EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52005PC0587

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv …/…/EF af […] om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (Omarbejdet) {SEK(2005) 1498}

/* KOM/2005/0587 endelig udg. - COD 2005/0237*/

52005PC0587

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv …/…/EF af […] om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (Omarbejdet) {SEK(2005) 1498} /* KOM/2005/0587 endelig udg. - COD 2005/0237*/


Bruxelles, den 23.11.2005

KOM(2005) 587 endelig

2005/0237 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV …/…/EF

af […]

om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed

(Omarbejdet)(Forelagt af Kommissionen)

{SEK(2005) 1498}

BEGRUNDELSE

1) BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

110

- Begrundelse og formål

Fællesskabets lovgivende instanser har længe arbejdet på at skabe passende lovrammer for organisationer, der inspicerer skibe og udsteder skibscertifikater, de såkaldte klassifikationsselskaber.

Allerede i "Erika I"-meddelelsen satte Kommissionen spørgsmålstegn ved, om der blev gjort nok i hele klassesystemet for at opnå det nødvendige kvalitetsniveau. Konklusionen var, at det eksisterende system ikke mere slår til, og at der skal bedre midler til for at skelne gode selskaber fra dårlige. Der skal rettes op på svaghederne på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet, men samtidig er effektiv, og de selskaber, der ikke overholder reglerne, skal udelukkes fra systemet.

- Det var på denne baggrund, at Rådet i sine konklusioner af 13. december 2002 understregede Kommissionens rolle i procedurerne for autorisation og kontrol af klassifikationsselskaber.

- Europa-Parlamentet anmodede i sin beslutning om forbedring af sikkerheden til søs [2003/2235(INI)] Kommissionen om at iværksætte en effektiv kontrol og revision af klassifikationsselskaberne, deres datterselskaber og deltagende virksomheder og indføre sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser. I den beslutning, der blev vedtaget efter Prestige-forliset [2003/2066 (INI)], gentog Parlamentet, at det er nødvendigt at iværksætte ordninger - både på internationalt plan og fællesskabsplan - for grundig teknisk inspektion, der kan give pålidelige oplysninger om skibenes reelle tilstand.

Det aktuelle forslag er Kommissionens reaktion på disse opfordringer. Formålet med forslaget er at forbedre de gældende bestemmelser om Fællesskabets anerkendelse af klassifikationsselskaber, der blev indført ved direktiv 94/57/EF (EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20), og navnlig at:

(1) styrke systemerne til kontrol af anerkendte organisationer

(2) forene de to sider af det nuværende todelte system med almindelig og begrænset anerkendelse

(3) forenkle og omstrukturere kriterierne for fællesskabsanerkendelse

(4) reformere sanktionssystemet

(5) tydeliggøre anvendelsesområdet for visse bestemmelser i direktivet eller gøre det lettere at anvende disse

I forbindelse med denne fjerde ajourføring af direktivet bør direktivet omarbejdes, så fællesskabslovgivningen bliver tydeligere og mere gennemskuelig. Ud over at tillade indholdsmæssige ændringer i artiklerne gør en omarbejdning det desuden muligt at ajourføre direktivets betragtninger.

- Generel baggrund

De tekniske sikkerhedsnormer udvikles i praksis dels af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) gennem internationale konventioner, og dels af klassifikationsselskaberne gennem deres tekniske forskrifter ("klasseregler"). Hvem der dækker hvad, varierer, alt afhængigt af hvilken konvention, hvilket emne og hvilken skibstype der er tale om.

Klassereglerne vedrører de strukturelle aspekter af skibet (såsom dets styrke, stabilitet og flydeevne), maskineriet (motorer, ror mv.), udstyr om bord, visse aspekter af skibets drift (f.eks. redningsudstyr, udstyr til visse laster, f.eks. på olie- og kemikalietankere). De største klassifikationsselskabers tekniske regler nærmer sig i stigende grad hinanden, men dette betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om gensidig anerkendelse (især ikke, når det drejer sig om udstyr).

Hvad angår anvendelse af de internationale konventioner, er det flagstatens ansvar at foretage inspektioner og udstede de tilsvarende certifikater (”myndighedscertifikater”), men det er tilladt at uddelegere enten den første eller begge disse opgaver til et anerkendt klassifikationsselskab.

De vigtigste internationale certifikater udstedes kun på betingelse af, at skibet er bygget og vedligeholdes efter et klassifikationsselskabs tekniske regler. Det er derfor klassifikationsselskaberne, der godkender planerne og tilser bygningen af skibe. Det er altså dem, der fastlægger de grundlæggende regler og den inspektionsmetode, de anvender til at certificere det nybyggede skibs overensstemmelse med disse regler. I de talrige tilfælde, hvor flagstaten uddelegerer sine opgaver til klassifikationsselskaberne, udsteder disse derefter certifikater for overensstemmelse med de internationale konventioner. Gennem hele skibets levetid vil klassifikationsselskabet fortsætte med at udstede de to typer certifikater.

- Manglen på krydskontrol i systemet gør det lidet sandsynligt, at kvaliteten af klassecertifikater nogensinde kan drages i tvivl, når der udstedes internationale certifikater. Enhver fejl, der begås, forplanter sig uundgåeligt videre i systemet - herunder til myndighedscertifikaterne. Den kommer måske til at påvirke et stort antal skibe, før den bliver opdaget.

- I praksis beror valget af klassifikationsselskab på styrkeforholdet mellem rederen og værftet. Store rederier kan normalt få gennemtrumfet deres valg af klassifikationsselskab, mens mindre rederier ofte må acceptere det klassifikationsselskab, som værftet har valgt. Nogle klassifikationsselskaber klager offentligt over pres fra de store værfter, som med deres store produktion kan påvirke markederne og anvendelsen af de tekniske forskrifter. Når et klassifikationsselskab er blevet valgt til et nybygget skib, er det dette selskab, der vælger, hvilket udstyr der skal installeres om bord, da det befinder sig i en styrkeposition i forhold til udstyrsleverandørerne, som sjældent får lov at deltage i forhandlingerne mellem redere, værft og klassifikationsselskab. Fra det øjeblik rederen modtager skibet og gennem hele skibets levetid, er det rederen alene, der betaler for klassifikationsselskabets arbejde, både det klasserelaterede arbejde og det arbejde, selskabet udfører på myndighedernes vegne; rederen bliver således selskabets eneste kunde.

Arbejdsopgaverne stiller store krav til klassifikationsselskabet: det skal være fuldstændig uafhængigt, følge strenge etiske regler, have et meget højt kompetenceniveau og stærkt specialiseret teknisk viden, der hele tiden føres ajour, samt en meget omhyggelig kvalitetsstyring.

- Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Fællesskabet ikke kan indføre en ordning, der afviger grundlæggende fra det internationale system. I stedet må det rette op på svaghederne i dette system, samtidig med at det sikrer, at tjenesteydelser på området inspektion og certificering af sikkerheden på skibe, der sejler under europæisk flag, frit kan udbydes på det indre marked.

Det er disse overvejelser, der lå bag direktiv 94/57/EF, som uden at ændre den ovenfor beskrevne situation væsentligt indførte strenge krav om uafhængighed og faglige kvalifikationer som betingelse for anerkendelse i Fællesskabet.

Direktivet bygger på to principper: For det første skal medlemsstaterne sikre, at alle skibe, der sejler under deres flag, er udformet og bygget og vedligeholdes i overensstemmelse med en anerkendt organisations forskrifter (eller undtagelsesvis på grundlag af ækvivalente nationale regler). For det andet kan opgaver, der følger af de internationale konventioner, kun uddelegeres til anerkendte organisationer.

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

En skærpet skibskontrol vil også gavne miljøet, i og med at færre ulykker betyder mindre risiko for forurening.

Den mindskede risiko for ulykker og forurening får også en positiv økonomisk effekt. Forslaget tager desuden sigte på at skabe en mere retfærdig konkurrence mellem operatørerne på søfartsmarkedet: den illoyale konkurrence fra skibe, der ikke opfylder kravene, vil tage af, når disse udsættes for strengere sanktioner, og operatører af kvalitetsskibe vil nyde godt af en mere lempelig kontrol.

2) HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

- Høring af interesserede parter

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

Kommissionen indledte i februar 2005 en høring af repræsentanter for medlemsstaterne og søfartssektoren. Grundlaget for høringen var et arbejdsdokument fra Kommissionen, som indeholdt en detaljeret liste med spørgsmål om de forskellige mulige foranstaltninger: a) adskillelse af myndighedsopgaver og klassifikationsopgaver, b) en reform af den begrænsede anerkendelse, c) en reform af sanktionssystemet, d) en reform af kriterierne for anerkendelse, e) visse aspekter af anvendelsen af direktivet.

Kommissionen bad deltagerne i høringen om at svare skriftligt og etablerede derefter bilaterale kontakter med navnlig repræsentanter for sektoren og for klassifikationsselskaberne.

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur har gennemført en undersøgelse af spørgsmålet om akkumulering af opgaver og har forsynet Kommissionen med de grundlæggende oplysninger, der er nødvendige for en dybtgående konsekvensanalyse.

Sammenfatning af svarene og af hvordan der er taget hensyn til dem

Ideen om at adskille klassifikations- og myndighedsopgaver stødte på kraftig modstand. Både de anerkendte organisationer og de fleste af medlemsstaterne foretrækker, at kontrollen skærpes, især vertikalt. Parterne støtter klart en reform af den begrænsede anerkendelse, der forenkler systemet og mindsker de negative virkninger for de berørte organisationers arbejdsindsats. Forslaget om en reform af kriterierne for anerkendelse blev positivt modtaget. Det samme gælder ideen om en reform af sanktionssystemet, der især vandt opbakning hos de anerkendte organisationer, som navnlig var interesserede i systemets proportionalitet. Alle disse synspunkter – som i øvrigt stort set svarer til, hvad Kommissionen nåede frem til i sin konsekvensanalyse – er der taget hensyn til i forslaget.

- Ekspertbistand

Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.

- Konsekvensanalyse

I dokumentet SEK ../.. (vedlagt som bilag) redegøres der udførligt for de indsamlede data og konklusionerne af konsekvensanalysen. Her følger en sammenfatning:

a) Reform af kontrollen af de anerkendte organisationer

Fællesskabets anerkendelse har hidtil været koncentreret om spørgsmålet om faglige standarder uden at gå nærmere ind på den risiko, der er forbundet med at lade de anerkendte organisationer varetage forskellige funktioner. To mulige løsninger er blevet undersøgt:

- Indførelse af krydskontrol ved inspektion og udstedelse af certifikater, hvilket forudsætter, at myndighedsopgaver og klassifikationsopgaver adskilles. Ifølge Kommissionens analyse har denne løsning store fordele, men også den grundlæggende ulempe, at den kun kan anvendes på skibe, der sejler under europæisk flag.

- En skærpelse af de eksisterende kontrolforanstaltninger inden for passende rammer. Kommissionens analyse viser, at denne løsning vil kunne øge kvaliteten i tjenesteydelserne og effektiviteten i inspektionerne hos samtlige anerkendte organisationer, uanset flagstat, og med ubetydelige omkostninger for organisationerne. Under høringen og de bilaterale drøftelser, som Kommissionen har ført, anbefalede de anerkendte organisationer selv en skærpelse af den vertikale kontrol.

b) Reform af den begrænsede anerkendelse

En reform af den begrænsede anerkendelse – hvorved anerkendelsen udvides til at gælde i hele Fællesskabet, og de kvantitative kriterier erstattes af kvalitative – vil ifølge analysen ikke få nogen økonomiske konsekvenser. Heller ikke markedssituationen vil blive berørt, eftersom en begrænset anerkendelse allerede i det eksisterende system kan udvides når som helst til at gælde i de medlemsstater, der anmoder om det.

c) Kriterier for anerkendelse

En forenkling og ajourføring af kriterierne for anerkendelse, der ikke medfører nye forpligtelser for de anerkendte organisationer, har ingen nævneværdige økonomiske konsekvenser (bortset fra forbuddet mod, at en organisation anvender inspektører, der ikke udelukkende arbejder for denne organisation; konsekvenserne af dette vil dog være begrænsede og vil være fordelt på hele den flåde, de anerkendte organisationer har i klasse).

d) Reform af sanktionssystemet: indførelse af økonomiske sanktioner

Denne ændring er af rent juridisk karakter og får ingen økonomiske konsekvenser.

e) Andre reformer

Forslaget indeholder nye bestemmelser om anerkendte organisationers selskabsstruktur og Kommissionens inspektionsbeføjelser, mens området ”maritim sikring” holdes ude fra direktivets anvendelsesområde. Disse bestemmelser er af rent juridisk karakter, og har navnlig til formål at tydeliggøre eller lette anvendelsen af andre bestemmelser. De vil ikke få økonomiske konsekvenser.

Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse, således som fastlagt i lovgivnings- og arbejdsprogrammet. Rapporten findes på engelsk på

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/impact/index_en.htm .

3) FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

- Resumé af forslaget

a) Skærpelse af kontrollen af de anerkendte organisationer (artikel 21)

Kontrollen skærpes ved, at de anerkendte organisationer opretter et fælles organ, der skal vurdere og certificere kvaliteten. Organet skal være uafhængigt og have de nødvendige ressourcer til vedvarende at kunne udføre sit arbejde grundigt. Organet skal kunne foreslå udbedrende individuelle eller kollektive foranstaltninger til forbedring af de anerkendte organisationers arbejde. For at systemet kan fungere ordentligt, foreslås det, at de anerkendte organisationer også skal samarbejde om at sikre overensstemmelse mellem deres respektive tekniske forskrifter, og om at nå frem til en ensartet fortolkning og anvendelse af både de tekniske forskrifter og de internationale konventioner. Dette vil give et fælles referencegrundlag for vurdering og et redskab for de udbedrende foranstaltninger, så der kan skabes et ensartet sikkerhedsniveau i hele Fællesskabet. Samarbejdet burde logisk set udmunde i en gensidig anerkendelse af klassecertifikater og skibsudstyr, hvilket vil lette byrden for leverandører og værfter, som slipper for at skulle certificeres af flere klassifikationsselskaber. Medlemsstaterne bør også opmuntres til at deltage i udformningen af forskrifter (hvilket i dag er frivilligt) og det ovennævnte tekniske samarbejde (om overensstemmelse mellem forskrifter og fortolkning af de internationale konventioner).

b) Reform af den begrænsede anerkendelse

Det har vist sig at den nuværende ordning, hvor anerkendelserne begrænses på grundlag af organisationens størrelse – gør det sværere for organisationerne at forny deres flåde og derved hæmmer organisationernes præstationer og deres evne til at udvikle og forbedre sig. Dette er naturligvis en uønsket konsekvens. Desuden går meningen med systemet tabt, når den begrænsede anerkendelse udvides til at omfatte flere medlemsstater, især hvis udvidelsen vedrører store flåder.

Reformen har til formål at løse disse problemer. Fællesskabets anerkendelse vil ikke mere blive baseret på organisationens størrelse, men udelukkende på organisationens kvalitets- og præstationsniveau på områderne sikkerhed og miljøbeskyttelse. Samtidig bliver det muligt at forhindre en anerkendt organisation, uanset størrelse, i at handle på medlemsstaters vegne inden for specialområder, hvor den ikke har den nødvendige kompetence (f.eks. skibe til særlige formål, såsom kemikalie- eller gastankere, eller store passagerskibe).

c) Reform af kriterierne for anerkendelse

Kriterierne for anerkendelse er blevet udviklet og ajourført ved gentagne reformer, og de anerkendte organisationer er blevet pålagt nye krav om åbenhed og samarbejde.

Derved er kriterierne blevet temmelig uoverskuelige og indeholder i visse tilfælde upræcise udtryk og overflødige bestemmelser. Formålet med den reform, der nu foreslås, er at forenkle kriterierne og gøre dem mere overskuelige, at ændre de kriterier, der er svære at anvende i praksis og at udfylde visse huller:

- Det bekræftes, at antallet af inspektører skal stå i et passende forhold til størrelsen af flåden i organisationens klasse, uden at der dog på forhånd fastsættes en tærskel for anerkendelse.

- En anerkendt organisation må ikke længere benytte inspektører, der ikke udelukkende arbejder for denne organisation, sådan som det nuværende direktiv tillader det, for så vidt angår klassifikationsopgaver. Sådanne inspektørers usikre ansættelsesforhold påvirker deres uafhængighed og arbejdets kvalitet negativt, på trods af organisationernes uddannelses- og opfølgningstiltag. Det kan af og til være nødvendigt for en anerkendt organisation at benytte andre anerkendte organisationers inspektører, hvis organisationen til enhver tid skal kunne dække hele verden, men dette må kun ske i undtagelsestilfælde.

- De anerkendte organisationer skal være juridiske personer og deres regnskaber skal revideres af en autoriseret revisor. Revision af regnskaberne er den eneste måde at kontrollere organisationernes økonomiske uafhængighed på. Reformen af bestemmelserne om sanktioner, der beskrives i det følgende, medfører også et behov for indsigt i organisationernes økonomi.

d) Reform af sanktionssystemet

Direktivet kan kun anvendes effektivt, hvis der etableres et samarbejde og partnerskab mellem de anerkendte organisationer, medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen. Ikke desto mindre må søfartssikkerheds- og miljøbeskyttelsespolitikken dog støttes af et sanktionssystem, der giver myndighederne mulighed for at udøve pres på organisationer, der ikke opfylder deres forpligtelser.

Kommissionen anser det for vigtigt at fastholde og endda styrke princippet om, at fejl skal rettes ved kilden, navnlig for at kortlægge de risici, der opstår, når direktivets bestemmelser overtrædes, og at rette op på de mulige følger. I de alvorligste tilfælde, hvor der er tale om en uacceptabel trussel mod sikkerheden eller miljøet, er det lige så vigtigt, at anerkendelsen af organisationen trækkes tilbage.

På denne baggrund anser Kommissionen det for nødvendigt, at sanktionssystemet forenkles og gøres mere fleksibelt og effektivt. Dette betyder, at der må sættes ind på to fronter:

- Det eksisterende dobbelte system skal omstruktureres, og alle overtrædelser og sanktioner samles på én liste, der gælder både, når der er tale om overtrædelse af kriterierne for anerkendelse og andre forpligtelser, og i forbindelse med forringet præstation.

- Suspension af anerkendelsen erstattes af økonomiske sanktioner. Disse kan afpasses efter omstændighederne og derfor anvendes mere retfærdigt end suspension (som kan være lige så katastrofal for en organisation som tilbagetrækning af anerkendelsen, alt afhængigt af hvor stor en andel af flåden i organisationens klasse der er europæisk). Et system med tvangsbøder vil også lægge vægt bag et krav om korrigerende indgreb.

Økonomiske sanktioner skal stå i et rimeligt forhold både til, hvor alvorlig sagen er, og til den pågældende organisations økonomiske formåen. Der er to mulige måder at gennemføre dette på: Beløbet kan enten beregnes som en procentdel af omsætningen, eller på grundlag af et bestemt beløb pr. ton bruttotonnage, som organisationen har i klasse, i begge tilfælde afpasset efter omstændighederne i det enkelte tilfælde. Den første metode er ret direkte, men den anden passer bedre til de anerkendte organisationers normale indtægtsstruktur. Denne metode kan dog først anvendes efter en nærmere undersøgelse med henblik på at sikre, at sanktionerne har afskrækkende virkning men samtidig er retfærdige. Kommissionen mener derfor, at det er tilstrækkeligt, at lovgivningen fastlægger principperne for systemet og en øvre grænse for, hvor store bøder og tvangsbøder en organisation, der overtræder reglerne, sammenlagt kan idømmes. Derefter kan Kommissionen vedtage detaljerede gennemførelsesbestemmelser efter udvalgsproceduren, baseret på en nærmere undersøgelse, der gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne og i samråd med de anerkendte organisationer.

e) Kommissionens inspektionsbeføjelser

Kommissionen skal kunne sikre, at de anerkendte organisationer er lige strenge over for alle skibe, der sejler i Fællesskabets farvande, uanset om de sejler under tredjelandes eller medlemsstaters flag. I anerkendelseskriterierne skelnes der derfor ikke mellem flagstater, og målet er at sikre en ensartet kvalitet blandt de anerkendte organisationer.

Det er allerede et implicit krav i direktivet, at Fællesskabets skibsinspektører skal kunne få adgang til skibe og skibsdokumenter med henblik på at vurdere anerkendte organisationer. Imidlertid er det nødvendigt at fastlægge præcise gennemførelsesbestemmelser:

- Fortrolighedsklausuler må ikke kunne bruges til at forhindre vurdering af en anerkendt organisation (adgang til dokumenter).

- De anerkendte organisationers kontrakter med værfter og redere om udstedelse af myndigheds- og klassecertifikater skal indeholde bestemmelse om, at samarbejde er en betingelse for udstedelse af certifikater (adgang til skibe).

f) Anerkendte organisationers selskabsstruktur

Siden medlemsstaterne gav de første anerkendelser, har de anerkendte organisationer udviklet sig og indført – i visse tilfælde betydelige – ændringer i deres selskabsstruktur, som generelt er blevet mere kompleks. I dag findes der mange forskellige selskabsstrukturer, alt fra stiftelse til aktieselskab, herunder former, der er specifikke for visse retssystemer uden for Fællesskabet.

Som reaktion på Europa-Parlamentets bemærkninger foreslår Kommissionen, at der indføres en bred definition af begrebet organisation, som tager højde for ethvert tænkeligt afhængighedsforhold mellem juridiske enheder, der under en fælles hat udfører aktiviteter, som er omfattet af direktivet. Anerkendelsen skal gælde moderselskabsenheden (enheden på det højeste niveau ifølge denne definition), som har ansvaret for, at de kriterier og forpligtelser, der følger af direktivet, bliver opfyldt. På denne måde dækkes både vertikale og horisontale sammenslutninger, der enten vil falde helt inden for eller helt uden for fællesskabssystemet.

g) Maritim sikring holdes ude fra direktivets anvendelsesområde

Anvendelsesområdet for direktivet i dets nuværende form er baseret på de internationale konventioner, herunder konventionen om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS). Denne konvention blev imidlertid ændret den 12. december 2002 og indeholder nu et afsnit om maritim sikring, der er gennemført i fællesskabslovgivningen ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 (EUT L 129, 29.4.2004, s. 6). Denne forordning indfører i overensstemmelse med de nye SOLAS-bestemmelser begrebet anerkendte sikringsorganisationer på basis af kriterier og gennemførelsesbestemmelser, der er uforenelige med tanken bag og opbygningen af direktiv 94/57/EF. Maritim sikring bør derfor ikke være omfattet af dette direktiv.

- Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er traktatens artikel 80, stk. 2.

- Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke vedrører et område, hvor Fællesskabet har enekompetence.

Målene med forslaget kan ikke opfyldes på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne, hvilket skyldes følgende:

Isolerede tiltag fra medlemsstaternes side ville ikke kunne opfylde målet om at sikre, at tjenesteydelser vedrørende inspektion og syn af skibe, der sejler under en medlemsstats flag, frit kan udbydes på det indre marked, og samtidig sikre et højt og ensartet sikkerhedsniveau i hele Fællesskabet i kraft af krav om særligt strenge standarder for de anerkendte organisationers faglige kvalifikationer og uafhængighed samt kontrol med, at disse krav overholdes.

En indsats på fællesskabsplan vil af nedenstående grunde være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget.

Kontrollen af, om de anerkendte organisationer opfylder deres forpligtelser, og sanktionerne for manglende opfyldelse kommer kun til at virke effektivt, hvis foranstaltningerne gennemføres med den hurtighed og enighed, som Fællesskabet tilvejebringer. Foranstaltningerne bliver kun retfærdige, hvis alle anerkendte organisationer vurderes på lige vilkår.

Selv om forslaget forbedrer den måde, det eksisterende fællesskabssystem fungerer på, ændrer det ikke på nogen måde selve systemet. Målene med forslaget kan derfor bedre nås af Fællesskabet.

Forslaget har derfor til formål at styrke bestemmelserne i det eksisterende direktiv uden at ændre målene eller udvide anvendelsesområdet.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

- Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager:

De foreslåede foranstaltninger medfører ikke en øget indgriben fra Fællesskabets side. Tværtimod: de standardiserer og skaber rammer for de anerkendte organisationers selvreguleringsmekanismer (kontrolsystemet), eliminerer tunge procedurer (den begrænsede anerkendelse), ajourfører eksisterende bestemmelser (kriterierne for anerkendelse) og sigter mod en mere fleksibel og effektiv anvendelse af disse (reformen af sanktionssystemet).

Forslaget medfører ingen omkostninger for medlemsstaterne eller Fællesskabets budget. Det skaber merværdi, for så vidt angår borgernes sikkerhed og beskyttelse, og de valgte løsninger medfører kun ubetydelige omkostninger for de økonomiske aktører.

- Reguleringsmiddel/-form

Foreslået reguleringsmiddel: direktiv.

Andre midler ville ikke være egnede af følgende årsager:

En forordning ville passe dårligt ind i et system, hvor medlemsstaterne kan uddelegere de beføjelser, de har i henhold til de internationale konventioner, til at inspicere skibe og udstede certifikater.

4) BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

FORSLAGET HAR INGEN KONSEKVENSER FOR FÆLLESSKABETS BUDGET.

5) YDERLIGERE OPLYSNINGER

- Simulering, pilotfase og overgangsperiode

Der har været eller vil blive tale om en overgangsperiode i forbindelse med dette forslag.

- Omarbejdning

Forslaget indebærer en omarbejdning af den gældende lovgivning og indgår i Fællesskabets program for ajourføring og forenkling af Fællesskabets regelværk.

- Sammenligningstabel

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen teksten til de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet, sammen med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og direktivet.

- Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)

Lovforslaget vedrører et område, der er omfattet af EØS-aftalen, og direktivet bør derfor udvides til at omfatte EØS-landene.

