Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61999CJ0322

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    1 Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - afgiftspligtige transaktioner - udtagelse af et virksomhedsgode købt uden ret til fradrag af moms til den afgiftspligtiges private formål - arbejder udført på godet efter erhvervelsen, hvilke har givet ret til fradrag af indgående afgift - afgift på »bestanddele, det er sammensat af« - begreb

    (Rådets direktiv 77/388, art. 5, stk. 6)

    2 Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - beskatningsgrundlag - udtagelse af et virksomhedsgode købt uden ret til fradrag af moms til den afgiftspligtiges private formål - arbejder udført på godet efter erhvervelsen, hvilke har givet ret til fradrag af indgående afgift - fastlæggelse på grundlag af prisen på udtagelsestidspunktet af de tilføjede goder, som udgør »bestanddele, det er sammensat af«

    [Rådets direktiv 77/388, art. 5, stk. 6, og art. 11, punkt A, stk. 1, litra b)]

    3 Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - fradrag af indgående moms - udtagelse af et virksomhedsgode købt uden ret til fradrag af moms til den afgiftspligtiges private formål - arbejder udført på godet efter erhvervelsen, hvilke har givet ret til fradrag, og som ikke medfører afgiftspligt i henhold til sjette direktivs artikel 5, stk. 6 - berigtigelse af det oprindelige foretagne fradrag - betingelser

    [Rådets direktiv 77/388, art. 5, stk. 6, og art. 20, stk. 1, litra b)]

    Sammendrag

    1 Når en afgiftspligtig til et virksomheden uvedkommende formål udtager et gode (konkret et køretøj), købt uden ret til fradrag af merværdiafgift, som efter erhvervelsen har været genstand for arbejder, for hvilke merværdiafgiften er blevet fradraget, vedrører den skyldige merværdiafgift ifølge artikel 5, stk. 6, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter kun de »bestanddele, godet er sammensat af«, og som har givet ret til fradrag, nemlig de bestanddele, der endeligt har tabt deres ganske særlige fysiske og økonomiske egenskaber, da de blev tilføjet køretøjet efter anskaffelsen som følge af leveringen af goder, som har medført en varig forøgelse af køretøjets værdi, der ikke er fuldstændigt forbrugt ved udtagelsen.

    (jf. præmis 78 og domskonkl. 1)

    2 I tilfælde af en udtagelse, der er afgiftspligtig i medfør af artikel 5, stk. 6, i sjette direktiv 77/388, navnlig udtagelse af et gode (konkret et køretøj)

    - erhvervet uden ret til fradrag, og

    - på hvilket, der er udført arbejder, som har givet ret til fradrag og medført tilføjelse af »bestanddele, det er sammensat af«,

    skal beskatningsgrundlaget, jf. artikel 11, punkt A, stk. 1, litra b), i sjette direktiv 77/388, fastlægges på grundlag af prisen på udtagelsestidspunktet af de køretøjet tilføjede goder, som udgør bestanddele, det udtagne gode er sammensat af, i samme direktivs artikel 5, stk. 6's forstand.

    (jf. præmis 84 og domskonkl. 2 )

    3 I det tilfælde, hvor der er udført arbejder efter købet af et gode (konkret et køretøj), hvilke har givet ret til fradrag for indgående afgift, men som ikke medfører merværdiafgiftspligt i henhold til artikel 5, stk. 6, i direktiv 77/388 ved udtagelsen af køretøjet, skal der i henhold til direktivets artikel 20, stk. 1, litra b), foretages en berigtigelse af det skete fradrag af merværdiafgift for de nævnte arbejder, såfremt værdien af de pågældende arbejder ikke er blevet fuldstændig forbrugt i den afgiftspligtiges erhvervsvirksomhed inden overførelsen af køretøjet til hans private formue.

    (jf. præmis 95 og domskonkl. 3)

    Top