Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016PC0279

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Tyrkiet)

COM/2016/0279 final - 2016/0141 (COD)

Bruxelles, den 4.5.2016

COM(2016) 279 final

2016/0141(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(Tyrkiet)


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Den 16. december 2013 indledte EU og Tyrkiet dialogen om visumliberalisering parallelt med undertegnelsen af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet. Dialogen er baseret på køreplanen for indførelse af en visumfri ordning med Tyrkiet ("køreplanen"), et dokument, der fastsætter de krav, som Tyrkiet skal opfylde, for at Europa-Parlamentet og Rådet kan ændre forordning (EF) nr. 539/2001 1 , hvilket vil gøre det muligt for tyrkiske borgere, der er i besiddelse af et biometrisk pas i overensstemmelse med EU's standarder, at rejse til en medlemsstat uden visum i forbindelse med kortvarige ophold (dvs. op til 90 dage inden for en periode på 180 dage). De 72 krav, der er fastsat i køreplanen, er inddelt i fem tematiske områder ("hovedområder"), nemlig dokumentsikkerhed, migrationsstyring, offentlig orden og sikkerhed, grundlæggende rettigheder og tilbagetagelse af irregulære migranter.

Den første rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning 2  ("den første rapport") blev vedtaget af Kommissionen den 20. oktober 2014. I rapporten blev opfyldelsen af hvert krav vurderet, og der blev fremsat henstillinger til yderligere fremskridt for samtlige krav.

På topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 gav Tyrkiet tilsagn om at fremskynde gennemførelsen af køreplanen, bl.a. ved at fremskynde anvendelsen af samtlige bestemmelser i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, for at opnå visumliberalisering senest i oktober 2016 3 . EU glædede sig over dette tilsagn.

Den 4. marts 2016 vedtog Kommission den anden rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning 4 ("den anden rapport"), hvori Tyrkiets fremskridt med hensyn til opfyldelsen af køreplanens krav blev vurderet. I rapporten konkluderedes det, at de tyrkiske myndigheder siden topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 har styrket deres indsats for at gennemføre køreplanen. Der blev fremsat specifikke henstillinger til foranstaltninger, som Tyrkiet bør træffe for at gøre yderligere fremskridt med at opfylde alle kravene fuldt ud, og de tyrkiske myndigheder blev opfordret til at fremskynde reformprocessen yderligere ved så hurtigt som muligt at tage hånd om de udestående spørgsmål, der var indkredset i rapporten. Rapporten bekræftede de områder, hvor Tyrkiet har opfyldt benchmarkene, og der blev indkredset en række foranstaltninger, som skal træffes for at sikre, at Tyrkiet opfylder alle benchmarks i køreplanen.

Den 7. og 18. marts 2016 blev der afholdt møder mellem EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet. På det sidste møde blev det med erklæringen fra EU og Tyrkiet 5 konkluderet, at "fuldførelsen af køreplanen for visumliberalisering vil blive fremskyndet i forhold til alle deltagende medlemsstater med henblik på at ophæve visumpligten for tyrkiske statsborgere senest inden udgangen af juni 2016, forudsat at alle benchmarks er opfyldt. Med henblik herpå vil Tyrkiet tage de nødvendige skridt for at opfylde de resterende krav, der skal gøre det muligt for Kommissionen efter den påkrævede vurdering af overholdelsen af benchmarkene at fremsætte et passende forslag inden udgangen af april, på grundlag af hvilket Europa-Parlamentet og Rådet kan træffe en endelig afgørelse".

I den tredje rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning 6 , der forelægges parallelt med dette forslag, bemærker Kommissionen på baggrund af den nye grad af engagement og beslutsomhed, som Tyrkiet har vist siden topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015, at de tyrkiske myndigheder i de seneste måneder har styrket deres indsats yderligere for at opfylde denne betingelse. Kommissionen anerkender de gode fremskridt, som de tyrkiske myndigheder har gjort indtil videre, og opfordrer dem til omgående at øge bestræbelserne på at opfylde alle krav, således at der kan opnås visumliberalisering i slutningen af juni.

Som angivet i rapporten har de tyrkiske myndigheder dog endnu ikke formået at nå dette ambitiøse mål, eftersom syv ud af de 72 krav fortsat mangler at blive opfyldt. Nogle af dem er særlig vigtige.

