EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0634
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Progress towards completing the Internal Energy Market
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre marked for energi
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre marked for energi
/* COM/2014/0634 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre marked for energi /* COM/2014/0634 final */
MEDDELELSE
FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fremskridt
med hensyn til gennemførelsen af det indre marked for energi 1. INDLEDNING Europas energipolitik
har i løbet af de seneste tyve år været konsekvent rettet mod tre mål:
Energiforsyningen i den Europæiske Union skal være til overkommelige og
konkurrencedygtige priser, miljømæssigt bæredygtig og stabil for alle. En af de
fundamentale forudsætninger for at nå disse mål på omkostningseffektiv vis er
et velintegreret indre marked for energi. I 2011 ankerkendte
stats- og regeringslederne betydningen af at have et indre marked for energi.
De fastsatte en klar frist for gennemførelsen heraf senest i 2014 og
understregede, at ingen EU-medlemsstat skulle være isoleret fra de europæiske
gas- og elnet efter 2015.[1]
Disse målsætninger er ofte blevet gentaget siden da, og alle de største
interessenter har meldt deres klare tilslutning hertil, fra erhvervs- til
forbrugerorganisationer.[2]
Energisektorens store betydning for Europas konkurrenceevne, velfærd og
uafhængighed betyder, at EU ikke har råd til at fejle.[3] I november 2012
offentliggjorde Kommissionen en omfattende vurdering af gennemførelsen af det
indre marked for energi, hvor der blev gjort status over, hvad der var blevet
opnået, og udpeget tre vigtige udfordringer for fremtiden.[4]
Udfordringerne og de relevante tiltag vedrørte for det første nødvendigheden af
at gennemføre og anvende den eksisterende lovgivning og handle i overensstemmelse
hermed, for det andet behovet for at omstille vores energisystemer til en
kulstoffattig fremtid og for det tredje at bringe forbrugerne i centrum, da de
spiller en afgørende rolle i forbindelse med den nødvendige omstilling, og da det
i sidste ende er dem, der drager nytte af vores liberaliseringsindsats. Det er
nu tid til at gøre status over de fremskridt, der er gjort for at imødekomme
disse udfordringer, og identificere de sidste huller i vores indsats. I januar 2014
offentliggjorde Kommissionen en rapport om energipriser og -omkostninger i
Europa, som fastslog, at engrospriserne for elektricitet er faldet væsentligt i
EU, mens engrospriserne for gas har været forholdsvis stabile siden 2008.[5] Energipriserne
på det europæiske detailmarked steg dog betydeligt mellem 2008 og 2012, bl.a.
som følge af stigende energiskatter og -afgifter, som udgør en stor del af
energiregningen i detailsegmentet.[6]
De varierer desuden kraftigt mellem medlemsstaterne, hvilket er tegn på, at der
bør ses nærmere på medlemsstaternes interventioner og lægges mere vægt på
mulighederne og behovet for større politisk koordinering.[7] Nødvendigheden af
politisk koordinering på et tidligt stadie ligger også til grund for
Kommissionens forslag i januar 2014 om en ny ramme for energi- og
klimapolitikken frem til 2030. Et konkurrencedygtigt og integreret indre marked
er et vigtigt element af denne ramme, da det vil skabe de nødvendige
betingelser for at opfylde ambitiøse fremtidige energi- og klimapolitiske
målsætninger på en omkostningseffektiv måde og dermed bidrage til at sikre, at
energipriserne for erhvervslivet og husholdningerne ikke fordrejes og at den
nødvendige tillid blandt investorerne bevares. Krisen i Ukraine og de
deraf følgende risici for forsyningssikkerheden viser endnu en gang tydeligt,
hvad EU står til at vinde ved et velintegreret og velforbundet energimarked med
en diversificeret forsyning og større solidaritet i lyset af krisen. Vi skal
fortsat fokusere på at diversificere gasforsyninger, anlægge manglende
forbindelser mellem isolerede områder, udvikle vores egne kulstoffattige
energikilder og sikre en sikker og pålidelig integration af de vedvarende
energikilder, etablere likvide handelsplatforme og fjerne unødvendige
administrative hindringer, øge investeringer i intelligente net, give
forbrugerne større indflydelse og sørge for en ensartet anvendelse af den
fælles energilovgivning i hele Unionen. Det regionale samarbejde er afgørende
for at opfylde disse mål, og den vedvarende krise er et klart bevis på, at
medlemsstaterne ikke længere kan nøjes med at handle isoleret. Denne meddelelse
understreger, at EU bevæger sig i rette retning. Men selv om vi er godt på vej,
er det også tydeligt, at der stadig skal arbejdes, og at der findes klare
huller, som skaber hindringer for et velfungerende marked. 2. MARKEDSINTETGRATIONEN SKRIDER
FREMAD OG SKABER KONKRETE RESULTATER Der er næppe tvivl om, at et velfungerende
grænseoverskridende energimarked er det eneste realistiske redskab til at bevare
en sund og effektiv energisektor i EU i fremtiden. En nylig undersøgelse fra
Kommissionen vurderer, at de økonomiske nettofordele ved gennemførelsen af det
indre marked årligt vil beløbe sig til mellem 16 og 40 mia. EUR.[8] 2.1 Et integreret marked er grundlaget
for en omkostningseffektiv dekarbonisering af vores energisystemer I dag stammer
23,5 % af den elektricitet, der produceres i Unionen, og 14 % af det
endelige energiforbrug i alle sektorer fra vedvarende energikilder. Det
betyder, at EU er godt på vej til at nå sit mål om, at 20 % af
energiforbruget skal komme fra vedvarende energikilder i 2020, selv om der skal
en ekstra indsats til for at opfylde det. Det danner også et godt grundlag for
at fortsætte indsatsen og nå et endnu mere ambitiøst mål for vedvarende energi
for 2030.[9]
Kommissionen har foreslået et EU-mål på mindst 27 %.[10] Efterhånden som der
anvendes flere og flere vedvarende energikilder, opstår der også nye
udfordringer. Den variable produktion og begrænsede forudsigelighed af sol- og
vindenergi gør det endnu mere nødvendigt at sikre et stabilt net. Et
velintegreret marked er uden tvivl mere velegnet til at imødekomme denne
udfordring.[11]
Det giver mulighed for at forbinde områder med komplementære energimix og gør
dermed energisystemet mere modstandsdygtigt over for udsving i udbud og
efterspørgsel. Et godt eksempel er de sammenkoblede tyske og franske elmarkeder,
hvor den fortsatte strøm på tværs af grænserne giver Tyskland mulighed for at
opretholde et stabilt system, når der er rigeligt med sol og vind, og samtidig
giver Frankrig mulighed for at sikre sin forsyning i perioder med
spidsbelastning. Den grænseoverskridende
handel med elektricitet mellem de fleste EU-lande er steget, ligesom
sammenkoblingerne er det, og importandelen af den samlede elektricitet til
endeligt forbrug er steget i 23 medlemsstater mellem 2008 og 2012. Handelen har
dog langt fra nået sit fulde potentiale. Mere handel kræver en stærkere fysisk
forbindelse mellem vores markeder, som stadig er for svag mange steder i EU.
