Sag C-238/12 P

FLSmidth & Co. A/S

mod

Europa-Kommissionen

»Appel — konkurrence — karteller — markedet for industrisække af plastik — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF — Rettens fulde prøvelsesret — begrundelsespligt — moderselskabets ansvar for den overtrædelse, der er begået af datterselskabet — moderselskabets ansvar for betalingen af den bøde, der er pålagt datterselskabet — proportionalitet — tvister for Retten — rimelig sagsbehandlingstid«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 30. april 2014

1. Konkurrence – EU-retten – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber – afkræftelig karakter – hensyntagen under overholdelse af princippet om uskyldsformodning – bevisbyrde

   (Art. 81 EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 48; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)

2. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

   (Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

3. Appel – anbringender – anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen – afvisning

   (Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58; Domstolens procesreglement, art. 170, stk. 1)

4. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – rækkevidde

   (Art. 261 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

5. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed og varighed – forpligtelse til at fastsætte en bøde fuldstændig proportionelt med overtrædelsens varighed – foreligger ikke

   (Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

6. Appel – Domstolens kompetence – omgørelse af billighedsgrunde af Rettens skøn vedrørende størrelsen af de bøder, som er blevet pålagt virksomheder, der har tilsidesat traktatens konkurrenceregler – udelukket – omgørelse af dette skøn på grund af en overtrædelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling – lovligt

   (Art. 258 TEUF og 261 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

7. Konkurrence – EU-retten – overtrædelse begået af et datterselskab – moderselskabet pålagt ansvar – solidarisk hæftelse for betaling af bøden – rækkevidde – moderselskab og datterselskab, som på det tidspunkt, hvor overtrædelsen blev begået, udgjorde én virksomhed – hensyntagen til eventuelle formildende omstændigheder i lyset af virksomheden som helhed og ikke virksomhedens enkelte dele

   (Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04)

8. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – betingelser – moder- og datterselskaber – nødvendigt med økonomisk enhed på samarbejdstidspunktet

   (Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04)

9. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nedsættelse af bøden som modydelse for den anklagede virksomheds samarbejde – betingelser – nødvendigt, at en adfærd har lettet Kommissionens konstatering af overtrædelsen – Kommissionens skøn

   (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04)

10. Retslig procedure – sagsbehandlingstid ved Retten – rimelig frist – tvist vedrørende forekomsten af en overtrædelse af konkurrencereglerne – manglende iagttagelse af den rimelige frist – følger

    (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, stk. 2)

11. Ansvar uden for kontraktforhold – påstand, der støttes på en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid ved Retten – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – bedømmelseskriterier – afdelingens sammensætning

    (Art. 256 TEUF, 268 TEUF og 340 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, stk. 2)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 25-28 og 31)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 31 og 100-102)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 42)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 56-60)

5.  Selv om Retten er forpligtet til at sikre, at beregningen af en bøde, som pålægges en virksomhed for sin deltagelse i en overtrædelse af EU-konkurrenceretten, tager behørigt hensyn til denne overtrædelses varighed og deltagelsen heri, forholder det sig ikke desto mindre således, at en overtrædelses varighed hverken er det eneste eller nødvendigvis det vigtigste forhold, som Kommissionen og/eller Retten skal tage hensyn til ved beregningen af denne bøde.

   Den pålagte bødes størrelse skal således ikke være strengt proportional, eller i princippet rimeligt proportional med varigheden af virksomhedens deltagelse i den pågældende overtrædelse, forudsat at den i tilstrækkelig grad afspejler grovheden af den begåede overtrædelse.

   (jf. præmis 63 og 64)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 67)

7.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 71)

8.  Det er kun den virksomhed, som har samarbejdet med denne institution på grundlag af meddelelsen om bødefritagelse og nedsættelse af bøder i kartelsager, der i henhold til denne meddelelse kan indrømmes en nedsættelse af den bøde, der uden et sådant samarbejde ville være blevet pålagt. Denne nedsættelse kan ikke udvides til at omfatte en virksomhed, der i en del af den pågældende overtrædelsesperiode udgjorde en del af en virksomheds økonomiske enhed, men som ikke længere udgjorde en del heraf på det tidspunkt, hvor sidstnævnte virksomhed samarbejdede med Kommissionen.

   En modsat fortolkning ville nemlig normalt indebære, at et selskab, som oprindeligt havde deltaget i en overtrædelse som moderselskab til et datterselskab, som var direkte involveret i overtrædelsen, og som overdrager dette selskab til en anden virksomhed, i forbindelse med en virksomhedssuccession i givet fald ville være omfattet af en bødenedsættelse, som indrømmes den sidstnævnte virksomhed for samarbejdet med Kommissionen, selv om virksomheden hverken selv bidrager til, at den pågældende overtrædelse konstateres, eller på tidspunktet for dette samarbejde udøver en bestemmende indflydelse på sit tidligere datterselskab.

