EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015DC0140

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om samarbejdet mellem tilsynsorganerne, jf. artikel 63, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU

/* COM/2015/0140 final */

52015DC0140

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om samarbejdet mellem tilsynsorganerne, jf. artikel 63, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU /* COM/2015/0140 final */


RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om samarbejdet mellem tilsynsorganerne, jf. artikel 63, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU

1. INDLEDNING

Den 21. november 2012 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (omarbejdning)[1].

Direktiv 2012/34/EU viderefører kravet i direktiv 2001/14/EF[2] om, at medlemsstaterne skal oprette tilsynsorganer, der skal overvåge konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser med henblik på at forhindre forskelsbehandling af ansøgerne og sikre, at det fælles europæiske jernbaneområde fungerer korrekt.

Artikel 55 og 56 i direktiv 2012/34/EU skærper kravet om tilsynsorganernes uafhængighed og udvider deres ansvarsområder og beføjelser. Artikel 57 fastlægger rammer og regler for samarbejde mellem tilsynsorganerne og med Kommissionen på europæisk plan for at sikre en mere ensartet beslutningstagning i EU.

I henhold til direktiv 2012/34/EU er der etableret et europæisk netværk af tilsynsorganer på jernbaneområdet (i det følgende benævnt "netværket"), som samles regelmæssigt. Netværket udgør et forum, hvor tilsynsorganerne kan udveksle oplysninger om deres arbejde, deres beslutningstagningsprincipper og beslutningspraksis, de vigtigste spørgsmål i deres procedurer og om problemer med fortolkning af den gennemførte EU-lovgivning på jernbaneområdet. Netværkets aktiviteter bør også tjene som grundlag for vedtagelse af en række gennemførelsesretsakter i henhold til dette direktiv[3].

Netværket udgør en formaliseret struktur for samarbejde om en lang række aktiviteter og erstatter den arbejdsgruppe af tilsynsorganer, der tidligere var blevet oprettet for at sikre samarbejde mellem tilsynsorganerne. I henhold til artikel 57, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU er Kommissionen medlem af netværket og koordinerer og støtter dets arbejde.

Ud over kravet om samarbejde inden for netværket pålægger artikel 57, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU tilsynsorganerne at bistå hinanden i opgaverne med at overvåge markeder, behandle klager og foretage undersøgelser, herunder ved at etablere særlige samarbejdsordninger. For at sikre et sådant samarbejde kræver artikel 57, stk. 3, at et tilsynsorgan, der behandler en sag om adgang til en international kanal eller opkrævning af afgifter i den forbindelse, hører tilsynsorganerne i alle de medlemsstater, gennem hvilken kanalen løber, og anmoder om de nødvendige oplysninger, inden det træffer afgørelse i sagen. Samtidig kræver artikel 57, stk. 4, at alle tilsynsorganer, der høres, udleverer de oplysninger, der anmodes om.

For at sikre en effektiv håndhævelse kræver direktiv 2012/34/EU desuden, at tilsynsorganerne videregiver oplysninger om modtagne klager og undersøgelser, de gennemfører på eget initiativ, til det tilsynsorgan, der har ansvaret for at træffe foranstaltninger over for de berørte parter (artikel 57, stk. 5).

Tilsynsorganerne kan anmode Kommissionen om at deltage i alle samarbejdsaktiviteter og fremme dem (artikel 57, stk. 7).

Forordning 2010/913/EU om oprettelse af et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport[4] ("forordningen om godstogskorridorer") opstiller specifikke krav om samarbejde mellem tilsynsorganerne, for så vidt angår overvågning af konkurrencen i godstogskorridorerne. I lighed med de bestemmelser om samarbejde mellem tilsynsorganerne, der er fastlagt i direktiv 2012/34/EU, omfatter artikel 20 i forordningen om godstogskorridorer krav om høringsmekanismer og bestemmelser om udlevering og videregivelse af oplysninger om sager vedrørende godstogskorridorer. Disse bestemmelser er af særlig betydning i forbindelse med overvågningen af de aktiviteter, der udføres af one-stop-shoppen for korridorer[5] (f.eks. tildelingen af på forhånd fastlagte internationale kanaler).

Ud over de samarbejdsmekanismer, der er beskrevet ovenfor, fastsætter direktiv 2012/34/EU et særligt krav om, at Kommissionen skal støtte udveksling af information mellem medlemmerne af netværket af tilsynsorganer. Kommissionen kan udvikle elektroniske redskaber til dette formål (artikel 57, stk. 1).

