Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016DC0179

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling

COM/2016/0179 final

Bruxelles, den 19.4.2016

COM(2016) 179 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020

Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling



{SWD(2016) 108 final}
{SWD(2016) 109 final}


1.Indledning

E-forvaltning understøtter administrative processer, forbedrer tjenesternes kvalitet og øger effektiviteten i den offentlige sektor. Digitale offentlige tjenester reducerer den administrative byrde for både virksomheder og borgere, idet disse tjenester gør samspillet med de offentlige administrationer hurtigere og mere effektivt, nemmere, mere gennemskueligt og billigere. Derudover kan anvendelsen af digitale teknologier som en integreret del af forvaltningernes moderniseringsstrategier være med til at skabe yderligere økonomiske og sociale fordele for samfundet som helhed 1 . Den digitale omstilling af forvaltningerne har således stor betydning for, om det indre marked er en succes.

Handlingsplanerne for e-forvaltning 2 har fungeret som politiske instrumenter, der skulle fremskynde moderniseringen af de offentlige forvaltninger i hele Den Europæiske Union. De har understøttet koordineringen og samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen og resulteret i fælles tiltag vedrørende e-forvaltning.

Resultaterne af evalueringen af handlingsplanen for e-forvaltning 2011-2015 3 ,  4 viser, at handlingsplanen 5 havde en positiv indvirkning på udviklingen på området på såvel europæisk niveau som på medlemsstatsniveau. Den bidrog til sammenhæng i de nationale e-forvaltningsstrategier, udveksling af bedste praksis og interoperabilitet mellem medlemsstaternes forskellige løsninger. Navnlig førte den til udviklingen af de teknologiske grundlag, der er centrale i forbindelse med fremme af adgangen til og anvendelsen af offentlige tjenester. Borgere og virksomheder får dog endnu ikke det fulde udbytte af de digitale tjenester, der burde være nemt tilgængelige overalt i EU. 

Ved at gå sammen om indsatsen på EU-plan er det muligt at øge tilgængeligheden og udbredelsen af e-forvaltningstjenester og dermed opnå hurtigere, billigere, mere brugerorienterede digitale offentlige tjenester. Problemfrie grænseoverskridende og digitale offentlige tjenester bidrager til konkurrenceevnen og gør EU til et mere attraktivt sted at foretage investeringer 6 og bosætte sig.

Strategien for et digitalt indre marked i EU 7 bebuder iværksættelsen af en ny handlingsplan for e-forvaltning for perioden 2016-2020, som har til formål at fjerne eksisterende digitale hindringer for det digitale indre marked og at forhindre, at der opstår yderligere fragmentering i forbindelse med moderniseringen af de offentlige administrationer. Denne EU-handlingsplan for e-forvaltning har til formål at samle indsatsen. Mens medlemsstaterne følger deres egne strategier og udøver deres egne aktiviteter - med udgangspunkt i en fælles, langsigtet vision - fastlægges der i denne handlingsplan en række principper, som kommende initiativer skal overholde for at bidrage til de betydelige fordele, som e-forvaltning kan medføre for virksomheder, borgere og de offentlige administrationer selv.

Handlingsplanen lægger op til en dynamisk og fleksibel tilgang for at kunne følge med på et område i rivende udvikling 8 . Udover de tiltag, der er beskrevet i handlingsplanen, kan Kommissionen eller interessenter, herunder medlemsstaterne, foreslå yderligere tiltag. Alle Kommissionens tiltag forberedes i overensstemmelse med Kommissionens standarder for bedre lovgivning.

Handlingsplanen vil tjene som katalysator for koordineringen af bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor og af de ressourcer, der skal bruges på e-forvaltning. Handlingsplanen får ikke et særskilt budget eller sit eget finansieringsinstrument. Den vil dog bidrage til koordineringen af de finansieringskilder og ledsageforanstaltninger, der er tilgængelige for medlemsstaterne via forskellige EU-programmer 9 .

2.Vision og underliggende principper

Medlemsstaternes regeringer har længe stræbt efter at være åbne og fleksible og anvende en samarbejdstilgang i deres relationer med virksomheder og borgere og har desuden brugt e-forvaltning til at øge deres effektivitet og gennemslagskraft og konstant forbedre de offentlige tjenester 10 .

