EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.10.2016

COM(2016) 663 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber

1.Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber 1 (forordningen) introducerede en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Af artikel 10 i forordningen fremgår følgende:

Senest den 31. december 2013 og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af denne forordning for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten evaluerer navnlig kvaliteten af de indberettede data, dataindsamlingsmetoderne, den administrative byrde på medlemsstaterne og på respondenterne samt gennemførligheden og effektiviteten af disse statistikker.

Rapporten ledsages om nødvendigt og under hensyntagen til de resultater, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, af forslag:

- om indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber, f.eks. miljøbeskyttelsesudgifter og -indtægter (EPER)/regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter (EPEA), sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser (EGSS), energiregnskaber, miljørelaterede overførsler (subsidier), regnskaber for ressourceforbrug og udgifter til løbende forvaltning (RUMEA), vandregnskaber (kvantitative og kvalitative), affaldsregnskaber, skovregnskaber, regnskaber for økosystemfunktioner, materialebeholdningsregnskaber for økonomien som helhed (EW-MSA) og måling af ikke anvendte udgravede jordmaterialer (herunder jord)

- udformet med henblik på at forbedre datakvaliteten og dataindsamlingsmetoderne yderligere, hvorved dataenes dækning og sammenlignelighed øges og den administrative byrde for virksomheder og forvaltninger mindskes.

Den første rapport aflagt efter denne artikel blev udgivet i 2013 2 . Dette er den anden rapport. Afsnit 2 giver et overblik over miljøøkonomiske regnskaber. Afsnit 3 rapporterer om den udvikling, der har fundet sted siden den sidste rapport. Afsnit 4 diskuterer de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre gennemførelsen af forordningen.

2.Miljøøkonomiske regnskaber

Miljøøkonomiske regnskaber er et statistisk system, der samler økonomiske og miljømæssige oplysninger for på den ene side at måle miljøets bidrag til økonomien og på den anden side økonomiens påvirkning af miljøet. De tilbyder et middel til at overvåge økonomiens pres på miljøet og til at undersøge, hvordan dette kan reduceres. Miljøøkonomiske regnskaber organiserer miljødata fra en lang række forskellige områder ved hjælp af de samme begreber og den samme terminologi som nationalregnskaberne. De viser dermed samspillet mellem økonomiske, husholdnings- og miljømæssige faktorer og er derfor mere informative end nationalregnskaberne alene.

Miljøøkonomiske regnskaber giver oplysninger om et bredt spektrum af miljømæssige og økonomiske spørgsmål. Bl.a. kan de bruges til at vurdere udviklingen i brugen af naturressourcer, omfanget af emissioner og udledninger til miljøet som følge af den økonomiske aktivitet og graden af den økonomiske aktivitet foretaget til miljøformål. Miljøøkonomiske regnskaber viser mængden af forurening produceret af industrier og husholdninger og tillader, at dette vurderes i sammenhæng med beskæftigelse og værdien af produktionen i disse sektorer samt deres udgifter til at reducere forureningen.

De miljøøkonomiske regnskaber giver en integreret ramme til frembringelse af data, beregning af indikatorer og præstationsanalyse. Integration af de miljørelaterede data i den nationale regnskabsramme gør de indikatorer, der beregnes, mere konsekvente og tillader, at analysen omfatter de sociale aspekter af bæredygtig udvikling og de beskæftigelsesmæssige aspekter af grøn vækst.

Forordningen fastlægger de europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Forordningen strukturerer regnskabet i moduler. Der blev oprindeligt oprettet tre moduler (bilag I-III til forordningen), som følger:

Luftemissionsregnskab: emissionerne til atmosfæren af seks drivhusgasser (herunder blandt andre: CO2 og CO2 fra biomasse, der anvendes som brændsel) og syv luftforurenende stoffer med en opdeling, der dækker 64 udledende industrier plus husholdninger.

Miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet: miljøskatter for fire overordnede grupper: energi, transport, forurening og ressourcer med en opdeling, der dækker 64 betalende industrier plus husholdninger og ikke-residenter. Alle skatteindtægterne er i overensstemmelse med nationalregnskabet og kan sammenlignes med BNP, samlede skatter og sociale bidrag, samt andre økonomiske aggregater.

Materialestrømsregnskab for økonomien som helhed: mængderne af fysiske input i økonomien, materialeakkumulering i økonomien og output til andre økonomier eller tilbage til miljøet.

