EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 25.10.2016
COM(2016) 710 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Kommissionens arbejdsprogram 2017
Realisering af et Europe, der beskytter, styrker og forsvarer
{SWD(2016) 400 final}
I.
Europa står ved en vigtig korsvej
Europæerne mærker i deres dagligdag til konsekvenserne af de udfordringer, vi fortsat står over for. Et økonomisk opsving, der endnu er i sin vorden og endnu ikke har været til fordel for alle i samfundet, især når det drejer sig om at skabe job til de unge og mindske ulighed. Migrationsstrømme, der har prøvet vores eksterne grænser af, og fortsat er en udfordring for EU's evne til at skabe solidaritet. En øget terrortrussel. Vedvarende ustabilitet i vores østlige og sydlige nabolande. Dertil kan vi nu tilføje den usikkerhed, som resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige har medført.
Når man lytter til de europæiske borgere, får vi indtryk af, at de ønsker en reaktion på disse udfordringer og beskyttelse mod disse trusler. De ønsker midler, der kan gøre dem i stand til at skabe en bæredygtig fremtid for dem selv og deres familier. Og de ønsker perspektiv, så som en forsikring om, at styringen på det lokale, regionale, nationale og europæiske plan samlet set kan opfylde nutidens og fremtidige generationers forventninger.
Kommissionen er fokuseret på de vigtigste ting...
Kommissionen har lige siden starten på sit mandat fastsat prioriteter, der fokuserede på de vigtigste ting, hvor effektiv europæisk handling kan gøre en håndgribelig forskel på håndteringen af de udfordringer, som de europæiske borgere, medlemsstaterne og hele Unionen står over for. Vi har i løbet af det seneste år gjort solide fremskridt i gennemførelsen af strategierne fastlagt i investeringsplanen for Europa, det digitale indre marked, energiunionen, den europæiske dagsorden for sikkerhed, den europæiske dagsorden for migration, kapitalmarkedsunionen, handlingsplanen for en fair og effektiv selskabsbeskatning, den nye handelsstrategi, skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union, strategien for det indre marked og handlingsplanen for den cirkulære økonomi.
Vi har leveret håndgribelige og hurtige resultater på nøgleområder ved at fokusere på de vigtigste ting og ved at dele disse prioriteter med Europa-Parlamentet og Rådet. På blot et år er Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer blevet aktiveret i 27 medlemsstater, og det har udløst investeringer for 138 mia. EUR, herunder ny finansiering for næsten 300 000 små og mellemstore virksomheder. Vi har gjort betragtelige fremskridt for så vidt angår genvindelse af kontrollen over irregulære migrationsstrømme og forhindre dødsfald i Det Ægæiske Hav og Middelhavet. Den Europæiske Grænse- og Kystvagt arbejder allerede, blot ti måneder efter at Kommissionen foreslog den, på at styrke kontrollen med vores eksterne grænser. Europa har samtidig vist solidaritet med 1 mio. syrere, der her har fundet tag over hovedet og beskyttelse. Og vi har omfordelt og genbosat mere end yderligere 150 000 flygtninge i de seneste tolv måneder. I de sidste tre måneder har vi nået et gennemsnit på ca. 1 000 omfordelinger pr. måned. I september er tallet steget til 1 200 omfordelinger. Forskellen mellem de nuværende omfordelingsbehov og de effektive omfordelinger fra Grækenland falder nu, men det er nødvendigt at videreføre disse bestræbelser i de kommende måneder, og omfordelingen fra Italien bør intensiveres markant.
Dette arbejdsprogram fastsætter de hovedinitiativer, som Kommissionen giver tilsagn om at tage i de kommende 12 måneder. De konkrete forslag er den mest synlige måde, hvorpå vores arbejde vil bidrage til fornyelsesprocessen forud for Romtraktaternes 60-årsjubilæum i marts 2017. Og vi vil samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet for at sikre, at disse og de andre vigtige forslag, som vi har lavet i de seneste år, bliver vedtaget hurtigt, så de kan opnå en reel virkning i praksis.
... og Kommissionen er fokuseret på at gøre tingene bedre
Men det at fastsætte prioriteter sammen er blot én måde, hvormed en forbedring af vores samarbejde på europæisk plan kan vise de europæiske borgere, at vores forvaltningsstrukturer vitterligt arbejder for dem. Det at gøre tingene bedre er nemlig lige så vigtigt for borgernes tillid, som det at gøre bedre ting.
Dette er grunden til, at vi i de kommende måneder vil være særligt opmærksomme på den operationelle side af vores arbejde: det skal sikres, at den eksisterende europæisk lovgivning efterleves og håndhæves korrekt, og at den er egnet til formålet, der skal ydes strukturel støtte, f.eks. til Grækenland, udrulningen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer skal fremmes, og investeringshindringer skal fjernes, og i samarbejde med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet vil vi bidrage til at skabe et gunstigt miljø for at realisere EU's politiske mål, herunder gennem en effektiv udnyttelse af de budgetmidler, der er til rådighed. I år vil vi navnlig lægge flere kræfter i vores indsats omkring håndhævelsesdagsordenen, da selv den bedste lovgivning er ubrugelig, hvis den ikke leverer konkrete resultater.
Vi vil også fortsat anvende principperne om bedre regulering på alle vores arbejdsområder, så vi til stadighed vurderer, om vores arbejde er effektivt og står i et rimeligt forhold til ambitionerne for de politiske mål, som vi har sat. Mange af de hovedinitiativer, vi præsenterer i det kommende år, indeholder forslag, der følger op på undersøgelser af målrettet og effektiv regulering (REFIT), og de vil ajourføre og forbedre den eksisterende lovgivning, så den fortsat opfylder sine mål effektivt og uden unødvendige byrder.