Udgangspunktet for handlingsplanen er følgende vision:

Inden 2020 bør de offentlige administrationer og offentlige institutioner i Den Europæiske Union være åbne, effektive og inkluderende og stille grænseløse, skræddersyede og brugervenlige digitale end-to-end-tjenester til rådighed for alle virksomheder og borgere. Der anvendes innovative tilgange til at udvikle og levere bedre tjenester i overensstemmelse med borgernes og virksomhedernes behov og krav. Offentlige administrationer benytter sig af de muligheder, som det nye digitale miljø giver, til at lette deres samspil med interessenterne og med hinanden.

Åben adgang til data og tjenester mellem offentlige administrationer såvel inden for en medlemsstats grænser som på tværs af grænser vil øge effektiviteten og fremme den fri bevægelighed for virksomheder og borgere. Borgernes liv er blevet mere og mere digitalt, hvilket resulterer i højere forventninger til, hvad de offentlige administrationer kan levere 11 . Brugerne ønsker at kunne forstå, hvordan tjenesterne fungerer 12 , og de forventer større gennemsigtighed. Ved at åbne op for og gå i dialog med interessenterne, når der skal træffes beslutninger 13 , bliver de offentlige administrationer desuden mere troværdige og mere ansvarlige. Derudover kan tredjeparters åbne adgang til den offentlige sektors data og tjenester, under fuld overholdelse af lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, bidrage til vækst og konkurrenceevne.

Initiativer, der iværksættes som en del af denne handlingsplan, bør overholde følgende underliggende principper, som interessenterne bakker stærkt op om 14 :

Digital betjening som udgangspunkt: offentlige administrationer bør som udgangspunkt levere digitale tjenester (herunder data, der kan aflæses maskinelt), idet digitale løsninger foretrækkes (dog holdes andre kanaler åbne for dem, der ikke er tilsluttet, hvad enten dette er et personligt valg eller af nødvendighed). Desuden bør offentlige tjenester leveres fra ét centralt sted eller en kvikskranke og ad forskellige kanaler.

"Kun én gang"-princippet: offentlige administrationer bør sikre, at borgere og virksomheder ikke skal afgive de samme oplysninger flere gange til en offentlig administration. Offentlige administrationskontorer tager initiativ til, såfremt det er tilladt og under behørig hensyntagen til databeskyttelsesreglerne, at genanvende oplysninger, således at borgere og virksomheder ikke pålægges en ekstra byrde.

Inklusion og tilgængelighed: offentlige administrationer bør udvikle digitale offentlige tjenester, der som udgangspunkt er inkluderende, og som tager hensyn til brugeres forskellige behov, såsom ældre menneskers og handicappedes behov 15 .

Åbenhed og gennemsigtighed: offentlige administrationer bør dele oplysninger og data med hinanden og gøre det muligt for borgere og virksomheder at få adgang til, kontrollere og rette oplysninger om dem selv, gøre det muligt for brugere at følge de administrative processer, der vedrører dem, og inddrage og åbne op over for interessenterne (f.eks. virksomheder, forskere og nonprofitorganisationer) om design og levering af tjenester.

Grænseoverskridende som standard: offentlige administrationer skal stille relevante digitale offentlige tjenester til rådighed på tværs af grænser og hindre, at der opstår yderligere fragmentering, og dermed fremme mobiliteten på det indre marked. 

Interoperabilitet som standard: offentlige tjenester skal være designet til at kunne fungere gnidningsfrit på hele det indre marked og på tværs af organisationsmæssige skel med udgangspunkt i fri bevægelighed for data og tjenester i Den Europæiske Union.

Pålidelighed og sikkerhed: alle initiativer bør gå længere end blot at overholde lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, privatlivets fred og om IT-sikkerhed ved at integrere disse elementer allerede i udviklingsfasen. De udgør vigtige forudsætninger for bestræbelserne på at øge tilliden til og udbredelsen af digitale tjenester.

Administrationer, offentlige organer, virksomheder og brugere ved bedst selv, hvad de har brug for. Valget af systemer og teknologier, spredte eller centralisede brugerflader, bør helt afpasses deres valg og behov, så længe de aftalte interoperabilitetskrav respekteres fuldt ud.

3.Politiske prioriteringer

Strategien for et digitalt indre marked i EU fastsætter strategiske mål, der sigter mod at "modernisere den offentlige administration, opnå grænseoverskridende interoperabilitet og lette samspillet med borgerne", og som har til formål at sætte skub i den digitale omstilling af de offentlige administrationer i medlemsstaterne og Kommissionen. I lyset af disse politiske prioriteringer fastlægges der i denne handlingsplan konkrete tiltag, der skal fremme gennemførelsen af gældende lovgivning og den dertil knyttede udbredelse af offentlige online-tjenester.