Det kræver også, at de sidste hindringer for grænseoverskridende handel
fjernes, f.eks. eksportrestriktioner eller urimelige licenskrav. Et velfungerende marked
kan ligeledes fremme og belønne fleksibilitet og energieffektivitet. Hvis
priserne afspejler balancen mellem udbud og efterspørgsel, og forbrugerne drager
fordel af at kunne tilpasse deres forbrugsmønstre til prissignalerne
(efterspørgselsreaktion), vil de samlede omkostninger i forbindelse med at
sikre energiforsyningen kunne reduceres, eftersom behovet for dyr produktion i
spidsbelastningsperioder og netværkskapacitet reduceres. 2.2
Et velforbundet indre
marked for energi er afgørende for at sikre energiforsyningen Europa har traditionelt
nydt godt af en høj elforsyningssikkerhed sammenlignet med andre regioner i
verden, bl.a. takket være nettenes pålidelighed. Som nævnt ovenfor bliver det
en stadig større udfordring at opretholde den samme netstabilitet, efterhånden
som forskellige former for vedvarende energi indtager en større andel af
energimixet. De europæiske eltransmissionsnet skal være bedre forbundne med
hinanden, og operatørerne skal samarbejde i højere grad for at sikre balance i
forsyningen i løbet af en dag. Et større forbundet område vil gøre det lettere
at veje op for den store variation i forsyningen fra vedvarende energikilder.
Europa skal derfor fortsat søge at rette op på virkningerne af utilsigtede
energistrømme ("sløjfestrømme") for den grænseoverskridende
markedsintegration, som stadig er et problem flere steder i Central- og
Østeuropa. Med hensyn til gas er
det endnu tydeligere, at nøglen til et Europa med en høj forsyningssikkerhed findes
i et konkurrencedygtigt og integreret indre marked. Den aktuelle krise i
Ukraine har atter bragt energiforsyningssikkerhed og -afhængighed øverst på
EU's dagsorden. Kommissionen har som opfølgning på konklusionerne fra Det
Europæiske Råds møde den 21. marts 2014 offentliggjort en dybdegående analyse
af og en omfattende plan for Europas energiafhængighed.[12] En af
målsætningerne er også at trække de medlemsstater, der i dag er fuldstændig
afhængige af en enkelt ekstern leverandør, ud af isolationen. Den overordnede
gasforsyningssikkerhed i Europa er væsentligt forbedret gennem de sidste fem
år. Robustheden af gasforsyningssikkerheden er blevet sat på prøve ved flere
lejligheder i løbet af de seneste år. Februar 2012 og marts 2013 var meget
koldere end forventet, men markederne forblev velfungerende, og gassen blev
sendt derhen, hvor der var mest behov for den, og der opstod ingen mangler
nogen steder i Europa. Selv i tilfælde af større forstyrrelser i gasforsyningen
befinder Europa sig i dag i en langt bedre position end for fem år siden. Siden
vedtagelsen af forordningen om gasforsyningssikkerhed[13] har
medlemsstaterne øget indsatsen og investeret i mere fleksible rørledninger,
større lagerkapacitet, forbedret deres katastrofeberedskab og indsatsplaner og
øget koordineringen. Europas
gasforsyningssikkerhed vil blive styrket yderligere, bl.a. takket være åbningen
af den sydlige korridor, hvor gas fra Aserbajdsjan vil blive leveret til de
europæiske markeder, samt anlæggelsen af manglende forbindelsesled og
LNG-terminaler, f.eks. i Østersøområdet og Polen. Disse investeringer viser, at
et integreret marked med 500 millioner forbrugere og et årligt forbrug på
480 mia. m3, stadig er et attraktivt område for investorernes
placering af investeringer og for producenternes salg af gas. De er dog ikke
tilstrækkelige til at garantere et passende niveau af forsyningssikkerhed i dag
og i fremtiden. For at garantere forsyningen skal EU's gasmarked være et sted,
hvor markedsdeltagerne kan have tillid til, at de vil blive behandlet
retfærdigt med udgangspunkt i gennemsigtige og stabile retlige rammer. For
fortsat at kunne nyde den høje standard for forsyningssikkerhed, som vi er vant
til i EU, og holde omkostningerne i forbindelse hermed på et lavt niveau, skal
medlemsstaterne tage det indre marked seriøst og anvende lovgivningen[14] og
fremme de rette investeringer. 2.3 Konkurrencedygtige markeder sikrer
konkurrencedygtige priser og reducerer systemomkostningerne Den øgede konkurrence
på engrosmarkedet har i høj grad påvirket priserne. Hvad angår elektricitet, er
engrospriserne faldet betydeligt – mellem 35 % og 45 % i perioden
2008‑2012[15]
– mens gaspriserne er forblevet stabile. Sammenkoblingslinjerne anvendes mere
effektivt, og en bedre regulering sikrer, at det i forbindelse med beslutningen
om hvilke kraftværk, der skal være aktive hvornår, er den mest
omkostningseffektive løsning, der anvendes. Systemomkostningerne er desuden
betydeligt lavere på et integreret marked.[16]
Med hensyn til gas har
diversificeringen af forsyningerne navnlig i den vestlige del af kontinentet givet
Europa mulighed for at udnytte lave LNG-importpriser mellem 2007-2010. Flere
langtidskontrakter er delvist og i forskelligt omfang blevet genforhandlet med
Europas traditionelle leverandører, særligt på områder hvor der findes
alternative forsyningsmuligheder. Disse genforhandlinger har mindsket
betydningen af gasleveringskontrakternes forældede tilknytning til oliepriserne.
