kommissionen som fælles registeransvarlig med hensyn til behandling af alle oplysninger.

4.   Registrerede eksportørers rettigheder med hensyn til behandling af oplysninger, der er registreret i REX-systemet og anført i bilag 22-06, skal, når oplysningerne behandles i nationale systemer, udøves i overensstemmelse med den databeskyttelseslovgivning, som gennemfører direktiv 95/46/EF i den medlemsstat, hvor oplysningerne er registreret.

5.   De medlemsstater, som kopierer de oplysninger, som de har adgang til i REX-systemet, til deres nationale systemer, skal holde disse kopierede oplysninger ajour.

6.   Registrerede eksportørers rettigheder med hensyn til Kommissionens behandling af deres registreringsoplysninger skal udøves i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

7.   Enhver anmodning fra en registreret eksportør om at udøve retten til indsigt, berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 indgives til og behandles af den registeransvarlige.

Såfremt en registreret eksportør har indgivet en sådan anmodning til Kommissionen uden at have forsøgt at udøve sine rettigheder over for den registeransvarlige, fremsender Kommissionen anmodningen til den, der er registeransvarlig for den registrerede eksportørs oplysninger.

Hvis den registrerede eksportør ikke kan udøve sine rettigheder over for den registeransvarlige, indsender den registrerede eksportør den pågældende anmodning til Kommissionen, der påtager sig rollen som registeransvarlig. Kommissionen har i den forbindelse ret til at berigtige, slette eller blokere oplysningerne.

8.   Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder for databeskyttelse og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, der hver især handler inden for rammerne af deres respektive beføjelser, samarbejder og sørger for et koordineret tilsyn med registreringsoplysningerne.

De udveksler inden for deres respektive beføjelser relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre revision og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning, undersøger problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter behov.

Artikel 84

Medlemsstaternes meddelelsespligt med hensyn til gennemførelsen af systemet med registrerede eksportører (REX-systemet)

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og adresser og kontaktoplysninger på de toldmyndigheder, som er:

a)

kompetente til at registrere eksportører og videreforsendere af varer i REX-systemet, ændre og ajourføre registreringsoplysninger og tilbagekalde registreringer

b)

ansvarlige for at sikre det administrative samarbejde med de kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande, som fastlagt i denne underafdeling, underafdeling 3-9 i denne afdeling og underafdeling 2 og 3 i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

Meddelelsen sendes til Kommissionen senest den 30. september 2016.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver ændring af de oplysninger, der meddeles i henhold til stk. 1.

Artikel 85

Registreringsprocedure i medlemslandene og procedurer ved eksport, som finder anvendelse i overgangsperioden frem til anvendelsen af systemet med registrerede eksportører

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Den 1. januar 2017 begynder toldmyndigheder i medlemsstaterne registreringen af de eksportører, der er etableret på deres territorium.

2.   Fra den 1. januar 2018 indstiller toldmyndighederne i alle medlemsstaterne udstedelsen af varecertifikater EUR.1 med henblik på kumulation i henhold til artikel 53 i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

3.   Indtil den 31. december 2017 udsteder toldmyndighederne i medlemsstaterne varecertifikater EUR.1 eller erstatningsoprindelsescertifikater formular A efter anmodning fra eksportører eller videreforsendere af varer, som endnu ikke er registreret. Dette gælder også, hvis de produkter med oprindelsesstatus, der sendes til Unionen, ledsages af en udtalelse om oprindelse, som er udfærdiget af en registreret eksportør i et præferenceberettiget land.

4.   Uanset om eksportører i Unionen er registreret eller ej, udfærdiger de udtalelser om oprindelse for forsendte produkter med oprindelsesstatus, såfremt den samlede værdi deraf ikke overstiger 6 000 EUR, fra den 1. januar 2017.

Så snart eksportørerne er registrerede og fra den dato, hvor deres registrering er gyldig i henhold til denne forordnings artikel 86, stk. 4, udfærdiger de udtalelser om oprindelse for forsendte produkter med oprindelsesstatus, såfremt den samlede værdi deraf overstiger 6 000 EUR.

5.   Videreforsendere af varer, der er registreret, kan udfærdige erstatningsudtalelser om oprindelse fra den dato, hvor deres registrering er gyldig i henhold til denne forordnings artikel 86, stk. 4. Dette gælder uanset om varerne er ledsaget af et oprindelsescertifikat formular A, der er udfærdiget i det præferenceberettigede land, eller af en fakturaerklæring eller udtalelse om oprindelse, der er udfærdiget af eksportøren.

Artikel 86

Ansøgning om at blive registreret eksportør

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   En eksportør skal for at blive registreret eksportør indgive en ansøgning til de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede land, hvor vedkommende har hovedsæde eller er fast etableret.

Ansøgningen indgives ved brug af formularen i bilag 22-06.

2.   En eksportør eller en videreforsender af varer, der er etableret på Unionens toldområde, skal for at blive registreret eksportør indgive en ansøgning til toldmyndighederne i denne medlemsstat. Ansøgningen indgives ved brug af formularen i bilag 22-06.

3.   Med henblik på eksport under GSP-ordningen og under den generelle præferenceordning i Norge, Schweiz eller Tyrkiet skal eksportører kun registreres én gang.

Eksportøren tildeles et registreret eksportørnummer af de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede land med henblik på eksport under GSP-ordningerne i Unionen, Norge og Schweiz samt Tyrkiet, for så vidt som disse lande har anerkendt det land, hvor registreringen finder sted, som et præferenceberettiget land.

4.   Registreringen er gyldig fra den dato, hvor de kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land eller toldmyndighederne i en medlemsstat modtager en udfyldt ansøgning om registrering i henhold til stk. 1 og 2.

5.   Hvis eksportøren er repræsenteret med henblik på eksportformaliteter, og eksportørens repræsentant også er en registreret eksportør, må denne repræsentant ikke anvende sit eget registrerede eksportørnummer.

Artikel 87

Database over registrerede eksportører: offentliggørelsesforanstaltninger

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

Med henblik på denne forordnings artikel 70, stk. 4, offentliggør Kommissionen på sit websted datoen for, hvornår de præferenceberettigede lande påbegynder anvendelsen af systemet med registrerede eksportører. Kommissionen holder oplysningerne ajour.

Artikel 88

Automatisk registrering af eksportører i et land, der bliver et præferenceberettiget land under Unionens GSP-ordning

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

Når et land føjes til listen over præferenceberettigede lande i bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012, skal Kommissionen automatisk aktivere registreringen af alle eksportører i det pågældende land under sin GSP-ordning, forudsat at eksportørernes registreringsoplysninger er tilgængelige i REX-systemet og som minimum også gælder for GSP-ordningen i Norge, Schweiz eller Tyrkiet.

I så fald behøver en eksportør, der som minimum allerede er registreret under GSP-ordningen i enten Norge, Schweiz eller Tyrkiet, ikke at indgive en ansøgning hos sine kompetente myndigheder om at blive registreret under Unionens GSP-ordning.

Artikel 89

Fjernelse fra fortegnelsen over registrerede eksportører

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Registrerede eksportører skal med det samme underrette de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede land eller toldmyndighederne i medlemsstaten om ændringer i de oplysninger, som de har indgivet med henblik på deres registrering.

2.   Registrerede eksportører, som ikke længere opfylder betingelserne for eksport af varer under GSP-ordningen, eller ikke længere ønsker at eksportere varer under GSP-ordningen, skal informere de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede land eller toldmyndighederne i medlemsstaten herom.

3.   De kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land eller toldmyndighederne i en medlemsstat tilbagekalder registreringen, hvis den registrerede eksportør:

a)

ikke længere eksisterer

b)

ikke længere opfylder betingelserne for at eksportere varer under GSP-ordningen

c)

ikke længere har til hensigt at eksportere varer under arrangementet og har underrettet den kompetente myndighed i det præferenceberettigede land eller toldmyndighederne i medlemsstaten herom

d)

forsætligt eller uagtsomt udfærdiger eller lader en udtalelse om oprindelse udfærdige, der indeholder urigtige oplysninger, og dette fører til, at der uretmæssigt opnås præferencetoldbehandling.

4.   Den kompetente myndighed i et præferenceberettiget land eller toldmyndighederne i en medlemsstat kan tilbagekalde registreringen, hvis den registrerede eksportør ikke ajourfører sine registreringsoplysninger.

5.   Tilbagekaldelser af registreringer har virkning for fremtiden, dvs. virkning for udtalelser om oprindelse, der er udfærdiget efter datoen for tilbagekaldelsen. Tilbagekaldelser af registreringer har ingen indvirkning på gyldigheden af de udtalelser om oprindelse, der er udfærdiget, før tilbagekaldelsen meddeles eksportøren.

6.   De kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land eller toldmyndighederne i en medlemsstat meddeler den registrerede eksportør tilbagekaldelsen af vedkommendes registrering og ikrafttrædelsesdatoen for denne tilbagekaldelse.

7.   Retsmidler stilles til rådighed for eksportøren eller videreforsenderen af varen, i tilfælde af at vedkommendes registrering tilbagekaldes.

8.   Tilbagekaldelsen annulleres for en registreret eksportør, hvis der er tale om en ukorrekt tilbagekaldelse. Eksportøren eller videreforsenderen af varer, har ret til at fortsætte med at anvende det registrerede eksportørnummer, som blev tildelt på registreringstidspunktet.

9.   Eksportører eller videreforsendere af varer, hvis registrering er blevet tilbagekaldt, kan udfærdige en ny ansøgning om at blive registreret eksportør i overensstemmelse med denne forordnings artikel 86. Eksportører eller videreforsendere af varer, hvis registrering er blevet tilbagekaldt i overensstemmelse med stk. 3, litra d), og stk. 4, registreres kun igen, hvis de over for den kompetente myndighed i det præferenceberettigede land eller toldmyndighederne i den medlemsstat, som har registreret dem, beviser, at de har rettet op på de forhold, som førte til tilbagekaldelsen af deres registrering.

10.   Oplysningerne vedrørende en tilbagekaldt registrering opbevares i REX-systemet af den kompetente myndighed i det præferenceberettigede land eller af toldmyndighederne i den medlemsstat, som indførte dem i dette system, i højst ti kalenderår efter det kalenderår, hvor tilbagekaldelsen fandt sted. Efter disse ti kalenderår sletter den kompetente myndighed i det præferenceberettigede land eller toldmyndighederne i medlemsstaten oplysningerne.

Artikel 90

Automatisk fjernelse fra fortegnelsen over registrerede eksportører, når et land fjernes fra listen over præferenceberettigede lande

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Kommissionen tilbagekalder registreringen af alle eksportører, der er registreret i et præferenceberettiget land, hvis det præferenceberettigede land fjernes fra listen over præferenceberettigede lande i bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012, eller hvis de toldpræferencer, der indrømmes det præferenceberettigede land, midlertidigt er blevet trukket tilbage i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 978/2012.

2.   Når landet igen føjes til denne liste, eller når den midlertidige tilbagetrækning af de indrømmede toldpræferencer for det præferenceberettigede land afsluttes, genaktiverer Kommissionen registreringen af alle eksportører, der er registreret i det pågældende land, forudsat at eksportørernes registreringsoplysninger er tilgængelige i systemet og som minimum er forblevet gyldige for GSP-ordningen i Norge, Schweiz eller Tyrkiet. Er dette ikke tilfældet, skal eksportørerne registreres igen i overensstemmelse med denne forordnings artikel 86.

3.   I tilfælde af tilbagekaldelse af registreringerne af alle registrerede eksportører i et præferenceberettiget land i henhold til stk. 1, opbevares de oplysninger, der vedrører de tilbagekaldte registreringer, i REX-systemet i mindst ti kalenderår efter det kalenderår, hvor tilbagekaldelsen fandt sted. Efter udløbet af denne tiårsperiode, og når det præferenceberettigede land hverken har været et præferenceberettiget land i mere end ti år under GSP-ordningen i Norge, Schweiz eller Tyrkiet, sletter Kommissionen de oplysninger, som vedrører de tilbagekaldte registreringer, fra REX-systemet.

Artikel 91

Eksportørernes forpligtelser

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Eksportører og registrerede eksportører skal opfylde følgende forpligtelser:

a)

de skal opretholde passende handelsmæssige regnskaber vedrørende produktionen og forsyningen af varer, der kan opnå præferencebehandling

b)

de skal opbevare enhver form for dokumentation for de materialer, der er anvendt ved fremstillingen

c)

de skal opbevare enhver form for tolddokumentation for de materialer, der er anvendt ved fremstillingen

d)

de skal i mindst tre år fra udgangen af det kalenderår, hvor udtalelsen om oprindelse blev udfærdiget, eller længere, hvis det kræves i henhold til national ret, opbevare fortegnelser over:

i)

de udtalelser om oprindelse, som de har udfærdiget

ii)

deres materialer med og uden oprindelsesstatus samt produktions- og lagerregnskaber.

Disse fortegnelser og udtalelser om oprindelse kan opbevares i elektronisk form, men skal gøre det muligt at spore de materialer, der er anvendt ved fremstillingen af de eksporterede produkter, og bekræfte deres oprindelsesstatus.

2.   De i stk. 1 omhandlede forpligtelser gælder også for leverandører, der forsyner eksportører med leverandørerklæringer, som bekræfter oprindelsesstatussen for de varer, de leverer.

3.   De videreforsendere af varer, som udfærdiger erstatningsudtalelser om oprindelse, skal, uanset om de er registrerede eller ej, opbevare de oprindelige udtalelser om oprindelse, som de har erstattet, mindst tre år fra udgangen af det kalenderår, hvor erstatningsudtalelsen om oprindelse blev udfærdiget, eller længere, hvis det kræves i henhold til national ret.

Artikel 92

Almindelige bestemmelser om udtalelser om oprindelse

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Udtalelser om oprindelse kan udfærdiges på tidspunktet for eksporten til Unionen, eller når eksporten til Unionen er sikret.

Når de pågældende produkter anses for at have oprindelse i det præferenceberettigede eksportland eller et andet præferenceberettiget land i henhold til artikel 55, stk. 4, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 eller artikel 55, stk. 6, andet afsnit, i samme forordning, skal udtalelsen om oprindelse udfærdiges af eksportøren i det præferenceberettigede eksportland.

Når de pågældende produkter eksporteres uden yderligere bearbejdning eller forarbejdning eller efter kun at have været genstand for de behandlinger, der er beskrevet i artikel 47, stk. 1, litra a), i delegeret forordning (EU) 2015/2446, og derfor har beholdt deres oprindelse i overensstemmelse med artikel 55, stk. 4, tredje afsnit, og artikel 55, stk. 6, tredje afsnit, i samme forordning, skal udtalelsen om oprindelse udfærdiges af eksportøren i det præferenceberettigede oprindelsesland.

2.   En udtalelse om oprindelse kan også udfærdiges efter eksporten (»efterfølgende udtalelse«) af de pågældende produkter. En sådan efterfølgende udtalelse accepteres, hvis den senest to år efter importen forelægges toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor toldangivelsen om overgang til fri omsætning blev indgivet.

Når delingen af en sending finder sted i henhold til artikel 43 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, og forudsat at den frist på to år, der er omhandlet i første afsnit, er overholdt, kan udtalelsen om oprindelse udfærdiges efterfølgende af eksportøren i produkternes eksportland. Dette finder tilsvarende anvendelse, hvis delingen af en sending finder sted i et andet præferenceberettiget land eller i Norge, Schweiz eller Tyrkiet.

3.   Eksportøren skal forelægge sine kunder i Unionen udtalelsen om oprindelse, som skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag 22-07. Den skal udfærdiges på engelsk, fransk eller spansk.

Den kan udfærdiges på ethvert handelsdokument, som gør det muligt at identificere den pågældende eksportør og de pågældende varer.

4.   Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på udtalelser om oprindelse, der er udarbejdet i Unionen med henblik på bilateral kumulation.

Artikel 93

Udtalelse om oprindelse i tilfælde af kumulation

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Med henblik på at fastslå oprindelsen af materialer, der anvendes under bilateral eller regional kumulation, skal eksportøren af et produkt, der er fremstillet ved hjælp af materialer med oprindelse i et land, med hvilket kumulation er tilladt, henholde sig til den udtalelse om oprindelse, som leverandøren af disse materialer forelægger. I så fald skal den udtalelse om oprindelse, som eksportøren udfærdiger, enten indeholde angivelsen »EU cumulation«, »regional cumulation«, »Cumul UE«, »cumul regional« eller »Acumulación UE«, »Acumulación regional«.

2.   Med henblik på at fastslå oprindelsen af materialer, der anvendes inden for rammerne af kumulation i henhold til artikel 54 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, skal eksportøren af et produkt, der er fremstillet ved hjælp af materialer med oprindelse i Norge, Schweiz eller Tyrkiet, henholde sig til det oprindelsesbevis, som leverandøren af disse materialer forelægger, forudsat at dette bevis enten er udstedt i overensstemmelse med GSP-oprindelsesreglerne i Norge, Schweiz eller Tyrkiet alt efter tilfældet. I så fald skal den udtalelse om oprindelse, som eksportøren udfærdiger, indeholde angivelsen »Norway cumulation«, »Switzerland cumulation«, »Turkey cumulation«, »Cumul Norvège«, »Cumul Suisse«, »Cumul Turquie« eller »Acumulación Noruega«, »Acumulación Suiza«, »Acumulación Turquía«.

3.   Med henblik på at fastslå oprindelsen af materialer, der anvendes inden for rammerne af udvidet kumulation i henhold til artikel 56 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, skal eksportøren af et produkt, der er fremstillet ved hjælp af materialer med oprindelse i en part, med hvilken udvidet kumulation er tilladt, henholde sig til det oprindelsesbevis, som leverandøren af disse materialer forelægger, forudsat at dette bevis er udstedt i overensstemmelse med den relevante frihandelsaftale mellem Unionen og den pågældende part.

I så fald skal den udtalelse om oprindelse, som eksportøren udfærdiger, indeholde angivelsen »extended cumulation with country x«, »cumul étendu avec le pays x« eller »Acumulación ampliada con el país x«.

Underafdeling 6

Procedurer ved overgang til fri omsætning i Unionen inden for rammerne af Unionens GSP-ordning indtil datoen for anvendelse af systemet med registrerede eksportører

Artikel 94

Fremsendelse og gyldighed af oprindelsescertifikater formular A eller fakturaerklæringer og forsinket fremlæggelse heraf

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Oprindelsescertifikater formular A eller fakturaerklæringer fremlægges for toldmyndighederne i importmedlemsstaten i overensstemmelse med procedurerne for toldangivelsen.

2.   Et oprindelsesbevis er gyldigt i ti måneder fra den dato, hvor det udstedes i eksportlandet, og skal inden for samme periode fremlægges for importlandets toldmyndigheder.

Oprindelsesbeviser, som fremlægges for importlandets toldmyndigheder efter udløbet af gyldighedsperioden, kan godtages som grundlag for anvendelse af toldpræferencer, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder.

I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan importlandets toldmyndigheder godtage oprindelsesbeviser, når produkterne er blevet frembudt for toldvæsenet inden udløbet af den nævnte frist.

Artikel 95

Erstatning af oprindelsescertifikater formular A og fakturaerklæringer

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   I de tilfælde, hvor produkter med oprindelsesstatus, som endnu ikke er overgået til fri omsætning, er under et toldsteds kontrol i en medlemsstat, skal dette toldsted på skriftlig anmodning fra videreforsenderen erstatte det oprindelige oprindelsescertifikat formular A eller fakturaerklæringen med et eller flere oprindelsescertifikater formular A (erstatningscertifikat), hvis alle eller nogle af disse produkter skal sendes til et andet sted i Unionen eller til Norge eller Schweiz. Videreforsenderen angiver i sin anmodning, om der skal vedlægges en fotokopi af det oprindelige oprindelsesbevis som bilag til erstatningscertifikatet.

2.   Erstatningscertifikatet udfærdiges i overensstemmelse med bilag 22-19.

Toldstedet verificerer, at erstatningscertifikatet stemmer overens med det originale oprindelsesbevis.

3.   En videreforsender af produkter, som i god tro anmoder om et erstatningscertifikat, er ikke ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, der er anført i det oprindelige oprindelsesbevis.

4.   Det toldsted, som anmodes om at udstede et erstatningscertifikat, anfører på det oprindelige originale oprindelsesbevis eller i et bilag hertil de videreforsendte produkters vægt, nummer, art og bestemmelsesland samt løbenummer for det eller de tilsvarende erstatningscertifikater. Det oprindelige oprindelsesbevis skal opbevares af toldstedet i mindst tre år.

5.   Når produkter er omfattet af toldpræferencer som led i en undtagelse i henhold til kodeksens artikel 64, stk. 6, finder proceduren i denne artikel kun anvendelse, hvis de pågældende produkter er bestemt for Unionen.

Artikel 96

Import i form af delforsendelser under anvendelse af oprindelsescertifikater formular A eller fakturaerklæringer

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Når produkter henhørende under afdeling XVI eller XVII eller pos. 7308 eller 9406 i det harmoniserede system på importørens anmodning og på de af importmedlemsstatens toldmyndigheder fastsatte betingelser importeres i adskilt eller ikke samlet stand, jf. punkt 2a i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system, og denne import finder sted i form af delforsendelser, kan der ved importen af den første delforsendelse fremlægges et samlet oprindelsesbevis for disse produkter for toldmyndighederne.

2.   På importørens anmodning kan toldmyndighederne i importmedlemsstaten på de af dem fastsatte betingelser tillade, at der fremlægges et samlet oprindelsesbevis for toldmyndighederne ved importen af den første sending, såfremt varerne:

a)

importeres som led i regelmæssige og kontinuerlige transaktioner af betydelig handelsværdi

b)

er omfattet af én og samme salgskontrakt, og kontrahenterne er etableret i eksportlandet eller i medlemsstaten

c)

henhører under samme (ottecifrede) kode i den kombinerede nomenklatur

d)

alle hidrører fra samme eksportør og er bestemt til samme importør, og for hvilke importformaliteterne opfyldes ved det samme toldsted i den samme medlemsstat.

Denne procedure finder anvendelse i en periode, der fastsættes af de kompetente toldmyndigheder.

Artikel 97

Undtagelser til forpligtelsen til at fremlægge et oprindelsescertifikat formular A eller en fakturaerklæring

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan indføres som produkter med oprindelsesstatus og være omfattet af GSP-toldpræferencer, uden at det er nødvendigt at fremlægge et oprindelsescertifikat formular A eller en fakturaerklæring, forudsat at:

a)

sådanne produkter:

i)

ikke indgår i import af handelsmæssig karakter

ii)

er angivet som produkter, der opfylder betingelserne for at være omfattet af GSP-ordningen

b)

der ikke er nogen tvivl om den i litra a), nr. ii), omhandlede angivelses rigtighed.

2.   Import betragtes ikke som import af handelsmæssig karakter, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

der er tale om lejlighedsvis import

b)

importen består udelukkende af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie

c)

det fremgår klart af produkternes beskaffenhed og mængde, at importen ikke sker i kommercielt øjemed.

3.   Den samlede værdi af de i stk. 2 omhandlede produkter må ikke overstige 500 EUR, når der er tale om småforsendelser, eller 1 200 EUR, når der er tale om produkter, der indgår i de rejsendes personlige bagage.

Artikel 98

Uoverensstemmelser og formelle fejl i oprindelsescertifikater formular A eller fakturaerklæringer

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i et oprindelsescertifikat formular A eller en fakturaerklæring og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med import af produkterne, medfører dette ikke i sig selv, at certifikatet eller erklæringen er ugyldig, hvis det på fyldestgørende måde godtgøres, at det pågældende dokument svarer til de frembudte produkter.

2.   Åbenlyse formelle fejl på et oprindelsescertifikat formular A, et varecertifikat EUR.1 eller en fakturaerklæring medfører ikke en afvisning af det pågældende dokument, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af oplysningerne i dokumentet.

Underafdeling 7

Procedurer ved overgang til fri omsætning i Unionen inden for rammerne af Unionens GSP-ordning fra datoen for anvendelse af systemet med registrerede eksportører

Artikel 99

Gyldighed af udtalelsen om oprindelse

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Der udfærdiges en udtalelse om oprindelse for hver sending.

2.   En udtalelse om oprindelse er gyldig i 12 måneder fra udfærdigelsesdatoen.

3.   En enkelt udtalelse om oprindelse kan omfatte flere sendinger, hvis varerne opfylder følgende betingelser:

a)

de præsenteres i adskilt eller ikke samlet stand, jf. punkt 2a i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system

b)

de henhører under afdeling XVI eller XVII eller pos. 7308 eller 9406 i det harmoniserede system, og

c)

det er hensigten, at de skal importeres i form af delforsendelser.

Artikel 100

Antagelighed af en udtalelse om oprindelse

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

Importører har ret til at drage fordel af GSP-ordningen efter fremlæggelse af en udtalelse om oprindelse, under forudsætning af at varerne er blevet eksporteret på eller efter den dato, hvor det præferenceberettigede land, som varerne eksporteres fra, begyndte registreringen af eksportører i overensstemmelse med denne forordnings artikel 79.

Når et land optages eller genoptages som et præferenceberettiget land for de produkter, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 978/2012, er varer med oprindelse i det pågældende land GSP-berettiget på betingelse af, at de først eksporteres fra det pågældende land på eller efter den dato, hvor landet begyndte at anvende systemet med registrerede eksportører omhandlet i nærværende forordnings artikel 70, stk. 3.

Artikel 101

Erstatning af udtalelser om oprindelse

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Når produkter med oprindelsesstatus, som endnu ikke er overgået til fri omsætning, er under et toldsteds kontrol i en medlemsstat, kan videreforsenderen erstatte den originale udtalelse om oprindelse med en eller flere erstatningsudtalelser om oprindelse (erstatningsudtalelse), hvis alle eller nogle af produkterne skal sendes til et andet sted i Unionens toldområde eller til Norge eller Schweiz.

Erstatningsudtalelsen udfærdiges i overensstemmelse med bilag 22-20.

Der må kun udfærdiges erstatningsudtalelser om oprindelse, hvis den originale udtalelse om oprindelse blev udfærdiget i overensstemmelse med denne forordnings artikel 92, 93, 99 og 100 og bilag 22-07.

2.   Videreforsendere, skal være registreret med henblik på at udfærdige erstatningsudtalelser om oprindelse for produkter med oprindelsesstatus, der skal sendes til andre steder inden for Unionens område, såfremt den samlede værdi af produkterne med oprindelsesstatus i den oprindelige sending overstiger 6 000 EUR inden deling.

Videreforsendere, som ikke er registret, kan imidlertid udfærdige erstatningsudtalelser om oprindelse for produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi i den oprindelige sending overstiger 6 000 EUR inden deling, såfremt de vedlægger en kopi af den originale udtalelse om oprindelse, der er blevet udfærdiget i det præferenceberettigede land.

3.   Det er udelukkende de videreforsendere, som er registreret i REX-systemet, der må udfærdige erstatningsudtalelser om oprindelse for produkter, som skal sendes til Norge eller Schweiz.

4.   En erstatningsudtalelse om oprindelse er gyldig i 12 måneder fra datoen for udfærdigelsen af den originale udtalelse om oprindelse.

5.   Stk. 1-4 anvendes ligeledes for udtalelser, der erstatter erstatningsudtalelser om oprindelse.

6.   Når produkter indføres med toldpræferencer som led i en undtagelse i henhold til kodeksens artikel 64, stk. 6, må den i denne artikel omhandlede erstatning kun finde sted, hvis de pågældende produkter er bestemt for Unionen.

Artikel 102

Generelle principper og forholdsregler, som klareren skal træffe

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Når en klarerer anmoder om præferencebehandling under GSP-ordningen, skal han henvise til udtalelsen om oprindelse i toldangivelsen om overgang til fri omsætning. Henvisningen til udtalelsen om oprindelse skal være dennes udstedelsesdato med formatet ååååmmdd, hvor åååå er året, mm er måneden, og dd er dagen. Hvis den samlede værdi af de videresendte produkter med oprindelsesstatus overstiger 6 000 EUR, angiver klarereren også den registrerede eksportørs nummer.

2.   I de tilfælde, hvor klarereren har anmodet om anvendelse af GSP-ordningen i overensstemmelse med stk. 1 uden at besidde en udtalelse om oprindelse på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne godtager angivelsen om overgang til fri omsætning, anses angivelsen for at være ufuldstændig i den i kodeksens artikel 166 fastsatte betydning og behandles i overensstemmelse hermed.

3.   Før varer angives til overgang til fri omsætning påser klareren, at varerne opfylder reglerne i denne underafdeling, underafdeling 3-9 i denne afdeling og underafdeling 2 og 3 i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, navnlig ved at kontrollere:

a)

om eksportøren er registreret i REX-systemet på det offentlige websted, såfremt den samlede værdi af produkterne med oprindelsesstatus overstiger 6 000 EUR, og

b)

om udtalelsen om oprindelse er udfærdiget i overensstemmelse med bilag 22-07 i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

Artikel 103

Undtagelser til forpligtelsen til at fremlægge en udtalelse om oprindelse

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Følgende produkter er undtaget fra forpligtelsen til at udfærdige og fremlægge en udtalelse om oprindelse:

a)

produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere, såfremt deres samlede værdi ikke overstiger 500 EUR

b)

produkter, der medbringes af rejsende i deres personlige bagage, såfremt deres samlede værdi ikke overstiger 1 200 EUR.

2.   De produkter, der er omhandlet i stk. 1, skal opfylde følgende betingelser:

a)

de må ikke indgå i import af handelsmæssig karakter

b)

de er angivet som produkter, der opfylder betingelserne for at være omfattet af GSP-ordningen

c)

der må ikke være nogen tvivl om den i litra b) omhandlede angivelses rigtighed.

3.   I forbindelse med stk. 2, litra a), betragtes import ikke som import af handelsmæssig karakter, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

der er tale om lejlighedsvis import

b)

importen består udelukkende af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie

c)

det fremgår klart af produkternes beskaffenhed og mængde, at importen ikke sker i kommercielt øjemed.

Artikel 104

Uoverensstemmelser og formelle fejl i udtalelser om oprindelse — Forsinket fremlæggelse af udtalelser om oprindelse

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i en udtalelse om oprindelse og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldmyndighederne med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med import af produkterne, medfører dette ikke i sig selv, at en udtalelse om oprindelse er ugyldig, hvis det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de pågældende produkter.

2.   Åbenlyse formelle fejl såsom skrivefejl på en udtalelse om oprindelse fører ikke til en afvisning af det pågældende dokument, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.

3.   Udtalelser om oprindelse, som fremlægges for importlandets toldmyndigheder efter udløbet af den i denne forordnings artikel 99 nævnte gyldighedsperiode, kan godtages som grundlag for anvendelse af toldpræferencer, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder. I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan importlandets toldmyndigheder godtage udtalelser om oprindelse, når produkterne er blevet frembudt for toldvæsenet inden udløbet af den nævnte frist.

Artikel 105

Import i form af delforsendelser under anvendelse af udtalelser om oprindelse

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Den i denne forordnings artikel 99, stk. 3, omhandlede procedure gælder i en periode, som fastlægges af medlemsstaternes toldmyndigheder.

2.   De toldmyndigheder i importmedlemsstaterne, som overvåger de successive overgange til fri omsætning, kontrollerer, at de successive sendinger udgør en del af de adskilte eller ikke samlede produkter, for hvilke udtalelsen om oprindelse er udfærdiget.

Artikel 106

Suspension af anvendelsen af præferenceforanstaltningen

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   I tilfælde, hvor toldmyndighederne nærer tvivl med hensyn til produkternes oprindelsesstatus, kan de anmode klarereren om inden for en rimelig frist, som de fastsætter, at forelægge al tilgængelig dokumentation med henblik på at kontrollere, om den anførte oprindelse på angivelsen er korrekt, eller om betingelserne i artikel 43 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 er opfyldt.

2.   Toldmyndighederne kan suspendere anvendelsen af toldpræferenceforanstaltningen i hele den i denne forordnings artikel 109 fastlagte verifikationsprocedures varighed, når:

a)

de oplysninger, klarereren har fremlagt, ikke er tilstrækkelige til at bekræfte produkternes oprindelsesstatus eller opfyldelsen af betingelserne i artikel 42 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 eller artikel 43 i samme forordning

b)

klarereren ikke svarer inden for den frist, der er givet til at forelægge de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

3.   Indtil de oplysninger, som klarereren er blevet anmodet om at forelægge, jf. stk. 1, eller resultaterne af verifikationsproceduren, jf. stk. 2, foreligger, skal toldmyndighederne tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

Artikel 107

Afslag om adgang til toldpræference

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Toldmyndighederne i importmedlemsstaten afslår at indrømme toldpræference, uden at de er forpligtet til at anmode om yderligere supplerende dokumentation eller sende en anmodning om verifikation til det præferenceberettigede land, når:

a)

varerne ikke er de samme som dem, der er anført i udtalelsen om oprindelse

b)

klarereren ikke forelægger en udtalelse om oprindelse for de pågældende produkter, når en sådan erklæring kræves

c)

den udtalelse om oprindelse, klarereren besidder, ikke er udfærdiget af en eksportør, som er registreret i det præferenceberettigede land, jf. dog artikel 78, stk. 1, litra b), og artikel 79, stk. 3, i denne forordning

d)

udtalelsen om oprindelse ikke er udfærdiget i overensstemmelse med bilag 22-07

e)

betingelserne i artikel 43 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 ikke er opfyldt.

2.   Toldmyndighederne i importmedlemsstaten afslår at indrømme toldpræference, efter at der er sendt en anmodning om verifikation efter artikel 109 til det præferenceberettigede lands kompetente myndigheder, når importmedlemsstatens toldmyndigheder:

a)

har modtaget et svar, hvoraf det fremgår, at eksportøren ikke havde ret til at udfærdige udtalelsen om oprindelse

b)

har modtaget et svar, hvoraf det fremgår, at de berørte produkter ikke har oprindelse i et præferenceberettiget land, eller at betingelserne i artikel 42 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 ikke er opfyldt

c)

har næret begrundet tvivl om, hvorvidt udtalelsen om oprindelse er gyldig, eller om, hvorvidt de af klarereren forelagte oplysninger om de berørte produkters virkelige oprindelse er korrekte, da de anmodede om kontrol, og en af følgende betingelser er opfyldt:

i)

de har ikke modtaget noget svar inden for den frist, der er givet i henhold til denne forordnings artikel 109, eller

ii)

de har modtaget et svar, som ikke i tilfredsstillende grad besvarer de spørgsmål, der blev stillet i anmodningen.

Underafdeling 8

Oprindelseskontrol inden for rammerne af Unionens GSP-ordning

Artikel 108

De kompetente myndigheders forpligtelser vedrørende oprindelseskontrol efter datoen for anvendelse af systemet med registrerede eksportører

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   For at sikre at reglerne vedrørende produkters oprindelsesstatus overholdes, foretager det præferenceberettigede lands kompetente myndigheder:

a)

verifikation af produkters oprindelsesstatus efter anmodning fra medlemsstaternes toldmyndigheder

b)

på eget initiativ regelmæssig kontrol af eksportører.

Første afsnit finder tilsvarende anvendelse ved anmodninger, der sendes til myndighederne i Norge og Schweiz, om verifikation af erstatningsudtalelser om oprindelse, der er udfærdiget på deres territorium, med henblik på at anmode disse myndigheder om at samarbejde yderligere med de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede land.

Udvidet kumulation er kun tilladt efter artikel 56 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, hvis et land, med hvilket Unionen har en ikraftværende frihandelsaftale, har indvilliget i at yde det præferenceberettigede land sin bistand i spørgsmål om administrativt samarbejde på samme måde, som det ville yde en sådan bistand til medlemsstaternes toldmyndigheder, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den pågældende frihandelsaftale.

2.   Den i stk. 1, litra b), omhandlede kontrol skal sikre, at eksportørerne fortsat opfylder deres forpligtelser. Den gennemføres med intervaller, som fastlægges på grundlag af passende risikoanalysekriterier. Med henblik herpå kræver de præferenceberettigede landes kompetente myndigheder, at eksportørerne forelægger kopier af eller en liste over de udtalelser om oprindelse, som de har udfærdiget.

3.   De præferenceberettigede landes kompetente myndigheder er berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber og om nødvendigt regnskaberne hos de producenter, der leverer varer til eksportøren, også i disses lokaler, eller foretage enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig.

Artikel 109

Efterfølgende verifikation af udtalelser om oprindelse og erstatningsudtalelser om oprindelse

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Efterfølgende verifikation af udtalelser om oprindelse eller erstatningsudtaleler om oprindelse foretages ved stikprøver, og i øvrigt når medlemsstaternes toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de berørte produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af andre betingelser i denne underafdeling, underafdeling 3-9 i denne afdeling og underafdeling 2 og 3 i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

I de tilfælde hvor en medlemsstats toldmyndigheder anmoder om samarbejde fra et præferenceberettiget lands kompetente myndigheder med henblik på at verificere gyldigheden af udtalelser om oprindelse, produkters oprindelsesstatus eller begge dele, anfører de om nødvendigt i deres anmodning årsagerne til, at de nærer begrundet tvivl om gyldigheden af udtalelsen om oprindelse eller produkternes oprindelsesstatus.

Til støtte for anmodningen om verifikation kan der fremsendes en kopi af udtalelsen om oprindelse eller erstatningsudtalelsen om oprindelse og alle yderligere oplysninger eller dokumenter, som tyder på, at oplysningerne i den pågældende udtalelse eller erstatningsudtalelse er ukorrekte.

Den anmodende medlemsstat fastsætter en første frist på seks måneder for meddelelse af resultaterne af verifikationen, som starter fra datoen for anmodningen om verifikation, undtagen for anmodninger, der sendes til Norge eller Schweiz med henblik på kontrol af erstatningsudtalelser om oprindelse, som er udfærdiget på deres territorier på grundlag af en udtalelse om oprindelse, der er udfærdiget i et præferenceberettiget land, for hvilke fristen forlænges til otte måneder.

2.   Hvis der i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl, ikke foreligger svar inden udløbet af den i stk. 1 anførte frist, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå produkternes virkelige oprindelse, rettes der på ny henvendelse til de pågældende kompetente myndigheder. I denne henvendelse fastlægges der en yderligere frist på højst seks måneder. Hvis resultaterne af verifikationen ikke sendes til de anmodende myndigheder senest seks måneder efter en sådan ny henvendelse, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå det pågældende dokuments ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, afslår de anmodende myndigheder at indrømme toldpræferencer.

3.   Når det af den i stk. 1 omhandlede verifikationsprocedure eller af andre foreliggende oplysninger synes at fremgå, at oprindelsesreglerne overtrædes, skal det præferenceberettigede eksportland på eget initiativ eller efter anmodning fra medlemsstaternes toldmyndigheder eller Kommissionen hurtigt foretage eller lade foretage passende undersøgelser for at afsløre og forebygge sådanne overtrædelser. Kommissionen eller medlemsstaternes toldmyndigheder kan med henblik herpå deltage i disse undersøgelser.

Artikel 110

Efterfølgende verifikation af oprindelsescertifikater formular A og fakturaerklæringer

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Efterfølgende verifikation af oprindelsescertifikater formular A og fakturaerklæringer foretages ved stikprøver, og i øvrigt når medlemsstaternes toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de berørte produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af andre betingelser i denne underafdeling, underafdeling 3-9 i denne afdeling og underafdeling 2 og 3 i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

2.   Medlemsstaternes toldmyndigheder tilbagesender, når de anmoder om efterfølgende verifikation, oprindelsescertifikatet formular A og fakturaen, hvis den er blevet forelagt, fakturaerklæringen eller en kopi af disse dokumenter til de kompetente statslige myndigheder i det præferenceberettigede eksportland, om nødvendigt med angivelse af årsagerne til, at der anmodes om kontrol. Samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at angivelserne i oprindelsesbeviset er ukorrekte, fremsendes til støtte for anmodningen om verifikation.

Hvis medlemsstaternes toldmyndigheder beslutter at suspendere anvendelsen af toldpræferencerne, mens de afventer resultaterne af verifikationen, skal de tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

3.   Når der er fremsat en anmodning om efterfølgende verifikation, skal denne verifikation foretages og resultaterne heraf meddeles medlemsstaternes toldmyndigheder inden for højst seks måneder eller, ved anmodninger, der er sendt til Norge, Schweiz eller Tyrkiet med henblik på verifikation af erstatningsoprindelsesbeviser, som er udfærdiget på deres territorier på grundlag af et oprindelsescertifikat formular A eller en fakturaerklæring, der er udfærdiget i et præferenceberettiget land, inden for højst otte måneder fra datoen for fremsendelse af anmodningen. Resultaterne af verifikationen skal gøre det muligt at afgøre, om det pågældende oprindelsesbevis vedrører de produkter, der faktisk er eksporteret, og om disse produkter kan anses som produkter med oprindelse i det præferenceberettigede land.