I henhold til artikel 57, stk. 8, i direktiv 2012/34/EU skal tilsynsorganerne udarbejde fælles principper og metoder for de afgørelser, som de er beføjet til at træffe, og Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som indeholder sådanne fælles principper og metoder.

Forpligtelsen til at oprette et tilsynsorgan og til at deltage i tilsynsorganernes samarbejdsaktiviteter gælder ikke for Cypern og Malta, så længe der ikke er noget jernbanenet på deres område (artikel 64, stk. 2).

I henhold til artikel 63, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU skal Kommissionen i lyset af erfaringerne fra netværket for tilsynsorganer forelægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om samarbejdet mellem tilsynsorganerne. Ifølge samme bestemmelse skal Kommissionen om nødvendigt foreslå ledsageforanstaltninger for at sikre et mere integreret tilsyn med det europæiske jernbanemarked, navnlig med hensyn til internationale tjenester.  Med henblik herpå kan der om nødvendigt overvejes lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Kommissionen forelægger hermed sin rapport for de nævnte institutioner og organer for at opfylde denne forpligtelse.

Denne rapport viser, at der har været et løbende samarbejde mellem tilsynsorganerne, siden det omarbejdede direktiv trådte i kraft, hovedsagelig i form af udveksling af oplysninger om praksis i beslutningstagningen og om overvågningen af markedet. Imidlertid har samarbejdet i konkrete sager fortsat været begrænset: hidtil har tilsynsorganerne kun fået kendskab til få sager om internationale tjenester, der kræver høring og udveksling af oplysninger mellem tilsynsorganerne. Rapporten vurderer denne udvikling og peger på områder, hvor samarbejdet mellem tilsynsorganerne bør forbedres.

2. SAMARBEJDET MELLEM TILSYNSORGANERNE

Selv om direktiv 2012/34/EU, herunder bestemmelserne om tilsynsorganernes ansvarsområder og organisatoriske forhold, først skal være gennemført i national ret den 16. juni 2015, blev bestemmelserne om samarbejdet mellem tilsynsorganerne, der ikke kræver gennemførelse i national ret, sat i værk umiddelbart efter direktivets ikrafttræden.

Netværket af tilsynsorganer

Det første møde i det europæiske netværk af tilsynsorganer fandt sted den 13.-14. marts 2013 i Bruxelles. Siden oprettelsen har medlemmerne af netværket mødtes regelmæssigt, dvs. tre gange om året, med to møder i Bruxelles og ét i en medlemsstat. Møderne i marts og november 2013 og 2014 blev afholdt i Bruxelles. Mødet i juli 2013 blev afholdt af det franske tilsynsorgan i Le Mans og mødet i juli 2014 af det tyske tilsynsorgan i Bonn.

Med undtagelse af Litauen og Irland[6] har tilsynsorganerne i de medlemsstater, der er forpligtet til at etablere uafhængige tilsynsmyndigheder, regelmæssigt deltaget i netværkets møder. Desuden har tilsynsorganer fra Schweiz, Norge og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien deltaget i møderne som observatører.

Generelle bemærkninger

Udvekslingen af oplysninger mellem tilsynsorganerne i netværket har vist, at tilsynsorganernes aktivitetsniveau fortsat varierer meget fra land til land og afhænger af en række faktorer, bl.a. landets størrelse, antallet af behandlede sager og tilsynsorganets erfaring, administrative kapacitet og grad af uafhængighed. Nogle tilsynsorganer har allerede betydelig erfaring (f.eks. Østrig, Danmark, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Det Forenede Kongerige), mens andre kun har behandlet nogle få eller ingen sager (f.eks. Finland, Grækenland, Litauen, Luxembourg). I nogle medlemsstater skyldes det, at der kun er ringe konkurrence på de nationale markeder, at der kun er få eller ingen potentielle klagere, eller at tilsynsorganerne ikke har tilstrækkeligt personale eller ikke er tilstrækkeligt uafhængige i deres beslutningstagning endnu.

Desuden varierer tilsynsorganernes ansvarsområder stadig fra land til land: i nogle medlemsstater omfatter de allerede en lang række områder og håndhævelsesbeføjelser som fastsat i direktiv 2012/34/EU, mens de er mere begrænsede i andre medlemsstater.