Til trods for at
LNG-priserne er steget som følge af den stigende efterspørgsel i Asien efter
Fukoshima-ulykken, er priserne på Europas gashubs forblevet stabile. Selv om de
vigtigste elementer for en fungerende hub indtil videre kun har været til stede
i det nordvestlige Europa, er der inden for de sidste to år sket en positiv
udvikling i f.eks. Italien, Polen og Tjekkiet. Velorganiserede, gennemsigtige
markeder, der fungerer på basis af de samme enkle, harmoniserede regler i hele
Europa gør det langt nemmere for gasforhandlerne at transportere og handle gas
på tværs af grænserne. Gashubs og strømbørser fremmer
ikke blot handelen, de tilvejebringer også vigtige oplysninger om værdien af
den handlede vare. Uanset om det drejer sig om gas eller elektricitet, angiver
prisen på hubben eller strømbørsen, hvor der findes en stor efterspørgsel og en
lav forsyning, eller omvendt. Disse prissignaler sikrer på kort sigt, at
elektriciteten og gassen leveres på økonomisk rentabel vis. Derfor anvendes de
grænseoverskridende sammenkoblingslinjer i dag langt mere effektivt end
tidligere, og der forekommer næsten ingen strømme i den økonomisk
"forkerte" retning længere.[17]
På længere sigt er disse prissignaler afgørende for at give et praj om, hvor
det giver mening at investere i yderligere infrastruktur eller
produktionskapacitet.[18]
Med andre ord hjælper
prissignalerne med at udnytte den eksisterende infrastruktur bedst muligt og
med at sikre, at der investeres i de mest økonomisk rentable projekter for
fremtiden, og de nuværende priser kan således holdes på et lavt niveau,
samtidig med at der gennem hele processen med yderligere at modernisere og
dekarbonisere energisektoren opretholdes et billigt energisystem. Selv om prisudviklingen
på engrosmarkedet er positiv, har forbrugerne endnu ikke direkte gavn af dette.
En vigtig og stigende[19]
andel af energiregningerne i detailsegmentet i EU udgøres af afgifter og
tillægsgebyrer. De fleste steder i Europa er detailmarkedet stadig organiseret
således, at energien kun bevæger sig i én retning fra store centraliserede
produktionsanlæg til mange individuelle forbrugere. Efterhånden som forbrugerne
får adgang til flere nye teknologier, f.eks. intelligente målere,
automatisering i hjemmet og minikraftværker, bliver det muligt og nødvendigt at
involvere forbrugerne, så de selv tager kontrol over deres energiregninger, og
så det samtidig fremmer integrationen af vedvarende energi i
distributionsnettet og øger effektiviteten.[20] 3. MARKEDSINTEGRATION KRÆVER FLERE NET
OG GENNEMSKUELIGE, ENKLE OG FASTE REGLER Selv om der er gjort
store fremskridt, er der stadig mange udstående opgaver. For at gas og
elektricitet kan handles og transporteres problemfrit på tværs af grænserne,
skal der på den ene side anlægges rør og ledninger ("hardware"), og
på den anden side anvendes en fælles og klar retlig ramme
("software"). Transmissionsnettene og de retlige rammer er blevet
udvidet på nationalt plan med forståeligt fokus på at optimere det nationale
system. Disse skal nu sammenkobles i regionale systemer og over hele EU. 3.1 Hardware: investering i fremtidens
net Softwaren giver ingen
mening uden hardwaren, og energimarkederne kan kun fungere, hvis de er godt
forbundne. I de seneste år er der gjort fremskridt med at gennemføre
investeringer, navnlig inden for transmissionsinfrastruktur og især i lande med
stabile retlige rammer.[21]
Et energisystem, hvor medlemsstaterne søger at være selvforsynende i deres el‑
eller gasproduktion, er ikke længere fornuftigt eller rentabelt. 3.1.1. Væsentlige fremskridt Takket være den
konsekvente anvendelse af bestemmelserne i den tredje energipakke, herunder
reglerne om adskillelse og om indførelsen af tiårige netudviklingsplaner,
findes der nu et investeringsklima, som sikrer en etablering af de net, der er
mest behov for. Den tredje pakke har både bidraget til at mindske
netoperatørernes muligheder for og incitamenter til at hjemfalde til
diskriminerende adfærd eller tilbageholde vigtige infrastrukturelle
anlægsarbejder. I dag er 96 ud af ca. 100 transmissionssystemoperatører (TSO'er)
i Europa blevet certificeret som værende i overensstemmelse med en af
adskillelsesmodellerne i den tredje energipakke.[22]
Kommissionen vil fortsat holde øje med situationen og sikre, at EU's
konkurrenceregler overholdes. Der er behov for flere
investeringer i strategisk energiinfrastruktur, og Europa kan støtte vigtige
investeringer både finansielt og administrativt. Kommissionen foreslog derfor i
maj 2014 at udvide det nuværende mål om en sammenkobling på 10 % til
15 % i 2030.[23]
Det aktuelle sammenkoblingsniveau er på 8 %. I oktober 2013 vedtog
Kommissionen desuden en første EU-liste med 248 projekter af fælles interesse,
som hurtigt bør gennemføres med henblik på yderligere at styrke det integrerede
marked. Tre fjerdedele af projekterne bør være gennemført inden 2020. Et projekt, der
kvalificeres som værende af fælles interesse, har fordel af hurtigere og mere
effektive godkendelsesprocedurer. Det kan også modtage økonomisk støtte fra Den
Europæiske Union under den såkaldte Connecting Europe-facilitet. Der er afsat
5,85 mia. EUR til energiinfrastruktur[24],
[25]. Det europæiske
genopretningsprogram for energiområdet fra 2010 og gennemførelsen heraf har
allerede vist, hvordan politisk konsensus og målrettet EU-finansiering kan
spille en stor rolle med hensyn til at sætte gang i vigtige infrastrukturelle
anlægsarbejder og dermed ikke blot stimulere energimarkederne men også
økonomien generelt. Der er allerede lanceret flere projekter under programmet
vedrørende reversering af strømmene i Central- og Østeuropa, f.eks. mellem
Tyskland og Polen, hvilket har gjort det europæiske gassystem mere
modstandsdygtigt over for eventuelle forsyningschok. Mange af de manglende
forbindelser er allerede blevet anlagt, f.eks. elkablerne mellem Estland og
Finland eller mellem Det Forenede Kongerige og Irland. Andre vigtige projekter
er ved at blive gennemført, f.eks. etableringen af LNG-terminaler i Polen og
Litauen, elsammenkoblingen mellem Sverige og Litauen eller gassammenkoblingen
ved grænsen mellem Ungarn og Slovakiet. 3.1.2
Der skal hurtigt opføres yderligere
infrastruktur Hvis vores gas- og
elnet skal tilpasses til fremtiden, skal de eksisterende
transmissionsrørledninger styrkes inden for og mellem markedsområder. Med
hensyn til gas bør investeringerne først og fremmest være rettet mod at trække
de baltiske stater ud af isolationen og mod en diversificering af forsyningen i
mange medlemsstater i Central- og Østeuropa og i Sydøsteuropa. Eltransmissionskapaciteten
er især mangelfuld i markedsområder som Tyskland og mellem de baltiske stater.