De europæiske miljøregnskaber udarbejdes i overensstemmelse med den internationale standard det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem 2012 - central ramme 3 . Denne ramme blev udviklet og offentliggjort under ledelse af FN, Europa-Kommissionen (Eurostat), De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, Den Internationale Valutafond og Verdensbankgruppen.

3.Udvikling siden den sidste rapport

3.1.Retsgrundlag

En væsentlig udvikling siden den sidste gennemførelsesrapport var ændringen af forordningen med tilføjelse af yderligere tre moduler (bilag IV-VI), 4 som følger:

Regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter: udgifter afholdt af økonomiske enheder (private enheder, offentlige enheder og husholdninger) til miljøbeskyttelse.

Regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser: oplysninger om produktion og eksport af varer og tjenesteydelser, der er designet og produceret specielt med henblik på miljøbeskyttelse eller ressourcestyring. Beskæftigelsen forbundet med disse aktiviteter indberettes også.

Fysiske energistrømsregnskaber: strømme af energi fra miljøet ind i økonomien (udvinding af naturlige tilførselsstrømme), inden for økonomien (fremstilling og anvendelse af energiprodukter) og fra økonomien til miljøet (udledning af overskydende energi).

Data påkrævet i henhold til bilag IV-VI skal sendes til Kommissionen (Eurostat) første gang i 2017 (med tidsserier, der skal tilvejebringes fra 2014) 5 . Som forberedelse til dette fremmer Kommissionen (Eurostat) pilotundersøgelser og frivillige dataindsamlinger.

3.2.Anden lovgivning for at forbedre kvaliteten

I 2015 vedtog Kommissionen en gennemførelsesforordning og en delegeret forordning for at supplere de generelle rammer fastsat i forordningen. Begge forordninger blev udarbejdet for at sikre sammenlignelighed mellem lande og for at håndhæve kvalitetsstandarder. Det drejer sig om følgende forordninger:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2174 af 24. november 2015 om det vejledende kompendium over miljøvenlige varer og tjenesteydelser, formatet for dataindberetning med henblik på europæiske miljøøkonomiske regnskaber og de nærmere retningslinjer for, strukturen i og hyppigheden af kvalitetsrapporterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber 6 .

I denne retsakt fastsættes gennemførelsesbestemmelserne til forordningen for så vidt angår tre separate emner: det vejledende kompendium over miljøvenlige varer og tjenesteydelser (i henhold til artikel 3, stk. 5, i forordningen), det tekniske format for indsendelse af data til Kommissionen (i henhold til artikel 6 i forordningen) og de nærmere retningslinjer for, strukturen i og hyppigheden af kvalitetsrapporterne (i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordningen).

Med hensyn til det første af de tre emner definerer retsakten anvendelsesområdet for regnskaber for miljøvenlige varer og tjenesteydelser (bilag V til forordningen) for at gøre det lettere at anvende dette bilag på samme måde i alle lande.

Det andet og tredje emne er relevante for alle modulerne i forordningen. Gennemførelsesstandarder for det tekniske format for indsendelse af data for de europæiske miljøøkonomiske regnskaber til Kommissionen (Eurostat) (den andet emne) vil skabe effektivitetsgevinster og mindske den administrative byrde for de nationale myndigheder. De samme standarder kan derefter også anvendes, når der sendes statistiske data til internationale formål, f.eks. til OECD og FN-organer. Disse standarder fører til effektivitetsgevinster, f.eks. kan der foretages datatransmissioner mellem institutionerne fra-maskine-til-maskine uden menneskelig indgriben. Indførelse af specifikationer for kvalitetsrapporterne (retningslinjer, struktur og hyppighed) (det tredje emne) vil, i mellemtiden, gøre det muligt for Kommissionen (Eurostat) at overvåge den statistiske kvalitet. De kvalitetsrapporter, der kræves i henhold til artikel 7 i forordningen, er afgørende for, at Kommissionen (Eurostat) kan vurdere kvaliteten af data leveret af medlemsstaterne. De er også nødvendige for valideringen af data og identificering af områder, hvor der er behov for yderligere forbedringer af høj kvalitet.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/172 af 24. november 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Kommissionens forordning (EU) nr. 691/2011, for så vidt angår specifikation af energiprodukter 7 .