2005/0237 (COD)

ê94/57/EF (tilpasset)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV …/…/EF

af […]

om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 84 Ö 80 Õ , stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1],

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[3],

efter proceduren i traktatens artikel 189 C Ö 251 Õ[4] og

ud fra følgende betragtninger:

ònyt

1. Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed[5] er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

ê 94/57/EF, betragtning 1

2. I resolutionen af 8. juni 1993 om en fælles politik for sikkerhed til søs opstillede Rådet som mål at udtage alle skibe, som ikke overholder standarderne, fra Fællesskabets farvande, og lagde særlig vægt på en fællesskabsindsats med henblik på at sikre effektiv og ensartet anvendelse af internationale regler ved at udarbejde fælles standarder for klassifikationsselskaber[6].

ê 94/57/EF, betragtning 2

3. Sikkerhed og forebyggelse af forurening til søs kan fremmes effektivt ved streng anvendelse af internationale konventioner, kodekser og resolutioner, samtidig med at den frie udveksling af tjenesteydelser fremmes.

ê 94/57/EC, betragtning 3

4. Flag- og havnestaterne har ansvar for tilsynet med, at skibene er i overensstemmelse med de ensartede internationale standarder for sikkerhed og forureningsforebyggelse til søs.

ê 94/57/EC, betragtning 4

5. Medlemsstaterne er ansvarlige for udstedelse af internationale certifikater vedrørende sikkerhed og forurening i henhold til konventioner såsom SOLAS 74, lastelinjekonventionen fra 66 og Marpol 73/78 samt for gennemførelsen af bestemmelserne i disse konventioner.

ê 94/57/EF, betragtning 5

ðnyt

6. I henhold til disse konventioner kan alle medlemsstater i forskelligtvarierende omfang bemyndige tekniske organisationer ð organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, i almindelighed kaldet klassifikationsselskaber, ï til at foretage certificering af en sådan overensstemmelse, ligesom de kan overdrage udstedelsen af de relevante sikkerhedscertifikater til disse.

ê 94/57/EF, betragtning 6

7. På verdensplan findes er findes der et større antal af disse klassifikationsselskaber, der ikke sikrer en fyldestgørende gennemførelse af reglerne eller en tilstrækkelig pålidelighed, når de handler på de nationale myndigheders vegne, fordi de ikke har de nødvendige strukturer og erfaringer, som man kan have tillid til, og som sætter dem i stand til at udføre deres opgaver på et højt professionelt niveau.

ê 94/57/EF, betragtning 7

8. Målet at fastsætte passende standarder for klassifikationsselskaber kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler individuelt, men kan bedre gennemføres på fællesskabsplan.

ònyt

9. Endvidere pålægges disse organisationer at udarbejde og gennemføre regler om udformning, bygning, vedligeholdelse og inspektion af skibe samt at opfylde de internationale konventioners krav vedrørende udstedelse af de relevante certifikater. For at kunne varetage denne opgave på en tilfredsstillende måde må de have fuld uafhængighed, stærkt specialiseret teknisk kompetence og en omhyggelig kvalitetsstyring.

10. Organisationer, der udfører indspektion og syn af skibe, bør kunne tilbyde deres ydelser overalt i Fællesskabet og konkurrere med hinanden, men tilvejebringe et ensartet sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau. De nødvendige faglige standarder for deres virksomhed bør derfor fastlægges og anvendes på en ensartet måde i hele Fællesskabet.

ê 94/57/EF, betragtning 8 (tilpasset)

11. Det er hensigtsmæssigt at gribe ind ved hjælp af et rådsdirektiv, hvori der fastsættes Ö Der bør fastsættes Õ minimumskrav til anerkendelse af organisationerne., medens selve godkendelsen, midlerne til håndhævelse af reglerne og gennemførelsen af direktivet overlades til medlemsstaterne.

ê 94/57/EF, betragtning 9

12. De europæiske standarder EN 45004 og EN 29001 tillige med IACS-standarderne (International Association of Classification Societies) udgør en tilstrækkelig garanti for kvaliteten af organisationernes præstationer.

ê 94/57/EF, betragtning 10

13. Udstedelsen af radiosikkerhedscertifikatet for lastskibe kan overdrages til private organer, som har tilstrækkelig sagkundskab og kvalificeret personale.

ê 94/57/EF, betragtning 11

14. Organisationer, der ønsker at blive godkendt i forhold til dette direktiv, skal tilstille medlemsstaterne fuldstændige oplysninger om og dokumentation for, at de opfylder minimumskravene, og medlemsstaterne skal give Kommissionen og de andre medlemsstater meddelelse om, hvilke organisationer de har godkendt.

ê2001/105/EF, betragtning 11

ðnyt

15. Med henblik på den første anerkendelse af de organisationer, der ønsker at blive autoriseret til at arbejde på medlemsstaternes vegne, kan overholdelsen af ð ovennævnte minimumskrav ï bestemmelserne i direktiv 94/57/EF mere effektivt vurderes på en harmoniseret og centraliseret måde af Kommissionen sammen med de medlemsstater, der anmoder om anerkendelse.

ê94/57/EF, betragtning 12

16. Organisationer, der ikke opfylder minimumsantal af og -tonnage for klassede skibe og minimumsantal af fuldtidsbeskæftigede skibsinspektører i bilaget, men som opfylder alle de øvrige krav, kan af Kommissionen godkendes for tre år. Godkendelsen af sådanne organisationer bør forlænges efter perioden på tre år, forudsat at de fortsat opfylder de samme krav. Godkendelsen for tre år gælder kun medlemsstater, der har indgivet en anmodning herom, og kun den periode.

ònyt

17. Anerkendelsen bør gives udelukkende på grundlag af organisationens arbejdsindsats med hensyn til kvalitet og sikkerhed. Det bør sikres, at anerkendelsens omfang til enhver tid er i overensstemmelse med den pågældende organisations faktiske kapacitet. Endvidere bør der tages hensyn til forskellene i de anerkendte organisationers retlige status og selskabsstruktur, samtidig med at det sikres, at ovennævnte minimumskrav anvendes ensartet, og at Fællesskabets kontrolforanstaltninger virker effektivt.

ê 94/57/EF betragtning 13 (tilpasset)

18. Etableringen af det fælles marked indebærer fri udveksling af tjenesteydelser, hvorfor de organisationer, der opfylder et sæt af fælles krav, som sikrer deres professionalisme og pålidelighed, vil få ret til at udføre deres tjenesteydelser inden for Fællesskabet, forudsat at en medlemsstat har besluttet at overdrage sådanne lovpligtige opgaver. En sådan En medlemsstat kan dog på objektivt og gennemskueligt grundlag begrænse antallet af de organisationer, der autoriseres, så det svarer til dens behov, under forudsætning af at Kommissionen udøver kontrol Ö efter en udvalgsprocedure Õ efter udvalgsprocedurerne.

ê 94/57/EF, betragtning 14

19. Princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i forbindelse med inspektion og syn af skibe kan gennemføres gradvist, men ikke ud over den fastsatte frist.

ê 2001/105/EF, betragtning 15 (tilpasset)

20. Da Ö dette direktiv Õ direktiv 94/57/EF sikrer fri udveksling af tjenesteydelser i Fællesskabet, bør Fællesskabet have beføjelse til at forhandle med de tredjelande, hvor nogle af de anerkendte organisationer er beliggende, om ligebehandling for anerkendte organisationer, der er beliggende i Fællesskabet.

ê 94/57/EF, betragtning 15 (tilpasset)

21. Det er nødvendigt, at de nationale myndigheder inddrages Ö nøje Õnærmere i skibssyn og udstedelse af de relevante certifikater, så der sikres fuld overensstemmelse med de internationale sikkerhedsregler, selv i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har overdraget det til organisationer uden for deres administration at udføre visse lovpligtige opgaver Ö myndighedsopgaver Õ. Der bør derfor etableres et tæt samarbejdsforhold mellem myndighederne og organisationerne, hvilket kan kræve, at organisationen har en lokal repræsentant i den medlemsstat, på hvis vegne den udfører sine opgaver.

ê 94/57/EF, betragtning 16

22. Der bør nedsættes et forskriftsudvalg, der skal bistå Kommissionen i dens bestræbelser for at sikre en effektiv anvendelse af de bestående standarder for sikkerhed til søs og for miljøbeskyttelse, idet der tages hensyn til de nationale ratifikationsprocedurer.

ê 94/57/EF, betragtning 17

23. Kommissionen skal handle i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 13, med henblik på at følge udviklingen i internationale fora og ajourføre minimumskravene.

ê 94/57/EF, betragtning 18

24. På grundlag af de af medlemsstaterne i henhold til artikel 11 meddelte oplysninger om effektiviteten hos de organisationer, der arbejder på deres vegne, træffer Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 13 afgørelse om, hvorvidt den vil anmode medlemsstaterne om at tilbagekalde godkendelsen af de organisationer, som ikke længere opfylder de fælles minimumskrav.

ê 2001/105/EF, betragtning 16 (tilpasset)

ðnyt

25. De Forskellige regler om erstatningsansvar, der gælder for de organisationer, der arbejder på medlemsstaternes vegne, har vanskeliggjort ð vil hæmme ïen korrekt gennemførelse af Ö dette direktiv Õdirektiv 94/57/EF. For at bidrage til løsningen af dette problem er det hensigtsmæssigt på fællesskabsplan at tilvejebringe en vis harmonisering af ansvaret for en eventuel hændelse forvoldt af en anerkendt organisation som fastslået ved en retsafgørelse, herunder også under anvendelse af voldgiftsprocedurer.

ê 2001/105/EF, betragtning 17 (tilpasset)

ðnyt

26. De nødvendige foranstaltninger, der er nødvendige for til gennemførelsen af ð dette ï direktiv 94/57/EF, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[7].

ònyt

27. Bestemmelserne i dette direktiv, særlig minimumskravene og de forpligtelser, som de anerkendte organisationer skal opfylde, bør ajourføres efter udvalgsproceduren, også under hensyn til udviklingen i internationale fora.

ònyt

28. Det er af største betydning, at der kan gribes ind hurtigt, effektivt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet, når en anerkendt organisation ikke opfylder sine forpligtelser. Hovedformålet bør være at rette op på manglerne med henblik på at udrydde enhver potentiel trussel mod sikkerheden eller miljøet på et tidligt tidspunkt. Kommissionen bør derfor tillægges de nødvendige beføjelser til at kræve, at organisationen træffer de nødvendige forebyggende og udbedrende foranstaltninger, og til som tvangsforanstaltning at pålægge bøder og tvangsbøder.

ê 2001/105/EF, betragtning 14

ðnyt

29. ð Da direktivets regler skal gælde for hele Fællesskabet, må beslutninger om at trække anerkendelsen af en organisation, der ikke opfylder bestemmelserne i direktivet, tilbage, hvis ovennævnte foranstaltninger viser sig at være virkningsløse, eller organisationen på anden måde udgør en uacceptabel trussel mod sikkerheden eller miljøet, ï også i tilfælde, hvor dens præstationer med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse bliver utilfredsstillende, træffes på fællesskabsplan og derfor af Kommissionen ved anvendelse af efter udvalgsproceduren.

ê 94/57/EF, betragtning 19 (tilpasset)

30. Medlemsstaterne skal Ö bør Õ dog fortsat have muligheden for selv at kunne suspendere deres Ö autorisation af Õ godkendelse af en Ö anerkendt Õ organisation som følge af alvorlig fare for sikkerhed eller miljø. Kommissionen træffer Ö bør efter Õ i overensstemmelse med den ovenfor omhandlede procedure hurtigt Ö beslutte, Õ afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt at underkende en sådan national foranstaltning.

ê 94/57/EF, betragtning 20

31. Medlemsstaterne bør med regelmæssige mellemrum vurdere effektiviteten hos de organisationer, der arbejder på dens vegne, og forsyne Kommissionen og alle de øvrige medlemsstater med præcise oplysninger herom.

ê 2001/105/EF, betragtning 12 (tilpasset)

32. På samme måde kan den Ö Den Õ løbende efterfølgende overvågning af, om det arbejde, de anerkendte organisationer udfører, er i overensstemmelse med Ö overholder Õ bestemmelserne i Ö dette direktiv Õ direktiv 94/57/EF, Ö kan Õ udføres mere effektivt på en harmoniseret og centraliseret måde. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Kommissionen sammen med den medlemsstat, der anmoder om anerkendelsen, får overdraget denne opgave på hele Fællesskabets vegne.

ònyt

33. Det er afgørende, at Fællesskabets skibsinspektører har adgang til skibe og skibsdokumenter, uanset skibets flag, for at de kan kontrollere, at de anerkendte organisationer opfylder minimumskravene med hensyn til alle skibe i deres respektive registre.

ê 94/57/EF, betragtning 21 (tilpasset)

34. Medlemsstaterne anmodes Ö skal Õ i deres egenskab af havnemyndigheder om at fremme sikkerhed og forureningsforebyggelse i Fællesskabets farvande gennem prioriteret inspektion af skibe med certifikater fra organisationer, der ikke opfylder de fælles krav, hvorved det sikres, at skibe, der fører tredjelandes flag, ikke behandles gunstigere.

ê 94/57/EF, betragtning 22

35. Den procedure, i henhold til hvilken udvalget træffer afgørelse, bør være procedure III A i artikel 2 i Rådets afgørelse 87/373/EØF[8].