To ud af disse syv udestående krav kræver af praktiske og proceduremæssige årsager en længere gennemførelsesfrist, og det har derfor ikke været muligt at opfylde dem fuldt ud inden fremsættelsen af dette forslag. Det drejer sig om følgende to benchmarks:

opgradering af de nuværende biometriske pas, så de indeholder sikkerhedselementer, der er i overensstemmelse med de seneste EU-standarder

fuldstændig gennemførelse af bestemmelserne i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, herunder bestemmelserne om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere.

Som angivet i rapporten er Kommissionen og de tyrkiske myndigheder blevet enige om praktiske måder, hvorpå disse benchmarks kan gennemføres, inden de opfyldes fuldt ud.

Kommissionen opfordrer de tyrkiske myndigheder til straks at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de udestående benchmarks i køreplanen, navnlig:

vedtage foranstaltningerne til bekæmpelse af korruption som fastsat i køreplanen, dvs. sikre en effektiv opfølgning på henstillingerne fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco)

tilpasse lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger til EU's standarder for navnlig at sikre, at databeskyttelsesmyndigheden kan handle uafhængigt, og at de retshåndhævende myndigheders aktiviteter er lovlige 

forhandle en operationel samarbejdsaftale med Europol. Dette afhænger også af de ovenstående ændringer af databeskyttelseslovgivningen

tilbyde et effektivt strafferetligt samarbejde med alle EU-medlemsstaterne

foretage en revision af lovgivningen og praksis for så vidt angår terrorbekæmpelse, så de stemmer overens med europæiske standarder, navnlig ved bedre at tilpasse definitionen af terrorisme til den, der er fastsat i rammeafgørelse 2002/475/RIA som ændret, for at indsnævre definitionens anvendelsesområde samt ved at indføre et proportionalitetskriterium.

Forudsat at de tyrkiske myndigheder hurtigt opfylder de udestående benchmarks i køreplanen, hvilket de forpligtede sig til den 18. marts 2016, har Kommissionen besluttet at fremsætte et forslag om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 med henblik på at ophæve visumpligten for tyrkiske borgere, som er i besiddelse af et biometrisk pas, der er i overensstemmelse med EU's standarder.

For at bistå de to lovgivere i deres overvejelser vil Kommissionen fortsat føre tilsyn med de foranstaltninger, som de tyrkiske myndigheder træffer for at opfylde de udestående krav i køreplanen.

Fremsættelsen af dette forslag i begyndelsen af maj vil muliggøre en periode på otte uger fra det tidspunkt, hvor et udkast stilles til rådighed for de nationale parlamenter, til dets vedtagelse i slutningen af juni, jf. erklæringen af 18. marts 2016 fra EU og Tyrkiet samt artikel 4 i protokol nr. 1 til traktaterne om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union. Med et sådant forslag sikres det, at en vigtig del af erklæringen fra EU og Tyrkiet, som stats- og regeringscheferne blev enige om den 18. marts, kan gennemføres.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

I Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 fastlægges listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav. Forordning (EF) nr. 539/2001 finder anvendelse i alle medlemsstater – med undtagelse af Irland og Det Forenede Kongerige – samt i Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Forordningen udgør en del af EU's fælles visumpolitik for kortvarige ophold på 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Tyrkiet er på nuværende tidspunkt opført på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 539/2001, dvs. blandt de lande, hvis statsborgere skal have visum for at indrejse på EU-medlemsstaternes område.

Forordning (EF) nr. 539/2001 blev senest ændret ved forordning (EU) nr. 259/2014 7 , da Moldova blev overført til listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligten, efter at det var lykkedes landet at nå målene i landets handlingsplan for visumliberalisering, og forordning (EU) nr. 509/2014 8 blev senest ændret, da fem lande i Caribien 9 og elleve lande i Stillehavet 10 samt Colombia, Peru og De Forenede Arabiske Emirater blev fritaget for visumpligten – efter at der var indgået aftaler om visumfritagelse mellem EU og de respektive tredjelande – som følge af en regelmæssig gennemgang af listerne. Den 9. marts 2016 og den 20. april 2016 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 med henblik på at overføre henholdsvis Georgien 11 og Ukraine 12 til listen over lande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligten, efter at det var lykkedes landene at gennemføre deres visumliberaliseringskøreplaner.