Trods disse forskelle har udveksling af bedste praksis samt drøftelser inden for netværket tilskyndet tilsynsorganer med mindre erfaring til at gøre øget brug af deres beføjelser, både når de behandler klager, og når de overvåger konkurrencesituationen på markedet på eget initiativ.

De vigtigste spørgsmål, der er blevet drøftet i netværket

Tilsynsorganerne har først og fremmest udvekslet oplysninger om deres opgaver, deres erfaringer med beslutningstagning og håndhævelse, markedsudviklingen, markedsovervågningsaktiviteter og gennemførelse af EU-lovgivningen i deres respektive medlemsstater. De drøftede emner omfatter undersøgelser og afgørelser, navnlig om adgang til jernbaneinfrastruktur, servicefaciliteter og jernbanerelaterede tjenester, samt opkrævning af afgifter.

Drøftelserne i netværket har gjort det muligt at indkredse de områder, hvor tilsynsorganerne er stødt på problemer med fortolkningen og anvendelsen af direktiv 2012/34/EU. Dette gælder især områder, hvor direktiv 2012/34/EU har ændret eller suppleret det eksisterende retsgrundlag eller givet Kommissionen mandat til at vedtage gennemførelsesretsakter for at harmonisere gennemførelsen. Det drejer sig bl.a. om kontrol af afgifter for brug af infrastruktur, særlig beregning af direkte omkostninger i forbindelse med minimumsadgangsydelserne (artikel 31, stk. 3) og anvendelsen af tillæg, eller spørgsmål vedrørende adgangsrettigheder og afgifter for brug af servicefaciliteter (navnlig stationsafgifter) og jernbanerelaterede tjenesteydelser.

Kommissionens rolle

Kommissionen har lettet samarbejdet mellem tilsynsorganerne ved at tilrettelægge og lede netværkets møder. Under disse møder har Kommissionens repræsentanter gjort rede for politikforslag fra Kommissionen og domme fra EU-Domstolen om gennemførelsen af den første jernbanepakke og fremsat anbefalinger om, hvordan direktiv 2012/34/EU skal anvendes.

For at tage hensyn til tilsynsorganernes synspunkter har Kommissionen også informeret netværket om forskellige gennemførelsesforanstaltninger i henhold til direktiv 2012/34/EU, bl.a. om:

· nye jernbanepassagerbefordringstjenester (test af hovedformålet i henhold til artikel 10, stk. 3, og økonomisk ligevægt i kontrakter om offentlig tjeneste i henhold til artikel 11, stk. 2)

· retningslinjer for beregning af de omkostninger, der påløber direkte som følge af togtjenesten (artikel 31, stk. 3)

· nærmere procedureregler og kriterier for rammeaftaler (artikel 42, stk. 8)

· overvågning af jernbanemarkedet (artikel 15, stk. 6)

· differentiering af infrastrukturafgifterne for at skabe incitamenter til, at togene udstyres med det europæiske togkontrolsystem (artikel 32, stk. 4)

· nærmere regler for anvendelse af afgifter for omkostninger ved støjgener (artikel 31, stk. 5)

· kriterier for ansøgere om jernbaneinfrastrukturkapacitet (artikel 41, stk. 3)

· visse aspekter af proceduren om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder (artikel 17, stk. 5)

· nærmere procedureregler og kriterier for jernbanerelaterede tjenesteydelser (artikel 13, stk. 9). 

Desuden har Kommissionen tilrettelagt møder i særlige undergrupper af netværket og fælles arbejdsgruppemøder mellem netværket og det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 62 i direktiv 2012/34/EU (SERAC), med henblik på at drøfte indholdet af visse gennemførelsesforanstaltninger nærmere med tilsynsorganerne.

Kommissionen har også etableret en ordning, der skal gøre det lettere at udveksle detaljerede oplysninger mellem netværkets medlemmer om deres arbejde, principper og praksis med hensyn til beslutningstagning samt spørgsmål vedrørende procedurer og problemer med fortolkning af den gennemførte EU-lovgivning. Hvert tilsynsorgan udfylder et spørgeskema tre gange om året forud for netværkets møder. De udfyldte spørgeskemaer sendes til alle tilsynsorganer, og de mest fremtrædende problemer, der kommer til udtryk i spørgeskemaerne, drøftes på netværkets møder.