ê 94/57/EF, betragtning 24 (tilpasset)

36. På nuværende tidspunkt findes der ingen ensartede internationale standarder, som alle skibe skal opfylde i bygningsfasen og i hele deres levetid, for så vidt angår skrog, maskineri samt el- og betjeningsinstallationer elinstallationer og styresystemer. Sådanne standarder kan fastlægges i overensstemmelse med anerkendte klassifikationsselskabers regler eller med ækvivalente standarder, som de nationale myndigheder skal vedtage i overensstemmelse med efter proceduren i Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 Ö Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 Õom en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifterÖ [9] Õ .

ònyt

37. De anerkendte organisationers evne til hurtigt at opdage og rette op på svagheder i deres regler, processer og interne kontrolforanstaltninger er af afgørende betydning for sikkerheden på de skibe, de inspicerer og certificerer. Denne evne bør styrkes ved hjælp af et uafhængigt fælles organ, der kan foreslå fælles tiltag til løbende forbedring af alle anerkendte organisationer og sikre et frugtbart samspil med Kommissionen.

ê 94/57/EF, betragtning 23 (tilpasset)

ðnyt

38. ÖAnerkendte organisationer Õ klassifikationsselskaberne skal Ö bør være forpligtet til at Õ ajourføre og håndhæve deres tekniske standarder Ö og håndhæve dem Õ ð konsekvent ï med henblik på at harmonisere sikkerhedsreglerne og sikre en ensartet gennemførelse af de internationale regler inden for Fællesskabet. ðNår anerkendte organisationers tekniske standarder er identiske eller ligner hinanden meget, bør gensidig anerkendelse af klassecertifikater overvejes. ï

ê 2001/105/EF, betragtning 18 (tilpasset)

39. Da gennemsigtighed og informationsudveksling de involverede parter imellem og offentlighedens ret til Ö adgang til Õ information er grundlæggende instrumenter i forebyggelsen af ulykker til søs, bør de anerkendte organisationer stille alle relevante lovbestemte oplysninger om tilstanden af skibene i deres klasse de skibe, de har i klasse, til rådighed for havnestatskontrolmyndighederne samt for offentligheden generelt.

ê 2001/105/EF, betragtning 19 (tilpasset)

ðnyt

40. For at forsøge at hindre skibe i at skifte klasse for med det formål at undgå at udføre de nødvendige reparationer, bør de anerkendte organisationer indbyrdes udveksle alle relevante oplysninger om tilstanden af de skibe, der skifter klasse, ð og om nødvendigt inddrage flagstatenï .

ònyt

41. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002[10], bør yde den nødvendige støtte til gennemførelsen af dette direktiv.

42. Målet med den foranstaltning, der skal træffes, nemlig at vedtage fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe i Fællesskabet, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

43. Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning bør begrænses til de bestemmelser, der udgør en væsentlig ændring i forhold til det tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de uændrede bestemmelser følger af det tidligere direktiv.

44. Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne -

ê 94/57/EF

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Dette direktiv fastlægger visse foranstaltninger, der skal følges af medlemsstaterne og de organisationer, der er beskæftiget med inspektion, syn og certificering af skibe med henblik på at efterkomme de internationale konventioner om sikkerheden til søs og om forebyggelse af havforurening, samtidig med at den frie udveksling af tjenesteydelser fremmes. Denne proces omfatter udformning og gennemførelse af sikkerhedskrav til skrog, maskineri samt el-installationer og kontrolsystemer styresystemer for skibe, der falder ind under de internationale konventioners anvendelsesområde.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

a) «skib»: | et skib, der falder ind under de internationale konventioners anvendelsesområde |

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 1

è1 2002/84/EF, artikel 3, nr. 1

ðnyt

b) «skib, der fører en medlemsstats flag»: | et skib, der er registreret i en medlemsstat og fører dennes flag i overensstemmelse med dens lovgivning. Skibe, der ikke svarer til denne definition, sidestilles med skibe, der fører et tredjelands flag |

c) «inspektion og syn»: | inspektion og syn, som obligatorisk skal udføres i henhold til de internationale konventioner |

d) «internationale konventioner»: | den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS), ð bortset fra kapitel XI-2 i bilaget og den internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS-koden)), ïden internationale konvention af 1966 om lastelinjer og den internationale konvention af 1973/1978 om forebyggelse af forurening fra skibe, tillige med protokoller hertil og ændringer heraf, samt de dertil hørende koder kodekser af bindende karakter i alle medlemsstater, è1 i den gældende affattelse ç |

ê 94/57/EF (tilpasset)

ðnyt

e) «organisation»: | ð en juridisk enhed, dens datterselskaber og alle andre enheder under dens kontrol, som i fællesskab eller hver for sig udfører opgaver, der hører under anvendelsesområdet for dette direktiv ï et klassifikationsselskab eller et andet privat organ, der for en myndighed udfører opgaver vedrørende vurdering af skibes sikkerhed |

ð f) «kontrol»:ï | ði litra e), rettigheder, kontrakter eller andre midler, retlige eller faktiske, der enten hver for sig eller i forening giver en juridisk enhed mulighed for at udøve en afgørende indflydelse eller sætter en sådan enhed i stand til at udføre opgaver, der hører under anvendelsesområdet for dette direktiv . ï |

g) «anerkendt organisation»: | en organisation, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 4Ö dette direktiv Õ |

h) «autorisation»: | handling, hvorved en medlemsstat meddeler autorisation eller overdrager beføjelser til en anerkendt organisation |

i) « ð myndighedscertifikatï certifikat»: | et certifikat, der er udstedt af en ð flagstat ï medlemsstat eller på dennes vegne i overensstemmelse med de internationale konventioner |

ðj) «regler og forskrifter»:ï | ðen anerkendt organisations krav til udformning, bygning, udrustning, vedligeholdelse og syn af skibe ï |

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 1 (tilpasset)

k) «klassecertifikat»: | et af Ö en anerkendt organisation Õet klassifikationsselskab udstedt dokument, hvorved det certificeres, at et skib konstruktions- og maskinmæssigt er egnet til en bestemt anvendelse eller drift i overensstemmelse med de regler og bestemmelser Ö forskrifter Õ, som selskabet Ö den anerkendte organisation Õhar fastlagt og offentliggjort |

l) «radiosikkerhedscertifikat for lastskibe»: | et certifikat, der er indført ved det ændrede SOLAS 74/78 radioreglement, som er vedtaget af IMO |

ê94/57/EF (tilpasset)

è1 2001/105/EF, artikel 1, nr. 2

ðnyt

m) «hjemsted» | det sted, hvor en organisation har sit vedtægtsmæssige hjemsted, sit hovedkontor eller sin hovedvirksomhed. |

Artikel 3

1. Medlemsstaterne skal til opfyldelse af deres ansvar og forpligtelser i henhold til de internationale konventioner drage omsorg for, at deres myndigheder er i stand til effektivt at håndhæve bestemmelserne i de internationale konventioner, især med hensyn til inspektion og syn af skibe og udstedelse af ð myndighedscertifikaterï certifikater og undtagelsescertifikater ð i overensstemmelse med de internationale konventioner ï .è1 Medlemsstaterne handler i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bilaget samt bilaget til IMO-resolution A.847 (20) om retningslinjer for flagstaternes gennemførelse af IMO-instrumenter. ç

2. Hvis en medlemsstat efter stk. 1 med hensyn til skibe, der sejler under dens flag, beslutter

i) at bemyndige organisationer til helt eller delvis at udføre inspektion og syn i tilknytning til udstedelse af Ö vedrørende Õ ð myndighedscertifikater ï certifikater i overensstemmelse med Ö, herunder inspektion og syn med henblik på at vurdere overensstemmelsen med de regler, der henvises til i Õ artikel 14 Ö 19, stk. 2 Õ, og eventuelt til at udstede eller forny de dertil knyttede certifikater, eller

ii) at overlade det til organisationer helt eller delvis at udføre de under Ö nummer Õ i) nævnte inspektioner og syn

må den kun overdrage disse opgaver til godkendte Ö anerkendte Õ organisationer.

De kompetente myndigheder godkender i alle sådanne tilfælde den første udstedelse af undtagelsescertifikat.

Udstedelsen af For radiosikkerhedscertifikatet for lastskibe kan Ö disse opgaver Õ dog overdrages til et privat organ, som en myndighed har godkendt Ö anerkendt, Õ og som har tilstrækkelig sagkundskab og kvalificeret personale til på myndighedens vegne at udføre nærmere bestemte opgaver vedrørende vurdering af sikkerheden inden for radiokommunikation.

3. Denne artikel vedrører ikke certificering af specifikke dele af skibsudrustningen.

ê 2001/105/EF, art. 1, nr. 3 (tilpasset)

Artikel 4

1. Medlemsstater, der ønsker at meddele autorisation til en organisation, som endnu ikke er anerkendt, indgiver anmodning om anerkendelse til Kommissionen ledsaget af fuldstændige oplysninger om og dokumentation for overholdelse af kravene i bilaget Ö bilag I Õ samt om kravet om og forpligtelsen til at overholde bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, 4 og 5 Ö artikel 20 og 21 Õ.

Kommissionen foretager sammen med de medlemsstater, der har indgivet en anmodning, en vurdering af de organisationer, den har modtaget anerkendelsesanmodning om, for at verificere, at organisationerne opfylder og forpligter sig til at opfylde ovennævnte krav. En afgørelse om anerkendelse skal tage hensyn til organisationens tidligere resultater hvad angår sikkerhed og forureningsforebyggelse, som nævnt i artikel 9.

ònyt

Artikel 5

Kommissionen afslår at anerkende organisationer, der ikke opfylder de i artikel 4, stk. 1, nævnte krav, eller hvis arbejdsindsats anses for at udgøre en uacceptabel trussel mod sikkerheden eller miljøet ud fra de kriterier, der er fastlagt i henhold til artikel 14.

ê 2001/105/EF, artikel 1, nr. 3 (tilpasset)

Ö Artikel 6 Õ

1. Anerkendelsen udstedes af Kommissionen i overensstemmelse med efter proceduren i artikel 7Ö 9 Õ, stk. 2.

ònyt

2. Anerkendelsen udstedes til moderselskabsenheden, hvis der er en sådan, i organisationen og gælder for alle enheder i organisationen.

3. Kommissionen kan til enhver tid efter proceduren i artikel 9, stk. 2, begrænse eller udvide anerkendelsen, for så vidt angår bestemte typer skibe, skibe af en bestemt størrelse, bestemte former for handel eller en kombination heraf, i overensstemmelse med den pågældende organisations dokumenterede kapacitet.

ê 2001/105/EF, artikel 1, nr. 3 (tilpasset)

ðnyt

2. 2. Medlemsstaterne kan indgive særlige anmodninger til Kommissionen om begrænset anerkendelse for en treårig periode af organisationer, der opfylder alle kravene i bilaget, undtagen dem, der er nævnt i punkt 2 og 3 i afsnit A. Disse særlige anmodninger behandles efter proceduren i stk. 1 med den undtagelse, at de krav i bilaget, hvis overholdelse vurderes som led i den kontrol, Kommissionen foretager sammen med den pågældende medlemsstat, ikke omfatter kravene i punkt 2 og 3 i afsnit A. Sådanne tidsbegrænsede anerkendelser gælder kun den eller de medlemsstater, som har indgivet en anmodning om anerkendelse.

3. Alle de organisationer, som anerkendes, overvåges nøje af det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel 7, navnlig overvåges de organisationer, der er nævnt i stk. 2, med henblik på eventuelt at træffe afgørelse om en forlængelse af den tidsbegrænsede anerkendelse. For sidstnævnte organisationers vedkommende tages der i forbindelse med en afgørelse om forlængelse ikke hensyn til kravene i punkt 2 og 3 i bilagets afsnit A, men derimod til resultaterne af organisationens arbejde med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, jf. artikel 9, stk. 2. Enhver afgørelse om forlængelse af en tidsbegrænset anerkendelse skal angive eventuelle betingelser for forlængelsen.

4. Kommissionen udarbejder og ajourfører ð jævnligt ï en liste over anerkendte Ö de Õ organisationer Ö , der er anerkendt Õ i overensstemmelse med Ö denne artikel Õstk. 1, 2 og 3. Listen offentliggøres i Ö Den Europæiske Unions Tidende ÕDe Europæiske Fællesskabers Tidende.

5. De organisationer, som den 22. januar 2002 allerede er anerkendt på grundlag af dette direktiv, er fortsat anerkendt. Det kræves dog af disse organisationer, at de overholder de nye bestemmelser i nærværende direktiv, hvilket vurderes i forbindelse med de første vurderinger, der er nævnt i artikel 11.

ê 94/57/EF

Artikel 7

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 4, litra a) (tilpasset)

1. Ved anvendelsen af artikel 3, stk. 2, må en medlemsstat i princippet ikke nægte afslå at bemyndige en af de anerkendte organisationer til at udføre sådanne opgaver, jf. dog Ö denne artikels stk. 2, Õ stk3 samt artikel Ö 8 og 16 Õ 6 og 11. Medlemsstaten kan dog begrænse antallet af organisationer, der bemyndiges, så det svarer til dens behov, forudsat at det sker på et gennemskueligt og objektivt grundlag.