4.   Ved oprindelsescertifikater formular A, der er udstedt efter bilateral kumulation, skal svaret indeholde en kopi/kopier af varecertifikat/-erne EUR.1 eller om nødvendigt de pågældende fakturaerklæring(er), der er benyttet som grundlag.

5.   Hvis der i tilfælde af begrundet tvivl ikke foreligger svar inden udløbet af den i stk. 3 anførte frist på seks måneder, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå det pågældende dokuments ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, rettes der på ny henvendelse til de kompetente myndigheder. Hvis resultaterne af verifikationen ikke sendes til de anmodende myndigheder senest fire måneder efter en sådan ny henvendelse, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå det pågældende dokuments ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, afslår de anmodende myndigheder at indrømme toldpræferencer, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

6.   Når det af verifikationsproceduren eller andre foreliggende oplysninger synes at fremgå, at oprindelsesreglerne overtrædes, skal det præferenceberettigede eksportland på eget initiativ eller efter anmodning fra medlemsstaternes toldmyndigheder hurtigt foretage eller lade foretage passende undersøgelser for at afsløre og forebygge sådanne overtrædelser. Kommissionen eller medlemsstaternes toldmyndigheder kan med henblik herpå deltage i disse undersøgelser.

7.   Med henblik på efterfølgende verifikation af oprindelsescertifikater formular A skal eksportørerne opbevare alle relevante dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og det præferenceberettigede eksportlands kompetente statslige myndigheder skal opbevare kopier af certifikaterne samt eventuelle eksportdokumenter, hvortil de henviser. Disse dokumenter skal opbevares i mindst tre år fra udgangen af det år, hvor oprindelsescertifikatet formular A blev udstedt.

Artikel 111

Efterfølgende verifikation af oprindelsesbeviser for produkter, der har opnået oprindelsesstatus gennem kumulation

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

Denne forordnings artikel 73 og 110 finder også anvendelse mellem landende i samme regionale sammenslutning med henblik på meddelelse af oplysninger til Kommissionen eller til medlemsstaternes toldmyndigheder og den efterfølgende verifikation af oprindelsescertifikater formular A eller fakturaerklæringer, som er udstedt i henhold til reglerne for regional oprindelseskumulation.

Underafdeling 9

Andre gældende bestemmelser inden for rammerne af Unionens GSP-ordning

Artikel 112

Ceuta og Melilla

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Artikel 41-58 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 finder anvendelse, når det skal fastslås, om produkter kan anses for at have oprindelse i et præferenceberettiget land, når de eksporteres til Ceuta eller Melilla, eller for at have oprindelse i Ceuta og Melilla, når de eksporteres til et præferenceberettiget land med henblik på bilateral kumulation.

2.   Artikel 74-79 og artikel 84-93 i denne forordning finder anvendelse for produkter, der eksporteres fra et præferenceberettiget land til Ceuta eller Melilla, og for produkter, der eksporteres fra Ceuta og Melilla til et præferenceberettiget land med henblik på bilateral kumulation.

3.   I forbindelse med stk. 1 og 2 betragtes Ceuta og Melilla som et enkelt territorium.

Underafdeling 10

Oprindelsesbeviser, der anvendes inden for rammerne af oprindelsesreglerne for præferencetoldforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Unionen til fordel for visse lande eller territorier

Artikel 113

Generelle krav

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

Produkter med oprindelse i ét af de præferenceberettigede lande eller territorier er omfattet af de toldpræferencer, der er omhandlet i artikel 59 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, såfremt der forlægges enten:

a)

et varecertifikat EUR. 1, som er udstedt ved anvendelse af formularen i bilag 22-10, eller

b)

i de i artikel 119, stk. 1, fastsatte tilfælde, en erklæring, hvortil teksten fremgår af bilag 22-13, som afgives af eksportøren på en faktura, en følgeseddel eller ethvert andet handelsdokument, som beskriver de berørte produkter tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres (i det følgende benævnt »fakturaerklæring«).

Rubrik 7 i varecertifikater EUR.1 eller fakturaerklæringer skal indeholde angivelsen »Autonomous trade measures« eller »Mesures commerciales autonomes«.

Artikel 114

Fremgangsmåde for udstedelse af et varecertifikat EUR.1

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Produkter med oprindelsesstatus i henhold til afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, underafdeling 4, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 kan ved import i Unionen være omfattet af de toldpræferencer, der er omhandlet i artikel 59 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, forudsat at de er transporteret direkte til Unionen som omhandlet i artikel 69 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, ved forelæggelse af et varecertifikat EUR.1, som er udstedt af toldmyndigheden eller en anden kompetent statslig myndighed i et præferenceberettiget land eller territorium, på betingelse af at det præferenceberettigede land eller territorium:

a)

har givet Kommissionen de i denne forordnings artikel 124 fastsatte oplysninger, og

b)

bistår Unionen ved at lade medlemsstaternes toldmyndigheder verificere dokumentets ægthed eller nøjagtigheden af oplysningerne om de pågældende varers virkelige oprindelse.

2.   Et varecertifikat EUR.1 må kun udstedes som dokumentation for anvendelse af de toldpræferencer, der er omhandlet i artikel 59 i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

3.   Et varecertifikat EUR.1 udstedes kun efter skriftlig ansøgning fra eksportøren eller dennes repræsentant. Ansøgningen skal fremsættes ved anvendelse af formularen i bilag 22-10 og udfyldes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel og artikel 113, 115, 116, 117, 118, 121 og 123 i denne forordning.

Ansøgninger om varecertifikater EUR.1 skal opbevares af det præferenceberettigede eksportlands eller -territoriums eller eksportmedlemsstatens kompetente myndigheder i mindst tre år fra udgangen af det år, hvor varecertifikatet blev udstedt.

4.   Eksportøren eller dennes repræsentant fremlægger sammen med ansøgningen al relevant dokumentation, der kan bevise, at de produkter, der skal eksporteres, opfylder betingelserne for udstedelse af et varecertifikat EUR.1.

Eksportøren forpligter sig til på forlangende af de kompetente myndigheder at forelægge al yderligere dokumentation, som disse finder nødvendig med henblik på at fastslå rigtigheden af oprindelsesstatus for de produkter, der er omfattet af præferencebehandlingen, samt til at acceptere enhver kontrol fra de pågældende myndigheders side af regnskaber og af de nærmere omstændigheder ved fremstillingen af de pågældende produkter.

5.   Varecertifikat EUR.1 udstedes af de kompetente statslige myndigheder i det præferenceberettigede land eller territorium eller af toldmyndighederne i eksportmedlemsstaten, hvis de produkter, der skal eksporteres, kan anses som produkter med oprindelsesstatus i henhold til afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, underafdeling 4, i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

6.   Da varecertifikatet EUR.1 udgør dokumentationsgrundlaget for anvendelse af de præferenceordninger, der er fastlagt i artikel 59 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, påhviler det de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede land eller territorium eller eksportmedlemsstatens toldmyndigheder at tage de nødvendige skridt til at verificere varernes oprindelsesstatus og kontrollere de øvrige oplysninger i certifikatet.

7.   Med henblik på at fastslå, om betingelserne i stk. 5 er opfyldt, har de kompetente statslige myndigheder i det præferenceberettigede land eller toldmyndighederne i eksportmedlemsstaten ret til at kræve yderligere dokumentation forelagt eller til at foretage enhver kontrol, som de måtte finde hensigtsmæssig.

8.   Det påhviler de kompetente statslige myndigheder i det præferenceberettigede land eller territorium eller toldmyndighederne i eksportmedlemsstaten at påse, at de i stk. 1 nævnte certifikater er udfyldt korrekt.

9.   Datoen for udstedelsen af varecertifikat EUR.1 skal anføres i den del af certifikatet, der er forbeholdt toldmyndighederne.

10.   Varecertifikat EUR.1 udstedes af de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede land eller territorium eller af toldmyndighederne i eksportmedlemsstaten ved eksport af de produkter, som det vedrører. Det stilles til rådighed for eksportøren, så snart eksporten faktisk har fundet sted eller er sikret.

Artikel 115

Import i form af delforsendelser

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

Når produkter henhørende under afdeling XVI eller XVII eller pos. 7308 eller 9406 i det harmoniserede system på importørens anmodning og på de af importlandets toldmyndigheder fastsatte vilkår importeres i adskilt eller ikke samlet stand i henhold til punkt 2a i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system, og denne import finder sted i form af delforsendelser, skal der ved importen af den første delforsendelse fremlægges et samlet oprindelsesbevis for disse produkter for toldmyndighederne.

Artikel 116

Fremlæggelse af oprindelsesbevis

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

Et oprindelsesbevis fremlægges for toldmyndighederne i importmedlemsstaten i overensstemmelse med bestemmelserne i kodeksens artikel 163. Disse myndigheder kan kræve en oversættelse af oprindelsesbeviset, og at importangivelsen suppleres med en erklæring fra importøren om, at produkterne opfylder de betingelser, der kræves for anvendelsen af denne underafdeling.

Artikel 117

Efterfølgende udstedelse af et varecertifikat EUR.1

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Uanset artikel 114, stk. 10, kan der undtagelsesvis udstedes et varecertifikat EUR.1 efter eksport af de produkter, som det vedrører, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke blev udstedt ved eksporten, eller

b)

det over for de kompetente myndigheder godtgøres, at varecertifikat EUR.1 er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved importen.

2.   De kompetente myndigheder må kun udstede et varecertifikat EUR.1 efterfølgende, når de har verificeret, at oplysningerne i eksportørens anmodning stemmer overens med oplysningerne i de tilsvarende eksportdokumenter, og at der ikke er udstedt et i henhold til denne underafdeling gyldigt varecertifikat EUR.1 ved eksporten af de berørte produkter.

3.   På varecertifikater EUR.1, der udstedes efterfølgende, skal anføres en af følgende påtegninger:

 

BG: »ИЗДАДЕН ВПОСЛЕДСТВИЕ«

 

ES: »EXPEDIDO A POSTERIORI«

 

HR: »IZDANO NAKNANDO«

 

CS: »VYSTAVENO DODATEČNĚ«

 

DA: »UDSTEDT EFTERFØLGENDE«

 

DE: »NACHTRÄGLICH AUSGESTELLT«

 

ET: »VÄLJA ANTUD TAGASIULATUVALT«

 

EL: »ΕΚΔΟΘΕΝ ΕΚ ΤΩΝ ΥΣΤΕΡΩΝ«

 

EN: »ISSUED RETROSPECTIVELY«

 

FR: »DÉLIVRÉ A POSTERIORI«

 

IT: »RILASCIATO A POSTERIORI«

 

LV: »IZSNIEGTS RETROSPEKTĪVI«

 

LT: »RETROSPEKTYVUSIS IŠDAVIMAS«

 

HU: »KIADVA VISSZAMENŐLEGES HATÁLLYAL«

 

MT: »MAĦRUĠ RETROSPETTIVAMENT«

 

NL: »AFGEGEVEN A POSTERIORI«

 

PL: »WYSTAWIONE RETROSPEKTYWNIE«

 

PT: »EMITIDO A POSTERIORI«

 

RO: »ELIBERAT ULTERIOR«

 

SL: »IZDANO NAKNADNO«

 

SK: »VYDANÉ DODATOČNE«

 

FI: »ANNETTU JÄLKIKÄTEEN«

 

SV: »UTFÄRDAT I EFTERHAND«

4.   Den påtegning, der er nævnt i stk. 3, anføres i rubrikken »Bemærkninger« på varecertifikat EUR.1.

Artikel 118

Udstedelse af et duplikateksemplar af et varecertifikat EUR.1

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et varecertifikat EUR.1 kan eksportøren henvende sig til de kompetente myndigheder, der udstedte det, og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndighederne beroende eksportdokumenter.

2.   På duplikateksemplaret, der udstedes på denne måde, anføres en af følgende påtegninger:

 

BG: »ДУБЛИКАТ«

 

ES: »DUPLICADO«

 

HR: »DUPLIKAT«

 

CS: »DUPLIKÁT«

 

DA: »DUPLIKAT«

 

DE: »DUPLIKAT«

 

ET: »DUPLIKAAT«

 

EL: »ΑΝΤΙΓΡΑΦΟ«

 

EN: »DUPLICATE«

 

FR: »DUPLICATA«

 

IT: »DUPLICATO«

 

LV: »DUBLIKĀTS«

 

LT: »DUBLIKATAS«

 

HU: »MÁSODLAT«

 

MT: »DUPLIKAT«

 

NL: »DUPLICAAT«

 

PL: »DUPLIKAT«

 

PT: »SEGUNDA VIA«

 

RO: »DUPLICAT«

 

SL: »DVOJNIK«

 

SK: »DUPLIKÁT«

 

FI: »KAKSOISKAPPALE«

 

SV: »DUPLIKAT«

3.   Den påtegning, der er nævnt i stk. 2, anføres i rubrikken »Bemærkninger« på varecertifikat EUR.1.

4.   Duplikateksemplaret, på hvilket der skal anføres udstedelsesdato for det originale varecertifikat EUR.1, har gyldighed fra denne dato.

Artikel 119

Betingelser for udfærdigelse af en fakturaerklæring

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   En fakturaerklæring kan udfærdiges af en af følgende:

a)

en godkendt EU-eksportør som omhandlet i denne forordnings artikel 120

b)

enhver eksportør angående enhver sending, der består af en eller flere pakker indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger 6 000 EUR, og forudsat at den i artikel 114, stk. 1, i denne forordning omhandlede bistand gælder for denne procedure.

2.   Der kan udfærdiges en fakturaerklæring, hvis de berørte produkter kan anses som produkter med oprindelse i Unionen eller i et præferenceberettiget land eller territorium og opfylder de øvrige betingelser i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, underafdeling 4 og 5, i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

3.   Den eksportør, som udfærdiger en fakturaerklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne eller de kompetente statslige myndigheder i eksportlandet eller -territoriet kunne fremlægge alle relevante dokumenter, som beviser, at de berørte produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, underafdeling 4 og 5, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 er opfyldt.

4.   Eksportøren skal udfærdige en fakturaerklæring ved maskinskrivning, stempling eller trykning af erklæringen, hvis tekst fremgår af bilag 22-13 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, på fakturaen, følgesedlen eller ethvert andet handelsdokument, ved anvendelse af en af de sproglige udgaver, der er anført i bilaget, og i overensstemmelse med eksportlandets lovgivning. Er erklæringen håndskrevet, skal den være skrevet med blæk og med blokbogstaver.

5.   Fakturaerklæringer skal være forsynet med eksportørens personlige håndskrevne underskrift. En godkendt eksportør som omhandlet i denne forordnings artikel 120 kan dog undlade at underskrive sådanne erklæringer, forudsat at han skriftligt over for toldmyndighederne tilkendegiver, at han påtager sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver ham, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift.

6.   I de i stk. 1, litra b), nævnte tilfælde er anvendelsen af en fakturaerklæring undergivet følgende særlige betingelser:

a)

den skal påføres fakturaen for hver sending

b)

hvis varerne i sendingen allerede er blevet verificeret i eksportlandet med henblik på at fastslå deres oprindelsesstatus, kan eksportøren angive det i fakturaerklæringen.

Bestemmelserne i første afsnit fritager ikke eksportøren for at opfylde de øvrige formaliteter, der er fastsat i told- og postforskrifterne.

Artikel 120

Godkendt eksportør

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Toldmyndighederne i Unionen kan give enhver eksportør etableret i Unionens toldområde (i det følgende benævnt »godkendt eksportør«), der hyppigt forsender produkter med oprindelse i Unionen som omhandlet i artikel 59, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, og som til toldmyndighedernes tilfredshed giver alle nødvendige garantier med henblik på at kunne verificere, at de berørte produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, underafdeling 4 og 5, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 er opfyldt, tilladelse til at udfærdige fakturaerklæringer, uanset de berørte produkters værdi.

2.   Toldmyndighederne kan bevilge status som godkendt eksportør og knytte alle de betingelser, som de finder relevante, til denne bevilling.

3.   Toldmyndighederne giver den godkendte eksportør et bevillingsnummer, som skal angives på fakturaerklæringen.

4.   Toldmyndighederne skal overvåge den godkendte eksportørs brug af bevillingen.

5.   Toldmyndighederne kan når som helst trække bevillingen tilbage. De skal gøre dette, når den godkendte eksportør ikke længere giver de i stk. 1 omhandlede garantier, ikke opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser eller på anden måde gør ukorrekt brug af bevillingen.

Artikel 121

Oprindelsesbevisets gyldighed

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Et oprindelsesbevis er gyldigt i fire måneder fra den dato, hvor det blev udstedt i eksportlandet, og skal inden for samme periode fremlægges for importlandets toldmyndigheder.

2.   Oprindelsesbeviser, som fremlægges for importlandets toldmyndigheder efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, kan godtages som grundlag for anvendelse af bestemmelserne i artikel 59 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 om toldpræferencer, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder.

3.   I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan importlandets toldmyndigheder godtage oprindelsesbeviser, når produkterne frembydes for dem inden udløbet af den nævnte frist.

4.   På importørens anmodning kan toldmyndighederne i importmedlemsstaten på de af dem fastsatte betingelser tillade, at der fremlægges et samlet oprindelsesbevis for toldmyndighederne ved importen af den første sending, såfremt varerne:

a)

importeres som led i regelmæssige og kontinuerlige transaktioner af betydelig handelsværdi

b)

er omfattet af én og samme salgskontrakt, og kontrahenterne er etableret i eksportlandet eller Unionen

c)

henhører under samme (ottecifrede) kode i den kombinerede nomenklatur

d)

alle hidrører fra samme eksportør og er bestemt til samme importør, og for hvilke importformaliteterne opfyldes ved det samme toldsted i Unionen.

Denne procedure finder anvendelse for de mængder og i det tidsrum, der fastsættes af de kompetente toldmyndigheder. Det pågældende tidsrum kan under ingen omstændigheder være længere end tre måneder.

5.   Proceduren i det foregående stykke gælder også, når der fremlægges et enkelt oprindelsesbevis for toldmyndighederne i forbindelse med import i form af delforsendelser i overensstemmelse med denne forordnings artikel 115. I dette tilfælde kan de kompetente toldmyndigheder fastsætte et tidsrum, der varer længere end tre måneder.

Artikel 122

Undtagelser fra kravet om oprindelsesbevis

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan importeres som produkter med oprindelsesstatus og være omfattet af bestemmelserne i artikel 59 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 om toldpræferencer, uden at det er nødvendigt at fremlægge et varecertifikat EUR.1 eller en fakturaerklæring, forudsat at der er tale om import uden handelsmæssig karakter, at det erklæres, at produkterne opfylder betingelserne i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, underafdeling 4 og 5, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, og at der ikke er nogen tvivl om denne erklærings rigtighed.

2.   Som import helt uden handelsmæssig karakter anses lejlighedsvis import, der udelukkende består af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie, og hvis beskaffenhed og mængde ikke giver anledning til tvivl om, at importen sker i ikke-kommercielt øjemed.

Desuden må den samlede værdi af disse produkter ikke overstige 500 EUR, når der er tale om småforsendelser, eller 1 200 EUR, når der er tale om produkter, der indgår i de rejsendes personlige bagage.

Artikel 123

Uoverensstemmelser og formelle fejl

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i et oprindelsesbevis og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med import af produkterne, medfører dette ikke i sig selv, at et oprindelsesbevis er ugyldigt, når det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de frembudte produkter.

Åbenlyse formelle fejl såsom skrivefejl på et oprindelsesbevis må ikke føre til, at det pågældende dokument afvises, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.

Underafdeling 11

Metoder for administrativt samarbejde med henblik på verifikation af oprindelse inden for rammerne af præferencetoldforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Unionen til fordel for visse lande eller territorier

Artikel 124

Administrativt samarbejde

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   De præferenceberettigede lande eller territorier meddeler Kommissionen navnene og adresserne på de statslige myndigheder på deres territorium, der kan udstede varecertifikater EUR.1, aftryk af de stempler, som anvendes af disse myndigheder, samt navnene og adresserne på de relevante statslige myndigheder, der er ansvarlige for kontrollen af varecertifikater EUR.1 og fakturaerklæringer. Stempelaftrykkene er gyldige fra den dato, hvor de modtages af Kommissionen. Kommissionen videregiver disse oplysninger til medlemsstaternes toldmyndigheder. Når sådanne meddelelser finder sted som led i en ajourføring af tidligere meddelelser, angiver Kommissionen datoen for de nye stempelaftryks gyldighed ud fra de oplysninger, der gives af de præferenceberettigede landes eller territoriers kompetente statslige myndigheder. Disse oplysninger behandles som fortrolige; dog kan toldmyndighederne, når varer skal overgå til fri omsætning, give importøren tilladelse til at se de nævnte stempelaftryk.

2.   Kommissionen tilsender de præferenceberettigede lande eller territorier aftryk af de stempler, som anvendes af medlemsstaternes toldmyndigheder til udstedelse af varecertifikat EUR.1.

Artikel 125

Verifikation af oprindelsesbeviser

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Efterfølgende verifikation af varecertifikater EUR.1 og fakturaerklæringer foretages ved stikprøver, og i øvrigt når importmedlemsstatens toldmyndigheder eller de kompetente statslige myndigheder i de præferenceberettigede lande eller territorier nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de berørte produkters oprindelsesstatus i henhold til afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, underafdeling 4, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, underafdeling 5, i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

2.   Med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1 tilbagesender de kompetente myndigheder i importmedlemsstaten eller det præferenceberettigede importland eller –territorium varecertifikatet EUR.1 og fakturaen, hvis den er blevet forelagt, fakturaerklæringen eller en kopi af disse dokumenter til de kompetente myndigheder i det præferenceberettigede eksportland eller –territorium eller i eksportmedlemsstaten, om nødvendigt med angivelse af årsagerne til, at der anmodes om kontrol. Samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at oplysningerne i oprindelsesbeviset er ukorrekte, fremsendes til støtte for anmodningen om verifikation.

Hvis importmedlemsstatens toldmyndigheder beslutter at suspendere anvendelsen af de i artikel 59 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 omhandlede toldpræferencer, mens de afventer resultaterne af verifikationen, skal de tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

3.   Når der er fremsat anmodning om efterfølgende verifikation i henhold til stk. 1, skal verifikationen gennemføres og resultaterne heraf meddeles importmedlemsstaternes toldmyndigheder eller de kompetente statslige myndigheder i det præferenceberettigede importland eller –territorium inden seks måneder. Resultaterne af verifikationen skal gøre det muligt at afgøre, om det pågældende oprindelsesbevis vedrører de produkter, der faktisk er eksporteret, og om disse produkter kan anses som havende oprindelse i det præferenceberettigede land eller territorium eller i Unionen.

4.   Hvis der i tilfælde af begrundet tvivl ikke foreligger svar inden udløbet af den i stk. 3 anførte frist på seks måneder, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå det pågældende dokuments ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, rettes der på ny henvendelse til de kompetente myndigheder. Hvis resultaterne af verifikationen ikke sendes til de anmodende myndigheder senest fire måneder efter en sådan ny henvendelse, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå det pågældende dokuments ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, afslår de anmodende myndigheder at indrømme toldpræferencer, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

5.   Når det af verifikationsproceduren eller andre foreliggende oplysninger synes at fremgå, at bestemmelserne i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, underafdeling 4 og 5, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 overtrædes, skal det præferenceberettigede eksportland eller –territorium på eget initiativ eller på Unionens anmodning hurtigt foretage eller lade foretage passende undersøgelser for at afsløre og forebygge sådanne overtrædelser. Unionen kan med henblik herpå deltage i disse undersøgelser.

6.   Med henblik på efterfølgende verifikation af varecertifikater EUR.1 opbevarer de kompetente statslige myndigheder i det præferenceberettigede eksportland eller -territorium eller toldmyndighederne i eksportmedlemsstaten kopier af certifikater samt eventuelle eksportdokumenter, hvortil de henviser, i mindst tre år fra udgangen af det år, hvor varecertifikaterne er udstedt.

Underafdeling 12

Andre gældende bestemmelser inden for rammerne af oprindelsesreglerne for præferencetoldforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Unionen til fordel for visse lande eller territorier

Artikel 126

Ceuta og Melilla

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Denne underafdeling finder tilsvarende anvendelse ved bestemmelsen af, om produkter kan anses som produkter med oprindelsesstatus i præferenceberettigede eksportlande eller territorier, når de importeres i Ceuta og Melilla, eller som produkter med oprindelsesstatus i Ceuta og Melilla.

2.   Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt territorium.

3.   Bestemmelserne i denne underafdeling om udstedelse, anvendelse og efterfølgende kontrol af varecertifikat EUR.1 finder tilsvarende anvendelse på varer med oprindelse i Ceuta og Melilla.

4.   De spanske toldmyndigheder er ansvarlige for anvendelsen af denne underafdeling i Ceuta og Melilla.

KAPITEL 3

Varers toldværdi

Artikel 127

Almindelige bestemmelser

(Kodeksens artikel 70, stk. 3, litra d))

1.   I dette kapitel betragtes to personer som værende indbyrdes afhængige, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed eller omvendt

b)

de anses juridisk set for interessenter eller kompagnoner

c)

de er arbejdsgiver og arbejdstager

d)

en tredjemand besidder, kontrollerer eller råder direkte eller indirekte over 5 % eller derover af deres aktier eller anparter med stemmeret

e)

den ene af dem kontrollerer direkte eller indirekte den anden part

f)

de kontrolleres begge direkte eller indirekte af en tredjemand

g)

de kontrollerer tilsammen direkte eller indirekte en tredjemand

h)

de er medlem af samme familie.

2.   Personer, som forretningsmæssigt er forbundet ved, at den ene er eneagent eller eneforhandler eller enekoncessionshaver for den anden uanset den benyttede betegnelse, anses kun for at være indbyrdes afhængige, hvis de opfylder et af de i stk. 1 anførte kriterier.

3.   Med hensyn til stk. 1, litra e), f) og g), anses en person for at kontrollere en anden person, når førstnævnte retligt eller faktisk er i stand til at gribe ind over for sidstnævnte.

Artikel 128

Transaktionsværdi

(Kodeksens artikel 70, stk. 1)

1.   Transaktionsværdien af varer, der sælges til eksport til Unionens toldområde, fastsættes på tidspunktet for antagelse af toldangivelsen på grundlag af det salg, der fandt sted umiddelbart før varerne blev ført ind i toldområdet.

2.   Når varerne sælges til eksport til Unionens toldområde, før de blev bragt ind i dette toldområde, men endnu var under midlertidig opbevaring eller var henført under en anden særlig procedure end intern forsendelse, anvendelse til særligt formål eller passiv forædling, vil transaktionsværdien blive fastsat på grundlag af det pågældende salg.

Artikel 129

Pris, der faktisk er betalt eller skal betales

(Kodeksens artikel 70, stk. 1 og 2)

1.   Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales som omhandlet i kodeksens artikel 70, stk. 1 og 2, omfatter alle betalinger, som er erlagt eller skal erlægges af køberen som betingelse for salget af de importerede varer til en af følgende personer:

a)

sælgeren

b)

en tredjemand til fordel for sælgeren

c)

en tredjemand, der er indbyrdes afhængig af sælgeren

d)

en tredjemand, hvor betalingen til denne erlægges til opfyldelse af en af sælgerens forpligtelser.

En betaling kan finde sted ved kreditbeviser eller omsætningspapirer, og den kan foretages direkte eller indirekte.

2.   Aktiviteter, herunder markedsføringsaktiviteter, der for egen regning gennemføres af køberen eller af en virksomhed, der er indbyrdes afhængig af køberen, med undtagelse af de aktiviteter, for hvilke der kan foretages en justering efter kodeksens artikel 71, betragtes ikke som indirekte betalinger til sælgeren.

Artikel 130

Rabatter

(Kodeksens artikel 70, stk. 1 og 2)

1.   Med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til kodeksens artikel 70, stk. 1, tages der hensyn til rabatter, hvis anvendelsen og størrelsen heraf er fastlagt i salgskontrakten på tidspunktet for antagelse af toldangivelsen.

2.   Der tages hensyn til rabatter for tidlig betaling i forbindelse med varer, som faktisk ikke er blevet betalt på tidspunktet for antagelse af toldangivelsen.

3.   Der tages ikke hensyn til rabatter som følge af ændringer af kontrakten, der er foretaget efter antagelse af toldangivelsen.

Artikel 131

Delleverancer

(Kodeksens artikel 70, stk. 1)

1.   Hvor varer angivet til en toldprocedure udgør en del af et større parti af samme varer, som er indkøbt ved en og samme transaktion, skal den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i henhold til kodeksens artikel 70, stk. 1, beregnes prorata på grundlag af prisen for det samlede indkøbte parti.

2.   Fordeling af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, finder ligeledes sted i tilfælde, hvor en del af en sending er gået tabt, eller hvor varerne er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning.

Artikel 132

Prisjusteringer ved defekte varer

(Kodeksens artikel 70, stk. 1)

Ved fastsættelse af toldværdien i henhold til kodeksens artikel 70, stk. 1, kan der tages hensyn til sælgers justering til fordel for køberen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

varerne var defekte på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen om overgang til fri omsætning

b)

sælger foretog justeringen for at kompensere for defekten med henblik på at opfylde enten:

i)

en kontraktlig forpligtelse, der var indgået inden toldangivelsens antagelse

ii)

en retlig forpligtelse vedrørende varerne

c)

justeringen foretages inden for et år efter datoen for antagelsen af toldangivelsen.

Artikel 133

Værdiansættelse af vilkår og hensyn

(Kodeksens artikel 70, stk. 3, litra b))

Hvor salget af eller prisen på de importerede varer er underlagt nogle vilkår eller hensyn, hvis værdi kan bestemmes i forhold til de varer, der værdiansættes, anses denne værdi som en del af den pris, der er betalt eller skal betales, medmindre disse vilkår eller hensyn vedrører en af følgende:

a)

en aktivitet, som denne forordnings artikel 129, stk. 2, finder anvendelse på

b)

et element af toldværdien efter kodeksens artikel 71.

Artikel 134

Transaktioner mellem indbyrdes afhængige personer

(Kodeksens artikel 70, stk. 3, litra d))

1.   Når køber og sælger er indbyrdes afhængige, og også for at fastslå at afhængighedsforholdet ikke har påvirket prisen, undersøges de særlige omstændigheder ved salget, hvor det måtte være nødvendigt, og klareren gives mulighed for at indgive ydereligere detaljerede oplysninger, der måtte være nødvendige, vedrørende disse omstændigheder.

2.   Varerne skal dog værdiansættes i henhold til kodeksens artikel 70, stk. 1, når klareren kan påvise, at den angivne transaktionsværdi ligger meget nær en af følgende testværdier, fastlagt på samme eller omtrent samme tidspunkt:

a)

transaktionsværdien ved salg mellem en køber og en sælger, som ikke i nogen givne tilfælde er indbyrdes afhængige, af tilsvarende eller lignende varer til eksport til Unionens toldområde

b)

toldværdien af tilsvarende eller lignende varer fastsat i henhold til kodeksens artikel 74, stk. 2, litra c)

c)

toldværdien af tilsvarende eller lignende varer fastsat i henhold til kodeksens artikel 74, stk. 2, litra d).

3.   Ved fastsættelse af værdien af de tilsvarende eller lignende varer som omhandlet i stk. 2 tages der hensyn til følgende elementer:

a)

påviste forskelle i handelsled

b)

varemængder

c)

elementerne i kodeksens artikel 71, stk. 1

d)

omkostninger, som sælgeren pådrager sig ved salg, hvor han og køberen ikke er indbyrdes afhængige, hvis sælgeren ikke pådrager sig sådanne omkostninger ved salg mellem indbyrdes afhængige personer.

4.   De i stk. 2 omhandlede testværdier anvendes på klarererens anmodning. De må ikke træde i stedet for den angivne transaktionsværdi.

Artikel 135

Varer og tjenesteydelser, der bruges til fremstilling af de importerede varer

(Kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b))

1.   Når en køber leverer nogle af de varer eller tjenesteydelser, der er anført i kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b), til sælgeren, anses værdien af disse varer og tjenesteydelser at svare til deres købspris. Købsprisen omfatter alle betalinger, som køberen af de varer eller tjenesteydelser, der er nævnt i kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b), skal erlægge for at erhverve disse varer eller tjenesteydelser.

Er varerne og tjenesteydelserne fremstillet af køberen eller af en person, der er indbyrdes afhængig af ham, svarer værdien heraf til omkostningerne ved at fremstille dem.

2.   Når værdien af de varer og tjenesteydelser, der er anført i kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b), ikke kan fastsættes i overensstemmelse med stk. 1, fastsættes den på grundlag af andre objektive og kvantificerbare data.

3.   Når køberen har brugt de varer, der er anført i kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b), før de blev leveret, justeres værdien heraf for at tage hensyn til en eventuel værdiforringelse.

4.   Værdien af de tjenesteydelser, der er anført i kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b), omfatter omkostninger ved mislykkede udviklingsaktiviteter, for så vidt som disse omkostninger vedrører projekter eller ordrer relateret til de importerede varer.

5.   Ved anvendelse af kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b), nr. iv), medregnes omkostninger vedrørende forskning og designskitser ikke i toldværdien.

6.   Værdien af de leverede varer og tjenesteydelser, som fastsættes i overensstemmelse med stk. 1-5, fordeles pro rata over de importerede varer.

Artikel 136

Royalties og licensafgifter

(Kodeksens artikel 71, stk. 1, litra c))

1.   Royalties og licensafgifter vedrører særligt de importerede varer, når de rettigheder, der overdrages i henhold til licens- eller royaltyaftalen, er indeholdt i varerne. Fremgangsmåden til beregning af royalties eller licensafgifter er ikke den afgørende faktor.

2.   Når fremgangsmåden til beregning af royalties eller licensafgifter udledes af prisen på de importerede varer, antages betalingen af disse royalties eller licensafgifter at vedrøre de varer, der skal værdiansættes, medmindre det modsatte er bevist.

3.   Vedrører royalties eller licensafgifter delvis de varer, der skal værdiansættes, og delvis andre bestanddele eller komponenter, som tilsættes varerne efter import, eller arbejds- eller tjenesteydelser præsteret efter import, foretages der en passende justering.

4.   Royalties og licensafgifter anses for at være erlagt som en betingelse for salget af de importerede varer, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

sælgeren eller en person, der er indbyrdes afhængig af sælgeren, kræver, at køberen foretager betalingen

b)

køberen foretager betalingen med henblik på at opfylde en af sælgerens forpligtelser i overensstemmelse med kontraktlige forpligtelser

c)

varerne kan ikke sælges til, eller købes af, køberen, uden at der betales royalties eller licensafgifter til en licensgiver.

5.   Der tages ikke hensyn til, hvilket land modtageren af royalties eller licensafgifter er etableret i.

Artikel 137

Det sted, hvor varerne føres ind i Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 71, stk. 1, litra e))

1.   I kodeksens artikel 71, stk. 1, litra e), forstås ved det sted, hvor varerne føres ind i Unionens toldområde:

a)

for varer, der transporteres ad søvejen: den havn, som varerne ankommer til først i Unionens toldområde

b)

for varer, der transporteres ad søvejen til et af de franske oversøiske departementer, som er en del af Unionens toldområde, og transporteres direkte til en anden del af Unionens toldområde, eller omvendt: den havn, som varerne ankommer til først i Unionens toldområde, forudsat at de blev losset eller omladet dér

c)

for varer, der transporteres ad søvejen og derefter uden at blive omladet transporteres ad indre vandveje: den første havn, hvor der kan foretages en omladning

d)

for varer, der transporteres med jernbane, ad indre vandveje eller ad landevej: indgangstoldstedet

e)

for varer, der transporteres med andre transportformer: det sted, hvor grænsen til Unionens toldområde overskrides.

2.   I forbindelse med kodeksens artikel 71, stk. 1, litra e), gælder, at for varer, der føres ind i Unionens toldområde og derefter transporteres til et bestemmelsessted i en anden del af dette område gennem territorier, der ligger uden for Unionens toldområde, er det sted, hvor varerne føres ind i Unionens toldområde, det sted, hvor varerne først blev ført ind i Unionens toldområde, forudsat at varerne transporteres direkte til bestemmelsesstedet gennem disse territorier ad en sædvanlig transportvej.

3.   Stk. 2 gælder også for varer, der udelukkende af transportmæssige grunde er blevet losset, omladet eller midlertidigt immobiliseret i territorier, der ligger uden for Unionens toldområde.

4.   Hvis betingelserne i stk. 1, litra b), og i stk. 2 og 3 ikke er opfyldt, er det sted, hvor varerne føres ind i Unionens toldområde følgende:

a)

for varer, der transporteres ad søvejen: lossehavnen

b)

for varer, der transporteres med andre transportmidler: det i stk. 1, litra c), d) eller e), nævnte sted beliggende i den del af Unionens toldområde, som varerne sendes til.

Artikel 138

Transportomkostninger

(Kodeksens artikel 71, stk. 1, litra e))

1.   Når samme transportmiddel benyttes til at transportere varerne til et sted længere inde i Unionens toldområde end det sted, hvor de blev ført ind, fastsættes transportomkostningerne i forhold til afstanden til det sted, hvor varerne blev ført ind i Unionens toldområde i henhold til denne forordnings artikel 137, medmindre der over for toldmyndighederne fremlægges bevis for de omkostninger, der i henhold til en almindelig fragttarif ville skulle afholdes for varernes transport til det sted, hvor varerne føres ind i Unionens toldområde.

2.   Luftfragtomkostninger, herunder omkostninger ved ekspresluftfragt, som skal medregnes i toldværdien, fastsættes i overensstemmelse med bilag 23-01.

3.   Når transporten er vederlagsfri eller varetages af køberen, beregnes de transportomkostninger, der skal medregnes i varernes toldværdi, i overensstemmelse med den fragttarif, der sædvanligvis anvendes for samme transportform.

Artikel 139

Afgifter på postforsendelser

(Kodeksens artikel 70, stk. 1)

De for postforsendelse til bestemmelsesstedet gældende takster medregnes i de pågældende varers toldværdi, bortset fra ekstra posttakster, der måtte opkræves i Unionens toldområde.

Artikel 140

Afvisning af de angivne transaktionsværdier

(Kodeksens artikel 70, stk. 1)

1.   Når toldmyndighederne nærer begrundet tvivl om, hvorvidt den angivne transaktionsværdi svarer til det fulde beløb, der er betalt eller skal betales, jf. kodeksens artikel 70, stk. 1, kan de anmode klareren om at fremlægge yderligere oplysninger.

2.   Hvis denne tvivl ikke affærdiges, kan toldmyndighederne beslutte, at det ikke er muligt af fastsætte værdien af varerne i henhold til kodeksens artikel 70, stk. 1.

Artikel 141

Toldværdi af tilsvarende eller lignende varer

(Kodeksens artikel 74, stk. 2, litra a) og b))

1.   Ved fastsættelse af importerede varers toldværdi efter kodeksens artikel 74, stk. 2, litra a) eller b), anvendes transaktionsværdien for tilsvarende eller lignende varer, der sælges i samme handelsled og i omtrent samme mængde som de varer, der skal værdiansættes.

Forekommer sådanne salg ikke, fastsættes toldværdien på grundlag af transaktionsværdien for tilsvarende eller lignende varer, der sælges i et andet handelsled eller i andre mængder. Denne transaktionsværdi skal justeres for at tage hensyn til forskellene i handelsled og/eller mængde.

2.   Der foretages en justering for at tage hensyn til de væsentlige forskelle i omkostninger og afgifter mellem de importerede varer og de pågældende tilsvarende eller lignende varer, der kan skyldes forskelle i afstand og transportform.

3.   Findes der mere end én transaktionsværdi for tilsvarende eller lignende varer, benyttes den laveste transaktionsværdi ved fastsættelsen af de importerede varers toldværdi.

4.   Udtrykket »tilsvarende varer« eller »lignende varer«, afhængigt af omstændighederne, gælder ikke for varer, som indebærer eller omfatter ingeniørarbejde, udviklingsarbejde, kunst- og designarbejde samt tegninger og skitser, for hvilke der ikke er foretaget nogen justering i henhold til kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b), nr. iv), fordi disse arbejder er udført i Unionen.

5.   Kun i de tilfælde, hvor der ikke findes en transaktionsværdi for tilsvarende eller lignende varer fremstillet af den person, der har fremstillet de varer, der skal værdiansættes, kan der tages udgangspunkt i transaktionsværdien af varer fremstillet af en anden person.