Denne retsakt specificerer de energiprodukter, der anvendes til de fysiske energistrømsregnskaber (bilag VI til forordningen). Listen over energiprodukter fastlægger omfanget, og hvilken klassificering der skal anvendes for at sikre den internationale sammenlignelighed af data.

3.3.Dataindsamlingsmetoder og administrativ byrde

Miljøøkonomiske regnskaber kræver almindeligvis ikke indsamling af nye data, men gør i stedet brug af eksisterende data. Dette skyldes, at der sammenstilles data fra en lang række kilder, f.eks. statistikker om energi, transport, landbrug, offentlige udgifter og beskatning, og andre ikke-statistiske kilder, ud over nationalregnskabsdata. Medlemsstaterne kan tilpasse eksisterende data for at bringe dem i overensstemmelse med de begreber, der anvendes i nationalregnskabet, og dermed opfylde kravene i forordningen.

Det faktum, at miljøøkonomiske regnskaber genanvender eksisterende data, betyder, at den ekstra indberetningsbyrde for virksomheder og husholdninger er meget lille, forudsat at der findes datakilder, og at de vedligeholdes. Lande kan også vælge at gennemføre specifikke dataindsamlinger med henblik på de miljøøkonomiske regnskaber, hvilket vil bidrage til at forbedre datakvaliteten. Et eksempel på dette er regnskaberne for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser (bilag V til forordningen), hvor visse lande har oprettet små, dedikerede undersøgelser til at supplere deres øvrige datakilder. Disse undersøgelser har årlig eller flerårig periodicitet, og byrden for virksomhederne er lav.

Det arbejde, der kræves for at producere regnskaberne, udføres i vid udstrækning af de nationale myndigheder (typisk de nationale statistiske kontorer) og indebærer behandling af eksisterende data og forbedring af deres analytiske potentiale. Antallet af personale, der skal udarbejde regnskaberne i de enkelte nationale myndigheder, anslås til i gennemsnit fire til seks årsværk i alt for de seks bilag til forordningen. Disse personaleomkostninger tilfører betydelig værdi til de grundlæggende data og øger muligheden for at analysere gensidige interaktioner. Flere nationale myndigheder anvendte pilotundersøgelser (medfinansieret af Kommissionen) til at oprette metoder til behandling og analyse af data.

3.4.Gennemførlighed og effektivitet

Modulerne i forordningen er testet og afprøvet, før Kommissionen foreslår en juridisk ramme, hvilket sikrer deres gennemførlighed (se afsnit 4.2 nedenfor). Afprøvningen udføres i samarbejde med medlemsstaterne for at drage fordel af deres ekspertise og sikre, at der er en fælles forståelse af modulernes gennemførlighed. Pilotundersøgelser af yderligere potentielle nye moduler er ved at blive gennemført.

Effektiviteten af de miljøøkonomiske regnskaber afhænger af to faktorer: for det første, hvordan eksisterende oplysninger kan omorganiseres i en fælles ramme; og for det andet, hvordan og i hvilket omfang regnskabet anvendes.

Hvad angår det første punkt, giver luftemissionsregnskaber (bilag I til forordningen) et eksempel på, hvordan eksisterende oplysninger er blevet omorganiseret. Luftemissionsregnskaber bruger oplysninger, der allerede er indsamlet for de luftemissionsopgørelser, der kræves for indberetning i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE) konvention om grænseoverskridende luftforurening (CLRTAP). Yderligere information tilføjes derefter dataene for at bringe dem i overensstemmelse med de klassifikationer og begreber i de tilgangs- og anvendelsestabeller og input-output-tabeller, der anvendes i nationalregnskabet. De kan derefter anvendes sammen med lignende regnskaber for f.eks. energi, miljøskatter og økonomiske sektorer. Denne information kan bruges i kausale rammer til at beskrive samspillet mellem samfund og miljø ligesom rammen "drivkraft, påvirkning, status, indvirkning og reaktion (DPSIR)", som er vedtaget af Det Europæiske Miljøagentur .