En af målsætningerne er også stadig at forbinde elnettene på Den Iberiske
Halvø, i Østersøområdet og Irland og Det Forenede Kongerige bedre til resten af
kontinentet. En anden større udfordring er opførelsen af et integreret
offshorenet i de nordlige have og af elmotorveje, der på omkostningseffektiv
vis kan integrere EU's betydelige offshore- og onshoreproduktion af vedvarende
energi i elsystemet. Hvis vores elnet skal kunne håndtere morgendagens
udfordringer, skal de gøres mere intelligente. Navnlig på distributionsniveauet
vil investeringer i intelligente målere og i lokal produktion skulle ledsages
af investeringer, der giver distributionssystemoperatørerne (DSO'erne) mulighed
for en mere intelligent og effektiv forvaltning af nettet. Intelligente net er
også en enestående mulighed for sektoren til at udvikle tekniske løsninger og
innovative produkter til automatisering af nettene eller i hjemmet: Det er
noget, EU's virksomheder traditionelt har været dygtige til. Da hovedparten af
investeringerne ikke vil komme af offentlige midler, skal investeringsklimaet
forbedres. Adgangen til finansiering er således stadig en af udfordringerne i
forbindelse med udviklingen af infrastruktur i EU. Investeringer i
energiinfrastruktur er kapitalintensive projekter, der kræver stabile og
forudsigelige lovgivningsmæssige forhold. Manglen på en stabil retlig ramme kan
ryste investorernes tillid, så længe de stadig er risikosky. Det igangværende
arbejde med at indføre fælles EU‑regler for fastsættelsen af gastransmissionstariffer
og den praksis, som de nationale reguleringsmyndigheder og Kommissionen har
udviklet med hensyn til indførelsen af skræddersyede reguleringsordninger for
vigtige nye projekter (f.eks. TAP eller Eleclink), er skridt i den rigtige
retning, der skal bygges videre på. Medlemsstaterne skal
gennemføre TEN-E-forordningen og identificere og gennemføre de vigtigste
projekter af fælles interesse. De nuværende forsinkelser med gennemførelsen,
bl.a. udpegelsen af centrale kontaktpunkter til udstedelse af tilladelser, er
uacceptabel. Foruden opførelsen af ny infrastruktur skal den eksisterende
infrastruktur anvendes effektivt og sikre forsyningssikkerheden. I den
forbindelse er Kommissionen klar over, at udnyttelsesgraden for LNG-terminaler
er faldet i de seneste år og måneder, hvilket lægger et pres på sektoren. Den
erhvervsmæssige anvendelse af gaslagerfaciliteter synes også at være faldende,
til trods for at oplagringsniveauet i august 2014 var rekordhøjt. Usikkerheden
på markedet er helt sikkert med til at udsætte LNG- og lageroperatører for en
øget kommerciel risiko. Der er behov for at undersøge, hvordan denne udvikling
vil kunne påvirke forsyningssikkerheden på lang sigt. 3.2 Software: behov for gennemskuelige,
enkle og faste regler Efterhånden som
engrosmarkederne for gas og elektricitet bliver større end de nationale
markeder, og som energiselskaberne er aktive uden for deres hjemmemarkeder,
skal markedsintegrationen ikke holdes tilbage af national lovgivning og
nationalt tilsyn. De mange forskellige nationale regler og bestemmelser og
hastigheden, hvormed lovgivningen ændrer sig i visse medlemsstater, har medført
unødvendige administrative omkostninger og transaktionsomkostninger, og der er
således ikke skabt et solidt grundlag for de nødvendige investeringer. Ifølge den tredje
energipakke skal der udvikles en harmoniseret retlig ramme på europæisk plan.
Takket være den fælles indsats på europæisk plan mellem de nationale
administrationer, energireguleringsmyndighederne (under Agenturet for Samarbejde
mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)) og netoperatørerne (som er samlet i
europæiske netværk af transmissionssystemoperatører for gas og elektricitet
(ENTSO)) er den begyndt at tage konkret form. Disse bindende
europæiske regler, også kaldet netregler, udvikles, vedtages og i stigende grad
anvendes i forbindelse med den daglige funktion af engrosmarkederne for el og
gas. Deres indflydelse er måske ikke umiddelbart lige så mærkbar som en ny
sammenkoblingslinje, men de repræsenterer reelle fremskridt, som er
fundamentale for at lette den grænseoverskridende handel med gas og
elektricitet. Der er dog forskel på fremskridtene mellem el- og gassektoren
ligesom mellem regionerne, og der er kommet nye udfordringer frem i lyset. 3.2.1
Betydelige fremskridt indtil nu og resterende
udfordringer For at få gang i
markedet er en første betingelse, at alle markedsdeltagerne kan bruge den
eksisterende gas- og elinfrastruktur på lige vilkår og til rimelige priser.
Derfor fokuseres der på kapacitetstildeling og håndtering af
kapacitetsbegrænsninger i forbindelse med nettene og især sammenkoblingerne.
Her har pilotprojekter og en tidlig gennemførelse på regionalt plan været med
til at bane vejen. Et godt eksempel på et
sådant regionalt samarbejde var indførelsen af den såkaldte "day ahead‑markedskobling"
i februar 2014, som blev lanceret af netoperatørerne og strømbørserne i 14
medlemsstater[26]
med henblik på at forvalte grænseoverskridende elektricitetsstrømme bedst
muligt og således udjævne prisforskellene fra de baltiske stater til Den
Iberiske Halvø.[27]
Siden maj 2014 er det sydvesteuropæiske marked, dvs. Spanien og Portugal, også
koblet til Nordvesteuropa. Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet har også gennemført
første etape af sammenkoblingen af deres markeder med en ambition om at koble
det pågældende marked til det større marked i vest. Hvis markedet i højere grad
afspejlede de faktiske fysiske flaskehalse, ville investeringssignalerne og den
operationelle effektivitet blive styrket. Hvad angår gas, er et eksempel med
tilsvarende virkning oprettelsen af PRISMA‑platformen i 2013, hvor
sammenkoblingskapaciteten for 28 TSO'ers netværk med ansvar for at transportere
70 % af Europas gas auktioneres på åben og ensartet vis.[28] Reglerne er nu blevet
formaliseret i de første juridisk bindende netregler for gas. Med hensyn til
elektricitet forventes det første sæt regler at blive vedtaget senere i år.
