This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32013R0740
Commission Implementing Regulation (EU) No 740/2013 of 30 July 2013 on the derogations from the rules of origin laid down in Annex II to the Trade Agreement between the European Union and its Member States, of the one part, and Colombia and Peru, of the other part, that apply within quotas for certain products from Colombia
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 740/2013 af 30. juli 2013 om undtagelser fra oprindelsesreglerne i bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side, der gælder for kontingenter for visse produkter fra Colombia
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 740/2013 af 30. juli 2013 om undtagelser fra oprindelsesreglerne i bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side, der gælder for kontingenter for visse produkter fra Colombia
EUT L 204 af 31.7.2013, p. 40–42
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT L 204 af 31.7.2013, p. 32–34
(HR)
In force
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/40 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 740/2013
af 30. juli 2013
om undtagelser fra oprindelsesreglerne i bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side, der gælder for kontingenter for visse produkter fra Colombia
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets afgørelse 2012/735/EU af 31. maj 2012 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (1), særlig artikel 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved afgørelse 2012/735/EU bemyndigede Rådet undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«). I medfør af afgørelse 2012/735/EU bør aftalen anvendes midlertidigt indtil afslutningen af procedurerne for aftalens indgåelse. Aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. august 2013. |
(2) |
Bilag II til aftalen vedrører definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde. For så vidt angår en række produkter fastsætter tillæg 2A til nævnte bilag undtagelser fra de oprindelsesregler, der er fastsat i samme bilag, inden for rammerne af de årlige kontingenter. Det er derfor nødvendigt at fastsætte betingelser for anvendelsen af disse undtagelser til import fra Colombia. |
(3) |
De kontingenter, der er fastsat i tillæg 2A til bilag II, bør forvaltes af Kommissionen efter først til mølle-princippet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2). |
(4) |
Toldindrømmelser bør gives på betingelse af, at det relevante oprindelsesbevis forelægges for toldmyndighederne i henhold til aftalen. |
(5) |
Da aftalen får virkning den 1. august 2013, bør nærværende forordning anvendes fra samme dato. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Oprindelsesreglerne i tillæg 2A til bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) gælder for de kontingenter, der er opført i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
For at være omfattet af undtagelsen i artikel 1 skal de varer, der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsesbevis, jf. bilag II til aftalen.
Artikel 3
De kontingenter, der er anført i bilaget, forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 308a-308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 354 af 21.12.2012, s. 1.
(2) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.
BILAG
Colombia
Uanset tariferingsbestemmelserne vedrørende den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende, idet præferenceordningens anvendelsesområde inden for rammerne af dette bilag bestemmes på grundlag af KN-koderne på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.
Løbenummer |
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Kontingentperiode |
Årlig kontingentmængde (i tons nettovægt, medmindre andet er fastsat) |
09.7140 |
3920 |
Andre plader, ark, film, folier, bånd og strimler, af plast undtagen celleplast, uden underlag og ikke forstærket, lamineret eller på lignende måde i forbindelse med andre materialer |
Fra 1. august til 31. juli |
15 000 |
09.7141 |
6108 22 00 |
Trusser og underbenklæder, af trikotage, til kvinder eller piger, af kemofibre |
Fra 1. august til 31. juli |
200 |
09.7142 |
6112 31 |
Badebeklædning til mænd eller drenge, af trikotage, af syntetiske fibre |
Fra 1. august til 31. juli |
25 |
09.7143 |
6112 41 |
Badebeklædning til kvinder eller piger, af trikotage, af syntetiske fibre |
Fra 1. august til 31. juli |
100 |
09.7144 |
6115 10 |
Graduerede kompressionsstrømper og -strømpebenklæder (f.eks. mod åreknuder), af trikotage |
Fra 1. august til 31. juli |
25 |
09.7145 |
6115 21 00 |
Andre strømpebenklæder, af syntetiske fibre, af finhed pr. enkeltgarn under 67 decitex, af trikotage |
Fra 1. august til 31. juli |
40 |
09.7146 |
6115 22 00 |
Andre strømpebenklæder, af syntetiske fibre, af finhed pr. enkeltgarn 67 decitex eller derover, af trikotage |
Fra 1. august til 31. juli |
15 |
09.7147 |
6115 30 |
Andre strømper og knæstrømper til kvinder, af finhed pr. enkeltgarn under 67 decitex, af trikotage |
Fra 1. august til 31. juli |
25 |
09.7148 |
6115 96 |
Andre, af syntetiske fibre, af trikotage |
Fra 1. august til 31. juli |
175 |
09.7161 |
7321 |
Komfurer, kogeapparater, bageovne, kaminer (herunder sådanne, der tillige kan anvendes til centralopvarmning), grillapparater, fyrfade, gasapparater, varmeplader med brænder og lignende ikke-elektrisk udstyr til husholdningsbrug, samt dele dertil, af jern og stål |
Fra 1. august til 31. juli |
20 000 stk. |
09.7162 |
7323 |
Bord-, køkken- og andre husholdningsartikler og dele dertil, af jern og stål; jern- og ståluld; gryderensere, svampe, handsker og lignende varer til rensning eller polering, af jern og stål |
Fra 1. august til 31. juli |
50 000 |
09.7163 |
7325 |
Andre støbte varer, af jern og stål |
Fra 1. august til 31. juli |
50 000 |