3.1.Modernisering af den offentlige administration med IKT ved hjælp af centrale digitale katalysatorer

Moderne og effektive offentlige administrationer sikrer, at de kan levere hurtig service af høj kvalitet til borgerne og et erhvervsvenligt miljø, jf. de seneste årlige vækstundersøgelser 16 . De offentlige administrationer skal omorganisere deres lokaladministration, nytænke og nyudvikle eksisterende procedurer og tjenester og åbne for andre administrationers samt så vidt muligt virksomheders og civilsamfundets adgang til deres data og tjenester.

Disse bestræbelser bør tage udgangspunkt i centrale digitale katalysatorer. Digitale offentlige tjenester bør bygge på fælles og genanvendelige løsninger og tjenester, der tager udgangspunkt i aftalte standarder og tekniske specifikationer, med henblik på at reducere udviklingsomkostningerne og udbredelsestidsrammen samt på at øge interoperabiliteten. Den europæiske interoperabilitetsramme 17 garanterer en fælles forståelse af interoperabilitet i Den Europæiske Union. Grænseoverskridende investeringer kan drage stor fordel af denne interoperabilitet.

Medlemsstaterne støttes fortsat i arbejdet med de offentlige administrationers omstilling til fuldt elektroniske offentlige indkøb, anvendelsen af registre over kontrakter og interoperable e-signaturer 18 . Med fokus på det fælles europæiske udbudsdokument, e-Certis, e-fakturering og en koordineret tilgang til udviklingen af de nationale elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer, er det målet, at virksomheder senest i 2018 elektronisk vil kunne afgive tilbud på offentlige indkøbsaftaler hvor som helst i Den Europæiske Union, og at e-fakturering senest i 2019 accepteres af de offentlige administrationer i EU.

Der er behov for, at alle offentlige administrationer gør en ekstra indsats for at fremskynde udbredelsen af elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (eIDAS-tjenester 19 ). Der arbejdes desuden på at fremme anvendelsen af elektronisk identifikation (eID) på tværs af grænser og sektorer, herunder mobil-ID, og tillidstjenester (navnlig e-signaturer, webstedsautentifikation og online-registrerede leveringstjenester) på digitalt understøttede erhvervsområder (f.eks. inden for bank- og finanssektoren, e-handel og deleøkonomien) og i den offentlige sektor, nærmere betegnet inden for rammerne af den europæiske e-justiceportal. Kommissionen vil også undersøge behovet for at fremme anvendelsen af fjernidentificering og sikker autentificering inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet 20 .

Det er altafgørende for interoperabiliteten, at medlemsstaterne genanvender åbne tjenester og tekniske moduler (såsom eID, e-signatur, e-levering og e-fakturering). Disse tjenesters tilgængelighed sikres i øjeblikket af midler fra Connecting Europe-faciliteten (CEF). Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at de fortsat er tilgængelige og bæredygtige på lang sigt, når dette program ikke længere understøtter dem. Kommissionen vil derfor fremlægge en plan for deres fortsatte bæredygtighed for perioden efter 2020.

Tiltag

Kommissionen vil

Tidsplan

1.støtte medlemsstaternes omstilling til fuldt elektroniske offentlige indkøb og anvendelse af registre over kontrakter 

2019

2.fremskynde udbredelsen af eIDAS-tjenester, herunder eID og e-signatur 

2016

3.sikre den langsigtede bæredygtighed for grænseoverskridende digitale tjenesters infrastruktur

2018

Som bebudet i strategien for det digitale indre marked har Kommissionen planer om at fremlægge forslag til revision af den europæiske interoperabilitetsramme inden udgangen af 2016 og støtte udbredelsen heraf i de nationale administrationer for at styrke interoperabiliteten mellem de offentlige tjenester i EU.

Der er behov for en yderligere indsats for at sikre udbredelsen af eksisterende europæiske og internationale standarder og tekniske specifikationer samt nye, der er under udarbejdelse under prioriteringsplanen for IKT-standarder. Kommissionen koordinerer sammen med medlemsstaterne udviklingen af en prototype af et europæisk katalog over IKT-standarder for offentlige indkøb, som vil understøtte interoperabiliteten i forbindelse med erhvervelsen af digitale løsninger ved at opfordre til at referere til et fælles sæt IKT-standarder og -profiler i offentlige indkøberes indkaldelser af tilbud.

