Sag C-263/06

Carboni e derivati Srl

mod

Ministero dell’Economia e delle Finanze

og

Riunione Adriatica di Sicurtà SpA

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione)

»Fælles handelspolitik — beskyttelse mod dumping — antidumpingtold — hæmatit råjern med oprindelse i Rusland — beslutning nr. 67/94/EKSF — fastsættelse af toldværdi med henblik på anvendelsen af en variabel antidumpingtold — transaktionsværdi — successive salg til forskellige priser — toldmyndighedens mulighed for at tage hensyn til prisen vedrørende salg af varer, der fandt sted forud for det salg, der ligger til grund for toldangivelsen«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Mazák fremsat den 11. september 2007   I - 1080

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 28. februar 2008   I - 1099

Sammendrag af dom

1. EKSF – fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – antidumpingtold

   (Kommissionens beslutning nr. 2424/88, art. 1 og art. 2, stk. 1)

2. EKSF – fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – fastsættelse af antidumpingtold – beregningsmetode

   (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 31, stk. 1; Kommissionens beslutning nr. 67/94, art. 1, stk. 2)

1.  Det fremgår af artikel 1 og artikel 2, stk. 1, i beslutning nr. 2424/88 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, at antidumpinglovgivningen har til formål at beskytte mod dumpingimport eller subsidieret import, og at en antidumpingtold kan pålægges ethvert produkt, der er genstand for dumping i de tilfælde, hvor produktets overgang til fri omsætning i Fællesskabet forvolder skade. Henset til disse bestemmelser forudsætter anvendelsen af en antidumpingtold således, at en indførsel af varer på Fællesskabets marked forvolder skade på EF-erhvervsgrenen. Antidumpingforskrifterne angår ikke et varesalg som sådan, så længe disse varer hverken bliver eksporteret til Fællesskabets toldområde eller overgår til fri omsætning i Fællesskabet. Antidumpingtold har nemlig til formål at udligne den dumpingmargen, som følger af forskellen mellem eksportprisen til Fællesskabet og den normale værdi for en vare, og herigennem fjerne de skadevoldende virkninger af indførslen af de pågældende varer til Fællesskabet. Antidumpingforskrifternes formål indebærer således principielt ikke, at der opkræves en antidumpingtold på grundlag af den pris, der er fastsat i forbindelse med et forudgående salg af de omhandlede varer, hvis den pris, der faktisk er betalt eller skal betales af klarereren, er lig med eller højere end minimumsprisen i henhold til antidumpingforanstaltningen.

   (jf. præmis 39-41)

2.  I henhold til artikel 1, stk. 2, i beslutning nr. 67/94 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af hæmatit råjern med oprindelse i Brasilien, Polen, Rusland og Ukraine kan toldmyndighederne ikke ved anvendelse af den antidumpingtold, som er indført ved denne beslutning, fastsætte toldværdien på grundlag af den pris, som er fastsat for de pågældende varer i forbindelse med et salg, som fandt sted forud for det, der ligger til grund for toldangivelsen, hvis den angivne pris svarer til den pris, som faktisk er betalt eller skal betales af importøren. Ved tilføjelsen af udtrykket »angivne« til begrebet toldværdi understreger bestemmelsen nemlig, at grundlaget for at anvende en antidumpingtold ikke er toldværdien som sådan, men den af importøren angivne toldværdi. Det fremgår således, at priser, der knytter sig til salg, der finder sted forud for det salg, hvis pris er blevet anvendt af importøren med henblik på toldangivelsen, ikke kan tages i betragtning ved anvendelse af en antidumpingtold.

   Når toldmyndighederne har begrundet tvivl om rigtigheden af den angivne toldværdi, og hvis der, efter at de har anmodet om yderligere oplysninger og har givet den pågældende person rimelig mulighed for at gøre sine synspunkter gældende vedrørende de grunde, som denne tvivl er baseret på, uden at det er muligt at fastslå den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, stadig består tvivl, kan de i henhold til artikel 31 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks beregne toldværdien med henblik på anvendelse af den antidumpingtold, der er indført ved beslutning nr. 67/94, ved henvisning til den pris, der er aftalt for de pågældende varer i forbindelse med det salg, der tidsmæssigt ligger tættest på det salg, der ligger til grund for toldangivelsen, og hvis rigtighed toldmyndigheden ikke har nogen objektiv grund til at betvivle. I tilfælde af en sådan tvivl har toldmyndighederne for det første ikke pligt til at fastsætte toldværdien efter transaktionsværdimetoden og kan afvise den angivne pris, hvis denne tvivl fortsat består, efter at de eventuelt har anmodet om yderligere oplysninger eller dokumenter og i den forbindelse har givet den pågældende person rimelig mulighed for at gøre sine synspunkter gældende vedrørende de grunde, som denne tvivl er baseret på. Når for det andet henses til det særegne forhold ved en variabel antidumpingtold, udgør henvisningen til den pris, der er fastsat i forbindelse med et salg, der ligger forud for det, med hensyn til hvilket toldangivelsen er foretaget, en måde, hvorpå toldværdien kan fastsættes, der både er »rimelig«, jf. artikel 31, stk. 1, i forordning nr. 2913/92, og forenelig med grundprincipperne og de almindelige bestemmelser i internationale aftaler samt med de bestemmelser, der henvises til i samme artikel 31, stk. 1.

   (jf. præmis 33, 49, 52, 61, 63 og 64 samt domskonkl.)