Kommissionen vedtager efter anmodning fra en medlemsstat passende foranstaltninger efter proceduren i artikel 7 Ö 9, stk. 2 Õ.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 4, litra c)

2. Inden en medlemsstat accepterer, at en anerkendt organisation med hjemsted i et tredjeland udfører de i artikel 3 nævnte opgaver eller dele heraf, kan den forlange, at det pågældende tredjeland på basis af gensidighed giver anerkendte organisationer, der har hjemsted inden for Fællesskabet, tilsvarende behandling.

Fællesskabet kan desuden forlange, at et tredjeland, hvori en anerkendt organisation er beliggende, på basis af gensidighed giver anerkendte organisationer, som er beliggende i Fællesskabet, tilsvarende behandling.

ê 94/57/EF

Artikel 8

1. Medlemsstater, som beslutter at handle som beskrevet i artikel 3, stk. 2, etablerer et samarbejdsforhold mellem deres egne myndigheder og de organisationer, der handler på deres vegne.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 5, litra a) (tilpasset)

2. Samarbejdsforholdet reguleres i en formel, skriftlig og ikke-diskriminerende aftale eller en tilsvarende retligt bindende ordning, hvori det fastlægges, hvilke særlige opgaver og funktioner organisationerne skal varetage, og som mindst skal omfatte:

a) bestemmelserne i tillæg II til IMO-resolution A.739 (18) om retningslinjer for autorisation af organisationer, der handler på myndighedernes vegne, under hensyntagen til bilaget, tillæggene og vedføjede dokumenter til IMO MSC/cirkulære 710 og MEPC/cirkulære 307 om model til aftale om autorisation af anerkendte organisationer, der handler på myndighedernes vegne

b) følgende bestemmelser vedrørende erstatningsansvar:

i) hvis en myndighed ved en endelig retsafgørelse eller som led i en voldgiftsafgørelse pålægges ansvaret for tab, herunder tingsskade, personskade eller dødsfald i forbindelse med en skadegørende handling samt pålægges at betale erstatning til de skadelidte, og det godtgøres for retten, at dette skyldes en forsætlig handling eller undladelse eller grov uagtsomhed fra den anerkendte organisations side eller fra dens organer, ansatte, befuldmægtigede eller andre, som handler på den anerkendte organisations vegne, har myndigheden ret til at kræve erstatningen betalt af den anerkendte organisation i det omfang nævnte tab, skade, personskade eller dødsfald ifølge retsafgørelsen er forårsaget af den anerkendte organisation

ii) hvis en myndighed ved en endelig retsafgørelse eller som led i en voldgiftsafgørelse pålægges ansvaret for personskade eller dødsfald i forbindelse med en skadegørende handling samt pålægges at betale erstatning til skadelidte, og det godtgøres for retten, at dette skyldes en uagtsom eller uforsvarlig handling eller undladelse fra den anerkendte organisations side eller fra dens ansatte, befuldmægtigede eller andre, som handler på den anerkendte organisations vegne, har myndigheden ret til at kræve erstatningen betalt af den anerkendte organisation i det omfang, nævnte personskade eller dødsfald ifølge retsafgørelsen er forårsaget af den anerkendte organisation; medlemsstaterne kan begrænse det beløb, som den anerkendte organisation maksimalt skal betale, idet det maksimale beløb dog skal være på mindst 4 mio. EUR

iii) hvis en myndighed ved en endelig retsafgørelse eller som led i en voldgiftsafgørelse pålægges ansvaret for tab, herunder tingsskade, i forbindelse med en skadegørende handling samt pålægges at betale erstatning til skadelidte, og det godtgøres for retten, at dette skyldes en uagtsom eller uforsvarlig handling eller undladelse fra den anerkendte organisations side eller fra dens ansatte, befuldmægtigede eller andre, som handler på den anerkendte organisations vegne, har myndigheden ret til at kræve erstatningen betalt af den anerkendte organisation i det omfang, tabet eller skaden ifølge retsafgørelsen er forårsaget af den anerkendte organisation; medlemsstaterne kan begrænse det beløb, som den anerkendte organisation maksimalt skal betale, idet det maksimale beløb dog skal være på mindst 2 mio. EUR

c) bestemmelser om, at myndighederne eller et eksternt uvildigt organ, som er udpeget af myndighederne, skal foretage regelmæssig kontrol af Ö regelmæssigt skal kontrollere Õ det arbejde, organisationerne udfører på myndighedernes vegne, som omhandlet i artikel 11 Ö 16 Õ, stk. 1

d) muligheden for at foretage stikprøveinspektion og detaljeret inspektion af skibe

e) bestemmelser om, at organisationerne indberetter væsentlige oplysninger om deres klasserede flåde Ö flåden i deres klasse Õ , ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klassen som omhandlet i artikel 15 Ö 20 Õ, stk. 3.

ê 94/57/EF

3. I aftalen eller den tilsvarende retligt bindende ordning kan det kræves, at den anerkendte organisation har en lokal afdeling på den medlemsstats område, på hvis vegne den udfører de i artikel 3 omhandlede opgaver. Det vil være tilstrækkeligt, at den lokale afdeling har retlig status som juridisk person i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, og at den pågældende medlemsstats retsinstanser er kompetente.

4. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen præcise oplysninger om det samarbejdsforhold, der er etableret i henhold til denne artikel. Kommissionen underretter herefter de øvrige medlemsstater derom.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 5, litra b)

5. Kommissionen forelægger senest den 22. juli 2006 Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om de økonomiske virkninger for de berørte parter af den ansvarsordning, der er omhandlet i denne artikel, og navnlig dens virkninger for de anerkendte organisationers finansielle ligevægt.

Rapporten udarbejdes i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og de berørte parter, navnlig de anerkendte organisationer. Kommissionen fremlægger på grundlag af denne evaluering om nødvendigt et forslag til ændring af dette direktiv, navnlig med hensyn til ansvarsprincippet og det maksimale ansvar.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 6

Artikel 9

ê2002/84/EF, artikel 3, nr. 2 (tilpasset)

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der er nedsat ved artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS)[11].

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 6

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dens artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

ê 94/57/EF (tilpasset)

Artikel 10 8

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 7 (tilpasset)

1. Direktivet kan, hvis dets anvendelsesområde ikke udvides, ændres efter proceduren i artikel 7 Ö 9 Õ, stk. 2, med henblik på:

45. at indarbejde senere, ikrafttrådte ændringer til de internationale konventioner, protokoller, koder samt resolutioner i relation hertil, jf. nævnt i artikel 2, litra d), artikel 3, stk. 1, og artikel 6 Ö 8 Õ, stk. 2, i direktivet

46. at ajourføre kravene i bilaget Ö bilag I Õ, navnlig på baggrund af de relevante IMO-afgørelser

47. at ændre de beløb, der er nævnt i artikel 6 Ö 8 Õ, stk. 2, litra b), nr. ii) og iii).

ê94/57/EF

2. Når der vedtages nye instrumenter eller protokoller til de konventioner, der er omhandlet i artikel 2, litra d), fastlægger Rådet på forslag af Kommissionen og under hensyntagen til medlemsstaternes parlamentariske procedurer og de relevante procedurer inden for IMO, de nærmere regler for ratificering af disse nye instrumenter eller protokoller, idet det påser, at reglerne anvendes ensartet og samtidig i medlemsstaterne.

ê2002/84/EF, artikel 3, nr.3 (tilpasset)

Ændringer af de internationale instrumenter, der er nævnt i artikel 2, litra d), og artikel 6 Ö 8 Õ, kan udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 2099/2002.

ònyt

Artikel 11

Hvis Kommissionen finder, at en anerkendt organisation ikke har opfyldt kravene i bilag I eller sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, eller at en anerkendt organisations arbejdsindsats med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse er blevet væsentligt forringet, uden at dette dog udgør en uacceptabel trussel mod sikkerheden eller miljøet, pålægger den den pågældende organisation at træffe de nødvendige forebyggende og udbedrende foranstaltninger for at sikre fuldstændig opfyldelse af de nævnte krav og forpligtelser og navnlig fjerne potentielle trusler mod sikkerheden og miljøet, eller at fjerne årsagerne til den forringede arbejdsindsats på anden måde.

De forebyggende og udbedrende foranstaltninger kan omfatte midlertidige beskyttelsestiltag, hvis den potentielle trussel mod sikkerheden eller miljøet er overhængende.

Artikel 12

1. Ud over de foranstaltninger, der træffes efter artikel 11, kan Kommissionen pålægge en anerkendt organisation bøder,

48. hvis organisationens manglende opfyldelse af kravene i bilag I eller af sine forpligtelser i henhold til dette direktiv eller dens forringede arbejdsindsats er udtryk for alvorlige mangler i organisationens struktur, systemer, procedurer eller interne kontrolforanstaltninger, eller

49. hvis organisationen har givet Kommissionen forkerte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger i forbindelse med vurderingen i medfør af artikel 16, stk. 3, eller på anden måde har lagt hindringer i vejen for denne vurdering.

2. Hvis en organisation ikke gennemfører de forebyggende og udbedrende foranstaltninger, som Kommissionen har pålagt den, eller gennemfører dem med uberettiget forsinkelse, kan Kommissionen, uanset stk. 1, pålægge den pågældende organisation tvangsbøder, indtil de pålagte handlinger er gennemført fuldt ud.

3. De i stk. 1 og 2 nævnte bøder og tvangsbøder skal have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt forhold både til overtrædelsernes grovhed og til den pågældende organisations økonomiske formåen, idet der navnlig skal tages hensyn til, i hvilket omfang sikkerheden er bragt i fare.

De må først pålægges efter, at den pågældende organisation har haft mulighed for at fremsætte sine bemærkninger.

Bødernes og tvangsbødernes samlede beløb må ikke overstige 10 % af den anerkendte organisations samlede omsætning i det foregående regnskabsår for aktiviteter, der hører under anvendelsesområdet for dette direktiv.

Artikel 13

1. Kommissionen tilbagekalder anerkendelsen af en organisation:

50. hvis manglende opfyldelse af kravene i bilag I eller af forpligtelserne i henhold til dette direktiv er af en sådan art, at det udgør en uacceptabel trussel mod sikkerheden eller miljøet

51. hvis dens arbejdsindsats med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse er af en sådan art, at det udgør en uacceptabel trussel mod sikkerheden eller miljøet

52. som forhindrer eller gentagne gange lægger hindringer i vejen for Kommissionens vurdering af organisationen, eller

53. som ikke betaler de bøder og/eller tvangsbøder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1 og 2.

2. For så vidt angår litra a) og b) i stk. 1, træffer Kommissionen afgørelse på grundlag af alle foreliggende oplysninger, herunder:

54. resultaterne af Kommissionens egen vurdering af den pågældende organisation i henhold til artikel 16, stk. 3

55. medlemsstaternes indberetninger i overensstemmelse med artikel 18

56. analyser af ulykker, der involverer skibe i den anerkendte organisations klasse.

57. eventuelle oplysninger om gentagelser af de fejl, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a)

58. oplysninger om, i hvilket omfang flåden i organisationens klasse er berørt og

59. konstatering af, at foranstaltningerne i artikel 12, stk. 2, ikke har haft nogen virkning.

3. Kommissionen træffer afgørelse om at tilbagekalde en anerkendelse på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat, efter proceduren i artikel 9, stk. 2, og efter at den pågældende organisation har haft mulighed for at fremsætte sine bemærkninger.

Artikel 14

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 9, stk. 2:

60. kriterier for måling af anerkendte organisationers arbejdsindsats med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, særligt på baggrund af oplysningerne i henhold til Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol og/eller lignende ordninger,

61. kriterier for, hvornår arbejdsindsatsen i disse henseender skal anses for at udgøre en uacceptabel trussel mod sikkerheden eller miljøet, idet det kan tages hensyn til særlige forhold, der gør sig gældende for mindre eller stærkt specialiserede organisationer, og

62. detaljerede regler for gennemførelsen af artikel 12 og, hvor det er relevant, artikel 13.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 8

1. Anerkendelse af organisationer, jf. artikel 4, som ikke længere opfylder kravene i bilaget, eller som ikke lever op til de i stk. 2 nævnte resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, tilbagekaldes. Anerkendelsens tilbagekaldelse besluttes af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 7, stk. 2, efter at den pågældende organisation har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger.

2. Når Kommissionen forbereder sine udkast til afgørelse om tilbagekaldelse af en anerkendelse som omhandlet i stk. 1, tager den hensyn til resultatet af de vurderinger af de anerkendte organisationer, der er omhandlet i artikel 11, samt organisationernes resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse målt for alle de skibe, de har i klasse, uafhængigt af skibenes flag.

Organisationernes resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse afledes af oplysninger i henhold til Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol og/eller lignende ordninger. Andre angivelser kan afledes af en analyse af ulykker, hvori skibe, der er klasserede af de anerkendte organisationer, har været involveret.

De beretninger, som medlemsstaterne har udarbejdet på grundlag af artikel 12, tages også i betragtning med henblik på at vurdere organisationernes resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse.

Det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 7, fastlægger de kriterier, der skal følges, når der på grundlag af de i dette stykke nævnte oplysninger træffes afgørelse om, hvorvidt de resultater, der er opnået af en organisation, der handler på en flagstats vegne, kan betragtes som en uacceptabel fare for sikkerheden og miljøet.