Næste skridt vil være at fokusere på at fremme den kortfristede handel og
udvikle markeder for hjælpetjenester, så nye aktører har mulighed for at
deltage, herunder producenter af vedvarende energi. Med integrationen af
varierende mængder sol- og vindenergi skal vores energisystemer gøres mere
fleksible, og der skal derfor udvikles markeder for kortfristet handel, så
købere og sælgere løbende kan tilpasse deres køb af gas og elektricitet i
realtid i løbet af en dag, købe med kort varsel eller sælge uventet
overskydende kapacitet. I den forbindelse skal der tages højde for ændringerne i interaktionen mellem
TSO'er og DSO'er, efterhånden som nettene bliver mere intelligente. De grænseoverskridende balancemarkeder
er også afgørende for at udligne ressourcerne, så de rent faktisk deles mellem
landene, hvilket vil øge forsyningssikkerheden og reducere systemets
balanceomkostninger. Hvad angår gas, er der vedtaget en bindende netregel om
harmonisering på EU-plan af forskellige aktørers rettigheder og pligter, og som
åbner mulighed for handel på de såkaldte balancemarkeder. Med hensyn til
elektricitet er et første sæt regler til at ensrette de mange forskellige
nationale balanceringsordninger på vej. De driftsmæssige
bestemmelser vedrørende gas- og elnet er ved at blive forbedret ved at indføre
standardprotokoller for TSO'ernes interaktion med hinanden, både under normale
forhold og i tilfælde af pres på systemet eller i nødstilfælde. Formålet er at
forenkle procedurerne og gøre dem mere robuste. Når systemet fungerer, vil det
give forbrugerne større sikkerhed og øge investorernes tillid. I forbindelse
med at sikre EU-borgerne og erhvervslivet en sikker forsyning af gas på lang
sigt er en af de vigtige, men ofte oversete, udfordringer, at gaskvaliteten
ændrer sig som følge af nye leverandører og varierende flowmønstre.
Medlemsstaterne bør fortsat nøje undersøge og meddele om ændringer i
gaskvaliteten. Endelig er
gennemsigtigheden blevet forbedret markant på mange forskellige måder. Tilsynet
med henblik på at sikre markedsintegriteten og undgå markedsmisbrug er blevet opstrammet
med anvendelsen af reglerne i REMIT-forordningen fra 2011.[29] I
begyndelsen af 2015 vil ENTSO-E oprette en central gennemsigtighedsplatform til
offentliggørelse af oplysninger på elmarkederne.[30]
Markedsoperatørerne og investorerne har brug for disse oplysninger til at
træffe beslutninger om deres kortsigtede handel og langsigtede investeringer.
Det er yderst vigtigt, at reguleringsmyndighederne og ACER holder nøje øje med
handelsaktiviteterne, fordi forbrugerne og de politiske beslutningstagere skal
kunne have tillid til, at der ikke manipuleres med priserne til fordel for
nogen og til skade for forbrugerne. Et godt eksempel er den undersøgelse, som
energireguleringsmyndigheden Ofgem i Det Forenede Kongerige, har bebudet.[31] Det
er vigtigt, at ACER og de nationale reguleringsmyndigheder råder over de
fornødne ressourcer til at gennemføre disse vigtige nye opgaver effektivt i tæt
samarbejde med tilsynsmyndighederne for finansmarkederne og
konkurrencemyndighederne. 3.2.2
Der er behov for flere netregler og en
bedre gennemførelse Arbejdet med at skabe
en ramme for den effektive anvendelse og kapacitetsudvikling af gasrørledninger
og elnet skal fortsættes og suppleres. Et følsomt spørgsmål,
både hvad angår el og gas, er nettariffer. Tariffernes sammensætning bør være
gennemsigtig og bygge på klare fælles europæiske regler, så netbrugerne er forvissede
om, at de vil betale en rimelig pris, uanset hvilket land de er aktive i.
Tarifferne har også en distributiv virkning: mellem producenter/leverandører og
kunder og på tværs af grænserne. Det indre marked for energi kan ikke
gennemføres, hvis dette forbliver et rent nationalt anliggende, og der ikke
tages hensyn til de grænseoverskridende virkninger. De relevante netregler er
kun lige ved at blive udviklet og vil skulle gennemføres og vedtages inden for
de næste to år. Så snart
interessenterne og de politiske beslutningstagere når til enighed om de
vigtigste markedsregler, skal fokus rettes mod den praktiske gennemførelse og
stringente anvendelse heraf. Det kræver først og fremmest et fuldt samarbejde
mellem alle involverede. ENTSO'erne bør spille en aktiv rolle med at
kontrollere overholdelsen af netreglerne, en opgave, som de fik tildelt med den
tredje energipakke, men som de indtil videre har været tilbageholdende med at
udføre. ACER opfordres også til at lægge større vægt på gennemførelsen, hvilket
agenturet er begyndt på med rapporten om kapacitetsbegrænsninger for gas fra
marts 2014 og de årlige rapporter om markedsovervågning. 3.2.3
De intelligente net skal være til fordel
for både energisystemerne og for husholdningerne og SMV'erne For at få mest muligt
ud af den nye teknologi skal barriererne mellem engrosmarkedet og
detailmarkedet nedbrydes. For at alle typer forbrugere, herunder husholdninger
og SMV'er, kan have gavn af, at forbruget og produktionen tilpasses efter
prissignaler på engrosmarkedet, skal de kunne tilbyde deres fleksibilitet på
markedet, direkte eller indirekte, men altid under valgfrihed.[32] I
Sverige er dette allerede tilfældet, og detailforbrugerne vælger i stigende
grad elaftaler med dynamiske priser.[33] Arbejdet med at drive
distributionssystemer vil begynde at omfatte nogle af de komplekse spørgsmål,
som kun TSO'erne var konfronteret med tidligere. Det betyder, at DSO'erne
vil skulle foretage intelligente investeringer, ikke kun i ledninger, og håndtere
lokale netbegrænsninger ved at være aktive på markeder, hvor
fleksibilitetstjenester handles åbent og på lige vilkår for alle udbydere. Det
betyder også, at DSO'erne skal have passende incitamenter gennem en regulering
af tarifferne.[34]
Datatrafikken vil stige
betydeligt i de intelligente net. Forbrugerne er allerede juridisk berettiget
til at bestemme, hvem der kan få adgang til deres målerdata[35], men
de nationale reguleringsmyndigheder eller medlemsstaterne skal fastlægge klare
procedurer for datahåndtering for at sikre privatlivets fred, forbrugernes
sikkerhed og en ikke‑diskriminerende adgang. De intelligente målere vil