De kriterier, der skal tages hensyn til, når det på grundlag af en vurdering fra sag til sag besluttes, hvilke tredjelande der skal på listen over lande, hvis statsborgere er visumpligtige eller fritaget for visumkravet, er fastsat i artikel 1 i forordning (EF) nr. 539/2001 (indført ved forordning (EU) nr. 509/2014). De omfatter "ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske fordele, navnlig med hensyn til turisme og udenrigshandel, Unionens eksterne forbindelser med de pågældende tredjelande, herunder navnlig hensynet til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt konsekvenserne af regional sammenhæng og gensidighed" 13 . Der lægges særlig vægt på sikkerheden ved de rejsedokumenter, som de pågældende tredjelande udsteder.

For så vidt angår gensidighed vedtog den tyrkiske regering den 2. maj 2016 et dekret, hvori det fastsættes, at borgere fra alle medlemsstaterne vil kunne rejse ind i Tyrkiet uden visum fra den dato, hvor visumpligten for tyrkiske borgere ophæves.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Den 6. april 2016 foreslog Kommissionen at oprette et europæisk ind- og udrejsesystem for at styrke Schengenområdets ydre grænser 14 . Hovedformålet med dette forslag er at forbedre kvaliteten af grænsekontrollen for tredjelandsstatsborgere og sikre en systematisk og pålidelig identificering af personer, der bliver længere, end de har tilladelse til. Det fremtidige ind- og udrejsesystem vil derfor spille en vigtig rolle, når det gælder om at sikre, at de visumfrie ophold i Schengenområdet for tredjelandsstatsborgere anvendes på lovlig vis, og bidrage til at forhindre irregulær migration af statsborgere fra lande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligten.

Derudover har Kommissionen i en meddelelse 15 bekendtgjort, at den vil vurdere behovet for og gennemførligheden og proportionaliteten af at oprette et EU-system for rejseoplysninger og rejsetilladelser. Kommissionen har forpligtet sig til i 2016 fortsat at undersøge, om et sådant ekstra kontrolniveau for statsborgere fra visumfriholdte lande er gennemførligt og proportionelt, og om det vil bidrage effektivt til at opretholde og styrke sikkerheden i Schengenområdet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Da forslaget ændrer EU's fælles visumpolitik, er retsgrundlaget for forslaget artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forslaget til forordning udgør en udvikling af Schengenreglerne.

Nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og valg af retsakt

Da forordning (EF) nr. 539/2001 er en EU-retsakt, kan den kun ændres ved en tilsvarende retsakt. Medlemsstaterne kan ikke handle enkeltvis for at nå det politiske mål. Der findes ingen andre (ikkelovgivningsmæssige) muligheder for at nå det politiske mål.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Høring af interesserede parter

Der har regelmæssigt fundet drøftelser sted med medlemsstaterne i Rådet for Retlige og Indre Anliggender, Coreper og Rådets arbejdsgruppe vedrørende udvidelse (COELA) samt møder med medlemsstaternes RIA-råd, og ved adskillige lejligheder er der i Europa-Parlamentet (i plenum og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender) blevet gjort rede for, hvordan dialogen om visumliberalisering skrider frem.

Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen har indsamlet omfattende oplysninger om Tyrkiets opfyldelse af alle kravene i køreplanen. Eksperter fra Kommissionens tjenestegrene, Tjenesten for EU's optræden udadtil, EU-medlemsstaterne og de relevante EU-agenturer (Frontex, EASO, Europol og Eurojust) har under dialogen om visumliberalisering med Tyrkiet, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af rapporter, analyseret den tyrkiske lovgivning på de områder, der er omfattet af dialogen, samt den praktiske gennemførelse af køreplanen. Adskillige tekniske drøftelser og besøg på stedet har fundet sted, og med hjælp fra de tyrkiske myndigheder og eksperter er der blevet indsamlet en stor mængde dokumentation.

Konsekvensanalyse

Kommissionens anden rapport, der blev offentliggjort den 4. marts 2016, ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 16 , hvori der på grundlag af statistiske oplysninger fra Eurostat, input fra de relevante EU-agenturer og observerede tendenser foretages en vurdering af den mulige indvirkning, som visumliberaliseringen med Tyrkiet kan have på migrationssituationen i EU.

