Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Frie kapitalbevægelser – restriktioner – skattelovgivning – indkomstskat

(Art. 56 EF)

Sammendrag

Artikel 56 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en medlemsstat, hvorefter fortjeneste ved afståelse af andele i et kapitalselskab med hjemsted i en anden medlemsstat i et bestemt år allerede var skattepligtig, hvis sælgeren inden for de sidste fem år direkte eller indirekte havde været i besiddelse af en andel på mindst 1% af selskabets kapital, hvorimod fortjeneste ved afståelse af andele i et ubegrænset selskabsskattepligtig kapitalselskab med hjemsted i den første medlemsstat under i øvrigt ens betingelser i et bestemt år først var skattepligtig ved besiddelse af en væsentlig andel på mindst 10%.

En sådan forskelsbehandling på grundlag af investeringsstedet bevirker nemlig, at en aktionær afholdes fra at investere i et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, og har desuden en restriktiv virkning for selskaber med hjemsted i andre medlemsstater, idet den udgør en hindring for, at de kan rejse kapital i den omhandlede medlemsstat. Det er i denne forbindelse uden betydning, at der kun var tale om forskelsbehandling i en begrænset periode, idet denne omstændighed i sig selv ikke udelukker, at forskelsbehandlingen har afgørende følger, og at der derfor foreligger en faktisk begrænsning for kapitalens frie bevægelighed.

En sådan forskelsbehandling kan ikke begrundes med nødvendigheden af at sikre fuldstændig beskatning, der er beslægtet med argumentet om sammenhæng i beskatningsordningen, eftersom der ikke foreligger nogen direkte sammenhæng mellem den pågældende skattemæssige fordel og udligningen af denne fordel ved en bestemt skatteopkrævning for så vidt angår en aktionær. Derudover forekommer den omhandlede forskelsbehandling ikke at være begrundet med det råderum, som medlemsstaterne råder over med henblik på at indføre en overgangsordning, der har til formål på langt sigt at bringe den nationale selskabsskatteordning i overensstemmelse med fællesskabsretten og fjerne enhver forskelsbehandling. Dette råderum begrænses nemlig af pligten til at iagttage de grundlæggende friheder og navnlig pligten til at iagttage princippet om kapitalens frie bevægelighed. Selv om en overgangsordning, hvad angår beskatning af den fortjeneste, der er opnået ved afståelse af andele i hjemmehørende selskaber, kan anses for udtryk for et legitimt ønske om at sikre en problemfri overgang fra den gamle til den nye ordning, berettiger en sådan omstændighed ikke i sig selv en sådan forskelsbehandling i beskatningen af den fortjeneste, der er opnået ved afståelsen af andele i ikke-hjemmehørende selskaber.

(jf. præmis 14, 15, 26, 27, 32, 33 og 35 samt domskonkl.)