Med hensyn til det andet punkt understøtter miljøregnskaberne det syvende EU-miljøhandlingsprogram, "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" 8 , der skal være en rettesnor for EU's politik i perioden til 2020. De bruges også i Europa 2020-flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa", 9 da nøgleindikatoren "ressourceproduktivitet" er taget fra materialestrømsregnskaberne (bilag III til forordningen). Nævnte bilag kan også spille en rolle i EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi 10 , særligt for beregningen af genanvendelsesrater. Miljøskatter (bilag II til forordningen) anvendes i miljøskattereformundersøgelser om at gøre det europæiske semester "grønnere" 11 . De miljøøkonomiske regnskaber forventes at blive brugt til at overvåge FN's mål for bæredygtig udvikling. 12

Selv om miljøregnskaberne allerede bidrager til en række politiske initiativer, har de endnu ikke nået deres fulde potentiale. Regnskaberne er nye og stadig forholdsvis ukendte blandt institutionelle brugere. Statistikere kan øge bevidstheden om regnskaberne ved bedre kommunikation og fremme af data, der allerede foreligger. Forklaring af miljøøkonomiske regnskabers analytiske styrke er også en del af de initiativer, der er under gennemførelse. Bestræbelser på at øge bevidstheden er sideløbende foranstaltninger til konsolidering af regnskaberne og giver sikkerhed for deres kvalitet.

3.5.Kvaliteten af de leverede data

I dette afsnit diskuteres kort kvaliteten af de data, medlemsstaterne har indsendt for bilag I-III til forordningen i årene siden den sidste gennemførelsesrapport, dvs. 2013 til 2015. Medlemsstaterne vil være forpligtet til at indsende data for bilag IV-VI til forordningen fra 2017.

2015 var det første år, hvor alle 28 medlemsstater indsendte data i henhold til forordningen. Norge og Schweiz fremlagde også data, men Island gjorde ikke (forordningen er relevant for EØS). Desuden har en række kandidatlande og potentielle kandidatlande til EU-medlemskab også indsendt en række data. Eurostat gør disse data offentligt tilgængelige på deres hjemmeside, 13 sammen med tekniske forklaringer (metadata) og et særligt afsnit 14 med baggrundsinformation.

Kvaliteten af de data. der blev modtaget, viste en signifikant forbedring mellem 2013 og 2015. Det er der to grunde til: For det første ophørte de midlertidige undtagelser 15 til seks medlemsstater for så vidt angår indberetning af data i henhold til bilag I-III under forordningen. Det betyder, at dataene var tilgængelige for alle medlemsstater i 2015, hvilket forenklede udarbejdelsen af aggregater for EU. For det andet blev nogle vanskeligheder i 2013 og 2014 med at udfylde spørgeskemaet i tide løst i 2015.

Et yderligere aspekt er fuldstændigheden af spørgeskemaerne. For så vidt angår bilag I til forordningen, leverede de fleste lande rimeligt komplette spørgeskemaer i 2015. Dækningen af Maltas data var utilstrækkelig, og Kommissionen (Eurostat) estimerede de fleste af de data, der blev offentliggjort. Med hensyn til bilag II til forordningen blev alle tabeller indberettet for alle de krævede år. Kroatien fordelte imidlertid ikke alle skatteindtægter på økonomisk aktivitet. Med hensyn til bilag II til forordningen blev alle obligatoriske tabeller indberettet af alle lande i 2015. I de foregående år var flere lande ikke i stand til at levere data om handel med lande uden for EU på en konsekvent måde og indberettede i stedet handel med lande uden for EU-27 for i det mindste nogle statistikker.

Der er identificeret en række områder og specifikke emner, hvor landene har problemer med at sikre, at data er af god kvalitet. Kvalitetsrapporterne gjorde det muligt at identificere følgende tekniske spørgsmål, i forhold til hvilke der krævedes yderligere forbedringer:

Bilag I: De største vanskeligheder indebærer afstemning af dataene med estimater, der er foretaget for at opfylde indberetningskravene i UNFCCC og UNECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande ("udligningsposter"), dækningen af emissioner af fluorholdige gasser og fordelingen af emissioner fra vejtransport på NACE-industrier.

Bilag II: Den største vanskelighed for omkring halvdelen af medlemsstaterne er at estimere skatter betalt af ikke-residenter. Desuden fordelte nogle lande skatteindtægter på økonomiske aktiviteter ved hjælp af administrative data, der ikke er egnet til dette formål. Disse problemer er i færd med at blive løst. Forbedret samarbejde med de myndigheder, der udarbejder nationalregnskabet vil fremme konsistensen.

