Sag C-448/15

Belgische Staat

mod

Wereldhave Belgium Comm. VA m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af hof van beroep te Brussel)

»Præjudiciel forelæggelse – moder- og datterselskaber, der har hjemsted i forskellige medlemsstater – fælles beskatningsordning – selskabsskat – direktiv 90/435/EØF – anvendelsesområde – artikel 2, litra c) – selskab, der uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en skat – beskatning med en nulsats«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 8. marts 2017

Tilnærmelse af lovgivningerne – fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater – direktiv 90/435 – fritagelse for kildeskat i datterselskabets medlemsstat af udbytte udloddet til moderselskabet – opkrævning af forskudsskat af det udbytte, som datterselskabet udlodder til et investeringsinstitut med hjemsted i en anden medlemsstat, som dér er undergivet en selskabsbeskatning med en nulsats på visse betingelser – lovlighed – betingelse – investeringsinstitut, der ikke betegnes som et selskab i en medlemsstat

[Rådets direktiv 90/435, art. 2, litra c), og art. 5, stk. 1]

Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at dets artikel 5, stk. 1, ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der opkræves forskudsskat af det udbytte, som et datterselskab med hjemsted i en medlemsstat udlodder til et udloddende investeringsinstitut med hjemsted i en anden medlemsstat, som er undergivet en selskabsbeskatning med en nulsats på den betingelse, at hele dets overskud udloddes til dets aktionærer, eftersom et sådant investeringsinstitut ikke udgør et »selskab i en medlemsstat« i dette direktivs forstand.

Det bemærkes i denne henseende, at artikel 2, litra c), i direktiv 90/435 indeholder et positivt kvalifikationskriterium, nemlig at være omfattet af den pågældende skat, og et negativt kvalifikationskriterium, nemlig at være uden fritagelse for denne skat og uden valgmulighed. Angivelsen af disse to kriterier – det ene positivt, det andet negativt – fører til den antagelse, at betingelsen i nævnte direktivs artikel 2, litra c), ikke alene kræver, at et selskab er omfattet af anvendelsesområdet for den pågældende skat, men ligeledes tilsigter at udelukke de situationer, der indeholder den mulighed, at selskabet, til trods for at være omfattet af denne skat, ikke reelt skal betale den nævnte skat. Selv om et selskab, der er omfattet af en skat med en nulsats på den betingelse, at hele dets overskud udloddes til dets aktionærer, ikke er fritaget for en sådan skat, befinder det sig imidlertid i praksis i samme situation som den, som betingelsen i artikel 2, litra c), i direktiv 90/435 tilsigter at udelukke, nemlig den situation, hvor selskabet ikke skal betale skatten. At den nationale lovgivning indeholder en bestemmelse, hvorefter en bestemt kategori af selskaber under visse omstændigheder kan være berettiget til en skatteprocent på nul, svarer nemlig til – således som generaladvokaten har anført i punkt 43 og 44 i sit forslag til afgørelse – at disse selskaber ikke undergives denne skat (jf. ligeledes dom af 20.5.2008, Orange European Smallcap Fund,C-194/06, EU:C:2008:289, præmis 33 og 34).

(jf. præmis 31-34 og 43 samt domskonkl.)