Samarbejde vedrørende godstogskorridorer

I forbindelse med etableringen af godstogskorridorer har tilsynsorganerne arbejdet sammen om at udvikle systemer og samarbejdsordninger til håndtering af sager vedrørende korridorspørgsmål, navnlig klager over på forhånd fastlagte internationale kanaler, der tildeles af one-stop-shoppen for hver enkelt korridor i henhold til artikel 13 i forordningen om godstogskorridorer.

I de samarbejdsaftaler, som tilsynsorganerne langs en godstogskorridor indgår for at opfylde samarbejdsforpligtelserne i henhold til artikel 20 i forordningen om godstogskorridorer, udpeges et enkelt tilsynsorgan som ansvarligt for behandling af klager over afgørelser truffet af one-stop-shoppen for den pågældende korridor. Aftalerne omfatter også ordninger vedrørende udveksling af oplysninger og gensidig bistand, når der skal træffes afgørelser i korridorrelaterede sager.

Tilsynsorganerne har allerede indgået sådanne samarbejdsaftaler om jernbanegodskorridorerne "Rhinen - Alperne", "Nordsøen - Middelhavet", "Atlanterhavet", "Middelhavet" og "Orienten/det østlige Middelhav", der var driftsklar i november 2013[7]. Aftaler om korridorerne "Skandinavien - Middelhavet", "Østersøen - Adriaterhavet" og "Nordsøen - Østersøen", der først bliver driftsklar i november 2015, er under forberedelse.

Mange tilsynsorganer er i jævnlig kontakt med deres modparter langs korridoren og udveksler oplysninger og drøfter spørgsmål vedrørende korridoren, herunder overvågning af one-stop-shoppen for korridorer, rammen for kapacitetstildeling og korridorinformationsdokumentet eller gennemgår i fællesskab de ansøgninger om på forhånd fastlagte internationale kanaler, der behandles af one-stop-shoppen.

Samarbejde på tværs af korridorerne og drøftelse af emner af fælles interesse for tilsynsorganerne for forskellige korridorer sker regelmæssigt på møderne i netværket af tilsynsorganer og på de SERAC-arbejdsgruppemøder om jernbanegodskorridorer, som afholdes to gange om året med deltagelse af repræsentanter for tilsynsorganerne, medlemsstaterne, infrastrukturforvalterne og andre interessenter. Blandt de emner, der drøftes, kan nævnes: spørgsmål om udbuddet af forhåndsfastlagte kanaler (f.eks. muligheden for at inkludere terminalkapacitet eller at fastlægge fleksible forhåndsfastlagte kanaler), udvikling af en fælles ramme for tildeling af kapacitet for alle korridorer, overvågning af godstogskorridorernes præstationer, iværksættelsesplaner, ansvarsfordelingen mellem one-stop-shoppen for korridorer og de nationale infrastrukturforvaltere og de opgaver, der påhviler tilsynsorganerne.

Samarbejde og drøftelser på bilateralt plan

Hidtil har der kun været få tilfælde, hvor tilsynsmyndigheder har arbejdet sammen om behandling af klager og undersøgelser på eget initiativ og udvekslet oplysninger som fastsat i artikel 57, stk. 3-5, i direktiv 2012/34/EU.

Det drejer sig bl.a. om drøftelser som led i analysen af den økonomiske ligevægt og hovedformålet i forbindelse med anmodninger om kanaler til international personbefordring samt fælles undersøgelser om tildeling af internationale kanaler, der udføres af tilsynsorganerne i medlemsstater, der grænser op til hinanden.

Uanset behovet for samarbejde i specifikke sager har nogle tilsynsorganer afholdt bilaterale møder for at drøfte spørgsmål om gennemførelsen af direktiv 2012/34/EU og om tilsynsorganernes opbygning, finansiering og beføjelser, og for at udveksle erfaringer om beslutningstagningen.

Andre former for samarbejde

Ud over de forskellige former for samarbejde, der er omhandlet i direktiv 2012/34/EU, arbejder tilsynsorganerne i 21 medlemsstater og fire tredjelande også sammen inden for rammerne af gruppen af uafhængige myndighedsorganer på jernbaneområdet (Independent Regulators Group — Rail (IRG-Rail)), en privat gruppe oprettet af myndigheder, der ikke har nogen officiel rolle i henhold til direktivet.

Medlemmerne af gruppen har udvekslet oplysninger om deres ansvarsområder og offentliggjort en række dokumenter, herunder en gennemgang af afgiftsordningerne og markedsovervågningsrapporter, der sammenligner konkurrencesituationen på jernbanemarkedet i forskellige medlemsstater. De har også udviklet et fælles sæt indikatorer for at harmonisere markedsovervågningsaktiviteterne[8].

