EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61991CV0001

Sammendrag af udtalelsen

Domstolens udtalelse af 14. december 1991.
Udtalelse i medfør af EØF-Traktatens artikel 228, stk. 1, andet afsnit - Udkast til aftale mellem Fællesskabet på den ene side og landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning på den anden side om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Udtalelse 1/91.

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Internationale aftaler - aftale om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade - andet formaal og anden kontekst end faellesskabsrettens - begraensning i forpligtelsen til at fortolke aftalens bestemmelser i overensstemmelse med Domstolens praksis vedroerende de tilsvarende regler i faellesskabsretten - ingen garanti for retlig ensartethed i hele Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade

2. Internationale aftaler - aftale om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade - domstolsordning - EOES-Domstolens kompetence til at traeffe afgoerelse vedroerende henholdsvis Faellesskabets og dets medlemsstaters befoejelser - uberettiget indgreb i faellesskabsrettens autonomi

(EKSF-Traktaten, art. 87; EOEF-Traktaten, art. 164 og 219)

3. Internationale aftaler - aftaler indgaaet af Faellesskabet - aftale hvorved der oprettes en retsinstans, hvis afgoerelser er bindende for Faellesskabet - forenelighed med faellesskabsretten - undtagelse - domstolsordningen i henhold til aftalen om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade - ordning der vil vaere bestemmende for den fremtidige fortolkning af Faellesskabets regler om den frie bevaegelighed og konkurrencen - i strid med Faellesskabets grundlag

(EOEF-Traktaten, art. 164)

4. Internationale aftaler - aftale om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade - mulighed for at EFTA-landenes retsinstanser kan anmode Domstolen om at fortolke aftalen - intet til hinder herfor - Domstolens svar uden bindende virkning - ikke acceptabelt

5. Retspleje - medvirken i sager - ret til at medvirke - udvidelse til at omfatte EFTA-stater inden for rammerne af Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade - kan ske ved aendring af protokollen vedroerende statutten for Domstolen

(EOEF-Traktaten, art. 188, stk. 2, og art. 236; statutten vedroerende EOEF-Domstolen, art. 20 og 37)

6. Internationale aftaler - aftale om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade - domstolsordning - uforenelig med faellesskabsretten - aendring af Traktatens artikel 238 for at raade bod paa uforeneligheden - udelukket

(EOEF-Traktaten, art. 164 og 238)

Sammendrag

1. Selv om bestemmelser i henholdsvis aftalen om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade og faellesskabsretten er enslydende, er dette ikke ensbetydende med, at de ogsaa noedvendigvis skal fortolkes ens. En international aftale skal nemlig ikke udelukkende fortolkes efter sin ordlyd, men ogsaa i lyset af sine formaal.

Aftalens formaal sammenholdt med faellesskabsrettens formaal viser, at det er hensigten med aftalen at bringe en frihandelsordning og regler om fri konkurrence i anvendelse paa de oekonomiske og handelsmaessige forbindelser mellem de kontraherende parter. For Faellesskabets vedkommende har en saadan ordning og saadanne regler derimod udviklet sig inden for og indgaar som et led i Faellesskabets retsorden, hvis formaal raekker videre end aftalens. Det er saaledes EOEF-Traktatens formaal at gennemfoere en oekonomisk integration, som foerer frem til oprettelsen af et indre marked og en oekonomisk og monetaer union, og faellesskabstraktaterne under ét har som maalsaetning at bidrage til konkrete fremskridt i forbindelse med den europaeiske sammenslutning.