frembringe detaljerede og efterprøvede forbrugsdata, som kan bruges til
fastsættelsen af den endelige forbrugers regning. Forbrugsdata i realtid
vedrørende husholdningen, intelligente apparater eller elbilen skal ikke
efterprøves af DSO'erne: for at skabe et konkurrencedygtigt marked for
innovative energitjenester, bør disse være direkte tilgængelige for forbrugerne
eller en anden part med forbrugerens accept.[36] Forskellige
pilotprojekter giver et blandet billede af forbrugernes interesse i innovative
tjenester, og det er svært at forudsige prisnedsættelsen af solcellepaneler
eller batterier, men det forekommer tydeligt, at integrationen af den
vedvarende energi og interessen for energieffektivitet vil ændre den måde,
hvorpå elektriciteten produceres og forbruges. Den retlige ramme skal kunne
tilpasses til ændringerne og sikre, at forbrugerne har mulighed for at tage
styringen over deres energiregninger på en måde, der øger hele systemets
energieffektivitet. 4. GENNEMFØRELSE OG STØRRE INTEGRATION
PÅ BASIS AF REGIONAL INTEGRATION Efter at stats- og
regeringscheferne blev enige om vigtigheden af at gennemføre det indre marked
for energi i 2014, har Kommissionen offentliggjort en handlingsplan for
gennemførelse af det indre marked for energi, som indeholder 22 konkrete tiltag
vedrørende håndhævelse af den eksisterende lovgivning, detailmarkedets funktion
og omstilling af energisystemerne.[37]
4.1 Fremskridt med at sikre håndhævelsen
og en hensigtsmæssig offentlig intervention For så vidt angår
håndhævelsen, har de traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har ført siden
2011 vedrørende en delvis gennemførelse af direktiverne i den tredje
energipakke, bidraget til at få medlemsstaterne til at indføre national
lovgivning, der omsætter direktiverne fuldt ud.[38]
Kommissionen retter nu sin opmærksomhed på at kontrollere overensstemmelsen med
henblik på at undersøge, om medlemsstaternes anmeldte foranstaltninger
gennemfører den tredje pakker korrekt. Der er også gjort
fremskridt med at håndtere truslen om ukoordinerede eller modstridende
nationale foranstaltninger, der skader det indre marked. I den tidligere
omtalte meddelelse om offentlig intervention og
i retningslinjerne for statsstøtte på miljø- og energiområdet giver
Kommissionen medlemsstaterne vejledning i, hvordan medlemsstaterne sikrer, at
deres foranstaltninger er nødvendige og forholdsmæssige, idet det fremhæves, at
foranstaltningerne skal være til fordel for det indre marked, og at de ikke
tilsigtet eller utilsigtet skader det. Når en intervention er berettiget,
f.eks. med henblik på fremme af vedvarende energi, skal den fremme
markedsintegrationen. De medlemsstater, der
allerede har oprettet en kapacitetsmekanisme (f.eks. Grækenland og Irland),
begynder nu at ændre dem, så de bringes i overensstemmelse med Kommissionens
retningslinjer. Det vil fortsat være vigtigt, at Kommissionen og
medlemsstaternes regeringer og regulerende myndigheder og TSO'erne samarbejder
om dette komplicerede spørgsmål, navnlig for at undersøge, hvordan man bedst
muligt høster gevinsten fra en integreret tilgang. Flere medlemsstater, bl.a.
Frankrig og Italien, har i øjeblikket planer om at indføre
kapacitetsmekanismer, mens andre, såsom Tyskland, aktivt overvejer at udvikle
alternative mekanismer. En veltilrettelagt foranstaltning kan være en
forholdsmæssig og effektiv løsning på reelle problemer vedrørende produktionens
tilstrækkelighed, mens dårligt udformede foranstaltninger kan få forbrugernes
regninger til at stige unødvendigt og underminere investeringerne i
energieffektivitet og nye sammenkoblinger og påvirke vores politik for
dekarbonisering. I sine vejledende
dokumenter understreger Kommissionen vigtigheden af en fyldestgørende og
objektiv analyse af alle de mulige årsager til og potentielle løsninger på
spørgsmålet om forsyningssikkerhed. Regionalt samarbejde er afgørende i den
forbindelse, så man ikke glemmer at se på grænseoverskridende løsninger, der
kunne være mere effektive og billigere. Kommissionen konstaterer, at nabostater
som Frankrig og Spanien, Det Forenede Kongerige og Irland, Belgien og Nederlandene
og de baltiske stater ofte har komplementære energimix, hvor der er en eventuel
overskydende kapacitet i det ene land, mens der er et underskud i det andet.
Det ville være billigere og til fordel for alle, hvis disse markeder integreres
bedre, og der søges fælles løsninger. Det kræver dog politisk vilje i de
berørte lande at få sådanne løsninger til at fungere. Kommissionen kræver som
minimum, at kapacitetsmekanismerne er åbne for udefrakommende kapacitet, som
effektivt vil kunne bidrage til opfyldelsen af de påkrævede standarder for
forsyningssikkerhed i de berørte medlemsstater. Et andet krav er, at
kapacitetsmekanismerne i lige så høj grad skal fremme og belønne løsninger på
efterspørgselssiden som i produktionen. Der skal tilskyndes til fleksibilitet i
produktion og efterspørgsel, så kapacitetsmekanismerne fungerer som incitament
på samme måde som de variable energipriser på day ahead-, intraday- og
balancemarkedet gør det. Kommissionen vil
foretage detaljerede undersøgelser med henblik på en vurdering af
tilstrækkeligheden af den europæiske produktion og forsyningssikkerhed. Det vil
bidrage til at identificere de standarder for tilstrækkelighed, som er
hensigtsmæssige for et velfungerende indre marked for energi. Det vil kræve
deltagelse af ENTSO-E, ACER og medlemsstaternes myndigheder, herunder inden for
Elektricitetskoordinationsgruppen. Resultatet af disse undersøgelser vil udgøre
et objektivt evidensgrundlag for Kommissionens fremtidige arbejde. Der er også allerede
tegn på, at et bedre samarbejde og en bedre dataudveksling alene ikke er
tilstrækkeligt til at rette op på regionale begrænsninger eller større
systemforstyrrelser i realtid. De frivillige regionale TSO-initiativer, der er
lanceret i den forbindelse, vil udgøre en værdifuld kilde til information
vedrørende effektiviteten af regionale kontrolcentre med veldefinerede
beslutningskompetencer vedrørende specifikke operationelle spørgsmål. 4.2 Behov for en regional tilgang ACER og ENTSO'erne har
spillet en afgørende rolle i forbindelse med fremskridtene i retning af et
