Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Fællesskabsret - misbrug af en rettighed i henhold til en fællesskabsbestemmelse - national bestemmelse, der forbyder misbrug af rettigheder - nationale domstoles anvendelse heraf

2 Fri bevægelighed for personer - etableringsfrihed - selskaber - direktiv 77/91 - ændringer i et aktieselskabs kapital - nationale regler, hvorefter der administrativt kan ske forhøjelse af aktiekapitalen i et selskab, som er i økonomiske vanskeligheder - de rettigheder, som direktivet tillægger aktionæren, gøres uanvendelige af en national bestemmelse, der forbyder misbrug af rettigheder

(Rådets direktiv 77/91, art. 25, stk. 1)

Sammendrag

1 Fællesskabsretten kan ikke gøres gældende af borgerne med henblik på at muliggøre misbrug eller svig. På denne baggrund er det ikke i strid med Fællesskabets retsorden, når nationale retter anvender en national regel, som gør det muligt for dem at bedømme, om en rettighed i henhold til en fællesskabsbestemmelse bliver misbrugt. Imidlertid må anvendelsen af en sådan national bestemmelse ikke være til hinder for fællesskabsbestemmelsernes fulde virkning og ensartede anvendelse i medlemsstaterne.

(jf. præmis 33, 34 og 44 samt domskonkl.)

2 Det kan således ikke antages, at en aktionær, som påberåber sig andet selskabsdirektivs artikel 25, stk. 1, misbruger sin ret i henhold til denne bestemmelse, fordi han er mindretalsaktionær, fordi han har haft fordel af selskabets sanering, fordi han ikke har gjort brug af sin fortegningsret, fordi han har været blandt de aktionærer, som anmodede om, at en ordning for selskaber i alvorlige vanskeligheder skulle finde anvendelse på selskabet, eller fordi han har ladet et vist tidsrum forløbe, før han anlagde sag. Derimod er fællesskabsretten ikke til hinder for, at de nationale domstole anvender en bestemmelse i national ret, som gør det muligt for dem at bedømme, om en ret i henhold til en fællesskabsbestemmelse bliver misbrugt, såfremt en aktionær, blandt de retsmidler, som står til rådighed, og som kan give ham oprejsning i tilfælde af overtrædelse af direktivet, vælger det, som forårsager så alvorlig skade på andres retmæssige interesser, at det er åbenbart, at det udgør et uforholdsmæssigt indgreb.

(jf. præmis 36, 37, 43 og 44 samt domskonkl.)