Udkast til afgørelse om tilbagekaldelse af anerkendelsen forelægges udvalget af Kommissionen på dennes initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat.

ê 2001/105/EF, artikel 1, nr. 9 (tilpasset)

Artikel 15 10

1. Uanset kravene i bilaget Ö bilag I Õ kan en medlemsstat beslutte at suspendere en autorisation, hvis den skønner, at en anerkendt organisation ikke længere kan være autoriseret til at udføre de i artikel 3 beskrevne opgaver på medlemsstatens vegne, efter følgende procedure:

a) medlemsstaten giver straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse om sin afgørelse, som skal være behørigt begrundet

b) Kommissionen undersøger, om suspensionen er berettiget på grund af alvorlig fare for sikkerhed eller miljø

c) efter proceduren i artikel 7 Ö 9 Õ, stk. 2, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat, om dens afgørelse om at suspendere bemyndigelsen Ö autorisationen Õ er berettiget på grund af alvorlig fare for sikkerhed eller miljø, og anmoder medlemsstaten om at tilbagekalde suspensionen, hvis denne ikke anses for at være berettiget.

2. Når Kommissionen mener, at en anerkendt organisations resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse forringes, uden at dette dog berettiger til tilbagekaldelse af anerkendelsen på grundlag af kriterierne i artikel 9, stk. 2, kan den beslutte at underrette den anerkendte organisation herom og anmode den om at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forbedre sine resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse og informere medlemsstaterne herom. Hvis den anerkendte organisation ikke giver Kommissionen et passende svar, eller hvis Kommissionen mener, at de foranstaltninger, den anerkendte organisation har truffet, ikke har forbedret dens resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 7, stk. 2, beslutte at suspendere anerkendelsen af organisationen i et år, efter at den pågældende organisation har haft mulighed for at indgive sine bemærkninger. I denne periode må den anerkendte organisation ikke udstede eller forny certifikater til skibe, der fører medlemsstaternes flag, mens certifikater, der tidligere er blevet udstedt eller fornyet af organisationen, forbliver gyldige.

3. Proceduren i stk. 2 finder også anvendelse, når Kommissionen er i besiddelse af bevis for, at en anerkendt organisation ikke har overholdt bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, 4 eller 5.

4. Et år efter, at Kommissionen har suspenderet en organisations anerkendelse, vurderer Kommissionen, om de i stk. 2 og 3 nævnte mangler, som medførte suspension, er afhjulpet. Hvis sådanne mangler stadig foreligger, tilbagekaldes anerkendelsen efter proceduren i artikel 7, stk. 2.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 10 (tilpasset)

ðnyt

Artikel 1611

1. Hver medlemsstat skal sikre sig, at anerkendte organisationer, der i henhold til artikel 3, stk. 2, handler på dens vegne, rent faktisk udfører de i nævnte artikel omhandlede opgaver til dens kompetente myndigheders tilfredshed.

2. Hver medlemsstat udfører denne opgave mindst hvert andet år og tilstiller de øvrige medlemsstater og Kommissionen en beretning om resultatet af denne kontrol senest den 31. marts i året efter de år, hvor kontrollen har fundet sted.

3. Alle anerkendte organisationer tages regelmæssigt og mindst hvert andet år op til vurdering af Kommissionen sammen med den medlemsstat, der indgav den relevante anmodning om anerkendelse, Ö til kontrol af Õ , at de opfylder ðderes forpligtelser i henhold til dette direktiv og ï kravene i bilaget Ö bilag I Õ.

Ved udvælgelsen af de organisationer, der skal vurderes, skal Kommissionen være særlig opmærksom på organisationernes resultater Ö arbejdsindsats Õ med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, ulykkesdata og de beretninger, som medlemsstaterne har udarbejdet Ö medlemsstaternes indberetninger i henhold til Õ i overensstemmelse med artikel 12 Ö 18 Õ.

Vurderingen kan omfatte et besøg på organisationens regionale filialer samt stikprøvekontrol af skibe ð , både i drift og under bygning, ï med henblik på kontrol af Ö at kontrollere Õ organisationens resultater Ö arbejdsindsatsÕ . I sådanne tilfælde underretter Kommissionen i givet fald de medlemsstater, hvor den lokale filial er beliggende. Kommissionen aflægger rapport til medlemsstaterne om resultatet af vurderingen.

4. Alle anerkendte organisationer skal hvert år fremlægge resultaterne af deres evaluering af kvalitetsstyringssystemet for det i henhold til artikel 7 Ö 9, stk. 1, Õ nedsatte udvalg.

ònyt

Artikel 17

1. Ingen bestemmelser i en anerkendt organisations kontrakt med tredjemand eller i en autorisationsaftale med en flagstat kan påberåbes med henblik på at begrænse Kommissionens adgang til oplysninger, der er nødvendige for at foretage den i artikel 16, stk. 3, nævnte vurdering.

2. Anerkendte organisationer skal i deres kontrakter med tredjeparter om udstedelse af myndighedscertifikater eller klassecertifikater til et skib sikre sig, at det stilles som betingelse for udstedelsen, at de nævnte parter ikke modsætter sig, at Fællesskabets skibsinspektører får adgang til det pågældende skib med henblik på gennemførelsen af artikel 16, stk. 3.

ê 2001/105/EF, artikel 1, nr. 11 (tilpasset)

Artikel 1812

Når medlemsstaterne udøver deres inspektionsrettigheder og -forpligtelser som havnestater, foretager de en indberetning til Kommissionen og andre medlemsstater og orienterer den pågældende flagstat, hvis det konstateres, at et skib, som ikke opfylder de relevante krav i de internationale konventioner, har fået udstedt et gyldigt Ö myndighedscertifikat Õ certifikat af organisationer, der handler på en flagstats vegne, eller hvis et skib, der fører et gyldigt klassecertifikat, udviser mangler vedrørende forhold, der er omfattet af certifikatet. Der foretages i henhold til denne artikel kun indberetning i tilfælde, hvor et skib udgør en alvorlig fare for sikkerheden og miljøet, eller hvor organisationerne påviseligt har udvist uagtsom adfærd i særlig grad. Den pågældende anerkendte organisation underrettes om sagen, når den første inspektion finder sted, således at den straks kan træffe hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger.

ê94/57/EF (tilpasset)

è1 2001/105/EF, artikel 1, nr. 13

ðnyt

Artikel 1914

1. Hver medlemsstat drager omsorg for, at et skib, der fører medlemsstatens flag, er ð udformet, ï bygget ð og udstyret ï samt vedligeholdes i overensstemmelse med de ð regler og forskrifter vedrørende ï krav til skrog, maskineri samt elinstallationer og kontrolsystemer styresystemer, der stilles af en anerkendt organisation.

2. En medlemsstat kan beslutte at anvende regler, som den anser for ækvivalente med en anerkendt organisations regler, men kun på betingelse af, at den straks giver meddelelse herom til Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i direktiv 83/189/EØF Ö 98/34/EF Õ, og til de øvrige medlemsstater, og at hverken Kommissionen eller andre medlemsstater gør indsigelser imod reglerne, og det ikke efter proceduren i è1 artikel 7 Ö 9 Õ, stk. 2, ç Ö i dette direktiv Õ konstateres, at disse regler ikke er ækvivalente.

ònyt

3. Medlemsstaterne samarbejder med de anerkendte organisationer, som de autoriserer, om udarbejdelse af disse organisationers regler og/eller forskrifter. De rådfører sig med de anerkendte organisationer med henblik på at nå frem til en ensartet fortolkning af de internationale konventioner i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1.

ê 94/57/EF (tilpasset)

Artikel 2015

ê 2001/105/EF, artikel 1, nr. 14, litra a) (tilpasset)

ð nyt

1. De anerkendte organisationer rådfører sig med hinanden med jævne mellemrum med henblik på at sikre ækvivalens mellem deres tekniske standarder ð regler og forskrifter ïog anvendelsen af disse. ðDe samarbejder om at nå frem til en ensartet fortolkning af de internationale konventioner, uden at dette dog tilsidesætter flagstaternes beføjelser. De anerkendte organisationer aftaler betingelser for gensidig anerkendelse af deres respektive klassecertifikater på grundlag af ækvivalente standarder, idet der navnlig tages hensyn til skibsudstyr, der er forsynet med overensstemmelsesmærket som fastlagt i direktiv 96/98/EF[12]. ï jf. bestemmelserne i IMO-resolution A.847 (20) om retningslinjer med henblik på at bistå flagstaterne ved anvendelsen af IMO-instrumenter.

Organisationerne aflægger regelmæssigt beretning til Kommissionen om væsentlige fremskridt i forbindelse med standarderne ð og gensidig anerkendelse ï .

ê94/57/EF (tilpasset)

2. De godkendte Ö anerkendte Õ organisationer skal udvise villighed til at samarbejde med havnestaters kontrolmyndigheder, når et af dem klasset skib Ö skib i deres klasse Õ er berørt, og navnlig, når det gælder om at få korrigeret indberettede mangler eller andre unøjagtigheder.

ê 2001/105/EF, artikel 1, nr. 14, litra b) (tilpasset)

ð nyt

3. De anerkendte organisationer stiller alle relevante oplysninger til rådighed for myndighederne i alle de medlemsstater, der har givet dem en af de autorisationer, der er omhandlet i artikel 3, og for Kommissionen om deres klasserede flåde, Ö flåden i deres klasse og om Õ overførsler, ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klassen, uanset skibets flag hvilket flag skibene fører.

Oplysninger om overførsler, ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klasse, herunder oplysninger om alle forsømte syn, forsømte henstillinger, klassebetingelser, driftsbetingelser eller driftsrestriktioner, som er udstedt imod deres klasserede fartøjer Ö skibe i deres klasse Õ — uanset fartøjets Ö skibenes Õ flag — meddeles også ð elektronisk ï til Sirenac-informationssystemet for havnestatskontrol ð den fælles inspektionsdatabase, der anvendes af medlemsstaterne til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv […/…/EF][13], samtidig med at de registreres i organisationens egne systemer, dog under ingen omstændigheder senere end 72 timer efter den hændelse, der gav anledning til forpligtelsen til at meddele oplysningerne. Disse oplysninger, med undtagelse af henstillinger og klassebetingelser, der ikke er forsømt, ï offentliggøres på de pågældende anerkendte organisationers eventuelle Internet-hjemmesider websteder.

4. De anerkendte organisationer udsteder ikke ð myndighedscertifikater ï certifikater til et skib, uanset skibets flag, der er sat i lavere klasse, Ö der ikke længere er i klasse Õ, eller for hvilket klassen ændres af sikkerhedsmæssige årsager Ö eller som skifter klasse på grund af sikkerhedsmangler ved skibet Õ , før flagstatens myndigheder har fået mulighed for inden for en rimelig tidsfrist at udtale sig, og afgør først derefter Ö med henblik på at afgøre Õ , om en indgående inspektion er påkrævet.

ê 2001/105/EF, artikel 1, nr. 14, litra c) (tilpasset)

5. Hvis der sker en klasseoverførsel fra en anerkendt organisation til en anden, skal den afgivende organisation informere den modtagende organisation om:

63. Öeventuelle Õ alle forsømte syn

64. Öeventuelle Õ alle forsømte henstillinger og klassebetingelser

65. driftsbetingelser Ö, der er udstedt mod skibet og Õ

66. eller driftsrestriktioner, der er udstedt mod Ö skibet Õ fartøjet.

Ved overførslen skal den afgivende organisation give den modtagende organisation fuldstændige historiske sagsoplysninger vedrørende Ö skibet Õ fartøjet. Den modtagende organisation kan kun først udstede certifikater til skibet, efter at når alle forsømte syn er blevet afsluttet med tilfredsstillende resultat, og alle forsømte henstillinger eller klassebetingelser, der tidligere er blevet udstedt mod Ö skibet Õ fartøjet, er blevet opfyldt som angivet af den afgivende organisation.

Den modtagende organisation skal, før certifikaterne udstedes, meddele den afgivende organisation certifikaternes udstedelsesdato og bekræfte dato, sted og trufne foranstaltningerÖ , som er truffet med hensyn til Õ hvert enkelt forsømt syn, forsømt henstilling og forsømt klassebetingelse.

ònyt

De anerkendte organisationer fastlægger og anvender passende fælles krav vedrørende tilfælde af klasseoverførsler, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger. Disse tilfælde skal som minimum omfatte klasseoverførsel af skibe, der er 15 år gamle eller ældre, og overførsel fra en ikke-anerkendt organisation til en anerkendt organisation.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 14, litra c)

De anerkendte organisationer samarbejder for at gennemføre bestemmelserne i dette stykke korrekt.

ònyt

Artikel 21

1. De anerkendte organisationer opretter senest den .... et fælles organ og opretholder dette. Organet varetager følgende opgaver:

67. løbende vurdering af kvalitetsstyringssystemer

68. certificering af kvalitetsstyringssystemer

69. formulering af bindende fortolkninger af de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder, navnlig for at tage højde for de særlige kendetegn ved anerkendte organisationer og deres forpligtelser, og

70. vedtagelse af individuelle og kollektive henstillinger om forbedring af anerkendte organisationers regler, processer og interne kontrolordninger.