Tiltag

Kommissionen vil

Tidsplan

4.fremlægge en revideret version af den europæiske interoperabilitetsramme og støtte udbredelsen heraf i de nationale administrationer

2016-2019

5.koordinere udviklingen af en prototype af et europæisk katalog over IKT-standarder for offentlige indkøb

2017

Kommissionen vil også iværksætte en række tiltag i forbindelse med sin egen omstilling til digitale tjenester og de juridiske forpligtelser, der er fastsat for EU's offentlige administrationer.

Når Kommissionen gennemfører sine procedurer vedrørende målrettet regulering (REFIT) med henblik på at gennemgå gældende lovgivning om det indre marked og/eller udarbejder udkast til nye forslag, vil den tage særligt hensyn til interoperabilitet og de fordele, som en effektiv anvendelse af digitale teknologier kan medføre. Formålet er at fjerne unødigt komplekse papirbaserede processer og dobbeltarbejde (f.eks. i forbindelse med talrige kontaktpunkter, rapporteringsprocedurer, informationsudveksling eller systemkrav).

I forbindelse med sin egen omstilling til digitale tjenester vil Kommissionen offentliggøre sine data på EU's Open Data Portal 21 , som vil udgøre en del af den europæiske Open Data Portal 22 , samt dele og genanvende operationelle moduler såsom digitaltjenesteinfrastrukturer, hvor det er relevant, og anvende den reviderede version af den europæiske interoperabilitetsramme. Kommissionen vil gradvist indføre "digital betjening som udgangspunkt", når de har kontakt med eksterne interessenter online og bruge eIDAS-tjenester (i 2018), e-fakturering (i 2018) og e-indkøb (i 2019). For at reducere den administrative byrde vil Kommissionen også gradvist begynde at benytte "Kun én gang"-princippet i samspillet med leverandører og tilskudsmodtagere og undersøge mulighederne for at indføre "Kun én gang"-princippet for andre interessenter. Kommissionen vil desuden vurdere konsekvenserne af en mulig implementering af "Ingen forældede systemer"-princippet (dvs. fornyelse af IT-systemer og -teknologier, når der er gået et bestemt stykke tid, for at følge med den konstante udvikling) i de offentlige administrationer.

Tiltag

Tidsplan

6.Kommissionen vil gøre brug af fælles byggeklodser såsom CEF DSI'er og følge den europæiske interoperabilitetsramme. Den vil gradvist indføre principperne "digital betjening som udgangspunkt" og "Kun én gang" samt e-fakturering og e-indkøb og vurdere konsekvenserne af en mulig implementering af "Ingen forældede systemer"-princippet.

2016-2019

Yderligere initiativer kunne f.eks. sigte mod at reducere den administrative byrde og øge effektiviteten og gennemslagskraften i de offentlige administrationer ved at gøre digitale offentlige tjenester "behovsbaserede" og brugervenlige eller ved at genanvende oplysninger på tjenester på tværs af offentlige administrationer (under hensyntagen til reglerne om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred).

Andre initiativer igen kunne f.eks. sigte på at udvikle nye fælles byggesten som supplement til de eksisterende 23 , idet de nye understøtter udbredelsen af de eksisterende og tilskynder til anvendelsen og deling af cloud-, data- og databehandlingsinfrastruktur. Initiativerne kan også bruges til at fremme anvendelsen af big data og tingenes internet til f.eks. data-intensive tjenester og evidensbaseret politikudformning samt til gennemførelse og håndhævelse understøttet af passende infrastrukturer. En delt cloudinfrastruktur til e-forvaltningstjenester vil muligvis kunne bidrage til væsentlige besparelser i form af stordriftsfordele, afkorte den tid, der går, inden disse tjenester kommer på markedet, og åbne for adgangen til de offentlige administrationers data og tjenester. Det europæiske cloudinitiativ 24 omhandler en infrastruktur til forskning, men vil også udbrede cloudcomputing til offentlige administrationer, hvilket vil give hidtil uset adgang til data og computerkraft og dermed gøre det muligt at levere bedre tjenester på alle niveauer (både lokalt, nationalt og på EU-plan).

3.2.Fremme af grænseoverskridende mobilitet ved hjælp af interoperable digitale offentlige tjenester

EU's indre marked kan ikke fungere effektivt uden grænseoverskridende digitale offentlige tjenester. Sådanne tjenester fremmer adgangen til markederne, øger tilliden til og stimulerer konkurrencen på det indre marked. Administrationerne bør hjælpe virksomhederne med at drive online-forretning på tværs af landegrænserne inden for det indre marked, forenkle adgangen til oplysninger under EU's erhvervs- og selskabsret og gøre det nemt at starte virksomhed, udvide sin virksomhed og drive virksomhed i andre medlemsstater ved hjælp af offentlige end-to-end-e-tjenester. 