Bilag III: De elementer, der frembyder vanskeligheder, skal estimeres, i det mindste delvist, på grund af mangel på tilgængelige statistikker. Disse omfatter: afgrøderester, foderafgrøder og biomasse til græsning, sand- og grusudvinding og tilpasningen til residentprincippet.

De statistiske oplysninger fra medlemsstaterne i henhold til forordningen er samlet set af høj kvalitet. Der er stadig en række områder, hvor der er behov for forbedringer, og Kommissionen (Eurostat) fortsætter med at arbejde med medlemsstaterne for at løse problemer på det tekniske plan. En række foranstaltninger er ved at blive gennemført eller er planlagt for at forbedre kvaliteten, som forklaret i afsnit 4.2.

4.Forbedringstiltag

I dette afsnit diskuteres forslag til indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber (underafsnit 4.1) og foranstaltninger, der træffes for at forbedre datakvaliteten og dataindsamlingsmetoderne (underafsnit 4.2), som krævet i artikel 10 i forordningen.

Initiativerne i dette afsnit er resultatet af to hovedstrategier. Den første er gennemførelsesstrategien 16 , der blev godkendt af FN's Statistiske Kommission i februar 2013, for det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem - central ramme, som er den internationale statistiske standard, som de europæiske miljøøkonomiske regnskaber overholder. Denne verdensomspændende gennemførelsesstrategi anbefaler en fleksibel og modulær tilgang for at imødekomme forskellige politikbehov og niveauer af tilgængelighed af data.

Den anden er den europæiske strategi for miljøregnskaber for perioden 2014-2018. 17 Dette er et program for fremtidigt arbejde vedtaget af Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne i Udvalget for det Europæiske Statistiske System. Strategien koordinerer den europæiske indsats og baner vejen for eventuelle nye moduler i forordningen. Strategiens arbejdsprogram for perioden 2014-2018 fokuserer på at:

konsolidere kvaliteten af regnskaberne i bilag I-III til forordning (luftemissioner, miljøskatter og materialestrømme)

fremme brugen af eksisterende miljøøkonomiske regnskaber

forbedre regnskabets aktualitet, herunder ved at udvikle tidlige skøn for at gøre miljøpolitiske aspekter mere fremtrædende i den økonomiske planlægning

gennemføre regnskaberne i bilag IV-VI til forordningen (udgifter til miljøbeskyttelse, sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser, samt fysiske energistrømsregnskaber)

investere i statistisk infrastruktur (dvs. referencemetoder, klassifikationer, specialiseret software etc.) for at forbedre miljøregnskabernes tilgængelighed, kvalitet og nyttevirkning

udvikle metoder til og lancere frivillige dataindsamlinger på andre områder (vand og skove, miljøsubsidier og lignende overførsler og udgifter til ressourcestyring).

Den europæiske strategi for miljøregnskaber forhindrer ikke de enkelte medlemsstater i yderligere udvikling af andre arbejdsområder i henhold til deres nationale forhold, politikbehov og økonomiske midler.

4.1.Forslag til nye moduler

Siden den sidste statusrapport er tre af de områder, som er foreslået som emner for nye moduler, i overensstemmelse med artikel 10 i forordningen, blevet vedtaget som beskrevet i afsnit3.1. De er anført i bilag IV-VI til forordningen, og er: regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter, regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser samt fysiske energistrømsregnskaber.

Der har også været udvikling på andre områder, der er nævnt i artikel 10 i forordningen, herunder:

•En taskforce af erfarne medlemsstater udarbejdede rammer for indsamling af data om miljøsubsidier og andre overførsler. Eurostat offentliggjorde retningslinjer, og en første dataindsamling fandt sted i 2015. Disse rammer og retningslinjer forklarer de relevante begreber og indberetningstabeller og angiver, hvordan data indsamles. Miljøsubsidier er et mere krævende område end miljøskatter, fordi registreringen i forbindelse med statistikker over offentlige finanser er mere kompleks.

•Kommissionen (Eurostat) er ved at forberede en håndbog om regnskaber for ressourceforvaltningsudgifter. Der er nogle ligheder mellem denne og det juridiske modul for regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter (bilag IV til forordningen), hvilket betyder, at erfaringerne fra sidstnævnte område efter 2017 vil hjælpe med at beslutte, hvordan vi kommer videre med førstnævnte område.

