EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CJ0048

Nordea Bank Danmark

Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. juli 2014.
Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet.
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret.
Skattelovgivning – etableringsfrihed – national indkomstbeskatning – koncernbeskatning – beskatning af virksomhed, der udøves af hjemmehørende selskabers faste udenlandske driftssteder – undgåelse af dobbeltbeskatning ved skattelempelse (creditmetoden) – genbeskatning af tidligere fratrukne underskud ved afhændelse af et fast driftssted til et koncernforbundet selskab, over for hvilket den pågældende medlemsstat ikke udøver sin beskatningskompetence.
Sag C-48/13.

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – skattelovgivning – selskabsskat – national lovgivning, der foreskriver genbeskatning af tidligere fratrukne underskud ved afhændelse af et driftssted til et koncernforbundet ikke-hjemmehørende selskab – ikke tilladt – begrundelse – afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne – foreligger ikke

(Art. 49 TEUF og 54 TEUF; aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, art. 31 og 34)

Sammendrag

Artikel 49 TEUF og 54 TEUF samt artikel 31 og 34 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der i tilfælde af et hjemmehørende selskabs afhændelse af et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS-aftalen, til et koncernforbundet ikke-hjemmehørende selskab skal foretages en genbeskatning af de underskud, der tidligere er blevet fratrukket for det afhændede driftssted, i det afhændende selskabs skattepligtige indkomst, såfremt den førstnævnte medlemsstat beskatter både de overskud, som nævnte driftssted har opnået, inden det blev afhændet, og de overskud, der hidrører fra den fortjeneste, som er opnået i forbindelse med afhændelsen.

En sådan lovgivning går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde målet om en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, som har til formål at sikre symmetrien mellem kompetencen til at beskatte overskud og muligheden for at fradrage underskud.

Denne konklusion ændres ikke af det forhold, hvorefter det i tilfælde af en koncernintern afhændelse vil være vanskeligt at kontrollere markedsværdien på den goodwill, der er blevet afhændet i en anden medlemsstat.

Desuden har de nationale skattemyndigheder under alle omstændigheder altid mulighed for at anmode det afhændende selskab om de dokumenter, som de skønner nødvendige til at kontrollere, om den goodwillværdi, der er blevet anvendt ved beregningen af fortjenesten ved afhændelsen af et udenlandsk driftssted, er sammenfaldende med markedsværdien.

(jf. præmis 32, 36, 37, 39 og 40 samt domskonkl.)

Top

Sag C-48/13

Nordea Bank Danmark A/S

mod

Skatteministeriet

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret)

»Skattelovgivning — etableringsfrihed — national indkomstbeskatning — koncernbeskatning — beskatning af virksomhed, der udøves af hjemmehørende selskabers faste udenlandske driftssteder — undgåelse af dobbeltbeskatning ved skattelempelse (creditmetoden) — genbeskatning af tidligere fratrukne underskud ved afhændelse af et fast driftssted til et koncernforbundet selskab, over for hvilket den pågældende medlemsstat ikke udøver sin beskatningskompetence«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. juli 2014

Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – skattelovgivning – selskabsskat – national lovgivning, der foreskriver genbeskatning af tidligere fratrukne underskud ved afhændelse af et driftssted til et koncernforbundet ikke-hjemmehørende selskab – ikke tilladt – begrundelse – afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne – foreligger ikke

(Art. 49 TEUF og 54 TEUF; aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, art. 31 og 34)

Artikel 49 TEUF og 54 TEUF samt artikel 31 og 34 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der i tilfælde af et hjemmehørende selskabs afhændelse af et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS-aftalen, til et koncernforbundet ikke-hjemmehørende selskab skal foretages en genbeskatning af de underskud, der tidligere er blevet fratrukket for det afhændede driftssted, i det afhændende selskabs skattepligtige indkomst, såfremt den førstnævnte medlemsstat beskatter både de overskud, som nævnte driftssted har opnået, inden det blev afhændet, og de overskud, der hidrører fra den fortjeneste, som er opnået i forbindelse med afhændelsen.

En sådan lovgivning går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde målet om en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, som har til formål at sikre symmetrien mellem kompetencen til at beskatte overskud og muligheden for at fradrage underskud.

Denne konklusion ændres ikke af det forhold, hvorefter det i tilfælde af en koncernintern afhændelse vil være vanskeligt at kontrollere markedsværdien på den goodwill, der er blevet afhændet i en anden medlemsstat.

Desuden har de nationale skattemyndigheder under alle omstændigheder altid mulighed for at anmode det afhændende selskab om de dokumenter, som de skønner nødvendige til at kontrollere, om den goodwillværdi, der er blevet anvendt ved beregningen af fortjenesten ved afhændelsen af et udenlandsk driftssted, er sammenfaldende med markedsværdien.

(jf. præmis 32, 36, 37, 39 og 40 samt domskonkl.)

Top