Artikel 142

Deduktiv metode

(Kodeksens artikel 74, stk. 2, litra c))

1.   Den enhedspris, der anvendes til fastsættelse af toldværdien efter kodeksens artikel 74, stk. 2, litra c), er prisen ved salg af de importerede varer eller af de importerede tilsvarende eller lignende varer, i uforandret stand, i Unionens toldområde på samme eller næsten samme tidspunkt, hvor de varer, der skal værdiansættes, importeres.

2.   Findes der ikke en enhedspris som omhandlet i stk. 1, er enhedsprisen prisen ved salg af de importerede varer eller af de importerede tilsvarende eller lignende varer, i uforandret stand, i Unionens toldområde på det nærmeste tidspunkt efter import af de varer, der skal værdiansættes, og under alle omstændigheder inden for 90 dage efter denne import.

3.   Findes der ikke en enhedspris som omhandlet i stk. 1 og 2, anvendes på klarerens anmodning enhedsprisen ved salg af de importerede varer efter yderligere bearbejdning eller forarbejdning i Unionens toldområde, idet der tages hensyn til værditilvæksten efter sådan bearbejdning eller forarbejdning.

4.   Følgende salg medregnes ikke ved fastsættelsen af toldværdien efter kodeksens artikel 74, stk. 2, litra c):

a)

salg af varer i et andet handelsled end det første handelsled efter import

b)

salg til indbyrdes afhængige personer

c)

salg til personer, som direkte eller indirekte uden beregning eller til nedsat pris leverer de varer eller tjenesteydelser, der er anført i kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b), til brug til fremstilling eller salg i forbindelse med eksport af de importerede varer

d)

salg i mængder, der ikke er tilstrækkelige til at tillade fastsættelse af en enhedspris.

5.   Ved fastsættelse af toldværdien fratrækkes følgende fra den enhedspris, der bestemmes i overensstemmelse med stk. 1-4:

a)

enten de provisioner, som almindeligvis betales eller aftales, eller de tillæg, som almindeligvis beregnes for avancer og generalomkostninger (inklusive direkte og indirekte omkostninger ved markedsføring af de pågældende varer) i forbindelse med salg i Unionens toldområde af importerede varer af samme art eller beskaffenhed, som er varer, der er omfattet af en varegruppe eller et varesortiment, som fremstilles af en særlig erhvervssektor

b)

sædvanlige transport- og forsikringsomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, der påløber i Unionens toldområde

c)

importafgifter og andre afgifter, der skal betales i Unionens toldområde ved import eller salg af varerne.

6.   Toldværdien af visse letfordærvelige varer som anført i bilag 23-02, der importeres i konsignation, kan fastsættes direkte i overensstemmelse med kodeksens artikel 74, stk. 2, litra c). Med henblik herpå meddeler medlemsstaterne enhedspriserne til Kommissionen, som formidler dem via Taric i overensstemmelse med artikel 6 i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (16).

Disse enhedspriser kan bruges til at fastsætte toldværdien af de importerede varer i perioder på 14 dage. Hver periode begynder på en fredag.

Enhedspriserne beregnes og meddeles på følgende måde:

a)

efter de i stk. 5 omhandlede fradrag meddeler medlemsstaterne en enhedspris pr. 100 kg netto for hver varekategori til Kommissionen. Medlemsstaterne kan fastsætte standardbeløb for de omkostninger, der er omhandlet i stk. 5, litra b), som de skal underrette Kommissionen om

b)

referenceperioden, der anvendes ved beregningen af enhedspriser, er den forudgående periode på 14 dage, der slutter torsdagen forud for den uge, i hvilken de nye enhedspriser skal fastsættes

c)

medlemsstaterne meddeler enhedspriserne i euro til Kommissionen senest kl. 12 om mandagen i den uge, hvor Kommissionen formidler enhedspriserne. Er denne dag ikke en arbejdsdag, meddeles priserne den umiddelbart foregående arbejdsdag. Enhedspriserne anvendes kun, hvis Kommissionen har formidlet denne meddelelse.

Artikel 143

Beregnet værdi

(Kodeksens artikel 74, stk. 2, litra d))

1.   Ved anvendelse af kodeksens artikel 74, stk. 2, litra d), kan toldmyndighederne ikke afkræve eller forpligte en person, der ikke er etableret i Unionens toldområde, til at forelægge regnskaber eller andre dokumenter til gennemsyn eller til at give adgang hertil med henblik på at fastsætte toldværdien.

2.   Prisen for eller værdien af materialer og fremstilling som nævnt i kodeksens artikel 74, stk. 2, litra d), nr. i), omfatter prisen for de elementer, som er angivet nærmere i kodeksens artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii). Den omfatter også den forholdsmæssigt udregnede værdi af alle varer eller tjenesteydelser, som er angivet nærmere i kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b), som direkte eller indirekte leveres af køberen til brug for fremstilling af de varer, der skal værdiansættes. Værdien af de i kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b), nr. iv), omhandlede elementer, som er udført i Unionen, medregnes kun i det omfang, udgifterne påhviler producenten.

3.   Produktionsomkostninger omfatter alle udgifter i tilknytning til skabelse, videreudvikling eller betydelig forbedring af økonomiske goder. De omfatter også omkostningerne omhandlet i kodeksens artikel 71, stk. 1, litra b), nr. ii) og iii.

4.   De i kodeksens artikel 74, stk. 2, litra d), nr. ii), omhandlede generalomkostninger omfatter direkte og indirekte omkostninger ved fremstilling og salg af varer til eksport, som ikke er indbefattet i henhold til kodeksens artikel 74, stk. 2, litra d), nr. i).

Artikel 144

Fallback-metoden

(Kodeksens artikel 74, stk. 3)

1.   Ved fastsættelse af toldværdien efter kodeksens artikel 74, stk. 3, kan metoderne i kodeksens artikel 70 og artikel 74, stk. 2, anvendes med en vis fleksibilitet. Når værdien fastsættes således, skal den så vidt muligt være baseret på tidligere fastsatte toldværdier.

2.   Kan der ikke fastsættes en toldværdi efter stk. 1, anvendes andre passende metoder. Når det er tilfældet, må værdien ikke fastsættes på basis af nogen af følgende:

a)

salgsprisen i Unionens toldområde for varer, der er fremstillet i Unionens toldområde

b)

et system, hvor den højeste af to alternative værdier anvendes til værdiansættelse

c)

vareprisen i eksportlandets hjemmemarked

d)

andre produktionsomkostninger end de beregnede værdier, der er fastsat for tilsvarende eller lignende varer i henhold til kodeksens artikel 74, stk. 2, litra d)

e)

priserne for eksport til et tredjeland

f)

minimumstoldværdier

g)

vilkårlige eller fiktive værdier.

Artikel 145

Dokumentation vedrørende toldværdi

(Kodeksens artikel 163, stk. 1)

Fakturaen relateret til den angivne transaktionsværdi skal fremlægges som dokumentation.

Artikel 146

Valutaomregning ved fastsættelse af toldværdi

(Kodeksens artikel 53, stk. 1, litra a))

1.   I overensstemmelse med kodeksens artikel 53, stk. 1, litra a), anvendes følgende valutakurser til valutaomregning ved fastsættelse af toldværdien:

a)

omregningskursen offentliggjort af Den Europæiske Centralbank for medlemsstater, der har euroen som valuta

b)

omregningskursen offentliggjort af den kompetente nationale myndighed eller, hvis den nationale myndighed har overdraget ansvaret for at offentliggøre omregningskursen til en privat bank, omregningskursen offentliggjort af denne private bank for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta.

2.   Den omregningskurs, der anvendes efter stk. 1, er den omregningskurs, der er offentliggjort den næstsidste onsdag hver måned.

Hvis der ikke er offentliggjort en omregningskurs på denne dag, anvendes den senest offentliggjorte omregningskurs.

3.   Omregningskursen anvendes i en måned begyndende fra den første dag i den efterfølgende måned.

4.   Hvis der ikke er offentliggjort en omregningskurs i overensstemmelse med stk. 1 og 2, fastsættes den kurs, der skal anvendes i henhold til kodeksens artikel 53, stk. 1, litra a), af den berørte medlemsstat. Denne kurs skal afspejle værdien af den berørte medlemsstats valuta så nøjagtigt som muligt.

AFSNIT III

TOLDSKYLD OG SIKKERHEDSSTILLELSE

KAPITEL 1

Sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 147

Elektroniske systemer vedrørende sikkerhedsstillelse

(Kodeksens artikel 16)

Med henblik på udveksling og lagring af oplysninger vedrørende sikkerhedsstillelse, som kan benyttes i mere end én medlemsstat, anvendes et elektronisk system, der er oprettet til disse formål i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1.

Nærværende artikels stk. 1 gælder fra datoen for ibrugtagning af kodekssystemet til forvaltning af sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU.

Artikel 148

Enkelt sikkerhedsstillelse for en potentiel toldskyld

(Kodeksens artikel 90, stk. 1, andet afsnit)

1.   Er sikkerhedsstillelse obligatorisk, skal en sikkerhedsstillelse for en potentiel toldskyld, der dækker en enkelt transaktion (enkelt sikkerhedsstillelse), dække det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til den toldskyld, som kan opstå, beregnet på grundlag af de højeste afgiftssatser, der gælder for varer af samme type.

2.   Når de andre afgifter, der skal betales i forbindelse med import eller eksport af varer, skal dækkes af den enkelte sikkerhedsstillelse, beregnes de på grundlag af de højeste satser, der gælder for varer af samme type i den medlemsstat, hvor de pågældende varer er henført under toldproceduren eller er under midlertidig opbevaring.

Artikel 149

Fakultativ sikkerhedsstillelse

(Kodeksens artikel 91)

Når toldmyndighederne beslutter at kræve en sikkerhedsstillelse, som er fakultativ, finder denne forordnings artikel 150-158 anvendelse.

Artikel 150

Sikkerhedsstillelse i form af kontant depositum

(Kodeksens artikel 92, stk. 1, litra a))

Når der kræves sikkerhedsstillelse i forbindelse med særlige procedurer eller midlertidig opbevaring, og stilles sikkerheden som enkelt sikkerhedsstillelse i form af et kontant depositum, overdrages sikkerhedsstillelsen til toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varerne er henført under proceduren eller er under midlertidig opbevaring.

Når en særlig procedure, bortset fra proceduren vedrørende særligt anvendelsesformål, er blevet afsluttet, eller tilsynet med varer med særligt anvendelsesformål eller den midlertidige opbevaring er ophørt korrekt, frigøres sikkerhedsstillelsen af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor den blev stillet.

Artikel 151

Sikkerhedsstillelse i form af et tilsagn fra en kautionist

(Kodeksens artikel 92, stk. 1, litra b), og artikel 94)

1.   Tilsagn fra en kautionist skal godkendes af det garantitoldsted, hvor sikkerheden stilles (garantitoldstedet), som meddeler godkendelsen til den person, der skal stille sikkerheden.

2.   Garantitoldstedet kan til enhver tid tilbagekalde godkendelsen af en kautionists tilsagn. Garantitoldstedet meddeler tilbagekaldelsen til kautionisten og den person, der skal stille sikkerheden.

3.   En kautionist kan til enhver tid annullere sit tilsagn. Kautionisten meddeler annulleringen til garantitoldstedet.

4.   Kautionistens annullering af sit tilsagn berører ikke varer, som på det tidspunkt, hvor annulleringen får virkning, allerede er henført under og stadig henhører under en toldprocedure eller er under midlertidig opbevaring i medfør af det annullerede tilsagn.

5.   En enkelt sikkerhedsstillelse i form af et tilsagn stilles ved anvendelse af formularen i bilag 32-01.

6.   En samlet sikkerhedsstillelse i form af et tilsagn stilles ved anvendelse af formularen i bilag 32-03.

7.   Uanset stk. 5 og 6 og artikel 160 kan den enkelte medlemsstat i overensstemmelse med national ret tillade, at et tilsagn fra en kautionist har en anden form end de i bilag 32-01, 32-02 og 32-03 anførte, forudsat at det har samme retsvirkning.

Artikel 152

Enkelt sikkerhedsstillelse i form af et tilsagn fra en kautionist

(Kodeksens artikel 89 og artikel 92, stk. 1, litra b))

1.   Når en enkelt sikkerhedsstillelse har form af et tilsagn fra en kautionist, opbevarer garantitoldstedet beviset for dette tilsagn i sikkerhedsstillelsens gyldighedsperiode.

2.   Når en enkelt sikkerhedsstillelse har form af et tilsagn fra en kautionist, må den person, der er ansvarlig for proceduren, ikke ændre den adgangskode, der hører til garantireferencenummeret.

Artikel 153

Gensidig bistand mellem toldmyndighederne

(Kodeksens artikel 92, stk. 1, litra c))

Opstår toldskyld i en anden medlemsstat end den, som har accepteret en sikkerhedsstillelse i en af de former, der er omhandlet i artikel 83, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, og kan sikkerhedsstillelsen anvendes i mere end én medlemsstat, overfører den medlemsstat, som har accepteret sikkerhedsstillelsen, import- eller eksportafgiftsbeløbet inden for rammerne af den accepterede sikkerhedsstillelse og den afgift, der ikke er blevet betalt, til den medlemsstat, hvor toldskylden opstår, på anmodning af denne medlemsstat efter betalingsfristens udløb.

Overførslen skal foretages inden for en måned efter modtagelsen af anmodningen.

Artikel 154

Garantireferencenummer og adgangskode

(Kodeksens artikel 89, stk. 2)

1.   Hvis en enkelt sikkerhedsstillelse kan anvendes i mere end én medlemsstat, meddeler garantitoldstedet den person, som har stillet sikkerheden, eller kautionisten, såfremt sikkerheden er stillet ved hjælp af sikkerhedsdokumenter, følgende oplysninger:

a)

et garantireferencenummer

b)

en adgangskode, der hører til garantireferencenummeret.

2.   Hvis en samlet sikkerhedsstillelse kan anvendes i mere end én medlemsstat, meddeler garantitoldstedet den person, som har stillet sikkerheden, følgende oplysninger:

a)

et garantireferencenummer til hver del af det referencebeløb, der skal overvåges, jf. denne forordnings artikel 157

b)

en adgangskode, der hører til garantireferencenummeret.

På anmodning af den person, som har stillet sikkerheden, tildeler garantitoldstedet en eller flere ekstra adgangskoder til sikkerhedsstillelsen, som kan anvendes af denne person eller af dennes repræsentanter.

3.   En toldmyndighed verificerer sikkerhedsstillelsens eksistens og gyldighed, hver gang en person meddeleder den et garantireferencenummer.

Afdeling 2

Samlet sikkerhedsstillelse

Artikel 155

Referencebeløb

(Kodeksens artikel 90)

1.   Medmindre andet er fastsat i denne forordnings artikel 158, skal det samlede sikkerhedsstillelsesbeløb være lig med et referencebeløb, som garantitoldstedet fastsætter i overensstemmelse med kodeksens artikel 90.

2.   Når der skal stilles en samlet sikkerhedsstillelse for import- eller eksportafgifter og andre afgifter, hvis beløb kan fastslås med sikkerhed på det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen kræves, skal den del af referencebeløbet, der dækker disse afgifter, svare til import- eller eksportafgiftsbeløbet, herunder andre afgifter, der skal betales.

3.   Når der skal stilles en samlet sikkerhedsstillelse for import- eller eksportafgifter og andre afgifter, hvis beløb ikke kan fastslås med sikkerhed på det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen kræves, eller hvis beløb varierer over tid, fastsættes den del af referencebeløbet, der dækker disse afgifter, på følgende måde:

a)

hvad angår den del, som skal dække import- eller eksportafgifter og andre afgifter, der er opstået, skal referencebeløbet svare til import- eller eksportafgiftsbeløbet, herunder andre afgifter, der skal betales

b)

hvad angår den del, som skal dække import- eller eksportafgifter og andre afgifter, der kan opstå, skal referencebeløbet svare til import- eller eksportafgiftsbeløbet, herunder andre afgifter, som eventuelt skal betales i forbindelse med den enkelte toldangivelse eller angivelse til midlertidig opbevaring, for hvilken sikkerheden stilles, i perioden fra varerne henføres under den relevante toldprocedure eller til midlertidig opbevaring, og indtil denne procedure eller tilsynet med varer med særligt anvendelsesformål eller den midlertidige opbevaring er ophørt.

I forbindelse med litra b) tages der hensyn til de højeste import- eller eksportafgiftssatser, der gælder for varer af samme type, og til de højeste satser for andre afgifter, der skal betales i forbindelse med import eller eksport af varer af samme type i den medlemsstat, som garantitoldstedet henhører under.

Er garantitoldstedet ikke i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at bestemme den del af referencebeløbet, der følger af første afsnit, fastsættes dette beløb til 10 000 EUR for hver angivelse.

4.   Garantitoldstedet fastsætter referencebeløbet i samarbejde med den person, der skal stille sikkerheden. Ved fastsættelse af den del af referencebeløbet, der er omhandlet i stk. 3, beregner garantitoldstedet beløbet på grundlag af oplysningerne om varer, der har været henført under de relevante toldprocedurer eller været under midlertidig opbevaring i de forudgående 12 måneder, og på grundlag af et skøn over omfanget af de planlagte transaktioner, som blandt andet fremgår af handels- og regnskabsdokumenterne fra den person, der skal stille sikkerheden.

5.   Garantitoldstedet kontrollerer referencebeløbet på eget initiativ eller på anmodning af den person, der skal stille sikkerheden, og justerer det, således at det er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel og i kodeksens artikel 90.

Artikel 156

Tilsyn med referencebeløbet forestået af den person, der skal stille sikkerheden

(Kodeksens artikel 89)

Den person, der skal stille sikkerheden, sørger for, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, som skal betales eller eventuelt vil skulle betales, herunder andre afgifter, der skal betales i forbindelse med import eller eksport af varer og være omfattet af sikkerhedsstillelsen, ikke overstiger referencebeløbet.

Denne person underretter garantitoldstedet, når referencebeløbet ikke længere er tilstrækkeligt stort til at dække vedkommendes transaktioner.

Artikel 157

Tilsyn med referencebeløbet forestået af toldmyndighederne

(Kodeksens artikel 89, stk. 6)

1.   Tilsynet med den del af referencebeløbet, der dækker det import- eller eksportafgiftsbeløb, som skal betales eller eventuelt skal betales i forbindelse med varer, der er henført under overgang til fri omsætning, herunder andre afgifter, der skal betales i forbindelse med import eller eksport af varer, foretages for hver enkelt toldangivelse på det tidspunkt, hvor varerne henføres under proceduren. Indgives toldangivelserne om overgang til fri omsætning i overensstemmelse med en bevilling som omhandlet i kodeksens artikel 166, stk. 2, eller artikel 182, foretages tilsynet med den relevante del af referencebeløbet på grundlag af de supplerende angivelser eller eventuelt på grundlag af oplysningerne i regnskabet.

2.   Tilsynet med den del af referencebeløbet, der dækker det import- eller eksportafgiftsbeløb, som skal betales eller eventuelt vil skulle betales i forbindelse med varer, der er henført under proceduren for EU-forsendelse, herunder andre afgifter, der skal betales i forbindelse med import eller eksport af varer, foretages ved hjælp af det elektroniske system, der er omhandlet i denne forordnings artikel 273, stk. 1, for hver enkelt toldangivelse på det tidspunkt, hvor varerne henføres under proceduren. Dette tilsyn gælder ikke varer, der er henført under proceduren for EU-forsendelse under anvendelse af den forenkling, der er omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra e), hvor toldangivelsen ikke behandles ved hjælp af det elektroniske system, der er omhandlet i denne forordnings artikel 273, stk. 1.

3.   Tilsynet med den del af referencebeløbet, der dækker det import- eller eksportafgiftsbeløb, som skal betales eller eventuelt vil skulle betales i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, herunder andre afgifter, der skal betales i forbindelse med import eller eksport af varer og være omfattet af sikkerhedsstillelsen, sikres ved hjælp af regelmæssig og passende revision.

Artikel 158

Størrelsen af den samlede sikkerhedsstillelse

(Kodeksens artikel 95, stk. 2 og 3)

1.   I forbindelse med kodeksens artikel 95, stk. 2, nedsættes den samlede sikkerhedsstillelse til:

a)

50 % af den del af referencebeløbet, der er fastsat efter artikel 155, stk. 3, når betingelserne i artikel 84, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 er opfyldt

b)

30 % af den del af referencebeløbet, der er fastsat efter artikel 155, stk. 3, når betingelserne i artikel 84, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 er opfyldt, eller

c)

0 % af den del af referencebeløbet, der er fastsat efter artikel 155, stk. 3, når betingelserne i artikel 84, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 er opfyldt.

2.   I forbindelse med kodeksens artikel 95, stk. 3, nedsættes den samlede sikkerhedsstillelse til 30 % af den del af referencebeløbet, der er fastsat efter denne forordnings artikel 155, stk. 2.

Afdeling 3

Bestemmelser vedrørende proceduren for EU-forsendelse og procedurerne efter TIR-konventionen og ATA-konventionen

Underafdeling 1

EU-forsendelse

Artikel 159

Beregning med henblik på fælles forsendelse

(Kodeksens artikel 89, stk. 2)

I forbindelse med den beregning, der er omhandlet i denne forordnings artikel 148 og artikel 155, stk. 3, litra b), andet afsnit, behandles EU-varer, der transporteres i henhold til konventionen om en fælles forsendelsesprocedure (17), som ikke-EU-varer.

Artikel 160

Enkelt sikkerhedsstillelse i form af sikkerhedsdokumenter

(Kodeksens artikel 92, stk. 1, litra b))

1.   I forbindelse med proceduren for EU-forsendelse kan en enkelt sikkerhedsstillelse i form af et tilsagn fra en kautionist også stilles af kautionisten ved udstedelse af sikkerhedsdokumenter til personer, som agter at være dem, der er ansvarlige for proceduren.

Beviset for dette tilsagn udformes ved anvendelse af formularen i bilag 32-02, og sikkerhedsdokumenterne udformes ved anvendelse af formularen i bilag 32-06.

Hvert sikkerhedsdokument skal dække et beløb på 10 000 EUR, som kautionisten hæfter for.

Sikkerhedsdokumentets gyldighedsperiode er ét år fra udstedelsesdatoen.

2.   Kautionisten forelægger garantitoldstedet alle påkrævede oplysninger om de sikkerhedsdokumenter for enkelt sikkerhedsstillelse, som denne har udstedt.

3.   For hvert sikkerhedsdokument meddeler kautionisten den person, som agter at være den, der er ansvarlig for proceduren, følgende oplysninger:

a)

et garantireferencenummer

b)

en adgangskode, der hører til garantireferencenummeret.

Den person, som agter at være den, der er ansvarlig for proceduren, må ikke ændre adgangskoden.

4.   Den person, som agter at være den, der er ansvarlig for proceduren, skal på afgangstoldstedet indgive et antal sikkerhedsdokumenter svarende til det multiplum af 10 000 EUR, der er nødvendigt for at dække summen af de beløb, der er omhandlet i denne forordnings artikel 148.

Artikel 161

Tilbagekaldelse og annullering af et tilsagn, der gives i tilfælde af en enkelt sikkerhedsstillelse i form af sikkerhedsdokumenter

(Kodeksens artikel 92, stk. 1, litra b), og artikel 94)

Den toldmyndighed, som er ansvarlig for det relevante garantitoldsted, registrerer oplysninger om enhver tilbagekaldelse eller annullering af et tilsagn, som gives i tilfælde af en enkelt sikkerhedsstillelse i form af sikkerhedsdokumenter og tidspunktet, fra hvilket denne tilbagekaldelse eller annullering får virkning, i det elektroniske system, der er omhandlet i denne forordnings artikel 273, stk. 1.

Artikel 162

Samlet sikkerhedsstillelse

(Kodeksens artikel 89, stk. 5, og artikel 95)

1.   I forbindelse med proceduren for EU-forsendelse kan den samlede sikkerhedsstillelse kun stilles i form af et tilsagn fra en kautionist.

2.   Beviset for dette tilsagn opbevares af garantitoldstedet i sikkerhedsstillelsens gyldighedsperiode.

3.   Den person, der er ansvarlig for proceduren, må ikke ændre den adgangskode, der hører til garantireferencenummeret.

Underafdeling 2

Procedurerne efter TIR-konventionen og ATA-konventionen

Artikel 163

Garanterende sammenslutningers hæftelse i forbindelse med TIR-transport

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra b))

I forbindelse med artikel 8, stk. 4, i TIR-konventionen foreskrives det, at finder en TIR-transport sted i Unionens toldområde, kan alle garanterende sammenslutninger, der er etableret i Unionens toldområde, komme til at hæfte for det beløb, der er stillet sikkerhed for i forbindelse med varer, der er omfattet af TIR-transporten, op til et loft på 60 000 EUR pr. TIR-carnet eller et tilsvarende beløb i den nationale valuta.

Artikel 164

Meddelelse til garanterende sammenslutninger om, at en procedure ikke er blevet afsluttet

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra b) og c))

En forskriftsmæssig meddelelse fra toldmyndighederne i en medlemsstat til en garanterende sammenslutning om, at en procedure i henhold til TIR-konventionen eller ATA-konventionen, eller Istanbulkonventionen, ikke er blevet afsluttet, gælder som en meddelelse til enhver anden garanterende sammenslutning i en anden medlemsstat, der anses for at hæfte for betalingen af et import- eller eksportafgiftsbeløb eller andre afgifter.

KAPITEL 2

Opkrævning, betaling, godtgørelse af og fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet

Afdeling 1

Fastsættelse af import- eller eksportafgiftsbeløbet, meddelelse af toldskyld og bogføring

Underafdeling 1

Artikel 165

Gensidig bistand mellem toldmyndighederne

(Kodeksens artikel 101, stk. 1 og artikel 102, stk. 1)

1.   Når der opstår toldskyld, underretter de toldmyndigheder, der er kompetente til at opkræve det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, de andre involverede toldmyndigheder om følgende:

a)

den omstændighed, at der er opstået toldskyld

b)

de foranstaltninger, der er truffet for at opkræve de pågældende beløb hos debitor.

2.   Medlemsstaterne bistår hinanden i forbindelse med opkrævningen af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden.

3.   Når toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne blev henført under en særlig procedure, dog ikke forsendelsesproceduren, eller var under midlertidig opbevaring, inden udløbet af den tidsfrist, der er omhandlet i artikel 80 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, får bevis for, at den begivenhed, der har givet anledning til toldskyld eller anses for at have givet anledning hertil, har fundet sted i en anden medlemsstat, sender den pågældende toldmyndighed straks og under alle omstændigheder inden den nævnte tidsfrist alle tilgængelige oplysninger til den toldmyndighed, der er ansvarlig for dette toldsted, jf. dog kodeksens artikel 87, stk. 4. Sidstnævnte toldmyndighed bekræfter modtagelsen af meddelelsen og oplyser, om den er kompetent til at foretage opkrævningen. Hvis der ikke er modtaget svar inden 90 dage, iværksætter den afgivende toldmyndighed straks opkrævningen.

4.   Når toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor det er konstateret, at toldskyld er opstået i forbindelse med varer, som hverken er blevet henført under en toldprocedure eller har været under midlertidig opbevaring, inden meddelelsen af toldskylden får bevis for, at den begivenhed, der har givet anledning til toldskyld eller anses for at have givet anledning hertil, har fundet sted i en anden medlemsstat, sender den pågældende toldmyndighed straks og under alle omstændigheder inden meddelelsen af toldskylden alle tilgængelige oplysninger til den toldmyndighed, der er ansvarlig for dette toldsted, jf. dog kodeksens artikel 87, stk. 4. Sidstnævnte toldmyndighed bekræfter modtagelsen af meddelelsen og oplyser, om den er kompetent til at foretage opkrævningen. Hvis der ikke er modtaget svar inden 90 dage, iværksætter den afgivende toldmyndighed straks opkrævningen.

Artikel 166

Det koordinerende toldsted i forbindelse med ATA-carneter eller CPD-carneter

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra c))

1.   Toldmyndighederne anviser et koordineringstoldsted, som skal forestå alle handlinger i forbindelse med toldskyld, der opstår som følge af manglende efterlevelse af forpligtelserne eller betingelserne i ATA-carneter eller CPD-carneter i henhold til kodeksens artikel 79.

2.   Hver medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om koordineringstoldstedet samt dets referencenummer. Kommissionen offentliggør disse oplysninger på sit websted.

Artikel 167

Opkrævning af andre afgifter efter proceduren for EU-forsendelse og i forbindelse med forsendelse i henhold til TIR-konventionen

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a) og b))

1.   Når de toldmyndigheder, som meddelte toldskylden og forpligtelsen til at betale andre afgifter, der skal betales i forbindelse med import eller eksport af varer, som er henført under proceduren for EU-forsendelse eller under forsendelsesproceduren i henhold til TIR-konventionen, får bevis for, hvor de begivenheder, der gav anledning til toldskylden og forpligtelsen til at betale andre afgifter, fandt sted, suspenderer disse toldmyndigheder opkrævningen og sender straks alle relevante dokumenter, herunder en bekræftet kopi af beviset, til de myndigheder, der er ansvarlige for dette sted. De afgivende myndigheder anmoder samtidig om en bekræftelse af, at det modtagende toldsted er kompetent til at opkræve andre afgifter.

2.   De modtagende myndigheder bekræfter modtagelsen af meddelelsen og oplyser, om de er kompetente til at opkræve andre afgifter. Foreligger der ikke noget svar inden 28 dage, genoptager de afgivende myndigheder straks den opkrævningsforanstaltning, som de havde indledt.

3.   Enhver uafsluttet opkrævning af andre afgifter, som er indledt af de afgivende myndigheder, suspenderes, så snart de modtagende myndigheder har bekræftet modtagelsen af meddelelsen og oplyst, at de er kompetente til at opkræve andre afgifter.

Så snart de modtagende myndigheder forelægger bevis for, at de har opkrævet de pågældende beløb, godtgør de afgivende myndigheder alle allerede opkrævede andre afgifter eller annullerer opkrævningen.

Artikel 168

Meddelelse af opkrævning af told og andre afgifter i forbindelse med EU-forsendelsesproceduren og forsendelse i henhold til TIR-konventionen

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a) og b))

Når der opstår toldskyld i forbindelse med varer, der er henført under proceduren for EU-forsendelse eller under forsendelsesproceduren i henhold til TIR-konventionen, underretter de toldmyndigheder, der er kompetente til at foretage opkrævning, afgangstoldstedet om opkrævningen af told og andre afgifter.

Artikel 169

Opkrævning af andre afgifter for varer, der er henført under forsendelse i henhold til ATA-konventionen eller Istanbulkonventionen

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra c))

1.   Når de toldmyndigheder, som meddelte toldskylden og forpligtelsen til at betale andre afgifter for varer, som er henført under forsendelse i henhold til ATA-konventionen eller Istanbulkonventionen, får bevis for, hvor de begivenheder, der gav anledning til toldskylden og forpligtelsen til at betale andre afgifter, har fundet sted, sender disse toldmyndigheder straks alle relevante dokumenter, herunder en bekræftet kopi af beviset, til de myndigheder, der er kompetente for dette sted. De afgivende myndigheder anmoder samtidig om en bekræftelse af, at de modtagende myndigheder er kompetente til at opkræve andre afgifter.

2.   De modtagende myndigheder bekræfter modtagelsen af meddelelsen og oplyser, om de er kompetente til at opkræve andre afgifter. De modtagende myndigheder anvender til dette formål frigivelsesmodellen i bilag 33-05 og angiver, at der er rejst krav over for den garanterende sammenslutning i den modtagende medlemsstat. Foreligger der ikke noget svar inden 90 dage, genoptager de afgivende myndigheder straks den opkrævningsforanstaltning, som de havde indledt.

3.   Når de modtagende myndigheder er kompetente, iværksætter de en ny foranstaltning til opkrævning af andre afgifter, i givet fald efter udløbet af den i stk. 2 foreskrevne frist, og underretter straks de afgivende myndigheder herom.

De modtagende myndigheder opkræver om nødvendigt den skyldige told og andre skyldige afgifter til de gældende satser i den medlemsstat, hvor disse myndigheder er beliggende, hos den garanterende sammenslutning, hvormed de er forbundet.

4.   Så snart de modtagende myndigheder oplyser, at de er kompetente til at opkræve andre afgifter, godtgør de afgivende myndigheder den garanterende sammenslutning, hvormed de er forbundet, alle beløb, som denne sammenslutning måtte have deponeret eller foreløbigt betalt.

5.   Opkrævningsforanstaltningen overføres inden for en periode på et år fra den dato, hvor carnetets gyldighed udløber, medmindre det erlagte beløb er endeligt forfaldet til betaling i henhold til artikel 7, stk. 2 eller 3, i ATA-konventionen eller artikel 9, stk. 1, litra b) og c), i bilag A til Istanbulkonventionen.

Artikel 170

Opkrævning af andre afgifter for varer, der er henført under midlertidig indførsel i henhold til ATA-konventionen eller Istanbulkonventionen

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra c))

I forbindelse med opkrævning af andre afgifter for varer, der er henført under midlertidig indførsel i henhold til ATA-konventionen eller Istanbulkonventionen finder artikel 169 tilsvarende anvendelse.

Underafdeling 2

Meddelelse af toldskyld og krav om betaling mod en garanterende sammenslutning

Artikel 171

Krav om betaling mod en garanterende sammenslutning efter proceduren i ATA-konventionen og Istanbul-konventionen

(Kodeksens artikel 98)

1.   Fastslår toldmyndighederne, at toldskylden er opstået i forbindelse med varer, der er omfattet af et ATA-carnet, rejser de straks et krav mod den garanterende sammenslutning. Koordineringstoldstedet, der rejser et krav som omhandlet i artikel 86 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, sender samtidig koordineringstoldstedet i den jurisdiktion, som det toldsted, hvor varerne er henført under midlertidig indførsel, er beliggende i, et oplysningsblad om det krav om betaling, der er sendt til den garanterende sammenslutning. Det skal anvende den formular, der er vist i bilag 33-03.

2.   Sammen med dette oplysningsblad sendes et eksemplar af det ikke-færdigbehandlede blad, medmindre koordineringstoldstedet ikke er i besiddelse af det. Oplysningsbladet kan anvendes, hver gang sådanne oplysninger anses for nødvendige.

3.   Den afgiftsformular, der er omhandlet i artikel 86 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 kan fremsendes, efter der er rejst krav mod den garanterende sammenslutning, dog senest tre måneder efter den dato, hvor kravet rejses, og under alle omstændigheder senest seks måneder efter den dato, hvor toldmyndighederne indleder opkrævningen. Afgiftsformularen er vist i bilag 33-04.

Afdeling 2

Godtgørelse og fritagelse

Artikel 172

Ansøgning om godtgørelse eller fritagelse

(Kodeksens artikel 22, stk. 1)

Ansøgninger om godtgørelse eller fritagelse indgives af den person, der har betalt eller skal betale import- eller eksportafgiftsbeløbet, eller af en person, som har overtaget den pågældendes rettigheder og forpligtelser.

Artikel 173

Frembydelse af varer som en betingelse for godtgørelse eller fritagelse

(Kodeksens artikel 116, stk. 1)

Godtgørelse eller fritagelse ydes mod frembydelse af varerne. Kan varerne ikke frembydes for toldmyndighederne, yder den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, kun godtgørelse eller fritagelse, hvis den har bevis for, at de pågældende varer er de varer, i forbindelse med hvilke der er anmodet om godtgørelse eller fritagelse.

Artikel 174

Restriktioner for overdragelse af varer

(Kodeksens artikel 116, stk. 1)

Så længe der ikke er truffet afgørelse om en ansøgning om godtgørelse eller fritagelse, må de varer, i forbindelse med hvilke der er anmodet om godtgørelse eller fritagelse, ikke overdrages til et andet sted end angivet i ansøgningen, medmindre ansøgeren på forhånd har underrettet den toldmyndighed, der er omhandlet i artikel 92, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, som skal underrette den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, jf. dog denne forordnings artikel 176, stk. 4.

Artikel 175

Gensidig bistand mellem toldmyndighederne

(Kodeksens artikel 22 og artikel 116, stk. 1)

1.   Skal der med henblik på godtgørelse eller fritagelse indhentes supplerende oplysninger fra toldmyndigheden i en anden medlemsstat end den, hvor toldskylden er blevet meddelt, eller hvor varerne skal kontrolleres af denne myndighed for at sikre, at betingelserne for godtgørelse eller fritagelse er opfyldt, anmoder den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, om bistand fra toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig, med nøjagtig angivelse af karakteren af de ønskede oplysninger eller de pålagte kontrolopgaver.

Sammen med anmodningen om oplysninger fremsendes oplysningerne i ansøgningen samt alle de dokumenter, der er nødvendige, for at toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig, kan skaffe sig de ønskede oplysninger eller udføre de pålagte kontrolopgaver.

2.   Når den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, sender den i stk. 1 omhandlede anmodning ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i artikel 93 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, skal den sende to eksemplarer af den skriftlige anmodning, der er udfærdiget ved anvendelse af formularen i bilag 33-06, til toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig.

3.   Toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig, efterkommer straks den i stk. 1 omhandlede anmodning.

Toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig, indhenter de oplysninger eller udfører den kontrol, som den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, har anmodet om, senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen. Toldmyndigheden anfører de indhentede resultater i den relevante del af originalen af den i stk. 1 omhandlede anmodning og returnerer dette dokument til den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, sammen med alle de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit.

Er toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig, ikke i stand til at skaffe sig oplysningerne eller udføre de pålagte kontrolopgaver inden for den frist, der er fastsat i andet afsnit, returnerer den anmodningen med bemærkning herom senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen.

Artikel 176

Opfyldelse af toldformaliteterne

(Kodeksens artikel 116, stk. 1)

1.   Hvis godtgørelsen eller fritagelsen er betinget af toldformaliteternes opfyldelse, underretter indehaveren af afgørelsen om godtgørelse eller fritagelse kontroltoldstedet om, at vedkommende har opfyldt formaliteterne. Er der i afgørelsen fastsat mulighed for, at varerne kan eksporteres eller henføres under en særlig procedure, og benytter debitor denne mulighed, er kontroltoldstedet det toldsted, hvor varerne er henført under denne procedure.

2.   Kontroltoldstedet underretter den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, om, at de toldformaliteter, som godtgørelsen eller fritagelsen er betinget af, er opfyldt, ved fremsendelse af et svar som omhandlet i artikel 95 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 ved anvendelse af formularen i nærværende forordnings bilag 33-07.

3.   Beslutter den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen, at godtgørelsen eller fritagelsen er begrundet, godtgøres eller fritages afgiftsbeløbet først, når denne toldmyndighed har modtaget de i stk. 2 omhandlede oplysninger.

4.   Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, kan give tilladelse til, at de toldformaliteter, som i givet fald vil kunne danne grundlag for godtgørelsen eller fritagelsen, afsluttes, inden den træffer afgørelse. Tilladelsen gives med forbehold af denne afgørelse. I disse tilfælde finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

5.   I denne artikel forstås ved kontroltoldstedet det toldsted, som i givet fald sørger for, at de formaliteter eller krav, som godtgørelsen eller fritagelsen for import- eller eksportafgiftsbeløbet er betinget af, er opfyldt.

Artikel 177

Formaliteter vedrørende afgørelsen om godtgørelse eller fritagelse

(Kodeksens artikel 116, stk. 2)

1.   Hvis toldmyndigheden træffer en afgørelse om godtgørelse eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, på betingelse af at visse toldformaliteter forinden er opfyldt, fastsætter toldmyndigheden en tidsfrist på højst 60 dage fra meddelelsen af denne afgørelse til at opfylde disse toldformaliteter.

2.   Hvis den i stk. 1 omhandlede tidsfrist ikke overholdes, fortabes retten til godtgørelse eller fritagelse, medmindre den pågældende kan bevise, at han har været forhindret i at overholde tidsfristen som følge af hændeligt uheld eller force majeure.

Artikel 178

Dele eller komponenter af en enkelt vare

(Kodeksens artikel 116, stk. 1)

Når godtgørelse eller fritagelse er betinget af tilintetgørelse, afståelse til staten eller henførsel af varer under en særlig procedure eller eksportproceduren, men de tilsvarende formaliteter kun er opfyldt for en eller flere dele eller komponenter af disse varer, beregnes godtgørelsen eller fritagelsen som forskellen mellem import- eller eksportafgiftsbeløbet for varerne og det import- eller eksportafgiftsbeløb, der ville være blevet pålagt den resterende del af varerne, hvis de i uforandret stand var blevet henført under en toldprocedure, der indebærer toldskyld, på det tidspunkt, hvor varerne blev henført under proceduren.

