Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Fiskale bestemmelser - interne afgifter - importtillaeg til en havneafgift - forskelsbehandling mellem indenlandske produkter og produkter indfoert fra en anden medlemsstat - forbud - raekkevidde

(EOEF-traktaten, art. 95)

2 Konkurrence - dominerende stilling - misbrug - forbud - direkte virkning - individuelle rettigheder - beskyttelse ved de nationale domstole - sagsanlaeg - nationale processuelle regler - betingelser for anvendelse heraf - bevisbyrde

(EOEF-traktaten, art. 86)

3 Konkurrence - offentlige virksomheder og virksomheder, som medlemsstaterne indroemmer saerlige eller eksklusive rettigheder - regulativbestemmelser om havneafgifter, der skal betales for brugen af havne, som ejes af en offentlig virksomhed - opkraevning af afgifter af en urimelig stoerrelse - afgiftsmaessig forskelsbehandling mellem brugere, der begunstiger den offentlige virksomheds egne tjenesteydelser og paa grundlag af gensidighed visse af dens samarbejdspartners tjenesteydelser - misbrug af en dominerende stilling - de nationale domstoles bedoemmelse - kriterier

(EOEF-traktaten, art. 86 og art. 90, stk. 1)

4 Konkurrence - virksomheder, der har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse - udpegelse paa grundlag af den udoevede virksomheds saerlige karakter - omfattet af traktatens bestemmelser - undtagelse - betingelser

(EOEF-traktaten, art. 90, stk. 2)

5 Faellesskabsret - direkte virkning - nationale afgifter i strid med faellesskabsretten - tilbagebetaling

Sammendrag

6 Traktatens artikel 95 er til hinder for, at en medlemsstat ved indfoersel af varer med skib fra en anden medlemsstat opkraever et importtillaeg paa 40% af den generelt opkraevede vareafgift paa varer, der losses, indlades eller paa anden maade soe- eller landsaettes i havnene i den foerstnaevnte medlemsstat eller i de uddybede loeb til disse havne.

7 Det tilkommer hver medlemsstat i sin interne retsorden at udpege de kompetente retter og fastsaette processuelle regler, herunder bevisbyrderegler, for sagsanlaeg til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som den direkte virkning af traktatens artikel 86 medfoerer for borgerne. Disse processuelle regler maa dog ikke vaere mindre gunstige end dem, der gaelder for tilsvarende soegsmaal paa grundlag af national ret, og de maa heller ikke i praksis goere det umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at udoeve de rettigheder, der tillaegges i henhold til Faellesskabets retsorden.

8 Saafremt en offentlig virksomhed, som ejer og driver en trafikhavn, indtager en dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet, er EOEF-traktatens artikel 90, stk. 1, sammenholdt med artikel 86, til hinder for, at virksomheden i henhold til regulativbestemmelser fastsat af den medlemsstat, som den hoerer under, opkraever havneafgifter af en urimelig stoerrelse eller fritager sine egne samt - paa grundlag af gensidighed - visse af sin samarbejdspartners faergeruter for disse afgifter, i det omfang saadanne fritagelser indebaerer anvendelse af ulige vilkaar for ydelser af samme vaerdi. Det tilkommer den nationale ret at undersoege, om afgifternes stoerrelse faktisk er urimelig, naar henses til afgifternes niveau og den oekonomiske vaerdi af de leverede ydelser. Det tilkommer den endvidere at undersoege, om den omstaendighed, at den offentlige virksomheds egne samt - paa grundlag af gensidighed - visse af dens samarbejdspartners faergeruter er fritaget for afgifter, faktisk indebaerer anvendelse af ulige vilkaar for ydelser af samme vaerdi.

9 Havnearbejde bestaaende i lastning, losning, omladning, oplagring og haandtering af varer og materiel har ikke noedvendigvis en saadan almindelig oekonomisk interesse, at det adskiller sig fra andre af erhvervslivets aktiviteter. Traktatens artikel 90, stk. 2, tillader under alle omstaendigheder ikke, at en offentlig virksomhed, der ejer og driver en trafikhavn, opkraever havneafgifter, der skal betales for brugen af havneanlaeg, og som er i strid med faellesskabsretten, men som ikke er noedvendige for, at virksomheden kan opfylde den saerlige opgave, som er betroet den.

10 Personer eller virksomheder, som af en offentlig virksomhed, der hoerer under et nationalt ministerium, og hvis budget er indeholdt i finansloven, er blevet paalagt afgifter, der er i strid med traktatens artikel 90, stk. 1, sammenholdt med artikel 86, har principielt ret til at faa tilbagebetalt de urigtigt erlagte afgifter.

Noget andet gaelder kun, saafremt det er godtgjort, at den afgiftspligtige faktisk har overvaeltet afgifterne paa andre. De erhvervsdrivende maa dog ikke vaere afskaaret fra ved de nationale domstole i overensstemmelse med den fremgangsmaade, der er foreskrevet i national ret, at indtale krav om erstatning for tab, der er lidt som foelge af opkraevningen af de ulovlige afgifter, uanset om de maatte vaere overvaeltet.