Ogsaa den kontekst, hvori aftalens formaal indgaar, afviger fra den, hvori Faellesskabets formaal soeges gennemfoert. Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade skal oprettes paa grundlag af en international aftale, som kun skaber rettigheder og pligter for de kontraherende parter, mens der ikke overfoeres suveraenitet til de mellemstatslige organer, der oprettes. Skoent EOEF-Traktaten ogsaa er indgaaet i form af en international aftale, udgoer den ikke desto mindre det forfatningsmaessige grundlag for et retsfaellesskab. Ved EF's Traktater er der saaledes indfoert en ny retsorden, i forhold til hvilken medlemsstaterne har begraenset deres nationale befoejelser, og hvis retssubjekter ikke blot er staterne, men ogsaa disses borgere. De vaesentligste kendetegn ved den herved skabte faellesskabsretsorden er foerst og fremmest dens forrang i forhold til medlemsstaternes retssystemer samt den direkte virkning af en raekke bestemmelser.

Heraf foelger, at det ikke er nogen garanti for retlig ensartethed i hele Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade, at faellesskabsrettens bestemmelser og de tilsvarende bestemmelser i aftalen har samme indhold og affattelse.

Denne ensartethed sikres heller ikke ved det fortolkningsprincip, der ifoelge aftalen skal gaelde for dens bestemmelser, idet disse skal fortolkes i overensstemmelse med Domstolens praksis vedroerende de tilsvarende bestemmelser i faellesskabsretten. For det foerste vedroerer princippet kun Domstolens retspraksis forud for aftalens undertegnelse, og dette vil give anledning til vanskeligheder i betragtning af, at praksis hele tiden udvikler sig. For det andet foelger det - uanset at det ikke fremgaar af aftalen, om der sigtes til samtlige afgoerelser fra Domstolen, herunder afgoerelser om faellesskabsrettens direkte virkning og forrang - af en protokol til aftalen, at de kontraherende parter kun forpligter sig til at skabe en national lovhjemmel for at give aftalens bestemmelser forrang for modstaaende lovbestemmelser, saaledes at overholdelsen af Domstolens praksis ikke kommer til at omfatte visse vaesentlige elementer i denne retspraksis, fordi disse ikke kan forenes med aftalens karakter.

2. EOES-Domstolen - der ifoelge aftalen skal have befoejelse til at afgoere tvister mellem de kontraherende parter vedroerende fortolkningen eller anvendelsen af aftalen - vil kunne faa forelagt en tvist om fortolkningen af begrebet "kontraherende part", som for saa vidt angaar Faellesskabet alt efter sammenhaengen omfatter snart Faellesskabet, snart Faellesskabet og dettes medlemsstater og snart medlemsstaterne alene. EOEF-Domstolen skal hermed traeffe afgoerelse vedroerende Faellesskabets og dettes medlemsstaters respektive befoejelser inden for de omraader, der omfattes af aftalens bestemmelser. Det er uforeneligt med faellesskabsretten at tillaegge EOES-Domstolen den naevnte kompetence, idet den vil kunne gribe ind i det ved Traktaterne fastlagte kompetencesystem og dermed i autonomien for den faellesskabsret, som Domstolen ifoelge EOEF-Traktatens artikel 164 skal vaerne om. Domstolen har enekompetence hertil, da medlemsstaterne ved EKSF-Traktatens artikel 87 og EOEF-Traktatens artikel 219 har forpligtet sig til ikke at soege tvister vedroerende fortolkningen eller anvendelsen af Traktaterne afgjort paa anden maade end fastsat i disse.

3. Naar der ved en international aftale, som Faellesskabet har indgaaet, indfoeres en saerlig domstolsordning, hvori indgaar en retsinstans, som har kompetence til at paadoemme tvister mellem de kontraherende parter i aftalen, og som dermed har kompetence til at fortolke aftalens bestemmelser, er denne rets afgoerelser bindende for Faellesskabets institutioner, herunder for Domstolen. Afgoerelserne skal saaledes ogsaa laegges til grund, naar Domstolen skal tage stilling til fortolkningen af den internationale aftale som en integrerende del af Faellesskabets retsorden.