Artikel 179

Affald og skrot

(Kodeksens artikel 116, stk. 1)

Medfører den tilintetgørelse af varer, som er godkendt af den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, at der fremkommer skrot eller affald, anses dette skrot eller affald for at være ikke-EU-varer, når afgørelsen om godtgørelse eller fritagelse er blevet truffet.

Artikel 180

Eksport eller tilintetgørelse uden toldtilsyn

(Kodeksens artikel 116, stk. 1)

1.   I de tilfælde, der er omfattet af kodeksens artikel 116, stk. 1, andet afsnit, artikel 118 eller artikel 120, og hvor eksporten eller tilintetgørelsen fandt sted uden toldtilsyn, er godtgørelse eller fritagelse i medfør af kodeksens artikel 120 betinget af følgende:

a)

ansøgeren forelægger den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, de beviser, der er nødvendige for at fastslå, om de varer, for hvilke der anmodes om godtgørelse eller frigørelse, opfylder en af følgende betingelser:

a)

varerne er blevet eksporteret fra Unionens toldområde

b)

varerne er blevet tilintetgjort under tilsyn af myndigheder eller personer, der af disse myndigheder har fået beføjelse til at bekræfte en sådan tilintetgørelse

b)

ansøgeren returnerer alle dokumenter, der godtgør eller indeholder oplysninger, der bekræfter, at de pågældende varer har status som EU-varer og som sådan kan have forladt Unionens toldområde, til den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, eller forelægger de beviser, som nævnte myndighed skønner nødvendige for at kunne sikre sig, at det pågældende dokument ikke senere vil kunne anvendes i forbindelse med varer, der importeres til Unionens toldområde.

2.   Beviset for, at de varer, for hvilke der anmodes om godtgørelse eller fritagelse, er blevet eksporteret fra Unionens toldområde, består af følgende dokumenter:

a)

udpassageattesten som omhandlet i denne forordnings artikel 334

b)

originalen eller en bekræftet kopi af den toldangivelse, som er blevet udfærdiget i forbindelse med den procedure, der indebærer toldskyld

c)

om nødvendigt handelsdokumenter eller administrative dokumenter, der indeholder en nøjagtig beskrivelse af de varer, der blev frembudt sammen med toldangivelsen i forbindelse med nævnte procedure eller med toldangivelsen for eksport fra Unionens toldområde eller med den toldangivelse, der er blevet udfærdiget for varerne i det tredjeland, som de var bestemt til.

3.   Beviset for, at de varer, for hvilke der ansøges om godtgørelse eller fritagelse, er blevet tilintetgjort under tilsyn af myndigheder eller personer, som er beføjet til officielt at bekræfte, at en sådan tilintetgørelse har fundet sted, består af et af følgende dokumenter:

a)

en rapport eller erklæring om tilintetgørelsen udfærdiget af de myndigheder, under hvis tilsyn varerne blev tilintetgjort, eller en bekræftet kopi heraf

b)

en attest udfærdiget af den person, der er beføjet til at bekræfte, at tilintetgørelsen har fundet sted, sammen med beviser for, at personen har denne beføjelse.

Disse dokumenter skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af de tilintetgjorte varer, således at det ved sammenligning med oplysningerne i toldangivelsen til en toldprocedure, der indebærer toldskyld, og i dokumentationen kan fastslås, at de tilintetgjorte varer er de samme som dem, der blev henført under den pågældende procedure.

4.   Er de i stk. 2 og 3 nævnte beviser utilstrækkelige til, at toldmyndigheden kan træffe afgørelse i sagen, eller kan visse beviser ikke forelægges, kan de suppleres med eller erstattes af ethvert andet dokument, som den nævnte myndighed skønner nødvendigt.

Artikel 181

Oplysninger, der skal forelægges Kommissionen

(Kodeksens artikel 121, stk. 4)

1.   Hver medlemsstat meddeler Kommissionen en liste over de tilfælde, hvor godtgørelse eller fritagelse er blevet indrømmet efter kodeksens artikel 119 eller 120, og hvor det beløb, som en bestemt debitor har fået godtgjort eller er blevet fritaget for i forbindelse med en eller flere import- eller eksporttransaktioner, som følge af en enkelt fejl eller en særlig situation udgør over 50 000 EUR, med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet i kodeksens artikel 116, stk. 3.

2.   Meddelelsen gives hvert år i løbet af første og tredje kvartal og omfatter samtlige tilfælde, hvor der i det foregående halvår blev truffet afgørelse om afgiftsgodtgørelse eller -fritagelse.

3.   Hvis en medlemsstat ikke har truffet nogen afgørelse i tilfælde som omhandlet i stk. 1 i løbet af det pågældende halvår, sender den Kommissionen en meddelelse med teksten »Ikke relevant«.

4.   Hver medlemsstat stiller en liste til rådighed for Kommissionen over de tilfælde, hvor godtgørelse eller fritagelse er blevet indrømmet efter kodeksens artikel 119 eller 120, og hvor godtgørelses- eller fritagelsesbeløbet udgør 50 000 EUR eller derunder.

5.   For hvert af de i denne artikel omhandlede tilfælde fremsendes følgende oplysninger:

a)

referencenummeret på toldangivelsen eller dokumentet om meddelelse af toldskylden

b)

dateringen af toldangivelsen eller dokumentet om meddelelse af toldskylden

c)

type afgørelse

d)

afgørelsens retsgrundlag

e)

beløb og valuta

f)

sagsoplysninger (herunder en kort redegørelse for, hvorfor toldmyndighederne finder, at betingelserne for godtgørelse/fritagelse efter det relevante retsgrundlag er opfyldt).

AFSNIT IV

VARER, DER FØRES IND I UNIONENS TOLDOMRÅDE

KAPITEL 1

Summarisk indpassageangivelse

Artikel 182

Elektronisk system til summariske indpassageangivelser

(Kodeksens artikel 16)

I medfør af kodeksens artikel 16, stk. 1, indføres der et elektronisk informations- og kommunikationssystem til indgivelse, behandling, lagring og udveksling af oplysninger vedrørende summariske indpassageangivelser og til den efterfølgende udveksling af de i dette kapitel omhandlede oplysninger.

Uanset denne artikels stk. 1 skal medlemsstaterne indtil datoen for opgraderingen af det system, der henvises til déri, i overensstemmelse med bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU anvende det elektroniske system, der er udviklet til indgivelse og udveksling af oplysninger vedrørende summariske indpassageangivelser, i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 183

Indgivelse af en summarisk indpassageangivelse

(Kodeksens artikel 127, stk. 5 og 6)

1.   Oplysningerne til den summariske indpassageangivelse kan indgives ved mere end ét datasæt.

2.   Hvis den summariske indpassageangivelse indgives med mere end ét datasæt, er toldstedet for den første indpassage det toldsted, som den berørte person havde kendskab til på tidspunktet for indgivelsen af oplysningerne, navnlig på grundlag af det sted, som varerne sendes til.

3.   Indtil datoerne for opgraderingen af det importkontrolsystem, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, finder denne artikels stk. 1 og 2 ikke anvendelse.

Artikel 184

Oplysningsforpligtelser vedrørende levering af oplysninger til den summariske indpassageangivelse af andre personer end transportøren

(Kodeksens artikel 127, stk. 6)

1.   I de tilfælde, som der henvises til i artikel 112, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, skal transportøren og alle de personer, som udsteder et konnossement, i det delvise datasæt til den summariske indpassageangivelse angive identiteten på alle de personer, som har indgået en transportkontrakt med dem, som har udstedt et konnossement for de samme varer, og som ikke giver dem de oplysninger, der skal indføres i den summariske indpassageangivelse.

Hvis den modtager, der er angivet i konnossementet, som ikke har underliggende konnossementer, ikke gør de krævede oplysninger tilgængelige for den person, som udsteder konnossementet, skal sidstnævnte angive identiteten på modtageren.

2.   I de tilfælde, som der henvises til i artikel 112, stk. 1 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, skal den person, der udsteder konnossementet, give besked om udstedelsen af dette konnossement til den person, som indgik en transportkontrakt med ham, og udsteder konnossementet til ham.

I tilfælde af en aftale om samlegods skal den person, der udsteder konnossementet, give besked om udstedelsen af dette konnossement til den person, som han indgik denne aftale med.

3.   I de tilfælde, som der henvises til i artikel 113, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, skal transportøren og alle de personer, som udsteder et luftfragtbrev, i det delvise datasæt til den summariske indpassageangivelse angive identiteten på alle de personer, som har indgået en transportkontrakt med dem, som har udstedt et luftfragtbrev for de samme varer, og som ikke gør de oplysninger, der skal indføres i den summariske indpassageangivelse, tilgængelige for dem.

4.   I de tilfælde, som der henvises til i artikel 113, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, skal den person, som udsteder et luftfragtbrev, underrette den person, som indgik en transportkontrakt med ham, om udstedelsen af dette luftfragtbrev, og udsteder luftfragtbrevet til ham.

I tilfælde af en aftale om samlegods skal den person, der udsteder luftfragtbrevet, underrette den person, som han indgik denne aftale med, om udstedelsen af dette luftfragtbrev.

5.   I de tilfælde, som der henvises til i artikel 113, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, skal transportøren i det delvise datasæt i den summariske indpassageangivelse angive identiteten på den postvirksomhed, som ikke gør de oplysninger, der skal indføres i den summariske indpassageangivelse, tilgængelige for ham.

6.   Indtil datoen for ibrugtagning af opgraderingen af det importkontrolsystem, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, finder denne artikels stk. 1-5 ikke anvendelse.

Artikel 185

Registrering af den summariske indpassageangivelse

(Kodeksens artikel 127, stk. 1)

1.   Toldmyndighederne registrerer den summariske indpassageangivelse ved modtagelsen heraf og giver straks den person, som indgav angivelsen, meddelelse om dens registrering og meddeler pågældende person et MRN-nummer for den summariske indpassageangivelse og datoen for registreringen.

2.   Når oplysningerne til den summariske indpassageangivelse gives ved at indgive mere end ét datasæt, registrerer toldmyndighederne hver af disse indgivelser af oplysninger til den summariske indpassageangivelse ved modtagelsen og giver straks den person, som gav disse indgivelser, meddelelse om registreringen heraf og meddeler pågældende person et MRN-nummer for hver indgivelse og datoen for registrering af hver indgivelse.

3.   Toldmyndighederne giver straks transportøren meddelelse om registreringen, forudsat at transportøren har anmodet om at få meddelelse herom og har adgang til det elektroniske system, der er omhandlet i denne forordnings artikel 182, i samtlige følgende tilfælde:

a)

når den summariske indpassageangivelse er indgivet af en af de personer, som er angivet i kodeksens artikel 127, stk. 4, andet afsnit

b)

når oplysningerne til den summariske indpassageangivelse er givet i overensstemmelse med kodeksens artikel 127, stk. 6.

4.   Indtil datoerne for opgraderingen af det importkontrolsystem, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, finder stk. 2 og stk. 3, litra b), ikke anvendelse.

Artikel 186

Risikoanalyse

(Kodeksens artikel 127, stk. 3, og artikel 128)

1.   Risikoanalyser foretages, inden varerne ankommer til toldstedet for den første indpassage, forudsat at den summariske indpassageangivelse er blevet indgivet inden for de frister, der er fastsat i artikel 105-109 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, medmindre der er konstateret en risiko eller det er nødvendigt at foretage en ekstra risikoanalyse.

I tilfælde af containergods, der føres ind i Unionens toldområde ad søvejen som anført i artikel 105, litra a) i delegeret forordning (EU) 2015/2446, færdiggør toldmyndighederne risikoanalysen senest 24 timer efter at have modtaget den summariske indpassageangivelse, eller i de tilfælde, der henvises til i kodeksens artikel 127, stk. 6, oplysningerne til den summariske indpassageangivelse, som transportøren har indgivet.

Ud over første afsnit skal risikoanalysen i tilfælde af varer, der føres ind i Unionens toldområde ad luftvejen, foretage risikoanalysen ved modtagelse af mindst minimumsdatasættet til den summariske indpassageangivelse, der er anført i artikel 106, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

2.   Risikoanalysen skal om nødvendigt færdiggøres efter udvekslingen af oplysninger om risiko og resultater af risikoanalyser som omhandlet i kodeksens artikel 46, stk. 5.

3.   Når det er nødvendigt med yderligere detaljer om oplysningerne til den summariske indpassageangivelse for at kunne færdiggøre risikoanalysen, færdiggøres denne analyse, først efter at disse detaljer er givet.

Til det formål anmoder toldmyndighederne om disse detaljer hos den person, som indgav den summariske indpassageangivelse eller, hvor det er relevant, hos den person, som indgav disse oplysninger til den summariske indpassageangivelse. Hvis denne person er en anden end transportøren, underretter toldmyndighederne transportøren, forudsat at transportøren har anmodet om at blive underrettet og har adgang til det elektroniske system, som der henvises til i denne forordnings artikel 182.

4.   Når toldmyndighederne i tilfælde af varer, der føres ind i Unionens toldområde ad luftvejen, har rimelig grund til at formode, at sendingen vil kunne udgøre en alvorlig trussel mod luftfartssikkerheden, underretter de den person, som indgav den summariske indpassageangivelse eller, hvor det er relevant, den person, som gav oplysningerne til den summariske indpassageangivelse, og hvis denne person er en anden end transportøren, underretter de transportøren, forudsat at transportøren har adgang til det elektroniske system, som der henvises til i denne forordnings artikel 182, om, at sendingen skal screenes som fragt og post med høj risiko, sådan som det fremgår af punkt 6.7.3 i bilaget til Kommissionens afgørelse C(2010) 774 af 13. april 2010 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed, der indeholder oplysninger, som der henvises til i artikel 18, litra a), i forordning (EF) nr. 300/2008, inden de bliver bragt ombord på et luftfartøj, der flyver til Unionens toldområde. Når vedkommende person har fået denne meddelelse, skal vedkommende underrette toldmyndighederne om, hvorvidt sendingen allerede var blevet screenet eller er blevet screenet i overensstemmelse med ovennævnte krav, og skal give alle relevante oplysninger om den pågældende screening. Risikoanalysen færdiggøres først, når disse oplysninger er blevet givet.

5.   Når risikoanalysen i tilfælde af containergods, der føres ind i Unionens toldområde ad søvejen som anført i artikel 105, litra a), i delegeret forordning (EU) 2015/2446, eller i tilfælde af varer, der føres ind i Unionens toldområde ad luftvejen, giver toldmyndighederne rimelig grund til at antage, at varernes indpassage i Unionens toldområde vil kunne udgøre en så alvorlig trussel mod sikkerhed og sikring, at det er nødvendigt med øjeblikkelig handling, underretter toldmyndighederne den person, som indgav den summariske indpassageangivelse eller, hvor det er relevant, den person, som gav oplysningerne til den summariske indpassageangivelse, og hvis denne person er en anden end transportøren, underretter de transportøren, forudsat at transportøren har adgang til det elektroniske system, som der henvises til i denne forordnings artikel 182, om at varerne ikke skal bringes ombord. Denne meddelelse og disse oplysninger skal gives, straks efter at den pågældende risiko er konstateret, og i tilfælde af containergods, der føres ind i Unionens toldområde ad søvejen som omhandlet i artikel 105, litra a), i delegeret forordning (EU) 2015/2446, inden udløbet af den frist, der er fastlag i stk. 1, andet afsnit.

6.   Når det for en sending konstateres, at den indebærer en så alvorlig trussel, at det kræver øjeblikkelig handling ved ankomst, foretager toldstedet for den første indpassage denne kontrol ved varernes ankomst.

7.   Når der konstateres en risiko, som ikke indebærer en så alvorlig trussel mod sikkerhed og sikring, at det kræver øjeblikkelig handling, videregiver toldstedet for den første indpassage resultaterne af risikoanalysen, og om nødvendigt oplysninger om, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at foretage en kontrol, og data i den summariske indpassageangivelse til alle de toldsteder, som potentielt set kan blive berørt af varebevægelsen.

8.   Når varer, der i henhold til artikel 104, stk. 1, litra c)-k), litra m) og litra n), i delegeret forordning (EU) 2015/2446 og artikel 104, stk. 2, første afsnit, i samme forordning er undtaget fra bestemmelsen om, at der skal indgives en summarisk indgangsangivelse, føres ind i Unionens toldområde, foretages der en risikoanalyse ved varernes frembydelse på grundlag af angivelsen til midlertidig opbevaring eller den toldangivelse, der dækker disse varer, hvis sådanne angivelser foreligger.

9.   Varer, der frembydes for toldvæsenet, kan frigives til en toldprocedure eller reeksporteres, så snart der er foretaget en risikoanalyse, og resultaterne af risikoanalysen og, hvis dette kræves, de trufne foranstaltninger tillader en sådan frigivelse.

10.   Der foretages også risikoanalyse, hvis oplysningerne i den summariske indpassageangivelse ændres i henhold til kodeksens artikel 129. I så fald skal risikoanalysen færdiggøres straks efter modtagelsen af oplysningerne, medmindre der bliver konstateret en risiko eller at det er nødvendigt at foretage en ekstra risikoanalyse.

Artikel 187

Risikoanalyse

(Kodeksens artikel 126)

1.   Indtil datoen for ibrugtagning af opgraderingen af det importkontrolsystem, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, finder artikel 186, stk. 1-8, ikke anvendelse.

2.   Risikoanalyser foretages, inden varerne ankommer til toldstedet for den første indpassage, forudsat at den summariske indpassageangivelse er blevet indgivet inden for de frister, der er fastsat i artikel 105-109 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, medmindre der er konstateret en risiko.

3.   I tilfælde af containergods, der føres ind i Unionens toldområde ad søvejen som anført i artikel 105, litra a), i delegeret forordning (EU) 2015/2446, færdiggør toldmyndighederne risikoanalysen senest 24 timer efter at have modtaget den summariske indpassageangivelse. Når denne analyse giver toldmyndighederne rimelig grund til at antage, at varernes indpassage i Unionens toldområde vil kunne udgøre en så alvorlig trussel mod sikkerhed og sikring, at det er nødvendigt med øjeblikkelig handling, underretter toldmyndighederne den person, som indgav den summariske indpassageangivelse, og, hvis denne person er en anden end transportøren, underretter de transportøren, forudsat at transportøren har adgang til det elektroniske system, som der henvises til i denne forordnings artikel 182, om at varerne ikke skal bringes ombord. Denne meddelelse og disse oplysninger skal gives, straks efter at den pågældende risiko er konstateret og senest 24 timer efter modtagelsen af den summariske indpassageangivelse.

4.   Når et skib eller et fly skal gøre ophold i mere end én havn eller lufthavn i Unionens toldområde uden mellemliggende ophold i en havn eller lufthavn uden for Unionens toldområde, gælder følgende:

a)

for alle varer, der befordres af det pågældende skib eller fly, skal der indgives en summarisk indpassageangivelse i den første havn eller lufthavn i Unionen. Toldmyndighederne i den pågældende indgangshavn eller indgangslufthavn foretager risikoanalysen af sikkerheds- og sikringshensyn for alle varer, der befordres af det pågældende skib eller fly. Der kan foretages yderligere risikoanalyser for disse varer i den havn eller lufthavn, hvor de losses

b)

i tilfælde af sendinger, der anses for at udgøre en trussel af så alvorlig karakter, at omgående indgriben er påkrævet, træffer toldstedet i den første indgangshavn eller indgangslufthavn i Unionen prohibitive foranstaltninger og videresender under alle omstændigheder resultaterne af risikoanalysen til de efterfølgende havne eller lufthavne, og

c)

i de efterfølgende havne eller lufthavne i Unionens toldområde finder kodeksens artikel 145 anvendelse for varer, der frembydes for toldmyndighederne i den pågældende havn eller lufthavn.

5.   Når varer, der i henhold til artikel 104, stk. 1, litra c)-k), litra m) og litra n), stk. 2 og 2a, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, føres ind i Unionens toldområde, foretages der en risikoanalyse ved varernes frembydelse på grundlag af angivelsen til midlertidig opbevaring eller den toldangivelse, som dækker disse varer, hvis sådanne angivelser foreligger.

Artikel 188

Ændring af en summarisk indpassageangivelse

(Kodeksens artikel 129, stk. 1)

1.   Når oplysningerne til den summariske indpassageangivelse indgives af forskellige personer, kan disse personer kun ændre de oplysninger, som de selv har indgivet.

2.   Toldmyndighederne underretter straks den person, som indgav ændringerne til oplysningerne i den summariske indpassageangivelse, om deres beslutning om at indføre eller forkaste ændringerne.

Når ændringerne til oplysningerne i den summariske indpassageangivelse indgives af en anden person end transportøren, underretter toldmyndighederne også transportøren, forudsat at transportøren har anmodet om at blive underrettet og har adgang til det elektroniske system, der henvises til i denne forordnings artikel 182.

3.   Indtil datoerne for opgraderingen af det importkontrolsystem, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, finder denne artikels stk. 1 ikke anvendelse.

KAPITEL 2

Varers ankomst

Afdeling 1

Varers indpassage i Unionens toldområde

Artikel 189

Kursændring af et søgående skib eller et luftfartøj

(Kodeksens artikel 133)

1.   Når et søgående skib eller et luftfartøj, der føres ind i Unionens toldområde, ændrer kurs og forventes først at ankomme til et toldsted i en medlemsstat, som ikke var anført i den summariske toldangivelse som et land på ruten, skal den ansvarlige for det pågældende transportmiddel informere det toldsted, der i den summariske indpassageangivelse er angivet som toldstedet for den første indpassage, om denne kursændring.

Første afsnit finder ikke anvendelse, når varer er blevet ført ind i Unionens toldområde under en forsendelsesprocedure i henhold til kodeksens artikel 141.

2.   Det toldsted, som i den summariske indpassageangivelse er angivet som toldstedet for den første indpassage, underretter straks efter at være blevet informeret i henhold til stk. 1 det toldsted, som ifølge denne oplysning er toldstedet for den første indpassage efter kursændringen. Det sørger for, at de relevante oplysninger i den summariske indpassageangivelse og resultaterne af risikoanalysen er tilgængelige for toldstedet for den første indpassage.

Afdeling 2

Frembydelse, losning og undersøgelse af varer

Artikel 190

Frembydelse af varer for toldmyndighederne

(Kodeksens artikel 139)

Toldmyndighederne kan acceptere, at der anvendes systemer med transportoplysninger fra havne eller lufthavne eller andre tilgængelige informationsmetoder til frembydelse af varer for toldvæsenet.

Afdeling 3

Midlertidig opbevaring af varer

Artikel 191

Høringsprocedure mellem toldmyndigheder, inden der gives bevilling til lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring

(Kodeksens artikel 22)

1.   Den høringsprocedure, som der henvises til i denne forordnings artikel 14, skal følges som fastsat i stk. 2 og 3 i nærværende artikel, inden der træffes en afgørelse om at tillade drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, hvor der er involveret mere end én medlemsstat, medmindre den kompetente toldmyndighed, der skal træffe afgørelsen, er af den opfattelse, at betingelserne for at indrømme en sådan bevilling ikke er opfyldt.

Inden den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, udsteder en bevilling, skal det indhente godkendelse hos de hørte toldmyndigheder.

2.   Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, sender ansøgningen og udkastet til bevilling til de hørte toldmyndigheder senest 30 dage efter at have antaget ansøgningen.

3.   De hørte toldmyndigheder sender deres indvendinger eller accept senest 30 dage efter den dato, hvor udkastet til bevilling blev sendt til dem. Indvendinger skal være behørigt begrundede.

Hvis indvendingerne bliver sendt inden for denne frist og der ikke opnås enighed hos de hørte myndigheder og høringsmyndigheden senest 60 dage efter den dato, hvor udkastet til bevilling blev sendt, indrømmes bevillingen kun for den del af ansøgningen, som ikke gav anledning til indvendinger.

Hvis de hørte toldmyndigheder ikke sender deres indvendinger inden for den fastsatte frist, anses de for at have givet deres accept.

Artikel 192

Angivelse til midlertidig opbevaring

Hvis en toldangivelse indgives, inden varerne forventes frembudt for toldmyndighederne i overensstemmelse med kodeksens artikel 171, kan toldmyndighederne anse denne angivelse for at være en angivelse til midlertidig opbevaring.

Artikel 193

Flytning af varer under midlertidig opbevaring

(Kodeksens artikel 148, stk. 5)

1.   Når flytningen finder sted mellem lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, som hører under forskellige toldmyndigheders ansvar, skal indehaveren af bevillingen til at drive de lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, som varerne flyttes fra, informere

a)

den toldmyndighed, der er ansvarlig for at føre tilsyn med den lagerfacilitet til midlertidig opbevaring, som varerne flyttes fra, om den påtænkte flytning på den måde, som er fastsat i bevillingen, ved varernes ankomst til bestemmelsesstedet for lagerfaciliteten til midlertidig opbevaring om at flytningen er tilendebragt på den måde, som er fastsat i bevillingen

b)

indehaveren af bevillingen til de lagerfaciliteter, som varerne flyttes til, om at varerne er blevet afsendt.

2.   Når flytningen finder sted mellem lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, som hører under forskellige toldmyndigheders ansvar, skal indehaveren af bevillingen til at drive de lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, som varerne flyttes til

a)

underrette de toldmyndigheder, der er ansvarlige for disse lagerfaciliteter om varernes ankomst, og

b)

ved varernes ankomst til bestemmelsesfaciliteten for midlertidig opbevaring underrette indehaveren af bevillingen til de lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, hvorfra varerne er blevet afsendt

3.   De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal indeholde en henvisning til den relevante angivelse til midlertidig opbevaring og til slutdatoen for midlertidig opbevaring.

4.   Når der foretages flytning af varer under midlertidig opbevaring, er det fortsat indehaveren af bevillingen til at drive de lagerfaciliteter, som varerne flyttes fra, der har ansvarer for varerne, indtil varerne er indført i regnskaberne hos indehaveren af de lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, som varerne flyttes til, medmindre andet fremgår af bevillingen.

AFSNIT V

ALMINDELIGE REGLER FOR TOLDMÆSSIG STATUS, HENFØRSEL AF VARER UNDER EN TOLDPROCEDURE, VERIFIKATION, FRIGIVELSE OG BORTSKAFFELSE AF VARER

KAPITEL 1

Varers toldmæssige status

Artikel 194

Elektronisk system til beviset for den toldmæssige status som EU-varer

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

Til udveksling og lagring af oplysninger om bevis for EU-varers toldmæssige status som fastsat i denne forordnings artikel 199, stk. 1, litra b) og c), anvendes der et elektronisk system, som er oprettet i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1. Der anvendes en EU-harmoniseret grænseflade for virksomheder, som er designet af Kommissionen og medlemsstaterne efter fælles overenskomst, til udveksling af oplysninger vedrørende bevis for varers toldmæssige status som EU-varer.

Denne artikels stk. 1 gælder fra datoen for ibrugtagning af det kodekssystem til bevis for EU-status, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU.

Afdeling 1

Fast rutefart

Artikel 195

Høring af de medlemsstater, der berøres af den faste rutefart

(Kodeksens artikel 22)

Inden den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe en afgørelse om indrømmelse af en bevilling som omhandlet i artikel 120 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, og efter at den har undersøgt, om betingelserne i artikel 120, stk. 2, i samme delegerede forordning er opfyldt, hører den toldmyndighederne i de medlemsstater, som berøres af den faste rutefart i forbindelse med artikel 119, stk. 2, litra b), i samme delegerede forordning, samt toldmyndighederne i alle andre medlemsstater, som ansøgeren erklærer at have planer for angående rast rutefart, om, hvorvidt betingelserne i artikel 120, stk. 2, litra b), i samme delegerede forordning er opfyldt.

Fristen for høringen er 15 dage fra den dato, hvor den kompetente toldmyndighed giver meddelelse om at have truffet afgørelsen om, hvilke betingelser og kriterier det er nødvendigt, at de hørte toldmyndigheder skal undersøge.

Artikel 196

Registrering af skibe og havne

(Kodeksens artikel 22)

Uanset den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 10, første afsnit, skal en toldmyndighed gøre de oplysninger, som den får i henhold til artikel 121, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 tilgængelig via det system, som der henvises til i artikel 10, inden for én arbejdsdag fra meddelelsen af denne oplysning.

Indtil datoen for ibrugtagning af det kodekssystem til toldafgørelser, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, skal de oplysninger, som der henvises til i stk. 1, gøres tilgængelige via det elektroniske informations- og kommunikationssystem for fast rutefart.

Disse oplysninger skal være tilgængelige for de toldmyndigheder, der berøres af den bevilgede faste rutefart.

Artikel 197

Uforudsete omstændigheder under transporten med fast rutefart

(Kodeksens artikel 155, stk. 2)

Når et skib, der er registreret til fast rutefart, som følge af uforudsete omstændigheder omlader varer på havet, anløber eller læsser eller losser varer i en havn uden for Unionens toldområde, i en havn, som ligger uden for den faste rutefart eller i en frizone i en EU-havn, skal rederiet straks informere toldmyndighederne i de efterfølgende EU-anløbshavne, herunder dem, der ligger langs skibets planlagte rute.

Datoen for, hvornår skibet genoptager sin faste rutefart, skal disse toldmyndigheder have meddelelse om på forhånd.

Artikel 198

Verifikation af betingelser for fast rutefart

(Kodeksens artikel 153)

1.   Medlemsstaternes toldmyndigheder kan kræve, at rederiet fremlægger bevis for, at bestemmelserne i artikel 120, stk. 2, litra c) og d), og stk. 3, og artikel 121, stk. 1 og 3, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 og i artikel 197 i nærværende forordning er overholdt.

2.   Når en toldmyndighed konstaterer, at de i stk. 1 nævnte bestemmelser ikke er blevet overholdt af rederiet, informerer de straks toldmyndighederne i de andre medlemsstater, hvor den faste rutefart foregår, ved at benytte det i nærværende forordnings artikel 10 nævnte system. Disse myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger.

Indtil det kodekssystem for toldafgørelser, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, bliver taget i brug, skal det elektroniske informations- og kommunikationssystem for fast rutefart anvendes i stedet for det system, som der henvises til i denne forordnings artikel 10.

Afdeling 2

Bevis for varers toldmæssige status som EU-varer

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 199

Bevismidler for varers toldmæssige status som EU-varer

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

1.   Til at bevise, at varerne har toldmæssig status som EU-varer, benyttes et af følgende midler:

a)

data i forsendelsesangivelsen for varer, der er henført under intern forsendelse. I så fald finder artikel 119, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 ikke anvendelse

b)

T2L- eller T2LF-data som omhandlet i denne forordnings artikel 205

c)

toldmanifest som omhandlet i denne forordnings artikel 206

d)

faktura eller transportdokument som omhandlet i denne forordnings artikel 211

e)

fiskerilogbog, landingsopgørelse, omladningsopgørelse og data fra skibets overvågningssystem, hvor det er relevant, som omhandlet i denne forordnings artikel 213

f)

et bevismiddel som omhandlet i denne forordnings artikel 207-210

g)

data i punktafgiftsangivelsen som omhandlet i artikel 34 i Rådets direktiv 2008/118/EF (18)

h)

klæbeseddel som omhandlet i denne forordnings artikel 290.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 kan beviset for varers toldmæssig status som EU-varer indtil datoen for ibrugtagning af det kodekssystem til bevis for EU-status, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, gives i form af rederiets manifest vedrørende disse varer.

3.   Uanset denne artikels stk. 1, litra d), kan beviset for varers toldmæssig status som EU-varer indtil datoen for ibrugtagning af det kodekssystem til bevis for EU-status, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, gives i form af en faktura eller et transportdokument for varer, hvis værdi overstiger 15 000 EUR.

4.   Når det i stk. 1 nævnte bevismiddel anvendes for varer med toldmæssig status som EU-varer med en emballage, der ikke har toldmæssig status som EU-vare, skal der på dette bevismiddel angives følgende:

»N-emballage – [kode 98200]«.

5.   Når det i stk. 1, litra b), c) og d), nævnte bevismiddel udstedes efterfølgende, skal der herpå angives følgende:

»Udstedt efterfølgende – [kode 98201]«.

6.   De i stk. 1 nævnte bevismidler kan ikke anvendes for varer, som eksportformaliteterne er afsluttet for, eller som er blevet henført under proceduren for passiv forædling.

Artikel 200

Påtegning, registrering og anvendelse af visse bevismidler for den toldmæssige status som EU-varer

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

1.   Det kompetente toldsted påtegner og registrerer bevismidlet for den toldmæssige status som EU-varer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 199, stk. 1, litra b) og c), undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 128, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, og meddeler den berørte person MRN-nummeret på disse midler.

2.   Efter anmodning fra den berørte person skal et dokument, som bekræfter registreringen af de i stk. 1 nævnte bevismidler, gøres tilgængelig på det kompetente toldsted. Det fås ved anvendelse af formularen i bilag 51-01.

3.   Det i stk. 1 nævnte bevismiddel skal forelægges det kompetente toldsted, hvor varerne frembydes efter at være blevet genindført i Unionens toldområde, og MRN-nummeret skal angives.

4.   Det kompetente toldsted overvåger anvendelsen af det i stk. 1 nævnte bevismiddel med henblik på navnlig at sikre, at bevismidlet ikke anvendes for andre varer end dem, som det er udstedt for.

Artikel 201

Påtegning af en faktura

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

Indtil datoen for ibrugtagning af det kodekssystem til bevis for EU-status, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, og når den samlede værdi af EU-varerne overstiger 15 000 EUR, påtegnes fakturaen eller transportdokumentet, som der henvises til i denne forordnings artikel 199, stk. 3, og som er behørigt udfyldt og underskrevet af den berørte person, af det kompetente toldsted

Artikel 202

Påtegning af T2L- eller T2LF-dokumenter

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

Indtil datoen for ibrugtagning af det kodekssystem til bevis for EU-status, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, og når medlemsstaterne har bestemt, at der kan anvendes andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker, påtegner det kompetente toldsted T2L- eller T2LF-dokumenterne og, hvor det er nødvendigt, alle anvendte supplementsformularer eller ladelister.

Artikel 203

Påtegning af rederiets manifest

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

Indtil datoen for ibrugtagning af det kodekssystem til bevis for EU-status, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, påtegner det kompetente toldsted efter anmodning fra rederiet det manifest, som er blevet behørigt udfyldt og underskrevet af rederiet.

Artikel 204

Tilladelse til manifest »dagen efter«

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

Indtil datoen for ibrugtagning af det kodekssystem til bevis for EU-status, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, kan toldmyndighederne give tilladelse til, at det manifest, som der henvises til i artikel 199, stk. 2, og som tjener til at godtgøre varernes status som EU-varer, udfærdiges dagen efter skibets afsejling, senest. Men manifestet skal altid udfærdiges før skibets ankomst til bestemmelseshavnen.

Artikel 205

Bevis for toldmæssig status som EU-varer i form af T2L- eller T2LF-data

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

1.   Når MRN-nummeret er anført for at bevise den toldmæssige status som EU-varer, kan T2L- or T2LF-dataene, der tjener som grundlag for MRN-nummeret, kun anvendes ved den første frembydelse af varerne.

Når der kun anvendes T2L- eller T2LF for en del af varerne ved deres første frembydelse, skal der gives et nyt bevis for den resterende del af varerne i overensstemmelse med artikel 200 i nærværende forordning og artikel 123 i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

2.   Rejsende, bortset fra økonomiske operatører, skal indgive deres anmodninger om påtegning af et T2L- eller T2LF ved anvendelse af den formular, der er vist i bilag 51-01.

Artikel 206

Bevis for toldmæssig status som EU-varer i form af et toldmanifest

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

1.   Hvert toldmanifest skal tildeles ét MRN-nummer

Et sådant manifest kan kun tildeles et MRN-nummer, når det dækker varer, der har toldmæssig status som EU-varer, og som er læsset på skibet i en EU-havn.

2.   Toldmyndighederne kan acceptere, at der anvendes kommercielle systemer, havnesystemer eller transportinformationssystemer til indgivelse af anmodningen om påtegning og indskrivning i toldmanifestet og til frembydelse ved det kompetente toldsted, forudsat at disse systemer indeholder alle de oplysninger, der kræves til et sådant manifest.

Artikel 207

Bevis for toldmæssig status som EU-varer i form af TIR- eller ATA-carneter eller formular 302

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

1.   I henhold til artikel 127 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 skal EU-varer være angivet i TIR- eller ATA-carnetet eller i formular 302 med koden »T2L« eller »T2LF«. Den person, der er ansvarlig for proceduren, kan indføre en af disse koder, hvor det er relevant, og tilføje sin underskrift i de relevante dokumenter i det felt, der er forbeholdt varebeskrivelsen, inden vedkommende forelægger dem for afgangstoldstedet til bekræftelse. Den relevante kode »T2L« eller »T2LF« bekræftes med afgangstoldstedets stempel ledsaget af den kompetente ansattes underskrift.

I tilfælde af en elektronisk formular 302 kan den person, der er ansvarlig for proceduren, også indføre en af disse koder i formular 302-dataene. I så fald foretager afgangstoldstedet bekræftelsen elektronisk.

2.   Når TIR-carnetet, ATA-carnetet eller formular 302 omfatter både EU-varer og ikke-EU-varer, skal disse anføres særskilt og koden »T2L« eller »T2LF« skal, hvor det er relevant, indføres på en sådan måde, at den klart kun vedrører EU-varer.

Artikel 208

Bevis for vejmotorkøretøjers toldmæssige status som EU-varer

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

1.   I tilfælde af vejmotorkøretøjer, der er indregistreret i en medlemsstat, og som midlertidigt har forladt og derpå igen er bragt ind i Unionens toldområde, anses den toldmæssige status som EU-varer for at være bevist, når det er forsynet med nummerplade og ledsaget af en registreringsattest, og det på grundlag af registreringsattesten og eventuelt nummerpladen med sikkerhed kan fastslås, at det pågældende køretøj er indregistreret.

2.   Hvis den toldmæssige status som EU-varer ikke kan anses for at være bevist efter stk. 1, skal beviset for den toldmæssige status som EU-varer gives med et af de andre midler, der er anført i denne forordnings artikel 199.

Artikel 209

Bevis for emballages toldmæssige status som EU-varer

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

1.   I tilfælde af emballage, paller og lignende udstyr, bortset fra containere, tilhørende en i Unionens toldområde hjemmehørende person, som anvendes til transport af varer, som midlertidigt har forladt og derpå igen er bragt ind i Unionens toldområde, skal den toldmæssige status som EU-varer anses for at være bevist, når emballagen, pallerne og lignende udstyr kan identificeres som tilhørende denne person, de angives som havende toldmæssig status som EU-varer, og der ingen tvivl er med hensyn til angivelsens rigtighed.

2.   Hvis den toldmæssige status som EU-varer ikke kan anses for at være bevist efter stk. 1, skal beviset for den toldmæssige status som EU-varer gives med et af de andre midler, der er anført i denne forordnings artikel 199.

Artikel 210

Bevis for den toldmæssige status som EU-varer for varer, som medbringes i en passagers baggage

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

I tilfælde af varer, som medbringes i en passagers baggage, og som ikke er beregnet til kommerciel brug og midlertidigt har forladt og derpå igen er bragt ind i Unionens toldområde, skal den toldmæssige status som EU-varer anses for at være bevist, når passageren erklærer, at de har toldmæssig status som EU-varer, og der ingen tvivl er med hensyn til angivelsens rigtighed

Artikel 211

Bevis for den toldmæssige status som EU-varer for varer, hvis værdi ikke overstiger 15 000 EUR

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

I tilfælde af varer, der har toldmæssig status som EU-varer, og hvis værdi ikke overstiger 15 000 EUR, kan den toldmæssige status som EU-varer bevises ved at forelægge fakturaen eller transportdokumentet for disse varer, forudsat at den eller det kun vedrører varer, der har toldmæssig status som EU-varer.

Artikel 212

Verifikation af bevismiddel og administrativ bistand

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

Medlemsstaternes toldmyndigheder hjælper hinanden med at kontrollere ægtheden og rigtigheden af de bevismidler, der henvises til i denne forordnings artikel 199, og med at verificere, at de oplysninger og dokumenter, der er givet i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit og artikel 123-133 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, er korrekte, og at de benyttede procedurer til at bevise den toldmæssige status som EU-varer er blevet anvendt korrekt.

