This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62017CJ0308
Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. november 2018.
Hellenische Republik mod Leo Kuhn.
Præjudiciel forelæggelse – forordning (EU) nr. 1215/2012 – retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område – anvendelsesområde – artikel 1, stk. 1 – begrebet »det civil- og handelsretlige område« – obligationer udstedt af en medlemsstat – den private sektors deltagelse i omstruktureringen af denne stats offentlige gæld – ensidig ændring af lånebetingelser med tilbagevirkende kraft – klausuler om kollektiv optræden – søgsmål mod den nævnte stat anlagt af private indehavere af disse obligationer i deres egenskab af fysiske personer – statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt.
Sag C-308/17.

Sag C-308/17
Den Hellenske Republik
mod
Leo Kuhn
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof)
»Præjudiciel forelæggelse – forordning (EU) nr. 1215/2012 – retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område – anvendelsesområde – artikel 1, stk. 1 – begrebet »det civil- og handelsretlige område« – obligationer udstedt af en medlemsstat – den private sektors deltagelse i omstruktureringen af denne stats offentlige gæld – ensidig ændring af lånebetingelser med tilbagevirkende kraft – klausuler om kollektiv optræden – søgsmål mod den nævnte stat anlagt af private indehavere af disse obligationer i deres egenskab af fysiske personer – statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt«
Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. november 2018
Retligt samarbejde på det civilretlige område – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 1215/2012 – anvendelsesområde – det civil- og handelsretlige område – søgsmål, som en person, der har købt obligationer udstedt af en medlemsstat, anlægger mod sidstnævnte med henblik på at anfægte en ombytning af de nævnte obligationer med obligationer med en lavere værdi – ikke omfattet
(Rådets forordning nr. 1215/2012, art. 1, stk. 1)
Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at »det civil- og handelsretlige område« i denne bestemmelses forstand ikke omfatter en tvist som den i hovedsagen omhandlede, der vedrører et søgsmål, som en fysisk person, der har købt obligationer udstedt af en medlemsstat, anlægger mod denne medlemsstat med henblik på at anfægte den ombytning af de nævnte obligationer med obligationer med en lavere værdi, som denne fysiske person er blevet pålagt ved en lov, som den nationale lovgiver har vedtaget under ekstraordinære omstændigheder, og i medfør af hvilken disse betingelser ensidigt og med tilbagevirkende kraft er blevet ændret ved indsættelsen af en klausul om kollektiv optræden, der gør det muligt for et flertal af indehaverne af de pågældende obligationer at pålægge mindretallet denne ombytning.
(jf. præmis 43 og domskonkl.)