Det fælles organ skal være uafhængigt af de anerkendte organisationer og have de nødvendige midler til at varetage sine opgaver effektivt og efter de højeste faglige standarder.

Det vedtager en årlig arbejdsplan.

Det forelægger Kommissionen og de medlemsstater, der har autoriseret de forskellige organisationer, fuldstændige oplysninger om den årlige arbejdsplan og om dets konklusioner og henstillinger, navnlig vedrørende situationer, hvor sikkerheden kan have været i fare.

2. Det fælles organ, jf. stk. 1, tages jævnligt op til vurdering af Kommissionen, der kan kræve, at anerkendte organisationer træffer de foranstaltninger, som Kommissionen finder nødvendige for at sikre fuldstændig opfyldelse af stk. 1.

Kommissionen aflægger rapport til medlemsstaterne om resultaterne og opfølgningen af vurderingen.

Artikel 22

1. Organisationer, der ved ikrafttrædelsen af dette direktiv allerede var anerkendt i overensstemmelse med direktiv 94/57/EF, bevarer deres anerkendelse, jf. dog stk. 2 og 3.

2. Anerkendte organisationer skal overholde de nye bestemmelser i dette direktiv fra direktivets ikrafttrædelse.

3. Uden at dette berører artikel 11 og 13, tager Kommissionen inden den [12 måneder efter, at det omarbejdede direktiv er trådt i kraft] alle begrænsede anerkendelser, der er udstedt i henhold til direktiv 94/57/EF op til fornyet vurdering i lyset af artikel 6, stk. 3, i dette direktiv, med henblik på at afgøre efter proceduren i artikel 9, stk. 2, om begrænsningerne skal erstattes af andre eller ophæves. Begrænsningerne forbliver i kraft, indtil Kommissionen har truffet sin afgørelse.

Artikel 23

Som led i vurderingen i henhold til artikel 16, stk. 3, kontrollerer Kommissionen, at indehaveren af anerkendelsen er moderselskabsenheden i organisationen. Hvis dette ikke er tilfældet, ændrer Kommissionen anerkendelsen ved en beslutning.

Hvis Kommissionen ændrer anerkendelsen, tilpasser medlemsstaterne deres aftaler med organisationen i overensstemmelse med ændringen.

Artikel 24

Kommissionen informerer regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne.

ê94/57/EF (tilpasset)

ðnyt

Artikel 2516

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel […] og punkt […] i bilag I [artikler eller dele heraf og punkter i bilag I, hvori der er foretaget materielle ændringer i forhold til det tidligere direktiv]dette direktiv senest den 31. december 1995. Ö atten måneder efter den dato, der er fastsat ved artikel 27. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.Õ

2. Når medlemsstaterne vedtager disse Ö Disse Õ love og administrative bestemmelser, skal de Ö ved vedtagelsen Õ indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne. ÖDe skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for denne henvisning og affattelsen af den nævnte oplysning. Õ

3. Medlemsstaterne meddeler straks Ö tilsender Õ Kommissionen alle Ö de vigtigste Õ nationale Ö bestemmelser Õ retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 15

4. Desuden skal Kommissionen regelmæssigt informere Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne.

ê

Artikel 26

Direktiv 94/57/EF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves med virkning fra den [dato, hvor det omarbejdede direktiv træder i kraft], uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til de ophævede direktiver skal forstås som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 27

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel […] og punkt […] i bilag I [artikler eller dele heraf og punkter i bilag I, hvori der ike er foretaget ændringer i forhold til det tidligere direktiv]anvendes fra den [dato, hvor det omarbejdede direktiv træder i kraft].

ê94/57/EF (tilpasset)

Artikel 28 17

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

[…] […]

Formand Formand

BILAG I

MINIMUMSKRAV TIL DE I ARTIKEL 3 OMHANDLEDE ORGANISATIONER

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 16, litra a)

A. GENERELLE MINIMUMSKRAV

ònyt

1. En anerkendt organisation skal have status som juridisk person i den stat, hvor den har sit hjemsted. Dens regnskaber skal attesteres af uafhængige revisorer.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 16, litra a) (tilpasset)

1. Ö 2. Õ Den anerkendte organisation skal kunne dokumentere omfattende erfaring med vurdering af udformning og bygning af handelsskibe.

2. Organisationen skal kunne opvise en klasset flåde bestående af mindst 1000 søgående skibe (på over 100 BRT), der tilsammen udgør mindst 5 mio. BRT.

3. Organisationen skal beskæftige et teknisk personale, der står i et rimeligt forhold til antallet af klasserede skibe. Som minimum er det nødvendigt med 100 fuldtidsbeskæftigede skibsinspektører for at kunne opfylde kravene i punkt 2.

ònyt

3. Organisationen skal råde over et betydeligt personale til at varetage ledelsesmæssige og tekniske opgaver samt støttefunktioner og forskningsopgaver i et omfang, der passer til størrelsen af flåden i organisationens klasse, flådens sammensætning og organisationens engagement i bygning og ombygning af skibe. Organisationen skal være i stand til på hvert arbejdssted, når der er behov for det, at stille midler og personale til rådighed i et omfang, der passer til de opgaver, der skal udføres i overensstemmelse med de generelle minimumskrav 6 og 7 og med de specifikke minimumskrav.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 16, litra a) (tilpasset)

ðnyt

4. Organisationen skal have ð og anvende ï omfattende regler og forskrifter, der er af samme kvalitet som internationalt anerkendte standarder, ðfor udformning, bygning og periodisk syn af handelsskibeï og. Disse regler og forskrifter offentliggøres og ajourføres og forbedres løbende i kraft af forsknings- og udviklingsprogrammer.

5. Organisationen skal hvert år offentliggøre sit skibsregister eller Ö fører Õ føre skibsregisteret i en database, der er tilgængelig for offentligheden.

6. Organisationen må ikke være kontrolleret af redere eller værfter eller af andre med kommerciel interesse i fremstilling, udstyring, reparation eller drift af skibe. Organisationen må ikke i væsentlig grad væreindtægtsmæssigt afhængig af en enkelt erhvervsvirksomhed. Den anerkendte organisation Ö udfører Õ må ikke udføre ð klassifikationsopgaver eller ï lovbestemte opgaver Ö myndighedsopgaver Õ , hvis den er identisk med eller har erhvervsmæssig, personlig eller familiemæssig tilknytning til et skibs Ö reder eller operatør Õ ejer eller reder. Dette uforenelighedsprincip finder ligeledes anvendelse på de skibsinspektører, der er ansat af den anerkendte organisation.

7. Organisationen Ö skal Õ udøver sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget til IMO-resolution A.789 (19) om specifikationer for tilsyns- og certificeringsfunktioner, der udføres af anerkendte organer på myndighedernes vegne, i den udstrækning de finder anvendelse på Ö dækker emner, der falder under Õ dette direktivs anvendelsesområde.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 16, litra b)

B. SPECIFIKKE MINIMUMSKRAV

ònyt

1. Organisationen yder en verdensomspændende dækning i kraft af sit eget tekniske personale eller, i ganske særlige og behørigt begrundede tilfælde, andre anerkendte organisationers særlige tekniske personale.

ê 94/57/EF

1. Organisationen disponerer over:

a) et betydeligt teknisk, ledelsesmæssigt, støttemæssigt og forskningsmæssigt personale, der står i et rimeligt forhold til opgaverne og til antallet af klassede skibe, og som ligeledes kan opstille og efterleve duelighedsregler og -forskrifter

b) et verdensomspændende net af eget teknisk personale eller andre anerkendte organisationers særlige tekniske personale.

2. Organisationen følger et sæt etiske regler.

3. Organisationen ledes og administreres på en sådan måde, at de oplysninger, som en medlemsstats myndigheder har brug for, behandles fortroligt.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 16, litra b) (tilpasset)

ðnyt

4. Organisationen er indstillet på at give ð stiller alle relevante oplysninger til rådighed for ï myndighederne, Kommissionen og de berørte parter alle relevante oplysninger.

5. Organisationens ledelse har defineret og dokumenteret sin politik, sine mål og sin forpligtelse med hensyn til kvalitet, og den har sikret, at politikken er blevet forstået og gennemført og opretholdes på alle niveauer i organisationen. Organisationens politik skal henvise Ö henviser Õ til mål og indikatorer for sikkerheds- og forebyggelsespolitik Ö arbejdsindsats på områderne sikkerhed og forureningsforebyggelse Õ .

6. Organisationen har udviklet og gennemført og opretholder et effektivt internt kvalitetsstyringssystem, der er baseret på relevante dele af de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder, og som er i overensstemmelse med EN 45004 (inspektionsorganer) og med EN 29001, som fortolket i IACS' Quality System Certification Scheme Requirements (krav til en ordning for certificering af kvalitetsstyringssystemer), og som bl.a. sikrer:

a) at organisationens Ö dens Õ regler og forskrifter opstilles og vedligeholdes på en systematisk måde

b) at organisationens Ö dens Õ regler og forskrifter følges, og at der foreligger et internt system til at måle tjenesteydelsens kvalitet i forhold til disse regler og forskrifter

c) at kravene til det lovbestemte arbejde Ö de myndighedsopgaver Õ , som organisationen er autoriseret til at udføre, opfyldes, og at der foreligger et internt system til at måle kvaliteten af tjenesteydelsen, hvad angår overholdelse af de internationale konventioner

d) at ansvar og beføjelser for og de indbyrdes relationer mellem de medarbejdere, der Ö hvis arbejde Õ har indflydelse på kvaliteten af organisationens tjenesteydelser, er defineret og dokumenteret

e) at alt arbejde udføres under kontrollerede forhold

f) at der er etableret en kontrolordning, der sikrer overvågning af de handlinger og det arbejde, der udføres af skibsinspektører samt det tekniske og administrative personale, der er direkte ansat af organisationen

g) at kravene til det lovbestemte arbejde, som organisationen er autoriseret til at udføre, udelukkende gennemføres af dets særligt uddannede skibsinspektører eller af andre anerkendte organisationers særligt uddannede skibsinspektører; at de særlige skibsinspektører skal under alle omstændigheder have ð har ï indgående kendskab til den særlige skibstype, hvor de udfører det lovbestemte ð deres ï arbejde, for så vidt angår den særlige undersøgelse, der skal gennemføres, og til de relevante gældende krav

h) at der anvendes en ordning med uddannelse af skibsinspektører og løbende ajourføring af deres kundskaber

i) at der løbende foretages registreringer, der viser, at de krævede standarder er opfyldt på de punkter, som de udførte tjenesteydelser omfatter, samt at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt

j) at der til stadighed findes et omfattende system af planlagt og dokumenteret intern kontrol Ö revision Õ af de kvalitetsrelaterede aktiviteter i alle organisationens afdelinger Ö hjemsteder Õ

k) at de lovbestemte syn og inspektioner, der kræves i det harmoniserede system for syn og certificering, som organisationen er autoriseret til at udføre, foretages i henhold til bestemmelsen i bilaget og bilag Ö tillægget Õ til IMO-resolution A.746 (18) Ö A.948 (23) Õ om retningslinjer for syn i henhold til det harmoniserede system for syn og certificering

l) at der etableres klare og direkte linjer, hvad angår ansvar og kontrol Ö ledelse Õ mellem selskabets hovedkontor og dets regionale kontorer og mellem de anerkendte organisationer og deres skibsinspektører.

7. Organisationen skal udvise evne til

a) at udvikle og ajourføre et komplet og fyldestgørende sæt af egne regler og forskrifter vedrørende skrog, maskineri og el- og kontrolinstallationer, som kvalitetsmæssigt er på højde med internationalt anerkendte standarder, og på grundlag af hvilke der kan udstedes certifikater i henhold til den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen og sikkerhedscertifikater for passagerskibe (med hensyn til skibets konstruktion og de vigtigste maskinanlæg om bord på skibet) og lastelinjecertifikater (med hensyn til skibets styrke)

b) at udføre alle de inspektioner og syn, der i henhold til de internationale konventioner kræves for udstedelse af certifikater, herunder de nødvendige midler til — ved hjælp af kvalificeret, fagligt uddannet personale og i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag til IMO-resolution A.788 (19) om retningslinjer for myndighedernes gennemførelse af den internationale kodeks for sikker skibsdrift (ISM)-koden) — at vurdere anvendelsen og opretholdelsen af både det landbaserede og det på skibene anvendte sikkerhedsstyringssystem, som skal omfattes af de pågældende certifikater.

ònyt

7. Organisationen har udviklet og gennemført og opretholder et effektivt internt kvalitetsstyringssystem, der er baseret på relevante dele af de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder, og som er i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17020:2004 (inspektionsorganer) og med EN ISO 9001:2000, som fortolket og certificeret af det fælles organ, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1.

8. Organisationens regler og forskrifter gennemføres på en sådan måde, at organisationen forbliver i stand til, på basis af sin egen direkte viden og vurdering at udstede en pålidelig og objektiv erklæring om sikkerheden ved de berørte skibe i form af klassecertifikater, på grundlag af hvilke der kan udstedes myndighedscertifikater.