Underafdeling 2

Specifikke bestemmelser vedrørende produkter fra havfiskeri og varer, som er fremstillet af disse produkter

Artikel 213

Bevis for den toldmæssige status som EU-varer for produkter fra havfiskeri og varer, som er fremstillet af disse produkter

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

Når produkter og varer, som der henvises til i artikel 119, stk. 1, litra d) og e), i delegeret forordning (EU) 2015/2446, føres ind i Unionens toldområde i henhold til artikel 129 i samme delegerede forordning, skal den toldmæssige status som EU-varer bevises ved at forelægge en fiskerilogbog, landingsopgørelse, omladningsopgørelse og data fra skibets overvågningssystem, alt efter omstændighederne, som krævet i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (19).

Den toldmyndighed, som er ansvarlig for EU-lossehavnen, som disse produkter og varer direkte bliver transporteret til af det EU-fiskerfartøj, som fangede produkterne og i givet fald forarbejdede dem, kan dog anse den toldmæssige status som EU-varer for at være bevist i hvert af følgende tilfælde:

a)

der er ingen tvivl om disse produkters og/eller varers status

b)

fiskerfartøjet har en samlet længde på mindre end 10 m.

Artikel 214

Produkter fra havfiskeri og varer, som er fremstillet af disse produkter, der omlades og transporteres gennem et land eller et område, som ikke er en del af Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

1.   Når de produkter eller varer, som der henvises til i artikel 119, stk. 1, litra d) og e), i delegeret forordning (EU) 2015/2446, inden de ankommer til Unionens toldområde, er blevet omladet og transporteret gennem et land eller et område, som ikke er en del af Unionens toldområde, skal der for disse produkter og varer, når de føres ind i Unionens toldområde, forelægges en attest fra toldmyndigheden i det pågældende land, om at produkterne eller varerne var under toldtilsyn, mens de befandt sig i landet, og at de ikke har været genstand for nogen form for behandling, bortset fra hvad der var nødvendigt for deres konservering.

2.   Attesten for produkter og varer, der omlades og transporteres gennem et tredjeland, skal være et udskrift af fiskerilogbogen, som der henvises til i artikel 133 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, ledsaget af en udskrift af omladningsopgørelsen, hvor det er relevant.

Artikel 215

Bevis for den toldmæssige status som EU-varer for produkter fra havfiskeri og andre produkter, som fiskerfartøjer, der sejler under et tredjelands flag, har optaget eller fanget inden for Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

Beviset for den toldmæssige status som EU-varer for produkter fra havfiskeri og andre produkter, som fiskerfartøjer, der sejler under et tredjelands flag, har optaget eller fanget inden for Unionens toldområde, skal gives ved hjælp af fiskerilogbogen eller andre af de i denne forordnings artikel 199 nævnte midler.

KAPITEL 2

Henførsel af varer under en toldprocedure

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 216

Elektronisk system vedrørende henførsel af varer under en toldprocedure

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

Til behandling og udveksling af oplysninger vedrørende henførsel af varer under en toldprocedure skal der anvendes elektroniske systemer, som er oprettet i medfør af kodeksens artikel 16, stk. 1.

Denne artikels stk. 1 gælder fra de respektive datoer for opgraderingen af de nationale importsystemer, ibrugtagningen af Kodeks Særlige procedurer og Kodeks AES, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU.

Artikel 217

Udstedelse af en kvittering for mundtlige angivelser

(Kodeksens artikel 158, stk. 2)

Når en toldangivelse gives mundligt i overensstemmelse med artikel 135 eller 137 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 for varer, som er pålagt import- eller eksportafgifter eller andre afgifter, udsteder toldmyndighederne en kvittering til den pågældende person, mod at der betales et beløb svarende til disse afgifter.

Denne kvittering skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

en varebeskrivelse, som er tilstrækkeligt præcis til, at varerne kan identificeres

b)

fakturaværdien eller, hvis den ikke er tilgængelig, varernes mængde

c)

beløbet for de opkrævede afgifter

d)

datoen for, hvornår den blev udstedt

e)

navnet på den myndighed, der udstedte den.

Artikel 218

Toldformaliteter, der anses for at være udført ved en handling omhandlet i artikel 141, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a), og artikel 158, stk. 2)

I forbindelse med artikel 138, 139 og 140 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 anses følgende toldformaliteter for at være udført ved en handling omhandlet i artikel 141, stk. 1, i samme delegerede forordning:

a)

transport af varer i henhold til kodeksens artikel 135 og frembydelse af varerne for toldmyndighederne i henhold til kodeksens artikel 139

b)

frembydelse af varerne for toldmyndighederne i henhold til kodeksens artikel 267

c)

antagelse af toldangivelsen af toldmyndighederne i henhold til kodeksens artikel 172

d)

frigivelse af varerne af toldmyndighederne i henhold til kodeksens artikel 194.

Artikel 219

Tilfælde, hvor en toldangivelse ikke anses for at være indgivet ved en handling omhandlet i artikel 141 i delegeret forordning (EU) 2015/2446

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a), og artikel 158, stk. 2)

Hvis det ved en kontrol viser sig, at en handling omhandlet i artikel 141 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 er blevet udført, men at de indbragte eller udtagne varer ikke er de varer, som der henvises til i artikel 138, 139 og 140 i samme delegerede forordning, anses toldangivelsen for disse varer for ikke at være blevet indgivet.

Artikel 220

Varer i en postforsendelse

(Kodeksens artikel 172 og 188)

1.   Toldangivelsen for varer omhandlet i artikel 141, stk. 2, 3, og 4 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 anses for at være blevet antaget og varerne frigivet på følgende tidspunkter:

a)

når toldangivelsen vedrører overgang til fri omsætning: når varerne er leveret til modtageren

b)

når toldangivelsen vedrører eksport og reeksport: når varerne er bragt ud af Unionens toldområde.

2.   Når toldangivelsen vedrører overgang til fri omsætning og det ikke har været muligt at levere de varer, der henvises til i artikel 141, stk. 2 og 3, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, til modtageren, anses toldangivelsen for disse varer for ikke at være blevet indgivet.

De varer, som ikke er blevet leveret til modtageren anses for at være under midlertidig opbevaring, indtil de bliver tilintetgjort, reeksporteret eller på anden måde bortskaffet i henhold til kodeksens artikel 198.

Artikel 221

Det kompetente toldsted for henførsel af varer under en toldprocedure

(Kodeksens artikel 159)

1.   Hvad angår dispensationen fra forpligtelsen til at frembyde varer i henhold til kodeksens artikel 182, stk. 3, er det tilsynsførende toldsted, der henvises til i kodeksens artikel 182, stk. 3, litra c), andet afsnit, det kompetente toldsted for henførsel af varer under en toldprocedure, der henvises til i kodeksens artikel 159, stk. 3.

2.   Følgende toldsteder er kompetente til at henføre varerne under eksportproceduren:

a)

det toldsted, som er ansvarligt for det sted, hvor eksportøren er etableret

b)

det toldsted, som er kompetent for det sted, hvor varerne pakkes eller læsses til eksport

c)

et andet toldsted i den berørte medlemsstat, som af administrative årsager er kompetent for den pågældende proces.

Når varernes værdi ikke overstiger 3 000 EUR pr. sending og pr. klarerer, og de ikke er genstand for forbud eller restriktioner, er det toldsted, der er kompetent for det sted, hvor varerne passerer ud af Unionens toldområde, også kompetent til at henføre varerne under eksportproceduren ud over de toldsteder, der er omhandlet i første afsnit.

Når der er involveret underleverandører, er det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor underleverandøren er etableret, også kompetent til at henføre varerne under eksportproceduren ud over de toldsteder, der er omhandlet i første og andet afsnit.

Når omstændighederne i en særlig sag gør det berettiget, er et andet toldsted, som er bedre placeret med hensyn til frembydelsen af varerne for toldmyndighederne, også kompetent til at henføre varerne under eksportproceduren.

3.   Der gives mundtlige told angivelser for eksport og reeksport på det toldsted, der er kompetent for udpassagestedet for varerne.

Artikel 222

Vareposter

(Kodeksens artikel 162)

1.   Når en toldangivelse omfatter to eller flere vareposter, anses oplysningerne i denne angivelse om hver enkelt varepost for at udgøre en særskilt angivelse.

2.   Undtagen når der er specifikke varer i en sending, som er genstand for forskellige foranstaltninger, skal varer i en sending betragtes som værende en enkelt post, jf. stk. 1, hvis enten den ene eller den anden af følgende betingelser er opfyldt.

a)

de er tariferet under en enkelt underposition i toldtariffen

b)

de er genstand for en ansøgning om forenkling i henhold til kodeksens artikel 177.

Afdeling 2

Forenklede toldangivelser

Artikel 223

Forvaltning af toldkontingenter i forenklede toldangivelser

(Kodeksens artikel 166)

1.   Når der indgives en forenklet angivelse om overgang til fri omsætning af varer, der er omfattet af et toldkontingent, som forvaltes i kronologisk orden efter datoerne for antagelse af toldangivelser, kan klarereren først anmode om toldkontingentet, når de nødvendige oplysninger er tilgængelige enten i den forenklede angivelse eller i en supplerende angivelse.

2.   Når anmodningen om et toldkontingent, som forvaltes i kronologisk orden efter datoerne for antagelse af toldangivelser, foretages med en supplerende angivelse, kan anmodningen ikke behandles, før den supplerende angivelse er blevet indgivet.

3.   Ved tildeling af toldkontingenter tages der hensyn til datoen for antagelse af den forenklede angivelse.

Artikel 224

Dokumentation til forenklede angivelser

(Kodeksens artikel 166)

Når varer er blevet henført under en toldprocedure på grundlag af en forenklet angivelse, skal den i kodeksens artikel 163, stk. 2, anførte dokumentation gives til toldmyndighederne inden varernes frigivelse.

Artikel 225

Supplerende angivelse

(Kodeksens artikel 167, stk. 4)

I tilfælde af indskrivning i klarererens regnskaber i medfør af kodeksens artikel 182, og hvis den supplerende angivelse er af samlet, periodisk eller opsummerende art og den økonomiske operatør har tilladelse til selv at beregne, hvor stort et beløb der skal betales i import- og eksportafgifter, skal bevillingshaveren enten indgive den supplerende angivelse, eller også kan toldmyndighederne tillade, at de supplerende angivelser bliver tilgængelige gennem direkte elektronisk adgang i bevillingshaverens system.

Afdeling 3

Bestemmelser, der finder anvendelse på alle toldangivelser

Artikel 226

Masterreferencenummer

(Kodeksens artikel 172)

Bortset fra de tilfælde, hvor toldangivelsen indgives mundtligt eller ved en handling, som anses for at være en toldangivelse, eller hvor toldangivelsen har form af en indskrivning i klarererens regnskaber i overensstemmelse med kodeksens artikel 182, underretter toldmyndighederne klarereren om antagelsen af toldangivelsen og giver ham et MNR-nummer for den pågældende angivelse og datoen for antagelsen heraf.

Denne artikel finder ikke anvendelse før de respektive datoer, hvor ibrugtagning af AES- og NCTS-systemerne og opgraderingen af de nationale importsystemer, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, er operationelle.

Artikel 227

Toldangivelser indgivet før frembydelsen af varerne

Når toldangivelserne indgives i overensstemmelse med kodeksens artikel 171, behandler toldmyndighederne de indleverede oplysninger før frembydelsen af varerne, især med henblik på risikoanalyse.

Afdeling 4

Andre forenklinger

Underafdeling 1

Varer, der henhører under forskellige underpositioner i toldtariffen

Artikel 228

Varer, der henhører under forskellige underpositioner i toldtariffen, og som er angivet under en enkelt underposition

(Kodeksens artikel 177, stk. 1)

1.   Når varerne i en sending i forbindelse med kodeksens artikel 177 henhører under underpositioner i toldtariffen, der er genstand for en specifik afgift, som den samme måleenhed er lagt til grund for, baseres den afgift, der skal pålægges hele sendingen, på den underposition i toldtariffen, der er omfattet af den højeste specifikke afgift.

2.   Når varerne i en sending i forbindelse med kodeksens artikel 177 henhører under underpositioner i toldtariffen, der er genstand for en specifik afgift, som forskellige måleenheder er lagt til grund for, anvendes den højeste specifikke afgift på alle de varer i sendingen, for hvilke denne måleenhed er lagt til grund for den specifikke afgift, og omregnes til en værditold for hver type af disse varer.

Den afgift, der skal pålægges hele sendingen, baseres på den underposition i toldtariffen, som er omfattet af den højeste værditoldsats, der fremkommer ved omregningen i henhold til første afsnit.

3.   Når varerne i en sending i forbindelse med kodeksens artikel 177 henhører under underpositioner i toldtariffen, som er genstand for en værditold og en specifik afgift, omregnes den højeste specifikke afgift, som er fastsat i overensstemmelse med stk. 1 og 2, til en værditold for hver type varer, for hvilke den samme enhed er lagt til grund for den specifikke afgift.

Den afgift, der skal pålægges hele sendingen, baseres på den underposition i toldtariffen, som er omfattet af den højeste værditoldsats, der fremkommer ved omregningen i henhold til første afsnit.

Underafdeling 2

Centraliseret toldbehandling

Artikel 229

Høring mellem toldmyndigheder i tilfælde af bevillinger til centraliseret toldbehandling

(Kodeksens artikel 22)

1.   Den høringsprocedure, som der henvises til i artikel 15, skal følges, hvis en toldmyndighed modtager en ansøgning om bevilling til centraliseret toldbehandling som omhandlet i kodeksens artikel 179, hvor der er involveret mere end én toldmyndighed, medmindre den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse, er af den opfattelse, at betingelserne for at indrømme en sådan bevilling ikke er opfyldt.

2.   Senest 45 dage efter datoen for antagelsen af ansøgningen giver den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse, de andre involverede toldmyndigheder besked om følgende:

a)

ansøgningen og udkastet til bevilling, herunder de frister, der er omhandlet i denne forordnings artikel 231, stk. 5 og 6

b)

hvor det er relevant, en kontrolplan, der angiver de specifikke kontroller, der skal udføres af de forskellige involverede toldmyndigheder, når først bevillingen er givet

c)

andre relevante oplysninger, der anses for nødvendige af de involverede toldmyndigheder.

3.   De hørte toldmyndigheder giver besked om deres godkendelse eller indvendinger samt om eventuelle ændringer til udkastet til bevilling eller til den foreslåede kontrolplan senest 45 dage efter den dato, hvor der blev givet meddelelse om udkastet til bevilling. Indvendinger skal være behørigt begrundede.

Hvis der rejses indvendinger og der ikke opnås enighed senest 90 dage efter den dato, hvor der blev givet meddelelse om udkastet til bevilling, gives bevillingen ikke for de dele, som der blev rejst indvendinger mod. Hvis de hørte toldmyndigheder ikke meddeler indvendinger inden for den fastsatte frist, anses de for at have givet deres accept.

4.   Indtil de respektive datoer for ibrugtagning af centraliseret toldbehandling for import og AES, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, kan de frister, som der henvises til deri, uanset denne artikels stk. 2 og stk. 3, første afsnit, forlænges med 15 dage af den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe denne afgørelse.

Uanset denne artikel stk. 3, andet afsnit, kan den frist, som der henvises til deri, forlænges med 30 dage af den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe denne afgørelse.

5. Indtil datoen for ibrugtagning af det kodekssystem til toldafgørelser, som der henvises til i gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, skal der altid gives meddelelse om den kontrolplan, som der henvises til deri, uanset denne artikels stk. 2, litra b).

Artikel 230

Tilsyn med bevillingen

(Kodeksens artikel 23, stk. 5)

1.   Toldmyndighederne i medlemsstaterne underretter den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse, hurtigst muligt om alt, hvad der måtte opstå efter indrømmelsen af bevillingen til centraliseret toldbehandling, og som kan få indflydelse på dens fortsættelse eller indhold.

2.   Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse, gør alle relevante oplysninger, som den har til rådighed, tilgængelige for toldmyndighederne i de andre medlemsstater, hvad angår de toldrelaterede aktiviteter, som udføres af autoriserede økonomiske operatører, der har ret til centraliseret toldbehandling.

Artikel 231

Toldformaliteter og toldkontrol i forbindelse med centraliseret toldbehandling

(Kodeksens artikel 179, stk. 4)

1.   Indehaveren af bevillingen til centraliseret toldbehandling skal frembyde varerne for et kompetent toldsted som fastsat i den pågældende bevilling og til det tilsynsførende toldsted indgive følgende:

a)

en standardtoldangivelse som omhandlet i kodeksens artikel 162

b)

en forenklet toldangivelse som omhandlet i kodeksens artikel 166

c)

en meddelelse om frembydelse som omhandlet i denne forordnings artikel 234, stk. 1, litra a).

2.   Når toldangivelsen har form af en indskrivning i klarererens regnskaber, finder denne forordnings artikel 234, 235 og 236 anvendelse.

3.   Den dispensation angående frembydelse, der gives i medfør af kodeksens artikel 182, stk. 3, gælder for centraliseret toldbehandling, forudsat at indehaveren af bevillingen til at indgive en toldangivelse i form af en indskrivning i klarererens regnskaber har opfyldt den forpligtelse, der er fastsat i denne forordnings artikel 234, stk. 1, litra f).

4.   Når det tilsynsførende toldsted har antaget toldangivelsen eller modtaget den i stk. 1, litra c), omhandlede meddelelse, skal det:

a)

foretage passende kontrol til verifikation af toldangivelsen eller meddelelsen om frembydelse

b)

straks videresende toldangivelsen eller meddelelsen og resultaterne af den hertil knyttede risikoanalyse til frembydelsestoldstedet

c)

straks videresende toldangivelsen eller meddelelsen og resultaterne af den hertil knyttede risikoanalyse til frembydelsestoldstedet underrette frembydelsestoldstedet om enten:

i)

at varerne kan frigives til den berørte toldprocedure, eller

ii)

at der kræves toldkontrol i henhold til kodeksens artikel 179, stk. 3, litra c).

5.   Når det tilsynsførende toldsted meddeler frembydelsestoldstedet, at varerne kan frigives til den pågældende toldprocedure, skal frembydelsestoldstedet inden for den i bevillingen til centraliseret toldbehandling fastsatte frist underrette det tilsynsførende toldsted om, hvorvidt dens egen kontrol af disse varer, herunder kontrol vedrørende forbud og restriktioner, påvirker en sådan frigivelse.

6.   Når det tilsynsførende toldsted meddeler frembydelsestoldstedet, at der kræves toldkontrol i henhold til kodeksens artikel 179, stk. 3, litra c), skal frembydelsestoldstedet inden for den i bevillingen til centraliseret toldbehandling fastsatte frist anerkende modtagelsen af anmodningen fra det tilsynsførende toldsted om at foretage den krævede kontrol og i givet fald underrette det tilsynsførende toldsted om sin egen kontrol af varerne, herunder kontrol vedrørende forbud og restriktioner.

7.   Det tilsynsførende toldsted underretter frembydelsestoldstedet om frigivelsen af varerne.

8.   Ved eksport gør det tilsynsførende toldsted efter frigivelse af varerne oplysningerne om eksportangivelsen, i givet fald suppleret som anført i denne forordnings artikel 330, tilgængelige for det angivne udgangstoldsted. Udgangstoldstedet underretter det tilsynsførende toldsted om varernes udpassage i overensstemmelse med denne forordnings artikel 333. Det tilsynsførende toldsted bekræfter udpassagen over for klarereren i henhold til denne forordning artikel 334.

9.   Uanset denne artikels stk. 1 skal bevillingshaveren eller klarereren indtil de respektive datoer for ibrugtagning centraliseret toldbehandling for import og AES, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, for varer, som er omfattet af en bevilling til centraliseret toldbehandling:

a)

frembyde varerne på de steder, der fremgår af bevillingen, og som er udpeget eller godkendt af toldmyndighederne i overensstemmelse med kodeksens artikel 139, undtagen hvis der er givet dispensation fra kravet om frembydelse af varerne i overensstemmelse med kodeksens artikel 182, stk. 3, og

b)

indgive en toldangivelse eller indskrive varerne i sine regnskaber på det toldsted, der er angivet i bevillingen.

10.   Indtil de respektive datoer for ibrugtagning af centraliseret toldbehandling for import og AES, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, anvender de kompetente toldmyndigheder den kontrolplan, som skal have et minimumsniveau for kontrol.

11.   Uanset denne artikels stk. 5 og 6 kan de toldsteder, hvor varerne frembydes, indtil de respektive datoer for ibrugtagning af centraliseret toldbehandling for import og AES, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, foretage yderligere kontrol ud over den, der er angivet i kontrolplanen, efter anmodning fra det tilsynsførende toldsted eller på eget initiativ, og resultaterne rapporteres til det tilsynsførende toldsted.

Artikel 232

Centraliseret toldbehandling, hvor der er involveret mere end én toldmyndighed

(Kodeksens artikel 179)

1.   Det tilsynsførende toldsted sender følgende til frembydelsestoldstedet:

a)

oplysninger om ændringer eller ugyldiggørelse af standardtoldangivelsen, som er sket efter frigivelsen af varerne

b)

når der er indgivet en supplerende angivelse: denne angivelse og oplysninger om ændringer eller ugyldiggørelse heraf

2.   Når den supplerende angivelse er tilgængelig for toldmyndighederne i den erhvervsdrivendes IT-system i overensstemmelse med denne forordnings artikel 225, videresender det tilsynsførende toldsted oplysningerne senest 10 dage fra udløbet af den periode, som den supplerende angivelse omfatter, samt alle ændringer til eller ugyldiggørelse af den pågældende supplerende angivelse.

Underafdeling 3

Indskrivning i klarererens regnskaber

Artikel 233

Kontrolplan

(Kodeksens artikel 23, stk. 5)

1.   Toldmyndighederne opstiller en specifik kontrolplan for den økonomiske operatør, når de giver en bevilling til at indgive en toldangivelse i form af en indskrivning i klarererens regnskaber i henhold til kodeksens artikel 182, stk. 1, og denne plan omhandler tilsyn med de toldprocedurer, der er omfattet af bevillingen, fastlægger hyppigheden af toldkontrollerne og sikrer sig blandt andet, at der kan foretages effektive toldkontroller på alle trin i indskrivningen i klarererens regnskaber.

2.   Hvor det er relevant, skal der i kontrolplanen tages hensyn til den i kodeksens artikel 103, stk. 1, nævnte forældelsesfrist for meddelelse af toldskylden.

3.   Kontrolplanen skal omhandle, hvilken kontrol der skal udføres, i tilfælde af at der dispenseres fra kravet om frembydelse i henhold til kodeksens artikel 182, stk. 3.

4.   I tilfælde af centraliseret toldbehandling skal der i kontrolplanen, hvoraf det fremgår, hvordan opgaverne fordeles mellem det tilsynsførende toldsted og frembydelsestoldstedet, tages hensyn til forbud og restriktioner, som gælder for det sted, hvor frembydelsestoldstedet er beliggende.

Artikel 234

Bevillingshaverens forpligtelser til at indgive en toldangivelse i form af en indskrivning i klarererens regnskaber

(Kodeksens artikel 182, stk. 1)

1.   Indehaveren af bevillingen til at indgive en toldangivelse i form af en indskrivning i klarererens regnskaber skal:

a)

frembyde varerne for toldvæsenet, undtagen hvis kodeksens artikel 182, stk. 3, finder anvendelse, og indskrive datoen for meddelelsen om frembydelse i regnskaberne

b)

indskrive i det mindste oplysningerne om en forenklet toldangivelse og al dokumentation i regnskaberne

c)

efter anmodning fra det tilsynsførende toldsted gøre de oplysninger i toldangivelserne, der er indskrevet i regnskaberne, og al dokumentation tilgængelige, undtagen hvis toldmyndighederne tillader, at klarereren giver en direkte elektronisk adgang til disse oplysninger i regnskaberne

d)

gøre oplysninger om varer, som er omfattet af restriktioner og forbud, tilgængelige for det tilsynsførende toldsted

e)

give dokumentation til det tilsynsførende toldsted som omhandlet i kodeksens artikel 163, stk. 2, inden de angivne varer kan frigives

f)

hvis den i kodeksens artikel 182, stk. 3, omhandlede dispensation finder anvendelse, sikre at, indehaveren af bevillingen til drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring har de oplysninger, der er nødvendige for at bevise, at den midlertidige opbevaring er bragt til ophør

g)

undtagen hvis der er dispenseret fra forpligtelsen til at indgive en supplerende angivelse i henhold til kodeksens artikel 167, stk. 2, at indgive den supplerende angivelse til det tilsynsførende toldsted på den måde og inden for den frist, der er fastsat i bevillingen.

2.   Bevillingen til at indgive en toldangivelse i form af en indskrivning i klarererens regnskaber gælder ikke for følgende angivelser:

a)

toldangivelser, som udgør en ansøgning om en bevilling til en særlig procedure i henhold til artikel 163 i delegeret forordning (EU) 2015/2446

b)

toldangivelser, som er indgivet i stedet for en summarisk indpassageangivelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 130, stk. 1.

Artikel 235

Frigivelse af varer, når en toldangivelse er indgivet i form af en indskrivning i klarererens regnskaber

(Kodeksens artikel 182)

1.   Når der i bevillingen til at indgive en toldangivelse i form af en indskrivning i klarererens regnskaber er fastlagt en frist for underretning af bevillingshaveren om, at der skal foretages kontrol, anses varerne for at være blevet frigivet ved udløbet af denne frist, medmindre det tilsynsførende toldsted inden for denne frist har angivet intentioner om at foretage en kontrol.

2.   Når der i bevillingen ikke er fastsat en frist som omhandlet i stk. 1, frigiver det tilsynsførende toldsted varerne i overensstemmelse med kodeksens artikel 194.

Artikel 236

Toldkontingent

(Kodeksens artikel 182)

1.   Når der indgives en toldangivelse i form af en indskrivning i klarererens regnskaber om overgang til fri omsætning af varer, der er omfattet af et toldkontingent, som forvaltes i kronologisk orden efter datoerne for antagelse af toldangivelser, skal indehaveren af bevillingen til at indgive en toldangivelse i en sådan form anmode om toldkontingentet i en supplerende angivelse.

2.   Når anmodningen om et toldkontingent, som forvaltes i kronologisk orden efter datoerne for antagelse af toldangivelser, foretages i en supplerende angivelse, kan anmodningen først behandles, efter at denne angivelse er blevet indgivet. Dog skal der i forbindelse med tildeling af toldkontingentet tages hensyn til datoen for varernes indskrivning i klarererens regnskaber.

3.   Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne indtil datoerne for opgraderingen af de nationale importangivelsessystemer, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, fastsætte, at anmodningen om at være omfattet af et toldkontingent, som forvaltes efter bestemmelserne i denne forordnings artikel 49-54, har en anden form end den, der henvises til i denne artikels stk. 1, forudsat at alle de nødvendige oplysninger er tilgængelige for medlemsstaterne, så de kan vurdere om anmodningen kan godtages.

Underafdeling 4

Egen beregning

Artikel 237

Fastsættelse af skyldigt import- og eksportafgiftsbeløb

(Kodeksens artikel 185, stk. 1)

1.   Hvis en økonomisk operatør har tilladelse til at fastætte det skyldige import- og eksportafgiftsbeløb i henhold til kodeksens artikel 185, stk. 1, fastsætter den pågældende operatør ved udløbet af den periode, der er fastsat i bevillingen af toldmyndighederne, det skyldige import- og eksportafgiftsbeløb for den pågældende periode efter de regler, der er fastlagt i bevillingen.

2.   Senest 10 dage efter udløbet af den periode, der er fastsat i bevillingen af toldmyndighederne, skal indehaveren af den pågældende bevilling forelægge det tilsynsførende toldsted nærmere oplysninger om det fastsatte beløb i overensstemmelse med stk. 1. Toldskylden anses for at være meddelt på tidspunktet for denne forelæggelse.

3.   Bevillingshaveren skal betale det beløb, som der henvises til i stk. 2, inden for den i bevillingen foreskrevne frist og senest inden den frist, der er fastsat i kodeksens artikel 108, stk. 1.

KAPITEL 3

Verifikation og frigivelse af varer

Afdeling 1

Verifikation

Artikel 238

Tid og sted for undersøgeles af varerne

(Kodeksens artikel 189)

Hvis det kompetente toldsted har besluttet at undersøge varerne i henhold til kodeksens artikel 188, litra c), eller udtage stikprøver i henhold til kodeksens artikel 188, litra d), angiver det tid og sted herfor og underretter klarereren herom.

Efter anmodning fra klarereren kan det kompetente toldsted angive en anden adresse end toldstedets eller et tidspunkt uden for dette toldsteds officielle åbningstider

Artikel 239

Undersøgelse af varerne

(Kodeksens artikel 189 og 190)

1.   Hvis toldstedet beslutter kun at undersøge en del af varerne, underretter det klarereren om de vareposter, som det ønsker at undersøge.

2.   Hvis klarereren nægter at være til stede ved undersøgelsen af varerne eller ikke giver den fornødne assistance som krævet af toldmyndighederne, fastsætter de en frist for vedkommendes tilstedeværelse eller assistance.

Hvis klarereren ikke har efterkommet toldmyndighedernes påbud inden udløbet af fristen, foretager toldmyndighederne undersøgelsen af varerne for klarererens regning og risiko. Om nødvendigt kan toldmyndighederne tilkalde en sagkyndig, som er udpeget efter lovgivningen i den berørte medlemsstat, for så vidt som der ikke findes bestemmelser herom i EU-retten.

Artikel 240

Udtagning af stikprøver

(Kodeksens artikel 189 og 190)

1.   Hvis toldmyndighederne beslutter at udtage stikprøver af varerne, giver de klarereren meddelelse herom.

2.   Hvis klarereren nægter at være til stede, når stikprøverne udtages, eller ikke giver den fornødne assistance som krævet af toldmyndighederne, fastsætter de en frist for vedkommendes tilstedeværelse eller assistance.

Hvis klarereren ikke har efterkommet toldmyndighedernes påbud inden udløbet af fristen, foretager toldmyndighederne udtagelsen af stikprøverne for klarererens regning og risiko.

3.   Toldmyndighederne udtager selv prøverne. De kan dog kræve, at stikprøverne bliver udtaget af klarereren, eller tilkalde en sagkyndig til at udtage stikprøverne under deres tilsyn. Den sagkyndige udpeges efter lovgivningen i den berørte medlemsstat, for så vidt som der ikke findes bestemmelser herom i EU-retten.

4.   Der må ikke udtages større mængder stikprøver end nødvendigt af hensyn til analysen eller den indgående undersøgelse, herunder eventuel efterfølgende analyse.

5.   De udtagne mængder stikprøver må ikke fratrækkes den angivne mængde.

6.   Når der er tale om eksport eller passiv forædling kan klarereren erstatte de varemængder, der er udtaget som stikprøver, med tilsvarende varer for at fuldstændiggøre sendingen.

Artikel 241

Undersøgelse af stikprøver

(Kodeksens artikel 189 og 190)

1.   Hvis undersøgelsen af stikprøver af de samme varer giver forskellige resultater, der vil kræve forskellig toldbehandling, udtages der, hvor det er muligt, yderligere stikprøver.

2.   Hvis resultaterne af undersøgelsen af de yderligere stikprøver bekræfter de forskellige resultater, anses varerne for at være forskellige varer i mængder svarende til resultaterne af undersøgelsen. Det samme gælder, hvis det ikke er muligt at udtage yderligere stikprøver.

Artikel 242

Tilbagelevering eller tilintetgørelse af udtagne stikprøver

(Kodeksens artikel 189 og 190)

1.   De udtagne stikprøver tilbageleveres til klarereren efter dennes anmodning undtagen i følgende tilfælde:

a)

når stikprøverne er blevet ødelagt under analysen eller undersøgelsen

b)

når det er nødvendigt for toldmyndighederne at beholde stikprøverne med henblik på enten

i)

yderligere undersøgelse, eller

ii)

appel eller retssag.

2.   Hvis klarereren ikke anmoder om at få stikprøverne tilbageleveret, kan toldmyndighederne kræve, at klarereren fjerner alle tiloversblevne stikprøver eller tilintetgør dem som anført i kodeksens artikel 198, stk. 1, litra c).

Artikel 243

Resultater af verifikationen af toldangivelsen og af undersøgelsen af varerne

(Kodeksens artikel 191)

1.   Når toldmyndighederne verificerer rigtigheden af oplysningerne i toldangivelsen, noterer de, at der er foretaget en verifikation, og resultaterne af denne verifikation.

Hvis det kun er en del af varerne, der er blevet undersøgt, noteres de undersøgte varer.

Hvis klarereren var fraværende, noteres dette fravær.

2.   Toldmyndighederne underretter klarereren om resultaterne af verifikationen.

3.   Hvis resultaterne af verifikationen af toldangivelsen ikke svarer til de oplysninger, der er givet i angivelsen, fastsætter toldmyndighederne, hvilke oplysninger der skal tages hensyn til i forbindelse med nedenstående, og noterer dette:

a)

beregning af import- eller eksportafgiftsbeløbet og andre afgifter for varerne

b)

beregning af restitutioner eller andre finansielle fordele ved eksport under den fælles landbrugspolitik

c)

anvendelse af andre bestemmelser vedrørende den toldprocedure, som varerne er henført under.

4.   Hvis det konstateres, at den angivne ikkepræferenceoprindelse er ukorrekt, fastsættes den oprindelse, som der skal tages hensyn til i forbindelse med stk. 3, litra a), på grundlag af det af klarereren forelagte bevis eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt eller tilfredsstillende, på grundlag af tilgængelige oplysninger.

Artikel 244

Sikkerhedsstillelse

(Kodeksens artikel 191)

Når toldmyndighederne mener, at verifikationen af toldangivelsen kan føre til, at der skal betales et højere beløb i import- eller eksportafgifter eller andre afgifter, end hvad der fulgte af oplysningerne i toldangivelsen, er frigivelsen af varerne betinget af, at der stilles en tilstrækkelig sikkerhed, som kan dække forskellen mellem beløbet ifølge oplysningerne i toldangivelsen og det beløb, som skal betales i sidste instans.

Klarereren kan dog anmode om straks at få meddelelse om den toldskyld, som der i sidste instans skal betales for varerne, i stedet for at stille denne sikkerhed.

Artikel 245

Frigivelse af varerne efter verifikation

(Kodeksens artikel 191, og artikel 194, stk. 1)

1.   Når toldmyndighederne på grundlag af verifikationen af toldangivelsen fastsætter et andet import- eller eksportafgiftsbeløb end det beløb, der fulgte af oplysningerne i angivelsen, finder kodeksens artikel 195, stk. 1 anvendelse for det således fastsatte beløb.

2.   Hvis toldmyndighederne nærer tvivl om, hvorvidt der gælder et forbud eller restriktioner, og dette spørgsmål ikke kan afgøres, før resultaterne af toldmyndighedernes kontrol foreligger, frigives de pågældende varer ikke.

Afdeling 2

Frigivelse

Artikel 246

Registrering og meddelelse af frigivelsen af varer

(Kodeksens artikel 22, stk. 3)

Toldmyndighederne giver klarereren meddelelse om frigivelsen af varerne og registrerer frigivelsen af varerne til den berørte toldprocedure og angiver mindst referencen på toldangivelsen eller meddelelsen og datoen for varernes frigivelse.

Artikel 247

Ikkefrigivne varer

(Kodeksens artikel 22, stk. 3)

1.   Hvis varerne af en af de årsager, der er anført i kodeksens artikel 198, stk. 1, litra b), ikke kan frigives, eller hvis det efter varernes frigivelse konstateres, at de ikke opfyldte betingelserne for denne frigivelse, giver toldmyndighederne klarereren en rimelig frist til at udbedre varernes situation.

2.   Toldmyndighederne kan for klarererens regning og risiko overføre de i stk. 1 omhandlede varer til særlige bygninger, som er under tilsyn af toldmyndighederne.

KAPITEL 4

Bortskaffelse af varer

Artikel 248

Tilintetgørelse af varer

(Kodeksens artikel 197)

Toldmyndighederne fastslår, hvilken type og mænge af affald og skrot der fremkommer ved tilintetgørelsen af varer, for at fastsætte told og andre afgifter for dette affald eller skrot, når det henføres under en toldprocedure eller reeksporteres.

Artikel 249

Afståelse af varer

(Kodeksens artikel 199)

1.   Toldmyndighederne kan give afslag på en anmodning om tilladelse til at afstå varer til staten i henhold til kodeksens artikel 199, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

varerne kan ikke sælges inden for Unionens toldområde, eller omkostningerne ved salget vil være uforholdsmæssigt store i forhold til varernes værdi.

b)

varerne skal tilintetgøres.

2.   Det anses, at der er indgivet en anmodning om afståelse til staten i henhold til kodeksens artikel 199, når toldmyndighederne har henstillet til ejeren af varerne om at møde op og dette ikke er sket inden for 90 dage.

Artikel 250

Salg af varer og andre foranstaltninger, der træffes af toldmyndighederne

(Kodeksens artikel 198, stk. 1)

1.   Toldmyndighederne kan kun sælge varer, der er afstået til staten eller konfiskeret, på betingelse af at køber straks opfylder formaliteterne med henblik på at henføre varerne under en toldprocedure eller at reeksportere dem.

2.   Når varerne sælges til en pris inklusive importafgifter og andre afgifter, anses varerne for at være overgået til fri omsætning. Toldmyndighederne beregner afgiftsbeløbet og bogfører det. Salget foretages efter de procedurer, der gælder i den berørte medlemsstat.

AFSNIT VI

OVERGANG TIL FRI OMSÆTNING OG FRITAGELSE FOR IMPORTAFGIFTER

KAPITEL 1

Overgang til fri omsætning

Artikel 251

Vejningscertifikat for bananer

(Kodeksens artikel 163, stk. 1)

1.   Den økonomiske operatør, der har autorisation til at udfærdige certifikater i henhold til artikel 155 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 (bananvejningscertifikater), skal give toldmyndighederne forhåndsmeddelelse om vægten af en sending friske bananer i forbindelse med udfærdigelse af et bananvejningscertifikat og give oplysninger om emballagetype, oprindelse og tid og sted for vejningen.

2.   Bananvejningscertifikatet skal være i klarererens besiddelse og til rådighed for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor der indgives en angivelse om overgang til fri omsætning for friske bananer henhørende under KN-kode 0803 90 10, der er pålagt importafgifter.

3.   Uanset stk. 2 kan toldmyndighederne efter klarererens anmodning om en bevilling i henhold til artikel 166 i forordning (EU) nr. 952/2013 beslutte at frigive sendinger af friske bananer til fri omsætning på grundlag af en midlertidig angivelse af vægten på følgende betingelser:

a)

bevillingen skal forpligte importøren til at transportere bananer i uforandret stand fra den samme forsendelse til udpegede autoriserede vejere, der er nævnt i den forenklede angivelse, hvor den korrekte vægt og værdi vil blive fastsat

b)

klarereren er ansvarlig for at indgive vejningscertifikatet til toldstedet for fri omsætning, senest 10 kalenderdage efter at den forenklede angivelse er blevet antaget

c)

klarereren stiller en sikkerhed som fastsat i kodeksens artikel 195, stk. 1.

Den foreløbige vægt kan afledes af et tidligere vejningscertifikat for bananer af samme type og oprindelse.

4.   Bananvejningscertifikatet udfærdiges ved hjælp af formularen i bilag 61-02.

Artikel 252

Kontrol af vejningen af friske bananer

(Kodeksens artikel 188)

Toldstederne kontrollerer mindst 5 % af det samlede antal bananvejningscertifikater, der indgives hvert år, enten ved at være til stede under den vejning af de repræsentative bananstikprøver, der foretages af den autoriserede vejer, eller ved selv at veje disse stikprøver i overensstemmelse med fremgangsmåden i punkt 1, 2 og 3 i bilag 61-03.

KAPITEL 2

Fritagelse for importafgifter

Afdeling 1

Returvarer

Artikel 253

Krævede oplysninger:

(Kodeksens artikel 203, stk. 6)

1.   Klarereren skal give det toldsted, hvor toldangivelsen om overgang til fri omsætning er indgivet, adgang til oplysninger, der godtgør, at betingelserne for fritagelsen for importafgifter er opfyldt.

2.   De i stk. 1 nævnte oplysninger kan gives ved hjælp af:

a)

adgang til de relevante oplysninger i den told- eller reeksportangivelse, som returvarerne oprindeligt blev eksporteret eller reeksporteret på grundlag af fra Unionens toldområde

b)

et udskrift, som er attesteret af det kompetente toldsted, af den told- eller reeksportangivelse, som returvarerne oprindeligt blev eksporteret eller reeksporteret på grundlag af fra Unionens toldområde

c)

et dokument udstedt af det kompetente toldsted med de relevante oplysninger fra den pågældende toldangivelse eller reeksportangivelse

d)

et dokument udstedt af toldmyndighederne, der bekræfter, at betingelserne for fritagelsen for importafgifter er blevet opfyldt (oplysningsskema INF3).