Med henblik på disse politiske prioriteringer omfatter denne handlingsplan en række konkrete tiltag, der har til formål at bidrage til oprettelsen af erhvervsvenlige grænseoverskridende offentlige administrationer og fremme mobiliteten blandt borgerne.

På nuværende tidspunkt fungerer information og rådgivning om det indre marked samt problemløsningsmekanismer, kontaktpunkter og procedurer på det indre marked ikke som et hele, men er spredt, ufuldstændigt, ikke tilstrækkeligt forbundet og ikke konsekvent brugervenligt – såvel på EU-plan som på nationalt plan. Det er derfor svært for brugerne at finde de rette informationer og den bistand, de har brug for. Kommissionen vil derfor foreslå oprettelsen af en fælles digital portal, der bygger på eksisterende portaler, kontaktpunkter og netværk, og som udvider, forbedrer og strømliner al information, bistand og problemløsningstjenester, der er nødvendige for at kunne fungere effektivt på tværs af grænser, og gøre det muligt for brugere at gennemføre de oftest anvendte nationale procedurer i deres helhed online.

Kommissionen vil gøre den europæiske e-justiceportal til en kvikskranke, hvor man kan få oplysninger om det europæiske retsvæsen og få adgang til de retlige procedurer i medlemsstaterne. Dette vil i 2016 omfatte ibrugtagning af værktøjer til direkte kommunikation mellem borgere og domstole i andre medlemsstater (e-CODEX) samt indførelsen af søgetjenesten vedrørende den europæiske retspraksisidentifikator (ECLI). Derudover følges den flerårige handlingsplan for europæisk e-justice 2014-2018.

Kommissionen fortsætter sit samarbejde med medlemsstaterne om at oprette den obligatoriske sammenkobling af alle medlemsstaternes selskabsregistre 25 med henblik på via den europæiske e-justiceportal at give adgang til visse oplysninger om virksomheder, der er registreret i medlemsstaterne, og sikre, at alle berørte selskabsregistre i EU kan kommunikere elektronisk med hinanden på sikker vis. Dette vil øge tilliden til det indre marked i form af gennemsigtighed og ajourførte oplysninger om virksomheder og reducere virksomhedernes byrde.

Kommissionen vil også arbejde videre på en elektronisk sammenkobling af insolvensregistre med henblik på at styrke gennemsigtigheden og retssikkerheden på det indre marked 26 . I henhold til forordning (EU) 2015/848 skal medlemsstaterne oprette deres egne, nationale elektroniske insolvensregistre senest i 2018, mens oprettelsen af sammenkoblingen af insolvensregistrene er planlagt til 2019. Dette gøres tilgængeligt via den europæiske e-justiceportal.

Det ville medføre mere enkle og mindre tunge løsninger for virksomhederne, hvis anvendelsen af digitale værktøjer i forbindelse med overholdelsen af selskabsretlige krav igennem de forskellige faser af en virksomheds livscyklus forbedres. Foruden forslag vedrørende enmandsselskaber vil Kommissionen, som fastlagt i strategien for det indre marked, inden for rammerne af et initiativ overveje yderligere måder 27 , hvorpå man kan fremme anvendelsen af digitale løsninger i løbet af en virksomheds livscyklus, navnlig hvad angår procedurer for online-registrering og elektronisk arkivering af virksomheders dokumenter og oplysninger 28 i selskabsregistrene, herunder også i grænseoverskridende sammenhænge.

Kommissionen vil fremlægge forslag om at udvide den fælles elektroniske mekanisme til registrering og betaling af moms til grænseoverskridende virksomheder til at omfatte forbrugeres online-salg af fysiske varer for at reducere den administrative byrde, der er en af de største hindringer, som virksomhederne står over for, når de driver grænseoverskridende virksomhed.

Som bebudet i strategien for det digitale indre marked iværksættes der i 2016 med medlemsstaternes deltagelse et storstilet pilotprojekt om indførelse af "Kun én gang"-princippet på tværs af grænser for så vidt angår B2G-relationer (virksomheder til myndigheder).

Derudover vil Kommissionen oprette et europæisk enstrenget system, der tage fat på anvendelsen af "Kun én gang"-princippet på rapportering inden for maritim transport. I en bredere kontekst arbejder Kommissionen på at digitalisere transportdokumenter for alle typer transport og på at sikre, at disse dokumenter accepteres af de offentlige myndigheder.