Udover hovedinitiativerne vil vi også foreslå en række yderligere REFIT-revisioner af den gældende lovgivning, og i fremtiden vil vi søge at opnå REFIT-målene, hver gang gældende lovgivning tages op til revision. Ved fastlæggelsen af vores prioriteter for de kommende måneder har vi taget særligt hensyn til REFIT-platformens 22 udtalelser. Vi er i gang med at planlægge eller har planlagt arbejde inden for alle de områder, der er omfattet af udtalelserne. Sideløbende med dette arbejdsprogram offentliggør vi en resultattavle, der indeholder en detaljeret redegørelse for opfølgningen af REFIT-platformens udtalelser og igangværende bestræbelser på at evaluere og revidere den eksisterende lovgivning, mens vi også foreslår ophævelse af en række retsakter, der er forældede. Vi foreslår også at trække en række verserende forslag tilbage, der er forældede rent teknisk eller ikke længere tjener et formål, så medlovgiverne kan fokusere på de forslag, der virkelig betyder noget.
Vi vil også fortsætte med at få de andre ændringer, som vi har lavet i vores arbejdsmåde, til at falde i hak. Kommissionen har øget sin åbenhed betragteligt i de seneste to år, og vi står i højere grad til ansvar over for borgerne, og det har forbedret kvaliteten af vores arbejde og vores forslag. Vi søger nu offentlighedens synspunkter på alle områder, herunder om udkast til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Vi er åbne om de interesserepræsentanter, der søger at påvirke vores politiske afgørelser, og vi har opfordret vores medlovgivere Europa-Parlamentet og Rådet til at blive enige med os om en ny interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, så vi står til ansvar over for borgerne hvad lobbyisme angår på alle stadier af europæisk lovgivning.
II.
Gennemførelse af de 10 prioriteter
Kommissionen vil i det kommende år inden for rammerne af de 10 prioriteter fastsat i de politiske retningslinjer – der blev præsenteret ved starten af vores mandat efter drøftelser med Europa-Parlamentet og inspireret af Det Europæiske Råds "Strategiske dagsorden for Unionen i en tid med forandringer" – for at realisere en målrettet og positiv dagsorden med konkrete mål, der beskytter, styrker og forsvarer borgerne.
1.
Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer
Et Europa, der bevarer vores livsstil og styrker de unge. Der er blevet skabt omkring otte mio. yderligere job gennem de seneste tre år, men arbejdsløsheden, specielt blandt de unge, er stadig uacceptabel høj i mange medlemsstater. Vores prioritet må være at hjælpe medlemsstaterne med at skabe de bedst mulige betingelser, for at vores unge kan udvikle de færdigheder, de har brug for, og blive aktive på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Målet med vores nye ungdomsinitiativ er, at alle unge bør have reelle uddannelses-, efteruddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Ungdommen vil blive prioriteret i gennemførelsen af den nye dagsorden for færdigheder for Europa. Forslagene vil handle om modernisering af uddannelse, forbedring af praktikpladsernes kvalitet, og vi vil yderligere udvikle lærlingenes mobilitet og følge de unges resultater på arbejdsmarkedet, efter at de er færdige med deres akademiske eller erhvervsmæssige uddannelse. Ungdomsgarantien vil også blive forstærket, da den er et redskab, der investerer i unge, deres færdigheder og deres første trin i karrieren samt ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Dette vil støtte medlemsstaternes foranstaltninger ved at række ud til regionerne og de unge, der har de største behov.
Vi vil lancere det europæiske solidaritetskorps inden udgangen af 2016, hvilket vil skabe muligheder for unge under 30 år til at bidrage aktivt til samfundet i en ånd af solidaritet og erhverve nye færdigheder og erfaringer, herunder sprogfærdigheder, i processen.
Det er gennem innovation og de rette investeringer i vores økonomier, at virksomheder skaber beskæftigelse. Kommissionen vil fordoble både varigheden og den finansielle kapacitet af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), så vi kan bygge videre på investeringsplanen for Europas hidtidige succes. Den oprindelige fond blev vedtaget af medlovgiverne på rekordtiden fire og en halv måned, og Kommissionen sætter sin lid til, at både Europa-Parlamentet og Rådet vil sikre en lige så hurtig aftale om fondens forlængelse og styrkelse, hvorved bæredygtige investeringer styrkes. Inspireret af EFSI's succes har Kommissionen ligeledes fremlagt en ekstern investeringsplan for Afrika og EU's nabolande til at løse nogle af de grundlæggende årsager til migration og fremme beskæftigelse og bæredygtig vækst i disse regioner.
Vi vil fortsat arbejde på at skabe det rette klima for innovation i Europa, som skal bidrage til at skabe nye virksomheder og job, tackle samfundsmæssige udfordringer og forbedre menneskers liv. Ved at integrere innovation i alle Unionens politikker og målrette vores forsknings-, udviklings-, struktur- og investeringsfonde effektivt, sigter vi mod at gøre Europa førende inden for nye teknologier og forretningsmetoder, herunder gennem intelligent specialisering.
Kommissionen vil fortsat arbejde for at opfylde målene for bæredygtig udvikling. Den cirkulære økonomi frembyder nye innovative muligheder samt vækst- og beskæftigelsespotentiale. Kommissionen vil gå videre med gennemførelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi ved at forbedre kvaliteten og udbredelsen af genbrug og genanvendelse af plast i EU og økonomien heri samt ved at mindske plasticudslip i miljøet. Vi vil også forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om mindstekrav til kvalitet i forbindelse med genbrug af vand og en revision af direktivet om drikkevand som opfølgning af REFIT-evalueringen og det europæiske borgerinitiativ "Right2Water" om retten til vand. Vi vil udvikle en overvågningsramme for at sikre, at vi fortsat er på rette spor med hensyn til at opfylde vores ambitioner for den cirkulære økonomi, og at vi kan opnå gensidigt styrkende fordele for både miljøet og den økonomiske vækst.