3.   Når det ud fra de oplysninger, som de kompetente toldmyndigheder har adgang til, fastslås, at de varer, der er angivet til fri omsætning, oprindelige blev eksporteret fra Unionens toldområde og på det tidspunkt opfyldte betingelserne for at blive fritaget for importafgifter som returvarer, vil de i stk. 2 nævnte oplysninger ikke blive afkrævet.

4.   Stk. 2 finder ikke anvendelse, når varer kan angives til fri omsætning mundtligt eller ved enhver anden handling. Det finder heller ikke anvendelse på international forsendelse af emballagemateriale, transportmidler og visse varer henført under særlig toldprocedurer, medmindre andet er fastlagt.

Artikel 254

Varer, som ved eksport har været omfattet af foranstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik

(Kodeksens artikel 203, stk. 6)

En angivelse om overgang til fri omsætning af returvarer, som ved eksporten kan have givet anledning til opfyldelse af toldformaliteter med henblik på udbetaling af restitutioner eller andre beløb som led i den fælles landbrugspolitik, skal vedlægges de i denne forordnings artikel 253 omhandlede dokumenter og en attest, som er udstedt af de myndigheder, der er kompetente til at yde sådanne restitutioner eller beløb i eksportmedlemsstaten.

Når toldmyndighederne ved det toldsted, hvor varerne angives til fri omsætning har oplysninger om, at der ikke er blevet ydet eller senere vil kunne ydes restitutioner eller andre beløb, der anvendes ved eksport som led i den fælles landbrugspolitik, vil attesten ikke blive afkrævet.

Artikel 255

Udstedelse af oplysningsskema INF 3

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a), og artikel 203, stk. 6)

1.   Eksportøren kan anmode om et INF 3 hos eksporttoldstedet.

2.   Hvis eksportøren anmoder om et INF 3 på eksporttidspunktet, udstedes INF 3 af eksporttoldstedet på tidspunktet for afslutningen af eksportformaliteterne for varerne.

Hvis det er sandsynligt, at de eksporterede varer vil blive returneret til Unionens toldområde via flere andre toldsteder, kan eksportøren anmode om at få udstedt flere INF 3, som hver især dækker en del af den samlede mængde af de eksporterede varer.

3.   Hvis eksportøren anmoder om et INF 3, efter at formaliteterne ved eksporten af varerne er afsluttet, kan INF udstedes af eksporttoldstedet, hvis oplysningerne om de eksporterede varer, som er angivet i eksportørens anmodning, svarer til de oplysninger om de eksporterede varer, som eksporttoldstedet råder over, og der ikke for disse varer er blevet ydet eller senere vil kunne ydes restitutioner eller andre beløb, der anvendes ved eksport som led i den fælles landbrugspolitik.

4.   Når der er udstedt et INF 3, kan eksportøren anmode om, at eksporttoldstedet erstatter det med flere INF 3, som hver især dækker en del af den samlede mængde af de varer, der er anført på det oprindeligt udstedte INF 3.

5.   Eksportøren kan anmode om udstedelse af et oplysningsskema INF 3, der kun omfatter en del af de eksporterede varer.

6.   Hvis et INF 3 udstedes på papir, arkiveres en kopi heraf på det eksporttoldsted, som udstedte det.

7.   Hvis det oprindelige INF 3 blev udstedt på papir og det bliver stjålet, bortkommer eller ødelægges, kan det eksporttoldsted, som udstedte det, udstede et duplikat efter anmodning fra en eksportør.

Eksporttoldstedet noterer udstedelsen af duplikateksemplaret på den kopi af det oplysningsskema INF 3, som er i dets besiddelse.

8.   Når et INF 3 udstedes på papir, udfærdiges det ved hjælp af formularen i bilag 62-02.

Artikel 256

Kommunikation mellem myndigheder

(Kodeksens artikel 203, stk. 6)

Efter anmodning fra det toldsted, hvor returvarerne angives til overgang til fri omsætning, videregiver eksporttoldstedet alle de oplysninger, som det råder over, og som fastslår, at betingelserne for fritagelse for importafgifter er blevet opfyldt for disse varer.

Afdeling 2

Produkter fra havfiskeri og andre produkter, der optages fra havet

Artikel 257

Fritagelse for importafgifter

(Kodeksens artikel 208, stk. 2)

Beviset for, at betingelserne i kodeksens artikel 208, stk. 1, er opfyldt, kan gives som anført i artikel 208, 209 og 210 i nærværende forordning og artikel 213, 214 og 215 i [delegeret forordning (EU) 2015/2446 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 952/2013], alt efter hvad der er relevant.

AFSNIT VII

SÆRLIGE PROCEDURER

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Afdeling 1

Ansøgning om en bevilling

Artikel 258

Dokumentation til en mundtlig toldangivelse om midlertidig indførsel

(Kodeksens artikel 22, stk. 2)

Når en ansøgning om bevilling til midlertidig indførsel er baseret på en mundtlig toldangivelse, skal klarereren fremlægge den dokumentation, der er nævnt i artikel 165 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 i to eksemplarer, hvoraf det ene skal attesteres af toldmyndighederne og gives til bevillingshaveren.

Afdeling 2

Afgørelse om ansøgningen

Artikel 259

Undersøgelse af de økonomiske forudsætninger

(Kodeksens artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 211, stk. 6)

1.   Hvis der efter en ansøgning om bevilling som omhandlet i kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a), kræves en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger i henhold til stk. 6 i samme artikel, sender toldadministrationen for den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse om ansøgningen, straks sagen til Kommissionen med anmodning om en sådan undersøgelse.

2.   Når en medlemsstats toldadministration efter at have udstedt en bevilling til at anvende en forædlingsprocedure får forelagt bevis for, at EU-producenternes væsentlige interesser sandsynligvis vil blive negativt berørt ved anvendelsen af denne bevilling, sender toldadministrationen sagen til Kommissionen og anmoder om en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger.

3.   I de tilfælde, hvor der er bevis for, at EU-producenternes væsentlige interesser sandsynligvis vil blive negativt berørt ved anvendelsen af en bevilling, kan en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger på EU-plan ligeledes finde sted på Kommissionens initiativ.

4.   Kommissionen opretter en ekspertgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, som skal rådgive Kommissionen om, hvorvidt de økonomiske forudsætninger er opfyldt eller ikke.

5.   Konklusionen af undersøgelsen af de økonomiske forudsætninger skal iagttages af den berørte toldmyndighed og af alle andre toldmyndigheder, der behandler tilsvarende ansøgninger eller bevillinger.

Det kan fremgå af konklusionerne af undersøgelsen af de økonomiske forudsætninger, at den pågældende sag er et enestående tilfælde og derfor ikke kan danne præcedens for andre ansøgninger eller bevillinger.

6.   Hvis det konkluderes, at de økonomiske forudsætninger ikke længere er opfyldt, tilbagekalder den kompetente toldmyndighed den pågældende bevilling. Tilbagekaldelsen får virkning senest et år efter den dag, som følger efter den dato, hvor afgørelsen om tilbagekaldelse er modtaget af bevillingshaveren.

Artikel 260

Høring mellem toldmyndigheder

(Kodeksens artikel 22)

1.   Når der er indgivet en ansøgning om en bevilling som omhandlet i kodeksens artikel 211, stk. 1, og denne involverer mere end én medlemsstat, finder artikel 10 og 14 i nærværende forordning og stk. 2-5 i nærværende artikel anvendelse, medmindre den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen, er af den opfattelse, at betingelserne for at udstede en sådan bevilling ikke er opfyldt.

2.   Den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen, sender ansøgningen og udkastet til bevilling til de andre berørte toldmyndigheder senest 30 dage efter at have antaget ansøgningen.

3.   Der kan ikke udstedes bevillinger, der involverer mere end én medlemsstat, uden at de berørte toldmyndigheder forinden har givet deres accept af udkastet til bevilling.

4.   De andre berørte toldmyndigheder meddeler enten eventuelle indsigelser eller deres accept senest 30 dage efter datoen for modtagelsen af udkastet til bevilling. Indvendinger skal være behørigt begrundede.

Hvis der inden for denne frist rejses indvendinger, og der ikke opnås enighed senest 60 dage efter den dato, hvor der blev givet meddelelse om udkastet til bevilling, gives bevillingen ikke for de dele, som gav anledning til indvendinger.

5.   Hvis de andre berørte toldmyndigheder ikke har gjort indsigelse senest 30 dage efter datoen for modtagelsen af udkastet til bevilling, anses de for at have givet deres accept.

Artikel 261

Tilfælde, hvor høring ikke er påkrævet

(Kodeksens artikel 22)

1.   Den kompetente toldmyndighed træffer afgørelse om en ansøgning uden høring af de andre berørte toldmyndigheder som fastlagt i denne forordnings artikel 260 i følgende tilfælde:

a)

hvis en bevilling, der involverer mere end én medlemsstat:

i)

fornys

ii)

er genstand for mindre ændringer

iii)

annulleres

iv)

suspenderes

v)

tilbagekaldes

b)

to eller flere af de involverede medlemsstater er enige herom

c)

den eneste aktivitet, der involverer forskellige medlemsstater, er en procedure, hvor henførselstoldstedet og afslutningstoldstedet ikke er det samme

d)

hvis en ansøgning om bevilling til midlertidig indførsel, der involverer mere end én medlemsstat, er udarbejdet på grundlag af en toldangivelse i standardformat.

I disse tilfælde underretter den toldmyndighed, der har truffet afgørelsen, de andre berørte toldmyndigheder om omstændighederne vedrørende bevillingen.

2.   Den kompetente toldmyndighed træffer afgørelse om en ansøgning uden at høre de andre berørte toldmyndigheder som fastlagt i denne forordnings artikel 260, og uden at underrette de andre berørte toldmyndigheder om omstændighederne vedrørende bevillingen i henhold til stk. 1 i følgende tilfælde:

a)

hvis der anvendes ATA- eller CPD-carneter

b)

hvis der gives en bevilling til midlertidig indførsel i form af frigivelse af varer til den pågældende toldprocedure i overensstemmelse med denne forordnings artikel 262

c)

hvis to eller flere af de involverede medlemsstater er enige herom

d)

hvis den eneste aktivitet, der involverer forskellige medlemsstater, består af flytning af varer.

Artikel 262

Bevilling i form af frigivelse af varer

(Kodeksens artikel 22, stk. 1)

Når der ansøges om en bevilling på grundlag af en toldangivelse i henhold til artikel 163, stk. 1 eller 5, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 gives bevillingen i form af frigivelse af varer til den pågældende toldprocedure.

Afdeling 3

Andre procedureregler

Artikel 263

Toldangivelse indgivet på et andet toldsted

(Kodeksens artikel 159, stk. 3)

Den kompetente toldmyndighed kan i særlige tilfælde tillade, at toldangivelsen indgives på et toldsted, der ikke er anført i bevillingen. Den kompetente toldmyndighed underretter i så tilfælde straks det tilsynsførende toldsted herom.

Artikel 264

Afslutning af en særlig procedure

(Kodeksens artikel 215)

1.   Når varer er henført under en særlig procedure i henhold til samme bevilling, men på grundlag af to eller flere toldangivelser, betragtes henførsel af varerne eller produkter, der er fremstillet heraf under en efterfølgende toldprocedure, eller deres angivelse til et særligt anvendelsesformål som afslutning af proceduren for de pågældende varer, der er henført under den tidligste toldangivelse.

2.   Når varer er henført under en særlig procedure i henhold til samme bevilling, men på grundlag af to eller flere toldangivelser, og den særlige procedure afsluttes ved, at varerne føres ud af Unionens toldområde eller tilintetgøres uden at blive omdannet til affald, betragtes udførslen eller tilintetgørelsen uden omdannelse til affald som afslutning af proceduren for de pågældende varer, der er henført under den tidligste toldangivelse.

3.   Uanset stk. 1 og 2 kan bevillingshaveren eller den person, som er ansvarlig for proceduren, anmode om, at proceduren afsluttes for specifikke varer, der er henført under proceduren.

4.   Anvendelse af stk. 1 og 2 må ikke føre til uberettigede importafgiftsfordele.

5.   Såfremt varer henført under den særlige procedure placeres sammen med andre varer, og de tilintetgøres eller går uigenkaldeligt tabt, kan toldmyndighederne acceptere et bevis fra den person, som er ansvarlig for proceduren, hvoraf det fremgår, hvor stor en del af de varer, som er henført under proceduren, der er tilintetgjort eller gået tabt.

Hvis det ikke er muligt for den person, som er ansvarlig for proceduren, at fremlægge tilstrækkeligt bevis herfor for toldmyndighederne, beregnes mængden af sådanne varer, der er tilintetgjort eller gået tabt, i forhold til den mængde af varer af samme art, som er henført under proceduren på det tidspunkt, hvor de blev tilintetgjort eller gik tabt.

Artikel 265

Afslutningsopgørelse

(Kodeksens artikel 215)

1.   Det tilsynsførende toldsted kontrollerer straks afslutningsopgørelsen som nævnt i artikel 175, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, jf. dog kodeksens artikel 46 og 48.

Det tilsynsførende toldsted kan acceptere det skyldige importafgiftsbeløb som fastsat af bevillingshaveren.

2.   Det skyldige importafgiftsbeløb bogføres i henhold til kodeksens artikel 104 senest 14 dage efter den dag, hvor afslutningsopgørelsen blev meddelt til det tilsynsførende toldsted.

Artikel 266

Overdragelse af rettigheder og forpligtelser

(Kodeksens artikel 218)

Den kompetente toldmyndighed afgør, hvorvidt overdragelse af rettigheder og forpligtelser, som omhandlet i kodeksens artikel 218 kan finde sted eller ej. Hvis en sådan overdragelse kan finde sted, fastsætter de kompetente toldmyndigheder betingelserne herfor.

Artikel 267

Flytning af varer under en særlig procedure

(Kodeksens artikel 219)

1.   Flytning af varer til udgangstoldstedet med henblik på afslutning af en særlig procedure, dog ikke proceduren for særligt anvendelsesformål og proceduren for passiv forædling, ved at føre varerne ud af Unionens toldområde, skal foretages under anvendelse af en reeksportangivelse.

2.   Når varer flyttes fra henførselstoldstedet til udgangstoldstedet under proceduren for passiv forædling, er varerne underlagt de bestemmelser, som ville have fundet anvendelse, hvis varerne havde været henført under eksportproceduren.

3.   Når varer flyttes til udgangstoldstedet under proceduren for særligt anvendelsesformål, er varerne underlagt de bestemmelser, som ville have fundet anvendelse, hvis varerne havde været henført under eksportproceduren.

4.   Andre toldformaliteter udover regnskabsføring som omhandlet i kodeksens artikel 214 er ikke påkrævet for flytning af varer, som ikke er omfattet af stk. 1-3.

5.   Når flytning af varer finder sted i overensstemmelse med stk. 1 eller 3, forbliver varerne under den særlige procedure, indtil de er blevet bragt ud af Unionens toldområde.

Artikel 268

Formaliteter i forbindelse med anvendelse af ækvivalente varer

(Kodeksens artikel 223)

1.   Anvendelsen af ækvivalente varer er ikke underkastet de formaliteter, der gælder for henførsel af varer under en særlig procedure.

2.   Ækvivalente varer kan opbevares sammen med andre EU-varer eller ikke-EU-varer. I sådanne tilfælde kan toldmyndighederne fastsætte specifikke metoder til at identificere de ækvivalente varer med henblik på at skelne dem fra andre EU-varer eller ikke-EU-varer.

Hvor det er umuligt eller kun med uforholdsmæssigt store omkostninger til følge ville være muligt på ethvert tidspunkt at identificere alle typer varer, skal der foretages regnskabsmæssig adskillelse med hensyn til hver type vare, deres toldmæssige status og, hvor det er relevant, deres oprindelse.

3.   Ved proceduren for særligt anvendelsesformål, skal de varer, der erstattes af ækvivalente varer, i følgende tilfælde ikke længere være under toldtilsyn:

a)

når de ækvivalente varer er blevet anvendt til de formål, der er fastsat for anvendelse af afgiftsfritagelse eller nedsat afgiftssats

b)

når de ækvivalente varer eksporteres, tilintetgøres eller afstås til staten

c)

når de ækvivalente varer er blevet anvendt til andre formål end dem, der er fastsat for anvendelse af afgiftsfritagelse eller nedsat afgiftssats, og den gældende importafgift er blevet betalt.

Artikel 269

Ækvivalente varers status

(Kodeksens artikel 223)

1.   Ved toldoplag og midlertidig indførsel bliver ækvivalente varer ikke-EU-varer, og de varer, som de erstatter, bliver EU-varer på det tidspunkt, hvor de frigives til den efterfølgende toldprocedure, der afslutter proceduren, eller på det tidspunkt, hvor de ækvivalente varer føres ud af Unionens toldområde.

2.   Ved aktiv forædling bliver ækvivalente varer og de forædlingsprodukter, der fremstilles heraf, ikke-EU-varer, og de varer, som de erstatter, bliver EU-varer på det tidspunkt, hvor de frigives til den efterfølgende toldprocedure, der afslutter proceduren, eller på det tidspunkt, hvor forædlingsprodukterne føres ud af Unionens toldområde.

Hvis de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, sendes på markedet, inden proceduren er afsluttet, ændres deres status dog på det tidspunkt, hvor de sendes på markedet. I særlige tilfælde, når de ækvivalente varer forventes ikke at være til stede på det tidspunkt, hvor varerne sendes på markedet, kan toldmyndighederne efter anmodning fra den person, som er ansvarlig for proceduren, tillade, at de ækvivalente varer er til stede på et senere tidspunkt, som toldmyndighederne fastsætter, og som skal være inden for en rimelig frist.

3.   I tilfælde af forudgående eksport af forædlingsprodukter under proceduren for aktiv forædling bliver de ækvivalente varer og de forædlingsprodukter, der fremstilles heraf, ikke-EU-varer med tilbagevirkende kraft på det tidspunkt, hvor de frigives til eksport, hvis de varer, der skal importeres, er henført under denne procedure.

Når de varer, der skal importeres, er henført under proceduren for passiv forædling, bliver de EU-varer på samme tidspunkt.

Artikel 270

Elektronisk system vedrørende eATA-carneter

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

I medfør af kodeksens artikel 16, stk. 1, indføres der et elektronisk informations- og kommunikationssystem (eATA-carnetsystem) til behandling, udveksling og lagring af oplysninger vedrørende eATA-carneter, der er udstedt i henhold til artikel 21a i Istanbul-konventionen. De kompetente toldmyndigheder gør straks oplysningerne tilgængelige via dette system.

Artikel 271

Elektronisk system vedrørende standardiseret informationsudveksling

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

1.   I medfør af kodeksens artikel 16, stk. 1, indføres der et elektronisk informations- og kommunikationssystem til standardiseret informationsudveksling (INF) vedrørende følgende procedurer:

a)

aktiv forædling EX/IM eller passiv forædling EX/IM

b)

aktiv forædling IM/EX eller passiv forædling IM/EX, hvor mere end én medlemsstat er involveret

c)

aktiv forædling IM/EX, hvor en medlemsstat er involveret, og den ansvarlige toldmyndighed som nævnt i kodeksens artikel 101, stk. 1, har anmodet om et INF.

Et sådant system skal ligeledes anvendes til behandling og lagring af relevante oplysninger. Når et INF er påkrævet, gør det tilsynsførende toldsted straks oplysningerne tilgængelige via systemet. Hvis en toldangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksportmeddelelse henviser til et INF, opgraderer de kompetente toldmyndigheder straks systemet.

Det elektroniske informations- og kommunikationssystem skal derudover anvendes til standardiseret informationsudveksling om handelspolitiske foranstaltninger.

2.   Denne artikels stk. 1 gælder fra datoen for ibrugtagning af Kodeks INF, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesforordning 2014/255/EU.

KAPITEL 2

Forsendelse

Afdeling 1

Procedure for ekstern og intern forsendelse

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 272

Kontrol og formaliteter for varer, som forlader og på ny kommer ind i Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra b), c), e) og f), og artikel 227, stk. 2, litra b), c), e) og f))

Når der i forbindelse med transport af varer fra et sted til et andet inden for Unionens toldområde er varer, der forlader og på ny kommer ind i Unionens toldområde, gennemføres gældende toldkontrol og formaliteter i overensstemmelse med TIR-konventionen, ATA-konventionen, Istanbul-konventionen, overenskomsten mellem parterne i den nordatlantiske traktat vedrørende status for deres styrker, undertegnet i London den 19. juni 1951, eller i overensstemmelse med Verdenspostunionens bestemmelser, på de steder, hvor varerne midlertidigt forlader Unionens toldområde, og på de steder, hvor de på ny kommer ind i dette område.

Artikel 273

Elektronisk system vedrørende forsendelse

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

1.   Til udveksling af TIR-carnetdata i forbindelse med TIR-transport og til opfyldelse af toldformaliteterne for procedurerne for EU-forsendelse anvendes et elektronisk system, der oprettes i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1 (elektronisk system for forsendelse).

2.   I tilfælde af uoverensstemmelser mellem oplysningerne i TIR-carnetet og oplysningerne i det elektroniske forsendelsessystem har TIR-carnetet forrang.

3.   Uanset denne artikels stk. 1 skal medlemsstaterne indtil datoen for opgraderingen af det system, som der henvises til deri, i overensstemmelse med bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU anvende det nye computerbaserede forsendelsessystem, der er oprettet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1192/2008 (20).

Underafdeling 2

Varebevægelser under TIR-transport

Artikel 274

TIR-transport under særlige omstændigheder

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra b), artikel 226, stk. 3, litra b), og artikel 227, stk. 2, litra b))

Toldmyndighederne skal antage et TIR-carnet uden udveksling af TIR-carnetdata for TIR-transporten i tilfælde af midlertidigt svigt af:

a)

det elektroniske forsendelsessystem

b)

det IT-system, som indehavere af et TIR-carnet anvender til indgivelse af TIR-carnetdata ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker

c)

den elektroniske forbindelse mellem det IT-system, som indehavere af et TIR-carnet anvender til indgivelse af TIR-carnetdata ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker, og det elektroniske forsendelsessystem.

Antagelsen af TIR-carneter uden udveksling af TIR-carnetdata i tilfælde af et midlertidigt svigt som anført i litra b) eller c) kræver toldmyndighedernes godkendelse.

Artikel 275

Rute for varebevægelser under en TIR-transport

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra b), og artikel 227, stk. 2, litra b))

1.   Varer, der transporteres under en TIR-procedure, skal transporteres til bestemmelses- eller udgangstoldstedet via en økonomisk berettiget rute.

2.   Hvis afgangs- eller indgangstoldstedet finder det nødvendigt, angiver det en rute for TIR-transporten under hensyntagen til eventuelle relevante oplysninger fra indehaveren af TIR-carnetet.

Toldstedet skal, når det angiver en rute, mindst anføre de medlemsstater, via hvilke TIR-transporten skal finde sted, i det elektroniske forsendelsessystem og i TIR-carnetet.

Artikel 276

Formaliteter, der skal udføres ved afgangs- eller indgangstoldstedet for varebevægelser under en TIR-transport

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra b), og artikel 227, stk. 2, litra b))

1.   Indehaveren af et TIR-carnet skal forelægge TIR-carnetdataene for TIR-transporten ved afgangs- eller indgangstoldstedet.

2.   Det toldsted, som TIR-carnetdataene forelægges for, fastsætter en frist, inden for hvilken varerne skal frembydes for bestemmelses- eller udgangstoldstedet, under hensyntagen til følgende:

a)

ruten

b)

transportmidlet

c)

transportlovgivning eller anden lovgivning, som kan have en indvirkning på fastsættelsen af en frist

d)

eventuelle relevante oplysninger fra indehaveren af TIR-carnetet.

3.   Når fristen er fastsat af afgangs- eller indgangstoldstedet, er den bindende for toldmyndighederne i de medlemsstater, hvor varerne føres ind under TIR-transporten, og kan ikke ændres af disse myndigheder.

4.   Når varerne frigives til TIR-transport, registrerer afgangs- eller indgangstoldstedet MRN-nummeret for TIR-transporten i TIR-carnetet. Det toldsted, som frigiver de pågældende varer, underretter indehaveren af TIR-carnetet om varernes frigivelse til TIR-transport.

På anmodning fra indehaveren af TIR-carnetet forsyner afgangs- eller indgangstoldstedet indehaveren af TIR-carnetet med et forsendelsesledsagedokument eller, hvor det er relevant, et forsendelses-/sikringsledsagedokument.

Forsendelsesledsagedokumentet skal leveres i den form, der er angivet i bilag B-02 til delegeret forordning (EU) 2015/2446 og skal, hvis det er nødvendigt, suppleres med varelisten i den form, der er angivet i samme delegerede forordnings bilag B-03. Forsendelses-/sikringsledsagedokumentet skal leveres i den form, der er angivet i samme delegerede forordnings bilag B-04, og skal suppleres med varelisten for forsendelse/sikring i den form, der er angivet i samme delegerede forordnings bilag B-05.

5.   Afgangs- eller indgangstoldstedet videresender oplysningerne om TIR-transporten til det angivne bestemmelses- eller udgangstoldsted.

Artikel 277

Hændelser i forbindelse med varebevægelser under en TIR-transport

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra b), og artikel 227, stk. 2, litra b))

1.   Efter en hændelse fremviser transportøren uden unødig forsinkelse varerne og vejkøretøjet, kombinationen af køretøjer eller containeren, samt TIR-carnetet og MRN-nummeret for TIR-proceduren for den nærmeste toldmyndighed i den medlemsstat, på hvis område transportmidlet befinder sig, når:

a)

transportøren er nødsaget til at afvige fra den rute, der er angivet i henhold til artikel 268 på grund af omstændigheder, som han ikke er herre over

b)

der er opstået en hændelse eller en ulykke i den betydning, der er anført i artikel 25 i TIR-konventionen.

2.   Når toldmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område transportmidlet befinder sig, finder, at den pågældende TIR-transport kan fortsætte, skal den træffe alle de foranstaltninger, som den finder nødvendige.

Den pågældende toldmyndighed skal registrere de relevante oplysninger om hændelser omhandlet i stk. 1 i det elektroniske forsendelsessystem.

3.   Indtil datoerne for ibrugtagning af opgraderingen af NCTS, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, registreres relevante oplysninger om de hændelser, som der henvises til i stk. 1, i det elektroniske forsendelsessystem af bestemmelses- eller udgangstoldstedet.

4.   Indtil datoerne for ibrugtagning af opgraderingen af NCTS, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, finder denne artikels stk. 2, andet afsnit, ikke anvendelse.

Artikel 278

Frembydelse af varer, der transporteres under en TIR-procedure, for bestemmelses- eller udgangstoldstedet

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra b), og artikel 227, stk. 2, litra b))

1.   Når varer, der transporteres under en TIR-procedure, ankommer til bestemmelses- eller udgangstoldstedet, skal der for det pågældende toldsted frembydes følgende:

a)

varerne sammen med vejkøretøjet, kombinationen af køretøjer eller containeren

b)

TIR-carnetet

c)

MRN-nummeret for TIR-transporten

d)

enhver oplysning, som kræves af bestemmelses- eller udgangstoldstedet.

Frembydelsen skal finde sted inden for den officielle åbningstid. Bestemmelses- eller udgangstoldstedet kan dog på den pågældende persons anmodning tillade, at frembydelsen finder sted uden for den officielle åbningstid eller på et andet sted.

2.   Hvis frembydelsen har fundet sted på bestemmelses- eller udgangstoldstedet efter udløbet af den frist, der er fastsat af afgangs- eller indgangstoldstedet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 276, stk. 2, anses indehaveren af TIR-carnetet for at have overholdt fristen, såfremt han selv eller transportøren på tilfredsstillende måde over for bestemmelses- eller udgangstoldstedet godtgør, at han ikke er skyld i forsinkelsen.

3.   En TIR-transport kan afsluttes på et andet toldsted end det, der er angivet i forsendelsesangivelsen. Dette toldsted anses så for at være bestemmelses- eller udgangstoldstedet.

Artikel 279

Formaliteter ved bestemmelses- eller udgangstoldstedet for varer, der transporteres under en TIR-procedure

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra b), og artikel 227, stk. 2, litra b))

1.   Bestemmelses- eller udgangstoldstedet underretter afgangs- eller indgangstoldstedet om varernes ankomst samme dag, som varerne og vejkøretøjet, kombinationen af køretøjer eller containeren, samt TIR-carnetet og MRN-nummeret for TIR-proceduren frembydes i overensstemmelse med denne forordnings artikel 278, stk. 1.

2.   Når en TIR-transport afsluttes på et andet toldsted end det, der er angivet i forsendelsesangivelsen, underretter det toldsted, der i medfør af denne forordnings artikel 278, stk. 3, anses for at være bestemmelses- eller udgangstoldstedet, afgangs- eller indgangstoldstedet om ankomsten samme dag, som varerne frembydes i overensstemmelse med denne forordnings artikel 278, stk. 1.

Afgangs- eller indgangstoldstedet underretter det bestemmelses- eller udgangstoldsted, der er angivet i forsendelsesangivelsen, om ankomsten.

3.   Bestemmelses- eller udgangstoldstedet underretter afgangs- eller indgangstoldstedet om kontrolresultaterne senest på tredjedagen efter den dag, varerne er blevet frembudt for bestemmelses- eller udgangstoldstedet eller et andet sted i overensstemmelse med denne forordnings artikel 278, stk. 1. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges med op til seks dage.

Hvis varerne er modtaget af en godkendt modtager som omhandlet i kodeksens artikel 230, skal afgangs- eller indgangstoldstedet dog underrettes senest på sjettedagen efter den dag, varerne er blevet leveret til den godkendte modtager.

4.   Bestemmelses- eller udgangstoldstedet afslutter TIR-transporten i overensstemmelse med artikel 1, litra d), og artikel 28, stk. 1, i TIR-konventionen. Det udfylder TIR-carnetets talon nr. 2 og beholde TIR-carnetets blad nr. 2. TIR-carnetet returneres til indehaveren af TIR-carnetet eller til den person, der handler på dennes vegne.

5.   Hvis denne forordnings artikel 274 finder anvendelse, returnerer toldmyndighederne i bestemmelses- eller udgangsmedlemsstaten straks og senest otte dage efter datoen for TIR-transportens afslutning den relevante del af TIR-carnetets blad nr. 2 til afgangs- eller indgangstoldstedet.

Artikel 280

Efterforskningsprocedure for varebevægelser under en TIR-transport

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra b), og artikel 227, stk. 2, litra b))

1.   Hvis afgangs- eller indgangstoldstedet ikke har modtaget kontrolresultaterne senest seks dage efter, at det har modtaget underretningen om varernes ankomst, anmoder dette toldsted straks om kontrolresultaterne fra det bestemmelses- eller udgangstoldsted, der har sendt meddelelsen om varernes ankomst.

Bestemmelses- eller udgangstoldstedet sender kontrolresultaterne straks efter modtagelsen af anmodningen fra afgangs- eller indgangstoldstedet.

2.   Hvis toldmyndigheden i afgangs- eller indgangsmedlemsstaten ikke har modtaget oplysninger, der gør det muligt at afslutte TIR-proceduren eller opkræve toldskylden, anmoder den om de relevante oplysninger fra indehaveren af TIR-carnetet eller, hvis tilstrækkelige oplysninger er til rådighed på bestemmelses- eller udgangsstedet, fra bestemmelses- eller udgangstoldstedet, i følgende tilfælde:

a)

afgangs- eller indgangstoldstedet har ikke modtaget underretning om varernes ankomst ved udløbet af fristen for frembydelse af varerne i henhold til denne forordnings artikel 276, stk. 2

b)

afgangs- eller indgangstoldstedet har ikke modtaget de kontrolresultater, der er anmodet om i henhold til stk. 1

c)

afgangs- eller indgangstoldstedet bliver klar over, at underretningen om varernes ankomst eller kontrolresultaterne er blevet sendt ved en fejl.

3.   Toldmyndigheden i afgangs- eller indgangsmedlemsstaten sender anmodninger om oplysninger i henhold til stk. 2, litra a), senest syv dage efter udløbet af den frist, der er nævnt heri, og anmodninger om oplysninger i henhold til stk. 2, litra b), senest syv dage efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1.

Hvis toldmyndigheden i afgangs- eller indgangsmedlemsstaten før udløbet af disse frister modtager oplysning om, at TIR-transporten ikke er afsluttet på korrekt vis, eller hvis den har mistanke herom, skal den dog straks sende anmodningen.

4.   Anmodninger, der er indgivet i overensstemmelse med stk. 2, skal besvares senest 28 dage efter, at de er blevet sendt.

5.   Hvis bestemmelses- eller udgangstoldstedet efter en anmodning i overensstemmelse med stk. 2 ikke har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til, at TIR-proceduren kan afsluttes, anmoder toldmyndigheden i afgangs- eller indgangsmedlemsstaten indehaveren af TIR-carnetet om at fremlægge de pågældende oplysninger senest 35 dage efter indledningen af efterforskningsproceduren.

Men indtil datoerne for ibrugtagning af opgraderingen af NCTS, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, anmoder toldmyndigheden indehaveren af TIR-carnetet om at give disse oplysninger senest 28 dage efter indledningen af efterforskningsproceduren.

Indehaveren af TIR-carnetet skal besvare anmodningen senest 28 dage efter, at den er blevet sendt. Efter anmodning fra indehaveren af TIR-carnetet kan denne periode forlænges med yderligere 28 dage.

6.   Hvis et TIR-carnet er blevet antaget uden udveksling af TIR-carnetdata for TIR-transporten i overensstemmelse med artikel 267, indleder toldmyndigheden i afgangs- eller indgangsmedlemsstaten en efterforskningsprocedure for at få de oplysninger, der er nødvendige for at afslutte TIR-proceduren, hvis den efter 2 måneder fra datoen for antagelsen af TIR-carnetet ikke har modtaget bevis for, at TIR-transporten er afsluttet. Den pågældende myndighed sender anmodningen om de relevante oplysninger til toldmyndigheden i bestemmelses- eller udgangsmedlemsstaten. Denne toldmyndighed skal besvare anmodningen senest 28 dage efter, at den er blevet sendt.

Hvis toldmyndigheden i afgangs- eller indgangsmedlemsstaten før udløbet af denne periode modtager oplysning om, at TIR-transporten ikke er afsluttet på korrekt vis, eller hvis den har mistanke herom, indleder den dog straks efterforskningsproceduren.

Toldmyndigheden i afgangs- eller indgangsmedlemsstaten indleder også efterforskningsproceduren, hvis der foreligger oplysninger om, at beviset for TIR-transportens afslutning er forfalsket, og at det er nødvendigt at gennemføre efterforskningsproceduren for at nå de i stk. 9 anførte mål.

7.   Toldmyndigheden i afgangs- eller indgangsmedlemsstaten underretter den berørte garanterende sammenslutning om, at det ikke har været muligt at afslutte TIR-proceduren, og opfordrer den til at forelægge bevis for, at TIR-transporten er afsluttet. Disse oplysninger betragtes ikke som en anmeldelse i henhold til TIR-konventionens artikel 11, stk. 1.

8.   Hvis det under den efterforskningsprocedure, der er fastsat i stk. 1-7, fastslås, at TIR-transporten er afsluttet korrekt, afslutter afgangs- eller indgangsmedlemsstatens toldmyndighed TIR-proceduren og underretter straks den garanterende sammenslutning og indehaveren af TIR-carnetet samt i givet fald eventuelle toldmyndigheder, der kan have indledt en opkrævning, om TIR-procedurens afslutning.

9.   Hvis det under en efterforskningsprocedure i henhold til stk. 1-7 fastlås, at TIR-proceduren ikke kan afsluttes, skal toldmyndigheden i afgangs- eller indgangsmedlemsstaten fastslå, om der er opstået toldskyld.

Hvis der er opstået toldskyld, skal toldmyndigheden i afgangs- eller indgangsmedlemsstaten foretage følgende:

a)

identificere skyldneren

b)

bestemme, hvilken toldmyndighed der har ansvaret for at meddele toldskylden i overensstemmelse med kodeksens artikel 102, stk. 1.

Artikel 281

Alternativt bevis for afslutning af en TIR-transport

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra b), og artikel 227, stk. 2, litra b))

1.   TIR-transporten betragtes som korrekt afsluttet inden for den frist, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordnings artikel 276, stk. 2, hvis indehaveren af TIR-carnetet eller den garanterende sammenslutning fremlægger et af følgende dokumenter til identificering af varerne, og toldmyndigheden i en afgangs- eller indgangsmedlemsstat finder dette tilstrækkeligt:

a)

et dokument attesteret af toldmyndigheden i bestemmelses- eller udgangsmedlemsstaten, hvori varerne identificeres, og hvori det fastslås, at varerne er blevet frembudt for bestemmelses- eller udgangstoldstedet eller er blevet leveret til en godkendt modtager som omhandlet i kodeksens artikel 230

b)

et dokument eller en toldoptegnelse attesteret af toldmyndigheden i en medlemsstat, hvori det fastslås, at varerne fysisk har forladt Unionens toldområde

c)

et tolddokument udstedt i et tredjeland, hvor varerne er henført under en toldprocedure

d)

et dokument udstedt i et tredjeland, som er stemplet eller på anden måde attesteret af dette lands toldmyndighed, og som fastslår, at varerne anses for at være i fri omsætning i det pågældende land.

2.   I stedet for de i stk. 1 nævnte dokumenter, kan der som bevis fremlægges kopier heraf, som er attesteret som værende ægte kopier af det organ, der har attesteret originaldokumenterne, af det pågældende tredjelands myndighed eller af en myndighed i en medlemsstat.

3.   Den underretning om varernes ankomst, der er omhandlet i denne forordnings artikel 279, stk. 1 og 2, anses ikke for at være bevis for, at TIR-transporten er afsluttet korrekt.

Artikel 282

Formaliteterne for varer, der transporteres under TIR-proceduren og modtages af en godkendt modtager

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra b), og artikel 227, stk. 2, litra b))

1.   Når varerne ankommer til et sted angivet i den bevilling, der er omhandlet i kodeksens artikel 230, skal den godkendte modtager:

a)

straks underrette bestemmelsestoldstedet om varernes ankomst og om eventuelle uregelmæssigheder eller hændelser under transporten

b)

først losse varerne efter at have indhentet tilladelse fra bestemmelsestoldstedet

c)

efter losning straks anføre resultaterne af inspektionen og eventuelle andre relevante oplysninger vedrørende losningen i sine regnskaber

d)

underrette bestemmelsestoldstedet om resultaterne af inspektionen af varerne og om eventuelle uregelmæssigheder senest den tredje dag efter den dag, hvor han har fået tilladelse til at losse varerne.

2.   Når bestemmelsestoldstedet har modtaget underretning om varernes ankomst til den godkendte modtagers lokaler, underretter det afgangs- eller indgangstoldstedet om varernes ankomst.

3.   Når bestemmelsestoldstedet har modtaget resultaterne af den i stk. 1, litra d), omhandlede inspektion af varerne, sender det kontrolresultaterne til afgangs- eller indgangstoldstedet senest den sjette dag efter den dag, hvor varerne er blevet leveret til den godkendte modtager.

4.   Efter anmodning fra TIR-carnetets indehaver udsteder den godkendte modtager et ankomstbevis, som bekræfter varernes ankomst til et sted angivet i den bevilling, der er omhandlet i kodeksens artikel 230, og indeholder en henvisning til MRN-nummeret for TIR-transporten og til TIR-carnetet. Ankomstbeviset anses ikke for at være bevis for, at TIR-transporten er afsluttet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 279, stk. 4.

5.   Den godkendte modtager skal sikre, at TIR-carnetet samt MRN-nummeret for TIR-transporten frembydes for bestemmelsestoldstedet inden for den i bevillingen fastsatte frist med henblik på afslutning af TIR-proceduren i overensstemmelse med denne forordnings artikel 279, stk. 4.

6.   TIR-carnetets indehaver anses for at have opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 1, litra o), i TIR-konventionen, når TIR-carnetet sammen med vejkøretøjet, kombinationen af vejkøretøjer eller containeren samt varerne er blevet frembudt i intakt stand for den godkendte modtager på et i bevillingen angivet sted.

Underafdeling 3

Varebevægelser i overensstemmelse med ATA-konventionen og Istanbul-konventionen

Artikel 283

Underretning om overtrædelser og uregelmæssigheder

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra c), og artikel 227, stk. 2, litra c))

Det i artikel 166 omhandlede koordineringstoldsted i den medlemsstat, hvor en overtrædelse eller uregelmæssighed har fundet sted under eller i forbindelse med en ATA-transitforsendelse, skal underrette indehaveren af ATA-carnetet og den garanterende sammenslutning om overtrædelsen eller uregelmæssigheden senest et år efter udløbet af carnetets gyldighed.