•Kommissionen arbejder på et forsøgsprojekt om regnskaber for integreret naturkapital og økosystemfunktioner. Dette er et langsigtet projekt, der er planlagt til at producere resultater i 2020. De vigtigste mål er at integrere eksisterende datasæt på EU-plan (satellitbilleder, undersøgelser og modeller vedrørende arealanvendelse og arealdække) og udnytte ekspertisen hos projektpartnerne til at udvikle en sammenhængende EU-ramme, der er kompatibel med mere detaljerede regnskaber på nationalt plan.

•Kommissionen (Eurostat) har strømlinet og forenklet de eksisterende rammer og den frivillige dataindsamling for skovregnskaber. Denne øvelse var nødvendig, fordi tidligere pilotprojekter ikke levede op til brugernes forventninger, og der var ikke tilstrækkelig efterspørgsel.

•Kommissionen (Eurostat) har udført grundlæggende begrebsmæssigt arbejde med hensyn til fysiske vandstrømsregnskaber for vandregnskaberne. Dette er dokumenteret i et udkast til en manual. Ingen dataindsamling er blevet lanceret.

Kommissionen (Eurostat) får erfaring på de ovennævnte områder med henblik på mulige forbedringer, der kunne indføres i fremtiden, men har endnu ikke foreslået nogen ændringer i forordningen. Udviklingen af nye moduler fortsætter, men i et langsommere tempo. De moduler, der giver flest fordele til den laveste pris, var dem, der allerede er indført i forordningen. De resterende potentielle nye moduler har forholdsmæssigt færre fordele og er dyrere. At fremlægge regnskaber kan være dyrt, f.eks. hvis de underliggende datakilder endnu ikke eksisterer eller ikke giver tilstrækkelige oplysninger og derfor skal skabes eller suppleres.

Af de områder, hvor nye udviklinger finder sted, er regnskaber for miljøsubsidier måske det mest lovende på kort sigt. En regelmæssig, årlig, frivillig dataindsamling blev indført i 2015 med samtykke fra og i samarbejde med medlemsstaterne. Eksperimentelt arbejde med regnskaber for økosystemer vil også være i fokus. Overvågning af fremskridt i retning af en cirkulær økonomi som anført i Kommissionens meddelelse "Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" 18 kræver et sæt indikatorer baseret på flere kilder blandt andet miljøregnskaber (materialestrømsregnskaber for hele økonomien) og affaldsstatistik.

Samtidigt arbejdes der også for yderligere at forbedre kvaliteten af de eksisterende moduler på grundlag af erfaringerne til dato.

De tekniske diskussioner i DIMESA 19 mellem Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne konkluderede, at nogle af de områder, der er nævnt som mulige fremtidige moduler i artikel 10 i forordningen, ikke ville være egnede områder til udvikling. Dette er tilfældet for "materialebeholdningsregnskaber for økonomien som helhed" og "ikke anvendte udgravede materialer (herunder jord)". Relevansen af disse regnskaber er begrænset i de fleste lande, og det er vanskeligt at fremstille tilstrækkeligt nøjagtige estimater for at gøre dem egnet til den politiske beslutningsproces.

4.2.forbedring af kvaliteten: den seneste udvikling

I overensstemmelse med den europæiske strategi for miljøregnskaber har forbedring af kvaliteten af regnskaberne været et vigtigt fokusområde i de seneste år og skal forblive med at være det i den kommende periode. Kvalitetsforbedringerne har også indirekte fordele, da de øger relevansen af statistikkerne og gør effektivitetsgevinster muligt, hvilket igen mindsker den administrative byrde.

Kommissionen (Eurostat) fortsætter med at bistå medlemsstaterne med at forbedre kvaliteten af regnskaber på en række forskellige måder, herunder:

a)Ydelse af tilskud til pilotundersøgelser og kvalitetsforbedringer. Artikel 4 i forordningen opfordrer Kommissionen til at udarbejde et program for pilotundersøgelser, der skal gennemføres af medlemsstaterne på frivillig basis. Formålet med studierne er at udvikle indberetningsmetoder og forbedre datakvaliteten, etablere lange tidsserier, udvikle de metoder, der anvendes til behandling af dataene, og afprøve mulighederne for at indføre nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber. Kommissionen (Eurostat) har medfinansieret pilotundersøgelser hvert år (op til 70 % af udgifterne) og har offentliggjort resultaterne på CIRCABC-hjemmesiden 20 . Disse resultater er taget i betragtning ved planlægning af kvalitetsforbedringer og indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber.