Det europæiske semester i 2017 vil fortsat sætte fokus på de nødvendige foranstaltninger, som medlemsstaterne bør træffe for at skabe investeringer, sunde offentlige finanser og gennemføre strukturreformer. Kommissionen vil også fremme en positiv finanspolitisk kurs for euroområdet, der er til støtte for Den Europæiske Centralbanks monetære politik, i sin kommende henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Kommissionen vil på grundlag af analysen i de landerapporter, der skal vedtages i februar, udarbejde endnu en række landespecifikke henstillinger, som vil blive forelagt Rådet i maj.
Vi vil følge op med Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende vores forslag om at revidere den flerårige finansielle ramme (2014-2020). Vores ambition er et revideret budget, der styrker opbakningen til EU's prioriteter og er i bedre stand til at reagere hurtigt på uforudsete omstændigheder, med enklere regler for støttemodtagerne og med øget fokus på resultater. Et omfattende forslag til den kommende ramme for tiden efter 2020, herunder om egne indtægter, vil blive fremsat senere. Forslaget vil blive styret af initiativet "EU-budget-focused-on-results" (et EU-budget, der er fokuseret på at skabe resultater) og afspejle EU's fremtidige udfordringer og behov i perioden efter 2020 på grundlag af en evaluering af eksisterende udgiftspolitikker og -instrumenter.
Kommissionen vil fortsætte arbejdet og gennemføre en bred høring om forenkling og modernisering af den fælles landbrugspolitik for at maksimere dens bidrag til Kommissionens ti prioriteter og målene for bæredygtig udvikling. Det vil give fokus på specifikke fremtidige politiske prioriteter under hensyntagen til REFIT-platformens udtalelse, og uden at dette berører Kommissionens forslag om at revidere den flerårige finansielle ramme. For så vidt angår landbrugernes position i fødevareforsyningskæden vil Kommissionen om nødvendigt overveje at træffe yderligere foranstaltninger i lyset af resultaterne af det igangværende arbejde i taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne og forummet på højt plan om fødevareforsyningskæden.
2.
Et forbundet digitalt indre marked
Et Europa, der styrker sine borgere og virksomheder. Digitale teknologier og digital kommunikation gennemsyrer alle livets aspekter, og de har skabt nye muligheder for kreativitet, virksomheder og beskæftigelse, men også understreget behovet for tillid og cybersikkerhed. Yderligere udnyttelse af det fulde vækstpotentiale, der ved at fuldføre gennemførelsen af strategien ligger i et forbundet digitalt indre marked, vil fortsat stå højt på dagsordenen i 2017. Som meddelt i sidste års arbejdsprogram vil vi i de kommende måneder fremlægge de resterende forslag, såsom moms og REFIT-pakken, der omfatter forslag om e-handel, elektroniske udgivelser og e-bøger og initiativer om fremme af dataøkonomien, herunder bekæmpelse af uberettigede hindringer for den frie bevægelighed for personoplysninger inden for EU.
Vi vil lægge særlig vægt på at arbejde tæt sammen med medlovgiverne for at sikre en hurtig behandling af de forslag, der allerede er fremsat. Disse forslag omfatter digitale kontrakter, copyright, geografisk blokering, portabilitet, pakkelevering, audiovisuelle medietjenester, telekommunikation, anvendelsen af 700 MHz-frekvensen for mobiltjenester og vores nylige forslag om WiFi4EU. Adgangen til gode forbindelser er afgørende, og Kommissionen vil leve op til sit løfte om at afskaffe roamingafgifterne inden midten af 2017. Vi vil gennemgå de fremskridt, der er gjort hen imod fuldførelse af det digitale indre marked, og indkredse de områder, hvor medlovgiverne skal sætte flere kræfter ind, og eventuelle nødvendige yderligere forslag.
3.
En modstandsdygtig energiunion med en fremadrettet politik for klimaændringer
Et Europa, der påtager sig ansvaret for at opfylde de afgivne løfter. Den hurtige ratifikation af Parisaftalen viste, at medlemsstaterne kan finde fælles fodslag, når det står klart, at Unionens virkning gennem fælles handling er større end blot summen af de enkelte dele. Den har desuden bekræftet EU's globale førerposition vedrørende klimaforandring. Vi har nu brug for at opfylde vore forpligtelser, så moderniseringen af vores økonomi kan blive realiseret, samtidig med at vi sikrer en socialt retfærdig overgang. Gennemførelsen af Parisaftalen og af den internationale aftale om emissioner fra luftfartøjer (Organisationen for International Civil Luftfart) er en prioritet i denne sammenhæng.
Som allerede nævnt vil vi fortsætte med at leve resultater i forbindelse med vores strategi for energiunionen, og vi fremlægger inden årets udgang en omfattende pakke med henblik på forvaltning af moderniseringen af økonomien ved at prioritere energieffektivitet, forfølge ambitionen om at blive verdensførende inden for vedvarende energi og skabe en retfærdig løsning for forbrugerne. Dette vil omfatte lovgivning om energieffektivitet, vedvarende energi, herunder bæredygtighed af bioenergi, elektricitetsmarkedets udformning og energiunionens forvaltningsregler. Et initiativ til at fremskynde innovation i renere energi vil støtte forskning og udbredelse på markedet af teknologisk innovation, der er nødvendig for energieffektivitet og vedvarende energikilder, for at opfylde målene om dekarbonisering i Parisaftalen og vores 2030-mål. Der er brug for, at alle de lovgivningsforslag om energiunionen, som Kommissionen fremlagde i 2015 og 2016, bliver prioritetsbehandlet af Parlamentet og Rådet. Disse forslag omfatter pakken nævnt oven for, pakken om gasforsyningssikkerhed, EU's emissionshandelssystem og tilknyttede regler om fordelingen af indsatsen samt arealanvendelse og skovbrug.