3. DEN VIDERE UDVIKLING

Undersøgelsen, der danner grundlag for denne rapport, viser, at tilsynsorganerne har arbejdet tæt sammen på visse områder, f.eks. udveksling af bedste praksis og erfaringer fra beslutningstagningen via netværket (jf. artikel 57, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU). Imidlertid har samarbejdet om specifikke sager i henhold til artikel 57, stk. 2-6, været begrænset.

En af grundene hertil er, at tilsynsorganerne kun har fået kendskab til ganske få sager med en grænseoverskridende dimension, f.eks. klager vedrørende internationale kanaler. Dette hænger sammen med, at der stadig kun er et begrænset antal operatører, der ansøger om internationale kanaler, eftersom et stort antal internationale togtjenester stadig drives i samarbejde mellem nationale jernbanevirksomheder. Antallet af sager, der har en grænseoverskridende dimension og kræver et tættere samarbejde mellem tilsynsorganerne, forventes at stige i takt med videreudviklingen af det fælles europæiske jernbaneområde, herunder de godstogskorridorer, der blev sat i drift i slutningen af 2013, og hvor tildelingen af på forhånd fastlagte internationale kanaler for første gang i 2014 udføres af one-stop-shops.

De seneste oplysninger om udviklingen med hensyn til godstogskorridorerne viser, at ansøgere i stigende grad anmoder om kapacitet på forskellige korridorer. Dermed er der et voksende behov for, at tilsynsorganerne samarbejder ikke blot langs en korridor, men også på tværs af de forskellige korridorer, f.eks. om overvågning af afgørelser om kanaltildeling, der træffes af one-stop-shops for forskellige transportkorridorer.

I undersøgelsen af graden af samarbejde mellem tilsynsorganerne og virkningen af de pågældende bestemmelser i direktiv 2012/34/EU må man også være opmærksom på, at der i direktivets gennemførelsesfase (indtil fristen den 16. juni 2015) fortsat er store forskelle i medlemsstaternes retsgrundlag, for så vidt angår tilsynsorganernes ansvarsområder, og i fremskridtene med at gennemføre EU-lovgivningen på områder som f.eks. afgiftsordninger og adgang til servicefaciliteter.

Når direktiv 2012/34/EU er gennemført i national ret, og alle tilsynsorganer har fået overdraget samtlige de opgaver, der er fastlagt i artikel 56, forventes aktivitetsniveauet at stige for mange tilsynsorganer. De gennemførelsesretsakter, der er vedtaget eller skal vedtages i henhold til dette direktiv, vil skabe ensartede regler på centrale områder, hvor der er konstateret problemer med gennemførelsen af direktivet, også i netværket af tilsynsorganer.

En bedre samordning af retsgrundlaget i medlemsstaterne og af tilsynsorganernes ansvarsområder burde også gøre det lettere at udvikle fælles principper og metoder med hensyn til beslutningstagning, således som krævet i henhold til artikel 57, stk. 8, i direktiv 2012/34/EU. Gennemførelsesretsakter, der fastsætter sådanne fælles principper og metoder, bør bidrage til yderligere at harmonisere gennemførelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og sikre sammenhæng i tilsynsorganernes afgørelser på områder, f.eks. i afgiftsspørgsmål, som rækker ud over de bestemmelser om beregning af direkte omkostninger, der gælder for minimumsadgangsydelserne.

Kommissionen er i færd med at udvikle en applikation (et "elektronisk redskab"), som vil gøre det muligt for myndighederne at udveksle oplysninger om afgørelser, verserende sager og andre spørgsmål i forbindelse med deres opgaver i et elektronisk forum og lette samordningen (jf. artikel 57, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU). Denne applikation forventes stillet til rådighed for tilsynsorganerne i 2015.

Løbende samarbejde og udveksling af bedste praksis inden for netværket af tilsynsorganer forventes også at bidrage til udviklingen af en ramme for informationsdeling og samarbejde med de nationale sikkerhedsmyndigheder og de licensudstedende myndigheder, som krævet i henhold til artikel 56, stk. 3, i direktiv 2012/34/EU.

