Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CJ0607

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. maj 2016.
Bookit, Ltd mod Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs.
Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem – direktiv 2006/112/EF – fritagelse – artikel 135, stk. 1, litra d) – transaktioner vedrørende betalinger og overførsler – begreb – køb af biografbilletter over telefonen eller internettet – betaling med debet- eller kreditkort – såkaldte »ydelser vedrørende behandling af korttransaktioner«.
Sag C-607/14.

Court reports – general

Sag C-607/14

Bookit Ltd

mod

Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

(anmodning om præjudiciel afgørelse

indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber))

»Præjudiciel forelæggelse — det fælles merværdiafgiftssystem — direktiv 2006/112/EF — fritagelse — artikel 135, stk. 1, litra d) — transaktioner vedrørende betalinger og overførsler — begreb — køb af biografbilletter over telefonen eller internettet — betaling med debet- eller kreditkort — såkaldte »ydelser vedrørende behandling af korttransaktioner««

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. maj 2016

  1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser – banktransaktioner som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/112 – begreb – køb af biografbilletter over telefonen eller internet – betaling med debet- eller kreditkort – såkaldte »ydelser vedrørende behandling af korttransaktioner« – ikke omfattet

    [Rådets direktiv 2006/112, art. 135, stk. 1, litra d)]

  2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser – banktransaktioner som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/112 – transaktioner vedrørende betalinger eller overførsler i denne bestemmelses forstand – kriterierne for fastsættelse

    [Rådets direktiv 2006/112, art. 135, stk. 1, litra d)]

  1.  Artikel 135, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den heri fastsatte merværdiafgiftsfritagelse for transaktioner vedrørende betalinger eller overførsler ikke finder anvendelse på en såkaldt ydelse »vedrørende behandling af debet- eller kreditkorttransaktioner«, som leveres af en afgiftspligtig person, når en person gennem denne tjenesteyder køber en biografbillet, som tjenesteyderen sælger i en anden enheds navn og for dennes regning, og som personen betaler for med et debet- eller kreditkort.

    En tjenesteyder, som leverer ydelser vedrørende behandling af korttransaktioner, som for denne afgiftspligtige i det væsentlige består i at opnå oplysninger fra køberen vedrørende det betalingskort, som han har anvendt, at overføre disse oplysninger til selskabets indløsende bank, at modtage den af den udstedende bank udstedte autorisationskode via sin indløsende bank, og når oplysningen om billettens tilrådighed er bekræftet at overfører disse oplysninger og den pågældende autorisationskode til sin indløsende bank, deltager ikke specifikt og væsentligt i de retlige og økonomiske ændringer, som kendetegner en overførsel af ejendomsretten til de pågældende midler, og som gør det muligt at karakterisere en transaktion vedrørende betalinger eller overførsler, som er fritaget i henhold til denne artikel 135, stk. 1, litra d), men begrænser sig til at gennemføre de tekniske eller administrative foranstaltninger, som gør det muligt for tjenesteyderen at indhente oplysninger og meddele disse til sin indløsende bank samt på samme måde at modtage meddelelse om oplysninger, som gør det muligt for tjenesteyderen at gennemføre et salg og modtage de tilsvarende midler.

    (jf. præmis 31, 51 og 57 samt domskonkl.)

  2.  For at kunne betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal de omhandlede tjenesteydelser, set under ét, udgøre en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en overførsel, og således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer. Der må i denne forbindelse sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i direktivets forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse. I denne forbindelse må der navnlig foretages en undersøgelse af omfanget af tjenesteyderens ansvar, herunder spørgsmålet om, hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer. Da det er de funktionelle aspekter, der er relevante ved afgørelsen af, om en transaktion er en overførsel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i dette artikel 135, stk. 1, litra d), består det relevante kriterium for at sondre mellem transaktioner, der medfører, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer i henhold til Domstolens retspraksis, som henhører under den omhandlede fritagelse, og transaktioner, som ikke har sådanne virkninger og følgelig ikke henhører under fritagelsen, i øvrigt i at vide, om den pågældende transaktion faktisk eller potentielt overdrager ejendomsretten til de pågældende beløb eller opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en sådan overførsel.

    Bemærkningerne vedrørende betalingsoverførsler finder også anvendelse på betalingstransaktioner.

    (jf. præmis 40, 41 og 43)

Top