Vi vil også følge op på vores strategi for mobilitet med lave emissioner, der blev fremlagt i juli. Målet er at øge effektiviteten af transport ved at imødekomme menneskers og varers mobilitetsbehov, fremme lavere emissioner, herunder en gradvis overgang til køretøjer med nulemission, hvilket også vil øge industriens konkurrenceevne. Som et første skridt i den retning vil vi fremlægge REFIT-revisioner af forordningerne om biler og lette erhvervskøretøjer, fremlægge strategier om nulemissionsstandarder og emissionsfattige standarder efter 2020, og direktivet om renere køretøjer for at forbedre incitamenter og regler i forbindelse med indkøb. Gennem anvendelse af principperne om at brugeren og forureneren betaler, agter vi at foreslå forbedringer for de medlemsstater, der vælger at gøre brug af vejafgifter, herunder vedrørende interoperabilitet mellem elektroniske bompengetjenester.
4.
Et stærkere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag
Et Europa, der yder et betydeligt bidrag til vækst og beskæftigelse og står vagt om sin industri, den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital udgør grundlaget for Europas økonomiske styrke. Vi har verdens største indre marked, og de reformer, der er fastlagt i strategien for det indre marked, skal frigøre dets fulde potentiale. I synergi med vores andre strategier vil dette skabe de rigtige betingelser for bæredygtig konkurrenceevne i den europæiske økonomi og støtte innovation, digitalisering og den industrielle omlægning.
De fremtidige resultater, der allerede er bebudet, omfatter foranstaltninger til at hjælpe SMV'er og nystartede virksomheder med at vokse, en pakke om intellektuelle ejendomsrettigheder og en tjenesteydelsespakke for at overkomme hindringer på markedet for tjenesteydelser. Vi vil fremlægge et initiativ om selskabsret for at lette anvendelsen af digitale teknologier i hele en virksomheds livscyklus og ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger.
Næste år vil Kommissionen tage initiativ til at styrke det indre marked for varer, navnlig ved at fremme gensidig anerkendelse og tackle den stigende mængde af produkter, der ikke opfylder kravene, på EU's marked via REFIT-revisioner af den relevante lovgivning. Det vil give iværksættere mulighed for lettere at tilbyde deres produkter på tværs af grænserne, samtidig med at der er incitament til at fremme overholdelse af lovgivningen og genskabe lige vilkår, hvilket vil være til gavn for virksomheder og borgere. Vi vil også indføre et initiativ om koordinerede vurderinger af sundhedsteknologi.
Med udgangspunkt i strategien for lavemissionsmobilitet vil Kommissionen arbejde på en integreret måde om mobilitet, konnektivitet og automobilindustriens fremtid, som skal kunne klare strukturelle udfordringer og genopbygge tilliden til industriens vilje og evne til at håndtere emissioner fra biler. Vi vil navnlig fortsætte arbejdet med de lovgivningsmæssige rammer, opbygning af økosystemer, ressourceeffektivitet og standardisering for at fremme markedsføringen af stadig mere effektive autonome køretøjer, der er forbundet med internettet.
For så vidt angår rumindustrien, vil Kommissionen i 2017 som opfølgning på den europæiske forsvarshandlingsplan og rumstrategien for Europa iværksætte et initiativ for at sikre pålidelige, sikre og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester for offentlige myndigheder (statslig satellitkommunikation — GOVSATCOM) samt foranstaltninger til at lette markedsudbredelsen af rumtjenester og -data.
Det er afgørende, at reglerne for det indre marked håndhæves, hvis det skal sikres, at reglerne giver resultater. I 2017 vil Kommissionen som en del af et bredere fokus på håndhævelse fremlægge forslag om at modernisere og strømline problemløsningsværktøjer, inklusive SOLVIT-netværket, og fremme borgernes og virksomhedernes kendskab til deres rettigheder. Dette vil omfatte markedsinformationsværktøjet for det indre marked og den fælles digitale portal for at støtte virksomheder og hjælpe dem med at udvikle grænseoverskridende aktiviteter i hele det indre marked under hensyntagen til REFIT-platformens udtalelse. Der vil blive fremsat forslag om at gøre de nationale konkurrencemyndigheder endnu mere effektive i deres håndhævelse af regler, der sikrer et konkurrencedygtigt miljø i det indre marked.
Kommissionen vil, i overensstemmelse med Det Europæiske Råds opfordring til at gøre hurtige fremskridt for at sikre erhvervslivet lettere adgang til finansiering og støtte investeringer i realøkonomien, foretage en midtvejsrevision af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, identificere de tilbageværende hindringer og eventuelle yderligere nødvendige foranstaltninger. Vi foreslår et enkelt, effektivt og konkurrencedygtigt personligt EU-pensionsprodukt, der tager sigte på at reducere hindringer for levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne og øge konkurrencen mellem pensionsselskaber, en REFIT-revision af forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR), en strategi for bæredygtig finansiering, foranstaltninger, der fremmer finansiering af infrastrukturselskaber, og en handlingsplan for finansielle tjenesteydelser i detailleddet for at nedbryde nationale barrierer, som forhindrer forbrugere i at opnå den bedste værdi og de bedste valgmuligheder og priser, og at drage fordel af nye finansielle teknologier. Kommissionen vil endvidere sikre opfølgning på opfordringen til indsendelse af dokumentation om den kumulative virkning af lovgivningen på det finansielle område, idet der også tages hensyn til REFIT-platformens udtalelse om indberetningskrav. Og Kommissionen vil fremskynde de resterende forslag, som allerede er blevet bebudet, herunder lovgivning om omstrukturering af virksomheder og en ny chance for at sikre, at når virksomheder går fallit, så afvikles de på en fair og effektiv måde, og iværksættere får en ny chance.
Sunde skattevilkår skal være enkle og effektive for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, samtidig med at det sikres, at disse selskaber retfærdigt og effektivt bidrager til skattebetaling på de steder, hvor de rent faktisk skaber deres overskud. Sideløbende med dette arbejdsprogram relancerer Kommissionen det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag med et obligatorisk fælles skattegrundlag som det første skridt. Kommissionen fremlægger også yderligere foranstaltninger til at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse, herunder via tredjelande. Under hensyntagen til den igangværende høring kunne yderligere foranstaltninger vedrørende gennemsigtighed på skatteområdet i det kommende år indeholde et forslag om at forstærke tilsynet med dem, der promoverer og muliggør aggressive skatteplanlægningsordninger. Kommissionen vil som et centralt element i den eksterne strategi til effektiv beskatning arbejde sammen med medlemsstaterne for at færdiggøre en EU-liste over jurisdiktioner i tredjelande, der ikke overholder internationale standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet og gennemførelse af relevante internationale aftaler om bedste praksis for bekæmpelse af overførsel af overskud og udhuling af skattegrundlaget.
Hvert år koster grænseoverskridende momssvig i vores medlemsstater skatteyderne ca. 50 mia. EUR. Samtidig er den administrative byrde ved overholdelse af momsreglerne stor for mindre virksomheder, og tekniske nyskabelser medfører nye udfordringer for en effektiv skatteopkrævning. Kommissionen vil derfor fremskynde foranstaltninger til at gennemføre momshandlingsplanen for at forenkle momsreglerne for mindre virksomheder og fastsætte grundlaget for en moderne, mere effektiv, erhvervsvenlig og bedragerisikker endelig momsordning i hele Europa under hensyntagen til REFIT-platformens udtalelser. Et nøgleelement i denne reform er en mere effektiv og forholdsmæssig tilgang til momssatser.
5.
En dybere og mere retfærdig Økonomisk og Monetær Union
Et Europa, der beskytter vores økonomier og sikrer lige vilkår for arbejdstagere og virksomheder. Euroen giver store økonomiske fordele, der ofte er usynlige, da den har etableret sig som en global valuta. Landene i euroområdet sparede 50 mia. EUR i rentebetalinger på deres gæld i år takket være den lave rente og den Europæiske Centralbanks monetære politik. Kommissionen støtter ambitionen og de køreplaner, der blev fremlagt i de 5 formænds rapport om fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU).
Hvidbogen om Europas fremtid, der fastlægger skridtene i en reform af et EU med 27 medlemsstater 60 år efter Rom-traktaterne, vil også omfatte ØMU'ens fremtid og forberedelse af ØMU'ens anden fase i den nye politiske og demokratiske situation, herunder en stabilitetsorienteret revision af stabilitets- og vækstpagten og opfølgning på traktatens artikel 16 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (hvilket handler om at indarbejde denne traktats indhold i Den Europæiske Unions retlige rammer). Vi vil også gennemgå det europæiske finanstilsynssystem (ESFS) for at styrke effektiviteten af overvågningen af både makro- og mikrotilsynsniveau. Vedtagelsen af forslaget om en samlet repræsentation for euroområdet i Den Internationale Valutafond bør fremskyndes.
Fuldførelsen af bankunionen, og i denne sammenhæng opnåelse af enighed om forslaget om en fælles europæisk indskudsgarantiordning, er fortsat en prioritet. Kommissionen vil også, i lyset af de seneste overvejelser på internationalt plan, gennemgå dele af banklovgivningen og foreslå målrettede ændringer af forordningen og direktivet om kapitalkrav samt direktivet om genopretning og afvikling af banker for at gøre bankerne endnu mere modstandsdygtige, samtidig med at reglerne forenkles for dem, der har en mere enkel forretningsmodel, fremme investeringer, navnlig i små og mellemstore virksomheder, og styrke de eksisterende risikoreducerende foranstaltninger, navnlig via gennemførelsen af de globale standarder for systembankers samlede tabsabsorberende evne. Nøglen til at fremme en højere grad af privat risikodeling inden for ØMU'en er større fremskridt mod kapitalmarkedsunionen. Vedtagelsen af de verserende forslag om securitisering og prospekter i forbindelse med værdipapirer bør fremskyndes.
Kommissionen er fast besluttet på at fremme social konvergens i opadgående retning og styrke den sociale dimension af europæisk integration. På grundlag af dokumentation indsamlet i forbindelse med dette års offentlige høring foreslår vi en europæisk søjle for sociale rettigheder, der fastlægger principperne for et EU, der bygger på social retfærdighed. Søjlen vil fastlægge en ramme af principper til fremme af fair og lige vilkår i en europæisk social markedsøkonomi. Dette vil give en politisk rettesnor for fair og dynamiske arbejdsmarkeder, hvor alle borgere har mulighed for at anvende deres talenter, og for velfungerende og bæredygtige velfærdssystemer, som afspejler vore dages virkelighed, der er under hastig forandring. Det vil blive ledsaget af tilknyttede initiativer, som f.eks. initiativer til tackling af udfordringer vedrørende balancen mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive familier.
6.
Handel: En fornuftig og afbalanceret frihandelsaftale med USA
Et Europa, der er åbent og handler med vore partnere, samtidig med at det styrker dets beskyttelsesinstrumenter. I vore dages globale økonomi er handel af afgørende betydning for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Handel betyder beskæftigelse – for hver 1 mia. EUR, vi genererer i eksport, skabes der 14 000 ekstra job i EU. Og mere end 30 mio. job, dvs. 1 ud af 7 af alle job i EU, afhænger nu af eksporten til resten af verden. Det er grunden til, at EU fortsat går ind for et åbent, regelbaseret handelssystem.
Med udgangspunkt i EU's vellykkede netværk af frihandelsaftaler vil Kommissionen fortsætte forhandlingerne med USA, Japan, Mercosur, Mexico, Tunesien og ASEAN-landene. Vi vil søge nye mandater til at indlede forhandlinger med Tyrkiet, Australien, New Zealand og Chile. Vi vil fortsætte arbejdet i WTO, herunder plurilaterale aftaler, samt arbejde for en hurtig ratifikation af den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA) med Canada.
Vi ønsker også at sikre, at handelen forbliver retfærdig ved at ajourføre og modernisere EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for at sikre, at de er fuldt ud bæredygtige i lyset af nye økonomiske udfordringer såsom overkapacitet og ændrede retslige realiteter, som f.eks. udløbet af visse bestemmelser i protokollerne om tiltrædelse af WTO. Det er nu vigtigt, at Rådet løser de fastkørte forhandlinger om Kommissionens forslag fra 2013 om modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, herunder en reform af reglen om den lavest mulige told. Det Europæiske Råd opfordrede den 21. oktober 2016 til hurtig indgåelse af en afbalanceret aftale om Rådets holdning til en omfattende modernisering af alle de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter inden udgangen af 2016.
Kommissionen er i lyset af EU's og USA's fælles værdier samt den strategiske, politiske og økonomiske betydning af det transatlantiske forhold rede til at indgå en ambitiøs, afbalanceret handels- og investeringspartnerskabsaftale af høj kvalitet. På grund af de kommende valg i USA og den uundgåelige opbremsning i forhandlingstempoet vil begge parter bestræbe sig på at konsolidere de fremskridt, der allerede er gjort. Kommissionen er parat til snarest muligt at samarbejde med USA's nye regering på basis af Kommissionens mandat, der blev bekræftet på Det Europæiske Råds møde den 21. oktober 2016.
Kommissionen vil også spille en central rolle i gennemførelsen af det globale forum i G20-regi om overkapacitet på stålområdet.
7.
Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid
Et Europa, der forsvarer og beskytter vores værdier som frihed, demokrati og retsstatsprincippet. Der er i betragtning af de aktuelle trusler, som Europa står over for, en central og fælles interesse i sikkerhed ved og inden for vores grænser. Terrortruslen har aldrig før været så vidtrækkende i Europa. Vi agter at følge op på EU's sikkerhedsdagsorden med aktioner, som kan bane vej for en sikkerhedsunion i EU og styrke kontrollen ved vores grænser. Dette vil omfatte et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), således at der sker en automatisk kontrol af visumfritagne tredjelandsstatsborgere, som ønsker at rejse ind i Schengenområdet, der vil supplere det ind- og udrejsesystem for tredjelandsstatsborgere, som Kommissionen allerede har foreslået, og som sammen med vores forslag til systematisk kontrol af EU-borgere, der passerer EU's ydre grænser, bør vedtages hurtigt. Vi vil også forelægge forbedringer af Schengeninformationssystemet, og vi vil gøre vores nuværende og fremtidige retshåndhævelses- og grænseforvaltningssystemer mere interoperable og derved følge op på det igangværende arbejde i gruppen på højt plan vedrørende informationssystemer og interoperabilitet. Og vi vil fremlægge et initiativ om at sikre adgang til elektroniske beviser på grund af den stigende betydning heraf for effektive strafferetlige efterforskninger og retsforfølgelser til bekæmpelse af alvorlig kriminalitet og terrorisme.
Kommissionen vil i de kommende måneder fortsætte med at gennemføre EU's handlingsplan for bekæmpelse af finansiering af terrorisme gennem forslag om harmoniserede sanktioner for at forebygge hvidvaskning af penge, ulovlige kontantbevægelser, ulovlig handel med kulturgoder og indefrysning og konfiskation af kriminelles aktiver. Vi arbejder også på at opgradere Europol og navnlig finansieringen af det europæiske center for bekæmpelse af terrorisme. Vi vil rapportere månedligt om fremskridt hen imod en sikkerhedsunion, og vi vil samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på en rettidig aftale om vigtige foranstaltninger for at bekæmpe misbrug af skydevåben og kriminalisere adfærd, herunder udenlandske terrorkrigeres rejser.
Retten til sikkerhed kan aldrig være på bekostning af respekten for andre grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger. Forordningen om europæiske databeskyttelsesregler finder anvendelse fra 2018, og Kommissionen vil sikre, at EU's institutioner, organer, agenturer og kontorer er omfattet af det samme høje beskyttelsesniveau for personoplysninger. Kommissionen vil i samme ånd også undersøge nye afgørelser om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ved udveksling af personoplysninger med tredjelande for at sikre høje standarder, når personoplysninger overføres til tredjelande. Vi vil fremlægge en REFIT-revision af direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation for at ajourføre dette på baggrund af den seneste teknologiske udvikling og under hensyntagen til REFIT-platformens udtalelse. Vi vil også vurdere mulighederne for horisontale eller yderligere sektorspecifikke foranstaltninger på EU-plan til at beskytte whistleblowere, der afslører ulovlig adfærd.
Vi vil også fortsætte vort arbejde med henblik på Unionens tiltrædelse til den europæiske menneskerettighedskonvention under fuld hensyntagen til Domstolens afgørelse. Og da uafhængige, effektive retssystemer understøtter økonomisk vækst og opretholder deres grundlæggende rettigheder, vil vi fortsat arbejde sammen med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om at fremme og forsvare retsstatsprincippet.
8.
Mod en ny migrationspolitik
Et Europa, der beskytter vores grænser og giver resultater med en ansvarlig migrationspolitik. Håndtering af migrationsstrømme, samtidig med at det sikres, at de, der søger tilflugt altid finder et sikkert tilflugtssted her, er fortsat en daglig udfordring. Gennem det seneste år har Kommissionen fremskyndet arbejdet sammen med Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne som led i den europæiske dagsorden for migration for at muliggøre en hurtig og koordineret reaktion på flygtningekrisen og fastlægge en langsigtet ramme baseret på solidaritet og ansvarlighed.
EU's vilje til at imødegå krisens virkninger har ført til et hidtil uset dagligt engagement på lokalt niveau. Kommissionen, EU's agenturer og medlemsstaterne har arbejdet sammen om at redde liv til søs og at støtte de medlemsstater, der ligger i frontlinjen. Mere end 15 mia. EUR fra EU-budgettet er blevet øremærket til EU's reaktion på flygtningekrisen. Erklæringen fra EU og Tyrkiet er et afgørende skridt til at standse smugling af migranter, bringe orden i migrationsstrømmene og forebygge tab af liv. Kommissionen vil i 2017 fastholde energien i dens arbejde for at levere direkte støtte til flygtninge og deres integration i værtssamfund i Europa og i tredjelande, sikre en bedre håndtering af migrationen ved de mest belastede grænseregioner, bekæmpe smugling af migranter og menneskehandel, navnlig for uledsagede mindreårige, og vedrørende tilbagesendelse af irregulære migranter.
Vores ydre grænser er mere end nogensinde et fælles ansvar med et område med fri bevægelighed inden for grænserne. Der er taget skridt til at få Schengenområdet med fri bevægelighed for personer tilbage mod normaltilstanden. På mindre end et år har EU opbygget et permanent system til at sikre grænsernes beskyttelse og forebygge og afhjælpe svagheder i kontrollen af personer, der indrejser i EU, gennem en operationel europæisk grænse- og kystvagt.
En fuldstændig vifte af migrationsinstrumenter skal være på plads for en permanent kapacitet til at håndtere migration på en troværdig og holdbar måde. Alle de nødvendige elementer er nu til behandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Det er nødvendigt med en hurtig vedtagelse af hovedforslagene, såsom reformen af Dublinreglerne om det fælles europæiske asylsystem, omdannelsen af Det Europæiske Asylstøttekontor til et fuldgyldigt EU-asylagentur, forstærkelsen af Eurodac, de nye rammer for genbosættelse samt foranstaltninger for at håndtere lovlig migration, for at opnå den fuldstændige og sammenhængende tilgang, som EU har brug for til at håndtere migrationsudfordringen.
Med udgangspunkt i de første resultater af den nylige ramme for partnerskab med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration skal EU-institutionerne og medlemsstaterne arbejde for at migrationsspørgsmål er kernen i og en forudsætning for kvaliteten af forbindelserne med alle de vigtigste oprindelses- og transitpartnerlande. Oprindelses- og transitlande er begyndt at indgå i et mere dybtgående samarbejde om at forhindre ulovlig migration og vedrørende tilbagesendelse. Vi skal også indføre effektive lovlige veje til EU, om det er gennem lovlig migration eller genbosættelse.
Næste år vil vi gøre status over de forskellige arbejdsstrenge inden for strategiens rammer for at fremlægge en omfattende vurdering af de fremskridt, der er gjort i retning af en mere effektiv og holdbar håndtering af migration, og vi vil indkredse de områder, hvor der er behov for en yderligere indsats.
9.
En stærkere global aktør
Et Europa, der yder beskyttelse, forsvarer også vores interesser uden for vores grænser. Europa er en blød magt med global betydning. EU vil fortsat gennem den globale strategi og den reviderede europæiske naboskabspolitik anvende alle de tilgængelige instrumenter, som EU har til sin rådighed, til at støtte sine partnere med økonomisk og politisk stabilisering, reformer og opbygning af modstandskraft. Kommissionen vil gennem sin udvidelsesprocess fortsætte med at skabe fælles stabilitet og velstand sammen med kandidatlandene.
Blød magt er imidlertid ikke nok i en stadig mere konfliktfyldt verden. Kommissionen vil derfor senere i år fremlægge en europæisk forsvarshandlingsplan, der vil undersøge, hvordan EU's politikker og instrumenter kan sikre, at industrien og færdighedsbasen vil være i stand til at levere de forsvarskapaciteter, der er identificeret på baggrund af nuværende og fremtidige sikkerhedsudfordringer. Kommissionen vil som opfølgning hertil foreslå, at der oprettes en europæisk forsvarsfond til fremme af forskning og innovation og til at bidrage til at styrke det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis og til yderligere at stimulere udviklingen af vigtige forsvarskapaciteter. Derudover vil der blive foreslået yderligere foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb på forsvarsområdet.
Kommissionens verserende forslag om at ændre instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, har til formål at afhjælpe mangler i Den Europæiske Unions evne til at støtte partnerlandene i at forebygge og håndtere kriser på egen hånd, navnlig gennem kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling. På grund af de umiddelbare trusler mod fred og stabilitet og dermed også mod udvikling i en række centrale partnerlande er det vigtigt, at Europa-Parlamentet og Rådet hurtigt vedtager dette forslag.
Den Europæiske Union vil fortsat bestræbe sig på at løse igangværende konflikter og kriser i dets nabolande og globalt og bidrage til de igangværende bestræbelser, der udfoldes af De Forenede Nationer og andre internationale aktører i denne henseende. Kommissionen og den højtstående repræsentant vil vedtage en EU-strategi for Syrien, som beskriver, hvordan Europa kan fortsætte med at yde humanitær støtte og bidrage til politisk overgang, stabilisering og genopbygning med henblik på at genskabe en fredelig syrisk stat og et pluralistisk, tolerant civilsamfund i Syrien.
Afrika vil fortsat være en af EU's vigtigste strategiske partnere, og den nylige flygtningekrise har endnu en gang understreget betydningen af at investere i bæredygtige og gode forbindelser med de afrikanske lande i en ånd af fælles ansvar. Rammekontrakten for partnerskabet og den specifikke støtte, som ydes af EU's nødtrustfond for Afrika og EU's nye eksterne investeringsplan (EIP), afspejler vores vilje til at arbejde hånd i hånd med vores afrikanske partnere og for at stå sammen over for vores globale udfordringer. Med henblik på det femte topmøde mellem EU og Afrika, der vil finde sted i slutningen af 2017, vil vi derfor foreslå en ny tilgang, som skal definere EU's strategiske mål og prioriteter vedrørende forbindelserne med Afrika. Den vil også bidrage til den afrikanske søjle i post-Cotonou-rammen, som Kommissionen vil fremlægge om kort tid, og den afgørende betydning af vores handelsforbindelser med afrikanske partnere bør også fremhæves.
Kommissionen vil, som allerede bebudet, også foreslå en ny europæisk konsensus om udvikling, der tilpasses vores udviklingspolitik med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og sikrer, at vores udviklingspolitik kan udfylde sin rolle fuldt ud i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling.
10. En Union med demokratiske forandringer
Et Europa, der påtager sig ansvaret, lytter og giver resultater. Det at levere en Union med demokratiske forandringer — den bredeste af de 10 prioriteter, Kommissionen har sat sig selv — har aldrig været mere presserende. Unionens fremtid afhænger på dette kritiske tidspunkt af, at de europæiske borgere bliver forsikret om, at vi sammen er i stand til at beskytte, styrke og forsvare dem, og at vi sammen er med til at skabe positive og bæredygtige perspektiver for deres fremtid.
Bedre regulering, ansvarlighed og gennemsigtighed er fortsat kernen i denne Kommissions forretningsmodel, og alle EU-institutionerne er nødt til at anvende disse principper på en sammenhængende og engageret måde, hvis vi ønsker at genvinde borgernes tillid. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet for at sikre, at den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning er fuldt ud gennemført og anvendt og vil også indlede konstruktive forhandlinger med begge institutioner om vores nylige forslag om et obligatorisk åbenhedsregister for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Kommissionen vil også fremlægge ændringer til rammeaftalen med Europa-Parlamentet for at sikre, at medlemmer af Kommissionen kan stille op til valg til Europa-Parlamentet.
Kommissionen vil fremsætte forslag om lovgivning, der skal tilpasse eksisterende retsakter med traktatens bestemmelser om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, og således udfase forskriftsproceduren med kontrol. Vi vil også vurdere den demokratiske legitimitet af de eksisterende procedurer for vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og overveje mulighederne for at ændre de eksisterende procedurer for vedtagelse af visse sekundære retsakter.
Kommissionen har til hensigt at intensivere sin indsats om anvendelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten, for at sikre at EU's retslige instrumenter har den tilsigtede virkning. Dette omfatter pakken af foranstaltninger til bedre håndhævelse af reglerne for det indre marked, et REFIT-forslag på det miljømæssige område efter det nylige sundhedstjek om at forenkle miljørapporteringen, foranstaltninger, der kan lette adgangen til domstolsprøvelse og støtte sikring af overholdelse af miljøbestemmelser i medlemsstaterne.
III.
De tre institutioner fremskynder levering af resultater inden for de 10 prioriteter
Vores dagsorden, som blev lanceret i formandens tale om Unionens tilstand den 14. september 2016, afspejler ikke blot, hvad vi har erfaret, at borgerne forventer af EU, og vores dialoger med de direkte valgte medlemmer af Europa-Parlamentet og Rådet, hvor alle de nationale regeringer er repræsenteret, samt input fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, men den er også i fuld overensstemmelse med de prioriteter, som de 27 stats- og regeringschefer udpegede i Bratislava.
Denne Kommission vil i de kommende år udelukkende fokusere på at levere resultater, men vi kan ikke gøre det alene. Vores konstruktive dialog med Europa-Parlamentet og Rådet forud for forelæggelsen af dette arbejdsprogram har i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning skabt en fælles forståelse af de fremtidige prioriteter. Kommissionen betragter denne aftale som et fælles tilsagn om at fokusere på vigtige og presserende ting, samtidig med at det tilstræbes at skabe enkel, evidensbaseret, forudsigelig og forholdsmæssig lovgivning, der giver borgere og virksomheder de størst mulige fordele.
Vi ser derfor frem til i de næste uger at arbejde sammen med Europa-Parlamentet og Rådet for at nå til enighed mellem de tre formænd om en fælles erklæring, der fastsætter de generelle mål og prioriteter for 2017 og udpeger forslag, der fortjener prioritetsbehandling i lovgivningsprocessen. Dette er en ny fælles forpligtelse inden for den interinstitutionelle aftale. Dette arbejdsprogram danner grundlag for disse fælles overvejelser og fremhæver de verserende forslag, som Kommissionen mener, det er vigtigst at gå hurtigt frem med, således at EU kan vende forslag til handling og skaffe resultater de steder, hvor der er mest behov for det.