Artikel 284

Alternativt bevis for afslutning af ATA-transitforsendelsen

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra c), og artikel 227, stk. 2, litra c))

1.   ATA-transitforsendelsen anses for at være korrekt afsluttet, når indehaveren af ATA-carnetet inden for de frister, der er fastsat i ATA-konventionens artikel 7, stk. 1 og 2, for carneter udstedt i henhold til ATA-konventionen, eller i artikel 9, stk. 1, litra a) og b), i bilag A til Istanbul-konventionen for carneter udstedt i henhold til Istanbul-konventionen, fremlægger et af følgende dokumenter til identificering af varerne, og toldmyndigheden finder dette tilstrækkeligt:

a)

de dokumenter, der er omhandlet i artikel 8 ATA-konventionen, hvis carnetet er udstedt i henhold til ATA-konventionen, eller i artikel 10 i bilag A til Istanbul-konventionen, hvis carnetet er udstedt i henhold til Istanbul-konventionen

b)

et dokument attesteret af toldmyndigheden, hvori det fastslås, at varerne er blevet frembudt for bestemmelses- eller udgangstoldstedet

c)

et dokument, der er udstedt af toldmyndighederne i et tredjeland, hvor varerne henføres under en toldprocedure.

2.   I stedet for de i stk. 1 nævnte dokumenter, kan der som bevis fremlægges kopier heraf, som af det organ, der har attesteret originaldokumenterne, er attesteret som værende ægte kopier.

Underafdeling 4

Varebevægelser på grundlag af formular 302

Artikel 285

Anviste toldsteder

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra e), artikel 227, stk. 2, litra e), og artikel 159, stk. 3)

Toldmyndighederne i hver enkelt medlemsstat, hvor Den Nordatlantiske Traktats Organisations styrker (NATO-styrker), som er berettiget til at anvende formular 302, er udstationeret, anviser det eller de toldsteder, der er ansvarlige for toldformaliteter og toldkontrol i forbindelse med varebevægelser, der foretages af eller på vegne af disse styrker.

Artikel 286

Formular 302 til NATO-styrker

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra e), og artikel 227, stk. 2, litra e))

Det anviste toldsted i afgangsmedlemsstaten forsyner de NATO-styrker, der er udstationeret i dets område, med formularer 302, som:

a)

er forhåndsattesteret med det pågældende toldsteds stempel og underskrift af en tjenestemand ved dette toldsted

b)

er forsynet med løbenumre

c)

er forsynet med det anviste toldsteds fulde adresse for retureksemplaret af formular 302.

Artikel 287

Procedureregler for anvendelsen af formular 302

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra e), og artikel 227, stk. 2, litra e))

1.   På tidspunktet for varernes afsendelse skal NATO-styrkerne gøre et af følgende:

a)

indgive dataene til formular 302 elektronisk til afgangs- eller indgangstoldstedet

b)

udfylde formular 302 med en erklæring om, at varerne transporteres under deres kontrol, og bekræfte denne erklæring ved deres underskrift, stempel og dato.

2.   Når NATO-styrkerne indgiver formular 302-dataene elektronisk i overensstemmelse med stk. 1, litra a), finder denne forordnings artikel 294, 296, 304, 306, 314, 315 og 316 tilsvarende anvendelse.

3.   Når NATO-styrkerne følger proceduren i stk. 1, litra b), skal der straks gives et eksemplar af formular 302 til det anviste toldsted, der er ansvarligt for toldformaliteter og toldkontrol i forbindelse med NATO-styrker, der afsender varer, eller på hvis vegne der afsendes varer.

De øvrige eksemplarer af formular 302 skal ledsage sendingen til de NATO-styrker, som den er bestemt for, hvor formularerne skal stemples og underskrives af de pågældende NATO-styrker.

Når varerne ankommer, skal to eksemplarer af formularen gives til det anviste toldsted, der er ansvarligt for toldformaliteter og toldkontrol i forbindelse med de NATO-styrker, som varerne er bestemt for.

Det pågældende anviste toldsted beholder et eksemplar og returnerer det andet eksemplar til det anviste toldsted, der er ansvarligt for toldformaliteter og toldkontrol i forbindelse med NATO-styrker, der afsender varer, eller på hvis vegne der afsendes varer.

Underafdeling 5

Transit af varer, der transporteres med post

Artikel 288

Transport af ikke-EU-varer i postforsendelser under proceduren for ekstern forsendelse

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra f))

Når ikke-EU-varer transporteres under proceduren for ekstern forsendelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 226, stk. 3, litra f), skal postforsendelsen og alle ledsagedokumenterne forsynes med en klæbeseddel som angivet i bilag 72-01.

Artikel 289

Transport af postforsendelser, der indeholder både EU-varer og ikke-EU-varer

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra f), og artikel 227, stk. 2, litra f))

1.   Når en postforsendelse indeholder både EU-varer og ikke-EU-varer, skal den pågældende sending og alle ledsagedokumenter forsynes med en klæbeseddel som angivet i bilag 72-01.

2.   For EU-varer, der indgår i en sending som anført i stk. 1, skal beviset for den toldmæssige status som EU-varer eller en henvisning til MRN-nummeret for denne form for bevis sendes særskilt til postvirksomheden på bestemmelsesstedet eller anbringes i sendingen.

Når beviset for den toldmæssige status som EU-varer sendes særskilt til postvirksomheden på bestemmelsesstedet, skal den pågældende virksomhed fremlægge beviset for den toldmæssige status som EU-varer for bestemmelsestoldstedet sammen med sendingen.

Når beviset for den toldmæssige status som EU-varer eller MRN-nummeret herfor er anbragt i sendingen, skal det klart angives uden på det pågældende kolli.

Artikel 290

Transport af postforsendelser under proceduren for intern forsendelse i særlige situationer

(Kodeksens artikel 227, stk. 2, litra f))

1.   Når EU-varer transporteres til, fra eller mellem særlige fiskale områder under proceduren for intern forsendelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 227, stk. 2, litra f), skal postforsendelsen og alle ledsagedokumenterne forsynes med en klæbeseddel som angivet i bilag 72-02.

2.   Når EU-varer transporteres fra Unionens toldområde til et fælles transitland til videre forsendelse til Unionens toldområde under proceduren for intern forsendelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 227, stk. 2, litra f), skal varerne være ledsaget af et bevis for den toldmæssige status som EU-varer ved hjælp af et af de midler, der er anført i denne forordnings artikel 199.

Beviset for den toldmæssige status som EU-varer skal fremlægges for et toldsted, når varerne igen føres ind i Unionens toldområde.

Afdeling 2

Procedure for ekstern og intern EU-forsendelse

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 291

Forsendelse under særlige omstændigheder

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra b))

1.   Toldmyndigheden skal antage en papirbaseret forsendelsesangivelse i tilfælde af midlertidigt svigt af:

a)

det elektroniske forsendelsessystem

b)

det it-system, som de personer, der er ansvarlige for proceduren, anvender til indgivelse af EU-forsendelsesangivelsen ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker

c)

den elektroniske forbindelse mellem det it-system, som de personer, der er ansvarlige for proceduren, anvender til indgivelse af EU-forsendelsesangivelsen ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker, og det elektroniske forsendelsessystem.

Reglerne for anvendelse af en papirbaseret forsendelsesangivelse fastlægges i bilag 72-04.

2.   Antagelsen af en papirbaseret forsendelsesangivelse i tilfælde af et midlertidigt svigt som anført i litra b) eller c) kræver toldmyndighedernes godkendelse.

Artikel 292

Verifikation og administrativ bistand

(Kodeksens artikel 48)

1.   Den kompetente toldmyndighed kan efter frigivelse kontrollere de afgivne oplysninger og alle dokumenter, formularer, bevillinger eller data vedrørende forsendelsen for at verificere, at angivelserne, de udvekslede oplysninger og stemplerne er autentiske. Der skal foretages en sådan kontrol, hvis der hersker tvivl om de afgivne oplysningers rigtighed og autenticitet, eller hvis der er mistanke om svig. Der kan også foretages kontrol på grundlag af en risikoanalyse eller ved stikprøve.

2.   Når en kompetent toldmyndighed modtager en anmodning om kontrol efter frigivelse, skal den straks besvare den.

3.   Når den kompetente toldmyndighed i afgangsmedlemsstaten sender en anmodning til den kompetente myndighed om en kontrol efter frigivelse af oplysninger vedrørende EU-forsendelsen, anses betingelserne i artikel 215, stk. 2, i kodeksen for afslutning af forsendelsesproceduren for ikke at være opfyldt, før autenticiteten og rigtigheden af de pågældende data er blevet bekræftet.

Artikel 293

Konventionen om en fælles forsendelsesprocedure

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Når varernes ihændehaver anvender den fælles forsendelsesprocedure, finder denne artikels stk. 2 og artikel 189 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 anvendelse. Varer, der cirkulerer inden for Unionens toldområde, anses dog for at være henført under proceduren for EU-forsendelse i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i konventionen om en fælles forsendelsesprocedure.

2.   Når bestemmelserne i konventionen om en fælles forsendelsesprocedure finder anvendelse, og EU-varer passerer et eller flere fælles transitlande, skal varerne henføres under proceduren for intern EU-forsendelse som omhandlet i artikel 227, stk. 2, litra a), i kodeksen, undtagen for så vidt angår EU-varer, der transporteres udelukkende ad sø- eller luftvejen.

Artikel 294

Blandede sendinger

(Kodeksens artikel 233, stk. 1, litra b))

En sending kan omfatte både varer, der skal henføres under proceduren for ekstern EU-forsendelse i henhold til kodeksens artikel 226, og varer, der skal henføres under proceduren for intern EU-forsendelse i henhold til kodeksens artikel 227, forudsat at hver enkelt vare er mærket i overensstemmelse hermed i forsendelsesangivelsen.

Artikel 295

Anvendelsesområde

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

Proceduren for EU-forsendelse er obligatorisk i følgende tilfælde:

a)

når ikke-EU-varer, der transporteres ad luftvejen, læsses eller genlæsses i en EU-lufthavn

b)

når ikke-EU-varer, der transporteres ad søvejen, transporteres med skib i fast rutefart godkendt i overensstemmelse med artikel 120 i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

Underafdeling 2

Formaliteter ved afgangstoldstedet

Artikel 296

Forsendelsesangivelse og transportmidler

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Hver forsendelsesangivelse må kun omfatte varer, der er henført under proceduren for EU-forsendelse, og som transporteres eller skal transporteres fra et afgangstoldsted til et bestemmelsestoldsted på et og samme transportmiddel i en container eller i et kolli.

En forsendelsesangivelse kan dog omfatte varer, der transporteres eller skal transporteres fra et afgangstoldsted til et bestemmelsestoldsted i mere end én container eller i mere end ét kolli, hvis de pågældende containere eller kolli er læsset på et og samme transportmiddel.

2.   I forbindelse med denne artikel anses følgende også for at udgøre et og samme transportmiddel, hvis de varer, der medføres, transporteres samlet:

a)

et vejkøretøj med en eller flere påhængsvogne eller sættevogne

b)

en togstamme

c)

skibe, der udgør en enhed.

3.   Hvis der i forbindelse med proceduren for EU-forsendelse benyttes et og samme transportmiddel til lastning af varer ved mere end ét afgangstoldsted og til losning ved mere end ét bestemmelsestoldsted, skal der indgives særskilte forsendelsesangivelser for hver sending.

Artikel 297

Frist for frembydelse af varer

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Afgangstoldstedet skal fastsætte en frist, inden for hvilken varerne skal frembydes for bestemmelsestoldstedet, under hensyntagen til følgende:

a)

ruten

b)

transportmidlet

c)

transportlovgivning eller anden lovgivning, som kan have en indvirkning på fastsættelsen af en frist

d)

eventuelle relevante oplysninger fra den person, der er ansvarlig for proceduren.

2.   Når fristen er fastsat af afgangstoldstedet, er den er bindende for toldmyndighederne i de medlemsstater, på hvis område varerne kommer ind under en EU-forsendelse, og kan ikke ændres af disse myndigheder.

Artikel 298

Rute for varebevægelser under proceduren for EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Varer, der henføres under proceduren for EU-forsendelse, skal transporteres til bestemmelsestoldstedet via en økonomisk berettiget rute.

2.   Hvis afgangstoldstedet eller den person, der er ansvarlig for proceduren, finder det nødvendigt, angiver det pågældende toldsted en rute for varetransporten under proceduren for EU-forsendelse under hensyntagen til eventuelle relevante oplysninger fra den person, der er ansvarlig for proceduren.

Toldstedet skal, når det angiver en rute, mindst anføre de medlemsstater, gennem hvilke forsendelsen skal finde sted, i det elektroniske forsendelsessystem.

Artikel 299

Forsegling som identifikationsforanstaltning

(Kodeksens artikel 192, artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Når varer henføres under proceduren for EU-forsendelse, skal afgangstoldstedet forsegle:

a)

det rum, der indeholder varerne, når det pågældende transportmiddel eller den pågældende container af afgangstoldstedet anerkendes som egnet til forsegling

b)

hver enkelt kolli i andre tilfælde.

2.   Afgangstoldstedet registrerer antallet af forseglinger og de individuelle forseglingsidentifikatorer i det elektroniske forsendelsessystem.

Artikel 300

Egnethed til forsegling

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Afgangstoldstedet anser transportmidler eller containere for at være egnet til forsegling på følgende betingelser:

a)

seglene kan nemt og effektivt anbringes på transportmidlet eller containeren

b)

transportmidlet eller containeren er udformet således, at det vil efterlade synlige spor, bryde forseglingerne eller vise tegn på brud, når varer fjernes eller indføres, eller således, at et elektronisk overvågningssystem registrer, når varer fjernes eller indføres

c)

transportmidlet eller containeren indeholder ikke skjulte rum, hvor der kan gemmes varer

d)

de rum, der er forbeholdt varerne, er let tilgængelige for toldmyndighedens inspektion.

2.   Vejkøretøjer, påhængsvogne, sættevogne eller containere, der er godkendt til varetransport under toldforsegling i overensstemmelse med en internationale aftale, som Unionen er kontraherende part i, anses også for at være egnet til forsegling.

Artikel 301

Toldforseglingernes kendetegn

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Toldforseglinger skal mindst opfylde følgende grundlæggende krav og tekniske specifikationer:

a)

Grundlæggende krav for forseglingerne:

i)

forbliver intakte og sikkert fastgjort ved normal brug

ii)

kan let verificeres og genkendes

iii)

er fremstillet således, at enhver form for brud, manipulation eller fjernelse efterlader spor, som kan ses med det blotte øje

iv)

er udformet til en eneste brug eller — for forseglinger, der kan anvendes flere gange — er udformet på en sådan måde, at de, hver gang de genanvendes, kan forsynes med et klart individuelt identifikationsmærke

v)

er forsynet med individuelle forseglingsidentifikatorer, der er permanente, let læselige og entydigt nummererede

b)

Tekniske specifikationer:

i)

seglenes form og dimensioner kan variere, alt efter hvilken type forsegling der anvendes, men dimensionerne skal være således, at identifikationsmærkerne let kan aflæses

ii)

seglenes identifikationsmærker må ikke kunne forfalskes og skal være vanskelige at efterligne

iii)

det materiale, der anvendes, skal være af en sådan art, at seglet ikke kan revne ved et tilfælde, og at det ikke kan forfalskes eller genanvendes, uden at det kan ses.

2.   Når forseglingerne er certificeret af et kompetent organ i overensstemmelse med den internationale ISO-standard nr. 17712:2013 »Fragtcontainere — Mekaniske forseglinger«, anses de pågældende forseglinger for at opfylde kravene i stk. 1.

For containertransport skal der i videst mulig omfang anvendes forseglinger med højtsikrede elementer.

3.   Toldforseglingen skal være forsynet med følgende angivelser:

a)

ordet »Toldvæsenet« på et af Unionens officielle sprog eller en tilsvarende forkortelse

b)

en landekode i form af en ISO-alfa-2-landekode, som identificerer den medlemsstat, hvori forseglingen er blevet anbragt

c)

medlemsstaterne kan tilføje symbolet for det europæiske flag.

Medlemsstaterne kan efter indbyrdes aftale beslutte at anvende fælles sikkerhedselementer og -teknologi.

4.   Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de typer toldsegl, den anvender. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for alle medlemsstaterne.

5.   Når som helst det er nødvendigt at fjerne en forsegling for at muliggøre toldinspektion, skal toldmyndigheden bestræbe sig på at genforsegle, hvor det er nødvendigt, med en toldforsegling med mindst tilsvarende sikkerhedselementer og skal notere oplysningerne i den forbindelse, herunder nummeret på den nye forsegling, på fragtpapirerne.

Artikel 302

Alternative identifikationsforanstaltninger til forsegling

(Kodeksens artikel 192, artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Uanset denne forordnings artikel 299 kan afgangstoldstedet beslutte ikke at forsegle de varer, der er henført under proceduren for EU-forsendelse, og i stedet henholde sig til varebeskrivelsen i forsendelsesangivelsen eller i de supplerende dokumenter, forudsat at beskrivelsen er tilstrækkelig nøjagtig til at muliggøre let identifikation af varerne og indeholder angivelse af deres mængde og art og eventuelle særlige elementer som f.eks. varernes løbenumre.

2.   Uanset denne forordnings artikel 299, og medmindre afgangstoldstedet træffer anden afgørelse, skal hverken det transportmiddel eller de enkelte kolli, der indeholder varerne, være forseglet, når:

a)

varerne transporteres ad luftvejen, og etiketterne er fastgjort til hver sending, der er forsynet med nummeret på det ledsagende luftfragtbrev, eller sendingen udgør en lasteenhed, hvorpå nummeret på det ledsagende luftfragtbrev er anført

b)

varerne transporteres med jernbane, og jernbaneselskaberne anvender identifikationsforanstaltninger.

Artikel 303

Frigivelse af varer til proceduren for EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Kun varer, der er blevet forseglet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 299 eller for hvilke der er truffet alternative identifikationsforanstaltninger i overensstemmelse med denne forordnings artikel 302, frigives til proceduren for EU-forsendelse.

2.   Ved varernes frigivelse fremsender afgangstoldstedet oplysningerne om EU-forsendelsen:

a)

til det angivne bestemmelsestoldsted

b)

til alle angivne grænseovergangstoldsteder.

De pågældende oplysninger baseres på data fra forsendelsesangivelsen med eventuelle ændringer.

3.   Afgangstoldstedet underretter den person, der er ansvarlig for proceduren, om varerne frigivelse til proceduren for EU-forsendelse.

4.   På anmodning fra den person, der er ansvarlig for proceduren, skal afgangstoldstedet forsyne den person, der er ansvarlig for proceduren, med et forsendelsesledsagedokument eller, hvor det er relevant, et forsendelses-/sikringsledsagedokument.

Forsendelsesledsagedokumentet skal leveres i den form, der er angivet i bilag B-02 til delegeret forordning (EU) 2015/2446, og skal, hvis det er nødvendigt, suppleres med varelisten i den form, der er angivet i samme delegerede forordnings bilag B-03. Forsendelses-/sikringsledsagedokumentet skal leveres i den form, der er angivet i samme delegerede forordnings bilag B-04, og skal suppleres med varelisten for forsendelse/sikring i den form, der er angivet i samme delegerede forordnings bilag B-05.

Underafdeling 3

Formaliteter under proceduren for EU-forsendelse

Artikel 304

Frembydelse af varer, der transporteres under proceduren for EU-forsendelse, på grænseovergangstoldstedet

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Varerne skal sammen med MRN-nummeret for forsendelsesangivelsen frembydes på hvert grænseovergangstoldsted.

2.   Hvad angår forelæggelsen af MRN-nummeret for forsendelsesangivelsen på hvert enkelt grænseovergangstoldsted finder artikel 184, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 anvendelse.

3.   Grænseovergangstoldstederne registrerer varernes grænsepassage på grundlag af de oplysninger om EU-forsendelsen, der er modtaget fra afgangstoldstedet. Grænseovergangstoldstedet underretter afgangstoldstedet om grænsepassagen.

4.   Hvis varerne transporteres via et andet grænseovergangstoldsted end det, der er angivet, skal det faktiske grænseovergangstoldsted anmode om oplysningerne om EU-forsendelsen fra afgangstoldstedet og underrette afgangstoldstedet om varernes grænsepassage.

5.   Grænseovergangstoldstedet kan kontrollere varerne. Al inspektion af varerne skal udføres på grundlag af især de oplysninger om EU-forsendelsen, der er modtaget fra afgangstoldstedet.

6.   Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på varetransport med jernbane, forudsat at grænseovergangstoldstedet kan kontrollere varernes grænsepassage ved hjælp af andre midler. En sådan kontrol foretages kun, hvis der er behov for det. Kontrollen kan foretages med tilbagevirkende kraft.

Artikel 305

Hændelser under varebevægelser under en EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Transportøren skal uden unødig forsinkelse efter hændelsen frembyde varerne og MRN-nummeret for forsendelsesangivelsen for den nærmeste toldmyndighed i den medlemsstat, på hvis område transportmidlet befinder sig, såfremt:

a)

transportøren er nødsaget til at afvige fra den rute, der er angivet i henhold til denne forordnings artikel 298, på grund af omstændigheder, som han ikke er herre over

b)

forseglingerne er blevet brudt eller manipuleret under transporten, uden at dette kan tilskrives transportøren

c)

varer under toldmyndighedens tilsyn omlades fra ét transportmiddel til et andet transportmiddel

d)

en overhængende fare nødvendiggør, at de forseglede transportmidler straks losses helt eller delvis

e)

der opstår en hændelse med eventuel indvirkning på, om den person, der er ansvarlig for proceduren, eller operatøren kan opfylde sine forpligtelser

f)

et af de elementer, der indgår i et og samme transportmiddel som omhandlet i denne forordnings artikel 296, stk. 2, ændres.

2.   Når toldmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område transportmidlet befinder sig, finder, at den pågældende EU-forsendelse kan fortsætte, skal den træffe alle de foranstaltninger, som den finder nødvendige.

Den pågældende toldmyndighed registrerer de relevante oplysninger om hændelser som omhandlet i stk. 1 i det elektroniske forsendelsessystem.

3.   I tilfælde af en hændelse som anført i stk. 1, litra c), kræver toldmyndighederne ikke, at varerne frembydes sammen med MRN-nummeret for forsendelsesangivelsen, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

varerne omlades fra et transportmiddel, der ikke er forseglet

b)

den person, der er ansvarlig for proceduren, eller transportøren på vegne af den person, der er ansvarlig for proceduren, giver relevante oplysninger om omladningen til toldmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område transportmidlet befinder sig

c)

de relevante oplysninger registreres i det elektroniske forsendelsessystem af den pågældende myndighed.

4.   I tilfælde af en hændelse som omhandlet i stk. 1, litra f), kan transportøren fortsætte EU-forsendelsen, når en eller flere vogne trækkes ud af en togstamme på grund af tekniske problemer.

5.   I tilfælde af en hændelse som omhandlet i stk. 1, litra f), kræver toldmyndigheden, hvis den trækkende del af et vejkøretøj ændres, uden at køretøjets påhængsvogne eller sættevogne ændres, ikke, at varerne frembydes sammen med MRN-nummeret for forsendelsesangivelsen, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

den person, der er ansvarlig for proceduren, eller transportøren på vegne af den person, der er ansvarlig for proceduren, giver relevante oplysninger om vejkøretøjets sammensætning til toldmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område det pågældende vejkøretøj befinder sig

b)

de relevante oplysninger registreres i det elektroniske forsendelsessystem af den pågældende myndighed.

6.   Indtil datoerne for ibrugtagning af opgraderingen af NCTS, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, skal transportøren i de i stk. 1 nævnte tilfælde indsætte de nødvendige oplysninger i forsendelsesledsagedokumentet eller i forsendelses-/sikringsledsagedokumentet og straks efter hændelsen frembyde varerne sammen med forsendelsesledsagedokumentet eller forsendelses-/sikringsledsagedokumentet for den nærmeste toldmyndighed i den medlemsstat, på hvis område transportmidlet befinder sig.

I de tilfælde, som der henvises til i stk. 3, litra a) og b), stk. 4 og stk. 5, litra a), er transportøren fritaget for at skulle frembyde varerne og MRN-nummeret for forsendelsesangivelsen for denne toldmyndighed.

Relevante oplysninger om hændelser, der indtræffer under en forsendelse, skal registreres i det elektroniske forsendelsessystem af grænseovergangstoldstedet eller af bestemmelsestoldstedet.

7.   Indtil datoerne for ibrugtagning af opgraderingen af NCTS, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, finder denne artikels stk. 2, andet afsnit, ikke anvendelse.

Underafdeling 4

Formaliteter ved bestemmelsestoldstedet

Artikel 306

Frembydelse af varer, der er henført under proceduren for EU-forsendelse, på bestemmelsestoldstedet

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Når varer, der er henført under proceduren for EU-forsendelse, ankommer til bestemmelsestoldstedet, skal der for det pågældende toldsted frembydes følgende:

a)

varerne

b)

MRN-nummeret for forsendelsesangivelsen

c)

enhver oplysning, som kræves af bestemmelsestoldstedet.

Frembydelsen skal finde sted inden for den officielle åbningstid. Bestemmelsestoldstedet kan dog på den pågældende persons anmodning tillade, at frembydelsen finder sted uden for den officielle åbningstid eller på et andet sted.

2.   Hvad angår forelæggelsen af MRN-nummeret for forsendelsesangivelsen på hvert enkelt grænseovergangstoldsted finder artikel 184, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 anvendelse

3.   Hvis frembydelsen har fundet sted efter udløbet af den frist, der er fastsat af afgangstoldstedet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 297, stk. 1, anses den person, der er ansvarlig for proceduren, for at have overholdt fristen, såfremt han selv eller transportøren på tilfredsstillende måde over for bestemmelsestoldstedet godtgør, at han ikke kan tilskrives forsinkelsen.

4.   En procedure for EU-forsendelse kan afsluttes på et andet toldsted end det, der er angivet i forsendelsesangivelsen. Dette toldsted anses så for at være bestemmelsestoldstedet.

5.   Efter anmodning fra den person, der frembyder varerne på bestemmelsestoldstedet, udleverer det pågældende toldsted et ankomstbevis, der attesterer varernes frembydelse på dette toldsted og indeholder en henvisning til MRN-nummeret for forsendelsesangivelsen.

Ankomstbeviset gives ved anvendelse af formularen i bilag 72-03 og udfyldes på forhånd af den pågældende person.

Ankomstbeviset kan ikke benyttes som alternativt bevis for, at proceduren for EU-forsendelse er ophørt i henhold til denne forordnings artikel 312.

Artikel 307

Underretning om varers ankomst under proceduren for EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Bestemmelsestoldstedet underretter afgangstoldstedet om varernes ankomst samme dag, som varerne og MRN-nummeret for forsendelsesangivelsen er frembudt i overensstemmelse med denne forordnings artikel 306, stk. 1.

2.   Hvis en procedure for EU-forsendelse ophører på et andet toldsted end det, der er angivet i forsendelsesangivelsen, underretter det toldsted, der i medfør af denne forordnings artikel 306, stk. 4, anses for at være bestemmelsestoldstedet, afgangstoldstedet om ankomsten samme dag, som varerne og MRN-nummeret for forsendelsesangivelsen er frembudt i overensstemmelse med denne forordnings artikel 306, stk. 1.

Afgangstoldstedet underretter det bestemmelsestoldsted, der er angivet i forsendelsesangivelsen, om ankomsten.

Artikel 308

Kontrol og udstedelse af alternativt bevis

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Når proceduren for EU-forsendelse afsluttes, foretager bestemmelsestoldstedet toldkontrol på grundlag af de oplysninger om proceduren for EU-forsendelse, der er modtaget fra afgangstoldstedet.

2.   Når proceduren for EU-forsendelse ophører, og bestemmelsestoldstedet ikke opdager nogen uregelmæssighed, og den person, der er ansvarlig for proceduren, fremlægger forsendelsesledsagedokumentet eller forsendelses-/sikringsledsagedokumentet, påtegner toldstedet dokumentet efter anmodning fra den person, der er ansvarlig for proceduren, således at denne kan bruge det som alternativt bevis i overensstemmelse med artikel 305. Påtegningen består af det pågældende toldsteds stempel, underskrift af en tjenestemand ved det pågældende toldsted, dato for påtegningen og følgende angivelse:

»Alternativt bevis – 99202«.

Artikel 309

Fremsendelse af kontrolresultater

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Bestemmelsestoldstedet meddeler kontrolresultaterne til afgangstoldstedet senest tredjedagen efter den dag, hvor varerne er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet eller et andet sted i overensstemmelse med denne forordnings artikel 306, stk. 1. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges med op til seks dage.

2.   Som undtagelse til stk. 1 skal afgangstoldstedet, hvis varerne er modtaget af en godkendt modtager som omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b), underrettes senest på sjettedagen efter den dag, hvor varerne er blevet leveret til den godkendte modtager.

Når varer transporteres med jernbane, og en eller flere vogne trækkes ud af en togstamme på grund af tekniske problemer som omhandlet i denne forordnings artikel 305, stk. 4, skal afgangstoldstedet underrettes senest tolvtedagen efter den dag, hvor den første del af varerne er blevet frembudt.

3.   Indtil datoerne for ibrugtagning af opgraderingen af NCTS, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, finder denne artikels stk. 2, andet afsnit, ikke anvendelse.

Underafdeling 5

Efterforskningsprocedure og inddrivelse af toldskyld

Artikel 310

Efterforskningsprocedure for varer, der transporteres under proceduren for EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Hvis afgangstoldstedet ikke har modtaget kontrolresultaterne inden seks dage i overensstemmelse med denne forordnings artikel 309, stk. 1, eller denne forordnings artikel 309, stk. 2, første afsnit, eller inden 12 dage i overensstemmelse med denne forordnings artikel 309, stk. 2, andet afsnit, efter at have modtaget underretning om varernes ankomst, anmoder dette toldsted straks om kontrolresultaterne fra det bestemmelsestoldsted, der har sendt underretningen om varernes ankomst.

Bestemmelsestoldstedet sender kontrolresultaterne straks efter modtagelsen af anmodningen fra afgangstoldstedet.

2.   Hvis toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten ikke har modtaget oplysninger, der gør det muligt at afslutte proceduren for EU-forsendelse eller inddrive toldskylden, anmoder den om de relevante oplysninger fra den person, der er ansvarlig for proceduren, eller, hvis de nødvendige oplysninger er til rådighed på bestemmelsesstedet, fra bestemmelsestoldstedet, i følgende tilfælde:

a)

afgangstoldstedet har ikke modtaget underretning om varernes ankomst ved udløbet af fristen for frembydelse af varerne i henhold til denne forordnings artikel 297

b)

afgangstoldstedet har ikke modtaget de kontrolresultater, der er anmodet om i overensstemmelse med stk. 1

c)

afgangstoldstedet bliver klar over, at underretningen om varernes ankomst eller kontrolresultaterne er blevet sendt ved en fejl.

3.   Toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten sender anmodninger om oplysninger i henhold til stk. 2, litra a), inden for en periode på syv dage efter udløbet af de frister, der er omhandlet heri, og anmodninger om oplysninger i henhold til stk. 2, litra b), inden for en periode på syv dage efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1.

Hvis toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten før udløbet af disse frister modtager oplysning om, at proceduren for EU-forsendelse ikke er ophørt på korrekt vis, eller hvis den har mistanke herom, skal den dog straks sende anmodningen.

4.   Anmodninger, der er indgivet i overensstemmelse med stk. 2, skal besvares senest 28 dage efter, at de er blevet sendt.

5.   Hvis bestemmelsestoldstedet efter en anmodning i overensstemmelse med stk. 2 ikke har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til, at proceduren for EU-forsendelse kan afsluttes, anmoder toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten den person, der er ansvarlig for proceduren, om at fremlægge de pågældende oplysninger senest 35 dage efter indledningen af efterforskningsproceduren.

Men indtil datoerne for ibrugtagning af opgraderingen af NCTS, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, anmoder toldmyndigheden den person, der er ansvarlig for proceduren, om at give disse oplysninger senest 28 dage efter indledningen af efterforskningsproceduren.

Den person, der er ansvarlig for proceduren, skal besvare anmodningen senest 28 dage efter, at den er blevet sendt.

6.   Hvis de oplysninger, der fremlægges i et svar fra den person, der er ansvarlig for proceduren, i overensstemmelse med stk. 5, ikke er tilstrækkelige til at afslutte proceduren for EU-forsendelse, men toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten finder dem tilstrækkelige til at fortsætte efterforskningsproceduren, sender den pågældende myndighed straks en anmodning om supplerende oplysninger til det berørte toldsted.

Det pågældende toldsted skal besvare anmodningen senest 40 dage efter, at den er blevet sendt.

7.   Hvis det under en efterforskningsprocedure i henhold til stk. 1-6 fastslås, at proceduren for EU-forsendelse er ophørt korrekt, afslutter afgangsmedlemsstatens toldmyndighed proceduren for EU-forsendelse og underretter straks den person, der er ansvarlig for proceduren, samt efter omstændighederne eventuelle toldmyndigheder, der kan have indledt en opkrævningsprocedure.

8.   Hvis det under en efterforskningsprocedure i henhold til stk. 1-6 fastlås, at proceduren for EU-forsendelse ikke kan afsluttes, skal toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten fastslå, om der er opstået toldskyld.

Hvis der er opstået toldskyld, træffer toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten følgende foranstaltninger:

a)

identificere skyldneren

b)

bestemme, hvilken toldmyndighed der har ansvaret for at meddele toldskylden i overensstemmelse med kodeksens artikel 102, stk. 1.

Artikel 311

Anmodning om overførsel af inddrivelse af toldskyld

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Hvis toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten under efterforskningsproceduren og inden den frist, der er omhandlet i artikel 77, litra a), i delegeret forordning (EU) 2015/2446, udløber, opnår bevis for, at den handling, der har givet anledning til toldskyld, har fundet sted i en anden medlemsstat, skal den pågældende toldmyndighed straks og under alle omstændigheder inden den pågældende frist sende alle tilgængelige oplysninger til den kompetente toldmyndighed på dette sted.

2.   Den kompetente toldmyndighed på dette sted kvitterer for modtagelsen af oplysningerne og oplyser toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten om hvorvidt den har ansvaret for inddrivelsen. Hvis toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten ikke har modtaget disse oplysninger inden 28 dage, skal den straks genoptage efterforskningsproceduren eller iværksætte inddrivelsen.

Artikel 312

Alternativt bevis for ophør af proceduren for EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Proceduren for EU-forsendelse betragtes som korrekt ophørt, hvis den person, der er ansvarlig for proceduren, fremlægger et af følgende dokumenter til identificering af varerne, og toldmyndigheden i en afgangsmedlemsstat finder dette tilstrækkeligt:

a)

et dokument attesteret af toldmyndigheden i bestemmelsesmedlemsstaten, hvori varerne identificeres, og hvori det fastslås, at varerne er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet eller er blevet leveret til en godkendt modtager som omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b)

b)

et dokument eller en toldoptegnelse attesteret af toldmyndigheden i en medlemsstat, hvori det fastslås, at varerne fysisk har forladt Unionens toldområde

c)

et tolddokument udstedt i et tredjeland, hvor varerne er henført under en toldprocedure

d)

et dokument udstedt i et tredjeland, som er stemplet eller på anden måde attesteret af dette lands toldmyndighed, og som fastslår, at varerne anses for at være i fri omsætning i det pågældende land.

2.   I stedet for de i stk. 1 nævnte dokumenter, kan der som bevis fremlægges kopier heraf, som er attesteret som værende ægte kopier af det organ, der har attesteret originaldokumenterne, af det pågældende tredjelands myndighed eller af en myndighed i en medlemsstat.

3.   Den underretning om varernes ankomst, der er omhandlet i artikel 300, anses ikke for at være bevis for, at proceduren for EU-forsendelse er ophørt korrekt.

Underafdeling 6

Forenklinger, der anvendes for proceduren for EU-forsendelse

Artikel 313

Forenklingernes territoriale anvendelsesområde

(Kodeksens artikel 233, stk. 4)

1.   De forenklinger, der er omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra a) og c), anvendes kun for EU-forsendelser, der indledes i den medlemsstat, hvor tilladelsen til forenklingerne er givet.

2.   Den forenkling, der er omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b), anvendes kun for EU-forsendelser, der ophører i den medlemsstat, hvor tilladelsen til forenklingen er givet.

3.   Den forenkling, der er omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra e), anvendes kun i de medlemsstater, der er angivet i tilladelsen til forenklingen.

Artikel 314

Henførsel af varer under proceduren for EU-forsendelse foretaget af en godkendt afsender

(Kodeksens artikel 233, stk. 4, litra a))

1.   Når en godkendt afsender agter at henføre varer under proceduren for EU-forsendelse, indgiver han en forsendelsesangivelse til afgangstoldstedet. Den godkendte afsender må ikke indlede EU-forsendelsesproceduren før udløbet af den frist, der er angivet i den tilladelse, der er omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra a).

2.   Den godkendte afsender registrerer følgende oplysninger i det elektroniske forsendelsessystem:

a)

ruten, når der i overensstemmelse med artikel 291 er angivet en rute

b)

den frist, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordnings artikel 297, inden for hvilken varerne skal være frembudt for bestemmelsestoldstedet

c)

antallet af forseglinger og de individuelle forseglingsidentifikatorer, hvor det er relevant.

3.   Den godkendte afsender må først udskrive et forsendelsesledsagedokument eller forsendelses-/sikringsledsagedokument efter modtagelsen af underretningen om varernes frigivelse til proceduren for EU-forsendelse fra afgangstoldstedet. Men indtil datoerne for ibrugtagning af opgraderingen af NCTS, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, skal den godkendte afsender udskrive disse dokumenter.

Artikel 315

Formaliteter for varer, der transporteres under proceduren for EU-forsendelse og modtages af en godkendt modtager

(Kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b))

1.   Når varerne ankommer til et i bevillingen angivet sted som omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b), skal den godkendte modtager:

a)

straks underrette bestemmelsestoldstedet om varernes ankomst og om eventuelle uregelmæssigheder eller hændelser under transporten.

b)

først losse varerne efter at have indhentet tilladelse fra bestemmelsestoldstedet

c)

efter losning straks anføre resultaterne af inspektionen og eventuelle andre relevante oplysninger vedrørende losningen i sine regnskaber

d)

underrette bestemmelsestoldstedet om resultaterne af inspektionen af varerne og om eventuelle uregelmæssigheder senest på tredjedagen efter den dato, hvor han har fået tilladelse til at losse varerne.

2.   Når bestemmelsestoldstedet har modtaget en underretning om varernes ankomst til den godkendte modtagers lokaler, underretter den afgangstoldstedet om varernes ankomst.

3.   Når bestemmelsestoldstedet har modtaget resultaterne af den i stk. 1, litra d), omhandlede inspektion af varerne, sender det kontrolresultaterne til afgangstoldstedet senest på sjettedagen efter den dato, hvor varerne er blevet leveret til den godkendte modtager.

Artikel 316

Ophør af proceduren for EU-forsendelse for varer, der modtages af en godkendt modtager

(Kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b))

1.   Den person, der er ansvarlig for proceduren, anses for at have opfyldt sine forpligtelser, og forsendelsesproceduren anses for ophørt i overensstemmelse med kodeksens artikel 233, stk. 2, når varerne er blevet frembudt i intakt stand for den godkendte modtager i henhold til kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b), på det sted, der er anført i bevillingen, inden for den frist, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordnings artikel 297, stk. 1.

2.   Efter anmodning fra transportøren udsteder den godkendte modtager et ankomstbevis, som bekræfter varernes ankomst til et i bevillingen angivet sted i henhold til kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b), og indeholder en henvisning til MRN-nummeret for EU-forsendelsen. Ankomstbeviset gives ved anvendelse af formularen i bilag 72-03.

Artikel 317

Formaliteter for anvendelse af særlige typer forsegling

(Kodeksens artikel 233, stk. 4, litra c))

1.   Særlige typer forsegling skal opfylde kravene i denne forordnings artikel 301, stk. 1.

Når forseglingerne er certificeret af et kompetent organ i overensstemmelse med den internationale ISO-standard nr. 17712:2013 »Fragtcontainere — Mekaniske forseglinger«, anses de for at opfylde de pågældende krav.