   (jf. præmis 83 og 84)

9.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 103)

10.  Henset til behovet for at sikre de EU-retlige konkurrencereglers iagttagelse kan Domstolen ikke udelukkende på grund af en tilsidesættelse af en rimelig sagsbehandlingstid give en appellant medhold i, at der kan rejses tvivl om størrelsen af en bøde, når samtlige de anbringender, der er blevet gjort gældende til anfægtelse af de konstateringer, som Retten har foretaget vedrørende størrelsen af denne bøde og de former for adfærd, som pålægges en sanktion ved denne bøde, er blevet forkastet.

    En tilsidesættelse fra en af Unionens retsinstansers side af dens forpligtelse ifølge artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til at pådømme de sager, som den får forelagt, inden en rimelig frist, bør imødegås med, at der indbringes et erstatningssøgsmål for Retten, idet et sådant søgsmål udgør en effektiv afhjælpning. Det følger heraf, at en påstand om erstatning for det tab, der er forårsaget af Rettens manglende iagttagelse af en rimelig sagsbehandlingstid, ikke kan forelægges direkte for Domstolen inden for rammerne af en appel, men skal indbringes for Retten selv.

    (jf. præmis 115 og 116)

11.  I forbindelse med en påstand om erstatning for det tab, der er forårsaget af Rettens manglende iagttagelse af en rimelig sagsbehandlingstid, tilkommer det Retten, idet den skal træffe sin afgørelse i en anden sammensætning end den, der behandlede den sag, som gav anledning til den procedure, hvis varighed kritiseres, at vurdere såvel rigtigheden af det påberåbte tab som årsagssammenhængen mellem dette tab og den urimeligt lange varighed af den omtvistede retslige procedure ved at foretage en undersøgelse af de beviser, der i den anledning er fremlagt.

    Varigheden af en procedure for Retten, som når op på mere end seks år, og som, det være sig tvistens kompleksitet, parternes adfærd eller opståede procedurespørgsmål, ikke kan begrundes af nogen af omstændighederne i den sag, der gav anledning til tvisten, udgør en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder, og giver derfor ret til en sådan påstand om erstatning, adskilt fra en appelsag.

    (jf. præmis 116-119 og 123)

Sag C-238/12 P

FLSmidth & Co. A/S

mod

Europa-Kommissionen

»Appel — konkurrence — karteller — markedet for industrisække af plastik — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF — Rettens fulde prøvelsesret — begrundelsespligt — moderselskabets ansvar for den overtrædelse, der er begået af datterselskabet — moderselskabets ansvar for betalingen af den bøde, der er pålagt datterselskabet — proportionalitet — tvister for Retten — rimelig sagsbehandlingstid«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 30. april 2014

1. Konkurrence — EU-retten — overtrædelser — ansvar — moder- og datterselskaber — økonomisk enhed — bedømmelseskriterier — formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber — afkræftelig karakter — hensyntagen under overholdelse af princippet om uskyldsformodning — bevisbyrde

   (Art. 81 EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 48; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)

2. Appel — anbringender — urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder — afvisning — Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer — udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

   (Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

3. Appel — anbringender — anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen — afvisning

   (Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58; Domstolens procesreglement, art. 170, stk. 1)

4. Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — Kommissionens skøn — domstolsprøvelse — Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret — rækkevidde

   (Art. 261 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

5. Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — kriterier — overtrædelsens grovhed og varighed — forpligtelse til at fastsætte en bøde fuldstændig proportionelt med overtrædelsens varighed — foreligger ikke

   (Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

6. Appel — Domstolens kompetence — omgørelse af billighedsgrunde af Rettens skøn vedrørende størrelsen af de bøder, som er blevet pålagt virksomheder, der har tilsidesat traktatens konkurrenceregler — udelukket — omgørelse af dette skøn på grund af en overtrædelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling — lovligt

   (Art. 258 TEUF og 261 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

7. Konkurrence — EU-retten — overtrædelse begået af et datterselskab — moderselskabet pålagt ansvar — solidarisk hæftelse for betaling af bøden — rækkevidde — moderselskab og datterselskab, som på det tidspunkt, hvor overtrædelsen blev begået, udgjorde én virksomhed — hensyntagen til eventuelle formildende omstændigheder i lyset af virksomheden som helhed og ikke virksomhedens enkelte dele

   (Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04)

8. Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde — betingelser — moder- og datterselskaber — nødvendigt med økonomisk enhed på samarbejdstidspunktet

   (Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04)

9. Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — kriterier — nedsættelse af bøden som modydelse for den anklagede virksomheds samarbejde — betingelser — nødvendigt, at en adfærd har lettet Kommissionens konstatering af overtrædelsen — Kommissionens skøn

   (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04)