Tiltag

Kommissionen vil

Tidsplan

7.fremlægge forslag om en fælles digital portal

2017

8.gøre den europæiske e-justiceportal til en kvikskranke, hvor man kan få oplysninger om det europæiske retsvæsen

2016

9.sammen med medlemsstaterne oprette den obligatoriske sammenkobling af alle medlemsstaternes selskabsregistre

2017

10.arbejde videre på en elektronisk sammenkobling af insolvensregistre

2019

11.fremlægge et initiativ, der skal fremme anvendelsen af digitale løsninger i løbet af en virksomheds livscyklus

2017

12.fremlægge et lovforslag om udvidelse af den fælles elektroniske mekanisme til registrering og betaling af moms

2016

13.iværksætte et pilotprojekt om indførelse af "Kun én gang"-princippet for virksomheder

2016

14.oprette et enstrenget system for rapportering inden for maritim transport og digitalisere alle transportdokumenter

2018

Til støtte for borgernes grænseoverskridende mobilitet vil Kommissionen oprette et system til elektronisk udveksling af oplysninger i forbindelse med social sikring (EESSI), der skal muliggøre sammenkoblingen af de administrationer, der har ansvaret for social sikring med henblik på elektronisk dataudveksling mellem 32 lande 29 . Formålet med EESSI er at sikre en bedre beskyttelse af borgernes rettigheder ved at gøre det muligt elektronisk at udveksle personlige socialsikringsdata i EU mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Kommissionen vil arbejde videre med udviklingen af Eures (Europæisk Portal for Jobmobilitet) og tilbyde flere tjenester til jobsøgende og arbejdsgivere og udbygge integrationen af portalen og de offentlige arbejdsformidlingskontorer ved også at udveksle de jobsøgendes profiler (cv'er) 30 . Dette vil fremme jobsøgernes mobilitet i EU.

Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i udviklingen af e-sundhedstjenester, der også muliggør grænseoverskridende udveksling af e-recepter på baggrund af retningslinjerne for e-recepter, der er vedtaget af e-sundhedsnetværket 31 , samt telemedicin og teleovervågningsløsninger, navnlig med henblik på velfungerende behandling gennem de europæiske netværk af referencecentre 32 . Derudover vil den støtte e-sundhedsnetværket ved udarbejdelsen af en rapport om og retningslinjer for borgernes elektroniske adgang til egne sundhedsoplysninger.

Tiltag

Kommissionen vil

Tidsplan

15.afslutte oprettelsen af systemet til elektronisk udveksling af oplysninger i forbindelse med social sikring

2019

16.arbejde videre med udviklingen af Eures (Europæisk Portal for Jobmobilitet)

2017

17.støtte medlemsstaterne i udviklingen af grænseoverskridende e-sundhedstjenester

2016-

2018

Fremtidige initiativer, der foreslås under denne prioritet, kunne f.eks. sigte på leveringen af problemfrie grænseoverskridende tjenester til borgerne i forbindelse med større begivenheder i deres liv (såsom jobskifte, flytning eller indgåelse af ægteskab) og til virksomheder for at gøre det nemmere at starte, udvide og drive virksomhed i andre medlemsstater. Andre initiativer igen kunne sigte på at forbedre kvaliteten af eksisterende e-forvaltningstjenester, der leveres til borgere og virksomheder i andre medlemsstater.

3.3.Fremme af det digitale samspil mellem administrationerne og borgerne/virksomhederne med henblik på offentlige tjenester af høj kvalitet

Det nye digitale miljø giver mulighed for at fremme borgernes, virksomhedernes og ikke-statslige organisationers samspil med de offentlige administrationer. Offentlige tjenester af høj kvalitet hænger sammen med konkurrenceevne og har indflydelse på, hvor der foretages investeringer. De seneste erfaringer viser, at der er lovende potentiale for levering af sådanne offentlige tjenester af høj kvalitet, hvis man øger virksomheders, borgeres og forskeres inddragelse i deres udvikling og levering og sikrer, at der kan gives feedback om eventuelle forbedringer, hvis det er nødvendigt. Dette fører til mindre bureaukrati, letter brugen og reducerer leveringsomkostningerne.

Offentlige administrationer kan desuden skabe nye muligheder for viden, vækst og job ved at åbne for adgangen til den offentlige sektors data og tjenester og fremme tredjeparters genanvendelse heraf i overensstemmelse med princippet om "pålidelighed og sikkerhed". Når de åbner for adgang til deres data, bliver de offentlige administrationer mere gennemsigtige, øger deres ansvarlighed og kommer tættere på borgerne.

I lyset af disse politiske prioriteringer ønsker Kommissionen at levere tilgængelige online-tjenester af høj kvalitet til borgere og virksomheder i EU og påtænker derfor at omdanne de websteder, der forvaltes af Kommissionen, til en tematisk brugercentreret webtilstedeværelse. Dette vil ændre Kommissionens online-samspil med borgerne væsentligt, idet det vil give en relevant, sammenhængende og omkostningseffektiv webtilstedeværelse. Dette vil øge gennemsigtigheden og gøre det muligt for borgere og virksomheder at engagere sig og deltage i EU's programmer og politiske beslutninger.

Med henblik på at fremme samspillet mellem borgerne og den offentlige administration vil Kommissionen undersøge muligheden for at anvende "Kun én gang"-princippet på borgerne i en grænseoverskridende kontekst, dog under hensyntagen til lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred.

Som en del af det europæiske cloudinitiativ 33 vil Kommissionen oprette en platform for offentlige myndigheder med henblik på at give adgang til deres data og tjenester, nærmere betegnet en base for EU's motto "Forvaltningen er en leverandør (GaaS)".

Virksomheder og borgere efterspørger i stigende grad adgang til interoperable og genanvendelige data af høj kvalitet i forbindelse med nye tjenester, navnlig inden for geodata. Anvendelsen af geodata til by-, land- og trafikplanlægning samt videnskabelige formål kan afstedkomme ny innovation, der opfylder visse samfundsmæssige behov såsom at mindske negative miljøvirkninger. I den henseende vil Kommissionen fremme udviklingen af slutbrugerapplikationer, inkl. særlige EU-applikationer, med henblik på mere effektivt at indsamle de data fra borgere og virksomheder, der leveres ved hjælp af geodata (Inspire) til brug for den politiske beslutningsproces og gennemførelse af politikker på EU-plan, navnlig hvad angår rapportering og fremme af overholdelse 34 . Dette vil forbedre de evidensbaserede politiske beslutninger og støtte e-forvaltningsprocesserne, hvor der er brug for geodata af høj kvalitet (f.eks. matrikler, kort, adresser, bygninger, parker, beskyttede områder, områder med naturlige risici m.m.).

Tiltag

Kommissionen vil

Tidsplan

18.undersøge muligheden for at anvende "Kun én gang"-princippet på borgerne i en grænseoverskridende kontekst

2019

19.fremme udbredelsen og anvendelsen af datainfrastrukturen i Inspire-direktivet

2016-2020

20.omdanne sine websteder til understøttelse af borgernes og virksomhedernes stigende engagement og deltagelse i EU-programmer og politiske beslutningsprocesser.

2018

De fremtidige initiativer, der kunne foreslås under denne prioritet, bør bidrage til at engagere borgerne, virksomhederne og civilsamfundet i den fælles produktudvikling, produktion og levering af offentlige tjenester og fremme samspillet mellem de offentlige administrationer og virksomhederne og borgerne. Andre initiativer kunne omfatte indsamling af data fra en hvilken som helst kilde samt andre aktørers genanvendelse af data fra den offentlige sektor (hvad enten disse aktører er offentlige eller private enheder). Derudover kan initiativerne sigte på at øge de offentlige administrationers gennemsigtighed, idet interessenternes engagement og deltagelse også forventes at øge ansvarligheden og tilliden og mindske risikoen for korruption.

4.Gennemførelse af handlingsplanen

Denne handlingsplan indeholder tiltag, der iværksættes i 2016 og 2017. Der kan muligvis blive brug for yderligere tiltag for at nå de mål, der er fastsat for hver politisk prioritering ovenfor, og for at kunne tilpasse sig et hurtigt omskifteligt teknologisk miljø.

Kommissionen kan foreslå nye tiltag med henblik på gennemførelse af EU-lovgivning eller iværksættelse af fælles tiltag. Interessenter (herunder en gruppe medlemsstater) kan også foreslå tiltag til gennemførelse under handlingsplanen for e-forvaltning, navnlig hvad angår behandlingen af forskellige "livsbegivenheder", via en interaktiv digital interesseplatform.

Kommissionen vil også nedsætte og være formand for en "styringskomité for handlingsplanen for e-forvaltning", der vil bestå af repræsentanter for medlemsstaterne, der sidder med ansvaret for de nationale e-forvaltningsstrategier. Styringskomitéen vil få ansvaret for at forvalte handlingsplanen (men ikke de enkelte tiltag i handlingsplanen), navnlig vurderingen og udvælgelsen af nye tiltag, der fremlægges i løbet af handlingsplanens gyldighedsperiode samt koordineringen af den effektive gennemførelse og overvågning af tiltagene i handlingsplanen. Hvis et foreslået tiltag resulterer i et Kommissionsinitiativ, vil dette skulle leve op til kravene om bedre lovgivning 35 .

Udmøntningen af tiltag i denne handlingsplan for e-forvaltning er kun mulig ved en fælles indsats og fælles ejerskab hos Kommissionen og medlemsstaterne på alle administrationsniveauer.

(1)  Henstilling fra Rådet for digitale forvaltningsstrategier, OECD, 2014.
(2)  Handlingsplan for e-forvaltning under i2010-initiativet 2006-2010 og Handlingsplan for e-forvaltning 2011-2015.
(3)   https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/mid-term-evaluation-e-government-action-plan-2011-2015-implementation-smart-2012-006020.
(4)  Arbejdsdokument om evaluering, der ledsager meddelelsen om EU's handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020.
(5)  KOM(2010) 743 endelig.
(6)  I overensstemmelse med investeringsplanen for Europa, se http://ec.europa.eu/priorities/jobs-growth-and-investment_en.
(7)  COM(2015) 192 final.
(8)   https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/mid-term-evaluation-e-government-action-plan-2011-2015-implementation-smart-2012-006020.
(9)  Herunder Connecting Europe-faciliteten (CEF), ISA²-programmet (interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder), Horisont 2020, de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), programmet for retlige anliggender og støtteprogrammet for strukturreformer.
(10)  Erklæringen fra ministerkonferencen i Malmø om e-forvaltning af 2009.
(11)  EU's eGovernment Benchmark-rapport fra 2014.
(12)  EU's eGovernment Benchmark-rapport fra 2015.
(13)  Henstilling fra Rådet for digitale forvaltningsstrategier, OECD, 2014.
(14) https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/contributions-and-preliminary-trends-public-consultation-egovernment-action-plan-2016-2020.  
(15)  Et forslag til direktiv om webtilgængelighed behandles i øjeblikket af medlovgiverne, jf. COM (2012)721.
(16)  Den årlige vækstundersøgelse 2015 og 2016.
(17)  Det forventes, at der offentliggøres en revideret interoperabilitetsramme i 2016.
(18)  COM(2015) 192 final: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?qid=1447773803386&uri=CELEX:52015DC0192.
(19)  Forordning (EU) nr. 910/2014.
(20)  http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/retail-financial-services/index_en.htm.
(21)   http://open-data.europa.eu  
(22)   http://data.europa.e/europeandataportal . 
(23)  Såsom e-ID, e-signatur, e-levering, e-fakturering og e-oversættelse.
(24)  Det europæiske cloud-initiativ – Udvikling af en konkurrencedygtig data- og videnøkonomi i Europa.
(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 2012 om ændring af Rådets direktiv 89/666/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF og 2009/101/EF for så vidt angår sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre (EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1).
COM(2015) 192 final: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?qid=1447773803386&uri=CELEX:52015DC0192.
(26)  Som fastsat ved forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling (omarbejdning).
(27)  Som fastsat i Kommissionens meddelelse "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne", COM(2015) 550, s. 5.
(28)  Se også COM(2015) 550, s. 5.
(29)  EU's 28 medlemsstater, Schweiz og de 3 øvrige medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS): Norge, Island og Liechtenstein.
(30)  Formålet med Eures er at levere informations-, rådgivnings- og rekrutterings-/arbejdsformidlings-/jobmatchningstjenester til fordel for arbejdstagere og arbejdsgivere og til fordel for enhver borger, der ønsker at nyde gavn af princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed.
(31)  Retningslinjer for e-recepters datasæt med henblik på elektronisk udveksling i henhold til det grænseoverskridende direktiv 2011/24/EU.
(32)  Jf. artikel 12 i direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.
(33)  Det europæiske cloud-initiativ – Udvikling af en konkurrencedygtig data- og videnøkonomi i Europa.
(34)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire), EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1. (Rapporten gøres snart tilgængelig på følgende websted: http://inspire.ec.europa.eu/).
(35)  Jf. Kommissionens retningslinjer for bedre lovgivning (SWD(2015) 111).
Top