Hvad angår markedsovervågningen, er der et vist overlap mellem Kommissionens rapporteringsforpligtelser i henhold til direktivet og tilsynsorganernes overvågningsaktiviteter, navnlig inden for rammerne af IRG-Rail. Øget samarbejde mellem tilsynsorganerne og Kommissionen på dette område kan bidrage til mere ensartede fremgangsmåder og fremme harmonisering af rapporterings- og overvågningsaktiviteterne. I den forbindelse bør der opstilles fælles definitioner og indikatorer og samarbejdes om dataindsamling.

4. KONKLUSION

Ifølge artikel 63, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU skal Kommissionen om nødvendigt foreslå ledsageforanstaltninger for at sikre et mere integreret tilsyn med det europæiske jernbanemarked, navnlig med hensyn til internationale tjenester.

I sin lovgivningsmæssige beslutning af 26. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/34/EU[9] vedtog Europa-Parlamentet en ændring af direktivets artikel 57, som forpligter Kommissionen til senest den 31. december 2019 at forelægge et forslag til retsakt, der erstatter netværket af tilsynsorganer med et europæisk tilsynsorgan, der beskæftiger sig med grænseoverskridende problemer og klager over afgørelser truffet af nationale tilsynsorganer.

Undersøgelsen, der danner grundlag for denne rapport, viser, at tilsynsorganerne har arbejdet tæt sammen om at udveksle oplysninger om deres arbejde, bedste praksis og beslutningstagning, navnlig inden for rammerne af det europæiske netværk af tilsynsorganer, og i visse tilfælde på eget initiativ. Imidlertid er der en række områder, hvor koordineringen mellem tilsynsorganerne skal forbedres yderligere. Det eksisterende retsgrundlag giver en række muligheder for forbedring, f.eks. gennem vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der fastsætter fælles principper og metoder med hensyn til beslutningstagning, og udvikling af et elektronisk redskab til udveksling af oplysninger og drøftelse af de sager, der behandles af tilsynsorganerne.

Da tilsynsorganerne hidtil kun har haft få sager med en grænseoverskridende dimension, foreligger der endnu ikke tilstrækkelige oplysninger om effektiviteten af de samarbejdsordninger, der er iværksat af tilsynsorganerne, og af reglerne i artikel 57 i direktiv 2012/34/EU. Imidlertid tyder den seneste udvikling, navnlig på korridorniveau, hvor flere og flere kanaler krydser forskellige korridorer, på, at der bliver behov for et mere integreret og effektivt tilsyn i takt med gennemførelsen af godstogskorridorerne og videreudviklingen af det fælles europæiske jernbaneområde.  Kommissionen vil derfor fortsat følge udviklingen i samarbejdet mellem tilsynsorganerne og om nødvendigt vurdere behovet for foranstaltninger for at sikre et mere integreret tilsyn.

[1] EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering, EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29.

[3] Artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 5, artikel 13, stk. 9, og artikel 42, stk. 8, i direktiv 2012/34/EU kræver, at gennemførelsesretsakter baseres på tilsynsorganernes erfaringer og arbejdet i netværket.

[4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22.

[5] Artikel 13 i forordning 2010/913/EU fastsætter, at for der hver godstogskorridor skal udpeges eller oprettes et fælles organ, som giver ansøgere mulighed for på ét og samme sted og på én gang at anmode om og modtage svar om infrastrukturkapacitet til godstog, der kører over mindst én grænse langs godstogskorridoren. Dette organ benævnes "one-stop-shop".

[6]              Irland blev indrømmet undtagelse fra forpligtelsen til at etablere et uafhængigt tilsynsorgan indtil den 15. marts 2013 i henhold til artikel 59, stk. 1, litra b), i direktiv 2012/34/EU. Selv om undtagelsen ikke er blevet forlænget, har Irland endnu ikke deltaget i samarbejdet mellem tilsynsorganerne som krævet i henhold til artikel 57 i direktiv 2012/34/EU.

[7] Disse samarbejdsaftaler er offentliggjort på http://bit.ly/1vX0wSH (Rhinen - Alperne), http://bit.ly/1Lbkqec (Nordsøen - Middelhavet), http://bit.ly/17gsg9p (Atlanterhavet), http://bit.ly/1AFQyXK (Middelhavet) og http://bit.ly/1AQOBYF (Orienten/det østlige Middelhav).

[8] Yderligere oplysninger om disse dokumenter findes på http://www.irg-rail.eu/public-documents/.

[9] Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen (COM(2013)0029).

Top