Sag C-25/07

Alicja Sosnowska

mod

Dyrektor Izby Skarbowej we Wrocławiu Ośrodek Zamiejscowy w Wałbrzychu

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu)

»Moms — direktiv 67/227/EØF og 77/388/EØF — national lovgivning, der fastsætter regler om tilbagebetaling af overskydende moms — princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet — særlige undtagelsesforanstaltninger«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Mazák fremsat den 26. februar 2008   I - 5131

Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. juli 2008   I - 5142

Sammendrag af dom

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift

(Rådets direktiv 77/388, art. 18, stk. 4)

Artikel 18, stk. 4, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter og proportionalitetsprincippet er til hinder for nationale bestemmelser der for at tillade den nødvendige kontrol med henblik på at undgå svig og afgiftsunddragelse forlænger de nationale skattemyndigheders frist for at tilbagebetale overskydende merværdiafgift til en bestemt gruppe af afgiftspligtige fra 60 til 180 dage efter indgivelsen af merværdiangivelsen, medmindre de afgiftspligtige har stillet en kaution på et stort fast beløb.

En national lovgivning, der fastsætter bestemmelser om tilbagebetaling af overskydende merværdiafgift, der på grund af en formodet risiko for svig er mere byrdefulde for en bestemt gruppe afgiftspligtige, uden at disse afgiftspligtige har mulighed for at godtgøre, at der ikke foreligger svig eller afgiftsunddragelse, for derved at kunne drage fordel af de mindre restriktive betingelser, udgør ikke et forholdsmæssigt middel i forhold til målet om at bekæmpe svig og afgiftsunddragelse og påvirker i urimelig grad sjette direktivs mål og principper.

Tilsvarende forekommer sådanne nationale bestemmelser ikke at være i overensstemmelse med betingelsen om, at tilbagebetalingen af den overskydende afgift skal foretages inden for en rimelig frist. Den tilbagebetalingsfrist på 180 dage, der gælder i forhold til nye afgiftspligtige, dvs. afgiftspligtige, som har påbegyndt deres aktiviteter for mindre end tolv måneder siden, er således dels seks gange længere end afgiftsangivelsesperioden på en måned, dels tre gange længere end den frist, der gælder i forhold til andre afgiftspligtige, uden at det godtgøres, hvorfor det er nødvendigt at indføre en forskellig behandling af et sådant omfang for at kunne bekæmpe svig og afgiftsunddragelse.

Nye afgiftspligtiges mulighed for at betale en kaution med henblik på at kunne drage fordel af den almindelige 60 dages frist kan ikke føre til et andet resultat, eftersom denne kaution ikke er forholdsmæssig, hverken i forhold til det beløb, der skal tilbagebetales i overskydende afgift, eller i forhold til den afgiftspligtiges økonomiske størrelse. Navnlig kan indbetaling af en sådan kaution udløse en ikke ubetydelig økonomisk risiko for virksomheder, som lige har påbegyndt deres aktiviteter, og som derfor ikke råder over mange ressourcer. Reelt har kravet om tilvejebringelse af nævnte kaution for at kunne påberåbe sig den almindeligt gældende frist alene den virkning, at den økonomiske byrde, der er forbundet med indefrysningen af den overskydende afgift i en periode på 180 dage, erstattes med den økonomiske byrde som følge af indefrysningen af kautionsbeløbet.

(jf. præmis 24, 26, 27 og 29-33 samt domskonkl. 1)