9. Organisationen har de nødvendige midler til — ved hjælp af kvalificeret, fagligt uddannet personale og i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget til IMO-resolution A.913 (22) om retningslinjer for myndighedernes gennemførelse af den internationale kodeks for sikker skibsdrift (ISM-koden) — at vurdere anvendelsen og opretholdelsen af både det landbaserede og det på skibene anvendte sikkerhedsstyringssystem, som skal omfattes af de pågældende certifikater.

ê94/57/EF

8. Organisationens kvalitetsstyringssystem skal certificeres af en uafhængig kontrolinstans, der er godkendt af myndighederne i det land, hvor organisationen har sit hjemsted.

ê2001/105/EF, artikel 1, nr. 16, litra b) (tilpasset)

9. Ö 10. Õ Organisationen giver repræsentanter for myndighederne og andre berørte parter mulighed for at deltage i udarbejdelsen af dens regler og/eller forskrifter.

é

BILAG II

Del A

Ophævede direktiver med efterfølgende ændringer(jf. artikel 26)

Rådets Direktiv 94/57/EF | EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20. |

Kommissionens direktiv 97/58/EF | EFT L 274 af 7.10.1997, s. 8. |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/105/EF | EFT L 19 af 22.1.2002, s. 9. |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF | EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53. |

Del B

Tidsfrister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 26)

Direktiv | Tidsfrist for gennemførelse |

94/57/EF | 31. december 1995 |

97/58/EF | 30. september 1998 |

2001/105/EF | 22. juli 2003 |

2002/84/EF | 23. november 2003 |

________________________

é

BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 94/57/EF | Dette direktiv |

Artikel 1 | Artikel 1 |

Artikel 2, indledende formulering | Artikel 2, indledende formulering |

Artikel 2, første led | Artikel 2, litra a) |

Artikel 2, andet led | Artikel 2, litra b) |

Artikel 2, tredje led | Artikel 2, litra c) |

Artikel 2, fjerde led | Artikel 2, litra d) |

Artikel 2, femte led | Artikel 2, litra e) |

--- | Artikel 2, litra f) |

Artikel 2, sjette led | Artikel 2, litra g) |

Artikel 2, syvende led | Artikel 2, litra h) |

Artikel 2, ottende led | Artikel 2, litra i) |

--- | Artikel 2, litra j) |

Artikel 2, niende led | Artikel 2, litra k) |

Artikel 2, tiende led | Artikel 2, litra l) |

Artikel 2, elvte led | Artikel 2, litra m) |

Artikel 3 | Artikel 3 |

Artikel 4, stk. 1, første og andet punktum | Artikel 4, stk. 1 |

Artikel 4, stk. 1, sidste punktum | Artikel 6, stk. 1 |

Artikel 4, stk. 2 og 3 | --- |

--- | Artikel 5 og artikel 6, stk. 2 og 3 |

Artikel 4, stk. 4 | Artikel 6, stk. 4 |

Artikel 4, stk. 5 | --- |

Artikel 5, 6, 7 og 8 | Artikel 7, 8, 9 og 10 |

Artikel 9 | --- |

--- | Artikel 11 til 14 |

Artikel 10, stk. 1 | Artikel 15 |

Artikel 10, stk. 2, 3 og 4 | --- |

Artikel 11 | Artikel 16 |

--- | Artikel 17 |

Artikel 12 | Artikel 18 |

Artikel 14 | Artikel 19, stk. 1 og 2 |

--- | Artikel 19, stk. 3 |

Artikel 15 | Artikel 20 |

--- | Artikel 21 til 24 |

Artikel 16 | Artikel 25 |

--- | Artikel 26 |

--- | Artikel 27 |

Artikel 17 | Artikel 28 |

Bilag | Bilag I |

--- | Bilag II |

--- | Bilag III |

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS BETEGNELSE

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed

2. ABM/ABB-RAMME

Politikområde: Energi og transport

Aktiviteter: Sø- og flodtrafik, intermodalitet

3. BUDGETPOSTER

3.1 Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)): Ikke relevant

3.2 Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed: Ikke relevant

3.3 Budgetoplysninger (indsæt om nødvendigt flere rækker): Ikke relevant

Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i de finansielle overslag |

Oblig./ Ikke-oblig. | Opdelte[14]/ Ikke-opdelte[15] | JA/NEJ | JA/NEJ | JA/NEJ | Nr. […] |

Oblig./ Ikke-oblig. | Opdelte/ Ikke-opdelte | JA/NEJ | JA/NEJ | JA/NEJ | Nr. […] |

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

4.1 Finansielle ressourcer

4.1.1 Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftstype | Punkt | År n | n +1 | n 2 | n +3 | n +4 | n + 5 og ff. | I alt |

Driftsudgifter[16] |

Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1 | a | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ingen |

Betalingsbevillinger (BB) | b | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ingen |

Administrative udgifter inden for referencebeløbet[17] |

Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4 | c | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ingen |

SAMLET REFERENCEBELØB |

Forpligtelsesbevillinger | a+c | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ingen |

Betalingsbevillinger | b+c | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ingen |

Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[18] |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5 | d | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,324 |

Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6 | e | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a + c + d + e | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,324 |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,324 |

Samfinansiering

Lovforslaget indebærer ikke nogen samfinansiering fra medlemsstaternes side.

i mio. EUR (3 decimaler)

Samfinansierende organ | År n | n 1 | n 2 | n 3 | n +4 | n + 5 og ff. | I alt |

…………………… | f | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

FB I ALT, inkl. samfinansiering | a+c+d+e+f | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

4.1.2 Forenelighed med den finansielle programmering

Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag.

( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[19] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

4.1.3 Finansielle virkninger på indtægtssiden

Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne

( Forslaget har finansielle virkninger - Virkningerne for indtægterne er som følger:

NB: Alle enkeltheder og bemærkninger vedrørende metoden for beregning af virkningerne på indtægterne anføres i et særskilt bilag.

i mio. EUR (3 decimaler)

Forud for foranstaltningen [År n] | Efter foranstaltningens iværksættelse |

Personaleressourcer i alt | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |

5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

5.1 Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Undersøgelsen af den gældende ordning ifølge direktiv 94/57/EF, herunder resultaterne af Kommissionens vurdering af de anerkendte organisationer, viser, at der fortsat er betydelige svagheder i ordningen for inspektion og certificering af sikkerheden i EF-flåden.

Løsningen er at skærpe kontrolforanstaltningerne i inspektions- og certificeringsprocessen, så man sikrer, at der bliver grebet ind, når der opstår fejl, og at der tages højde for opdelingen mellem klassifikations- og myndighedsopgaver.

Desuden bør terminologien i direktivet ensrettes på grundlag af mere præcise og klart definerede begreber, hvor der f.eks. skelnes klart mellem «myndighedscertifikater» og «klassecertifikater».

Dette gør det nødvendigt at ændre de gældende lovrammer.

5.2 Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Den internationale ordning for certificering af skibe har en kompleks struktur. Historisk er den offentlige ordning (med de såkaldte «myndighedscertifikater») bygget op over – men har ikke erstattet - den i forvejen eksisterende private ordning, der er etableret af klassifikationsselskaberne. Dette har ført til en situation, hvor fordelingen af opgaver mellem disse parter varierer fra område til område.

Tekniske standarder udarbejdes i praksis dels af IMO og dels af klassifikationsselskaberne. Hvem der dækker hvad, afhænger af hvilken konvention, hvilket emne og hvilken skibstype der er tale om.

En fællesskabsforanstaltning vil skabe større pålidelighed i inspektions- og certificeringsprocessen og skal derfor omfatte krydskontrol for at sikre, at det opdages, når der opstår fejl. Derved bliver det nemmere at rette disse fejl ved kilden og udrydde truslerne mod sikkerheden på lang sigt.

5.3 Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

Hovedmålet er at øge pålideligheden i processen for inspektion og certificering af sikkerheden ved skibe, der sejler under europæisk flag.

Der er følgende delmål:

- Delmål nr. 1: at skærpe kontrollen af anerkendte organisationer.

- Delmål nr. 2: reform af den begrænsede anerkendelse.

- Delmål nr. 3: reform af kriterierne for anerkendelse.

5.4 Gennemførelsesmetode (vejledende)

Angiv nedenfor, hvilken eller hvilke metoder[21] der er valgt til gennemførelse af foranstaltningen.

( Central forvaltning

Direkte af Kommissionen

( Indirekte ved delegation til:

( Forvaltningsorganer

( Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen

( Nationale offentlige organer eller public service-organer

( Fælles eller decentral forvaltning

( med medlemsstaterne

( med tredjelande

( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

Relevante bemærkninger:

Ingen.

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

Ifølge direktivforslaget skal medlemsstaterne meddele Kommissionen de nationale bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af direktivet i national ret.

Hvis en medlemsstat ikke anmelder sådanne gennemførelsesforanstaltninger (eller hvis anmeldelsen er ufuldstændig), vil der automatisk blive indledt en overtrædelsesprocedure i overensstemmelse med traktatens artikel 226.

Agenturet for Søfartssikkerhed medvirker ved tilsynet med medlemsstaternes gennemførelse af direktivet.

6.1 Evaluering

6.1.1 Forudgående evaluering

Konsekvensanalysen har udpeget følgende fordele og ulemper:

Fordele: Mens de andre mulige midler til at nå målet (dvs. navnlig en bedre inspektion og certificering af skibes sikkerhed) kun vil kunne omfatte skibe, der sejler under europæisk flag, vil den påtænkte foranstaltning medvirke til at forbedre sikkerheden i hele flåden i de anerkendte organisationers klasse, uanset flag, dvs. hovedparten af verdens flåde. Dette er af afgørende betydning for beskyttelsen af Fællesskabets farvande. Omkostningerne er begrænsede og stiller ikke europæiske redere ringere end andre, og samtidig forventes foranstaltningen at få stor effekt. Foranstaltningen kræver kun en kort og forholdsvis uproblematisk overgangsperiode.

Ulemper: Foranstaltningen er et forsøg på at rette op på et overordnet problem og kræver en høj grad af samarbejde fra de anerkendte organisationers side. Derfor er det nødvendigt, at Kommissionen overvåger gennemførelsen særlig nøje, og eventuelt gør brug af sine sanktionsbeføjelser for at sikre, at alle forudsætninger for en velfungerende foranstaltning bliver opfyldt.

6.1.2 Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

Ikke relevant.

6.1.3 Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

Ikke relevant.

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Ikke relevant

8. RESSOURCER

8.1 Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål Ikke relevant

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 |

Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte10 (06 01 01) | A*/AD | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |

B*, C*/AST | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Personale11, der finansieres over art. XX 01 02 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Andet personale12, der finansieres over art. XX 01 04/05 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

I ALT | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |

8.2.2 Opgavebeskrivelse

Direktivet om klassifikationsselskaber udvider Fællesskabets kompetence på området søfartssikkerhed. Der er brug for ekstra personale – skønnet til ½ tjenestemand i kategori A – til at sikre, at direktivet gennemføres korrekt.

8.2.3 Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges

( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n

( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure

Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år

8.2.4 Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet(XX 01 04/05 – Udgifter til administrativ forvaltning)

i mio. EUR (3 decimaler)

Budgetpost (nummer og betegnelse) | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. | I ALT |

1. Teknisk og administrativ bistand (herunder personaleudgifter) | 0 |

Forvaltningsorganer13 | 0 |

Anden teknisk og administrativ bistand | 0 |

- intern | 0 |

- ekstern | 0 |

Teknisk og administrativ bistand i alt | 0 |

8.2.5 Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

Arten af personaleressourcer | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (06 01 01) | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,324 |

Personale finansieret over artikel XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,054 | 0,324 |

Beregning – Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

(108 000 EUR * 0,5 = 54 000 EUR)

Beregning – Personale, der finansieres over art. XX 01 02

Intet

8.2.6 Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. | I ALT |

XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0* |

XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

XX 01 02 11 03 - Udvalg14 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

XX 01 02 11 05 - Informationssystemer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

2. Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

3. Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

* ingen indflydelse på det nuværende budget for tjenesterejser

Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

Ingen

[1] EUT C […] af […], s. […].

[2] EUT C […] af […], s. […].

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] EUT C […] af […], s. […].

[5] EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20. Senest ændret ved direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53).

[6] EFT C 271 af 7.10.1993, s. 1.

[7] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[8] EFT L 197, 18. 7. 1987, s. 33.

[9] ÖEFT L 204 af 21.7.1998, s. 37 Õ .

[10] EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 724/2004 (EFT L 129 af 29.4.2004, s. 1).

[11] EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.

[12] EFT L 46 af 17.2.1997, s. 25. Senest ændret ved direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53).

[13] EUT L […] af […], s. […].

[14] Opdelte bevillinger.

[15] Ikke-opdelte bevillinger.

[16] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.

[17] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.

[18] Udgifter inden for kapitel xx 01, der ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.

[19] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[20] Indsæt flere kolonner, hvis f.eks. aktionen varer længere end 6 år.

[21] Hvis der angives flere metoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Relevante bemærkninger" i dette punkt.

9 Som beskrevet under punkt 5.3.

10 Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

11 Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

12 Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.

13 Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltningsorganer.

14 Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe udvalget tilhører.

Top