Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Annullationssøgsmål - søgsmål til prøvelse af en antidumpingforordning, der afslutter en fornyet undersøgelse, mens foranstaltningerne er i kraft, og reducerer satsen for den endelige antidumpingtold - søgsmål, hvorved sagsøger alene anfægter forordningens manglende tilbagevirkende gyldighed - anmodning om tilbagebetaling i tilslutning til grundforordningen - særskilt karakter - formaliteten

(EF-traktaten, art. 173, stk. 4 (efter ændring nu art. 230, stk. 4, EF); Rådets forordning nr. 384/96, art. 11, stk. 8)

2. Annullationssøgsmål - retlig interesse - importør, som anfægter den manglende tilbagevirkende gyldighed af en forordning, der reducerer antidumpingtolden

(EF-traktaten art. 173, stk. 4 (efter ændring nu art. 230, stk. 4, EF))

3. Annullationssøgsmål - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt - forordning, der ændrer antidumpingtolden - importør, hvis videresalgspriser er blevet anvendt ved beregningen af eksportprisen

(EF-traktaten, art. 173, stk. 4 (efter ændring nu art. 230, stk. 4, EF))

4. Fælles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - fornyet undersøgelse - genstand

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 11)

5. Fælles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - fornyet undersøgelse af de forhold, der begrundede antidumpingtoldens indførelse - fornyet undersøgelse, der vedrører den samme periode som den oprindelige undersøgelse - konstatering af, at de betingelser, der begrundede toldens indførelse, ikke var opfyldt - institutionernes forpligtelse til at drage konsekvenser heraf - anvendelse af de korrigerende foranstaltninger med tilbagevirkende gyldighed - lovlighed - tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet - foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 1)

Sammendrag

1. Undtagelsen fra princippet om søgsmålstypernes selvstændige karakter - hvorefter en sagsøger, der ikke har anfægtet en retsakt inden for de i traktatens artikel 173 (efter ændring nu artikel 230 EF) fastsatte frister, ikke kan påberåbe sig en anden søgsmålstype for at komme uden om afvisningen af annullationssøgsmålet - forudsætter, at denne sagsøger allerede har haft mulighed for at få den retsakt eller adfærd, der reelt gøres til genstand for et andet søgsmål, bedømt af Fællesskabets retsinstanser. Undtagelsen finder ikke anvendelse, når de to søgsmål har deres udspring i forskellige retsakter eller forskellige former for adfærd fra forvaltningen, også selv om de to søgsmål fører til det samme økonomiske resultat for sagsøgeren.

Det gælder med hensyn hertil, at når Rådet efter en fornyet undersøgelse af de foranstaltninger, der er indført inden for rammerne af en antidumpingprocedure, vedtager en forordning, der reducerer den på visse erhvervsdrivendes import indførte told til 0%, har en sådan erhvervsdrivendes søgsmål med påstand om annullation af den nævnte forordning, for så vidt som reduktionen ikke er blevet anvendt med tilbagevirkende gyldighed, og anmodning om tilbagebetaling af den erlagte told i medfør af den ændrede forordning, som han indgiver i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 8, en særlig karakter og vedrører retsakter, der er forskellige.

( jf. præmis 44 og 45 )

2. En virksomhed, der har importeret varer, som er omfattet af en antidumpingtold, til Fællesskabet, har en interesse i annullation af en rådsforordning, der efter en fornyet undersøgelse reducerer denne told til 0%, for så vidt som Rådet ikke har givet virksomheden medhold i dens anmodning om, at de bestemmelser, der ændrer den toldsats, der påhviler dens import, anvendes med tilbagevirkende gyldighed. Den omstændighed, at den anfægtede forordning som helhed er til fordel for virksomheden, begrænser på ingen måde dens interesse i at få den del af forordningen annulleret, som er ugunstig for den, dvs. bestemmelsen om ikrafttrædelsen af ændringen af tolden.

( jf. præmis 55 )

3. En importør, hvis videresalgspriser blev taget i betragtning ved beregningen af eksportprisen i forbindelse med en antidumpingprocedure, er individuelt berørt af en forordning, der efter en fornyet undersøgelse ændrer antidumpingtolden, og har ret til at anlægge annullationssøgsmål til anfægtelse af denne forordning.

( jf. præmis 65 )

4. Den procedure for fornyet undersøgelse, der er fastsat i artikel 11 i grundforordning nr. 384/96, finder anvendelse, såfremt de omstændigheder, på grundlag af hvilke normalværdierne er fastsat i antidumpingforordningen, har ændret sig. Undersøgelsen har altså til formål at tilpasse den indførte told til udviklingen i de forhold, som udgjorde grundlaget for tolden, og forudsætter derfor, at disse forhold har ændret sig.

( jf. præmis 82 )

5. Når institutionerne, idet de benytter den samme undersøgelsesperiode som ved den oprindelige undersøgelse, inden for rammerne af en af Kommissionen iværksat undersøgelse med henblik på at gøre det muligt for de virksomheder, der ikke deltog i en antidumpingprocedure, at opnå en individuel behandling på grundlag af deres eksportpriser, fastslår, at et af de forhold, som den endelige antidumpingtold blev indført på grundlag af, ikke foreligger, kan det ikke længere antages, at de betingelser, der er fastsat i artikel 1 i grundforordning nr. 384/96 om antidumping, var opfyldt på tidspunktet for vedtagelsen af den oprindelige forordning, og at handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger derfor var nødvendige. Under disse omstændigheder er institutionerne forpligtet til at drage alle de nødvendige konsekvenser, der følger af valget af undersøgelsesperiode for den omhandlede fornyede undersøgelse, og når de har fastslået, at en virksomhed ikke har foretaget dumping under den nævnte periode, skal de give denne konstatering tilbagevirkende gyldighed.

Selv om retssikkerhedsprincippet i almindelighed forbyder, at en fællesskabsretsakt gives gyldighed fra et tidspunkt, der ligger før aktens offentliggørelse, kan dette rent undtagelsesvis tillades, når det tilstræbte formål fordrer det, og når de berørtes berettigede forventning respekteres behørigt. Som følge heraf kan det tillades, at institutionernes retsakter anvendes med tilbagevirkende kraft, såfremt dette kan føre til en mere gunstig retsstilling for den pågældende, og såfremt der tages behørigt hensyn til den berettigede forventning.

( jf. præmis 87, 90 og 91 )