Sag C-300/10

Vítor Hugo Marques Almeida

mod

Companhia de Seguros Fidelidade-Mundial SA m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal da Relação de Guimarães)

»Ansvarsforsikring for motorkøretøjer — direktiv 72/166/EØF — artikel 3, stk. 1 — direktiv 84/5/EØF — artikel 2, stk. 1 — direktiv 90/232/EØF — artikel 1 — ret til erstatning fra lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer — den forsikredes erstatningsansvar — skadelidtes medvirken til skaden — begrænsning af retten til erstatning«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 23. oktober 2012

Tilnærmelse af lovgivningerne – motorkøretøjsansvarsforsikring – direktiv 72/166, 84/5 og 90/232 – fastlæggelse af den ansvarsforsikringsordning, der gælder for skader forvoldt ved færdsel med motorkøretøjer – national lovgivning, hvorefter et offers ret til erstatning kan begrænses eller bortfalde, såfremt førerne af de i ulykken involverede køretøjer ikke kan tilskrives fejl – lovlig

(Rådets direktiv 72/166, art. 3, stk. 1, 84/5, art. 2, stk. 1, og 90/232, art. 1)

Artikel 3, stk. 1, i direktiv 72/166 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, artikel 2, stk. 1, i andet direktiv 84/5 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og artikel 1 i tredje direktiv 90/232 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser, som i tilfælde af et sammenstød mellem to køretøjer, der har forårsaget personskade på en passager i et af disse køretøjer, uden at førerne af disse køretøjer kan tilskrives fejl, tillader, at de forsikredes erstatningsansvar begrænses eller bortfalder.

En sådan national lovgivning, som kun har til formål at fastlægge den skadelidtes ret til erstatning samt det eventuelle omfang af denne ret, begrænser nemlig ikke den ansvarsforsikringsdækning, som er fastsat for den forsikrede i medfør af EU-retlige regler.

Selv om den nationale lovgivning bestemmer, at når skadelidtes fejl har bidraget til skadernes opståen eller en forværring heraf, kan skadelidte i medfør af en vurdering, som den kompetente ret foretager under hensyn til graden af de respektive fejl og de konsekvenser, som fejlene har medført, fratages en del af eller hele erstatningen, bevirker denne lovgivning i øvrigt ikke, at skadelidtes ret til erstatning fra den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer, der dækker føreren af det køretøj, der var involveret i en ulykke, uden videre udelukkes eller begrænses uforholdsmæssigt.

(jf. præmis 28, 35-37 og 39 samt domskonkl.)

Sag C-300/10

Vítor Hugo Marques Almeida

mod

Companhia de Seguros Fidelidade-Mundial SA m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal da Relação de Guimarães)

»Ansvarsforsikring for motorkøretøjer — direktiv 72/166/EØF — artikel 3, stk. 1 — direktiv 84/5/EØF — artikel 2, stk. 1 — direktiv 90/232/EØF — artikel 1 — ret til erstatning fra lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer — den forsikredes erstatningsansvar — skadelidtes medvirken til skaden — begrænsning af retten til erstatning«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 23. oktober 2012

Tilnærmelse af lovgivningerne — motorkøretøjsansvarsforsikring — direktiv 72/166, 84/5 og 90/232 — fastlæggelse af den ansvarsforsikringsordning, der gælder for skader forvoldt ved færdsel med motorkøretøjer — national lovgivning, hvorefter et offers ret til erstatning kan begrænses eller bortfalde, såfremt førerne af de i ulykken involverede køretøjer ikke kan tilskrives fejl — lovlig

(Rådets direktiv 72/166, art. 3, stk. 1, 84/5, art. 2, stk. 1, og 90/232, art. 1)

Artikel 3, stk. 1, i direktiv 72/166 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, artikel 2, stk. 1, i andet direktiv 84/5 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og artikel 1 i tredje direktiv 90/232 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser, som i tilfælde af et sammenstød mellem to køretøjer, der har forårsaget personskade på en passager i et af disse køretøjer, uden at førerne af disse køretøjer kan tilskrives fejl, tillader, at de forsikredes erstatningsansvar begrænses eller bortfalder.

En sådan national lovgivning, som kun har til formål at fastlægge den skadelidtes ret til erstatning samt det eventuelle omfang af denne ret, begrænser nemlig ikke den ansvarsforsikringsdækning, som er fastsat for den forsikrede i medfør af EU-retlige regler.

Selv om den nationale lovgivning bestemmer, at når skadelidtes fejl har bidraget til skadernes opståen eller en forværring heraf, kan skadelidte i medfør af en vurdering, som den kompetente ret foretager under hensyn til graden af de respektive fejl og de konsekvenser, som fejlene har medført, fratages en del af eller hele erstatningen, bevirker denne lovgivning i øvrigt ikke, at skadelidtes ret til erstatning fra den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer, der dækker føreren af det køretøj, der var involveret i en ulykke, uden videre udelukkes eller begrænses uforholdsmæssigt.

(jf. præmis 28, 35-37 og 39 samt domskonkl.)