Den tredje rapport, der forelægges parallelt med dette forslag, ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 17 , som indeholder faktuelle oplysninger om, hvor langt man er nået med hensyn til opfyldelsen af hvert enkelt krav. Dette dokument indeholder desuden en vurdering af den mulige indvirkning, som visumliberaliseringen med Tyrkiet kan have på sikkerhedssituationen i EU.

Der er ikke behov for en yderligere konsekvensanalyse.

Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen negative konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Opfyldelsen af benchmarkene i køreplanen vil forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne i Tyrkiet.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Ikke relevant.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Den ændrede forordning vil finde direkte anvendelse fra datoen for dens ikrafttrædelse og vil straks blive gennemført af medlemsstaterne. Der er ikke behov for en gennemførelsesplan.

Kommissionen vil fortsat aktivt overvåge Tyrkiets fortsatte opfyldelse af alle benchmarks på de fem hovedområder i køreplanen via de eksisterende associeringsstrukturer og -dialoger og om nødvendigt via ad hoc-opfølgningsmekanismer.

Gennem regelmæssige møder i det blandede tilbagetagelsesudvalg mellem EU og Tyrkiet vil Kommissionen navnlig fortsætte overvågningen af Tyrkiets gennemførelse af bestemmelserne i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, selv efter at der indført en visumfri ordning med Tyrkiet. Overholdelsen af disse bestemmelser over for alle EU-medlemsstaterne er et af de grundlæggende krav for indførelsen af visumfritagelsesordningen.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Forordning (EF) nr. 539/2001 vil blive ændret, således at Tyrkiet overføres fra bilag I (liste over lande, hvis statsborgere har visumpligt) til bilag II (liste over lande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligten). I overensstemmelse med køreplanen vil der blive tilføjet en fodnote, hvori det præciseres, at visumfritagelsen finder anvendelse på indehavere af biometriske pas, der er udstedt efter standarderne i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004, navnlig med kryptering af fingeraftryk ved hjælp af SAC-kryptering (Supplementary Access Control).

Tyrkiet har meddelt Kommissionen, at landet vil gennemføre de nødvendige reformer, således at der udstedes biometriske pas, der fuldt ud er i overensstemmelse med EU's standarder, inden udgangen af 2016. Parallelt hermed vil Tyrkiet allerede sikre, at samtlige pas, der udstedes fra og med begyndelsen af juni, i chippen indeholder et fotografi af indehaveren og dennes fingeraftryk, og at de er i overensstemmelse med standarderne fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO). I disse pas vil fingeraftrykkene være beskyttet ved hjælp af EAC-kryptering (Extended Access Control). Visumfritagelsen vil derfor undtagelsesvis også finde anvendelse på indehavere af disse pas, forudsat af de er udstedt mellem den 1. juni 2016 og den 31. december 2016. Denne undtagelse udløber den 31. december 2017. Inden visumfritagelsesordningen træder i kraft, bør Tyrkiet stille de certifikater, der gør det muligt at autentificere og læse de oplysninger, som er lagret i chippen i de tyrkiske pas, til rådighed for samtlige medlemsstater.

2016/0141 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(Tyrkiet)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 18 fastlægges listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav. Sammensætningen af listerne over tredjelande i bilag I og II bør til enhver tid være i overensstemmelse med kriterierne i nævnte forordning. Tredjelande, hvis situation har ændret sig med hensyn til disse kriterier, bør overføres fra det ene bilag til det andet, når det er relevant.

(2)De kriterier, der skal tages hensyn til, når det på grundlag af en vurdering fra sag til sag besluttes, hvilke tredjelande der skal på listen over lande, hvis statsborgere er visumpligtige eller fritaget for visumkravet, er fastsat i artikel 1 i forordning (EF) nr. 539/2001. De omfatter "ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske fordele, navnlig med hensyn til turisme og udenrigshandel, Unionens eksterne forbindelser med de pågældende tredjelande, herunder navnlig hensynet til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt konsekvenserne af regional sammenhæng og gensidighed".