velfungerende indre marked for energi. Kommissionen foretog for nylig en
evaluering af de første år af ACER's virke og konkluderede, at agenturet er blevet en troværdig og anerkendt institution, som spiller
en vigtig rolle på EU's reguleringsmæssige arena og fokuserer på de rette
målsætninger.[39] Men ACER skal i højere grad
øge sit samarbejde med ENTSO'erne, efterhånden som markederne bliver mere
integrerede, og de lovgivningsmæssige spørgsmål bliver af mere
grænseoverskridende karakter. Den institutionelle ramme skal effektivt kunne
håndtere de praktiske lovgivningsmæssige spørgsmål, der måtte opstå. Hvis ACER
og ENTSO'erne skal fungere effektivt, skal medlemmerne deltage aktivt. Langt
størsteparten af de nationale reguleringsmyndigheder deltager i og leder ACER's
arbejdsgrupper. Kommissionen er betænkelig ved personale- og
budgetnedskæringerne i flere af medlemsstaternes reguleringsmyndigheder, især
fordi de i løbet af de sidste ti år har fået overdraget flere opgaver. Skønt
gennemførelsen af henstillingerne vedrørende budgetpolitikken under
stabilitets- og vækstpagten ikke må bringes i fare, forekommer reguleringsmyndighederne
i nogle medlemsstater at mangle ressourcer strukturelt set.[40]
Det vækker også bekymring, at reguleringsmyndighedernes uafhængighed og den
nødvendige tildeling af kompetencer endnu ikke er helt på plads i et begrænset
antal medlemsstater. En regional tilgang har
været og vil også i fremtiden være afgørende for integrationen af det indre
marked for energi. Det skaber umiddelbare resultater og kan stimulere
grænseoverskridende udvekslinger, øger forsyningssikkerheden og letter
integrationen af vedvarende energikilder. Et samarbejde i mindre grupper kan
ofte gå hurtigere end samlet på EU-plan og kan være bedre egnet til at løse
bestemte udfordringer i den pågældende region.[41]
De regionale
initiativer danner en solid basis for gennemførelsen af det indre marked for
energi ved at skabe konkrete resultater, som er direkte synlige. Det kan tage
form af en udvidelse af grænseoverskridende netinfrastruktur, som f.eks. North
Seas Countries' Offshore Grid Initiative, som søger at udvikle et sammenkoblet
højspændingstransmissionsnet i de nordlige have, der forbinder markederne bedre
med hinanden og fremmer en sikker integration af offshore vindmølleparker. Et
andet eksempel er planen for sammenkobling af det baltiske energimarked
(BEMIP), som søger at trække Østersøområdet ud af isolationen og fuldt ud
integrere det i EU's energimarkeder og således øge gasforsyningssikkerheden.
Samarbejdet i Central- og Sydøsteuropa er også vigtigt med henblik på at skabe
bedre mulighed for gasforsyning i området og mindske afhængigheden af én enkelt
forsyningskilde. Samarbejdet mellem Grækenland, Italien og Albanien, som
støttes af Kommissionen, har f.eks. bidraget til oprettelsen af en hensigtsmæssig
reguleringsramme for den transadriatiske rørledning, som vil bringe ekstra
gasforsyning fra det kaspiske område til EU-markedet. De regionale
initiativer viser sig også at have konkret værdi for en (tidlig) gennemførelse
af netregler. Det ses bl.a. med de eksempler, der er omhandlet i afsnit 3.2.1 om
initiativer vedrørende markedskobling for elektricitet og
PRISMA-auktionsplatformen for rørledningskapacitet for gas.
Markedsintegrationen skrider således frem fra nord til syd og fra vest til øst
med udgangspunkt i de projekter, der iværksættes på regionalt plan. Den regionale
markedsintegration bør fremadrettet fungere som en vigtig etape i retning af
den ultimative konsolidering af et indre marked for energi i hele EU.[42] Der
bør derfor lægges stor vægt på at øge koordineringen af de forskellige
regionale processer for at sikre den endelige konvergens og integration. 4.3 Optrapning af indsatsen Det fremgår af kapitel
3 i denne meddelelse, at der gøres store fremskridt med gennemførelsen af den
lovgivning, som skal underbygge markedet, men indsatsen bør optrappes
yderligere, navnlig hvad angår færdiggørelse af netreglerne og kontrol med en
rettidig og korrekt gennemførelse heraf i hele EU. Det meste af
handlingsplanen fra 2012 er blevet gennemført eller er godt på vej, og EU er
nået langt med gennemførelsen af det indre marked for energi som forventet på
tidspunktet for vedtagelsen af den tredje energipakke. Det er dog endnu ikke
tid til at hvile på laurbærrene. Selv når alle reglerne er på plads, vil det
kræve en varig indsats fra myndighedernes side, både på nationalt plan og på
EU-plan, at sikre gennemførelsen heraf, og at alle aktørerne opererer på lige
vilkår. For at sikre at de stadig mere intelligente net er til fordel for
forbrugerne og systemet som helhed, skal reglerne vedrørende
distributionsnettene (navnlig den tredje energipakke og direktivet om
energieffektivitet) anvendes konsekvent og korrekt, idet der også tages hensyn
til den teknologiske udvikling. Ud over handlingsplanen
fra 2012 finder Kommissionen, at der kunne høstes yderligere fordele ved at
uddybe integrationen af det indre marked for energi. Kommissionens forslag til
en ny klima- og energipolitisk ramme for 2030 og den europæiske strategi for
energiforsyningssikkerhed gør det klart, at en forudsætning for at opfylde de
mellem- og langsigtede målsætninger vil være en yderligere integration af
energimarkederne. [1] Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 4. februar 2011, http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-2-2011-INIT/da/pdf [2] Se f.eks. holdningsdokumenterne fra IFIEC (http://www.ifieceurope.org/docs/20140225%20IE_Manifesto.pdf),
Eurogas (http://www.eurogas.org/uploads/media/Internal_market_13PP011_-_Eurogas_Position_Paper_on_the_Internal_Energy_Market_-_24.01.13.pdf),
Eurelectric (http://www.eurelectric.org/news/2012/achieving-the-internal-energy-market-by-2014-must-remain-key-priority,-eurelectric-urges/)
og BEUC (http://www.beuc.eu/publications/x2013_091_mgo_memorandum-greek_presidency.pdf) [3] Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21. marts 2014, http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-7-2014-REV-1/da/pdf
[4] Kommissionens meddelelse "Et fungerende energimarked" af 15.