b)Reduktion af tidsforsinkelsen for tilgængeligheden af data ved at udarbejde tidlige skøn. Miljøregnskaberne har hidtil været betragtet som ganske detaljerede, strukturelle data. Kommissionen (Eurostat) arbejder med medlemsstaterne for at vurdere, om miljøregnskaber kunne udarbejdes tidligere, og der er gjort betydelige fremskridt på dette punkt. Kommissionen (Eurostat) undersøger også måder at udarbejde tidlige skøn for nogle af de vigtigste indikatorer. Disse skøn ville have en højere fejlmargin og ville være mindre detaljeret end de skøn, der kræves i henhold til forordningen, men ville tilbyde værdifulde oplysninger i god tid til brugerne. Eurostat er nu begyndt at udarbejde og offentliggøre tidlige skøn for materialestrømsregnskab for økonomien som helhed (bilag III til forordningen) syv måneder efter udløbet af referenceåret. Dette er en betydelig forbedring, da fristen i forordningen til indberetning af data er 24 måneder. Tilsvarende vil Kommissionen (Eurostat) også begynde at udarbejde tidlige skøn for regnskaber for miljøvenlige varer og tjenesteydelser (bilag V til forordningen). Kommissionen (Eurostat) kombinerer de indsamlede data om miljøskatter (bilag II til forordningen) med data om nationale skattefortegnelser udarbejdet under ENS 2010-indberetningsprogrammet for nationalregnskabsdata 21 . Dette giver mulighed for at udarbejde statistikker et par måneder tidligere uden at øge byrden for medlemsstaterne. Mulighederne for at udarbejde skøn for luftemissionsregnskaber (bilag I til forordningen) et år tidligere er i øjeblikket ved at blive undersøgt.

c)Indførelse af frivillige årlige dataindsamlinger som forberedelse til obligatorisk indberetning. Data indsamles i øjeblikket på frivillig basis for bilag IV-VI til forordningen (regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter, regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser samt fysiske energistrømsregnskaber). En ny dataindsamling om miljøsubsidier og lignende overførsler blev lanceret i 2015.

d)Udarbejdelse af EU-aggregater, selv hvor nogle medlemsstaters data mangler. EU-estimater er meget vigtige for europæiske beslutningstagere. Standardmetoden til udarbejdelse af statistikker på EU-plan er aggregering af medlemsstaternes data. Hvor dette ikke er muligt, fordi der ikke er tilstrækkelige nationale data, anvender Kommissionen (Eurostat) alternative teknikker. Dette er især tilfældet for regnskaber for miljøvenlige varer og tjenesteydelser (bilag V til forordningen) og regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter (bilag IV til forordningen), hvor medlemsstaterne stadig sender data på frivillig basis.

e)Offentliggørelse af håndbøger og levering af metodologisk vejledning. Siden 2013 har Kommissionen (Eurostat) offentliggjort følgende manualer og retningslinjer: Miljøskatter 22 (2013), miljøsubsidier og lignende overførsler 23 (2015) og luftemissionsregnskaber 24 (2015). Desuden er en række andre metoder gjort offentligt tilgængelige som arbejdsdokumenter (materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed 25 (2013), fysiske energistrømsregnskaber 26 (2014), regnskaber for ressourceforvaltningsudgifter 27 (2014) og regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser 28 (2015)). Yderligere tre metodiske publikationer er under forberedelse til 2016 (sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser, regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter og materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed). Dette referencemateriale letter produktionen af statistikker og anvendes af statistikere både i og uden for EU.

f)Levering af værktøjer til udarbejdelse af regnskaber. Kommissionen (Eurostat) stiller værktøjer til udarbejdelse af regnskaber til rådighed for medlemsstaterne og andre lande. For eksempel leveres et IT-værktøj, kaldet PEFA-Builder, der udarbejder fysiske energistrømsregnskaber (bilag VI til forordningen) på grundlag af energistatistikker. Kommissionen (Eurostat) fører også ajourførte lister (klassificeringer) over produkter og aktiviteter, der er nødvendige til udarbejdelse af regnskaber. Kommissionen (Eurostat) leverer værktøjer til beregning af fodaftryk, der måler de økonomiske aktørers påvirkning af miljøet, når de gør brug af naturressourcer. Fodaftryk fås ved at kombinere miljøøkonomiske regnskaber med andre statistikker som input-output-tabeller.