10. Retslig procedure — sagsbehandlingstid ved Retten — rimelig frist — tvist vedrørende forekomsten af en overtrædelse af konkurrencereglerne — manglende iagttagelse af den rimelige frist — følger

    (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, stk. 2)

11. Ansvar uden for kontraktforhold — påstand, der støttes på en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid ved Retten — betingelser — ulovlighed — skade — årsagsforbindelse — bedømmelseskriterier — afdelingens sammensætning

    (Art. 256 TEUF, 268 TEUF og 340 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, stk. 2)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 25-28 og 31)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 31 og 100-102)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 42)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 56-60)

5.  Selv om Retten er forpligtet til at sikre, at beregningen af en bøde, som pålægges en virksomhed for sin deltagelse i en overtrædelse af EU-konkurrenceretten, tager behørigt hensyn til denne overtrædelses varighed og deltagelsen heri, forholder det sig ikke desto mindre således, at en overtrædelses varighed hverken er det eneste eller nødvendigvis det vigtigste forhold, som Kommissionen og/eller Retten skal tage hensyn til ved beregningen af denne bøde.

   Den pålagte bødes størrelse skal således ikke være strengt proportional, eller i princippet rimeligt proportional med varigheden af virksomhedens deltagelse i den pågældende overtrædelse, forudsat at den i tilstrækkelig grad afspejler grovheden af den begåede overtrædelse.

   (jf. præmis 63 og 64)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 67)

7.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 71)

8.  Det er kun den virksomhed, som har samarbejdet med denne institution på grundlag af meddelelsen om bødefritagelse og nedsættelse af bøder i kartelsager, der i henhold til denne meddelelse kan indrømmes en nedsættelse af den bøde, der uden et sådant samarbejde ville være blevet pålagt. Denne nedsættelse kan ikke udvides til at omfatte en virksomhed, der i en del af den pågældende overtrædelsesperiode udgjorde en del af en virksomheds økonomiske enhed, men som ikke længere udgjorde en del heraf på det tidspunkt, hvor sidstnævnte virksomhed samarbejdede med Kommissionen.

   En modsat fortolkning ville nemlig normalt indebære, at et selskab, som oprindeligt havde deltaget i en overtrædelse som moderselskab til et datterselskab, som var direkte involveret i overtrædelsen, og som overdrager dette selskab til en anden virksomhed, i forbindelse med en virksomhedssuccession i givet fald ville være omfattet af en bødenedsættelse, som indrømmes den sidstnævnte virksomhed for samarbejdet med Kommissionen, selv om virksomheden hverken selv bidrager til, at den pågældende overtrædelse konstateres, eller på tidspunktet for dette samarbejde udøver en bestemmende indflydelse på sit tidligere datterselskab.

   (jf. præmis 83 og 84)

9.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 103)

10.  Henset til behovet for at sikre de EU-retlige konkurrencereglers iagttagelse kan Domstolen ikke udelukkende på grund af en tilsidesættelse af en rimelig sagsbehandlingstid give en appellant medhold i, at der kan rejses tvivl om størrelsen af en bøde, når samtlige de anbringender, der er blevet gjort gældende til anfægtelse af de konstateringer, som Retten har foretaget vedrørende størrelsen af denne bøde og de former for adfærd, som pålægges en sanktion ved denne bøde, er blevet forkastet.

    En tilsidesættelse fra en af Unionens retsinstansers side af dens forpligtelse ifølge artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til at pådømme de sager, som den får forelagt, inden en rimelig frist, bør imødegås med, at der indbringes et erstatningssøgsmål for Retten, idet et sådant søgsmål udgør en effektiv afhjælpning. Det følger heraf, at en påstand om erstatning for det tab, der er forårsaget af Rettens manglende iagttagelse af en rimelig sagsbehandlingstid, ikke kan forelægges direkte for Domstolen inden for rammerne af en appel, men skal indbringes for Retten selv.

    (jf. præmis 115 og 116)

11.  I forbindelse med en påstand om erstatning for det tab, der er forårsaget af Rettens manglende iagttagelse af en rimelig sagsbehandlingstid, tilkommer det Retten, idet den skal træffe sin afgørelse i en anden sammensætning end den, der behandlede den sag, som gav anledning til den procedure, hvis varighed kritiseres, at vurdere såvel rigtigheden af det påberåbte tab som årsagssammenhængen mellem dette tab og den urimeligt lange varighed af den omtvistede retslige procedure ved at foretage en undersøgelse af de beviser, der i den anledning er fremlagt.

    Varigheden af en procedure for Retten, som når op på mere end seks år, og som, det være sig tvistens kompleksitet, parternes adfærd eller opståede procedurespørgsmål, ikke kan begrundes af nogen af omstændighederne i den sag, der gav anledning til tvisten, udgør en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder, og giver derfor ret til en sådan påstand om erstatning, adskilt fra en appelsag.

    (jf. præmis 116-119 og 123)