november 2012, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52012DC0663&qid=1412583259067&from=DA
[5] Konkurrence er en vigtig, men ikke den eneste faktor i forbindelse med
dette fald. Den stigende andel af vedvarende energikilder med meget lave
marginalomkostninger og den økonomiske nedtur spiller også en vigtig rolle. [6] Kommissionens meddelelse "Energipriser og -omkostninger i
Europa" af 22. januar 2014, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014DC0021&qid=1412584312558&from=DA [7] Kommissionen har især behandlet dette spørgsmål i sin pakke fra
november 2013 om offentlig intervention i energisektoren, C(2013) 7243 final. [8] "Benefits of an Integrated European
Energy Market" af Booz & Company Amsterdam, side 21, http://ec.europa.eu/energy/infrastructure/studies/doc/20130902_energy_integration_benefits.pdf [9] Kommissionens meddelelse "Politikramme for klima- og
energipolitikken i perioden 2020-2030" af 22. januar 2014. http://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014DC0015&from=da
[10] COM(2014) 15 final. [11] Sammen med et velfungerende marked fremmer indførelsen af EU's
emissionshandelsordning og den fulde europæisering af kulstofmarkedet i 2013
overgangen til bæredygtige, kulstoffattige og effektive energisystemer. [12] Kommissionens meddelelse "Europæisk
energisikkerhedsstrategi" af 28. maj 2014 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014DC0330&qid=1412665147603&from=DA
[13] Forordning (EU)
nr. 994/2010 om foranstaltninger til opretholdelse af
naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF (EUT L
295 af 12.11.2010, s. 1). [14] Det omfatter miljø- og statsstøttereglerne og EU's forpligtelse til at
udfase subsidierne til fossile brændstoffer. [15] Kommissionens meddelelse "Energipriser og -omkostninger i
Europa" af 29. januar 2014, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014DC0021&qid=1412584312558&from=DA [16] "Benefits
of an Integrated European Energy Market" af Booz & Company Amsterdam,
side 21, http://ec.europa.eu/energy/infrastructure/studies/doc/20130902_energy_integration_benefits.pdf [17] Se figur [26] i arbejdsdokumentet "Trends and developments in
European energy markets", som ledsager denne meddelelse, SWD(2014) 310. [18] Når der er problemer med manglende investeringssignaler i en given
region inden for et større prisområde (typisk en medlemsstat), kan det skyldes
manglende netværksstyrke, eller det er et tegn på fundamentale økonomiske
forskelle mellem to dele af prisområdet. Så snart netværksstyrken og stabiliteten
er garanteret, påvirker produktionens geografiske placering ikke i sig selv
forsyningssikkerheden. Det er netop en af fordelene ved det indre marked for
elektricitet. TSO'erne bør kunne yde myndighedsgodkendte systemhjælpetjenester
i en begrænset periode, mens netværket styrkes. En regional kapacitetsmekanisme
inden for et enkelt prisområde vil dog forstyrre markedets funktion. [19] Data fra perioden 2008-2012 viser en stigning i skatter og afgifter. [20] Ifølge medlemsstaternes planer for udrulningen af intelligente
målesystemer, jf. forpligtelsen i punkt 2 i bilag I til direktiv 2009/72/EF,
vil 72 % af alle elforbrugere i 2020 have intelligente målere.
Solcellepaneler på tagene tegner sig i øjeblikket for 11,5 % af den
samlede produktionskapacitet i Tyskland og 5 % i Italien. Kilder: KEMA
(2014) "Integration of Renewable Energy in Europe", EPIA, pvgrid.eu
og Kommissionen. [21] Arbejdsdokument om gennemførelsen af projekter vedrørende TEN-E, EEPR
og PCI, som ledsager denne meddelelse, SWD(2014) 314 og arbejdsdokument om
gennemførelsen af projekter vedrørende energiinfrastruktur, som ledsager denne
meddelelse, SWD(2014) 313. [22] Den mest populære adskillelsesmodel er den ejendomsretlige
adskillelse. Den anvendes af ca. en tredjedel af gas-TSO'erne. Inden for
elektricitet anvendes den kun af seks TSO'er. Effektiviteten af den
ejendomsretlige adskillelse vurderes i arbejdsdokumentet, som ledsager denne
meddelelse, SWD(2014) 312. [23] Se fodnote 12. [24] Arbejdsdokument om gennemførelsen af projekter vedrørende TEN-E, EEPR
og PCI, som ledsager denne meddelelse, SWD(2014) 314. [25] Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kan også støtte
investeringer, især i mindre udviklede områder. [26] Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig,
Letland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Sverige, Tyskland og Østrig.
Norge har tilsluttet sig som tredjeland. [27] Kommissionens pressemeddelelse "Progress towards the Internal
Energy Market 2014: Pilot project for EU wide electricity trade starts
today" af 4. februar 2014, http://europa.eu/rapid/press-release_MEX-14-0204_en.htm [28] Andre eksempler på en tidlig gennemførelse af netreglen vedrørende
kapacitetstildeling er den polske GSA-platform og den ungarsk-rumænske RBP. [29] Forordning (EU) nr. 1227/2011 om integritet og gennemsigtighed på
engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1). [30] Jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 543/2013. [31] Pressemeddelelse fra Ofgem af 27. marts 2014. [32] Ifølge artikel 15, stk. 8, i direktivet om energieffektivitet skal
udbydere af efterspørgselsreaktion have adgang til de organiserede markeder på
samme vilkår som leverandørerne. [33] Ifølge den svenske reguleringsmyndighed er andelen af aftaler med variable
priser steget fra 4 % til 38 % mellem 2004 og 2014. Kilde: EI den 17.
april 2014. [34] Jf. artikel 37, stk. 8, i direktiv 2009/72/EU. [35] Som defineret i punkt 1, litra h), i bilag I til direktiv 2009/72/EF. [36] Ifølge artikel 4, stk. 12, i direktiv 2014/94/EU om etablering af
infrastruktur til alternative brændstoffer skal forbrugerne kunne købe
elektricitet til et elektrisk køretøj separat. Det giver mulighed for at
indføre nye forretningsmodeller, hvor køretøjerne sælges med et
"elabonnement". Hvis dette er muligt for køretøjer, vil det også være
det for et hvilket som helst apparat i husholdningen. [37] Det var en del af meddelelsen om det indre marked for energi fra 2012.
Ni af disse tiltag var særligt målrettet på at få detailmarkedet op at stå i de
forskellige medlemsstater. [38] Pr. 22. september 2014 var kun 2 medlemsstater indblandet i verserende
traktatbrudsprocedurer vedrørende delvis gennemførelse, og den ene har for
nylig vedtaget yderligere lovgivning, som er blevet vurderet af Kommissionen. [39] http://ec.europa.eu/energy/gas_electricity/acer/doc/20140122_acer_com_evaluation.pdf
[40] Se de landerapporter, der ledsager denne meddelelse. [41] Indtil videre har den regionale integration været en succes. De
nordiske lande har vist vejen frem i elsektoren med en tidlig integration af
deres markeder i NordPool. Ligeledes har Det Pentalaterale Energiforum i
Vesteuropa lanceret banebrydende integrationsprojekter inden for både
elektricitet og gas. [42] EU fremmer også regional integration i sine makroregionale strategier
samt inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde.