Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016DC0941

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET FORBEDRET OG MODERNISERET UDDANNELSE

COM/2016/0941 final

Bruxelles, den 7.12.2016

COM(2016) 941 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

FORBEDRET OG MODERNISERET UDDANNELSE


Forbedret og moderniseret uddannelse

Undervisning af høj kvalitet for alle

1. Uddannelse er strategisk vigtigt for vores samfund og økonomiske udvikling

Europas fremgang og levevis er baseret på det største aktiv: befolkningen. I et samfund under forandring og et globalt konkurrencemiljø er kvalitetsuddannelse altafgørende, hvis EU skal sikre fortsat social samhørighed, konkurrenceevne og vedvarende vækst. For at kunne leve op til målene for beskæftigelse, vækst, investeringer og konkurrenceevne med social retfærdighed som kerneværdi er det vigtigt at investere i unge. Uddannelse af høj kvalitet for alle er et af de områder, det bedst kan betale sig at investere i for et samfund.

Kvalitetsuddannelse for alle er grundlaget for social samhørighed og et åbent samfund. Kvalitetsuddannelse er mere end en økonomisk investering. Det er afgørende for den personlige, sociale og faglige udvikling samt for beskæftigelsesmulighederne set over et helt liv. Og det kan være et af de mest effektive redskaber til at udligne socioøkonomiske uligheder og fremme den sociale inklusion. Disse målsætninger kan kun nås, hvis uddannelsessystemerne er åbne for alle og giver alle lige muligheder, uanset den enkeltes baggrund, og der opnås resultater af høj kvalitet.

Uddannelsessystemerne i Europa giver gode resultater ... Medlemsstaterne har det primære ansvar for deres uddannelsessystemer, og i årenes løb er der i alle medlemsstater blevet gennemført omfattende reformer og peerreviews. Der er i Europa generelt gjort gode fremskridt i bestræbelserne på at forbedre uddannelsen. Det fremgår bl.a. af den stigende andel af unge, der tager en højere uddannelse, og det overordnede mål for Europa 2020 på 40 % er således ved at være nået. Samtidig er det et positivt resultat, at andelen af unge, der forlader skolen tidligt, er faldet med 30 % i perioden fra 2005 til 2015, hvorved andelen nu er på 11 % for EU i gennemsnit.

... men det er for tidligt at hvile på laurbærrene. Resultaterne af OECD's seneste PISA-måling 1 viser, at en stor del af de 15-årige elever er for dårlige til læsning, matematik og fysik, og det mest bekymrende er, at resultaterne er dårligere end i 2012. En sammenligning af de forskellige landes resultater viser, at andelen af elever med meget dårlige basale færdigheder bør reduceres i visse lande (denne andel udgør i nogle lande over 30 %). Med hensyn til beskæftigelsen er der brug for flere fremskridt, hvis EU-måltallet for nyuddannedes beskæftigelse på 82 % skal nås inden 2020. I dag er dette tal kun på 77 %. Et andet centralt problem er, at mange unge stadig forlader skolen for tidligt uden nogen formel afgangseksamen; dette gælder især gruppen af elever født i et andet land, idet andelen af disse elever, der forlader skolen før tid, er på 19 %. Af disse resultater fremgår det tydeligt, at det er nødvendigt at få uddannelsessystemerne til at fungere bedre og at øge deres resultater. Herudover kræver den seneste tilstrømning af flygtninge, at der handles hurtigt, og at der fastlægges en effektiv integrationsstrategi.

Kvalitetsundervisning bør være virkelighed for alle uddannelsessøgende. Det er særligt bekymrende, at uddannelsessøgende med dårlig socioøkonomisk baggrund er overrepræsenteret blandt uddannelsessøgende med dårlige resultater. En anden udfordring er at tilbyde den samme kvalitetsuddannelse i hele EU, også i afsidesliggende områder. Der er således noget, der tyder på, at der er en indbygget kløft i uddannelsessystemet. Uddannelse er en unik mulighed for at fjerne socioøkonomiske uligheder og stereotype kønsopfattelser og sikre, at ingen lades i stikken. Men de europæiske uddannelsessystemer er endnu ikke gode nok til at udnytte dette potentiale.

Det er nødvendigt løbende at modernisere uddannelsessystemerne og kvaliteten af undervisningen. Globaliseringen og de teknologiske forandringer åbner nye muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Kun en fjerdedel af alle elever i Europa undervises af lærere, der er fortrolige med de digitale redskaber 2 . Den digitale omstilling ændrer arbejdsmarkedet og kræver nye færdigheder. Med de digitale teknologier opstår der desuden nye indlæringsmetoder, dog forudsat at der er tilstrækkelig adgang til disse teknologier. For at kunne drage fordel af disse tendenser bør uddannelsessystemerne indrettes sådan, at de i højere grad afspejler ændringerne af vilkårene. Undervisning af Undervisning af høj kvalitet er vigtig, hvis unge skal udstyres med den viden, de holdninger, de færdigheder og det tankesæt, der er nødvendig for at kunne gribe de nye muligheder. Skolesystemerne har besvær med at bibringe eleverne tilstrækkelige nøglekompetencer, som f.eks. digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder samt sociale og civile kompetencer. Det er et område, der skal tages alvorligt. En målsætning om at forbedre uddannelseskvaliteten er relevant for alle medlemsstater. Selv de lande, der har opnået gode resultater, har ingen grund til at hvile på laurbærrene. Tilvejebringelse af uddannelse af høj kvalitet er en opgave, som aldrig bliver færdig: der er hele tiden brug for opmærksomhed, forbedringer og tilpasninger.

Effektiviteten skal forbedres: det er ikke gratis at opretholde inkluderende uddannelsessystemer af høj kvalitet, og der er derfor brug for passende finansieringsmuligheder. Finansieringen af uddannelsesområdet er en vækstfremmende offentlig udgift, hvis potentiale er fremme af social retfærdighed, en innovativ og konkurrencedygtig økonomi og tilvejebringelse af gode beskæftigelsesmuligheder. I 2014 steg de offentlige udgifter for første gang i tre år og nåede op på 4,9 % af BNP 3 . Stigende offentlige udgifter er dog ikke automatisk nogen garanti for bedre resultater. For hvis man sammenligner PISA-resultaterne og størrelsen af de offentlige udgifter til førskole- og skoleundervisning, viser det sig, at det er meget forskelligt, hvor effektivt medlemsstaterne bruger deres ressourcer. Det er således meget vigtigt at øge effektiviteten, dvs. at de begrænsede ressourcer skal udnyttes bedst muligt for at sikre kvalitet, lige muligheder og resultater.

De politiske bestræbelser på at sikre en mere effektiv investering i unge bør styrkes.
Målsætningen for denne meddelelse er at understrege den grundliggende betydning af uddannelse og at udstikke muligheder for at støtte medlemsstaternes bestræbelser, enten i konkrete uddannelsessektorer (kapitel 2) eller generelt (kapitel 3). Denne meddelelse indgår i en større pakke af tiltag til støtte for unge. Den fornyede indsats for at forbedre og modernisere uddannelsesområdet hænger nøje sammen med og er delvis baseret på den nye dagsorden for færdigheder i Europa 4 , som blev iværksat i juni 2016. De aktioner, som disse initiativer har afstedkommet, er indbyrdes komplementære og styrker hinanden.

2. Bedre EU-støtte til medlemsstaterne i arbejdet med at modernisere skoler og højere læreanstalter

EU kan støtte medlemsstaternes reformbestræbelser med henblik på at modernisere skoler og højere læreanstalter. I 2017 vil Kommissionen fremlægge nogle konkrete initiativer rettet mod centrale aspekter af skoleuddannelse og videregående uddannelser. Initiativerne vil blive forberedt under fuld overholdelse af nærhedsprincippet og i tæt samarbejde med de centrale interessenter i medlemsstaterne, f.eks. foreningerne af uddannelsessøgende, lærere, skoleledere og forældre, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

2.1. Skoler og førskoleundervisning

Førskoleundervisning og børnepasning

Det er altafgørende, at førskoleundervisningen og børnepasningen er af god kvalitet, da den danner grundlag for den personlige udvikling og den livslange læring. Børnenes første leveår er af stor betydning for udviklingen af de kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Mangler i barnets tidlige udvikling lader sig kun vanskeligt indhente på et senere tidspunkt i livet. Undervisning af høj kvalitet tidligt i livet udgør derimod et solidt grundlag og gør det lettere at tilegne sig færdigheder gennem hele livet.

Førskoleundervisning af høj kvalitet er et effektivt redskab til at fremme social retfærdighed. Det er med til at mindske andelen af dropout fra skolerne og dårlige resultater og spiller en afgørende rolle for udligningen af de uddannelsesmæssige handicaps, da børn med en dårlig socioøkonomisk baggrund herigennem får en bedre chance for social mobilitet. Herudover er udgifterne til kvalitetstilbud tidligt i barndommen og i børnepasningen relativt beskedne og meget mere effektive end forsøgene på at rette op senere i livet. Det er baggrunden for, at alle forsøg på at forbedre uddannelsen og øge effektiviteten i uddannelsessystemet bør starte med en gennemgang af, hvad der sker i den tidlige barndom.

Kvalitet og adgang er af betydning. Deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning lå gennemsnitligt i EU på 94,3 % i 2014, hvorved medlemsstaterne stort set har nået det måltal på 95 %, der er fastsat i 2020-samarbejdet for undervisning og uddannelse 5 . Børn fra dårligt stillede grupper og mindretalsgrupper er dog fortsat underrepræsenteret 6 . Det er imidlertid kun muligt at opnå førskoleundervisningens og børnepasningens positive indvirkning på ligestilling og social mobilitet, hvis der er adgang for alle, og tilbuddene er til at betale og af høj kvalitet. Inden alle disse målsætninger er opfyldt, kræves der yderligere forbedringer. Det er bl.a. vigtigt at investere i kvalificerede og uddannede pædagoger og tilrettelægge forløb, der stimulerer børnene og understøtter læringsprocessen.

Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaterne med at tilvejebringe førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet og øge landenes muligheder for at lære af hinanden og fastslå, hvad der fungerer bedst. På den måde vil børnene få en optimal overgang fra førskoleundervisningen til grundskolen.

Skoleuddannelse

Der er brug for udvikling og innovation i skoleuddannelsen i Europa. Mange skolesystemer har svært ved at tilpasse sig de dybtgående og komplekse ændringer, som vores samfund og økonomier gennemgår. Der er behov for, at skolerne tilpasser sig de skiftende vilkår for deres virke, dvs. det digitale område og den stigende spredning blandt eleverne. Alle disse aspekter kræver ikke kun en tilpasning af læseplanen, men forudsætter også en mere forskelligartet læring for at dække elevernes behov. At man er en del af det samme undervisningssystem, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alle har de samme muligheder. Der er store forskelle i undervisningens kvalitet inden for samme uddannelsessystem. Disse udfordringer har ført til et stigende pres på ledelsen af skolernes uddannelsessystemer med krav om højnelse af uddannelseskvaliteten og øget inklusion ved hjælp af vedvarende innovation. Europa er nødt til at sørge for, at den digitale kløft ikke bliver større, og at det sikres, at alle har passende adgang til de digitale ressourcer og den digitale infrastruktur.

Tæt forbindelse mellem skolerne og det omgivende miljø sætter dem i stand til bedre at tilpasse sig særlige lokale forhold. Det giver skolerne mulighed for at styrke deres samarbejde med lokalsamfundet og tilbyde mere betydningsfulde læringsaktiviteter for unge uden for skolen og de formelle læringsstrukturer. Den rette balance mellem skolernes autonomi og ansvarlighed er med til at forbedre uddannelsessystemerne og give resultater af høj kvalitet.

Kvaliteten af undervisningen og skolernes ledelse er altafgørende. Bedre støtte til lærerne og skolelederne er et af de centrale elementer i en forbedring af skolernes kvalitet, sociale resultater og effektivitet. Lærerne er det centrale led i formidlingen af viden og fælles værdier og i støtten til elever med en sårbar socioøkonomisk baggrund. Hvis lærerne skal være i stand til at klare disse udfordringer, kræves der en strategisk investering i en effektiv skoleledelse og et lærererhverv, som er baseret på en førsteklasses grunduddannelse, teamwork og efteruddannelse gennem hele arbejdslivet. Digitale færdigheder og kompetencer skal inddrages i lærernes uddannelse både før og efter ansættelse, og det skal aktivt støttes af skolelederne.

Kommissionen vil:

- på grundlag af de nye PISA-oplysninger for 2016 og samarbejdet med OECD drage de politiske konklusioner og støtte politikudviklingen på EU-plan og nationalt plan for at sikre, at skolerne udnytter ressourcerne bedre

- som bebudet i den nye dagsorden for færdigheder i Europa revidere 2006-rammerne om nøglekompetencer for livslang læring med henblik på at ajourføre de nuværende definitioner og tilpasse dem til de nye behov i samfundet og økonomien og på ny gøre opmærksom på læringsresultater og øge de uddannelsessøgendes kompetenceudvikling

- støtte iværksætterånd og -kvalifikationer (fremme initiativrigdom, kreativitet, innovation og ansvar) og iværksætteruddannelse gennem en særlig aktion, som opfordrer medlemsstaterne til at hjælpe alle uddannelsessøgende med at få iværksættererfaring, inden de afslutter grunduddannelsen.

- som bebudet i den nye dagsorden for færdigheder i Europa, intensivere samarbejdet med medlemsstaterne, interessegrupper og erhvervslivet om koalitionen for digitale færdigheder og job, inkl. ET 2020-arbejdsgruppen om digitale færdigheder med henblik på at fastlægge udfordringerne og gennemføre god praksis for den digitale undervisning

- foreslå en politisk ramme og fremlægge et forslag til Rådets henstilling om fremme af social integration og fælles værdier gennem uddannelse og ikke-formel læring og herigennem støtte og vejlede medlemsstaterne

- aktivt støtte læreruddannelse og faglig efteruddannelse med henblik på en effektiv formidling af de fælles værdier, som Unionen er baseret på

- fremme inklusiv uddannelse gennem videreudvikling af den europæiske værktøjskasse for skoler og ved hjælp af midlerne fra Erasmus + og Horisont 2020, inkl. støtte til en alliance af inkluderende skoler med det formål at fremme god praksis inden for inklusiv læring (f.eks. integration af indvandrerelever og formidling af fælles værdier)

- tilbyde målrettet og innovativ peerlæring for at inspirere policylæringen om skoleledelse (kvalitetssikring, effektiv udnyttelse af ressourcer, studerendes overgang mellem de forskellige led i uddannelsesforløbet)

- anvende Den Europæiske Socialfonds transnationale netværk til at udveksle god praksis, navnlig netværket for læring og kompetencer. Netværket udgør et forum for gensidig læring på tværs af grænserne, som medlemsstaterne og andre interessenter kan bruge til at forbedre deres politikker og praksis i forbindelse med forvaltningen af de europæiske struktur- og investeringsfondes investeringer i uddannelse og kvalifikationer

- fremme anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde med henblik på modernisering af uddannelsessystemerne og med henblik på at sikre bedre adgang til kvalitetsuddannelse og mindskelse af dropout fra skolerne 

- videreudvikle eTwinning og School Education Gateway (skoleuddannelsesportalen) med henblik på at støtte en konstruktiv udveksling mellem lærere og andre aktører om, hvad der virker inden for skoleuddannelse.

2.2. Videregående uddannelse

Der er brug for, at Europa presser på for en modernisering af de videregående uddannelser. 
Den udvidede adgang til de videregående uddannelser inden for de seneste år har utvivlsomt været en af EU's største succeshistorier. Det er ikke desto stadig en stor udfordring for Europas universiteter og professionsskoler at imødekomme samfundets og erhvervslivets efterspørgsel efter kvalifikationer på højt niveau. På trods af de mange eksempler på en fremragende indsats fra både personale, studerende og interessenter blev det for nylig i forbindelse med en offentlig høring
7 , som Kommissionen gennemførte, påpeget, at der ikke er overensstemmelse med det, som højere læreanstalter for øjeblikket leverer, og de færdigheder, som det forventes, at afgangseleverne har.

Undervisningens kvalitet er afgørende for en forbedring af kvaliteten af de videregående uddannelser. Der er behov for investeringer i det akademiske personales pædagogiske uddannelse, idet dette område traditionelt har fået mindre opmærksomhed end forskningsresultaterne. Der er især brug for at højne anseelsen og kvaliteten af undervisningen på de videregående uddannelser. Det kræver, at der sker fremskridt i bestræbelserne på at udvikle en undervisning af høj kvalitet, som samtidig skal anerkendes og belønnes. Herudover er der mere end nogensinde brug for professionel undervisning på grund af den stigende diversitet blandt de studerende. Underviserne skal være velforberedte og veluddannede for at kunne tage højde for studerende med forskellig baggrund og forskellige forventninger og behov.

Kommissionen vil i 2017 fremlægge en pakke af initiativer inden for videregående uddannelse. Moderniseringsdagsordenen for videregående uddannelse støtter medlemsstaterne, uddannelsesinstitutionerne, personale og studerende for at forbedre uddannelserne i hele EU. Med henblik på at skabe et solidt grundlag for det fremtidige arbejde vil Kommissionen i 2017 fremlægge en ajourført 8 og fornyet dagsorden for videregående uddannelser, som tager afsæt i de svar, der indkom i forbindelse med den offentlige høring fra begyndelsen af 2016 om EU-samarbejdets prioriteter.

Kommissionen vil:

- hjælpe de videregående uddannelser med det formål i højere grad at udruste de unge med de kvalifikationer og kompetencer, de har brug for i nutidens samfund, ved at støtte et stærkere samarbejde om effektiv udformning af programmer og en hensigtsmæssig politik. Som bebudet i den nye dagsorden for færdigheder i Europa og som led i bestræbelserne på at forbedre evidensgrundlaget for politik og praksis inden for videregående uddannelse vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne om at øge adgangen til data om de nyuddannedes beskæftigelse og sociale resultater ("sporing af nyuddannede"), herunder også erhvervsuddannelserne

- øge de højere uddannelsesinstitutioners bidrag til den regionale innovation gennem etablering af flere og stærkere forbindelser mellem universiteter, virksomheder og andre organisationer og etablering af forbindelser til de intelligente specialiseringsstrategier under de europæiske struktur- og investeringsfonde og herigennem åbne veje mellem den videregående uddannelse og arbejdspladsen

- forbedre samspillet mellem forskning og undervisning for at sikre, at undervisningen er baseret på den nyeste og tilstrækkeligt anerkendte viden, og at de nyuddannede har gode analytiske evner og er gode til at løse problemer

- med henblik på at fremme en passende og effektiv investering i videregående uddannelse og støtte medlemsstaternes myndigheder vil Kommissionen fokusere på tre hovedområder i 2017:

   Undersøgelse af, om finansieringen af de videregående uddannelser er effektiv, foretaget af eksterne eksperter og samordnet med det igangværende arbejde i OECD med rapportfremlæggelse primo 2018

   Udvidet program for peerrådgivning om opbygning af finansieringssystemer med udgangspunkt i et vellykket pilotprojekt i Den Tjekkiske Republik og et forløb, som lige er startet i Slovenien

   Interventionsanalyse med henblik på at øge effektiviteten af de europæiske struktur- og investeringsfondes støtte til den videregående uddannelse. Dette arbejde, som ledes af Det Fælles Forskningscenter og finansieres gennem Erasmus+, består i at analysere, hvordan de videregående uddannelser indgår i gennemførelsen af strategier for intelligente specialiseringer, og at yde konkret rådgivning til regionale myndigheder og aktører om, hvordan man optimerer aktiviteterne for at opnå en maksimal virkning. Arbejdet indledes i to regioner, hvorefter det efter planen skal udvides på grundlag af resultaterne af det igangværende arbejde.

3. Bedre støtte til medlemsstaternes reformer med henblik på bedre uddannelsessystemer

Uddannelse står højt på den politiske dagsorden. Hvis man ønsker at fremme en dagsorden for bedre kvalitet og resultater på uddannelsesområdet, er man nødt til først at gøre opmærksom på, at det haster. Eftersom gevinsterne ved gode uddannelsesforhold også berører andre politikområder som f.eks. social-, borgerskabs-, beskæftigelses-, økonomi- og sikkerhedspolitik, bør reformer på uddannelsesområdet ses i en bredere kontekst. En debat på højeste plan kan være med til at skabe det politiske momentum, der kræves for at tiltrække større opmærksomhed og at forbedre kvaliteten af uddannelsessystemerne.

Fortsættelse af uddannelsesreformerne under det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker. Allerede i dag er der i retningslinjerne for beskæftigelse 9 mandat til at gennemføre uddannelsesreformer, og uddannelse indgår i flere sammenhænge i arbejdet under det europæiske semester. Det europæiske semesters evidensgrundlag om uddannelse kunne styrkes yderligere, hvis den analytiske rapport om uddannelsesovervågning blev udnyttet bedre. Herudover burde det undersøges, hvordan OECD-oplysningerne om færdigheder bedre kunne anvendes som indikator eller benchmark i overvågningen af, om uddannelsesresultaterne kvalitetsmæssigt bliver bedre. 

Støtte til medlemsstaternes reformarbejde. Det er medlemsstaterne, der afgør, hvordan deres uddannelsessystemer skal udvikles. Modernisering og forbedring af uddannelsessektoren kræver reformer, der er baseret på sund viden om, hvad der virker i uddannelsessystemet. EU kan hjælpe med oplysninger, der kan underbygge de politiske beslutninger, der træffes i medlemsstaterne, i form komparative data, udvidelse af evidensgrundlaget, gennemførelse af analyser og benchmarking, fremme af gensidig læring, deling af viden om god praksis og tilbud om målrettet støtte med udgangspunkt i det eksisterende samarbejde med flere interne og eksterne dataleverandører, herunder OECD.

Bedre samarbejde på tværs af politikområderne. Samarbejdet mellem forskellige politikområder kunne styrkes, idet der er en indbygget forbindelse mellem uddannelsesområdet og andre politikområder. Det kunne ske i form af fælles politiske diskussioner, hvorved uddannelse blev forbundet med økonomi, finans, beskæftigelse, social beskyttelse, sundhed og inklusion samt integration af borgere fra tredjelande. Uddannelse spiller desuden en vigtig rolle i bestræbelserne på at undgå radikalisering, som kan føre til voldelig ekstremisme 10 . Et sådant samarbejde ville også være befordrende for en forbedring af viden om, hvad der fungerer godt inden for uddannelse.

Øget fokus på effektivitet. Politiske bestræbelser på at øge uddannelseseffektiviteten ville vinde ved, at man kombinerede ekspertviden fra uddannelsesområdet med ekspertviden fra andre politiske områder som f.eks. social inklusion, beskæftigelse, økonomi og offentlige finanser. Målet skulle være at opnå bedre resultater. Som en nyskabelse kunne der indledes et samarbejde med f.eks. Udvalget for Økonomisk Politik, Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse. På baggrund af de positive erfaringer inden for sundhed og langtidspleje kunne Kommissionen i samarbejde med Udvalget for Økonomisk Politik (og andre relevante organer) udarbejde en analyse af uddannelsespolitikkerne og -systemerne og deres effektivitet og resultater. Et sådant arbejde kunne også være med til at etablere et tættere samarbejde mellem Rådet i dets forskellige sammensætninger, f.eks. mellem Rådet for uddannelse, ungdom, kultur og sport, beskæftigelse, sociale anliggender, sundhed og forbrugerspørgsmål og økonomiske og finansielle anliggender.

Kommissionen vil:

- skabe en nem onlineadgang vedrørende god praksis, som indeholder oplysninger om, "hvad der virker inden for uddannelse", og som skal fungere som en brugervenlig kvikskranke, der skal være baseret på og supplere de nuværende onlineredskaber

- støtte medlemsstaternes nuværende bestræbelser på at følge med den digitale omstilling inden for uddannelse

- tilbyde styrket, udvidet og skræddersyet politisk støtte til medlemsstaterne ved hjælp af peerrådgivning og herigennem bringe fagfæller fra de nationale forvaltninger sammen med henblik på at levere ekstern rådgivning til lande, der anmoder om støtte vedrørende uddannelsesreformer

- styrke evidensgrundlaget (navnlig ved hjælp af den årlige uddannelsesovervågningsrapport) og forbedre analysekvaliteten (f.eks. ved at fremme samarbejdet på tværs af flere politikområder og inddrage organer som f.eks. Udvalget for Økonomisk Politik), så det bliver muligt at lukke hullerne i vores viden om, hvilke nøglefaktorer der er afgørende for et velfungerende system.

4. Konklusion

En modernisering og forbedring af kvaliteten af uddannelserne kræver reformer. Beslutningen om at gennemføre sådanne reformer afhænger af medlemsstaterne. Samtidig har alle medlemsstater en fælles interesse i, at der sker fremskridt i gennemførelsen af disse reformer, og at der opnås resultater til fordel for hele Europa, f.eks. i form af social samhørighed og retfærdighed, større vækst, beskæftigelse, innovation og konkurrenceevne.

EU kan hjælpe medlemsstaterne. Med denne meddelelse bliver en forbedring og modernisering af uddannelsessektoren et nøglepunkt på EU's dagsorden. Den opstiller en række målrettede foranstaltninger på EU-plan, som kan støtte medlemsstaterne i deres reformbestræbelser og være med til at fastlægge en fælles dagsorden, så alle får adgang til uddannelse af høj kvalitet.

(1)

http://www.oecd.org/pisa/

(2)

Skoleundersøgelser: ICT in Education Benchmarking Access, Use and Attitudes to Technology in Europe’s Schools (https://ec.europa.eu/digital-single-market/sites/digital-agenda/files/KK-31-13-401-EN-N.pdf).

(3)

Af EU-gennemsnittet fremgår det, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. En opgørelse i procent af BNP viser, at udgifterne til uddannelse varierer mellem 3 og 7,2 % for de enkelte medlemsstater.

(4)

COM (2016) 381 final – "En ny dagsorden for færdigheder i Europa: samarbejde for at styrke menneskelig kapital, beskæftigelsesevnen og konkurrenceevnen ". Fokus for dagsordenen er at udstyre flere mennesker med bedre kompetencer, at udnytte de eksisterende kompetencer bedre og at forbedre kompetencer, intelligens og information.

(5)

Education and Training monitor 2016 (ec.europa.eu/education/monitor).

(6)

J. Bennet, 2012, Early childhood education and care (ECEC) for children from disadvantaged backgrounds: Findings from a European literature review and two case studies.

(7)

SWD (2016)195 final.

(8)

Den 20. september 2011 fremlagde Kommissionen en meddelelse om "Fremme af vækst og beskæftigelse — en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser" (COM(2011) 567 final).

(9)

Ifølge artikel 146 i TEUF betragter medlemsstaterne beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordner deres indsats på dette område i Rådet. I overensstemmelse med artikel 148 i TEUF udstikker Rådet retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker.

(10)

Angående betydningen af uddannelse for forebyggelse af radikalisering henvises til "Støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme" (COM(2016)379).

Top