EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009IP0388

Udvikling af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under Lissabontraktaten Europa-Parlamentets beslutning af 7. maj 2009 om udviklingen af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under Lissabontraktaten (2008/2120(INI))

OJ C 212E , 5.8.2010, p. 94–99 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/94


Torsdag, den 7. maj 2009
Udvikling af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under Lissabontraktaten

P6_TA(2009)0388

Europa-Parlamentets beslutning af 7. maj 2009 om udviklingen af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under Lissabontraktaten (2008/2120(INI))

2010/C 212 E/13

Europa-Parlamentet,

der henviser til protokollen om de nationale parlamenters rolle i EU, som er knyttet til Amsterdamtraktaten,

der henviser til protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som er knyttet til Amsterdamtraktaten,

der henviser til Lissabontraktaten, særligt EU-traktatens artikel 12,

der henviser til protokollen om de nationale parlamenters rolle i EU, som er knyttet til Lissabontraktaten, særligt artikel 9,

der henviser til protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som er knyttet til Lissabontraktaten,

der henviser til sin beslutning af 7. februar 2002 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i den europæiske integration (1),

der henviser til retningslinjerne af 27. januar 2003 for forbindelserne mellem regeringer og parlamenter i EU-anliggender (vejledende minimumstandarder) (de parlamentariske Københavnsretningslinjer) (2), vedtaget på den 28. konference for organer med ansvar for Europa- og EU-anliggender i Unionens parlamenter (COSAC),

der henviser til retningslinjerne af 21. juni 2008 for interparlamentarisk samarbejde i EU (3),

der henviser til konklusionerne fra det 40. COSAC-møde i Paris den 4. november 2008, særlig punkt 1,

der henviser til betænkningen fra november 2008 fra det irske parlaments underudvalg om Irlands fremtid i EU, særlig punkt 29-37 i sammendraget, hvor der stilles vidtgående krav om en stærkere parlamentarisk kontrol med de nationale regeringer som medlemmer af Rådet,

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget (A6-0133/2009),

A.

der henviser til, at den seneste beslutning, der vedtoges af Parlamentet om forbindelserne med de nationale parlamenter stammer fra 2002, og at det er derfor er på tide at foretage en opdatering,

B.

der henviser til, at borgerne på EU-plan er direkte repræsenteret i Europa-Parlamentet, og at medlemsstaterne i Rådet repræsenteres af deres respektive regeringer, som er demokratisk ansvarlige over for deres nationale parlamenter (jf. EU-traktatens artikel 10, stk. 2, som affattet ved Lissabontraktaten), og at den nødvendige parlamentarisering af Den Europæiske Union derfor skal baseres på to søjler: på den ene side en udvidelse af Europa-Parlamentets beføjelser i forhold til alle EU-beslutninger og på den anden side en styrkelse af de nationale parlamenters beføjelser i forhold til deres respektive regeringer,

C.

der henviser til, at samarbejdet i Det Europæiske Konvent ikke blot mellem de nationale parlamenters repræsentanter og Europa-Parlamentets repræsentanter, men også mellem disse og repræsentanterne for tiltrædelseslandenes parlamenter var fremragende,

D.

der henviser til, at afholdelsen af parlamentskonferencer om bestemte emner i forbindelse med tænkepausen har været en god idé, og at denne praksis derfor også vil kunne anvendes ved indkaldelse af et nyt konvent eller ved lignende lejligheder,

E.

der henviser til, at forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter er blevet forbedret de seneste år og er blevet differentieret, og at der såvel på parlamentarisk niveau som på parlamentsudvalgsniveau er sket en udvidelse af aktiviteterne,

F.

der henviser til, at der i forbindelse med den fremtidige udvikling af forbindelserne bør tages hensyn til fordele og mangler ved forskellig eksisterende praksis,

G.

der henviser til, at de nye kompetencer, som de nationale parlamenter tildeles i henhold til Lissabontraktaten, især med hensyn til nærhedsprincippet, tilskynder dem til allerede på et tidligt stadium, aktivt at involvere sig i politikudformningen på EU-plan,

H.

der henviser til, at alle former for interparlamentarisk samarbejde bør være baseret på to grundlæggende principper, nemlig øget effektivitet og parlamentarisk demokratisering,

I.

der henviser til, at Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters primære opgave og funktion er at deltage i den lovgivningsmæssige beslutningsprocedure og sondere de politiske valgmuligheder på henholdsvis nationalt og europæisk plan, men at dette på ingen måde overflødiggør tæt samarbejde til fælles bedste, navnlig hvad angår inkorporeringen af EU-retten i den nationale lovgivning,

J.

der henviser til, at det er hensigtsmæssigt at udvikle politiske retningslinjer, på baggrund af hvilke Europa-Parlamentets repræsentanter og organer kan fastlægge deres fremtidige tiltag med hensyn til at udformning af forbindelserne til de nationale parlamenter og gennemførelse af bestemmelserne i Lissabontraktaten vedrørende de nationale parlamenter,

Lissabontraktatens bidrag til udviklingen af forbindelserne

1.

glæder sig over, at der i Lissabontraktaten, som er en »parlamenternes traktat«, er tale om at give de nationale parlamenter opgaver og rettigheder, som styrker deres rolle i EU's politiske processer, og mener, at disse kan inddeles i tre kategorier:

 

Information om

evalueringen af politikken inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed,

arbejdet i Den Stående Komité for den Indre Sikkerhed,

forslag om at ændre traktaterne,

ansøgninger om at blive medlem af EU,

forenklede traktatrevisioner (seks måneder i forvejen),

forslag til traktatsupplerende foranstaltninger,

 

Aktiv deltagelse i

at få EU til at fungere korrekt (»paraply«-bestemmelsen),

sammen med Europa-Parlamentet at kontrollere Europol og Eurojust,

konventioner om traktatændringer,

 

Indsigelse imod

lovgivning, der ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, via procedurerne med »gult kort« og »orange kort«,

traktatændringer efter den forenklede procedure,

foranstaltninger som led i det retlige samarbejde i civilretlige sager (familieret),

overtrædelse af nærhedsprincippet ved at indgive en klage til Domstolen (hvis dette er tilladt ifølge den nationale lovgivning);

Den nuværende situation

2.

bemærker med tilfredshed, at dets forbindelser til de nationale parlamenter og parlamenternes medlemmer har udviklet sig forholdsvis positivt de senere år, skønt endnu ikke i tilstrækkelig grad, især gennem følgende former for fælles aktiviteter:

fælles parlamentariske møder om tværfaglige, horisontale emner, der går ud over et enkelt udvalgs beføjelsesområde,

regelmæssige fælles udvalgsmøder (mindst to gange pr. halvår),

interparlamentariske ad hoc-møder på udvalgsniveau på initiativ af Europa-Parlamentet eller det nationale parlament i den medlemsstat, der varetager EU-rådsformandskabet,

interparlamentariske møder på udvalgsformandsniveau,

samarbejde på parlamentsformandsniveau i forbindelse med konferencen af formændene for parlamenterne i EU,

nationale parlamentsmedlemmers besøg i Europa-Parlamentet for at deltage i møder i de pågældende fagudvalg,

møder i de politiske grupper eller partier på europæisk plan, hvor politikere fra alle medlemsstater mødes med medlemmer af Europa-Parlamentet;

Fremtidige forbindelser

3.

mener, at der bør udvikles nye former for før- og efter-lovgivningsdialog mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

4.

opfordrer indtrængende de nationale parlamenter til at øge indsatsen for at stille de nationale regeringer til regnskab for deres forvaltning af EU-midler; opfordrer de nationale parlamenter til at kontrollere kvaliteten af nationale konsekvensanalyser og den måde, hvorpå de nationale regeringer gennemfører EU-retten i national ret og implementerer EU's politikker og støtteprogrammer på de statslige, regionale og lokale myndigheders niveau; anmoder de nationale parlamenter om at overvåge rapporteringen omhyggeligt vedrørende de nationale handlingsplaner i henhold til Lissabondagsordenen;

5.

skønner, at det kan være relevant at tilbyde at støtte de nationale parlamenter i deres kontrol med lovforslag, inden disse behandles af EU-lovgiveren, og i en effektiv kontrol med deres regeringer, når de optræder i Rådet;

6.

fastslår, at regelmæssige bilaterale fælles møder i overensstemmende fagudvalg og interparlamentariske ad hoc-møder på udvalgsniveau, der afholdes efter indbydelse fra Europa-Parlamentet, allerede på et tidligt stadium åbner mulighed for en dialog om aktuelle eller påtænkte retsakter eller politiske initiativer og derfor skal bevares, samtidig med at der systematisk bør opbygges et permanent netværk af korresponderende udvalg; mener, at der forud for eller efter sådanne møder kan arrangeres bilaterale ad hoc-udvalgsmøder for at behandle specifikke nationale problemstillinger, og at Udvalgsformandskonferencen kunne få til opgave sammen med nationale parlamenter at opstille og koordinere et program for fagudvalgenes aktiviteter;

7.

påpeger, at møder mellem formandskaberne for fagudvalgene i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter, såsom møder med deltagelse af formandskabet for Udenrigsudvalget, for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, på grund af det begrænsede antal deltagere ligeledes er et redskab til udveksling af oplysninger og synspunkter;

8.

mener, at andre former for samarbejde end de ovennævnte kan bidrage effektivt til skabelsen af et europæisk politisk rum og derfor bør udvikles og differentieres yderligere;

9.

ville i denne forbindelse finde det positivt, at der kommer nyskabelser fra de nationale parlamenters side, hvor f.eks. medlemmer af Europa-Parlamentet får ret til en gang om året at tale på plenarforsamlinger i nationale parlamenter, at deltage i møder i Europa-udvalgene på rådgiverbasis, at deltage i møder i fagudvalgene, når de drøfter relevante aspekter af EU-lovgivningen, eller at deltage i møder i de respektive politiske grupper på rådgiverbasis;

10.

går ind for at stille tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til at arrangere møder mellem fagudvalgene og de korresponderende udvalg fra de nationale parlamenter og mellem Europa-Parlamentets ordførere og skyggeordførere og deres sidestykker i de nationale parlamenter og går ind for at undersøge muligheden for at skabe de tekniske forudsætninger for videokonferencer mellem ordførerne i de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets fagudvalg;

11.

er overbevist om, at de nationale parlamenters øgede beføjelser med henblik på efterlevelse af nærhedsprincippet, som fastlagt i Lissabontraktaten, vil gøre det muligt på et tidligt stadium at påvirke den europæiske lovgivning og vurdere den og dermed sørge for bedre lovgivning og en bedre sammenhæng mellem lovgivningen på EU-plan;

12.

fastslår, at der for første gang er sket en definition af de nationale parlamenters rolle i EU-anliggender, som er anderledes end den, deres nationale regeringer spiller, som bidrager til en øget demokratisk kontrol, og som bringer EU tættere på borgerne;

13.

minder om, at de nationale parlamenters kontrol med de nationale regeringer først og fremmest skal være i overensstemmelse med de gældende forfatningsbestemmelser og love;

14.

understreger, at de nationale parlamenter spiller en afgørende rolle, når det gælder gennemførelsen af EU-lovgivningen, og at en mekanisme til udveksling af bedste praksis inden for dette område ville være af stor betydning;

15.

påpeger i denne forbindelse, at skabelsen af en elektronisk platform for udveksling af oplysninger mellem parlamenterne, IPEX-webstedet (4), udgør et stort fremskridt, eftersom de nationale parlamenter i realtid kan følge med i behandlingen af EU-retsakter såvel hos dem selv som i Europa-Parlamentet og i givet fald retsakternes gennemførelse i den nationale lovgivning; mener derfor, at der skal afsættes passende finansielle midler til dette system, hvis tekniske udvikling og nuværende drift Europa-Parlamentet står for;

16.

påtænker mere systematisk at følge den lovforberedende dialog mellem de nationale parlamenter og Kommissionen (det såkaldte Barroso-initiativ) med henblik på at blive informeret om de nationale parlamenters holdning på et tidligt stadium af lovgivningsprocessen; opfordrer de nationale parlamenter til samtidig at gøre de udtalelser, de i denne sammenhæng afgiver, tilgængelige for Europa-Parlamentet;

17.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort de seneste år med hensyn til at udvikle samarbejdet imellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter inden for udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar;

18.

anerkender, at de nationale parlamenter spiller en vigtig rolle med hensyn til at formidle EU's Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) og den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESFP) i den nationale debat;

19.

må desværre på ny konstatere, at der over for parlamenterne er utilstrækkelig oplysningspligt vedrørende de finansielle foranstaltninger med henblik på FUSP og FSFP, og at samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter derfor skal forbedres, så der opnås demokratisk kontrol med alle aspekter af disse politikker (5);

20.

opfordrer - af hensyn til samhørighed og effektivitet samt for at undgå overlapning - til afvikling af Den Vesteuropæiske Unions (WEU's) Forsamling, når WEU er blevet fuldt og endeligt absorberet af EU ved Lissabontraktatens ikrafttræden;

COSAC's rolle

21.

mener, at COSAC's politiske rolle i fremtiden skal defineres i nært samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, og at COSAC i overensstemmelse med protokollen om de nationale parlamenters rolle i EU, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, primært bør forblive et forum for udveksling af oplysninger og debat om generelle politiske spørgsmål og bedste praksis med hensyn til kontrol med de nationale regeringer (6); er af den opfattelse, at oplysninger og debat desuden bør fokuseres på lovgivningsmæssige aktiviteter vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og på respekt for nærhedsprincippet på EU-niveau;

22.

er besluttet på fuldt ud at leve op til sin rolle med hensyn til at opfylde sine pligter vedrørende COSAC's funktionsdygtighed og fortsætte med at yde teknisk støtte til COSAC's sekretariat og de nationale parlamenters repræsentanter;

23.

minder om, at Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters aktiviteter inden for COSAC skal være komplementære og ikke må opsplittes eller misbruges udefra;

24.

mener, at dets fagudvalg skal involveres stærkere i forberedelsen af og repræsentationen på COSAC-møderne; finder, at dets delegation bør ledes af formandskabet for dets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender og bestå af formænd og ordførere for de fagudvalg, der har at gøre med emner, som er på dagsordenen for det pågældende COSAC-møde; anser det for et absolut krav, at Formandskonferencen og medlemmerne efter hvert møde orienteres om COSAC-mødernes forløb og resultater;

*

* *

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


(1)  Vedtaget i henhold til betænkning A5-0023/2002, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (Napolitano-betænkningen) (EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 322).

(2)  EUT C 154 af 2.7.2003, s. 1.

(3)  Revideret udgave vedtaget af parlamentsformændene i EU på deres møde den 20.-21. juni 2008 i Lissabon.

(4)  IPEX: Interparliamentary EU Information Exchange, officielt startet i juli 2006.

(5)  Interinstitutionel aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1) og EU-traktatens artikel 28, stk. 3.

(6)  Se retningslinjerne for forbindelserne mellem regeringer og parlamenter om fællesskabsspørgsmål (vejledende minimumstandarder), som der henvises til ovenfor.


Top