For containertransport skal der i videst mulig omfang anvendes forseglinger med højtsikrede elementer.

2.   En forsegling af en særlig type skal være forsynet med en af følgende angivelser:

a)

navnet på den person, der i henhold til kodeksens artikel 233, stk. 4, litra c), har tilladelse til at anvende den

b)

en tilsvarende forkortelse eller kode, som giver toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten mulighed for at identificere den pågældende person.

3.   Den person, der er ansvarlig for proceduren, skal registrere antallet af forseglinger og de individuelle forseglingsidentifikatorer for en særlig type forsegling i forsendelsesangivelsen og senest foretage forsegling, når varerne frigives til proceduren for EU-forsendelse.

Artikel 318

Toldtilsyn med anvendelsen af særlige typer forseglinger

(Kodeksens artikel 233, stk. 4, litra c))

Toldmyndigheden skal gøre følgende:

a)

underrette Kommissionen og toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater om særlige typer forseglinger, der anvendes, og om særlige typer forseglinger, som den har besluttet ikke at godkende på grund af uregelmæssigheder eller tekniske mangler

b)

på ny undersøge særlige typer forseglinger, den har godkendt, og som anvendes, når den modtager oplysninger om, at en anden myndighed har besluttet ikke at godkende en særlig type forsegling

c)

gennemføre en indbyrdes høring for at opnå en fælles vurdering

d)

overvåge anvendelsen af særlige typer forseglinger af personer, der er bemyndiget i overensstemmelse med artikel 197 i delegeret forordning (EU) 2015/2446.

Om nødvendigt kan Kommissionen og medlemsstaterne efter fælles aftale fastlægge et fælles nummereringssystem og fastlægge brug af fælles sikkerhedselementer og -teknologi.

Artikel 319

Høring forud for tilladelser til brug af et elektronisk transportdokument som forsendelsesangivelse for luft- og søtransport

(Kodeksens artikel 22)

Efter at have undersøgt, om de betingelser, der er fastsat i artikel 191 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, og de betingelser, der er fastsat i henholdsvis artikel 199 i nævnte delegerede forordning for lufttransport eller artikel 200 i nævnte delegerede forordning for søtransport, for tilladelse er opfyldt, skal den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse, høre toldmyndigheden i afgangs- og bestemmelseslufthavnene i tilfælde af lufttransport eller toldmyndigheden i afgangs- og bestemmelseshavnene i tilfælde af søtransport.

Fristen for høringen fastsættes til 45 dage fra datoen for meddelelsen som omhandlet i artikel 15 fra den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse, om de betingelser og kriterier, den hørte toldmyndighed skal undersøge.

Artikel 320

Formaliteter for brug af et elektronisk transportdokument som forsendelsesangivelse for luft- og søtransport

(Kodeksens artikel 233, stk. 4, litra e))

1.   Varerne frigives til proceduren for EU-forsendelse, når oplysningerne i det elektroniske transportdokument er stillet til rådighed for afgangstoldstedet i lufthavnen i tilfælde af lufttransport eller for afgangstoldstedet i havnen i tilfælde af søtransport i overensstemmelse med de midler, der er fastsat i tilladelsen.

2.   Når varerne henføres under proceduren for EU-forsendelse, skal den person, der er ansvarlig for proceduren, registrere passende koder ud for alle produkter i det elektroniske transportdokument.

3.   Proceduren for EU-forsendelse ophører, når varerne er frembudt på bestemmelsestoldstedet i lufthavnen i tilfælde af lufttransport eller på bestemmelsestoldstedet i havnen i tilfælde af søtransport, og oplysningerne i det elektroniske transportdokument er stillet til rådighed for det pågældende toldsted i overensstemmelse med de midler, der er fastsat i tilladelsen.

4.   Den person, der er ansvarlig for proceduren, skal straks underrette afgangs- og bestemmelsestoldstederne om alle overtrædelser og uregelmæssigheder.

5.   Proceduren for EU-forsendelse betragtes som afsluttet, medmindre toldmyndighederne har modtaget oplysninger eller har fastslået, at proceduren ikke er ophørt korrekt.

Underafdeling 7

Varetransport i faste installationer

Artikel 321

Transport i faste installationer og gennemførelse af proceduren for EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra a), og artikel 227, stk. 2, litra a))

1.   Når varer, der transporteres i en fast installation, føres ind i Unionens toldområde via den pågældende installation, anses disse varer for at være henført under proceduren for EU-forsendelse, når de føres ind i dette område.

2.   Hvis varerne allerede befinder sig i Unionens toldområde og transporteres i en fast installation, anses disse varer for at være henført under proceduren for EU-forsendelse, når de anbringes i den faste installation.

3.   I forbindelse med proceduren for EU-forsendelse er den person, der er ansvarlig for proceduren, hvis varer transporteres i faste installationer, operatøren for den faste installation, der er etableret i den medlemsstat, via hvis område varerne kommer ind i Unionens toldområde, i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, eller operatøren for den faste installation i den medlemsstat, hvor transporten begynder, i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2.

Den person, der er ansvarlig for proceduren, og toldmyndigheden aftaler metoderne for toldtilsyn med de varer, der transporteres.

4.   I forbindelse med kodeksens artikel 233, stk. 3, betragtes operatøren for en fast installation, der er etableret i en medlemsstat, via hvis område varerne transporteres i faste installationer, som transportøren.

5.   Proceduren for EU-forsendelse anses for ophørt, når der i de handelsmæssige regnskaber hos modtageren eller operatøren for den faste installation er foretaget den relevante registrering, som attesterer, at de varer, som transporteres i faste installationer:

a)

er ankommet til modtagerens anlæg

b)

er kommet ind i modtagerens distributionsnet eller

c)

har forladt Unionens toldområde.

KAPITEL 4

Særlig anvendelse

Afdeling 1

Midlertidig indførsel

Artikel 322

Afslutning af proceduren for midlertidig indførsel i tilfælde vedrørende jernbanetransportmidler, paller og containere

(Kodeksens artikel 215)

1.   For rullende materiel til jernbanetransport, der anvendes i fællesskab i henhold til en aftale mellem EU- og ikke-EU-transportører, der yder jernbanetransporttjenester, kan proceduren for midlertidig indførsel afsluttes, når rullende materiel til jernbanetransport af samme type eller af samme værdi som dem, der blev stillet til rådighed for en person etableret i Unionens toldområde, eksporteres eller reeksporteres.

2.   For paller kan proceduren for midlertidig indførsel afsluttes, når paller af samme type eller af samme værdi som dem, der blev henført under proceduren, eksporteres eller reeksporteres.

3.   For containere i overensstemmelse med konventionen om toldproceduren for containere, som inden for rammerne af en pool benyttes til international transport (21), afsluttes proceduren for midlertidig indførsel, når containere af samme type eller af samme værdi som dem, der blev henført under proceduren, eksporteres eller reeksporteres.

Artikel 323

Særlig afslutning for varer til arrangementer eller til salg

(Kodeksens artikel 215)

Med henblik på afslutning af proceduren for midlertidig indførsel af varer, der er omhandlet i artikel 234, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, med undtagelse af varer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF, anses forbruget, tilintetgørelsen eller den gratis uddeling til publikum heraf ved et arrangement som reeksport, under forudsætning af at mængden heraf har forbindelse med arrangementets karakter og står i et rimeligt forhold til antallet af besøgende og det omfang, hvori den person, der er ansvarlig for proceduren, deltager i det pågældende arrangement.

KAPITEL 5

Forædling

Aktiv forædling

Artikel 324

Særlige tilfælde af afslutning af proceduren for aktiv forædling IM/EX

(Kodeksens artikel 215)

1.   I forbindelse med afslutning af proceduren for aktiv forædling IM/EX anses følgende for at reeksport:

a)

forædlingsprodukterne leveres til personer, der har ret til fritagelse for importafgifter i medfør af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser eller New York-konventionen af 16. december 1969 om særlige missioner som omhandlet i artikel 128, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 (22)

b)

forædlingsprodukterne leveres til andre landes væbnede styrker, der er stationeret i en medlemsstats område, såfremt denne medlemsstat bevilger særlig fritagelse for importafgifter i overensstemmelse med artikel 131, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1186/2009

c)

levering af luftfartøjer

d)

levering af rumfartøjer og tilhørende udstyr

e)

levering af hovedforædlingsprodukter, for hvilke erga omnes importafgiften er »fri«, eller for hvilke der er udstedt et luftdygtighedsbevis i henhold til artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1147/2002 (23)

f)

afhændelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser af biforædlingsprodukter, hvis tilintetgørelse under toldkontrol er forbudt af miljømæssige hensyn.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse:

a)

når ikke-EU-varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling IM/EX, vil blive genstand for en landbrugs- eller handelspolitisk foranstaltning, en midlertidig eller endelig antidumpingtold, en udligningstold, en beskyttelsesforanstaltning eller en tillægstold, der stammer fra suspension af indrømmelser, hvis de angives til overgang til fri omsætning

b)

når der opstår toldskyld i overensstemmelse med kodeksens artikel 78, stk. 1, for varer uden oprindelsesstatus, der er henført under proceduren for aktiv forædling IM/EX, hvis bevillingshaveren agter at reeksportere forædlingsprodukterne.

3.   I det i stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde tillader kontroltoldstedet, at proceduren for aktiv forædling IM/EX afsluttes, når de varer, der er henført under proceduren, for første gang er anvendt til fremstilling, reparation, herunder vedligeholdelse, ændring eller ombygning af luftfartøjer eller af dele af luftfartøjer, såfremt det i regnskaberne hos den person, der er ansvarlig for proceduren, er muligt at kontrollere, at proceduren anvendes og fungerer korrekt.

4.   I det i stk. 1, litra d), omhandlede tilfælde tillader kontroltoldstedet, at proceduren for aktiv forædling IM/EX afsluttes, når de varer, der er henført under proceduren, for første gang er anvendt til fremstilling, reparation, herunder vedligeholdelse, ændring eller ombygning af satellitter, deres opsendelsesanlæg og jordbaseret udstyr og af dele deraf, som er en integrerende del af systemerne, såfremt det i regnskaberne hos den person, der er ansvarlig for proceduren, er muligt at kontrollere, at proceduren anvendes og fungerer korrekt.

5.   I det i stk. 1, litra e), omhandlede tilfælde tillader kontroltoldstedet, at proceduren for aktiv forædling IM/EX afsluttes, når de varer, der er henført under proceduren, for første gang er anvendt i forarbejdninger i forbindelse med de leverede forædlingsprodukter eller dele deraf, såfremt det i regnskaberne hos den person, der er ansvarlig for proceduren, er muligt at kontrollere, at proceduren anvendes og fungerer korrekt.

6.   I det i stk. 1, litra f), omhandlede tilfælde skal den person, der er ansvarlig for proceduren for aktiv forædling, bevise, at afslutning af proceduren for aktiv forædling IM/EX efter de normale regler ikke er mulig eller er økonomisk umulig.

Artikel 325

Forædlingsprodukter eller varer, der anses for at være overgået til fri omsætning

(Kodeksens artikel 215)

1.   Når det i bevillingen til aktiv forædling IM/EX er specificeret, at forædlingsprodukter eller varer, der er henført under proceduren, anses for at være overgået til fri omsætning, hvis de ikke er blevet henført under en efterfølgende toldprocedure eller reeksporteret efter udløbet af fristen for afslutning af proceduren, anses toldangivelsen om overgang til fri omsætning for at være indgivet og antaget og frigivelsen for at være godkendt på datoen for udløbet af fristen for afslutning af proceduren.

2.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, bliver de produkter eller varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling IM/EX, til EU-varer, når de sendes på markedet.

AFSNIT VIII

VARER, DER FØRES UD AF UNIONENS TOLDOMRÅDE

KAPITEL 1

Formaliteter forud for udpassage af varer

Artikel 326

Elektronisk udpassagesystem

(Kodeksens artikel 16, stk. 1)

Til behandling og udveksling af oplysninger om varer, der føres ud af Unionens toldområde, anvendes et elektronisk system, der er oprettet til disse formål i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1.

Denne artikels stk. 1 gælder fra datoerne for ibrugtagning af Kodeks AES, som der henvises til i gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU.

Artikel 327

Varer, der ikke er omfattet af en angivelse forud for afgang

(Kodeksens artikel 267)

Hvis det konstateres, at varer, der skal føres ud af Unionens toldområde, ikke er omfattet af en angivelse forud for afgang, skal der indgives en sådan angivelse for varerne, medmindre der er dispenseret fra forpligtelsen hertil.

Artikel 328

Risikoanalyse

(Kodeksens artikel 264)

1.   Risikoanalysen gennemføres inden frigivelsen af varerne inden for en frist svarende til perioden mellem udløbet af fristen for indgivelse af en angivelse forud for afgang som omhandlet i artikel 244 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 og lastningen af varerne eller deres afgang, alt efter omstændighederne.

2.   Hvis der foreligger en dispensation fra forpligtelsen til at indgive en angivelse forud for afgang i henhold til artikel 245 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, gennemføres der en risikoanalyse ved frembydelse af varerne på grundlag af toldangivelsen eller reeksportangivelsen for disse varer eller i mangel heraf på grundlag af alle andre tilgængelige oplysninger om varerne.

KAPITEL 2

Formaliteter ved varers udpassage

Artikel 329

Bestemmelse af udgangstoldstedet

(Kodeksens artikel 159, stk. 3)

1.   Medmindre stk. 2-7 finder anvendelse, er udgangstoldstedet det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvorfra varerne forlader Unionens toldområde til et bestemmelsessted, der ligger uden for dette område.

2.   Hvad angår varer, der forlader Unionens toldområde i faste transportinstallationer, er udgangstoldstedet det samme som eksporttoldstedet.

3.   Når varerne læsses om bord på et skib eller et luftfartøj med henblik på transport til et bestemmelsessted uden for Unionens toldområde, er udgangstoldstedet det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor varerne læsses om bord på et sådant skib eller luftfartøj.

4.   Når varerne læsses om bord på et skib, som ikke er indsat i fast rutefart som omhandlet i artikel 120 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, er udgangstoldstedet det toldsted, der er kompetent for det sted, hvor varerne læsses om bord på et sådant skib.

5.   Når varerne efter at være frigivet til eksport henføres under en procedure for ekstern forsendelse, er udgangstoldstedet afgangstoldstedet for forsendelsen.

6.   Når varerne efter at være frigivet til eksport henføres under en anden procedure for forsendelse end proceduren for ekstern forsendelse, er udgangstoldstedet afgangstoldstedet for forsendelsen, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

bestemmelsestoldstedet for forsendelsen er beliggende i et fælles transitland

b)

bestemmelsestoldstedet for forsendelsen er beliggende ved grænsen i Unionens toldområde, og varerne føres ud af dette toldområde efter at være passeret gennem et land eller et område uden for Unionens toldområde.

7.   Efter anmodning er udgangstoldstedet det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor varer på grundlag af et gennemgående transportdokument bliver overtaget til transport ud af Unionens toldområde af jernbaneselskaber, postvirksomheder, luftfartsselskaber eller rederier, forudsat at varerne skal forlade Unionens toldområde med jernbane, med post, ad luftvejen eller søvejen.

8.   Stk. 4, 5 og 6 anvendes ikke på punktafgiftspligtige varer under punktafgiftssuspension eller varer, der har været underkastet eksportformaliteter med henblik på restitution ved eksport som led i den fælles landbrugspolitik.

9.   Når der skal indgives en reeksportmeddelelse i henhold til kodeksens artikel 274, stk. 1, er udgangstoldstedet det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor varerne opbevares i frizone eller midlertidigt oplag.

Artikel 330

Kommunikation mellem eksporttoldsteder og udgangstoldsteder

(Kodeksens artikel 267, stk. 1)

Medmindre angivelsen foretages ved skrivning i klarererens regnskaber i overensstemmelse med kodeksens artikel 182 ved frigivelse af varerne, sender eksporttoldstedet oplysningerne i eksportangivelsen til det angivne udgangstoldsted. Disse oplysninger baseres på data i eksportangivelsen med eventuelle ændringer.

Artikel 331

Frembydelse af varer på udgangstoldstedet

(Kodeksens artikel 267)

1.   Den person, der frembyder varerne ved udpassage på udgangstoldstedet, skal i forbindelse hermed:

a)

angive eksport- eller reeksportangivelsens MRN-nummer

b)

oplyse om eventuelle uoverensstemmelser mellem de varer, der angives og frigives til eksport, og dem, der frembydes, herunder også i tilfælde, hvor varerne er blevet omemballeret eller placeret i containere, inden de frembydes på udgangstoldstedet

c)

når der kun frembydes en del af de varer, der er omfattet af en eksport- eller reeksportangivelse, skal den person, der frembyder varerne, også anføre mængden af de varer, der faktisk frembydes.

Men når disse varer frembydes i pakker eller placeret i containere, skal den pågældende person anføre henholdsvis antallet af pakker og, hvis de er placeret i containere, containeridentifikationsnumrene.

3.   Varer, der angives til eksport eller reeksport, kan frembydes på et andet udgangstoldsted end det, der er anført i eksport- eller reeksportangivelsen. Når det faktiske udgangstoldsted er beliggende i en anden medlemsstat end den oprindeligt anførte, anmoder dette toldsted eksporttoldstedet om oplysningerne i eksport- eller reeksportangivelsen.

Artikel 332

Formaliteter ved varers udpassage

(Kodeksens artikel 267)

1.   Når varer, der skal føres ud af Unionens toldområde, er underlagt toldkontrol, undersøger udgangstoldstedet varerne på grundlag af de oplysninger, det har modtaget fra eksporttoldstedet.

2.   Når den person, der frembyder varerne, oplyser eller udgangstoldstedet konstaterer, at nogle af de varer, der er angivet til eksport, reeeksport eller passiv forædling, mangler ved frembydelsen på udgangstoldstedet, underretter dette toldsted eksporttoldstedet om de manglende varer.

3.   Når den person, der frembyder varerne, oplyser eller udgangstoldstedet konstaterer, at der er for mange af nogle af de varer, der frembydes på udgangstoldstedet, i forhold til dem, der angives til eksport, reeksport eller passiv forædling, forbyder dette toldsted de overskydende varers udpassage, indtil der er indgivet en eksport- eller reeksportangivelse for disse varer. Denne eksport- eller reeksportangivelse kan indgives på udgangstoldstedet.

4.   Når den person, der frembyder varerne, oplyser eller udgangstoldstedet konstaterer, at der er uoverensstemmelse mellem arten af de varer, der er angivet til eksport, reeksport eller passiv forædling, og dem, der frembydes på udgangstoldstedet, forbyder udgangstoldstedet disse varers udpassage, indtil der er indgivet en eksport- eller reeksportangivelse for dem, og underretter eksporttoldstedet herom. Denne eksport- eller reeksportangivelse kan indgives på udgangstoldstedet.

5.   Transportøren underretter udgangstoldstedet om varernes udpassage ved at fremsende samtlige nedenstående oplysninger:

a)

referencenummeret på sendingen eller nummeret på transportdokumentet

b)

når varerne frembydes i pakker eller i containere: antallet af pakker og, hvis de er placeret i containere, containeridentifikationsnumrene

c)

i givet fald eksport- eller reeksportangivelsens MRN-nummer

Denne forpligtelse gælder ikke, såfremt toldmyndighederne har adgang til disse oplysninger gennem eksisterende handels-, havne- eller transportinformationssystemer.

6.   Med henblik på anvendelse af stk. 5 skal den person, der overdrager varerne til transportøren, give denne de oplysninger, der er omhandlet i nævnte stykke.

Transportøren kan læsse varerne med henblik på forsendelse ud af Unionens toldområde, hvis han råder over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5.

Artikel 333

Tilsyn med varer, der frigives til udpassage, og udveksling af oplysninger mellem toldsteder

(Kodeksens artikel 267)

1.   Når varer er blevet frigivet til udpassage, fører udgangstoldstedet tilsyn med dem, indtil de er ført ud af Unionens toldområde.

2.   Hvis udgangstoldstedet og eksporttoldstedet ikke er det samme, underrettes eksporttoldstedet af udgangstoldstedet om varernes udpassage senest den første arbejdsdag efter den dag, hvor varerne har forladt Unionens toldområde.

I de tilfælde, der er omhandlet i denne forordnings artikel 329, stk. 3-7, er udgangstoldstedernes frist til at underrette eksporttoldstedet om varernes udpassage dog følgende:

a)

i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 329, stk. 3 og 4: senest den første arbejdsdag efter den dag, hvor det skib eller luftfartøj, om bord på hvilket varerne er blevet læsset, har forladt lastningshavnen eller -lufthavnen

b)

i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 329, stk. 5: senest den første arbejdsdag efter den dag, hvor varerne er henført under proceduren for ekstern forsendelse

c)

i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 329, stk. 6: senest den første arbejdsdag efter den dag, hvor forsendelsesproceduren er blevet afsluttet

d)

i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 329, stk. 7: senest den første arbejdsdag efter den dag, hvor varerne er overtaget til transport under et gennemgående transportdokument.

3.   Hvis udgangstoldstedet og eksporttoldstedet ikke er det samme, og varernes udpassage forbydes, underrettes eksporttoldstedet herom af udgangstoldstedet senest den første arbejdsdag efter den dag, hvor varerne er blevet nægtet udpassage.

4.   Under uforudsete omstændigheder, hvor varer, der er omfattet af en eksport- eller reeksportangivelse overføres til et udgangstoldsted og efterfølgende skal forlade Unionens toldområde gennem mere end et udgangstoldsted, fører hvert toldsted, hvor varerne er blevet frembudt, tilsyn med udpassagen for de varer, der skal føres ud af Unionens toldområde. Udgangstoldstedet underretter eksporttoldstedet om udpassagen for de varer, de har under tilsyn.

5.   Når varer, der er omfattet af en eksport- eller reeksportangivelse, overføres til et udgangstoldsted og efterfølgende forlader Unionens toldområde som flere sendinger på grund af uforudsete omstændigheder, underretter udgangstoldstedet eksporttoldstedet om udpassagen for hver enkelt sending.

6.   Når varer skal forlade Unionens toldområde i det tilfælde, der er omhandlet i denne forordnings artikel 329, stk. 7, fremlægger transportøren på anmodning fra de kompetente toldmyndigheder på udgangstoldstedet oplysninger om disse varer. Disse oplysninger skal enten være:

a)

eksportangivelsens MRN-nummer

b)

en kopi af det gennemgående transportdokument for de pågældende varer

c)

referencenummeret på sendingen eller nummeret på transportdokumentet og, hvis varerne frembydes i pakker eller i containere: antallet af pakker og, hvis de er placeret i container, containeridentifikationsnumret.

7.   Uanset denne artikels stk. 2, litra c), er fristen for udgangstoldstedet til at underrette eksporttoldstedet om varernes udpassage indtil datoerne for ibrugtagning af det kodekssystem for automatiseret eksport, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, i de tilfælde, der henvises til i artikel 329, stk. 6 i nærværende forordning, den første arbejdsdag efter den dag, hvor varerne henføres under denne forsendelsesprocedure eller varerne forlader Unionens toldområde, eller hvor forsendelsesproceduren afsluttes.

8.   Uanset denne artikels stk. 4 skal det udgangstoldsted, hvor sendingen først blev frembudt, indtil datoerne for ibrugtagning af det automatiserede eksportsystem, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, indsamle udpassageresultaterne fra de andre udgangstoldsteder og underrette eksporttoldstedet om varernes udpassage. De må først gøre dette, når alle varerne har forladt Unionens toldområde.

9.   Uanset denne artikels stk. 5 skal udgangstoldstedet indtil datoerne for ibrugtagning af det automatiserede eksportsystem, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, når varer, der er omfattet af mere end én eksport- eller reeksportangivelse, flyttes til et udgangstoldsted og efterfølgende forlader Unionens toldområde som mere end én sending som følge af uforudsete omstændigheder, først underrette eksporttoldstedet om varernes udpassage, når alle varerne har forladt Unionens toldområde.

Artikel 334

Attestering af varers udpassage

(Kodeksens artikel 267)

1.   Eksporttoldstedet attesterer varernes udpassage for klarereren eller eksportøren i følgende tilfælde:

a)

når dette toldsted er blevet underrettet om varernes udpassage af udgangstoldstedet

b)

når dette toldsted er det samme som udgangstoldstedet og varerne er ført ud

c)

når dette toldsted finder, at den dokumentation, der er fremlagt i overensstemmelse med denne forordnings artikel 335, stk. 4, er tilstrækkelig.

2.   Hvis eksporttoldstedet har attesteret varernes udpassage i overensstemmelse med stk. 1, litra c), underretter det udgangstoldstedet herom.

Artikel 335

Efterforskningsprocedure

(Kodeksens artikel 267)

1.   Hvis eksporttoldstedet 90 dage efter varernes frigivelse til eksport ikke er blevet underrettet om varernes udpassage, kan det anmode klarereren om at oplyse det om, på hvilken dato og fra hvilket udgangstoldsted varerne blev ført ud af Unionens toldområde.

2.   Klarereren kan på eget initiativ underrette eksporttoldstedet om, på hvilke datoer og fra hvilke udgangstoldsteder varerne har forladt Unionens toldområde.

3.   Når klarereren giver oplysninger til eksporttoldstedet i henhold til stk. 1 eller 2, kan han anmode eksporttoldstedet om at attestere udpassagen. Eksporttoldstedet anmoder til det formål udgangstoldstedet om oplysninger om varernes udpassage, og sidstnævnte toldsted skal afgive svar inden for en frist på 10 dage.

Hvis udgangstoldstedet ikke afgiver svar inden for denne tidsfrist, giver eksporttoldstedet klarereren besked herom.

4.   Når eksporttoldstedet underretter klarereren om, at udgangstoldstedet ikke har afgivet svar inden for den tidsfrist, der er angivet i stk. 3, kan klarereren over for eksporttoldstedet fremlægge bevis for, at varerne har forladt Unionens toldområde.

Dette bevis kan bl.a. fremlægges i en af følgende former eller en kombination heraf:

a)

en kopi af følgesedlen underskrevet eller bekræftet af modtageren uden for Unionens toldområde

b)

et bevis for betaling

c)

en faktura

d)

en følgeseddel

e)

et dokument underskrevet eller bekræftet af den økonomiske operatør, der har ført varerne ud af Unionens toldområde

f)

et dokument, der er behandlet af toldmyndigheden i en medlemsstats eller et tredjeland i overensstemmelse med den pågældende stats eller det pågældende lands regler og procedurer

g)

den økonomiske operatørs regnskaber over varer, der er leveret til skibe, luftfartøjer eller offshoreanlæg.

KAPITEL 3

Eksport og reeksport

Artikel 336

Eksport- eller reeksportangivelse for varer i flere sendinger

(Kodeksens artikel 162)

Når varer skal føres ud af Unionens toldområde i mere end en sending, skal hver enkelt sending være omfattet af en separat eksport- eller reeksportangivelse.

Artikel 337

Indgivelse af en eksport- eller reeksportangivelse med tilbagevirkende kraft

(Kodeksens artikel 162 og 267)

1.   Hvis der var krav om en eksport- eller reeksportangivelse, men varerne er ført ud af Unionens toldområde uden en sådan angivelse, indgiver eksportøren en eksport- eller reeksportangivelse med tilbagevirkende kraft. Denne angivelse skal indgives på det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor eksportøren er etableret. Toldstedet attesterer varernes udpassage for eksportøren, såfremt frigivelsen ville være sket, hvis angivelsen var blevet indgivet inden varernes udpassage fra Unionens toldområde, og det har bevis for, at varerne har forladt Unionens toldområde.

2.   Hvis EU-varer, som skulle have været reimporteret, har forladt Unionens toldområde, men ikke længere skal reimporteres, og der ville være blevet anvendt en anden type toldangivelse, hvis der ikke havde været en hensigt om reimport, kan eksportøren indgive en eksportangivelse med tilbagevirkende kraft, som erstatter den oprindelige angivelse, på eksporttoldstedet. Dette toldsted attesterer varernes udpassage for eksportøren.

Hvis EU-varerne har forladt Unionens toldområde på grundlag af et ATA- og CPD-carnet, skal toldstedet dog attestere varernes udpassage for eksportøren, såfremt reimportbladet og ATA- og CPD-carnetets talon er erklæret ugyldige.

Artikel 338

Indgivelse af en reeksportangivelse for varer, der er omfattet af et ATA- og CPD-carnet

(Kodeksens artikel 159, stk. 3)

Det kompetente toldsted i forbindelse med reeksport af varer, der er omfattet af et ATA- og CPD-carnet, er, ud over de toldsteder, der er omhandlet i denne forordnings artikel 221, stk. 2, udgangstoldstedet.

Artikel 339

Anvendelse af et ATA- og CPD-carnet som eksportangivelse

(Kodeksens artikel 162)

1.   Et ATA- og CPD-carnet betragtes som en eksportangivelse, hvis carnetet er udstedt i en medlemsstat, der er kontraherende part i ATA-konventionen eller Istanbul-konventionen, og påtegnet og garanteret af en sammenslutning, der er etableret i Unionen og indgår i en garantikæde som omhandlet i artikel 1, litra d), i bilag A til Istanbul-konventionen.

2.   ATA- og CPD-carnetet kan ikke anvendes som eksportangivelse for EU-varer, hvis:

a)

disse varer er underlagt toldformaliteter ved eksport med henblik på restitution ved eksport som led i den fælles landbrugspolitik

b)

disse varer, der hidrører fra interventionslagre, er underkastet kontrolforanstaltninger vedrørende anvendelsen eller bestemmelsen og har været underkastet toldformaliteter ved eksport til områder uden for Unionens toldområde som led i den fælles landbrugspolitik

c)

disse varer berettiger til godtgørelse eller tilbagebetaling af importafgifter, på betingelse af at de eksporteres fra Unionens toldområde

d)

disse varer flyttes under en afgiftssuspensionsordning inden for Unionens toldområde i henhold til direktiv 2008/118/EF, medmindre bestemmelserne i dette direktivs artikel 30 finder anvendelse.

3.   Når der anvendes et ATA-carnet som eksportangivelse, gennemfører eksporttoldstedet følgende formaliteter:

a)

det verificerer oplysningerne i rubrik A til G på eksportbladet sammenholdt med de varer, der er omfattet af carnetet

b)

det udfylder i givet fald rubrikken »Toldmyndighedernes attestation« på carnetets omslag

c)

det udfylder talonen og rubrik H på eksportbladet

d)

det angiver eksporttoldstedet i rubrik H, punkt b), på importbladet

e)

det beholder eksportbladet.

4.   Hvis eksporttoldstedet ikke er det samme som udgangstoldstedet, udfører eksporttoldstedet de formaliteter, der er omhandlet i stk. 3, men det udfylder ikke rubrik 7 på talonen, da denne skal udfyldes af udgangstoldstedet.

5.   Fristerne for varernes reimport, der fastsættes af eksporttoldstedet i rubrik H, punkt b), på eksportbladet, må ikke overstige carnetets gyldighedsperiode.

Artikel 340

Varer, der frigives til eksport eller reeksport og ikke forlader Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 267)

1.   Når varer, som er frigivet til eksport eller reeksport, ikke længere skal føres ud af Unionens toldområde, underretter klarereren straks eksporttoldstedet herom.

2.   Hvis varerne allerede er frembudt på udgangstoldstedet, underretter den person, der befordrer varerne fra udgangstoldstedet til et sted inden for Unionens toldområde, udgangstoldstedet om, at varerne ikke vil blive ført ud af Unionens toldområde og angiver eksport- eller reeksportangivelsens MRN-nummer, jf. dog stk. 1.

3.   Når en ændring af fragtkontrakten i de tilfælde, der er omhandlet i denne forordnings artikel 329, stk. 5, 6 og 7, medfører, at en forsendelse, der skulle afsluttes uden for Unionens toldområde, afsluttes inden for dette område, må de pågældende virksomheder eller myndigheder kun opfylde den ændrede kontrakt med forudgående tilladelse fra udgangstoldstedet.

4.   I tilfælde af at en eksport- eller reeksportangivelse erklæres for ugyldig i overensstemmelse med artikel 248 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, underretter eksporttoldstedet klarereren og det angivne udgangstoldsted om denne ugyldiggørelse.

KAPITEL 4

Summarisk udpassageangivelse

Artikel 341

Foranstaltninger, der skal træffes ved modtagelse af en summarisk udpassageangivelse

(Kodeksens artikel 271)

Det toldsted, hvor den summariske udpassageangivelse indgives i overensstemmelse med kodeksens artikel 271, stk. 1:

a)

registrerer den summariske udpassageangivelse straks ved modtagelsen

b)

oplyser MRN-nummeret til klarereren

c)

frigiver i givet fald varerne til udpassage fra Unionens toldområde.

Artikel 342

Varer, for hvilke der er indgivet en summarisk udpassageangivelse, men som ikke forlader Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 174)

Når varer, for hvilke der er indgivet en summarisk udpassageangivelse, ikke længere skal føres ud af Unionens toldområde, underretter den person, der befordrer varerne fra udgangstoldstedet til et sted inden for dette toldområde, udgangstoldstedet om, at varerne ikke vil blive ført ud af Unionens toldområde og angiver den summariske udpassageangivelses MRN-nummer.

KAPITEL 5

Reeksportmeddelelse

Artikel 343

Foranstaltninger, der skal træffes ved modtagelse af en reeksportmeddelelse

(Kodeksens artikel 274)

Udgangstoldstedet:

a)

registrerer reeksportmeddelelsen straks ved modtagelsen

b)

oplyser MRN-nummeret til klarereren

c)

frigiver i givet fald varerne til udpassage fra Unionens toldområde.

Artikel 344

Varer, for hvilke der er indgivet en reeksportmeddelelse, men som ikke forlader Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 174)

Hvis varer, for hvilke der er indgivet en reeksportmeddelelse, ikke længere skal føres ud af Unionens toldområde, underretter den person, der befordrer varerne fra udgangstoldstedet til et sted inden for dette toldområde, udgangstoldstedet om, at varerne ikke vil blive ført ud af Unionens toldområde og angiver reeksportmeddelelsens MRN-nummer.

AFSNIT IX

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 345

Procedureregler til fornyet vurdering af bevillinger, der allerede er i kraft den 1. maj 2016

1.   Afgørelser på baggrund af en fornyet vurdering i overensstemmelse med artikel 250, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 skal træffes inden 1. maj 2019.

Med disse afgørelser tilbagekaldes bevillinger, der har været genstand for fornyet vurdering, og der gives i givet fald nye bevillinger. Bevillingshaverne underrettes straks om afgørelserne.

2.   Når der i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 253, litra b), i delegeret forordning (EU) 2015/2446, udstedes en ny bevilling til at anvende samlet sikkerhed som følge af en fornyet vurdering af en bevilling til at anvende samlet sikkerhedsstillelse i forbindelse med en afgørelse om at indrømme betalingshenstand ved en af de procedurer, der er omhandlet i artikel 226, litra b) eller c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (24), indrømmes der samtidigt automatisk en ny betalingshenstand i overensstemmelse med kodeksens artikel 110.

3.   Når de bevillinger, der er omhandlet i artikel 251 i delegeret forordning (EU) 2015/2446, indeholder henvisninger til forordning (EØF) nr. 2913/92 eller (EØF) nr. 2454/93, skal disse henvisninger læses efter sammenligningstabellen i bilag 90 til delegeret forordning (EU) 2015/2446.

4.   Uanset denne artikels stk. 1 forbliver enhedsbevillinger for forenklede procedurer, som allerede var i kraft den 1. maj 2016, gyldige indtil de respektive datoer for ibrugtagning af den centraliserede toldbehandling for import og AES, som der henvises til i bilaget til Kommissionens afgørelse 2014/255/EU.

Artikel 346

Overgangsbestemmelser om bevillingsansøgninger, der indgives inden den 1. maj 2016

Toldmyndighederne kan godtage ansøgninger om bevillinger i henhold til kodeksen og denne forordning, der indgives inden 1. maj 2016. Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, kan give bevillinger i henhold til kodeksen og denne forordning inden 1. maj 2016. Disse bevillinger har imidlertid først gyldighed fra 1. maj 2016.

Artikel 347

Overgangsbestemmelse om transaktionsværdi

1.   Varernes transaktionsværdi kan fastsættes på grundlag af et salg, der finder sted inden det salg, der er omhandlet i denne forordnings artikel 128, stk. 1, hvis den person, på hvis vegne angivelsen er indgivet, er bundet af en kontrakt, der er indgået inden den 18. januar 2016.

2.   Denne artikel anvendes indtil den 31. december 2017.

Artikel 348

Overgangsbestemmelser om frigivelse af varer

Når varer er blevet angivet til overgang til fri omsætning, toldoplag, aktiv forædling, forarbejdning under toldkontrol, midlertidig indførsel, særligt anvendelsesformål, forsendelse, transport eller passiv forædling i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2913/92 inden 1. maj 2016 og ikke er frigivet på den dato, frigives de til den procedure, der er anført i angivelsen i overensstemmelse med kodeksens relevante bestemmelser, delegeret forordning (EU) 2015/2446 og nærværende forordning.

Artikel 349

Overgangsbestemmelser for varer, der er henført under visse toldprocedurer, som ikke er afsluttet inden den 1. maj 2016

1.   Når varer er blevet henført under følgende toldprocedurer inden 1. maj 2016, og proceduren ikke er afsluttet inden denne dato, skal den afsluttes i overensstemmelse med kodeksens relevante bestemmelser, delegeret forordning (EU) 2015/2446 og nærværende forordning:

a)

varers overgang til fri omsætning med toldlempelse eller til en nedsat importafgift eller nulimportafgift på grund af deres særlige anvendelsesformål

b)

toldoplag af type A, B, C, E eller F

c)

aktiv forædling i form af suspensionsordningen

d)

forarbejdning under toldkontrol.

2.   Hvis varer er blevet henført under følgende toldprocedurer inden 1. maj 2016, og proceduren ikke er afsluttet inden denne dato, skal den afsluttes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EØF) nr. 2913/92 og forordning (EØF) nr. 2454/93:

a)

toldoplag af type D

b)

midlertidig indførsel

c)

aktiv forædling i form af tilbagebetalingsordningen

d)

passiv forædling.

Fra 1. januar 2019 afsluttes proceduren for toldoplag af type D dog i overensstemmelse med kodeksens relevante bestemmelser, delegeret forordning (EU) 2015/2446 og nærværende forordning.

3.   Varer, der placeres i en frizone af kontroltype II som omhandlet i artikel 799 i forordning (EØF) nr. 2454/93 eller i et frilager, og som ikke er angivet til toldmæssig bestemmelse eller anvendelse i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2913/92, betragtes fra 1. maj 2016 som henført under en toldoplagsprocedure i overensstemmelse med kodeksens relevante bestemmelser, delegeret forordning (EU) 2015/2446 og nærværende forordning.

4.   Når varer er blevet frigivet til forsendelse inden 1. maj 2016 og proceduren ikke er afsluttet inden denne dato, skal den afsluttes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EØF) nr. 2913/92 og forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 350

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. november 2015.

På Kommissionens vegne

Formand

Jean-Claude JUNCKER


(1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel (EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21).

(3)  EFT L 252 af 14.9.1978, s. 2.

(4)  EFT L 130 af 27.5.1993, s. 1.

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 til præcisering af visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (se side 1 i denne EUT).

(6)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU af 29. april 2014 om fastlæggelse af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen (EUT L 134 af 7.5.2014, s. 46).

(8)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72).

(10)  Kommissionens forordning (EU) nr. 185/2010 af 4. marts 2010 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed (EUT L 55 af 5.3.2010, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer (EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 654/2014 af 15. maj 2014 om udøvelsen af Unionens rettigheder for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 50).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(16)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(17)  EFT L 226 af 13.8.1987, s. 2.

(18)  Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).

(19)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(20)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1192/2008 af 17. november 2008 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EUT L 329 af 6.12.2008, s. 1).

(21)  EFT L 91 af 22.4.1995, s. 46.

(22)  Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EUT L 324 af 10.12.2009, s. 23).

(23)  Rådets forordning (EF) nr. 1147/2002 af 25. juni 2002 om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse varer med luftdygtighedsattester (EFT L 170 af 29.6.2002, s. 8).

(24)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EUT L 302 af 19.10.1992, s. 1).


INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

BILAG A:

Formater og koder for de fælles datakrav for ansøgninger og afgørelser 710

BILAG B:

Formater og koder for de fælles datakrav til angivelser, meddelelser og beviser for den toldmæssige status som EU-varer 741

BILAG 12-01:

Formater og koder for de fælles datakrav for registrering af økonomiske operatører og andre personer 804

BILAG 12-02:

Afgørelser om bindende oprindelsesoplysninger 807

AFSNIT II