En international aftale, der foreskriver en saadan domstolsordning, er som udgangspunkt forenelig med faellesskabsretten, da Faellesskabets kompetence i internationale forhold og dets kompetence til at indgaa internationale aftaler noedvendigvis omfatter en adgang til, at Faellesskabet kan forpligte sig til at respektere afgoerelser fra en retsinstans, der oprettes ved saadanne aftaler, for saa vidt angaar fortolkningen og anvendelsen af deres bestemmelser.

For saa vidt angaar aftalen om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade goer der sig dog saerlige forhold gaeldende. Dels omfatter aftalen en vaesentlig del af de bestemmelser, som regulerer de oekonomiske forbindelser og handelsforholdene inden for Faellesskabet, og som for hovedpartens vedkommende udgoer grundlaeggende bestemmelser i faellesskabsretten, og aftalen medfoerer saaledes, at der i faellesskabsretten indfoejes et omfattende regelsaet side om side med en kategori af faellesskabsbestemmelser med samme indhold. Dels opstilles der i aftalen maal vedroerende ensartet anvendelse og lige konkurrencevilkaar, og dermed tager aftalen noedvendigvis sigte paa fortolkningen saavel af bestemmelserne i aftalen som af de tilsvarende bestemmelser inden for faellesskabsretten.

EOES-Domstolen skal ganske vist i henhold til aftalen fortolke aftalens bestemmelser i lyset af Domstolens relevante praksis fra tiden forud for aftalens undertegnelse, men en saadan forpligtelse vil ikke paahvile EOES-Domstolen, for saa vidt angaar de afgoerelser, som Domstolen traeffer efter dette tidspunkt. Den retlige ensartethed inden for hele Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade, som aftalen har til formaal at tilvejebringe, er saaledes ikke alene bestemmende for fortolkningen af aftalens egne regler, men ogsaa for fortolkningen af de tilsvarende regler i faellesskabsretten.

Heraf foelger, at den domstolsordning, der paataenkes indfoert ved aftalen - for saa vidt som den vil vaere bestemmende for den fremtidige fortolkning af Faellesskabets regler om den frie bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital og reglerne om konkurrencen - er i strid med EOEF-Traktatens artikel 164 og mere generelt med selve Faellesskabets grundlag. Domstolsordningen er dermed uforenelig med faellesskabsretten.

4. Ingen af EOEF-Traktatens bestemmelser er imidlertid til hinder for, at der ved en international aftale gives Domstolen kompetence til at fortolke bestemmelser i en saadan aftale med henblik paa dens anvendelse i tredjelande, og der kan ikke rejses principielle indvendinger hverken mod den frihed, der ved aftalen om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade gives EFTA-staterne til at bestemme, om de vil lade deres retsinstanser forelaegge spoergsmaal for Domstolen, eller mod, at der ikke er fastsat en pligt for visse af disse retsinstanser til at indbringe sager for Domstolen. Det kan derimod ikke accepteres, at de svar, Domstolen giver EFTA-staternes retsinstanser, kun er vejledende og helt uden bindende virkning. Dette ville bevirke en fuldstaendig aendring af Domstolens rolle i henhold til Traktaten, nemlig som en retsinstans, hvis domme er bindende.

5. Da retten til at medvirke i sager, der verserer for Domstolen, er reguleret i artikel 20 og 37 i protokollen vedroerende statutten for EOEF-Domstolen, der kan aendres af Faellesskabets institutioner ifoelge Traktatens artikel 188, stk. 2, kraeves der ikke en aendring af Traktaten i henhold til dennes artikel 236 for at give EFTA-staterne ret til inden for rammerne af Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade at medvirke i sager, der verserer for Domstolen.

6. EOEF-Traktatens artikel 238 giver ikke hjemmel til ved en international aftale at indfoere en domstolsordning, som goer indgreb i Traktatens artikel 164 og - mere generelt - i selve Faellesskabets grundlag. Af samme grund kan en aendring af artikel 238 ikke raade bod paa, at aftalens domstolssystem er uforeneligt med faellesskabsretten

Top