g)Fremme af kurser under det europæiske uddannelsesprogram inden for statistik. Kommissionen organiserer omkring fire kurser per år om miljøøkonomiske regnskaber. Det tidligere anvendte materiale er offentliggjort på CIRCABC-hjemmesiden 29 .

h)Fremme af udveksling af erfaringer mellem landene. Kommissionen (Eurostat) nedsætter to arbejdsgrupper, der mødes hvert år for at udveksle erfaringer, identificere bedste praksis og koordinere forbedringer. Der er også flere taskforces, der studerer specifikke metodologiske spørgsmål og foreslår anbefalinger. Kommissionen (Eurostat) deltager i de internationale initiativer organiseret af OECD, UNECE og FN.

i)Udvikling af løsninger på udestående metodologiske problemer. Ud over det arbejde, der udføres for at forbedre kvaliteten af bilag I-III til forordningen anført i afsnit 3.5 og 4.2, identificerer Kommissionen (Eurostat) de metodiske udfordringer forbundet med de nye bilag IV-VI til forordningen og arbejder på at løse disse problemer. De største udfordringer for medlemsstaterne er at bestemme fordelingen af emissioner og brugen af naturressourcer pr. NACE-industri og udvikle en integreret ramme for modulerne for de monetære miljøregnskaber (miljøbeskyttelsesudgifter, ressourceforvaltningsudgifter, sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser samt miljøskatter og -subsidier). En integreret ramme for de monetære miljøregnskaber ville gøre det muligt at udarbejde forskellige moduler på samme måde fra et sæt fælles datakilder og har således potentiale til at mindske den administrative byrde.

(1)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:02011R0691-20140616.

(2)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:52013DC0864.

(3)

http://unstats.un.org/unsd/envaccounting/seea.asp.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 538/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 158 af 27.5.2015, s. 113).

(5)

En række medlemsstater er omfattet af undtagelser i henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/335 af 7 marts 2016 om undtagelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber for så vidt angår Spanien, Frankrig, Italien og Cypern (http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=uriserv:OJ.L_.2016.062.01.0018.01.DAN).

(6)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2015.307.01.0017.01.DAN.

(7)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2016.033.01.0003.01.DAN&toc=OJ:L:2016:033:TOC.

(8)

http://ec.europa.eu/environment/action-programme/.

(9)

http://ec.europa.eu/resource-efficient-europe/.

(10)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1453384154337&uri=CELEX:52015DC0614.

(11)

http://ec.europa.eu/environment/integration/green_semester/news_en.htm.

(12)

http://www.un.org/sustainabledevelopment/sustainable-development-goals/.

(13)

http://ec.europa.eu/eurostat/data/database.

(14)

http://ec.europa.eu/eurostat/web/environment/overview.

(15)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/691/EU af 6. november 2012 (http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:32012D0691).

(16)

http://unstats.un.org/unsd/statcom/doc13/BG-SEEA-Implementation.pdf.

(17)

http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1798247/6079569/ESSC-2014-21-EN-24-EuropeanStrategy-env.pdf.

(18)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1453384154337&uri=CELEX:52015DC0614.

(19)

Møde mellem direktørerne for sektorspecifikke og miljømæssige statistikker og regnskaber, juni 2015.

(20)

https://circabc.europa.eu/w/browse/322c6d18-a4d8-4771-ba7c-3432b8da31c1.

(21)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:32013R0549.

(22)

http://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-GQ-13-005.

(23)

http://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-GQ-15-005-EN-N.

(24)

http://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-GQ-15-009.

(25)

http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1798247/6191533/2013-EW-MFA-Guide-10Sep2013.pdf/54087dfb-1fb0-40f2-b1e4-64ed22ae3f4c.

(26)

http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1798247/6191537/PEFA-Manual-2014-v20140515.pdf/12d7dcb3-cc66-46fd-bcb7-45bbbe9ba541.

(27)

http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1798247/6191545/1-Resource-management-expenditure-accounts---draft-guidelines-2014.pdf/.

(28)

http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1798247/6191549/Practical-guide-towards-compiling-EGSS-statistics-March2015.pdf/f0f8c6c1-0ae9-4f53-9c94-afcc190cc5ba.

(29)

https://circabc.europa.eu/w/browse/6ade1ca8-6a06-44bd-bff0-498217d0ec05.