This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 61998CJ0337
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
1. Tilnærmelse af lovgivningerne - fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation - direktiv 93/38 - direktivets indvirkning på beslutninger truffet af den ordregivende myndighed inden udløbet af fristen for gennemførelse - ingen
(Rådets direktiv 93/38)
2. Traktatbrudssøgsmål - bevis for traktatbruddet - Kommissionens bevisbyrde - fremlæggelse af oplysninger, der påviser traktatbruddet
(EF-traktaten, art. 169 (nu art. 226 EF))
1. Inden for området for offentlige kontrakter pålægger fællesskabsretten ikke en medlemsstats ordregivende myndighed, på opfordring fra en borger, at gribe ind i bestående retsforhold, som er indgået på ubestemt tid eller for flere år, når disse retsforhold er påbegyndt inden udløbet af fristen for gennemførelse af det pågældende direktiv.
Dette almindelige princip kan finde anvendelse på alle de faser i en procedure for tildeling af en kontrakt, der er blevet gennemført før datoen for udløbet af fristen for gennemførelse af et direktiv, men som er led i en procedure, der er blevet afsluttet efter denne dato. Derfor finder direktiv 93/38 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation ikke anvendelse på en ordregivende myndigheds beslutning om at benytte en procedure med forhandling uden forudgående udbud ved tildeling af en offentlig kontrakt, der blev vedtaget inden udløbet af fristen for gennemførelse af det nævnte direktiv, og som udgjorde en del af en tildelingsprocedure, der først blev afsluttet efter udløbet af fristen for gennemførelse.
( jf. præmis 38, 39, 41 og 42 )
2. Under en traktatbrudssag i medfør af traktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF) påhviler det Kommissionen at godtgøre, at det hævdede traktatbrud foreligger, og at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for, at Domstolen kan efterprøve, om der foreligger et traktatbrud.
( jf. præmis 45 )