(3)På topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 og den 18. marts 2016 blev det aftalt, at opfyldelsen af kravene i køreplanen for visumliberaliseringen, som Kommissionen forelagde den tyrkiske regering den 16. december 2013, vil blive fremskyndet i forhold til alle medlemsstater med henblik på at ophæve visumpligten for tyrkiske statsborgere senest inden udgangen af juni 2016.

(4)Visumliberaliseringen for Tyrkiet er en vigtig del i EU's og Tyrkiets erklæring af 18. marts 2016. Det fremgår af erklæringen, at visumpligten for tyrkiske statsborgere bør ophæves senest ved udgangen af juni 2016. En fremlæggelse af forslaget til en visumliberalisering i begyndelsen af maj betyder, at den periode på otte uger, som nationale parlamenter har i henhold til artikel 4 i protokol nr. 1 til traktaterne om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, kan nå at udløbe inden forslagets vedtagelse i slutningen af juni.

(5)[Tyrkiet opfylder kravene i køreplanen for visumliberalisering. På grundlag af denne vurdering og under hensyntagen til samtlige kriterier i artikel 1 i forordning (EF) nr. 539/2001 bør tyrkiske statsborgere fritages for visumpligten ved indrejse på medlemsstaternes område.]

(6)Tyrkiet bør således overføres fra bilag I til bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001.

(7)Visumfritagelsen afhænger af, at kravene i køreplanen for visumliberaliseringen og i erklæringen af 18. maj 2016 fra Den Europæiske Union og Tyrkiet fortsat overholdes. Kommissionen vil aktivt føre tilsyn med, at kravene og erklæringen overholdes. EU kan suspendere visumfritagelsen i overensstemmelse med suspensionsmekanismen i artikel 1a i forordning (EU) 539/2001, som ændret ved forordning xxx, såfremt betingelserne deri er opfyldt.

(8)Visumfritagelsen bør kun gælde indehavere af biometriske pas, der er udstedt i overensstemmelse med standarderne i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 19 . Undtagelsesvis bør fritagelsen også gælde indehavere af biometriske pas, som omfatter pasindehaverens fingeraftryk, og som er udstedt i overensstemmelse med standarderne fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), forudsat at disse pas er udstedt mellem den 1. juni 2016 og den 31. december 2016. Denne undtagelse udløber den 31. december 2017.

(9)Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF 20 . Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(10)Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF 21 . Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(11)For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF 22 .

(12)For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF 23 .

(13)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU 24

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 539/2001 foretages følgende ændringer:

a)I bilag I, del 1 ("STATER") slettes henvisningen til Tyrkiet.

b)I bilag II, del 1 ("STATER") indsættes følgende:

"Tyrkiet"*

______________

*    Visumfritagelsen gælder kun for indehavere af biometriske pas, som er udstedt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (EUT L 385 af 29.12.2004, s. 1). Fritagelsen finder undtagelsesvis også anvendelse på indehavere af biometriske pas, der indeholder pasindehaverens fingeraftryk, og som er udstedt i overensstemmelse med standarderne fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), forudsat at disse pas er udstedt mellem den 1. juni 2016 og den 31. december 2016. Denne undtagelse udløber den 31. december 2017.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

(1) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).
(2) COM(2014) 646 final.
(3) Erklæring vedtaget på mødet mellem EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet: http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2015/11/29-eu-turkey-meeting-statement/
(4) COM(2016) 140 final.
(5) Erklæring vedtaget på mødet mellem EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet: http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/18-eu-turkey-statement/.
(6) COM(2016) 278 final.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 259/2014 af 3. april 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 105 af 8.4.2014, s. 9).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 67).
(9) Dominica, Grenada, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Trinidad og Tobago.
(10) Kiribati, Marshalløerne, Mikronesien, Nauru, Palau, Samoa, Salomonøerne, Timor-Leste, Tonga, Tuvalu, Vanuatu.
(11) COM(2016) 142 final.
(12) COM(2016) 236 final.
(13) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.
(14) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, samt afslag på indrejse og fastsættelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse (COM(2016) 194 final).
(15) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om bedre og mere intelligente IT-systemer til grænsekontrol og sikkerhed (COM(2016) 205 final).
(16) SWD(2016) 97 final.
(17) SWD(2016) 161 final.
(18) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).
(19) Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (EUT L 385 af 29.12.2004, s. 1).
(20) Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
(21) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(22) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(23) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(24) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
Top